Charlotte Holtermann (A), Lars Gaardhøj (A), Maria Gudme (A), Annette Randløv (B), Stinus Lindgreen (B), Hans Toft (C) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Lars Rosenørn-Dohn (A), Søren Burcharth (B) og Erik Lund (C).

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede den 15. maj 2019 at nedsætte fire opgaveudvalg, hvor politikerne sammen med en række borgere og kommunale politikere skulle drøfte, hvordan der skabes bedre patientforløb. To opgaveudvalg har været nedsat i 2019 og 2020, og de sidste to udvalg igangsættes snarest og afsluttes inden sommeren 2021. Regionsrådet godkendte den 20. august 2019 udvalgets kommissorium (bilag 2), og med sagen forelægges udvalgets forslag til en række principper og anbefalinger for regionsrådet.

SAGSFREMSTILLING

Opgaveudvalget har haft til opgave at finde nye løsninger på de udfordringer, som unge med psykisk sygdom og samtidig afhængighed og deres familier kan opleve. Over halvdelen af alle mennesker med en misbrugslignende afhængighed i Danmark har også en psykisk sygdom. Hver anden borger med skizofreni og hver tredje borger med depression har et misbrug. Mennesker med psykisk sygdom og afhængighed er endnu mere udsatte for at have øvrige sociale problemer, for at udvikle somatiske sygdomme og for at dø tidligere end mennesker med psykisk sygdom generelt. Mange har helt mistet kontakten til deres familie, og de er faldet ud af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

Psykiatrien har i de senere år oplevet en stigning i antallet af børn og unge med psykisk sygdom. Det betyder desværre også, at der er et stigende antal unge med psykisk sygdom og afhængighed. Mange unge med psykisk sygdom kommer ofte ud i et misbrug for at dulme symptomerne på deres sygdom. Ligesom der er unge, som oplever eller får symptomer på psykisk sygdom som følge af deres misbrug. Det giver de unge dårligere muligheder for at tage en uddannelse og finde sig til rette på arbejdsmarkedet. Det gør det ofte også sværere at bevare gode relationer og sunde interesser.

Opgaveudvalget for unge med psykisk sygdom og afhængighed har afholdt fire møder (yderligere to planlagte møder blev aflyst pga. Covid-19). Udvalget har bestået af tre unge med en tidligere psykisk sygdom og afhængighed, fire forældre til unge med psykisk sygdom, tre regionale politikere og to kommunalepolitikere samt repræsentanter fra administrationen og Region Hovedstadens Psykiatri. Der har været frafald fra yderligere tre medlemmer af udvalget. Jesper Clausson (A) har været formand for udvalget, Carsten Scheibye (V) har været næstformand og Jacob Rosenberg (C) har været medlem af udvalget. De øvrige deltagere fremgår af bilag 3.

Udvalgets drøftelser har i høj grad drejet sig om de problemer, der opstår, når forskellige sektorer ikke formår at samarbejde med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og situation. Undervejs har udvalget hørt oplæg fra psykiatrien samt fået inputs fra Københavns Kommunes beskæftigelsesborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard, der også er medlem af opgaveudvalget. Udvalget har drøftet oplæggene, og de unge og forældrene har delt ud af egne erfaringer. På den baggrund har udvalget sammen formuleret tre principper, og for hvert princip bliver en række udfordringer beskrevet, således at det i både kommuner og region er muligt at se, hvordan det for de unge og deres pårørende opleves at have en psykisk sygdom og en samtidig afhængighed. Udfordringerne bliver fulgt op af anbefalinger, der anviser retning og værdier for regionens og kommunernes møde med de unge og deres pårørende. Fra hvert deres perspektiv beskriver udfordringerne og anbefalingerne hhv. udvalgets oplevelser og ønsker til en fremtidig behandling af psykisk sygdom og afhængighed.

Principperne og anbefalingerne retter sig mod alle unge i regionen med en psykisk sygdom og afhængighed samt deres pårørende, og de fremgår i sin helhed i bilag 1. De overordnede principper er:

1. De unge og deres pårørende skal mødes med forståelse for den enkeltes ressourcer og med fokus på de ønsker og behov, som alle har uanset sygdom og misbrug

2. De unge og deres pårørende skal møde en koordineret og sammenhængende indsats

3. De unge og deres pårørende skal opleve fleksibilitet, så indsatsen passer til den enkeltes livssituation

Til afrapporteringen inden mødet i regionsrådet den 18. august præsenterer udvalgets formand, Jesper Clausson (A), udvalgets anbefalinger sammen med to medlemmer af udvalget.

KONSEKVENSER

Udvalgets afrapportering er godkendt, såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen. Det vil være social- og psykiatriudvalget, der får til ansvar at følge op på det videre arbejde med anbefalingerne.

Flere af udvalgets principper og anbefalinger vil kræve yderligere finansiering, hvis de skal implementeres. Ligesom et styrket samarbejde med regionens kommuner også vil være nødvendig.

ØKONOMI

Opgaveudvalgets regionspolitikere har sammen med Region Hovedstadens Psykiatri afleveret et budgetforslag til regionens social- og psykiatriudvalg, som har indstillet forslaget til godkendelse i regionsrådet den 22. september. Budgetforslaget skal etablere et tæt samarbejde mellem udvalgte F-ACT teams, Børne- og Ungdomspsykiatrien og kommunale rusmiddelcentre med henblik på - på forsøgsbasis - at udvikle et integreret tilbud om samtidig psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling til patienter med psykoselidelser.

KOMMUNIKATION

Der vil blive lavet proaktiv kommunikationsindsats i forbindelse med regionsrådets behandling af sagen, herunder indslag på sociale medier. Det overvejes også, hvordan udvalgets anbefalinger kan kommunikeres til relevante interessenter. Fx er der planlagt en orientering af Sundhedskoordinationsudvalget, ligesom Region Hovedstadens Psykiatri kan tage anbefalingerne op i relevante samordningsudvalg.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

2. Medlemsforslag fra Dansk Folkeparti - Ventetider på Akuttelefonen 1813 i forbindelse med højtider

Forslag:

POLITISK BEHANDLING

Sagen blev udsat.
Erik Gregersen (A), Hanne Andersen (A), Flemming Pless (A), Leila Lindén (A), Karin Friis Bach (B), Jens Mandrup (F), Christine Dal (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Bodil Kornbek (A), Jarl Feyling (A), Lars Rosenørn-Dohn (A), Søren Burcharth (B), Hanne Agersnap (F) og Erik Sejersten (V).

BAGGRUND

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Regionsrådsmedlem Finn Rudaizky har på vegne af Dansk Folkeparti den 27. februar 2020 anmodet om at få behandlet nærværende forslag om at drøfte, hvordan man kan undgå lange ventetider på Akuttelefonen 1813 i forbindelse med højtider. Grundet COVID-19 situationen blev det aftalt, at udskyde drøftelsen.

MOTIVATION

Finn Rudaizky ønsker på vegne af Dansk Folkeparti en drøftelse på regionsrådsmødet om Akuttelefonen 1813 med udgangspunkt i borgernes lange ventetider i julen 2019. Anmodningen er foranlediget af dagsordenspunktet fra seneste sundhedsudvalgsmøde den 24. februar 2020 og begrundes yderligere i et indlæg om samme tema skrevet af Finn Rudaizky i Frederiksborg Amts Avis den 27. februar 2020:

"I indlægget giver jeg udtryk for min utilfredshed med, at der ikke på på sundhedsudvalgsmødet blev fremlagt en plan for, hvordan regionen fremadrettet vil undgå lange og urimelige ventetider for borgere, der ringer til Akuttelefonen 1813 i højtider. Redegørelsen til sundhedsudvalgets møde tog ikke, som jeg ellers havde forventet, afsæt i Dansk Folkepartis tidligere fremsatte ønske om en reel plan for de kommende højtider i 2020.

Oplæggene på sundhedsudvalgsmødet gav mig desuden ikke de store forventninger til, at de lange ventetider ikke snart kommer igen. De løsninger, vi blev præsenteret for på mødet, handlede mest om at arbejde med nedbringelse af sygefravær og om at ændre den nuværende målsætning om, at det fx fremadrettet bliver 90 pct.og ikke 100 pct. af alle opkald, der besvares inden for 10 minutter. Helt slemt bliver det, når man samtidig bliver præsenteret for, at dette dog ikke er en målsætning, der kan gennemføres til højtider som jul og påske. Det var jo ellers det problem, der skulle løses."

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

JOURNALNUMMER

Bilag

3. Delmål for ventetiden til Akuttelefonen 1813

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (13), B (2), C (6), F (3), Ø (4) og Å (2), i alt 30.
Imod stemte: I (1), O (2) og V (6), i alt 9.
Undlod at stemme: 0.
I alt 39.
Indstillingen var herefter godkendt.

Formanden satte indstillingspunktet under afstemning:
For stemte: A (5), B (1), C (1), F (1), Ø (1) og Å (1), i alt 10.
Imod stemte: V (3) og O (1), i alt 4.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Indstillingen var herefter anbefalet.

Line Ervolder Christensen (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Akuttelefonen 1813 har haft vanskeligt ved at overholde de politisk vedtagede servicemål for svartider ved opkald. Sundhedsudvalget bad på deres møde den 24. februar 2020 om at få forelagt en beslutningssag om delmål for ventetiden til Akuttelefonen 1813, som derefter behandles i forretningsudvalget og regionsrådet.

SAGSFREMSTILLING

Akuttelefonen 1813 er borgernes indgang til akut hjælp ved sygdom uden for egen læges åbningstid og ved skader døgnet rundt. Akuttelefonen 1813 yder sundhedsfaglig rådgivning og sikrer, at borgerne henvises til det rette akutte tilbud. I livstruende situationer skal borgerne ringe 1-1-2. I Region Hovedstaden er der politisk vedtaget servicemål for ventetiden for Akuttelefonen 1813, som er, at 90 % af opkaldene skal besvares inden for 3 minutter, og 100 % af opkaldene skal besvares inden for 10 minutter. På tværs af regionerne er der etableret forskellige servicemål for ventetid til lægevagterne og 1813 i de regioner, der har servicemål. Der har siden etableringen af Akuttelefonen 1813 været udfordringer med at overholde servicemålene, og sundhedsudvalget har i lyset af dette drøftet mulighederne for brug af delmål som et værktøj i arbejdet med at sikre overholdelse af servicemålene. I bilag 1 fremgår andelen af opkald taget indenfor 3 og 10 minutter i 2018, 2019 og til og med april 2020. Det ses, at servicemålene generelt ikke er nået fuldt ud. Det overordnede mål er at sikre kort ventetid, når borgerne har behov for akut hjælp, der ikke er livstruende, og Akuttelefonen 1813 arbejder efter en målsætning om at opfylde servicemålene. For at nedbringe svartiden har Akuttelefonen 1813 arbejdet på at optimere bemandingen baseret på, hvornår der typisk er mange opkald til 1813. Derudover har der være fokus på at sikre tilstrækkelig bemanding gennem øget rekruttering, fokus på fastholdelse af medarbejdere, nedbringe sygefravær og forbedre arbejdsmiljøet. En udfordring i forhold til at overholde servicemålene er, at Akuttelefonen 1813 får et stigende antal opkald hvert år. Derfor arbejder Akuttelefonen 1813 også med brug af teknologiske løsninger som fx kunstig intellegens, akutknap mv. som kan medvirke til kortere ventetid og bedre service og kvalitet for borgerne.

Sundhedsudvalget har drøftet mulighederne for at indføre delmål for ventetiden ved 1813 inspireret af kræftområdet, hvor udvalget følger forløbstider i udvalgte kræftpakker. Hensigten er, at udvalgets løbende fokus på delmålene kan bidrage til Akutberedskabets arbejde med at nedbringe ventetiderne på Akuttelefonen 1813. Drøftelserne har taget udgangspunkt i et konkret forslag fra Region Hovedstadens Akutberedskab (Akutberedskabet) til delmål for ventetider ved opkald til 1813, samt Akutberedskabets samlede plan for nedbringelse af svartiderne generelt, samt ved højtider, som blev præsenteret den 24. februar 2020. Delmålene vil fungere som et værktøj i arbejdet mod at overholde de politisk vedtagne servicemål, og delmålene erstatter dem således ikke.

Efter Akutberedskabets og administrationens vurdering er et ambitiøst og realistisk delmål for svartiden generelt, at:

I forlængelse af ovenstående delmål vurderer Akutberedskabet, at det er relevant med et fokus på generelt ikke at have ventetider over 15 minutter. Delmålene vurderes at kunne opnås generelt ved bl.a. øget bemanding og fastholdelse af medarbejdere, forudsat et uændret aktivitetsniveau ift. 2019. Målene opgøres pr. måned. Akutberedskabet arbejder aktivt med at sikre, at målsætningerne i videst muligt omfang kan efterleves også ved højtider, idet der dog gøres opmærksom på, at højtider generelt kan være pressede. Dertil bemærkes, at Akuttelefonen 1813 årligt modtager et stigende antal opkald, og Akuttelefonen 1813 oplever, at befolkningen i stigende grad ringer og efterspørger generel rådgivning, tvivl mv., som ikke er akutte problemstillinger. Akuttelefonen 1813 arbejder fx via teknologiske løsninger på at imødekomme denne udvikling, men det stigende antal opkald, herunder flere ikke-akutte opkald, kan påvirke ventetiden. Administrationen gør desuden opmærksom på, at den helt ekstraordinære situation omkring COVID-19 påvirker antallet af opkald til Akuttelefonen 1813, og pandemiens fortsatte udvikling kan påvirke muligheden for at opfylde delmålene. Da foråret 2020 har været præget af den helt ekstraordinære situation foreslås det, at delmålene gælder fra juli 2020 og som udgangspunkt til og med juli 2021.

Sundhedsudvalget vil fra september 2020 få forelagt sager kvartalsvist med opgørelse af andel opkald besvaret inden for 3 og 10 minutter med henblik på, at følge udviklingen i forhold til delmålene. Der lægges op til, at sundhedsudvalget som udgangspunkt forelægges orienteringssager indtil august 2021, hvor der på dette møde tages stilling til, om der skal sættes nye delmål. Administrationen gør opmærksom på, at forretningsudvalget fra juni 2020 sideløbende forelægges et dataoverblik kvartalsvist, der bl.a. viser udviklingen i andel opkald til Akuttelefonen 1813 besvaret indenfor 3 og 10 minutter. Dataoverblikket, der følges af forretningsudvalget, erstatatter de tidligere driftsmål.

