TIL SAGER, til at arbejde i til FU 28.1.2020 Forretningsudvalg - mødesager

Punkter på dagsordenen

  1. Generel orientering fra ledelsen
  2. Eventuelt
  3. [UDKAST] - Skriv titel her
  4. [UDKAST] - Skriv titel her
  5. Lukket punkt.
  6. Gymnasial optagekapacitet 2020/21
  7. Afrapportering og regnskab for udvalget for forebyggelse og sammenhængs studietur
  8. Studietur for trafikudvalget til Manchester

Medlemmer

1. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING

Administrationen indstiller:

Sagsfremstilling

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

DIREKTØRPÅTEGNING

Svend Særkjær

Journalnummer

19011109

2. Eventuelt

FORRETNINGSUDVALGET_Eventuelt

Tomt indhold

3. [UDKAST] - Skriv titel her

KOMMUNIKATION

Tomt indhold

DIREKTØRGODKENDELSE

Hjalte Aaberg / Koncerndirektør

FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Tomt indhold

REGIONSRÅDETS BESLUTNING

Tomt indhold

Journalnummer

Tomt indhold

Bilag

Bilag 1: Lukket bilag.

4. [UDKAST] - Skriv titel her

KOMMUNIKATION

Tomt indhold

DIREKTØRGODKENDELSE

Hjalte Aaberg / Koncerndirektør

FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Tomt indhold

REGIONSRÅDETS BESLUTNING

Tomt indhold

Journalnummer

Tomt indhold

5. Lukket punkt.

6. Gymnasial optagekapacitet 2020/21

INDSTILLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at regionsrådet anmoder Børne- og Undervisningsministeriet om at lægge loft over kapaciteten på følgende gymnasier i Region Hovedstadens fordelingsområde Nord:
    1. på Borupgaard Gymnasium, således at optagekapaciteten i 2020 bliver 14 klasser
    2. på Nærum Gymnasium, således at optagekapaciteten i 2020 bliver 13 klasser
    3. på Gladsaxe Gymnasium, således at optagekapaciteten i 2020 bliver 12 klasser
  2. at regionsrådet anmoder Børne- og Undervisningsministeriet om at lægge loft over kapaciteten på følgende gymnasier i Region Hovedstadens fordelingsområde Nordsjælland:
    1. på Helsingør Gymnasium, således at optagekapaciteten i 2020 bliver otte klasser
    2. på Frederikssund Gymnasium, således at optagekapaciteten i 2020 bliver fem klasser
  3. at regionsrådet anmoder Børne- og Undervisningsministeriet om at lægge loft over kapaciteten på følgende gymnasier i Region Hovedstadens fordelingsområde Vest:
    1. på Høje-Taastrup Gymnasium, således at optagekapaciteten i 2020 bliver fem klasser
    2. på Hvidovre Gymnasium, således at optagekapaciteten i 2020 bliver fem klasser
    3. på Sydkysten Gymnasium, således at optagekapaciteten i 2020 bliver fem klasser
  4. at regionsrådet ikke anmoder Børne- og Undervisningsministeriet om at lægge loft over kapaciteten på følgende gymnasier i Region Sjællands fordelingsområde Roskilde:
    1. på Greve Gymnasium, således at optagekapaciteten i 2020 bliver ni klasser
    2. på Himmelev Gymnasium, således at optagekapaciteten i 2020 bliver ni klasser
    3. på Roskilde Gymnasium, således at optagekapaciteten i 2020 bliver 11 klasser
    4. på Roskilde Katedralskole, således at optagekapaciteten i 2020 bliver 16 klasser
  5. at regionsrådet ikke anmoder Børne- og Undervisningsministeriet om at lægge loft over kapaciteten på Rødovre Gymnasium i fordelingsområde Vest som ønsket af Hvidovre Gymnasium
  6. at regionsrådet ikke anmoder Børne- og Undervisningsministeriet om at lægge loft over kapaciteten på gymnasier, der frivilligt har nedskrevet kapaciteten:
    1. Birkerød Gymnasium
    2. Christianshavns Gymnasium
    3. Københavns Åbne Gymnasium
    4. Ørestad Gymnasium
    5. Lyngby Gymnasium
    6. Herlev Gymnasium
    7. Falkonergårdens Gymnasium
  7. at den gymnasiale optagekapacitet på øvrige gymnasier tages til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 14. januar 2020:

 

Formanden satte det samlede indstillingspunkt 1 til afstemning.

For stemte: Lars Gaardhøj (A), Martin Baden (A), Erik Rostell Gregersen (A), Maria Gudme (A) og Annie Hagel (Ø), i alt 5

Imod stemte: Karsten Skawbo-Jensen (C) og Per Roswall (V), i alt 2

 

Det samlede indstillingspunkt 1 blev dermed anbefalet, idet partierne bag anbefalingen bemærker, at der er en for høj kapacitet på STX med næsten 1.000 pladser for mange, og samtidigt kan vi se en udvikling, hvor flere gymnasier i regionen har vanskeligt ved at rekruttere tilstrækkeligt med elever til at opretholde et gymnasietilbud med høj kvalitet fagligt og socialt. I de kommende år forventes et faldende elevgrundlag i nogle dele af regionen og vi ser det som rettidig omhu at tilpasse kapacitet og optag nu for at bevare grundlaget for et godt gymnasietilbud i hele regionen. Vi peger derfor på en bred nedjustering af kapaciteten, som følger med indstillingen. Vi er klar over at det ikke løser det hele, og vi mener, der skal mere til. Vi vil derfor i den kommende tid indgå i dialog med alle relevante parter for at se hvordan vi får skabt et stærkere elevgrundlag på Københavns Vestegn samt hvordan vi får løftet integrationsopgaven. Der er i denne sammenhæng behov for at se på strukturerne. Det kunne være fordelingsområder og at samle STX, HF, HTX, HHX samt de private gymnasier under et fælles regelsæt, så det ikke er som i dag, at regionen nok kan regulere på STX og HF, men intet har at sige i forhold til HHX, HTX og de private tilbud.

