Bilag 1: Regional plan for nedbringelse af opioider (D13889459) (1)Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 18. marts 2025:
Godkendt.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24077367
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget:
Administrationen indstiller, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Sundhedsudvalgets beslutning den 18. marts 2025:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).
Sagen blev gennemgået, men ikke politisk drøftet. Dette forventes at ske på udvalgets møde den 29. april 2025.
I Region Hovedstaden blev det i maj 2024 besluttet, at Den Regionale Lægemiddelkomité skulle udarbejde en handleplan for, hvordan det lægeordinerede forbrug af opioider kan reduceres. Handleplanen blev siden omtalt i budgetaftalen for 2025, og den blev godkendt i Den Regionale Lægemiddelkomité den 28. januar 2025.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede den 25. februar 2025 at igangsætte en forebyggende indsats over for unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier i Region Hovedstaden. I budgetaftalen for 2025 blev der afsat 0,5 mio. kr. til et samarbejde med ungdomsuddannelserne i regionen om unges brug af euforiserende stoffer.
For at binde indsatserne under Lægemiddelkomitéens handleplan sammen med indsatsen om brug af euforiserende stoffer på gymnasier sammen, foreslås en fælles regional handleplan. Det foreslås desuden, at handleplanen omfatter en indsats, der skal understøtte hospitalerne og almen praksis i mødet med unge borgere med misbrug og/eller en akut forgiftning af opioider. Med sagen præsenteres udvalgene for et forslag til en fælles regional handleplan for nedbringelse af opioider.
For at kvalificere drøftelserne af handleplanen vil der være oplæg ved vicedirektør, Pernille Claudius Welinder, fra Nordsjællands Hospital, som vil præsentere Den Regionale Lægemiddelkomités handleplans målsætninger og foreslåede indsatser.
Marianne Sjølin Frederiksen, cheflæge på Børne- og Ungemodtagelsen på Herlev Hospital deltager med et oplæg vedrørende netværkets organisation og virke. Hun har særligt fokus på det tværsektorielle arbejde omkring unge.
På baggrund af oplæggene lægges der op til en fælles drøftelse i udvalgene af forslaget til en regional plan for nedbringelse af opioider.
Forslag om regional handleplan for nedbringelse af opioider
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget præsente-res for et forslag til en regional plan for nedbringelsen af opioider i Region Hovedstaden med tre fokusområder:
De tre fokusområder beskrives i nedenstående. Det bemærkes, at de to første fokusområder er godkendt i hhv. Lægemiddelkomiteen og Udvalget for det nære og sammenhængende sund-hedsvæsen, mens det sidste fokusområde kræver yderligere udfoldelse og konkretisering.
Fokusområde 1 - Det lægeordinerede forbrug af opioider
Offentlige hospitaler og almen praksis står for 93 % af opioider, som indløses på recept på apotekerne. Herudover står hospitalerne for et forbrug, som anvendes til indlagte patienter eller udleveres til patienterne ved udskrivelse. Forbruget of opioider i Danmark har været ned-adgående siden 2016, men der er fortsat behov for en mere restriktiv tilgang til anvendelse af opioider, valg af opioid samt øget opmærksomhed på kort anvendelse af lægemidlerne og mængder.
Fokusområdet består af en række indsatser, som dels skal fastholde fokus på reduktion af opioider generelt, samt sikre omlægning af forbrug af lægemidler som oxycodon, tramadol og kodein til morfin.
Indsatserne dækker over indsatser rettet mod regionens hospitaler, almen praksis, privathospi-taler og borgere:
Regionens hospitaler
Almen praksis
Privathospitaler
Borgere
Fokusområde 2 - Unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede på udvalgsmødet den 25. februar 2025 at implementere en forebyggende indsats over for unges brug af euforiseren-de stoffer på gymnasier. Indsatsen er udviklet i tæt samarbejde med rektorer fra Gymnasiefæl-lesskabet og er centreret om faglige netværksmøder. På de faglige netværksmøder understøt-ter Region Hovedstaden udbredelsen af den nyeste viden vedr. unge og euforiserende stoffer bl.a. via faglige oplæg med relevante eksperter på området. Netværksmøderne skal også un-derstøtte vidensdeling og inspiration på tværs af regionens gymnasier. De faglige netværks-møder bliver tilbudt udpegede ressourcepersoner fra de gymnasier i regionen, der ønsker at deltage. Der er omkring 50 gymnasiale ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden. De en-kelte ressourcepersoners ansvar og opgaver på gymnasierne vedrørende unge og euforiserende stoffer besluttes lokalt. Hvis netværksmøderne viser sig at blive en succes, kan det overvejes at tilbyde samme indsats til regionens øvrige ungdomsuddannelser.
En udvidelse af indsatsen til ungdomsuddannelserne i nuværende Region Sjælland vil også være en mulighed i forbindelse med etableringen af den samlede Region Østdanmark fra 2027. De faglige netværksmøder afholdes over en toårig periode. De første netværksmøder afholdes i 2025.
Fokusområde 3 - De unges møde med det regionale sundhedsvæsen
Formålet med dette fokusområde er at understøtte hospitalerne og almen praksis i mødet med unge borgere, som søger hjælp til at komme ud af et misbrug af opioider, eller som behandles for en opioidforgiftning på en af regionens akutmodtagelser.
Fokusområdet består af tre indsatser:
Forslaget til den regionale plan for nedbringelsen af opioider fremgår af bilag 1.
Hvis indstillingerne tiltrædes vil administrationen, på baggrund af udvalgenes drøftelser tilrette den regionale handleplan inden den forelægges forretningsudvalget og regionsrådet til godkendelse.
Handleplanens indsatser relateret til det lægeordinerede forbrug af opioider giver i alt udgifter på cirka 4,3 mio. kr. i 2025-2026. Indsatserne finansieres inden for de nuværende rammer.
Indsatsen til unge og euforiserende stoffer på gymnasier vil blive tilpasset de midler (0,5 mio. kr.), som er afsat hertil i Budgetaftale 2025. Midlerne forventes anvendt i 2025-2027.
Det er vurderingen, at der ikke er behov for yderligere midler til udvikling og implementering af indsatsen for de unges møde med det regionale sundhedsvæsen.
Arbejdet med den regionale plan vil løbende blive formidlet på regionens relevante formidlingsplatforme i samarbejde med Center for Politik og Kommunikation.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget d. 18. marts 2025. Forslaget til den regionale plan for nedbringelse af opioider forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025, hvorefter sagen forelægges regionsrådet den 8. april 2025.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget vil efterfølgende mindst en gang årligt blive præsenteret for en status på arbejdet med den regionale plan for nedbringelse af opioider.
Charlotte Hosbond /Sidsel Kjær Scheibel
25014079
Bilag 1: Regional plan for nedbringelse af opioider (D13889459) (1)
Bilag 2: Præsentation RLK Handleplan opioid forbruget i Region H_PW
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 18. marts 2025:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Anbefalet.
Det er med budgetaftale 2025 for Region Hovedstaden besluttet, at administrationen skal belyse, om det er nødvendigt, muligt og rentabelt på sigt at bygge enkeltværelser på Montebello. På nuværende tidspunkt indlogeres patienter på dobbeltværelser. Med nærværende sag forelægges resultatet af denne analyse.
Det bemærkes, at analysen, der blandt andet berører behovet for omdannelse til enkeltværelser, alene omfatter forholdene på Montebello, og der er dermed ikke foretaget sammenligning med forholdene for patienter på regionens andre matrikler, hvor der tilsvarende kan være ønsker om at omlægge flersengsstuer til enkeltværelser.
Sundhedsudvalgets behandling af sagen indledes med et oplæg om Montebello fra Thomas Houe, vicedirektør på Nordsjællands Hospital, og Tine Lundbak, leder af Montebello.
Montebello ligger i Spanien og er en del af Region Hovedstadens tilbud til patienter med behov for specialiseret genoptræning. Montebello har siden 1970´erne tilbudt specialiseret genoptræning til patienter fra hele Danmark, dog er Region Hovedstaden ikke forpligtet til at stille kapacitet til rådighed til de øvrige regioner.
Den nuværende kapacitet på Montebello er op til 100 patienter ad gangen fordelt på 62 værelser, heraf anvender Region Hovedstaden på nuværende tidspunkt gennemsnitligt 55%, mens de øvrige regioner anvender 45%. Hvis Montebello udelukkende var et tilbud til Region Hovedstadens egne patienter, ville det være muligt for disse at have enkeltværelser, dog vil dette medføre en nedgang i indtægten fra øvrige regioner. Nedgangen i indtægt vil skulle håndteres ved at balancere udgiftsniveauet i forhold til antallet af patienter, det vil dog ikke være muligt at nedbringe udgifterne tilsvarende til faldet i indtægter.
Derudover bemærkes det, at patientfordeling vil ændre sig, når Region Østdanmark etableres, herefter forventes det at op til 75 pladser anvendes af Region Østdanmark, mens de øvrige 25 pladser anvendes af øvrige regioner. Hvis Montebello alene skal tilbydes regionens egne patienter, vil kapacitetsmålet være 75 og dermed 13 ekstra værelser.
Formålet med genoptræningen er, at patienter kommer hurtigere tilbage i arbejde end ellers. Montebello er forankret under og driftes af Nordsjællands Hospital og kan tilbyde tre ugers specialiseret intensiv genoptræning - for eksempel hvis patienten har oplevet en væsentlig funktionsnedsættelse, enten efter opblussen i kronisk lidelse eller på grund af nylig kompliceret operation eller ulykke.
Genoptræning på Montebello
Montebello har årligt cirka 1.570 indlagte patienter med behov for specialiseret genoptræning fra alle regioner i Danmark. Montebello er omfattet af Frit Sygehusvalg og modtager patienter fra hele Danmark. Antal patienter fra Region Hovedstaden udgør cirka 55%.
Montebello har en kapacitet på op til 100 patienter, som kan være indlagt samtidig. Patienterne bor i dag på dobbeltværelser og er derfor som udgangspunkt indlogeret på 50 værelser to og to. Dog er der ofte behov for, at enkelte patienter indlogeres alene på grund af sygdom af forskellige karakter, idet der i alt er 62 værelser til rådighed.
Patienterne fordeles på i alt 9 hold med omkring 11 patienter på hvert hold, for eksempel ´ryghold´, ´hoftehold´, ´parkinsonhold´ osv. Behandlingstilbuddet Montebello udvikles løbende, og fokus de seneste år har været, hvordan patienterne uddannes til at være deres egen bedste træner, når de igen lander hjemme efter udskrivelse.
Behandlerne hjælper med at sætte fokus på præcis de mål, den enkelte patient har defineret sammen med behandlerteamet, og som patienten skal træne videre med efter hjemkomst. Behandlerne vejleder patienterne til at finde motivationen til at fortsætte med at træne og til at føle sig tryg ved at træne på egen hånd efter udskrivelsen.
Udfordringer ved at patienter må bo to og to
Ledelsen på Montebello har oplyst, at nogle patienter fravælger behandlingen på Montebello, da der ikke kan tilbydes eneværelser. Det er uvist, hvor mange patienter, der konkret er tale om. I forbindelse med sagen har Montebellos ledelse uddybet udfordringerne ved den nuværende værelseskapacitet, og det estimeres, at mellem 15 og 20 af de 33 patienter, der hver lørdag indlægges på Montebello, på forhånd kontakter Montebello om muligheden for eneværelse. Den typiske begrundelse er, at det er synd for medpatienten at skulle høre på ens snorken eller hyppige toiletbesøg.
Ledelsen på Montebello vurderer i øvrigt, at en del patienter fravælger Montebello, når de bliver bekendt med, at stedet kun tilbyder indkvartering i dobbeltværelser. Der kan dog ikke sættes tal på.
Montebello har i øvrigt oplyst, at personalet bruger en del tid på at håndtere uoverensstemmelser mellem beboere, som har udfordringer med at bo sammen under opholdet.
Montebello har endelig understreget vigtigheden af god restitution – herunder søvn – for at patienten får mest gavn af opholdet. I den forbindelse skaber dobbeltværelserne udfordringer, da beboerne selvsagt har forskellige døgn- og søvnrytmer.
Er det nødvendigt, muligt og rentabelt at etablere enkeltværelser på Montebello?
Prioritering i forhold til øvrige anlægsprojekter
Administrationen vurderer, at det er en politisk beslutning at afgøre, om de nævnte ulemper ved det nuværende tilbud gør det nødvendigt, af der tilbydes enkeltværelser på Montebello.
Et sådant tilbud vil kræve en betydelig etableringsomkostning (jf. nedenfor), der vil skulle prioriteres i forhold til andre projekter, der skal finansieres via regionens anlægsramme. Det vil blive på bekostning af for eksempel renoveringsprogrammet, der søges gennemført for at imødegå et stort vedligeholdelsesefterslæb på hospitalerne.
Hvordan kan eneværelser etableres, og hvad koster det?
