Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Region Hovedstaden har i 1. halvår 2016 udarbejdet vedlagte forslag til rammeaftale mellem de to organisationer.

 

På det generelle plan skal rammeaftalen udgøre afsættet for strategiske samarbejder mellem Region Hovedstaden og DTU på områder med faglig og strategisk interesse for begge parter, herunder fælles tiltag og større satsninger og projekter, der understøtter den fælles ambition.

 

Den fælles ambition med aftalen er konkret, at:

Den fælles ambition er også i overensstemmelse med anbefalingerne fra den eksterne forskningsanalyse - både de eksterne eksperters anbefalinger og de politiske anbefalinger udarbejdet på baggrund af drøftelser i sundhedsudvalget og erhvervs- og vækstudvalget.

 

På den korte bane er ambitionen, at parterne inden for det første år har igangsat en række fælles strategiske projekter, som understøtter den fælles ambition. I forbindelse hermed vil realiseringen af de initiativer, som indgår i den regionale vækst og udviklingsstrategi, og hvor DTU spiller en rolle, blive drøftet. Inden for de kommende år er det ambitionen yderligere at styrke partnerskabet via fælles strategiske satsninger. Dette kan ske gennem udvidet samarbejde om bl.a. fælles infrastruktur, organisering, investeringer samt involvering af øvrige aktører i regionen fx Københavns Universitet, Metropol, Copenhagen Business School, private virksomheder, mv.

 

Samarbejdet mellem DTU og Region Hovedstaden vil særligt have fokus på at fremme fælles tiltag og samarbejder inden for tre tematiske områder:

 

Forudsætningen for at Metropolregionen Greater Copenhagen kan konkurrere med verdens førende metropoler er et styrket samarbejde på tværs af kommune- regions—og landegrænser og mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og den offentlige sektor i hele den funktionelle metropol.

Målet med Greater Copenhagen er sammen at fokusere indsatser og investeringer, sådan at Greater Copenhagen drager fordel af områdets styrkepositioner.

 

Region H og DTU ønsker sammen med de øvrige parter i Greater Copenhagen at fremme og igangsætte ambitiøse samarbejder, udvikle partnerskaber og sikre vidensdeling med henblik på at sikre vækst og konkurrenceevne. Det handler bl.a. om at udnytte viden og evne til omstilling og at tænke nyt indenfor områder som energi, nye behandlingsformer i sundhedsvæsenet, digitalisering, miljø. transport og sundheds- og velfærdsteknologi, så der kan skabes nye vækstområder i Danmark.

 

DTU’s forsknings- og innovationsaktiviteter har central betydning for udviklingen af fremtidens løsninger og produkter, der kan bidrage til et bedre og mere effektivt sundhedsvæsen. Universitetets kandidater er ligeledes et væsentligt element i fremtidens moderne hospitalsdrift, der i højere og højere grad er teknologibaseret.

 

DTU har som uddannelsesinstitution og med sit fokus på forskning og udvikling af teknologiske løsninger inden for bl.a. det sundhedstekniske område central betydning for at bidrage med nye løsninger og produkter til bl.a. et bedre og mere effektivt sundhedsvæsen. Region H har, som sygehusejer og ansvarlig for kvaliteten i den behandling der tilbydes, en klar interesse i at deltage i udviklingen af nye teknologiske løsninger mv. til gavn for forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabiliteringsindsatsen i sundhedsvæsenet, og til gavn for vækst og udvikling i hovedstadsområdet.

 

Regionen H er Danmarks næststørste indkøber af offentlig trafik. Blandt andet er Region H medejer af Trafikselskabet Movia og af Hovedstadens Letbane. Årligt afsættes omkring en halv milliard kr. til kollektiv transport. Region H og DTU ønsker at igangsætte ambitiøse samarbejder inden for transportområdet med fokus på fremme af effektiv og bæredygtig mobilitet. Herunder initiativer, hvor DTU’s omfattende forskning i danskernes transportvaner i højere grad anvendes til strategisk beslutningsstøtte.

