Region Hovedstaden har på stx en række lovbestemte opgaver. Regionsrådet skal koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder sikre uddannelsesdækningen og kapaciteten på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge og voksne i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende offentlige institutioner og regionsrådet skal derfor:

Regionsrådet kan derudover indstille til ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling, at ministeriet pålægger en almengymnasial skole et midlertidigt kapacitetsloft.

 

Udgangspunktet for kapacitetsudredningen af stx er, at der hvert år henvises ca. 500 elever (5 % af ansøgerne) til et gymnasium, de ikke selv har søgt. Hovedparten af de henviste har søgt gymnasier i hovedstadsregionens centrale dele. Kapaciteten i dette område er for lille til at imødekomme alle ansøgere, hvilket betyder, at kun ansøgere, der bor meget tæt ved de overansøgte skoler, har mulighed for at få en plads. Kapacitetsudredningen viser, at der frem mod 2025 vil ske en markant stigning i antallet af ansøgere især i Centrum, men også i Nord, hvorfor det vil blive endnu vanskeligere for bl.a. københavnerne at få en plads i Centrum med mindre kapaciteten øges væsentligt.

 

I 2007 godkendte regionsrådet inddelingen i fire geografiske områder, som stadig gælder. Disse forpligtende samarbejder er inddelt i Centrum, Vest, Nord og Nordsjælland (se side 4 i Kapacitetsudredning for stx). Kapacitetsudredningen for stx behandler udviklingen i kapacitet og søgning for hvert af de fire forpligtende samarbejder og påpeger den udfordring, de står overfor: der skal samarbejdes i et spændingsfelt mellem samfundsmæssige hensyn, hensyn til den enkelte ansøger og det faktum, at institutionerne fungerer som selvejende institutioner på et "marked".

 

Administrationen sekretariatsbetjener koordinationsudvalget, som koordinerer kapaciteten på tværs af de fire områder, samt de fire fordelingsudvalg, der sikrer fordelingen af elever.

 

Andelen af en ungdomsårgang i regionen, der søger om optagelse på stx, er steget fra 48 % til 60 % i perioden 2007 til 2016. Søgningen til stx er således steget kraftigt fra ca. 8.700 personer i 2007 til ca. 11.500 personer i 2016. Det svarer til en stigning på 31 %. Kapacitetsudredningen for stx har fremskrevet den forventede søgning frem mod 2025. Der præsenteres tre scenarier for fremtidig udvikling i Region Hovedstaden:

Alle scenarierne peger på, at udviklingen vil betyde, at der bliver behov for langt mere kapacitet på stx i Centrum, samt at der i Nord også vil være et behov for mere kapacitet. Omvendt peges der på, at behovet for kapacitet i Vest vil mindskes. Søgningen i Nordsjælland vil kræve mindre kapacitet, men dog med forskelle i kapacitetsbehov inden for området. Samlet set viser basisscenariet, at det samlede behov for ekstra kapacitet i Region Hovedstaden vil være 1.800 flere pladser i 2025 end i 2016. Heraf vil behovet være op mod 700 ekstra pladser i Centrum, der i forvejen har en underkapacitet på ca. 500 pladser om året.

 

Stigningen i antallet af ansøgere over de senere år har ikke været ligeligt fordelt, hvilket heller ikke forventes at være tilfældet fremover. Hidtil har det vist sig, at nogle skoler har fået et stadigt stigende antal ansøgere, mens andre er steget meget beskedent. Epinion påpeger, at unges søgemønster i høj grad har afsæt i elevsammensætningen og ryet på skolerne, mens transporttid og afstand til uddannelsessted betyder langt mindre. Dette underbygges både med afsæt i den eksisterende, forskningsbaserede litteratur og i rektorernes udtalelser i spørgeskemaer og interviews.