Hvis alle patienter skal bo på enkeltværelser, er det afklaret, at der til den nuværende værelseskapacitet på 62 værelser bør tilføres i alt 39 nye værelser i nybyggeri.
Til brug ved analysen af hvordan det kan lade sig gøre, har Montebellos ledelse efter aftale med administrationen indhentet rådgivning fra et lokalt anerkendt arkitektfirma, der har redegjort udførligt for, hvordan de 39 værelser vil kunne etableres og i givet fald til hvilke omkostninger.
Firmaet fraråder helt at etablere de 39 værelser i standardpavilloner (”Mobile homes”), som der ellers tidligere har været peget på som en mulig løsning. Det skyldes især, at der ikke er pavillonleverandører i området, der stiller garanti for, at en så omfattende udbygning med pavilloner i høj kvalitet til beboelse vil kunne leve op til bygningsreglementet med hensyn til brandforhold, konstruktion mm, som vil være nødvendig for en varig placering ved Montebello. Der vil i øvrigt være en række etableringsudgifter til grundmodning, forsyning og befæstede gangarealer i det kuperede terræn, der ikke er billige.
Arkitektfirmaet peger i stedet på, at udbygningen mest økonomisk bør gennemføres ved et traditionelt byggeri i stil med Montebellos eksisterende bygninger og placeret på grunden tæt ved.
De 39 værelser kan opføres i tre selvstændige bygninger i to etager (med elevator) til værelserne. De får samme størrelse som de nuværende værelser, egen niveaufri adgang, eget toilet/bad og en lille overdækket terrasse. Da der ikke er tale om øget patientkapacitet (i alt 100), lægges der ikke op til udbygning af Montebellos øvrige faciliteter. Der forudsættes etableret et solcelleanlæg på taget.
Udgiften til de i alt 1.800 m² (inkl. overdækkede udearealer) i de tre bygninger er opgjort til 21 mio. kr. Beløbet omfatter rådgivning, UFO (uforudsete omkostning) på 20% og moms i Spanien, som regionen ikke får refusion for.
Administrationen (Center for Ejendomme) har stillet en lang række spørgsmål til materialet, herunder om der for eksempel er taget hensyn til brand- og flugtveje, anlæg for forsyninger, handicaptilgængelighed og en række andre forhold.
Administrationen finder, at der med hensyn til funktion og placering er tale om en god løsning, og har i øvrigt ikke på det foreliggende grundlag bemærkninger til projektets udformning.
Men henset til projektets stade er det anbefalingen, at der i denne indledende fase tillægges 4 mio. kr. (risikopulje), som kan fjernes igen, hvis det viser sig ikke at være nødvendigt, når og hvis markedet møder arkitektens budget. Det indebærer, at der - hvis projektet prioriteres - samlet bør afsættes 25 mio. kr. som budgetramme for projektet (2025-prisniveau).
Der er dog tale om estimater, og den endelige pris kendes først, når projektet har været i udbud.
Forøgelse af kapacitet og afledte driftsudgifter
Hvis det besluttes at udvide Montebello med 39 værelser, vil dette øge driftsomkostninger med cirka 1,2 mio. kr. pr. år, herunder 0,9 mio. kr. til rengøring og 0,3 mio. kr. til el og vand. Det allerede ansatte driftspersonale forventes at kunne varetage bygningsvedligeholdelsen uden merudgifter.
Driftens merudgift på 1,2 mio. kr. vil blive dækket forholdsmæssigt af den patientfordeling der er på Montebello, hvilket betyder at 45% dækkes af de øvrige regioner, mens 55% dækkes af Region Hovedstaden. Bidraget fra de øvrige regioner lægges via en takst, som afspejler de faktuelle udgifter. Takst forøgelsen kan tidligst implementeres to år efter projektets udførelse, hvorfor Region Hovedstaden i de mellemliggende år vil have en øget driftsudgift til Monte-bello på 2,4 mio. kr. Derudover bemærkes det, at taksten først godkendes efter en høring hos de øvrige regioner. Grunden til at taksten justeres med 2 års forskydning, er at taksten er base-ret på de faktuelle udgifter hos Montebello, hvorfor justeringen af taksten først kan ske efter der forelægger et endeligt regnskab i dette eksempel, år 1 efter projektets afslutning, herefter vil der i år 2 udarbejdes et budget for det efterfølgende år (år 3), baseret på det endelige regnskab.
Da der er tale om et specialiseret genoptræningstilbud, er det ikke muligt at anlægsudgiften dækkes gennem taksten, hvorfor den fulde anlægsudgift vil pålægge Region Hovedstaden. Dermed vil udvidelsen reelt betyde, at Region Hovedstaden laver en anlægsinvestering i kapacitet for de øvrige regioner.
Øvrige alternative scenarier
Der har været arbejdet med en række forskellige scenarier hos Montebello, med henblik på-fremadrettet at indlogere patienter på enkeltværelser. I denne analyse er fire af scenarierne blevet undersøgt i samarbejde med et spansk arkitektfirma.
Derudover er der 4 øvrige scenarier, som har været drøftet, men ikke undersøgt videre i denne analyse.
De sidste 4 scenarie listet ovenfor er ikke undersøgt i denne analyse, hvis en detaljeret analyse ønskes, bør det ske på tilsvarende undersøgelses niveau som de første fire scenarier.
Såfremt indstillingen tiltrædes, har udvalget drøftet analysen vedrørende udvidelse af Montebello. Der lægges ikke med sagen op til at træffe beslutning. Konsekvenserne ved en eventuel senere beslutning er beskrevet i sagsfremstillingen, hvortil der henvises.
Som nævnt i sagsfremstillingen vil der ved en eventuel senere beslutning skulle prioriteres midler til projektet på bekostning af andre anlægsprojekter, herunder eksempelvis renoveringsprogrammet, hvor der er et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb på hospitalerne. Derudover gør administrationen opmærksom på, at anlægsrammen generelt er yderst presset af en lang række anlægsprojekter.
Omkostningerne i sagen er opgjort i 2025 prisniveau og er et estimat. Hvis projektet prioriteres, er det administrationens anbefaling, er der indarbejdes 10% til håndtering af fremtidige indekseringer, svarende til 2,5 mio. kr.
Projektets samlede omkostning til anlægsinvestering vil således på det foreliggende grundlag udgøre 27,5 mio. kr. Omkostningens afløb fremgår af nedenstående tabel.
*Baseret på den nuværende gennemsnitlige patientfordeling.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. marts 2025 og forretningsudvalget den 1. april 2025.
Jens Buch Nielsen/Henrik Kirkeby
24079667
Bilag 1: Oplæg om Montebello_NOH - SUND 18.03.25
Det Konservative Folkeparti foreslår:
Sundhedsudvalgets beslutning den 18. marts 2025:
Forslaget blev fremmet til realitetsbehandling på et kommende møde i sundhedsudvalget. Udvalget bemærker, at den kommende sag også skal beskrive personalets behov for de konkrete adgange samt hvad det vil kræve for, at personalet i ambulancer, akutbiler og sociolancen under kørslerne kan få adgang til oplysninger om, hvorvidt patienten har taget stilling til og ønsker genoplivning.
Det er vigtigt at regionens medarbejdere i det præhospitale beredskab har de bedste forudsætninger for at kunne opstarte behandling - og også afslutte behandling - på stedet.
I det arbejde vil flere oplysninger om patientens helbredstilstand kunne give bedre handlemuligheder for medarbejderne i Akutberedskabet, og dermed en bedre patientbehandling.
Akutberedskabet betragter det desuden som væsentligt, at ambulancebehandlere og paramedicinere kan få adgang til CAVE-registreret ift. at skabe et hurtigt og relevant overblik over patienterne og derved sikre den rette sundhedsfaglige behandling.
Ifølge sundhedslovens § 157 er det kun nogle enkelte udvalgte autorisationsgrupper, der kan tilgå Det Fælles Medicinkort (FMK) - bl.a. læger og sygeplejersker. Adgang til Det Fælles Medicinkort (FMK) for ambulancebehandlere og paramedicinere kræver derfor en lovændring samt mulighed for digital understøttelse i ambulancerne. Hvis loven ændres er vores udbud af det nye Præhospitale Patientjournalsystem (PPJ) forberedt på at kunne håndtere dette. Det foreslås derfor, at Region Hovedstadens sundhedsudvalg retter henvendelse til regeringen for at sikre en ændring af Sundhedslovens § 157, således at ambulancebehandlere og paramedicinere kan få adgang til FMK.
Der henvises i øvrigt til Politikerspørgsmål RR-137-24.
Udvalgsmedlemmerne Christoffer Buster Reinhardt, Jacob Rosenberg og Marianne Friis-Mikkelsen har på vegne af Det Konservative Folkeparti den 28. februar 2025 anmodet om at få behandlet et forslag om bedre understøttelse af præhospital behandling.
Administrationen bemærker, at udvalget – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal realitetsbehandle sagen på et kommende udvalgsmøde.
Øvrige bemærkninger fra administrationen er vedlagt, jf. bilag 1.
Såfremt sundhedsudvalget fremmer forslaget, vil sagen blive realitetsbehandlet i udvalget på et senere møde.
Medlemsforslaget forelægges sundhedsudvalget d. 18. marts 2025.
24077367
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 18. marts 2025:
Godkendt, idet ordet klimarejser erstattes med klimabehandling.
Region Hovedstaden har gennem mange år sendt psoriasispatienter på såkaldte klimarejser til udlandet, primært Israel. Senere er der åbnet for klimarejser til Kroatien, der imidlertid har et andet behandlingsregime. Der har imidlertid ikke været indgået deciderede aftaler om disse rejser, der er foretaget ud fra sædvaner overtaget fra de gamle amter. Der blev forsøgt at indgå aftaler i 2019-20, men arbejdet gik i stå grundet corona – herunder manglende mulighed for rejser til udlandet. Administrationen anbefaler derfor nu at genstarte arbejdet med indgåelse af aftale med en/flere udbydere om klimarejser.
Da effekten af klimabehandling i høj grad beror på sol, er der klart bedst hvis behandlingen sker i foråret, så effekten kan forlænges på grund af sommeren. Derfor indstilles det særskilt, at der i 2025 gives mulighed for at sende psoriasispatienter på klimarejse til Gran Canaria, ud fra de hidtil fungerende sædvanevilkår, samtidig med at arbejde med indgåelse af konkrete aftaler med udbydere sættes i værk.
Region Hovedstaden har igennem mange år sendt psoriasispatienter på behandlingsophold i udlandet, kaldet klimarejser. Patienter, der får tilbudt et ophold, er visiteret af erfarne speciallæger på hospitalerne, og visitatorerne kvalitetsvurderer behandlingsstederne. Rejserne sker gennem private udbydere, der står for en pakkeløsning med rejser, ophold og kontakt til behandlingssteder. De private udbydere kan arrangere behandlingsrejser til flere destinationer/lande.
Region Hovedstaden sender cirka 100 psoriasispatienter om året til behandling i udlandet. De årlige omkostninger ligger ret stabilt i størrelsesordenen 3-3,5 mio. kr. om året (nutidskroner).
Mulighed for flere behandlingsophold
Patienter med psoriasis har igennem mange år fået behandling i Israel ved Det Døde Hav. Under corona-epidemien var det vanskeligt at rejse til Israel, og fra 2021 blev der – administrativt og efter faglig enighed blandt visitatorerne til klimarejser - givet mulighed for klima-rejser til Kroatien. Det seneste 1½ år har det på grund af sikkerhedssituationen i Mellemøsten ikke været muligt at sende patienter på klimarejser til Israel, hvorfor Kroatien er blevet et fast tilbud.
Psoriasisforeningen og en privat rejsearrangør har henvendt sig til både administrationen og regionsrådsformanden, for at gøre opmærksom på muligheden for behandlingsrejser til Gran Canaria, da det på mange måder kan ses som et alternativ til Israel
Begge parter har desuden henledt opmærksomheden på, at patienterne for nuværende står med et udækket behov for en sådan behandlingsmulighed.
Overordnet er der følgende muligheder med forskellige behandlingstilbud:
Der foreligger ikke direkte videnskabelige sammenligninger mellem tilbuddene i Israel og på Gran Canaria, men den umiddelbare faglige vurdering fra den visitator, der har besøgt såvel Israel som Gran Canaria-tilbuddene er, at de er ret ens, idet solen spiller den afgørende rolle i behandlingen. Gran Canaria har dog den fordel, at der er en mere konstant varme forår og efterår, hvorfor behandlingstilbuddet kan spredes over en længere periode, og det norske sundhedsvæsen har gennem mange år haft et tilbud om klimarejser til Gran Canaria til deres psoriasispatienter.
Sundhedsstyrelsen har i 2016 udarbejdet en national klinisk retningslinje for psoriasis-behandling – herunder klimarejser – der viser, at der er lav evidens bag behandlingerne. Imidlertid har der været indsigelser mod retningslinjen og den er (fortsat) under genvurdering.
