Bilag 1: Familieliv i krydspresAdministrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Social- og psykiatriudvalget tog orienteringen til efterretning, idet udvalget bemærker, at social- og psykiatriudvalget har stort fokus på børne- og ungdomspsykiatrien og finder, at rapporten beskriver en række relevante problemstillinger, som det er vigtigt at have fokus på - og særligt i samarbejde med kommunerne.
Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.
Center for Patientinddragelse har udarbejdet en rapport, som belyser forældrenes oplevelser, når deres barn får en psykiatrisk diagnose. Rapportens resultater ledsages af en beskrivelse af igangværende initiativer i Region Hovedstadens Psykiatri, hvor der er fokus på løse en række af de udfordringer, forældrene peger på i rapporten. Rapporten vil blive præsenteret af chefkonsulent i Center for Patientinddragelse, Karen Skjødt Hansen, og allerede igangsatte initiativer i Region Hovedstadens Psykiatri vil blive præsenteret af centerchef Kresten Dørup fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.
Region Hovedstadens Center for Patientinddragelse (tidligere Kompetencecenter for Patientoplevelser - KOPA) har med rapporten undersøgt, hvordan det påvirker familiens liv, når et barn eller en ung under 18 år har fået en psykiatrisk diagnose. Fokus er på forældrenes perspektiv og deres behov for hjælp og støtte igennem hele forløbet – fra de første tegn på mistrivsel, til udredning, diagnose og behandling.
Undersøgelsens resultater er baseret på dybdegående interview med 16 forældre, hvis børn alle er udredt i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Region Hovedstaden.
Rapportens resultater
Undersøgelsens resultater påpeger, at forældrene mangler hjælp og støtte undervejs i forløbet. Den tegner et billede af en gruppe forældre, der befinder sig i et krydspres, hvor de skal få hverdagen til at fungere med et barn med en psykiatrisk lidelse samtidig med, at de skal bruge tid og energi på at argumentere for at få den rette hjælp i det offentlige system.
Forældrenes hverdag presses af, at der skal være tid til behandling og hjælp til barnet og pasning af barnet hjemme, hvis det ikke kan rummes i dagtilbud og/eller skole samtidig med pasning af job og familiens andre børn. Som følge af barnets udfordringer har familierne ofte et højt konfliktniveau i hjemmet, som ligeledes påvirker både barnets, forældrenes og eventuelle søskende i familien trivsel negativt.
Forældrene efterspørger, at deres bekymringer om barnets mistrivsel tages alvorligt allerede tidligt i forløbet ved de første tegn på mistrivsel, fordi de oplever, at ventetiden forværrer barnets tilstand. Forældrene oplever det offentlige system som en labyrint, og de ønsker hjælp til at navigere i et system, hvor de oplever ventetider og skiftende fagpersoner.
Rapporten peger på, at forældrene ofte må påtage sig tovholderrollen og navigere mellem forskellige sektorer og kommunale forvaltninger samt holder alle parter ajour med barnets forløb, i det de oplever, at parterne mangler viden om hinandens indsats og tilbud. Forældrene har behov for at blive klædt bedre på til at tage hånd om og støtte deres barn, og de ønsker lettere adgang til akut hjælp, når de føler sig magtesløse i krisesituationer.
Forældrene har flere bud på tiltag, der kan hjælpe dem, som beskrives løbende i rapporten (se bilag).
Der er syv forbedringstiltag, som vurderes at gøre en største forskel – set fra forældrenes perspektiv:
Forældrene fortæller om mange udfordringer men også eksempler på undtagelser, hvor fagpersoner har ’kortsluttet systemet’ og hjulpet familierne. Forældrene efterlyser et system, der vil hjælpe dem, så hjælpen er systematisk og ikke er afhængig af enkeltpersoners indsats.
Igangværende initiativer i Region Hovedstadens Psykiatri
KIT - Koordineret Indsats på Tværs herunder særligt fokus på systematisk brug af netværksmøder
I forbindelse med udmøntningen af satspuljen for 2017, hvori der var afsat midler til implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for ADHD, angst/depression og spiseforstyrrelser, er der i perioden 2018-2020 indgået et forpligtigende partnerskab mellem BUC, Frederiksberg, Gladsaxe og Gentofte kommuner. Formålet er at understøtte sammenhængende og koordinerede forløb på tværs af sektorer og forvaltningsområder, både i forhold til indsatser, behandling og opfølgning, hensigtsmæssig ressourceudnyttelse på tværs af sektorer samt inddragelse af borgere og pårørende.
BUC og de tre kommuner har i fællesskab udviklet en række redskaber, guides, koncepter og implementeringsaktiviteter, som understøtter at børn og unge med psykiske vanskeligheder og deres familier sikres sammenhæng, kontinuitet og mening i deres forløb. I BUC er indsatserne afprøvet på fem pilotafsnit.
Projektet er netop afsluttet og i BUC er der på budgetaftalen for 2021 afsat midler til understøttelse af implementeringen af initiativet i resten af BUC omfattende alle patientgrupper. Regionens øvrige kommuner inviteres til at deltage, dog uden medfølgende ekstra finansiering.