 

Det er målsætningen, at hovedstadsregionen i 2050 skal have et fossilfrit energi- og transportsystem. Det kræver en sammenhængende strategisk indsats og en sammenhængende klimaplan, hvis det skal lykkes at nå målet, ligesom der er behov for flere tværgående regionale og kommunale investeringer i CO2-reduktion og klimatilpasning. DTU og Region H ønsker at øge samarbejdet med det formål at accelerere udviklingen af et fossilfrit energi- og transportsystem.

 

Drift og vedligehold af samtlige bygninger og hospitaler og tekniske anlæg i hovedstadsregionen samles pr. 1. januar 2017 i et nyt Center for Ejendomme. Parterne vil samarbejde om at anvende denne nye platform til at skabe bedre miljømæssige, fysiske og logistiske løsninger (facility management) på områder af fælles interesse.

 

Region H investerer årligt cirka 140 millioner kr. på at sikre ren jord, rent vand og råstoffer til borgere og virksomheder. Partnerne vil drøfte mulige initiativer i relation til miljø, klimatilpasning, vandteknologi og jordforurening.

 

Med afsæt i det fælles formål og de fælles ambitioner aftaler parterne en gang årligt en handlingsplan for initiativer, som søges igangsat i det kommende år.

I ReVUS handlingsplanen for 2015-2016 indgår 10 strategiske fyrtårnsprojekter, som gennemføres i samarbejde med kommunerne og andre relevante parter. De 10 fælles fyrtårnsprojekter udgør første skridt i implementeringen af ReVUS, som regionsrådet godkendet i efteråret 2015.

 

Fyrtårnsprojekterne finansieres af den pulje på 40 mio. kr., som regionsrådet i budget 2015-2018 årligt har afsat til ReVUS.

 

Regionsrådet godkendte i december 2015 og april 2016 bevillinger til hele eller dele af de 10 fyrtårnsprojekter, jf. oversigten nedenfor. Administrationen indstiller, at der nu afsættes midler til de resterende dele af tre fyrtårnsprojekter, hvormed alle fyrtårnsprojekter i handlingsplan 2015-2016 vil være fuldt igangsat. Med en bevilling til de indstillede projekter vil alle de 40 mio. kr., der er øremærket til ReVUS-initiativer i 2016, være udmøntet.

 

 

 

Administrationen indstiller følgende fyrtårnsprojekter til bevilling:

 

Fyrtårnsprojektet skal bidrage til, at virksomhederne får den faglærte arbejdskraft, de efterspørger. Hermed sikres virksomhederne ordentlige vækstbetingelser, og de unge sikres forudsætninger for et godt liv med fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Fyrtårnsprojekt realiseres gennem fire delprojekter. Til to af projekterne bevilgede Regionsrådet i december 2015 i alt 1 mio. kr. til forprojekter. Administrationen indstiller, at der afsættes midler til videreførelse af disse to projekter samt til to nye delprojekter:

 

1) Flere unge i erhvervsuddannelserne i Region H - faglært som førstevalg. Projektet har fokus på tidlig vejledningsindsats og revitalisering af erhvervspraktikken i grundskolen (der foreslås afsat 3 mio. kr. som opfølgning på den tidligere bevilling på 0,5 mio. kr. til forprojektet).

 

2) Udvikling af campus i Taarnby, Høje Taastrup og Lyngby med fokus på første del af grundforløbet (der foreslås afsat knap 1,8 mio. kr. som opfølgning på den tidligere bevilling på 0,5 mio. kr. til forprojektet).

 

3) Undervisningsvogne på store byggerier, hvortil der foreslås afsat knap 2 mio. kr.

 

4) Hands & Brains - analyse og udvikling af EUD-forløb til 9. og 10. klasser, hvortil der foreslås afsat knap 1,8 mio. kr.

 

Delprojekterne er udviklet i samarbejde med parterne ved det strategiske rundbord om "Faglært til vækst".

 

De fire delprojekter har et samlet budget på 15,4 mio. kr., hvoraf 10 mio. kr. finansieres af Region Hovedstaden. 8,5 mio. kr. finansieres med ReVUS-midler og 1,5 mio. kr. med allerede afsatte budgetmidler til den regionale praktikpladsindsats. Delprojekterne løber fra 2016-2019.

