Bilag 1: Bilag 1 STEM-arbejdskraft-i-Region-HovedstadenAdministrationen indstiller overfor udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Taget til efterretning.
Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.
I 2025 vil der i Region Hovedstaden være et udækket behov for 17.000 personer med naturvidenskabelige, tekniske og digitale kompetencer, de såkaldte STEM kompetencer (science, technology, engineering og mathematics), heraf 14.000 personer med en videregående STEM uddannelse (Rapporten "STEM kompetencer i Region Hovedstaden fra 2018, bilag 1).
Kompetencerne skal bl.a. medvirke til, at Region Hovedstaden kan sikre den grønne omstilling og bidrage til at indfri Danmarks ambitioner for klima og miljø. Udvalget for forskning, innovation og uddannelse vedtog derfor i starten af 2019 udfærdigelsen af rammepapiret "Fremtidens STEM kompetencer i hovedstadsområdet 2019 - 2022", hvori udfordringerne og målsætningerne for arbejde med STEM kompetencer i Region Hovedstaden blev skitseret.
Der er efterfølgende bevilliget budgetmidler på 4 mio. kr. årligt i 2020 - 2023 (samlet 16 mio. kr.) til et særligt fokus på STEM fremmende aktiviteter på regionens ungdomsuddannelser. Heraf blev 7 mio. kr. udmøntet i 2020 til ni projekter på regionens ungdomsuddannelser.
Sagen understøttes af et oplæg fra Ghita Wolf der er direktør for Engineer the Future.
Arbejdet med at fremme STEM kompetencer i Region Hovedstaden fortsætter i 2021 og 2022. Administrationen arbejder på nuværende tidspunkt med to punkter:
Måltal for STEM
For at kunne følge progressionen i tilgangen til STEM uddannelserne, har administrationen udarbejdet måltal for STEM (bilag 2). Udgangspunkt for tallene er mangeltal og målsætninger i rammepapiret "Fremtidens STEM kompetencer i hovedstadsområdet 2019 - 2022", baseline er tal fra 2016.
Måltallene skal fremadrettet bruges til at understøtte regionens indsatser på STEM området.
Med udgangspunkt i målsætningerne fra rammeaftalen, har administrationen set på følgende parametre:
Tallene, viser, at der har været en lille fremgang i søgningen til STEM uddannelser i Region Hovedstaden på 5% (577 personer) fra 2016 til 2019, imod 2% stigning på landsplan (488 personer). Tilgangen til erhvervsfaglige STEM uddannelser er steget med ca. 8% og tilgangen til videregående STEM uddannelser er steget med ca. 5%.
Samtidigt er andelen af kvinder som søger videregående STEM uddannelser steget med ca. 9%, så de nu udgør 38% af de studerende på videregående STEM uddannelser. Kønsfordeling på de erhvervsfaglige STEM uddannelser mangler, men vil så vidt muligt fremgå af næste afrapportering. Måltallene vil fremadrettet være en del af den generelle rapport for uddannelse i tal, der fremlægges for udvalget for forskning, innovation og uddannelse én gang årligt.
Måltal for STEM er detaljeret beskrevet i bilag 2.
Proces for udmøntning af budgetmidler 2021/2022
Der blev i 2020 udmøntet 7 mio. kr. til ni forskellige projekter på ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden, svarende til hele budgettet for 2020 og 3 mio. kr. af budgettet for 2021. Der skal derfor udmøntes 5 mio. kroner i 2021 svarende til de resterende midler for 2021 (1 mio. kr.) og alle budgetmidlerne for 2022 (4 mio. kr.).
Administrationen vil ved årets udmøntning have fokus på færre men større projekter, ligesom der vil arbejdes for at opnå ekstern finansiering gennem offentlige og private fonde til projekterne. Administrationen vil i årets udmøntning have fokus på følgende hovedområder indenfor STEM:
Grønne kompetencer på erhvervsuddannelserne:
En vigtig faktor for den grønne omstilling er de faglærte. De skal bl.a. medvirke til bæredygtige byggerier, genanvendelse af byggematerialer og bæredygtig fødevarefremstilling- og tilberedning. I Region Hovedstaden vil der i 2025 være en mangel på 3.000 faglærte med STEM kompetencer. Derfor er det vigtigt, at der bliver udviklet undervisningsforløb og at underviserne på erhvervsskolerne får et kompetenceløft, så regionen får uddannet flere faglærte med grønne kompetencer.
Administrationen bemærker, at der er generel mangel på faglærte, og en metode til at rekruttere en ny målgruppe til erhvervsuddannelserne er at synliggøre de faglærtes betydning for den grønne omstilling.