Sundhedsudvalget har stort fokus på området og vil i løbet af efteråret drøfte kvaliteten af Akuttelefonen 1813. Desuden forelægges sundhedsudvalget en orientering om forventningerne til julen 2020 i november.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, vil delmålene gælde fra juli 2020 til og med juli 2021. Sundhedsudvalget følger delmålene fra udvalgets møde i september 2020 og frem til og med juli 2021, hvor der tages stilling til, om der skal sættes nye delmål.

Akuttelefonen 1813 vil i 2020 arbejde målrettet med indsatser for rekruttering, fastholdelse, fysisk kapacitet, sygefravær og arbejdsmiljø for at sikre tilstrækkelig bemanding og bedre overholdelse af servicemål, også ved højtider.

RISIKOVURDERING

Der er risiko for, at udfordringer med rekruttering og fastholdelse af tilstrækkeligt personale kan udfordre ambitionen om lavere ventetider.

Herudover er der aktuelt en særlig situation med COVID-19, som gør, at der er ekstraordinært mange opkald til Akuttelefonen 1813, som kan påvirke svartiderne negativt.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2020, forretningsudvalget den 11. august 2020 og regionrådet den 18. august 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

4. Orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Charlotte Holtermann (A), Lars Gaardhøj (A), Maria Gudme (A), Annette Randløv (B), Stinus Lindgreen (B), Hans Toft (C), Karsten Skawbo-Jensen (C), Karoline Vind (F) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Lars Rosenørn-Dohn (A), Søren Burcharth (B) og Erik Lund (C).

Administrationen indstiller at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Orienteringen blev taget til efterretning.
Forlængelse af de særlige beføjelser frem til 31. oktober 2020 blev anbefalet.

Christoffer Buster Reinhardt (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Administrationen fik på regionsrådets ekstraordinære møde den 8. april 2020 bemyndigelse til at foretage dispositioner om indkøb m.v. relateret til regionens indsats over for COVID-19 i regi af Nationale Operative Stab (NOST). Den økonomiske ramme for arbejdet er blevet udvidet af regionsrådet på det ekstraordinære møde d. 29. april 2020.

Forretningsudvalget modtager månedlige orienteringer om administrationens indkøb og dispositioner inden for denne bemyndigelse.

SAGSFREMSTILLING

De globale markeder har i løbet af foråret været meget uforudsigelige og præget af stor efterspørgsel efter værnemidler. Regionsrådets særlige disponerings- og anvisningsbeføjelser til koncerndirektør Jens Gordon Clausen og økonomidirektør Jens Buch Nielsen om at kunne disponere, har været afgørende for at kunne agere hurtigt og smidigt.

Fra nationalt hold er der stadig ønske om, at Region Hovedstaden forestår indkøb af værnemidler m.v. til rigelighed. Administrationen arbejder på i størst muligt omfang at normalisere indkøbsforholdene og sikre, at indkøb tilvejebringes ad mere normale forhold og gennem leverandører, som Region Hovedstaden allerede har aftaler med.

På trods af dette kan der stadig opstå situationer, hvor det er kritisk nødvendigt med en hurtig beslutning om køb af værnemidler. Derfor anbefaler administrationen, at regionsrådets særlige disponerings- og anvisningsbeføjelser til koncerndirektør Jens Gordon Clausen og økonomidirektør Jens Buch Nielsen forlænges frem til 31. oktober 2020. Administrationen vil løbende orientere om nødvendigheden af at opretholde beføjelserne.

Administrationen opgør løbende de disponerede merudgifter vedrørende COVID-19. Opgørelsen er dels baseret på oplysninger fra regionens indkøbsansvarlige og dels på bidrag fra regionens virksomheder omkring lokalt afholdte merudgifter.

De overordnede indkøb opgøres løbende, men de lokale merudgifter er senest vurderet ultimo maj. Tabellerne afspejler de registrerede disponerede udgifter pr. 5. august 2020. Tallene er ikke endelige, idet nogle områder ikke er fuldt opgjort, ligesom der løbende disponeres yderligere midler.

Redegørelsen viser disponerede udgifter, som ikke nødvendigvis er leveret eller afregnet endnu. Der kan derfor komme korrektioner som følge af leveringssvigt eller lignende.

I forbindelse med den nationale indsats vedr. COVID-19 har Region Hovedstaden fået et overordnet ansvar for tilvejebringelse af værnemidler, kritisk udstyr og andre kritiske varer på vegne af hele landet, hvor der stadig indkøbes til rigelighed. Hertil kommer, at Region Hovedstaden har fået ansvar for etablering og drift af teststationerne i hele landet under Testcenter Danmark ("De Hvide Telte").

De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet efter størrelse og behov.

Tabel 1: NOST-relaterede merudgifter vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 5. august 2020

Tabellen viser, at der er afholdt og disponeret i alt ca. 2,31 mia. kr. vedrørende NOST, hvoraf regionen har modtaget en acontorefusion på 1,80 mia. kr. fra staten. Ved orientering af forretningsudvalget pr. 16. juni udgjorde beløbet 2,07 mia. kr.

Den seneste opgørelse (forelagt i juni 2020) indeholdt en post på 200 mio. kr. afsat til køb af ethanol med henblik på tilvejebringelse af rigelige mængder ethanol til forarbejdning. Estimatet på 200 mio. kr. var baseret på anskaffelse af 5 mio. liter ethanol til en anslået pris på 40 kr. pr. liter. Siden forelæggelsen i juni har administrationen indgået konkrete aftaler og kontrakter med producenter om forarbejdning af den indkøbte ethanol til brug for henholdsvis hånddesinfektion og overfladedesinfektion. I indeværende opgørelse (pr. august 2020) er den oprindelige post på 200 mio. kr. derfor erstattet af de konkrete aftaler, og udgifterne er henført til henholdsvis hånd- og overfladedesinfektion på det nationale lager.

Der er disponeret knapt 93 mio. kr. vedrørende indkøb af handsker. Herudover er der bl.a. registreret yderligere ca. 60 mio. kr. til indkøb af operationsmasker i både ind- og udland.

Ændringen vedr. testudstyr og drift kan bl.a. henføres til en aftale med Meditec A/S omkring indenlandsk produktion af 3 mio. testkit for ca. 18 mio. kr., registrering af testlinjer samt andre bevægelser.

Region Hovedstaden har på vegne af de 5 regioner og Danske Regioner indgået en aftale med den kinesiske leverandør af antistoftesten Livzon. I april bestilte regionerne 1,4 mio. kits til test for antistoffer for coronavirus. I maj blev det imidlertid konstateret, at en del af leverancen ikke levede op til den forventede kvalitet. Derfor blev alle leverancer kvalitetssikret af et nationalt panel. Det har resulteret i en aftale med Livzon, der betyder, at levering af 350.000 testkits til regionerne annulleres. Det svarer til en ordre på 15 mio. kr.

Desuden får Region Hovedstaden en erstatningslevering på 90.000 kits. Erstatningsleveringen skal bruges til at færdiggøre de igangværende studier, der strækker sig længere end november, hvor holdbarheden på de resterende op mod 400.000 testkits udløber. De har en acceptabel følsomhed, og de er stadig anvendelige til epidemiologiske studier.

Region Hovedstadens udgifter omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af ekstra respiratorer og øvrigt medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akut-kapacitet m.v. Udgifterne er opgjort netto, dvs. fratrukket kendte mindreudgifter. Det gælder f.eks. nedlukning af elektive funktioner.

Tabel 2: Region Hovedstadens merudgifter (netto) vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 5. august 2020

Tabellen viser, at der er registreret regionale nettoudgifter for i alt 891 mio. kr. Se bilag for yderligere specifikation. Ved orientering af forretningsudvalget pr. 16. juni udgjorde beløbet 649 mio. kr.

Siden orienteringen i juni måned er der afsat 200 mio. kr. til pukkelafvikling af de behandlinger der er udskudt i forbindelse med COVID-19 (forretningsudvalgets møde den 16. juni 2020). Hvis det ikke er muligt at anvende alle midlerne kan det blive nødvendigt at nedjustere beløbet senere.

Tab af effektiviseringsgevinster som følge af forsinkede byggeprojekter er revurderet og opskrevet fra 31 til 94 mio. kr. (under andet). Ændringen skyldes overvejende, at der nu indregnes det samlede tab uanset fordeling hen over kalenderår. Beløbet indeholder desuden merudgifter til husleje for Steno Diabetes Center i forbindelse med forsinket indrykning i nyt byggeri.

Den 17. juni er der indgået en aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner om udgifter vedr. håndtering af de regionale trafikselskabers tab vedr. COVID-19. Det er aftalt, at staten kompenserer trafikselskaberne for tab af passagerindtægter m.v. på baggrund af konkrete regnskabstal. Kompensationen udbetales løbende i takt med månedlige regnskabstal og til efteråret drøftes situationen for 2021. På den baggrund er tab af passagerindtægter trukket ud af oversigten i forhold til juni måned (under "Andet"). I juni-oversigten var tabet opgjort til 79 mio. kr.

I forlængelse af økonomiaftalen for 2021 modtager Region Hovedstaden en acontorefusion på ca. 289 mio. kr. for afholdte regionale udgifter vedrørende COVID-19. Dette beløb udbetales i løbet af efteråret 2020 i forbindelse med midtvejsreguleringen.

Forretningsudvalget har på møderne den 8. april 2020 og 29. april 2020 godkendt disponerings- og anvisningsbeføjelser til, at koncerndirektør Jens Gordon Clausen og økonomidirektør Jens Buch Nielsen kan foretage indkøb og andre økonomiske dispositioner, som er nødvendige af hensyn til behandling af patienter med COVID-19.

Den ekstraordinære bemyndigelse udløb pr. 30. juni 2020, men der er fortsat behov for at kunne foretage hurtig administrativ godkendelse af indkøbsordrer m.v.

Administrationen ønsker derfor, at forretningsudvalget godkender, at ovennævnte bemyndigelse forlænges frem til 31. oktober 2020.

KONSEKVENSER

Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19. Tiltrædes indstillingspunkt 2 vil disponerings- og anvisningsbeføjelser til at koncerndirektør Jens Gordon Clausen og økonomidirektør Jens Buch Nielsen kan foretage indkøb og andre økonomiske dispositioner, forlænges til den 31. oktober 2020.

RISIKOVURDERING

Den globale udbredelse af COVID-19 har betydet, at markedet for værnemidler, testudstyr og andet kritisk udstyr har været og stadig er presset og uforudsigeligt. Regionens indkøbsfunktion har oplevet stigende priser og dels behov for tilvejebringelse af store mængder værnemidler m.v.. Dette betyder et øget behov for at handle hurtigt og oftest et øget krav om forudbetaling, for at regionen kan indgå aftaler. Det har derfor vist sig nødvendigt at fravige de normale udbudsregler. Det har også vist sig nødvendigt at acceptere noget større risici i forhold til kontrakter og efterfølgende levering.

Derfor vil der kunne opstå tab som led i bestræbelserne på at sikre værnemidler og kritiske varer til hospitalerne.

Administrationen arbejder på, i størst muligt omfang, at normalisere indkøbsforholdene og sikre at indkøb tilvejebringes ad mere normale forhold og gennem leverandører, som Region Hovedstaden allerede har aftaler med.

Der er samtidig etableret indenlandsk produktion i samarbejde med private aktører og produktionsvirksomheder, hvilket har medført økonomiske dispositioner fx til test og opsætning af produktion.

ØKONOMI

Center for Økonomi forventer fortsat, at staten dækker alle netto-merudgifter vedr. COVID-19. Dette er senest bekræftet i økonomiaftalen for 2021 fra maj måned, hvoraf det fremgår at "Regeringen har ... tilkendegivet, at den vil sikre, at der tages de fornødne skridt, og at de nødvendige ressourcer er tilstede til at finansiere indsatser i 2020 i forhold til COVID-19."

I økonomiaftalen for 2021 tilføres regionerne således i alt 3,1 mia. kr. i 2020 svarende til de daværende opgørelser af nationale og regionale indkøb af værnemidler m.v.

Af de 3,1 mia. kr. modtager Region Hovedstaden 1,8 mia. kr. for afholdte udgifter til indkøb af værnemidler m.v. under NOST (fremgår af tabel 1) og ca. 289 mio. kr. for afholdte regionale udgifter vedr. COVID-19. Dette beløb udbetales i løbet af efteråret 2020 i forbindelse med midtvjesreguleringen.

De resterende merudgifter refunderes sidst på året jf. økonomiaftalen: "Samtidig er regeringen og Danske Regioner enige om ultimo 2020 at gennemføre opfølgende drøftelser om den samlede håndtering af regionernes COVID-19 udgifter i 2020, herunder i lyset af aktivitets- og ventetidsudviklingen. Regionerne kompenseres i den forbindelse for de opgjorte nettomerudgifter til håndtering af COVID-19.". Administrationen indgår i et nationalt samarbejde omkring den konkrete model for opgørelse af udgifterne.

Administrationen bemærker, at de regionale (ikke NOST-relaterede) udgifter som udgangspunkt finansieres samlet for regionerne og fordeles efter bloknøglen. Denne fordeling afspejler ikke nødvendigvis udgifterne i de enkelte regioner og kan medføre en difference for Region Hovedstaden.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. august 2020 og regionsrådet den 18. august 2020.

Administrationen vil fremlægge en opdateret orientering på næstkommende forretningsudvalgsmøde.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

5. Endeligt regnskab 2019 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2019

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Charlotte Holtermann (A), Lars Gaardhøj (A), Maria Gudme (A), Annette Randløv (B), Stinus Lindgreen (B), Hans Toft (C), Karsten Skawbo-Jensen (C), Freja Södergran (O) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Lars Rosenørn-Dohn (A), Søren Burcharth (B) og Erik Lund (C).

Christoffer Buster Reinhardt (C) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet har på mødet den 21. april 2020 behandlet Region Hovedstadens årsregnskab for 2019. I henhold til Lov om regioner mv. § 23 blev årsregnskabet herefter overdraget til regionens eksterne revisor, BDO. Regionen har den 15. juni 2020 modtaget BDOs revisionsberetning. Beretningen blev fremsendt den 17. juni 2020 til regionsrådets medlemmer.

Beretningen skal - sammen med det reviderede årsregnskab og de særskilte investeringsregnskaber - fremlægges med henblik på regionsrådets godkendelse.