 

I kapacitetsudredningen har Epinion desuden analyseret de henviste ansøgere. De henviste ansøgere har ikke fået plads på et gymnasium, de har søgt og tilbydes derfor en plads på et andet gymnasium, der har ledig kapacitet. Siden 2010 har antallet af henviste ansøgere ligget relativt stabilt omkring 500. Ud af 2613 henviste i perioden 2007-2014 er kun 1766 begyndt på det gymnasium, de er henvist til, og kun 1030 elever har fuldført studentereksamen på det gymnasium, de blev henvist til. Når de bynære gymnasier (Falkonergårdens Gymnasium og HF og Nørre Gymnasium) i Vest fraregnes, viser kapacitetsudredningen, at det i langt overvejende grad er elever fra Centrum og Nord, der henvises. Således er der en skævhed i, hvilke områder, ansøgerne henvises fra, som understreger behovet for en øget kapacitet især i hovedstadsregionens centrale dele.

 

I forbindelse med ansøgning til stx i 2017 omlægges kriteriet for fordeling fra transporttid til afstand. Kapacitetsudredningen for stx viser, at denne omlægning vil få uvæsentlig betydning for fordelingen af elever i Region Hovedstaden.

 

Kapacitetsudredningen for stx peger på, at det fremtidige behov for øget kapacitet i særligt Centrum og til dels Nord er så stort, at der vil være behov for at afdække fremadrettede handlemuligheder. Allerede i dag henvises ca. 500 borgere om året, og den demografiske udvikling vil betyde, at dette tal vil stige frem mod 2025. Administrationen har følgende handlemuligheder, som erhvervs- og vækstudvalgets drøftelse kan tage udgangspunkt i:

 

 

Det fremgår af kapacitetsudredningen for stx, at såfremt der skabes øget kapacitet i Centrum og Nord med henblik på, at flere borgere skal have opfyldt deres 1. prioritet, vil det betyde, at områder der i dag modtager mange henviste, vil opleve en nedgang i henviste. Dette vil blive gældende for Vest, der den senere årrække har modtaget et stort antal henviste elever, hvoraf mange ikke har færdiggjort deres uddannelse på det gymnasium, de blev henvist til. Således kan det få konsekvenser for de gymnasier, der i dag modtager et større antal henviste. Et fald i antallet af henviste vil dog betyde, at flere ansøgere får en studieplads på et gymnasium, de har ønsket at gå på.

I forlængelse af trepartsaftalen fra sommeren 2016 om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser indgik regeringen, KL Danske Regioner og LO den 1. september 2016 aftale om dimensionering af PAU. Formålet med aftalen var at sikre, at der uddannes faglærte pædagogiske assistenter i et omfang, der svarer til arbejdsmarkedets behov, og at der ikke optages for mange elever på grundforløb 2, som ikke kan få praktikplads og mulighed for at færdiggøre deres uddannelse.

 

Dimensioneringsaftalen betyder, at kommunerne på landsplan forpligter sig til at tilvejbringe 700 uddannelsesaftaler pr. år på PAU, mens det nuværende antal er 1.569 pladser. I hovedstadsregionen har kommunerne forpligtet sig til at oprette minimum 240 praktikpladser mod hidtil maksimalt 469 praktikpladser. Hertil kommer et mindre antal praktikpladser ved private udbydere samt forventeligt 10 pladser ved Region Hovedstaden.

Relativt set er nedgangen af praktikpladser mindre i hovedstadsregionen end i resten af landet, fx Region Sjælland, hvor nedgangen er fra 265 til 90 pladser. Situationen for skolerne i vores region er derfor mindre presset end for skolerne i de øvrige regioner.

 

De nuværende udbydere af PAU er Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, SOPU København og Nordsjælland, Social- og Sundhedsuddannelses Centret SOSU C samt Professionshøjskolen UCC. Professionshøjskolen UCC er dog kun godkendt til at udbyde PAU hovedforløb.