Life science (biovidenskab) på gymnasierne:
Life sicence og velfærdsteknologi er blandt de mest markante styrkepositioner i Region Hovedstaden både erhvervsmæssigt og forskningsmæssigt. Indenfor life science er 84% af branchens medarbejdere beskæftiget på Sjælland, heraf 72% i hovedstadsregionen. Samtidig foregår 62% af forskningen i Hovedstaden. Der er derfor en stor efterspørgsel på arbejdskraft med kompetencer indenfor bl.a. teknologi, IT, entreprenørskab og innovation. For at sikre kompetencer til feltet fremadrettet, kræves der en tidlig indsats. Administrationen ser derfor et potentiale i at målrette en del af årets udmøntning mod en life science indsats på regionens gymnasier.
Administrationen er aktuelt i dialog med en række interessante aktører både indenfor grønne kompetencer på erhvervsuddannelserne og life science på gymnasierne.
Årets udmøntning af STEM-midler annonceres primo marts 2021 med ansøgningsfrist primo august 2021, hvorefter ansøgningerne behandles politisk.
Oplæg fra nuværende projekt
Direktør for Engineer the Future Ghita Wolf Andreasen, som regionen har to projekter med - Engineering i gymnasiet i Region Hovedstaden og Book en ekspert til ungdomsuddannelserne - vil holde et oplæg om arbejdet med STEM kompetencer på ungdomsuddannelserne i Region Hovedstaden.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om status på regionens arbejde med STEM til efterretning.
Annonceringen bliver udsendt til alle relevante parter og opslået på hjemmesiden. Administrationen offentliggør desuden annonceringen på de sociale medier.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 2. marts 2021.
En efterfølgende sag vedrørende udmøntning forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 28. september 2021, forretningsudvalget d. 5. oktober 2021 og regionsrådet d. 12. oktober 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Nina Bjerre Toft
20030787
Bilag 1: Bilag 1 STEM-arbejdskraft-i-Region-Hovedstaden
Bilag 2: Bilag 2 STEM måltal 2020
Administrationen indstiller overfor udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Taget til efterretning.
Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionen Hovedstaden har haft stor succes med at bringe parterne sammen om de store udfordringer med få uddannet tilstrækkeligt mange faglærte. Tilgangen til erhvervsuddannelserne er meget konjunkturafhængig, således at tilgangen falder og stiger i takt med mulighederne for at få ufaglært arbejde. Målene for projektet ”Faglært til Vækst” var meget ambitiøse. Eksempelvis er det kun lykkes for Region Nordjylland, der også historisk har mange der vælger en erhvervsuddannelse, at opnå målsætningen fra erhvervsuddannelsesreformen i 2014 om, at 25 procent af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse, når de forlader grundskolen.
”Faglært til Vækst” har været et ambitiøst program, der har indeholdt rundbordssamtaler, mange underprojekter og partnerskaber. Nærværende sag opridser kort resultaterne og erfaringerne fra programmet ”Faglært til Vækst” (hvor der i perioden 2015-2020 blev udmøntet 33. mio. kr.). Programmet blev afrundet med en stor virtuel afslutningskonference, der samlede over 100 aktører på området, som bl.a. kom med forslag til det fremadrettede arbejde med at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse i Region Hovedstaden. Programmet "Faglært til Vækst" er afsluttet og videreføres nu gennem budgetinitiativet "Fremtidens Faglærte" og med nedsættelsen af "Fremtidens Kompetenceråd" (2022 - efter et kommende valg). Det er tanken at Fremtidens Kompetenceråd skal samle centrale uddannelsesaktører, herunder kommuner, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer, med det formål at sikre strategisk retning på uddannelsesområdet i Region Hovedstaden.
De centrale målsætninger i programmet "Faglært til Vækst" (2016 – 2020) var dels at inspirere flere unge til at vælge og til at gennemføre en erhvervsuddannelse, og dels at sikre flere ledige og beskæftigede fik mulighed for at opkvalificere sig fra ufaglært til faglært. Programmet har indeholdt rundbordssamtaler, mange underprojekter og partnerskaber hvor bl.a. Byggeboxen (undervisningsforløb 4-7 klassetrin) er en udløber. Administrationen bemærker, at erhvervsfremmereformen har haft betydning for regionens mulighed for at imødekomme målet vedrørende opkvalificering.
Region Hovedstaden faciliterede i 2016 en rundbordssamtale, der samlede de centrale aktører på uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet, som gik sammen om programmet, der havde til formål at sikre flere faglærte i Region Hovedstaden. Hensigten var, at aftalen skulle udgøre en ramme for, at parterne arbejdede i samme retning indenfor de fire spor, som programmet 'Faglært til Vækst' var bygget op omkring, med en række underliggende indsatser:
Det overordnede formål for programmet "Faglært til Vækst" var:
Hovedindikatorerne for programmet "Faglært til Vækst" var:
Udviklingen i ovenstående indikatorer kan læses i bilag 1.