Under behandlingen af dagsordenspunktet på forretningsudvalgets møde og på det efterfølgende punkt vil følgende deltage for at gennemgå beretningen i hovedtræk:

Årsregnskabet, revisionsberetningen samt de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, sendes til Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed inden den 31. august 2020.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstadens eksterne revisor, BDO, har den 15. juni 2020 fremsendt revisionsberetning nr. 24 vedrørende afsluttende beretning for regnskabsåret 2019. I overensstemmelse med styrelseslovens regler blev de af BDO fremsendte beretninger (beretning nr. 23 og 24) sendt til regionsrådets medlemmer den 17. juni 2020.

Regionsrådet besluttede på mødet den 21. april 2020 at overdrage årsregnskabet for 2019 til regionens eksterne revision, samt at revisionsberetningen og investeringsregnskaber vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejder forelægges regionsrådet på mødet i august. Det er resultatet af den eksterne revisions gennemgang af årsregnskabet og de afsluttede anlægs- og investeringsregnskaber, der forelægges med denne sag.

Konklusionen på den udførte revision af årsregnskabet for 2019 er, at regionens regnskab forsynes med en revisionspåtegning uden forbehold, og at den udførte revision ikke har givet anledning til revisionsbemærkninger for 2019.

Fokus i regionens løbende økonomiopfølgning ligger på udviklingen i nettodriftsudgifterne, som er det, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen - herunder opgørelsen af udgiftsloftet.

Årsregnskabet opgøres og aflægges imidlertid efter de omkostningsbaserede principper, som er en lidt anden opgørelsesmetode end de principper, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er angivet nedenfor:

I det omkostningsbaserede regnskab indgår de samme elementer men derudover også:

Region Hovedstaden har i 2019 overholdt udgiftsloftet på sundhedsområdet, som var aftalt med regeringen i økonomiaftalen for 2019. Regnskab 2019 ligger samlet set 135,9 mio. kr. under udgiftsloftet. Administrationen har ved 4. økonomirapport 2019 anbefalet regionsrådet en balanceret tilgang i forhold til udnyttelse af udgiftsloftet, idet administrationen har søgt at balancere udnyttelsen af udgiftsloftet (på driftsrammen) i forhold til regionens disponeringer på anlægsområdet.

Årsregnskabet for 2019, der opgøres og aflægges efter de omkostningsbaserede principper, udviser et samlet resultat på 425,7 mio. kr. Dette fremgår også af resultatopgørelsen. Regionen har overholdt de bevillinger, regionsrådet har meddelt, og regionen har ligeledes overholdt sin andel af den udgiftsramme for driftsområdet, der var aftalt i forbindelse med økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og Danske Regioner. Regionen har også i 2019 levet op til kassekreditreglen, der foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning i hele 2019 skal være positiv.

Den samlede egenkapital udgjorde ultimo 2019 i alt 6.983,9 mio. kr. inklusive driftsresultatet for 2019. Dette svarer til en forværring på 3.046,6 mio. kr. i forhold til ultimo 2018. Forværringen skyldes, at Region Hovedstaden har fået foretaget en ny aktuarberegning af behovet for hensættelser til tjenestemandspensioner. Den fornyede beregning har medført en stigning i hensættelsen på 4.314 mio. kr., som er reguleret med en modpost, der reducerer egenkapitalen i overensstemmelse med anvendt regnskabspraksis. Den væsentligste årsag til forskydningen er en ændring i rente- og inflationsforudsætningerne. Derudover er der i den nye aktuarberegning indregnet forventning til levetid i henhold til Finanstilsynets senest offentliggjorte benchmark for levetidsforudsætninger (inklusiv benchmark for forventede fremtidige levetidsforbedringer). Korrigeres der for forskydningen i tjenestemandspensioner på 4.314 mio. kr., er der på øvrige områder en samlet forbedring på 1.268 mio. kr., hvoraf 842 mio. kr. kan forklares med anlægstilgodehavender fra staten vedrørende kvalitetsfondsbyggerierne.

Stigningen i hensættelsen til tjenestemandspensioner er der redegjort for i årsregnskabets note 18. Fremover udarbejdes der en ny aktuarberegning hvert år. Næste gang er i regnskabet for 2020.

Konkrete investeringer over 10 mio. kr. bevilges altid af regionsrådet, jf. reglerne i "Budget- og regnskabssystem for regioner" samt bilag til regionens kasse- og regnskabsregulativ. Som en konsekvens heraf er der tidligere truffet beslutning om, at alle investeringsregnskaber over 10 mio. kr. skal forsynes med en særskilt revisionserklæring, inden regnskaberne forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på godkendelse.

Med denne sag forelægges i alt 4 revisionspåtegnede investeringsregnskaber med henblik på godkendelse.

På regionsrådets møde den 20. november 2012 og den 12. marts 2013 blev der bevilget i alt 35 mio. kr. til samlokalisering af Region Hovedstadens Akutberedskab. Med et samlet forbrug i regnskabet på 26,2 mio. kr. er der således tale om et mindreforbrug på 8,8 mio. kr. Som en følge heraf blev det i forbindelse med 4. økonomirapport 2018 besluttet at overføre 8 mio. kr. til Center for IMT til brug for opdatering af radiokommunikationssystemet hos Region Hovedstadens Akutberedskab. Revisionen af investeringsregnskabet har ikke givet anledning til forbehold eller bemærkninger.

Der blev på regionsrådets møde den 24. september 2019 meddelt en investeringsbevilling på i alt 93,6 mio. kr. til afholdelse af udgifterne forbundet med køb og ombygning af Arkaden ved Herlev Hospital. Regnskabet udviser et forbrug på 93,6 mio. kr., og bevillngen er dermed overholdt. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold eller bemærkninger.

På forretningsudvalgets møde den 12. juni 2018 blev det besluttet at omdisponere allerede bevilgede anlægsmidler for 25 mio. kr. til investering i regionens IT-netværk. Dette blev gjort for at sikre, at planen for regionens netværksprogram frem mod 2020 kan overholdes. Regnskabet udviser et forbrug på 25,0 mio .kr., og bevillingen er dermed overholdt. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold eller bemærkninger.

På regionsrådets møde den 17. december 2013 blev der i alt bevilget 861,0 mio. kr. til implementering af Sundhedsplatformen. Den 14. april 2015 forhøjedes denne bevilling med 172,3 mio. kr. Med en pristalsregulering på 5,3 mio. kr. på den del af bevillingen, der ikke var fastpriskontrakt på, nåede den samlede bevilling op på 1.038,6 mio. kr. Da de samlede udgifter beløber sig til 1.024,1 mio. kr., er den samlede bevilling overholdt. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold eller bemærkninger.

Revisionserklæringerne samt de reviderede investeringsregnskaber er medtaget som bilag. Med behandlingen og godkendelsen af denne sag betragter revisionen formelt set de afholdte udgifter som godkendte.

KONSEKVENSER

Efter regionsrådets godkendelse af endeligt regnskab 2019 samt revisionspåtegnede investeringsregnskaber fremsendes årsregnskabet, revisionsberetningen samt de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, til Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed inden den 31. august 2020.

KOMMUNIKATION

Regnskabet er tilgængeligt på regionens hjemmeside. Regnskabet, revisionsberetningen og de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, sendes af administrationen til tilsynsmyndigheden (Ankestyrelsen) senest den 31. august 2020.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget tirsdag den 11. august 2020 og regionsrådet tirsdag den 18. august 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

6. Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet i 2019

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Charlotte Holtermann (A), Lars Gaardhøj (A), Maria Gudme (A), Annette Randløv (B), Stinus Lindgreen (B), Hans Toft (C), Freja Södergran (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Rie Holst (A), Lars Rosenørn-Dohn (A) og Erik Lund (C).

BAGGRUND

Region Hovedstaden skal hvert år afgive en redegørelse for aktiviteten på regionens hospitaler samt for indberettet aktivitet for 2019. Redegørelsen skal revideres og påtegnes af regionens revisor. Redegørelsen søges godkendt med nærværende mødesag.

SAGSFREMSTILLING

Det fremgår af redegørelsen (bilag 1), at arbejdet med indberetning og kvalitetssikring af den indberettede aktivitet i 2019 har været en større opgave end i tidligere år. Det skyldes blandt andet implementering af et nyt landspatientregister (LPR3) i februar 2019. Der har derfor været og er fortsat et stort organisatorisk og ledelsesmæssigt fokus på korrekt og dækkende registrering.

Implementeringen af LPR3 betød, at den nationale monitorering af aktiviteten på hospitalerne i 2019 i praksis ikke var mulig i løbet af året. Datatørken skyldtes udfordringer under implementeringen. Region Hovedstaden har via Sundhedsplatformen haft en høj rigtighed af indberetninger.

Sundhedsmyndighederne fastsatte grundet udfordringerne med monitoreringen aconto-beløbene for finansiering med udgangspunkt i tidligere års beløb. Det fik konsekvenser for den afregning, der er baseret på aktiviteten i 2019, og der blev fastsat aconto-beløb for denne afregning. Det gælder både for den kommunale medfinansiering og for den kommunale finansiering for specialiseret genoptræning, hospice og færdigbehandlede dage. Også den mellemregionale afregning foregik i 2019 ved aconto-betalinger efter aftale mellem regionerne.

Af redegørelsen fremgår også den organisation, der er bygget op, og de aktiviteter, der udføres til kvalitetssikring af den patientadministrative aktivitetsregistrering. Aktivitetsregistreringen ligger bag opkrævningen af aktivitetsbestemte kommunale bidrag, ligesom den ligger bag opkrævningen af den kommunale finansiering. Fra 2019 er den statslige meraktivitetsordning afløst af statslige resultatafhængige tilskud (nærhedsfinansiering). Regionerne fik alle udbetalt det fulde beløb i 2019, fordi implementeringen af LPR3 og de manglende data som følge heraf ikke gav mulighed for at graduere nærhedsfinansieringen, som det ellers var planlagt. Det fremgår desuden af redegørelsen, at Region Hovedstaden har opnået den fulde nærhedsfinansiering på 471,3 mill.kr, jf. tidligere omtalte. Derudover har Region Hovedstaden modtaget kommunale aktivitetsbestemte aconto-bidrag på 6,2 mia. kr. fordelt med 6,1 mia. kr. på medfinansieringsområdet og 0,1 mia. kr. på finansieringsområdet.

Den manglede færdigetablering af LPR3 giver en usikkerhed i datagrundlaget, hvilket har betydet, at det ikke har været muligt at foretage kontroller af datakvaliteten i forhold til eSundhed (Sundhedsdatastyrelsens databank).

Revisionen har afgivet Beretning nr. 23 "Vedrørende revision af statsligt, resultatafhængigt tilskud i 2019 til regionernes sygehusvæsen samt af aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på Sundhedsområdet for 2019" (bilag 2).

"Baseret på det tilgængelige materiale samt øvrige informationer indhentet fra Regionens administrative ledelse m.fl., er det dog vores samlede vurdering, at kontroller i forbindelse med etablerede forretningsgange og kontrolrutiner, den etablerede registrerings-organisation, herunder løbende ajourføring heraf, gennemgang af registreringsaudits på hospitalerne, alle delelementer i den samlede kvalitetssikring af de kliniske patientdata for 2019, giver et tilstrækkeligt grundlag til at konkludere, at regionens aktivitetsregistrering i al væsentlighed har været underlagt tilstrækkelige kontroller. Det er herudover vores opfattelse ud fra en samlet vurdering, at kvalitetssikringen er gennemført som forudsat i forretningsgangen for kvalitetssikring af den patient-administrative registrering således, at der foretages en fokuseret registreringsaudit samt en analyse/metodeaudit.” (bilag 2, side 683)

Revisionen 2019 har ikke givet anledning til bemærkninger.

KONSEKVENSER

Efter regionsrådets godkendelse af redegørelse vedr. indberettet aktivitet mv. for 2019 (bilag 1) vil redegørelsen blive fremsendt til Sundheds- og Ældreministeren og kommunalbestyrelserne i regionen. Dette sker i henhold til bekendtgørelse om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet og om aconto-betalinger for perioden fra 1.april 2019 til 1.april 2021 § 19. Her fremgår det, at regionsrådene senest 1. september 2020 skal afgive en redegørelse for aktiviteten samt en revisionsberetning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. august 2020 og regionsrådet den 18. august 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

7. Udkast til udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Rigsrevisionen har i 2019 undersøgt regionernes grundlag for den økonomiske styring af hospitalerne. Rigsrevisionen afgav herefter beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 14/2019). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på et møde d. 15. maj 2020, og efterfølgende afgav Statsrevisorernes deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2. Regionsrådet blev orienteret om beretningen pr. mail d. 15. maj 2020.

Sundheds- og Ældreministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om Rigsrevisionens beretning. Forslag til udtalelse vedlægges som bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

Sundheds- og Ældreministeren er som følge af den afgivne beretning nr. 14/2019 om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til jf. rigsrevisorloven § 18, stk 2.

Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelse jf. rigsrevisorlovens § 18 stk. 3. Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet.

Regionsrådet blev d. 15. maj 2020 orienteret pr. mail om beretning og om administrationens vurdering heraf. Udkastet til udtalelse fremhæver de initiativer, som administrationen har iværksat på baggrund af Rigsrevisionens beretning.

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen vil Sundheds- og Ældreministeriet få tilsendt en godkendt udtalelse fra regionsrådet.

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 11. august 2020 og regionsrådet den 18. august 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

8. Region Hovedstadens strategiske målbillede

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Center for Politik og Kommunikation har udarbejdet et nyt samlet strategisk målbillede, der samler forskellige strategielementer, der pt. bruges aktivt i regionen (se bilag 1).

Målbilledet skal erstatte strategimodellen ’Fokus og Forenkling’ (se bilag 2), der blev vedtaget i regionsrådet i 2014.

Målbilledet består af regionens nuværende fire værdier, et nyt slogan, de fem fokusområder samt vores kerneopgaver. Dermed lægges der op til, at Fokus og Forenklings politiske målsætninger, vision og mission udgår. Driftsmålstyring er i 2019 blevet erstattet af to regionale udviklingsmål på overholdelse af udredningsret og forløbstider i kræftpakker som to af tre mulige regionale udviklingsmål i forretningsudvalget og regionsrådet.

SAGSFREMSTILLING

De fem fælles fokusområder er desuden udfoldet i nogle hensigtserklæringer, der kan ses i bilag 1, slide 3.

