På mødet vil to af rundbordsdeltagerne, Per Påskesen fra Dansk Metal og Lone Folmer fra Dansk Industri, indlede udvalgets drøftelse med en præsentation af indholdet i rundbordsaftalen, samt give deres bud på prioritering af opfølgningen på aftalen og det videre arbejde.

 

Med rundbordsaftalen er der skabt et fælles og bredt forankret grundlag for det videre arbejde med den fælles målsætning om at sikre flere og dygtigere faglærte i hovedstadsregionen. Der er enighed om udfordringerne på området og om at investere i initiativer, der er stærke, bæredygtige og bygger videre på gode erfaringer. Rundbordskredsen vil fokusere indsatsen på de faglærte områder, hvor der kommer til at mangle arbejdskraft, og er enig om at arbejde i samme retning med at udmønte rundbordets anbefalinger - både hver for sig og i fællesskab. Der arbejdes inden for rammerne af fire spor, en række anbefalinger og konkrete indsatser, der alle fremgår af rundbordsaftalen (bilag 1). Rundbordskredsen kvitterede ved det tredje møde for Region Hovedstadens indsats for at samle aktørerne og bidrage til at samle kræfterne i en fælles og målrettet indsats.

 

Ud over opfølgning på rundbordsaftalens konkrete anbefalinger og implementering af konkrete indsatser fortsætter Region Hovedstaden indsatsen for flere og dygtigere faglærte i den kommende ReVUS-handlingsplan 2017-18 inden for rammerne af fyrtårnsprojektet Vækstkritiske kompetencer.

Undervisningsministeren sikrer gymnasiekapaciteten, og regionsrådet samarbejder med de selvejende offentlige stx-gymnasier gennem forpligtende samarbejder om at koordinere kapaciteten. Regionsrådet afgiver også indstilling til ministeren om åbning eller lukning af et uddannelsessted og kan anmode ministeren om, at et gymnasium midlertidigt får lagt loft over sin kapacitet. Kapaciteten på det enkelte gymnasium fastsættes af skolens bestyrelse.

 

Regionsrådet tiltrådte i 2007 efter ønske fra de offentligt selvejende almengymnasiale institutioner, at der blev etableret fire geografisk opdelte forpligtende samarbejder. I dag omfatter de følgende stx-gymnasier:

 

Centrum med gymnasierne: Christianshavn, Frederiksberg, Gefion, Københavns åbne, Rysensteen, Sankt Annæ, Tårnby, og Ørestad

Vest med gymnasierne: NEXT – Albertslund, Falkonergården, Hvidovre, Høje-Taastrup, Nørre, Rødovre og NEXT - Sydkysten

Nord med gymnasierne: Borupgaard, Gammel Hellerup, Gladsaxe, Herlev, K Nord, Nærum, Ordrup, Virum og Øregård

Nordsjælland med gymnasierne: Allerød, Birkerød, Egedal, Espergærde, Frederiksborg, Frederikssund, Frederiksværk, Gribskov, Helsingør, Rungsted.

 

Kapacitetsudredningen peger på nedenstående fire hovedresultater

 

 

Udviklingen siden 2007 har medført en betydelig øget søgning til stx-gymnasierne, som mere eller mindre tilsvarende har øget kapaciteten:

 

 

I både Nord og Centrum var udgangspunktet i 2007 imidlertid et kapacitetsunderskud på de offentlige gymnasier. Derfor er der fortsat kapacitetsunderskud, der i Centrum også påvirkes af, at ca. 12 % af eleverne ikke har bopæl i området, da de optages på grund af en række særordninger til fordel for fx eliteidrætselever eller elevernes særlige forudsætninger i forhold til en skoles særlige profil.

 

Konsekvensen af kapacitetsunderskud er, at eleverne omfordeles til andre skoler, om nødvendigt til gymnasier, som de ikke selv har ønsket, uanset hvor gymnasiet ligger, blot transporttiden er under 60 min. Det gælder også, selvom gymnasiet ligger i et andet forpligtende samarbejde.

 

Modsat udviklingen i Nord og Centrum, har der i Vest siden 2007 været en faldende søgning, men en stigende kapacitet. Der har i perioden været en øget henvisning af elever til Vest fra andre områder.

