Regionsrådet besluttede i 2009 at etablere udviklingsprogrammet Global Excellence - i Sundhed. Der er i perioden 2010-2015 uddelt årlige priser til i alt 26 forskningsmiljøer. Global Excellence gives for en tidsbegrænset periode på 5 år med mulighed for at ansøge om forlængelse heraf. Foruden privilegiet for fortsat at kunne benytte Global Excellence udmærkelsen, modtager de genudnævnte miljøer en ny bevilling på 250.000 kr. hver, hvilket skal være med til at understøtte deres fortsatte indsats for at fremme internationaliseringsaktiviteter.

 

Administrationen modtog ansøgninger om genudnævnelse fra fire ud af fem mulige kandidater. Der blev ikke søgt om genudnævnelse fra Kardiologisk Afdeling, Hjertemedicinsk Klinik, Iskæmisk Team Unit, Rigshospitalet ved hovedansvarlige Professor Lars Køber. Administrationen har ikke kendskab til, hvorfor der ikke er modtaget ansøgning fra den femte kandidat. Der blev forud for fristen sendt en påmindelse om muligheden for at søge om genudnævnelse.

 

Der er modtaget ansøgning om genudnævnelse fra følgende vindere af Global Excellence 2012:

Alle ansøgninger om genudnævnelse er vurderet af et bedømmelsesudvalg bestående af nationale og internationale eksperter. Formand for bedømmelsesudvalget var Koncerndirektør Svend Hartling, Region Hovedstaden. Bedømmelsesudvalget bestod af følgende personer:

Bedømmelsesudvalget har foretaget en vurdering af ansøgningerne om genudnævnelse og har vurderet, at alle fire faglige miljøer er værdige til at blive genudnævnt (for nærmere information om vurderingen se fortroligt bilag 1 - Ansøgere og vurdering).

 

Der er i vurderingen om genudnævnelse lagt vægt på samme faglige kriterier som ved nyudnævnelse, dog ved et mindre omfattende ansøgningsskema. Desuden er de faglige miljøers årlige afrapporteringer, siden tildeling af prisen i 2012, også indgået i bedømmelsen. Vurderingen er, at de alle repræsenterer et meget højt niveau inden for omfang og kvalitet af forskning og udvikling, uddannelse, undersøgelse og behandling, innovation og formidling. Miljøerne har som forudsat udviklet sig positivt siden tildeling af prisen i 2012, og de gør alle aktivt brug af deres Global Excellence status, som bidrager til at udvikle deres internationale niveau og samarbejder.

Københavns Universitet (KU) og Region Hovedstaden har i dag velfungerende teknologioverførsels-støttefunktioner (tech trans enheder), der rådgiver forskere og direktioner på henholdsvis KU og på regionens hospitaler om det kommercielle potentiale i forskningen. Opgaven udføres med hjemmel i ”Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner”, der trådte i kraft i 1999/2000. Administrationen foreslår, at der for at styrke kritisk masse og synergi på et højt specialiseret område etableres en fælles tech trans indsats med KU, der forankres organisatorisk på KU.

 

De to parters teknologioverførsels-støttefunktioner (tech trans enheder) rådgiver forskere og direktioner på henholdsvis KU og på regionens hospitaler om det kommercielle potentiale i forskningen. Begge parters eksisterende støttefunktioner arbejder med aktiviteter inden for kommercialisering, herunder vurdering af kommercielt potentiale, patentering, indgåelse af licensaftaler og etablering af spin outs. KU og regionen samarbejder i dag om kommercialisering af opfindelser, der udspringer af delestillinger eller forskningssamarbejder.

 

Region Hovedstadens og Københavns Universitets kommercialiseringsindsats er i 2013/14 blevet evaluereret i rapporten ”Commercialization Efforts in Denmark’s Capital Region, April 2014” (bilag 2). Her blev konkluderet, at kommercialiserings-indsatsen har haft gode successer set i lyset af de få år, indsatsen har været i gang, men rapporten vurderer samtidig, at tech trans miljøerne i Greater Copenhagen er for spredte og med for lidt kritisk masse og derfor bør sammentænkes. Overvejelser om regionens kommercialiseringsindsats blev drøftet i erhvervs- og vækstudvalget i februar 2015 blandt andet med afsæt i evalueringsrapporten.