 

Fyrtårnsprojektet skal være med til at sikre, at Greater Copenhagen senest i 2025 er et internationalt knudepunkt for videnmiljøer inden for sund, grøn og smart vækst. Regionsrådet bevilgede i december 2015 i alt 12 mio. kr. til tre delprojekter, der sammen skal skabe et sammenhængende økosystem for forskning, innovation og iværksætteri, som kan tiltrække internationale forskere, virksomheder og universiteter til regionen. Delprojektet vedr. specialiserede videnmiljøer "Greater Copenhagen Science Cities" er nu klar til næste fase og indstilles af administrationen til en opfølgende bevilling, så der kan arbejdes videre med den internationale dagsorden inden for sund vækst.

 

Med udgangspunkt i erfaringerne fra første fase af projektet er der nu fokus på at afprøve de opnåede resultater. Dette gøres bl.a. gennem markedsføringskampagner, videreudvikling af én af de ti identificerede styrkepositioner samt udvikling af strategi og plan for udnyttelse og synliggørelse af de resterende ni styrkepositioner.

 

Projektet har et samlet budget på 1,9 mio. kr., heraf 1,3 fra Region Hovedstaden. Projektet gennemføres i 2016-2017.

 

Fyrtårnsprojektet skal sikre fundamentet for, at hovedstadsregionen er førende og internationalt bredt anerkendt som klimaberedt region i 2025. Det skal ske gennem en samlet og længerevarende tværgående indsats. Fyrtårnsprojektet består af i alt syv delprojekter, hvortil regionsrådet i december 2015 og april 2016 bevilgede i alt 14,86 mio. kr. til de seks. Administration indstiller, at der afsættes midler til det syvende og sidste delprojekt "CALL-Copenhagen" (Climate Adaption Living Lab for Greater Copenhagen), hvor der skal etableres et Living Lab for klimatilpasning.

 

CALL-COPENHAGEN skal fremme helhedsorienterede klimatilpasningsløsninger i Greater Copenhangen ved at sikre gode rammer for kommuner og forsyningers udvikling, implementering og opskallering af klimatilpasningsløsninger. Samtidig med at løsningerne bliver koblet til systemeksport til gavn for en grøn og smart vækst, samt øget beskæftigelse i regionen. Kommuner og forsyninger i Greater Copenhagen skal over de næste 25 år investere 15-20 mia. kr. i klimatilpasningsløsninger. Det er vigtigt, at der skabes merværdi i etableringen af disse løsninger og at nye løsninger i regionen kan fungere som show-cases, der understøtter eksporten på området.

 

Projektet tager afsæt i resultaterne fra den foranalyse om interessen og potentialet for et Living Lab for klimatilpasning i Greater Copenhagen, som Regionsrådet i 2015 bevilgede 0,35 mio. kr. til. Projektet udvikles i en fase 1 og 2 frem til og med 2021 i samarbejde med nøgleaktører og -partnere i Greater Copenhagen. Administrationen indstiller, at der afsættes 4,3 mio. kr. til fase 1. Fase 2 vil kræver yderligere finansiering på et senere tidspunkt. Fra 2022 skal CALL-COPENHAGEN fortsætte på markedsvilkår og være selvfinansieret.

 

Delprojektets fase 1 har et samlet budget på godt 7 mio. kr., heraf 4,3 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Fase 1 gennemføres i 2016-2018, mens det samlede initiativ løber frem til 2021.

Med den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), er det for regionsrådet lykkedes at sætte en ambitiøs dagsorden for den fremtidige udvikling i hovedstadsregionen og skabe et fælles fundament, hvor regionen i partnerskab med kommunerne går sammen om at løse nogle af de udfordringer, som hovedstadsregionen som geografi står overfor.

 

Strategiens 104 initiativer bidrager på forskelling vis til at realisere visionen om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.

En del af de 104 initiativer realiseres i samarbejde med kommunerne og indgår i ReVUS-handlingsplanen for 2015-2016. Initiativerne heri medfinansieres af den pulje på 40 mio. kr. årligt, som regionsrådet tidligere har afsat til ReVUS-intiativer i 2015-2018. Andre initiativer realiseres gennem regionens egen driftsorganisation eller i regi af Greater Copenhagen-samarbejdet. Fælles for en stor del af de initiativer, der allerede er igangsat eller under planlægning, er, at de løftes i et partnerskab med kommuner, universiteter og andre relevante parter.