Med et overordnet syn på de vigtige indikatorer, ses der stadig et problem med at sikre at tilstrækkeligt mange elever vælger og fuldfører en erhvervsuddannelse. Samtidig er der sket en positiv udvikling i forhold til målet om at reducere de stillingsbetegnelser, hvor der er mangel på faglærte i regionen. Det er endvidere en udfordring at få tilstrækkeligt mange elever til at fuldføre deres erhvervsuddannelse. Der har været et fald i gennemførelsesprocenten i perioden. Administrationen bemærker at frafaldet på erhvervsuddannelserne er højt i hele Danmark (ca. 45%). Denne problemstilling forventes at blive adresseret i det nye rammeprogram "Fremtidens Faglærte". Erhvervsskolerne har fortalt, at det er deres erfaring, at der opnås størst effekt når projektmidler udmøntes i længere projektperioder, da det tager tid at bygge et projekt op og et længere forløb giver en bedre forankring af resultaterne. Det giver endvidere en større effekt når projekterne skaber et samarbejde på tværs af erhvervsskolerne.
Afslutningskonference
Region Hovedstaden afholdte i oktober 2020 en stor virtuel afslutningskonference. Konferencen samlede over 100 aktører på området, som gennem tre workshops kom med forslag til det fremadrettede arbejde med at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse i Region Hovedstaden. En opsamling med hovedpointer fra konferencen kan læses i bilag 2.
Oplæg fra projekt under ”Faglært til Vækst”
TEC's praktikcenterchef Bent-Ole Bohn, der er formand for styregruppen i projektet: "Flere praktikpladser gennem strategiske partnerskaber", vil holde et oplæg for udvalget om effekterne af projektet, samt hvilken læring der kan udledes.
Nyt rammeprogram
Der er i budgetaftalen for 2021 afsat 5,4 mio. kr. i 2021, og 4,9 mio. kr. årligt indtil 2024 til rammeprogrammet ”Fremtidens Faglærte”. Rammeprogrammet har til formål at fortsætte regionens engagement på erhvervsuddannelsesområdet. Vigtigheden heraf understøttes bl.a. af data fremført i nærværende sag og de tilbagemeldinger administrationen har samlet fra afslutningskonferencen.
Det nye rammeprogram har fokus på at sikre at flere vælger en erhvervsuddannelse, at flere gennemfører og at der er et tilstrækkeligt antal praktikpladser.
Administrationen forventer, at der medio maj 2021 afholdes en rundbordssamtale med et bredt partnerskab, bestående af centrale aktører på uddannelsesområdet, der i fællesskab udarbejder et nyt rammeprogram for Fremtidens Faglærte. Forud for rundbordssamtalen afholder administrationen bilaterale møder med centrale aktører på området. Dette med henblik på at samle input til det nye program som behandles politisk senere på året.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om afslutningen på rammeprogrammet "Faglært til vækst" til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 03. marts 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Per Egedal Iskov
20082857
Bilag 1: Bilag 1 - Baggrundsdata som viser udviklingen i indikatorer
Bilag 2: Bilag 2 - Konklusioner fra konferencen Faglært til Vækst
Administrationen indstiller overfor udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Taget til efterretning.
Regionsrådet har i budgetaftalen for 2021 afsat 4 mio. kroner til kulturbegivenheder i 2021. Administrationen har tilrettelagt processen, så ansøgningsrunden for kulturpuljen annonceres primo marts 2021, med ansøgningsfrist primo august 2021.
Regionsrådet støttede sidste år 7 kulturbegivenheder med 6 mio. kroner. Administrationen er løbende i dialog med arrangørerne bag de støttede kulturbegivenheder, og påtager sig dialogen i forhold til eventuelle udsættelser og aflysninger samt eventuelle tilbagebetalinger.
Ansøgninger til årets kulturpulje behandles politisk i efteråret.
Regionsrådet har i budgetaftalen for 2021 afsat 4 mio. kroner til kulturbegivenheder i 2021. Administrationen har tilrettelagt processen, så ansøgningsrunden for kulturpuljen annonceres primo marts 2021, med ansøgningsfrist primo august 2021.
Kulturvanerne har generelt været påvirket af COVID-19, med et fald i kulturforbruget "udenfor hjemmet", mod en stigning i kulturforbruget "i hjemmet" og årets udmøntning af kulturpuljen skal ses i relation til et 2020 der har været påvirket af aflysninger af kulturbegivnheder og arrangementer. Det er derfor ambitonen, at regionsrådet med årets kulturpulje kan bidrage til igangsættelsen af kulturbegivenheder i 2022, der kan understøtte sammengængskraften og fællesskaberne i regionen.
Regionsrådet ønsker at styrke adgangen til kulturelle oplevelser, hvor mangfoldighed og fællesskaber kan blomstre, samt bidrage til borgernes velfærd og trivsel. Kulturen er vigtig for sammenhængskraften i samfundet, hvilket også blev bekræftet i 2020, hvor COVID-19 har haft en stor påvirkning på kulturlivet, og hovedstadens borgeres mulighed for at deltage i kulturbegivenheder og gøre brug af Hovedstadens kulturelle tilbud.
