Bilag 1: Statens kommentarer og gennemførte ændringerAdministrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 2. marts 2021:
Taget til efterretning.
Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i sagens behandling.
På udvalgsmødet den 12. januar 2021 blev miljø- og klimaudvalget orienteret om, at der skulle foretages en fornyet høring af forslag til Råstofplan 2016/2020. Denne orienteringssag forelægges udvalget med henblik på en præcis beskrivelse af, hvilke ændringer i forslag til Råstofplan 2016/2020 samt miljørapporten, der er udsendt i fornyet høring i perioden den 15. februar-12. april 2021. I drøftelserne på mødet den 12. januar 2021 lagde miljø- og klimaudvalget vægt på, at der i denne nye høring udelukkende blev foretaget høring af de ændringer, der er foranlediget af de statslige kommentarer til planforslaget og miljørapporten.
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Varsel om statslig indsigelse medfører fornyet høring af forslag til Råstofplan 2016/2020
Regionen skal foretage fornyet offentlig høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 - se evt. link til det reviderede forslag til Råstofplan 2016/2020: Rh - Revideret forslag til Råstofplan 2016/2020 og Miljørapport (niras.dk) og fornyet partshøring af enkelte forslag til nye graveområder. Dette er forårsaget af, at Staten ved Miljøstyrelsen (MST) havde en række kommentarer til følgende emner:
Enkelte yderligere ændringer i miljørapporten på baggrund af høringssvar
I forbindelse med høringen er der indkommet to høringssvar, der ligeledes har medført ændringer i miljørapporten. Dette er inddraget i den fornyede offentlige høring, da det også her gælder, at de ikke vil kunne indføres i miljørapporten uden fornyet høring. Det drejer sig om information om en helt ny (sommeren 2020) registrering af arten løgfrø i et vandhul i forslag til nyt graveområde ved Skævinge. Idet løgfrø er en sjælden art, der optræder på bilag IV i Habitatdirektivet, og som har meget specifikke krav til sit leveområde, må der ikke gennemføres projekter, der kan have indflydelse på yngle- og levesteder for arten, og der er ingen dispensationsmuligheder. I miljøvurderingen for området er de nye oplysninger tilføjet, og en lille del af det foreslåede graveområde er skåret fra. Herudover har Energinet fremsendt et høringssvar, hvor de anbefaler, at der i miljørapporten tilføjes oplysninger om Energinets kabelføringer under de konkrete forslag til nye graveområder, således at planlægning af råstofindvinding respekterer tilstedeværelsen af anlæggene af hensyn til anlægssikkerhed, forsyningssikkerhed og personsikkerhed. Dette er tilføjet miljørapporten.
Den sidste ændring, der er gennemført, er tilføjelse af en ny forudsætning om nærhedszone i den foreslåede udvidelse af Lyngerup graveområde, som regionen tilkendegav ville blive indført på et af de gennemførte borgermøder i efteråret.
Gennemgang af ændringer i miljørapport og planforslag
Som det fremgår af nedenstående, er der tale om ændringer og rettelser af begrænset omfang i selve forslaget til Råstofplan 2016/2020, mens ændringerne i miljørapporten er mere omfattende. Kravet om fornyet høring er udelukkende opstået på baggrund af, at mange af ændringerne skal foretages i miljørapporten. Miljørapporten for et forslag til en plan forudsættes at være færdig, når planforslaget udsendes i høring. I nedenstående skema ses de væsentligste ændringer (se bilag 1 for en komplet liste over Statens kommentarer og de gennemførte ændringer i miljørapporten og forslag til Råstofplan 2016/2020).
| Emner | Resulterende ændring |
|---|---|
| Miljøstyrelsen - bemærkninger til landskabsvurderinger | Den vestlige del af Lille Rørbæk er fjernet som forslag, og der er sket |
Miljøstyrelsen - vandplanlægning | Der er tilføjet et nyt afsnit i miljørapporten om vandplanlægning, Der er ændret i retningslinje nr. 6, således at det på et generelt plan |
| Miljøstyrelsen - bemærkninger til Natura 2000-vurderinger | Miljøstyrelsen har i juni 2020 opdateret udpegningsgrundlag og afgrænsning af Natura 2000-områder. Miljørapporten er opdateret med nyeste udpegninger samt mere detaljeret argumentation vedrørende de to forslag til graveområder E13 Stålhøjgård og D10 Lille Rørbæk. |
Miljøstyrelsen - vandforsyning | Lille reduktion i D7 Ryegårds afgrænsning er foretaget, så overlap med |
| Høringssvar - oplysning om ny registrering af bilag IV-arten løgfrø | Der er foretaget en tilføjelse i miljørapporten for det foreslåede graveområde Skævinge samt mindre reduktion i arealet af forslaget. |
| Høringssvar - Energinet | Regionen har føjet oplysninger om Energinets ledningsoplysninger til miljørapporten for alle forslag til nye graveområder. |
| Spørgsmål på borgermøde | Tilføjelse af forudsætning om nærhedszone i den foreslåede udvidelse af graveområdet Lyngerup. |
| Ressourceopgørelse | Idet der er foretaget ændringer i afgrænsningen af de nævnte forslag til graveområder, er der udarbejdet reviderede ressourceopgørelser for de berørte forslag og den totale ressourceopgørelse. |
Partshøring
I de forslag, hvor der er foretaget ændringer i afgrænsningen af forslaget til graveområde, foretages der desuden partshøring af de parter, der er negativt berørt af ændringen. Der er således ikke tale om en partshøring i samme omfang, som den forudgående høring af forslag til Råstofplan 2016/2020.