Nyt aftalegrundlag for klimarejser
Administrationen foreslår, at regionen indgår fremadrettede indkøbsaftaler med leverandør/leverandører om klimarejser fremover, og at dette arbejde igangsættes i 2025. Indgåelse af en aftale forventes ikke at medføre flere udgifter, da der ikke dermed vil blive visiteret flere patienter til behandlingstilbuddet, og den årlige ramme på 3,5 mio. kr. kan overholdes.
Der er flere måder at indgå aftaler på. Da de årlige omkostninger (3-3,5 mio. kr.) ligger under den såkaldte tærskelværdi på 5,6 mio. kr. kan regionen i princippet indgå 1-årige aftaler med de nuværende udbydere af klimarejser, og evt. andre, der måtte opfylde sundhedsfaglige krav til varetagelse af klimabehandling. Forlængelse af aftalerne vil skulle aftales år for år.
En anden mulighed er et decideret udbud, hvor der kan indgås længerevarende aftaler med en eller flere udbydere. Sådanne aftaler kan gøres så korte/lange, som det anses ønskeligt. For eksempel vil forsyningssikkerhed typisk være større, hvis udbyderne og regionen er forbundne gennem længerevarende aftaler. Aftalerne vil kunne indgås med mulighed for at optage nye behandlingssteder, hvis der skulle vise sig sådanne. Og aftalerne vil kunne omfatte, at Israel fortsat kan indgå som behandlings-destination, når der åbnes op for rejser dertil. Aftalerne kan også være forsynet med en passus om opsigelse, så regionen vil have muligheden for at lave et nyt udbud, hvis væsentlige forhold omkring klimarejser skulle ændre sig.
Aftaler kan indgås med mulighed for, at Region Sjælland kan tilslutte sig Region Hovedstadens aftale. Eller indeholde en forudsætning om genforhandling af aftalerne forud for fusionen mellem de to regioner.
Såfremt administrationen får bemyndigelse til at indgå aftaler, er tanken en indledningsvis dialog med kendte udbydere, hvorefter der kan træffes beslutning om, hvilken form en aftale/udbud vil skulle have.
For psoriasispatienter, der visiteres til klimabehandling i udlandet, er det en fordel, hvis rejserne ligger i foråret. Dette da effekten dermed kan strækkes hen over sommeren. Fra der træffes beslutning om klimarejser til Gran Canaria, og patienterne kan sendes afsted, går en vis tid med sundhedsfaglig visitering samt udbydernes arbejde med at booke rejser, ophold og sikre kontakt til behandlingsstedet. Hvis patienterne skal have et tilbud allerede i foråret 2025, skal sundhedsudvalget hurtigst muligt beslutte, om der - samtidig med de fremadrettede aftaleforhandlinger - skal være mulighed for midlertidigt at sende patienter til Gran Canaria i 2025 under de vilkår og den årlige økonomiramme på 3-3,5 mio. kr., der hidtil har været gældende for klimarejser. Leverandøren har oplyst, at priser for ophold på Gran Canaria matcher priserne for de tidligere ophold i Israel.
Administrationen kan oplyse, at Region Midtjylland og Region Syddanmark har valgt at lave foreløbige aftaler om klimarejser til Gran Canaria (aftalt mellem administrationerne og leverandørerne), mens Region Nordjylland er i forhandling om en aftale om rejser til Gran Canaria.
Det er administrationens vurdering at skal der henvises psoriasis-patienter til Gran Canaria i foråret 2025, skal der gives mulighed for, at dette hurtigt kan iværksættes ud fra den hidtidige ordning for klimarejser. Samtidig igangsættes et arbejde med at indgå formelle aftaler for klimarejser fremadrettet.
Tidligere aftaler om klimarejser
I 2019 indgik Region Nordjylland på opdrag af sundhedsdirektørkredsen i Danske Regioner en aftale for klimarejser, som de enkelte regioner kunne tilslutte sig. Aftalen blev efter kort tid opsagt, da leverandøren af klimarejser til Israel ikke mente, de kunne påtage sig opgaven til de priser, der lå til grund for aftalen.
Regionsrådet i Region Hovedstaden besluttede i november 2019, at regionen ikke skulle tilslutte sig den tværregionale aftale, men i stedet indgå en egen aftale med egnede udbydere. Regionsrådets beslutning indeholdt ikke beskrivelse af om – og i givet fald hvem – der skulle godkende endelige aftaler med udbydere. Der blev indledt dialog med udbydere, men ikke indgået aftaler, især fordi corona-epidemien umuliggjorde klimarejser til udlandet.
Siden ophævelsen af rejserestriktionerne har fire af de fem regioner fortsat med at sende patienter på klimarejser ud fra listepriser hos leverandørerne. Kun Region Nordjylland har indgået formel aftale om klimarejser.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil det være muligt allerede i 2025 at give psoriasispatienter et behandlingstilbud på Gran Canaria, der kan sammenlignes med det hidtil eksisterende tilbud i Israel.
Hvis der ikke kan sendes patienter til Gran Canaria, vil der være psoriasispatienter, der mangler et tilbud svarende til deres behandlingsmæssige behov for terapi baseret på kraftig sol.
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Udgifterne i indstillingen afholdes inden for den eksisterende ramme til behandling på private klinikker (Fremmede sygehuse). Derudover bemærker Center for økonomi, at udbudsreglerne skal overholdes, hvorfor der fortsat skal være dialog internt i administrationen mellem Center for Sundhed og Koncernindkøb om udbudsmæssige løsninger.
Sagen forelægges sundhedsudvalget d. 18. marts 2025.
Charlotte Hosbond/Nikolaj Mors
24077367
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Sundhedsudvalgets beslutning den 18. marts 2025:
Anbefalet.
Der er med budgetaftale 2025 for Region Hovedstaden afsat 5,5 mio. kr. til opfølgning og styrkelse af initiativerne i regionens fødeplan. Størstedelen af de afsatte midler skal gå til at styrke bemandingen på en eller flere In-house fødeklinikker, så flere kvinder kan føde i et skærmet og mere hjemligt miljø, men med mulighed for hurtig overflytning til fødeafdeling ved behov. Med budgetaftalen er det samtidig besluttet, at sundhedsudvalget skal vurdere, hvor behovet for at udvide In-house-tilbuddet er størst, og hvordan de øvrige midler skal anvendes inden for fødeplanens rammer, herunder til pladser til kvinder i den indledende fase af fødslen.
Med denne sag præsenteres sundhedsudvalget for administrationens anbefaling til, hvordan midlerne kan bidrage til at styrke regionens in-house fødeklinikker og fødestuer, samt hvordan midlerne kan fordeles på regionens fødesteder. Der har været behov for input og kvalificering ved hospitalerne, hvorfor beslutningen om udmøntningen først har været klar til forelæggelse i marts 2025.
Region Hovedstadens fødeplan skal bidrage til tilbud af høj faglig kvalitet før, under og efter fødsel og herunder til sammenhængende fødselsforløb med gode overleveringer mellem sektorerne, så de kommende forældre føler sig trygge og forberedte på fødslen og den første tid som forældre. Samtidig er det hensigten, at fødeplanen bidrager til differentierede forløb og skaber plads til forskellighed.
For at kvalificere administrationens anbefaling til udmøntning af midlerne fra budgetaftale 2025 til opfølgning på fødeplanen har regionens fødeplanudvalg drøftet budgetudmøntningen. Region Hovedstadens fødeplanudvalg består af repræsentanter fra hospitalsafdelingerne samt kommunale repræsentanter og har til formål at understøtte arbejdet med regionens fødeplan.
Administrationen anbefaler på baggrund af drøftelser i fødeplanudvalget, at det fulde beløb på 5,5 mio. kr. udmøntes til en styrkelse af fødeklinikker og fødestuer. Fødeklinikker er skærmede fødestuer, der er placeret i forbindelse med fødestederne.
Det er således administrationens anbefaling, at der ikke udmøntes midler til pladser til kvinder i den indledende del af fødslen. Det skyldes, at de 5,5 mio. kr. ikke rækker til at dække både en styrkelse af fødeklinikker og fødestuer, samt pladser i den indledende del af fødslen, hvis midlerne skal have mærkbar betydning.
Styrkelse af inhouse fødeklinikker og fødestuer
Fødeplanen indeholder 16 indsatser, der skal betragtes som nye udviklingstiltag eller tiltag, som skal udbredes i regionen med henblik på at styrke fødeområdet på både kort og lang sigt. Indsats 5 drejer sig om, at regionen gerne vil arbejde med balancen mellem store fødesteder og mere hjemlige rammer for fødende og deres partner. Som led heri er det Region Hovedstadens ambition at styrke regionens inhouse fødeklinikker, og at fremtidens fødestuer generelt bliver indrettet med det formål at understøtte en rolig og tryg fødsel.
I budgetaftalen er der fokus på styrkelse af fødeklinikkerne særligt med bemanding på en eller flere inhouse fødeklinikker. Administrationen vurderer på baggrund af drøftelser i regionens fødeplanudvalg, at der også er behov for at udmønte midlerne til de matrikler, som ikke har skærmede inhousefødeklinikker, jf. nedenfor, så midlerne også kan bidrage til at indrette de almindelige fødestuer med det formål at understøtte en rolig og tryg fødsel. Dette er eksempelvis særligt relevant på Bornholms Hospital, som ikke har en separat fødeklinik, da det ikke er hensigtsmæssigt i forhold til patientflowet på hospitalet. Set i lyset af den forbedrede bemandingssituation på fødestederne er det yderligere administrationens vurdering, at midlerne udover bemanding, også bør kunne anvendes til fysiske rammer og indretning mv. særligt i de først år efter udmøntning.
Anvendelse af budgetmidler 2025
En konkretisering af administrationens anbefaling til anvendelse af midlerne fremgår nedenfor. Der er i beskrivelsen taget udgangspunkt i drøftelser i regionens fødeplanudvalg og skriftlige bidrag fra hospitalerne.
Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet har en inhouse fødeklinik, som er indrettet med mere hjemlige rammer. Nordsjællands Hospital har også fødeklinikstuer, som ligger i forlængelse af fødegangen, men ikke er placeret som en skærmet enhed. På Bornholms Hospital er der ikke oprettet en inhouse fødeklinik.
Nordsjællands Hospital: Nordsjællands Hospital arbejder med et koncept, hvor fødeklinikken er integreret i deres fødegang. Med midlerne vil Nordsjællands Hospital arbejde med en udvidelse af deres nuværende koncept, som både taler ind i størrelsen på det nuværende fødested samt de fremtidige rammer i Nyt Hospital Nordsjælland, ved at ensrette alle fødestuer med opdateret sansemiljø samt understøtte fødekliniktanken og den normale fødsel ved hjælp af indretningen med udgangspunkt i empowerment, familiedannelse og partnerinddragelse. Sluttelig ønsker Nordsjællands Hospital at understøtte eksisterende bemanding med ekstra tid til at skabe ro omkring den fødende og partner ved ankomst til fødegangen samt i tiden på fødestuen efter fødsel.
Herlev og Gentofte Hospital: Herlev og Gentofte Hospital ønsker at styrke bemandingen i deres inhouse fødeklinik. De ønsker at skabe et sikkert og sammenhængende patientforløb på fødeklinikken med fokus på det ambulante forløb, da der i tilfælde af travlhed på fødegangen ofte bliver trukket bemanding fra fødeklinikken til fødegangen.
Amager og Hvidovre Hospital: Amager og Hvidovre Hospital ønsker at øge bemandingen i deres indhouse fødeklinik, blandt andet ved at styrke deres ambulante tilbud til førstegangsfødende med fokus på et godt efterfødselstilbud med ro til ammeetablering inden udskrivelse fra fødeklinikken og sekundært at optimere de fysiske rammer i form af nye fødekar.
Rigshospitalet: Rigshospitalet ønsker at understøtte den allerede eksisterende fødeklinik samt have et fokus på at skabe klinikindretning på de klassiske fødestuer. Der vil være fokus på de fysiske rammer og indretningen fx ved at implementere senge med anderledes komfort end en fødeseng. Understøttelse af den eksisterende fødeklinik og fødestuer vil skabe det bedste afsæt for at videreføre klinikkonceptet i flytningen til Mary Elisabeths Hospital.
Bornholms Hospital: Bornholms Hospital ønsker at styrke deres fødestuer ved at forbedre rammerne for de fødende og deres familier samt pladsforholdene, så der kan skabes ro til samtaler og undersøgelser.
Fordeling af budgetmidler 2025
Administrationen anbefaler, at midlerne fordeles mellem regionens fem fødesteder og udmøntes til indsats 5 i fødeplanen vedrørende styrkelse af inhouse fødeklinikker og fødestuer.
