Bilag 1: Oversigt over projekter i InnoexplorerAdministrationen indstiller over for udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Taget til efterretning.
Martin Baden (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Innovationsfondens program, Innoexplorer, støtter forskningsprojekter med kommercielt potentiale. Programmet er målrettet projekter der endnu befinder sig på et prækommercielt stadie, og derfor kræver modning for at beslutte om det kan videreudvikles med henblik på at skabe kommerciel eller samfundsmæssig værdi.
Med en stigende interesse fra regionens forskere og et stigende hjemtag af bevillinger præsenteres indsatsen for at orientere om nogle af de forsknings- og innovationsprojekter som støttes af eksterne offentlige midler.
I forbindelse med behandlingen af dette punkt vil programkoordinatoren fra Sundhedsforskning og Innovation (SFI) præsentere de overordnede linjer i programmet og to forskere, Muhammad Sabbah, Hjertemedicinsk Klinik, Rigshospitalet og Judith Margarete Gottwein, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, vil fortælle om deres projekter og hvad de har brugt Innoexplorer bevilligen til.
Innoexplorer-programmet blev etableret i 2019 og er et økonomisk tilskud til ansatte på offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner og hospitaler, der har forskningsresultater som mangler en afklaring eller modning af om det kan videreudvikles til at skabe kommerciel eller samfundsmæssig værdi.
Formålet med programmet er at styrke vidensbaseret iværksætteri og dermed styrke nyttiggørelse af videns- og forskningsresultater fra forskningsinstitutioner, så flere forskningsresultater kommer samfundet til gavn. Dette gøres gennem projekter, der reducerer kommerciel og teknologisk risiko så forskningsresultaterne bringes tættere på markedet. Man kan søge fra 500.000 kr. til 1,5 mio. kr. og projekt kan vare op til 12 måneder. Programmet kan søges 3 – 4 gange årligt og det er muligt at et projekt kan modtage flere bevillinger. Aktiviteter som man kan søge støtte til, kan f.eks. være test af prototyper og udarbejdelse af forretningsplan.
SFI er forpligtiget til at screene projektansøgninger fra regionens forskere og kun indstille projekter til fonden som vurderes egnede. Dette er en del af den aftale som InnoTech, Danske Universiteters arbejdsgruppe bestående af ledende medarbejdere fra universiteterne og Chef for Finansiering og forretningsudvikling i SFI, har indgået med Innovationsfonden for at fonden ville etablere programmet for 2 år siden. Projekter som SFI indstiller går direkte videre til interview hvor ansøger skal pitche for et ekspertpanel. Siden programmets start har SFI arbejdet med en intern godkendelsesprocedure og har fået skabt en proces, der har til formål at give hvert enkelt projekt den bedst mulige vejledning til at opnå en Innoexplorer-bevilling.
Den samlede liste over de 11 tidligere og nuværende Innoexplorer bevillinger er vedlagt som bilag 1 og inkluderer blandt andet projekter om nye lægemidler, ny teknologi til operationer og software til simulationstræning af kirurger.
Nedenstående to projekter var de første der fik en Innoexplorer-bevillinger i 2019 og har haft stor gavn af programmet:
Titel: Udvikling af en profylaktisk vaccine mod hepatitis C virus
Opfindere: Judith Margarete Gottwein, Professor og Jens Bukh, Professor og leder af Copenhagen Hepatitis C Program (CO-HEP), Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital.
Baggrund for opfindelsen: Hepatitis C virussen, der forårsager akut og kronisk leverbetændelse, er på globalt plan årsag til ca. 400.000 årlige dødsfald og 10 gange så mange nye infektioner. Hos de fleste personer er den akutte infektion uden sygdomstegn, men størstedelen af de smittede udvikler en kronisk infektion, som først bliver diagnosticeret, når mange år med kronisk leverbetændelse uden symptomer resulterer i alvorlige senfølger som skrumpelever og leverkræft. Der findes endnu ikke en vaccine mod hepatitis C virus, og selvom der de seneste år har været fremgang i udviklingen af behandling med antivirale lægemidler, er behandlingen dyr og kan ikke altid forhindre organskade eller forhindre re-infektion. Endvidere opsøger mange smittede personer ikke behandling, da de i adskillige år efter smitte ikke oplever nogen symptomer. CO-HEP har i mange år været førende indenfor hepatitis C forskning og gruppen har flere patenter indenfor deres forskning og samarbejder tæt med Region Hovedstadens Tech Trans kontor.
