Bilag 1: 1. Forbedrede vilkår natarbejde (Ø - FU)Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 28. januar 2025 den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2026-2029. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 4. marts 2025 godkendt rammerne for drøftelse af budgetinitiativer i de stående udvalg.
Forretningsudvalget har den 1. april 2025 haft en introsag om budgetprocessen i udvalget, og udvalgsmedlemmerne har frem til 28. april 2025 haft mulighed for at fremsende forslag til budgetinitiativer.
Christian Holm, chefkonsulent i Center for Politik og Kommunikation, deltager på punktet.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2026-2029. I den forbindelse forventes forretningsudvalget at drøfte bidrag til budgetprocessen på udvalgsmøderne i maj og juni, hvorefter udvalget skal oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til budgetforhandlingerne i august/september. Initiativer, som er besparende samt tekststykker, tæller dog ikke med i de fem initiativer, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne bliver anvendt under selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
På dette møde skal udvalget drøfte de indmeldte budgetinitiativer med henblik på at prioritere op til 10 forslag, som administrationen vil kvalificere yderligere frem mod anden og sidste drøftelse den 3. eller 10. juni 2025, hvor udvalget skal prioritere de 5 endelige forslag til budgetinitiativer. Inden anden og sidste drøftelse vil administrationen være i dialog med forslagsstillere om udformning af budgetinitiativerne, såfremt der er behov for præciseringer eller tydeliggørelse af forslagets indhold og formål.
Administrationen anbefaler, at hvert forslag begrænses til et initiativ, hvor økonomien holdes inden for en realistisk ramme i forhold til det politiske råderum. Derudover skal det bemærkes, at budgetprocessen i de stående udvalg er en oplagt anledning til at have fokus på initiativer, der er relevante for den kommende Region Østdanmark, og at der tænkes i eventuelle fælles indsatser og initiativer.
Forretningsudvalget blev på møde den 1. april 2025 præsenteret for en foreløbig vurdering af rammerne for budget 2026. Den meget foreløbige vurdering viser en forventet politisk prioriteringspulje på 50 mio. kr. Tallene er meget usikre, da der først indgås økonomiaftale mellem regionerne og staten ultimo maj/juni, og da prognosen kun bygger på forbruget i de første par måneder af 2025.
Forslag til budgetinitiativer
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for forretningsudvalgets ressortområde:
Som opfølgning på mødet vil administrationen kvalificere de op til 10 videresendte budgetinitiativer frem mod udvalgets anden og sidste drøftelse den 3. eller 10. juni 2025.
Sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 6. maj 2025. Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. maj 2025.Udvalget vil have anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 3. eller 10. juni 2025.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budget 2026, som foregår efter sommerferien.
Jens Buch Nielsen / Andreas Hugo Tølbøll Tived
25019046
Bilag 1: 1. Forbedrede vilkår natarbejde (Ø - FU)
Bilag 2: 2. Potentialet i øget medicinproduktion på hospitalerne (Ø - FU)
Bilag 3: 3. Trygge arbejdspladser (Ø - FU)
Bilag 4: 4. Resiliensen i Region H (B - FU)
Bilag 5: 5. Etablering af akutmedicinsk behandling på Bornholms Hospital (A og V - FU)
Bilag 6: 6. Etablering af tværregional og tværsektoriel enhed for innovation og skalering (V - FU)
Bilag 7: 7. Styrke akutberedskabet (A - FU)
Bilag 8: 8. Ventelister skal nedbringes (A - FU)
Bilag 9: 9. Bygningskomprimering (besparelse) (C - FU)
Bilag 10: 10. Øget brug af AI (C - FU)
Bilag 11: 11. Rightsourcing af understøttende funktioner (ikke kliniske aktiviteter) (C - FU)
Bilag 12: 12. Styrket beredskab (C - FU)
Bilag 13: 13. Midler til indsatser under civilsamfundsstrategien (A og F - FU)
Bilag 14: 14. Opnormering og opkvalificering af rengøring på hospitaler (F og Ø - FU)
Bilag 15: 15. Tryghed for medarbejderne i somatikken (C - FU)
Bilag 16: 16. Opsporing af krigstraumer blandt flygtninge og borgere fra Ukraine (B - FU)
Bilag 17: 17. Indsatser til øget tryghed i akutberedskab og akutmodtagelser (A - FU)
Bilag 18: 18. Montebello (C - FU)
Bilag 19: 19. Forbedret ambulance-responstid
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Efter et medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti besluttede regionsrådet på deres møde den 11. marts 2025 at sende forslaget til realitetsbehandling i Forretningsudvalget. Med forslaget ændres Region Hovedstadens investeringspolitik, så der kan investeres i europæiske våbenproducerende selskaber, der opfylder de FN-konventioner, som Danmark har tiltrådt.
Region Hovedstaden har i dag en nultolerancepolitik for investering i disse selskaber, og derfor skal regionens finansielle retningslinjer ændres.
Regionens finansielle retningslinjer er et bilag til kasse- og regnskabsregulativet. I dag har regionen en nultolerancepolitik for investering i våbenproducerende selskaber.
På baggrund af medlemsforslaget skal forretningsudvalget tage stilling til, om regionens finansielle retningslinjer skal ændres, så regionen fremadrettet kan investere i europæiske våbenproducerende selskaber. Disse selskaber skal overholde samtlige FN-konventioner, Danmark har tiltrådt.
Region Hovedstaden kan ikke investere i virksomheder, der producerer A-våben eller komponenter hertil.
Der kan udelukkende investeres i våbenproducerende selskaber gennem investeringsforeninger hos regionens kapitalforvaltere. Det er porteføljeforvalternes suveræne beslutning, hvilke selskaber der investeres i, så længe regionens finansielle retningslinjer er overholdt.
Region Hovedstaden har spurgt Københavns Kommune om deres finansielle retningslinjer for investering i våbenproducerende selskaber. Kommunen har en politik, der forhindrer investering i selskaber, der producerer kontroversielle våben, samt selskaber der producerer A-våben. Kontroversielle våben er våben, der ikke overholder de FN-konventioner, Danmark har tiltrådt.
Kommunens investeringspolitik er derfor helt på linje med det, administrationen anbefaler skal være regionens fremtidige politik for investering i våbenproducerende selskaber.
Godkendes sagen, vil de opdaterede finansielle retningslinjer være gældende og indgå som bilag i kasse- og regnskabsregulativet.
Der er ikke risici forbundet med sagen.
Sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 6. maj 2025. Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. maj 2025 og regionsrådet den 13. maj 2025.
Jens Buch Nielsen/Lars Æbeløe-Knudsen
23045867
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionens nuværende bankaftale med Danske Bank udløber ultimo 2025.
Det vil ikke være hensigtsmæssigt at foretage et normalt bankudbud kun dækkende 2026 da vi ikke på nuværende tidspunkt kender det fremtidige forretningsomfang efter dannelsen af Region Østdanmark.
Ved udgangen af 2025 udløber den nuværende bankaftale med Danske Bank. Den normale procedure vil derfor være at foretage et nyt bankudbud i løbet af 2025. Men på baggrund af den kommende sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland vurderer administrationen, at det ikke er fordelagtigt af gennemføre et udbud af en aftale, der alene vil dække perioden fra 1. januar 2026 og frem til sammenlægningen 1. januar 2027.
Vurderingen er foretaget ud fra:
Region Hovedstaden vil derfor indgå en aftale med Danske Bank om, at de fortsætter som regionens bank, på stort set uændrede vilkår, frem til udgangen af 2026. Administrationen forventer at køre et udbud primo 2026, der træder i kraft 1. januar 2027.
Uden en kontraktforlængelse for 2026 har regionen ingen bankforbindelse
Sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 6. maj 2025. Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. maj 2025 og regionsrådet den 13. maj 2025
Jens Buch Nielsen/Lars Æbeløe-Knudsen
25030761
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
I overensstemmelse med interessentskabskontrakten har den fællesregionale grossistvirksomhed Amgros I/S fremsendt revideret årsregnskab til godkendelse (bilag 1).
Amgros I/S er et interessentskab, som er ejet af de fem regioner. Amgros' primære opgave er at fungere som grossist for indkøb af og handel med lægemidler, samt indkøbe høreapparater og medicinsk udstyr på vegne af regionerne.
Regnskabet for 2024 viser, at der er et driftsoverskud på 87,2 mio. kr., hvilket er højere end i 2023, hvor det var 75,8 mio. kr. Bestyrelsen har godkendt regnskabet for 2024.