Fordeling af midlerne sker med afsæt i den gældende fordelingsnøgle gennem den Centrale Visitation for Fødsler. Bornholms Hospital indgår dog ikke i denne fordelingsnøgle, hvorfor der er foretaget en mindre justering svarende til hospitalets andel af det samlede antal fødsler i regionen. Forslag til fordeling af midlerne fremgår i nedenstående tabel 1.
Tabel 1: Forslag til fordeling af budgetmidler 2025 til de fem fødesteder.
Såfremt sundhedsudvalget godkender indstillingen, forelægges sagen til forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på endelig beslutning om udmøntning af midlerne. Hospitalerne vil igangsætte arbejdet med at styrke regionens in-house fødeklinikker og fødestuer med det formål at understøtte en rolig og tryg fødsel.
Under forudsætning af regionsrådets godkendelse udmøntes midlerne teknisk som vist nedenfor ved førstkommende økonomirapport.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| Udmøntning af fødemidler | Amager og Hvidovre Hospital | 1,739 | Varigt med virkning fra 1/1-2025 | Budget 2025, L-91201-00082 |
| Udmøntning af fødemidler | Bornholms Hospital | 0,066 | Varigt med virkning fra 1/1-2025 | Budget 2025, L-91201-00082 |
| Udmøntning af fødemidler | Herlev og Gentofte Hospital | 1,358 | Varigt med virkning fra 1/1-2025 | Budget 2025, L-91201-00082 |
| Udmøntning af fødemidler | Nordsjællands Hospital | 0,978 | Varigt med virkning fra 1/1-2025 | Budget 2025, L-91201-00082 |
| Udmøntning af fødemidler | Rigshospitalet | 1,358 | Varigt med virkning fra 1/1-2025 | Budget 2025, L-91201-00082 |
| I alt | 5,500 |
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. marts, forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.
Charlotte Hosbond / Charlotte Lund Mikkelsen
24076874
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 18. marts 2025:
Godkendt, idet sundhedsudvalget understreger vigtigheden af, at visionen for styrket forskning i det nære sundhedsvæsen ikke udelukkende vedrører forskning i almen praksis, men alle specialer relateret til det nære sundhedsvæsen. Sundhedsudvalget bemærker samtidig, at der i etableringen af flere forskningsstillinger skal være fokus på etablering af post.doc-forløb fremfor ph.d.-forløb.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet vedtog i april 2023 Region Hovedstadens Forskningsstrategi 2023, hvor ønsket blandt andet er at flytte forskningen tættere på patienterne og behandlingen.
Regeringens aftale om Sundhedsreformen fra november 2024 har medført et øget fokus på det nære sundhedsvæsen, herunder krav om at alle dele af sundhedsvæsenet skal tage et større fælles ansvar for at udvikle og styrke det nære sundhedsvæsen. I lyset af dette anbefaler administrationen, at regionen allerede nu – og inden for rammerne af Region Hovedstadens Forskningsstrategi 2023 – sætter fokus på forskning inden for området.
Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget administrationens forslag til, hvordan der sikres fokus på forskning i det nære sundhedsvæsen.
Forskning er afgørende for, at sundhedsvæsenet kan blive ved med at udvikle sig og kan blive ved med både at tilbyde den bedste behandling til patienterne og en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Region Hovedstaden er samtidig forpligtet til at forske inden for alle regionens sundhedsområder og specialer. Det indebærer, at regionen fremover skal have et øget fokus på forskning i det nære sundhedsvæsen.
For at understøtte det øgede fokus, har administrationen, sammen med Københavns Universitets Center for Almen Medicin udarbejdet et udkast til et fælles visionspapir for styrket forskning i det nære som her forelægges til godkendelse, jf. bilag 1.
Derudover anbefaler administrationen, at Region Hovedstaden allerede fra årets opslag til Region Hovedstadens Forskningsfond prioriterer særskilte midler til forskning i det nære sundhedsvæsen.
Endvidere anbefaler administrationen at justere i opfølgningerne og afrapporteringerne af to indsatsområder under Forskningsstrategi 2023.
Visionspapir for styrket forskning i det nære sundhedsvæsen
Region Hovedstaden, Center for Sundhed og Københavns Universitet, Center for Almen Medicin har siden foråret 2024 været i dialog om, hvordan man i fællesskab kan styrke forskningen i det nære sundhedsvæsen, herunder i almen praksis og på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet.
Parterne har på baggrund heraf i fællesskab udarbejdet vedlagte visionspapir som afsæt for et styrket samarbejde på området i de kommende år, jf. bilag 1. Visionspapiret vil danne afsæt for en dialog med Region Sjælland om et tættere samarbejde om styrket forskning i det nære sundhedsvæsen, og samarbejdet vil sigte mod en egentlig fælles strategi for området, der vil supplere den nuværende forskningsstrategi.
Det nære sundhedsvæsen er defineret bredt som sundhedstilbud tæt på borgerne. Det drejer sig om alle kommunale sundhedsopgaver, opgaver i praksissektoren, lokale ambulante sygehustilbud og sygehustilbud, som gives i eller i nærheden af borgerens hjem.
Det fælles initiativ understøtter den retning, der er sat med ’Aftale om sundhedsreform 2024’ indgået den. 15. november 2024. Med sundhedsreformen skal det nære sundhedsvæsen styrkes de kommende år, og der skal sikres en bedre sammenhæng i patientforløb på tværs af almen praksis og regionale og kommunale opgaveområder.
Parterne vil bidrage til denne centrale opgave ved at udvikle ny viden og styrke et forskningsmæssigt fokus på det nære sundhedsvæsen, som skal understøtte omstillingen af sundhedsvæsenet. Forskningen skal fremme en evidensbaseret udvikling af det nære sundhedsvæsen samt patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet. Dette forudsætter, at der etableres gode rammer for forskning og implementering, og at forskningsresultater systematisk omsættes til praksis for at forbedre sundhedsydelserne for borgere og patienter.
For at lykkes er det afgørende, at forskningen understøtter udviklingen af nye løsninger, styrker eksisterende praksis og fremmer en effektiv og systematisk implementering af forskningsresultater. Det vil parterne løfte ved blandt andet at samarbejde om udvalgte, centrale områder:
I forbindelse med det tættere samarbejde med Center for Almen Medicin arbejder administrationen videre med at indlemme Center for Almen Medicin i Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd (RHSF).
Prioritering af forskningsfondsmidler særskilt til forskning i det nære sundhedsvæsen for 2025 med udmøntning i 2026
Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning har siden 2008 uddelt midler med afsæt i Region Hovedstadens forskningsstrategiske målsætninger. Fonden er målrettet forskere, der for nyligt har opnået en ph.d.-grad, og som ønsker at fortsætte deres forskerkarriere i Region Hovedstaden. I 2025 vil Forskningsfonden uddele 24 mio. kr. til udmøntning i 2026.
I forlængelse af Visionspapir for styrket forskning i det nære sundhedsvæsen, anbefaler administrationen, at 5,4 mio. kr. af de 24 mio. kr. prioriteres særskilt i en pulje til forskning i det nære sundhedsvæsen.
Puljen er i overensstemmelse med forskningsstrategiens indsatsområde ”Patientnær forskning for og med alle”, og tildeles ansøgninger, der fremmer en evidensbaseret udvikling af det nære sundhedsvæsen samt sammenhængende patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet. Det kan være projekter, der styrker den evidensbaserede tilgang til forebyggelse, udredning, behandling, pleje og rehabilitering i det nære sundhedsvæsen, ligesom det kan være projekter, der understøtter at patienter og borgere oplever helhed og kontinuitet i deres behandling og pleje.
Det vil ved årets opslag til Forskningsfondens uddeling fremgå, at man kan søge til puljen til det nære sundhedsvæsen særskilt. Ansøgningsprocessen er ens for hele uddelingen.
Midlerne bliver uddelt gennem to bedømmelsesrunder, hvor der i første runde bedømmes ansøgninger til puljen for det nære sundhedsvæsen, og i den anden runde fra den resterende pulje under Forskningsstrategiens to temaer:
Sekretariatet for Forskningsfonden i Region Hovedstaden nedsætter hertil to bedømmelsesudvalg på baggrund af indstilling fra hospitaler og centre.
Ansøgninger i puljen for det nære sundhedsvæsen, der ikke bevilges midler fra puljen, vil blive overført til ny vurdering som en del af den øvrige pulje på 18,6 mio. kr.
Ændret opfølgning på Forskningsstrategiens implementeringsplan
Arbejdet med opfølgning og afrapportering på implementering af Forskningsstrategi 2023 er i lyset af arbejdet med såvel fusion som reform pauseret efter godkendelse af koncerndirektionen i Region Hovedstaden.
Forskningsstrategiens indsatser gennemføres dog fortsat, ligesom strategiens tema 1 og tema 2 fortsat er prioriterede temaer for Region Hovedstadens Forskningsfonds årlige uddeling. Samtidig vil der fortsat blive fulgt op på de politisk fastsatte mål for sagsbehandlingstider på forskningsjura, De Videnskabsetiske Komiteer og leverancer af sundhedsdata.
På den baggrund orienteres sundhedsudvalget om, at der fra 2025 alene orienteres om sagsbehandlingstider hos de udvalgte forskerstøttefunktioner én gang årligt. Næste orientering vil ske i november 2025.
Hvis visionspapir for styrket forskning i det nære sundhedsvæsen vedtages politisk, vil Region Hovedstaden indlede dialog med Region Sjælland om et tættere samarbejde om styrket forskning i det nære sundhedsvæsen.
Jf. Prioritering af forskningsfondsmidler særskilt til forskning i det nære sundhedsvæsen for 2025 med udmøntning i 2026
Hvis sundhedsudvalget godkender prioritering af 5,4 mio. kr. af Forskningsfondsmidlerne i 2026 til forskning i det nære sundhedsvæsen, vil Sekretariatet for Forskningsfonden udarbejde et endeligt opslag til Forskningsfonden 2025, som godkendes af Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd i en skriftlig høring i april 2025. Herefter offentliggøres opslaget i maj 2025.
Sekretariatet for Forskningsfonden nedsætter to bedømmelsesudvalg, der gennemgår indsendte ansøgninger i efteråret 2025. Fondens midler udmøntes primo januar 2026.
Jf. prioritering af forskningsfondsmidler særskilt til forskning i det nære sundhedsvæsen for 2025 med udmøntning i 2026, prioriteres de allerede afsatte midler på 24 mio. kr. således at 5,4 mio. kr. anvendes med fokus i uddelingen på det nære sundhedsvæsen, og 18,6 mio. kr. anvendes inden for Forskningsstrategiens to temaer.
Sekretariatet for Forskningsfonden vil til årets opslag om ansøgning til Forskningsfonden for udmøntning i 2026 tilføje puljen for Det Nære Sundhedsvæsen. Opslaget offentliggøres på Forskningsfondens hjemmeside.
Sagen forelægges sundhedsudvalget d. 18. marts 2025.
Charlotte Hosbond/Nadja Ausker
25015321
Bilag 1: Visionspapir for styrket forskning i det nære sundhedsvæsen
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 18. marts 2025:
Drøftet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
På mødet i sundhedsudvalget den 5. december 2022 blev det besluttet, at udvalget halvårligt får forelagt en status på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget en statusoversigt for målopfyldelsen for alle kræftpakkeforløb samt en status på udvalgte kræftområder; henholdsvis brystkræft, urologisk kræft, livmoderhalskræft samt lungekræft. De udvalgte kræftformer er områder, administrationen har fulgt over en længere periode, da de har en svingende målopfyldelse. Da den seneste halvårlige statusrapport er mere end seks måneder gammel, inkluderer denne sag data for ni måneder i stedet for seks måneder.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 procent af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Forløbstiderne er faglige rettesnore og ikke lovgivne patientrettigheder, og de tager ikke højde for længere forløb på grund af eksempelvis særligt komplicerede patientforløb, hvis patienten har flere samtidige sygdomme (komorbiditet), eller hvis patienten ønsker en pause i forløbet.
Gennem længere tid er udviklingen i regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger ligeledes området tæt, og der arbejdes systematisk på at håndtere de udfordringer, som opstår – herunder at sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten. Koncerndirektionen og hospitalsdirektionerne drøfter løbende udviklingen og følger op på igangsatte og planlagte initiativer. Det stærke politiske og ledelsesmæssige fokus på overholdelsen af forløbstiderne i kræftpakkerne understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.
Overholdelse af standardforløbstiderne
Der har siden september 2024 generelt være en høj målopfyldelse på kræftpakkerne. I januar 2025 ses der dog et fald i målopfyldelsen, idet 73 procent af alle patienterne i kræftpakkeforløb blev behandlet inden for standardforløbstiderne, mens andelen i februar 2025 var 79 procent. En oversigt over den samlede overholdelse af standardforløbstiderne er opgjort i tabel 1 nedenfor.
Herunder gives en status for udviklingen i målopfyldelsen for henholdsvis brystkræft, urologisk kræft, livmoderhalskræft samt lungekræft. Alle data er trukket fra Sundhedsplatformen den 10. marts 2025.