Innoexplorer-bevillingerne er blevet søgt med henblik på at videreudvikle en ny vaccinekandidat og undersøge produktionsmulighederne.
Titel: Apparat til diagnosticering og kvantitering af småkarssygdom i hjertet.
Opfindere: Muhammad Sabbah, Læge, Ph.d.-studerende og Thomas Engstrøm, Overlæge, Professor, Hjertemedicinsk Klinik, Rigshospitalet.
Baggrund for opfindelsen: Hjertekarsygdom bliver typisk forbundet med forkalkning og forsnævring af hjertets store kranspulsårer. Disse udgør dog mindre end 5 % af hjertets kredsløb og der har de seneste år været et stigende fokus på hjertekarsygdom i hjertets små blodkar, såkaldt småkarssygdom. Hos op til halvdelen af de patienter som har anstrengelsesudløste brystsmerter viser en undersøgelse af kranspulsårerne (koronar angiografi) normale eller nærnormale forhold i de store kranspulsårer. Hjertet kan imidlertid ikke frikendes førend man har udelukket småkarssygdom. Den parameter som man er interesseret i at måle for at stille diagnosen småkarssygdom kaldes den koronare flow reserve (CFR). CFR udtrykker forholdet mellem den maximale blodgennemstrømning og blodgennemstrømningen i hvile, med andre ord, hvor stort et spænd i blodgennemstrømning patienten kan præstere. I dag er mulighederne for at måle CFR i forbindelse med undersøgelsen af kranspulsårerne stærkt begrænsede, præget af metodologiske fejlkilder, og en besværlig praktisk udførsel.
Innoexplorer-bevillingen blev søgt med henblik på at udvikle en ny metode og har resulteret i opfindelsen af et tyndt kateter som via pulsåren i håndleddet føres op til hjertet og kan måle blodgennemstrømning. Opfindelsen er søgt patenteret og er udviklet i samarbejde med DTU, Institut for Mekanisk Teknologi.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om Innoexplorer og regionens arbejde med programmet til efterretning.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Til orientering er de 11 Innoexplorer projekter, som forskere i Region Hovedstaden har hjemtaget i perioden april 2019 til februar 2021, i alt blevet støttet med 15,1 mio. kr. hvoraf hospitalerne har modtaget 3.1 % i overhead.
Administrationen laver løbende kommunikation omkring Innoexplorer. Nye ansøgningsfrister og information vedrørende Region Hovedstadens interne proces formidles gennem nyhedsbreve og regionens hjemmeside. Særskilte nyheder om projekter der har modtaget bevillinger udsendes ligeledes via regionens kommunikationsplatforme.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 25. maj 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Nina Heede Ulrich
21023867
Bilag 1: Oversigt over projekter i Innoexplorer
Administrationen indstiller over for udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Taget til efterretning.
På mødet den 23. marts 2021 blev udvalget for forskning, innovation og uddannelse orienteret om status på både konkrete handlinger og det generelle arbejde med innovation i sundhedsvæsenet. Nærværende sag er en uddybning af et konkret punkt i denne nylige status: "Innovationsnetværk samler og spreder innovationskraft og kompetencer på tværs af strategiske udfordringer".
Sagen orienterer således om resultater af de innovationsnetværk, der er igangsat som udmøntning af oplægget "Politisk retning og principper for innovation i Region Hovedstaden" (bilag 1), som udvalget for forskning, innovation og uddannelse godkendte den 21. maj 2019. Fokus er på anbefalingerne fra det ene innovationsnetværk om kunstig intelligens (bilag 2 og 3).
I forbindelse med behandlingen af dette punkt vil overlæge, professor Mikael Ploug Boesen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, der deltager i AI-Innovationsnetværket præsentere anbefalingerne og planerne for det videre netværksarbejde med kunstig intelligens.
Som led i implementeringen af politisk retning og principper for innovation driver administrationen to innovationsnetværk inden for henholdsvis diagnostik og kunstig intelligens. Innovationsnetværkene har bidraget til, at læring og samarbejde i højere grad sker på tværs både internt og eksternt for regionen, og at centrale udfordringer løses i fællesskab gennem samarbejde om konkrete projekter og i dialog med de administrative centre. Et tredje innovationsnetværk om digitale services nåede alene at mødes en gang inden Corona-nedlukningen og forventes genoptaget i en ny form.