Initiativet omfatter følgende fokusområder, hvor der er udarbejdet koncepter, guides for arbejdsgange, skabeloner og kompetenceudvikling:
Initiativet er præsenteret for de fire samordningsudvalg på børne- og ungeområdet og der har været positiv tilkendegivelse i alle udvalg med konkrete ønsker om deltagelse fra flere kommuner.
STIME – Styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed
STIME er et samarbejde mellem syv kommuner og BUC. I projektet tager de otte ligeværdige partnere et fælles ansvar for børn og unges mentale sundhed. Projektet er finansieret af satspuljemidler og løber i perioden i 2018-2022. De deltagende kommuner er Gladsaxe, Gentofte, Høje-Taastrup, Frederiksberg, København, Lyngby-Taarbæk og Bornholm.
Projektet udspringer af, at flere børn og unge er i psykisk mistrivsel. Mistrivslen påvirker børnenes og de unges funktionsniveau og kan betyde, at de fungerer dårligere såvel fagligt som socialt.
STIME har fokus på at sætte ind hurtigt med relevant hjælp til hele familien, så barnets/den unges tilstand ikke bliver forværret. Psykiatrien skal naturligvis fortsat behandle dem, der har behov for det. Men når region og kommuner arbejder tæt sammen, er det muligt at forebygge, at psykisk mistrivsel udvikler sig og kommer til at kræve mere gennemgribende behandling og fører til alvorlige psykiatriske lidelser.
STIME udvikler og afprøver lokale tilbud til børn, unge og deres familier, der er baseret på evidens. På tværs af fag, sektorer og organisationer bidrager projektet med ny viden og nye metoder, som kan leve videre efter projektets afslutning.
Målgruppen er børn og unge i aldersgruppen 3-17 år, der er i psykisk mistrivsel uden at have behov for at blive udredt eller behandlet i psykiatrien. Barnets/den unges udfordringer skal have relation til et af projektets i alt fire spor:
Det vurderes, at flere af indsatserne i KIT og STIME kan være med til at understøtte og afhjælpe flere af problemstillingerne, som præsenteres i rapporten. Man kan således med fordel trække på erfaringerne fra projekterne i forhold til en større viden om, hvilke interventioner som kan støtte og hjælpe den enkelte familie, der er berørt af psykisk sygdom.
Pårørendementorer
BUC har 3 forældrementorer ansat. De er forældre til tidligere patienter, og har deres daglige gang i BUCs døgnafsnit. Her er de til rådighed for forældre til indlagte patienter, og drøfter både de svære følelser der er forbundet med at have et barn med svær psykisk sygdom og vejleder med udgangspunkt i erfaring fra egne og andre forældres fortællinger. Der er rigtig gode erfaringer med denne ordning og god respons fra målgruppen og fra afsnittene.
BUC har fået bevilliget midler til ungementorer hvor tidligere patienter ansættes til at tale med nuværende patienter. Ordningen forventes at komme til at mindre om recoverymentorerne i voksenpsykiatrien. Centeret har indgået en aftale med netop KOPA om at udvikle konceptet med udgangspunkt i brugernes ønsker og behov. Første møde i arbejdsgruppen bliver lige efter vinterferien. Vi forventer at kunne ansætte ungementorer senest til sommer 2021.
Pårørende psykoedukation
Alle forældre tilbydes psykoedukation i forbindelse med tilbagemelding på udredningen af deres barn i BUC. Ofte tilbydes også en ekstra opfølgende psykoedukativ samtale, samt konkret vurdering af yderligere behov for psykoedukation. Herudover er der tilbud om psykoedukation i grupper til forældre til børn og unge diagnosticeret med ADHD, autisme, skizofreni, angst/depression/OCD. Ift. forældre til døgnindlagte børn og unge, vil der være løbende samtaler med et behandlingsmæssigt og psykoedukativt sigte samt mulighed for deltagelse i psykoedukative grupper.
Grundet COVID-19 restriktioner er der aktuelt ikke psykoedukation i grupper. BUC har udarbejdet online psykoedukationsmateriale målrettet forældre. Materialet ligger tilgængeligt på hjemmesiden. BUC har desuden i regi af Skolen for recovery 2 årlige kurser i ”Et godt hverdagsliv med børn og unge, der har psykisk sårbarhed”, hvor underviseren er en forælder og en medarbejder fra BUC.
Social- og psykiatriudvalget tager undersøgelsen om hjælp og støtte til forældre til børn med psykiatriske diagnoser til efterretning.
-
Anne Skriver / Jakob Sidenius
21013762
Bilag 1: Familieliv i krydspres
Bilag 2: Præsentation Familieliv i krydspres CPI
Bilag 3: Præsentation Helhed og sammenhæng i børn og unges forløb BUC
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget drøftede forslag og temaer til budget 2022.
Udvalget tog orienteringen om budgetprocessen til efterretning.
Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.
Med denne sag starter udvalget den første af i alt tre drøftelser om budget 2022. Formålet med sagen er at drøfte hvilke budgetforslag, udvalget ønsker at viderebringe til budgetforhandlingerne.
Det er aftalt mellem udvalgsformandskaberne, at udvalget kan indstille op til fem budgetforslag.