Målbilledet illustreres med en hånd, som symbol på de fem fokusområder, og cirkler, der understøtter et menneskeligt sundhedsvæsen.

Med ibrugtagningen af vedlagte målbillede, er det nødvendigt med en oprydning i en række tidligere strategielementer i regionen:

Driftsmålstyring er som tidligere nævnt blevet erstattet af to regionale udviklingsmål på overholdelse af udredningsret og forløbstider i kræftpakker i 2019 i forretningsudvalget og regionsrådet.

KONSEKVENSER

Hvis det nye målbillede tiltrædes, vil det blive brugt på regionens hjemmeside, i den kommende budgetaftale, i regionens profilfolder, på lederuddannelserne etc.

ØKONOMI

Forslaget er udarbejdet af regionens kommunikationsmedarbejdere og kræver ingen særskilt økonomi, udover den Center for Politik og Kommunikation har afsat til udrulningen af målbilledet på hjemmesiden mm.

KOMMUNIKATION

Hvis sagen tiltrædes vil Center for Politik og Kommunikation iværksætte, at målbilledet bliver kommunikeret de relevante steder i organisationen, fx til lederne og andre relevante.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. august 2020 og regionsrådet den 18. august 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

9. Tilbagemelding fra de stående udvalg vedr. status på budgetinitiativer i lyset af COVID-19

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Charlotte Holtermann (A), Lars Gaardhøj (A), Maria Gudme (A), Annette Randløv (B), Stinus Lindgreen (B), Hans Toft (C), Finn Rudaizky (O) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Lars Rosenørn-Dohn (A), Søren Burcharth (B) og Erik Lund (C).

Administrationens indstilling til forretningsudvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

Administrationen indstiller at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Godkendt, idet forretningsudvalgets prioritering inden for eget ressort fremgår af bilag 1.

BAGGRUND

Forretningsudvalget besluttede på det ordinære møde den 9. juni 2020, at de stående udvalg skulle gennemgå initiativer i budget 2020 inden for eget ressort med henblik på at give en samlet indstilling til en eventuelt ændret prioritering af initiativerne set i lyset af COVID-19. De stående udvalgs tilbagemeldinger forelægges med denne sag for forretningsudvalget. Forretningsudvalget skal endvidere med sagen foretage en gennemgang af initiativer inden for udvalgets eget ressort med henblik på en samlet indstilling til regionsrådet den 18. august 2020.

SAGSFREMSTILLING

Der vil fortsat over en længere periode og som minimum året ud være et væsentligt ressourcetræk på hospitalerne i Region Hovedstaden som følge af COVID-19. I lyset heraf har hospitalsdirektørkredsen opfordret til, at der udvises tilbageholdenhed med nye budgetinitiativer, der ikke vedrører COVID-19, i de stående udvalgs budgetproces frem mod Budget 2021. Der er behov for, at hospitalerne får ledelsesrum til at håndtere en ny virkelighed med COVID-19, og at der i tråd med budgetaftalen for 2020 fortsat udvises tillid til, at hospitalerne kan beslutte, hvad der gør mest gavn for patienter og medarbejdere - også i den nuværende situation. Der vil i den kommende tid fortsat være et pres på hele Region Hovedstadens organisation samtidig med, at fokus på alle niveauer i organisationen skal målrettes aktiviteter, der kan bidrage til at indhente udskudte behandlinger og udredning af patienter.

Ligeledes har hospitalsdirektørkredsen bedt centerdirektørerne være ekstra opmærksomme på koordinering af hospitalsrettede aktiviteter i 2020. Det er på baggrund heraf besluttet, at der alene igangsættes aktiviteter ud mod hospitalerne, som er nødvendige ud fra et driftshensyn og/eller aktiviteter som er bredt efterspurgt af hospitalerne. Endvidere har hospitalerne fortsat i vid udstrækning mulighed for at sige nej til ikke-kritiske aktiviteter.

Administrationen forelægger løbende en status for arbejdet med initiativerne fra budget 2020. Konklusionen ved seneste fremlæggelse på forretningsudvalgets møde den 9. juni 2020 var, at flere initiativer er påvirket af håndteringen af COVID-19 og derfor foreløbig er udskudt til ultimo 2020. Afhængigt af, hvordan COVID-19 situationen udvikler sig, herunder en eventuel bølge 2 i efteråret, vil der være en risiko for, at budgetinitiativer yderligere forsinkes og først vil kunne gennemføres i 2021.

Forsinkelserne skyldes altovervejende, at det ikke har været muligt at trække på de fornødne kliniske og administrative ressourcer på hospitalerne til udvikling og implementering.

De stående udvalg har på udvalgsmøderne i juni gennemgået og vurderet alle budgetinitiativer inden for eget ressort og har ved hvert initiativ angivet følgende:

Det fremgår af de samlede tilbagemeldinger fra de stående udvalg, at udvalgene fortsat ønsker at gennemføre de aftalte initiativer. Ingen af udvalgene har således angivet initiativer, som ikke bør gennemføres (C). En lang række initiativer fortsætter upåvirket af COVID-19. For Trafikudvalget samt Miljø- og Klimaudvalget gælder det, at alle udvalgenes initiativer fortsætter upåvirket af COVID-19. Tilbagemeldingerne er vedlagt som bilag 2-7.

Nedenfor er nævnt de initiativer, hvor udvalgene har vurderet, at det vil være nødvendigt at rykke igangsættelse og gennemførelsen. Administrationen er opmærksom på, at tilbagemeldingen fra de stående udvalg viser en del initiativer, der forventes igangsat i 4. kvartal. For alle initiativerne listet må det derfor forventes, at de kommer til at udgøre en ressource- og arbejdsmæssig belastning for hospitalerne langt ind i 2021. Som tidligere anført skyldes forsinkelserne altovervejende, at det ikke har været muligt at trække på de fornødne kliniske og administrative ressourcer på hospitalerne til udvikling og implementering. Som anført ovenfor vil der være en risiko for, at budgetinitiativerne yderligere forsinkes og først vil kunne gennemføres i 2021 ved en eventuel bølge to af Corona.

Budgetinitiativer inden for Forretningsudvalgets eget ressort
Forretningsudvalget har flere initiativer fra Budget 2020, der sorterer inden for eget ressort. Derfor skal forretningsudvalget med denne sag tage særskilt stilling til, hvilke initiativer (under eget ressort) der er påvirket i lyset af COVID-19. Til dette formål er vedhæftet en liste med de initiativer, der hører under forretningsudvalget (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget fik på deres møde d. 9. juni 2020 forelagt administrationens status på budgetinitiativerne i lyset af COVID-19. Hvis et initiativ under forretningsudvalget har bemærkninger fra administrationen, er disse også tilføjet bilag 1.

Endelig er administrationens samlede status vedlagt som bilag 8. Heri er blandt andet noteret den oprindelige tidsplan for hvert initiativ.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingerne tiltrædes, vil administrationen forelægge en samlet sag for regionsrådet, hvor de stående udvalgs og forretningsudvalgets prioriteringer godkendes.

ØKONOMI

Eventuelle konsekvenser ved udskydelse af initiativer vil blive håndteret i de løbende økonomirapporter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. august 2020 og regionsrådet den 18. august.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

10. Første behandling af forslag til budget 2021-24

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Budgetforslaget beskriver aktiviteter og målsætninger fore regionens tre områder; sundhed, regional udvikling og socialområdet.

Med budgetforslaget vil regionen overholde forudsætningerne i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi i 2021.

SAGSFREMSTILLING

På sundhedsområdet udgør nettodriftsudgifterne 38,3 mia. kr., der primært finansieres ved statslige og kommunale bidrag.

Det samlede udgiftsniveau for regional udvikling er 0,8 mia. kr., der finansieres via bidrag fra stat og kommuner. Det kommunale udviklingsbidrag er fastsat til 113 kr. pr. indbygger i overensstemmelse med økonomiaftalen.

Det samlede udgiftsniveau (brutto) på socialområdet er 0,9 mia. kr., der finansieres ved takstbetaling fra kommunerne.

På sundhedsområdet medfører økonomiaftalen, at regionens ramme udvides med 376 mio. kr. Dertil kommer 345 mio. kr., som vedrører midler som følge af ny lovgivning mv., dvs. i alt 721 mio.kr.

Den samlede stigning i nettodriftsudgifterne svarer i budgetforslaget til 721 mio. kr. i udvidelse af regionens råderum, jf. nedenstående tabel. Budgetforslaget er vedlagt som bilag 1.

Budgetforslaget indebærer, at der i lighed med i 2020 ikke gennemføres en generel sparerunde på regionens hospitaler og virksomheder. De administrative besparelser på 20 mio. kr. i 2021 gennemføres som tidligere besluttet.

Der vil på nogle hospitaler blive gennemført interne omprioriteringer som følge af udgiftspres og behov for at tilgodese udvalgte områder inden for den eksisterende budgetramme. Der vil ske en orientering af regionsrådet om de interne omprioriteringer på særskilt møde.

På det regionale udviklingsområde er der i budgetforslaget afsat en pulje til politisk prioritering i 2021 på 11,4 mio. kr., hvilket er en forøgelse i forhold til det forventede niveau på 5 mio. kr., som fremgik af sagen til forretningsudvalget d. 14. april 2020. Råderummet er blevet større end forventet, bl.a. som følge af forbedringer i Movias budgetforslag samt forbedringer vedr. udviklingsbidraget fra kommunerne og bidraget til letbanens anlæg.

Vedrørende investeringer er der i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner fastsat loft for udgifterne i 2021, der gælder for henholdsvis kvalitetsfondsprojekter og øvrigt anlæg.

For kvalitetsfondsprojekterne udgør loftet 4 mia. kr. Regionen har i forlængelse heraf budgetteret med et afløb på 1.213 mio. kr.

For øvrigt anlæg udgør loftet 3,5 mia. kr. med tillæg af finanslovsmidler mv., hvoraf Region Hovedstadens andel udgør 1.145 mio. kr. Der er en ramme på 34 mio. kr., som kan disponeres til nye projekter i 2021 som led i budgetforhandlingerne. Posterne på investeringsbudgettet er beskrevet i budgetforslagets kapitel 5.

For det sociale område er der afsat en investeringsramme på 25 mio. kr., der indregnes i den kommunale taksbetaling.

I de kommende forhandlinger om det endelige budget vil indgå resultaterne af de stående udvalgs budgetdrøftelser, vedlagt som bilag 2 og 3.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til budgetforslaget, jf. nedenstående beskrivelse af den videre proces.

KONSEKVENSER

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Efter forretningsudvalgets behandling d. 11. august 2020 forelægges budgetforslaget for regionsrådet d. 18. august.

Der afholdes budgetseminar for regionsrådet med deltagelse af det regionale medarbejderudvalg (RMU) d. 11.-12. august 2020. Herefter er der følgende proces frem til vedtagelsen af budgettet i regionsrådet d. 22. september 2020:

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

11. Halvårlig orientering om indsatser i renoveringsplanen

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Charlotte Holtermann (A), Lars Gaardhøj (A), Maria Gudme (A), Annette Randløv (B), Stinus Lindgreen (B), Hans Toft (C), Peter Westermann (F), Freja Södergran (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Lars Rosenørn-Dohn (A), Søren Burcharth (B) og Erik Lund (C).

BAGGRUND

Som led i budgetaftalen for 2019 indgik regionsrådets partier i efteråret 2018 en bred aftale om en 10-årig renoveringsplan for hospitalerne. Prognosen for udvikling af bygningernes tilstand i de kommende år viser, at der uden en genopretningsindsats vil ske en betydelig forværring samt en væsentlig forøgelse i antallet af tekniske nedbrud, driftsstop mm. Med renoveringsplanen foretages en genopretning af den bygningsmæssige tilstand for hospitaler og psykiatriske centre over en 10-årig periode. Med aftalen blev der afsat 7 mia. kr. til indsatsen.

På regionsrådets møde i marts 2020 blev forelagt en sag om foreløbig status efter det første års indsats. I denne sag redegøres for resultaterne og erfaringerne fra gennemførelse af indsatsen i 2019, og administrationens forslag til indsatserne for 2020 og 2021. Det skal bemærkes, at administrationens forslag til indsats i 2021 sker under forudsætning af de indarbejdede præmisser i budgetforslaget for 2021, som regionsrådet behandler i forbindelse med budgettet for 2021.

Administrationen står til rådighed for en eventuel efterfølgende teknisk gennemgang af status for renoveringsplanen, hvis regionsrådets medlemmer ønsker det.

SAGSFREMSTILLING

De projekter, der indtil nu er gennemført, har givet den forventede udvikling i tilstandsgraden. Erfaringerne fra de første års projekter er samtidig, at bygningerne har det værre end antaget. Det skyldes,

Det kan være sammenhængende med, at der de første år netop er udvalgt projekter, hvor bygningsgennemgangen viste en meget dårlig tilstandsgrad. Det er forhåbningen, at følgeskader vil vise sig at være mindre udbredt for de genopretningsprojekter, der gennemføres i de kommende år.

Projekter og indsats i 2020

Projekter og indsats i 2020 er prioriteret på samme måde som i 2019, idet projekter er udvalgt efter de følgende delvist overlappende kriterier:

Med en prioritering ud fra disse kriterier er planlagt gennemført projekter for de afsatte midler i 2020, som fordeler sig på de forskellige kategorier af genopretningsprojekter jf. tabel 1. Renoveringsindsatsen i 2020 følger i store træk den i marts 2020 forventede fordeling. Der anvendes samlet 371 mio. kr., heraf 191 mio. kr. til genopretningsprojekter og 180 mio. kr. til løbende forebyggende vedligehold mm.

Tabel 1: Budget og forventning til nedbringelse af bygningsmæssigt efterslæb 2020, mio. kr. (pl20)

Siden budgetteringen i starten af året, jf. kolonne 2 i tabel 1, er der i forbindelse med realiseringen sket større og mindre forskydninger inden for de konkrete fagområder. De ca. 3. mio. kr. i forøgelse af budgettet, jf. kolonne 3, kan indeholdes inden for Center for Ejendommes ramme.

Genopretningsindsatsen fordeler sig på matrikler i 2020 som anført i tabel 2 nedenfor:

Det er kun få genopretningsprojekter, der er forsinkede som følge af COVID-19 og ekstraordinære hensyn til hospitalernes behandlingsfunktioner. Der kan herunder være tale om, at den midlertidige COVID-19 infrastruktur (telte m.m.) har måttet placeres på arealer, som renoveringsplanens projekter derfor ikke kan tilgå som planlagt. Alle udskudte projekter er nu genoptaget. Forsinkelsen forventes ikke at føre til et reduceret økonomisk forbrug i 2020.