Den videre proces indtil endelig vedtagelse af Råstofplan 2016/2020
Den 24. marts 2021 afholder regionen et digitalt borgerrettet informationsmøde, hvor regionen informerer om de ændringer, der er gennemført, og som har betydet, at den fornyede høring har været nødvendig. Sideløbende med - og efter den fornyede høring - samler administrationen op på de indkomne høringssvar både fra den gennemførte - se evt. link til de indkomne høringssvar fra høringen gennemført i perioden 23. september-25. november 2020: Index (regionh.dk) og fra den fornyede høring.
Den politiske proces fremgår af skemaet herunder:
| Dato | Udvalg | Emne |
|---|---|---|
| 27. april 2021 | Miljø- og klimaudvalget | Drøftelsessag; hvor indholdet i den endelige Råstofplan 2016/2020 drøftes. På baggrund heraf udarbejder administrationen et oplæg til Råstofplan 2016/2020. |
| Ikke fastlagt dato | Miljø- og klimaudvalget og | Indholdet i Råstofplan 2016/2020 drøftes mellem udvalget og regionsrådets øvrige politikere. |
| 25. maj 2021 | Miljø- og klimaudvalget | Råstofplan 2016/2020 forelægges udvalget med henblik på beslutning om at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet at vedtage Råstofplan 2016/2020. |
| 15. juni 2021 | Forretningsudvalget | Råstofplan 2016/2020 forelægges udvalget med henblik på beslutning om at anbefale over for regionsrådet at vedtage Råstofplan 2016/2020. |
| 22. juni 2021 | Regionsrådet | Råstofplan 2016/2020 forelægges regionsrådet med henblik på beslutning om endelig vedtagelse af Råstofplan 2016/2020. |
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om fornyet høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 og miljørapporten til efterretning.
Den 24. marts 2021 inviterer regionen til et digitalt borgermøde med henblik på at kunne forklare de ændringer, der er foretaget i forslaget til Råstofplan 2016/2020 og miljørapporten samt omfanget af høringen og partshøringen.
Den fornyede høring er annonceret i ugeaviser og på regionens hjemmeside.
Råstofplan 2016/2020 forventes at kunne forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. maj 2021, forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021 til endelig beslutning.
Diana Arsovic Nielsen / Carsten Bagge Jensen / Mette Hald Simonsen
20053321
Bilag 1: Statens kommentarer og gennemførte ændringer
Bilag 2: Præsentation Råstofplan 20162020
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 2. marts 2021:
Taget til efterretning.
Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i sagens behandling.
På miljø- og klimaudvalgets møde d. 12. januar 2021 drøftede udvalget den regionale rolle inden for klimatilpasning; herunder fremtidige handlemuligheder.
På dette møde gives en status på det regionale signaturprojekt "Klimatilpasning på tværs", som hører under overskriften "Klima og miljø i balance", godkendt under den Regionale Udviklingsstrategi. Projektet blev skitseret på miljø- og klimaudvalgets møde den 27. august 2019 og blev godkendt af udvalget den 26. november 2019 i forbindelse med udmøntningen af de regionale udviklingsmidler. Projektet løber over 2 år; fra januar 2020 til december 2021. Udvalget orienteres nu kort om projektets foreløbige resultater og forelægges desuden resultatet af projektets midtvejsevaluering.
Professor ved Københavns Universitet, Helle Tegner Anker, redegør på mødet for de juridiske udfordringer inden for lovgivningen på klimatilpasningsområdet.
Det regionale signaturprojekt "Klimatilpasning på tværs" har været i gang i ét år. De første resultater er nu klar, og der forventes at komme flere i løbet af 2021. Projektet er et partnerskab mellem en række kommuner i hovedstadsområdet, staten, en forsyning, interesseorganisationer og vidensinstitutioner. For nærmere beskrivelse af partnerskabskredsen henvises til bilag 1.
Projektet har til formål at undersøge, hvordan vi kan komme videre med klimatilpasning i Danmark. Omdrejningspunktet i projektet er en analyse af, hvem der kan/skal betale for klimatilpasningsindsatser, og hvordan de kan finansieres. I forlængelse heraf også et blik på den lovgivningsmæssige ramme, som knytter sig til klimatilpasningsprojekter. Projektet skal desuden anvise veje til tværkommunalt samarbejde og komme med bud på, hvordan interessenter kan inddrages i planlægning og gennemførelse af klimatilpasningsindsatser. Projektet har 2 spor med hvert sit caseområde: Et kystspor (det Sydlige Øresund) og et vandoplandsspor (Værebro Å).
Det er planen, at projektet skal identificere udfordringer ved klimatilpasning - og på den baggrund opstille innovative løsningsmodeller.
På de indre linjer er projektet nyskabende, idet Region Hovedstaden deltager aktivt i projektets gennemførelse. Konkret betyder det, at der er oprettet et fælles projektsekretariat mellem Brøndby Kommune, Egedal Kommune og Region Hovedstaden.