Udlodning af overskuddet
Af det samlede overskud på 87,2 mio. kr. har bestyrelsen foreslået, at:
Nedenstående oversigt viser udlodning af overskud.
| Mio. kr. | Omsætning | Omsætning i % | Udlodning |
| Region Nordjylland | 814,6 | 8,1% | 7,0 |
| Region Midtjylland | 2.554,5 | 25,4% | 21,9 |
| Region Syddanmark | 1.985,2 | 19,7% | 17,0 |
| Region Sjælland | 986,6 | 9,8% | 8,4 |
| Region Hovedstaden | 3.732,9 | 37,1% | 31,9 |
| Samlet | 10.073,9 | 100,0% | 86,2 |
Udlodningen til interessenterne foretages på baggrund af omsætningsandelen i det pågældende regnskabsår. Region Hovedstadens andel af driftsoverskuddet for 2024 til udlodning udgør 37,1 pct., hvilket svarer til 31,9 mio. kr. Dette er højere end den budgetterede indtægt på 7,2 mio. kr., som indgår i regionens budget i 2025. Den højere indtægt end budgetteret på 24,7 mio. kr. vil dermed have en positiv effekt på Region Hovedstadens resultat i 2025 og vil indgå i prognosen i 2. økonomirapport.
Lægemiddelomsætning
Regionerne indkøbte i 2024 lægemidler til sygehusene via Amgros for 10,2 mia. kr. I forhold til 2023 er det en stigning på ca. 8 pct. Ser man på indkøbet opgjort i mængder Definerede Døgn Doser (DDD) stiger det med 3,1 %. Da omsætningen stiger mere end indkøbet opgjort i mængder betyder det, at det gennemsnitlige prisniveau er stigende set over hele 2024 i forhold til 2023. De priser, sygehusapotekerne køber ind til, er gennemsnitligt steget med 4,7 % pr. DDD, mens listepriserne (AIP) på de lægemidler, som indkøbes i sygehussektoren, gennemsnitligt stiger med 7,3% pr. DDD.
I 2024 havde de 30 mest udgiftstunge lægemidler en omsætning på 4,5 mia. kr., hvilket udgør 44 pct. af den samlede omsætning af lægemidler i Amgros. Det er på samme niveau som 2023.
Den mest markante udvikling i medicinudgifterne i 2024 ses indenfor ATC-gruppe L, som indeholder lægemidler til behandling af cancer og gigt. Her er udgifterne steget med 9 pct. i forhold til sidste år.
Til lægemiddelomsætningen kommer omsætningen for høreapparater og diverse tilbehør. Den landede på 179 mio. kr. Der er en lille stigning i antallet af udleverede høreapparater i 2024 sammenlignet med 2024. Gennemsnitsprisen pr. solgt apparat var 1.339 kr. Omkring 99 pct. af de solgte høreapparater købes inden for sortiment.
Udlodningen af overskuddet gennemføres efter interessenternes godkendelse af Amgros I/S' regnskab.
Region Hovedstadens andel af udlodningen udgør 31,9 mio. kr. I regionens budget for 2025 er der opført en indtægt fra Amgros på 7,2 mio. kr. Der vil altså være en positiv effekt på Region Hovedstadens resultat i 2025, som vil indgå i 2. økonomirapport 2025.
Sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 6. maj 2025. Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. maj 2025 og regionsrådet 13. maj 2025.
Jens Buch Nielsen/Mads Christian Nørgaard
25031076
Bilag 1: Bilag 1. Amgros Årsrapport 2024 underskrevet
Bilag 2: Bilag 2. Udbytteberegning 2024
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Som ved tidligere regionalvalg er administrationen i gang med at forberede valghandlingen cirka et år før, regionalvalget afholdes. I år er arbejdet forandret, idet Region Hovedstaden både skal fusionere med Region Sjælland og udmønte en ny politisk organisering som følge af sundhedsreformen.
På den baggrund bedes forretningsudvalget drøfte og overlevere succeser og uløste problemer inden for eget ressort med henblik på at forberede arbejdet i den nye politiske struktur i Region Østdanmark.
På indeværende møde tager forretningsudvalget den første drøftelse af successer og uløste problemer, som følges op af en sag, hvor udvalget udvælger tre til fem succeser og uløste problemer til videre brug i arbejdet med den nye politiske struktur i Region Østdanmark. En tilsvarende proces pågår i de stående udvalg.
Baggrund om den nye politiske struktur
Med sundhedsreformen følger en ny politisk struktur, som beskrives både i den politiske aftale om sundhedsreformen og i Lovpakke 1, hvor bl.a. regionsloven og overgangsloven aktuelt er sendt i offentlig høring af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og der er indsendt høringssvar fra regionerne via Danske Regioner.
Mens lovgivningen fastlægger de overordnede rammer for det politiske arbejde, er det regionen, der udarbejder en styrelsesvedtægt, som beskriver det politiske arbejde mere konkret og på baggrund af regionsrådets konstituering. Styrelsesvedtægten skal forberedes i tæt dialog mellem politikere og administration som led i det fælles forberedelsesarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Som følge af sundhedsreformen vil den politiske struktur i korte træk i Region Østdanmark bestå af et regionsråd med 47 politikere, et forretningsudvalg og 6 sundhedsråd, hvori der også er kommunalpolitikere. Hertil er der mulighed for at oprette stående udvalg på andre områder end sundhed samt midlertidige udvalg (§ 17, stk. 4-udvalg) med fokus på afgrænsede opgaver inden for regionens opgaveområder. Der kan også nedsættes underudvalg til henholdsvis forretningsudvalget og regionsrådet. (Se grafisk illustration i bilag 1)
Den nye politiske organisering skal bidrage til at udmønte sundhedsreformens ambitioner om at vende hospitalernes opgave udad og skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen i samarbejde med kommunerne og almen medicinske tilbud. Borgerne skal opleve en mere lige behandling af høj kvalitet i hele Region Østdanmark, hvor behandlingstilbud differentieres efter borgernes behov og tilbydes både som højt specialiseret behandling på hospitalet og i borgerens nære omgivelser.
Den politiske struktur skal understøtte en effektiv hospitalsdrift, hvor arbejdsdelingen mellem politisk niveau og driftsniveau er gensidigt afklaret. Samtidig skal organiseringen balancere hensynet til en tværregional planlægning og udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
Ansvaret for at drive et samlet sundhedsvæsen i en ny storregion skal løftes i en politisk organisering, hvor rammerne altså i en vis udstrækning er defineret af regionsloven, men hvor regionsrådet skal udfylde rammerne og skabe den kultur, som skal være bærende i samarbejdet mellem hospitaler, almen medicinske tilbud, kommuner og politiske organer. Samtidig er beskrivelsen af det politiske arbejde i styrelsesvedtægten væsentligt for tilrettelæggelsen af arbejdet i de forskellige politiske organer.
Derfor skal forberedelsen af udmøntningen af sundhedsaftalens nye politiske struktur ske i tæt og løbende dialog mellem politikere og administration, så det politiske arbejde i det nye Region Østdanmark tilrettelægges i en åben og tillidsfuld relation og bærer den gode samarbejdskultur mellem politisk niveau, administration og hospitalsledelser videre fra indeværende valgperiode.
Forretningsudvalget og de stående udvalgs bidrag i forberedelsesarbejdet
På den baggrund bedes forretningsudvalget og de stående udvalg om at drøfte succeser og uløste problemer inden for udvalgets ressort. Indeværende sag omhandler forretningsudvalgets drøftelse og skal bidrage til, at der sker en god overdragelse mellem den nuværende politiske struktur og den nye struktur i Region Østdanmark. Forretningsudvalget vil bringe input fra udvalgets egen drøftelse samt input fra de stående udvalg med videre i tilrettelæggelsen af arbejdet i og samarbejdet mellem de nye politiske organer. De forskellige input skal indgå sammen med input fra Region Sjælland i forberedelsen af det nye og fælles politiske arbejde i Region Østdanmark.
Ved tiltrædelse af indstillingspunktet har forretningsudvalget taget en første drøftelse af succeser og uløste problemer, som udvalget på det næstkomne møde i forretningsudvalget udvælger og prioriterer, så der overleveres tre til fem succeser og uløste problemer til forretningsudvalgets videre forberedelsesarbejde af den nye politiske struktur.
Sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 6. maj 2025. Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. maj 2025.
Marie Kruse /Kristian Bach Thomsen
25016993
Bilag 1: Overblik over nye politiske fora
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Denne sag er skrevet under forudsætning af, at overgangsloven træder i kraft pr. 1. juli 2025 som forventet.
Som noget nyt skal regionsrådet aktivt beslutte, om ordningen med vederlag i form af dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal gælde for den kommende funktionsperiode. Det betyder for Region Hovedstadens vedkommende funktionsperioden fra 1. januar 2026 til og med 31. december 2026.
Regionsrådet skal senest den 30. juni 2025 beslutte, om vederlæggelse i form af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal kunne tilvælges i næste funktionsperiode (1. januar 2026 – 31. december 2026).
Foreligger en sådan beslutning ikke, har regionsrådets medlemmer ikke ret til at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i 2026. Regionsrådets beslutning er bindende for hele funktionsperioden (1. januar 2026 – 31. december 2026) og kan ikke senere ændres.