 

Formanden satte det samlede indstillingspunkt 2 til afstemning.

For stemte: Lars Gaardhøj (A), Martin Baden (A), Erik Rostell Gregersen (A), Maria Gudme (A) og Annie Hagel (Ø), i alt 5.

Imod stemte: Karsten Skawbo-Jensen (C) og Per Roswall (V), i alt 2.

 

Det samlede indstillingspunkt 2 blev dermed anbefalet, (jf. ovenstående udtalelse).

 

Formanden satte det samlede indstillingspunkt 3 til afstemning.

For stemte: Lars Gaardhøj (A), Martin Baden (A), Erik Rostell Gregersen (A), Maria Gudme (A) og Annie Hagel (Ø), i alt 5.

Imod stemte: Karsten Skawbo-Jensen (C) og Per Roswall (V), i alt 2.

 

Det samlede indstillingspunkt 3 blev dermed anbefalet, (jf. ovenstående udtalelse).

 

Formanden satte det samlede indstillingspunkt 4 til afstemning.

For stemte: 0.

Imod stemte: Lars Gaardhøj (A), Martin Baden (A), Erik Rostell Gregersen (A), Maria Gudme (A) og Annie Hagel (Ø), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Per Roswall (V), i alt 7.

 

Det samlede indstillingspunkt 4 blev dermed ikke anbefalet, idet at Region Hovedstaden og Region Sjælland i stedet er i dialog om en fælles aftale vedr. gymnasiekapacitet og -elevfordeling med henblik på at findes fælles løsninger i samarbejde på tværs af regionerne.

 

Formanden satte indstillingspunkt 5 til afstemning.

For stemte: Lars Gaardhøj (A), Martin Baden (A), Erik Rostell Gregersen (A), Maria Gudme (A), Annie Hagel (Ø), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Per Roswall (V), i alt 7.

Imod stemte: 0.

 

Indstillingspunkt 5 blev dermed anbefalet.

 

Formanden satte det samlede indstillingspunkt 6 til afstemning.

For stemte: Lars Gaardhøj (A), Martin Baden (A), Erik Rostell Gregersen (A), Maria Gudme (A), Annie Hagel (Ø), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Per Roswall (V), i alt 7.

Imod stemte: 0.

 

Det samlede indstillingspunkt 6 blev dermed anbefalet.

 

Indstillingspunkt 7 blev taget til efterretning.

 

Stinus Lindgreen (B) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet har en koordinerende rolle, når det gælder optagekapaciteten på de fire gymnasiale uddannelser. Som led i denne rolle kan regionsrådet indstille til Børne- og Undervisningsministeriet, at der lægges loft over kapaciteten på offentlige almengymnasiale institutioner, ligesom regionsrådet skal høres, når offentlige institutioner ønsker at udbyde en gymnasial uddannelse på et nyt uddannelsessted.

 

Region Hovedstaden skal senest den 1. februar hvert år indberette kapaciteten på samtlige fire gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx) til Børne- og Undervisningsministeriet, jf. lovgivningen. Børne- og Undervisningsministeriet har givet udsættelse af fristen for indberetning til den 5. februar 2020 for at sikre, at regionsrådet i Region Hovedstaden kan drøfte optagekapaciteten.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet skal som led i sin kapacitetskoordinerende rolle orienteres om optagekapaciteten for det kommende skoleår på de gymnasiale uddannelser stx, hf, hhx og htx. Regionsrådet indberetter optagekapaciteten til Børne- og Undervisningsministeren og kan som led heri anmode ministeren om at lægge loft over kapaciteten på stx og hf (bilag 1 viser regionsrådets opgaver på det gymnasiale uddannelsesområde).

 

På baggrund af oplysningerne om optagekapaciteten for stx i det kommende skoleår, anbefaler administrationen, at regionsrådet anmoder Børne- og Undervisningsministeren om at lægge loft over kapaciteten på en række stx-gymnasier.

 

De oplysninger om hvert gymnasiums optagekapacitet, som administrationen har modtaget med henblik på indberetning til Børne- og Undervisningsministeriet umiddelbart efter regionsrådets møde den 4. februar 2020, fremgår af bilag 2. Særlige bemærkninger pr. uddannelse fremgår nedenfor:

 

1. Treårig almen studentereksamen (stx)

Når det gælder stx-kapaciteten på de offentlige gymnasier, er der samlet set indberettet ti klasser mindre end sidste år, svarende til 292 færre pladser, når den tekniske klassekvotient er indregnet. Følgende offentlige gymnasier har indberettet én stx-klasse mindre: Birkerød, Christianshavn, Københavns Åbne, Ørestad og Lyngby (U/Nord), mens følgende offentlige gymnasier har indberettet to stx-klasser mindre: Herlev og Falkonergården (heraf var den ene klasse reserveret til Team Danmark-ansøgere). Desuden har det private gymnasium Niels Steensen indberettet én klasse mindre end i 2019. Den samlede optagekapacitet for stx fremgår af nedenstående tabel 1, mens optagekapaciteten opgjort pr. skole fremgår af bilag 2.