 

 

Den stadigt stigende søgning til gymnasierne i Centrum inkl. Falkonergården og Nørre G bevirker, at elever der kun søger gymnasier i København og Frederiksberg typisk enten får plads på deres 1. prioritet eller bliver henvist til et stx-gymnasium, som de ikke selv har ønsket. Det skyldes, at kun ét gymnasium i de to kommuner har kapacitet til at optage andet end 1. prioriteter.

 

Over 38 % af alle sluthenviste elever – svarende til 160 elever - i 2014 bor i København, hvor konsekvensen af den øgede søgning til gymnasierne i Centrum er, at stadigt flere elever henvises til skoler udenfor Centrum. De henviste elever får dermed en længere skolevej end tidligere samtidigt med, at de kommer på skoler, de ikke har ønsket. Henvisningerne er til skoler i både området Vest og Nord, hvor antallet af henviste siden 2007 er femdoblet hhv. mere end fordoblet. Udviklingen skyldes, at alle gymnasierne i Centrum, undtaget to, er overansøgte og derfor kun kan optage elever, som har gymnasiet som førsteønske. Konsekvensen for elever, der i Centrum søger flere gymnasier enten får plads på deres førsteønske eller bliver henvist til et gymnasium, de ikke har ønsket.

 

73 % af de henviste starter i 1.g på det gymnasium, som de er henvist til, men i 3.g går kun 42 % stadigvæk på det pågældende gymnasium. Disse andele er opgjort for perioden 2007-2014 henholdsvis for 2007-2013 og svarer til 1.766 henholdsvis 1.030 elever. Hovedparten af de - der ikke starter på det gymnasium de er henvist til - begynder på et andet gymnasium, herunder ofte på et privat gymnasium. Derudover er der en mindre andel der begynder på en anden uddannelse eller udskyder gymnasiestarten.

 

 

Kapacitetsudredningen viser, at søgningen til stx vil stige frem mod 2025, især i perioden 2020-2025. Stigningen vil være koncentreret i Centrum inkl. Falkonergården og Nørre G, men hvor stor stigningen bliver vil afhænge af konsekvenserne af hhv. gymnasiereformen og virkningerne af målsætningen om, at flere søger erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

 

Kapacitetsudredningens fremskrivning til 2025 viser, at der på gymnasierne i Centrum med tillæg af Falkonergården og Nørre G vil ske en betydelig øget søgning på 500-900 elever afhængigt af scenarium, hovedsageligt fordi andelen af unge 15-17 årige københavnere vokser betydeligt. Som udgangspunkt vil underskudskapaciteten vokse tilsvarende.

 

Både i Nord og i Vest uden gymnasierne Falkonergården og Nørre G vil søgningen i perioden frem mod 2025 være stabil, og i Vest vil der forventeligt også være en fortsat stor overkapacitet.

 

I Nordsjælland vil der frem mod 2025 komme en lavere søgning pga. færre 15-17 årige, og der vil uanset scenarium komme en overskudskapacitet i områdets nordligste og vestligste områder.

 

 

De forpligtende samarbejder er enige om, at de forpligtende samarbejder er et godt forum til koordinering af kapaciteten, men 61 % af rektorerne mener, at den nuværende geografiske opdeling mellem de 4 forpligtende samarbejder er uhensigtsmæssig. I Vest mener kun 14 %, at den geografiske opdeling er hensigtsmæssig.

 

Søgningen vil blive påvirket af, i hvilket omfang målsætningerne for erhvervsuddannelser slår igennem samt af gymnasiereformen, der ud over karakterkrav fra grundskole bl.a. også kan få den konsekvens, at flere unge fremover søger hf direkte fra 9. klasse. Sidstnævnte er ikke belyst i den gennemførte kapacitetsudredning.