Sammenlignet med de 160 projekter i 2019, består indsatsen i 2020 af kun 65 projekter, der dog er mere omfattende og komplekse at gennemføre. Desuden vil realiseringen udstrækkes til en længere periode. Ud over de anførte udgifter på 191 mio. kr. i 2020 vil der for de samme projekter også være udgifter, der strækker sig ind i 2021, svarende til cirka 155 mio. kr. i 2021. Regionsrådet behandler løbende konkrete udmøntningssager i forbindelse med realisering af renoveringsplanen og har bl.a. godkendt bevillingssagerne for brandanlæg og elevatorer.

De konkrete genopretningsprojekter i 2020 og fortsættelsen i 2021 fremgår af bilag 1. Realisering af de konkrete genopretningsprojekter i 2021 sker under forudsætning af de, i budgetforslaget for 2021, indarbejdede præmisser, som regionsrådet behandler i forbindelse med budgettet for 2021.

Det forventes, at kommende projekter, ligesom i år, fortsat vil indebære stor kompleksitet. Projekterne vedrører i højere grad genopretning af bygningsdele, der er placeret i hospitalernes kerneområder, og projekterne vil derfor også kunne være til større gene for patienter, pårørende og personale. Som eksempel kan fremhæves anden sag på dagsordenen, hvor der lægges op til, at der i den kommende tid iværksættes 2. etape af den tidskrævende udskiftning af elevatorer i centralkomplekset på Rigshospitalet. Sagen kræver nøje planlægning af udførelsen for at mindske generne for patienter, personale og pårørende.

Det er i øvrigt forventningen, at regionen med det kommende strategiske byggepartnerskab vil få en samarbejdspartner, der bl.a. kan understøtte en hurtigere projektafvikling og derigennem også få mulighed for at minimere byggegener for hospitalsafdelingerne, når fx ombygnings- og renoveringsprojekter på det samme hospital kan ses i sammenhæng.

Samlet set skal energiprogrammet bidrage med 820 mio. kr. til forbedring af efterslæbet i bygningsmassen i perioden 2021-2024. Fokus i Energiprogrammet er den igangværende kortlægning af potentielle energiprojekter på 1,2 mio m2. Mere end 700.000 m2 er gennemgået og indikerer et samlet investeringsniveau på ca. 1 mia. kr. Der er primært tale om energieffektivisering af tekniske installationer og et samlet solcelleprojekt af størrelsesorden ca. 100 mio. kr.

Når de resterende arealer er gennemgået vil projekterne blive placeret i særskilte udbud eller i det kommende strategiske partnerskab og i begge tilfælde koordineret med renoveringsplanens projekter.

Regionens Miljø- og Klimaudvalg forventes i 4. kvartal 2020 at behandle de første energiprojekter til opstart i 2021.

Administrationen har stort fokus på tilgængelighed i bygningsmassen, og både ved nybygning og ved ombygning er blandt andet bygningsreglementet rammen. Blandt mange andre forhold indebærer det, at der under udførelsen af projekterne fortsat skal være god adgang og tilgængelighed til bygninger, opholdsarealer og parkeringsarealer. Særligt opgaver inden for tag og facade, brandanlæg og elevatorer kræver længerevarende ”afskærmning” i forhold til personale og patienter, og afskærmningen skal udformes med respekt herfor. Disse situationer kan alligevel blive oplevet som en forringelse af tilgængeligheden.

Regionens handicapråd vil med deltagelse fra administrationen på møde den 9. september 2020 drøfte tilgængelighed i forbindelse med gennemførelse af renoveringsplanen, herunder hvordan administrationen praktiserer hensynet til tilgængelighed både under og efter en renovering.

En forbedring af den samlede gennemsnitlige tilstandsgrad er en forudsætning for at kunne opretholde eller genoprette driftsstabilitet af regionens hospitalsbygninger til gavn for patienter, pårørende og personale. Den tilstandsforbedrende indsats omfatter, ud over genopretningen, også det løbende vedligehold og investeringer i energiforbedringer.

Den samlede gennemsnitlige tilstand blev i forbindelse med bygningsgennemgangen i 2018 opgjort til en tilstandsgrad på 1,77 på den anvendte vurderingsskala; en skala der går fra 0 (nybyggeri) til 3 (nedrivningsparat).

Det er målsætningen med renoveringsplanens 10-årige indsats, at tilstanden til sin tid kan løftes til en gennemsnitlig tilstandsgrad på 1,5, som er et langt bedre og acceptabelt niveau. Men som det er oplyst ved tidligere orientering, vil tilstanden trods genopretningsindsatsen i de første år blive forværret, især som følge af den løbende forringelse på de bygningsdele, der ikke er skiftet/genoprettet. Først efter 2022 vil indsatsen kunne forventes at føre til et løft i den samlede gennemsnitlige tilstand i forhold til udgangspunktet. Med den realiserede genopretning i 2019 er den gennemsnitlige tilstand opgjort til 1,83, dvs. en forringelse i forhold til udgangspunktet på 1,77 (0 er det bedste), men det er en anelse bedre end det forventede resultat i budget 2019.

En simulering af effekten af de planlagte genopretningsprojekter i 2020 peger på, at denne positive udvikling vil fortsætte, jf. at den gule kurve er lidt højere end den blå, se figur 1.

En stor del af genopretningsprojekterne i 2020 strækker sig ind i 2021, idet der vil være udgifter på 155 mio. kr. til videreførelsen af projekter fra 2020 jf. bilag 1. De konkrete projekter er godkendt af regionsrådet i takt med udmøntningen af projekterne.

Der er i øvrigt i budgetforslaget for 2021 lagt op til, at der efter indflytning af funktioner fra Rigshospitalets centralkompleks til den nye Nordfløj i efteråret 2020 gennemføres en fremrykket udskiftning af de tekniske installationer i centralkomplekset. Udskiftningen foreslås gennemført først i de frigjorte områder og herefter ved en større rokade af de tilbageværende sengeafsnit mm. Projektet indebærer en total fornyelse af vandrør, faldstammer, trykluftrør (ilt mm.), el-tavler og belysning, der vil kunne sikre bygningen i en længere årrække, og der forventes disponeret 70 mio. kr. til gennemførelsen i 2021. Der er på den baggrund i budgetforslaget for 2021, jf. anden sag på dagsordenen, afsat ekstra 70 mio. kr. til projektet. Beløbet er i den finansielle masterplan for renoveringsplanen jf. bilag 2 forudsat fremrykket fra 2028.

Der pågår derudover planlægning af den øvrige genopretningsindsats ud fra de fire kriterier, dvs. 1. Gene for hospitalsdriften, 2. Nedbrud og følgeskader, 3. Samtidighed og 4. Nedbringelse af Akut vedligehold.

Administrationen har udarbejdet forslag til genopretningsprojekter i 2021, der tager udgangspunkt i den samlede renoveringsplan samt de forudsætninger, der er indarbejdet i budgetforslaget for 2021 vedrørende fremrykning af renovering af centralkomplekset for Rigshospitalet.

Det samlede forslag tager udgangspunkt i et samlet råderum på 267 mio. kr., hvor 155 mio. kr. anvendes til videreførelse af 2020 projekter, 70 mio. kr. til centralkomplekset på Rigshospitalet samt 42 mio. kr. til rådighed til nye projekter i renoveringsplanen.

Med bidrag fra energiprogram og driftsbudget, er det samlede råderum for renoveringsplanen som specificeret i tabel 3.

Heraf fremgår, at der afsættes 166 mio. kr. i 2021 til genopretningsprojekter (renoveringspulje drift og anlæg) som tidligere forudsat. Derudover afsættes 31 mio. kr. til genopretning via omfordeling og effektiviseringer under Center for Ejendomme og de omtalte 70 mio. kr.

Ved siden af genopretningsprojekterne afsættes der 180 mio. kr. i driftsbudgettet til den genopretning, der foregår som led i det løbende forebyggende vedligehold.

Endelig afsættes 130 mio. kr. via energiprogrammet. Hvilke energibesparelser, der kan hjemtages, er dels afhængig af energielementer i projekterne jf. bilag 1, og dels af øvrige energirenoveringsprojekter. Udgifter til energirenoveringsprojekter er i budgettet forudsat leasingfinansieret via Kommunekredit, som betales tilbage med energibesparelser.

Der henvises i øvrigt til den finansielle masterplan for hele perioden, jf. bilag 2, hvor der samlet tilvejebringes ca. 7,3 mia. kr. (2020-PL) i alt ved:

Masterplanen baserer sig fortsat på, at det vil være muligt at øge renoveringstakten i den sidste del af perioden med den nuværende anlægsramme for regionen, fordi de allerede besluttede større investeringsprojekter (f.eks. BørneRiget) til den tid vil være afsluttede.

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

Center for Ejendomme har oplevet flere kritiske udfordringer, som i den første periode giver højere udgifter end forventet på projektniveau. Det skyldes en række miljømæssige forhold og følgeskader, der ikke har kunnet identificeres ved den oprindelige bygningsgennemgang. Det er forhåbningen, at følgeskader vil vise sig at være mindre udbredt for de genopretningsprojekter, der gennemføres i de kommende år.

Der gennemføres i efteråret 2020 en samlet og systematisk risikovurdering for renoveringsplanen, herunder handlemuligheder og robusthed i forhold til målet om, at den gennemsnitlige tilstandsgrad på regionens hospitaler og psykiatriske centre skal hæves betragteligt inden udgangen af 2028. Risikovurderingen fremlægges for regionsrådet i marts 2021 i forbindelse med den halvårlige rapportering om fremdriften i renoveringsplanen.

ØKONOMI

Renoveringsindsatsen gennemføres inden for de i forbindelse med aftalen om renoveringsplanen forventede økonomiske rammer. Den samlede indsats vil over det planlagte 10-årige forløb koste 7,4 mia. kr. (2020 prisniveau).

For 2019 og 2020 gennemføres indsatsen inden for det afsatte råderum. Administrationen har udarbejdet forslag til genopretningsprojekter i 2021, der tager udgangspunkt i den samlede renoveringsplan samt de forudsætninger, der er indarbejdet i budgetforslaget for 2021 vedrørende fremrykning af renovering af centralkomplekset for Rigshospitalet (70 mio. kr.).

Det samlede forslag tager udgangspunkt i et samlet råderum på 267 mio. til genopretningsprojekter i renoveringsplanen.

KOMMUNIKATION

Der planlægges løbende med kommunikationsindsats i de enkelte genopretningsprojekter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. august 2020 og regionsrådet den 18. august 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

12. Investeringsbevilling til udskiftning af elevatorer på Rigshospitalet

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Udskiftning af elevatorerne i Rigshospitalets centralkompleks indgår i renoveringsplanen. Regionsrådet gav i maj 2019 investeringsbevilling til renovering af 6 elevatorer i opgang 3, og nu planlægges en tilsvarende renovering af elevatorerne i opgang 2.

Der søges i sagen om investeringsbevilling på 25,6 mio. kr. til udskiftning af de 6 elevatorer i opgang 2. Elevatorerne, som hver kan rumme 30 personer og betjener 18 etager, er et uundværligt led i hospitalets daglige drift. De nuværende elevatorer stammer fra opførelsen af centralkomplekset sidst i 1960'erne, og er i renoveringsplanens bygningsgennemgang kategoriseret til udskiftning.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådets beslutning om en 10-årig renoveringsplan er baseret på en renoveringsanalyse, der dokumenterer et stort vedligeholdelsesefterslæb for bl.a. Rigshospitalets bygninger fra sidst i 1960'erne, herunder den største bygning, "centralkomplekset". Efterslæbet omfatter de 12 elevatorer i centralkomplekset.

Elevatorerne er en hovedfærdselsåre i hospitalets patientbehandling og transporterer patienter, pårørende, personale, senge, mad, varer og affald mellem centralkompleksets 18 etager. Hver elevator kører i gennemsnit op imod 1.700 kørsler dagligt. Elevatorerne har imidlertid uden gennemgribende fornyelse været i drift siden centralkompleksets opførelse i slutningen af 1960'erne, og de befinder sig efterhånden i en tilstand, der giver mange og ofte længerevarende driftsstop, samt høje udgifter til vedligeholdelse.

Nye elevatorer vil i sig selv være mere transporteffektive, og da der samtidig vil være færre driftsstop, vil kapaciteten blive oplevet som væsentlig forøget med kortere ventetider og mindre spildtid i forhold til i dag.

Renovering af elevatorerne i opgang 3 er påbegyndt og forventes afsluttet medio 2022. Renoveringen må af hensyn til kapaciteten gennemføres for en elevator ad gangen med en varighed af 3-4 måneder, og fornyelse af elevatorerne i opgang 2 søges derfor igangsat nu med forventet afslutning i 2023. Arbejdet gennemføres med en projekteringsperiode, en produktionsperiode og en udførelsesperiode. Udførelsesperioden er planlagt, så elevatorernes brugere generes mindst muligt.

Arbejdet har været i EU-udbud. Tildelingskriterierne har, som for opgang 3, udover pris været effektiv styringsmæssig udnyttelse af elevatorerne samt brugervenlighed med fokus på tilgængelighed for handicappede. Regionsrådet godkendte i maj 2019 en investeringsbevilling på 20,5 mio. kr. til udskiftning af elevatorerne i opgang 3 i centralkomplekset. Merudgiften for opgang 2 i forhold til opgang 3 kan hovedsageligt henføres til markedssituationen.

KONSEKVENSER

Med beslutningen kan der indgås aftale om udskiftning af de sidste 6 elevatorer i centralkomplekset, og alle 12 elevatorer i centralkomplekset vil være udskiftet medio 2023. Hospitalets brugere vil herefter på grund af færre driftsstop og mere effektiv kørselsafvikling opleve elevatorkapaciteten som væsentligt forøget.

RISIKOVURDERING

Der er planlagt udskiftning af én elevator ad gangen i hver opgang for at begrænse gener i form af forøget ventetid. Især i begyndelsen af udskiftningsperioden vil der være en risiko for et samtidigt driftsstop på en de gamle elevatorer i opgangen. Denne risiko reduceres dog i løbet af udskiftningsperioden. Desuden vil der være personale til stede for afhjælpning af driftsstop på de gamle elevatorer.