 

Her et år efter strategiens godkendelse er det samlede billede over fremdriften af ReVUS-initiativerne positivt. Som det fremgår af oversigten i bilaget, er godt totredjedele (67) af initiativerne igangsat og 15 er under planlægning. Det vil sige, at i alt 82 initiativer eller knap 80 % på nuværende tidspunkt er enten igangsat eller under planlægning. De resterende 22 initiativer er der endnu ikke arbejdet fokuseret med. En stor del af dem forventes dog at indgå i de fyrtårnsprojekter, som foreslås til den nye ReVUS-handlingsplan for 2017-2018, som er uddybet i sagen vedr. handlingsplanen under punkt 5. Såfremt regionsrådet vælger at igangsætte fyrtårnsprojekter inden for de foreslåede områder, vurderer administrationen, at minimum 90 % af initiativerne i ReVUS vil være igangsat senest i løbet af 2018.

I forbindelse med regionsrådets vedtagelse af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) i efteråret 2015 blev det aftalt, at den konkrete udmøntning af strategien og de 40 mio. kr. årligt skulle ske gennem en handlingsplan for hhv. 2015-2016 og 2017-2018. Realiseringen af fyrtårnsprojekterne i handlingsplanen for 2015-2016 er allerede godt i gang og perspektiverne i mange af projekterne så gode, at der lægges op til at bygge videre på dem i den nye handlingsplanen for 2017-2018 (se bilag 2 for en uddybning).

 

Administrationen foreslår, at fyrtårnsprojekterne til handlingsplanen for 2017-2018 konkretiseres ud fra følgende 10 teamer:

 

De 10 tematiske forslag til nye fyrtårnsprojekter har været drøftet i KKR's embedsmandsudvalg for vækst, beskæftigelse og uddannelse, K29, KKR, KKU (Kommune Kontaktudvalget) og i Vækstforum. De seneste drøftelser fandt sted i KKR den 13. september og i Vækstforum den 14. september. Fra KKR-mødet er der positive tilbagemeldinger på processen og de bakkede op om de 10 forslag med bemærkninger om:

 

Administration vil i det videre arbejde med konkretiseringen af fyrtårnsprojekterne have fokus på bemærkningerne. Dog vurderes et selvstændigt fyrtårn om "livability" ikke at være hensigtsmæssigt. Liveability er effekten af mange ting, herunder 1) god infrastruktur, 2) højt uddannelsesniveau, 3) sundhed, 4) et godt miljø, 5) god mad, osv. Det er netop det, mange af de 10 forslag til fyrtårnsprojekter drejer sig om. Administrationen anbefaler derfor et styrket fokus på liveability i de 10 fyrtårnsprojekter i det videre arbejde frem for et selvstændigt fyrtårn.

 

Til generael orientering er vedlagt en udybende beskrivelse af formålet og processen for eksekveringen af ReVUS (bilag 3).

 

Næste skridt i processen efter godkendelse af temaerne for nye fyrtårnsprojekter er, at regionen i samarbejde med kommunerne og andre relevante aktører går sammen om at konkretisere indholdet i arbejdsgrupper. Kommunerne er via KKR inviteret til at deltage ligesom Vækstforums arbejdsgruppe også er blevet inviteret. Derudover inviteres andre relevante parter. Arbejdet i arbejdegrupperne skal munde ud i den beskrivelse, der skal indgå i det endelige udkast til handlingsplanen, som fremlægges til godkendelse i Vækstforum og KKR i november 2016 og regionsrådet den 13. december 2016.

Formand for erhvervs- og vækstudvalget Lars Gaardhøj giver på mødet en kort, mundtlig tilbagemelding fra det andet møde ved det strategiske rundbord.

 

På rundbordet deltog de i bilaget anførte centrale og regionale aktører på uddannelsesområdet, herunder regionsrådsformanden og formanden for erhvervs- og vækstudvalget. Desuden deltog departementschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Jesper Fisker på mødet.