Kunstig intelligens (artificial intelligence, AI) betegner en type software (en algoritme), der kan afkode store mængder af data så som billeder, tekst, grafer, tal mv. og meget hurtigere, end vi mennesker har kapacitet til. Ved hjælp af menneskelig modellering trænes algoritmen til at genkende mønstre, stille diagnoser og komme med behandlingsforslag. Kunstig intelligens er således et konkret værktøj, der kan gøre beslutningsvejene hurtigere ved at blive anvendt som beslutningsstøtte i at vurdere risici og diagnoser hos patienter. Beslutningsstøtten kan frigøre tid for sundhedspersonale, og algoritmer kan i mange situationer medvirke til mere præcise beslutninger. Kunstig intelligens og datadrevne teknologier er endvidere afgørende for at kunne give borgere og patienter mere personlig og målrettet behandling samt for at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor borgere i højere grad kan være i kontakt med sundhedsvæsenet i eget hjem (se bilag 4 for eksempler).
AI-innovationsnetværkets anbefalinger:
AI-innovationsnetværket har i 2020 udarbejdet en række anbefalinger til styrkede rammebetingelser for udvikling og brug af kunstig intelligens på regionens hospitaler. Anbefalingerne (bilag 2 og kort version bilag 3) omhandler:
AI-innovationsnetværket har den 14. april 2021 forelagt deres anbefalinger for den administrative digitale styregruppe. Styregruppen tog positivt imod initiativet med et tværgående netværk om AI og anbefalingerne. Anbefalingerne taler helt ind i overvejelserne om en digitaliseringsstrategi og i konklusionerne fra den uafhængige ekspertgruppe om Sundhedsplatformen. Endvidere indgår anbefalingerne allerede i vidt omfang i regionens datastrategiarbejde i regi af den digitale styregruppe. Innovationsnetværket arbejder videre med anbefalingerne, og stiller sin viden om og erfaringer med AI til rådighed for det videre strategiske arbejde på regionalt og nationalt niveau, der arbejder på at fremme brugen af data og kunstig intelligens - i forbindelse med såvel forskning som implementering i klinikken.
Anbefalingerne er udviklet gennem konkret arbejde med udvalgte isbryderprojekter. Man kan læse mere om isbryderprojekterne og andre aktuelle AI-projekter i Region Hovedstaden i en folder "Kunstig intelligens kommer patienterne til gavn - 2021 Casekatalog Region Hovedstaden" (bilag 4). Folderen giver et godt indblik i regionens position på AI-området, samt hvad AI konkret kan benyttes til.
AI-Innovationsnetværket fungerer som et uformel forum på tværs af hospitaler, virksomheder og koncerncentre i Region Hovedstaden med deltagelse af enkelte eksterne fra private virksomheder (både etablerede store virksomheder og startups) og universiteter. Der deltager omkring 30 personer i hvert møde. Siden foråret 2020 er møderne gennemført virtuelt. Der er i netværket skabt et åbent, tværgående og samarbejdende miljø for udvikling af området.
Etik og principper for brugen af data og kunstig intelligens:
Kunstig intelligens og brug af data i sundhedsvæsenet er ikke nye trends. Dog er den del, som handler om maskinlæring, hvor computere trænes i at læse mønstre i data, som også er i fokus i denne sag, under kraftig udvikling. Regionen har ikke implementeret meget kunstig intelligens endnu, men mange aktiviteter er i gang. Der er stigende politisk og folkelig bevågenhed på, hvordan data benyttes. Brugen af personlige sundhedsdata er reguleret gennem forskellig lovgivning, og undersøgelser viser, at de fleste borgere og patienter gerne stiller data til rådighed til gavn for forskning i bedre diagnostik og behandling. Alligevel er der en bekymring og skepsis hos befolkningen over, hvad der sker med data, og om der sker en diskriminiation af borgere ved brug af AI, som fx kan give mere ulighed i sundhed. Endvidere er der også visse problemstillinger i de kliniske miljøer. For at tydeliggøre rammerne for brug af data og AI kan det overvejes, at udvalget og regionsrådet senere på året drøfter etiske og juridiske principper for brugen af AI. Det har man taget fat på i andre regioner, fx i Region Syddanmark.