 

Der vil dog i alle scenarierne komme en markant øget søgning til gymnasierne i centrum. Uden en tilsvarende større kapacitet vil det medføre, at langt flere elever fra centrum fremover vil blive henvist til gymnasier de ikke har ønsket i primært Vest, hvor de fleste skoler forventeligt vil have ledig kapacitet. Så længe transporttiden ikke overstiger 60 minutter kan dette gøres indenfor den nuværende lovgivning, men det er ikke hensigtsmæssigt for de henviste, hvilket også fremgår af det store frafald blandt de nuværende henviste elever. Det er endnu uafklaret, om skolerne i Centrum kan øge kapaciteten og matche en øget søgning fremover. Administrationen foreslår, at Region Hovedstaden tager følgende to initiativer:

 

 

Region Hovedstaden tager initiativ til en dialog med gymnasierne i Centrum inkl. Falkonergården og Nørre G og med Københavns Kommune samt Undervisningsministeriet om en strategisk løsningsmodel for kapaciteten i Centrum, for at undgå en markant stigning i antallet af københavnere, der henvises til skoler, som de ikke selv har søgt. Som det fremgår af sagen bor en stor andel af de årligt ca. 500 henviste elever i Københavns Kommune (og på Frederiksberg) - og tallet kan stige markant frem mod 2025, hvis der ikke handles.

 

 

En stor del af rektorerne påpeger, at den nuværende geografiske opdeling i forpligtende samarbejder er uhensigtsmæssig. Administrationen vurderer, at en ændret afgrænsning af de forpligtende samarbejder kan forbedre samarbejdsrelationerne, men ikke i sig selv løser de samlede kapacitetsudfordringer, selvom det punktvist kan være tilfældet.

 

Administrationen vil på den baggrund tage initiativ til en dialog med rektorerme om en ændret opdeling i forpligtende samarbejder, og herved også afdække andre handlemuligheder.

Alle gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden har indberettet oplysninger om optagekapaciteten for det kommende skoleår.

Oplysningerne er inddelt på uddannelse, institution og uddannelsessted, jf. bilag 1.

 

De almengymnasiale uddannelsers kapacitet er i Region Hovedstaden inddelt i følgende fire områder, hvor de offentlige institutioner er forpligtet til at samarbejde om kapaciteten. Områderne er:

Centrum med gymnasierne: Christianshavn, Frederiksberg, Gefion, Københavns åbne, Rysensteen, Sankt Annæ, Tårnby, og Ørestad

Vest med gymnasierne: NEXT – Albertslund, Falkonergården, Hvidovre, Høje-Taastrup, Nørre, Rødovre og NEXT - Sydkysten

Nord med gymnasierne: Borupgaard, Gammel Hellerup, Gladsaxe, Herlev, K Nord, Nærum, Ordrup, Virum og Øregård

Nordsjælland med gymnasierne: Allerød, Birkerød, Egedal, Espergærde, Frederiksborg, Frederikssund, Frederiksværk, Gribskov, Helsingør, Rungsted.

Dertil kommer Bornholm.

 

Den almene studentereksamen, stx, udbydes af de almene gymnasier. Højere forberedelseseksamen, hf, udbydes af almene gymnasier, hf-kursussteder og voksenuddannelsescentrene. Institutionerne kan som led i fordelingsproceduren ændre optagekapaciteten efter anbefaling fra fordelingsudvalgene.

Der er indberettet i alt 360 stx-klasser fordelt på de i alt 36 offentlige skoler i Region Hovedstaden. Dertil kommer 43 klasser på de private skoler.

Fordelingen efter område fremgår af nedenstående tabel:

 

Markeringen med * betyder, at tre klasser på Falkonergården er reserveret til Team Danmark godkendte elever. De tre klasser indgår i opgørelsen. Derimod indgår ikke to aspergerklasser på Høje Taastrup Gymnasium og HF.

 

Det fremgår af indberetningerne fra Centrum, Nord og Nordsjælland, at flere skoler overvejer at tilpasse optagekapaciteten i 2017, såfremt det er et hensigtsmæssigt led i fordelingsproceduren.

 

Der er i alt indberettet fire klasser mere på de almene gymnasier i Region Hovedstaden i 2017 end i 2016. Antallet dækker over forskelle mellem de enkelte områder. Centrum og Nordsjælland opskriver optagekapaciteten med tre hhv. to klasser på de offentlige almene gymnasier, mens Vest og Nord nedskriver med en hhv. to klasser. Det private gymnasium i Nord opskriver med en klasse, mens de private gymnasier i Vest nedskriver med en klasse.

 

Indberetning af de offentlige almene gymnasiers kapacitet ligger tre klasser over indberetningen sidste år, men er fortsat mindre end den forventede søgning. Ifølge Epinions kapacitetsudredning vil søgningen til gymnasierne i Centrum forventeligt stige med over tre klasser i 2017 i forhold til 2016. Også i området Nord må søgningen forventes at overstige den indberettede kapacitet i 2017, selvom der ikke forventes en øget søgning i forhold til 2016. I området Vest må det forventes, at overansøgningen i 2017 vil være rettet mod to ud af de syv offentlige almene gymnasier i området.

