Bilag 1: Høringsnotat_140825Regionsrådets beslutning den 2. september 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale til sag 3, 4, 5, 8 og 21.
Formanden satte godkendelse af dagsorden til afstemning med forslag om, at sag nr. 4's indstillingspunkt 1 og 2 ikke optages på dagsordenen, idet disse ikke hører under regionsrådets kompetence, mens indstillingspunkt 3 optages:
For stemte: A (9), C (10), E (1), M (1), V (4), og Finn Rudaizky (ufp) i alt 26.
Imod stemte: B (5), F (4) og Ø (6), i alt 15.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Dagsordenen var herefter godkendt med den foreslåede ændring, aåledes at kun indstillingspunkt 3 i sag 4 ”Medlemsforslag fra Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om hjælp til livstruede børn fra Gaza og pres på den israelske regering” blev optaget på dagsordenen. Indstillingspunkterne 1 og 2 i sag 4 blev ikke optaget på dagsordenen.
Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Vi mener ikke det er rimeligt, at sagerne ikke behandles. Lignende forslag er stillet og behandlet i Region Midt. Forslagene relaterer sig til hospitalernes drift og regionens indkøbspolitik.”
Sofie de Bretteville Olsen (A), Erik Lund (C), Stine Roldgaard (F), og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Arly Eskildsen (F) og Trine Henriksen (Ø).
Mødet sluttede kl. 22:12.
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 2. september 2025:
Venstre stillede ændringsforslag om at sende sagen tilbage til forretningsudvalget.
Formanden satte Venstres ændringsforslag til afstemning:
For stemte: E (1), V (4), i alt 5.
Imod stemte: A (9), B (5), C (10), F (4), M (1), Ø (6) og Finn Rudaizky (ufp) i alt 36.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Venstres ændringsforslag om at sende sagen tillbage til forretningsudvalget var herefter bortfaldet.
Sagens oprindelige indstilling var herefter godkendt, idet regionsrådet på baggrund af særligt høringssvarene fra patientforeningerne, ønsker at betone, at det er en præmis for den nye organisering, at der bliver et stærkt samarbejde på tværs af hospitaler om patienter med sjældne og højt specialiserede sygdomme, samt at forskerne let skal kunne tilgå patienter på tværs af hospitalerne.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Erik Lund (C), Stine Roldgaard (F), og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Arly Eskildsen (F) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet, idet forretningsudvalget på baggrund af særligt høringssvarene fra patientforeningerne, ønsker at betone, at det er en præmis for den nye organisering, at der bliver et stærkt samarbejde på tværs af hospitaler om patienter med sjældne og højt specialiserede sygdomme, samt at forskerne let skal kunne tilgå patienter på tværs af hospitalerne.
Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke under sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 21. august 2025:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (1), B (1), C (2), F (1), O (1) og Ø (1), i alt 7.
Imod stemte: 0, i alt 0.
Undlod at stemme: V (1).
I alt 8.
Anbefalet, idet udvalget på baggrund af særligt høringssvarene fra patientforeningerne, ønsker at betone, at det er en præmis for den nye organisering, at der bliver et stærkt samarbejde på tværs af hospitaler om patienter med sjældne og højt specialiserede sygdomme, samt at forskerne let skal kunne tilgå patienter på tværs af hospitalerne.
Leila Lindén (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Alle regionsrådets partier indgik i foråret 2024 en aftale om, at borgere med sygdomme i hjerne, rygmarv og nerver i planområde Syd skal have et styrket tilbud (neurologisk behandling). Amager og Hvidovre Hospital er regionens største akuthospital og det eneste akuthospital i regionen, som ikke modtager akutte patienter med neurologiske symptomer og sygdomme, da de ikke har en neurologisk afdeling.
Forretningsudvalget godkendte den 3. juni 2025 at sende forslag om den fremtidige organisering af neurologien i planområde Syd i høring. Forslaget har været i offentlig høring fra den 5. juni til 10. august 2025.
Med afsæt i de indkomne høringssvar foreslår administrationen fortsat:
For en nærmere og mere detaljeret beskrivelse af den ændrede organisering og konsekvenserne henvises til sagsfremstillingen med forslaget, som blev forelagt forretningsudvalget den 3. juni 2025. Sagen med høringsmaterialet kan tilgås her.
Med den fremtidige organisering af neurologien på Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre-matriklen) får et af landets største akuthospitaler en neurologisk afdeling. Dette vil understøtte intentionerne i sundhedsreformen om robuste akuthospitaler, hvor patienter kan behandles nært for hyppige og almindelige sygdomme ved akuthospitalet i eget sundhedsråd.
Den nye organisering skal, sammen med renovering af de fysiske rammer på Hvidovre Hospital med blandt andet opdaterede én-sengs sengestuer, sikre:
Patienter i planområde Syd med neurologisk sygdom vil blive modtaget i en stor samlet akutmodtagelse med medicinske og kirurgiske specialer tilstede, ligesom det er tilfældet på de øvrige akuthospitaler i Region Hovedstaden. Dette sikrer, at patienterne kan få en samlet vurdering fra flere specialer, hvis der er uklarhed om, hvad symptomerne skyldes eller, hvis patienten har behov for behandling af flere sygdomme samtidig. Dette vil også være i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens akutanbefalinger fra 2020 om, at et akuthospital døgnet rundt skal kunne modtage patienter med akut opstået eller forværret sygdom, som kan varetages på hovedfunktionsniveau.
En neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre matriklen vil fremadrettet varetage akut og ambulant behandling for mere end 90 % af alle patienter med neurologisk sygdom i planområde Syd. Dette vil sikre gode og sammenhængende forløb til de mange patienter, som har flere behandlingskrævende sygdomme på samme tid, da Amager og Hvidovre Hospital varetager akut og planlagt behandling for alle andre større specialer. Dette understøtter også sundhedsreformens intentioner om større lighed og et mere nært behandlingstilbud til borgerne i de nye sundhedsråd, hvor akuthospitalet tager ansvar for de borgere, som er bosat i sundhedsrådets kommuner – det såkaldte populationsansvar.
Ved at Rigshospitalet fremadrettet skal fokusere på at varetage den specialiserede behandling af neurologisk sygdom sikres alle regionens borgere en mere enkel og lige adgang til specialiseret behandling. Det giver også muligheden for, at Rigshospitalets specialiserede personale kan tage ud og understøtte behandlingen på akuthospitalernes neurologiske afdelinger og sikre stor tilgængelighed af den nyeste og bedste behandling inden for alle neurologiens subspecialer.
Samarbejdet mellem Rigshospitalet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og behandling af de neurologiske patienter i planområde Byen gør det ligeledes muligt for den specialiserede afdeling at sikre tilstrækkeligt patientgrundlag og bevare muligheden for at også de almen neurologiske patienter. I den kommende Region Østdanmark vil Rigshospitalet ligeledes være klar til at understøtte opbygningen af en robust afdeling i Vestsjælland (Slagelse).
En opbygning af det neurologiske område med basisafdelinger på alle regionens akuthospitaler, hvor alle neurologiske sygdomsområder behandles på hovedfunktionsniveau, samt én specialiseret afdeling på Rigshospitalet giver nye muligheder, men stiller også krav til at finde nye måder at arbejde på indenfor forskning, uddannelse, udvikling og tilrettelæggelse af blandt andet lægernes arbejde. Fremadrettet skal samarbejde om de enkelte sygdomsområder, for eksempel sclerose eller demens ske mellem specialister fordelt på afdelingerne på akuthospitalerne og den specialiserede afdeling, der via blandt andet fælles kliniske retningslinjer og kliniske akademiske grupper på hvert sygdomsområde skal skabe et ensartet behandlingstilbud, som kan gives til patienten på den lokale afdeling. Disse samarbejder mellem akuthospitalernes afdelinger og den specialiserede afdeling skal også sikre, alle patienter indenfor for eksempel sygdomsgruppen sclerose tilbydes deltagelse i forskning eller udviklingsprojekter. Også for lægerne og øvrigt specialiseret personale kræver denne organisering nye måder at arbejde på. For eksempel at uddannelse af speciallæger i endnu højere grad end i dag foregår i et samarbejde mellem flere afdelinger, men også at fastansatte speciallæger i regionen skal arbejde på flere matrikler og kunne veksle mellem at behandle patienter på meget specialiseret niveau og patienter på mere alment niveau. Meget af dette ligger tydeligt i intentionerne i sundhedsreformen og denne organisering understøtter netop disse intentioner.
Høring af ændringsforslagene
Forslaget om ny organisering af neurologien i planområde Syd har været sendt ud i bred høring fra den 3. juni til 10. august 2025. Der er indkommet 16 høringssvar fra patientforeninger, interesseorganisationer, faglige selskaber, MED-udvalg på hospitaler, medarbejdergrupper fra de neurologiske fagmiljøer, statslige myndigheder, sundhedsfaglige råd (SFR) og faglige organisationer. Der har desuden været afholdt et høringsmøde den 19. juni 2025, hvor der var mulighed for at blive orienteret om baggrunden for forslaget om den fremtidig organisering, samt opmærksomhedspunkter og konsekvenser ved forslaget. Ligeledes var der mulighed for at komme med bemærkninger og stille spørgsmål til den fremtidig organisering.
Administrationen har udarbejdet et høringsnotat med et resumé af de indkomne høringssvar samt administrationens bemærkninger hertil (bilag 1). Alle høringssvarene er desuden vedlagt i deres fulde længde i bilag 2.
Generelle pointer fra høringssvarene:
Bemærkningerne i de indkomne høringssvar kan inddeles i nedenstående temaer. For flere af temaerne har forskellige høringsparter modsatrettede argumenter, og i det følgende er de forskelligrettede perspektiver hos høringsparterne forsøgt opsummeret.
Administrationen har taget alle høringssvar med i overvejelserne om forslaget til den fremtidige organisering af neurologien, og deler alle opmærksomhedspunkter og analyser af mulige udfordringer. Det vurderes dog, at den foreslåede fremtidige organisering samt nye måder at arbejde sammen på i alle subspecialer – de neurologiske afdelinger imellem og i særlig grad mellem de sundhedsprofessionelle – kan sikre behandling af høj kvalitet, excellent forskning og forsat faglig udvikling også ved den foreslåede organisering. Det har været afgørende, at behandlingen af den akutte neurologiske patient i højere grad tilgodeses ved modtagelsen i en fælles akutmodtagelse, og at etablering af en relevant neurologisk afdeling på et af Danmarks største hospitaler kun kan ske ved at have ansvar for hele det neurologiske område på hovedfunktionsniveau i det kommende sundhedsråd. Administrationens vurdering er, at den specialiserede behandling, forskning og faglig udvikling kan ske inden for hvert sygdomsområde, selvom det kræver samarbejde mellem sundhedsprofessionelle ansat i forskellige organisationer (hospitaler) og fremmøde på flere matrikler. Disse nye måder vurderes også at være i tråd med sundhedsreformens intentioner og fremtidens nye måder at arbejde på hvor behandlingen skal ske så tæt på patienten som muligt og hvor hvert sundhedsråd har ansvar på den almindelig behandling på hovedfunktionsniveau (populationsansvaret).
Såfremt ændringerne til Hospitalsplan 2025 godkendes, vil administrationen implementere ændringerne i planen. Umiddelbart efter den politiske beslutning iværksættes implementeringsarbejdet med at opbygge en neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital samt implementere samarbejdet mellem Rigshospitalet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Det forventes, at den neurologiske afdeling på Amager og Hvidovre Hospital kan overtage udvalgte aktiviteter fra Rigshospitalet i løbet af 2026 og er fuldt etableret i løbet af 2027.
Flere styre- og planlægningsgrupper bestående af hospitalerne og relevante koncerncentre vil stå for planlægning af implementeringsarbejdet med fokus på alle de elementer, som er beskrevet.
Som ved andre organisationsændringer er der risiko for, at personalet ikke ønsker at flytte med opgaven. Det søges der taget bedst muligt hånd om på hospitalerne. Det er dog også forventningen, at mange vil kunne se en faglig meningsfuldhed i at sikre et robust fagligt set-up for de neurologiske patienter på et stort akuthospital som Amager og Hvidovre Hospital samt at være med til at opbygge en ny afdeling med muligheder for at samarbejde på nye måder med både de øvrige afdelinger på Amager og Hvidovre Hospital, men også med regionens øvrige neurologiske afdelinger. Med forslaget om at etablere en ny neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital vil der være personale på Rigshospitalet, som vil opleve det som en stor ændring at skulle arbejde på den nye afdeling i Hvidovre, da deres arbejde med behandling af neurologisk sygdom på hovedfunktionsniveau flytter fra enten Blegdamsvej eller Glostrup til Hvidovre-matriklen.
Der er tæt koordination om fælles udmelding til personalet om ovenstående løsningsforslag. Det er væsentligt, at udmeldingen om de organisatoriske ændringer kommunikeres rettidigt for at sikre at personalet på de berørte hospitaler vil opleve, at beslutningsprocessen og en eventuel udmøntning foregår i et trygt og tillidsskabende samarbejde. Rigshospitalet, Amager og Hvidovre Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital vil derfor også tilrettelægge en proces med tæt inddragelse af personalet via de respektive MED-udvalg i forbindelse med omorganiseringen.
Det vil være vigtigt at informere borgerne om, at ændringen sker med baggrund i et ønske om et styrket og bedre tilbud til kommunernes borgere, så der vil være et løft i den faglige og organisatoriske kvalitet af de tilbud, som borgerne får. Ligeledes bør der sikres en god dialog med de berørte kommuner om, hvilke beslutninger der træffes og om det beslutningsgrundlag, beslutningerne træffes på baggrund af - herunder ønske om større lighed og kvalitet i det neurologiske tilbud til borgere i planområde Syd.
Aktuelt er de neurologiske patienter indlagt på Glostrup-matriklen på flersengsstuer (typisk 3-sengsstuer) med bad og toilet på gangen. I forbindelse med flytningen til Hvidovre-matriklen planlægges en opgradering af de fysiske forhold for patienterne, så de vil kunne indlægges under tidssvarende forhold. Den neurologiske afdeling planlægges placeret i den oprindelige hovedbygning på Hvidovre-matriklen, der står overfor en større renovering. Efter denne renovering vil patienterne kunne indlægges på 1-sengsstuer med bad og toilet på stuen.