 

Tabel 1: samlet stx-optagekapacitet pr. fordelingsområde

Optagekapacitet stx
20202019            (endelig fordeling)
antal klasserantal pladserantal klasserantal pladser
Nordsjællandoffentlig942753952774
privat92579257
i alt10330101043031
Centrumoffentlig872681902713
privat1851319536
i alt10531941093249
Nord offentlig10330931063203
privat4100488
i alt10731931103291
Vestoffentlig571676591788
privat1130811314
i alt681984702102
Samlet optagekapacitet3831138139311673

 

I 2018 henvendte formanden for Region Hovedstadens udvalg for forskning, innovation og uddannelse sig til en række gymnasiers bestyrelser med en henstilling til, at bestyrelserne sænkede optagekapaciteten. Formanden rettede henvendelse til både Borupgaard og Ørestad gymnasier (Region Hovedstaden) og til gymnasierne Roskilde, Roskilde Katedral og Greve (Region Sjælland). Ingen af gymnasierne sænkede optagekapaciteten for 2019, men i 2020 har Ørestad sænket sin kapacitet med én stx-klasse. Borupgaard fastholder sin kapacitetsindmelding også i 2020, og Roskilde Katedralskole samt Roskilde, Himmelev og Greve gymnasier indberetter samlet set samme stx-klassetal som sidste år, dog med en relativt høj klassekvotient på 31, der betyder, at deres samlede, indberettede stx-kapacitet er 154 pladser højere end sidste år.

 

Søgning til gymnasier i Region Hovedstaden

I 2018 udarbejdede Epinion en analyse for Region Hovedstaden, som indeholdt fremskrivninger af den forventede søgning til hver af de fire gymnasiale uddannelser. For stx blev søgningen opgjort pr. fordelingsudvalg, og analysen pegede på, at søgningen i Centrum og Vest ville være stabil i 2019 og 2020, mens den i Nord ville være svagt faldende og i Nordsjælland lidt mere faldende.

 

Søgningen i 2019 viste sig dog at være større end i 2018, fordi der i mellemtiden var sket en ændring i reglerne for optagelse på de gymnasiale uddannelser. Således kommer de ansøgere, der skal til optagelsesprøve først til denne prøve, efter de har fået plads på et gymnasium, mens ansøgere til stx i 2018 først blev talt med, efter de havde bestået en eventuel optagelsesprøve. Idet disse regler for optagelse blev kendt, var det ikke overraskende, at der var flere ansøgere, der skulle fordeles, og fremadrettet forventes tendensen i udviklingen af søgetallene at svare til Epinions fremskrivninger, om end der i alt er flere ansøgere til fordeling end rapportens fremskrivninger pegede på.

 

I Region Hovedstaden var der i 2019 i alt 968 ledige stx-pladser på offentlige gymnasier efter alle ansøgere var fordelt. I 2020 forventes – på baggrund af fremskrivningerne – et fald i ansøgertallet.

 

Søgning til gymnasier i Region Sjælland fra Region Hovedstaden

Fordelingsudvalgene i Region Hovedstaden har de senere år fulgt udviklingen i antallet af ansøgere til gymnasier i Region Sjælland, som bor i Region Hovedstaden. Børne- og Undervisningsministeriet offentliggør søgetal i en database, som ligger offentligt tilgængeligt. Region Hovedstaden har opgjort disse søgetal, og har desuden videregivet opgørelsen til Region Sjælland som led i den igangværende dialog om søgning, elevfordeling og kapacitetstilpasning henover regionsgrænsen.

 

I 2019 søgte i alt 123 stx-elever til Greve Gymnasium, 40 stx-elever til Himmelev Gymnasium, 36 stx-elever til Roskilde Gymnasium og 76 stx-elever til Roskilde Katedralskole på trods af, at de boede i Region Hovedstaden. De pågældende ansøgere udgør således i alt 275 unge, som især bor i Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Frederikssund og Egedal kommuner. Langt de fleste af disse elever er optaget på gymnasier i Region Sjælland, fordi disse har kapacitet til at optage dem.

 

Der er ikke en tilsvarende søgning fra Region Sjælland til stx på offentlige gymnasier i Region Hovedstaden – fra de nærmest beliggende kommuner Greve, Holbæk, Køge, Lejre og Roskilde søgte fire borgere Christianshavns Gymnasium, otte søgte Høje-Taastrup Gymnasium, 19 søgte Sankt Annæ Gymnasium (som har særlig profil), og otte søgte Ørestad Gymnasium.

 

Kapacitetsstyring

Med henblik på at sikre uddannelsesdækningen vurderer administrationen, at der er behov for at understøtte elevgrundlaget på en række uddannelsessteder. Ifølge Danske Regioner og Danske Gymnasier skal der være tre klasser på hver årgang for at sikre bæredygtige stx-gymnasier. I Region Hovedstaden var der i 2019 tre stx-gymnasier, som ved elevfordelingen fik et elevantal, der svarer til to klasser. I august havde de tre gymnasier et elevtal på mellem 44 og 54 elever. Antallet af elever er dermed under de anbefalede tre klasser, hvilket allerede har givet anledning til øget politisk opmærksomhed fra udvalget for forskning, innovation og uddannelse i forhold til at sikre uddannelsesdækningen.

 

Derfor vurderer administrationen, at der er behov for at at bruge regionsrådets hjemmel (bilag 3) til at indstille til Børne- og Undervisningsministeren, at der lægges loft over stx-kapaciteten på en række gymnasier i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, således at klassetallet i 2020/21 i højere grad svarer til den forventede søgning. Nogle af de pågældende gymnasier havde ledige pladser ved endelig fordeling i april 2019, mens andre blev fyldt op med 2.-5. prioriteter og/eller henviste.

 

På baggrund af følgende kriterier:

vurderer administrationen, at en bred nedregulering, der kan bidrage til at sikre uddannelsesdækningen i 2020 nødvendiggør, at kapaciteten på følgende gymnasier bliver som følger:

 

Tabel 2: Forslag om kapacitetslofter

I Region Hovedstaden

Klassetal efter loft

Indmeldt klassetal

Indmeldt teknisk klassekvotient

Indmeldt antal pladser

Borupgaard

14

15

29

29

Nærum

13

14

30.5

30.5

Gladsaxe

12

13

29.5

29.5

Helsingør

8

9

30

30

Frederikssund

5

6

29

29

Høje-Taastrup

5

7

28

56

Hvidovre

5

6

29.5

29.5

Sydkysten

5

6

28

28

   samlet antal i Region Hovedstaden

9

 

261.5

I Region Sjælland

Greve

9

13

31

124

Himmelev

9

10

31

31

Roskilde

11

12

31

31

Roskilde Katedralskole

16

18

31

62

   samlet antal pladser i Region Sjælland

8

 

 

248

Antal pladser i alt

17

 

 

509.5

 

Nedskrivningen svarer i alt til 261 offentlige pladser i Region Hovedstaden og 248 offentlige pladser i Region Sjælland. Derudover skal medregnes den frivillige nedskrivning på 266 offentlige og 26 private pladser, som gymnasierne i Region Hovedstaden selv har indmeldt. Nedskrivningen svarer dermed til i alt 553 pladser i Region Hovedstaden og 248 pladser i Region Sjælland.

 

Hensigten med en bred nedskrivning af kapaciteten er, at stx-kapaciteten på underansøgte offentlige gymnasier i højere grad kommer til at passe til søgetallet, mens der på de gymnasier, der havde flere ansøgere i 2019 end det klassetal, der søges nedskrevet til, vil være ansøgere, som omfordeles til blandt andet de gymnasier, der oplever en udfordrende mangel på ansøgere. Kapacitetslofter på overansøgte gymnasier vil øge antallet af henviste, selvom en del af ansøgerne vil kunne fordeles til en plads på deres 2.-5. prioritetsønske, men kan til gengæld understøtte uddannelsesdækningen (bilag 4).

 

Gymnasiers indsigelse mod optagekapaciteten på andre gymnasier

Administrationen har modtaget følgende indsigelser samt svar herpå, som fremgår af bilag 5 samt i oversigt i tabel 3:

 

Tabel 3: indsigelser mod optagekapaciteten 2020

Indsigelse framod kapaciteten på/isvar
U/NORD (Lyngby Gymnasium)Nærum Gymnasiumx
Ordrup Gymnasiumx
Virum Gymnasiumx
Herlev GymnasiumBorupgaard Gymnasiumx
Hvidovre GymnasiumKøbenhavns Åbne Gymnasiumx
Ørestad Gymnasium 
Rødovre Gymnasiumx
 Samt svar fra rektorerne i Centrum og rektor på Nørre Gymnasium
Høje-Taastrup GymnasiumGymnasier i "det gamle Roskilde Amt" genereltSe resultatet af høring vedrørende kapacitetslofter (bilag 6 og 7)

 

Administrationens bemærkninger til kapaciteten på stx

Sammenhængen mellem søgning og kapacitet er meget kompleks, især i Region Hovedstaden, fordi mange unge bor inden for en realistisk transportafstand af flere uddannelsessteder. Derfor er det ikke muligt præcist at forudse konsekvensen af et kapacitetsloft på det enkelte stx-gymnasium, ligesom det heller ikke er muligt at sikre elevgrundlaget på et enkelt uddannelsessted ved at begrænse kapaciteten på et enkelt andet uddannelsessted. Derfor vurderer administrationen, at der skal en bred nedregulering til, hvor relativt mange gymnasier får sænket deres optagekapacitet lidt, således at den samlede optagekapacitet bliver mindre, og elevgrundlaget kan styrkes, der hvor der er for få ansøgere til at sikre et bæredygtigt tilbud.

 

De forpligtende samarbejder, der består af de offentlige stx- og hf-gymnasier og er inddelt i samme geografiske områder som fordelingsudvalgene, har til opgave at sikre, at den samlede optagekapacitet svarer til den forventede søgning i området. De forpligtende samarbejder har ikke i forbindelse med optagekapaciteten i 2020 reguleret kapaciteten således, at lukningstruede uddannelsessteder hjælpes til et nødvendigt elevgrundlag. De forpligtende samarbejder udfordres i praksis af de enkelte institutioners selveje, og det er derfor administrationens vurdering, at der skal en aktiv regional styring for at sikre, at optagekapaciteten i højere grad svarer til den forventede søgning i 2020, end den gjorde i 2019.

 

På baggrund af regionsrådets indstilling har Børne- og Undervisningsministeren mulighed for at lægge loft over kapaciteten på stx med det formål at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge såvel som en hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede kapacitet i det kommende såvel som efterfølgende skoleår.

 

Høring af både berørte gymnasier samt bemærkninger fra øvrige gymnasier samt Region Sjælland

Ovenstående forslag til kapacitetslofter har været udsendt i høring til bestyrelser og rektorer på de gymnasier, der foreslås kapacitetsloft på. Desuden er alle andre stx- og hf-skoler i Region Hovedstaden samt administrationen i Region Sjælland orienteret. Høringssvarene er opsummeret i bilag 6 og er desuden vedlagt i bilag 7. Hvidovre Gymnasiums ønske om kapacitetsloft på Rødovre Gymnasium har ikke været i høring, idet det blev fremsat i forbindelse med Hvidovre Gymnasiums eget høringssvar, som administrationen modtog den 8. januar 2020. Dog har Rødovre Gymnasium svaret på Hvidovre Gymnasiums indsigelse mod kapaciteten på Rødovre Gymnasium. Dette svar fremgår af bilag 5.

 

2. Toårig højere forberedelseseksamen (hf)

Den samlede optagekapacitet på hf opgjort pr. fordelingsområde fremgår af tabel 4:

 

Tabel 4: Samlet optagekapacitet på hf

Optagekapacitet hf
20202019            (endelig fordeling)
antal klasserantal pladserantal klasserantal pladser
Nordsjællandoffentlig2984429858
privat4116384
i alt3396032942
Centrumoffentlig461467471470
privat61765146
i alt521643521616
Nord offentlig1955019578
privat257283
i alt21

607

21661
Vestoffentlig2374025794
privat51404112
i alt2888029906
Samlet optagekapacitet13440891344125

Note: Oplysninger fra den private Vidarskole samt det offentlige Campus Bornholm mangler.

 

Som noget nyt udbyder det private gymnasium Marie Kruse i Nordsjælland hf-uddannelsen fra 2020.

 

Ingen hf-institution har gjort indsigelse mod andre institutioners hf-kapacitet.

 

Det er administrationens vurdering, at indberetningen af optagekapaciteten på hf ligger over det forventede behov, når der alene ses på søgningen i marts måned. Hf-uddannelsen søges i markant omfang helt op til skoleårets start i august, og ledig kapacitet vil give disse sene ansøgere mulighed for at få plads på en ønsket uddannelse.

 

3. Treårig merkantil studentereksamen (hhx) og treårig teknisk studentereksamen (htx)

Den indberettede optagekapacitet på htx er på 80 klasser ligesom i 2019. Gymnasiernes oplysninger om elevtallet i august peger på, at der til nogle htx-gymnasier er en meget lille søgning. Fem ud af 13 htx-gymnasier har oplyst, at der i august 2019 var 30 elever eller derunder på 1. årgang. 

 

På hhx er der indberettet 91 klasser, hvilket er fire klasser mere end sidste år. Årsagen er, at Niels Brock, der i alt har fire hhx-gymnasier, udvider kapaciteten, således at der i 2020 udbydes ti hhx-klasser mere end i 2018. Det fremgår af søgetal fra Børne- og Undervisningsministeriets database, at søgningen sker fra stort set alle kommuner i Region Hovedstaden. Kun fra Halsnæs og Hillerød kommuner var der ingen ansøgere til Niels Brock i 2019 (bilag 8).

 

Administrationen bemærker, at den markante kapacitetsudvidelse på Niels Brocks hhx-gymnasier vil udfordre uddannelsesdækningen i Region Hovedstaden. Regionen har ikke værktøjer til kapacitetsstyring på hhx og htx. Formanden for Region Hovedstadens udvalg for forskning, uddannelse og kapacitet har rettet henvendelse til Niels Brock (bilag 9) med henblik på at appellere til, at kapaciteten nedskrives af hensyn til den samlede uddannelsesdækning på hhx, men uden at dette resulterede i en ændring af kapaciteten. Både hhx i Helsingør og på Sydkysten gymnasium havde et elevtal på hhx, der svarede til én klasse, mens der på Albertslund og Baltorp gymnasier var et elevtal på 51-52 elever i august 2019. Kapacitetsudvidelsen sammenholdt med søgemønsteret kan derfor betyde, at uddannelsesdækningen på hhx bliver udfordret, ligesom det kan få betydning for stx-uddannelserne.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen følges, vil administrationen indberette optagekapaciteten og anmode om kapacitetslofter som anført til Børne- og Undervisningsministeriet.

RISIKOVURDERING

Såfremt indstillingen følges, kan der forventes en negativ reaktion fra gymnasier såvel som Region Sjælland. Omvendt vil regionsrådet vise regional handling i forhold til sin opgave med at sikre uddannelsesdækningen i regionen, herunder i forhold til de politiske drøftelser omkring en ny optagelsesbekendtgørelse frem mod 2021.

ØKONOMI

Der følger ikke økonomiske konsekvenser for Region Hovedstaden.

KOMMUNIKATION

Der vil blive kommunikeret målrettet til borgerne om optagekapaciteten for 2020, herunder ved hjælp af regionh.dk.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 14. januar 2020, forretningsudvalget den 28. januar 2020 og regionsrådet den 4. februar 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen/Kåre Albrechtsen

JOURNALNUMMER

19064665

Bilag

Bilag 1: Lukket bilag.

Bilag 2: Indberetning af optagekapacitet for 2020 til Børne- og Undervisningsministeriet - opdateret d. 14. januar 2020

Bilag 3: Notat om hjemmel for kapacitetslofter i egen og andre regioner

Bilag 4: Notat om konsekvenser af kapacitetslofter

Bilag 5: Indsigelser mod optagekapacitet samt svar

Bilag 6: Høringsnotat: Opsummering af høringssvar vedr kapacitetslofter

Bilag 7: Samlede høringssvar

Bilag 8: Faktaark Kapacitet og søgning til hhx i Region Hovedstaden

Bilag 9: Henvendelse fra Lars Gaardhøj til Niels Brock samt svar på henvendelsen

Bilag 10: Præsentation vist på mødet - pkt. 1 Temadrøftelse om gymnasieområdet

7. Afrapportering og regnskab for udvalget for forebyggelse og sammenhængs studietur

INDSTILLING

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 15. januar 2020:

Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte den 24. september 2019, at udvalget tog på studietur for at få et indblik i, hvordan man i praksis kan drive et sammenhængende sundhedsvæsen med hospitaler og sundhedshuse. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng var den 13. - 15. november 2019 på studietur til Spanien. Nærværende sag er en afrapportering samt regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen.

SAGSFREMSTILLING

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng, var på studietur den 13.-15. november 2019. Det endelige program samt praktiske oplysninger om rejsen og rejsemålet er vedlagt som bilag 1.


Formålet med studieturen var at indhente inspiration til udvalgets eget arbejde med at understøtte et mere sammenhængende sundhedsvæsen og styrke forebyggelsesarbejdet i regionen.


Det spanske sundhedsvæsen er et offentligt sundhedssystem, som er decentralt styret af 17 regioner. I regionen Valencia er der tre provinser, hvoraf udvalget besøgte Alicante-provinsen. Udvalget besøgte Ribera Salud Grupo, som er en privat sundhedsorganisation, der arbejder med en offentlig-privat partnerskabsmodel. Ribera Salud driver to hospitaler og dertil hørende sunhedshuse i Alicanteprovinsen med et populationsansvar for ca. 300.000 borgere. Ribera Salud arbejder ud fra en integreret sundhedsmodel og driver to hospitaler i Alicante, tilhørende sundhedshuse og skolesundhedsplejen. Derudover er der tilknyttet socialrådgivere og hjemmepleje til organisationen. 

 

Ribera Salud har opbygget en populationsorienteret model for at drive et integreret sundhedsvæsen. Det overordnede mål for organisation er at skabe mest mulig sundhed i hele deres tilknyttede population.

 

Primærsektoren spiller en central rolle hos Ribera Salud. De beskrev det selv sådan, at de ser det på den måde, at primærsektoren (sundhedshusene) er i centrum, mens hospitalerne og resten af sundhedsvæsenet er bygget op omkring sundhedshusene. I spansk kontekst er det en utraditionel måde at anskue sundhedsvæsenet på, idet der er tradition for, at man som borger foretrækker at gå direkte til hospitalet fremfor at konsultere egen læge ved sygdom. Hos Ribera Salud arbejder hospitaler og primærsektor sammen i et integreret system, hvor personalet er ansat på tværs af hospital og sundhedshuse og de anvender fælles IT-systemer.

 

Ved hjælp af deres IT-systemer indsamler Ribera Salud en stor mængde data om deres population. De bruger data om deres population til at inddele populationen i grupper baseret på deres risikoprofil for sygdom. Ud fra risikoprofilen målrettes forebyggelsesindsatser og behandling til den enkelte borger.

 

Sundhedsportalen YoSalud er den primære kanal til sundhedsvæsenet. På YoSalud bliver borgerne bedt om at indtaste egne sundhedsdata i et spørgeskema. Baseret på de indsastede data, udarbejder klinikerne behandlingsplaner for den enkelte borger. Disse behandlingsplaner er tilgængelige for både borger og klinikere. Derudover bliver data brugt til at målrette forebyggelseskampagner og indkalde til forebyggende samtaler i sundhedshuset. Hvis borgerne ikke selv indtaster data i YoSalud, får deres egen læge og sygeplejerske besked om det, hvorefter de kontakter borgeren per telefon for at hjælpe med at udfylde spørgeskemaet.

 

Udvalget besøgte et hospital, to sundhedshuse og IT-udviklingsenheden hos Ribera Salud Grupo. Programmet så således ud:


Onsdag den 13. november: Udvalget besøgte universitetshospitalet Vinalopó i byen Elche, som ligger i provinsen Alicante. Her blev udvalget introduceret til organiseringen af det spanske sundhedsvæsen. Desuden hørte udvalget om opbygningen og organiseringen af Ribera Salud Grupo og om organisationens værdier, erfaringer og resultater (bilag 2).

 

Herefter blev udvalget vist rundt på hospitalet, hvor de blandt andet besøgte akutmodtagelsen, det integrerede sundhedshus og en buffer-hospitalsafdeling, som kun tages i brug ved behov, fx ved store influenzaudbrud. Udvalget blev desuden introduceret til det telefonbaserede tolkesystem med 50 tilgængelige sprog.

 

Udvalget kvitterede med et kort oplæg om organiseringen af det danske sundhedsvæsen og gav samtidig en introduktion til udvalget for forebyggelse og sammenhæng (Bilag 3).


Torsdag den 14. november: Udvaget startede dagen på hospitalet Vinalopó, hvor de blev introdueret til Ribera Saluds populationsorienterede tilgang. De fik et indblik i hvordan Ribera Salud anvender IT-platformene YOsalud, TruCare og Florence til at målrette forebyggelseskampagner til den enkelte borger og iværksætte relevant behandling (bilag 4). Derudover blev udvalget præsenteret for Ribera Saluds arbejde med at rekruttere og fastholde personalet. (bilag 5).

 

Om eftermiddagen besøgte udvalget sundhedshuset Sapena Integrated Primary Care Center i Elche. Her fik udvalget et indblik i hvordan IT-platformene virker set fra den praktiserende læges bord. Kommunikationen og datadelingen på tværs af hospital, sundhedshus og hjemmepleje blev fremhævet som afgørende elementer for at kunne tilbyde sammenhængende behandlingsforløb hjemme hos borgeren eller tæt på borgerens hjem. Derefter fik udvalget en rundvisning i sundhedshuset, som ud over almen læge og sygeplejersker blandt andet indeholder børnelæge, blodprøvetagningsambulatorium, akutfunktion, gynækolog, psykolog og socialrådgiver.


Fredag den 15. november: Studieturens sidste besøg var hos FutuRS, som er Ribera Saluds IT-udviklingsenhed. Her blev udvalget præsenteret for systemudviklingen af IT-platformene (bilag 6). Turen blev sluttet af med en rundvisning hos IT-udviklerne og i det tilknyttede call center.


Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har givet udtryk for stor tilfredshed med turens faglige indhold og har valgt at drøfte nogle af de input og den inspiration, som de fik med hjem fra Spanien ved mødet den 15. januar 2020. Det kan overvejes at lade noget af inspirationen indgå i udvalgets kommende budgetdrøftelser.


Deltagere på turen

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Qasam Nazir Ahmad (Å)

Karsten Skawbo-Jensen (C)

Flemming Pless (A)

Annette Randløv (B)

Jacob Rosenberg (C)

Administrationen:
Jean Hald Jensen

Sofie Egmose

Afbud:

Jesper Clausson (A)

Freja Södergran (O) - afbud på dagen af familiemæssige årsager

Carsten Scheibye (V)

Torben Kjær (Ø)


De deltagende embedsmænd var ansvarlige for koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen. Desuden havde administrationen ansvar for planlægning af studieturen.

 

Regnskab
Den samlede udgift til studieturen for udvalget for forebyggelse og sammenhæng beløber sig på ca. 32.000 kr.


Budget og regnskab for udvalget for forebyggelse og sammenhængs studietur 2019:

 

UdgiftspostBudgetFaktisk forbrug
Fly (otte returbilletter)17.000 kr.14.002,50 kr.
Hotel (to overnatninger, otte personer, inkl. morgenmad)25.000 kr.11.228,00 kr.
Forplejning (2*frokost og 2*aftensmad)10.000 kr.5.315,42 kr.
Taxi i Elche, Alicante15.000 kr.1.016,80 kr
Værtsgaver2.000 kr.727,00 kr.
I alt69.000 kr.32.289,72 kr.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen betyder, at afrapportering og regnskab er godkendt.

ØKONOMI

Udgifterne til studieturen afholdes indenfor de vedtagne rammer for studieture for regionsrådet og udvalgene for valgperioden 2018-2021. Rammerne for studieture og studierejser i valgperioden 2018-2021 blev vedtaget på regionsrådsmødet den 23. oktober 2018.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 15. januar 2020, forretningsudvalget den 28. januar 2020 og regionsrådet den 4. februar 2020.

 

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng følger op på, hvorvidt de ønsker at gå videre med nogle af de input og den inspiration, som de har taget med hjem fra studieturen.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Jean Hald Jensen

JOURNALNUMMER

19050909

Bilag

Bilag 1: Praktisk info og program - studietur - FORSA

Bilag 2: Presentation - Danish Health Care

Bilag 3: Organisation og værdier i Ribera salud

Bilag 4: HR - rekruttering og fastholdelse

Bilag 5: Populationsbaseret tilgang

Bilag 6: IT-udvikling i Ribera Salud

8. Studietur for trafikudvalget til Manchester

INDSTILLING

Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Trafikudvalgets behandling den 14. januar 2020:

Anbefalet.

Susanne Due Kristensen (A) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Trafikudvalget besluttede på udvalgsmødet d. 1. oktober 2019 at tage på studietur til Manchester den 4. marts 2020 til den 6. marts 2020.