 

De fire spor under Faglært til vækstprogrammet er:

 

* Bedre overgang fra grundskole til erhvervsuddannelse

* Bedre udbud af erhvervsuddannelser

* Bedre match mellem lærlinge og virksomheder (praktikpladsgaranti)

* Bedre opkvalificering af arbejdsstyrken

 

De tre første spor blev drøftet på første rundbordsmøde, mens hovedtemaet for drøftelserne på andet rundbordsmøde tog udgangspunkt i det sidste spor.

Jf. det vedlagte faktaark skal aktiviteterne bidrage til, at der i 2020 er færre ufaglærte i hovedstadedsregionen, at antallet af faglærte stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft skal være reduceret, samt at andelen af virksomheder, der har oplevet vanskeligheder med at rekruttere faglært arbejdskraft skal være faldet.

 

Med udgangspunkt i departementschef Jesper Fiskers orientering, blev trepartsaftalens resultat om blandt andet flere praktikpladser drøftet. I forlængelse heraf blev Region Hovedstadens oplæg til en regional praktikpladsgaranti præsenteret og drøftet, herunder hvordan parterne om det strategiske rundbord kan understøtte arbejdet for en praktikpladsgaranti i Greater Copenhagen.

 

Endvidere blev fire indkomne forslag til indsatser under Faglært til vækst-programmets spor et til tre drøftet og behandlet. Forslagene er alle udarbejdet af den arbejdsgruppe som rundbordet nedsatte på sit indledende møde den 12. maj. Arbejdsgruppen blev nedsat med henblik på at formulere indsatser, der kan udmønte Faglært til vækst og som kan støttes af ReVUSmidler 2016 og 2017.

 

Tredje og sidste møde i det strategiske rundbord afholdes den 10. november 2016.

Som led i den årlige opdatering har administrationen gennemgået nuværende kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer på det regionale udviklingsområde for at undersøge, om de eksisterende mål i tilstrækkelig grad understøtter en effektiv drift, og om ambitionsniveauerne er tilstrækkeligt ambititøse og samtidig realistiske.

 

Den politiske målsætning "Ekspansive vidensmiljøer" måles ved driftsmålet "Ekstern finansiering/eksterne indtægter til forskning og innovation fra offentlige og private kilder".

 

Kongeindikatoren foreslås ikke ændret.

 

Ambitionsniveauet foreslås ændret fra et fast beløb (100 mio. kr. i 2016) til "1 % årlig stigning i eksterne indtægter sammenlignet med det foregående år (målt i faste priser)". De 100 mio. kr. årligt vedrører uelukkende Center for Regional Udviklings arbejde med at hjemtage bevillinger. I forbindelse med sidste års opdatering af kongeindikatorer, driftsmål mv. sidste år, blev det besluttet, at et nyt højere ambitionsniveau fastlægges i forbindelse med dette års opdatering.

 

I perioden jan – april 2016 er der i alt registreret eksterne indtægter på ca. 632 mio. kr. til forskning og innovation fra eksterne offentlige og private kilder.

 

Med forbehold for, at der er større udsving over de enkelte måneder pga. særlige forhold på hospitaler og øvrige virksomheder, kan der estimeres et årligt hjemtag i eksterne indtægter på knap 1 mia. kr.

 

Ambitionsniveauet for 2017 er estimeret til 1,01 mia. kr. Det eksakte niveau foreligger ved udgangen af 2016.

 

Under hensyntagen til at det samlede antal driftsmål skal være uændret foreslår administrationen følgende inden for udvalgets område:

Administrationens forslag til opdatering af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer er drøftet i Forum for forskning, innovation og regional udvikling, der ikke havde bemærkninger til forslaget.

 

Endvidere har forslag om et nyt ambitionsniveau på 1 % årlig stigning (målt i faste priser) i hjemtagning af eksterne midler (eksterne indtægter) til forskning og innovation været i høring i hospitalsdirektør- og centerdirektørkredsen. Der er modtaget høringssvar fra følgende hospitaler: Rigshospitalet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Herlev og Gentofte Hospital samt Region Hovedstadens Psykiatri.