Workshops
I projektets levetid gennemføres en række workshops, hvor partnerskabskredsen og andre relevante bidragsydere drøfter fælles udfordringer og mulige løsninger. Desuden har der været afholdt en fælles kick-off i januar 2020. Her var fokus på at få projektet præsenteret for den samlede partnerskabskreds og få etableret forbindelser og videndeling partnerne imellem. På den første workshop i august 2020 delte deltagerne erfaringer med forskellige bidragsmodeller i klimatilpasningsprojektet. Resultatet af workshoppen indarbejdes i en af projektets leverancer, som handler om "Principper og pejlemærker for bidragemodeller". Der afvikles endnu en workshop i februar 2021 under overskriften "Hvis ingen vil betale for klimatilpasning - hvem skal så?". Formålet er at komme tættere på innovative løsningsforslag til nye finansieringsmetoder i klimatilpasning. Endelig gennemføres der en workshop i august 2021, hvor fokus er på samarbejde på tværs. Her er forventningen, at der kan præsenteres en køreplan for det fremtidige samarbejde i de to caseområder.
Videnskabelige rapporter
I projektets levetid genereres en række videnskabelige rapporter. Det er helt centralt for projektet, at der leveres evidens- og forskningsbaseret viden om klimatilpasning i Danmark. Grundet COVID-19 er projektet desværre plaget af forsinkelse, og derfor er der endnu ikke færdiggjort og offentliggjort det forventede antal rapporter. En samlet status over projektets leverancer kan ses i bilag 2. Forskerne i partnerskabet har dog vurderet, at forsinkelsen ikke får betydning for projektets endelige resultat eller sluttidspunkt. Én rapport er dog udgivet: "Bidragsmodeller ved klimatilpasning - lovgivningsmæssige rammer", af Helle Tegner Anker og Asger Jarnfelt fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. Rapporten kan læses i sin helhed i bilag 2 (IFRO Rappoer 293). Rapporten giver et samlet overblik over bidragsmodeller; det vil sige hvem, der skal være med til at betale for klimatilpasningsløsninger. Rapporten illustrerer, hvor kompliceret lovgivningen er, og giver et overblik over de lovgivningsmæssige rammer for både vandløbs- og kystprojekter. Eller sagt på en anden måde: Rapporten illustrerer, at lovgivningen spænder ben for klimatilpasningsindsatsen.
Midtvejsevaluering
Det er et krav, at der gennemføres en intern midtvejsevaluering og en ekstern slutevaluering af projektet. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse med opfølgende fokusgruppeinterview som midtvejsevaluering. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen er vedhæftet som bilag 3. 21 personer har besvaret spørgeskemaet; heraf 9 kommuner, begge regioner samt forsker- og følgegruppen. Der er blandt andet spurgt ind til, om projektet bidrager til at udvikle samarbejde på tværs, om projektet bidrager med brugbar ny viden, og om projektet hjælper kommunerne videre i deres arbejde med klimatilpasning. Midtvejsevalueringen viser stor tilfredshed med projektet.
Vejen frem - afslutningskonference
Resten af 2021 kommer til at gå med afvikling af workshops, udarbejdelse af forskningsrapporter og opsamling samt afvikling af projektet. Desuden planlægges der en mere intensiv kommunikationsindsats for at skabe opmærksomhed om projektets resultater. Desuden har projektets styregruppe vedtaget, at der skal afvikles en samlet slutkonference i begyndelsen af 2022. Fokus skal være på at få afleveret og drøftet politiske aspekter/udfordringer/løsninger, som der har været arbejdet med i projektets levetid. Det kan eksempelvis være en relevant drøftelse af, om den nuværende lovgivning er tidssvarende og egner sig til at løse nutidens og fremtidens klimatilpasningsudfordringer.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om foreløbige resultater af "Klimatilpasning på tværs" til efterretning.
Der er planlagt en særskilt kommunikationsindsats i projektet, som bl.a. retter sig mod offentligheden via SoMe og fagblade.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 2. marts 2021.
Sagen genforelægges for miljø- og klimaudvalget, når projektresultater foreligger; senest ved projektafslutning.
Diana Arsovic Nielsen / Kåre Albrechtsen / Kristine Vik Kleffel
20066417
Bilag 1: D20Bilag til MKU d. 2. marts 2021Klimatilpasning på tværs - one-pager om projektet
Bilag 3: Midtvejsevaluering - spørgeskema - besvarelser
Bilag 4: Status arbejdspakker 07.01.21
Bilag 5: Præsentation Klimatilpasning på tværs
Bilag 6: Præsentation lovgivningsmæssige rammer ift. klimatilpasning
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 2. marts 2021:
Drøftet.
Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i sagens behandling.
Den 14. maj 2019 vedtog regionsrådet Region Hovedstadens handlingsplan for FN’s verdensmål. Udarbejdelsen af handlingsplanen er forankret i miljø- og klimaudvalget, men involverer relevante stående udvalg og forretningsudvalget.
