Bilag 1: Bilag 1 – Patienttilfredshed 1813 Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Arbejdet kvaliteten i den telefoniske visitation ved Akuttelefonen 1813 blev drøftet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke under punktet.
Sundhedsudvalget har ønsket at have en drøftelse af kvaliteten i den telefoniske visitation. Denne sag forelægges sundhedsudvalget med henblik på en drøftelse af den kvalitet, borgerne får og oplever, når de ringer til Akuttelefonen 1813 ifm. akut opstået sygdom eller skade.
Sundhedsudvalget har ad flere omgange behandlet overholdelse af ventetider til Akuttelefonen 1813 og har i forlængelse af dette ønsket at drøfte arbejdet med de forskellige aspekter af kvaliteten i den telefoniske visitation ved Akuttelefonen 1813.
Til drøftelsen deltager sygeplejerske Bettina Bak Schostack og overlæge og kvalitetskoordinator Gitte Henriette Søndergaard fra Akuttelefonen 1813, der indledningsvist vil fortælle om deres arbejde med at visitere borgere, herunder oplevelse af hvordan der arbejdes med kvalitetsforbedring ved Akuttelefonen 1813. Enhedschef Marie Baastrup deltager også fra Akuttelefonen 1813. Derudover deltager overlæge Klaus Børch fra Børne- og Ungeafdelingen på Amager og Hvidovre hospital. Klaus vil fortælle om sine erfaringer med at modtage patienter henvist fra Akuttelefonen 1813, og hvordan han oplever kvaliteten i visitationen.
Nedenfor belyses nogle af de forskellige aspekter inden for kvalitetsudviklingsarbejdet.
Patientoplevet kvalitet
Et centralt aspekt af kvaliteten i den telefoniske visitation handler om, hvorvidt brugerne er tilfredse med den rådgivning de får, når de ringer. Akuttelefonen 1813 har løbende målt patienttilfredsheden via daglig fremsendelse af SMS til et antal borgere, der har ringet. Frem til juli 2020 viser tilfredshedsmålingen, at ca. 80% af de adspurgte overordnet har været tilfredse. Tilfredsheden har ligget stabilt og er på niveau med resultaterne fra 2019. Det bemærkes, at der ved sammenligning af tilfredsheden med tidligere år skal tage højde for, at kategoriseringen blev ændret per 2019. Der er dog også også nogle borgere, som ikke har været tilfredse efter opkald til Akuttelefonen. I disse tilfælde omhandler borgernes utilfredshed typisk lang ventetid, oplevelse af manglende service og imødekommenhed. For at styrke kvaliteten i tilfredshedsmålingen har Akutberedskabet fra august 2020 iværksat et nyt koncept i samarbejde med Center for Sundhed. I det nye koncept sendes et brev via E-Boks hver anden uge til et repræsentativt udsnit af brugerne af Akuttelefonen 1813 og Akutberedskabets øvrige driftsområder (1-1-2 og siddende patienttransport), som omfatter flere spørgsmål og giver brugerne mulighed for at knytte kommentarer til besvarelsen. Opgjort efter det nye koncept er der i august 2020 en samlet tilfredshed på ca. 4 på en skala fra 1 til 5. I bilag 1 præsenteres patienttilfredsheden både efter det tidligere og nuværende koncept.
Et forskningsprojekt ved Akutberedskabet har undersøgt, hvad der karakteriserer tilfredsheden hos brugere af Akuttelefonen 1813 med afsæt i den SMS-baserede tilfredshedsmåling. Resultaterne viser, at brugerne generelt er tilfredse, at tilfredshed hænger sammen med årsag til henvendelsen, hvad de visiteres videre til og ventetid, og at børnefamilier scorer absolut højest på tilfredshed (link: https://bmjopen.bmj.com/content/9/10/e029801). Derudover har Akuttelefonen undersøgt ventetidens betydning for brugernes tilfredshed, og det viser, at det primært er ventetid over 10 minutter, som påvirker tilfredsheden.
Kvalitetsforbedringsarbejde ved Akuttelefonen 1813
Der er fokus på at involvere medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere i kvalitetesforbedringsarbejdet. Der har eksempelvis været afholdt en workshop med borgere, hvor formålet var at få inputs til styrker og forbedringsområder indenfor Akuttelefonen 1813. Et eksempel på et område, hvor der har været udfordringer er i forbindelse med visitation af patienter fra Akuttelefonen til afdelinger på hospitalerne. I den proces er der forløb, hvor relevante informationer ikke bliver overleveret i processen, hvilket kan medføre uhensigtsmæssige patientforløb. For at sikre læring af uhensigtsmæssige forløb og styrke kvaliteten arbejdes der fx med fokuserede indsatser i specifikke sundhedsfaglige specialer på hospitalerne. Blandt andet er der arbejdet med visitation af akutte gynækologiske tilstande, og sammen med de fire Centrale Visitationsenheder (CVI) er der iværksat indsats vedrørende forbedring af henvisningerne. Derudover er er der fra 2019 blevet arbejdet med et auditeringskoncept, som indbefatter, at der foretages audit af konkrete forløb i akutmodtagelser- og akutklinikker, som er visiteret fra Akuttelefonen 1813. Det har ikke været muligt at auditere i akutmodtagelserne under den ekstraordinære situation omkring COVID-19, men Akuttelefonen 1813 genoptager indsatsen til efteråret. Der er også fokus på at udvikle den enkelte sundhedsfaglige visitatiors kompetencer. Der er dog en udfordring at finde tiden til den faglige udvikling, da aktiviteten på Akuttelefonen er stigende.