De politiske udvalg skal bidrage til budgetprocessen for 2021 for deres respektive områder og kan videregive op til fem konkrete budgetforslag til de videre budgetforhandlinger. Dermed har udvalget mulighed for at bidrage til at udvikle og prioritere sundhedsvæsenets retning. Udvalgenes tekstmæssige forslag til en budgetaftale udover de fem budgetforslag bør begrænses, jvf. forretningsudvalgets sag fra mødet den 9. marts 2021 om budgetprocessen i de stående udvalg (bilag 1).
Der er planlagt budgetseminar for regionsrådet den 13. og 14. april, og de økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2022-25 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at blive indgået i juni måned. Det vil herefter være muligt, at vurdere det økonomiske råderum og dermed rammerne for budgetforhandlingerne i august måned.
Udvalgets rolle i budgetprocessen
Udvalgenes rolle i budgetprocessen er at indstille budgetforslag inden for udvalgets område til budgetforhandlingerne i august/september. Der vedlægges en kopi af sagen til forretningsudvalget den 26. januar 2021, hvor budgetprocessen blev gennemgået (bilag 2) samt en kopi af sagen til forretningsudvalget den 9. marts 2021, hvor processen for de stående udvalgs bidrag til budgetprocessen blev gennemgået (bilag 1).
Udvalgsmedlemmerne har mulighed for at komme med forslag til budgettet. Forslagene skal være konkrete, så det fremgår tydeligt, hvad forslagene omhandler. Udvalgsmedlemmerne har mulighed for at tage kontakt til udvalgssekretæren, hvis der er spørgsmål eller behov for information vedrørende et budgetforslag. Administrationen kan kvalificere forslag i forhold til økonomi og lovgrundlag. Der er vedlagt en skabelon for medlemsforslagene som bilag (bilag 3).
Proces for udvalgets budgetdrøftelser
Processen for udvalgets budgetdrøftelser vil være, at der med denne sag orienteres om budgetprocessen og udvalgets rolle. Derudover har udvalget ved dette møde mulighed for at tage en indledende drøftelse af eventuelle områder, som udvalget kunne tænke sig at stille budgetforslag inden for. Samtidig kan udvalget gøre opmærksom på temaer og områder, som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan være såvel konkrete forslag til nye initiativer eller forslag til mindre analyser af et område. Udvalgsformanden skal fremlægge udvalgets budgetforslag på budgetseminaret for regionsrådet den 10.-11. august 2021.
Budgetforslag
Budgetforslag på udvalgenes område kan med fordel tage udgangspunkt i de overordnede politiske linjer, ligesom det vil være oplagt at tænke i et flerårigt perspektiv. Budgetforslagene kan dermed understøtte udvalgenes rolle som politikudviklende udvalg og bidrage til modningen af nye tiltag.
Social- og psykiatriudvalget kan således vælge at prioritere forslag, der understøtter treårsplanens handleplan. Administrationen har også mulighed for at pege på områder, hvor der er et stort udgiftspres eller gøre opmærksom på tilbud, som regionen har støttet, men hvor midlerne udløber.
Udvalgsmedlemmerne har mulighed for at sende budgetforslag til administrationen forud for udvalgets anden og tredje drøftelse af budgetforslag:
Forud for udvalgets anden drøftelse (den 28. april) har udvalgsmedlemmerne mulighed for at sende budgetforslag til administrationen senest den 29. marts. Disse forslag vil blive kvalificeret af administrationen inden anden budgetdrøftelse. Udvalgsmedlemmerne kan også vente til efter budgetseminaret i april med at indsende budgetforslag til administrationen. Der er således mulighed for at sende budgetforslag til administrationen senest den 16. april. De forslag, der kommer senere end den 29. marts, vil først blive kvalificeret af administrationen i forbindelse med udvalgets tredje behandling (den 25. maj). Derudover har udvalgsmedlemmerne mulighed for at sende budgetforslag til tredje behandling senest den 6. maj.
Der er vedlagt en skabelon, som udvalgsmedlemmerne skal anvende til deres formulering af budgetforslag. Administrationen kan kvalificere forslag i forhold til økonomi og lovgrundlag. Ud over udvalgsmedlemmernes budgetforslag vil administrationen ligeledes udarbejde budgetforslag, der kan indgå i udvalgets drøftelser.
Der er ikke planlagt kommunikation vedr. drøftelserne af budget 2022 i udvalget.
Udvalget skal behandle budgettet tre gange. Processen fremgår herunder:
1. drøftelse den 22. marts 2021
På mødet bliver udvalget introduceret til budgetprocessen og udvalget har mulighed for at drøfte idéer og områder, som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen.
2. drøftelse den 28. april 2021
Mellem udvalgsmøderne i marts og april kan medlemmer af udvalget stille forslag til budgettet. Medlemsforslag skal sendes til udvalgssekretæren senest den 29. marts 2020 kl. 12.00, hvis forslagene skal nå at blive kvalificerede inden udvalgsmødet. Der er også mulighed for at sende budgetforslag til administrationen senest den 16. april. De forslag, der kommer senere end den 29. marts, vil dog først blive kvalificeret af administrationen i forbindelse med udvalgets tredje behandling (den 25. maj).