Den 11. maj 2021 blev der afholdt en temadrøftelse for forretningsudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse med titlen "Hvordan arbejder vi sikkert med data, når vi udvikler forskning og behandling i et datadrevet sundhedsvæsen". Her blev især sat fokus på anvendelse af "public cloud" til datalagring. Slides fra den politiske drøftelse vedlægges til orientering som bilag 5.
Kort status for innovationsnetværk om hurtig diagnostik:
Det andet innovationsnetværk om hurtig diagnostik (korrekt diagnostik hurtigst muligt) har fokus på samarbejde om konkrete projekter samt udvalgte temaer om implementering, mennesket og teknologien, værdibaseret sundhed mv. Den 15. marts 2021 afholdte netværket et webinar for og med deltagerne i diagnostiske sundhedsfaglige råd. Rådene har en afgørende rolle i udbredelse af nye teknologiske og databårne løsninger, herunder kunstig intelligens. Fra drøftelsen kan fremhæves, at
Dialogen mellem de sundhedsfaglige råd og innovationsnetværket forventes at fortsætter fremover.
Dette netværk har i samspil med AI-innovationsnetværket 'stået fadder' til Radiologisk AI Testcenter, der er et samarbejde mellem Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital og Herlev- og Gentofte Hospital, hvor to af de projekter, der arbejdes med, har opnået finansiering som AI-signaturprojekt på finansloven 2021.
Innovationsnetværket om hurtig diagnostik blev ligeledes etableret i 2019 og samler deltagere på tværs af hospitaler, diagnostiske specialer og deltagere fra større, internationale virksomheder. Her arbejder man med flere fyrtårnsprojekter som driver for større samarbejde og bedre løsninger til gavn for patienterne. Der deltager cirka 20 personer i møderne. Siden foråret 2020 er møderne gennemført virtuelt.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om innovationsnetværkenes resultater og drøftelser til efterretning.
Senere på året vil udvalget for forskning, innovation og uddannelse blive inddraget i udarbejdelsen af en ny forsknings- og innovationsstrategi, der skal gælde fra medio 2022. Strategien forventes bl.a. at omhandle teknologi- og datadreven innovation og innovationsnetværk som metode til strykelse af regionens samlede innovationskraft.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Anja Storgaard
19028444
Bilag 1: Bilag 1_Politisk retning og principper
Bilag 2: Bilag 2_AI innovationsnetværk - erfaringer og anbefalinger
Bilag 3: Bilag 3_Anbefalinger til styrket indsats kort
Bilag 4: Bilag 4_AI Casekatalog
Bilag 5: Bilag 5 Slides til temadrøftelse Hvordan arbejder vi sikkert med data
Administrationen indstiller over for udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Ved afstemning blev udvalget enige om, at følgende forslag skal anbefales videre til forretningsudvalget:
5.1 - Styrket forskning i psykiatrien, i patientovergange og det nære sundhedsvæsen samt i forebyggelse
5.3 - Klinisk undervisning af sygeplejerstuderende
5.9 - Personlig medicin
7.1 - Pulje til den næste generation
7.3 - Øge rekruttering til velfærdsuddannelserne gennem partnerskaber
Der var enstemmighed ved forslag 5.1 og 5.3.
Processen for budget 2022 er i gang. Formålet med denne sag er at drøfte og godkende 5 forslag ud af de indkomne budgetforslag, som skal indstilles videre senest den 9. juni 2021 til forretningsudvalgets første behandling af budget 2022 den 10. august 2021. Udvalget for forskning, innovation og uddannelse drøftede d. 27. april 2021 de allerede indkomne forslag og fik en præsentation af processen og økonomien.
Administrationen har modtaget 41 budgetforslag fra medlemmerne af trafikudvalget, miljø- og klimaudvalget, udvalget for forskning, innovation og uddannelse samt administrationen.
Forslagene fordeler som følgende:
| Regional Udvikling | Sundhed | |
| Miljø- og klimaudvalget | 3 | 5 |
| Udvalget for forskning, innovation og uddannelse | 5 | 7 |
| Trafikudvalget | 3 | 18 |
I bilag 2 på side 2 fremgår en oversigt over alle stillede forslag, og i bilag 1 er de enkelte forslag uddybende beskrevet. Samlet er der et politisk råderum på ca. 23 mio. kr. for det regionale udviklingsområde. Råderummet for sundhedsområdet kendes ikke.
