Bilag 1: Rammer for styrket operationelt samarbejde mellem kommuner og region indtil en sundhedsreform version06052020Baggrund
Kommunekontaktudvalget drøftede i november 2019, hvordan det tværsektorielle samarbejde om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen styrkes og forenkles. Oplægget på mødet pegede bl.a. på muligheden for et tættere samspil mellem arbejdet med sundhedsaftalen i Sundhedskoordinationsudvalget og de strategiske drøftelser i Kommunekontaktudvalget.
Foranlediget af drøftelsen i Kommunekontaktudvalget blev det aftalt, at regionsrådsformanden skulle mødes med KKR-formanden samt politiske repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget og arbejde videre med forslag til et styrket og forenklet samarbejde. Kredsen mødtes i februar 2020, hvor der var enighed om at lægge vedlagte forslag fra KKR-sekretariatet videre til drøftelse i Kommunekontaktudvalget (bilag 1).
Oplægget har fokus på at styrke samarbejdet mellem kommuner og region ved at lave signaturindsatser/aftaler på områder, som kan bidrage til at løfte hovedstadsområdet på de nationale kvalitetsmål på sundhedsområdet. Signaturindsatserne/-aftaler vil blive gennemført inden for Sundhedsaftalens 3 fokusområder. I oplægget er også beskrevet forslag til videre proces for et styrket samarbejde.
Forslaget har tillige været drøftet i den Tværsektorielle Strategiske Styregruppe d. 20. maj 2020 og forelægges d. 17. juni 2020 for Sundhedskoordinationsudvalget. Formandskabet for Sundhedskoordinationsudvalget er inviteret til at deltage under punktet på mødet i Kommunekontaktudvalget.
Det forventes, at der på mødet vil være et mundtligt oplæg om, hvordan digital kommunikation i en konkret case har understøttet det tværsektorielle samarbejde.
Sundhedsaftale 2019-2023
Med sundhedsaftalen har kommuner og region en formaliseret ramme for samarbejdet om sundhed på tværs af sektorer. Sundhedsaftale 2019-2023 indeholder 3 fokusområder med tilhørende mål. Sundhedskoordinationsudvalget er i gang med at fastlægge pejlemærker inden for de tre fokusområder. Pejlemærkerne for børn og unge er besluttet, mens pejlemærker for ældre og borgere med kronisk sygdom besluttes på møde d. 17. juni 2020.
Arbejdet med at udvikle og konkretisere sundhedsaftalens mål og pejlemærker skal primært foregå lokalt via samordningsudvalgene. Når Sundhedskoordinationsudvalget udvælger pejlemærker, tages der stilling til, om der er behov for en regional temagruppe til at udvikle en regional løsning, fx fælles sprog om sårbare gravide eller om det skal foregå i ét eller alle samordningsudvalgene. Det er et centralt element i Sundhedsaftalen 2019-2023 at sikre videndeling og spredning af de gode indsatser og erfaringer, der udvikles og arbejdes med lokalt inden for sundhedsaftalens fokusområder.
Fokusområde | Mål | Pejlemærker |
Sammen om børn og unges sundhed
| Vi udvikler og styrker vores samarbejde om tilbud til sårbare gravide og småbørnsfamilier med afsæt i deres behov og ressourcer. | Der udvikles et fælles sprog for vurdering og kategorisering af sårbare gravide og småbørnsfamilier. |
Den tværsektorielle kommunikation på svangreområdet skal systematiseres og styrkes - med særligt fokus på sårbare gravides behov og ønsker. | ||
Alle børn og unge, der viser tegn på mental mistrivsel, får den rette hjælp i tide.
| Samarbejdet skal styrkes mellem almen praksis og kommunernes pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) om henvisning af børn og unge i mental mistrivsel, der vil have gavn af udredning og/eller behandling i nærmiljøet. | |
Bedre tværsektorielt samarbejde om unge mellem 15 – 25 år, der viser tegn på mental mistrivsel. | ||
Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom | Alle borgere med flere sygdomme oplever en samlet indsats med udgangspunkt i deres behov og ønsker. | Sundhedskoordinationsudvalget træffer beslutning om forslag til pejlemærker på møde d. 17. juni 2020.
|
Alle ældre syge borgere opholder sig der, hvor deres behov varetages bedst. | ||
Sammen om borgere med psykisk sygdom
| Alle borgere med psykisk sygdom oplever, at der tages hånd om deres samlede behov – også i forbindelse med anden sygdom. |
|
Alle borgere med psykisk sygdom skal opleve et koordineret udskrivningsforløb. |
|
Arbejdet med signaturindsatser/-aftaler betyder ikke igangsættelse af nye ekstra indsatser, men skal sikre hurtig udbredelse af gode erfaringer og løsninger i det tværsektorielle samarbejde. Derudover er der lagt op til nedenstående ramme for indsatserne:
Der er inspiration og erfaringer fra andre regioner med at indgå aftaler. I Nordjylland har KKR og regionen eksempelvis indgået aftale om finansieret overtagelse af opgaver indenfor IV-behandling. På samme måde har regionen og kommuner i hovedstaden indgået aftaler om lægebetjening af de kommunale akutfunktioner og der arbejdes på et forslag om IV-aftale. Signaturindsatser/-aftaler kan bygge oven på disse erfaringer.
Erfaringer under Corona-epidemien
Corona-epidemien har i de seneste måneder domineret hele det danske samfund. Både region og kommuner har hurtigt skulle omstille styring og drift til nogle helt andre vilkår, ikke kun i egne organisationer, men også i samarbejdet på tværs. Vi har gennem mange år udviklet og styrket samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og praksissektoren og opbygget tillid og gode relationer. Det har vist sig gavnligt i den ekstraordinære situation, hvor der skulle handles hurtigt. Alle parter har udvist stor vilje til at samarbejde og finde fælles løsninger. Det har resulteret i, at der meget hurtigt er fundet gode løsninger og er indgået flere samarbejdsaftaler mellem region, kommuner og almen praksis. Samtidig er brugen af virtuelle kontakter i sundhedsvæsenet i alle sektorer vokset markant.
Det overordnede operationelle tværsektorielle samarbejde om COVID-19 kriseberedskabet har været koordineret i K-29 med deltagelse af 29 kommunaldirektører, regionsdirektøren, formanden for PLO-Hovedstaden og Center for Sundhed i Region Hovedstaden. På møderne er der blevet orienteret gensidigt om den aktuelle situation i forhold til COVID-19 og igangsat tværsektorielle tiltag. Derudover blev der etableret en midlertidig administrativ organisering i form af en tværsektoriel indsatsgruppe med repræsentanter fra kommuner, region og PLO-H, der har arbejdet med at finde løsninger på de mange fælles udfordringer.
Eksempler på tiltag under Corona-epidemien:
Samarbejdet under Corona-epidemien har resulteret i, at der meget hurtigt er fundet gode løsninger og indgået samarbejdsaftaler. Det er relevant at drøfte, hvordan disse erfaringer kan anvendes i det tværsektorielle samarbejde mellem hospitaler, kommuner og PLO-H.
Videre proces
Såfremt Sundhedskoordinationsudvalget godkender tids- og procesplanen d. 17. juni 2020 for arbejdet med signaturindsatser/aftaler, vil arbejdet gå i gang efter sommer. Samordningsudvalgenes forslag forventes drøftet i den Tværsektorielle Strategiske Styregruppe i november. Efterhånden som signaturindsatser/-aftaler er udarbejdet indstilles de til godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget.
Der lægges med sagen op til, at Kommunekontatudvalget på et kommende møde vil blive orienteret om status. Der følges desuden op på arbejdet inden næste valgperiode.
Sagen blev drøftet. Det blev godkendt, at Kommunekontaktudvalget på et kommende møde orienteres om status på Sundhedskoordinationsudvalgets arbejde med signaturindsatser/-aftaler.
Bilag 2: Oplæg / Præsentation - SP-link afprøvning i Region Hovedstaden
Status på den regionale udviklingsstrategi
Siden det seneste møde i Kommunkontaktudvalget i november 2019 har udkastet til den regionale udviklingsstrategi (RUS) været i høring i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og efterfølgende i offentlig høring. Erhvervsfremmebestyrelsen tog strategien til efterretning uden bemærkninger, og ved den offentlige hørings afslutning ultimo april var der indkommet 63 høringssvar. Deriblandt fra KKR og 23 af regionens kommuner. Høringssvarene er i alt overvejende grad positive overfor strategiens mål og visioner, og bekræfter behovet for en regional koordinerende rolle inden for flere af strategiens områder. Eksempelvis klima & miljø, uddannelse og mobilitet.
Region Hovedstaden vil gerne kvittere for de mange og positive høringssvar fra KKR og kommunerne, og finder det positivt med tilkendegivelserne om fortsat samarbejde. Det giver et godt udgangspunkt for kommende partnerskaber om realiseringen af strategien og fælles indsatser.
På baggrund af høringssvarene fra KKR og flere kommuner omkring udfordringerne med mangel på arbejdskraft inden for sundheds- og velfærdsområdet tilføjes strategien et nyt indsatsområde, hvor der bl.a. er fokus på at skabe gode praktikforløb for de studerende på hospitaler, i psykiatrien og i kommunerne. Derudover tydeliggøres vigtigheden af en række områder yderligere i strategien. Det gælder bl.a. supercykelstier, grønne indkøb og følgevirkninger af trafikstøj.
Strategien forelægges regionsrådet til endelig vedtagelse på møde den 23. juni 2020.
Handlingsplan 2020-2021
Som supplement til den regionale udviklingsstrategi (RUS) udarbejdes i første omgang en handlingsplan for 2020-2021, der skal fastsætte den indholdsmæssige ramme for, hvordan regionen vil fokusere arbejdet med at realisere RUS. Samtidig udgør handlingsplanen den indholdsmæssige ramme for udmøntningen af de midler - 12,7 mio. kr. i hhv. 2020 og 2021 - som regionen har afsat til regionalt udviklingsarbejde.
I handlingsplanen er hvert indsatsområde i RUS fokuseret yderligere, og der er skitseret en række forslag til mulige aktiviteter. Der skitseres ikke egentlig projektforslag i planen, da regionen – med de begrænsede midler der er til rådighed – er afhængig af at få andre aktører med til at gennemføre og finansiere de konkrete tiltag. Derfor vil de endelig indsatser skulle formuleres i fællesskab blandt de parter, der vil indgå et samarbejde på de enkelte områder. Planen skal derfor ses som et oplæg til dialog. Et udkast til handlingsplanen behandles på møde i regionsrådet den 23. juni 2020. Udkastet til handlingsplanen som det forelægges regionsrådet er vedlagt som bilag 1.
Generelt for de skitserede aktiviteter i handlingsplanen er, at de i høj grad tager afsæt i tidligere og eksisterende projekter og bygger videre på resultater og gode erfaringer, der er opnået. Eksempelvis i Energi på tværs, der samler alle kommuner i hovedstadsregionen om en strategisk plan for energiomstillingen, og Copenhagen Skills, hvor regionen i samarbejde med bl.a. erhvervsskolerne tilbyder en sammenhængende introduktion til erhvervsuddannelserne til alle grundskoleelever i hovedstadsregionen. Ligeledes er der i nogle af indsatsbeskrivelserne også fokus på at opdyrke nye og mere umodne områder, der udnytter ny teknologi og data. Det er eksempelvis kunstig intelligens, personlig medicin og energilagring, hvor fremtidig succes kræver, at der er nogle aktører, der går foran, selvom resultaterne kan være usikre.
De enkelte indsatsområder i handlingsplanen er opsummeret nedenfor:
Klima og miljø i balance
Der fokuseres på omstillingen til et fossilfrit energi- og transportsystem via gennemførelsen af kompetenceopbyggende og koordinerende aktiviteter indenfor den fælles strategiske energiplan for hovedstadsområdet. Der kan bl.a. arbejdes med afsøgning af teknologiske muligheder for lagring af vedvarende energi og indgåelse af partnerskaber om intelligent energiforbrug. Derudover er der fokus på at tænke klimaændringer med allerede i planlægningsfasen, når der udvikles nye planredskaber og -processer samt udvikling af metoder, hvor klimatilpasning bruges som strategisk løftestang til at indtænke fx CO2-reduktion, grøn mobilitet og øget biodiversitet.
Uddannelse og kompetencer til fremtiden
Der fokuseres bl.a. på at finde nye måder at bidrage til at løse den øgede uddannelsesopgave inden for sundhedssektoren på. Som supplement til de almindelige kliniske læringsforløb ude på afdelingerne, i psykiatrien og i kommunerne arbejdes der med at videreudvikle supplerende kliniske læringsmiljøer for kommende sundhedsprofessionelle, som kan være med til at sikre, at de kommende medarbejdere bliver klædt endnu bedre på til at løse opgaverne i fremtidens sundhedsvæsen til gavn for patienter og borgere. Det handler bl.a. om, at de studerende får mulighed for at træne kliniske færdigheder ved hjælp af simulationstræning, casebaseret læring og træning ved færdighedsstationer.
Effektiv og bæredygtig mobilitet
Nye muligheder for et sundt liv
Samarbejde og samfinansiering af indsatser
Der lægges op til en drøftelse i kommunekontaktudvalget af hvilke områder i handlingsplanen, som kommunerne ser et særligt potentiale for fælles indsatser indenfor.
Region Hovedstaden ser bl.a. et potentiale i et samarbejde med kommunerne om følgende områder:
Der har allerede været dialog mellem regionen og KKR om flere af områderne i regi af KKR's embedsmandsudvalg for hhv. vækst, uddannelse og beskæftigelse og Klima & infrastruktur. Det foreslås, at den videre konkretisering af eventuelle konkrete fælles indsatser/projekter tages i disse fora samt bilateralt mellem regionen og enkeltkommuner, der ønsker at deltage i udvalgte indsatser.
Regionen kan bidrage til fremtidige fælles indsatser med medarbejderressourcer, viden og finansering i varierende omfang. Der er behov for, at andre projektpartnere også bidrager i væsentligt omfang, da regionen ikke som tidligere har mulighed for at bære en stor del af finansieringen.
Regionens midler til regionalt udviklingsarbejde er årligt 12,7 mio. kr. Regionens administration vil løbende i udmøntningsprocessen have dialog med relevante aktører om konkrete projektforslag, herunder KKR's embedsmandsudvalg og kommuner. Som led i processen vil regionen også afsøge mulighederne for supplerende finansiering fra fx EU-fonde og private danske fonde.
Drøftet.
Bilag 1: Udkast_RUS-Handlingsplan_2020-2021
Baggrund
Med den regionale ’Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen’ er der peget på mulige løsninger og indsatser, som kan gøre den kollektive trafik til et førstevalg for flere borgere. For at sætte handlinger bag de gode intentioner i planen er der brug for, at kommuner, regioner og staten arbejder tættere sammen om, hvordan vi får vendt udviklingen med et samlet passagertab i den kollektive trafik og gøre den attraktiv for nye brugere.
Regionen har derfor fået gennemført en analyse, som omhandler mulige løsninger på dilemmaer og udfordringer ikke bare i Hovedstaden, men i hele Østdanmark som ét fælles pendlerområde.
Analysen er gennemført af konsulenthuset KPMG, der også er inviteret til at give en introduktion til rapportens anbefalinger på mødet.
Rapportens fokus
KPMG har som et væsentligt udgangspunkt for analysen været rundt til en række centrale aktører på administrativt niveau blandt kommuner, regioner, trafikselskaber og i transportministeriet mfl. Derigennem er der peget på nogle fælles problemstillinger, hvor manglende koordinering og sammenhæng mindsker muligheder for at styrke udviklingen af den kollektive trafik herunder:
Disse input har KPMG taget med ind i rapportens anbefalinger, som grundlæggende handler om at skabe bedre muligheder for at omsætte politiske visioner, strategier og planer til en fælles samlet retning for, hvordan der sikres en grøn og effektiv persontransport i Østdanmark. Dette opsummerer de i samarbejdsmodellen, som indgår i rapporten.
Det overordnede greb i anbefalingerne er at bygge på det eksisterende aktørbillede – og dermed ikke ændre på trafikselskaberne. I stedet styrkes og udvides DOTs arbejdsfelt med udgangspunkt i en fælles politisk vision og opfølgende strategier med inspiration fra andre storbyregioner, såsom Hamborg, Oslo og Manchester.
DOT kan således være omdrejningspunktet for at udvikle og løfte de kollektive mobilitetsopgaver i Østdanmark med udgangspunkt i en fælles politisk retning og i et tættere samarbejde mellem trafikselskaber og passagererne samt de statslige styrelser og myndigheder, herunder Vejdirektoratet og Banedanmark.
Proces
Trafikudvalget i Region Hovedstaden drøftede rapporten og dens anbefalinger d. 26. maj 2020. I den videre proces ønsker regionsrådformanden at gå i dialog og drøfte rapporten med en bredere politisk kreds, heriblandt kommunerne og Transportministeriet med udgangspunkt i de overordnede anbefalinger.
Drøftet.
Bilag 2: Rapport om tværgående samarbejde om kollektiv trafik i hovedstadsregionen
Et flertal i regionsrådet bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance har på regionsrådsmødet den 19. maj 2020 besluttet driftsbesparelser på den kollektive trafik for i alt 15 mio. kr.
Besparelserne er en konsekvens af stigende udgifter grundet færre indtægter. Særligt stigende trængsel, faldende passagertal og et lavt takststigningsloft har haft betydning. Der er dermed tale om besparelser på driften, men ikke en reduktion i regionens udgifter til kollektiv trafik i forhold til det nuværende niveau.
Regionens trafikudvalg har løbende drøftet regionens trafikbestilling samt afholdt dialogmøde for kommunale tekniske udvalg om regionens trafikbestilling. I drøftelserne har der været fokus på at sikre driften i myldretiderne samt en bred geografisk fordeling, hvilket afspejler sig i den endelige løsning. Budgetudfordringerne på regionens budget til kollektiv trafik er der også blevet orienteret om løbende i kommunekontaktudvalget.
De besluttede driftsbesparelser fremgår af tabellen.
Bus/Tog | Tiltag | Helårlig besparelse (mio. kr.) |
350S | Afkortning ved Malmparken St. | 3 |
930R (Lille Nord) | Frekvensreduktioner weekend+aften | 0,5 |
960R (Gribskovbanen) | Frekvensreduktioner lørdag | 0,4 |
55E | Myldretidsdrift | 3,6 |
120 | Region Hovedstadens finansiering ophører | 0,8 |
380R | halvtimesdrift i myldretiden | 0,7 |
390R | halvtimesdrift i myldretiden | 1,5 |
250S | Afkortning ved Gladsaxe Trafikplads | 1,9 |
40E/400S | Frekvensreduktion | 2,6 |
Total | 15 |
Det er besluttet at anvende 20 mio. kr., som er overskydende midler fra sidste år, til at indfase tiltagene. Administrationen udarbejder en plan for dette i dialog med de berørte kommuner.
Orienteringen blev taget til efterretning.
Regionsrådet i Region Hovedstaden ønsker at styrke adgangen til kulturelle oplevelser, hvor mangfoldigheden og fællesskabet kan blomstre, ligesom kulturen skal bidrage til aktive og sunde borgere, der trives både fysisk og mentalt.
Regionsrådet er opmærksom på, at 2020 har været et hårdt år for kulturen, hvor aflysninger og lukninger har medført store tab af indtægter blandt regionens kulturaktører. Det er ambitionen, at regionen sammen med kommuner og kulturaktører kan bidrage til at gøre 2021 til kulturens år, hvor en række store kulturelle begivenheder med støtte fra Region Hovedstaden allerede skal afholdes:
Udover ovenstående begivenheder, udmønter regionsrådet i år 6 mio. kroner til støtte af mellemstore og store kulturbegivenheder, der understøtter et mangfoldigt og varieret kulturtilbud i Region Hovedstaden. Dette sker gennem regionsrådets pulje til kulturfremme, der blev annonceret i maj med ansøgningsfrist den 10. august. Region Hovedstaden opfordrer i den forbindelse regionens kommuner til at søge puljen, så 2021 kan blive kulturens år i Hovedstaden. Annonceringen af puljen kan læses på følgende link: https://www.regionh.dk/vaekst/kulturfremme-i-regionhovedstaden/Sider/default.aspx
Regionsrådet behandler indkommende ansøgninger den 20. oktober 2020.
Langt de fleste unge i Region Hovedstaden er i år optaget på deres 1. prioritet. Men pga. en samlet større søgning, kapacitetslofter og gymnasier med særlige profiler i København, bliver flere i år fordelt til øvrige prioriteter eller til gymnasier, de ikke selv har søgt. Udviklingen er forventet, men loft over antallet af elever er vigtigt, hvis vi fortsat ønsker lokale gymnasietilbud til de unge i hele regionen.
Fakta:
9.758 unge (88,7%) i hovedstadsregionen er kommet ind på det gymnasium, de har angivet som 1. prioritet. 660 unge (6%) er kommet ind på deres 2.- 5. prioritet, og en gruppe på 472 unge (4,3%) er blevet fordelt til gymnasier, de ikke selv har søgt.
For unge, der har søgt HF, er 2363 (96,4%) kommet ind på deres 1. prioritet. 35 unge (1,5%) har fået plads på deres 2. - 5. prioritet, og blot 13 (0,6%) er blevet fordelt til en HF-uddannelse, de ikke selv har søgt.
Den endelige fordeling for hver skole, fordelingsudvalg samt offentlige hhv. private skoler ligger nu offentligt tilgængelige på optag.dk.
Udfordringer generelt:
Udfordringer på tværs af regionsgrænsen:
Som led i ændring af erhvervsfremmesystemet i Danmark i 2018 blev det besluttet, at der skulle ske en konsolidering af erhvervsklyngerne, sådan at de mange klyngeorganisationer der i dag er i Danmark, afløses af nationale klyngeorganisationer på de styrkepositionsområder, der findes i landet. Erhvervsfremmebestyrelsen anbefalede, at der indenfor hvert af i alt 12 danske styrkepositionsområder blev etableret en national klyngeorganisation, herunder én på Life Science-området.
Region Hovedstaden er gået sammen med de resterende regioner, danmarks fem største universiteter, fem GTS'er (godkendte teknologiske serviceinstitutter) og seks branche- og erhvervsorganisationer om at ansøge Uddannelses- og Forskningsministeriet og Erhvervsfremmebestyrelsen om etableringen af ny og samlet national klyngeorganisation for life science og velfærdsteknologi med tilstedeværelse i de fire univervisitetsbyer tæt på vidensinstitutionerne, virksomhederne og resten af det danske økosystem, og med hovedsæde i København.
De seks branche- og erhvervsorganisationer repræsenterer mere end 500 både store, men især mindre virksomheder i hele værdikæden fra biotek, farma, medico, sundheds-IT til velfærdsteknologi, der er lokaliseret i hele landet.
I ansøgningen lægges der vægt på, at man i fællesskab vil bygge videre på de eksisterende klyngeorganisationers arbejde og har som ambition, at den nye, nationale klynge skal kunne konkurrere med de bedste klynger i verden inden for life science og velfærdsteknologi, fx MassBio i Boston.
Udgangspunktet er, at life science og velfærdsteknologi er blandt de absolut mest markante danske styrkepositioner både erhvervsmæssigt og forskningsmæssigt. Sektoren repræsenterer fx 1/3 af alle offentlige og private forskningsinvesteringer i Danmark, hvilket er ca. 23 mia. kr. om året.