Akutberedskabet arbejder med en systematisk tilgang til håndtering af klager. Borgeren kontaktes telefonisk ved klager med henblik på uddybning og afklaring af problemstillingen. Langt størstedelen af klagerne afsluttes efter den telefoniske samtale. I gennemsnit per måned modtog Akutberedskabet 14 klager fra borgerne i første halvdel af 2020. I gennemsnit er der per måned 96.900 månedlige opkald. Det svarer nogenlunde til niveauet for 2019. I 2020 er der til og med august modtaget 22 henvendelser fra Styrelsen for Patientklager, svarende nogenlunde til niveauet i 2019 med 27 sager.
Utilsigtede hændelser (UTH’er) omhandler typisk visitering og vurderingsproblematikker. Akutberedskabet arbejder med en systematisk tilgang til håndtering af utilsigtede hændelser (UTH). I kvalitetsorganisationen gennemgås UTH’ere, og der identificeres tendenser og mønstre, som videreformidles for at understøtte læring og tiltag. I tilfælde af en alvorlig UTH igangsættes en akut risikovurdering.
Forskning bliver brugt i arbejdet med at styrke kvaliteten, og der hentes inspiration fra udlandet mhp. at understøtte udvikling og innovation, herunder også anvendelsen af kunstig intelligens.
Arbejdet med kvalitetsforbedring i samarbejdet i det nære sundhedsvæsen
For at borgerne samlet set oplever et sammenhængende forløb er det vigtigt, at borgerne oplever, at rådgivningen og behandlingen er koordineret med andre sektorer i sundhedsvæsenet. Det gælder det nære sundhedsvæsen, hvor der er behov for tættere samarbejde mellem region, kommune og almen praksis fremadrettet.
På Akuttelefonen 1813 er der blevet arbejdet med at opbygge et godt samarbejde med de kommunale akutfunktioner. Det gælder særligt i forhold til ældre borgere med multiple problemstillinger, som kræver vurdering i eget hjem, hvor der er et godt samarbejde om at sikre borgerne en optimal behandling i eget hjem. Akuttelefonen 1813 har fra januar til og med august 2020 henvist i alt ca. 3.900 borgere til de kommunale akutfunktioner. Derudover har Akuttelefonens medarbejdere bidraget til evaluering af frikommuneprojektet vedr. akutfunktionen i Rudersdal, Gentofte og Gladsaxe Kommuner. Det gode samarbejde med kommunerne har vist sig at essentielt for det nuværende samarbejde ved udbrudshåndtering ift. COVID-19 og dermed borgernes oplevelse af en sammenhængende indsats.
Region Hovedstaden har længe haft et ønske om et tættere samarbejde mellem Akuttelefonen 1813 og PLO-Hovedstaden. Med afsæt i aftalen med PLO-Hovedstaden fra efteråret 2019 er der blevet ansat en praksiskonsulent, som skal styrke samarbejdet mellem almen praksis og regionens enstrengede og visterede akutsystem. Der er etableret et godt samarbejde med praksiskonsulenten. Der afholdes fast møde månedligt vedrørende samarbejde og forbedringsprojekter på tværs. Der er aftalt en indsats vedrørende epikriser, og i november afholdes der en auditering på epikriser til praksis sammen med praksiskonsulenten, som der vil blive iværksat tiltag på baggrund af. Derudover er kommunikation mellem almen praksis og Akuttelefonen 1813 et indsatsområde. Der er fx samarbejde om formidling til de praktiserende læger via PraksisNyt, arbejdsgange for rekvirering af akutte ambulancer samt tilgængelighed af information om Akuttelefonen 1813 for almen praksis på sundhed.dk.
Faglig kvalitet ved Akuttelefonen 1813
På Akuttelefonen 1813 besvarer både sygeplejersker og læger opkald fra borgere i forbindelse med akut opstået sygdom og skade. Der har løbende været faglig og politisk debat om, hvilken betydning brug af sygeplejersker har for den faglige kvalitet. Et nyt dansk forskningsprojekt har for første gang undersøgt den faglige kvalitet af telefonvisitationen hos lægevagten i Region Midtjylland og Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden. Følgende tre hovedpointer kan fremhæves fra forskningsprojektet:
Konklusionen er derfor, at sygeplejersker er grundigere og scorer højt på sikkerheden, mens de praktiserende læger har kortere samtaler og vurderes mere effektive. Det fremgår af undersøgelsen, at lægerne har en undertriage, dvs. der er patienter, som burde være sendt ind til fysisk vurdering, men som ikke bliver det, mens sygeplejersker har en overtriage, dvs. der er patienter, som bliver sendt ind til vurdering, hvor det ud fra samtalen, ikke vurderes at være nødvendigt. Det er en kendt balance mellem patientens sikkerhed og brug af ressourcer.
Projektet er en del af en ph.d.-afhandling ved Aarhus Universitet, udført af Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus i samarbejde med Akuttelefonen 1813, baseret på data fra 2016. De videnskabelige artikler, hvor i resultaterne fremgår, findes her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32386511/ og https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32220912/.
Der er for nuværende 149 læger ansat ved Akuttelefonen 1813. Ud af disse læger er fordelingen følgende:
I 2020 er ca. 50% af alle vagter taget af læger med baggrund i almen medicin. Heraf udgør læger under hoveduddannelse i almen medicin ca. 11 % og speciallæger i almen medicin udgør ca. 39 %.