 

Udbyderne har med frist den 21. september 2016 afgivet deres ønsker til udbud af GF2, PAU, og alle udbydere har fastholdt deres oprindelige udbudsønsker:

- 2 udbud på Bornholm, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole og Professionshøjskolen UCC - mod 1 idag

- 1 udbud i Hillerød, SOPU København og Nordsjælland - som i dag

- 7 udbud i Storkøbenhavn, Professionshøjskolen UCC (1), SOPU København og Nordsjælland (1) samt Social- og Sundhedsuddannelses Centret, SOSU C (5) - mod i dag i alt 4

 

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har udmeldt følgende kriterier, som regionsrådets indstilling skal tage udgangspunkt i:

1. Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til erhvervsudvikling og herunder det forventede lokale/regionale praktikpladspotentiale.

2. Sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer.

3. Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til efterspørgsel og behov.

4. Bidrag til opfyldelse af de fire klare reformmål:

- Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse

- Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse

- Erhvervsuddannelser skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan

- Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.

 

På baggrund af ovenstående vurderer administrationen, at antallet af udbydere er passende i forhold til antallet af forventede praktikpladser, men at antallet af udbudssteder i hovedstadsregionen bør bevares på det nuværende niveau.

 

Administrationen har derfor - med forbehold for regionsrådets godkendelse - indstillet, at der bevares:

Hermed sikres en kritisk masse til uddannelsen og samtidig en tilstrækkelig bred udbredelse af udbuddet.

 

Regionen indstiller videre, at alle fire udbydere godkendes til udbud af grundforløb 2, PAU: Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, Professionshøjskolen UCC, SOPU København og Nordsjælland samt Social- og Sundhedsuddannelses Centret, SOSU C. Professionshøjskolen UCC indstilles med det forbehold, at deres grundforløb 2-udbud placeres på adressen i København, således at et udbud på Bornholm varetages af Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole.

 

Endeligt anbefaler Regionen, at SOSU C, der har søgt om godkendelse af udbud af PAU på i alt fem adresser, får godkendelse til udbud på maksimalt tre adresser, og at der ved godkendelsen tages hensyn til, at SOSU C ønsker at indgå i campusdannelser med udbydere af andre hovedområder, hvilket regionen støtter for at sikre et bredt og bæredygtigt udbud af erhvervsuddannelser.

 

Det samlede antal dimensionerede praktikpladser i hovedstadsregionen gældende fra 2017 stemmer nogenlunde overens med det nuværende antal elever. Således vurderes nedgangen i dimensioneringen ikke umiddelbart at være problematisk for regionen samlet, og understøtter anbefalingen om at opretholde samme antal udbudssteder.

På mødet præsenterer Copenhagen Film Funds direktør Thomas Gammeltoft og bestyrelsesformand Jørgen Ramskov effekterne af filmfondens hidtidige arbejde og de fremtidige planer for et nationalt samarbejde på området.

 

Copenhagen Film Fund er en erhvervsdrivende fond, der har til formål at tiltrække internationale og større danske film- og tv-produktioner til hovedstadsregionen, for at skabe vækst og arbejdspladser. Fonden investerer sine midler i film- og tv-produktioner mod, at disse produktioner enten helt eller delvist finder sted i hovedstadsregionen.

 

På mødet vil det blive præsenteret, hvilke direkte effekter fondens virke har haft på omsætningen og beskæftigelsen i filmbranchen i hovedstadsregionen, samt hvilke indirekte effekter man har oplevet i de brancher, der relaterer sig til filmindustrien (se bilag 1). Overordnet har filmfondens investeringer i film- og tv-produktioner - ifølge Copenhagen Economics beregninger til Filmfonden - i gennemsnit resulteret i et bidrag til bruttonationalindkomsten (BNI) på 33-58 mio kr. pr. år. Det første tal i spændet angiver de direkte effekter af investeringerne og det sidste tal angiver effekterne inkl. de såkaldte inducerede effekter.

 

På mødet vil desuden de fremtidige planer for filmfonden blive præsenteret, der bl.a. baserer sig på et nationalt samarbejde med de øvrige danske filmfonde, staten, samt centrale aktører inden for digital indholdsproduktion (se bilag 2). Det skal være med til at sikre samarbejde og synergi mellem de forskellige regionale initiativer i hele landet, så de trækker i samme retning i stedet for at konkurrere, samt bidrage til at sikre fortsat finansiering af Filmfonden. På nuværende tidspunkt mangler Filmfonden at tilvejebringe et væsentligt beløb, såfremt det nuværende aktivitetsniveau skal fastholdes eller styrkes fra 2017.