ØKONOMI

Anlægsudgifter på over 10 mio. kr. forudsætter særskilt investeringsbevilling fra regionsrådet. Med en tiltrædelse af indstillingen meddeles der investeringsbevilling på 25,6 mio. kr. af de afsatte midler til renovering i budget 2020-2023 til udskiftning af 6 elevatorer i opgang 2 i Rigshospitalets centralkompleks. Udgifterne fordeler sig med 1,2 mio. kr. i 2020, 9 mio. kr. i 2021, 11 mio. kr. i 2022 og 4,4 mio. kr. i 2023.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. august og regionsrådet den 18. august 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

13. Ændring af den videre proces for Favrholm Stationsprojekt som følge af de økonomiske forudsætninger

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Charlotte Holtermann (A), Lars Gaardhøj (A), Maria Gudme (A), Annette Randløv (B), Stinus Lindgreen (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Hans Toft (C), Freja Södergran (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Lars Rosenørn-Dohn (A), Søren Burcharth (B) og Erik Lund (C).

"Administrationen indstiller, at trafikudvalget over for forretningsudvalg og regionsrådet anbefaler:

BAGGRUND

Der er fremkommet nye oplysninger i anlægsprojektet for Favrholm Station, som giver anledning til at overveje, hvilken retning projektet skal tage. De nye oplysninger betyder, at der er behov for at igangsætte yderligere rådgiverydelser for yderligere ca. 7-12 mio. kr., hvor en stor del vil blive brugt på et løsningsforslag, som ikke bringes i anvendelse, når et af forslagene efterfølgende fravælges. Projekterne bliver samlet set ikke dyrere. Herudover er det usikkert, om der vil kunne nå at komme en statslig beslutning om ombygning af Hillerød station, som er en forudsætning for beslutning om vendesporsløsningen.

Derfor anbefaler administrationen, at der fra nu af fortsættes med kun ét løsningsforslag, som er forberedt til en senere udbygning til vendesporsløsning.

Hvis ikke der tages beslutning om en forberedt løsning nu, vil det ikke være muligt at vælge mellem andet end en basis- eller vendesporsløsning.

Uanset hvilken løsning der vælges, vil der være behov for at igangsætte yderligere rådgiverydelser i 2020. Der er mulighed for at dække udgifterne til eksterne rådgivere af puljen til investeringer i lokalbanen, der er i 2020.

Sagen vil på trafikudvalgets møde den 25. juni indledes med et oplæg fra administrationen.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet godkendte på mødet den 15. maj 2018 at igangsætte projektering frem til udbud for Favrholm Station, samt at medtage optionen (vendesporsløsningen) på trods af, at der endnu ikke var/er taget beslutning i statsligt regi om ombygning af Hillerød Station. I sag om udmøntning af anlægsmidler den 2. oktober 2018 fremgik det, at den samlet pris for rådgiverydelser i hele forløbet inklusiv vendesporsløsningen ville ligge på i alt 10 mio. kr. Der er indgået en samlet aftale med Rambøll om rådgivydelser til udarbejdelse af programfaserapport, detailprojektering (for begge løsninger) samt rådgivning under udbud-, anlægs og kvalitetssikringsfasen.

Trafikudvalget blev på mødet den 23. april 2019 orienteret om, at der var fremkommet væsentlige fordyrelser i anlægsprojekterne for både etablering af basisløsningen (trinbræt) fra 19 mio. kr. til 30 mio. kr. og vendesporsløsningen fra 187 mio. kr. til 196 mio. kr. Projekterne har efterfølgende været underlagt en granskning for at finde besparelser, og der er fundet besparelser for ca. 3 mio. kr. i basisløsningen og ca. 6 mio. kr. i vendesporsløsningen.

Lokaltog a/s har gjort opmærksom på, at de, for at kunne udarbejde udbudsmaterialet, er nødt til at igangsætte eksterne konsulentydelser (til assessor, forhåndsgodkendelser og ibrugtagningstilladelser m.m.) allerede i 2020. Det vil sige, at de har behov for at igangsætte yderligere rådgivning, som vil ligge ud over de 10 mio. kr. der er lavet aftale med bygherrerådgiverne (Rambøll) om. De ekstra ydelser er til eksterne rådgivere, og er ikke en del af Rambøll's rådgiverydelser, men udgifterne er indregnet i det samlede anlægsoverslag.

Det betyder derfor, at projekterne som udgangspunkt samlet set ikke bliver dyrere, men at der er behov for at bruge nogle af midlerne fra anlægsoverslaget (de tværgående omkostninger) på et tidligere tidspunkt end hidtil antaget, hvis projekterne skal være klar til at sendes i udbud. Dog vil der skulle lægges de udgifter til, der er brugt på rådgiverydelser, på den løsning der ikke vælges. Aftalen med Rambøll kan ikke fravælges (de 10 mio. kr.) men de ekstra rådgiverydelser der nu igangsættes, kan minimeres hvis der vælges at fortsætte med én løsning i stedet for to. Det vurderes, at der nu er behov for at igangsætte yderligere rådgiverydelser for yderligere
ca. 7-12 mio. kr.

Lokaltog har herudover i forbindelse med det videre arbejde påpeget, at der vil være tidsmæssige udfordringer i forhold til etablering af en vendesporsløsning på grund af planlægningen af sikringsanlægget, som er nødvendig for etablering af denne løsning. Det er dermed ikke realistisk at kunne sende stationsprojektet for vendesporsløsningen i udbud, da det er usikkert om den løsning vil kunne være klar inden hospitalet ibrugtages. Dette på trods af, at åbningen af hospitalet er skudt til 2023.

På baggrund af ovenstående er der behov for at genoverveje beslutning om hvilken løsningsforslag der skal fortsættes med fra nu af.

Spor A: Vi fortsætter med at detailprojektere begge løsninger og igangsætter de ekstra rådgiverydelser (indstilling 2).

Spor C: Vi deler vendesporsløsningen op i to etaper og anlægger og udbyder kun første etape (som kan fungere som Basis) men forbereder til en fuld vendesporsløsning (Indstilling 1).

Denne løsning betyder, at at der frem mod udbud vil blive brugt yderligere rådgiverydelser på et løsningsforslag, som ikke bringes i anvendelse, når et af forslagene efterfølgende fravælges anslået til mellem 7-12 mio. kr. Når projektet skal i udbud skal der vælges mellem enten basis eller vendesporsløsningen, men der vil ikke være mulighed for at vælge spor C. Hvis basisløsningen vælges vil de anslået mellem 4-8 mio. kr. for yderligere rådgivning være tabt og den vil efterfølgende være utrolig dyr at opgradere til en vendesporsløsning. Samtidig er det kompliceret at forberede to løsningsforslag, økonomien er mere uigennemskuelig og der går flere penge tabt jo længere tid der går inden der tages beslutning om at vælge én af løsningerne. Hvis vendesporsløsningen vælges, vil der skulle etableres et dyrt anlæg flere år inden det kan komme i anvendelse og Hillerød station er klar. Det er også usikkert, om der vil kunne nå at foreligge en statslig beslutning om ombygning af Hillerød station inden udbud, som er en forudsætning for vendesporsløsningen. Hvis der forelægger en statslig beslutning om ombygning af Hillerød Station (pos eller negativ) inden udbudsmaterialet er klar, vil der være mulighed for at fortsætte med den relevante løsning og en mindre del af rådgiverydelserne kan spares.

Det anbefales ikke at fravælge vendesporsløsningen på nuværende tidspunkt og dermed kun fortsætte med basisløsningen, da der vil blive skabt usikkerhed om det hensigtsmæssige i at fortsætte analysen på Hillerød St. hvor regionen finansierer 4 ud af de 8 mio. kr. analysen koster. Vi har behov for fortsat at kunne lægge pres på, så analysen gennemføres til tiden, og der kan komme en afklaring i forhold til Hillerød station.

En senere opgradering til vendesporsløsning vil også betyde en meromkostning på ca. 49 mio. kr. samt ekstra ulemper for passagererne i form af lukning af stationen efter at den er taget i brug i en periode på min 4 uger under anlægsarbejderne.

Et alternativ til spor A og B er et løsningsforslag, hvor man kun går videre med at detailprojektere vendesporsløsningen, men deler den op i to etaper og kun udbyder og bygger første etape, som så er forberedt til en senere udvidelse til vendespor. Denne løsning vil også betyde, at det ved en opgradering ikke vil være nødvendigt at fjerne væsentlig dele af de allerede udførte arbejder og, at det heller ikke vil være nødvendigt at lukke stationen efter åbningen. Dermed vil generne for passagererne ved en senere opgradering blive minimeret.

Forudsætningen for at vælge denne løsning vil være, at der ikke kommer en afklaring af Hillerød station inden projektet skal sendes i udbud.

Prisen for basisløsning (som er besluttet) er på 28 mio. kr., og prisen for et forberedt stationsanlæg vil være ca. 67 mio. kr. Dette betyder, at der er en risiko for, at de 39 mio. kr. vil være spildt, hvis anlægget aldrig opgraderes til vendesporsløsning. Derimod vil meromkostningen ved en senere opgradering af en forberedt løsning kunne reduceres med omkring tilsvarende 39 mio. kr. Prisen for det samlede anlægsoverslag, for hver af de tre løsningsforslag fremgår af fjerde kolonne i skemaet herunder.

*Anlægsoverslaget er beregnet på et mindre detaljeringsniveau end anlægsoverslagene fra programfaserapporten og tallet er dermed mere usikkert.

Regionsrådet blev på mødet den 24. september 2019 orienteret om behov for ekstra midler til erstatningsgolfbane. Under arbejdet med projekteringen af Favrholm Station har det vist sig, at den golfbane der ligger på begge sider af S-banen og op til lokalbanen skal omlægges. Omlægningen har vist sig at være mere omfattende end hidtil kendt i projektet og har dermed også haft større økonomiske omkostninger end først antaget. Regionen har derfor sammen med Banedanmark og Hillerød kommune, arbejdet på en aftale om fordeling af de ekstra uforudsete udgifter. Denne aftale er nu faldet på plads og udgifterne er fordelt. Banedanmark og Hillerød kommune har yderligere påtaget sig ekstraomkostninger i forbindelse med arkæologiske udgravninger. Der er i aftalen og planen for det nye golfbaneanlæg taget højde for både basis- og vendesporsløsningen og dermed fremtidssikret hvis vendesporsløsningen besluttes.

Banedanmark har igangsat en fase II-analyse for ombygning af Hillerød Station i samarbejde med regionen, Hillerød kommune, Movia, Lokaltog og DSB. Den forventes at koste 8 mio. kr. og er finansieret 50% af staten og 50% af regionen. Analysen forventes afsluttet inden udgangen af 2020. Herefter skal der udarbejdes et beslutningsgrundlag til forelæggelse af den statslige forligskreds til politisk beslutning om forhåbentlig at reservere midler til ombygningen. Der er på nuværende tidspunkt ikke aftalt en fordeling af anlægsudgifterne mellem parterne. Regionen arbejder på at få staten til at afsætte midler til projektet i den kommende statslig infrastrukturinvesteringsplan. Regionen har ikke en beslutning om, at afsætte midler til projektet endnu.

Beslutningen om at ombygge Hillerød Station er en forudsætning for, at det giver mening at etablerer vendesporsløsningen.

Tidsplan for projekt for etablering af Favrholm Station er efter udmeldingen fra hospitalsprojektet, rykket fra december 2021 til køreplanskift i december 2023. Dette betyder til gengæld, at Banedanmark forventer at have udrullet signalprogrammet således, at både lokalbanen og S-tog kan tages i brug ved åbning i december 2023. Banedanmark havde tidligere meldt ud, at de sansynligvis ikke (på grund af signalprogrammet) kunne standse på stationen til åbningen i 2021/22.

I maj 2020 afleverede rådgiverne en opdateret programfaserapport, hvor ændringer og mulige besparelser er indarbejdet. Nu igangsættes detailprojekteringsfasen og udbudsmaterialet forventes klart primo 2021. Hvis ikke indstillingen om kun at fortsætte med ét løsningsforslag godkendes skal der senest inden sommeren 2021 være taget politisk beslutning om, hvilket af løsningsforslagene basis eller vendespor der skal sendes i udbud, samt økonomiske konsekvenser heraf.

Det blev i forbindelse med budgettet 2020 besluttet at regionen kan optage lån til lokalbaneinfrastrukturinvesteringer – herunder til Favrholm Station på godt 500 mio. kr. Men da etablering af Favrholm Station (basisløsning) er udskudt to år (investeringsbehovet ligger først i 2022/23), og der er behov for at afvente en beslutning om ombygning af Hillerød Station, er udgifter til Favrholm Station ikke medtaget i det låneoptag der er foretaget i 2020. Den endelige pris på projektet og hvilket projekt der skal bygges, vil også først være kendt efter udbud.

Låneoptag for finansiering af de tre løsningsforslag kunne eksempelvis se ud som nedenstående tabeller (afhængig af den aktuelle rente m.v.):
Akkumuleret årlig ydelse ved løbende optagelse af lån til fast rente:

KONSEKVENSER

Hvis anbefalingen (indstillingspunkt 1) ikke godkendes, vil det fortsat være muligt, helt frem til udbud, at beslutte hvilket et af forslagene der skal udføres, men rådgiverydelser til den løsning der efterfølgende fravælges vil være tabt og der vil være flere uhensigtsmæssigheder forbundet med parallelarbejdet og efterfølgende kun at kunne vælge mellem en basis eller vendesporsløsningen. Ved en vendesporsløsning vil der skulle bygges et dyrt anlæg tidligere end det vil kunne tages i brug (kan først tages i brug, når Hillerød station er ombygget) og ved en basisløsning vil der være store omkostninger ved en senere opgradering - både økonomisk og i forhold til gener for passagererne. Herudover vil det skabe usikkerhed om det hensigtsmæssige i at fortsætte analysen på Hillerød St. til 8 mio. kr. og vi vil have svært ved at lægge pres på ift. overholdelse af tidsplanen.