Regionsrådet besluttede sidste år at revidere tildelingskriterierne for kulturpuljen, så denne i højere grad stemte overens med regionens rolle efter erhvervsfremmereformen.
Kulturpuljen tildelingskriterier:
Ved sidste års udmøntning støttede regionsrådet 7 begivenheder med samlet 6 mio. kr. Begivenhederne bidrager til et varieret kulturtilbud til Hovedstadens borgere. Regiosnrådet støttede sidste år blandt andet en Jazz Festival i Helsingør; Copenhell; Ungdommens Folkemøde og en række publikumsindragende teaterforestillinger med fokus på #MeToo-bevægelsen.
Pandemiens påvirkning af kulturbegivenheder i Region Hovedstaden:
Regionsrådet har tidligere støttet en række større kulturbegivenheder til afholdelse i 2020 og 2021, hvoraf flere er blevet udsat eller aflyst. EM i Fodbold er udsat 1 år, så den nye afholdelsesdato er juni 2021. Tour de France i Danmark er udsat 1 år, så den nye afholdelsesdato er juli 2022. VM i Kano og Kajak er udsat 3 uger, så den nye afholdelsesdato er september 2021. VM i idrætsgymnastik og EM i Teamgym er aflyst. Administrationen er løbende i dialog med de kulturbegivenheder der er støttet af regionsrådet, og varetager dialogen med arrangørerne i forhold til udsættelser og aflysninger af begivenheder som følge af COVID-19, herunder tilbagebetalinger. Regionsrådet orienteres løbende om udsættelser og aflysninger.
Pandemiens generelle påvirkning på danskernes kulturvaner:
COVID-19 og de restriktioner der har været som følge heraf, har haft stor betydning for danskernes kulturvaner.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om årets kulturpulje til efterretning. Administrationen vil igangsætte forberedelserne til annoncering i starten af marts.
Regionsrådet uddelte sidste år 6 mio. kroner til kulturbegivenheder i Region Hovedstaden. Regionsrådet har i budgetaften afsat 4 mio. kroner til kulturpuljen i 2021.
Hvis indstillingen tiltrædes vil administrationen udsende et brev fra regionsrådsformanden til Region Hovedstadens kulturaktører om annonceringen af kulturpuljen. Annonceringen vil være tilgængelig på Region Hovedstadens hjemmeside. Administrationen offentliggør endvidere annonceringen på de sociale medier.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 03. marts 2021.
Ansøgninger til årets kulturpulje 2021 behandles i udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 27. september 2021, i forretningsudvalget den 5. oktober 2021 og i regionsrådet i den 12. oktober 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Per Egedal Iskov
21002545
Administrationen indstiller overfor udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Den regionale udviklingsstrategi (RUS) (bilag 1) blev vedtaget i regionsrådet den 23. juni 2020 sammen med den toårige handlingsplan (bilag 2), som udgør den indholdsmæssige ramme for udmøntning af midlerne. I 2021 er der således 8,25 mio. kr. til rådighed. På mødet skal udvalget for forskning, innovation og uddannelse godkende processen for udmøntning af midler for 2021 og anbefale, hvilket af de af administrationen anbefalede scenarier udvalget ønsker at følge i processen.
Birgitte Leolnar (Enhedschef i Mobilitet, Klima og Uddannelse) vil på mødet præsentere principper og mulige scenarier for udmøntning.
Godkendt, forslag 1 vælges.
Det er udvalget for forskning, innovation og uddannelse, der tilrettelægger processen for udmøntning af RUS-midler i 2021 og over for regionsrådet anbefaler en plan for om udmøntning af midler på baggrund af anbefalinger fra trafikudvalget, miljø- og klimaudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse.
Indsatsområder i handlingsplanen for Den Regionale Udviklingsstrategi:
Den regionale udviklingsstrategi har fire strategispor Klima og miljø i balance, uddannelser og kompetencer til fremtiden, effektiv og bæredygtig mobilitet i hverdagen samt gode muligheder for et sundt liv.
Som supplement til strategien er der udarbejdet en handlingsplan, der skal bidrage til at omsætte strategien til konkret handling. I handlingsplanen er hvert indsatsområde i RUS fokuseret yderligere, og der er skitseret en række forslag til mulige aktiviteter. Der skitseres ikke egentlig projektforslag i planen, da regionen – med de begrænsede midler der er til rådighed til regionalt udviklingsarbejde – er afhængig af at få omverdenen med til at gennemføre og finansiere de konkrete tiltag. I handlingsplanen beskrives, hvordan Region Hovedstaden vil arbejde for at bidrage til løsningen af nogle af de udfordringer, hovedstadsregionen står overfor. Det handler bl.a. om klimaforandringer, knaphed på ressourcer, for mange unge uden uddannelse eller job, for få faglærte og trængsel på vejene.