 

Ingen offentlige almene gymnasier har gjort indsigelse mod optagekapaciteten på andre gymnasier.

 

Der er indberettet i alt 108 hf-klasser fordelt på de i alt 22 offentlige institutioner i Region Hovedstaden. Dertil kommer 10 klasser på de private institutioner. Fordelingen efter område fremgår af nedenstående tabel:

 

 

Det fremgår af indberetningerne fra Centrum og Nordsjælland, at flere skoler overvejer at tilpasse optagekapaciteten i 2017, såfremt det er et hensigtsmæssigt led i fordelingsproceduren.

 

Der er i alt indberettet 20 hf-klasser mere på institutionerne i Region Hovedstaden i 2017 end i 2016. Reformen af de gymnasiale uddannelser indebærer, at unge som noget nyt kan søge hf direkte fra 9. klasse, og at flere institutioner derfor forventer en øget elevtilgang. Det indberettede antal klasser dækker over forskelle mellem de enkelte områder. Centrum, Vest og Nordsjælland opskriver optagekapaciteten med fem hhv. en og ni klasser på de offentlige hf-institutioner. I Centrum og Vest opskriver de private hf-institutioner optagekapaciteten med tre hhv. to klasser. Administrationen bemærker, at to private gymnasier i hvert af de to områder fra 2017 påbegynder udbud af hf-uddannelsen.

 

I forhold til søgningen til hf-uddannelsen de seneste år, kan det ikke afvises, at den indberettede kapacitet er højere end søgningen i 2017.

 

Ingen offentlige hf-institutioner har gjort indsigelse mod optagekapaciteten på andre hf-institutioner.

 

De erhvervsgymnasiale uddannelsesinstitutioner er ikke forpligtet til at samarbejde om kapaciteten, og der er ingen private skoler, som tilbyder hhx eller htx. Uddannelserne udbydes af erhvervs- og handelsskolerne, der ikke skal koordinere kapaciteten, sådan som de almengymnasiale institutioner skal, når det gælder stx og hf.

Der er indberettet i alt 14 klasser mere på de erhvervsgymnasiale uddannelser, heraf to på hhx og resten på htx.

 

Administrationen har ikke kendskab til søgningen til de erhvervsgymnasiale uddannelser.

 

Administrationen indberetter den 1. februar 2017 optagekapaciteten til Undervisningsministeriet på stx, hf, hhx og htx.

I den regionale vækst- og udviklingsstrategi er det et centralt rammevilkår, at regionens virksomheder skal sikres kompetent arbejdskraft. Og i februar 2014 godkendte regionsrådet, at administrationen gik i dialog med erhvervsgymnasierne om at styrke uddannelsesdækningen på hhx og htx. Det er Undervisningsministeriets ansvar at sikre kapaciteten på de gymnasiale uddannelser. På de almengymnasiale uddannelser, herunder hf, koordinerer regionsrådet i samarbejde med de selvejende, offentlige gymnasier kapaciteten gennem fire forpligtende samarbejder i hhv. Centrum, Nord, Vest og Nordsjælland. De erhvervsgymnasiale uddannelsesinstitutioner for hhx og htx indgår ikke i de forpligtende samarbejder. Regionsrådet afgiver indstilling til ministeriet om åbning eller lukning af uddannelsessteder efter ansøgning fra gymnasierne.

 

Administrationen har modtaget ansøgninger om 13 nye hf-uddannelsessteder, 1 nyt hhx-uddannelsessted samt 1 nyt htx-uddannelsessted i hhv. Gribskov, Frederikssund, Ballerup, Albertslund, Ishøj, Frederiksberg og Københavns kommuner. NEXT uddannelse har søgt om 5 hf-uddannelsessteder og 1 hhx-uddannelsessted, Erhvervsskolen TEC har søgt om 1 hf-uddannelsessted, VUC Lyngby har søgt om 1 hf-uddannelsessted, Handelsskolen Niels Brock har søgt om 5 hf-uddannelsessteder og Erhvervsskolen Nordsjælland har søgt om 1 htx-uddannelsessted. Ansøgningerne fremgår af bilag 1 og er yderligere beskrevet i bilag 4.