Hvis flere af de indsendte forslag minder om hinanden, vil udvalgssekretæren gå i dialog med de pågældende forslagsstillere for at undersøge, om de pågældende forslag kan samles med henblik på at indsnævre feltet af forslag forud for drøftelsen i udvalget den 28. april. På mødet den 28. april skal udvalget drøfte forslag til emner fra medlemmerne og administrationen og beslutte hvilke, der skal behandles til den tredje og sidste budgetdrøftelse den 25. maj.
Administrationen kan mellem det andet og tredje møde kvalificere de forslag, som udvalget på mødet den 28. april vælger at gå videre med.
3. drøftelse den 25. maj 2021
Udvalgsmedlemmerne har mulighed for at sende nye budgetforslag til tredje behandling i social- og psykiatriudvalget senest den 6. maj. På dette møde skal udvalget prioritere op til fem budgetforslag, der skal sendes videre til budgetforhandlingerne i august/september. Der vil blive aftalt afstemningsprincipper inden mødet.
Videre proces og tidsplan
Efter udvalgets behandling af budgetforslagene vil der være følgende proces og tidsplan:
Den 9. juni 2021 - frist for at levere budgetforslag fra de stående udvalg
Den 10. august 2021 - førstebehandling af budgetforslaget i forretningsudvalget
Den 10-11. august 2021 - budgetseminar for regionsrådet, hvor udvalgsformændene præsenterer op til fem budgetforslag fra hvert udvalg
Den 17. august 2021 - førstebehandling af budgetforslaget i regionsrådet
Den 26. august 2021 - frist for at fremsætte budgetspørgsmål
Ultimo august, primo september - politiske forhandlinger
Den 14. september 2021 - andenbehandling i forretningsudvalget
Den 16. september 2021 - frist for fremsættelse af ændringsforslag
Den 21. september 2021 - andenbehandling i regionsrådet
Anne Skriver / Jakob Sidenius
21012025
Bilag 1: FU 09.03.2021 - Sag nr. 10 - Budgetproces i de stående udvalg 2022-2025
Bilag 2: FU 26.01.2021 - Sag nr. 8 - Tidsplan for budget 2022-25
Bilag 3: Skabelon til brug for udvalgets 2. og 3. budgetdrøftelse - Budget 2022-2025
Administrationen indstiller til Social- og psykiatriudvalget,
Orienteringen blev taget til efterretning.
Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.
Social- og psykiatriudvalget fik på sit møde i august 2020 forelagt en status for arbejdet med den renoveringsplan, som regionsrådet har besluttet at iværksætte på det sociale område. Orienteringen indeholdt resultatet af den gennemførte tilstandsanalyse – analysen af bygningernes generelle tilstand og deres resterende levetid – og der var også en omtale af arbejdet med den igangsatte analyse af behovet for kvalitetsløft af bygningsmassen. I denne mødesag gives en orientering om status for kvalitetsløftsanalysen og for Jonstrupvang, Bredegaard og Lyngdal.
Mødesagen fra august vedlægges som bilag 1.
Det fremgår af budgetvedtagelsen for 2020, at formålet med renoveringsplanen for det sociale område er at gennemføre en langsigtet plan for en gennemgribende modernisering af regionens 19 bo- og dagtilbud, svarende til målsætningen for renoveringsplanen for hospitalerne. Tilbuddenes fysiske rammer skal bringes op på et kvalitetsmæssigt højt niveau, der understøtter den specialiserede indsats, regionen her varetager over for nogle af de mest sårbare borgere. Det fremgår af indeværende års budget, at renoveringsplanen forventes at foreligge i foråret, og at administrationen anmodes om hurtigst muligt at påbegynde renoveringen af de allermest nedslidte tilbud som fx Jonstrupvang.
Den aktuelle status for arbejdet hermed fremgår af notat fra Den Sociale Virksomhed og Center for Ejendomme, der vedlægges som bilag 2.
Tilstandsløft og kvalitetsløft
Som det fremgår af mødesagen fra august, viser tilstandsanalysen, som er udarbejdet af konsulentfirmaet Rambøll, at klimaskærm (tage, facader, døre og vinduer) og tekniske installationer generelt set er slidt, ligesom den viser, hvad der skal til af tilstandsløft for at undgå, at bygningerne fysisk nedslides og forfalder over tid. Den Sociale Virksomhed og Center for Ejendomme har herefter i samarbejde med det enkelte tilbud afdækket behovet for kvalitetsløft, dvs. de ændringer der kan bringes i forslag, så bygningerne i højere grad kan fungere som et funktionelt og tidssvarende tilbud til brugerne. Kvalitetsløftet vedrører bl.a. boligstørrelser, badeværelser, fællesarealer, handicaptilgængelighed mv. Konsulentfirmaet Niras har på dette grundlag udarbejdet en række foreløbige skitser til, hvordan kvaliteten mere konkret vil kunne løftes på det enkelte tilbud, og en opgørelse af den dermed forbundne økonomi. En række af skitserne kræver dog en nærmere bearbejdning – fx hvor der er forslag om tilbygninger på grunde, hvor byggemulighederne er begrænsede, og hvor andre muligheder derfor må overvejes. De to analyser overlapper de steder, hvor det foreslåede kvalitetsløft indebærer tilbygning eller ombygning. Her reduceres behovet for tilstandsløft af den pågældende bygning samtidigt. Hertil kommer, at der for Jonstrupvang, Bredegaard og Lyngdal, som er de mest nedslidte tilbud, vil blive fremlagt forslag til helt eller delvist erstatningsbyggeri, jf. nedenfor. Der pågår på denne baggrund en bearbejdning af den samlede økonomi og af gennemførelsestakten for en samlet plan for en gennemgribende modernisering, som vil kunne bringes i forslag, når det bliver økonomisk muligt.