 

Filmfonden har tilkendegivet overfor administrationen, at de i efteråret 2016 forventer at søge Vækstforum om midler til fondens virke i 2017.

Den danske bidding komité sekretariatsbetjenes af Wonderful Copenhagen og består af godt 10 personer fra bl.a. danske universiteter, videninstitutioner samt repræsentanter fra hospitaler. Formålet med denne komité er, på en saglig, videnskabelig samt velfunderet måde, at kunne komme med forslag til bl.a. store medicinske konferencer, som man skal forsøge at tiltrække til Danmark.

 

The International AIDS Society (IAS) er en professionelt drevet medlemsforening med ca. 10.000 medlemmer fra mere en 180 lande og dermed verdens største forening for HIV fagfolk. Foreningens medlemmer arbejder på alle fronter i forhold til AIDS og tæller forskere, læger/klinikere og andet sundhedspersonale, folk der arbejder med policy/administration samt en række øvrige.

IAS har siden 1988 arbejdet på alle fronter af det globale AIDS-arbejde, og det overordnede mål er at formidle den nyeste viden om HIV behandling, og hvilke indsatser der gør en forskel for HIV-patienters livskvalitet og sundhed.

 

IAS Conference on HIV Science afholdes hvert andet år og er en forskningskonference rettet mod læger og forskere.

 

International AIDS Society Conference on HIV Science er en af verdens mest anerkendte og betydningsfulde sundhedskonferencer hvad angår forskning inden for HIV og AIDS. Konferencen er en global begivenhed, der tiltrækker ca. 6000 deltagere fra forskningscentre, universiteter, interesseorganisationer, ministerier, kommuner og internationale organisationer.

 

Formålet med at bringe konferencen til Region Hovedstaden er at bruge regionen som platform for at profilere den styrkeposition dansk HIV-forskning har i verden, samt sætte fokus på Danmarks rolle som global bidragsyder til at give de mest HIV-udsatte i verden adgang til forebyggelse og behandling.

Afholdelse af konferencen i København vil give danske forskere en enestående mulighed for at fremvise resultater af den danske forskning inden for HIV, hepatitis og tuberkulose, samt eksponere det danske arbejde for at nedbringe HIV-epidemien dels i Baltikum og dels i tredjeverdenslande, hvor Udenrigsministeriet via DANIDA har kørt en række projekter. Konferencen kan derved bidrage til at fastholde og tiltrække internationale forskere, som skal danne grundlag for vækst og udvikling.

 

International AIDS Society har det fulde ansvar for økonomien omkring afviklingen af konferencen i København 2019 og dermed også for budgettet.

IAS beder om et kontant, finansielt bidrag på ca. 5,5 mio. kr., som skal bruges til afvikling af konferencen. Beløbet søges finansieret således:

I det tilfælde at der opnås støtte på mere end 5,5 mio. kr., vil der ske en tilsvarende reduktion af det ansøgte beløb fra Region Hovedstaden. De 3,8 mio. kr. i in-kind bidrag kan ikke tælle med i det beløb International AIDS Society beder om. De services og effekter in-kind beløbet dækker over kan ses i vedlagte bilag. Det er vurderingen at disse bidrag vil være medvirkende til, at International AIDS Society vælger København som destination for konferencen i 2019.

Staten er engageret i konferencen, men ikke økonomisk. Der er dialog med Videnskabsministeriet – og via dem Sundhedsministeriet samt Erhvervs- og Vækstministeriet. Som sponsor af konferencen bærer Region Hovedstaden intet økonomisk ansvar for afholdelsen af konferencen.

Administrationens forslag til opdatering af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveuaer inden for udvalgets område blev drøftet på erhvervs- og vækstudvalgets møde den 27. september 2016.