Hvad angår visitation til hospitalerne viser opdaterede data for perioden januar til og med august 2020, at Akuttelefonen 1813 har henvist en markant lavere andel til akutmodtagelser og akutklinikker (24,5 %), sammenlignet med hele 2019 (37,3 %). Forskellige eksterne undersøgelser har tidligere vist, at data ikke tyder på, at der sendes flere patienter (børn og voksne) til hospitalerne i Region Hovedstaden set i forhold til de øvrige regioners lægevagter. Det ses fx i publikationerne "Regionale lægevagter og Akuttelefonen 1813" fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) fra 2018 og "Småbørnenes akutte kontakter til sundhedsvæsenet" fra Social og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed fra september 2019,
Publikationerne kan tilgås her: https://www.vive.dk/da/udgivelser/regionale-laegevagter-og-akuttelefon-1813-10796/ og https://simb.dk/media/37691/hovedrapporten-smaaboernenes-akutte-kontakter-til-sundhedsvaesenet.pdf
Hvis der på baggrund af sundhedsudvalgets drøftelser er behov for forelæggelse af yderligere, kan administrationen gå videre med det. Sundhedsudvalget vil i november 2020 få forelagt en sag om Akutelefonens forventninger til julen 2020 og en sag med opfølgning på overholdelse af de fastlagte delmål for ventetiden.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. oktober 2020.
Anne Skriver / Nicolai Gottlieb
20054638
Bilag 1: Bilag 1 – Patienttilfredshed 1813
Bilag 2: Kvalitet i telefonvisitation sundhedsudvalget 28.10.2020
Bilag 3: Visitation 1813 Klaus Børch
Sundhedsudvalget har på deres første møde den 31. januar 2018 aftalt, at udvalgets møder altid indledes med et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning:
Finn Rudaizky (O) deltog ikke under punktet.
Sundhedsudvalget har aftalt, at der på udvalgets møder indledningsvist er et fast punkt om aktuelle orienteringer, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Lars Æbeløe-Knudsen, enhedschef i Center for Økonomi, og Marianne Thobo Køhler, leder af Regionsfunktion for Hjemmerespirator Ordninger (RHO) i Region Hovedstaden, orienterer om status for hjemmerespiratorordningen.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag vil administrationen gå videre med sagen.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Ingen særlig kommunikationsindsats er planlagt.
Sagen forelægges fast som første punkt på udvalgets møder fremadrettet.
Anne Skriver / Mette Kofod Kahr
18000993
Bilag 1: Notat sundhedsudvalget 28.10.2020 vedr. AjourCare og Activecare
Administrationen til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke under punktet.
I forbindelse med budgetforhandlingerne i 2020 afsatte regionsrådet 19,3 mio. kr. i 2020 og 20 mio. kr. i 2021 og frem til at styrke og videreudvikle de højtspecialiserede behandlingstilbud på Rigshospitalet.
I denne sagsfremstilling gives en status på Rigshospitalets arbejde med at styrke og videreudvikle de højtspecialiserede behandlingstilbud. For nogle områder ses der allerede gode resultater for behandlingerne, mens andre områder er under implementering og i udviklingsfasen. Bevillingerne har givet Rigshospitalet gode muligheder for at fortsætte arbejdet med at tilbyde patienterne den bedst mulige behandling.
Rigshospitalet er Danmarks højest specialiserede hospital med behandling, forskning og uddannelse i international topklasse. Rigshospitalets særlige ekspertise sikrer, at de mest komplicerede og syge patienter fra hele landet har et højt specialiseret behandlingstilbud i Danmark. Det er således en national forpligtelse for både Rigshospitalet og Region Hovedstaden at sikre, at patienter, som kun kan behandles via Rigshospitalets specialiserede funktioner, har adgang i relevant omfang og på de rigtige tidspunkter i deres behandlingsforløb.
Rigshospitalet er på flere områder presset på kapacitet inden for den højt specialiserede behandling. Det gælder bl.a. inden for kræftbehandling, komplekse behandlinger inden for hjerteområdet, børnekirurgi, Center for Kønsidentitet, Neurofysiologisk Klinik og Øjenklinikken. Regionsrådet afsatte i forbindelse med budgetforhandlingerne i 2020 midler, der skal medvirke til at styrke Rigshospitalets højt specialiserede profil både med hensyn til den specialiserede behandling og det nødvendige udstyr. Derudover er der også behov for økonomisk råderum til at udvikle og styrke samarbejdet mellem fagfolk, der varetager specialiseret behandling for at sikre det bedste tilbud til sjældne eller komplekse sygdomme og/eller meget små patientgrupper. Regionsrådet afsatte 19,3 mio. kr. i 2020 og 20 mio. kr. i 2021 og frem.
Der er sammenlagt allokeret 25 mio. kr. i varige midler til styrkelse og udvikling af de højt specialiserede behandlingstilbud på Rigshospitalet, idet hospitalet har tilføjet ekstra midler til området fra puljen med frie midler, som hospitalerne fik tildelt i forbindelse med Budget 2020. Rigshospitalet har fordelt de afsatte midler med udgangspunkt i deres plan for udvikling og implementering af nye højt specialiserede behandlinger, og der er i første omgang udmøntet midler til nye behandlinger med den højeste prioritet, og hvor der er afdækket et behov for at styrke behandlingerne.