 

I henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 841 af 1. juli 2014 kan en region samarbejde med et universitet om løsning af fælles opgaver vedr. bl.a. forskning og om ”opgaver, der har tilknytning hertil og som regionsrådet lovligt kan varetage efter anden lovgivning”. Der er således hjemmel til at indgå et samarbejde med KU om opgaven. Ejerskabet til opfindelser forbliver i regionen, og regionen/hospitalsdirektionerne skal som hidtil træffe beslutning, om en konkret opfindelse ønskes overtaget.

 

Den overordnede målsætning for et styrket samarbejde om kommercialisering af forskningen på regionens hospitaler og KU er at øge synergi og kritisk masse for at sikre, at flere forskningsresultater omsættes i nye produkter og metoder, der kan udnyttes kommercielt til gavn for vækst, beskæftigelse og patientbehandling.

 

Konkret foreslås det,

Visionen for samarbejdet er på sigt at skabe en fælles organisatorisk platform, der løfter tech trans området og skaber øget mulighed for at realisere de forretningsmæssige muligheder i den excellente forskning, som foregår på både Københavns Universitet og på regionens hospitaler. Mulighederne for at placere KU tech trans kontoret fysisk i Copenhagen Science City for at sikre nærhed til forskningsmiljøer og samarbejdspartnere vil blive undersøgt.

 

Samarbejdsaftalen, de fælles retningslinjer for håndtering af sagsgange i forbindelse med beslutning om overtagelse og kommercialisering af opfindelser samt den fælles styregruppe skal sikre, at tech trans funktionen varetager rådgivningen af regionens forskere og direktioner ud fra regionens strategiske og økonomiske interesser på området. Der udarbejdes en årlig statusrapport om resultaterne af kommercialiseringsarbejdet og samarbejdet evalueres efter 1 år.

 

I 2015 modtog KU 70 anmeldelser af opfindelser og overtog 31 opfindelser. Der blev indleveret 15 patentansøgninger, indgået 23 licensaftaler og etableret 5 spin-outs. Region Hovedstaden modtog 25 anmeldelser af opfindelser, 12 opfindelser blev overtaget og der blev indleveret 7 patentansøgninger. Regionen indgik 4 licensaftaler, og der blev etableret 2 spin-outs bl.a. IO Biotech ApS om udvikling af kræftvaccine.

 

En fælles tech trans indsats vil øge den kritiske masse og synergi på et højt specialiseret område. Samtidig bliver deleopfindelser mellem parterne lettere at håndtere til gavn for forskere og erhvervsliv. Samarbejdet er i god overensstemmelse med beslutningen om at styrke samarbejdet med KU i Copenhagen Health Science Partners og etablere fælles støttefunktioner. Det vurderes, at samarbejdsaftalen, de fælles retningslinjer for indsatsen samt etablering af en administrativ styregruppe med deltagelse fra KU og fra regionen vil sikre, at viden på området bevares i regionen, samt at rådgivningen af forskere og direktioner fortsat sker professionelt og fagligt kompetent og med udgangspunkt i regionens strategiske målsætninger på området.

 

Samlet vil initiativerne bidrage til at styrke Greater Copenhagens ekspansive videnmiljøer og øge muligheden for at skabe vækst og internationalt excellent forskning via samarbejder med erhvervslivet og øget adgang til midler, herunder venturekapital til både forskning og forretningsudvikling fra såvel internationale som danske fonde mv., bl.a. Innovationsfonden og forskellige private fonde. Der forelægges årligt en status for fremdrift og resultater af kommercialiseringsindsatsen for regionsrådet. Samarbejdet vil blive evalueret efter 1 år mhp. evt. justeringer.