 

Administrationen har sendt ansøgningerne i høring hos eksisterende udbydere af hf-, hhx- og htx-uddannelser samt til kommentering hos erhvervsskoler og almengymnasiale uddannelsesinstitutioner, der ikke udbyder uddannelserne i dag. Høringssvar og bemærkninger er samlet i bilag 2 og 3.

 

Befolkningsudvikling 

Region Hovedstaden har fået udarbejdet "Kapacitetsudredning for stx" af Epinion i oktober 2016. Af rapporten fremgår det, at befolkningsudviklingen i regionen betyder, at der kommer væsentligt flere unge i alderen 15-17 år i perioden 2016-2025. Befolkningstilvæksten vil ikke være jævnt fordelt, idet der vil være en væsentlig tilvækst i bl.a. Københavns og Frederiksberg kommuner, mens der vil ske et fald i bl.a. Albertslund, Ballerup, Furesø, Gribskov og Halsnæs kommuner. Befolkningsudviklingen må forventes at få betydning for søgetallene til ungdomsuddannelserne i regionen.

 

Rapporten "Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden", som Epinion udarbejdede for Region Hovedstaden i 2013, konkluderede, at den gennemsnitlige rejsetid er meget forskellig alt efter hvilken gymnasial uddannelse, der er tale om. De korteste rejsetider findes til stx, mens der generelt er længere til hf, og længst til hhx og htx.

 

Siden 2007 har regionen anbefalet ministeriet at give tilladelse til en række nye gymnasiale uddannelsessteder for at forbedre kapaciteten og variationen af gymnasiale uddannelser målrettet flere grupper. I perioden 2008-2016 er der givet tilladelse til hf i kommunerne Albertslund, Hvidovre, Høje-Taastrup, Lyngby, Gentofte, Hillerød, Helsingør, Frederikssund, København, Tårnby, og til htx i Valby og på Frederiksberg.

 

Gymnasiereformen indeholder mulighed for at søge hf-uddannelsen fra 9. klasse og den målrettes de korte og mellemlange uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Uddannelsen kommer til at indeholde fagpakker tonet i professionsorienteret retning. Det har givet anledning til, at en række erhvervsskoler - som ikke i dag har tilladelser til at udbyde hf - ansøger herom. Derudover søger Gribskov Gymnasium i Helsinge tilladelse til at ufbyde hf-uddannelsen.

 

Den tidligere regerings minister for børn, undervisning og ligestilling har i flere sammenhænge understreget, at det ikke er hensigten med reformen at give flere ansøgere til hf og at det ikke forventes, at der vil komme flere udbydere af hf. Overalt i regionen er der ledig hf-kapacitet på eksisterende uddannelsessteder. Endvidere vil der være mulighed for at udvide kapaciteten på eksisterende hf-uddannelsessteder, såfremt ansøgertallet stiger og det bliver nødvendigt. Allerede i skoleåret 2017/18 har de eksisterende udbydere af hf indmeldt en markant øget kapacitet på hf. Såfremt søgningen til hf mod forventning stiger markant, og en eller flere uddannelsesinstitutioner vælger at søge om tilladelse til at udbyde hf, vil regionsrådet få forelagt nye ansøgninger til beslutning om anbefaling på baggrund af det ændrede grundlag.

 

Administrationen har modtaget 13 ansøgninger til nye hf-uddannelsessteder: 1 i Helsinge, 2 i Ballerup, 1 i Ishøj og 9 i København og på Frederiksberg. For de fleste ansøgninger gælder, at administrationen på baggrund af den allerede eksisterende uddannelsesdækning, transporttid, søgemønstre og eksisterende overkapacitet på nuværende hf-uddannelser vurderer, at regionsrådet bør indstille, at ministeriet giver afslag på ansøgningerne. Dog med undtagelse af ansøgningen om hf på Gribskov Gymnasium i Helsinge ligesom ændret søgemønster kan føre til samme overvejelser vedrørende Sydkystens Gymnasium i Ishøj.