Der fire strategiske temaer og de underliggende indsatsområder er skitseret nedenfor:
Klima og miljø i balance
Uddannelse og kompetence til fremtiden
Effektiv og bæredygtig mobilitet
Nye muligheder for et sundt liv
For at give udvalget et overblik over, hvad der allerede er udmøntet regionale udviklingsmidler til, ses i bilaget en oversigt over projekter, der blev i udmøntet i 2020 og for 2021, og hvilket indsatsområde de falder under (bilag 3).
Der er ikke afsat regionale udviklingsmidler til sundhedsindsatsen i hverken 2020 eller 2021. Dele af sundhedsindsatsen finansieres af sundhedsmidler, herunder regionale puljer til kunstig intelligens (3 mio. kr. årligt i 4 år); personlig medicin i Østdanmark (3,3 mio. kr. årligt i 4 år); forskning (knap 25 mio. kr. årligt). Forskningspuljen understøtter klinisk forskning, sundhedstjenesteforskning, forskning i forebyggelse og sundhedsfremme og personlig medicin, der alle understøtter punkterne om samarbejde om innovation og forskning samt målrettet behandling af den enkelte patient. Der udover er der midler afsat til at indfri regionens forebyggelsesplan og sociale indsats i det nære sundhedsvæsen.
Proces for udmøntning af midler i 2021:
Handlingsplanen er omdrejningspunkt for udvikling af projekter. Aktiviteteterne i handlingsplanen tager afsæt i tidligere og eksisterende projekter og bygger videre på resultater og gode erfaringer, der er opnået. Eksempelvis i Energi på tværs, der samler alle kommuner i hovedstadsregionen om en strategisk plan for energiomstilling.
Erfaringerne viser bl.a., at regionen spiller en vigtig rolle som samlende aktør i indsatser, hvor der er behov for, at mange forskellige parter samles om fælles mål og aktiviteter. Ligeledes er der i nogle af indsatsbeskrivelserne fokus på at opdyrke nye og mere umodne områder, der udnytter ny teknologi og data. Det kan eksempelvis være kunstig intelligens, personlig medicin og energilagring, hvor fremtidig succes kræver, at der er nogle aktører, der går foran, selvom resultaterne kan være usikre.
Undervejs i processen vil administrationen arbejde aktivt for at afsøge mulighederne for partnerskaber med relevante aktører omkring konkrete projekter og tilvejebringelse af ekstern medfinansiering, der kan geare regionens egne begrænsede midler til området. Det kan fx være ansøgninger om supplerende finansiering hos fx EU-fonde og private danske fonde. Der lægges vægt på at udvikle og modne projekterne i samarbejde med aktørerne, så der blandt aktørerne er opbakning til fælles projekter og til at skabe resultater, som er i tråd med det, der efterspørges i samfundet.
Det er en forudsætning for udmøntning af midler til et projekt, at der i udviklingsfasen anvendes de vurderingskriterier, der blev godkendt på møde i regionsrådet den 23. juni 2020:
Partnerskaber
Innovation
Udbredelse
Gearing
Der arbejdes endvidere for, at de udvalgte projekter understøtter et eller flere af de fastlagte mål for regional udvikling, som forventes godkendt i regionsrådet den 2. februar 2021 (bilag 3).
Administrationens anbefaling til politisk beslutningsproces:
3. marts 2021: Udvalget for forskning, innovation og uddannelse fastlægger rammen for udmøntning af midler i 2021.
Administrationen udvikler projektforslag i dialog med interessenter og relevante aktører.
25. maj 2021: Miljø- og klimaudvalget, trafikudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse drøfter mulige projekter inden for eget ressort og anbefaler en prioriteret liste af projektforslag over for udvalget for forskning, innovation og uddannelse.
24. juni 2021: Udvalget for forskning, innovation og uddannelse vurderer med udgangspunkt i de tidligere vedtagne vurderingskriterier og FN's verdensmål de indkomne projektforslag samlet set, samt beslutter, hvilke projektforslag der bør anbefales over for regionsrådet til bevilling.
17. august 2021: Regionsrådet godkender udmøntning af 2021-midlerne.
Administrationens forslag til principper for udmøntning:
Administrationen foreslår, at midlerne udmøntes til indsatser inden for handlingsplanens rammer, som ikke finansieres af regionen på anden vis (fx budgetmidler og sundhedsmidler).
Administrationen har udarbejdet to forslag for indstillingsrammen til den budgetmæssige udmøntning:
Administrationen foreslår, at midlerne udmøntes til indsatser inden for handlingsplanens rammer, som ikke finansieres af regionen på anden vis (fx budgetmidler og sundhedsmidler).
Administrationen har udarbejdet to forslag for indstillingsrammen til den budgetmæssige udmøntning: Fælles for begge forslag gælder, at regionsrådet allerede ved udmøntning i 2020 lagde beslag på 4,45 mio. kr af RUS 2021-midlerne til projekterne Copenhagen Skills (3 mio. kr.) og DK 2020 0,9 mio. kr. og Cirkulær økonomi med klimaaftryk 0,55 mio. kr.