Midlerne er bl.a. blevet prioriteret til styrkelse af behandlingstilbud til patienter med kræft. For eksempel til et CAR-T-celleterapi, der er en ny form for kræftbehandling, hvor der er stort potentiale for bedre patientbehandling, da behandlingen bliver målrettet efter den enkelte patient. Rigshospitalet skal varetage den landsdækkende behandling og forskning på området. Der er også afsat midler til styrkelse af organtransplantationsområdet, bl.a. mhp. at øge og forbedre kvaliteten af organer til levertransplantation og reducere patienternes indlæggelsestid efter en transplantation. For patienter med hjertesygdomme tilbydes en ny behandlingsform, hvor tidligere behandlinger ikke har haft den ønskede effekt. Midlerne er også prioriteret til at styrke det kirurgiske område, hvor fx opnormeringer inden for det håndkirurgiske område har medvirket til, at patienter kommer hurtigere gennem deres udredningsforløb. Nedenstående tabel viser fordelingen af midlerne mellem de konkrete områder.
| Områder | Kort beskrivelse | Bevilling (mio. kr.) |
| Center for Kræft og Organsygdomme | Kræft, organtransplantation og urinsvejssygdomme | 6,45 |
| Styrkelse af CAR-T celleterapi til behandling af børn og unge med hæmatologisk kræft (personlig medicin) | Rigshospitalet kan, som det eneste sted i landet, tilbyde børn og unge (under 25 år) med visse former for hæmatologisk kræft behandling med CAR-T celleterapi. CAR-T er en ny form for kræftbehandling, som bliver skræddersyet til den enkelte patient. Behandlingen tilbydes til ganske få patienter årligt, men kan hjælpe, hvor de eksisterende behandlingstilbud ikke har en effekt, og dermed kan flere patienter helbredes for deres kræftsygdom. I løbet af 2021 vil Rigshospitalet også begynde at tilbyde eksperimentel CAR-T behandling til andre patientgrupper. | 2,12 |
Ny metode mhp. at forbedre kvaliteten af organer til levertransplantation | Levertransplantationer foretages på Rigshospitalet, som det eneste sted i landet, og der gennemføres ca. 60 transplantationer om året. En ny metode, der sikrer en vedvarende gennemblødning og iltning af leveren, skal øge antallet af organer, der kan bruges til levertransplantation. Rigshospitalet forventer at kunne øge antallet af transplantationer med op mod 20 årligt. På sigt skal den nye metode forbedre kvaliteten af de transplanterede organer og reducere indlæggelsestiden for patienter. Implementeringen er udskudt pga. COVID19. | 1,03 |
| Ny behandling til patienter med vandladningsgener pga. forstørret prostata | Op mod 60 % af alle danske mænd over 60 år lider af vandladningsgener pga. forstørret prostata. Rigshospitalet tilbyder, som de første i landet, patienter denne nye og mere skånsom behandling af godartet forstørret prostata. Resulateterne viser, at patienter får samme effekt af den nye behandling, men uden efterfølgende komplikationer. | 3,30 |
| Diagnostisk Center | Organtransplantation og hjertesygdomme | 1,46 |
Ny metode mhp. at forbedre overlevelsen af transplanterede organer | Rigshospitalet har, som de første i landet, indført en ny metode, der tidligere kan forudsige, hvis organer afstødes efter transplantation. Metoden skal medvirke til, at behandlingen af den enkelte patienter kan doseres efter patientens individuelle behov og derved sikre optimal overlevelse af det transplanterede organ. Metoden er under implementering. | 1,08 |
| Døgndækning af MR-radiografvagt | Der er etableret døgndækning i forhold til MR-scanning af patienter med blodprop i hjernen. Derved har patienter i Østdanmark fået et tilsvarende tilbud som patienter i Vestdanmark. | 0,38 |
| Hjertecentret | Hjertesygdomme og infektionssygdomme | 2,15 |
| Ny behandling af patienter med atrieflimmer (rytmeforstyrrelser) | En ny behandling med en kikkertoperation til patienter med atrieflimmer (rytmeforstyrrelser), der fortsat oplever atriumflimmer efter den eksisterende kardiologiske behandling. Implementeringen er udskudt til primo 2021 pga. COVID-19. | 1,32 |
| Styrkelse af behandling af flåtoverførte infektioner | Bevillingen sikrer en videre finansiering af Klinik for Flåtoverførte Infektioner, der bl.a. har sikret hurtigere afklaring af flåtoverførte infektioner og mulighed for telefonisk rådgivning af praktiserende læger har medført, at flere patienter visiteres direkte til klinikken, og dermed kortere ventetid på udredning. | 0,83 |
| HovedOrtoCentret | Kræft og kirurgi | 9,02 |
| Behandling af patienter med hoved-halskræft | En ny behandlingsmulighed til patienter med hoved- og halskræft. Behandlingen formål er lindring symptomer ved fremskreden kræft, men har også kurativ potentiale, idet nogle af patienter har været uden tegn på sygdom. Det er en éngangs behandling, og patienterne skal derfor ikke møde til gentagne behandlinger. Behandlingen er derfor omkostningseffektiv, og meraktiviteten vil udgøre 50 ekstra operationer årligt fra 2020. | 2,46 |