Overgangslovens bestemmelser om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste svarer i øvrigt til de nugældende regler efter regionsloven og kommunestyrelsesloven.
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen vil ordningen for vederlag i form af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste være gældende for hele den kommende funktionsperiode (2026).
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen vil ordningen for vederlag i form af erstatning for dokumentret tabt arbejdsfortjeneste være gældende for hele den kommende funktionsperiode (2026), hvorfor disse udgifter vil skulle afholdes af regionens budget.
Regionens hjemmeside opdateres med beslutningen for den kommende funktionsperiode (2026).
Sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 6. maj 2025. Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. maj 2025 og regionsrådet den 13. maj 2025.
Marie Kruse/Anja Jørgensen
25016207
Sundhedsudvalget og Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 29. april 2025:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet, idet udvalget tiltrådte udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning til sagen på møde den 29. april 2025 med de faldne bemærkninger, jf. bilag 3.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Jacob Rosenberg (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 29. april 2025:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet, idet udvalget kom med bemærkninger til planen. Udvalget ønsker, at der i fokusområde 1 skal være fokus på at der udskrives så lidt opioid, som muligt fx gennem anvendelse af dosispakket medicin. Udvalget ønsker derudover på sigt at udbrede fokusområde 2 til andre ungdomsuddannelser end gymnasierne, og det bemærkes, at der på sigt skal ses ind i en ny Region Øst. Udvalget opfordrer desuden til, at unge bliver inddraget i arbejdet med fokusområde 3.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
I Region Hovedstaden blev det i maj 2024 besluttet, at Den Regionale Lægemiddelkomité skulle udarbejde en handleplan for, hvordan det lægeordinerede forbrug af opioider kan reduceres. Handleplanen blev siden omtalt i budgetaftalen for 2025, og den blev godkendt i Den Regionale Lægemiddelkomité den 28. januar 2025.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede den 25. februar 2025 at igangsætte en forebyggende indsats over for unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier i Region Hovedstaden. I budgetaftalen for 2025 blev der afsat 0,5 mio. kr. til et samarbejde med ungdomsuddannelserne i regionen om unges brug af euforiserende stoffer.
For at binde indsatserne under Lægemiddelkomitéens handleplan sammen med indsatsen om brug af euforiserende stoffer på gymnasier sammen, foreslås en fælles regional handleplan (bilag 3). Det foreslås desuden, at handleplanen omfatter en indsats, der skal understøtte hospitalerne og almen praksis i mødet med unge borgere med misbrug og/eller en akut forgiftning af opioider.
Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Med sagen præsenteres udvalgene for et forslag til en fælles regional handleplan for nedbringelse af opioider.
På fælles møde mellem udvalgene den 18. marts 2025 var der oplæg ved vicedirektør, Pernille Claudius Welinder, fra Nordsjællands Hospital, som præsenterede Den Regionale Lægemiddelkomités handleplans målsætninger og foreslåede indsatser. Marianne Sjølin Frederiksen, cheflæge på Børne- og Ungemodtagelsen på Herlev Hospital deltog med et oplæg, som havde særligt fokus på det tværsektorielle arbejde omkring unge. Oplæggene er vedhæftet som bilag 2.
Forslag om regional handleplan for nedbringelse af opioider
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget præsenteres for et forslag til en regional plan for nedbringelsen af opioider i Region Hovedstaden med tre fokusområder:
De tre fokusområder beskrives i nedenstående. Det bemærkes, at de to første fokusområder er godkendt i henholdsvis Lægemiddelkomiteen og Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, mens det sidste fokusområde kræver yderligere udfoldelse og konkretisering.
Fokusområde 1 - Det lægeordinerede forbrug af opioider
Offentlige hospitaler og almen praksis står for 93 % af opioider, som indløses på recept på apotekerne. Herudover står hospitalerne for et forbrug, som anvendes til indlagte patienter eller udleveres til patienterne ved udskrivelse. Forbruget of opioider i Danmark har været nedadgående siden 2016, men der er fortsat behov for en mere restriktiv tilgang til anvendelse af opioider, valg af opioid samt øget opmærksomhed på kort anvendelse af lægemidlerne og mængder.
Fokusområdet består af en række indsatser, som dels skal fastholde fokus på reduktion af opioider generelt, dels sikre omlægning af forbrug af lægemidler som oxycodon, tramadol og kodein til morfin.
Indsatserne dækker over indsatser rettet mod regionens hospitaler, almen praksis, privathospitaler og borgere:
Regionens hospitaler
Almen praksis
Privathospitaler
Borgere
Fokusområde 2 - Unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede på udvalgsmødet den 25. februar 2025 at implementere en forebyggende indsats over for unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier. Indsatsen er udviklet i tæt samarbejde med rektorer fra Gymnasiefællesskabet og er centreret om faglige netværksmøder.
På de faglige netværksmøder understøtter Region Hovedstaden udbredelsen af den nyeste viden vedr. unge og euforiserende stoffer blandt andet via faglige oplæg med relevante eksperter på området. Netværksmøderne skal også understøtte vidensdeling og inspiration på tværs af regionens gymnasier. De faglige netværksmøder bliver tilbudt udpegede ressourcepersoner fra de gymnasier i regionen, der ønsker at deltage. Der er omkring 50 gymnasiale ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden. De enkelte ressourcepersoners ansvar og opgaver på gymnasierne vedrørende unge og euforiserende stoffer besluttes lokalt. Hvis netværksmøderne viser sig at blive en succes, kan det overvejes at tilbyde samme indsats til regionens øvrige ungdomsuddannelser.
En udvidelse af indsatsen til ungdomsuddannelserne i nuværende Region Sjælland vil også være en mulighed i forbindelse med etableringen af den samlede Region Østdanmark fra 2027. De faglige netværksmøder afholdes over en toårig periode. De første netværksmøder afholdes i 2025.
Fokusområde 3 - De unges møde med det regionale sundhedsvæsen
Formålet med dette fokusområde er at understøtte hospitalerne og almen praksis i mødet med unge borgere, som søger hjælp til at komme ud af et misbrug af opioider, eller som behandles for en opioidforgiftning på en af regionens akutmodtagelser.
Fokusområdet består af tre indsatser:
Misbrugsbehandling er et kommunalt ansvarsområde. For unge, der søger hjælp til komme ud af et misbrug af opioider eller som indlægges akut på grund af for eksempel opioidforgiftning, skal der tilbydes henvisning til relevant kommunalt tilbud. Det kræver, at der er større kendskab til de kommunale tilbud, herunder henvisningsvejen. Det foreslås, at regionen rejser en tværsektoriel drøftelse af, hvordan samarbejdet kan styrkes, så unge med misbrug sikres opfølgende hjælp. Det er også relevant i lyset af, at der i regeringens opioidindsats er afsat midler til at styrke kommunernes sociale- og sundhedsfaglige misbrugsbehandling målrettet børn og unge.
Regionen har én regional vejledning, der vedrører behandling af ”akutte abstinenstilstande og forgiftninger hos stofafhængige, herunder GHB”. Vejledningen er udarbejdet i et samarbejde mellem Giftlinjen, Klinisk Farmakologisk Afdeling i samarbejde med SFR for Anæstesi og Intensiv, Akut og præhospital samt Psykiatri. Vejledningen er aktuelt under revision. Det foreslås, at hospitalernes behov for en regional vejledning målrettet børn og unge afdækkes. Dette med henblik på at sikre de rette arbejdsgange på regionens akutmodtagelser i mødet med unge borgere, der ønsker hjælp til at komme ud af et misbrug af opioider eller søger akut hjælp til behandling af en opioidforgiftning. Dertil også for at sikre sufficient opfølgende hjælp i kommunen og hos almen praksis.
Indgangen til kommunernes sociale- og sundhedsfaglige misbrugsbehandling målrettet unge kan foregå via almen praksis. Aktuelt findes der ikke en forløbsbeskrivelse for almen praksis, som kan understøtte håndteringen af unge opioidmisbrugere herunder henvisning til relevant hjælp i kommunalt regi. Det foreslås, at behovet hos almen praksis afdækkes med henblik på en fremadrettet ensretning og koordination på tværs af sektorer.
Hvis indstillingerne tiltrædes, vil administrationen, på baggrund af udvalgenes drøftelser tilrette den regionale handleplan inden den forelægges forretningsudvalget og regionsrådet til godkendelse.
Handleplanens indsatser relateret til det lægeordinerede forbrug af opioider giver i alt udgifter på cirka 4,3 mio. kr. i 2025-2026. Indsatserne finansieres inden for de nuværende rammer.
Indsatsen til unge og euforiserende stoffer på gymnasier vil blive tilpasset de midler (0,5 mio. kr.), som er afsat hertil i Budgetaftale 2025. Midlerne forventes anvendt i 2025-2027.
Det er vurderingen, at der ikke er behov for yderligere midler til udvikling og implementering af indsatsen for de unges møde med det regionale sundhedsvæsen.