I forbindelse med vedtagelsen af handlingsplanen har regionsrådet besluttet, at regionen vil udarbejde en årlig opfølgning på handlingsplanens fremdrift med det sigte løbende at kunne vurdere og eventuelt justere på indsatserne frem mod handlingsplanens mål i 2030. Den årlige opfølgning tager udgangspunkt i målene i handlingsplanen, som er udfoldet i bilag 3: ”Indsatsbeskrivelser i handlingsplan for FN’s verdensmål”.
Den 12. marts 2019 godkendte regionsrådet, at de vedtagne indsatser i handlingsplanen for FN’s verdensmål skulle være en del af de stående udvalgs indspil til de årlige budgetprocesser. Indsatserne kræver længerevarende fokus og har forskellige behov ift. ledelsesopmærksomhed, budget, kommunikation mv. Regionen har allerede inden for eksisterende budgetter igangsat væsentlige tiltag, der bidrager til verdensmålene - men flere af indsatserne i handlingsplanen kræver yderligere for at blive realiseret. Den supplerende finansiering af indsatserne sker ved regionens årlige budgetaftaler.
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Regionens handlingsplan for FN’s verdensmål fokuserer på bæredygtighed i Region Hovedstaden; hvad vi gør, og hvordan vi kan blive bedre (se handlingsplan i bilag 1). Planen har fokus på 3 ud af de 17 verdensmål, hvor Region Hovedstaden særligt vil løfte udviklingen: Verdensmål nr. 3 om Sundhed og Trivsel, verdensmål nr. 11 om Bæredygtige Byer og Lokalsamfund og verdensmål nr. 12 om Ansvarligt forbrug og Produktion. Verdensmålene er med til at sætte fokus på, at bæredygtighed ikke kun handler om klima og miljø, men også om social og økonomisk bæredygtighed; og særligt hvordan disse fire ting spiller sammen.
Ud af handlingsplanens 15 indsatser hører følgende 6 under miljø- og klimaudvalgets ressortområde:
Denne sag berører særligt disse 6 indsatser, men vil også inkludere de resterende 9, da hele handlingsplanen som udgangspunkt er forankret i miljø- og klimaudvalget. Der er udarbejdet sager til de andre relevante politiske udvalg om deres tilhørende indsatser (se bilag 3). Bemærk, at vurderingen af indsatserne ”På vej mod intelligent fossilfrit energiforbrug”, ”På vej mod affaldsfrie hospitaler” og ”På vej mod fossilfri drifts- og medarbejdertransport” er baseret på data for CO2-udledning og genanvendelsesandel fra 2019 som opgjort i miljø- og klimaudvalgssagen ”Status over Grøn Drift og Udvikling og klimaregnskab 2019” fra udvalgsmødet den 29. september 2020. Det skyldes, at 2020-tallene ikke forelå ved redaktionens slutning.
Opfølgning 2020: Udvikling inden for indsatserne
Udviklingen inden for indsatserne er vurderet af administrationen, og viser at 8 ud af 15 indsatser har oplevet en positiv udvikling. Men indsatserne måler forskelligt på udviklingen: 7 ud af 15 indsatser måler på udviklingen med tal, og 8 ud af 15 indsatser følger op på udviklingen med en årlig beskrivelse af, hvilke aktiviteter der er sat i gang og gennemført. Dette grundet, at effekten enten er svær at måle, eller endnu ikke har konkrete målsætninger eller indikatorer.
Udvikling i indsatser
Miljø- og klimaudvalgets indsatser er fremhævet med understregning.
Indsatserne, der viser en konkret positiv udvikling, er:
Indsatser, der viser en tilbagegang, er:
Smiley-ordning for indsatserne
Alle 15 indsatser i handlingsplanen for verdensmålene er blevet vurderet af administrationen på en ”smiley-skala”, hvor 1 er dårligt og 5 er godt. Ud af miljø- og klimaudvalgets indsatser er ”Forebyggelse af jordforurening” blevet vurderet til 5, da der er fremdrift, ”Fremme brugen af genanvendelige materialer som erstatning for jomfruelige råstoffer” er blevet vurderet til 4, da der er blevet givet midler ved sidste års budgetaftale, ”Intelligent og Fossilfrit energiforbrug” er blevet vurderet til 4 grundet positiv udvikling, og ”Fossilfri drifts- og medarbejdertransport” er blevet vurderet til 2 (en af de laveste vurderinger), da udviklingen er gået i den gale retning. "På vej mod affaldsfrie hospitaler” er blevet vurderet til 3 grundet udfordringer, og ”Vandeffektive hospitaler” er blevet vurderet til 3.
Alle vurderinger og detaljer kan ses i bilag 2.
Nogle generelle læringspunkter for samtlige 15 indsatser i handlingsplanen kan trækkes ud af data:
Fællestræk for alle de indsatser, der er vurderet lavere (1-3):
Fællestræk for alle de indsatser, der er vurderet højere (4-5):
Opfølgning: Budgetaftalen 2021 - Det handler om liv (2021-2024)
Dette års opfølgning på handlingsplanen for verdensmålene viser, at 9 indsatser ud af i alt 15 indsatser for verdensmål er prioriteret. Det er en stor fremgang sammenlignet med sidste år, hvor kun 5 indsatser blev prioriteret. For et fuldt overblik over hvilke 15 indsatser, der blev prioriteret, se bilag 2.