 

I Gribskov kommune er rejsetiden til hf meget lang og overgangen til ungdomsuddannelser er af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenteret til at være blandt de dårligste i landet. I kommunen er der kun et tilbud om ungdomsuddannelse. Administrationen vurderer, at en hf-uddannelse i Helsinge vil gavne variationen i kapaciteten og kan bidrage til at løfte unges uddannelsesniveau i kommunen. Administrationen anbefaler derfor, at regionsrådet indstiller, at ministeriet imødekommer ansøgningen. Se bilag 4.

 

I Ishøj er rejsetiden til hf ligeledes lang. Modsat situationen i Gribskov kommune, er der i Ishøj en meget bred vifte af tilbud om ungdomsuddannelse, både gymnasiale og erhvervsuddannelser. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenterer, at overgangen til ungdomsuddannelser er blandt de bedste i landet modsat situationen i Gribskov kommune. Derfor vurderer administrationen, at en hf-uddannelse i Ishøj vil gavne transporttiden til hf, men at der aktuelt ikke er behov for at styrke variationen i ungdomsuddannelsestilbuddet i området. Situationen kan dog ændre sig, såfremt hf-reformen fremadrettet medfører en ændring af unges uddannelsesvalg til fordel for hf direkte fra 9. klasse. Administrationen anbefaler derfor, at regionsrådet ikke for indeværende indstiller til Undervisningsministeriet at ansøgningen om hf på Sydkystens Gymnasium imødekommes. Se bilag 4.

 

I Frederiksberg og Københavns kommuner er der rigelig kapacitet på eksisterende hf-uddannelsessteder. En stigning i søgningen som følge af gymnasiereformen og den forventede demografiske udvikling kan rummes inden for de eksisterende uddannelsessteder. Se bilag 4.

 

I Ballerup kommune vil et eller flere hf-uddannelsessteder påvirke kapaciteten på både Egedal Gymnasium & HF og Herlev Gymnasium & HF negativt. Kapaciteten på Egedal Gymnasium & HF blev påvirket negativt som følge af oprettelsen af hf på Frederikssund Gymnasium i 2014. Et nyt uddannelsessted for hf i Ballerup vil få yderligere negative konsekvenser for det eksisterende tilbud på Egedal Gymnasium & HF. Et nyt tilbud om hf i Ballerup vil også kunne påvirke kapaciteten på Herlev Gymnasium & HF negativt idet over én hf-klasse årligt kommer fra Ballerup. Administrationen anbefaler derfor ikke, at regionsrådet indstiller overfor Undervisningsministeriet, at der gives tilsagn til hf i Ballerup kommune. Se bilag 4.

 

Administrationen har modtaget en ansøgning om udbud af en ny hhx-uddannelse på NEXT/ Albertslund Gymnasium. På baggrund af uddannelsesdækning, transporttid, søgemønstre og kapacitet vurderer administrationen, at regionsrådet bør indstille overfor ministeriet, at ansøgningen imødekommes. På trods af, at der har været ledig kapacitet på Albertslund Gymnasium på både stx, hf og htx i en årrække, er rejsetiden til andre hhx-uddannelser i Region Hovedstaden fra Albertslund kommune relativt høj. Desuden skriver NEXT i sin ansøgning, at der vil blive bygget et nyt Vestskoven Gymnasium i Albertslund, hvor der vil skabes moderne, tidssvarende faciliteter og et alsidigt studiemiljø, som kan bidrage til at påvirke søgningen positivt. Se bilag 4.

 

Administrationen har modtaget en ansøgning om udbud af en ny htx-uddannelse på Frederikssund Gymnasium fra Erhvervsskolen Nordsjælland. På baggrund af uddannelsesdækning, transporttid, søgemønstre og kapacitet vurderer administrationen, at regionsrådet bør indstille, at Undervisningsministeriet imødekommer ansøgningen. Se bilag 4.

 

Administrationen vurderer, at det vil styrke uddannelsesdækningen i Region Hovedstaden, hvis Undervisningsministeriet imødekommer ansøgningerne om hf på Gribskov Gymnasium, hhx på Albertslund Gymnasium og htx på Frederikssund Gymnasium og anbefaler derfor, at regionsrådet indstiller til Undervisningsministeriet at træffe positive afgørelser herom. Afslagene på de øvrige ansøgninger kan være med til at sikre, at der kan opretholdes en bæredygtig kritisk masse og økonomi hos de eksisterende udbydere af hf.

Copenhagen Health Science Partners skal styrke samarbejdet mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet og understøtte en fælles udvikling på sundhedsområdet.