Arbejdet med den regionale plan vil løbende blive formidlet på regionens relevante formidlingsplatforme i samarbejde med Center for Politik og Kommunikation.
Sagen forelægges sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget d. 29. april 2025.
Forslaget til den regionale plan for nedbringelse af opioider forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2025. Sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 6. maj 2025. Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. maj 2025, hvorefter sagen forelægges regionsrådet den 13. maj 2025.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget vil efterfølgende mindst en gang årligt blive præsenteret for en status på arbejdet med den regionale plan for nedbringelse af opioider.
Charlotte Hosbond / Sidsel Kjær Scheibel
25014079
Bilag 1: Bilag 1 Udkast til Regional plan for nedbringelse af opioider
Bilag 2: Bilag 2. Oplæg fra SUND 18.03.25
Bilag 3: Bilag 3. Regional plan for nedbringelse af opioider_med tilføjelser fra SUND 29.04.25
Udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 29. april 2025:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Administrationen indstiller til udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, at udvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Radikale Venstre fremsatte følgende tilføjelse til indstillingerne:
”at der nedsættes en arbejdsgruppe, som foreslået af udsatterådet, med henblik på gennemgang af regionens vejledninger og materiale på området.”
Formanden satte Radikale Venstres ændringsforslag til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), F (2), V (1) og Ø (1), i alt 9.
I mod stemte: C (1), alt 1.
Undlod at stemme: 0
I alt 10.
Radikale Venstres tilføjelse var herefter godkendt.
Indstilling 1 blev drøftet og indstilling 2 blev anbefalet.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede på møde den 22. oktober 2024, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skulle behandle medlemsforslag fra Radikale Venstre om, at Region Hovedstaden retter henvendelse til regeringen med henblik på at få dispensation til at behandle udenlandske borgere for hepatitis C og HIV.
Regionsrådet bad udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forholde sig til, om regionens praksis kan ændres inden for den nuværende lovgivning, eller om der er brug for en henvendelse til regeringen.
Dialog med regionens Udsatteråd om regionens behandling af udenlandske borgere
Administrationen i Center for Sundhed har siden maj 2024 været i dialog med regionens Udsatteråd vedr. regionens behandling af personer, som ikke har bopæl her i landet. Henvendelse fra Udsatterådet fra maj 2024 samt svar fra administrationen fra september 2024 er vedlagt som bilag 1. Udsatterådets svar fra december 2024 er vedlagt som bilag 2.
Som det fremgår af Udsatterådet svar fra december 2024, vurderer rådet, at regionen inden for rammerne af eksisterende lovgivning (sundhedslovens § 80 og § 81) kan tilbyde gratis behandling til personer, som ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, fx hjemløse, uregistrerede migranter og personer, som åbenlyst ikke er i stand til at betale for behandlingen. Udsatterådet mener derfor ikke, der er behov for en dispensation.
Der er repræsentanter i Udsatterådet fra en række organisationer med viden om særligt socialt udsatte udenlandske borgeres møde med sundhedsvæsenet, herunder fra civilsamfundsorganisationen Stenbroens Jurister, der har specialiseret viden om de særlige juridiske forhold, der gælder for fx hjemløse og uregistrerede migranter.
Udsatterådet har gennemgået en række materiale om reglerne, som er målrettet hospitalernes personale og patienter, og som administrationen har sendt med som bilag til svaret på rådets henvendelse. På den baggrund har Udsatterådet i december 2024 foreslået, at administrationen nedsætter en mindre arbejdsgruppe, der kan gennemgå regionens vejledninger og materiale på området samt vurdere behovet for yderligere initiativer ift. implementering.
Tidligere henvendelse fra Region Hovedstaden til Sundhedsministeriet
I maj 2022 rettede administrationen henvendelse til Sundhedsministeriet og bad om en vurdering af mulighederne for at tilbyde behandling for hepatitis C til socialt udsatte udenlandske borgere. Baggrunden for henvendelsen var et ønske fra regionsrådsformanden efter tilbagemeldinger fra regionens samarbejde med civilsamfundsorganisationer som Brugernes Akademi og Mændenes Hjem om opsøgende indsats, herunder den mobile testfunktion ”Ud af C’eren”, der også tilbyder følgeskab til behandling på hospitalet af de, der konstateres smittede.
Ministeriets svar fra november 2022 blev af administrationen tolket sådan, at vi ikke i regionen kan tilbyde behandling af hepatitis C til socialt udsatte udenlandske borgere. Ministeriets svar er vedlagt som bilag 3.
Administrationens vurdering af muligheden for at tilbyde behandling
Efter sundhedslovens § 80 har tredjelandsborgere og uregistrerede migranter uden bopæl her i landet ret til akut sygehusbehandling og fortsat sygehusbehandling i forlængelse af akut behandling. Sundhedsloven giver ikke ret til ikke-akut behandling. Behandling for Hepatitis C og HIV er som udgangspunkt ikke en akut behandling. Vores hospitaler har af den grund ikke hjemmel til at tilbyde den ikke-akutte behandling til denne gruppe af borgere. EU-borgere har efter EU-retten adgang til behandling, som bliver medicinsk nødvendig under et midlertidigt ophold i Danmark, også selv om der ikke er tale om akut behandling.
Ministeriets svar fra november 2022 var klart. Tredjelandsborgere uden bopæl her i landet har efter sundhedslovens regler kun ret til akut og fortsat sygehusbehandling. Der er ikke særlige regler, som giver ret til ikke-akut sygehusbehandling af smitsomme sygdomme til denne persongruppe. Lovgivningen er den samme i dag, og det er derfor fortsat administrationens konklusion, at der ikke inden for rammerne af den eksisterende lovgivning er mulighed for at tilbyde ikke-akut behandling til denne gruppe socialt udsatte udenlandske borgere.
Det skal pointeres at en mulighed for at behandle tredjelandsborgere uden bopæl i Danmark, vil være vigtig for at mindske smitte af hepatitis C og HIV.
Det er derfor administrationens vurdering, at det næste tiltag, der kan foretages i sagen, er en henvendelse til regeringen vedr. dispensation fra den gældende lovgivning.
Hvis udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkender det første indstillingspunkt, vil sagen være drøftet.
Hvis udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkender det andet indstillingspunkt, vil administrationen udarbejde en skriftlig henvendelse til indenrigs- og sundhedsministeren vedr. dispensation til at behandle udenlandske borgere for hepatitis C og HIV.
Administrationen har været i dialog med Infektionsmedicinsk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital samt civilsamfundsorganisationen Brugernes Akademi, som Region Hovedstaden har et samarbejde med om opsporing af hepatitis C og HIV blandt særligt socialt udsatte.
De estimerer, at der årligt er ca. 10 særligt socialt udsatte udenlandske borgere i Region Hovedstaden, som konstateres smittede med hepatitis C og ville skulle behandles. En kur mod hepatitis C koster ca. 15.000 kr. afhængig af typen af hepatitis C.
De estimerer desuden, at der årligt er under fem særligt socialt udsatte udenlandske borgere i Region Hovedstaden, som konstateres smittede med HIV og ville skulle behandles. Når det gælder behandling af HIV, er der markant flere præparater på markedet, og det er meget individuelt, hvilken behandling der bliver ordineret. Prisen på behandling varierer fra 6.000 kr. til 20.000 kr. om måneden, og de årlige omkostninger vil dermed ligge på mellem 72.000 kr. og 240.000 kr. pr. patient.
Administrationen vurderer på den baggrund, at de samlede årlige udgifter for Region Hovedstaden ved at tilbyde behandling for hepatitis C og HIV til særligt socialt udsatte borgere vil ligge på mellem 510.000 kr. og 1.350.000 kr.
Hvis regionen modtager en dispensation, vil økonomien skulle dækkes inden for hospitalernes eksisterende økonomiske rammer. Der gøres dermed opmærksom på, at Regionen ikke vil få tilført DUT-midler (Det Udvidede Totalbalanceprincip) til behandlingen af udenlandske borgere med Hepatitis C og HIV. På sigt vil man skulle gå efter en reel lovændring, hvor regionen vil kunne få tilført DUT-midler til behandlingen.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 29. april 2025 og forretningsudvalget d. 6. maj 2025. Sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 6. maj 2025 og forelægges forretningsudvalget den 9. maj 2025 og regionsrådet d. 13. maj 2025.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
24045971
Bilag 2: SV_ Svar til Udsatterådet vedr. regionens behandling af personer... (D13492846)
Bilag 3: Svar fra ministeriet til Region Hovedstaden
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
j) Interesseområde: Stærkende på 32 Ha med en ressource på 1,4 mio. m3
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 30. april 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 4 og 5).