| Genoptræning af patienter med dysfagi (synke- og spisevanskeligheder) | Rigshospitalet har ikke haft kapacitet til at kunne tilbyde alle patienter specialiseret genoptræning for dysfagi (synke- og spisevanskeligheder), som kan medføre en lang række alvorlige konsekvenser for patienterne, hvis ikke det håndteres. Bevilligen har bevirket, at alle patienter får tilsyn i løbet af 1-2 dage og der er iværksat yderligere fokus på tværfaglig screening af dysfagipatienter og undervisning af plejepersonale. | 3,31 |
| Styrkelse af den håndkirurgiske funktion | Rigshospitalet varetager håndkirurgi på patienter fra hele Østdanmark. Den specialiserede håndkirurgi er blevet styrket ved ansættelse af en speciallæge. Det medvirker til, at ventetiden på både udredning og behandling kan reduceres. | 3,25 |
| Juliane Marie Centret | Kræft hos børn og obstetrik | 3,61 |
| CAR-T celleterapi til behandling af børn og unge med hæmatologisk kræft (personlig medicin) | Bevillingen har styrket behandlingen af børn og unge med visse former for hæmatologisk kræft. Se uddybende beskrivelse øverst i skemaet. | 2,37 |
Styrkelse af behandling af fostre under graviditeten | Rigshospitalet varetager, som eneste sted i landet, invasiv behandling af fostre under graviditeten (fosterterapi). Behandlingen er højt specialiseret og oftest akut. På grund af bl.a. stigende fødselstal har aktiviteten af være stigende gennem de senere år, og der blev fra januar til november 2019 behandlet 70 patienter. Rigshospitalet behandler også patienter fra hele Norden i samarbejde med Sverige. Bevillingen har sikret en stabil funktion med tilhørende vagtberedskab for personale tilknyttet funktionen. | 1,24 |
| Neurocentret | Neurologiske sygdomme | 2,31 |
| Styrket udredning af unge med erhvervet hjerneskade | En nyetableret udredningsenhed for unge med erhvervet hjerneskade, der giver patientgruppen et bedre behandlingsforløb, og ny viden om kvalitet i det ambulante rehabilitering/genoptræning og opfølgning for den givne målgruppe. Der er i Region Hovedstaden ca. 100 unge i alderen 15-30 år, der årligt har behøv for en specialiseret indsats efter pådraget hjerneskade. | 1,80 |
| Udvidelse af neurologibetjening på Hvidovre Hospital | Rigshospitalet har en tilsynsfunktion ift. neurologiske patienter på Amager og Hvidovre Hospital. Funktionen udvides, og medviker til et forbedret behandlingstilbud, der i sidste ende kan påvirke ventetiden. | 0,51 |
| Total | 25,00 |
Rigshospitalet er godt i gang med arbejdet, og mens nogen områder stadig er i gang med implementeringsfasen, så ses der allerede gode effekter af for behandlingerne for andre områder. Midlerne har givet Rigshospitalet muligheder for at fortsætte arbejde med at styrke og videreudvikle det faglige niveau, hvilket er en forudsætning for fortsat at kunne tilbyde patienterne den bedst mulige behandling. Det betyder bl.a., at ventetiden til udredning og behandling for patienter, der tilbydes specialiseret behandling er reduceret for flere områder, og at det har givet patienterne både nye og bedre behandlingsmuligheder. Rigshospitalet kan tilbyde nye behandlinger fx til patientgrupper, hvor de tidligere behandlinger ikke har haft den ønskede effekt, behandlinger med færre bivirkninger og komplikationer samt bedre teknologiske muligheder.
Udover et økonomisk løft er der igangsat et arbejde med en vision for Rigshospitalet, som skal pege frem mod, hvordan det samlede Rigshospital over tid bliver moderniseret, så de fysiske rammer matcher både patienter og pårørendes behov og samtidig sætter nye ambitioner og giver langt bedre rammer for personalets arbejde med behandling, forskning og uddannelse.
Der er umiddelbart ingen konsekvenser forbundet med en tiltrædelse af indstillingen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. oktober 2020.
Anne Skriver / Lise Graae
20011139
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke under punktet.
Regionsrådet har i budget 2018-2021 afsat 6 mio. kr. i 2018 og 5,5 mio. kr. i 2019 til en generel styrkelse af patientsikkerhedsarbejdet herunder implementering af handlngsplaner fra meningitis og læringskulturanalyserne.
Sundhedsudvalget har patientsikkerhed som ressortområde og behandlede resultatet af analysen af læringskultur, roller og ansvar i patientsikkerhedsarbejdet samt plan for udmøntning af midler på mødet den 28. november 2018 . Udvalget ønskede at følge fremdriften af implementeringen af handlinger fra læringskulturanalysen. Nærværende sag fremlægger en status for dette arbejde.
I Region Hovedstaden arbejder vi for et patientsikkert sundhedsvæsen af højeste faglige kvalitet med bærende elementer af åbenhed, læring og psykologisk sikkerhed. I forbindelse med meningitisanalysen fra 2017, som blev gennemført efter de tragiske dødsfald af unge mænd med meningitis, blev der foretaget en analyse af læringskultur, roller og ansvar i patientsikkerhedsarbejdet. Analysen havde fokus på at øge patientsikkerheden ved at arbejde med bedst mulig læring af de utilsigtede hændelser, øget fokus på at være på forkant med proaktiv risikostyring og spredning af viden, der generes på de forskellige hospitaler og virksomheder.