Et forslag til prioriteret renoveringsplan forventes forelagt på Social- og psykiatriudvalgets møde den 28. april, forretningsudvalgets møde den 11. maj og regionsrådets møde den 18. maj.
Jonstrupvang, Bredegaard og Lyngdal
Jonstrupvang
Jonstrupvang er et bo- og beskæftigelsestilbud for borgere med fysisk/psykiske handicaps som følge af cerebral parese (spastiske lammelser). Tilbuddet er opført i 1972 og er nedslidt og utidssvarende. Den selvejende institution drives i en bygning, som er ejet af CP – Danmark (tidligere Spastikerforeningen). Der er enighed med ejeren om behovet for et erstatningsbyggeri, som planlægges opført etapevis, så genhusning af beboerne i byggeperioden undgås. Planerne er nærmere omtalt i bilag 2.
Bredegaard
Blindecenter Bredegaard har behov for en væsentlig modernisering af boligforholdene. Den selvejende institution ejer selv ejendommen. Der er med regional finansiering gennemført køb af et naboareal, der kan indgå i planerne om modernisering/erstatningsbyggeri. Der er nedsat en styregruppe med deltagelse af tilbuddets bestyrelse. Der er enighed om, at der skal udformes et forslag til et moderniserings-projekt, der baserer sig på styregruppens forventninger til udviklingen i Bredegaards målgruppe og efterspørgsel på langt sigt.
Lyngdal
Lyngdal er et tilbud til mennesker med gennemgribende psykisk udviklingsforstyrrelse og en udvikling, der aldersmæssigt svarer til småbørns. Tilbuddet ejes af regionen og ligger på Tyringevej i udkanten af det tidligere institutionsområde Svaneparken i Birkerød. Da tilbuddet blev etableret i 2010, var det forudsat, at placeringen på Tyringevej var midlertidig, da bygningernes placering og indretning ikke er optimal for målgruppen. Der planlægges derfor med mulighed for at bygge et nyt Lyngdal på tilbuddet Rønnegårds store grund, vest for Gørløse. Administrationen er i dialog med Hillerød Kommune om de lokalplanmæssige forhold.
Lånefinansiering og almenboligloven
Den samlede økonomi for renoveringsplanen og mulige finansieringskilder vil blive nærmere belyst på det næstfølgende møde. Som det fremgår af mødesagen fra august 2020, har regionen taget spørgsmålet om almenboliglovens finansieringsmuligheder for regionale tilbud op med de statslige myndigheder. Almenboligloven giver mulighed for, at 84 % af udgiften til nybyggeri af sociale tilbud kan lånefinansieres uden deponering. Resten finansieres ved 14 % regional grundkapital og 2% beboerindskud. Efter de nugældende regler kan regionen ikke lægge grundkapitalen ud og opkræve den over taksten, men grundkapitalen skal på forhånd opkræves hos kommunerne. Da det kan være vanskeligt for en kommune at forudse, om den vil benytte sig af et nyt tilbud, som først står færdigt efter flere år, har denne bestemmelse reelt blokeret for, at regioner kan benytte sig af almenboliglovens finansieringsmuligheder. Regionsrådsformanden har i efteråret 2020 henvendt sig til boligministeren om spørgsmålet og påpeget, at reglerne gør påtrængende renovering og modernisering af regionens institutionstilbud, som fx Jonstrupvang, unødigt vanskelige.
Boligminister Kaare Dybvad Bek har svaret, at han har forståelse for problemstillingen, som vil indgå i den evaluering af indsatsen på det specialiserede socialområde, som regeringen har iværksat. Ministeren har samtidig efter drøftelse med den daværende social- og indenrigsminister tilvejebragt mulighed for, at regionen kan lånefinansiere udgifterne til Jonstrupvang, forudsat at KKR er indforstået med det planlagte erstatningsbyggeri. Administrationen har indledt dialog med KKR herom. Administrationen vil, når resultatet af evalueringen af den specialiserede indsats på det sociale område foreligger, være opmærksom på, om adgang til finansiering af modernisering/erstatningsbyggeri på Bredegaard og kvalitetsløft på øvrige tilbud efter almenboligloven er blevet mulige. Et erstatningsbyggeri for Lyngdal vil delvis kunne finansieres ved frasalg af tilbuddets nuværende bygninger på Tyringevej. Endelig vil mulighederne for at tilstandsløft i form af energibesparende foranstaltninger ved lånefinansiering kunne indgå.
Status for regionens arbejde med renoveringsplanen tages med sagen til efterretning.