Bemærkninger i forhold til øvrige administrative forslag:
Ved seneste drøftelse af budgetinitiativer i udvalget for forskning, innovation og uddannelse var det anført, at administrationen ville fremsætte et forslag om ekstra uddannelsespladser til specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje. Forslaget udgår fra udvalgets liste over forslag, idet investeringen i uddannelsespladserne har vist at være yderst nødvendig for at opretholde den nødvendige anæstesikapacitet i regionen. Udgiften har karakter af at være uomgængelig og håndteres derfor i budgettet.
Tidsplan for forretningsudvalget og regionsråd:
Med udgangspunkt i udvalgets drøftelser vil de prioriterede forslag blive sendt videre til forretningsudvalget.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 25. maj 2021. De prioriterede fem budgetforslag sendes til forretningsudvalget til første behandling den 10. august 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Vibeke Grønvall Kristensen
21009993
Bilag 1: Budgetforslag - Udvalget for forskning, innovation og uddannelse
Bilag 2: Budgetforslag samlet MKU, FIU og TU
Administrationen indstiller over for udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Godkendt.
Den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) blev vedtaget i regionsrådet den 23. juni 2020 sammen med den to-årige handlingsplan 2020-2021. I 2021 er der i alt 8,25 mio. kr. til udmøntning af projekter i RUS-puljen for 2021, eftersom 4,45 mio. kr. af 2021-midlerne allerede blev reserveret i 2020. Udvalget for forskning, innovation og uddannelse besluttede på mødet den 2. marts 2021, at hvert stående fagudvalg kunne anbefale projektforslag for en ramme på op til 4 mio. kr.
Udvalget for forskning, innvation og uddannelse skal med nærværende sag prioritere projektforslag i rækkefølge til udvalgets behandling den. 24 juni 2021.
I forbindelse med behandlingen af dette punkt vil specialkonsulent Eva Jacobsen og konsulent Nina Bjerre Toft holde et kort oplæg.
Alle tre fagudvalg (udvalget for forskning, innovation og uddannelse, miljø- og klimaudvalget samt trafikudvalget) har mulighed for at anbefale projektforslag inden for eget ressort og rammerne i handlingsplanen 2020-2021. På baggrund af de prioriterede anbefalinger fra fagudvalgene foretager udvalget for forskning, innovation og uddannelse en samlet vurdering af alle projektforslag med udgangspunkt i de af regionsrådet vedtagne vurderingskriterier og beslutter på møde den 24. juni, hvilke der skal anbefales til bevilling i regionsrådet i august. I alt er der 12 forslag på de tre udvalgsområder.
Eftersom udvalget for forskning, innovation og uddannelse max. kan anbefale op til 8,25 mio. kr. til regionsrådet betyder det, at der må ske en prioritering mellem de indstillede forslag. Grunden til at hvert udvalg kan anbefale for flere midler end der er til rådighed er, at det giver udvalget for forskning, innovation og uddannelse lidt større råderum til at udvælge og skalere projekter. I 2020 valgte udvalget for forskning, innovation og uddannelse fx. at fordele midlerne ligeligt blandt fagudvalgene.
Vurderingskriterier for udmøntning af midler til regionalt udviklingsarbejde
Det er en forudsætning for udmøntning af midler til et projekt, at dét bidrager til en realisering af ambitionerne og handlingsplan for RUS'en. Endvidere er det en forudsætning, at projektet bidrager positivt til FN's verdensmål. Projektforslagene er vurderet ud fra vurderingskriterierne; partnerskab, innovation, udbredelse og gearing. For at give udvalget for forskning, innovation og uddannelse et samlet overblik over de indstillede projekter - og muligheden for at vurdere projekterne - har administrationen udarbejdet et hjælpe- og sammenligningsværktøj i form af en pointgivning af vurderingskriterierne (se bilag 1). I bilag 2 ses desuden en oversigt over projekter, der blev i udmøntet i 2020 og forslag til projekter for 2021 og 2022 , samt hvilket indsatsområde i RUS'en de hører under.