Hovedbygningen på Hvidovre står overfor en større renovering af både de tekniske installationer og af sengestuerne generelt, da de nuværende sengestuer er utidssvarende flersengsstuer med dårlige adgangsforhold til toilet og bad. Udover renovering af sengestuer vil det også være nødvendigt med renovering af ambulatorierum og udbygning af understøttende funktioner som for eksempel apparatur til radiologi, træningsfaciliteter, hjælpemidler, køkken og intensiv samt personalerettede faciliteter som parkering og garderober.
De samlede etableringsomkostninger er estimeret til cirka 140-175 mio. kr. og renovering forventes at strække sig frem til ultimo 2027. Det vil dog i høj grad vil tale om fremrykning af udgifter, da faciliteterne og installationer skal renoveres uanset hvilke patientgrupper, der skal huses i bygningen.
I budgetforslaget for 2026 er der en afsat en reserve på i alt 153 mio. kr. til renovering af lokalerne og de tekniske installationer samt til udbygning af støttefunktioner. Reserven er afsat under Region Hovedstadens renoveringsprogram og Sundhedsfonden.
Renoveringsprojektet er endnu under kvalificering og udvalget vil blive præsenteret for en kvalificeret projektplan, hvor udgifter og tidsplan er præciseret.
Driftsøkonomi
Som udgangspunkt er der tale om en aktivitetsudskillelse fra et hospital til et andet. Der forventes ikke en aktivitetsudvidelse, og dermed vil det være et nulsumsspil, hvor den økonomi, der er knyttet til den aktivitet, der flyttes til Amager og Hvidovre Hospital, udskilles fra Rigshospitalet.
MED-organisationen blev orienteret om de foreslåede hospitalsplansændringer i maj 2025 i forbindelse med den politiske behandling af høringssagen i sundhedsudvalget den 20. maj og forretningsudvalget den 3. juni. Den 3. juni 2025 blev der udsendt pressemeddelelse om de foreslående ændringer.
Der er ikke for nuværende planlagt yderligere fælles kommunikation regionalt. Hospitalerne har dog løbende kommunikeret lokalt til relevante afdelinger mv.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. august 2025, forretningsudvalget den 26. august 2025 og regionsrådet den 2. september 2025.
Charlotte Hosbond / Jesper Myrup, Line Rasmussen, Camilla Lindgreen og Thomas L. Jørgensen
25060838
Bilag 2: Samlet høringssvar Neurologien 13082025
Det Konservative Folkeparti foreslår, at regionsrådet i Region Hovedstaden beslutter:
Regionsrådets beslutning den 2. september2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 2).
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag om, at erstatte Det Konservative Folkepartis medlemsforslag med følgende indstillingspunkter:
Formanden satte ændringsforslaget fra Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti til afstemning:
For stemte: A (9), E (1), F (4), M (1), V (4) og Ø (6), i alt 25.
Imod stemte: B (5), C (10), Finn Rudaizky (ufp), i alt 16.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget fra Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti var herefter godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Erik Lund (C), Stine Roldgaard (F), og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Arly Eskildsen (F) og Trine Henriksen (Ø).
Almen praksis er rygraden i det nære sundhedsvæsen og sikrer borgerne hurtig, nær og personlig adgang til sundhedstilbud. Den nuværende organisering med ejerlægernes tilstedeværelse i klinikken er med til at sikre patienterne kontinuitet, hvilket er af stor betydning, særligt for sårbare og multisyge patienter. Samtidig er organiseringsformen med til at sikre, at sundhedsvæsenet drives ressource-effektivt.
Alle regioner - herunder også Region Hovedstaden - har i dag udfordringer med lægedækning i visse områder. Rekruttering af nye praktiserende læger kræver attraktive rammer, faglig frihed og mulighed for ejerskab af egen klinik. Men det kræver også gensidig respekt med nærmeste samarbejdspartner: regionen.
Forslaget stilles grundet den usikkerhed der pt er om fremtiden for almen praksis.
Erfaringer viser, at klassiske PLO-klinikker giver bedre kontinuitet, højere patienttilfredshed, og et mere stabilt rekrutteringsgrundlag end topstyrede modeller som regionsklinikker, udbudsklinikker og licensklinikker. At kontinuitet er vigtigt har en norsk undersøgelse vist – patienter med en fast læge over tid har færre kontakter til akutsystemet, færre akutte hospitalsindlæggelser og bedre overlevelse.
Derfor er det afgørende, at PLO inddrages tidligt og reelt i beslutningsprocesserne, så ændringer i almen praksis sker i samarbejde med lægerne og ikke alene gennem administrative eller politiske beslutninger. Naturligvis under iagttagelse af den præmis, at regionerne er ordregivere og de praktiserende læger selvstændige erhvervsdrivende. Men vi er af den opfattelse, at et ligeværdigt, frugtbart og langvarigt samarbejde har bedst af gensidig respekt. Derfor er inddragelse og dialog en forudsætning for at fastholde og udvikle en stærkt og nær almen praksis, til gavn for borgerne i Region Hovedstaden.
Regionsrådsmedlem Line Ervolder har den 8. august 2025 på vegne af Det Konservative Folkeparti anmodet om at få behandlet et forslag om styrket inddragelse af Praksiserende Lægers Organisation (PLO) og prioritering af klassisk almen praksis.
Administrationen bemærker, at regionsrådet af hensyn til medlemsforslagets karakter kan drøfte forslaget direkte på regionsrådsmødet.
Øvrige faktuelle bemærkninger fra administrationen er vedlagt som bilag.
Fremmer regionsrådet forslaget, er forslaget behandlet direkte på mødet.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 2. september 2025.
25060872
Bilag 2: Ændringsforslag fra S og F til Medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti
Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti foreslår:
Regionsrådets beslutning den 2. september 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1).
Medlemsforslagets indstillingspunkt 1 og 2 var ikke optaget på dagsordenen.
Formanden satte følgende ændringsforslaget fra Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti til afstemning:
"At regionen oplyser regeringen om, at vi har kapacitet til at modtage patienter, således at de ved, hvilke muligheder de har for at reagere på den humanitære krise i Gaza".
For stemte: B (5), F (4) og Ø (6), i alt 15.
Imod stemte: A (9), C (9), E (1), M (1), V (4) og Finn Rudaizky (ufp), i alt 25.
Undlod at stemme: C (1)
I alt 41.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Formanden satte følgende ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti til afstemning:
”Regionen skal ved behov donere brugbart overskydende medicinsk udstyr i overensstemmelse med Sundhedslovens §232a og regeringens udenrigspolitiske linje”.
For stemte: C (10), E (1), V (4) og Finn Rudaizky (ufp),i alt 16.
Imod stemte: A (9), B (5), F (4), Ø (6) og M (1), i alt 25.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Formanden satte herefter medlemsforslagets indstillingspunkt 3 til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), F (4), M (1) og Ø (6), i alt 25.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: C (10), V (4), E (1) og Finn Rudaizky (ufp), i alt 16.
I alt 41.
Medlemsforslagets indstillingspunkt 3 blev fremmet til realitetsbehandling i forretningsudvalget.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Erik Lund (C), Stine Roldgaard (F), og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Arly Eskildsen (F) og Trine Henriksen (Ø).
Israels langvarige invasion - og nu udvidede invasion - er ude af proportioner og fordømmes bredt i det internationale samfund og fra den danske regering. De enorme civile konsekvenser med flere end 60.000 døde, hungersnød og generelt umenneskelige levevilkår, kalder på hjælp og pres på den israelske regering.
I forhold til hospitalernes kapacitet til at yde hjælp henviser vi til artikel fra Danske Regioners formand Anders Kühnau i politikken den 26. juni 2025: ”Regionerne er klar til at behandle livstruede patienter”.
Regionsrådsmedlemmerne Tormod Olsen og Peter Westermann har på vegne af Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti den 14. august 2025 anmodet om at få behandlet et forslag om om hjælp til livstruede børn fra Gaza og pres på den israelske regering.
Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen til realitetsbehandling i forretningsudvalget. Det sker for at sikre helheden i sagen - og det følger af styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget varetager rådgivende funktion over for regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning - blandt andet skal forretningsudvalget forelægges alle sager, når de vedrører økonomi, planlægning og administration.
Faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag (eftersendes).
Såfremt regionsrådet fremmer forslaget vil sagen blive oversendt til realitetsbehandling i forretningsudvalget.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 2. september 2025.
25061455
Bilag 1: Administrationens juridiske bemærkninger
Det Konservative Folkeparti foreslår, at regionsrådet pålægger administrationen at:
Regionsrådets beslutning den 2. september 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1).
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale stillede følgende ændringsforslag:
”At forretningsudvalget, når udvalget forlægges evalueringerne af de opfølgningsaktiviteter der er igangsat for at imødegå sager om systematisk misbrug, også fremlægges en sag om, hvorvidt personalet er tilstrækkeligt oplyste om og trygge ved retningslinjerne for opslag”.
Et enigt regionsråd godkendte ændringsforslaget.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Erik Lund (C), Stine Roldgaard (F), og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Arly Eskildsen (F) og Trine Henriksen (Ø).
Sager om uberettigede opslag i patientjournaler har de senere år fyldt meget i medierne. Ofte har der været tale om grove og åbenlyst uacceptable opslag – f.eks. af kendte personer uden fagligt formål.
Senest har vi i forretningsudvalget 10/6-25 drøftet initiativer vedrørende uberettigede opslag i Sundhedsplatformen, med dette forslag ønsker vi at udvide det igangsatte arbejde med en grundig gennemgang af producer og retningslinjer, så fleksibiliteten og effektiviteten i hospitalernes hverdag sikres og at de 99,999% af vores medarbejdere som ikke har problemer med at håndtere deres adgang, kan være trygge i deres arbejde. Alt dette til patienternes bedste.
Desværre har vi senest set en sag, hvor en sundhedsfaglig medarbejder er blevet politianmeldt, selvom opslagene blev foretaget i forbindelse med forberedelse til en patient, der var på vej til afdelingen. Patienten blev aldrig modtaget på afdelingen, og sagen illustrerer en gråzone:
• Hvor går grænsen mellem faglig forberedelse og ulovligt opslag?
• Hvornår risikerer vi, at frygten for sanktioner fører til dårligere forberedelse og dermed ringere patientsikkerhed?
Sundhedsfagligt personale – herunder sygeplejersker, jordemødre, lægesekretærer og læger – har behov for at kunne orientere sig i patientjournaler for at sikre korrekt behandling og høj kvalitet i plejen fra første minut. Hvis reglerne er uklare, eller hvis de opleves som en barriere for det faglige arbejde, skal vi handle.
Formål
At sikre fuldstændig klarhed over, hvordan ansatte må tilgå patientjournaler, og at alle hospitalsafdelinger i Region Øst har tydelige, opdaterede og forståelige retningslinjer. Samtidig skal procedurerne tryktestes, så vi undgår, at personalet arbejder i utryghed eller unødigt hæmmet af restriktioner, der ikke gavner patientsikkerheden.
Med dette forslag ønsker vi at sikre, at vi både overholder lovgivningen og samtidig giver vores sundhedspersonale trygge rammer for at yde den bedst mulige behandling – uden unødig frygt for misforståelser eller sanktioner.
Regionsrådsmedlem Line Ervolder har den 15. august 2025 på vegne af Det Konservative Folkeparti anmodet om at få behandlet et forslag om servicetjek af retningslinjer for opslag i patientjournaler.
Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen til realitetsbehandling i forretningsudvalget.
Øvrige faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag.
Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil sagen blive oversendt til realitetsbehandling i forretningsudvalget.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 2. september 2025.
25061921
Bilag 1: Faktuelle bemærkninger til medlemsforslag om opslag i patientjournaler
Venstre foreslår:
Regionsrådets beslutning den 2. september 2025:
Formanden satte medlemsforslaget til afstemning:
For stemte: E (1) og V (4), i alt 5.
Imod stemte: A (9), B (5), C (10), F (4), M (1), Ø (6) og Finn Rudaizky (ufp) i alt 36.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Medlemsforslaget var herefter bortfaldet.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Erik Lund (C), Stine Roldgaard (F), og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Arly Eskildsen (F) og Trine Henriksen (Ø).
Medlemsforslag tager fra tid til anden en ikke ubetydelig del af Regionsrådes møder. Det er ikke i sig selv et problem. Der skal altid stå respekt om politiske forslag, og der skal selvfølgelig foretages en ordentlig drøftelse af medlemsforslagene. Det skal der også, selv om et medlemsforslag måske adresserer en mere specifik problemstilling og/eller måske heller ikke altid er lige godt oplyst inden drøftelserne i Regionsrådet. Det skal naturligvis ikke i sig selv sætte en begrænsning på det at stille og drøfte medlemsforslag. Imidlertid tager medlemsforslag erfaringsmæssigt en del tid og uagtet, at de f.eks. ikke altid er tilstrækkelig oplyst. Konsekvensen kan være, at meget store spørgsmål og komplekse beslutningssager først behandles senere på aftenen. Det kan måske samtidig efterlade offentligheden med den fornemmelse, at Region Hovedstaden har udfordringer (f.eks. overholdelse af ventetider, tryghed på arbejdspladserne og sikring af medarbejderressourcer), som måske ikke prioriteres i den politiske debat.
Paradoksalt nok skal medlemsforslaget fra Venstre måske placeres øverst på Regionsrådets dagsorden tilsvarende andre medlemsforslag, men Venstre accepterer gerne, at dette pågældende medlemsforslag behandles om det sidste punkt på den åbne dagsorden.
Regionsrådsmedlem Carsten Scheibye har den 19. august 2025 på vegne af Venstre anmodet om at få behandlet et forslag vedrørende placering af medlemsforslag på Regionsrådets åbne dagsorden.
Administrationen bemærker, at regionsrådet - af hensyn til medlemsforslagets karakter - kan drøfte forslaget direkte på regionsrådsmødet.
Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, foranlediger administrationen, at medlemsforslag fremadrettet lægges som de sidste sager på den åbne dagsorden.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 2. september 2025.
25061922
Socialdemokratiet foreslår:
Regionsrådets beslutning den 2. september 2025:
Forslaget blev fremmet til realitetsbehandling i udvalget for fastholdelse og rekruttering.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Erik Lund (C), Stine Roldgaard (F), og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Arly Eskildsen (F) og Trine Henriksen (Ø).
Omsorg er en uundværlig del af et velfungerende og menneskeligt sundhedsvæsen. Det er ikke luksus eller sentimentalitet, men en faglig og værdiskabende kerneydelse, der skal prioriteres på lige fod med lægefaglig behandling.