Status for brystkræft
Målopfyldelsen for brystkræft var i både januar og februar 2025 på 74%. En oversigt over udviklingen i målopfyldelsen fremgår af tabel 2.
Udredning og kirurgisk behandling af brystkræft varetages på Herlev og Gentofte Hospital, hvor kapacitetsudfordringer har ført til særligt fokus på området og udarbejdelse af handle-planer. I juleperioden 2024 sikrede en målrettet indsats, at 80 % af patienterne i brystkræft-pakkeforløb blev behandlet inden for standardforløbstiderne, hvilket er den bedste målopfyldelse for brystkræft siden 2020.
I forhold til det nationale samarbejde om brystkræft har Herlev og Gentofte Hospital det seneste halve år kunne tilbyde operationskapacitet for landets øvrige hospitaler, men mange patienter foretrækker behandling i egen region trods længere ventetid.
Medicinsk behandling sker på Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital og Bornholms Hospital. Bornholms Hospital har ingen ventetid. På Nordsjællands Hospital har Afdeling for onkologisk og palliativ behandling haft stor succes med inddragelse af patienter i egen behandling ved hjælp af fælles beslutningstagen. I februar 2025 lancerede Nordsjællands Hospital ’InSitu’, et program med simulationstræning i kommunikation. Udfordringer på området inkluderer nye behandlinger, finansiering og oplæring af sygeplejersker i kemoterapi.
Status for urologisk kræft
Urologisk kræft omfatter flere forskellige kræftpakker, herunder kræft i prostata, kræft i blæren og kræft i nyre. Behandling for urologisk kræft varetages på Rigshospitalet, Bornholms Hospital samt Herlev og Gentofte Hospital. Antallet af nyhenviste patienter i disse kræftpak-ker kan variere væsentligt, hvilket kan være en stor udfordring, idet det kræver en konstant justering af kapaciteten.
Generelt gælder, at der på Rigshospitalet på det urologiske område er blevet investeret i kapacitetsudvidelse med ekstra lejekapacitet, udvidet opvågningskapacitet, og øget ambulatorie- og patologikapacitet, for at imødekomme udfordringer på området. Der arbejdes også på at sikre tilstrækkelig robotkapacitet. Afdelingen for kræftbehandling på Rigshospitalet auditerer visitationsprocessen for at afdække udfordringer, og overholdelsen af kræftpakker følges tæt via månedlige møder på ledelsesniveau.
Kræft i prostata
Målopfyldelsen for kræft i prostata var i januar og februar 2025 på henholdsvis 56% og 67%. En oversigt over udvikling i målopfyldelsen fremgår af tabel 3, hvor det fremgår at den samlede målopfyldelse samt antal forløb har varieret de seneste ni måneder.
De fleste patienter modtager kirurgisk behandling, hvor overskridelser af standardforløbstiderne typisk skyldes patientens kliniske tilstand, ønsker eller behov for yderligere undersøgelser.
På Rigshospitalet varierer overholdelsen af målopfyldelsen på tværs af behandlingstyper, med den bedste målopfyldelse ved kirurgi og lavest ved strålebehandling, primært grundet kapacitetsproblemer, patientens kliniske tilstand, behov for yderligere undersøgelser og patientens ønske.
Herlev og Gentofte Hospital arbejder på at løse flaskehalse, bl.a. ventetid på ultralyd med biopsi, som nu overvåges og optimeres af forløbskoordinatoren. Kapacitetsproblemer ved samtaler om strålebehandling er løst ved optimering af administrative processer, som har frigivet en lægekapacitet til dette. Operationsgangen har haft mangel på operationssygeplejersker, hvilket har presset kapaciteten i fjerde kvartal 2024, dette har krævet løbende justering af antallet af lejer pr. subspeciale ved behov for øget kapacitet.
På Bornholms Hospital er den primære opgave på dette område udredning samt vedligeholdelse af medicinsk behandling, som foregår i samarbejde med Rigshospitalet. En udfordring er, at den anbefalede procedure er at udføre MR-scanning af prostata som første skridt, men da dette ikke laves på Bornholm, kræver det, at nogle patienter rejser for primær udredning.
Herlev og Gentofte Hospital har igangsat projektet "Fremtidssikring af urologisk kapacitet", som skal styrke behandlingen af patienter med prostatakræft, der ikke kan opereres, men i stedet opstartes i medicinsk behandling. Projektet forventes at øge behovet for ambulante kontakter og behandlinger fremover, da populationen af prostatakræftpatienter i ambulante forløb forventes at stige markant.
Kræft i blæren
Målopfyldelsen for kræft i blæren var i januar og februar 2025 på henholdsvis 40% og 65%. En oversigt over udvikling i målopfyldelsen fremgår af tabel 4.
Patienter med kræft i blæren er ofte en kompliceret patientgruppe, hvor mange har komorbiditet, hvilket kan udfordre standardforløbstiderne i kræftpakken. Manglende målopfyldelse skyldes ofte behov for yderligere undersøgelser, hensyn til patientens helbredstilstand og patientens eget ønske. Hospitalerne rapporterer ikke om nye igangsatte indsatser specifikt for kræft i blæren, men som nævnt indledningsvist er der på Rigshospitalet igangsat tiltag på tværs af det urologiske område.
Kræft i nyre
Målopfyldelsen for kræft i nyre var i januar og februar 2025 på henholdsvis 84% og 72%. En oversigt over udvikling i målopfyldelsen fremgår af tabel 5.
Hospitalerne oplever et tiltagende antal henvisninger til vurdering af tilfældigt fund af cyster i nyrerne. Årsagen til det øgede antal tilfældige fund er, at der foretages markant flere CT-skanninger nu sammenlignet med tidligere. Det opleves af hospitalerne i perioder at udfordre kapaciteten. Manglende målopfyldelse i relation til medicinsk behandling skyldes i væsentlig omfang kliniske eller patientrelaterede hensyn. For kirurgiske behandlinger skyldes overskridelserne primært patientrelaterede hensyn samt behov for yderligere undersøgelser/udredning, og i enkelte tilfælde kapacitetsmæssige udfordringer. Hospitalerne rapporterer ikke om nye igangsatte indsatser specifikt for kræft i nyren, men som nævnt indledningsvist er der på Rigshospitalet igangsat tiltag på tværs af det urologiske område.
Status for livmoderhalskræft
Målopfyldelsen for livmoderhalskræft var i januar og februar 2025 på henholdsvis 60% og 92%. En oversigt over udvikling i målopfyldelsen fremgår af tabel 6.
Behandling af livmoderhalskræft varetages af Rigshospitalet. Den gennemsnitlige overholdelse af standardforløbstiden varierer mellem behandlingstyper. De fleste overskridelser i relation til kirurgisk behandling skyldes patientrelaterede hensyn og manglende kapacitet til robotoperationer. For medicinsk behandling skyldes overskridelserne afventning af patologisk analyse, patientens tilstand og behov for yderligere undersøgelser. Strålebehandling har kapacitetsbetingede udfordringer som ventetid på patologi svar og MR-scanning.
Rigshospitalet har iværksat initiativer for at imødekomme disse udfordringer og forbedre målopfyldelsen, herunder investering i ekstra operationslejekapacitet, øget ambulatorie- og patologikapacitet samt sikring af tilstrækkelig robotkapacitet.
Status for lungekræft
Målopfyldelsen for lungekræft var i januar og februar 2025 på henholdsvis 67% og 63%. En oversigt over udvikling i målopfyldelsen fremgår af tabel 7.
Behandling af lungekræft varetages på alle regionens hospitaler, mens den kirurgiske behand-ling udelukkende varetages på Rigshospitalet. Overskridelser af målopfyldelsen skyldes ofte behov for flere biopsityper, forlænget patologisvartid, yderligere undersøgelser og til tider kapacitetsudfordringer i forbindelse med helligdage. Derudover skyldes overskridelserne patientens helbredstilstand eller patientens egne ønsker. Initiativer inkluderer fleksibel booking og aftenarbejde for at overholde målene for medicinsk behandling og strålebehandling. Forhold relateret til forsinket visitation auditeres for at identificere flaskehalse og forebygge gentagelser.
De udfordringer der opleves, inkluderer implementering af nye behandlingsformer, finansiering af dyre behandlinger og oplæring af sygeplejersker til kemoterapi. Tiltag som fleksibilitet på invasive stuer og nyt apparatur til elektromagnetisk navigationsbronkoskopi har nedbragt ventetiden på CT-vejledt biopsi. Strålebehandling af lungekræft tilbydes ofte meget syge patienter, hvorfor målopfyldelsen i disse tilfælde ofte er lavere grundet patienternes komorbiditet, kliniske tilstand, behov for at ændre behandlingsplan undervejs eller deltagelse i forsøg.
Maksimale ventetider
Sundhedsstyrelsen monitorerer regionernes varetagelse af kræftområdet, og offentliggør kvartalsvist en opgørelse over regionernes udrednings- og behandlingsforløb på kræftområdet, som er omfattet af de maksimale ventetider. De maksimale ventetider er en patientrettighed, og de er således lovbestemte rettigheder.
Den seneste offentlige opgørelse er for 3. kvartal 2024. I 99,9 % af det samlede antal udrednings- og behandlingsforløb var reglerne om maksimale ventetider overholdt i Region Hovedstaden. Nationalt var andelen ligeledes 99,9 %. I Region Hovedstaden blev 94,6 % af udrednings- og behandlingsforløbene gennemført inden for de maksimale ventetider.
Reglerne om maksimale ventetider sikrer patientrettigheder til hurtig udredning og behandling uden unødig ventetid ved mistanke om kræft. Reglerne om maksimale ventetider kan godt være overholdt, selvom ventetiderne overskrides. Det kan skyldes patientens helbredstilstand, patientens ønske eller hvis patienten informeres om vedkommendes rettigheder og giver samtykke til et tilbud, som overskrider tidsfristen.
Administrationens videre arbejde
Der er på alle af regionens hospitaler et stort ledelsesmæssigt fokus på at sikre den nødvendige kapacitet, så patienterne kan udredes og behandles inden for kræftpakkernes standardforløbs-tider og de maksimale ventetider. Der er månedlig opfølgning i hospitalsdirektørkredsen samt i forretningsudvalget. Det bemærkes, at administrationen fortsat vil følge udviklingen i målopfyldelsen for kræftpakkerne tæt, og hvis der opstår store udfordringer med betydning for målopfyldelsen vil administrationen orientere sundhedsudvalget herom.
Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen og sikre opfølgning på de igangsatte initiativer, der skal sikre, at flere patienter fremadrettet bliver udredt og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. marts 2025.
Charlotte Hosbond/Jane Lykke Nielsen
25010370
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 18. marts 2025:
Taget til efterretning.
I forbindelse med den aktuelle interesse for samarbejdsforhold mellem Grønland og Danmark, fremlægger administration med denne sag en orientering om rammerne for samarbejdet om sundhedsbehandling af grønlandske patienter i Region Hovedstaden – både hvad angår det formelle aftalte grundlag, eksisterende samarbejdspraksisser og de fysiske og organisatoriske rammer for grønlandske patienter på regionens hospitaler/Rigshospitalet. Sagen tager udgangspunkt i og er en forlængelse af den for forretningsudvalget forelagte sag ”Samarbejdet mellem Region Hovedstaden og Det Grønlandske Sundhedsvæsen samt det Færøske Lands-sygehus”. Sagen blev forelagt den 4. marts 2025.
De overordnede rammer for samarbejdet om sundhedsbehandling af grønlandske patienter i Region Hovedstaden er beskrevet i "Aftale om Sundhedsbehandling mellem Det Grønlandske Sundhedsvæsen og Region Hovedstaden" (vedlagt som bilag 1). Denne aftale danner et grundlag for det mangeårige samarbejde, der over tid løbende udvikles med nye områder og hvor især telemedicinske og virtuelle løsninger i stigende omfang er blevet en del af tilbuddet.
Det gode samarbejde er senest bekræftet ved den grønlandske sundhedsministers besøg i januar 2025, hvor en række aktuelle udfordringer blev drøftet, eksempelvis kapacitetsproblemer på det grønlandske patienthjem, og hvor Region Hovedstaden har bidraget med konkrete løsninger.
Rammerne for samarbejdet
Region Hovedstaden har en formel samarbejdsaftale med Grønland om behandling på Region Hovedstadens hospitaler af patienter, der er bosat i Grønland. Der er tale om behandlinger, hvor hele eller dele af behandlingen ikke kan varetages i Grønland (bilag 1).
Der har i 2024 været behandlet i alt 1.418 unikke patienter fra Grønland på et hospital i Region Hovedstaden. En oversigt over ”Afregning for patientbehandling Grønland 2019 til 2024” fremgår af bilag 2.
De mest almindelige sygdomme, som grønlandske patienter behandles for, inkluderer medicinsk hjertebehandling, radiologi, kræft- og strålebehandling, øjensygdomme samt øre-næse-hals-sygdomme.