Administrationens oprindelige indstilling til sagen var følgende:
"Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
i) Interesseområde: Gerlev Vest på 52,8 Ha med en ressource på 3,1 mio. m3
j) Interesseområde: Stærkende på 32 Ha med en ressource på 1,4 mio. m3
k) Interesseområde: Skibby Syd på 79,9 Ha med en ressource på 2,1 mio. m3
l) Interesseområde: Slangerup Øst på 20,3 Ha med en ressource på 1,2 mio. m3"
Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti havde sendt et opdateret ændringsforslag lige inden mødet (hele ændringsforslaget inkl. motivation er vedlagt i bilag 6):
Formanden satte ændringsforslaget fra Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti til afstemning:
For stemte: F (1), i alt 1.
Imod stemte: A (2), B (2), C (2) og V (2), i alt 8.
Undlod at stemme: 0.
I alt 9.
Ændringsforslaget fra Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti var herefter bortfaldet.
Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:
”Venstre ønsker at reducere graveområdet Amager Huse med det antal m3, der er til rådighed i den samlede råstofplan, ca. 2 mio. m3.”
Formanden satte ændringsforslaget fra Venstre til afstemning:
For stemte: V (2), i alt 2.
Imod stemte: A (2), B (2) og C (2), i alt 6.
Undlod at stemme: F (1), i alt 1.
I alt 9.
Ændringsforslaget fra Venstre var herefter bortfaldet.
Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti trak herefter sit ændringsforslag, der lød således:
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre fremsatte herefter følgende ændringsforslag:
”Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre ønsker at stemme for administrationens indstilling med den undtagelse, at litra g) Graveområde: Gerlev Nord på 19,2 Ha med en ressource på 1,9 mio. m3 tages ud af indstillingen, og hvor ændringsforslaget fra Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indarbejdes i protokollen, så den kommer til at lyde således:
Anbefalet, idet udvalget anerkender regionens lovmæssige forpligtigelse til at overholde den nuværende råstoflov, der pålægger regionsrådet at udlægge råstofressourcer til 12 års forventet forbrug, og samtidig fortsætte arbejdet for at sikre en ny national råstofplan, der kan erstatte den nuværende råstoflov.”
Formanden satte ændringsforslaget fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (2) og V (2), i alt 8.
Imod stemte: F (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 9.
Ændringsforslaget fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre var herefter anbefalet.
Socialistisk Folkeparti ønskede følgende tilføjet til protokollen:
”SF stemmer imod, idet den nuværende indvinding i Region Hovedstaden er gennemsnitligt 0,78 mio. m3 råstof om året. Det skyldes, at langt de fleste råstoffer, som bruges i Region Hovedstaden, udvindes i Region Sjælland, der endda bevidst udlægger ekstra råstofgrave for at dække dette behov.
Alligevel viser administrationens prognose et samlet behov for udvinding i Region Hovedstaden på 85,2 mio. m3. Med det nuværende tempo er den mængde først udvundet om 109 år og dermed i år 2135.
Det er grotesk, at der udlægges og bindes så store arealer som foreslået i plan 2025, når den reelle indvinding er så lav. Med de eksisterende udlagte områder i plan 2012 og 2016/2020 vil der være tilstrækkeligt med råstoffer til 52 års indvinding eller til en firdobling af produktionen i de næste 12 år. På den baggrund mener vi ikke, der er behov for at udlægge flere områder i endnu en plan.
Vi mener derimod, det er nødvendigt at koordinere den næste råstofplan med Region Sjælland. Sammenlægningen er nærtstående, og der skal under alle omstændigheder findes et fælles metodegrundlag for opregning af et nyt samlet behov. Region Sjælland har, formentlig af denne grund, sat et noget andet tempo i deres arbejde med næste råstofplan, som de først forventer at vedtage i 2026. Således er der mulighed for begyndende koordination med Region Hovedstaden, så vi ikke beslutter råstofplan der bygger på forskellige principper, så kort tid inden sammenlægningen.
Med en ny råstofplan på dette tidspunkt i Region Hovedstaden laver vi en uhensigtsmæssig asymmetri, unødvendigt.
Endelig må vi ikke glemme de store konsekvenser, det har for udviklingen af et lokalsamfund, hvis der planlægges med en grusgrav i nærområdet. Der skabes frygt for usikre veje, støj og støv, og det påvirker huspriser og tilflytning. Det ikke er rimeligt at påføre lokalsamfund disse negative konsekvenser, når virkeligheden ligger så langt fra prognosen, og når vi umiddelbart står overfor en sammenlægning af regionerne, som vil ændre vilkårene grundlæggende.”
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre fremsatte herefter følgende ændringsforslag:
”Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre ønsker at slette interesseområderne litra i) Interesseområde: Gerlev Vest, litra k) Interesseområde: Skibby Syd og litra l) Interesseområde: Slangerup Øst fra administrationens indstilling, så der tilbage kun står ét interesseområde litra j) Interesseområde: Stærkende.”
Formanden satte ændringsforslaget fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (2) og V (2), i alt 8.
Imod stemte: F (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 9.
Ændringsforslaget fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre var herefter anbefalet.
Socialistisk Folkeparti ønskede at få tilføjet samme protokolbemærkning som ved seneste afstemning.
Turan Akbulut (C) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionerne har ansvar for at udarbejde en råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer i Region Hovedstaden. Planen fastlægger de overordnede retningslinjer for råstofindvinding i planperioden. Planen skal omfatte en periode på mindst 12 år og evalueres af regionsrådet efter 4 år.
Region Hovedstadens gældende råstofplan er fra 2012, da Råstofplan 2016/2020 blev hjemvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet den 20. december 2023. Regionsrådet besluttede den 16. april 2024, at der skulle udarbejdes en ny Råstofplan 2025, hvor den hjemviste Råstofplan 2016/2020 indarbejdes. Procesplanen for udarbejdelse af Råstofplan 2025 blev besluttet af regionsrådet den 12. november 2024.
Miljø- og klimaudvalget havde på sit møde den 26. februar og den 19. marts 2025 drøftelser af mulige grave- og interesseområder til Råstofplan 2025. Administrationen har på baggrund heraf udarbejdet et forslag til Råstofplan 2025. I denne sag skal miljø- og klimaudvalget beslutte, om forslag til Råstofplan 2025 med tilhørende miljørapport kan sendes i partshøring og offentlig høring i 10 uger.
Sektionschef Mette Simonsen vil på mødet i miljø- og klimaudvalget holde en præsentation om forslag til Råstofplan 2025 og miljørapporten.
Regionsrådet besluttede på mødet den 16. april 2024, at råstofplanen skulle revideres. På baggrund af regionsrådets beslutning, er der derfor udarbejdet et forslag til Råstofplan 2025. Råstofplan 2025 vil omfatte perioden fra 2025 til og med 2037. Forslag til Råstofplan 2025 er digital og kan tilgås på Region Hovedstadens hjemmeside (Link til forslag til Råstofplan 2025). En udskrift af forslaget til planen er vedlagt i bilag 1.
Råstofplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Det betyder, at der skal udarbejdes en miljørapport, der bl.a. vurderer den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse og rimelige alternativer. Miljømiljørapport indeholder en miljøvurdering af planen som helhed og af grave- og interesseområderne i planen. Miljørapporten for Råstofplan 2025 er ligeledes digital og kan tilgås via Region Hovedstadens hjemmeside (Link til miljørapport). En udskrift af miljørapporten er vedlagt som bilag 2.
Alle forslag til grave- og interesseområder, der fremgår af forslag til Råstofplan 2025 er blevet miljøvurderet. Efter afvejning efter § 3 i råstofloven vurderes det for alle de fremlagte grave- og interesseområder, at råstofressourcen kvalitet og mængde opvejer påvirkninger af øvrige miljøforhold.
I Råstofplanen skal der sikres ressourcer til minimum 12 års forbrug af råstoffer (svarende til 85,2 mio. m3 sand, sten og grus). I forslag til Råstofplan 2025 er der som minimum behov for nyudlæg af i alt 16,2 mio. m3 sten, sand og grus, hvis lovkravet om minimum 12 års forbrug skal overholdes. Der er ikke behov for udlæg af nye graveområder for ler.
Borgerinddragelse
Forslag til Råstofplan 2025 samt tilhørende miljørapport sendes i 10 ugers offentlig høring og partshøring i perioden fra den 15. maj 2025 til den 31. juli 2025.
Partshøringen sikrer, at naboerne til nye graveområder bliver involveret og har mulighed for at blive hørt om planerne for nye grave- og interesseområder. Dette er med til at sikre, at alle relevante hensyn, herunder lokale forhold og potentielle miljøpåvirkninger, bliver taget i betragtning, inden der træffes en endelig beslutning. I partshøringen får de berørte borgere direkte henvendelse om de foreslåede planer og har mulighed for at indsende skriftlige høringssvar igennem høringsperioden.
Samtidig med partshøringen er forslaget og miljørapporten i offentlig høring. Ved den offentlige høring kan alle komme med bemærkninger til forslag til Råstofplan 2025 og tilhørende miljørapport.