Gennem de sidste mange år har både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle oplevet, hvordan omsorgen er blevet trængt af systemlogikker og effektiviseringskrav. Omsorgens værdi er vanskelig at måle og dokumentere i traditionelle systemer, hvilket har medført en nedprioritering af omsorgen. Dette til trods for, at der er evidens for, at omsorg skaber reel værdi og styrker både behandlingskvaliteten og den samlede patient- og pårørendetilfredshed.
Ny forskning viser endvidere, at øget tid til – og fokus på omsorg som kerneydelse, bidrager til at øge patientsikkerheden, reducerer antallet af genindlæggelser og forbedrer arbejdsmiljøet og arbejdsglæden for de sundhedsprofessionelle.
Tid til omsorg er således ikke en omkostning, men en investering i livskvalitet, faglighed og sammenhæng.
Omsorgskonferencen, afholdt i Region Hovedstaden den 12. august 2025, viste tydeligt, at der er behov for at styrke tid til omsorg. Patientfortællinger, deltagernes tilbagemeldinger og de faglige oplæg dokumenterede, at en styrket omsorgsindsats er både fagligt, rekrutteringsmæssigt og økonomisk klogt.
Det samlede formål med at styrke TID til omsorg, som kerneydelse er således:
Regionsrådsmedlem Susanne Due Kristensen har på vegne af Socialdemokratiet den 23. august 2025 anmodet om at få behandlet et forslag om styrkelse af TID til omsorg som kerneydelse i Region Hovedstaden.
Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen til realitetsbehandling i udvalget for fastholdelse og rekruttering. Det følger af styrelsesvedtægten, at udvalget for fastholdelse og rekruttering varetager rådgivende funktion over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning, fx. vedrørende kompetenceudvikling og efteruddannelse for sundhedspersonale og initiativer ift. fastholdelse og rekruttering.
Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil sagen blive oversendt til realitetsbehandling i udvalget for fastholdelse og rekruttering.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 2. september 2025.
25063064
Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre foreslår:
Regionsrådets beslutning den 2. september 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1).
Forslaget blev fremmet til realitetsbehandling i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, idet der indføres ”Fysioterapi uden henvisning – men stadig med tilskud” enten på baggrund af en dispensation eller en ændring i bekendtgørelsen.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Erik Lund (C), Stine Roldgaard (F), og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Arly Eskildsen (F) og Trine Henriksen (Ø).
Vi har i Region Hovedstaden i 2023 haft et forsøg, Direkte Adgang, hvor patienter i Ballerup og Frederikssund kommuner kunne komme til tilskudsberettiget behandling hos praktiserende fysioterapeuter.
Forsøget er beskrevet i denne rapport:
https://www.regionh.dk/forebyggelseslaboratoriet/publikationer/Documents/Projekt%20Direkte%20adgang%20til%20fysioterapi%20-%20evalueringsrapport.pdf
I pressemeddelelsen efter projektets afslutning skriver Region Hovedstaden: ”Evalueringen af projektet tyder derudover på, at direkte adgang til fysioterapi med offentligt tilskud ikke vil øge tilstrømningen til ordningen og dermed ikke øge regionernes udgifter til området, hvis ordningen bliver indført.”
Nu har Region Sjælland indført et lignende forsøg, som skal løbe i alle kommuner i 2025-2026:
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/sjaelland/fysioterapeut/administration/download-materiale-om-fysioterapi-med-tilskud-uden-henvisning/
Forslaget vil skabe forbedringer for patienterne, som kan undgå en måske unødig konsultation hos egen læge, som samtidig bliver aflastet fra disse konsultationer samt administrationen af henvisninger. Sidstnævnte vil muligvis også aflaste praktiserende fysioterapeuter, som ikke skal bruge tid på at modtage og forholde sig til henvisninger.
Vi antager at administrationen vil anvise vej til at forslaget kan realiseres.
Regionsrådsmedlem Peter Westermann har på vegne af Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre den 26. august 2025 anmodet om at få behandlet et forslag om Fysioterapi uden henvisning.
Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen til realitetsbehandling i Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsnet. Det følger af styrelsesvedtægten, at Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsnet varetager rådgivende funktion over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning.
Øvrige eventuelle faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag.
Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil sagen blive oversendt til realitetsbehandling i Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsnet.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 2. september 2025.
25063827
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 2. september 2025:
Godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Erik Lund (C), Dorte Vilhelmsen (C ), Stine Roldgaard (F), Peter Westermann (F), Sadek Al-Amood (F), Erdogan Mert (Ø) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Arly Eskildsen (F) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet.
På regionsrådets møde den 8. april 2025 blev årsregnskabet for 2024 afgivet til regionens eksterne revisor, BDO. BDO har den 17. juni 2025 fremsendt påtegning og revisionsberetning nr. 38 vedrørende afsluttende beretning for regnskabsåret 2024. BDO's beretning (beretning nr. 38) blev fremsendt til regionsrådets medlemmer den 18. juni 2025 jf. styrelseslovens §42 b.
Ifølge regionslovens §23 skal regionsrådet herefter endeligt godkende regionens regnskab. Med denne sag forelægges revisionsberetning og revisionspåtegning 2024 og endeligt regnskab for 2024 samt 1 revisionspåtegnet investeringsregnskab med henblik på godkendelse.
Årsregnskabet, revisionsberetningen samt de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, sendes herefter til Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed umiddelbart efter regionsrådets møde den 2. september 2025.
Aktionærerne i BDO ønsker en fremtidssikret og markedskonform model og struktur for ejerskab, der gør det lettere at tiltrække og fastholde aktionærer på både kort og langt sigt. Med baggrund i en undersøgelse af markedet for revisionsvirksomheder i Danmark, som viser omkring 80% af de største revisionsvirksomheder er organiseret med en ejerstruktur i interessentskabs- eller partnerselskabsform. Aktionærerne har på den baggrund besluttet at omstrukturere BDO-koncernen og etablere en partnerselskabsstruktur. I forbindelse med omstruktureringen, der finder sted pr. 1. juli 2025, overdrages revisionsopgaven i Region Hovedstaden fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab til et nystiftet partnerselskab under navnet BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle aktiviteter, herunder medarbejdere, vedrørende revisionsopgaven i Region Hovedstaden overdrages til dette nye selskab, hvorfor forskellen ikke vil kunne mærkes i samarbejdet og dialogen med BDO. Ifølge styrelseslovens §42 er det regionsrådet, der antager regionens sagkyndige og uafhængige revision, hvorfor overdragelsen skal godkendes af regionsrådet.
Fra regionens eksterne revisor BDO deltager Verni Jensen og Jakob B. Ditlevsen. Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen, og enhedschef i Center for Økonomi, Lars Æbeløe-Knudsen, deltager under punktet til forretningsudvalgets møde.
Indledning
I denne sag gennemgås konklusionerne på den udførte revision af årsregnskabet for 2024 samt den eksterne revisors opmærksomhedspunkter som følge af den udførte revision. Desuden aflægges 1 revisionspåtegnet investeringsregnskab til godkendelse og der redegøres for baggrunden for, at revisionsopgaven i Region Hovedstaden overdrages fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab til BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.
Revisionsberetning og påtegning af regnskab 2024
Konklusionen på den udførte revision af årsregnskabet for 2024 er, at regionens regnskab forsynes med en revisionspåtegning uden forbehold, og at den udførte revision ikke har givet anledning til revisionsbemærkninger for 2024.
Årsregnskabet
Regionens løbende økonomiopfølgning har fokus på udviklingen i nettodriftsudgifterne, som er det, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen - herunder opgørelsen af udgiftsloftet.
Årsregnskabet opgøres og aflægges imidlertid efter de omkostningsbaserede principper, hvilket er en anden opgørelsesmetode end de principper, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er angivet nedenfor:
I det udgiftsbaserede regnskab indgår:
I det omkostningsbaserede regnskab indgår de samme elementer men derudover også:
For en mere detaljeret gennemgang af begreberne i regnskabet henvises til ordlisten i sagens bilag 4.
Regionens økonomi og likvide beredskab
I forhold til regnskab 2024 har regionen overholdt udgiftsloftet (driftsrammen), der er aftalt med staten som et led i den indgåede økonomiaftale mellem Danske Regioner og regeringen.
Regionen har ultimo 2024 en samlet likviditet på 2,6 mia. kr. Heri indgår 2,5 mia. kr., der kan henføres til øremærkede ikke-forbrugte eksterne midler. I tilfælde af at disse øremærkede eksterne midler skulle blive anvendt helt eller delvist i de kommende år, vil regionens likviditet derfor blive presset. Den likvide beholdning ultimo regnskabsåret udgør et øjebliksbillede, og det er administrationens og revisionens opfattelse, at lånebekendtgørelsens regler, om at den gennemsnitlige kassebeholdning altid skal være positiv, forventes at blive overholdt.
Opmærksomhedspunkter fra revisionen
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold eller revisionsbemærkninger. Revisionen har dog i beretningen medtaget tre forhold, som har revisionens særlige opmærksomhed.
Projektstyring på forskningsområdet
I revisionsberetning nr. 37 om revision i årets løb, der blev behandlet på regionsrådets møde den 8. april 2025, fremhævede BDO, at der på virksomhedsniveau foretages opfølgning på årets forbrug i forhold til det for projektet lagte årsbudget. BDO konstaterede dog, at regionen med fordel kunne styrke processen om en samlet opfølgning på fremdriften og mulighed for afslutning inden for bevilling i projekterne.
BDO anfører i denne beretning nr. 38, at de er blevet orienteret om iværksatte centrale tiltag i forbindelse med det centralt fastsatte ledelsestilsyn, der har til formål at styrke opfølgningen på fremdriften og muligheden for afslutning inden for det fastlagte budget. BDO vil følge op på realiseringen og resultatet af dette arbejde.
Akutberedskabet
BDO har tidligere, efter ønske fra direktionen i regionen, foretaget en gennemgang og vurdering af de indførte forretningsgange til intern økonomistyring og kontrol af egen drift på ambulanceområdet (delaftale 2). BDO orienterede herom i forbindelse med den afsluttende revisionsberetning nr. 36 vedrørende årsregnskabet for 2023, der blev behandlet på regionsrådsmødet den 27. august 2024.
På baggrund af revisionens gennemgang vurderede de, at der overordnet er en styring, som i al væsentlighed kan danne grundlag for økonomisk opfølgning af driften på delaftale 2 i forhold til det afgivne kontrolbud. Den økonomiske opfølgningsmodel indeholder dog elementer, hvor der korrigeres skønsmæssigt for nogle poster. BDO har derfor efter aftale med administrationen foretaget en opfølgning på de skønsmæssigt fastsatte poster, da disse ikke må afvige fra det afgivne kontrolbud. BDO har ved gennemgangen konstateret, at den væsentligste skønsmæssige post er for ambulanceelever, hvor der er sket overførsel af budget til andre enheder.
Administrationen har oplyst BDO om, at det er en bevidst prioritering, at der uddannes et tilstrækkeligt antal ambulancereddere. Der har nemlig både hos private aktører og i regionen været udfordringer med at ansætte et tilstrækkeligt antal ambulancereddere, hvorfor der udover budget, opgjort på baggrund af det afgivne kontrolbud, også er tilført budget fra flere sider, herunder også fra Sundhedsstyrelsen i form af puljemidler til uddannelse af ambulanceelever.
BDO's opfølgning på gennemgangen og vurderingen af de indførte forretningsgange til intern styring og kontrol af egen drift på ambulanceområdet (delaftale 2) anses med ovenstående iagttagelser for afsluttet.
Der henvises til anden særskilt orienteringssag under dette mødes dagsorden om kvalitet, aktivitet og økonomi i delaftale 2 i ambulanceberedskabet.
Sundhedsreform
Den politiske aftale om "Sundhedsreform 2024", der blev indgået i november 2024, har vidtrækkende konsekvenser for Region Hovedstaden, da regionen, sammen med Region Sjælland, indgår i den nye Region Østdanmark. Der er også ændringer i opgaveporteføljen for regionerne med overtagelse af opgaver fra kommunerne, opgaveafgang samt krav om styrket samarbejde med kommunerne, herunder i nye sundhedsråd.
BDO omtaler i beretningen, at de har haft indledende drøftelser med Center for Økonomi om Sundhedsreformen, og at det er aftalt, at de i den videre proces yder rådgivning og assistance, der bidrager til, at regionen får overvejet relevante problemstillinger i relation til regnskabs- og styringsmæssigt at kunne levere et godt og sikkert grundlag i forbindelse med implementeringen af intentionerne i Sundhedsreformen og i processen med sammenlægningen til Region Østdanmark. Såvel implementeringen af Sundhedsreformen som sammenlægningen til Region Østdanmark er meget store forandringsprojekter, der vil kræve væsentlige ledelses- og administrative ressourcer.
BDO noterer sig endvidere, at de er bekendt med, at der er dannet en styregruppe på højeste administrative niveau, og at der er afsat personalemæssige ressourcer til indledende arbejde samt udarbejdet kommissorium og programbeskrivelse over forhold og opgaver, der skal løses i forbindelse med dannelsen af Region Østdanmark.
Investeringsregnskaber over 10 mio. kr.
Konkrete investeringer over 10 mio. kr. bevilges altid af regionsrådet, jf. reglerne i "Budget- og regnskabssystem for regioner" samt bilag til regionens kasse- og regnskabsregulativ. Som en konsekvens heraf er der tidligere truffet beslutning om, at alle investeringsregnskaber over 10 mio. kr. skal forsynes med en særskilt revisionserklæring, inden regnskaberne forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på godkendelse.
Med denne sag forelægges 1 investeringsregnskab med henblik på godkendelse.
På regionsrådets møde den 22. juni 2021 meddelte regionsrådet en investeringsbevilling på 35,0 mio. kr. til færdiggørelse af Den Regionale Sterilcentral Herlev. Regnskabet udviser et samlet forbrug på 36,1 mio. kr. Revisionserklæringen samt det reviderede investeringsregnskab er medtaget som bilag til denne sag. Revisionen har ikke givet anledning til hverken revisionsmæssige forbehold eller bemærkninger. Med behandlingen og godkendelsen af denne sag betragter revisionen formelt set de afholdte udgifter som godkendte.
Overdragelse af revisionskontrakt
På regionsrådets møde den 22. oktober 2024 blev BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab valgt som revisor for Region Hovedstaden for den fireårige periode gældende fra den 1. januar 2025 til den 31. december 2028 med en option på forlængelse i yderligere to år.
I forbindelse med en omstrukturering i BDO-koncernen, som fandt sted pr. 1. juli 2025, vil alle rettigheder, forpligtelser og ansvar i BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab overgå til et nystiftet partnerselskab (kommanditselskab) under navnet BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle aktiviteter, herunder medarbejdere, vedrørende revisionsopgaven i Region Hovedstaden overdrages til dette nye selskab, hvorfor forskellen ikke vil gøre nogen forskel i samarbejdet og dialogen med BDO.
Ifølge styrelseslovens §42 er det regionsrådet, der antager regionens sagkyndige og uafhængige revision, hvorfor overdragelsen skal godkendes af regionsrådet. Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes det, at revisionsopgaven i Region Hovedstaden overdrages til dette nystiftede partnerselskab.
Ved en tiltrædelse af indstillingen vil det revisionspåtegnede regnskab for 2024 samt det revisionspåtegnede investeringsregnskab blive godkendt. Desuden overdrages revisionsopgaven i Region Hovedstaden fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab til BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.
Årsregnskabet gøres tilgængeligt for offentligheden via regionens hjemmeside, når regnskabet er endeligt godkendt af regionsrådet i september 2025. I samme forbindelse sendes årsregnskabet med revisionsberetning til Ankestyrelsen, der er tilsynsmyndighed for regionen.
Sagen forelægges forretningsudvalget tirsdag den 26. august 2025 og regionsrådet tirsdag den 2. september 2025.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
24068492
Bilag 1: Påtegning årsregnskab 2024 Region Hovedstaden 17.06.2025
Bilag 2: Region Hovedstaden Årsberetning 2024 - 17.06.2025
Bilag 3: Årsregnskab 2024_25032025
Bilag 4: Ordliste regnskab 2024
Bilag 5: Investeringsregnskab Færdiggørelse af den regionale sterilcentral Herlev
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 2. september 2025:
Godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Erik Lund (C), Stine Roldgaard (F), Erdogan Mert (Ø) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Arly Eskildsen (F) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet.
Budgetforslaget beskriver aktiviteter og målsætninger for regionens tre områder; sundhed, regional udvikling og socialområdet.
Med budgetforslaget vil regionen overholde forudsætningerne i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi i 2026.
Direktør Jens Buch Nielsen og enhedschef Mads Christian Nørgaard fra Center for Økonomi deltager under sagens behandling i forretningsudvalgets møde.
Økonomiaftalen for 2026 af 28. maj 2025 giver et historisk løft af regionernes økonomi og sikrer et budget uden generelle regionale besparelser.
Der er aftalt en anlægsramme gældende for to år. Hertil kommer udmøntning af midlerne fra Sundhedsfonden, der er aftalt som en del af Sundhedsreformen. Region Hovedstaden ser dog fortsat ind i en presset økonomisk ramme for anlægsområdet, hvor der i lighed med de forrige år vil være behov for hårde prioriteringer.
I det vedlagte budgetforslag jf. bilag 1 er der redegjort for regionens udgifter og finansiering.
Sundhedsområdet
På sundhedsområdet lægges det til grund, at regionens ramme udvides med 713 mio. kr. som følge af økonomiaftalen for 2026. Dertil kommer 171 mio. kr. til øremærkede indsatser, der primært vedrører midler til et løft af psykiatriområdet med henblik på det gradvise og vedvarende kapacitetsløft som følge af 10-årsplanen. Samlet set udvides rammen således med i alt 884 mio. kr.
Den samlede stigning i nettodriftsudgifterne svarer i budgetforslaget til 884 mio. kr., som svarer til udvidelsen af regionens råderum. Der er redegjort nærmere for de enkelte poster i budgetforslagets kapitel 2. Det indstilles, at der på sundhedsområdet afsættes en pulje til politisk prioritering på 125 mio. kr. I budgettet for 2025 var prioriteringspuljen på 50 mio. kr.
Administrative besparelser og omprioriteringer
I budgetforslaget gennemføres der ikke generelle regionale besparelser på hverken det kliniske eller administrative område. Der er dog et krav fra regeringen om at gennemføre administrative besparelser svarende til 33,3 mio. kr. for Region Hovedstaden. Dette er indarbejdet i budgetforslaget. Derudover vil der på hospitalerne blive gennemført interne omprioriteringer som følge af udgiftspres og behov for at tilgodese udvalgte områder inden for den eksisterende budgetramme. Forretningsudvalget og regionsrådet vil blive orienteret om hvilke interne omprioriteringer, hospitalerne planlægger at gennemføre.
Regional udvikling
Som led i aftalen om sundhedsreformen sker der fra 2026 et opgavebortfald på det regionale udviklingsområde. Desuden overgår kulturområdet fra regionerne til kommunerne fra 1. januar 2027. Der er kun halvårseffekt af sundhedsreformen i 2026, og derfor slår den fulde effekt først igennem i 2027, hvor sundhedsreformen forventes at medføre en økonomisk ubalance på 41,7 mio. kr.
I 2026 er der i budgetforslaget samlet set et underskud på 31,6 mio. kr. på det regionale udviklingsområde - inkl. effekten af sundhedsreformen. Underskuddet skyldes primært en ubalance på området for kollektiv trafik. På grund af underskuddet i 2026 og ubalancen i 2027 og frem foreslår administrationen, at der ikke afsættes en politisk prioriteringspulje i 2026. Såfremt der ønskes en politisk prioriteringspulje, vil denne skulle tilvejebringes ved et træk på det akkumulerede overskud fra tidligere år, som aktuelt forventes at udgøre ca. 60 mio. kr. ved indgangen til 2026. Givet overskuddets karakter som opsparede midler kan de ikke prioriteres til varige indsatser.
Anlægsområdet
Regionen har i forlængelse af aftalen mellem regeringen og Danske Regioner fastsat et anlægsniveau for kvalitetsfondsprojekterne på 1.413,1 mio. kr.
For øvrigt anlæg medfører økonomiaftalen et loft på 1.325,6 mio. kr. Det aftalte loft indeholder det aktuelt planlagte afløb på regionens igangsatte investeringsprojekter. Midlerne fra sundhedsfonden indgår i loftet og gør det muligt at fortsætte renoveringsprogrammet. Det er i 2026 fortsat nødvendigt at suspendere de lokale investeringsrammer, men puljen til finansiering af prisudvikling og reserven til akutte behov fortsætter.
Kommende forhandlinger
De prioriterede forslag fra de ståede udvalgs budgetdrøftelser vil indgå i de kommende forhandlinger om det endelige budget. De prioriterede forslag fra de stående udvalgs budgetdrøftelser er vedlagt som bilag 2 og 3.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til budgetforslaget til spørgetimen d. 22. august.
Ved regionsrådets godkendelse overgår budgetforslaget til andenbehandling.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Efter forretningsudvalgets behandling den 26. august 2025 forelægges budgetforslaget for regionsrådet den 2. september.
Der afholdes budgetseminar for regionsrådet med deltagelse af det regionale medarbejderudvalg (RMU) den 19. august 2025. Herefter er der følgende proces frem til vedtagelsen af budgettet i regionsrådet den 30. september 2025:
Jens Buch Nielsen / Mads Christian Nørgaard
25026760
Bilag 1: Budgetforslag 2026-2029
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 2. september 2025:
Godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Erik Lund (C), Stine Roldgaard (F), Erdogan Mert (Ø) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Arly Eskildsen (F) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke under sagens behandling.
Både Region Sjælland og Region Hovedstaden har i dag strategimaterialer i form af en strategi og et målbillede (bilag 1 og 2). Det vil først være muligt at påbegynde arbejdet med en strategi for Region Østdanmark i løbet af 2026. Indtil da vil der være behov for en fortælling, der viser opgaven, som den nye region skal løse, og vejen derhen.
Koncerndirektionerne fra Region Sjælland og Region Hovedstaden har på deres møde den 12. marts 2025 igangsat et arbejde med en fortælling om Region Østdanmark, der kan bruges i skabelsen af den nye region. Fortællingen skal bruges i kommunikationen internt i organisationerne og eksternt, fx i valgkommunikationen på hjemmeside og Facebook. Fortællingen kan også indgå i arbejdet med at lave budgetaftaler for 2026 og i konstitueringsaftalen efter valget.
Fortællingen skal senere i 2026 videreudvikles af en ny administrativ og politisk ledelse, fx i forbindelse med udarbejdelsen af en egentlig mission og vision for Region Østdanmark.
Koncern Ledelse og Kommunikation (Sjælland) og Center for Politik og Kommunikation (Hovedstaden) har udarbejdet et udkast til en fortælling i to dele (bilag 3):
Der er lagt vægt på at holde fortællingen kort, anvendelig og forståelig.
Administrationerne i Region Sjælland og Region Hovedstaden vil indarbejde fortællingen i relevante processer og produkter.
Sagen er ikke forbundet med udgifter.
Fortællingen lægges på hjemmesider og kommunikeres internt.
Sagen behandles på forretningsudvalget i Region Sjælland den 12. august 2025 og i regionsrådet den 19. august 2025.
Den behandles på forretningsudvalget i Region Hovedstaden den 26. august 2025 og i regionsrådet den 2. september 2025.
Marie Kruse / Charlotte Skaaning Larsen
25029389
Bilag 1: Bilag 1_Region Sjælland_Strategi 2022-2025
Bilag 2: Bilag 2_Det handler om liv
Bilag 3: Bilag 3_Udkast til fortælling om Region Østdanmark_opsat
Bilag 4: Bilag 4_Samarbejdsprincipper i dialog
Bilag 5: Bilag 5_Seks pejlemærker mellem KL og Danske Regioner
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 2. september 2025:
Godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Erik Lund (C), Stine Roldgaard (F), Erdogan Mert (Ø) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Arly Eskildsen (F) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet.
Aftalen om sundhedsreformen indebærer, at regionen overtager finansierings- og myndighedsansvaret for fire opgaver i det nære sundhedsvæsen. Udførelsen af opgaveflyttet skal aftales i sundhedsrådene i første kvartal 2026. I de næste måneder vil administrationerne i Hovedstaden og Sjælland gå i dialog med kommunerne med henblik på at tegne forskellige scenarier for opgaveflyttet. Formålet er, at parterne får skabt de bedste forudsætninger for at realisere reformens intentioner om mere lighed, sammenhængende forløb af høj kvalitet og et sundhedsvæsen tættere på borgerne i Region Østdanmark.
De forskellige scenarier, som skal være grundlag for sundhedsrådenes beslutningsproces, udarbejdes på baggrund af en møderække med kommunerne, som vil foregå i perioden september-november 2025.
Med denne sag ønskes et mandat til, at administrationen på baggrund af dialog med kommunerne, ud fra de i sagen beskrevne rammer, udarbejder et oplæg til de forberedende sundhedsråd. Dermed vil den videre dialog og udarbejdelse af beslutningsoplæg alene ske på administrativt niveau frem mod årsskiftet, hvorefter de politiske drøftelser om opgaveflyttet sker i de forberedende sundhedsråd.
Denne sag forelægges forretningsudvalg og regionsråd i begge regioner i august/september 2025.
Forretningsudvalget har tidligere drøftet opgaveflyttet på mødet d. 10. juni 2025, hvor seks principper for varetagelse af de nære sundhedstilbud blev godkendt.
De kommende sundhedsråd får ansvar for at udvikle det nære sundhedsvæsen, så sundhedstilbuddene uden for hospitaler og sygehuse styrkes. Borgere med kroniske sygdomme samt ældre og sårbare borgere skal opleve mere sammenhæng i deres forløb. Den kommende Region Østdanmark skal samtidig arbejde for mere lighed i adgangen til et nært sundhedsvæsen med tilbud af høj kvalitet.
Dette indebærer, at sundhedsrådene skal gennemføre en flytning af myndigheds- og finansieringsansvaret for opgaverne; Sundheds- og omsorgspladser, Akutsygepleje, Patientrettet forebyggelse og rehabilitering på specialiseret niveau samt den mest specialiserede del af avanceret genoptræning.
De forberedende sundhedsrådene skal i løbet af første kvartal 2026 træffe beslutning om gennemførelsen af opgaveflyttet. Administrationen vil beskrive en række forskellige scenarier, som hver især vil tydeliggøre, hvordan et nyt samarbejde om opgavevaretagelsen kan føre til bedre forløb for borgerne og de medarbejdere, som skal løse opgaverne. Samtidig vil det være et selvstændigt mål at sikre, at opgaveflyttet sker på en måde så borgerne oplever stabilitet og tryghed i deres forløb, også i en overgangsperiode.
Efterårets møderække med kommunerne
Der planlægges administrative møder mellem de to regioner og kommunerne om opgaveflyttet i perioden fra september til ultimo november 2025, og der sigtes mod to møder med hver kommune. Målet er, at der efter møderækken kan udarbejdes et beslutningsgrundlag til de forberedende sundhedsråd, hvori de ovenfor nævnte scenarier for varetagelsen af de fire opgaver i opgaveflyttet er beskrevet. De forberedende sundhedsråd skal dernæst indstille et af scenarierne til endelig beslutning overfor det forberedende regionsråd. De forberedende sundhedsråd kan bede administrationen arbejde med mindre tilpasninger i de forelagte scenarier undervejs i processen.
Præsentation af de fire generiske scenarier
Med henblik på at give administrationen mandat til dialogen med kommunerne præsenteres her fire generiske scenarier, som vil være ramme for drøftelserne.
De fire generiske scenarier beskriver forskellige måder, hvorpå flytning af myndigheds- og finansieringsansvaret til regionerne kan implementeres. Herudover gives et bud på de konsekvenser, som administrationen kender til, men med forbehold for, at det endnu ikke er muligt at konkretisere konsekvenserne yderligere på nuværende tidspunkt, da der fortsat afventes forskellige afklaringer, fx om økonomi eller nationale aftaler om rammer for driftsaftaler/samarbejdsaftaler.
Der skal beskrives minimum ét scenarie for hver af de fire opgaver i hver kommune.
Scenarie | Beskrivelse | Konsekvenser |
Regionen overtager driften | Regionen overtager driftsansvaret for opgaven per 1.1.2027 | Der skal ske en deling af aktiver og passiver, så medarbejdere, bygninger og udstyr overgår til regionen. |
Kommunen fortsætter driften i en leverandørmodel | Der indgås aftale med kommunen om, at den fortsætter driften af opgaven i en leverandørmodel. I denne model er der også mulighed for, at én kommune driver et tilbud for flere andre (nærliggende) kommuner. | Der skal udarbejdes en samarbejdsaftale, som beskriver alle relevante forhold i samarbejdet, økonomi, kvalitetskrav til ydelsen, aftaler om kommunikation og deling af data, opfølgning og styring samt aftalens varighed. |
Kommunen fortsætter driften til og med 2028 | Regionen kan bede en kommune om at fortsætte driften til og med 2028. Denne løsning er primært tiltænkt situationer, hvor parterne ikke kan opnå enighed om samarbejdet inden for fristen, og hvor målet er at sikre en stabil opgaveløsning. | Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ISM), der fastlægger krav og vilkår til kommunen på baggrund af drøftelser mellem parterne. |
Hybridmodel | Scenariet kan udfoldes på flere måder, men vil give mulighed for, at der inden for det enkelte sundhedsråd laves konkrete samarbejdsaftaler, hvor parterne beslutter, hvordan samarbejdet om opgaveløsningen skal ske. Det kan fx indebære fælles ledelse, delt ansættelse, særlige krav til kommunikation og deling af data eller andre snitflader i opgaveløsningen end de, der er beskrevet nationalt. Der kan også være mulighed for at indgå aftaler med private leverandører til dele af opgaven, hvilket særligt er relevant inden for opgaven om specialiseret genoptræning. | ISM arbejder på at beskrive en samarbejdsform, hvor kommunen varetager hovedparten af opgaven, som omtales som det horisontale samarbejde. Med forbehold for, at denne ikke er endeligt beskrevet, vil denne løsning sandsynligvis være rammesættende for hybridmodellen. Det vurderes, at denne model vil kræve et velfungerende samarbejde i sundhedsrådet både politisk og administrativt. |
Aftale til understøttelse af leverandørmodellen
Undervejs i arbejdet med Forårsaftalen og i lovforslaget om overgangsloven er det kommet frem, at EU-lovgivning om udbud medfører, at hvis regionen vil indgå en driftsaftale med en kommune, om at denne skal varetage opgaven på vegne af regionen, vil dette skulle i udbud først. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ISM) er i gang med at beskrive løsninger for leverandørmodellen som muliggør, at parterne kan indgå aftaler om kommunal drift af en eller flere opgaver uden forudgående udbud. Administrationen afventer afklaring fra ISM om rammer for indgåelse af aftaler med kommunerne, hvor de varetager opgaven i en leverandørmodel.
Den regionale tilgang til dialog med kommunerne
Administrationerne i to regioner har sammen med hospitaler og sygehuse gjort sig overvejelser om, hvilke scenarier, der giver den bedste mulighed for at indfri intentionerne med reformen. Heraf tegner der sig et billede af, at i nogle tilfælde vil den bedste løsning være, at regionen overtager driften af opgaven, mens der i andre tilfælde, er forhold, der taler for, at kommunerne oplagt kan fortsætte med at drive opgaven. I begge tilfælde kræver det, at der indgås nye samarbejder mellem hospitaler/sygehuse og kommuner, så sundhedsrådet lykkedes med at skabe den forandring, som har været reformens intention med opgaveflyttet.
Administrationen anbefaler, at de to regioner arbejder med en model, som betyder, at der på tværs af sundhedsråd - for den samme opgavetype - kan komme forskellige scenarier i spil. Samtidig kan der også i nogle tilfælde komme forskellige scenarier i spil inden for samme sundhedsråd, fordi kommunerne nogle steder har meget forskellige udgangspunkter ift. geografi, sygdomsbyrde, størrelse, muligheder for rekruttering osv.
Tidsplan for implementering af opgaveflyttet frem mod, at delingsprocessen er gennemført
Myndigheds og finansieringsansvaret for de fire opgaver i opgaveflyttet overgår til regionerne d. 1. januar 2027. Inden denne skæringsdato skal der træffes beslutning om den fremtidige varetagelse af opgaverne, der skal eventuelt indgås samarbejdsaftaler med kommunerne eller hvis regionen overtager driften, skal der ske en fordeling af aktiver og passiver. I bilag 1 ses en tidslinjen for processen frem mod 1. januar 2027, hvori følgende nedslag vises:
Ved tiltrædelse af indstillingerne forelægges sagen for Regionsrådet den 2. september. Derefter vil der ikke være politisk drøftelse om opgaveflyttet, førend de forberedende sundhedsråd forelægges beslutningsoplæg til drøftelse i januar 2026.
Såfremt indstillingerne tiltrædes, forelægges sagen for regionsrådet på mødet d. 2. september 2025. Tilsvarende sag forelægges forretningsudvalg og regionsråd i Region Sjælland henholdsvis d. 16. september og 23. september.
Anne Skriver Andersen / Charlotte Hosbond
25058176.
Bilag 1: Bilag tidsplan for opgaveflyttet frem til 1. januar 2027
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 2. september 2025:
Godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Erik Lund (C), Stine Roldgaard (F), Erdogan Mert (Ø) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Arly Eskildsen (F) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke under sagens behandling.
Efter bekendtgørelse om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet skal regionsrådet senest den 1. september afgive en revisionspåtegnet redegørelse for aktiviteten i forudgående år til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt kommunalbestyrelserne i regionen. Det bemærkes, at redegørelsen for 2024, i modsætning til tidligere år, alene foretages for kommunal fuldfinansiering (KFF). Dette skyldes, at der for året 2024 er undtagelser vedr. hhv. nærhedsfinansiering og den kommunale medfinansiering (KMF) i relevante bekendtgørelser.
Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet 2024 dateret 3. april 2025 er vedlagt som bilag 1 til sagen.
Revisionen for 2024 har ikke givet anledning til revisionsbemærkninger.
Aktivitetsniveau
Af redegørelsen (bilag 1) fremgår det, at aktivitetsniveauet fortsat er lavere end før COVID-19 pandemien selvom der de seneste to år har været en positiv udvikling. Det lavere niveau kan afspejle, at Regionen i perioden har arbejdet med omlægning til mere værdibaseret styring og omstilling til det nære sundhedsvæsen. Desuden har der i perioden været fokus på at omlægge akut aktivitet til subakutte ambulatoriebesøg og udkørende funktioner i
akutberedskabet, for at forebygge akutte indlæggelser. Dette har påvirket aktivitetsniveauet og produktionsværdien af hospitalsaktiviteten for det akutte område negativt.
Kommunal fuldfinansiering
Den kommunale fuldfinansiering (KFF) omfatter færdigbehandlede patienter, hospice og specialiseret ambulant genoptræning. KFF er afregnet på baggrund af aktivitetsregistreringen. Vedrørende 2024 har Region Hovedstaden i regnskabsåret 2024 modtaget indtægter på 114,2 mio. kr. Dertil har der været en ekstraordinær indtægt vedr. aktivitetsåret 2023 på 31,6 mio. kr., grundet efterregistreringer.
Organisation og kvalitetssikring af registrering
Af redegørelsen fremgår også den organisation, der er bygget op, herunder relevante udvalg og arbejdsgrupper samt de aktiviteter, der udføres til kvalitetssikring af den patientadministrative aktivitetsregistrering, herunder beskrivelse af registrerings- og metodeaudits. I 2024 har temaet for metodeaudit været ’Udredningsretten’, hvor der er sat fokus på specialerne pædiatri, karkirurgi, reumatologi, ortopædkirurgi og arbejdsmedicin., og den fokuserede registreringsaudit på hospitalerne har også været fokuseret på udredningsretten.
Revisionens konklusioner
Revisionen har afgivet Beretning nr. 38 ”Årsregnskab for 2024" hvor kapitel 8 omhandler revision af de statslige aktivitetsafhængige tilskud (bilag 2).
Revisionen konkluderer:
"Baseret på det tilgængelige materiale samt øvrige informationer indhentet fra regionens administrative ledelse m.fl., er det vores samlede vurdering, at de aktivitetsafhængige tilskud i al væsentlighed er opgjort iht. gældende regler.
Det er envidere vores vurdering, at der er etableret forretningsgange vedrørende mellemregionale afregninger, der danner grundlag for korrekt afregning.
Ligeledes vurderes det, at kontroller i forbindelse med etablerede forretningsgange, den etablerede registreringsorganisation, samt den løbende ajourføring og uddannelse, giver et tilstrækkeligt grundlag til at konkludere, at regionens aktivitetsregistrering af de kliniske patientdata for 2024 i al væsentlighed har været underlagt tilstrækkelige kontroller." (side 921)
Efter regionsrådets godkendelse af redegørelse vedr. indberettet aktivitet mv. for 2024 (bilag 1) vil redegørelsen blive fremsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt kommunalbestyrelserne i regionen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. august 2025 og regionsrådet den 2. september 2025.
Jens Buch Nielsen / Nina Bonnevie
25001996
Bilag 1: Bilag 1 Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet og r...
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 2. september 2025:
Godkendt, idet regionsrådet understreger, at det er en præmis, at kapaciteten ikke falder i forbindelse med flytningen.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Erik Lund (C), Stine Roldgaard (F), Erdogan Mert (Ø) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Arly Eskildsen (F) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet, idet forretningsudvalget understreger, at det er en præmis, at kapaciteten ikke falder i forbindelse med flytningen.
Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke under sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 21. august 2025:
Anbefalet, idet sundhedsudvalget understreger, at det er en præmis, at kapaciteten ikke falder i forbindelse med flytningen.
Leila Lindén (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Den 3. juni 2025 og den 17. juni 2025 behandlede henholdsvis forretningsudvalget og regionsrådet forslag til ændring af Hospitalsplan 2025 om at flytte Rigshospitalets audiologiske udefunktion på Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet, Glostrup-matriklen. Det blev besluttet at sende forslaget i høring. Forslaget har været i offentlig høring i perioden 5. juni 2025 til 5. august 2025.
For en nærmere og mere detaljeret beskrivelse af ændringsforslaget henvises til sagsfremstillingen med ændringsforslaget, som blev forelagt forretningsudvalget den 3. juni 2025. Sagen kan tilgås her.
I dag varetager Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital de audiologiske funktioner i Region Hovedstaden. Rigshospitalet har organiseret funktionen således, at høreapparatbehandling for voksne foregår på deres udefunktion på Bispebjerg Hospital, mens høreapparatbehandling for børn og særligt komplicerede patienter foregår på hospitalets matrikel på Blegdamsvej. Den foreslåede ændring vil indebære, at Rigshospitalets audiologiske udefunktion på Bispebjerg flyttes til Rigshospitalet - Glostrup. Afstanden mellem de to matrikler afhænger af ruten, men den korteste er cirka 13 km. Med ændringen ønskes det at skabe nye og moderne rammer til patienter og personale, og hvor der er gode adgangsforhold.
I 2024 havde den audiologiske udefunktion på Bispebjerg Hospital 5.668 unikke patienter. Patienterne vil typisk have 2-3 besøg ved første udlevering af høreapparat og derefter en genudlevering af nyt høreapparat hver 4. år. Der er aktuelt 41 ansatte tilknyttet audiologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.
Ændringsforslaget
Med flytningen til Glostrup-matriklen vil der blive etableret nye hørebokse og nyindrettede lokaler, der er målrettet den audiologiske funktion. De fysiske rammer vil være moderne og funktionelle, og der vil være gode adgangsforhold direkte fra terræn samt effektiv elevatordækning, hvilket samlet set giver bedre tilgængelighed end på Bispebjerg Hospital. Derudover vil parkeringsforholdene være forbedrede, og samtidigt vil placeringen i Glostrup være mere hensigtsmæssig for borgere i den kommende Region Østdanmark, der har brug for høreapparat. Administrationen vurderer derfor, at flytningen til Glostrup-matriklen vil medføre et markant kvalitetsløft og sikre væsentligt bedre adgangsforhold for patienterne – forhold, som ikke ville kunne opnås ved en fortsat placering på Bispebjerg.
Flytningen indebærer ingen organisatoriske ændringer. Afdelingen flytter således samlet, og referenceforhold forbliver uændrede. Dertil vil flytningen af den audiologiske funktion, der består af planlagt ambulant behandling, til Glostrup-matriklen harmonere godt med den fremtidige organisering af matriklen, som er planlagt til at centrere sig om elektiv behandling.
Placeringen er på nuværende tidspunkt tiltænkt at være i to sammenhængende sengeafsnit på 3. sal, der tidligere har været benyttet til medicinske patienter, som flyttede til Hvidovre Hospital i 2023. Med den kommende placering vil der også blive sørget for, at det er muligt at imødekomme fremtidige behov for udvidelse af den fysiske kapacitet, herunder som følge af ændret demografi, generelle behovsændringer, nye kvalitetskrav eller i forbindelse med arbejdet med den fremtidige organisering af Glostrup-matriklen.
Foruden denne placering er der på Glostrup-matriklen endnu en placering, der kan anvendes. Der vil inden efterårsferien 2025 blive udarbejdet to scenarier, der beskriver hver enkel placering.
Med foreliggende tidsplan vil lokalerne være klar til ibrugtagning medio 2027.
Høringssvar til ændringsforslaget
Ændringsforslaget har været i offentlig høring i perioden 5. juni til 5. august 2025. Der er indkommet fire høringssvar fra henholdsvis FOA, Teknisk Landsforbund, Høreforeningen og medarbejderne ansat på Rigshospitalets audiologiske udefunktion på Bispebjerg. Hertil er der indhentet rådgivning og godkendelse fra Sundhedsstyrelsen, som beder regionen give besked, når flytningen træder i kraft, så specialevejledningen for øre-, næse- og halsspecialet kan opdateres. Administrationen har udarbejdet et høringsnotat med et resumé af de indkomne høringssvar samt administrationens bemærkninger hertil (bilag 1). Alle høringssvarene er desuden vedlagt i deres fulde længde i bilag 2.
Flere høringsparter fremhæver positivt, at der med flytningen lægges op til forbedrede fysiske rammer, herunder etablering af nye hørebokse, nyindrettede lokaler og bedre adgangsforhold. FOA udtrykker opbakning til flytningen og vurderer, at den udgør en fornuftig justering af den gældende hospitalsplan. Tre høringsparter udtrykker bekymringer og opfordrer til, at beslutningen genovervejes. Bekymringerne koncentrerer sig særligt om to forhold:
Risiko for tab af medarbejdere
Alle høringssvarene peger på en række relevante opmærksomhedspunkter i relation til personalet, når der sker ændringer af arbejdspladsens fysiske placering. Der er en stor opmærksomhed på, at forandringerne skal gennemføres under stort hensyn til både personale og patienter. Derfor arbejder Rigshospitalet aktivt på, at overgangen planlægges i tæt dialog med MED-systemet med fokus på åben kommunikation og involvering.
Mindre fysisk kapacitet på Glostrup-matriklen
Hertil adresserer de tre høringsparter, som forholder sig kritisk overfor flytningen, at den fysiske kapacitet på Glostrup-matriklen er mindre end den tilsvarende på Bispebjerg Hospital. De er bekymrede for, at det vil føre til mindre anvendt kapacitet, og at den nye placering derfor ikke kan opfylde behov for rum og faciliteter. Der peges samtidig på en forventet stigning i patientvolumen, som vil kræve øget kapacitet.
Administrationen er opmærksom på, at det planlagte areal til funktionen på Glostrup er lidt mindre end det nuværende areal på Bispebjerg. Det faktiske areal på Bispebjerg er cirka 1800 m² – og ikke 2500 m² eller 1950 m², som angivet i to af høringssvarene. Det indtil videre afsatte areal til audiologi på Glostrup-matriklen er godt 1.500 m2. Det er en forudsætning for flytningen, at der vil være den samme anvendte kapacitet (hørebokse, ambulatorie/konsultationsrum, tilpasningsrum og kontorer/mødelokaler) på Glostrup-matriklen, som der har været på udefunktionen på Bispebjerg Hospital. Hertil vil det, som nævnt, løbende blive vurderet, om der vil være behov for udvidelse af den fysiske kapacitet på Glostrup-matriklen, herunder som følge af generelle behovsændringer, nye kvalitetskrav eller i forbindelse med arbejdet med den fremtidige organisering af Rigshospitalet, Glostrup-matriklen.
Den videre planlægning
Medarbejderne ved Rigshospitalets udefunktion har i deres høringssvar fremlagt 13 konkrete forudsætninger for et velfungerende audiologisk setup. Disse, sammen med pointerne fra de øvrige høringssvar, vil indgå i den videre planlægning, såfremt flytningen godkendes. Hertil vil Rigshospitalet fortsætte dialogen med både medarbejdere, ledelse og faglige organisationer for at sikre, at flytningen sker med størst mulig hensyntagen til både drift, faglighed og arbejdsmiljø.
Konsekvensen af at følge indstillingen vil være, at der gennemføres en ændring af Hospitalsplan 2025, sådan at den audiologiske udefunktion på Bispebjerg Hospital med den foreliggende tidsplan flyttes til Rigshospitalet, Glostrup-matrikel medio 2027.
Hvis ændringsforslaget godkendes, vil administrationen og hospitalerne straks efter den politiske beslutning igangsætte implementeringsarbejdet.
Bevillingen som blev givet ved regionsrådets behandling den 17. juni 2025 forudsætter denne godkendelse.
Som ved andre ændrede placeringer er der risiko for, at personalet ikke ønsker at flytte med opgaven. Rigshospitalet er meget opmærksom på denne risiko, og såfremt forslaget bliver godkendt, vil Rigshospitalet sørge for at tilrettelægge en proces med tæt inddragelse af alle personalegrupper via de respektive MED-udvalg blandt andet med sigte på, at så mange som muligt ønsker at flytte med.
Det er væsentligt, at udmeldingen om ændringer kommunikeres rettidigt for at sikre, at personalet vil opleve, at beslutningsprocessen og en eventuel udmøntning foregår i et trygt og tillidsskabende samarbejde.
De samlede etableringsudgifter er opgjort til 50 mio. kr., inklusive anskaffelse og installation af lydbokse og ventilationsanlæg til øreprop-laboratoriet m.v. I budgettet er der inklusive reservebeløb afsat 6 mio. kr. til lydbokse, mens de resterende 44 mio. kr. er afsat til ombygning og istandsættelse af de godt 1.500 m². Udgifterne forventes at fordele sig med cirka 5 mio. kr. i 2025, mens de resterende 45 mio. kr. afholdes med halvdelen i 2026 og halvdelen i 2027.
Bevillingen blev givet ved regionsrådets behandling den 17. juni 2025, betinget af en endelig godkendelse af ændringen af hospitalsplanen. Bevillingen tilvejebringes ved 2. økonomirapport, og bevillingen skal anvendes som beskrevet ovenfor. Bevillingen vil dels vedrøre anlægsinvesteringer, dels driftsrelaterede anskaffelser samt vedligeholdelse af bygningsdele. Det påhviler efterfølgende Rigshospitalet at drive aktiviteten inden for deres samlede ramme, herunder af den aktivitet, der flytter fra Bispebjerg til Glostrup.
Rigshospitalet kommunikerer løbende lokalt til relevante afdelinger mv. Når det bliver relevant for borgere, kommunikeres der eksternt om flytningen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. august 2025, forretningsudvalget den 26. august 2025 og regionsrådet den 2. september 2025.
Charlotte Hosbond/ Amelia Holmegaard Baker & Emma Bro Hansen
25052319
Bilag 1: Bilag 1_ Høringsnotat (D14641158)
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 2. september 2025:
Godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Erik Lund (C), Stine Roldgaard (F), Erdogan Mert (Ø), Emilie Haug Rasch (Ø), Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Arly Eskildsen (F) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke under sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 21. august 2025:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Med budgetaftalen for 2025 blev der afsat 2,6 mio. kr. i 2025 og 2,5 mio. kr. årligt fra 2026 og frem til at styrke den palliative indsats. Midlerne skal anvendes dér, hvor behovet vurderes størst.
På sundhedsudvalgets møde den 24. juni 2025 blev et udmøntningsforslag drøftet. Udvalget besluttede, at sagen skulle genoptages i august, blandt andet med henblik på justering af de konkrete initiativer.
I den daværende sag indgik finansiering til et samarbejde med Røde Kors forudsat, at Røde Kors opnåede ekstern fondsfinansiering. Røde Kors har i mellemtiden oplyst, at de ikke har opnået den eksterne fondsfinansiering, som er en forudsætning for realiseringen af projektet "En sidste værdig tid". Projektet indgår derfor ikke i udmøntningen af de afsatte midler.
Med denne sag præsenteres sundhedsudvalget for administrationens anbefalinger til, hvordan midlerne bedst kan bidrage til at styrke den palliative indsats.
For at opstille konkrete muligheder for anvendelsen af midlerne har administrationen igangsat et arbejde med inddragelse af blandt andet repræsentanter fra Sundhedsfagligt Råd for Palliativ Behandling, som har bidraget med forslag til prioritering og anvendelse af midlerne.
Nedenfor præsenteres en konkretisering af de samlede initiativer, som administrationen foreslår, at budgetmidlerne til den styrkede palliative indsats anvendes på:
Initiativ 1: Ny model for den palliative rådgivningsvagt i Region Hovedstaden – døgndækning og udvidet målgruppe
I tråd med anbefalingerne i Kræftplan V har en fagligt funderet arbejdsgruppe med mandat fra Sundhedsfagligt Råd Palliativ Behandling (SFR) arbejdet med at udvikle og fremtidssikre den regionale palliative rådgivningsvagt. Arbejdsgruppen har udarbejdet et fagligt oplæg til en ny model for den fremtidige palliative rådgivningsvagt i Region Hovedstaden (bilag 1). Den endelige økonomi for delelementerne i initiativet mangler at blive afklaret, men alle merudgifter vil blive afholdt inden for bevillingen, og der bliver således ikke tale om, at hospitalerne skal afholde yderligere udgifter inden for egen ramme. Den nye model er blandt andet inspireret af anbefalingerne fra opgaveudvalget ”En værdig sidste tid”. Modellen er yderligere i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens 'Anbefalinger for den palliative indsats' fra 2017.
Den nye model indebærer, at den palliative rådgivningsvagt vil have døgnåbent og få en bredere målgruppe.
Den nuværende regionale palliative rådgivningsvagt varetages i dag af læger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (BFH). Fremover vil vagtordningen i dagstiden fra kl. 8-15 blive opdelt mellem de fem palliative enheder, baseret på deres optageområder. Bornholm vil blive lagt under BFH. Det øvrige tidsrum varetages telefonrådgivningen af en overlæge fra en af de palliative afdelinger. Målgruppen udvides, så det udover læger også er sygeplejersker på specialiserede palliative sengeafsnit samt kommunale hjemmesygeplejersker med patienter fra de palliative udkørende funktioner, der kan kontakte vagttelefonen.
Der foreligger aktuelt en aftale mellem Region Hovedstaden og Foreningen af Speciallæger, som fastsætter vilkårene for aflønningen i den nuværende ordning. Det forventes, at aftalen skal genforhandles, hvilket er en forudsætning for, at ordningen kan realiseres. Såfremt der indgås en aftale med Foreningen af Speciallæger, er det forventningen, at den nye ordning for den palliative rådgivningsvagt kan starte i efteråret 2025.
Den fremtidige palliative rådgivningsvagt vil medføre en stigning i de årlige udgifter fra cirka 2,5 millioner kr. til cirka 3,4 millioner kr., hvilket resulterer i merudgifter på lidt under en million kr. årligt i forhold til den nuværende ordning. Det foreslås, at der afsættes 1 million kroner til realiseringen af den palliative rådgivningsvagt.
Administration foreslår desuden, at der følges op på ordningen et år efter etableringen, og at resultatet forelægges sundhedsudvalget.
Initiativ 2: Styrket socialrådgiverindsats i enhed for pædiatrisk palliation
Der er et vedvarende og markant behov for socialfaglig støtte til familier med alvorligt syge børn i Region Hovedstaden. Enhed for Pædiatrisk Palliation – også kendt som Palliativt Team for Børn og Unge (PABU) – varetager den specialiserede palliative indsats og råder i dag over 0,4 årsværk til socialrådgivning.
Erfaringen viser, at behovet er væsentligt større. PABU oplever, at sundhedspersonale ofte må løse opgaver, som rettelig bør varetages af socialrådgivere. Det skaber uhensigtsmæssige arbejdsgange og øger presset på det sundhedsfaglige personale.
En opnormering til 1,5 årsværk vil styrke forudsætningerne for at leve op til de faglige standarder på området, sikre bedre støtte til familierne, styrke det tværsektorielle samarbejde og øge kapaciteten til undervisning og sparring i kommunerne – særligt relevant i lyset af sundhedsreformens fokus på det nære sundhedsvæsen.
Administrationen foreslår derfor, at socialrådgiverindsatsen opnormeres til 1,5 årsværk. Det vil give en ratio på én socialfaglig medarbejder pr. tre sundhedsfaglige teammedlemmer – i overensstemmelse med Dansk Selskab for Palliativ Medicins minimumskrav. Konkret anbefales en opnormering på 1,1 årsværk, svarende til 0,6 mio. kr. årligt.
Initiativ 3: Etablering af et koordineret udmøntningsarbejde arbejde på det palliative område
Der er i det seneste år tilført midler til det palliative område fra flere forskellige initiativer og aftaler. Det er positivt og vidner om en politisk vilje til at styrke indsatsen for patienter med livstruende sygdom og deres pårørende. Samtidig stiller det øgede ressourcegrundlag krav om koordination og samtænkning, så midlerne anvendes effektivt og understøtter en sammenhængende og koordineret indsats – både på det basale og det specialiserede niveau.
I juni 2025 indgik Regeringen, Danske Regioner og KL en udmøntningsaftale om de afsatte midler i 2025 i Kræftplan V, som blandt andet indeholder midler afsat til det palliative område. Med aftalen følger, at der skal laves en politisk aftale i efteråret 2025 om udmøntningen af kræftplanens midler til det palliative område fra 2026 og frem, herunder med mål for implementering og opfølgning. Løftet af den palliative indsats skal tænkes sammen med implementeringen af sundhedsreformens initiativer på det palliative område fra 2027 og frem.
For at sikre en strategisk og koordineret udmøntning af midlerne til det palliative område foreslår administrationen, at der nedsættes en bredt sammensat udmøntningsgruppe. Formålet er at styrke indsatsen både på det basale og det specialiserede niveau og dermed bidrage til en mere sammenhængende, tilgængelig og fagligt bæredygtig indsats til gavn for patienter og pårørende.
Udmøntningsgruppen skal bidrage med anbefalinger til koordineret anvendelsen af de tilførte midler uanset patientens bopæl eller sygdomsforløb. Det skal blandt andet afdække muligheder for at styrke kapaciteten i den specialiserede indsats, eksempelvis gennem etablering af udgående palliative teams. Samtidig skal det understøtte en forbedret koordinering og et tættere samarbejde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis, og styrke det basale område. Endelig skal arbejdet bidrage til at adressere og følge op på den kritik, som Rigsrevisionen rejste i 2025.
Administrationen foreslår, at de nærmere rammer for udviklingsarbejdet forelægges sundhedsudvalget efter at den resterende udmøntningsaftale for Kræftplan V er indgået.
Administrationen foreslår, at de midler i budgetaftalen for 2025, som ikke udmøntes i denne sag, svarende til 1 mio. kr. i 2025 og 0,9 mio. kr. årligt fra 2026 og frem, reserveres til en nærmere specificeret anvendelse på det specialiserede palliative område i forbindelse med udmøntningen af midlerne til palliation i Kræftplan V. Der lægges op til, at midlerne udmøntes som led i de første initiativer med forventet udmøntning ultimo 2025 eller primo 2026.
Såfremt sundhedsudvalget godkender indstillingen, forelægges sagen til forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på endelig beslutning om udmøntningen af midlerne.
Under forudsætning af regionrådets godkendelse anvendes midlerne fra budgetaftalen for 2025 til en styrket palliativ indsats til nedenstående tre initiativer. Midlerne til initiativ 1 og 2 udmøntes til hospitalerne ved førstkommende økonomirapport:
Implementeringen af en ny model for den palliative rådgivningsvagt indebærer blandt andet, at eksisterende opgaver og den tilhørende økonomiske bevilling flyttes fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (BFH) og fordeles mellem de øvrige hospitaler i regionen.
Udmøntningen af midlerne til den nye og udvidede palliative rådgivningsvagt justeres i henhold til tidspunktet for den konkrete opstart af initiativet i 2025.
I 2025 vil den samlede økonomiske fordeling af midlerne altså afhænge af, hvornår den nye model for rådgivningsvagt opstartes.
Initiativ 1: Palliativ vagtordning
Nedenfor vises den samlede fordeling i de tre initiativer:
Der laves ekstern kommunikation efter den politiske behandling i regionsrådet den 2. september 2025.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. august 2025, forretningsudvalget den 26. august 2025 og regionsrådet den 2. september 2025.
Charlotte Hosbond/Katrine Gren Voldby
24079339
Bilag 1: Palliativ rådgivningsvagt final_tabel (D14226006) (3)
Bilag 2: Samarbejdsaftale - Palliativ vagtordning den 28. september 2016
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 2. september 2025:
Godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Erik Lund (C), Stine Roldgaard (F), Erdogan Mert (Ø), Emilie Haug Rasch (Ø), Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen.
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2025:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
EU-Kommissionen fremlægger i juli 2025 sit forslag til EU’s flerårige budget for budgetperioden 2028-2034. Resultatet af forhandlingerne mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet (medlemsstaterne) bliver afgørende for mulighederne for at hjemtage EU-midler både til den østdanske geografi og til resten af Danmark til udviklings-, forsknings- og innovationsprojekter.
Af særlig interesse for Region Hovedstaden er fremtiden for forsknings- og innovationsprogrammet Horizon Europe, som flere forskere og innovatører benytter i udviklingen af sundhedsvæsenet samt EU’s samhørighedspolitik, herunder Interreg – EU’s interregionale samarbejds- og støtteprogrammer og EU’s Socialfond+.
Den 1. juli 2025 overtager Danmark EU-formandsposten og får dermed en væsentlig rolle i de indledende forhandlinger om det kommende flerårige EU-budget. Formandskabet kan anvendes til at gøre opmærksom på regionens interesser på forsknings- og innovationsområdet.
Der er i EU et stort fokus på forsvar og forbedring af EU’s konkurrenceevne. Derfor vurderes det, at regionernes nuværende adgang til forsknings- og innovationsmidlerne kan blive forringet grundet omprioritering af det kommende budget.
Sundhedsudvalget skal med denne sag tage stilling til, om Region Hovedstaden skal forsøge at påvirke forhandlingerne om det kommende EU-budget til forskning og innovation med udgangspunkt i vedlagte forslag til positionspapir.
Parallelt hermed har Danske Regioner udarbejdet et holdningspapir til fremtidens EU-programmer. Papiret vil blive politisk behandlet i Danske Regioners bestyrelse den 26. juni 2025.
EU-Kommissionens forslag til EU’s kommende flerårige budget for perioden 2028-2034 forventes at indeholde et mere simpelt og fleksibelt budget, som skal løse problemerne med et fragmenteret programlandskab samt imødekomme de udfordringer EU står over for, såsom sikkerhedsspørgsmål, konkurrenceevne, migration, udvidelse og samhørighed.
Mulig omlægning af forskningsmidler til konkurrenceevnefond
På baggrund af tidlige tilkendegivelser fra EU-kommissionen forventes det imidlertid, at EU-kommissionen vil foreslå en sammenlægning af forsknings- og innovationsprogrammerne til en konkurrenceevnefond. Administrationen vurderer, at en sammenlægning potentielt kan resultere i en udvanding af midlerne til forskning og innovation gennem overførsel til andre formål – herunder styrkelse af konkurrenceevne og forsvar.
Det forventes derudover også, at EU-Kommissionen vil foreslå, at en række EU-programmer slås sammen til en ”national plan”, hvilket blandt andet vil påvirke Region Hovedstadens og de andre danske regioners opgavevaretagelse i forhold til de nuværende programmer Interreg og Socialfond + på en måde hvor regionernes adgang til programmerne forringes.
Der er endnu ikke en officiel dansk national holdning til prioriteringerne for det kommende budget. Forhandlingerne forventes at løbe frem til 2027.
Region Hovedstadens hjemtag og gavn af EU’s fokus på forskning og innovation
EU’s forsknings- og innovationspolitik understøttes i den nuværende programperiode af Horizon Europe-programmet, som blandt andet bidrager til at finansiere Region Hovedstadens forsknings- og innovationsprojekter. Danmark har traditionelt været dygtig til at trække forsknings- og innovationsmidler hjem og Region Hovedstaden er den region i Danmark, der har det største hjemtag af Horizon Europe midler.
Region Hovedstaden har siden 2019 modtaget 308 mio. kr. i konkurrenceudsatte midler fra forsknings- og innovationsprogrammerne Horizon 2020 (programperioden 2014-2020) og Horizon Europe (programperioden 2021-2027). Det er midler, der har bidraget til at styrke en række af de udviklingsindsatser, der foregår i regionens excellente forsknings- og innovationsmiljøer. Midlerne er endvidere vigtige for at opnå bedre forebyggelse, diagnostik og behandling samt robustgøre sundhedsvæsenet og fastholde Region Hovedstaden som en attraktiv samarbejdspartner. Der trækkes blandt andet midler hjem til områder som kræft, diabetes, fertilitetsbehandling, sjældne sygdomme, psykiske sygdomme etc. Region Østdanmark vil derfor have gavn af fortsat adgang til at søge EU-midler til gennemførelse af forsknings- og innovationsprojekter - også efter 2027.
Positionspapir
På denne baggrund har administrationen derfor i samarbejde med regionens EU-kontor Greater Copenhagen EU-Office udarbejdet et positionspapir (bilag 1) for det kommende forsknings- og innovationsprogram, som kan leveres ind til de nationale indspil i forhandlingerne om EU’s budget og i dialoger med EU-Kommissionen. Positionspapiret indeholder fem budskaber i forhold til det kommende budget og adgangen til forskningsmidlerne:
Det godkendte positionspapir sendes til Danske Regioner, Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Udkastet til positionspapiret er blevet efterspurgt af og sendt til EU-Kommissær Dan Jørgensens kabinet.
Offentliggørelsen af budgetforslaget falder sammen med, at Danmark overtager EU-formandskabet. Danmark får dermed en væsentlig rolle i de indledende forhandlinger om det kommende flerårige EU-budget. Resultatet af forhandlingerne mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet (medlemsstaterne) bliver afgørende for mulighederne for at hjemtage EU-midler både til den østdanske geografi og til resten af Danmark til udviklings-, forsknings- og innovationsprojekter.
EU-Kommissionen har som forberedelse til udarbejdelsen af budgetforslaget gennemført en høring fra februar til maj 2025, hvor alle organisationer og interessenter har haft mulighed for at give deres mening om det kommende budget til kende. Region Hovedstadens EU-kontor, Greater Copenhagen EU Office, har udarbejdet et fælles høringssvar for Københavns Universitet, Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Roskilde Universitet (RUC), Region Sjælland og Region Hovedstaden, som det fælles østdanske input i forhold til prioriteringerne for den fremtidige forsknings- og innovationsfinansiering til EU-Kommissionen, som er indsendt i forbindelse med høringen (bilag 2).
Øvrige støtteprogrammer
Interreg
Med aftalen om sundhedsreform 2024 blev det fastslået, at Interreg fortsat er forankret hos regionerne. Region Hovedstaden er sammen med Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland de danske programejere for det dansk-svensk-norske Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak program, som i programperioden 2021-2027 udmønter 1 mia. kr. til projekter inden for de fire indsatsområder: innovation og entreprenørskab, transport og mobilitet, grøn omstilling og grænseløst arbejdsmarked.
Region Hovedstaden har siden 2014 modtaget over 110,6 mio. kr. fra Interreg programmer til gennemførelse af mestendels sundhedsprojekter blandt andet med fokus på fertilitet, diabetes og sjældne sygdomme.
EU’s Socialfond +
Regionerne har i perioden 2021-2027 indstillingsret på 20 pct. (171 mio. kr.) af EU’s Socialfondsmidler i Danmark, som går til styrkelse af ungdoms- og voksenuddannelsesområdet. Denne indstillingsret fremgår også af aftalen om sundhedsreform 2024. Danske Regioner arbejder for at sikre, at de danske regioner får mindst den samme indstillingsret til EU-midler til udvikling af uddannelsesområdet efter 2027.
Danske Regioner har udarbejdet et udkast til et positionspapir for EU-programmerne efter 2027, hvor regionerne har bidraget i forhold til Interreg (bilag 3). Papiret vil efter politisk behandling i Danske Regioner blive sendt til Udenrigsministeriet.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen i samarbejde med Greater Copenhagen EU Office benytte papiret til påvirkning af den danske forhandlingsposition og interessevaretagelse overfor EU-Kommissionen i forbindelse med forhandlingerne om det kommende flerårige EU-budget
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni, forretningsudvalget den 26. august og regionsrådet den 2. september 2025.
David Meinke/Anne Brüel
25041748
Bilag 1: Region Hovedstadens anbefalinger til EU
Bilag 2: Greater Copenhagen EU Office MFF Key messages April 2025
Bilag 3: Danske Regioners positionspapir om EU-programmer efter 2027
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 2. september 2025:
Godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Erik Lund (C), Stine Roldgaard (F), Erdogan Mert (Ø), Emilie Haug Rasch (Ø) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Arly Eskildsen (F) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 25. juni 2025:
Anbefalet.
Som del af regionsrådets konstitueringsaftale for 2022-2025 er det besluttet, at der skal udarbejdes en grøn mobilitetsplan for at styrke kollektiv transport og cykling.
Med denne sag skal udvalget for trafik og regional udvikling tage stilling til forslag om en fælles mobilitetsstrategi, der sammen med de tilhørende VIP-projekter imødekommer kontitueringsaftalens beslutning.
Udvalget drøftede på mødet den 30. april 2025 emner til mobilitetsstrategien og fælles prioriterede projekter for hovedstadsområdet (VIP-projekter) med henblik på udarbejdelsen af et forslag til beslutning på mødet den 25. juni 2025. På baggrund af udvalgets drøftelse har administrationen i samarbejde med sekretariatet for KKR Hovedstaden udarbejdet vedlagte forslag til fælles mobilitetsstrategi og VIP-projekter.
Forslaget vil blive forelagt KKR Hovedstaden den 18. juni 2025 til drøftelse med henblik på endelig vedtagelse på KKR mødet den 6. september 2025.
En mobilitetsstrategi mellem regionen og KKR Hovedstaden skal bidrage til en enighed mellem regionen og kommunerne, om fremover at arbejde sammen for at få prioriteret strategiens indsatser i den fremtidig nationale planlægning af infrastruktur i hovedstadsområdet. Projekterne i strategien skal på sigt være med til at bidrage til, at hovedstadsregionen skal være et attraktivt sted at bo, leve og drive virksomhed gennem at sikre bedre mobilitet, mindske trængsel og støj, styrke en sammenhængende hovedstadsregion og fremme et integreret arbejdsmarked samt bæredygtige og klimavenlige løsninger. Strategien består af 5 nye VIP-projekter samt 1 tværgående indsatsområde, som bidrager hertil. Mobilitetsstrategien er et supplement til de gældende 7+3 VIP-projekter, der blev vedtaget i 2016, og det er derfor fortsat et mål, at de gældende 7+3 projekter realiseres.
På baggrund af en mobilitetsanalyse, den fælles vision for mobiliteten i hovedstadsområdet, udvalgets drøftelse på mødet den 30. april samt en proces i KKR Hovedstaden, har administrationen i samarbejde med KKR Hovedstaden udarbejdet vedlagte forslag til mobilitetsstrategi med tilhørende VIP-projekter (bilag 1).
VIP-projekter
Mobilitetsstrategien indeholder følgende VIP-projekter:
Opgradering af S-togsnettet med en ny tunnel mellem Hellerup og København H med stop under Rigshospitalet vil øge kapaciteten, frekvensen og kvaliteten i hele S-togsnetttet. S-toget og Kystbanen er ryggraden i hovedstadsområdets kollektive transport.
Etablering af BRT på linjerne 150S, 200S og 400S. Etablering af BRT er økonomisk meget krævende, og der er behov for, at staten tager et større ansvar for at understøtte BRT-projekter og busfremkommelighed. Det kan bl.a. indebære flere midler, herunder større andel af statslig finansiering af større tværgående projekter. (Linjerne 200S og 400S er delvis finansierede i dag)
Et fuldt udbygget supercykelstinet på i alt ca. 850 km. Mobilitetsanalysen viser, at etablering af et fuldt udbygget supercykelstinet vil øge antallet af cykelture væsentligt. Hvis det skal lykkes, er det nødvendigt, at de statslige puljer til medfinansiering af cykelstier og andet cykelinfrastruktur øges.
Tværgående indsatser
Mobilitetsstrategien indeholder desuden følgende tværgående indsatser:
Hastighedsnedsættelser på udvalgte bynære motorveje til 90 km/t, for at reducere trafikstøjen. Antallet af støjbelastede boliger over grænseværdien på 58db er i dag allerede over 400.000 boliger. Hastighedsnedsættelserne inden for Motorring 4 skal være en forsøgsordning og en løsning på støjudfordringerne, indtil der er indføres andre løsninger til håndtering af støjen fra de bynære motorveje fx støjskærme eller overdækninger. Desuden skal der arbejdes for flere statslige puljemidler til støjreducerende indsatser på det kommunale vejnet samt overdækning af bynære motorveje.
Udbygning af rute 16 mellem Frederiksværk og Hillerød. Ruten bør udbygges til motortrafikvej med supercykelsti. Sammenhæng på tværs af hele regionen er vigtig. Det er er derfor vigtigt, at der også arbejdes for mobilitetsløsninger, der har fokus på ydreområder, særligt styrkelse af lokalbanernes kvalitet, hastighed og frekvens. Men også fleksible og behovsstyrede kollektive løsninger, som fx mere flexbus eller nærbus samt alternative mobilitetsformer, som delemobilitet og samkørsel.
Der skal undersøges og fremmes indsatser, der etablerer og opgraderer flere trafikale knudepunkter. Knudepunkter med gode skiftemuligheder mellem forskellige transportmidler er afgørende for, at den kollektive transport fungerer optimalt og kan kombineres med andre transportformer.
Kørselsafgifter
På udvalgets møde den 30. april blev der desuden drøftet en tværgående indsats i forhold til kørselsafgifter. Kørselsafgifter er et emne med mange ubekendte og dimensioner. Det er derfor vurderet, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at samle en fælles holde holdning til kørselsafgifter blandt kommunerne, og derfor indgår kørselsafgifter ikke i den fælles mobilitetsstrategi. Et fremtidigt regionsråd kan på et senere tidspunkt drøfte en fælles holdning til kørselsafgifter.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil Region Hovedstaden bakke op om det endelige forslag til en fælles mobilitetsstrategi og VIP-projekter.
Der er mange forskellige interesser på mobilitetsområdet, og derfor er vedlagte forslag til mobilitetsstrategi og tilhørende VIP-projekter et udtryk for de emner, der er opnået fælles enighed om.
Der er risiko for, at mobilitetsstrategien og VIP-projekterne ændrer sig fra drøftelsen i KKR Hovedstaden den 20. juni 2025 til den forventede endelige vedtagelse i regionsrådet den 2. september 2025.
Når mobilitetsstrategien er vedtaget af regionsrådet og hos KKR Hovedstaden vil den blive formidlet bredt bl.a. vi regionens hjemmeside.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. juni 2025, forretningsudvalget den 26. august 2025 og regionsrådet den 2. september 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar
25037994
Bilag 1: VIP-projekter_Styrket mobilitet for et hovedstadsområde i udvikling_UDKAST_220825_v2
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 2. september 2025:
Godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Erik Lund (C), Stine Roldgaard (F), Erdogan Mert (Ø) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Arly Eskildsen (F) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 25. juni 2025:
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Kristine Kryger (B) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet besluttede den 22. august 2023 Region Hovedstadens samlede klimamålsætning på 50 procents reduktion af CO2-udledning fra hospitaler, virksomheder, koncerncentre mv. i 2030 - samt et mål om klimaneutralitet i 2050. Der er udarbejdet et roadmap med nu 30 klimaindsatser for at nå klimamålsætningen.
Miljø- og klimaudvalget forelægges hvert år en status på grøn omstilling på hospitaler og tilknyttede funktioner, om hvordan det går med de enkelte indsatsområder i regionens Grøn2030-program for grønne hospitaler. Afrapporteringen omfatter også Region Hovedstadens klima- og miljøregnskab, som viser den årlige udledning af drivhusgasser opgjort som CO2-ækvivalenter (herefter benævnt CO2), der er forbundet med forbrug og aktiviteter på regionens hospitaler, virksomheder og centre mv. Udover dette klimaaftryk viser regnskabet regionens miljøpåvirkning fra affald, spildevand og brugsvand, fødevarer samt biodiversiteten på regionens udendørsarealer.
Miljø- og klimaudvalget blev senest orienteret om Grøn2030-programmet den 30. april 2025 med en orientering om de fem nye klimaindsatser.
På mødet i miljø- og klimaudvalget vil Grøn2030-programleder, Lone Otte, holde et oplæg om afrapporteringen.
For at nå klimamålsætningen skal Grøn2030-programmet omfatte en stor indsats på hospitalerne for at reducere det forbrugsrelaterede klimaaftryk. Der er derfor særligt fokus på de hospitalsdrevne strategiske klimaindsatser og medarbejderdrevne indsatser på alle hospitalerne. Indsatsen for at forebygge, reducere forbrug, genanvende og indkøbe grønnere er afgørende for at nå i mål.
Den største del af regionens CO2-udledninger i 2024 stammer fra indkøb og forbrug fra den kliniske drift på hospitalerne, hvor de største klimabelastninger kommer fra produktionen af medicinsk udstyr, medicin og de kliniske varer, der bruges på hospitalerne. Men også sundhedsydelser som fx brug af privathospitaler udgør en andel. Udledninger relateret til byggeri og bygninger står samlet set for 27 procent af den samlede klimabelastning, hvor byggematerialer til kvalitetsfondsbyggerier fylder mest.
Resultater af klima- og miljøregnskab 2024 og udviklingen fra 2023
Regionens klimaaftryk for år 2023 var opgjort til 1,11 mio. tons, og i 2024 er udledningen opgjort til 1,16 mio. tons, dvs. lidt højere. Klimaregnskabet for 2024 er baseret på nye beregninger af følgende områder: Byggeri, transport, energi, fødevarer og medicinske gasser. Forskellen mellem år 2023 og 2024 skyldes hovedsageligt en stigning i udledninger fra byggeri bl.a. fra aktivitet på kvalitetsfondsbyggerier.
Af nedslag kan nævnes følgende udvikling fra 2023 til 2024, hvor der flere steder ses en positiv effekt af de grønne indsatser:
Det er vigtigt at have for øje, at man ikke kan følge og monitorere udviklingen år for år udelukkende ved brug af den forbrugsrelaterede del af klimaregnskabet. Klimaregnskabet skal suppleres med den fællesregionale klimastyringsmodel, hvor der fortsat arbejdes med at udvikle styrings- og monitoreringsløsninger, der understøtter regionens klimaindsatser. Vigtige forhold om beregningsmetoder kan ses i afsnit nedenfor.
Se bilag 1 for uddybning af klimaaftrykket på de nævnte områder, samt status for de hospitalsdrevne og øvrige koncerncenterdrevne indsatser. Da regnskabet omfatter både klima- og miljø, samtidig med at klimamålsætningen omhandler CO2-reduktion, afrapporterer bilaget først på klima og derefter på indsatser om miljø.
Klima- og miljøregnskabet kommunikeres til interne og eksterne interessenter på regionens hjemmeside via en interaktiv webbaseret platform, hvor data, resultater og udvikling for de enkelte indsatsområder vises. Regnskabet kan tilgås her: Link til PowerBI.
Status for de hospitalsdrevne klimaindsatser
Der er igangsat 20 ud af de 30 klimaindsatser på roadmappet. En klimaindsats forventes at vare flere år og skal levere resultater frem til 2030 og sikkert længere endnu. Det tager tid at opstarte en klimaindsats og finde de rette tiltag, som har effekt på CO2-udledningen. Tiltag skal afprøves og implementeres, og herefter skal løsningerne udbredes til alle de relevante afdelinger og hospitaler. Dvs. effekten af en klimaindsats ses først efter mindst et års arbejde.
Det er dog vigtigt at huske, at CO2-reduktioner i dag er bedre end reduktioner i morgen. Såfremt reduktionerne først sker i sidste øjeblik, så vil det medføre en akkumuleret udledning, der er dobbelt så høj sammenlignet med, hvis reduktionerne sker løbende.
I bilaget er CO2-reduktionsbehovet for de enkelte klimaindsats estimeret for de indsatser, der har været i gang i mere end et år. Dvs. de fem nye klimaindsatser fra 2025 afrapporteres ikke i bilaget, da de stadig er i opstartsfasen.
CO2-reduktionsbehovet for hver klimaindsats i bilaget tager udgangspunkt i, hvad hver enkelt klimaindsats skal bidrage med, for at Region Hovedstaden samlet set når i mål med 50 procents reduktion i 2030. Men der tages også højde for, hvad der er realistisk for det pågældende område. Klimaindsatserne skal ikke bidrage med 50 procents reduktion hver især, da der også forventes en stor andel fra tværgående indsatser, herunder bl.a. medarbejderdrevne indsatser, forebyggelse og digitalisering.
Beregning af CO2-udledning
Regionens klimaaftryk for år 2024 består af nye opgørelser for energi, transport, fødevarer, byggeri, medicinske gasser, spildevand og brugsvand. CO2-udledning fra medicin, medicinsk udstyr og andre indkøb er baseret på 2023-tal. Klimaaftrykket for disse er ikke genberegnet, da der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for mere præcise beregninger. Der afventes bla. opdateringer af de anvendte databaser, som i de kommende år kan føre til mere præcise beregninger.
Beregningsmetoderne til at opgøre udledninger fra energiforbrug og transport ret præcise, da de er baseret på måleraflæsninger, brændstofforbrug mm. På samme måde er regnskabet for fødevarer også ret præcist, da det beregnes ud fra vægt og ikke pris.
For de fleste øvrige klimaindsatser er CO2-udledningen primært indirekte udledninger fra indkøb af varer og tjenester (forbrugsrelateret klimaaftryk), og derfor er CO2-udledningen estimeret per brugt krone ud fra organisations- og indkøbsdata. CO2-udledninger fra indkøb er baseret på denne såkaldte monetære opgørelsesmetode og er behæftet med store usikkerheder. Disse indirekte udledninger blev opgjort i klimaregnskabet for 2023, som er udgangspunktet (baseline) for at nå målet om at reducere med 50 procent.
Beregningerne er således foretaget ud fra bedst tilgængelige data, og kvalificeres og genberegnes løbende i takt med at datagrundlag forbedres. Der arbejdes på at få datakvaliteten op og forfine metodikken. Datagrundlag også fra internationale databaser og beregninger er under konstant forbedring. Arbejdet sker i samarbejde med de andre regioner og leverandørerne.
Det er administrationens vurdering, at datakvaliteten er tilstrækkelig til at vurdere, hvor den største udledning kommer fra, og hvor der skal sættes ind. I de kommende år kan vi via klimastyringsmodellen monitorere og følge fremdriften af klimaindsatser og tiltag. Det vil give et billede af, om klimamålsætningen forfølges tilfredsstillende.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orientering om status på Grøn2030-klimaindsatserne til efterretning.
Der planlægges kommunikation om status på grøn omstilling til medarbejderne på interne kanaler, samt eksternt på sociale medier og presse.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. juni 2025, forretningsudvalget den 26. august og regionsrådet den 2. september 2025.
Marie Kruse/Lone Rasmussen Otte
22018299
Bilag 1: Grøn afrapportering 2025
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 2. september 2025:
Godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Erik Lund (C), Stine Roldgaard (F), Erdogan Mert (Ø) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Arly Eskildsen (F) og Trine Henriksen (Ø).
Regionsrådet udpegede på mødet den 17. juni 2025 Region Hovedstadens medlemmer og stedfortrædere til sammenlægningsvalgbestyrelsen for regionalvalget den 18. november 2025 til Region Østdanmark. Af praktiske årsager ønsker Det Konservative Folkeparti, at regionsrådet udpeger en ny stedfortræder fra Det Konservative Folkeparti.
I henhold til § 3 i bekendtgørelse om afholdelse af valg den 18. november 2025 til regionsrådet i Region Østdanmark udpeger regionsrådet medlemmer og stedfortrædere til sammenlægningsvalgbestyrelsen. Den gruppe, der har valgt et medlem, udpeger tillige en stedfortræder.
Regionsrådet udpegede som een af stedfortræderne Line Ervolder (C), som stedfortræder for Christoffer Buster Reinhardt (C). Det Konservative Folkeparti har imidlertid meddelt, at det er praktiske årsager er nødvendigt at udpege en ny stedfortræder fra partiet.
Det Konservative Folkeparti oplyser på regionsrådsmødet, hvem partiet indstiller som ny stedfortræder.
Ved tiltrædelse af indstillingen har regionsrådet udpeget ny stedfortræder pr. 3. september 2025 til sammenlægningsvalgbestyrelsen.
Sagen forelægges regionsrådet den 2. september 2025.
Marie Kruse / Iben Buch Haue
25041445
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 2. september 2025:
Godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Erik Lund (C), Stine Roldgaard (F), Erdogan Mert (Ø) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Arly Eskildsen (F) og Trine Henriksen (Ø).
Karina Bautz Jensen blev på regionsrådsmødet den 12. marts 2024 udpeget som nyt bestyrelsesmedlem af Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole efter indstilling fra Enhedslisten. Karina Bautz Jensen har meddelt, at hun ønsker at udtræde af bestyrelsen. Der skal derfor udpeges et nyt bestyrelsesmedlem.
I henhold til vedtægter for Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole udpeger regionsrådet et medlem til bestyrelsen for institutionen. Det fremgår af institutionens vedtægter, at medarbejdere og deltagere i uddannelse ved institutionen ikke kan udpeges som udefrakommende medlemmer af bestyrelsen. Medlemmet må desuden ikke være fyldt 70 år. Vedtægterne henviser i øvrigt til, at et medlem skal udtræde, hvis det ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem i medfør af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Karina Bautz Jensen har oplyst, at hun ønsker at udtræde af bestyrelsen, da hun har fået arbejde på uddannelsesstedet.
Regionsrådet har på det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at hvis et bestyrelsesmedlem udtræder i valgperiodens løb, udpeges et nyt bestyrelsesmedlem til den ledige plads af den samme partiliste, som det medlem, der udtræder, var udpeget af. Det er derfor Enhedslisten, som indstiller et nyt bestyrelsesmedlem til Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole.
Enhedslisten har oplyst, at Gert Andersen indstilles som nyt bestyrelsesmedlem pr. 3. september 2025. Gert Andersen lever op til ovenstående kriterier.
Ved tiltrædelse af indstillingen udpeges Gert Andersen som nyt medlem af bestyrelsen pr. 3. september 2025 , idet Karina Bautz Jensen udtræder.
Sagen forelægges regionsrådet den 2. september 2025.
Marie Kruse/Lilja Løvholm
21078847
Regionsrådets beslutning den 2. september 2025:
Der var eftersendt teknisk ændringsforslag til indstillingspunkt 1 (bilag 1).
Det teknisk ændrede indstillingspunkt 1 blev godkendt.
Indstillingspunkterne 2, 3 og 4 blev godkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Erik Lund (C), Stine Roldgaard (F), Erdogan Mert (Ø) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Arly Eskildsen (F) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet.
Regionsrådets beslutning den 2. september 2025:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), E (1), F (4), M (1), V (4), og Finn Rudaizky (ufp) i alt 35.
Imod stemte: Ø (6).
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Indstillingen var herefter godkendt.
Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Enhedslisten stemmer imod, da vi mener beslutninger om udvikling af vores sundhedsvæsen skal træffes i demokratiske fora og ikke ud fra erhvervslivets interesser.”
Sofie de Bretteville Olsen (A), Erik Lund (C), Stine Roldgaard (F), Erdogan Mert (Ø) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Arly Eskildsen (F) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet.
Mette Raun Fjordside, direktør i Alzheimerforeningen og Klaus Høm, direktør i Scleroseforeningen, stillede spørgsmål under spørgetiden med afsæt i sag 2 ”Neurologien i planområde Syd”. Spørgsmålene blev behandlet under under sag 2.
Spørgerne modtager skriftligt svar.
Helga Holm Schultz, Emma Olivia Schultz Harringer og Christopher Blom Salmonsen stillede spørgsmål i spørgetiden med afsæt i sag 4 ”Medlemsforslag fra Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om hjælp til livstruede børn fra Gaza og pres på den israelske regering”. Spørgsmålene blev behandlet under under sag 4.
23057822.