Den samlede bygningsmasses nuværende tilstand ligger, som det fremgår af de to analyser, under det ønskede niveau. Det nuværende investeringsniveau på ca. 18 mio. kr. årligt er ikke tilstrækkeligt til at opretholde det aktuelle niveau og indebærer derfor risiko for, at flere af bygningerne over tid forfalder yderligere, ligesom beløbet heller ikke er tilstrækkeligt til at finansiere de mest påtrængende kvalitetsløft. Disse forhold belyses nærmere i den efterfølgende mødesag ved april mødet.
Et forslag til samlet renoveringsplan forventes forelagt på social- og psykiatriudvalgets møde den 28. april, forretningsudvalgets møde den 11. maj og regionsrådets møde den 18. maj.
Anne Skriver/ Søren Helsted
20052706
Bilag 1: Orienteringssag om renoveringsplan for DSV til SPU august 2020
Bilag 2: Status for renoveringsplan for Den Sociale Virksomhed
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Orienteringen blev taget til efterretning.
Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.
Kommunerne i Region Hovedstaden er gået sammen om at udvikle tilbudsviften på det specialiserede socialområde. Den Sociale Virksomhed er med i dette samarbejde, der også indebærer udvikling af en økonomisk model for etablering af nye pladser.
Kommunerne har forsyningsforpligtelsen på det specialiserede socialområde og hermed også et fælles ansvar for at have de relevante tilbud til borgerne (den såkaldte tilbudsvifte). Regionerne kan som driftsherrer bidrage ind i dette samarbejde bl.a. ved at tilbyde nye pladser til de målgrupper, hvortil der efterspørges pladser. Et aktivt og dynamisk samarbejde med kommunerne har høj prioritet i Den Sociale Virksomhed – og er en af virksomhedens politisk vedtagne målsætninger.
Konkret reguleres samarbejdet på tværs af kommuner og mellem kommuner og region gennem de toårige rammeaftaler. I Rammeaftalen for 2019-2020 blev der i Hovedstadsregionen sat fokus på udvikling af tilbudsviften og et fælleskommunalt og regionalt samarbejde om de målgrupper på det specialiserede socialområde, som kommunerne har svært ved at finde pladser til.
Samarbejdet har dels handlet om at afdække hvilke målgrupper, det drejer sig om, og dels udvikling af en model der sikrer, at hvis kommuner eller regionen opretter de ønskede pladser, bliver man ikke økonomisk ramt, hvis pladserne ikke benyttes.
Økonomimodel
Konkret besluttede KKR Hovedstaden i februar 2020 at udvikle en økonomimodel for etablering af nye pladser i eksisterende, driftssikre tilbud og for fremadrettet etablering af helt nye tilbud. Den Sociale Virksomhed har bidraget aktivt i dette udviklingsarbejde.
Grundtanken i økonomimodellen er, at de 29 kommuner i fællesskab i en 3-årig periode giver kommunale og regionale driftsherrer 50% kompensation for manglende indtægter i tilfælde af ledige pladser. Driftsherrer bliver således kompenseret med 50% af taksten, hvilket svarer til de faste omkostninger som fx husleje, fast personale mm. De øvrige 50% vedrører de variable omkostninger, der kan skaleres ved tomgangspladser. Den Sociale Virksomhed skal ikke betale til kompensationspladserne, men kan som driftsherre blive kompenseret for tomgangspladser.
Økonomimodellen er godkendt af KKR d. 3. februar 2021 og sendt til behandling i kommunalbestyrelserne.
Afdækning af målgrupper og behov for nye pladser
Der er sideløbende gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de 29 kommuner i Hovedstadsregionen for at afdække hvilke målgrupper, der særligt er behov for tilbud til.
Afdækningen har vist, at der vil være stor efterspørgsel efter nye pladser til voksne med autismespektrumforstyrrelser kombineret med selvskadende adfærd, afvigende seksuel adfærd, udadreagerende adfærd e.l. i de kommende år. Det bliver derfor denne målgruppe, som økonomimodellen i første omgang prøves af på.
Embedsmandsudvalget for det specialiserede socialområde og specialundervisning har anbefalet og KKR har godkendt, at der stiles mod at oprette 16-20 nye pladser til målgruppen til godkendelse i 2021.
Det er en målgruppe, som Den Sociale Virksomhed har solidt kendskab til bl.a. på Lyngdal, Rønnegård og til dels Kamager. Og Den Sociale Virksomhed forventer derfor også at byde ind med etablering af et antal pladser - i første omgang på Lyngdal.
Videre proces
Der forestår nu en proces, hvor der skal ske et match mellem evt. kommende driftsherrer og køber kommuners ønsker og behov. Hvordan processen konkret lægges tilrette er endnu ikke endeligt afklaret.
Social- og psykiatriudvalget forelægges forventeligt en orienteringssag om arbejdet med målsætningerne i Rammer og Retning for Den Sociale Virksomhed på mødet den 28. april 2021.
Orienteringen tages til efterretning.
-
Anne Skriver / Jakob Sidenius
21016088
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Orienteringen blev taget til efterretning.
Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.
Sundhedsstyrelsen offentliggjorde den 11. januar 2021 en række anbefalinger til at nedbringe tvang for mennesker med psykiske lidelser. Anbefalingerne bygger på den samlede viden om, hvordan man mindsker brug af tvang, og samtidigt beskrives gode erfaringer med at forebygge og nedbringe tvang over for mennesker med psykiske lidelser. I anbefalingerne er der blandt andet fokus på et godt samarbejde mellem kommuner, regioner og praktiserende læger. I denne sag beskrives kort fokuspunkterne i planen og Region Hovedstadens Psykiatris arbejde med de nye anbefalinger.
Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger til at nedbringe tvang for mennesker med psykiske lidelser har fokus på følgende fire temaer:
Region Hovedstadens repræsentant i arbejdsgruppen har været Region Hovedstadens Psykiatris vicedirektør, Anne Gotlieb Hertz.
Status på Region Hovedstadens Psykiatris arbejde med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for at nedbringe tvang for mennesker med psykiske lidelser
Region Hovedstadens Psykiatri har igangsat indsatser eller planlagt indsatser i forhold til alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger og har ligeledes med årsplanen for 2021 fastsat et mål for, at andelen af bæltefikserede patienter, ud af det samlede antal indlagte patienter, bringes ned under 2,7 pct., samt at ingen centre må ligge over 3,4 pct. For øvrige tvangsformer skal der i 2021 være sket en reduktion i forhold til niveauet i 2020. Udviklingen i anvendelsen af tvang følges løbende i direktionen samt på centerledelses- og afdelingsledelsesniveau.
Gennemgangen af anbefalingerne leder særligt frem til følgende opmærksomhedspunkter hos Region Hovedstadens Psykiatri:
Tværsektorielt samarbejde:
Sundhedsstyrelsen anbefaler blandt andet, at regioner, kommuner og almen praksis bør arbejde med at udbrede tværsektorielle indsatser med henblik på at forebygge tvangsindlæggelser, samt at samarbejdet mellem politi, misbrugscentre, almen praksis og socialforvaltning bør styrkes. I Region Hovedstaden arbejdes der med dette ved at fortsætte og udvide implementering af tavlemøder om forebyggelse af tvangsindlæggelser i det tværgående samarbejde i regi af samarbejdsudvalgsstrukturen.
Forhåndstilkendegivelser (samarbejdsaftaler) og opfølgningssamtaler:
Sundhedsstyrelsen anbefaler blandt andet, at regionerne bør implementere en konsekvent og systematisk brug af forhåndstilkendegivelser og behandlingsplaner som omdrejningspunkt for behandlingen. Det anbefales ligeledes, at der i forlængelse af eftersamtale (jf. psykiatriloven) samarbejdes systematisk om opfølgning og forebyggelse af forværring af den psykiske lidelse. I forhold til dette har Region Hovedstadens Psykiatri fokus på at indhente forhåndstilkendegivelser og afholde eftersamtaler samt anvende information om patienternes overordnede præferencer i forhold til at følge op på brug af mindstemiddel og uhensigtsmæssig substitution mellem tvangsformer. Her er der mulighed for digital understøttelse via Sundhedsplatformen.
Kompetenceudvikling og aktiviteter:
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at regionerne ved behov bør gennemføre kompetenceudvikling for medarbejdere, der arbejder med mennesker med svære psykiske lidelser. Region Hovedstaden har igangsat forskellige indsatser i relation til dette. Indsatserne er målrettet de forskellige faggrupper og målgrupper, og arbejdet vil eventuelt kunne koordineres bedre på tværs. Der er i henhold til handleplanen for at nedbringe bæltefikseringer fra 2015 blevet afsat midler til en uddannelsesindsats med henblik på at forbedre aktivitetstilbuddene på de intensive afsnit og hermed reducere brugen af tvang. Det vurderes i regi af projektet Bedre behandling under indlæggelse, om uddannelsesindsatsen skal gentages. Derudover kan det nævnes, at uddannelsesrådet har bevilget midler til sosu assistenters kompetenceudvikling tværsektorielt med henblik på at forebygge tvang. Dette er under planlægning.
Social- og psykiatriudvalget tager orienteringen til efterretning.
-
Laura Glavind / Carine Bududu Heltberg
21015816
Bilag 1: Bilag 1. Anbefalinger til nedbringelse af tvang januar 2021
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Orienteringen blev taget til efterretning.
Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i en aktuel sag vurderet, at der var sket en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i forbindelse med en 23 timeres lang bæltefiksering, som i 2013 fandt sted i Region Sjælland. Nærværende er en kort beskrivelse af sagens hovedpunkter og konsekvenser.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 15. september 2019 dom i sagen Aggerholm versus Danmark vedrørende en retspsykiatrisk patient, som var blevet bæltefikseret i knap 23 timer i 2013 i Region Sjælland. Sagen var anlagt ved Menneskerettighedsdomstolen og blev endelig i december 2020. Domstolen vurderede, at der var sket en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 ”Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf” i forbindelse med bæltefikseringen. Patienten fik tilkendt en erstatning svarende til 100.000 kr.