 

Formålet med CHSP er, at etablere et tættere samarbejde mellem den sundhedsforskning, der finder sted på universitetet og forskningen på regionens hospitaler, sådan at ny viden hurtigst muligt bliver omsat til nye og bedre behandlinger til gavn for patienterne. Fælles prioritering og udvikling skal drive en række udvalgte satsningsområder og sikre samfundsmæssig værdiskabelse og konkrete resultater for borgerne.

 

Udgangspunktet for det fælles initiativ er en erkendelse af, at sundhedsvæsenet må udvikle sig såfremt borgere og patienter fortsat skal opleve den højeste kvalitet og sammenhæng i de ydelser og services, de får i mødet med sundhedsvæsenet. Nytænkning og faglig udvikling er afgørende for dette, med excellent forskning på højt internationalt niveau som et af kernelementerne. For borgere og patienter skal CHSP bl.a. føre til nye og mere effektive behandlinger. Dette kræver dog, at den excellente forskning og den heraf skabte nye viden sættes hurtigt i spil. Samspillet mellem forskningen på universitetet og patientbehandlingen på regionens hospitaler skal derfor fungere så smidigt som muligt.

 

Etableringen af CHSP vil i den foreslåede form medføre betydelige ændringer i det eksisterende samarbejde mellem Københavns Universitet og Region Hovedstaden herunder med flere fælles faglige satsninger og etablering af en fælles governancestruktur. På sigt er det intentionen, at CHSP skal erstatte eksisterende samarbejdsorganiseringer med Københavns Universitet og blive den overordnede ramme for samarbejdet. Samarbejdet skal samtidigt udgøre afsættet for et tættere samarbejde med andre offentlige myndigheder, universiteter og internationale aktører.

 

Kernen i CHSP-samarbejdet bliver etablering af en række Clinical Academic Groups (CAG) på områder med særligt potentiale. Formålet med en CAG er at etablere en stærk, fagligt orienteret samarbejdskonstruktion, der sikrer samarbejde mellem klinikere og forskere fra et hospital med forskere og undervisere på et universitet. Samarbejdet i en CAG skal være med til at udvikle ny viden, føre denne viden ud i klinikken og sikre implementering af ny viden. Dermed bidrager CAG’en til, at fremtidens patientbehandling sker på et højt fagligt niveau og kan foregå på en hurtig, effektiv og innovativ måde.

 

Etableringen af CHSP blev påbegyndt i efteråret 2016. De centrale procestrin for etableringen og regionrådets involvering i processen i 1. halvår 2017 fremgår af vedlagte overordnede procesplan (bilag 2).

 

Regionsrådet vil i de kommende år løbende blive involveret i udviklingen af CHSP. På det konkrete plan vil regionsrådet i maj måned blive involveret i udvælgelsen af de første 4 CAG´s. Vurdering og udvælgelse af CAG´s finder sted i marts-maj 2017, og gennemføres i en åben og faglig proces. Et internationalt panel gennemgår ansøgningerne og udarbejder en fælles prioriteret indstilling. Herefter vurderes indstillingen af CHSP´s Executive Board. Det internationale panels indstilling og Executives Boards vurdering forelægges herefter til drøftelse i sundhedsudvalget og erhvervs- og vækstudvalget hhv. d. 25. april 2017 og d. 2. maj 2017. Indstillingen forelægges regionsrådet d. 16. maj 2017. På baggrund heraf foretager CHSP Board of Partners den endelige udvælgelse af de første fire CAG´s ud fra en strategisk vurdering af, hvor der er det største fælles potentiale.

 

Vedlagte samarbejdsaftale skal udgøre det formelle fundament for etableringen af CHSP. Samarbejdsaftalen er blevet godkendt af Københavns Universitet.

 

Samarbejdsaftalens centrale områder vedrører organiseringen, udvælgelse af samarbejdsområder(CAG´s) og finaniseringen af det fælles samarbejde i CHSP.

 

For at få den fælles konstruktion til at fungere, er parterne blevet enige om en fælles styringsmodel for CHSP, som har to centrale niveauer hhv. et "Board of Partners" og et "Executive Board". Forholdet mellem de to niveauer fremgår i oversigtsform i vedlagte bilag 3.