 

Hovedindhold i høringssvar er samlet neden for:

 

Der er opbakning til det foreslåede ambitionsniveau fra to høringsparter (Rigshospitalet samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital), idet Rigshospitalet dog bemærker, at overheadregler og implementering af sundhedsplatformen evt. kan mindske evnen til at tiltrække eksterne forskningsmidler. Herlev og Gentofte Hospital foreslår et ambitionsniveau på 2 % for at sikre korrigeret vækst og skærpe incitamentet til at søge store udenlandske fonde. Samtidig bemærkes dog, at en overheadsats, som er forskellig fra satsen i andre regioner kan vanskeliggøre tiltrækningen af eksterne midler. Region Hovedstadens Psykiatri har ingen kommentarer til ambitionsniveauet, idet der mangler et egnet sammenligningsgrundlag, eftersom den årlige forskningsevaluering måler på forbrug indberettet af afdelingerne. Psykiatrien spørger til, om der er tale om et samlet mål, eller om det gælder for hvert hospital/virksomhed. Administrationens forslag baserer sig på et samlet mål, men det vil være naturligt at fastlægge lokale mål på virksomhedsniveau og senere på centerniveau, når der foreligger opgørelser af indtægter på center-/specialeniveau.

 

Herlev og Gentofte Hospital foreslår, at driftsmålet udbygges med en mere kvalitativ del med inspiration fra regionens forskningsevaluering, hvor point for doktorgrader, ph.d.-grader, patenter og artikel-impact-faktorer indgår. Region Hovedstadens Psykiatri foreslår at måle på forbrug, der typisk vil være mindre variabelt end indtægter.

 

Høringsparterne vurderer samstemmende, at der vil være forholdsvis store variationer i indtægterne og udbuddet af eksterne midler, og at der ikke nødvendigvis kan forventes en månedlig eller kvartalsvis vækst. Parterne anbefaler derfor, at opfølgning på driftsmålet sker kvartalsvis frem for månedlig.

 

Administrationen anbefaler ud fra en samlet vurdering, at:

Øvrige driftsmål og ambitionsniveauer foreslås videreført uændret bortset fra mindre (tekniske) justeringer i definitionerne, idet det vurderes, at de samlet giver gode muligheder for at følge driften tæt med fokus på effektivisering og realisering af de politiske målsætninger.

 

Administrationen vurderer, at driftsmålene med de foreslåede justeringer dækker de strategisk vigtige områder inden for erhvervs- og væksudvalgets område med særlig betydning for den regionale vækst og beskæftigelse samt for regionens borgere. Det vurderes endvidere, at driftsmålene bidrager til at realisere de strategiske indsatsområder i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og de koncernstrategiske indsatser Styrket Forskning og Innovation og Grøn Drift og Udvikling. Det tværgående mål om eksterne indtægter til forskning og innovation understøtter fokus på området på tværs af hospitaler, virksomheder og centre og bidrager til at realisere den politiske målsætning om ekspansive videnmiljøer.

 

 

 

Den faste forbindelse over Femern Bælt vil udløse væsentlige vækstpotentialer i den østlige del af Danmark. Beregningerne viser, at transporttiden mellem København og Hamborg vil kunne nedbringes til 2,5 timer. Dette rummer store muligheder for erhvervslivet og medfører udvikling af et integreret arbejdsmarked mellem Nordtyskland og Østdanmark.

 

Region Hovedstaden har siden 2011 været medlem af STRING-netværket. Der er pt. seks medlemsorganisationer i STRING: Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns Kommune, Region Skåne samt de tyske delstater Hamborg og Slesvig-Holsten. STRING råder over et selvstændigt sekretariat, som udfører lobbyarbejde for Femern Bælt-forbindelsen og som i samspil med partnerorganisationerne udvikler fælles initiativer og projekter i korridoren mellem Hamborg og Hovedstaden/Skåne. STRING-sekretariatet er organisatorisk forankret i Region Sjælland, der har en særlig interesse i både Femern Bælt-forbindelsen og udnyttelse af de udviklingsmæssige potentialer i og efter anlægsfasen.

 

STRING-direktør Jacob Vestergaard fortæller på mødet mere om 1) Status på realisieringen af Femern Bælt-forbindelsen, 2) Hvordan forbindelsen vil påvirke den regionale udvikling i hovedstadsregionen samt 3) STRING-sekretariatets arbejde.