Domstolen vurderede, at der i den konkrete sag var grundlag for selve tvangsfikseringen af patienten, men at der ikke var grundlag for den længerevarende fiksering. Der blev i dommen lagt vægt på, at tvangsfikseringen blev opretholdt ud fra:
Episoden fandt sted i 2013, og dommen blev derfor afsagt i forhold til den daværende Psykiatrilov, som efterfølgende er blevet omfattende revideret i 2015, herunder reglerne for tilsyn. Det har således siden 2015 været et krav, at det udførligt beskrives, hvori den konkrete og aktuelle fare består, samt hvorfor der ikke kan anvendes mindre indgribende foranstaltninger. Derudover indgik regionerne og staten en partnerskabsaftale med henblik på at nedbringe brugen af tvang i 2014, hvilket har medført et øget fokus på anvendelsen af tvang generelt. Derudover foregår der en række videndelings- og læringstiltag både mellem regionerne og internt i regionerne. Det betyder, at en række forhold pointeret i dommen allerede er blevet ændret.
Der kan imidlertid stadig være grundlag for at se på praksis på området. Sundhedsstyrelsen arbejder som følge af dommen på en revidering af "Vejledning for tvang i psykiatrien". Vejledningerne præciserer de relevante bestemmelser for anvendelse af tvang og skal bidrage til, at reglerne bliver forstået og anvendt korrekt. Vejledningen adskiller sig således fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger for at nedbringe tvang for mennesker med psykiske lidelser, som ligeledes er en sag på dagsordenen til dette møde. Det er Region Hovedstadens Psykiatris vurdering, at den reviderede vejledning kan være et godt redskab til at præcisere og uddybe, hvorvidt en tvangsfiksering kan anvendes ud over nogle få timer. Region Hovedstadens Psykiatri foreslår, at det præciseres i vejledningen, at der udover en farlighedsvurdering ved de faste tilsyn også skal foretages en konkret og aktuel farlighedsvurdering, såfremt patienten løsnes kortvarigt fra bæltet fx til et toiletbesøg. Dette har Region Hovedstadens Psykiatri bemærket til Danske Regioner i forbindelse med en henvendelse fra Sundhedsstyrelsen om revideringen af vejledningen.
Det er fortsat uklart, hvilken betydning dommen vil få i forhold til erstatningssager ved de danske domstole fremadrettet, herunder udmåling af erstatninger, da dommen først blev endelig i december 2020. Afslutningsvist kan det oplyses, at Region Hovedstaden på nuværende tidspunkt har fire sager ved domstolene, hvor der er henvist til dommen i forhold til erstatning, og sagerne følges tæt. Både Danske Regioner og Den Tværregionale Følgegruppe for Nedbringelse af Tvang følger udviklingen omkring erstatningssagerne.
Udfaldet af de versende sager ved domstolene afventes.
-
Laura Glavind / Carine Bududu Heltberg
08005956
Administrationen indstiller til social-. og psykiatriudvalget
Orienteringen blev taget til efterretning.
Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.
Region Hovedstadens Psykiatri fik i budgettet for 2021 bevilget 2 mio. kr. til at ansætte recovery mentorer i psykiatriens botilbudsteams.
Region Hovedstadens Psykiatri samarbejder med en række socialpsykiatriske botilbud om at koordinere og styrke den behandlingsmæssige og tværsektorielle indsats med henblik på at forebygge sygdomsmæssige forværringer. Recoverymentorer (tidligere eller nuværende brugere af psykiatrien) i botilbudsteams er gode til at skabe kontakt til botilbudsbeboere, som er skeptiske overfor psykiatrien. Derudover har de en væsentlig rolle ift. at fastholde fokus på patienternes ønsker og behov og aktive deltagelse i egen behandlingsplan.
Der er udmøntet 200.000 kr. til hvert af de fem botilbudsteams i Region Hovedstadens Psykiatri med henblik på, at hvert team ansætter en recoverymentor på halv tid (18,5 - 20 timer/ugen).
Den resterende del af bevillingen er anvendt til, at hvert af de 5 store almenpsykiatriske centre har fået 200.000 kr. til at ansætte en recoverymentor (halv tid) eller sætte en medarbejder op i tid med henblik på at styrke den faglige koordination af de mange recoverymentorer, der er samlet på de respektive centre – i ambulatorier, botilbudsteams, sengeafsnit mv. De lokale koordinatorer arbejder herudover bl.a. sammen med de faglige koordinatorer i Kompetencecenteret for Recovery og Rehabilitering.
Orienteringen om arbejdet med recoverymentorer i botilbudsteams bliver taget til efterretning.
-
Anne Skriver / Jakob Sidenius
21016919
Administrationen indstiller til social-. og psykiatriudvalget
Orienteringen blev taget til efterretning.
Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.
Med budget 2021 blev der bevilget 17,8 mio. kr. til en bred opnormering af personalet på alle intensive afsnit i psykiatrien og 4,5 mio. kr. til uddannelse af plejepersonalet med henblik på at styrke behandlingen og nedbringe brugen af tvang og forebygge genindlæggelser.
Der er udmøntet ca. 500.000 kr. til hvert af de 36 intensive sengeafsnit med henblik på at ansætte én ekstra sygeplejerske på hvert afsnit. I forbindelse med udmøntningen har Hospitalsledelsen besluttet, at den ekstra stilling skal bruges til at styrke aftenvagten.
Derudover er der afsat 4,5 mio.kr. til uddannelse af plejepersonalet ud fra følgende fordeling:
Orienteringen om årsværk til alle intensive afsnit bliver taget til efterretning.
-
Laura Glavind / Carine Bududu Heltberg
[Sagsummer i Workzone]
Tomt indhold