Analysen har været afsæt for, at regionens hospitaler i højere grad har set på følgende områder i forhold til patientsikkerhedsarbejdet:
Ledelsesfokus
Analysen har understreget vigtigheden af, at ledelserne går forrest i arbejdet med patientsikkerhed med hospitalets kvalitetsorganisation og risikomanagere som stærke sparringspartnere. Hospitalerne har fået patientsikkerhed endnu højere på dagsordnen på både direktions- og klinisk afdelingsniveau. Ledelserne har kontinuerlig gennemgang af de utilsigtede hændelser med henblik på læring og forbedringer, og der arbejdes med proaktive tiltag fx. patientsikkerhedsrunder, hvor lederne systematisk taler med medarbejdere og patienter om deres bekymringer og ideer i forhold til patientsikkerheden.
Der er enighed i hospitalsdirektionskredsen om at fastholde den gode udvikling på patientsikkerhedsområdet, og kredsen vil arbejde videre med dette i efteråret 2020.
Kompetenceløft
Et bærende indsatsområde er kompetenceudvikling indenfor patientsikkerhed. Der er derfor afholdt fælles regional ledelsesudviklingsdag med fokus på: Arbejdspladskultur, læring og patientsikkerhed. Der er igangsat lederkurser om ”Patientsikkerhed og forbedringsarbejdet” for nye ledere, der skal køre i 2020 og 2021 med efterfølgende evaluering.
Der er udarbejdet en formaliseret masteruddannelse på Københavns Universitet om "Patientsikkerhed og læringskultur" til både risikomanagere, ledere og patientsikkerhedskoordinatorer. Masterkurser er tilgængelige for de øvrige regioner og kommunerne. Danske Regioner har anbefalet, at denne uddannelse anvendes som den foretrukne, så vi har et ensartet uddannelsestilbud i regionerne forudsat af, at Københavns Universitet kan udbyde kurserne som fjernundervisning. Der udbydes også masterclasses på efterspørgsel fra hospitalerne i forhold til arbejdet med patientsikkerhedskultur. Disse udvikles løbende ud fra hospitaler og virksomheders behov, fx. arbejdet med Psykologisk tryghed, Systematisk feedback, Teamsamarbejde, Patienter og pårørendeinvolvering eller Forbedringer og implementering.
Medarbejderdrevet patientsikkerhed
Alle medarbejdere arbejder med patientsikkerhed hver dag i deres forskelligartede opgaver. Udover fokus på det ledelsesmæssige, skal der også være et stærkt fokus på den medarbejderdrevne patientsikkerhed, der foregår i fronten tæt på og med patienten i det daglige kliniske arbejde for at højne patientsikkerheden. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har i denne indsats igangsat et projekt, hvor formålet var at udvikle en læringsmodel, hvor medarbejderne aktivt deltager i patientsikkerhedsarbejdet i den daglige drift med aktiv patient- og pårørende inddragelse. Afdelinger har arbejdet med nedenstående metoder for at understøtte den lærende kultur:
Afdelingerne vurderer, at disse metoder er meget tydelige og transparente overfor den enkelte medarbejder og inddrager dem bevidst i hele processen, samt gør metoderne til en integreret del af hverdagen. De har igennem projektet også oplevet, at der er en større del af personalet, der er aktivt opsøgende i forhold til patientsikkerhedsspørgsmål og forbedringer. Metoder og resultater deles med alle hospitaler og virksomheder i Region Hovedstaden til inspiration.
Involvering af patienter og pårørende
Der var en pårørende med i analysen og i indsatserne, hvilket var meget værdifuldt i forhold til at få områder belyst, som vi ikke selv var opmærksomme på. Dette har medvirket til, at der er kommet større fokus på at involvere patienter og pårørende i patientsikkerhedsarbejdet. Dette har medført, at hospitalerne ved eks. kerneårsagsanalyser vurderer om, og hvordan patienter og pårørende kan involveres. Der er udviklet materiale til at understøtte sundhedspersonale i at indgå i dialog med patienter og pårørende om utilsigtede hændelser. I form af både en regional og national kampagne er borgere, patienter og pårørende blevet oplyst om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. Administrationen følger rapportering af utilsigtede hændelser fra patienter og pårørende, som kan ses at være let stigende til 3,42 % i 2019 i Region Hovedstaden, hvor det nationalt ligger på 1,75 %, hvilket tyder på, at den regionale indsats har haft en effekt.
Organisering
Alle i sundhedsvæsenet har et ansvar i forhold til patientsikkerhed, men for dem der har en eksplicit rolle og ansvar i forhold til det organisatoriske arbejde med patientsikkerhed så som ledelser, risikomanagere og patientsikkerhedskoordinatorer er roller og ansvar blevet tydeligere og beskrevet i funktionsbeskrivelser. Det er essentielt, at organiseringen understøtter, at den enkelte klinikers bekymring for patientsikkerheden kan løftes på forskellige niveauer med henblik på læring. Eksempelvis vil der være områder, der kan løses lokalt på afdelingsniveau såsom interne arbejdsgange, udstyr og systemer, mens der vil være andre områder, der skal løftes til hospitalsniveau, regionalt eller nationalt niveau.