 

Som anført i samarbejdsaftalens afsnit 3 ledes CHSP overordnet af et "Board of Partners" bestående af 6 medlemmer. Board of Partners mødes 2 gange årligt, og har bl.a. til opgave at sikre den ønskede fremdrift i det fælles samarbejde. Fra Region Hovedstaden indgår regionsdirektøren, direktøren for Center for Regional Udvikling og direktøren for Rigshospitalet. Fra Københavns Universitet indgår rektor og dekanen på det sundhedsvidenskabelige fakultet. Københavns Universitet har endvidere mulighed for at supplere Board of Partners med endnu et medlem, når og hvis dette ønskes, og sådan at der sikres en balanceret repræsentation fra begge parter.

 

Som anført i samarbejdsaftalen, nedsættes et Executive Board på i alt 8 medlemmer, der mødes 4 gange årligt, og som har til opgave at drive det løbende samarbejde i CHSP. I den forbindelse er det aftalt, at Region Hovedstaden og Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet hver især udpeger 4 medlemmer. Fra Region Hovedstadens side er der sikret en bred repræsentation ved at pege på hospitalsdirektør Per Christiansen, Rigshospitalet for klinik, centerdirektør for Center for HR, Martin Magelund Rasmussen for uddannelse og centerdirektør Claus Bjørn Billehøj for forskning. Som regionens 4. medlem med fokus på forskning har det forskningsfaglige Advisory Board udpeget Ove Andersen, forskningschef på Hvidovre Hospital.

 

Formandsskabet for Executive Board varetages af Region Hovedstaden (centerdirektør Claus Bjørn Billehøj), og Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet varetager posten som næstformand (dekan Ulla Wewer). Direktøren for CHSP har ansvaret for den daglige ledelse og styring af aktiviteterne i CHSP i tæt dialog med Executive Board. Herudover foregår der en tæt dialog om den løbende udvikling af CHSP mellem direktøren for CHSP og formandskabet.

 

Af samarbejdsaftalens afsnit 4 fremgår det årlige basisbudget, som parterne hver især bidrager med til etablering og drift af CHSP i den første 4-årige periode 2017-2020. I 2017 afsættes et beløb på 6,525 mio. kr. til CHSP og fra 2018 og frem stiger dette beløb til ca. 9 mio. kr. pr. år. Som vedtaget på regionsrådsmødet d. 11. oktober 2016 bliver midlerne fra Global Excellence prisen fremadrettet anvendt til at dække Region Hovedstadens bidrag til CHSP. Region Hovedstaden bidrager med 3,225 mio. kr. i 2017 og 4,75 mio. kr. i 2018 og frem.

 

Budgettet skal bl.a. anvendes til aflønning af CHSP-direktøren, CAG-ledelserne og til de grundlæggende faglige tiltag, der skal til for at skabe fagligt liv i CAG-konstruktionerne. Hertil kommer, at CHSP-direktøren kan oprette et smalt sekretariat, som skal understøtte udviklingen af CHSP.

Greater Copenhagen deltager som sidste år, hvor hver region har ansvar for at afvikle debatter og aktiviteter inden for de temaer, som er besluttet. Alle tre regioner, interessenter, virksomheder og samarbejdspartnere i Greater Copenhagen indgår i forberedelse og gennemførelsen af Folkemødet. Målgruppen er samarbejdspartnere, beslutningstagere og interessenter. Formen vil være en blanding af debatter, aktiviteter og uformelle drøftelser.

 

En planlægningsgruppe, bestående af Region Skåne, Region Sjælland og Region Hovedstaden, har taget udgangspunkt i den vedtagne Greater Copenhagen handlingsplan og vil med udgangpunkt i temaer herfra udarbejde et program i samarbejde med relevante parter.

 

Erhvervs- og vækstudvalget drøfter mulige debatvinkler, cases og debattører mv., inden for temaerne Kvalficeret arbejdskraft, Fødevarer og Smart Vækst samt Skills. Miljø og trafikudvalget drøfter tilsvarende inden for Transport og Smart Vækst.

 

Temaerne er:

Temaerne 1,2 og 3 afvikles i blokke i tidsrummet 10-16, mens temaet om fødvarer foregår torsdag-lørdag i tidsrummet mellem 17-19. Fredag-Søndag bliver indledt med en morgenmadsdebat fra kl.9-10, hvor særlige interessenter og beslutningstagere inviteres.