Regionsrådet vedtog i efteråret 2015 den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). ReVUS følges op af handlingsplaner for henholdsvis 2015-2016 og 2017-2018, der sætter rammerne for udmøntningen af de 40 mio. kr. årligt, som regionsrådet har afsat i 2015-2018 til at følge op på ReVUS.

 

I handlingsplanen for 2017-2018 sættes der fokus på 10 strategiske fyrtårnsprojekter, som regionen og kommunerne i samarbejde med andre aktører vil prioritere og igangsætte i løbet af 2017 og 2018.

 

De 10 fyrtårnsprojekter er:

Initiativerne er beskrevet nærmere i vedlagte udkast til handlingsplan (bilag 1) .

 

De 10 fyrtårnsprojekter i handlingsplanen er en konkretisering af de 10 temaer, som tidligere har været drøftet i KKR-regi, og som blev godkendt af Vækstforum, erhvervs- og vækstudvalget og miljø- og trafikudvalget i september og af regionsrådet den 11. oktober 2016.

 

For at skabe en åben proces omkring udformningen af fyrtårnsprojekterne har der for hvert fyrtårn været nedsat en arbejdsgruppe, hvor interesserede parter fra kommunerne, Vækstforum og andre centrale aktører har fået mulighed for at bidrage til udviklingen af indsatserne. Der har været inviteret bredt til arbejdsgrupperne gennem bl.a. KKR og Vækstforum.

 

Det foreliggende udkast til handlingsplanen er godkendt af Vækstforum den 14. november og drøftes af KKR den 25. november 2016. Sagen tilføjes efterfølgende et bilag 2, der opsummerer KKR's bemærkninger.

 

Beskrivelserne af fyrtårnsprojekterne i handlingsplanen omsættes i løbet af 2017 og 2018 til konkrete initiativer, som gennemføres i samarbejde med kommuner og andre relevante aktører. Som led i denne proces skal der i samabejde med interesserede parter udarbejdes bindende initiativbeskrivelser og medfinansieringen fra parterne skal på plads. Herefter forelægges initiativerne til bevilling i regionsrådet i foråret 2017 og foråret 2018.

Med den nye styreform har de stående udvalg en helt central rolle som værende politikformulerende og politikkontrollerende samt at initiere udviklingen af regionen. I forlængelse af udvalgets arbejdsplaner indgår muligheden for at hente inspiration og input til udviklingen af regionens opgaveløsning. Erhvervs- og vækstudvalget var i den forbindelse på studietur til Hamborg den 18.-19. maj 2016.

 

Ifølge procedurerne for udvalgsstudieture skal der efter studieturen udarbejdes rapport og regnskab, der skal forelægges regionsrådet. Administrationen forelægger hermed en opfølgning på studieturen inklusiv regnskab for afholdelsen af studieturen.

 

Det endelige program for erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den 18.-19. maj 2016 indeholdte følgende overskrifter:

 

 

Erhvervs- og vækstudvalget drøftede på udvalgsmødet den 31. maj 2016 kort studieturen og udvalgets videre arbejde med input og erfaringer fra turen.

De udvalgte fokusområder som udvalget kan tage med i deres videre arbejde og drøftelse kan inddeles i tre spor:

Administrationen arbejder videre med at skabe en tættere kobling mellem de relationer, der allerede eksisterer mellem Greater Copenhagen og Hamborg.

Konkret vil administrationen primo 2017 fremlægge et forslag i erhvervs- og vækstudvalget til handlingsplan for det videre samarbejde, herunder indsatsområder og og ambitioner.

 

Parallelt hermed skal det understreges, at erfaringsudveksling mellem Greater Copenhagen og Hamborg er en forudsætning for et tættere samarbejde. Administrationen vil derfor undersøge mulighederne for at invitere en delegation fra Hamborg til Region Hovedstaden med det formål at uddybe dialogen samt bidrage til en tættere relation på det politiske niveau.