Monitorering
For at understøtte fokus på en god læringskultur, er der foretaget en måling af patientsikkerhedskulturen i foråret 2019. Resultaterne for Region Hovedstaden er overordnet positive, men vidner også om, at der er områder med plads til forbedring. Det gælder for temaerne sikkerhedsklima, som indeholder spørgsmål om håndtering af patientsikkerhed og læring fra utilsigtede hændelser, ledelse i forhold til patientsikkerhed og arbejdet med utilsigtede hændelser. Hospitalerne arbejder lokalt med deres kultur i afdelingerne. Til at understøtte arbejdet med kulturen foreligger nu et inspirationsmateriale til ledelser og opfølgningstilbud til hospitaler og virksomheder.
Det nationale afsæt
På baggrund af den store indsats Region Hovedstaden har foretaget med analysen, har der været efterspørgsel på deling af indsatser tværregionalt og nationalt. Der er etableret et konstruktivt samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientsikkerhed, som både har deltaget i arbejdsgrupper og har fulgt implementeringen. Arbejdet i Region Hovestaden har således båret frugt på nationalt niveau og tjent som inspiration til en ny tværregional model og plan for styrkelse af patientsikkerhedsområdet i regi af Danske Regioner. Der er efterspørgsel på de udarbejdede materialer, som derfor er gjort tilgængelige for både de øvrige regioner og kommunerne. Repræsentanter for kommunerne har ligeledes deltaget i udarbejdelse af noget af materialet med henblik på understøttelse af, at vi bruger de samme redskaber på tværs af regioner og kommuner. OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development ) har vist interesse for indsatserne og målingen af patientsikkerhedskulturen, og har på den baggrund fået tilsendt analysen og inspirationsmateriale til arbejdet med patientsikkerhedskultur.
Med disse nye tiltag er vi på rette vej, og vi er kommer rigtigt langt, men det kræver især kontinuerligt ledelsesfokus for at holde fast i den gode udvikling af patientsikkerheden i en hverdag med mange forskellige essentielle dagsordener. Hospitalsdirektionen har forpligtet sig på at holde fokus på det her område blandt andet ved at fastholde uddannelse af nye ledere i patientsikkerhed og forbedringsarbejdet.
Indsatserne betyder ikke, at der ikke sker fejl, men at vi kan lære mere systematisk af vores fejl og arbejde mere på forkant med sikkerheden før en evtentuel skade sker.
Rapport er vedlagt som bilag 1.
Det er den afsluttende rapport, som har til formål at give indblik i, hvad Region Hovedstaden har opnået i den toårige projektperiode med implementering af de 9 indsatser fra analysen.
Arbejdet med den gode udvikling indenfor patientsikkerhedsområdet vil indgå som et element i regionens kommende strategier for kvalitetsormrådet.
Sagen forelægges Sundhedsudvalget d. 28. oktober 2020
Anne Skriver Andersen/Helle Søgaard Frappart
L-51682-00002
Bilag 1: Endelig afrapportering af implementering af handlinger fra læringskultuanalysen 2020 1
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke under punktet.
Sundhedsudvalget besluttede ved mødet den 20. marts 2019, at udvalget ved hvert udvalgsmøde skal have en opdateret status for, om patienterne behandles inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Sundhedsudvalget har særligt fokus på udviklingen inden for følgende tre kræftformer: brystkræft, lungekræft og blærekræft. Baggrunden herfor er, at Region Hovedstaden i en længere periode har haft udfordringer med at overholde forløbstiderne i pakkeforløbene for blandt andet disse kræftformer.
Sundhedsudvalget har siden foråret 2019 fulgt udviklingen i regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne. I denne sag gives en status for udviklingen i målopfyldelsen og igangsatte initiativer for de tre udvalgte kræftformer; brystkræft, lungekræft og blærekræft. Forretningsudvalget fastsatte i november 2019 et delmål om, at regionen skal have en samlet målopfyldelse på 85 % ved udgangen af oktober 2020.
I september 2020 blev 84 % af patienterne behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne, mens den foreløbige målopfyldelse for oktober er 80 % (data t.o.m. 11. oktober). Regionens målopfyldelse er derfor steget efter et fald i løbet af sommeren bl.a. på grund af sommerferieafvikling og udfordringer med overholdelse af forløbstiden for patienter med brystkræft.
Udover de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne er der fastsat særlige regler for maksimale ventetider for patienter med kræft. De lovbestemte regler om maksimale ventetider betyder, at patienterne har ret til at blive tilbudt undersøgelse, behandling og efterbehandling inden for fastsatte tidsfrister. I september overholdte alle hospitaler i regionen bekendtgørelsen maksimale ventetider for kræft.
Status på målopfyldelse for brystkræft
Der har været et fald i overholdelsen af forløbstiden for brystkræft i løbet af sommeren, som bl.a. skyldes en ventetidspukkel til operation på grund af manglende operationstider. Den samlede målopfyldelse for brystkræft var derfor 61 % i august. I september blev 85 % af patienterne behandlet inden for forløbstiderne, mens målopfyldelsen foreløbig er 89 % i oktober. Det bemærkes, at opgørelsen for oktober kun er t.o.m. 11. oktober, og beror derfor på færre patientforløb end september. Udviklingen i den samlede målopfyldelse for brystkræft og antal patientforløb fremgår af bilag 1.