Derfor er der 8,25 mio. kr. frie midler tilbage til udmøntning i 2021. Administationen lægger op til, at udvalgene lægger forslag op for 12 mio kr., som derefter kan politisk prioriteres, så administrationen ender med en udmøntning på 8,25 mio. kr. Følgende forslag er to forskellige måder til, hvor stort et beløb hvert udvalg skal lægge forslag op til.
Forslag 1
I dette forslag har hvert udvalg en 'ligelig' indstillingsramme på max. 4 mio. kr., dvs. 12 mio. kr. i alt.
Forslag 2
I dette forslag er indstillingsrammen for hvert udvalg 'forskellig' og afhænger af, om der allerede er reserveret midler for 2021.
Ved tiltrædelse af indstillingen igangsættes processen for udmøntning af de regionale udviklingsmidler for 2021.
Der er i budget 2020 og 2021 afsat 12,7 mio. kroner årligt til regionalt udviklingsarbejde. I 2020 blev der på regionsrådsmøde den 10. marts og 20. oktober udmøntet hhv. 0,45 mio. kroner og 12,25 mio, i alt 12,7 mio. kr. Endvidere blev der reserveret i alt 4,45 mio. kr. af dette års midler. Det betyder, at der i 2021 kan udmøntes 8,25 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler til initiativer, der falder under rammen for den regionale udviklingsstrategi.
Midler til projekter inden for sundhedsforskning og innovation skal bevilges via midler fra sundhedsbudgettet; regionale udviklingsmidler kan ikke anvendes til dette indsatsområde.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 2. marts 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Eva Jacobsen
20067696
Bilag 1: Bilag 1 - Den regionale udviklingsstrategi 2020-2023
Bilag 2: Bilag 2 - RUS-Handlingsplan 2020-2021
Bilag 3: Bilag 3 - Oversigt over bevilgede RUS-projekter i 2020 og reservationer af 2021-midler
Administrationen indstiller overfor udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Drøftet.
Den 14. maj 2019 blev Region Hovedstadens handlingsplan for FN’s verdensmål vedtaget af Regionsrådet. Udarbejdelse af handlingsplanen er forankret i miljø- og klimaudvalget, men involverer relevante stående udvalg og forretningsudvalget.
I forbindelse med vedtagelsen af handlingsplanen har Regionsrådet besluttet, at regionen vil udarbejde en årlig opfølgning på handlingsplanens fremdrift for løbende at kunne vurdere og eventuelt justere på indsatserne – frem mod handlingsplanens mål i 2030. Den årlige opfølgning tager udgangspunkt i målene i handlingsplanen, som er udfoldet i bilag 3: ”Indsatsbeskrivelser i handlingsplan for FN’s verdensmål”.
Regionsrådet godkendte den 12. marts 2019, at de vedtagende indsatser i handlingsplanen for FN’s verdensmål er en del af de stående udvalgs indspil til de årlige budgetprocesser. Indsatserne kræver længerevarende fokus og har forskellige behov ift. ledelsesopmærksomhed, budget, kommunikation mv. Regionen har allerede inden for eksisterende budgetter igangsat væsentlige tiltag, der bidrager til verdensmålene. Flere af indsatserne i handlingsplanen kræver yderligere for at blive realiseret. Den supplerende finansiering af indsatserne sker ved regionens årlige budgetaftaler.
Administrationen vil, i forbindelse med behandlingen af punktet, holde et oplæg.
Regionens Handlingsplan for FN’s verdensmål fokuserer på bæredygtighed i Region Hovedstaden, hvad vi gør og hvordan vi kan blive bedre (bilag 1). Planen har fokus på tre ud af de 17 verdensmål, hvor Region Hovedstaden særligt vil løfte udviklingen: Verdensmål nr. 3 om Sundhed og Trivsel; verdensmål nr. 11 om Bæredygtige Byer og Lokalsamfund og verdensmål nr. 12 om Ansvarligt forbrug og Produktion.
Verdensmålene er med til at sætte fokus på, at bæredygtighed ikke kun handler om klima og miljø, men også om social og økonomisk bæredygtighed og særligt hvordan disse fire ting spiller sammen.
Ud af handlingsplanens 15 indsatser hører indsatserne ”Forskning i forebyggelse, der virker – inkl. implementering af forskningsresultater” (herefter forkortet ”Forskning i forebyggelse - der virker”), ”Personlig medicin” og ”Flere praktikpladser gennem uddannelsesklausuler på Region Hovedstadens egne byggerier og flere praktikpladser i egen organisation” (herefter forkortet ”Flere praktikpladser”) under udvalgets for forsknings-, innovations og uddannelses ressortområde. Arbejdet med de tre indsatserne der er forankret i udvalget, indgår også som en del af Den Regionale Udviklingsstrategi (RUS).