 

Såfremt et udvalg ønsker at gennemføre en studietur eller en studierejse, skal dette forelægges regionsrådet til beslutning. En forelæggelse skal indeholde forslag til program for turen, et specificeret budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse og en angivelse af, på hvilken måde studieturen findes at kunne bidrage væsentligt til udviklingen af Region Hovedstaden, hvilket trafikudvalget præsenteres for d. 14. januar med denne sag.

SAGSFREMSTILLING

Formålet med studieturen er at få inspiration til, hvordan man organisatorisk og strategisk søger at løse udfordringer om at imødegå den stigende trængsel på vejene, gøre den kollektive trafik mere attraktiv og få flere til at vælge cyklen til arbejde. Studieturen til Greater Manchester vil give indsigt i, hvordan deres organisering af en række opgaver inden for persontransport herunder kolletiv transport og cykelinfratruktur og innovation kan være med til at udvikle ikke bare Manchester som by, men hele storbyregionen.

 

Administrationen har anbefalet at turen går til Manchester, da størrelsen af metropol-området Greater Manchester er sammenlignelig med Region Hovedstaden og står over for udfordringer på mobilitetsområdet, som vi kender fra vores egen geografi.

 

Administrationen har undersøgt mulighederne for at rejse med tog fra København til Manchester, som har en rute via Hamborg, Bruxelles, Køln og London – hvor det er nødvendig med 6 skift undervejs. Turen vil tage ca. 20 timer hver vej. Administrationen anbefaler på baggrund af den samlede varighed af studieturen at rejse med fly til denne Manchester t/r.

 

Greater Manchester

Manchesters byregion går under navnet Greater Manchester og har i 2011 organiseret sig sammen i 10 kommuner i den såkaldte ”Greater Manchester Combined Authority”, som består af Bolton, Bury, Manchester, Oldham, Rochdale, Salford, Stockport, Tameside, Trafford og Wigan. Sammen sætter de en fælles politisk retning, strategi og samler økonomi om en lang række opgaver, som skal skabe det gode liv i regionen.

Det er bl.a. en hastigt voksende og aldrende befolkning, klimaændringer og behovet for at øge produktiviteten og mindske den sociale ulighed i byregionen, som er vigtige emner, de ønsker at løse fælles.

 

På trafikområdet har de i strategien en helhedsorienteret tilgang til mobilitet og integration af forskellige transportformer, og den opstiller principper og politikker for, hvordan et samlet transportsystem kan blive mere sikkert, pålideligt og inkluderende, så mobilitet er for alle.

Strategien har også en geografisk tilgang til mobilitetsløsninger, der understøtter regionens globale opkobling og forbindelser til/fra bycentrum, mellem byer og på tværs af regionen. Med et tidsperspektiv på mere end 20 år er strategien meget langsigtet, men Greater Manchester arbejder med investeringsplaner, der rækker fem år frem i tiden. Organiseringen af den offentlige transport ligner meget den, som er i London, hvor den lokale og regionale trafik er samlet i Transport for Greater Manchester. Men Transport for Greater Manchester er også ansvarlig for at forbedre udbuddet af og udvikle den kollektive trafik, fx med billetsystemer og mobility as a service. Derudover arbejder de med at mindske trængslen på vejene og gøre cykling og gang mere attraktivt.

 

Det faglige program

 

Onsdag

 

Torsdag

 

Fredag

 

Der er ikke lavet endelige aftaler med de forskellige organisationer eller personer endnu, så programmets detaljer vil ændre sig.

 

Budget

 

Det anslås, at udgifterne til studieturen vil beløbe sig til ca. 97.000 kr. Der er afsat en økonomisk ramme for studieture på 15.000 kr. pr. udvalgsmedlem, og beløbet skal også dække udgifter til deltagelse af embedsmænd.

 

Den samlede økonomiske ramme for studieturen udgør 135.000 kr. Budgetforslaget for studieturen balancerer således i forhold til den økonomiske ramme.

 

Flybillet

18.000 kr.

Hotel inkl. morgenmad

36.000 kr.

Forplejning

24.000 kr.

Øvrige transportudgifter

15.000 kr.

Værtsgaver

4000 kr.

I alt

97.000 kr.

 

En afrapportering og regnskab foreligges forretningsudvalget og regionsrådet, når turen er afholdt.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at studieturen kan gennemføres og udvalget kan hente inspiration

til udviklingen af Region Hovedstaden.

ØKONOMI

Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes inden for den af regionsrådet fastsatte økonomiske ramme til studieture.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 14. januar 2020, forretningsudvalget den 28. januar 2020 og regionsrådet den 4. februar 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Søren Bom

JOURNALNUMMER

19054173

Bilag

Bilag 1: Program for trafikudvalgets studietur - udkast

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

Punkter på dagsordenen

  1. Publikationer:
  2. Konferencer mv.:
  3. Aktuelle Orienteringer:

Medlemmer

1. Publikationer:

FORRETNINGSUDVALGET_Publikationer

Tomt indhold

2. Konferencer mv.:

FORRETNINGSUDVALGET_Konferencer_1

Tomt indhold

3. Aktuelle Orienteringer:

Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

 

JOURNALNUMMER

18065694