 

På studieturen deltog i alt ni personer, heraf seks udvalgsmedlemmer og tre embedsmænd, hvilket fremgår af listen herunder. Desuden fremgår det også hvilke udvalgsmedlemmer, der havde meldt afbud til turen.

 

Lars Gaardhøj (A)

Erik Gregersen (A)

Erik Lund (C)

Finn Rudaizky (O)

Marianne Frederik (Ø)

Per Roswall (V)

 

Claus Bjørn Billehøj Centerdirektør

Pernille Schou Petersen Udvalgssekretær for erhvervs- og vækstudvalget

Jesper Allerup Enhedschef Forskning og Innovation

 

Afbud fra:

 

Carsten Scheibye (V)

Hans Toft (C)

Marianne Stendell (A)

 

De tre embedsmænd på studieturen var blandt andet ansvarlige for planlægning, koordinering og opfølgning. Herudover havde administrationen også ansvar for den praktiske afholdelse af studieturen.

 

Regnskab
 

Regionsrådet godkendte den 15. december 2015 budgettet for studieturen, hvilket beløb sig til 76.700 kr. Et regnskab for studieturen ses nedenfor.

 

 

Samlet set beløb studieturen sig til en stykpris på 6.348, 24 kr. pr. person.

I forbindelse med etableringen af Copenhagen EU Office blev det besluttet, at kontoret skulle evalueres inden udgangen af 2016. I kommissoriet for evalueringen af kontoret, godkendt af bestyrelsen samt K29 i juni 2016, blev det fastlagt, at evalueringen af EU-kontorets arbejde skulle tage udgangspunkt i de to konkrete mål om hjemtag af EU-midler og involvering af alle ejere:

Da evalueringen foretages på et tidligt tidspunkt i strategiperioden, som løber fra 2015-2018 tager analysen udgangspunkt i handlingsplanens aktivitetsområder samt i den aktuelle projektportefølje.

 

Evalueringen viser, at Copenhagen EU Office på nuværende tidspunkt har sikret et hjemtag på 11,9 mio. kr. Da 2015 var opstartsår, er disse primært indhentet via ansøgninger i løbet af det første halvår af 2016. Det tager ca. 6-8 måneder at forberede og skrive en ansøgning, og EU Kommissionen bruger omkring seks måneder på at evaluere ansøgninger, hvorfor resultaterne af de første halvandet års arbejde endnu ikke aflæses til fulde i form af godkendt EU-støtte. Der er en god pipeline i forhold til indsendte ansøgninger og region, kommuner, og virksomheder fra hovedstadsregionen har pt. ansøgninger på sammenlagt 50 mio. kr. under evaluering i EU Kommissionen.

 

Hjemtaget har været særligt stort på virksomhedssiden og viser, at den virksomhedsrettede rådgivning gennem CopenVirk allerede har formået at adressere et uudnyttet potentiale for at opnå EU-støtte til virksomheder i hovedstadsregionen.

På trods af det tidlige tidspunkt for evalueringen er Copenhagen EU Office nået langt med involveringsmålet. 24 ud af 29 kommuner samt regionen har været involveret i ét og mange i flere EU-relaterede tiltag. Disse tiltag dækker over projektudvikling i forbindelse med EU-ansøgninger samt en række andre aktiviteter inden for kompetenceudvikling, profilering og interessevaretagelse. Tiltagene udgør en vigtig milepæl i forhold til at forankre kontorets arbejde i kommunerne og regionen, og er også en væsentlig forudsætning for at kunne nå hjemtagsmålet.