Udvikling i indsatser for 2020:
Udviklingen inden for indsatserne i handlingsplanen er vurderet af administrationen og viser, at otte ud af 15 indsatser har oplevet en positiv udvikling. Men indsatserne måler forskelligt på udviklingen: Syv ud af 15 indsatser måler på udviklingen med tal og otte af indsatserne følger op på udviklingen med en årlig beskrivelse af, hvilke aktiviteter der er sat i gang og gennemført (fordi effekten enten er svær at måle, eller fordi indsatsen ikke har konkrete målsætninger eller indikatorer endnu). Udviklingen for hver af de 15 indsatser kan ses i bilag 2.
Udvikling i indsatserne inden for udvalget for forskning, innovation og uddannelse udvalgets ressortområde:
Smiley-ordning for indsatserne:
Alle 15 indsatser i handlingsplanen for verdensmål er blevet vurderet af administrationen på ”smiley-skala”, hvor 1 er dårligt og 5 er godt. ”Forskning i forebyggelse - der virker” er blevet vurderet til tallet 1 (laveste vurdering af alle indsatser) pga. manglende prioritering og midler, ”Personlig medicin” er blevet vurderet til tallet 4 pga. god udvikling trods manglende prioritering og ”Flere praktikpladser” er blevet vurderet til hhv. tallet 4 og 5 da indsatsen er opdelt i 2 underindsatser (ud fra de 2 målsætninger). Alle vurderinger kan ses på en oversigtsfigur i bilag 2.
Nogle generelle læringspunkter for indsatserne kan trækkes ud af data:
Fællestræk for de indsatser, der er vurderet lavere (1 – 3):
Fællestræk for de indsatser, der er vurderet højere (4 – 5):
Opfølgning: Budgetaftalen 2021 - Det handler om liv (2021-2024):
Dette års opfølgning på handlingsplanen for verdensmål viser, at ni indsatser ud af i alt 15 indsatser for verdensmål er prioriteret.
Indsatser inden for udvalget for forsknings-, innovations- og uddannelses ressortområde:
Især indsatserne ”Forskning i forebyggelse” og ”Personlig medicin” har behov for at blive prioriteret i næste budgetproces.
Justering af indsatser og behov inden for relevante indsatser:
I forbindelse med den årlige opfølgning på handlingsplanen for FN’s verdensmål, er der mulighed for at justere og skærpe indsatserne.
Følgende justeringer er gjort:
Behov inden for indsatserne, som kræver prioritering (politisk eller ledelsesmæssigt):
Udvalget har taget den årlige opfølgning på Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål til efterretning og administrationen vil tage input til indspil til budgetprocessen fra de politiske drøftelser med til videre kvalificering.
Flere af handlingsplanens indsatser er afhængige af, at der bliver afsat yderligere ressourcer for at de kan realiseres. Hvis ikke det lykkes at afsætte ressourcerne til indsatserne i forbindelse med de årlige budgetprocesser kan handlingsplanen ikke føres ud i livet. Det vil derfor kræve, at indsatserne løftes ind i budgetprocessen for 2022 og videre frem.
Der kan være behov for at udarbejde en fælles, sammenhængende kommunikationsindsats for arbejdet med verdensmålene i Region Hovedstaden, både internt og eksternt i organisationen.
Alle relevante stående udvalg og forretningsudvalget drøfter parallel sager om den årlige opfølgning Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål, under deres udvalgs portefølje
Sagen forelægges i trafikudvalget, miljø- og klimaudvalget og udvalget for forsknings, innovation og uddannelse den 2. marts 2021, i social- og psykiatriudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 3. marts 2021, og i forretningsudvalget den 9. marts 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Kåre Albrechtsen
20001719
Bilag 1: Bilag 1 - Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål
Bilag 2: Bilag 2 - Samlet opfølgning 2020
Bilag 3: Bilag 3 - Indsatsbeskrivelser i handlingsplan for FNs verdensmål - 2020
Tomt indhold
Årsplanen for emner til kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19053440
Regionsrådet afsatte den 22. september 2020 3 mio. kr. fra årets AI pulje til kunstig intelligens til tre områder. Puljen på 3 mio. kr. blev udmøntet første gang i 2018 og udmøntes sidste gang i 2021.
Puljens tre områder:
Status punkt 1:
Regionsrådet godkendte , at administrationen indhentede og vurderede ansøgningerne, og at Forsknings-, innovations- og uddannelsesudvalget fik en orientering om valg af projekter. Projekterne er nu udvalgt og 8 projekter har fået midler. Projekterne skulle være enten i opstartsfasen eller i implementeringsfasen.