Følgende af miljø- og klimaudvalgets indsatser blev prioriteret i sidste års budgetproces:
Justering af indsatser og behov inden for indsatserne
I forbindelse med den årlige opfølgning på handlingsplanen for FN’s verdensmål er der mulighed for at justere og skærpe indsatserne (alle justeringer fremgår af bilag 3):
Behov inden for indsatserne, som kræver prioritering (politisk eller ledelsesmæssigt)
Se bilag 2 for detaljer.
Generelt er der behov for:
Tidsplan for den årlige opfølgning
2., 3. og 9. marts 2021: Drøftelse af årlig opfølgning på indsatserne i relevante stående politiske udvalg samt forretningsudvalget
23. marts 2021: Miljø- og klimaudvalget orienteres om udvalgsdrøftelserne af den årlige opfølgning
Marts/april 2021: Budgetprocessen igangsættes.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget den årlige opfølgning på Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål til efterretning, og administrationen tager input til indspil til budgetprocessen fra de politiske drøftelser med til videre kvalificering.
Flere af handlingsplanens indsatser er afhængige af, at der bliver afsat yderligere ressourcer for, at de kan realiseres. Hvis ikke det lykkes at afsætte ressourcerne til indsatserne i forbindelse med de årlige budgetprocesser, kan handlingsplanen ikke realiseres. Det vil derfor kræve, at indsatserne løftes ind i budgetprocessen for 2022 og videre frem.
Der kan være behov for at udarbejde en fælles, sammenhængende kommunikationsindsats for arbejdet med verdensmålene i Region Hovedstaden både internt og eksternt i organisationen.
Alle relevante stående udvalg og forretningsudvalget drøfter parallelt sagerne om den årlige opfølgning på Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål under deres udvalgs portefølje.
Sagen forelægges:
Administrationen arbejder på at skabe sammenfald mellem årshjulet for verdensmålsindsatsen og Grøn2030/klimaregnskab.
Diana Arsovic Nielsen / Kåre Albrechtsen
20001719
Bilag 1: Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål
Bilag 2: Samlet opfølgning 2020
Bilag 3: Indsatsbeskrivelser i handlingsplan for FNs verdensmål - 2020
Bilag 4: Præsentation årlig opfølgning på FN's verdensmål
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 2. marts 2021:
Taget til efterretning.
Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2020 blev det besluttet at oprette et tværgående bæredygtighedsekretariat for at sikre en fortsat grøn udvikling af alle regionens hospitalskøkkener. Der blev ansat tre medarbejdere, der skulle understøtte hospitalskøkkener i at omlægge yderligere til økologi, facilitere øget samarbejde mellem de enkelte køkkener samt skabe øget fokus på mere klimavenlig kost og mindre madspild.
I budgetaftalen blev der samtidig afsat midler til et årligt kontingent til Madfællesskabet; et politisk samarbejde, som - ift. Region Hovedstaden - har fokus på at få flere lokale og bæredygtige fødevarer ind i hospitalskøkkenerne. Den 26. maj 2020 blev miljø- og klimaudvalget orienteret om den foreløbige indsats med lovning om en opfølgning, når arbejdet var kommet i gang efter den 1. juli 2020.
På mødet vil nedenstående tre af nøglepersonerne præsentere status og fremdrift for bæredygtighedsarbejdet samt orientere om Madfællesskabets vision og foreløbige resultater:
- Mads Petersen fra Bæredygtighedssekretariatet
- Michael Allerup, køkkenchef på Frederiksberg/Bispebjerg Hospital
- Pelle Øby Andersen, direktør i FOOD og sekretariatschef for Madfællesskabet.
Bæredygtighedssekretariatet
Bæredygtighedssekretariatet beskæftiger sig udelukkende med fødevarer i hospitalskøkkenerne og er dannet ud fra hospitalskøkkenernes eget ønske om, at der er et øget behov for en tværgående grøn indsats på fødevareområdet blandt hospitalerne. Sekretariatet fungerer som bindeled mellem køkkenerne og bygger videre på omlægningen til økologi, hvor der sammen med køkkencheferne er udarbejdet en række øvrige målsætninger for det videre arbejde:
• CO2-belastningen fra råvareindkøb reduceres med 25 %
• Madspildet reduceres med 25 %
• Alle køkkener arbejder hen mod guldmærket i økologi
• Mængden af indkøbt engangsemballage i køkkenerne reduceres med 25 %
• Målrettet indsats for sortering og nedbringelse af affaldsmængde.
Bæredygtighedssekretariatet har siden start juni 2020 haft til opgave at udvikle metodiske fremgangsmåder, der danner grundlag for en ensartet baselineopmåling samt løbende sammenlignelige opgørelser af overstående fem punkter på fødevareområdet. I december 2020 var alle baselinerapporter opgjort for regionens hospitals- og kantinekøkkener samt én samlet for hele regionen. Fra start 2021 vil rapporterne blive opgjort pr. kvartal, så køkkenerne løbende kan følge med i udviklingen af deres tiltag for at nå målsætningerne.