 

Sammenlægningen af Copenhagen EU Office og creoDK - som videreføres under navnet Copenhagen EU Office, træder i kraft 1. januar 2017. creoDK er et forskningspolitisk kontor i Bruxelles ejet af Region Hovedstaden, Københavns Universitet (KU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Copenhagen Business School (CBS). Kontoret arbejder på at optimere partnernes indflydelse på EU’s forskningsprogrammer og aktiviteter. Forud for sammenlægningen har de to EU-kontorer gennemgået en grundig proces med at udarbejde strategi og handlingsplan for det nye kontor, som alle ejere (dvs. Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden samt KU, DTU og CBS) har været involveret og kan se sig selv i. Sammenlægningen vil skabe øget synergi og samarbejde inden for medlemskredsen, som i fælleskab vil bidrage til udvikling, vækst og øget internationalisering.

 

I strategi 2017-2020 for det nye Copenhagen EU Office er målet, at der arbejdes på at udnytte potentiale for samarbejde på tværs af medlemskredsen for i fællesskab at øge potentialet for projektfinansiering. EU har i stigende grad fokus på projekter, hvor offentlige aktører, virksomheder samt videninstitutioner går sammen om at adressere samfundets udfordringer og med deres komplementære kompetencer udvikler og afprøver nye løsninger. Der er derfor et stort samarbejdspotentiale i det nye sammenlagte kontor, som Copenhagen EU Office vil arbejde målrettet med at udnytte.

 

De tre universiteter er meget erfarne i at søge EU-midler og har hver i sær etableret EU-støtteenheder lokalt med højt specialiserede medarbejdere, der rådgiver forskere i EU-ansøgningsarbejdet. For kommuner og region udgør dette en væsentlig ressource, som de i større grad vil kunne drage nytte af ved at indgå i fælles projektsamarbejde.

 

I den nye strategi videreføres hjemtagsmålet på 50 mio. kr. for kommuner og region således, at der fortsat vil være samme fokus på at tiltrække EU-midler. Tilsvarene er der for de tre universiteter tilføjet et mål om, at Copenhagen EU Office skal understøtte universiteternes indsats for at øge deres samlede hjemtag fra Horizon 2020 med 5 %.

 

Strategiens mål implementeres via toårige handlingsplaner. I handlingsplan 2017-2018 er der lagt op til et tættere samarbejde mellem kommuner/region og universiteterne via bl.a. pilotprojekterne ”På forkant i fællesskab”. Pilotindsatserne vil teste og synligøre, hvordan Copenhagen EU Office bedst får sat den nye medlemskreds styrker i spil for både at skabe mere effektiv interessevaretagelse og igangsætte flere EU-projekter på tværs af medlemskredsen. For yderligere at facilitere samarbejdet har universiteterne fremadrettet mulighed for at søge forprojektordningen, hvis de inddrager mindst en kommune eller region i ansøgningsarbejdet. Med forprojektordningen kan regioner og kommunerne søge økonomisk støtte hos Copenhagen EU Office til at udarbejde en EU-ansøgning. Pengene kan anvendes til at frikøbe en medarbejder, honorar til en ekstern konsulent og til rejseomkostninger.

 

Region Sjælland har ytret ønske om, at deres EU-kontor Zealand Denmark slåes sammen det nye Copenhagen EU Office, bl.a. med henblik på at sikre øget sammenhæng i Greater Copenhagens EU-indsatser. Der pågår drøftelser de to kontorer imellem om formål, indhold og mulig tidsplan for en eventuel sammenlægning. Formandskaberne for de to EU-kontorer mødes den 30. november 2016 til videre drøftelser. Der arbejdes for en mulig sammenlægning med opstart i 2018. Afhængig af gensidige forventninger til netop formål, indhold, organisering og budget har en senere opstart været drøftet. De to organisationer arbejder overordnet for samme mål (at tiltrække EU-midler til regionen) og inden for samme temaer, men har fokus på forskellige udfordringer og samarbejdspartnere og har forskellige traditioner for indsatserne. Bl.a. er universiteterne en afgørende samarbejdspartner for Copenhagen EU Office, mens de ikke spiller en stor rolle hos Zealand Denmark.

Det endelige program for den fælles studietur til Bruxelles for erhvervs- og vækstudvalget og miljø- og trafikudvalget indeholder følgende overskrifter: