Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
1. Anbefalet.
2. Taget til efterretning.
Med økonomiaftalen for 2016 blev der afsat varige midler til kompetenceudvikling og implementering af patientinddragelse. I perioden 2017-2019 blev der i alt udmøntet 40 mio. kr. til Region Hovedstaden. Regionsrådet godkendte den 24. oktober 2017, at midlerne for 2017-2019 skulle prioriteres i forhold til tre indsatsområder:
Midlerne blev anvendt til at understøtte fælles initiativer på tværs af regionen og til lokale initiativer på de somatiske og psykiatriske hospitaler inden for de tre indsatsområder. Erfaringerne fra 2017-2019 viser, at hospitalerne har fokus på at udvikle og understøtte inddragelsen af patienterne, men at der fortsat er behov for at understøtte fælles strategiske indsatsområder i regionen såvel som decentrale initiativer. Fra 2020 og frem udmøntes der 15,7 mio. kr. årligt til regionen.
Denne sag indeholder et oplæg til anvendelse af midlerne i perioden 2020-2023 og forelægges parallelt i sundhedsudvalget og social- og psykiatriudvalget. Midlerne foreslås udmøntet med henholdsvis 8,95 mio. i 2020 og 17,95 mio. kr. årligt fra 2021-2023.
Region Hovedstaden får varigt 15,7 mio. kr. årligt til kompetenceudvikling og implementering af
patientinddragelse fra økonomiaftalen for 2016. Disse midler skal nu udmøntes for 2020-2023.
Det giver mulighed for at styrke Region Hovedstadens arbejde med patientinddragelse ved at sikre øget
fremdrift, vidensdeling og samarbejde til gavn for såvel patienter og personale på hospitaler og i
psykiatrien. Midlerne skal øge den patientoplevede kvalitet samt bidrage til, at regionen kommer i top på
de nationale kvalitetsmål for patientinddragelse/den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser,
hvor regionen generelt ligger under landsgennemsnittet.
Patientinddragelsesudvalget har været inddraget og har i deres tilbagemelding lagt vægt på, at
udviklingen af patientinddragelsen bør understøttes bredt i regionen både på individuelt og organisatorisk
niveau. Samtidig understreger udvalget, at patientinddragelse skal ske både på hospitalerne, i
praksissektoren og i kommunerne.
Administrationen indstiller, at de varige midler til patientinddragelse i 2020-2023 anvendes til fire elementer:
Denne udmøntning af midlerne gør, at regionen i højere grad kan realisere den politiske strategi om
værdibaseret sundhed. Administrationen lægger op til, at midlerne efterfølgende udmøntes varigt ud fra
en erfaringsopsamling om anvendelsen og en politisk proces. Administrationen foreslår en ændret fordeling af det årlige beløb på 15,7 mio. kr., for bl.a. at imødekomme, at de decentrale midler alene kan udmøntes med halvårseffekt i 2020.
Fremdrift for patientinddragelse via Min Sundhedsplatform (MinSP)
I Min Sundhedsplatform (MinSP) kan borgere i Region Hovedstaden og Region Sjælland have direkte
kontakt til klinikken gennem hele patientforløbet, booke aftaler mv. Det fulde potentiale for
patientinddragelse via MinSP er dog langt fra indfriet. En borgervendt kampagne for MinSP med det
formål at få langt flere patienter oprettet i MinSP, er blevet udskudt flere gange (senest pga.
COVID-19).
I Region Hovedstaden skal de somatiske og psykiatriske hospitaler selv implementere MinSP,
og der arbejdes lidt forskelligt med involvering af patienter via MinSP. Der er fortsat mange patienter –
og klinikere – der ikke bruger MinSP. Der er dog en støt stigning i antallet af brugere, og der er kommet
knapt 40.000 nye bruger til i perioden januar-maj måned 2020. Se bilag for udviklingen i antallet af
brugere.
Erfaringer med patientportalen viser bl.a., at patienterne føler større tillid til sundhedssystemet gennem den forbedrede adgang til prøvesvar/-resultater, og at patienterne oplever, at de opbygger en bedre relation
til sundhedspersonalet. Endelig er patientportalen tidsbesparende for patienterne, og nogle patienter har
nemmere ved at udtrykke bekymringer og kommunikere om svære emner på skrift.
Én af de funktioner i MinSP, som er vundet frem under COVID-19, er videokonsultationer som
alternativ til fysiske fremmøder. Der er nu afholdt over 1.000 videomøder via MinSP, hvoraf langt de
fleste har fundet sted i psykiatrien.
Det foreslås, at der afsættes 1 mio. kr. årligt til at understøtte det klinisk forankrede fokusområde ’Inddragelse af patienten’. Med disse midler er det muligt for regionen at øge potentialet for inddragelse af patienter via MinSP betydeligt.
Region Sjælland finansierer desuden fokusområdet med 350.000 kr. årligt (i første omgang er deres
midler udmøntet for en toårig periode i 2020 og 2021).
Udfoldelse af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) i regionen
PRO spiller en særlig central rolle i initiativer om værdibaseret sundhed, hvor data på den patientoplevede effekt af behandlingen kan medvirke til at omstille arbejdsgange og behandlingsforløb til gavn for både patienter og sundhedsvæsen. Ved udmøntning af midler til PRO kan regionen at leve op til økonomiaftalerne og de fælles regionale beslutninger om implementering af fælles PRO-løsninger samt understøtte regionalt initierede PRO-løsninger.
PRO er patientrapporterede data, der fx måler selvvurderet fysisk og mentalt helbred, symptomer,
livskvalitet, funktionsevne og smerteniveau. Det overordnede formål med PRO er at inddrage
patienternes oplevede helbredstilstand og effekt af behandling systematisk i patienternes forløb. I den
enkelte konsultation kan PRO anvendes som støtte til dialog og som støtte til at træffe beslutning om og
visitere patienten til rette forløb og behandling.
PRO er stadig et nyt værktøj til patientinddragelse for både patienter og klinikere, og området har behov
for fortsat understøttelse både centralt og lokalt blandt andet ved helt konkret at få bygget
PRO-løsningerne i MinSP. Herved kan patienterne nemt indrapportere data som sømløst glider ind i
patientjournalen i SP, så klinikerne kan anvende de patientrapporterede data.
Der er foreløbig udviklet en række forskellige sygdomsspecifikke PRO-løsninger fx PRO
Blødersygdom, PRO Knæ/Hofte, PRO Diabetes og enkelte generiske trivselsmål, som er bygget i MinSP
og under afprøvning på pilotafdelinger. Senest er PRO psykiatri godkendt som fællesregional
PRO-løsning. Der er stor virketrang på PRO-området både nationalt, fællesregionalt og regionalt, og
mange flere PRO-løsninger er på vej – som skal bygges i Sundhedsplatformen.
Der afsættes 3 mio. kr. i 2020 samt 4 mio. kr. i 2021-2023 årligt til at bygge PRO-løsninger i MinSP.
Der afsættes desuden 1,2 mio. kr. årligt til at understøtte PRO-området via ØST-PRO, som er det
østdanske sekretariat for PRO med repræsentanter fra Region Hovedstaden og Region Sjælland samt til
implementering, vedligeholdelse af eksisterende PRO-løsninger, CE-mærkning og licens mv.
Region Sjælland afsætter derudover 1 mio. kr. årligt til at bygge PRO-løsninger i MinSP (i første
omgang er deres midler udmøntet for en toårig periode i 2020 og 2021).
Flere decentrale midler
Administrationen foreslår, at der afsættes flere decentrale midler i perioden 2020-2023 end i 2017-2019,
så de somatiske og psykiatriske hospitaler lokalt kan iværksætte initiativer, der vil skabe størst mulig
værdi for patienterne. Samtidig giver disse midler mulighed for at hospitalerne kan indgå aktivt i arbejdet med de centrale initiativer, som kan understøtte klinikernes og patienternes brug af MinSP og PRO som værktøjer til at skabe inddragelse.
Resterende midler reserveres til fælles fornyet drivkraft i arbejdet med patientinddragelse
Administrationen lægger op til, at de resterende 3 mio. kr. årligt fra 2021 reserveres til et nyt initiativ, der sikrer, at hospitalernes kliniknære arbejde med patientinddragelse bliver mere ambitiøs, koordineret og forpligtende på tværs af hospitalerne. Det nye initiativ skal give fornyet drivkraft på tværs af hospitalerne til arbejdet med patientinddragelse og bidrage til, at Region Hovedstaden får en stærkere position på området. I alt reserveres 3 mio. kr. årligt i 2021 – 2023.
Det nærmere indhold i initiativet skal udvikles, og intentionen er at færdiggøre et forslag, så det kan indgå i budgetdrøftelserne i forhold til budget 2021.
En tiltrædelse af indstillingen vil betyde, at de statslige blokmidler i 2020-2023 udmøntes til de prioriterede områder; MinSP, PRO og et nyt initiativ til at skabe fælles fornyet drivkraft i hospitalernes arbejde med patientinddragelse. Alt sammen til gavn for regionens patienter, der vil opleve at få større indflydelse både på udviklingen af sundhedsvæsenet og på deres eget forløb og behandling. Herudover får sundhedspersonalet i regionen mulighed for et kompetenceløft inden for patientinddragelse.
En tiltrædelse af indstillingen vil gøre det muligt for regionen at leve op til økonomiaftalerne og de fælles regionale beslutninger om implementering af fælles PRO-løsninger samt understøtte regionalt initierede PRO-løsninger. Det har ikke været muligt tidligere. Samtidig kan regionen i højere grad realisere den politiske strategi om værdibaseret sundhed.
Endelig vil en tiltrædelse betyde, at der foretages en erfaringsopsamling om anvendelsen af midlerne samt en politisk proces om den fortsatte udmøntning af midlerne til patientinddragelse.
Centrale midler
Decentrale midler
Der afsættes årligt 1,1 mio. kr. mere i decentrale midler i 2020-2023 i forhold til 2017-2019. De decentrale midler skal prioriteres lokalt til de centrale indsatser; PRO, MinSP og nyt initiativ om styrket patientinddragelse (rettelsesblad, bilag 2).
Sagen forelægges sundhedsudvalget parallelt med social- og psykiatriudvalget sundhedsudvalget 24. juni 2020. Formandskabet i Patientinddragelsesudvalget har haft oplægget til kommentering, og sagen forelægges forretningsudvalget den 11. august 2020 og regionsrådet den 18. august 2020. Det nye initiativ om fælles fornyet drivkraft i det kliniknære arbejde med patientinddragelse beskrives yderligere, og indgår efterfølgende i Budgetproces 2021.
Anne Skriver / Marlene Willemann Würgler
20036439
Bilag 1: Bilag_antal brugere på MinSP
Bilag 2: Rettelsesblad Udmøntning af varige midler til patientinddragelsesinitiativer
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget godkendte administrationens forslag til prioritering af initiativerne i budget 20.
Region Hovedstaden har siden 15. marts 2020 været i kriseberedskab som følge af den globale pandemi med COVID-19. Forretningsudvalget har på mødet den 9. juni 2020 bedt om, at de stående udvalg gennemgår budgetinitiativerne for 2020 inden for deres ressort i lyset af COVID-19-situationen med henblik på at ændre prioriteringen.
COVID-19-situationen har nødvendiggjort en meget stor omstilling af aktiviteterne på hospitalerne til at varetage test, udredning og behandling af COVID-patienter, og man har fra nationalt hold ekstraordinært besluttet, at suspendere udrednings- og behandlingsgarantierne i en periode for at frigøre kapacitet på hospitalerne til udredning og behandling af COVID-patienter. Der er på tværs af koncerncentrene arbejdet intenst med at understøtte hospitalerne i opgaven med COVID-19 bl.a. ift. bemanding af nye funktioner, uddannelse, indkøb af udstyr og værnemidler, opsætning af telte, indretning af ekstra faciliteter på hospitalerne mv.
Region Hovedstaden er nu i en situation, hvor det aktuelle smittetryk er faldende, og hvor meget tyder på, at COVID-epidemien vil få et mere langstrakt forløb end hidtil antaget. Det betyder, at der over en længere periode, og som minimum året ud, skal være ekstra kapacitet på hospitalerne til behandling af patienter med COVID-19. Dette skal ske samtidig med, at andre patientgrupper udredes og behandles i det omfang, der er kapacitet til det. Selv med det nuværende smittetryk lægger COVID-19 beslag på væsentlige ressourcer på hospitalerne i Region Hovedstaden, og dette må som minimum forventes at vare året ud.
Presset på hospitalerne skyldes ikke alene de patientrettede opgaver men også den omstilling mellem fuldt kriseberedskab og mere normal drift, hospitalsvæsenet står i. Her bruges mange ekstra ressourcer på planlægning, patientkontakt, vurdering og prioritering af behandlingsbehov, uddannelse i nye funktioner, nedlukning af COVID-afsnit, opretholdelse af kritisk beredskab, logistik mv.. Derudover kræver de nye teststrategier også ekstra ressourcer i form af bemanding, planlægning og anskaffelse af testrelateret udstyr.
I lyset af den ekstraordinære situation på hospitalerne som følge af COVID-19 har hospitalsdirektørerne opfordret til, at der udvises tilbageholdenhed med nye budgetinitiativer, der ikke vedrører COVID-19, i de stående udvalgs budgetproces frem mod Budget 2021. Endvidere har hospitalerne i vid udstrækning mulighed for at sige nej til ikke-kritiske aktiviteter. Det betyder bl.a., at en række aktiviteter (fx en række uddannelsesaktiviteter og ikke-kritiske analyser) vil blive udskudt eller aflyst i efteråret 2020.
Status på budgetinitiativerne i budget 2020
For at skabe overblik over de initiativer fra budget 2020, der er påvirket af COVID-19, har administrationen udarbejdet en status på de enkelte budgetinitiativer i budget 2020 (vedlagt som bilag 1). Konklusionen er, at flere initiativer er påvirket af håndteringen af COVID-19 og derfor foreløbig er udskudt til ultimo 2020. Afhængigt af, hvordan COVID-19-situationen udvikler sig, herunder en eventuel bølge 2 i efteråret, vil der være en risiko for, at budgetinitiativer yderligere forsinkes og først vil kunne gennemføres i 2021. Forsinkelserne skyldes altovervejende, at det ikke har været muligt at trække på de fornødne kliniske og administrative ressourcer på hospitalerne til udvikling og implementering.
Det er samtidig vigtigt, at læring af COVID-19-krisen ikke går tabt, men bruges aktivt til at udvikle kerneopgaven - både internt på regionens hospitaler og ift. det brede samarbejde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. For at sikre muligheden for at arbejde med erfaringerne fra COVID-19 og i lyset af det meget store arbejde, der stadig pågår på hospitalerne, bør det overvejes, om nogle af erfaringerne fra COVID-19 med fordel kan indarbejdes i budgetinitiativerne fra 2020 og trække spor ind i Budget 2021.
Kvalificering i udvalget for forebyggelse og sammenhæng
Med henblik på at sikre, at der sker en politisk drøftelse og vurdering af de enkelte budgetinitiativer i lyset af COVID-19, skal social- og psykiatriudvalget - parallelt med de andre stående udvalg - inden for udvalgets ressort gennemgå budgetinitiativerne og give en tilbagemelding til forretningsudvalget med en vurdering af, a) initiativer som bør fortsætte upåvirket i lyset af COVID-19, b) initiativer som med fordel kan rykkes og/eller genfremsættes i en kommende budgetaftale for 2021 og c) initiativer, der i lyset af COVID-19 ikke skal gennemføres.
Administrationens anbefaling
Nedenfor ses administrationens forslag til en ændret prioritering af budgetinitiativerne inden for social- og psykiatriudvalgets udvalgets ressort.
Det foreslås, at den første forelæggelse i social- og psykiatriudvalget af følgende initiativer udskydes til 3. kvartal grundet Covid-19:
Det foreslås, at den første forelæggelse i social- og psykiatriudvalget af følgende initiativer udskydes til 4. kvartal grundet Covid-19:
Samtlige initiativer fra budgetaftalen er sammen med fire initiativer fra økonomiaftalen og finanslovsaftalen beskrevet yderligere i bilag 1.
Tilbagemeldingen fra social- og psykiatriudvalget vil indgå i en samlet tilbagemelding fra de stående udvalg til forretningsudvalget, som bliver samlet og fremlagt for forretningsudvalget den 11. august 2020 med indstilling om efterfølgende endelig godkendelse af en eventuelt ændret prioritering i regionsrådet.
Eventuelle konsekvenser ved udskydelse af initiativer vil blive håndteret i de løbende økonomirapporter.
Sagen forelægges for social- og psykiatri den 24. juni 2020.
Sagen med de samlede tilbagemeldinger fra de stående udvalg forelægges for forretningsudvalget den 11. august 2020 og for regionsrådet den 18. august 2020.
Anne Skriver Andersen / Lise Graae
19087537
Bilag 1: Opfølgning på initiativer i budget 2020 under social- og psykiatriudvalget
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget,
Social- og psykiatriudvalget indstiller til forretningsudvalget og regionsrådet, at de 141,1 mio. kr, som i forbindelse med finansloven for 2020 er givet til udmøntning i 2021 og frem til at styrke psykiatrien i Region Hovedstaden, udmøntes til følgende initiativer:
Udsatteområdet |
|
Socialoverlæge og socialsygeplejersker | 10,5 mio. kr. |
Udefunktion fra psyk til herberger | 4,5 mio. kr. |
Bevare botilbudsteams (SATS) | 5,5 mio. kr. |
Udvide antal botilbudsteams (voksne) | 4,4 mio. kr. |
Styrket botilbudsbetjening (unge) | 2,8 mio. kr. |
Somatisk screening af svært psykisk syge | 0,8 mio. kr. |
Recovery |
|
Recoverymentorer i botilbudsteams | 2 mio. kr. |
Kompetencecenter for Recovery | 2,2 mio. kr. |
Recoverymentorer på alle sengeafsnit | 8 mio. kr. |
Unge recoverymentorer | 0,9 mio. kr. |
Dobbeltdiagnoser |
|
Psykoterapeutisk behandling (APU) | 7 mio. kr. |
Nyt ambulant behandlingstilbud | 8 mio. kr. |
Øvrige initiativer |
|
Medicinnedtrapning | 4,4 mio. kr. |
Ny Retspsykiatri Sct. Hans | 28 mio. kr. |
Årsværk til alle intensive afsnit | 17,8 mio. kr. |
Uddannelse af plejepersonale | 4,5 mio. kr. |
Ommærkning af særlige pladser | 22 mio. kr. |
B&U Forløbsprogrammer | 1,8 mio. kr. |
B&U Ambulatorier | 6 mio. kr. |
| I alt | 141,1 mio. kr. |
Social- og psykiatriudvalget bemærker, at udvalget samt relevante aktører skal inddrages i udformningen af modellen for implementering af socialsygeplejersker og socialoverlæger. Udvalget anerkender også, at modellen i første omgang bliver implementeret i mindre skala på 1-2 hospitaler/psykiatriske centre. Udvalget ønsker, at der stiles mod en fuld implementering på alle regionens hospitaler/psykiatriske centre primo 2022. I forhold til bevillingerne til recoverymentorer ønsker udvalget, at der også bliver fokus på at styrke sårbare unges trivsel og life skills.
Social- og psykiatriudvalget indstiller til forretningsudvalget og regionsrådet, at de 141 mio. kr, som i forbindelse med finansloven for 2020 er givet til udmøntning i 2020 til at styrke psykiatrien i Region Hovedstaden, udmøntes til de samme initiativer med kvartårlig effekt. Herudover indstiller social- og psykiatriudvalget til forretningsudvalget og regionsrådet, at de resterende midler for 2020 dels anvendes til at afholde flytteudgifter ifm. ibrugtagningen af Ny Retspsykiatri Sct. Hans og hvis muligt også anvendes til byggeriet af et nyt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Herudover forventer udvalget, at administrationen tager eventuelle yderligere forslag op i forbindelse med afrapporteringen af Økonomirapport 3 og 4.
Forretningsudvalget har på mødet den 16. juni anmodet social- og psykiatriudvalget om at komme med forslag til udmøntning af de midler, der ifm. finansloven for 2020 og frem er givet til at styrke psykiatrien i Region Hovedstaden med henblik på særskilt forelæggelse og godkendelse af forretningsudvalget og regionsrådet på møderne i august. Udmøntningen vil herefter indgå i det samlede budget for Region Hovedstaden for 2021.
Social- og psykiatriudvalget har allerede drøftet forslag til budget 2021 ved mødet den 27. maj. 2020.
Region Hovedstadens budget for sundhedsområdet er den samlede politiske prioritering af sundhedsvæsenets opgaver og er rammen for driften og udviklingen i sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden. Udvalgenes rolle i budgetprocessen er at indstille budgetforslag inden for udvalgets område til budgetforhandlingerne i august/september. Ud over konkrete forslag til budgetforhandlingerne vil udvalget også have mulighed for at dagsordensætte særlige emner eller områder, uden at det har budgetmæssige konsekvenser. Udvalgsformanden skal fremlægge udvalgets budgetforslag på budgetseminaret for regionsrådet den 11.-12. august 2020.
Ved mødet den 27. maj 2020 havde udvalget en første budgetdrøftelse og besluttede, at administrationen til mødet den 24. juni skal gruppere udvalgets budgetforslag yderligere, således at der på mødet foreligger budgetforslag indenfor følgende områder:
Forretningsudvalget har den 16. juni besluttet at justere budgetprocessen i forhold til social- og psykiatriudvalget, således at udvalgets rolle skal være at fremkomme med forslag til udmøntning af midlerne på finansloven afsat til psykiatriområdet, samt at der er en særskilt godkendelsesproces af udmøntningen af finanslovsmidlerne i august 2020.
Der er i finansloven for 2020 og frem nationalt afsat 600 mio. kr. til at styrke psykiatrien. Nogle af midlerne er øremærket til at styrke retspsykiatrien samt en 'ommærkning' af de særlige pladser, og herudover er midlerne afsat til en øget kapacitet og bedre normeringer. For Region Hovedstaden er der i 2020 og frem afsat ca. 141 mio. kr. til driftsmidler, og beløbet kan udover ovenstående poster anvendes på både børne- og ungeområdet og voksenområdet til:
Som supplement til social- og psykiatriudvalgets fem budgetforslag indstiller administrationen derfor på baggrund af inputs fra Region Hovedstadens Psykiatri et samlet forslag til udmøntning af de 141 mio. kr., der er givet som driftsmidler i finansloven fra 2020 og frem (se bilag 6).
Grundet den sene udmøntning af finanslovsmidlerne vil det næppe være muligt at udmønte driftsmidler med mere end kvartårlig effekt i 2020. Administrationen indstiller derfor, at den resterende del af finanslovsmidlerne for 2020 afsættes til:
Administrationen vil herudover tage eventuelle yderligere forslag op i forbindelse med afrapporteringen af Økonomirapport 3.
De budgetforslag, som udvalget prioriterer til at indgå i udmøntningen af midlerne fra finanslov 2020, skal videresendes til forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på særskilt godkendelse i august. De forslag, som udvalget beslutter at undlade at indstille indenfor rammen af midlerne fra finansloven 2020, vil som udgangspunkt ikke indgå i de videre budgetforhandlinger.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Regionsrådet godkender særskilt udmøntning af midlerne til psykiatrien på mødet den 18. august 2020, og det endelige budget for Region Hovedstaden bliver godkendt den 22. september 2020.
Midlerne skal både udmøntes for 2020 og fra 2021 og frem.
Udvalget skal behandle budgettet to gange. Processen fremgår herunder:
1. drøftelse den 27. maj 2020
Inden mødet i maj havde medlemmer af udvalget mulighed for at stille forslag til budgettet. På mødet den 27. maj drøftede udvalget forslag til emner fra medlemmerne og administrationen og besluttede hvilke, der skulle behandles til den anden og sidste budgetdrøftelse den 24. juni.
Administrationen har mellem det første og andet møde kvalificeret de forslag, som udvalget på mødet den 27. maj valgte at gå videre med.
2. drøftelse den 24. juni 2020
På dette møde skal udvalget prioritere en samlet udmøntning for både 2020 og 2021 og frem af de driftsmidler, som der i finansloven 2020 er afsat til at styrke psykiatrien i Region Hovedstaden. Der vil blive aftalt afstemningsprincipper inden mødet.
Videre proces og tidsplan
Efter udvalgets behandling af budgetforslagene vil der være følgende proces og tidsplan:
Ultimo august, primo september - politiske forhandlinger
Anne Skriver / Lise Graae
20029781
Bilag 1: Bilag 1. Budgetforslag målrettet socialt udsatte
Bilag 2: Bilag 2. Styrket behandling af borgere med dobbeltdiagnoser
Bilag 3: Bilag 3. Styrke patienternes recovery
Bilag 4: Bilag 4. Bevare afsnit for medicinnedtrapning
Bilag 5: Bilag 5. Intensiv behandling i retspsykiatrien
Bilag 6: Bilag 6. Budgetnotat for mulig disponering af midlerne til psykiatrien i finanslov 2020
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet
Anbefalet. Social- og psykiatriudvalget er positivt overfor en samling af retspsykiatrien i nye og moderne rammer på Sct. Hans, men udvalget er også opmærksom på, at der er tale om en ændring af hospitalsplan 2025.
Udvalget anerkender endvidere, at der pga. covid-19 har været en meget kort proces ift. at få afklaring på budgettet for 2021. Udvalget forstår derfor godt, at medarbejderne i deres henvendelser til udvalget påpeger, at de oplever processen som meget presset, og at de ikke føler sig tilstrækkeligt inddragede i beslutningsprocessen indtil nu. Social- og psykiatriudvalget anbefaler derfor, at der i august afholdes en høring, som sikrer, at medarbejderne og andre interessenter kan komme med inputs til den videre proces, ligesom det også er udvalgets anbefaling, at medarbejderne fremadrettet inddrages tæt mod den planlagte samling af retspsykiatrien i 2021.
I 2021 åbner Region Hovedstadens Psykiatri en ny bygning på Psykiatrisk Center Sct. Hans, der skal huse 126 retspsykiatriske patienter. Det er i Hospitalsplan 2025 og i regionens budget for 2020 aftalt at lave en analyse af både de samlede driftsudgifter og sammensætningen af den samlede retspsykiatriske sengekapacitet i Region Hovedstaden, når det nye byggeri tages i brug.
Social- og psykiatriudvalget fik på mødet den 29. april en introduktion til retspsykiatrien. I denne sag fremlægger administrationen en analyse af det fremtidige behov for åbne og lukkede retspsykiatriske sengepladser i regionen, hvilket danner baggrund for et løsningsforslag til den mest hensigtsmæssige organisering af den retspsykiatriske kapacitet samt finansieringen heraf. Løsningsforslaget indebærer også at fastholde regionens nuværende 76 sengepladser til behandling af patienter med dobbeltdiagnoser. Samlet vil den foreslåede løsning indebære, at antallet af sengepladser i Region Hovedstadens Psykiatri vil stige med 20.
I 2021 åbner Region Hovedstadens Psykiatri en ny bygning til intensiv behandling af 126 retspsykiatriske patienter. Bygningen indeholder en række nye funktioner og faciliteter, som skal øge behandlingskvaliteten for de retspsykiatriske patienter, fx multihal, bassin, musikrum og gårdområder med mulighed for sportsaktiviteter. Region Hovedstaden øger med byggeriet af Ny Retspsykiatri Sct. Hans den nuværende intensive sengekapacitet på Psykiatrisk Center Sct. Hans med 40 intensive sengepladser fra 86 til 126 intensive sengepladser. Forskellen mellem åbne og intensive sengeafsnit er bl.a., at personalenormeringen er højere på et intensivt afsnit, ligesom sikkerheden og de fysiske rammer også er anderledes.
Hospitalsplan 2020 og 2025
Beslutningen om at oprette 126 intensive retspsykiatriske sengepladser på Psykiatrisk Center Sct. Hans (altså en udvidelse på 40 intensive senge, fra 86 til 126 sengepladser) er del af den daværende Hospitalsplan 2020. Dengang forventede administrationen en årlig vækst på 10% i behovet for retspsykiatriske sengepladser. Derfor var der et ønske om at opretholde de retspsykiatriske sengepladser på Psykiatrisk Center Glostrup indtil der var større klarhed over det fremtidige behov.
Byggeriet blev godkendt af regionsrådet i 2012, og flere forudsætninger har sidenhen ændret sig. Det er derfor aftalt i Hospitalsplan 2025 og i budget 2020 at se på fordelingen mellem åbne og intensive senge i retspsykiatrien.
Det har været en del af den hidtidige beslutning fra ansøgningen til kvalitetsfondsbyggeriet og i Hospitalsplan 2020, at nogle af de øgede driftsudgifter ved at have flere intensive retspsykiatriske senge skulle finansieres ved:
De nye faciliteter og de flere intensive sengepladser giver ikke kun et bedre og mere specialiseret behandlingstilbud, de betyder også, at der er behov for at tilføre endnu flere personaleressourcer til området. Derfor blev der i budget 2020 taget et første skridt i forhold til at løse en del af udgiftspresset og afsat 20 mio. kr. fra 2021 og frem til Ny Retspsykiatri Sct. Hans.
Behovet for specialiserede retspsykiatriske sengepladser
Region Hovedstadens Psykiatri har fra 2008 - 2019 lavet en tværsnitsanalyse, hvor antallet af retspsykiatriske patienter (uanset om de er indlagt i almenpsykiatrien eller i den specialiserede retspsykiatri) bliver opgjort én dag i oktober hvert år. Analysens to hovedkonklusioner er:
Figur 1 viser antal indlagte retslige patienter på intensive retspsykiatriske afsnit samt retslige patienter på almene intensive afsnit med behov for en retspsykiatrisk plads 2008-2019 sammenholdt med den fremtidige intensive sengekapacitet på Ny Retspsykiatri Sct. Hans.
Om en retspsykiatrisk patient skal være i almenpsykiatrien eller i den specialiserede retspsykiatri afhænger af en række forhold, bl.a. lovovertrædelsen, adfærdsforstyrrelser, misbrug, den psykiske sygdom mm. Patienter med alvorlig grad af psykisk sygdom i kombination med alvorlig kriminalitet, fortsat farlighed, svært udadreagerende adfærd m.m. hører som oftest til i den specialiserede retspsykiatri.
Men for en betydelig del af de retspsykiatriske patienter gælder det, at de kan behandles i almenpsykiatrien, fordi deres adfærd og behandlingsbehov ikke adskiller sig væsentligt fra behandlingsbehovet hos de patienter, der i øvrigt behandles i almenpsykiatrien, og de er ofte dømt for mindre alvorlig kriminalitet. Der ligger altid en lægefaglig vurdering til grund for, hvor en patient skal behandles.
20 intensive retspsykiatriske sengepladser flyttes fra Psykiatrisk Center Glostrup til Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Udover den kommende udvidelse af de nuværende 86 intensive retspsykiatriske sengepladser med 40 sengepladser til i alt 126 intensive retspsykiatriske sengepladser på Ny Retspsykiatri Sct. Hans, har Region Hovedstadens Psykiatri også 20 intensive retspsykiatriske sengepladser på Psykiatrisk Center Glostrup. Da regionsrådet i 2012 besluttede at etablere 126 intensive retspsykiatriske sengepladser på Psykiatrisk Center Sct. Hans og dermed øge regionens samlede antal intensive senge i retspsykiatrien til i alt 146 sengepladser, var det administrationens forventning, at behovet for denne type senge vil stige støt. Behovet har imidlertid været nogenlunde stabilt 12 år i træk, og der er således ikke behov for i alt at have 146 intensive retspsykiatriske senge i Region Hovedstaden.
De fysiske rammer er langt bedre i nybyggeriet end på Psykiatrisk Center Glostrup, og derfor foreslås det, at de 20 pladser på Psykiatrisk Center Glostrup flyttes til Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Det vil give patienterne, som ofte er indlagt i en længere periode, bedre rammer under behandlingen. Såfremt forslaget godkendes, vil det være en ændring af den gældende hospitalsplan og vil kræve en beslutning i regionsrådet. Med en flytning af pladserne vil det samlede antal intensive retspsykiatriske sengepladser i Region Hovedstaden blive øget med 20 (og ikke med 40 som oprindelig planlagt). De væsentligste fordele for patienterne er opsummeret her:
Region Hovedstadens Psykiatri vurderer desuden, at det vil styrke den retspsykiatriske behandling og forskning at samle de to faglige miljøer. Omvendt vil det for patienter, pårørende og medarbejdere med en tættere geografisk tilknytning til Glostrup være længere til Ny Retspsykiatri Sct. Hans, der ligger i Roskilde Kommune.
En afvejning af fordele og ulemper ved specialisering og nærhed har derfor også indgået i overvejelserne. I sundhedsvæsenet er der generelt en bevægelse mod øget specialisering ud fra den tanke, at kvalitet og specialviden hos personalet vægtes højere end nærhed for patienten. Omvendt er der også kvalitet forbundet med gode samarbejdsmuligheder mellem sengeafsnit, ambulatorier og patienternes hjemkommuner. I relation til retspsykiatrien kan man i den forbindelse skelne mellem på den ene side de lange komplicerede forløb, som ønskes samlet i de specialiserede funktioner på Psykiatrisk Center Sct Hans. Og på den anden side de kortere forløb, hvor kriminaliteten er mindre alvorlig, hvor nærheden vægtes højere, og hvor indlæggelserne kan ske i almenpsykiatrien.
Flytning af senge fra Psykiatrisk Center Glostrup til Ny Retspsykiatri Sct. Hans er ændringer, der indebærer, at der skal tages udgangspunkt i personalepolitiske principper for organisationsændringer og tilpasning af personaleressourcer. Det fremgår heraf, at MED-organisationen skal involveres, så både ledere og medarbejdere føler sig medinddragede og velinformerede i forhold til at udmønte beslutningen.
Opretholdelse af de nuværende 30 åbne retspsykiatriske senge
Tværsnitsanalysen viser også, at der vil være behov for mere end de 12 åbne retspsykiatriske senge, som den oprindelige model lægger op til. Åbne retspsykiatriske sengepladser anvendes bl.a. til udslusning efter længere tids indlæggelse på et intensivt sengeafsnit, hvor patienten vænnes til friere rammer og et større ansvar. Et for lavt antal åbne sengepladser øger dermed risikoen for, at indlæggelsesforløbene vil kunne blive forlænget for nogle patienter, ligesom et større antal patienter vil blive indlagt i den almene, åbne psykiatri. Det vil give en bedre balance mellem kapacitet og behov for åbne retspsykiatriske senge på Psykiatrisk Center Sct. Hans at opretholde de nuværende 30 senge (og ikke reducere med 18 senge som oprindelig planlagt).
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Ny Retspsykiatri Sct. Hans er et perimeterbyggeri med en ydre sikring, der omkranser alle otte sengeafsnit. Det betyder, at patienterne ikke længere er enten i sengeafsnittet eller helt ude af bygningen, men de kan også opholde sig i nogle af de mange nye fælles- og aktivitetsområder, der er i Ny Retspsykiatri Sct. Hans. De nye funktioner giver patienterne mere frihed og bedre forhold under indlæggelsen og understøtter netop ambitionerne om øget behandlingskvalitet i retspsykiatrien - også for patienter, der ikke har udgang.
Patienter med psykisk sygdom og samtidigt misbrug
Misbrug er en meget udbredt komorbiditet hos patienter med psykiatriske sygdomme, og målgruppen for dobbeltdiagnosebehandling under indlæggelse er større end det er muligt at imødekomme med de nuværende 76 senge på Psykiatrisk Center Sct. Hans' afdeling M. Det er ikke muligt at fastslå behovet for sengepladser til patienter med dobbeltdiagnoser, og det er heller ikke alle patienter, som er motiverede for at gå i behandling med fokus på misbruget på alle tidspunkter i deres patientforløb. Derfor er der også mange patienter med dobbeltdiagnoser indlagt på de øvrige almenpsykiatriske centre.
På længere sigt kan der være fordele ved at brede behandlingen af patienter, som er under indlæggelse og i dobbeltdiagnosebehandling ud til alle psykiatriske centre. Dette vil styrke regionens muligheder for at samarbejde med kommunerne, almen praksis og misbrugscentrene om en samtidig indsats. Som tidligere nævnt er antallet af patienter med psykiske sygdomme og et samtidigt misbrug større end de nuværende 76 sengepladser på afdeling M, hvorfor det fagligt og for patienterne vil give god mening at tilbyde en mere decentral behandling af dobbeltdiagnoser integreret på de enkelte psykiatriske centre. Indtil der er vedtaget en langsigtet strategi for den fremtidige behandling af patienter med dobbeltdiagnoser i Region Hovedstaden anbefaler administrationen at bevare samtlige 76 senge på afdeling M (og ikke reducere med 22 senge som oprindeligt planlagt).
Ny organisering af retspsykiatrien
I finansloven for 2020 er der afsat midler til både den almene psykiatri og særskilt til retspsykiatrien. Ved at overføre i alt ca. 28 mio. kr. fra finanslovsmidlerne vil de øgede driftsudgifter på Ny Retspsykiatri Sct. Hans være dækkede (forudsat at de intensive sengepladser på Psykiatrisk Center Glostrup også flyttes), ligesom der ikke længere vil være brug for at finde finansiering ved at nedlægge de 18 åbne retspsykiatriske senge eller nedlægge de 22 senge til patienter med dobbeltdiagnoser.
Samlet vil ændringerne betyde, at Region Hovedstadens Psykiatri øger sin samlede sengekapacitet for intensive og åbne retspsykiatriske senge med 20 sengepladser fra de planlagte 136 sengepladser til 156 sengepladser (se figur 2). Da samtlige 76 sengepladser til patienter med dobbeltdiagnoser opretholdes, vil den foreslåede løsning samlet indebære, at antallet af sengepladser i Region Hovedstadens Psykiatri vil stige med 20.
| PC SH | PC SH | PC SH | PC G | I alt |
| retslig | retslig | dobbeltdiagnose | retslig | ||
| intensiv | åben | åben | intensiv | ||
| I dag | 86 | 30 | 76 | 20 | 212 |
| 2021 | 126 | 30 | 76 | 0 | 232 |
| Difference | +40 | 0 | 0 | -20 | +20 |
Den fremtidige intensive retspsykiatriske sengekapacitet øges med 20 til 126 ift. den aktuelle kapacitet, mens antallet af åbne retspsykiatriske senge fastholdes på 30. Antal senge til patienter med psykiatriske lidelser og samtidigt misbrug (M-senge) fastholdes på 76.
Der henvises til bilag 1 for uddybning af forslagene i sagen.
Alternative løsninger til den fremtidige kapacitet af retspsykiatrien og dobbeltdiagnosebehandling
Som det fremgår af ovenstående, er der i praksis flere muligheder for at sammenstille og tilpasse behandlingskapaciteten end den løsning, administrationen indstiller.
På grund af byggeriets udformning ligger det fast, at der er 126 intensive sengepladser på Ny Retspsykiatri Sct. Hans, men øvrige forhold er mulige at justere. De variable elementer er:
Mulighederne skal vurderes i lyset af kapacitetsbehov, fysiske muligheder, økonomi og ønskede patientforløb (herunder sammenhængen mellem intensive og åbne retspsykiatriske sengepladser).
Hvis indstillingerne bliver godkendt, vil flytningen af de 20 intensive retspsykiatriske sengepladser på Psykiatrisk Center Glostrup til Ny Retspsykiatri Sct. Hans indgå i den kommende revision af Hospitalsplan 2025.
Region Hovedstadens Psykiatri vil også fastholde det nuværende antal sengepladser (76) til patienter med dobbeltdiagnoser på Psykiatrisk Center Sct. Hans, afdeling M, ligesom samtlige 30 af de nuværende åbne retspsykiatriske sengepladser vil blive fastholdt. Samlet vil den foreslåede løsning således indebære, at antallet af sengepladser i Region Hovedstadens Psykiatri vil stige med 20.
Med yderligere 28 mio. kr. tilført til driftsbudgettet på Ny Retspsykiatri Sct. Hans vil der med ovenstående ændringer være fuld finansiering af omlægningen til 126 intensive retspsykiatriske senge på Ny Retspsykiatri Sct. Hans.
Der kan være medarbejdere, som ikke ønsker at skifte arbejdsplads til Psykiatrisk Center Sct. Hans.
Med 20 mio. kr. fra Budget 2020 og ca. 28 mio. kr. fra finansloven 2020 er det muligt at bevare den nuværende kapacitet af åbne sengepladser til retspsykiatriske patienter (30 senge) og patienter med dobbeltdiagnoser (76 senge) og samtidigt øge regionens antal intensive retspsykiatriske senge med 20.
Sagen bliver behandlet i social- og psykiatriudvalget den 24. juni 2020 og herefter i forretningsudvalget den 11. august og regionsrådet den 18. august 2020.
Anne Skriver Andersen / Charlotte Hosbond
19052520
Bilag 1: Kapacitet og forløb for retspsykiatri ved ibrugtagning af Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Bilag 2: Slides om retspsykiatri SPU 24. juni
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Punktet blev udskudt.
Regionsrådet har nedsat et opgaveudvalg for unge med psykisk sygdom og misbrug. Social- og psykiatriudvalget har ansvar for området og får her en præsentation af opgaveudvalgets arbejde af opgaveudvalgets formand, Jesper Clausson (A).
Regionsrådet har nedsat en række opgaveudvalg, der skal bidrage til et tættere samarbejde mellem borgere og politikere. Derudover skal opgaveudvalgene afprøve nye politiske arbejdsformer og bidrage til at forny politikudviklingen i regionen.
Opgaveudvalget for unge med psykisk sygdom og afhængighed skal finde nye løsninger på de udfordringer, som unge med psykisk sygdom og en samtidig afhængighed samt deres familier oplever. Udvalget skal pege på, hvordan regionen kan samarbejde med bl.a. kommunerne om en bedre behandling af både den psykiske sygdom og den unges afhængighed. Udvalget skelner ikke mellem de forskellige former for afhængighed, men ser misbruget som både et symptom på den psykiske sygdom og på samme tid også en af årsagerne til, at den psykiske sygdom til at starte med kan udvikle sig.
På grund af Covid-19 blev opgaveudvalgets møderække reduceret fra seks til fire møder, og det sidste møde blev afholdt den 17. juni 2020. Opgaveudvalget forventer at afrapportere som planlagt til regionsrådet i august 2020. Formanden for opgaveudvalget, Jesper Clausson (A), giver en mundtlig status på arbejdet i opgaveudvalget.
Udvalgets opgave og drøftelser
Opgaveudvalget har primært haft fokus på følgende temaer:
Opgaveudvalget har bl.a. hørt oplæg om de to temaer og snakket om en en lang række problemstillinger, når de unge og deres pårørende skal få en hverdag til at fungere samtidig med psykisk sygdom og afhængighed. Ofte går der for lang tid, før den unge bliver tilbudt den rette hjælp, og der er blandt udvalgets medlemmer desværre mange eksempler på, at samarbejdet på tværs af region og kommune ikke fungerer optimalt. Udvalget har derfor bl.a. arbejdet med følgende spørgsmål:
Til det afsluttende møde den 17. juni vedtog opgaveudvalget tre principper for, hvordan regionen i samarbejde med kommunerne og andre relevante aktører kan gøre hverdagen lettere for unge med psykisk sygdom og afhængighed samt deres pårørende:
Anbefalingerne bliver nu forelagt social- og psykiatriudvalget og igen præsenteret for regionsrådet til mødet den 18. august 2020.
Medlemmer af udvalget
Opgaveudvalget for unge med psykisk sygdom og afhængighed består af følgende medlemmer:
Anne Skriver / Jakob Sidenius
19078720
Bilag 1: Kommissorium for opgaveudvalg for unge med psykisk sygdom og afhængighed
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Punktet blev udskudt.
"Sammen om Psykiatriens Udvikling - Treårsplan 2020-2022" blev godkendt af regionsrådet den 19. november 2019. Social- og psykiatriudvalget har besluttet at udarbejde en handleplan, der konkretiserer, hvordan der kan arbejdes med treårsplanens visioner, og på mødet den 24.juni 2020 skal der drøftes samarbejde mellem kommuner, praksissektoren og civilsamfund. Der er til mødet inviteret centerchef fra Psykiatrisk Center København, Line Duelund, og borgercenterchef fra Borgercenter Voksne i Københavns Kommune, Knud Andersen, til at komme med deres bud på næste skridt i forhold til netværksmøder og brug af samordningsudvalg.
"Sammen om Psykiatriens Udvikling -Treårsplan 2020-2022" beskriver regionsrådets visioner på psykiatriområdet. Handleplanen skal konkretisere, hvordan der kan arbejdes videre med treårsplanens syv temaer og de deraf afledte 27 anbefalinger. Handleplanen er dynamisk og skal løbende tilpasses og udvikles. Handleplanen vil løbende blive opdateret på regionens hjemmeside. Social- og psykiatriudvalget har besluttet at holde temadrøftelser om alle temaerne i treårsplanen i 2020. Temadrøftelse om samarbejde med kommuner, praksissektoren og civilsamfund er udvalgets tredje temadrøftelse. De tidligere temadrøftelser har været om recovery og psykisk sygdom og misbrug.
Samarbejde med kommuner, praksissektoren og civilsamfund
Det tværsektorielle samarbejde skal sikre, at mennesker med psykisk sygdom oplever sammenhængende forløb på tværs af psykiatri, kommune, praksissektor og civilsamfund. Det er derfor vigtigt, at det er klart og tydeligt for alle parter, hvor ansvaret for behandling, rehabilitering, støtte og pleje er placeret.
Da et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem region, kommune, praksissektor og civilsamfund er essentielt for patienterne har social- og psykiatriudvalgets formandskab besluttet, at fokus i forbindelse med udvalgets temadrøftelse om samarbejde med kommuner, praksissektoren og civilsamfund er forventninger og planer med samordningsudvalgene, og hvordan netværksmøderne kan styrkes og videreudvikles til gavn for mennesker med psykisk sygdom. Det er således Treårsplan 20202-2022 anbefaling 6, der er udgangspunktet for drøftelserne på temamødet.
Anbefaling 6: At der er en klar og tydelig ansvarsfordeling og forpligtende samarbejde på tværs af sektorer, og at den samlede indsats er koordineret via netværksmøder og fælles indsatsplaner
Udgangspunktet for samarbejdet mellem Region Hovedstadens Psykiatri og regionens kommuner er samarbejdsaftalerne for henholdsvist børn- og ungeområdet og voksne, som supplerer sundhedsaftalen. Samarbejdsaftalerne danner grundlaget for det konkrete samarbejde mellem kommuner og psykiatriske centre i Region Hovedstaden om voksne og børn og unge med psykisk sygdom, der har brug for en indsats fra flere forskellige sektorer. For at understøtte borgeren i at komme sig og bidrage til at skabe sammenhæng og koordinering med udgangspunkt i borgerens mål og ønsker holdes der i Region Hovedstaden netværksmøder. I Sundhedsaftalen for 2019-2023 blev det besluttet at etablere Samordningsudvalg, som skal bidrage til den overordnede konkretisering og udvikling af fokusområder og mål, som er aftalt i Sundhedsaftalen for 2019-2023. Derudover skal Psykiatriens Fælles Samordningsudvalg bidrage til at understøtte de lokale samordningsudvalgs arbejde med at videreudvikle og udføre det praksisnære driftssamarbejde mellem kommuner, hospitaler og almen praksis på sundhedsområdet.
Udpluk af initiativer der iværksættes i 2020 til at styrke en klar og tydelig ansvarsfordeling og forpligtende samarbejde på tværs
Udpluk af administrationens bud på mulige initiativer til forslag til at styrke en klar og tydelig ansvarsfordeling og forpligtende samarbejde på tværs
Anbefaling 7. At psykisk sygdom/mistrivsel udredes og behandles så tæt på nærmiljøet, som det er fagligt forsvarligt, herunder at flere kommer i direkte behandling hos alment praktiserende læger og praktiserende psykiatere
Region Hovedstadens Psykiatri har et formelt samarbejde med almen praksis via specialepraksiskonsulentordningen med henblik på at styrke samarbejdet mellem psykiatri og almen praksis. Der planlægges en temadrøftelse om samarbejdet med praksissektoren i efteråret 2020.
Anbefaling 8. At samarbejdet med civilsamfundet styrkes ved at understøtte indsatser, hvor civile parter bidrager til meningsfulde og værdiskabende aktiviteter for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende fx gennem partnerskabsaftaler
Samarbejdet med civilsamfundet er vigtigt for at skabe gode rammer og tilbud til mennesker med psykisk sygdom. Det har stor værdi for patienterne, at de kan indgå i aktiviteter og tilbud udenfor sundhedsvæsenet, hvilket kan være med til at understøtte den enkeltes recovery-proces. Temaet vil blive drøftet i forbindelse med dialogmøde mellem Psykiatriforeningernes Fællesråd og social- og psykiatriudvalget til september 2020.
Der henvises til bilaget for en nærmere beskrivelse af status, planlagte indsatser og administrationens bud på mulige nye indsatser. I bilaget fremgår også de input fra høringssvarene til treårsplanen, som relaterer til samarbejde med kommuner, praksissektoren og civilsamfund. Udvalget har på denne vis mulighed for at genbesøge interessenter og samarbejdspartneres input til udvalget på området.
Administrationen vil på baggrund af drøftelser og beslutninger på mødet arbejde videre med initiativer vedr. psykisk sygdom og misbrug.
Der vil være en risiko for, at det ikke er muligt at realisere alle anbefalingerne i treårsplanen. En række af anbefalingerne i treårsplanen kræver ikke tilførsel af midler, men kan implementeres i takt med, at det passer ind i Region Hovedstadens Psykiatris generelle planlægning. Andre anbefalinger vil blive rejst i forbindelse med de kommende års budgetter. En række anbefalinger afhænger af aftaler med eksterne parter, såsom kommuner, praksissektoren, civilsamfundet og nationale myndigheder.
Social- og psykiatriudvalgets handleplan for Treårsplan 2020-2022 vil løbende blive opdateret på treårsplanens hjemmeside: www.regionh.dk/treaarsplanpsyk med initiativer med relevans for treårsplanen.
Treårsplan 2020-2022 er treårig, og derfor må det forventes, at temaet psykisk sygdom og misbrug eller udvalgte anbefalinger vil blive genbesøgt i planperioden.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
19077215
Der var intet til eventuelt.
Af Budgetaftale 2019 fremgår det, at der skal gennemføres en undersøgelse af patienternes oplevelse af maden på regionens hospitaler og psykiatriske centre. Der er tidligere lavet en lignende undersøgelse i 2014. Dataindsamlingen blev først gennemført primo 2020 pga. forsinkelsen af det nye Landspatientregister 3 (LPR3). Social- og psykiatriudvalget orienteres her om resultaterne fra undersøgelsen. Udvalget har allerede fokus på madområdet i psykiatrien og skal behandle en sag om forbedringer i madtilbuddet i psykiatrien i efteråret 2020. Undersøgelsen er vedlagt i bilag 1 og 2. Sundhedsudvalget behandler sagen på mødet den 24. juni 2020.
Resultaterne er sendt til hospitalsdirektionerne og til hospitalernes køkken, så de indgår i det arbejde, der allerede er i gang med kvalitetsudvikling af maden. Undersøgelsen er også sendt til regionens ernæringskomité, som bidrager til understøttelsen af, at mad og ernæring indgår som en integreret del af den samlede forebyggelse, behandling og pleje på regionens hospitaler.
Undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført blandt somatiske og psykiatriske patienter, der er udskrevet i januar 2020. Et tilfældigt udsnit på 3.681 patienter over 18 år, som har været indlagt i mere end 48 timer, har fået tilsendt et spørgeskema. Lige godt halvdelen har svaret. Patienter, der har været indlagt med en spiseforstyrrelse, er ikke med i undersøgelsen.
Det er i vid udstrækning de samme forhold ved maden, som patienterne er tilfredse og utilfredse med i 2020 som i 2014. Tallene kan ikke direkte sammenlignes, men det tyder på, at der ikke er sket en fremgang i patienternes tilfredshed med maden siden 2014. En del af forklaringen kan være, at befolkningen generelt er mere optaget af mad og madens kvalitet nu end i 2014. Der findes ikke tilsvarende undersøgelser af patienters tilfredshed med maden i de øvrige regioner, så der er ikke et reelt sammenligningsgrundlag på tværs af landet. Sammenholdt med patienters vurderinger af andre servicemål - som fx rengøringen på regionens hospitaler (tal fra LUP) - er tilfredsheden med maden noget lavere.
Undersøgelsen viser, at patienternes oplevelse af maden på psykiatriens hospitaler, generelt er mindre god end for patienter, der er indlagt på de somatiske hospitaler. For at fremhæve nogle af de væsentligste resultater inden for psykiatrien, peger undersøgelsen på, at det kliniske personale er et vigtigt bindeled i forhold til at informere om maden. Her oplever kun 38 % af patienter indlagt i psykiatrien, at informationen i høj eller meget høj grad er god.
For patienterne er det vigtigt at have valgmuligheder i forhold til maden. 55 % af patienter indlagt i psykiatrien svarer, at de slet ikke eller i ringe grad er med til at vælge, hvilken mad de vil have at spise, mens kun 25 % af patienter indlagt i somatikken har samme oplevelse.
47 % af de psykiatriske patienter er i høj til meget høj grad tilfredse med maden på regionens hospitaler sammenholdt med 55 % af patienter indlagt i somatikken. Patienter indlagt i psykiatrien er mere utilfredse med fx madens smag, tilberedning, anretning og variation sammenlignet med patienter indlagt i somatikken. 20 % af de psykiatriske patienter svarer, at de har haft vægtøgning under indlæggelsen i modsætning til 3 % af de somatiske patienter.
Desuden oplever hver tredje patient, der har været fraværende under spisetiderne (fx fordi de er til undersøgelser), at de ikke har haft mulighed for at få mad uden for spisetiderne. Patienter indlagt på Rigshospitalet på Blegdamsvej og i Glostrup samt PC Nordsjælland oplever mest fleksibilitet i forhold til at kunne få mad efter behov.
19052547
Bilag 1: Patienters oplevelser af maden FINAL 28052020
Bilag 2: Faktarapport_Patienters oplevelser af maden FINAL 27052020
I november 2019 blev social- og psykiatriudvalget orienteret om, at Botilbuddet Rønnegård af Socialtilsynet blev vurderet med en markant lavere score end øvrige tilbud i Den Sociale Virksomhed. Udvalget har derfor bedt om en status i foråret 2020.
Rønnegården er et botilbud for voksne med udviklingshæmning og ofte også en psykiatrisk diagnose. I efteråret 2019 tog botilbuddet en række nybyggede boliger i brug på deres matrikel i Gørløse. Udvalget blev i november 2019 orienteret om, at Socialtilsynet ved et uanmeldt tilsyn i oktober 2019 kritiserede tilbuddet for, at flytningen af beboerne blev gennemført på en måde, der ikke tog tilstrækkeligt hensyn til beboernes individuelle behov. Socialtilsynet fandt desuden, at brugen af vikarer var bekymrende høj, og at medarbejdernes faglige kompetencer ikke var gode nok. Endelig vurderes tilsynet, at de medarbejdere, der var tilstede ved tilsynsbesøget, ikke havde et tilstrækkeligt kendskab til de konkrete beboere.
Efter tilsynet udarbejdede Rønnegårds ledelse i samarbejde med Den Sociale Virksomheds direktion og konsulenter en handleplan med beskrivelse af indsatser for at rette op på kvaliteten på de områder, der blev kritiseret. I planen, der blev sendt til tilsynet i december 2019, beskrives det, hvordan man vil løfte kompetenceniveauet ved introduktionsforløb til nyansatte og undervisning af alle medarbejdere i pædagogiske metoder og voldsforebyggende metoder og faglige tilgange. Undervisningen følges op af faglig sparring fra afdelingslederne på teammøder. Det er forventningen, at et sådant kompetenceløft også vil styrke mulighederne for at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere.
Socialtilsynet var på anmeldt tilsyn på Rønnegård i februar 2020 for at følge op på denne plan. Ved besøget fandt tilsynet, at der blev arbejdet målrettet med de beskrevne indsatser for at sikre en stabil drift og løfte kvaliteten. Socialtilsynet observerede, at der var kvalificeret faglig sparring på et teammøde. Gennem interview med medarbejdere og mellemledere noterede tilsynet, at der var fokus på at skabe arbejdsfællesskab i afdelingerne, og at det kan medvirke til at fastholde medarbejderne - og dermed nedbringe personalegennemstrømningen.
Herunder ses Socialtilsynets score af Rønnegård ved de seneste tilsynsbesøg (score fra 1-5, hvor 5 er bedst).
| 2018 | April 2019 | Okt 2019 | Feb 2020 |
Uddannelse og beskæftigelse | 3 | 3 | 3 | 4 |
Selvstændighed og relationer | 4,3 | 4 | 4 | 4,3 |
Målgruppe, metoder og resultater | 2,3 | 3 | 3 | 3 |
Sundhed og trivsel | 3,1 | 3,5 | 2,8 | 3,38 |
Organisation og ledelse | 2,9 | 3,4 | 2,3 | 3,15 |
Kompetencer | 2,5 | 3,5 | 3 | 3 |
Fysiske rammer | 3,3 | 3,3 | 3,7 | 4,3 |
Som det fremgår, og som social- og psykiatriudvalget tidligere er orienteret om, var Rønnegårds score lav i 2018. Den steg i foråret 2019, men faldt på nogle områder igen ved tilsynet i oktober 2019. I februar 2020 er scoren igen stigende på alle områder.
Socialtilsynet har udtrykt forventning om, at Rønnegård fortsat arbejder på indsatserne i handleplanen og vil se yderligere implementering af tilbuddets faglige tilgang og metode samt nedbringelse af personalegennemstrømning og sygefravær ved kommende besøg. Der er ikke nogen udmelding om tidspunkt for genbesøg.
Den Sociale Virksomheds direktion er enig i, at der stadig er områder, hvor der er behov for en målrettet indsats, før niveauet er på et tilfredsstillende niveau for et højt specialiseret tilbud. Direktionen er særligt opmærksom på, at der sker en fortsat styrkelse af kompetenceniveauet, at medarbejderne får mulighed for løbende sparring, og at tilbuddets dokumentationspraksis styrkes.
I de forløbne to måneder har alle ressourcer været sat ind på at håndtere situationen med COVID-19. Det betyder, at alle undervisnings- og kursusaktiviteter midlertidigt er sat på pause. Rønnegård har håndteret krisesituationen godt. Der har hverken været smittede borgere eller medarbejdere på tilbuddet. Hverdagen har været rolig, og gennemførte aktiviteter i beboernes samværstilbud er tilpasset regler om afstand og er foregået udendørs, hvor det har været muligt.
Tilstanden er langsomt ved at normalisere sig, og det er derfor forventningen, at kompetenceudviklingsaktiviteterne snarest og senest medio august er i gang igen.
20036480