| Udfordring | Initiativer | Tidshorisont |
| Ventetid til operation | Der er oparbejdet en ventetidspukkel til operation for brystkræft på ca. 30 patienter. Det skyldes bl.a. manglende operationstider og at flere patienter, har udskudt deres første fremmøde på hospitalet under COVID-19. Herlev og Gentofte Hospital har udarbejdet en plan for frigørelse af operationskapacitet, og er i gang med at afvikle puklen af patienter, der venter på operation. | Oktober 2020 |
Kapacitetsudfordringer i radiologi | Der er kapacitetsudfordringer i radiologi pga. mangel på speciallæger. Der er lavet aftaler om frivilligt ekstraarbejde (FEA) for at holde ventetiden nede. De radiologiske afdelinger har desuden fokus på fastholdelse og rekruttering af personale, samt ændringer i opgavefordelingen mellem faggrupper. | Løbende |
Optimering af brystkræftforløb | Samling af brystkirurgi inkl. mammaradiologi på Gentofte-matriklen jf. HOP2025. Center for Ejendomme og Herlev og Gentofte Hospital er i dialog om processen. | Forventeligt ved årsskiftet 2021/2022 |
Status på målopfyldelsen for lungekræft
I september blev 71 % af patienterne med lungekræft behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakken, mens den foreløbige målopfyldelse for oktober er 47 %. Det bemærkes, at opgørelsen for oktober kun er t.o.m. 11. oktober, og beror derfor på færre patientforløb end september. For patientforløb med lungekræft er der særligt udfordringer ifm. udredning af patienter, hvor der bl.a. er ventetid til udredende undersøgelser (fx PET-CT). Derudover skyldes forsinkelse i udredningen også ofte komplekse forløb med flere samtidige sygdomme (komorbiditet), hvor der er behov for yderligere undersøgelser før, at patienterne er færdigudredte og kan behandles. Udviklingen i den samlede målopfyldelse for lungekræft, og for de enkelte behandlingsmodaliteter (kirurgisk-, medicinsk- og strålebehandling) af bilag 2.
| Udfordring | Initiativer | Tidshorisont |
Ventetid på patologiske undersøgelser på Rigshospitalet | På Rigshospitalet er der ventetid på patologiske undersøgelser, der skyldes vakancer i afdelingen. Der er rekrutteret speciallæger, og afdelingen arbejder fortsat målrettet på at forbedre svartiderne og rekruttere det nødvendige personale. | Løbende |
| Ventetid til udredende undersøgelser | Der kan være forsinkelser ift. udredning for lungekræft opleves der forsinkelser pga. ventetid til nogle af de udredende undersøgelser, fx PET-CT-skanninger. Derudover skyldes forsinkelse i udredningsperiodden også ofte patientrelaterede årsager, komorbiditet, og at patienterne skal have flere undersøgelser.
Afdelingerne, der udreder patienter med lungekræft, har indgået en samarbejdsaftale om, at der er mulighed for at udveksle forløb i udredningsfasen, hvis der opstår kapacitetsudfordringer, så patienterne udredes rettidigt. | Løbende |
Tæt opfølgning på målopfyldelse | Den nedsatte styregruppe for lungekræft følger ved deres månedlige møder op på udviklingen i målopfyldelsen og vurderer, om der er behov for at iværksætte yderligere initiativer. | Løbende |
Status på målopfyldelsen for blærekræft
Målopfyldelse for overholdelse af forløbstiden for blærekræft er igen retvisende. I september blev 53 % af patienterne med blærekræft behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakken, mens den foreløbige målopfyldelse for oktober er 43 %. Det bemærkes, at opgørelsen for oktober kun er t.o.m. 11. oktober, og beror derfor på færre patientforløb end september. Eftersom der er relativt få patienter, der behandles for blærekræft, kan enkelte overskridelser af forløbstiderne bevirke stor variation i målopfyldelsen fra måned til måned, og overskridelserne skyldes ofte patientrelaterede årsager, såsom flere samtidige sygdomme, der kræver behandling (komorbiditet) eller at patienten ønsker at udskyde udredning eller behandling. Udviklingen i den samlede målopfyldelse for blærekræft, og for de enkelte behandlingsmodaliteter (kirurgisk-, medicinsk- og strålebehandling) af bilag 3.
| Udfordring | Initiativer | Tidshorisont |
| Ventetid på udredende undersøgelser. | Der er udfordringer med kapaciteten ift. udredende undersøgelser (CT-urografier og kikkertundersøgelser), som søges afhjulpet ved flere tider i aftenambulatorier. Derudover har røngtenafdelingen øget antallet af CT-skanninger. | Ultimo 2020 |
| Ventetid på procedurer, der anvendes ifm. udredning og behandling. | Der har været udfordringer med ventetid på procedurer til vævsprøver eller fjernelse af polypper, der både anvendes ifm. udredning og behandling af patienter med blærekræft. Afdelingerne arbejder på at nedbringe ventetiden, og der er rekrutteret nye operationssygeplejersker fra september. | Ultimo 2020 |
Forsinkelser i forløb for patienter, der skal have kirurgisk behandling. | For patienter, der skal have en cystektomi (kirurgisk fjernelse af urinblæren) skyldes forsinkelserne primært, at der er behov for yderligere udredning og behandling af andre sygdomme (komorbiditet) hos patienterne inden de kan tilbydes en operation. | Løbende |
Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen og sikre opfølgning på de igangsatte initiativer, der skal sikre, at flere patienter fremadrettet bliver udredt og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. oktober 2020. Udvalget får status til hvert møde i 2020.
Anne Skriver / Lise Graae
19022852
Annie Hagel (Ø) orienterede om et samarbejde mellem Region Nord, kommunerne og almen praksis for at forebygge knogleskørhed.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke under punktet.