I høringsperioden holder administrationen borgermøder, hvor borgerne har mulighed for at stille spørgsmål. På borgermøderne vil administrationen redegøre for høringsprocessen samt beskrive de arealinteresser, der er i spil i planen, samt hvordan regionen har forholdt sig til væsentlige miljøpåvirkninger. På hvert møde vil der blive behandlet specifikke kommuner, og den forventede fordeling heraf kan ses i tabel 1.
| Kommunefordeling | Placering |
| Egedal og Høje-Taastrup | Egedal Rådhus i Ølstykke |
| Halsnæs og Hillerød | Regionsgården i Hillerød |
| Fredensborg, Gribskov og Helsingør | Regionsgården i Hillerød |
| Frederikssund | Kulturhuset Elværket i Frederikssund |
Borgermøderne forventes afholdt i tidsrummet 17-19 på følgende datoer: 27. maj, 2. juni, 3. juni og 10. juni.
Ressourcebehov og opgørelse
Administrationen har fastlagt, at det forventede forbrug af råstoffer de kommende 12 år er 85,2 mio. m3. Restressourcen i Råstofplan 2012 er 20,4 mio. m3 sten, sand og grus, hvilket svarer til ca. 3 års forbrug. Hovedparten af disse ressourcer er under aktiv råstofindvinding.
De områder, der blev nyudlagt med Råstofplan 2016/2020 har allerede i den seneste planproces været i offentlig høring og partshøring og har været godkendt politisk. Det drejer sig om 13 områder.
Administrationen har indregnet så store bidrag som muligt fra hav, sekundære og alternative ressourcer i ressourceopgørelsen. I bidraget fra sekundære og alternative råstoffer er der inddraget et bidrag fra overskudsjord på ca. 5 mio. m3. Bidraget fra havet er meget usikkert, idet arealerne til råstofindvinding i havet med den nye havplan søges reduceret.
Fordelingen af bidragene i ressourceopgørelsen til Råstofplan 2025 er vist i tabel 2.
| Det forventede forbrug de kommende 12 år | 85,2 mio. m3 |
| Bidraget fra sekundære og alternative råstoffer | 15,9 mio. m3 |
| Bidraget fra havet | 12,5 mio. m3 |
| Bidrag fra graveområder i 2012 planen | 20,4 mio. m3 |
| Bidrag fra graveområder i 2016/2020 planen (ugyldige lige nu) | 20,2 mio. m3 |
| Behov i nye graveområder | 16,2 mio. m3 |
Grave- og interesseområder
Udpegning af mulige nye grave- og interesseområder til Råstofplan 2025 sker på baggrund af regionens egen kortlægning samt de forslag, der er indkommet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag fra offentligheden.
I udvælgelsen af mulige grave- og interesseområder følger administrationen kriterierne i råstofloven. For hvert enkelt område skal man på den ene side vægte mængden og kvaliteten af råstofferne og sikrer, at de udnyttes bedst muligt, samtidig med at der tænkes på erhvervslivets interesser. På den anden side vægter miljøbeskyttelse, vandforsyningen, arkæologiske og geologiske værdier, naturbeskyttelse, landskabsværdier samt videnskabelige interesser. Derudover skal der tages hensyn til fritidsområder, fornuftig byudvikling, infrastrukturen som fx energianlæg, land- og skovbrug, bekæmpelse af sandflugt, risikoen for oversvømmelser eller kysterosion. Der er således mange hensyn at tage for hvert område.
Miljø- og klimaudvalget har prioriteret de kriterier, der vedrører hensynet til, at lokalsamfund skærmes mest muligt mod gener i form af støj, støv fra råstofindvinding og den afledte tunge trafik, højest.
Desuden har miljø- og klimaudvalget løbende tilkendegivet, at råstofplanen kun skal indeholde råstofressourcer til de lovbestemte 12 års forventede forbrug med henblik på, at færrest muligt arealer skal udlægges.
I Råstofplan 2016/2020 blev der udlagt en række nye graveområder. Disse graveområder indgår i forslag til Råstofplan 2025 på nær graveområde E13 Stålhøjgård. Siden vedtagelsen af Råstofplan 2016/2020 er der i dette graveområde gennemført en fredning. På grund af den gennemførte fredning kan arealet ikke inddrages i en ny råstofplan. Tabel 3 viser hvilke graveområder, der har været i Råstofplan 2016/2020, og som indgår i forslag til Råstofplan 2025.
| Graveområde | Kommune | Mængde mio. m3 |
| D10 Lille Rørbæk | Frederikssund | 1,2 |
| D11 Onsved | Frederikssund | 4,3 |
| D12 Krogstrup | Frederikssund | 0,8 |
| D7 Ryegård | Frederikssund | 1,0 |
| D8 Landerslev Vest | Frederikssund | 4,8 |
| D9 Grønlien | Frederikssund | 1,4 |
| Lyngerup udvidelse | Frederikssund | 1,6 |
| Bøtterup udvidelse | Helsingør | 0,1 |
| Ammendrup udvidelse | Gribskov | 0,4 |
| F4 Skævinge | Hillerød | 0,7 |
| K1 Holtegård | Fredensborg | 1,1 |
| L2 Ledøje Vest | Egedal | 2,5 |
| Hedeland udvidelse | Høje-Taastrup | 0,4 |
| Total | 20,2 |
Ressourceopgørelsen viser, at der er behov for yderligere nye graveområder med en samlet ressource på 16,2 mio. m3, for at kunne sikre den lovpligtige 12 års råstofforsyning i Region Hovedstaden. Tabel 4 viser de nye graveområder, der indgår i forslag til Råstofplan 2025.
| Graveområder | Kommune | Mængde (mio. m3) |
| Amager Huse | Halsnæs | 7,4 |
| Gerlev Nord | Frederikssund | 1,9 |
| Hove Møllevej | Egedal | 1,2 |
| Kvistgård udvidelse | Helsingør | 0,1 |
| Kyndby udvidelse | Frederikssund | 3,6 |
| Store Havelse udvidelse | Halsnæs | 2,0 |
| Sundbylille udvidelse | Frederikssund | 0,2 |
| Lystrup Syd | Hillerød/frederikssund | 2,1 |
| Total | 18,5 |
Udover graveområder, skal råstofplanen også indeholde interesseområder. Omfanget af interesseområder er ikke klart fastlagt i lovgivningen. Formålet med at udlægge interesseområder er at sikre den fremadrettede råstofplanlægning. Interesseområder udgør en arealreservation af identificerede råstofressourcer og sikrer mod anden planlægning i området. Da Region Hovedstaden er tæt befolket, og der er mange ønsker til arealplanlægningen hos kommunerne, er udpegning af interesseområder vigtigt for den fremtidige råstofforsyning. Forslag til interesseområder fremgår af Tabel 5.
| Område | Kommune | Mængde (mio. m3) |
| Stærkende | Høje-Taastrup | 1,4 |
| Gerlev Vest | Frederikssund | 3,1 |
| Skibby Syd | Frederikssund | 2,1 |
| Slangerup Øst | Frederikssund | 1,2 |
| Totalt | 7,8 |
Retningslinjer
Regionsrådet skal i henhold til råstofloven fastsætte overordnede retningslinjer for indvindingen i råstofplanen. Retningslinjerne skal være klare, præcise og entydige og skal blandt andet sikre:
Råstofplanen indeholder 15 retningslinjer, der beskriver emner som indvinding, ressourcebeskyttelse- og udnyttese, hensyn til omkringboende, efterbehandling og forhold til anden administration. Udvalgets særlige fokus på hensynet til naboer og lokalsamfunder indarbejdet i retningslinjerne. Herudover er der retningslinjer udarbejdet med det formål at passe på grundvandet, de landskabelige værdier samt ressourceudnyttelse og -beskyttelse.
Politisk forord
Den endelige Råstofplan 2025, der lægges til beslutning på mødet den 1. oktober, indledes med et politisk forord, hvor de politiske ambitioner på råstofområdet præsenteres. Det omhandler således regionsrådets ønske om, at regionerne tager fælles ansvar for den nationale råstofforsyning - et vigtigt element i den kommende nationale råstofstrategi. Det handler også om regionsrådets ambition om at passe på miljøet og grundvandet, og at der derfor skal være stram opfølgning og håndhævelse på råstofområdet. Og endeligt handler det om målsætningen om, at der skal spares på de primære råstoffer, hvorfor udbuddet af sekundære og alternative råstoffer skal øges.
Procesplanen for Råstofplan 2025 er blevet revideret
Miljø- og klimaudvalget har haft en ekstra drøftelse af forslaget til Råstofplan 2025 på sit møde den 19. marts 2025, hvorfor beslutningen om offentlig høring af forslag til Råstofplan 2025 forelægges med tilhørende miljørapport på indeværende møde, hvilket er et udvalgsmøde senere end først planlagt. Det betyder samtidig, at høringsperioden er forskudt i forhold til den senest vedtagne procesplan. Den nyeste version af procesplanen er vedlagt i bilag 3.