Behandling på et hospital i Region Hovedstaden kræver, at der foreligger en henvisning fra en læge i Grønland.
De fleste somatiske behandlinger af patienter fra Grønland foregår på Rigshospitalet. På Rigshospitalet findes patientvejledere og koordinatorer, der tager sig specielt af grønlandske patienter og pårørende. Der er i forbindelse med de seneste to finanslove afsat midler til øget behandling af grønlandske borgere.
På FL2024 er der afsat midler i SSA-reserven om psykiatribistand og senest er der på FL 2025 givet et løft på 140 mio. kr. over fire år til øget behandling.
Det grønlandske sundhedsvæsen og Region Hovedstaden afholder faste møder (Samarbejdsforum), hvor der med direktionsrepræsentation fra regionens hospitaler og de administrative centre er dialog om særligt udfordrede områder, samt tiltag, der kan bistå det grønlandske sundhedsvæsen.
Derudover er der bilaterale samarbejder mellem afdelinger på flere af regionens hospitaler og Det Grønlandske Sundhedsvæsen om konkrete patientforløb, faglig sparring, mv.
Region Hovedstaden har således et langt og konstruktivt samarbejde med Grønland, som stadig udvikles i den løbende dialog mellem Det Grønlandske Sundhedsvæsen og Region Hovedstaden. Senest har Region Hovedstadens psykiatri bidraget til dækning af en psykiater på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, ligesom der nyligt er opslået delestillinger til snarlig besættelse med tjeneste i Grønland og i Danmark. Der er samtidig en række mulige udviklingsområder, som løbende drøftes i de ovennævnte fora.
Patientforløb og fysiske rammer for grønlandske patienter på regionens hospitaler/Rigshospitalet
Region Hovedstaden og Sundhedsvæsenet i Grønland har en målsætning om, at grønlandske patienter skal opleve et sammenhængende patientforløb af høj faglig kvalitet. Patientforløbene tilrettelægges og koordineres i overensstemmelse med grønlandske retningslinjer. I det daglige er der også et betydeligt uformelt samarbejde mellem hospitalernes afdelinger og sundhedsvæsenet i Grønland om konkrete patientforløb og faglig sparring.
Forløbsbeskrivelse for elektive patienter henvist fra Det grønlandske Sundhedsvæsen:
Nedenfor fremgår en beskrivelse af forløbet før, under og efter behandlingen for elektive patienter henvist fra Det Grønlandske Sundhedsvæsen.
Før behandlingen:
Afstande og transporttid udgør en særlig udfordring for grønlandske patienter. Derfor starter en nøje planlagt proces, når en patient henvises til Rigshospitalet. Alle nødvendige undersøgelser og behandlinger koordineres, så de kan gennemføres under samme ophold, hvilket minimerer unødvendige rejser. Grønlands Sundhedsvæsen dækker udgifterne til behandlingen, men det kræver en godkendelse (kaution). Kautionen beskriver, hvad behandlingen indebærer, og hvor lang tid den forventes at tage. Hvis behandlingen kræver skift mellem forskellige afdelinger, skal der indhentes en ny kaution. Når patienten skal indkaldes til behandling, sendes indkaldelsen via sikker mail til de relevante koordinatorer og ikke direkte til patienten. Hvis der er behov for at ændre mødedatoen, kan Det Grønlandske Patienthjem anmode om en udsættelse på op til 14 dage.
Under behandlingen:
Grønlandskoordinatoren på Rigshospitalet overvåger i nogen tilfælde patientforløbet og sikrer, at alt forløber som planlagt. Der sker ikke en systematisk overvågning af alle forløb. Kun ved de forløb, hvor der rettes henvendelse fra enten en afdeling i regionen eller det grønlandske sundhedsvæsen med anmodning herom – eller hvis grønlandskoordinatoren vurderer, at der er behov herfor, for eksempel fordi det grønlandske patienthjem efterspørger en plan på patien-ten. Hvis der opstår uventede komplikationer eller behov for længere behandling, koordinerer Grønlandskoordinatoren med de relevante læger. Under behandlingen indgår grønlandske patienter så vidt muligt på lige vilkår som danske patienter, men med hensyntagen til grønlandske rettigheder og kontekst.
Efter behandlingen:
Efter behandlingen kan der være behov for kontrol og efterbehandling. Dette skal aftales med den henvisende afdeling på Dronning Ingrids Hospital og kræver, medmindre andet er aftalt, fornyet kaution. Der kan gives kaution for et antal efterkontroller, men anbefalinger om indholdet i kontrollerne skal beskrives af den behandlende afdeling i Danmark, så Dronning Ing-rids Hospital kan vurdere, om kontrollen kan foregå telemedicinsk eller i Grønland.
Det grønlandske Patienthjem:
Det grønlandske Patienthjem er en institution under Dr. Ingrids Hospital. Det grønlandske Patienthjem er en døgnbemandet institution, der fungerer som et hjem for visiterede patienter og pårørende fra Grønland før og efter hospitalsindlæggelse eller ambulante undersøgelser i Danmark.
I få tilfælde kan patienter få en primær pårørende med som ledsager, hvis denne er visiteret af Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Ved længere indlæggelser skal patienterne pakke deres ting, da værelserne skal bruges til andre patienter. Bagage kan opbevares på patienthjemmet, hvis det aftales med personalet.
Tolkning:
Tolkeomkostninger afholdes af Grønland. Administrationen har rådført sig hos Grønlandsko-ordinatoren vedrørende tolkeressourcer i det daglige på regionens hospitaler. Der er ikke fuld dækning af området, men det oplyses, at der i nogle tilfælde afvises anmodninger om at bruge tolke på Rigshospitalet til tele- og videokonsultationer med patienter i Grønland på grund af ressourcetræk. I stedet henvises til tolke i Grønland, hvilket kan være logistisk udfordrende. Desuden belaster transport mellem regionens hospitaler tolkerne yderligere.
Afregning ved behandling i Region Hovedstaden
Der opkræves ikke betaling for behandling af patienter fra Grønland, der behandles akut. Afregning for behandling af patienter fra Grønland opkræves kun for patienter med henvisning fra sundhedsmyndighederne eller en læge. Behandlinger afregnes efter nationale DRG-takster, og udgifterne deles mellem Grønland og Danmark. Eventuelle transport- og tolkeomkostninger afholdes af Grønland.
Såfremt indstillingen tiltrædes, er orienteringen taget til efterretning.
Af vedlagte bilag 2 fremgår økonomien knyttet til den behandling, der foregår på regionens hospitaler.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. marts 2025.
Charlotte Hosbond/Katrine G. Voldby
24074370
Bilag 1: Aftale om sundhedsbehandling mellem Det Grønlandske Sundhedsvæsen og Region Hovedstaden
Bilag 2: Afregning for patientbehandling Grønland 2019 2024
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 18. marts 2025:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).
Udvalget drøftede sagen og udtrykker stærk utilfredshed med ventetiden på høreapparatbehandling, og udvalget beder om en konkret handleplan for, hvordan ventetiden kan nedbringes, og hvad det vil kræve.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
På deres møde den 19. november 2024 behandlede sundhedsudvalget en status på høreområdet. Udvalget udtrykte utilfredshed med udviklingen i ventetid og bad om en uddybende sag om kapaciteten på høreområdet, herunder på hospitaler og i speciallægepraksis. Med denne sag forelægges sundhedsudvalget en ny, uddybende sag om status på høreområdet.
Sundhedsudvalgets behandling af sagen indledes med oplæg fra Mads Klokker, cheflæge for Øre-, Næse- og Halsafdelingen på Rigshospitalet, Hannele Tuovinen, cheflæge for Øre-, Næse- og Halsafdelingen på Nordsjællands Hospital, samt Pernille Claudius Welinder, vicedirektør på Nordsjællands Hospital, vedrørende årsager til de nuværende ventetider og nuværende og kommende tiltag til at nedbringe ventetiden.
Den offentlige høreapparatbehandling i Region Hovedstaden foregår på hospitalerne, Kommunikationscenter Bornholm og hos privatpraktiserende øre-næse-halslæger.
Høreapparatbehandlingen på hospitalerne foregår på henholdsvis Nordsjællands Hospital (Hillerød) og Rigshospitalet. For Rigshospitalets vedkommende foregår høreapparatbehandling for voksne på deres udefunktion på Bispebjerg Hospital, mens høreapparatbehandling for børn og særligt komplicerede patienter foregår på hospitalets matrikel på Blegdamsvej. Nordsjællands Hospital varetager behandlingen for borgere i planområde Nord og Midt, mens Rigshospitalet varetager behandlingen for borgere i planområde Syd og Byen.
På Bornholm varetages høreapparatbehandling for borgere med ukompliceret høretab af Kommunikationscenter Bornholm, mens borgere med komplicerede høretab behandles af Audiologisk Afdeling på Rigshospitalet (Bispebjerg).
For 2025 har Region Hovedstaden indgået aftale med 37 praktiserende øre-næse-halslæger om, at de kan gennemføre høreapparatbehandling på vegne af regionen. Det er de såkaldte puljeklinikker. I 2025 udgør den årlige kvote i puljeklinikkerne 5.000 høreapparatbehandlinger. Kvoten fordeles ligeligt pr. 1. januar hvert år til de læger, som er tilknyttet høreapparataftalen.
Som noget nyt i 2025, er ingen begrænsning hos puljeklinikkerne på behandlingen til patienter, som har mistet deres høreapparat eller hvor høreapparatet går i stykker. Der er heller ingen begrænsning på ørelægernes mulighed for at lave efterjusteringer på patienternes høreapparat.
Udvikling i antal forundersøgelser og udleverede høreapparater på hospitalerne
Et høreapparatforløb består i gennemsnit af tre besøg. Forløbet indledes med en forundersøgelse, hvor der foretages en høreprøve, og hvor der afprøves forskellige typer af høreapparater. Herefter indkaldes patienten til selve høreapparatbehandlingen, hvor det valgte høreapparat tilpasses patientens høretab. Endelig er der mulighed for efterjusteringer ved behov. Derfor er det en vigtig del af både de audiologiske afdelingers kapacitet og patientens oplevelse at medtænke justeringer som del af det samlede patientforløb. Patienterne har mulighed for at få de-res høreapparat justeret løbende i fire år, indtil høreapparatet derefter kan fornys.
Det fremgår af tabel 1 og tabel 2 nedenfor, at der har været et mindre fald i antal forundersøgelser på Nordsjællands Hospital fra 2023 til 2024 og tilsvarende i antal udleverede apparater. På Rigshospitalet har der været en stigning i antal forundersøgelser og en tilsvarende stigning i antal udleverede apparater
Tabel 1. Antal forundersøgelser til høreapparatbehandling i 2023 og 2024
| Antal forundersøgelser i 2023 | Antal forundersøgelser i 2024 | |
| Nordsjællands Hospital | 3.525 | 2.557 |
| Rigshospitalet | 4.300 | 5.183 |
Tabel 2. Antal høreapparater udleveret i 2023 og 2024
| Høreapparater udleveret i 2023 | Høreapparater udleveret i 2024 | |
| Nordsjællands Hospital | 6.669 | 6.058 |
| Rigshospitalet | 8.816 | 10.592 |
Kilde: Amgros -status på høreapparater for 2023 og 2024.
Status hos puljeklinikkerne
I 2024 blev der udleveret 13.386 høreapparater hos puljelægerne (Amgros statistik). Der er pr. 12. marts 2025 6 ud af de i alt 37 puljelæger, som oplyser, at deres pulje til høreapparatbehandling for 2025 er opbrugt.
Det er op til puljeklinikken at fordele høreapparatbehandlingerne hen over året. Der er i høreapparataftalen med Region Hovedstaden intet krav om, at kvoten skal fordeles jævnt udover året. Der er ikke mulighed for at søge om at få udvidet sin årlig kvote, medmindre der tilføres yderligere midler, men puljeklinikkerne er forpligtet til at henvise til øvrige speciallæger, som er omfattet af høreapparattalen, og som har ledig kvote. Patienterne kan få information om dette via regionens hjemmeside.
Høreapparataftalen er en lokalaftale, og kvoten afspejler den økonomi, som Region Hovedstaden har valgt at udlægge til speciallægepraksis. Det er normal praksis for lokalaftaler. Høreapparatbehandlingen i speciallægepraksis foregår udover speciallægens øvrige aktivitet under overenskomsten. Det kan oplyses, at Region Hovedstaden sammenlignet med øvrige regioner har en omfattende aktivitet i speciallægepraksis for høreapparatbehandling.
Ventetiden på hospitalerne
I februar 2025 er ventetiden til forundersøgelse for høretab 24 uger på Rigshospitalet, Bispebjerg-matriklen og 51 uger på Nordsjællands Hospital. Ventetiden til behandling efter forundersøgelsen lå på 6 uger på Rigshospitalet, Bispebjerg-matriklen og 14 uger på Nordsjællands Hospital. Mens ventetiden på Rigshospitalet de sidste tre måneder har været stabil, er ventetiden på Nordsjællands Hospital steget med henholdsvis én uge til forundersøgelse og seks uger til behandling fra november 2024 til februar 2025.