Bæredygtighedssekretariatet varetager sideløbende en række andre interne og eksterne indsatser inden for klimavenlig storkøkkendrift. Foruden indsatser med Madfælleskabet koordinerer Sekretariatet som tovholder på området økologisk og klimarigtig kost samt regionens eget klima- og miljøprogram Grøn2030. Det er desuden også her, at et nyligt samarbejde med ”One Third” organiseres, som Sophie Hæstorp Anders skrev under på i efteråret 2020. One Third er en tænketank, som arbejder for at forpligte offentlige institutioner og private virksomheder til at reducere det samlede madspild med 50 % frem mod år 2030.
Madfællesskabet
Sideløbende hermed arbejdes der på politisk plan i Madfællesskabet for at få flere lokale fødevarer ind i hospitalskøkkenerne. Madfællesskabet består af Region Hovedstaden, Lejre, Københavns og Lolland Kommune samt Bornholms Regionskommune. Udvalgsformand for miljø- og klimaudvalget, Kim Rockhill, har sammen med regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen, deltaget i det politiske arbejde. Et af initiativerne har været en dialog imellem FOOD (som sekretariatsbetjener Madfællesskabet), Center for Regional Udvikling, køkkenchefer, Koncernindkøb og Bæredygtighedssekretariatet om at få flere lokale fødevarer ind i hospitalskøkkenerne. En helt central forudsætning har været køkkenchefgruppens opbakning til Madfællesskabets dagsorden om lokale fødevarer og styrkede forbindelser mellem byer og opland. Det er derudover aftalt, at grossisterne - som ofte selv er interesserede i at fremme lokale tiltag - som et første skridt gør rede for, hvor de allerede selv indkøber lokale fødevarer.
Centralt er, at de to - lidt særskilte indsatser - nu tænkes sammen, og at de hermed samlet hører under paraplyen Grøn2030 og verdensmålshandlingsplan.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om klimaarbejdet i Bæredygtighedssekretariatet og Madfællesskabet som en del af Grøn2030 til efterretning.
Med budgetaftale 2020 blev der via sundhedsmidlerne afsat 3,4 mio. kr. og 1,9 mio. kr. varigt til drift af Bæredygtighedssekretariatet. Endvidere blev der afsat årligt 200.000 kr. over fire år til kontingent af Madfællesskabet.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 2. marts 2021.
Diana Arsovic Nielsen / Eva Christina Jacobsen/ Ole Gerner Jakobsen
17008644
Bilag 1: Præsentation Bæredygtighedssekretariatet
Bilag 2: Præsentation klimavenlig kost
Bilag 3: Præsentation Madfællesskabet
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 2. marts 2021:
Udskudt til næste udvalgsmøde.
Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i sagens behandling.
Regionens handlingsplan for FN’s verdensmål blev vedtaget på regionsrådsmødet den 14. maj 2019. I kølvandet på dette besluttede administrationen i starten af 2020 at omdøbe regionens årlige ”miljøpris” til ”verdensmålspris” for at understøtte gennemførelsen af verdensmålshandlingsplanen. Miljø- og klimaudvalget blev orienteret herom på udvalgsmødet den 28. april 2020.
I denne sag orienteres udvalget om det ny koncept, verdensmålsprisforløbet 2020 og fremadrettede perspektiver på verdensmålsprisen.
På mødet holder vinderen af Verdensmålspris 2020: Dansk Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet, Glostrup et oplæg ved overlæge Poul Jørgen Jennum og afdelingssygeplejerske Camilla Dysted. Centeret vandt verdensmålsprisen med initiativet ”(Tele)medicin mod klimaforandringer”.
Det nye koncept
Den nye verdensmålspris tager de bedste elementer fra miljøprisen (som blev uddelt fra 2017-2019) og inkluderer derudover det nye område: ”Sundhed” - som udover ”bæredygtige byer” og ”ansvarligt forbrug og produktion” er et fokusområde i regionens handlingsplan for verdensmålene.
Formålet med verdensmålsprisen er at anerkende medarbejdere og ledere, som gør en ekstraordinær indsats for bæredygtig omstilling lokalt i deres afdeling. Med prisen og den tilhørende kommunikationsindsats inspireres og motiveres hele organisationen til at deltage i den bæredygtige omstilling via 'bottom-up' aktiviteter og positive adfærdsændringer. Kun med bred opbakning blandt medarbejdere og ledere kommer vi i mål med handlingsplanens ambitiøse målsætninger.
Den årlige prisuddelingsproces forløber således:
Det afgørende er den store kommunikations- og formidlingsindsats under hele prisforløbet fra lancering til overrækkelse. Der kommunikeres via regionens intranet til alle medarbejdere og ledere, på www.regionh.dk til omverdenen og ikke mindst på regionens sociale medier-platforme på LinkedIn, Twitter og Facebook. Desuden bringer lokalaviser og i nogle tilfælde fagblade også information om prisvinder og nominerede.
Verdensmålsprisforløbet 2020
Verdensmålsprisforløbet i 2020 blev i høj grad præget af Covid-19. Fx fandt overrækkelsen først sted den 6. januar 2021 under improviserede forhold på parkeringspladsen foran søvnklinikken på Rigshospitalet, Glostrup. Det var meningen, at formanden for miljø- og klimaudvalget, Kim Rockhill, skulle overrække prisen, men det kunne ikke lade sig gøre grundet Corona-restriktioner - desuden kunne prisboderne ikke bemandes grundet smitterisiko. Verdensmålsprisforløbet blev trods alt gennemført, hvor prisoverrækkelsen kan ses på følgende link: https://intranet.regionh.dk/regi/nyheder/intranetnyheder/Sider/Flere-staerke-initiativer-kaempede-til-det-sidste-nu-er-vinderen-af-verdensmaalsprisen-fundet.aspx.