Administrationen forventer et stort antal høringssvar. Efter høringen vil administrationen gennemgå planen på baggrund af de modtagne høringssvar og indarbejde eventuelle ændringer. Hvis der kommer væsentlige nye oplysninger i forbindelse med høringen af forslaget til Råstofplan 2025, vil der være mulighed for at drøfte politisk, om der er brug for at revidere forslaget til Råstofplan 2025 inden den endelige vedtagelse. Den endelige Råstofplan 2025 forventes at blive forelagt miljø- og klimaudvalget den 1. oktober, forretningsudvalget den 7. oktober og regionsrådet den 21. oktober 2025.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler miljø- og klimaudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet at forslag til Råstofplan 2025 og miljøvurdering af Råstofplan 2025 sendes i partshøring og offentlig høring i 10 uger.
Såfremt miljø- og klimaudvalget undlader at anbefale overfor forretningsudvalg og regionsråd at udsende forslag til Råstofplan i offentlig høring, kan miljøministeren beslutte at overtage regionsrådets beføjelser efter loven. Miljøministeren kan ligeledes pålægge regionsrådet at tilvejebringe en råstofplan med et nærmere bestemt indhold.
Forslag til Råstofplan 2025 samt tilhørende miljørapport sendes i 10 ugers offentlig høring og partshøring i perioden fra den 15. maj 2025 til den 31. juli 2025.
I høringsperioden holder administrationen borgermøder i løbet af maj og juni måned, hvor borgerne har mulighed for at stille spørgsmål. På borgermøderne vil administrationen redegøre for høringsprocessen samt beskrive de arealinteresser, der er i spil i planen, samt hvordan regionen har forholdt sig til væsentlige miljøpåvirkninger.
Orientering om høringen og om borgermøder vil blive annonceret på reionens hjemmeside, sociale medier samt i lokalaviser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. april og forretningsudvalget den 6. maj. Sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 6. maj 2025 og forelægges forretningsudvalget den 9. maj 2025 og regionsrådet den 13. maj 2025.
Den endelige Råstofplan 2025 forelægges miljø- og klimaudvalget den 1. oktober, forretningsudvalget den 7. oktober og regionsrådet den 21. oktober 2025.
David Meinke / Charlotte Schleiter
24051765
Bilag 1: Forslag til Råstofplan 2025
Bilag 2: Miljørapport for forslag til Råstofplan 2025
Bilag 3: Procesplan for Råstofplan 2025
Bilag 5: Svar til Anja Rosengreen (F) om råstoffer
Bilag 6: Ændringsforslag fra Ø og F til punkt 2. Beslutningssag Forslag til Råstofplan 2025
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 30. april 2025:
Administrationens oprindelige indstilling til sagen var følgende:
”Administrationen indstiller at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Der blev stillet ændringsforslag af Radikale Venstre og ændringsforslag af Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Finn Rudaizky (ufp).
Radikale Venstre stillede ændringsforslag om at anbefale den vedtaget indstilling fra sagen på udvalget for trafik og regional udvikling den 15. januar 2025:
Forpersonen satte ændringsforslaget fra Radikale Venstre til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), i alt 3.
Imod stemte: C (3), Ø (2), Finn Rudaizky (1), i alt 6.
Undlod stemte: F (1), i alt 1.
I alt 10.
Ændringsforslaget fra Radikale Venstre bortfaldt hermed.
Forpersonen satte herefter ændringsforslaget af Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Finn Rudaizky (ufp) om at ændre indstillingen med følgende til afstemning:
”Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Finn Rudaizky foreslår at godkende administrationens indstilling med den tilføjelse, at stationslukninger ikke bør være en del af det fremtidige katalog over mulige tiltag for at sikre hastighedsopgradering.”
For stemte: C (3), Ø (2), Finn Rudaizky (1), i alt 6.
Imod stemte: A (2), B (1), F (1), i alt 4.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt 10.
Ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Finn Rudaizky (ufp) blev hermed anbefalet.
Indstillingen som går til forretningsudvalget blev hermed:
Christine Dahl Trane (V) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2022, godkendt på regionsrådsmødet den 21. september 2021, afsatte forligspartierne 0,5 mio. kr. til en opdatering af visionsplanen for lokalbanerne fra 2012, “Visioner for Lokalbanen 2012-2025". I budgetaftalen for 2022 blev der lagt vægt på, at opdateringen af visionsplanen skulle sikre og forbedre lokalbanernes passagergrundlag frem mod 2035.
Regionsrådet besluttede på mødet den 18. juni 2024, at sende et udkast til “Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035" (bilag 1 og 2) i offentlig høring frem til den 1. oktober 2024.
Regionen har modtaget 236 høringssvar, som er vedlagt sagen (bilag 3). Administrationen har på baggrund af høringssvarene udarbejdet et høringsnotat (bilag 4) og et overblik over passagertal for stationerne (bilag 5).
Denne sag er en ændret version af sagen, som blev forelagt regionsrådet den 4. februar 2025, hvor sagen blev besluttet sendt tilbage til udvalget for trafik og regional udvikling. I sagsfremstillingen er har administrationen foreslået ændringer til udviklingsplanens temapakke B “Kortere rejsetid”.
Udviklingsplanens formål er at sætte en retning for lokalbanernes udvikling samt forbedre lokalbanernes passagergrundlag. De enkelte tiltag i udviklingsplanen er ikke finansieret. Dette skal ske i særskilte beslutningsprocesser i løbet af udviklingsplanens levetid hvor finansiering af tiltagene besluttes i budgetprocessen.
Region Hovedstaden har ansvaret for at skabe sammenhæng på tværs af regionen med de regionale busser og lokaltog. Lokalbanerne er rygraden i den kollektive trafik i Nordsjælland, der sikrer, at man kan komme hjem fra arbejde og fritidsaktiviteter. Hvert år er der ca. 5,8 mio. rejser med lokalbanerne i Region Hovedstaden. Regionen finansierer den igangværende fornyelse af skinnerne for samlet over 1 mia. kr. For at holde lokalbanerne attraktive er det afgørende, at de løbende følger med udviklingen og udnytter deres fulde potentiale. På den måde sikres det bedste servicetilbud til borgerne og dermed det bedst mulige passagergrundlag.
Region Hovedstaden er i kraft af Lov om trafikselskaber forpligtet til at finansiere drift og vedligeholdelse af lokalbanerne i regionen. Lokaltog A/S står for togdriften og er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen.
Udviklingsplan
Udviklingsplanen for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035 har til formål at sikre og forbedre lokalbanernes passagergrundlag og sætte en retning for lokalbanernes udvikling. Derfor er der i planen fokus investeringer i infrastrukturen, knudepunkter og de sidste kilometer mellem hjem og station. Det er elementer, som kan gøre lokalbanerne mere attraktive for flere. Yderligere er den grønne omstilling af de nuværende dieseltog præsenteret i planen.
Forud for høringen har udvalget for trafik og regional udvikling drøftet planens indhold. Udviklingsplanen er opbygget med fire temapakker, der skal sikre, at retningen for lokalbanernes udvikling ses i et bredt perspektiv både omkring den grønne omstilling og attraktivitet.
Temapakke A. Nye grønne tog: Her opstilles overvejelser og muligheder vedrørende udskiftning af eksisterende dieseltog til batteritog. De nordsjællandske lokalbaner er en lille aktør på det europæiske marked for batteritog, derfor er det nødvendigt at følge markedsudviklingen de kommende år, så udskiftningen sker på et godt økonomisk tidspunkt.
Temapakke B. Kortere rejsetid: Investeringer og tilpasninger af infrastrukturen, som muliggør, at togene kan komme hurtigere frem.
Temapakke C. Banen i byen: Bedre kobling mellem byen og stationen med fokus på byudvikling og liv i stationsbygningerne.
Temapakke D. Stationerne: God indretning, trafikinformation, let adgang til perronen og god belysning på stationerne skaber tryghed og gør det nemt og trygt for passagererne at finde rundt på rejsen.
Høring
Regionsrådet sendte på mødet den 18. juni 2024 et udkast til udviklingsplanen i høring frem til den 1. oktober 2024. Der er indkommet 236 høringssvar, heraf 225 afgivet på regionh.dk og 11 afgivet per mail. Alle høringssvarene er vedlagt sagen (bilag 2). Godt 80% af høringssvarene er afgivet af privatpersoner, mens de sidste knap 20% er afgivet af organisationer, kommuner, erhverv, lokalforeninger m.v. Hovedparten af høringssvarene vedrører udviklingsplanens temapakke B “Kortere rejsetid” og særligt planens forslag til nedlæggelse af de mindste stationer. De øvrige temapakker bliver også kommenteret i en del af høringssvarene. Generelt er tilbagemeldingerne på temapakke A ”Nye grønne tog” positive med ønske om hurtigere omstilling til batteritog. Der udtrykkes generelt støtte til temapakke C og D, hvor flere af høringssvarene har konkrete forslag til forbedringer, som går i tråd med udviklingsplanen. Disse forslag vil blive nærmere beskrevet, når udvalget for trafik og regional udvikling skal udmønte de 3 mio. kr., der er afsat i budgettet for 2025 til forbedringer af lokalbanerne.