RISIKOVURDERING

Desto før beslutning om hvilken løsning der skal fortsættes med tages, jo flere midler vil være sparet. Derfor lægges der i denne sag op til mulighed for at tage beslutning allerede nu, om kun at gå videre med vendesporsløsningen, som opdeles i to etaper og hvor kun etape 1 udbydes og anlægges i første omgang. Hvis indstilling 1 godkendes, vil de ekstra rådgiverydelser for basisløsningen være sparet. Anlægsudgifter til etape 1 vil til gengæld være noget større end for basisløsningen og den økonomiske risiko noget større, hvis ikke der udvides til vendesporsløsning på et senere tidspunkt.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstilling 1 eller 2 betyder, at der reserveres 12 mio. kr. af puljen til anlægsmidler i 2020 til at dække de eksterne rådgiverydelser.

Udgiften på de 12 mio. kr. afholdes af de i budget 2018-2021 afsatte midler til anlægsinvesteringer i lokalbanerne under bevillingsområdet kollektiv trafik.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 25. juni 2020, forretningsudvalget den 11. august 2020 og regionsrådet den 18. august 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

14. Udmøntning af varige midler til patientinddragelsesinitiativer

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Charlotte Holtermann (A), Lars Gaardhøj (A), Maria Gudme (A), Annette Randløv (B), Stinus Lindgreen (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Hans Toft (C), Karoline Vind (F), Freja Södergran (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Lars Rosenørn-Dohn (A), Søren Burcharth (B) og Erik Lund (C).

Line Ervolder Christensen (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Med økonomiaftalen for 2016 blev der afsat varige midler til kompetenceudvikling og implementering af patientinddragelse. I perioden 2017-2019 blev der i alt udmøntet 40 mio. kr. til Region Hovedstaden. Regionsrådet godkendte den 24. oktober 2017, at midlerne for 2017-2019 skulle prioriteres i forhold til tre indsatsområder:

Midlerne blev anvendt til at understøtte fælles initiativer på tværs af regionen og til lokale initiativer på de somatiske og psykiatriske hospitaler inden for de tre indsatsområder. Erfaringerne fra 2017-2019 viser, at hospitalerne har fokus på at udvikle og understøtte inddragelsen af patienterne, men at der fortsat er behov for at understøtte fælles strategiske indsatsområder i regionen såvel som decentrale initiativer. Fra 2020 og frem udmøntes der 15,7 mio. kr. årligt til regionen.

Denne sag indeholder et oplæg til anvendelse af midlerne i perioden 2020-2023 og forelægges parallelt i sundhedsudvalget og social- og psykiatriudvalget. Midlerne foreslås udmøntet med henholdsvis 8,95 mio. i 2020 og 17,95 mio. kr. årligt fra 2021-2023.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden får varigt 15,7 mio. kr. årligt til kompetenceudvikling og implementering af patientinddragelse fra økonomiaftalen for 2016. Disse midler skal nu udmøntes for 2020-2023.

Det giver mulighed for at styrke Region Hovedstadens arbejde med patientinddragelse ved at sikre øget fremdrift, vidensdeling og samarbejde til gavn for såvel patienter og personale på hospitaler og i

psykiatrien. Midlerne skal øge den patientoplevede kvalitet samt bidrage til, at regionen kommer i top på de nationale kvalitetsmål for patientinddragelse/den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, hvor regionen generelt ligger under landsgennemsnittet.

Patientinddragelsesudvalget har været inddraget og har i deres tilbagemelding lagt vægt på, at udviklingen af patientinddragelsen bør understøttes bredt i regionen både på individuelt og organisatorisk

niveau. Samtidig understreger udvalget, at patientinddragelse skal ske både på hospitalerne, i praksissektoren og i kommunerne.

Administrationen indstiller, at de varige midler til patientinddragelse i 2020-2023 anvendes til fire elementer:

Denne udmøntning af midlerne gør, at regionen i højere grad kan realisere den politiske strategi om værdibaseret sundhed. Administrationen lægger op til, at midlerne efterfølgende udmøntes varigt ud fra

en erfaringsopsamling om anvendelsen og en politisk proces. Administrationen foreslår en ændret fordeling af det årlige beløb på 15,7 mio. kr., for bl.a. at imødekomme, at de decentrale midler alene kan udmøntes med halvårseffekt i 2020.

I Min Sundhedsplatform (MinSP) kan borgere i Region Hovedstaden og Region Sjælland have direkte kontakt til klinikken gennem hele patientforløbet, booke aftaler mv. Det fulde potentiale for patientinddragelse via MinSP er dog langt fra indfriet. En borgervendt kampagne for MinSP med det formål at få langt flere patienter oprettet i MinSP, er blevet udskudt flere gange (senest pga. COVID-19).

I Region Hovedstaden skal de somatiske og psykiatriske hospitaler selv implementere MinSP, og der arbejdes lidt forskelligt med involvering af patienter via MinSP. Der er fortsat mange patienter – og klinikere – der ikke bruger MinSP. Der er dog en støt stigning i antallet af brugere, og der er kommet knapt 40.000 nye bruger til i perioden januar-maj måned 2020. Se bilag for udviklingen i antallet af brugere.

Erfaringer med patientportalen viser bl.a., at patienterne føler større tillid til sundhedssystemet gennem den forbedrede adgang til prøvesvar/-resultater, og at patienterne oplever, at de opbygger en bedre relation til sundhedspersonalet. Endelig er patientportalen tidsbesparende for patienterne, og nogle patienter har nemmere ved at udtrykke bekymringer og kommunikere om svære emner på skrift.

Én af de funktioner i MinSP, som er vundet frem under COVID-19, er videokonsultationer som alternativ til fysiske fremmøder. Der er nu afholdt over 1.000 videomøder via MinSP, hvoraf langt de fleste har fundet sted i psykiatrien.

Det foreslås, at der afsættes 1 mio. kr. årligt til at understøtte det klinisk forankrede fokusområde ’Inddragelse af patienten’. Med disse midler er det muligt for regionen at øge potentialet for inddragelse af patienter via MinSP betydeligt.

Region Sjælland finansierer desuden fokusområdet med 350.000 kr. årligt (i første omgang er deres midler udmøntet for en toårig periode i 2020 og 2021).

PRO spiller en særlig central rolle i initiativer om værdibaseret sundhed, hvor data på den patientoplevede effekt af behandlingen kan medvirke til at omstille arbejdsgange og behandlingsforløb til gavn for både patienter og sundhedsvæsen. Ved udmøntning af midler til PRO kan regionen at leve op til økonomiaftalerne og de fælles regionale beslutninger om implementering af fælles PRO-løsninger samt understøtte regionalt initierede PRO-løsninger.

PRO er patientrapporterede data, der fx måler selvvurderet fysisk og mentalt helbred, symptomer, livskvalitet, funktionsevne og smerteniveau. Det overordnede formål med PRO er at inddrage patienternes oplevede helbredstilstand og effekt af behandling systematisk i patienternes forløb. I den enkelte konsultation kan PRO anvendes som støtte til dialog og som støtte til at træffe beslutning om og visitere patienten til rette forløb og behandling.

PRO er stadig et nyt værktøj til patientinddragelse for både patienter og klinikere, og området har behov for fortsat understøttelse både centralt og lokalt blandt andet ved helt konkret at få bygget PRO-løsningerne i MinSP. Herved kan patienterne nemt indrapportere data som sømløst glider ind i patientjournalen i SP, så klinikerne kan anvende de patientrapporterede data. Der er foreløbig udviklet en række forskellige sygdomsspecifikke PRO-løsninger fx PRO Blødersygdom, PRO Knæ/Hofte, PRO Diabetes og enkelte generiske trivselsmål, som er bygget i MinSP og under afprøvning på pilotafdelinger. Senest er PRO psykiatri godkendt som fællesregional PRO-løsning. Der er stor virketrang på PRO-området både nationalt, fællesregionalt og regionalt, og mange flere PRO-løsninger er på vej – som skal bygges i Sundhedsplatformen.

Der afsættes 3 mio. kr. i 2020 samt 4 mio. kr. i 2021-2023 årligt til at bygge PRO-løsninger i MinSP. Der afsættes desuden 1,2 mio. kr. årligt til at understøtte PRO-området via ØST-PRO, som er det østdanske sekretariat for PRO med repræsentanter fra Region Hovedstaden og Region Sjælland samt til implementering, vedligeholdelse af eksisterende PRO-løsninger, CE-mærkning og licens mv.

Region Sjælland afsætter derudover 1 mio. kr. årligt til at bygge PRO-løsninger i MinSP (i første omgang er deres midler udmøntet for en toårig periode i 2020 og 2021).

Administrationen foreslår, at der afsættes flere decentrale midler i perioden 2020-2023 end i 2017-2019, så de somatiske og psykiatriske hospitaler lokalt kan iværksætte initiativer, der vil skabe størst mulig værdi for patienterne. Samtidig giver disse midler mulighed for at hospitalerne kan indgå aktivt i arbejdet med de centrale initiativer, som kan understøtte klinikernes og patienternes brug af MinSP og PRO som værktøjer til at skabe inddragelse.

Resterende midler reserveres til fælles fornyet drivkraft i arbejdet med patientinddragelse

Administrationen lægger op til, at de resterende 3 mio. kr. årligt fra 2021 reserveres til et nyt initiativ, der sikrer, at hospitalernes kliniknære arbejde med patientinddragelse bliver mere ambitiøst, koordineret og forpligtende på tværs af hospitalerne. Det nye initiativ skal give fornyet drivkraft på tværs af hospitalerne til arbejdet med patientinddragelse og bidrage til, at Region Hovedstaden får en stærkere position på området. I alt reserveres 3 mio. kr. årligt i 2021 – 2023.

Det nærmere indhold i initiativet skal udvikles, og intentionen er at færdiggøre et forslag, så det kan indgå i budgetdrøftelserne i forhold til budget 2021.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen vil betyde, at de statslige blokmidler i 2020-2023 udmøntes til de prioriterede områder; MinSP, PRO og et nyt initiativ til at skabe fælles fornyet drivkraft i hospitalernes arbejde med patientinddragelse. Alt sammen til gavn for regionens patienter, der vil opleve at få større indflydelse både på udviklingen af sundhedsvæsenet og på deres eget forløb og behandling. Herudover får sundhedspersonalet i regionen mulighed for et kompetenceløft inden for patientinddragelse.

En tiltrædelse af indstillingen vil gøre det muligt for regionen at leve op til økonomiaftalerne og de fælles regionale beslutninger om implementering af fælles PRO-løsninger samt understøtte regionalt initierede PRO-løsninger. Det har ikke været muligt tidligere. Samtidig kan regionen i højere grad realisere den politiske strategi om værdibaseret sundhed.

Endelig vil en tiltrædelse betyde, at der foretages en erfaringsopsamling om anvendelsen af midlerne samt en politisk proces om den fortsatte udmøntning af midlerne til patientinddragelse.

ØKONOMI

Der afsættes årligt 1,1 mio. kr. mere i decentrale midler i 2020-2023 i forhold til 2017-2019. De decentrale midler skal prioriteres lokalt til de centrale indsatser; PRO, MinSP og nyt initiativ om styrket patientinddragelse (rettelsesblad, bilag 2).

De decentrale midler udmøntes med halvårseffekt i 2020, og de resterende midler fra 2020 fordeles ligeligt udover årene 2021-2023.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget parallelt med sundhedsudvalget 24. juni 2020. Formandskabet i Patientinddragelsesudvalget har haft oplægget til kommentering, og sagen forelægges forretningsudvalget den 11. august 2020 og regionsrådet den 18. august 2020. Det nye initiativ om fælles fornyet drivkraft i det kliniknære arbejde med patientinddragelse beskrives yderligere, og indgår efterfølgende i Budgetproces 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

15. Indberetning om jordforurening 2019 til Miljøstyrelsen

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen om de aktiviteter, regionen har udført på jordforureningsområdet i det år, der er gået. Indberetningen skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats det kommende år.

Aktiviteterne i 2019 i forhold til kortlægning, undersøgelse, oprensning og øvrige opgaver på jordforureningsområdet forløber planmæssigt i henhold til Jordplanen.

Oversigten over den planlagte indsats i 2020 har været behandlet på mødet i miljø- og klimaudvalget den 26. maj 2020 med henblik på politisk vedtagelse i regionsrådet den 23. juni 2020. Den planlagte indsats indgår som bilag 1 i bilagsdelen.

Region Hovedstadens indberetning for 2019 forelægges hermed til politisk behandling.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har sammen med de øvrige regioner ansvaret for indsatsen overfor jordforurening. Regionen skal kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at beskytte borgernes sundhed og det grundvand, der bruges til drikkevand. Regionen skal også sikre, at jordforurening ikke ødelægger vandmiljøet i søer, vandløb, havet og natur. Formålet med regionens indsats er ikke at fjerne alle jordforureninger – kun den del af forureningen, som udgør en risiko.

Regionens indsats indeholder typisk en række trin, der alle er lige vigtige og en forudsætning for de efterfølgende trin. Den indledende kortlægning skaber overblik og er afgørende for en optimal behandling af forureningerne og for den forebyggende effekt af indsatsen. Den konkrete vurdering af risikoen fra forureningen er afgørende for, hvor hurtigt regionen prioriterer forureningen videre til næste trin. Derfor kan der gå flere år fra en forurenet grund bliver kortlagt, til den bliver undersøgt nærmere og eventuelt renset op.

Bornholms Regionskommune har en særlig status som regionskommune og varetager opgaverne på jordforureningsområdet på lige fod med de fem regioner. Indsatsen mod jordforurening på Bornholm er derfor ikke beskrevet i Region Hovedstadens indberetning.

Kortlægningen udgør fundamentet for hele arbejdet med de forurenede grunde, fordi den giver os overblikket over, hvor vi skal prioritere indsatsen, dvs. hvilke forureninger vi skal gøre noget ved, og hvilke forureninger vi ikke skal bruge offentlige penge på at rense op. Uden kortlægning kan vi ikke oprense de værste forureninger først. Kortlægningen kan derfor sammenlignes med de screeninger, der udføres i sundhedsvæsnet for at finde frem til sygdomme, der er så alvorlige, at der skal sættes ind. Regionen bruger regionen kortlægningen til:

• at afklare og risikovurdere forurening, så borgere og virksomhedsejere kan få vished om deres grund
• at give borgere og virksomhedsejere de rigtige råd og vejledning – det sker oftest ved dialog, men kan også foregå ved borgermøder
• at finde de problematiske forureninger, så regionen kan målrette indsatsen og bruge pengene mest effektivt dér, hvor de gør mest gavn
• at fastholde viden om forurening, så forurenet jord ikke bliver spredt og fx havner i en børnehave
• at forebygge, at der bygges boliger oven på en forurening, som kan udgøre en risiko for boligen
• at kommende købere får besked om forureningen/den mulige forurening.