 

Administrationen har siden sidste møde yderligere kvalificeret kongeindikatoren og driftsmålet vedrørende "Eksterne midler til forskning og innovation", således at der fra 2018 fastlægges et konkret absolut mål for hjemtagning af eksterne midler til forskning og innovation som led i udvikling af den koncernfælles handlingsplan for forskning. Derudover er driftsmålet om antal skabte praktikpladser præciseret, således at det fremgår, at de 1200 praktikpladser vedrører hovedstadsregionen som geografisk område. Driftsmålet understøtter Region Hovedstadens politiske vision om at skabe en innovativ metropol med høj vækst. Kvalificeret arbejdskraft er en hovedforudsætning for innovation og vækst.

 

Administationen har med udgangspunkt i forslaget til opdatering udarbejdet udkast til høringssvar, hvori der gøres rede for forslag til opdatering inden for følgende områder:

Region Hovedstadens hospitaler er kendetegnet ved en meget høj forskningsaktivitet baseret på indsamling af biologisk materiale fra hospitalernes patienter. Materiale som opbevares decentralt hos de enkelte forskere på bl.a. gangarealer, i depot- og kælderlokaler mm. Den decentrale opbevaring har flere uhensigtsmæssige konsekvenser, som kun vil øges, da det forventede antal frysere fordobles de kommende 10 år. Konsekvenser som bl.a. manglende overblik og derved dårlig udnyttelse af fryserkapacitet, manglende udnyttelse af overskudsvarme, decentrale indkøb og deraf dårlige aftaler, decentral og dermed ressourcekrævende adgangskontrol og overvågning mm. Målet med etablering af fælles frysehus-faciliteter og biobankstruktur er derfor at sikre en bæredygtig, effektiv udnyttelse og synlighed af regionens kliniske data, forskningsregistre og af vævsprøver/biobanker. Faciliteterne skal bruges til forskning og udvikling, herunder fortsat udvikling af samarbejdet med andre forskningsinstitutioner og industrien. Målet er derudover en reduktion af driftsomkostninger, nedbringelse af CO2-udledning og øget sikkerhed ved opbevaringen af vævsprøver og driften af biobanker.

 

Samling af vævsprøver har stort forskningspotentiale, under forudsætning af at det gøres let tilgængeligt for forskerne. Et centralt mål er således at afklare, hvordan man kan sikre en mere effektiv tilgængelighed, udnyttelse og synlighed af regionens kliniske data, forskningsregistre og af biobankerne.

 

Administrationen har valgt en decentral model, hvor der etableres frysefaciliteter på op til 4 hospitaler i regionen. Opdraget er, at faciliteterne skal indrettes i eksisterende ikke-patient egnede lokaler, som også skal have mulighed for at rumme fremtidige fremfindingsrobotter (Bilag 1, Model A).

 

Status er, at der ud fra det, af projektstyregruppen godkendte projektgrundlag er gennemført et mini-udbud jf. regionens rammeaftale om ingeniørrådgivning for at finde en egnet bygherre til opgaven.

Vinder af mini-udbuddet blev det rådgivende ingeniørfirma Niras. Der blev i vurderingen lagt stor vægt på rådgiveres erfaring med lignende projekt på Statens Serums Institut og generelt med projekter i regi af sygehusvæsnet. Derudover afspejler bemandingen hos rådgiver en bred og god dækning af kompetencer samt bredt kendskab til Region Hovedstaden som organisation. Administrationen fandt således, at det samlede tilbud viste en god løsning med et erfarent og kompetent hold, hvilket var udslagsgivende for resultatet.

 

Niras overordnede opgave er:

Administrationen arbejder, i samarbejde med Niras og arbejdsgruppen, på at indhente den nødvendige viden, således at der kan forelægges et samlet beslutningsgrundlag primo 2017 med budgetvirkning fra 2018 eller senere.