Projekter til indstilling
Der søges om medfinansiering til tre projektforslag inden for den maksimale ramme på 4 mio. kr.
| Projekter | RUS-tema | Indstillet beløb fra RUS (mio.kr) |
| De glemte unge | Sikre adgang til attraktive uddannelser | 1,5 |
STATION | På tværs af RUS'en | 0,5 |
| Engineering i Gymansiet | STEM | 2 |
| I alt | 4 |
Projekterne er administrationens forslag og oplistes i prioriteret rækkefølge.
a) De glemte unge
Formål: Vi har i Region Hovedstaden over 20.000 unge mellem 15 og 29 år, hvis højeste uddannelse er grundskolen, og som hverken er i job eller uddannelse. Med projektet ønsker vi i samarbejde med en FGU-institution (forberedende grunduddannelse) at fokusere på at få den gruppe af unge i uddannelse, som ikke har diagnoser, eller på anden måde bliver grebet af eksisterende tilbud. Vi kalder dem ”de glemte unge”. Det er unge, som af forskellige årsager ikke selv har drivet til at komme i gang med en uddannelse, eller som gang på gang dropper ud af en uddannelse. Disse unge kræver en særlig indsats for at komme videre i uddannelse, få kompetencer til fremtiden og de bedste muligheder for at skabe sig et godt liv.
Sammenhæng med RUS: Projektet bidrager til at sikre alle unge adgang til en at få en ungdomsuddannelse, herunder at sikre, at udsatte unge får den rette støtte og hjælp til at starte og gennemføre en uddannelse, og hermed give dem handlemuligheder og kompetencer til at skabe et godt liv og bidrage til samfundet.
"De glemte unge" er både innovativt interessant og nyskabende, da det sigter mod en målgruppe, som der ikke på nuværende tidspunkt er tilbud til. Desuden adresserer det en massiv udfordring i Region Hovedstaden med en gruppe af unge, som står udenfor arbejdsmarkedet, og som derfor risikerer at ende i langvarig udsathed.
b) Station - Regional udvikling for næste generation
Formål: Med det tværfaglige projekt ønsker vi at inddrage de unge i at løse nogle af de fælles udfordringer, vi har i Region Hovedstaden og i Danmark med omstilling til et bæredygtigt samfund. Dette skal ske i samarbejde med innovationshuset "Station", som er et visionært og engagerende hus, hvor studerende i samarbejde med forskere og engagerede partnere indenfor den private, offentlige og civile sektor skaber bæredygtig positiv indvirkning i samfundet. Organisationen er skabt af, og drives for, frivillige studerende på tværs af videregående uddannelser.
Sammenhæng med RUS: Projektet bidrager til inddragelse af regionens unge på tværs af RUS'ens indsatsområder, og således give de unge mulighed for at være medvirkende til at skabe fremtidens hovedstadsregion.
Projektet er en innovativ måde at inddrage de unge i regionens arbejde og udfordringer. Samtidigt er det en interessant måde at samtænke flere af regionens indsatser på tværs af fagligheder.
c) Engineering i gymnasiet 2.0
Formål: Projektet er en udvikling af pilotprojektet Engineering i gymnasiet i Region Hovedstaden, som regionen har støttet siden 2019. Engineering i gymnasiet går ud på at udvikle og afprøve undervisningsforløb i engineeringmetoden, hvor eleverne skal finde løsninger på konkrete, virkelighedsnære problemstillinger i de naturvidenskabelige fag.
Med udvidelsen ønsker vi, i samarbejde med de andre regioner og Engineer the Future, at udbrede de gode erfaringer fra projektet til hele landet, herunder også flere gymnasier i Region Hovedstaden. For at forankre viden og gøre projektet bæredygtigt på lang sigt, skal der oprettes et netværk blandt gymnasielærerne, så lærerne kan søge inspiration hos hinanden. Regionens bidrag vil bl.a. gå til netværksaktiviteter i Region Hovedstaden samt udbredelse til flere gymnasier i regionen. Engineering i gymnasiet er et velafprøvet koncept med godt potentiale for at nå ud til endnu flere gymnasier og således motivere flere af regionens unge til at vælge en STEM-uddannelse.
Sammenhæng med RUS: Projektet bidrager til styrke de unges STEM kompetencer, herunder deres innovative kompetencer og evner til problemløsning, og motivation for at søge en uddannelse indenfor STEM.
Engineering i gymnasiet er et velafprøvet koncept med godt potentiale for at nå ud til endnu flere gymnasier og således motivere flere af regionens unge til at vælge en STEM-uddannelse.