Fakta om ansøgningsrunden:
Titlerne på projekterne er anført nedenfor med kort beskrivelse:
Status punkt 2: Administrationen er ved at afklare behov for erfaringsudveksling og planlægger at etablere et praktikernetværk ud over det igangværende Innovationsnetværk samt at etablere digitalt (wiki)format (450.000 kr.)
Status punkt 3: Uddannelses- og træningsforløb i radiologien (380.000 kr.) er udviklet men udskudt på grund af COVID-19.
20055661
Der blev i 2020 udmøntet ca. 7 mio. kr til ni forskellige projekter med STEM-fremmende aktiviteter på regionens ungdomsuddannelser. Grundet COVID-19 har to projekter på nuværende tidspunkt måtte udskyde deres aktiviteter et år. Det drejer sig om projekterne "Bæredygtighedsfestival" på Egedal Gymnasium og "Bæredygtighed på tværs" på Tårnby Gymnasium. Begge projekter inkluderer en bæredygtighedsfestival med fysisk deltagelse af hele gymnasiet, lokale folkeskoler, virksomheder, organisationer mv., som grundet forsamlingsforbuddet ikke er mulige at gennemføre.
Da projekterne ikke giver mening uden at afholde det fysiske fremmøde til bæredygtighedsfestivallerne, er administrationen og gymnasierne derfor blevet enige om, at projekterne udskydes et år til 2022. Udskydelsen vil ikke have betydning for projekternes formål, aktiviteter og budget. Udvikling af projekterne fortsætter dog på skolerne, bl.a. har Egedal Gymnasium indgået aftale med klimateamet i Center for Regional Udvikling om samarbejde om udvikling af undervisningsforløb og cases samt deltagelse som dommer ved skolens bæredygtighedsfestival i 2022.
Foruden ovenstående projekter har et par andre projekter måtte flytte aktiviteter til senere tidspunkter grundet COVID-19, dog uden at det har betydning for den endelige tidsplan.
20030787
Det er en politisk vision i Region Hovedstaden at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, jf. regionens budgetaftale for 2020. Hvis det tværsektorielle samarbejde skal lykkes, så skal man kende hinanden – den personlige kontakt har stor betydning. Det er indskrevet i regionens budgetaftale, at der skal indgås en aftale, hvor sektorerne tager på efteruddannelsesbesøg hos hinanden.
Det fremgår endvidere af praksisplanen for almen praksis, at et bedre kendskab til sektorerne vil fordre et bedre samarbejde og forståelse i det nære sundhedsvæsen til gavn for den enkelte patient.
Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden har i november 2020 indgået en aftale om et øget samarbejde i det nære sundhedsvæsen ved alment praktiserende lægers og praksispersonales besøg på hospitaler og hospitalsansattes besøg i almen praksis. Der er endvidere aftalt mulighed for besøg i almen praksis for hospitalsdirektionerne.
Aftalen skal give mulighed for en faglig opdatering inden for de forskellige specialer og give både læger og sundhedspersonale et bedre kendskab til arbejdsgange m.v. og herigennem styrke samarbejdet i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det betyder, at praktiserende læger og deres sundhedsfaglige personale får mulighed for at følge arbejdet på en eller flere hospitalsafdelinger i op til fem dage årligt. Ligeledes betyder det, at hospitalsansatte læger og sundhedsfagligt personale ved regionens hospitaler har mulighed for at følge arbejdet i almen praksis i op til fem dage årligt. Besøget i henholdsvis almen praksis eller på en hospitalsafdeling kan være af enten en halv eller hel dags varighed.
Regionen har orienteret de praktiserende læger via PraksisNyt (KAP-H's nyhedsbrev til almen praksis), og aftalen ligger på www.sundhed.dk. Administrationen har endvidere orienteret regionens hospitalsdirektører og udvalget for forebyggelse og sammenhæng om aftalen.
Aftalen har virkning fra den 1. januar 2021 og kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel. Administrationen har dog en forventning om, at aftalen ikke vil blive taget i anvendelse, før COVID-19 pandemien er overstået.
Honorering
De praktiserende læger modtager 4.000 kr. pr. dag for tabt arbejdsfortjeneste for et heldagsophold på en hospitalsafdeling og 2.000 kr. for et halvdagsophold, samt refusion af kørselsudgifter. De praktiserende læger modtager 2.810 kr. pr. dag for tabt arbejdsfortjeneste, når praksispersonale fra praksis besøger en hospitalsafdeling og 1.405 kr. for et halvdagsophold.
De praktiserende læger honoreres for modtagelse af hospitalsansatte læger fra regionens hospitaler med 2.000 kr. for et heldagsophold og 1.000 for et halvdagsophold. For modtagelse af sundhedspersonale fra regionens hospitaler modtager den praktiserende læge 1.000 kr. for et heldagsophold og 500 kr. for et halvdagsophold. Årsagen til, at de praktiserende læger honoreres for modtagelse af hospitalspersonale, er, at den praktiserende læge ikke vil kunne behandle samme antal patienter, når der er besøg i praksis.
20002307