Der blev indgivet 13 indstillinger fordelt på 11 forskellige initiativer (se bilag 1 for den samlede oversigt over indstillingerne). Det var en markant nedgang sammenlignet med 2019, hvor der var 29 forskellige indstillinger til miljøprisen. Nedgangen vurderes at have sammenhæng med Covid-19 og de tidligere nævnte ubemandede prisboder.
De tre nominerede, med førstnævnte som vinder, var:
Rigshospitalet, Dansk Center for Søvnsygdomme, Afd. Hjerne og Nervesygdomme.
Søvncenteret har vist lederskab ved at se koblingen mellem ny teknologi, kliniske ydelser og grøn omstilling. Gennem implementering af telemedicinsk teknologi på området for behandling af søvnforstyrrelsen 'Søvnapnø' (kvælningsanfald under søvnen), er antallet af fremmøder reduceret med godt 8.000 om året til gavn for klimaet, luftkvaliteten og trængslen på vejene. Det er dermed den største patientgruppe, som indtil videre er blevet omstillet til telemedicinsk behandling. Potentialet er stort inden for andre kroniske sygdomme fx epilepsi, diabetes og KOL. Centeret anslår, at de telemedicinske kontroller sparer omkring 200.000 km transport eller fem ture jorden rundt. Udbredelsen af telemedicin hjælper således til at reducere CO2-udledningen fra transport til og fra hospitalerne.
Den Sociale virksomhed, Røde Kors Herberg for Kvinder. Herberget er en selvejende institution, men som hører under Den Sociale Virksomhed og dermed Region Hovedstaden via en driftsoverenskomst.
Herberget har oprettet arbejdsfællesskabet ”Omform”, som har til formål at skabe indhold og mening for beboerne. Bæredygtighed i bred forstand og genanvendelse har været tænkt ind fra starten. Fællesskabet producerer indkøbsnet og karklude af 100 % genbrugte materialer, som bliver doneret af bl.a. Danhostel, og miljømæssig bæredygtighed og genanvendelse er nu blevet en drivkraft i projektet. Men social bæredygtighed og mental sundhed fylder mindst lige så meget, idet Omform giver udsatte kvinder et meningsfuldt, trygt og udviklende fællesskab, som kan give dem nyt håb for fremtiden.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, FM-køkkenenheder.
Danmarks første økologiske hospitalsgartneri, Drysseriet, åbnede på Bispebjerg-matriklen i september 2020. Et efterladt drivhus er i samarbejde med hjemløsefonden WeShelter blevet omdannet til et økologisk urtehus. I drivhuset produceres friske krydderurter i komposteret bioaffald fra køkkenerne, som forsyner patienterne med lækre krydderurter på maden. Sårbare borgere hjælper med produktionen af lokale, økologiske råvarer.
Kommunikationsindsatsen omfattede godt 14 publiceringer i verdensmålsprisforløbet på hhv. intranettet (4400 visninger), www.regionh.dk (650 visninger) og sociale medier (750 likes og 50 kommentarer). Center for Politik og Kommunikation meldte om stor interesse for dækningen, hvilket statistikken underbygger, og vi har fået tilbagemeldinger om, at det var rart at få nogle positive nyheder midt i Corona-tiden. Se bilag 2 for den samlede oversigt over kommunikationsprodukter med links.
Fremadrettede perspektiver på verdensmålsprisen
De sidste fire års arbejde med miljø- og verdensmålsprisen har bekræftet, at rigtig mange medarbejdere og ledere sætter nye bæredygtige initiativer i gang lokalt rundt omkring i organisationen, og at antallet er stigende. Tiltagene understøtter og supplerer den mere koncernfælles ”top-down-indsats”, som finder sted i regi af verdensmålshandlingsplanen. Administrationen arbejder på en model for, hvordan de bedste lokale initiativer og ideer kan understøttes og udbredes til den øvrige organisation på en passende måde.
For at få en blød overgang fra miljøprisen tildeltes verdensmålsprisen i 2020 kun til indsatser inden for Grønne og ansvarlige hospitaler. Der blev i kommunikationsindsatsen og ved valg af nominerede til gengæld lagt vægt på at tydeliggøre koblingen mellem miljømæssig, sundhedsmæssig og social bæredygtighed. I 2021 tages der stilling til, om tiden er moden til at inddrage sundhed i verdensmålsprisen, da ”Sundhed og trivsel for alle” er et fokusområde i verdensmålshandlingsplanen med indsatser inden for lighed i sundhed og forebyggelse.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om verdensmålsprisen til efterretning.
Verdensmålsprisen understøtter direkte implementeringen af regionens verdensmålshandlingsplan
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 2. marts 2021.
Udvalget vil endvidere årligt blive orienteret om resultatet, når verdensmålsprisforløbet er afsluttet. Desuden vil udvalget efter behov blive involveret i udvikling af verdensmålspriskonceptet.