Ventetiden ligger på begge hospitaler langt over det politisk fastsatte servicemål på maksimalt ni ugers samlet ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne. Servicemålet blev besluttet på møde i regionsrådet den 12. december 2023 med en tilhørende beslutning om, at der skal formuleres realistiske delmål frem mod målsætningen om ni ugers ventetid.
Tabel 3. Ventetid til audiologisk undersøgelse og behandling i februar 2025 på tværs af regionerne (voksne)
| Region Hovedstaden | Regoin Sjælland | Region Syddanmark | Region Midtjylland | Region Nordjylland | |
| Ventetid til undersøgelse (uger) | 24-51 | 41 | 15-44 | 44-91 | 49-100 |
| Ventetid til behandling (uger) | 6-14 | 8 | 6-18 | 4 | 9 |
Kilde: eSundhed.dk.
Sammenholdt med de andre regioner er ventetiden lidt kortere i Region Syddanmark og længere i de andre regioner (se tabel 3 ovenfor). Odense Universitetshospital har samlet set den laveste ventetid; henholdsvis 15 uger til undersøgelse og 6 uger til behandling. Hospitalets øre-, næse- og halsafdeling oplyser følgende til administrationen om deres ventetider:
Status på høreområdet på Bornholms Kommunikationscenter
Region Hovedstaden har siden 2017 haft en rammeaftale med Bornholms Regionskommunes Kommunikationscenter om høreapparatbehandling. Aftalen omfatter voksne borgere på Bornholm med ukomplicerede høretab (symmetrisk aldershøretab), hvor det lægefagligt er vurderet, at der er behov for høreapparat.
Ventetid til audiologisk undersøgelse på Bornholms Kommunikationscenter for patienter med ukompliceret høretab er i januar 2025 4 uger, og behandling er 3 uger. Patienter med komplicerede høretab behandles af Rigshospitalet, Bispebjerg-matriklen. Der er indgået en aftale om, at personalet fra Rigshospitalet to til tre gange i kvartalet tager til Bornholm med henblik på at tilbyde høreapparatbehandling til de bornholmske patienter, som vurderes ikke at kunne rejse til Rigshospitalet (Bispebjerg) for behandling. De øvrige patienter skal fortsat rejse til Rigshospitalet (Bispebjerg). Antallet af patienter, der kan modtage behandling pr. dag af Rigshospitalets personale på Bornholm, er typisk 4-5 nye patienter til undersøgelse og bestilling af høreapparat ved patientens første besøg og 6-7 patienter til udlevering og justering af høreapparater.
Rigshospitalet har i 2023 modtaget en regional bevilling på 83.000 kr. i 2023 og fra 2024 106.000 kr. årligt og frem til finansiering heraf. Behovet for besøg fra Rigshospitalet på Born-holm i forbindelse med høreapparatbehandling for borgere med kompliceret høretab drøftes ved kvartalsvise møder mellem Rigshospitalet og administrationen.
Årsager til ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne
Høreområdet adskiller sig samtidig fra andre sygdomsområder, idet patienterne ikke er omfattet af retten til hurtig behandling/behandlingsgaranti og derfor ikke er omfattet af aftaler indenfor det udvidede frie sygehusvalg. Derudover er audiologien præget af en stigende efterspørgsel på udredning og behandling på grund af det stigende antal ældre borgere. Det er primært ældre borgere, som har behov for høreapparatbehandling. En stigende population med høreapparat vil give udfordringer i forhold til kapacitetskravet til at understøtte 4-årsgarantien for udskiftning af høreapparat.
Nordsjællands Hospital oplever udfordringer med fastholdelse og rekruttering af audiologisk personale. Hertil kommer, at der ikke uddannes et tilstrækkeligt antal audiologiassistenter i forhold til hospitalets behov. På Syddansk Erhvervsskole i Odense, som uddanner audiologi-assistenter, optages cirka 60 ansøgere årligt (cirka 30 pr. grundforløb to gange om året). Skolen har plads til flere elever, men har ikke ansøgere nok til at udfylde alle pladser.
Rigshospitalet oplever, at der er et stigende antal patienter, der søger mod behandling i det offentlige, og at den oplevede, tilsvarende høje efterspørgsel på høreapparater fra hospitalet giver længere ventetid.
For nedbringelse af ventetiden bemærkes det, at det kan være gavnligt at se på helheden af høreområdet på tværs af sektorer, herunder hvorvidt alle ukomplicerede høretab skal tilbydes behandling via et hospital.
Omprioritering i audiologiske patientforløb på Nordsjællands Hospital
I sag til sundhedsudvalget den 19. november 2024 blev det beskrevet, at Nordsjællands Hospital har omprioriteret i de audiologiske patientforløb, som har medført længere ventetid til undersøgelse. Nordsjællands Hospital oplyser, at denne omprioritering har til hensigt at skabe et mere meningsfyldt forløb fra patientens perspektiv, og at der derfor er sket en øget prioritering i at reducere tiden fra høreprøven til tilpasning og udlevering af høreapparat. Hospitalet angiver, at det efter omprioriteringen har været muligt at booke behandlingstider og eventuelle justeringer tættere på tiden for forundersøgelsen.
Tiltag hospitalerne har iværksat for at nedbringe ventetiden
På Nordsjællands Hospital har Øre-, Næse- og Halsafdelingen intensiveret rekrutteringsindsatsen, samtidig med at der arbejdes med medarbejdertrivslen for at sikre fastholdelse af personale. For at imødegå kapacitetsudfordringerne er ambulatoriet i gang med en optimerings-indsats, hvor der er tilkoblet en LEAN-konsulent til at gennemgå opgaveløsningen. Derudover gennemgås ambulatoriets kalendertider med henblik på frigørelse af flere ressourcer og sikring af mere fokuseret prioritering af kerneopgaven.
På Rigshospitalet er patientflowet effektiviseret, så flere patienter kan tilses, samtidig med at den kliniske uddannelse af audiologisk personale er forbedret for at sikre robusthed. Rigshospitalet holder også audiologiske kurser for primær- og sekundærsektoren med fokus på audiologiske patienter, som har til hensigt at bidrage til at højne standard og optimere forløb indenfor audiologien.
Begge hospitaler fik i perioden 2019-2022 tilført en ekstra finanslovsbevilling. Da denne udløb, valgte Region Hovedstaden fra 2023 og frem fortsat at tilføre ekstra lønmidler, så den ekstra personalemæssige kapacitet kunne opretholdes. I alt 2,7 mio. kr. årligt hvor Rigshospitalet fik tilført 1,9 mio. kr., og Nordsjællands hospital 0,8 mio. kr.
Brug af speciallægepraksis til nedbringelse af ventetider på hospitalerne
I forbindelse med COVID-19 fik hospitalerne mulighed for at viderehenvise ukomplicerede patienter til puljeklinikkerne for at sikre pukkelafvikling. Det er den såkaldte udlægningsaftale. Fra 2024 fik hospitalerne det økonomiske ansvar for forbruget på privathospitalerne således, at når et hospital vælger at viderehenvise, afholder de udgiften. Ordningen fungerer således, at hospitalet sender en henvisning til en udpeget speciallægevisitator, som herefter videre-sender henvisningen til en speciallæge, som har indgået aftale med regionen om høreapparat-behandling (puljeklinikkerne). Det kan oplyses, at prisen pr. behandling i puljeklinikkerne i alt udgør cirka 4.800 kr. for selve behandlingen. Dertil kommer udgiften til høreapparatet og eventuelle løbende efterjusteringer af høreapparatet.
Nordsjællands Hospital har valgt at benytte denne mulighed løbende. I senest opgjorte periode januar-november 2024 har Nordsjællands Hospital viderehenvist ca. 1.300 patienter. Hospitalet forventer også at viderehenvise til speciallægepraksis i 2025.
Rigshospitalet har viderehenvist få patienter til speciallægepraksis. Rigshospitalet forklarer dette med, at patienter ønsker at blive på Rigshospitalet. Rigshospitalet oplyser, at enkelte patienter er blevet sendt retur til Rigshospitalet, fordi det viser sig, at patientens høretab er kompliceret og ikke kunne behandles i privat regi.
Administrationen har løbende været i dialog med Rigshospitalet i forhold til at anvende ordningen. Hensigten med ordningen er, at hospitalerne alene skal viderehenvise de patienter, som hospitalet vurderer til at have et ukompliceret høretab, så patienterne på den måde undgår at skulle tilbagehenvises. Administrationen bemærker, at Rigshospitalet selv oplyser, at hospitalet kun har viderehenvist få patienter, hvorfor problemet med tilbagehenviste patienter ligeledes må være begrænset.
Nordsjællands Hospital har ikke tilsvarende oplyst, at de oplever problemer med, at patienter bliver tilbagehenvist fra speciallægepraksis til hospitalet.
Digital visitation
I regi af Danske Regioner er der nedsat en styregruppe med administrative og faglige repræsentanter fra hver af de fem regioner, som har til formål at afdække muligheden af at implementere digital visitation på høreområdet. Administrationen har løbende møder med de øvrige regioner med Region Nordjylland som er tovholder på projektet. Der forventes afrapportering til sundhedsdirektørkredsen i Danske Regioner medio 2025.
Analyse af høreområdet
Administrationen er i færd med at gennemføre en kvantitativ analyse af aktivitet og kapacitet på høreområdet i Region Hovedstaden. Analysen har til formål at kortlægge baggrund for den nuværende ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne. Indenfor fristen har det ikke været muligt at afdække, hvorvidt det kan inddrages i analysen, hvad det vil koste at anvende puljeklinikkerne til at nedbringe antallet af patienter på venteliste på hospitalerne. Administrationen undersøger, om det er muligt at afdække dette i analysen. Det kan oplyses, at prisen pr. behandling i puljeklinikkerne i alt udgør ca. 4.800 kr. for selve behandlingen. Dertil kommer udgiften til høreapparatet og eventuelle løbende efterjusteringer af høreapparatet. Analysen forventes færdiggjort i første halvår af 2025 og vil blive præsenteret for udvalget i 2. kvartal 2025.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil status på høreområdet i Region Hovedstaden være drøftet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. marts 2025.
Charlotte Hosbond/Nathalie Knudsen
24074611
Bilag 1: Høreområdet - landkort
Bilag 2: Status på høreområdet_NOH - SUND 18.03.25
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 18. marts 2025:
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Nordsjællands Hospital og Akutberedskabet i Region Hovedstaden har i perioden 4. november 2024 til og med januar 2025 gennemført en prøvehandling med henblik på at afdække, om Akuttelefonen 1813 kan drive lægevagtsporene i akutklinikkerne i Helsingør Sundhedshus og Frederikssund mere effektivt end Nordsjællands Hospital med hensyn til både robusthed og brug af de ansatte lægers tid.
Med denne sag præsenteres sundhedsudvalget for Akutberedskabets evaluering af prøvehandlingen. Evalueringen viser, at Akutberedskabet kan drive lægevagtsporerne inden for den bevilligede økonomi, at lægevagtsporene har været åben alle dage og at de deltagende læger har været tilfredse og gerne vil tage vagter fremover. Evalueringen er vedlagt som bilag 1.
Nordsjællands Hospital har hidtil haft ansvaret for at bemande og drifte akutklinikkerne i Helsingør Sundhedshus og Frederikssund. Hver akutklinik består af to spor, henholdsvis et sygdomsspor og et skadesspor. Sygdomssporet kaldes også lægevagtssporet og er bemandet med læger, mens skadessporet er bemandet med sygeplejersker. Begge klinikker har åbent kl. 17-21 på hverdage og kl. 9-21 i weekender og på helligdage.
Dataopgørelser fra Nordsjællands Hospital for 2023 viser, at der er blevet tilset/behandlet meget få patienter i lægevagtsporene. På hverdage blev der tilset/behandlet en til to patienter pr. time og i weekenderne mellem to og tre patienter pr. time. Det skal ses i forhold til en budgetmæssig forudsætning om fem patienter pr. time. Lægevagtssporene har været bemandet af konsulentansatte læger, og det har ikke været muligt for Nordsjællands Hospital at finde andre opgaver til lægerne hvorfor de i store perioder af vagterne ikke har haft opgaver.
Prøvehandling med drift af lægevagtspor
Med prøvehandlingen har Akuttelefonen 1813 varetaget driften af lægevagtsporet i begge akutklinikker. Nordsjællands Hospital varetager fortsat driften af skadessporene. Prøvehandlingen har været designet, så der fra et borgerperspektiv ikke er sket ændringer, da det fortsat har været muligt at blive tilset fysisk i de to spor og åbningstiderne har været uændrede.