Intelligente systemer, også kaldet for kognitive teknologier, forventes at få store konsekvenser for, hvordan sundhedsydelser tilrettelægges og gennemføres på tværs af hele sundhedsvæsenet og i borgerens eget hjem. Intelligente systemer betegner en type software, der, på kort tid, kan afkode store mængder af ustrukturerede data såsom billeder og faglitteratur, og kan ved hjælp af menneskelige input trænes til at genkende mønstre. Intelligente systemer kan således på sigt f.eks. bruges som lægens IT-assistent ved diagnosticering, behandling og/eller planlægning af behandlingsforløb, da systemets anbefalinger kan funderes på nyeste forskningsresultater og lokal praksis inden for ét eller flere sygdomsområder. Dette vil potentielt kunne øge behandlingskvaliteten og øge produktiviteten.
 
Teknologien er dog umoden og under udvikling, hvorfor det netop også er i disse år, at vidensmiljøerne inden for intelligente systemer etableres og vil skabe arbejdspladser og vækst. Greater Copenhagen står stærkt til at kunne blive en del af en nordisk styrkeposition på området. Eksempelvis lancerede den internationale IT-leverandør IBM primo oktober 2016, at der etableres et Innovation Client Center med fokus på udvikling af intelligente IT-systemer i København. Centret genererer 250 danske arbejdspladser. Copenhagen Capacity, som Region Hovedstaden har en resultatkontrakt med, og hvor Region Hovedstaden er den primære investor, har deltaget i etableringen af centret og understøtter rekrutteringen af relevante danske profiler.
 
Med implementeringen af Sundhedsplatformen (EPIC) vil Region Hovedstaden kunne understøtte en effektiv anvendelse af sundhedsteknologi på et internationalt topniveau. Det giver et betydeligt potentiale for at styrke brugen af data i det sundhedsfaglige arbejde – både i forhold til patientbehandling, kvalitetsudvikling, planlægning og forskning.
 
Region Hovedstaden påbegyndte derfor i maj 2016 en eksplorativ undersøgelse af potentialerne for anvendelse af intelligente systemer i sundhedsvæsenet. Som led heri har Region Hovedstaden været i kontakt med en virksomhedspart for at få nyeste viden og et konkret eksempel på en teknologi, som kan afprøves og danne erfaringsgrundlag. Det har resulteret i en møderække med IBM Denmark, som er i front inden for udvikling af intelligente systemer. Der er blandt andet afholdt en workshop mellem nøgleaktører bredt repræsenteret i Region Hovedstaden og IBM Danmark, og resultatet heraf er nærværende oplæg til en videre proces (bilag 1). Oplægget foreslår et indledende forløb på syv måneder. Forløbet fokuserer på en accelereret analyse af potentialer og barrierer inden for udvalgte sundhedsfaglige specialer bl.a. billeddiagnostik, diabetesbehandling, genindlæggelser inden for psykiatrien. Desuden pilottestes et intelligent system - Watson for Oncology - i en dansk, klinisk kontekst på Rigshospitalet - Blegdamsvej - en løsning, der potentielt kan understøtte lægens vurdering af behandling til en kræftpatient. Samtidig undersøges det, hvorledes iværksætteri, forskning og uddannelse kan styrkes inden for intelligente systemer. Endeligt behandles juridiske spørgsmål med relevans for intelligente systemer i dansk, klinisk kontekst, herunder bl.a. brugen af sundhedsdata.
 
Region Hovedstaden varetager projektledelsen og er netop nu ved at udarbejde en juridisk ramme for de næste måneders projektarbejde samt inddrage relevante interessenter fra hospitaler, administrationen og eksterne nøglespillere. Region Hovedstaden har ikke forpligtet sig til et længerevarende samarbejde med IBM.
 
Dette eksplorative forløb vil munde ud i en opsamling af foreløbige resultater og en række anbefalinger til, hvorledes Region Hovedstaden fremadrettet kan arbejde videre med intelligente systemer i sundhedsvæsenet og dermed potentielt påbegynde en fase 2. Anbefalingerne forventes forelagt udvalget ultimo januar 2017.