Revidering af Udviklingsplanen for lokalbanerne 2026-2035 i Region Hovedstaden
På baggrund af høringssvarene og den tidligere politiske behandling af udviklingsplanen foreslår administrationen en ændret udviklingsplan. Ændringerne imødekommer hovedparten af høringssvarene og den kritik, der særligt er givet vedrørende planens forslag til stationsnedlæggelser og ændrede standsningsmønstre i temapakke B “Kortere rejsetid”. Med ændringen reduceres temapakken betydeligt, men beholder ambitionen om at hastighedsopgradere banerne og dermed på sigt at nedbringe rejsetiden. Planen vil med ændringerne ikke give konkrete bud på stationslukninger, -flytninger eller ændringer i køreplanen, i stedet vil løsningen til, hvordan banerne kan hastighedsopgraderes, blive præsenteret politisk, når der skal træffes endelig beslutning om implementering af hastighedsopgraderingen.
En hastighedsopgradering af en bane medfører, at strækningshastigheden øges – altså at den tilladte hastighed, et tog må køre med på banen, bliver sat op. Hvorvidt den højere hastighed kan omsættes til kortere rejsetid, afhænger af standsningsmønsteret, afstanden mellem stationerne og hvor på banen tog i hver sin retning kan krydse hinanden, da banerne er enkeltsporede, og kun nogle stationer har to spor. I udgangspunktet er højere tilladt hastighed altid en fordel, men udnyttelsen af den afhænger selvsagt af, hvor ofte toget standser.
Med ændringerne i temapakken vil de økonomiske gevinster i form af flere billetindtægter og effektivisering af driften ikke indgå i planen, da de afhænger af den konkrete udnyttelse af hastighedsopgraderingerne.
Mulighederne for rejsetidsforbedringer vil blive beskrevet og besluttet, efter at Gribskovbanen og Hornbækbanen er blevet sporfornyet. Regionsrådet skal i 2026 og 2027 beslutte, om sporfornyelserne skal gennemføres. I disse sporfornyelsesprojekter vil sporet blive forberedt til højere hastighed, mens de signaltekniske dele af hastighedsopgraderingen først gennemføres senere. Sidstnævnte vil blive beskrevet nærmere i den reviderede udgave af udviklingsplanen, hvor økonomien for hastighedsopgraderingerne vil fremgå.
Videre proces
Godkendes planen vil den sætte retningen for lokalbanerne i de kommende år. Med godkendelsen afsættes der ikke midler til at implementere de enkelte tiltag i udviklingsplanen. Dette skal ske i særskilte beslutningsprocesser i løbet af udviklingsplanens levetid, hvor finansiering af tiltagene sker i budgetprocessen.
Ved tiltrædelse af indstillingen reviderer administrationen "Udviklingsplanen for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035".
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 30. april 2025 og forretningsudvalget den 6. maj 2025. Sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 6. maj 2025 og forelægges forretningsudvalget den 9. maj 2025 og regionsrådet den 13. maj 2025.
David Meinke / Birgitte Leolnar
22031714
Bilag 1: Udviklingsplan 2026-2035 for lokalbanerne i Region Hovedstaden
Bilag 2: Baggrundsrapport - Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035
Bilag 3: Høringssvar til udviklingsplan for lokalbanerne
Bilag 6: Oversigt over oplande for lokaltog stationerne
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Rigsrevisionen har i april 2024 på eget initiativ igangsat undersøgelsen om forvaltning af tilskud til tandlægebehandling.
Rigsrevisionen har undersøgt, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sikret en tilfredsstillende forvaltning af rammerne for tilskuddet, og om regionerne har ført en tilfredsstillende kontrol med tilskuddet.
Rigsrevisionen har afgivet beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 15/2024). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på møde den 7. april 2025, hvorefter Statsrevisorerne afgav deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om beretningen. Udkast til udtalelsen er vedlagt som bilag 1.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet bedt om at afgive en redegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen om forvaltning af tilskud til tandlægebehandling har givet anledning til, jf. rigsrevisorloven §18, stk. 2.
Ministerredegørelsen skal forholde sig til beretningens indhold og konklusioner samt til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelser jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet til beretningen om forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling.
Regionsrådet blev den 7. april 2025 orienteret om beretningen og administrationens bemærkninger hertil.
Statsrevisors bemærkning
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har reduceret tilskud til tandlægebehandling i strid med reglerne, og at de ikke har fulgt op på årsagerne til budgetoverskridelserne. Samtidig er dele af den regionale efterkontrol med udbetaling af tilskud til tandlægebehandling mangelfuld og ikke risikobaseret.
Konsekvensen af den utilfredsstillende forvaltning af og kontrol med tilskud til tandlægebehandling er, at patienternes egenbetaling kan være steget utilsigtet, at tilskuddet ikke har fremmet tandlægebehandling til patienter med størst behov, og at der er risiko for, at nogle tandlæger modtager mere i tilskud, end de er berettigede til.
Region Hovedstadens bemærkninger
Det er samlet set regionens vurdering, at Rigsrevisionens kritik er berettiget og bør tages til efterretning.
Region Hovedstaden vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at afregningen med tandlægerne hviler på et tillidsbaseret system, hvor regionerne udbetaler honorar uden at have mulighed for at kontrollere, om den enkelte ydelse reelt er leveret. Det påhviler således tandlægen at afregne korrekt Det er Region Hovedstadens vurdering, at de lovmæssige rammer for forvaltningen af tilskud til tandlægebehandling ikke i tilstrækkelig grad understøtter regionens forpligtelse til at føre en effektiv efterkontrol af de praktiserende tandlæger i regionen.
I forhold til kontrollen inden for tandlægeområdet vil Region Hovedstaden prioritere arbejdet med videreudvikling af systematisk datamonitorering. Datamonitorering er et brugbart støtteværktøj i kontrolarbejdet, der kan anvendes i forbindelse med udvælgelse af kontrolindsatser ud fra risiko- og væsentlighedsbetragtninger.
Udkast til Region Hovedstadens udtalelse til Statsrevisorerne bemærkninger er vedlagt som bilag 1.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2025. Sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 6. maj 2025. Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. maj 2025 og regionsrådet den 13. maj 2025.
Charlotte Hosbond/Karina Frost
24058879
Bilag 2: Bilag 2 Beretning om forvaltning af tilskud til tandlægebehandling
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2025:
Sagen blev udsat.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2025. Sagen blev udsat på møde i forretningsudvalget den 6. maj 2025. Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. maj 2025
Jens Gordon Clausen
24081211.
Den eksisterende Sociolance er et samarbejde mellem Region Hovedstadens Akutberedskab og Københavns Kommunes Socialforvaltning. Sociolancen er et køretøj fra Akutberedskabet bemandet med en sundhedsfaglig medarbejder, der er ansat i Akutberedskabet, og en socialfaglig medarbejder, der er ansat i Københavns Kommune. Sociolancen er et supplerende tilbud til særligt socialt udsatte i de situationer, hvor det kan være vanskeligt at vurdere, om der primært er behov for en sundhedsfaglig eller socialfaglig indsats. Bemandingen med både regionalt og kommunalt personale sikrer, at der er adgang til både de regionale og de kommunale systemer. Sociolancen kører i København alle dage kl. 11-23.
Region Hovedstaden har fået midler fra Sundhedsstyrelsens Akutpulje 2.0 til de regionale udgifter til yderligere en Sociolance frem til udgangen af 2027. Frederiksberg Kommune har afsat midler til udbredelse af Sociolancen i 2025-2026. Derfor planlægger administrationen i samarbejde med Frederiksberg Kommune og Akutberedskabet, hvordan Sociolancen skal køre på Frederiksberg.
Midlerne i Frederiksberg Kommune rækker til en driftstid på omtrent 15 timer om ugen, og kommunen ønsker at bruge midlerne til at pilotafprøve en Sociolanceordning 1-2 dage om ugen. Det er forventningen, at Sociolancen kører i Frederiksberg fra 1. august 2025 frem til december 2026, hvor indsatsen evalueres. Inden da planlægges der oplæring af medarbejderne i Frederiksberg Kommune, fx ved at de kommer med på ture med Sociolancen i København. Der planlægges en fælles presseindsats med Frederiksberg Kommune. Pilotafprøvningen behandles politisk i Frederiksberg Kommune medio maj.
Administrationen er også i dialog med andre kommuner om mulighederne for at udbrede Sociolancen.
25029960