Under prøveperioden har Akuttelefonen 1813 bemandet de to spor med to læger pr. matrikel. Nordsjællands Hospital har hidtil bemandet dem med en læge pr. spor. Lægerne i prøvehandlingen har enten tidligere taget vagter på de to matrikler og er i forbindelse med prøvehandlingen blevet oplært i at håndtere opkald for 1813 eller lægerne kommer fra 1813 og er blevet oplært i eller haft kendskab til gennemførelse af fysiske konsultationer herunder brug af Sundhedsplatformen.
Under prøvehandlingen har lægerne på hverdage mødt ind til kl. 16 – altså en time før akut-klinikkerne åbner – for at håndtere opkald for Akuttelefonen 1813 i den første time. Dette er valgt for at understøtte håndteringen af det store peak i opkald til Akuttelefonen 1813, der ses på hverdage fra kl. 16, hvor de praktiserende læger lukker. Fra kl. 17 og frem, hvor der kan begynde at komme visiterede patienter og selvhenvendere, har den ene læge på matriklen fortsat taget telefoner for Akuttelefonen 1813, mens den anden læge har gennemført konsultationer og taget opkald i pauserne mellem konsultationerne. De to læger har indbyrdes kunne aftale fordeling af rollerne som henholdsvis dedikeret 1813-læge og rollen som læge, der skifter mellem at varetage opkald og se patienter fysisk. I weekender og på helligdage er lægerne mødt ind til kl. 9, der hvor akutklinikkerne åbner og har haft en tilsvarende rollefordeling, med en dedikeret til at tage telefonen og den anden, som veksler mellem de to opgaver.
Hovedresultater fra evalueringen af prøvehandlingen
Akutberedskabet har gennemført en evaluering af prøvehandlingen for perioden 11. november 2024 til primo januar 2025 samt opgjort aktivitetsdata. Opgørelsen af aktivitetsdata viser, at der i evalueringsperioden har været håndteret omkring det samme antal 1813-opkald og cirka det samme antal patienter på hver matrikel. På Frederikssund-matriklen er der håndteret i alt 2.130 opkald og set 753 patienter. På Helsingør-matriklen er der håndteret i alt 2.171 opkald og set 745 patienter. Det svarer til, at der på hverdage cirka er tilset 1 patient pr. time og i weekender 2-3 patienter pr. time. Dette matcher det antal patienter, som blev tilset af Nordsjællands Hospital før prøveperioden.
Evalueringen er gennemført med udgangspunkt i tre kriterier, som præsenteres nedenfor sammen med hovedresultaterne.
1. Vurdering af økonomien
Akutberedskabet vurderer, at de kan drive lægevagtsporene inden for den bevilgede ramme på 3,7 mio. kr. Præmissen for Akutberedskabets vurdering er, at lønudgifterne til lægerne afholdes via Akuttelefonen 1813’s eksisterende budget i den andel af tiden, de håndterer opkald for Akuttelefonen 1813. Dermed skal de 3,7 mio. kr. kompensere Akuttelefonen 1813 for den tid lægerne ikke kan håndtere opkald, fordi de ser patienter fysisk i sporerne. Akutberedskabet har beregnet, at lægerne som både håndterer patienter og opkald skal fungere som 1813-læger i minimum 41 % af tiden for at sikre budgetoverholdelse.
Akutberedskabet vurderer også, at i tilfælde af at lægerne over tid brugere mindre tid på 1813-funktionen for eksempel på grund af flere patienter til fysisk konsultation, vil budgettet blive udfordret. Det betyder også, at businesscasen for Akuttelefonen 1813’s drift af lægevagtssporene i Helsingør og Frederikssund ikke uden videre kan overføres på andre matrikler, men vil skulle beregnes selvstændigt for dem. Herudover skal der blandt andet også tages højde for uddannelse og oplæring af personale samt anskaffelse af det nødvendige udstyr.
2. Sikring af to åbne lægevagtspor
Begge lægevagtspor har været åbne alle dage i prøveperioden. I tilfælde af sygemeldinger forsøger Akuttelefonen 1813 at vikardække vagten. Hvis det ikke er muligt, vil lægevagtssporet holde åbent med kun en læge på vagt. Akutberedskabet vurderer, at bemanding med to læger pr. spor har sikret den nødvendige robusthed, der gør, at sporet på den måde kan holdes åbent på trods af eventuelt frafald på dagen, og hvor det ikke er muligt at erstatte lægen.
3. Arbejdsmiljø og motivation for at tage vagter fremover
Akutberedskabet har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de 33 læger, som har været vagtsat under prøvehandlingen. Ud af disse har 13 besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 39 %.
12 ud af de 13 læger, som har svaret, har været rimeligt eller meget tilfredse med prøvehandlingen og vil gerne tage vagter fremover. Herunder har lægerne udtrykt tilfredshed med muligheden for afveksling i vagterne og samarbejdet på matriklerne, både med den anden læge og det øvrige personale. I det varige set-up vil Akutberedskabet og Nordsjællands Hospital arbejde videre med, hvordan samarbejdet mellem lægesporet og skadessporet håndteres bedst muligt under hensyntagen til den eksisterende kultur for at hjælpe hinanden på tværs af sporene.
Den videre proces
Direktionerne i henholdsvis Akutberedskabet og på Nordsjællands Hospital har behandlet evalueringen af prøvehandlingen og på den baggrund besluttet, at Akuttelefonen 1813 varigt skal overtage driften af de to lægevagtspor. Ordningen forventes klar til endelig implementering i løbet af 2025.
Hvis sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om prøvehandlingen om drift af behandlerspor-sygdom i akutklinikkerne i Helsingør og Frederikssund være taget til efterretning.
Med beslutningen om, at Akuttelefonen 1813 fremover skal drive de to lægevagtspor i akut-klinikkerne i Helsingør Sundhedshus og Frederikssund overflyttes de årlige udgifter på 3,7 mio. kr. (2024-niveau) som Nordsjællands Hospital har fået bevilget til at drive de to læge-vagtspor til Akutberedskabet.
Der udsendes en pressemeddelelse efter mødet i sundhedsudvalget.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. marts 2025.
Charlotte Hosbond/Gry Næsby
24079027
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 18. marts 2025:
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte den 4. marts 2025, at de stående udvalg drøfter bidrag til budgetprocessen på deres udvalgsmøder i maj og juni. Forud for drøftelserne bliver de stående udvalg forelagt denne sag, som skitserer tidsplanen for drøftelserne i det enkelte udvalg, samt giver et overblik over eventuelle puljer inden for udvalgets områder, hvor finansieringen udløber.
Forud for budgetforhandlingerne i september skal de stående udvalg drøfte og prioritere forslag til nye budgetinitiativer, som de enkelte udvalg ønsker skal indgå i de efterfølgende reelle budgetforhandlinger. Udvalgene må maksimalt indstille fem forslag til budgetinitiativer, som videregives til budgetforhandlingerne. Initiativer, som er besparende, tæller dog ikke med i de fem forslag, og kan således indstilles herudover. Udvalget har derudover mulighed for at fremsætte tekststykker, som ikke har budgetmæssige konsekvenser.
De initiativer, som bliver videregivet fra udvalget, kan ikke anses som være vedtagne i det kommende budget alene fordi udvalget har prioriteret dem. Initiativerne vil kun indgå i de efterfølgende budgetforhandlinger.
På dette indledende møde kan udvalget drøfte de overordnede tanker og forslag til budgetinitiativer, som udvalget ønsker at indstille til budgetdrøftelserne i august. Udvalgets medlemmer kan efterfølgende frem til 28. april 2025 fremsende forslag til budgetinitiativer, der skal indgå i udvalgets første drøftelse i maj. Forslagene skal sendes til udvalgssekretær Line M. Rasmussen på line.moeller.rasmussen@regionh.dk.
Administrationen opfordrer til, at det i forbindelse med drøftelsen af forslag til budgetinitiativer overvejes, om et initiativ vedrører et område, der eventuelt bortfalder i regionen som eksempelvis på området for Regional Udvikling, hvor opgaver og økonomi pt. er uafklarede for 2026.
Vedlagt sagen er et overblik over områder, hvor finansiering ophører i 2025 (jf. bilag 2).
Overordnet tidsplan for budgetprocessen i sundhedsudvalget
1. drøftelse af budgetinitiativer
Den 20. maj 2025 skal udvalget drøfte de indkomne forslag til budgetinitiativer. Alle forslag skal være stillet inden mødet senest 28. april 2025. Udvalget skal på mødet prioritere op til 10 forslag til budgetinitiativer, som udvalget ønsker at få beskrevet med henblik på, at udvalget kan prioritere fem endelige budgetinitiativer på et kvalificeret grundlag. Initiativerne skal være beskrevet i den vedlagte skabelon (bilag 1).
I tiden frem mod udvalgenes 2. drøftelse vil administrationen i dialog med forslagsstillerne bidrage til en overordnet kvalificering af initiativerne med fokus på, om forslaget umiddelbart forekommer lovligt samt økonomiske konsekvenser og beskrivelse af, hvis initiativet bidrager til at indfri regionens klimamål-sætning om 50 pct. CO2-reduktion i 2030.
Fristen for at stille forslag til budgetinitiativer til 1. drøftelse er den 28. april 2025.
Forslagene skal sendes til udvalgssekretær Line M. Rasmussen på line.moeller.rasmussen@regionh.dk.
2. drøftelse af budgetinitiativer
Den 24. juni 2025 skal udvalget drøfte og vælge maks. fem forslag til budgetinitiativer (+ eventuelt besparende initiativer), som udvalget vil fremsende til budgetforhandlingerne efter sommerferien.
Udvalget skal senest 26. juni 2025 have fremsendt deres prioriterede budgetinitiativer og eventuelle besparelsesinitiativer.
Udvalgsformanden præsenterer udvalgets prioriterede initiativer på budgetseminaret for regionsrådet i august måned, således at alle partier har en god indsigt i dem. De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2026-29 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2025.
Processen i lyset af Sundhedsreformen og fusion til Region Østdanmark
Allerede nu pågår der en tværgående koordinering på det administrative niveau mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland i forhold til Sundhedsreform og forestående fusion, ligesom der også har været første fælles møder mellem regionsrådsformændene.
Budgetprocessen i de stående udvalg er en oplagt anledning til at have fokus på initiativer, der er relevante for den kommende Region Østdanmark, og at der tænkes i eventuelle fælles indsatser og initiativer.
Sundhedsudvalget er med introduktionen orienteret om den kommende budgetproces i udvalget.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. marts 2025. Udvalget vil have første drøftelse af budgetinitiativ den 20. maj 2025 og anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 26. juni 2025.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budget 2025, som foregår efter sommerferien.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
25017126
Bilag 1: Skabelon til kvalificering af budgetinitiativer_budget 2026
Bilag 2: Ophør af finansiering 2026
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 18. marts 2025:
Administrationen orienterede om, at akutbilen i Gribskov primo marts 2025 er flyttet ind på basen på Mesterbuen 10 i Græsted.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. marts 2025
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24077367
Sundhedsudvalgets beslutning den 18. marts 2025:
Intet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24077367
Sundhedsudvalget er den 25. februar 2025 orienteret om, at Region Hovedstaden bistår Sjælland med vagtdækningen på det gynækologiske og obstetriske område i en afgrænset periode. Der er aktuelt brug for hjælp på Nykøbing Falster Sygehus (del af SUH-organisationen), da de er udfordret af vakancer lægesiden.
Region Hovedstaden har på baggrund af tilbagemeldinger fra regionens hospitaler tilkendegivet overfor Region Sjælland, at Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital samt Nordsjællands samlet set kan bistå Sjællands Universitets med 6-9 vagter om måneden i perioden fra januar 2025 til maj 2025. Rigshospitalet bistår i samme periode med vagtdækningen på Bornholms Hospital.
En foreløbig status på tiltaget: Administrationen har undersøgt omfanget af Region Hovedstadens hjælp til vagtdækning det gynækologiske og obstetriske område i Sjælland. På nuværende tidspunkt har Region Hovedstaden ikke understøttet Sjælland med vagtdækning inden for normtid, og der har derfor ikke været udgifter forbundet med aftalen på det gynækologiske og obstetriske område.
Aftalen kan derfor ikke, som forventet, implementeres i foråret 2025. Det skyldes, at lægerne ifølge deres overenskomst skal varsles 3 måneder i forvejen, hvis de skal påtage sig vagter på flere matrikler/udenfor ansættelsesregionen. Administrationen har i forlængelse heraf fået oplyst, at der på tværs af regionens hospitaler i stedet arbejdes på en plan for efteråret 2025, hvor speciallæger fra Region Hovedstaden bistår med vagtdækningen i Region Sjælland. Udgangspunktet for aftalen er, at udlånet sker på frivillig basis, og lægegruppen samtidig varsles minimum 3 måneder i forvejen.
Administrationen vil følge området og være i tæt kontakt med administrationen i Region Sjælland frem mod en endelig løsning.
24077487