Projekterne, der fremlægges, har forskellige modningsgrad: Engineering i gymnasiet 2.0 er en udvidelse af et velafprøvet koncept, som vi ved, har givet gode resultater indenfor regionens målsætninger for STEM. Station og de glemte unge er nye projekter, men dog meget forskellige. Station er en helt ny måde at arbejde med ungeinddragelse med udgangspunkt i regionens egne cases. De glemte unge er et forprojekt, hvor der skal afprøves metoder, som på sigt kan opskalleres til flere uddannelsesinstitutioner i regionen. Både Station og de glemte unge vil skulle modnes i samarbejde med relevante aktører, som skal medvirke til at definere projekternes indhold og sikre bedst mulighed effekt.
Den videre proces
På møde den 24. juni 2021 skal udvalget for forskning, innovation og uddannelse vurdere de samlede projektindspil fra fagudvalgene og beslutte, hvilke forslag der anbefales til bevilling over for regionsrådet. For at understøtte udvalgets beslutning vil administrationen udarbejde forskellige scenarier for udmøntning af midlerne.
Ved tiltrædelse af indstilling drøfter udvalget en prioriterede liste over projekter videre til behandling i udvalget for forskning, innovation og uddannelse. Sagen bliver først til en bevillingssag, når den forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse til juni og går videre til regionsrådet i august, som godkender den endelige udmøtning af RUS-midler for 2021. I projektindstillingerne indgår en vurdering af, hvilke FN-verdensmål projekterne lever op til.
På baggrund af indstilling fra de andre udvalg træffer udvalget for forskning, innovation og uddannelse en samlet beslutning, som kan påvirke bevilling i sidste ende. Det er udvalget for forskning, innovation og uddannelse, der anbefaler projektforslag til regionsrådet ud fra en samlet vurdering af alle projektforslag fra hhv. miljø- og klimaudvalget, trafikudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse. Vurderingen foretages på baggrund af de vurderingskriterier, som regionsrådet vedtog i forbindelse med handlingsplanen i juni 2020.
Ligeledes kan der være risiko for, at projektforslag, som opnår midler ifm. udmøntningen i regionensrådet i august, af forskellige årsager ikke kan gennemføres. Fx. hvis det ikke lykkedes at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering fra eksterne parter eller fonde eller hvis et igangsat projekt stopper undervejs. I så fald vil midlerne kunne anvendes til andre formål.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
På møde den 25.maj 2021 beslutter udvalget for forskning, innovation og uddannelse, hvilke projektforslag indenfor RUS-temaet 'Uddannelser og kompetencer til fremtiden' udvalget vil anbefale kommer i betragtning til midler fra RUS-puljen.
På møde den 24. juni 2021 vurderer udvalget for forskning, innovation og uddannelse alle projektforslag til RUS-puljen i forhold til dem af regionsrådet besluttede vurderingskriterier, og beslutter som ansvarligt udvalg for RUS hvilke forslag der skal anbefales til bevilling overfor regionsrådet. Den samlede sag om udmøntning af RUS-puljen 2020 forelægges efterfølgende forretningsudvalget den 10. augus og regionsrådet den 17. august 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Birgitte Leolnar
21022881
Bilag 1: Vurderingskriterier og pointgivning
Bilag 2: Samlet udmøntning og forslag til projekter i 2021 (2022)
Administrationen indstiller over for udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Taget til efterretning.
Regionsrådet afsatte i forbindelse med budget 2021 midler til at etablere to nye uddannelser for henholdsvis operationssygeplejersker og opvågningssygeplejersker. Der blev afsat 3 millioner kr. i 2021 og 5 millioner kr. hvert år i 2022-2024.
Nedenfor redegøres for administrationens opfølgende arbejde med de to uddannelser.
Der har igennem en årrække været udfordringer med at rekruttere og fastholde sygeplejersker til operation og opvågning. Disse udfordringer skyldes blandt andet, at der ikke har været mulighed for at sikre sygeplejerskerne formel kompetenceudvikling. De afsatte midler på budget 2021 har givet mulighed for at oprette efteruddannelser på diplomniveau i Region Hovedstaden.