I 2019 har administrationen påbegyndt kortlægning af muligt forurenede grunde i Dragør og Frederiksberg kommuner, og igangsat de sidste indledende undersøgelser af grundvandskritiske stoffer på Vestegnen. Disse undersøgelser forventes afsluttet i 2020.

I 2019 har administrationen undersøgt, oprenset og overvåget flere end 700 forureninger for at beskytte det grundvand, der bruges til drikkevand og borgernes sundhed mod skadelig påvirkning fra jordforurening.

Grundvandsindsatsen med undersøgelser og oprensning er målrettet forureninger, som udgør en særlig risiko for grundvandet. De grundvandskritiske stoffer er primært klorerede opløsningsmidler, der indtil videre har udgjort den største risiko mod grundvandet i hovedstadsregionen.

Klorerede opløsningsmidler kan også fordampe fra jorden og op i boliger og påvirke luften inde i boligen (indeluften). Indsatsen for at sikre indeluften i boliger sker i boliger overalt i hovedstadsregionen, hvis administrationen finder, at der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening.

Indsatsen i forhold til grundvand og indeluft prioriteres af miljø- og klimaudvalget én gang om året og godkendes endeligt af regionsrådet.

Pesticider i grundvandet har de senere år vist sig at være et større og mere udfordrende problem end hidtil antaget – også i hovedstadsregionen. Administrationen vil derfor fremover have et øget fokus på pesticider. I 2019 har administrationen samlet set udført 100 historiske redegørelser, undersøgelser og overvågninger i forhold til pesticider.

Som en del af indberetningen skal regionerne hvert år redegøre for arbejdet med de store jordforureninger, som hver koster mere end 10 mio. kr. at undersøge og rense op. 10 af de store jordforureninger i Danmark er særligt omfattende, komplekse og dyre at håndtere. Disse 10 forureninger kaldes generationsforureninger, og her vil udgifterne til den fremtidige offentlige indsats koste mere end 50 mio. kr. pr. forurening.

I Region Hovedstaden er der i dag kendskab til 63 store jordforureninger og 4 generationsforureninger. I 2019 har administrationen haft aktiviteter på 40 af de 63 store jordforureninger og på alle 4 generationsforureninger. I bilagsdelens bilag 2 ses en oversigt over de 63 store jordforurening og 4 generationsforureninger, mens bilagsdelens bilag 3 indeholder en kort status for forureningerne.

På jordforureningsområdet arbejder administrationen efter en innovationsstrategi, der har fokus på at udvikle, afprøve og nyttiggøre nye metoder og teknikker, som sætter regionen i stand til at løse sin opgave på billigere og mindre miljøbelastende vis, samtidigt med at de nye løsninger er mindst lige så praktisk anvendelige som de traditionelle. Mantraet er: Billigere, Grønnere, Nemmere.

Udviklingsarbejdet sker typisk i samarbejde med forskningsinstitutioner og specialfirmaer, som er internationalt førende indenfor området, og suppleres i stigende grad med midler fra nationale og internationale forskningsfonde og -programmer.

Et af de større innovative indsatsområder har været udmøntningen af initiativet ”Udvikling af økonomisk og bæredygtig håndtering af forureningsfaner”, som er et fokusområde for innovationsindsatsen på jordforureningsområdet. Regionsrådet besluttede som en del af budgetaftalen for 2019 at afsætte 5 mio. kr. til projektet fordelt på budgetårene 2019 og 2020.

Forureningsfaner er forurenet grundvand, som breder sig med grundvandsstrømmen, og derfor potentielt kan ødelægge en betydelig grundvandsressource. Det er derfor ofte nødvendigt at foretage indgreb for at hindrer forureningsfanernes udbredelse i grundvandet. Der er på nuværende tidspunkt opnået en række konkrete resultater på 5 pilotprojekter, der er igangsat for at udvikle nye, økonomisk og miljømæssigt bæredygtige oprensningsmetoder til forureningsfaner. I alle pilotprojekterne indgår diverse partnere fra såvel danske rådgivere og entreprenører, forskere fra flere universiteter samt udenlandske eksperter.

Initiativet understøtter administrationens arbejde med at udvikle, afprøve og nyttiggøre nye metoder og teknikker, som sætter Region Hovedstaden i stand til at løse sin opgave på en billigere og mindre miljøbelastende måde samtidig med, at de nye løsninger er mindst lige så praktisk anvendelige som de traditionelle.

I bilagsdelens bilag 4 er en beskrivelse af de 28 udviklingsprojekter, administrationen har arbejdet med i 2019.

Administrationen samarbejder med kommunerne om tilladelser til byggeri og ændret anvendelse af forurenede grunde, og har i 2019 behandlet knap 200 tilladelser. Derudover har administrationen behandlet 2.040 forureningssager, hvor grundejere og private bygherrer selv har betalt for undersøgelse og oprensning af jorden.

I 2019 er der besvaret 38.600 forespørgsler om jordforurening, og i dag bliver 3 ud af 4 forespørgsler besvaret via den digitale selvbetjeningsløsning på Region Hovedstadens hjemmeside. Administrationen har desuden behandlet 2.690 henvendelser om aktindsigt. I foråret 2020 implementerer administrationen en ny digital løsning, der gør det endnu lettere for borgere, ejendomsmægler m.fl. at søge aktindsigt i oplysninger om forurenede grunde.

Sager og økonomi i 2019
Indsatsen i 2019 er nærmere beskrevet i ”Indberetning om jordforurening 2019”, som findes i bilag 1. Bilagsdelen til indberetningen er vedlagt som bilag 2 til denne mødesag.

I bilag 3 er indsatsen i 2019 opsummeret i tabel i forhold til de fire hovedområder – kortlægning, oprensning, borgerrettede opgaver og IT, ledelse og planlægning - som administrationen indberetter til Miljøstyrelsen.

KONSEKVENSER

Indstillingen medfører, at miljø- og klimaudvalget anbefaler overfor regionsrådet, at Region Hovedstadens ”Indberetning om jordforurening 2019” med tilhørende bilag sendes til Miljøstyrelsen.

KOMMUNIKATION

Administrationen planlægger, at offentliggørelsen af indberetningen bl.a. kan ske på Region Hovedstadens profiler på de sociale medier som Facebook, Linkedin og Twitter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen behandles af forretningsudvalget den 11. august 2020 og af regionsrådet den 18. august 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

16. Regionsrådsmedlem Hanne Andersens (A) midlertidige fravær (fortsat) - fordeling af poster

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådet godkendte, at Bodil Kornbek (A), Flemming Pless (A) og Kim Rockhill (A) erklærede sig inhabile og forlod mødelokalet under sagens behandling.

Godkendt, at følgende medlemmer midlertidigt indtræder i Hanne Andersens (A) forlængede fravær:
Bodil Kornbek(A) som stedfortræder i regionsrådet,
Flemming Pless (A) i følgegruppen Nyt Hospital Hvidovre,

Kim Rockhill (A) i social- og psykiatriudvalget samt følgegruppen for Ny Retspsykiatri Sct. Hans og
Maria Gudme (A) i følgegruppen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte på sit møde den 10. marts 2020, at der i perioden frem til og med den 31. august 2020 indtræder stedfortræder i regionsrådet under regionsrådsmedlem Hanne Andersens (A) midlertidige fravær af helbredsårsager.

Regionsrådet foretog endvidere udpegning af midlertidige medlemmer af hhv. Social- og Psykiatriudvalget samt Følgegruppen for Ny Retspsykiatri Sct. Hans, Følgegruppen for Nyt Hospital Hvidovre og Følgegruppen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg under Hanne Andersens fravær i den nævnte periode

Hanne Andersen har nu oplyst, at hun forventer at vende tilbage til det regionale arbejde den 10. december 2020.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådets beslutninger af 10. marts 2020 i sagen om Hanne Andersens midlertidige fravær indstilles forlænget til og med den 9. december 2020.

Der indkaldes i henhold til § 15, stk. 2, i den kommunale styrelseslov, som efter regionslovens § 12, stk. 1, også finder anvendelse for regionsrådet og dets medlemmer, stedfortræder for et medlem af regionsrådet, der i en forventet periode på mindst én måned er forhindret i at varetage sine hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.

Det er efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 4, regionsrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er opfyldt.

Administrationen vurderer, at betingelsen for indkaldelse af stedfortræder for Hanne Andersen i den nævnte periode er opfyldt.

Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, forlænges 1. stedfortræder på Socialdemokratiets stedfortræderliste Bodil Kornbeks (A) periode som stedfortræder i regionsrådet under Hanne Andersens midlertidige fravær til og med den 9. december 2020.

Midlertidig fritagelse for hvervet som medlem af regionsrådet forudsætter en absolut forhindring. Det er derfor en forudsætning for forlængelsen af stedfortræderperioden i regionsrådet, at Hanne Andersen også fritages for varetagelse af sine øvrige regionale hverv i den pågældende periode.

Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 2, kan den valggruppe, som har indvalgt et udvalgsmedlem, som har forfald i mindst en måned, bestemme, at et andet medlem skal indtræde i udvalg, som er nedsat af regionsrådet, sålænge hindringen varer.

Valggruppen ABCFOÅ har indstillet, at følgende medlemmer af regionsrådet i givet fald fortsætter i følgende af Hanne Andersens hverv under Hanne Andersens midlertidige fravær til og med den 9. december 2020:

Det bemærkes, at der ikke er mulighed for at udpege midlertidige medlemmer til varetagelse af Hanne Andersens øvrige regionale hverv, da de pågældende hverv ikke er oprettet af Region Hovedstaden på egen hånd.

ØKONOMI

Hvis indstillingen tiltrædes, vil Hanne Andersen også i den forlængede fraværsperiode modtage vederlag for medlemskab af hhv. regionsrådet og Social- og Psykiatriudvalget.

Der vil i den forlængede fraværsperiode i givet fald - udover til vederlag til stedfortræderen i regionsrådet - også skulle afholdes udgifter til vederlag til det midlertidige medlem af Social- og Psykiatriudvalget.

De med hvervene forbundne omkostninger kan afholdes af det administrative budget.

KOMMUNIKATION

Der vil i givet fald blive orienteret om de midlertidige medlemskaber i den aktuelle hvervsoversigt på Region Hovedstadens hjemmeside.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

17. Medlemskab af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité D)

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet udpegede på sit konstituerende møde den 5. december 2017 Cilie Nathan (C) som et af seks ikke-sundhedsfaglige medlemmer af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité D).

Cilie Nathan har meddelt, at hun ønsker at udtræde som medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité D) på grund af manglende tid til komitéarbejdet.

Regionsrådet skal i den anledning tage stilling til udpegningen af et nyt ikke-sundhedsfagligt medlem af den pågældende komité.

Valggruppen ABCFOÅ har indstillet Andreas Boisen (C) til udpegning som nyt medlem på posten.

SAGSFREMSTILLING

Det tilkommer valggruppen ABCFOÅ at udpege et nyt ikke-sundhedsfagligt medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité D).

I henhold til lov om et videnskabsetisk komitésystem mv. nedsætter regionsrådene regionale videnskabsetiske komiteer. I Region Hovedstaden er der nedsat 6 komiteer med hver 11 medlemmer – 6 ikke-sundhedsfaglige medlemmer og 5 sundhedsfaglige medlemmer.

Regionsrådet udpegede på sit konstituerende møde den 5. december 2017 Cilie Nathan (C) som et af 6 ikke-sundhedsfaglige medlemmer af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité D).

Da Cilie Nathan ikke er medlem af regionsrådet, betragtes hendes medlemskab af komitésystemet ikke som et borgerligt ombud. Regionsrådet skal derfor alene tage stilling til udpegningen af et nyt medlem.

Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 1, der i henhold til regionslovens § 15, stk. 3, også gælder for regionsrådet, kan den valggruppe, som har valgt et medlem til et udvalg m.v., besætte den ledige udvalgsplads, når det pågældende medlem er udtrådt af udvalget. Det tilkommer derfor som nævnt valggruppen ABCFOÅ at udpege et nyt ikke-sundhedsfagligt medlem af Komité D.

Valggruppen ABCFOÅ har indstillet Andreas Boisen (C) til posten som nyt medlem af Komité D.

Det bemærkes, at den, der udpeges som ikke-sundhedsfagligt medlem i komitésystemet, godt kan have en sundhedsfaglig uddannelse, men ikke samtidig må have en aktuel tilknytning til sundhedsprofessionerne. Og vice versa.

Der foreligger ikke oplysning om forhold, som skulle være til hinder for en udpegning af Andreas Boisen til posten.

KOMMUNIKATION

Udpegning af nyt medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité D) efter indstilling fra valggruppen ABCFOÅ vil fremgå af den aktuelle hvervsoversigt på Region Hovedstadens hjemmeside.

Pris i MDKK/ Løsningsforslag	Anlægsoverslag med besparelser (a)	Opgradering til vendesporsløsning (b)	Samlet anlægsoverslag for vendesporsløsning (a+b)	Meromkostning for at opgradere til vendesporsløsning i to tempi (a+b-187)
Basis	28	208	236	49
Vendespor	187	Ikke aktuelt	187	Ikke aktuelt
Forberedt	67*	130	197	10

Mio. kr.	2022	2023	Pr år 2024-2045	2046	2047	Samlet udgift 2022-2050
Fast rente	0,8	1,6	1,6	1,6	0,8	39,5

Mio. kr.	2022	2023	Pr. år 2024-2045	2046	2047	Samlet udgift 2022-2050
Fast rente	4,6	9,1	9,1	9,1	4,6	228,3

Mio. kr.	2022	2023	Pr. år 2024-2045	2046	2047	Samlet udgift 2022-2050
Fast rente	1,7	3,3	3,3	3,3	1,6	82,8

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE

Punkter på dagsordenen

Medlemmer

1. Afrapportering fra opgaveudvalget for unge med psykisk sygdom og afhængighed

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

ØKONOMI

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

2. Medlemsforslag fra Dansk Folkeparti - Ventetider på Akuttelefonen 1813 i forbindelse med højtider

Forslag:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

MOTIVATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

JOURNALNUMMER

Bilag

3. Delmål for ventetiden til Akuttelefonen 1813

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

4. Orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

5. Endeligt regnskab 2019 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2019

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

6. Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet i 2019

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

7. Udkast til udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

8. Region Hovedstadens strategiske målbillede

INDSTILLING