Den kommende Nationale Life Science klynge
Den nye nationale Life Science-klynge har til formål at styrke virksomheders produktivitet og konkurrenceevne gennem samarbejde om innovation og overførsel af viden (videnbro) mellem virksomheder, videninstitutioner, og sundhedsvæsenets aktører (kommuner og hospitaler/regioner mv.). Virksomhederne skal generelt rustes til at gribe nye muligheder og håndtere udfordringer knyttet til nye muligheder, behov og betingelser på markeder ude og hjemme. Det gælder ikke mindst i forhold til øget digitalisering, den gennemgribende grønne omstilling og omlægning til mere økonomiske, sociale og miljømæssige rentable produkter og løsninger.
Life Science-klyngen skal være en bærende kraft og understøtte innovation i verdensklasse inden for hele økosystemet (farma, biotek, medico, sundheds-it og velfærdsteknologi), som ud over virksomheder og videninstitutioner omfatter offentlige aktører, herunder hospitalernes kliniske forsknings- og innovationsmiljøer, investorer og iværksættermiljøer.
For at kunne indfri formålet skal ny viden bringes i anvendelse hos virksomheder i hele landet. Virksomhederne skal kobles til de forskningsmiljøer, der findes på landets vidensinstitutioner og til de stærke forsknings- og innovationsmiljøer, der findes på hospitalerne.
Den nationale Life Science-klynge vil med sin placering som et knudepunkt mellem de centrale life science aktører og via offentlig-privat innovation også kunne bidrage væsentligt til at løfte de centrale samfundsmæssige udfordringer, der generelt er i det danske sundhedsvæsen, herunder bl.a. flere ældre, flere borgere med kroniske lidelser, efterspørgsel på digitale løsninger, øget krav om mere individuelle forebyggelses- og behandlingsforløb (personlig medicin mv.).
En national Life Science-klynge vil dermed kunne bidrage til at løse de kommunale og regionale opgaver i forhold til sikre det bedst mulige sundhedsvæsen, grøn omstilling mv. til gavn for borgere og samfund.
Ved at indgå samarbejde med den landsdækkende klynge for life science og velfærdsteknologi bliver der adgang for Region Hovedstaden og de øvrige regionale parter til landsdækkende tilbud og aktiviteter, viden, innovationssamarbejde, finansiering m.v. Desuden sikres en stærk regional forankring gennem den regionale filial/hub, hvilket er afgørende for at sikre et tæt samarbejde mellem virksomhederne og de centrale partnere på sundheds- og velfærdsområdet – hospitalerne, praksisområdet og kommunerne.
Involvering af kommunerne i bestyrelsen
I ansøgningen indgår, at der vil blive etableret en bestyrelse på 16 personer. 8 repræsentanter for virksomhederne udpeges af de seks deltagende erhvervs- og brancheorganisationer (inkl. formanden, der er erhvervsleder), der tilsammen repræsenterer virksomheder i Danmark inden for både farma, medico, biotek, sundheds-it og velfærdsteknologi. Herudover vælges 2 medlemsrepræsentanter. Et tilsvarende antal repræsentanter (8) udpeges for videninstitutionerne og de deltagende offentlige myndigheder, dvs. 3 fra universiteterne, 1 fra regionerne, 1 fra kommunerne, 1 fra de lægevidenskabelige selskaber, 1 fra GTS´ erne og 1 fra professionshøjskolerne. Medlemmet for regionerne er 1. næstformand og et medlem blandt de deltagende videninstitutioner (Universiteter, GTS`er og Professionshøjskoler) er 2. næstformand.
Endelig vil der blive etableret et nationalt advisory board for klyngen blandt medlemmerne og alle centrale aktører i hele økosystemet, inkl. alle regionerne samt repræsentanter udpeget af KKR´erne, som med mellemrum inviteres til klyngearrangementer for at drøfte aktuelle spørgsmål, strategier og samarbejde.
Videre proces for ansøgningen
Det forventes, at Uddannelses- og Forskningsministeriet til september 2020 vil meddele, hvilken ansøgning der har vundet. Den nye klyngeorganisation skal formelt starte 1. januar 2021.