Mogens Kornbo / Ole Gerner Jacobsen
20001719
Bilag 1: Verdensmålspris 2020 - indstillede initiativer som ikke blev nominerede
Bilag 2: Verdensmålspris 2020 - kommunikationsprodukter - ver 11.01.21
Tomt indhold
Region Hovedstaden har den 10. februar 2021 afgivet høringssvar til Danske Regioner vedrørende Transportministeriets forslag til Lov om anlæg af Lynetteholm.
Lovforslaget giver Udviklingsselskabet By & Havn I/S mulighed for at anlægge en ny ca. 2,8 km2 halvø i Københavns Havn i forlængelse af Refshaleøen, Lynetteholm.
Lovforslaget giver også mulighed for anlæggelse af et modtageanlæg til nyttiggørelse af såvel ren som forurenet jord på Refshaleøen med tilhørende arbejdskaj. Endelig kan selskabet anlægge en adgangsvej fra Prøvestenen til modtageranlægget på Refshaleøen.
Lynetteholm anlægges med overskudsjord fra anlægsprojekter i hovedstadsområdet. Det er hensigten, at halvøen på sigt udvikles til en ny, attraktiv bydel med bl.a. boliger.
Anlægsfasen, der omfatter konstruktion af halvøens afgrænsning, med ny adgangsvej og modtageanlæg for nyttiggørelse af overskudsjord, forventes at have en varighed af ca. 3,5 år. Driftsfasen, der omfatter modtagelsen af ren og forurenet jord og opfyldning af Lynetteholm, forventes at have en varighed på ca. 30 år.
Lovforslaget rejser en række problemstillinger, som ministeriet efter administrationens opfattelse ikke har behandlet i lovforslaget, og som derfor er adresseret i vedlagte høringssvar.
I høringssvaret gør administrationen derfor opmærksom på, at følgende forhold bør håndteres/afklares:
• Råstofforbruget til Lynetteholmen er så højt, at det vil påvirke behovet og markedet for landbaserede råstoffer, hvilket er lig med mere råstofkortlægning og øget udlæg af gravearealer. Endvidere vil det yderligere udfordre regionens forpligtelse til at sikre råstofforsyningen inden for en 12-årig horisont.
• Fastsættelse af faste modtagekriterier for den jord, der deponeres i det nye modtageanlæg på Refshaleøen, så det sikres, at der ikke er miljø- eller sundhedsmæssige risici som følge af den deponerede jord. Dette også med henblik på, at der ikke er en efterfølgende miljørisiko, som vil fordyre regionens offentlige indsats jf. jordforureningsloven.
• Afklaring af, om en nedsættelse af strømningshastigheden i Københavns Havn har betydning for jordforureningers negative påvirkning af vandkvaliteten.
Administrationen anfører også, at regionen forudsætter, at:
• Opfyldelse af Lynetteholm med overskudsjord fra anlægsprojekter ikke vil nødvendiggøre en efterfølgende kortlægning eller regional offentlig indsats jf. jordforureningsloven på området.
• Udviklingsselskabet By & Havn I/S foretager de fornødne undersøgelser og eventuel afværge af forureningskortlagte arealer, før arealerne i givet fald bebygges. Regionen bør i den forbindelse være høringsberettiget, så regionens offentlige indsats ikke fordyres eller umuliggøres.
• Transportministeriet overtager de forpligtelser, som regionen har vedrørende forurenede grunde om kortlægning, undersøgelse og afværge af forureninger i medfør af jordforureningsloven på arealer omfattet af projektet i anlægsperioden og at forholdene behandles efter lovens almindelige regler.
• Der ikke efterlades restforureninger, som vil have skadelig virkning på grundvand, overfladevand, internationale naturbeskyttelsesområder eller på mennesker på arealer med følsom anvendelse.
• Eventuelle udgifter forbundet med, at ministeren overtager kompetencen, herunder nødvendig kortlægning og offentlig indsats efter loven, og som ikke kan dækkes af projektet, finansieres af Transportministeriet.
Bilag 1: Forslag til Lov om anlæg af Lynetteholm
Bilag 2: Region Hovedstadens høringssvar til forslag til Lov om anlæg af Lynetteholm
21010047
Bilag 1: Anlægslov for Lynetteholm
Bilag 2: Region Hovedstadens høringssvar
Med afsæt i Peter Westermann's deltagelse i et meget inspirerende online møde om bæredygtig hospitalsdrift i december 2020 - og med det sigte at viderebringe inspirationen - har administrationen inviteret hospitalsdirektør Jonas Dahl og projektleder Maria Gaden fra Randers Regionshospital til næste udvalgsmøde den 23. marts 2021. Her vil de holde et digitalt inspirationsoplæg om deres erfaringer med at arbejde med grøn omstilling og lede bæredygtig hospitalsdriftstiltag. Herefter vil der være mulighed for spørgsmål og dialog.
Det er tanken, at inspirationsoplægget og input fra drøftelsen skal føde ind i CEJ's GRØN2030-workshop, som forventes at komme på dagsorden til det efterfølgende udvalgsmøde den 27. april 2021. Denne vil bl.a. omhandle, hvordan Grøn2030 kan udvikle sig til at blive en endnu stærkere driver for CO2-reduktion og grøn omstilling af organisationen.
14008498
Årsplanen for emner til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508