Formålet med efteruddannelsen af operationssygeplejersker og opvågningssygeplejersker er, at flere skal kunne assistere og handle kompetent ved operation og opvågning. Med uddannelserne får sygeplejerskerne teoretiske og praktiske kompetencer, som skal medvirke til, at patienterne får høj kvalitet og sikkerhed i deres pleje- og behandlingsforløb. Efteruddannelsesforløbene skal også fremme rekruttering og fastholdelse af højt kvalificerede sygeplejersker.
Uddannelsesforløbene udvikles i et tæt samarbejde med de kliniske afdelinger, så det sikres, at uddannelserne kommer til at opfylde afdelingernes behov.
Det er ved at blive undersøgt, om der skal indledes et samarbejde med Københavns Professionshøjskole om uddannelserne, så de bliver en del af det formelle uddannelsessystem med ECTS-point (European Credit Transfer System). Dette bliver afklaret inden sommerferien 2021. En sådan tilknytning vil sikre karriereveje ind i det formelle uddannelsessystem, hvilket er noget, som både ledere og medarbejdere efterspørger.
Begge uddannelser starter med et pilothold i efteråret 2021 med 20 sygeplejersker på begge. Derefter er det forventningen, at der uddannes 20 sygeplejersker årligt på opvågningsuddannelsen og 40 sygeplejersker på operationsuddannelsen, hvilket svarer til det afsatte beløb til drift og lønkompensation fra budget 2021.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen arbejde videre med efteruddannelserne i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger som planlagt.
Der blev afsat 3 mio. kr. i 2021 og 5 mio. kr. hvert år i 2022-2024. Inden bevillingens ophør i 2024, skal der tages stilling til eventuel fremtidig finansiering.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 25. maj 2021. Fornyet status gives, når det vurderes at være aktuelt - forventeligt i 2022.
Konstitueret centerdirektør Anne-Mette Bang Termansen/Jette S. Holtzmann.
21022625
Administrationen indstiller over for udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Taget til efterretning.
Region Hovedstaden har siden 2012 haft en regional praktikpladsindsats med formålet: At sikre flest mulige praktikpladser til regionens unge ved at styrke det praktikpladsopsøgende arbejde og øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Regionsrådet har forlænget praktikpladsindsatsen to gange. Ved projektforlængelsen i 2018, blev der fastsat et mål om at skabe 1.000 praktikpladser årligt i perioden 2019-2020.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse fik præsenteret den seneste status for den regionale praktikpladsindsats ved udvalgsmødet d. 28. april 2020. Nærværende sag beskriver resultaterne for den regionale praktikpladsindsats for 2020.
Praktikpladser er en vigtig del af det at gennemføre en erhvervsuddannelse, da erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser, hvor eleverne veksler mellem praktikophold i en virksomhed og skoleophold. Det største frafald på erhvervsuddannelserne er i overgangen mellem grundforløbet og hovedforløbet, hvor man skal have en praktikplads. I 2019 var frafaldet ca. 30 % i Region Hovedstaden.
Nedenstående beskriver at praktikpladsindsatsen har nået målet om at skabe 1.000 praktikpladser i 2020.
| Praktikpladser i 2019 | Praktikpladser i 2020 | |
| 1. Virksomhedsscreening | 286 | *410 |
| 2. Elever i egen organisation | 355 | 268 |
| 3. Byg med unge-alliancen + elever i hospitalsbyggerierne | 92 | 274 |
| 4. Strategiske partnerskaber | 135 | 180 |
| 5. Fremtidens Maritime Håndværker | 148 | Afsluttet i 2019 |
| I alt | 1.016 | 1.130 |
* Et forsigtigt skøn på ¼ af de praktikpladser, der er skabt i de 4 år projektet har kørt. Reelt formodes det, at der er blevet skabt flest praktikpladser sidst i projektet.
Beskrivelse af de forskellige indsatser:
Region Hovedstadens praktikpladsindsats bestod i 2020 af nedenstående fire indsatser, som er nærmere beskrevet i bilag 2:
Region Hovedstaden har understøttet, at regionens erhvervsskoler har gennemført en systematisk virksomhedsscreening af praktikpladspotentialet i hovedstadsområdet, ved at ringe potentielle praktikvirksomheder op. Virksomhedsscreeningen er målrettet fagområder, hvor der er mangel på faglært arbejdskraft.
Den regionale praktikpladsindsats afdækker i samarbejde med erhvervsskolerne og Center for HR, praktikpladspotentialet på Region Hovedstadens hospitaler, centre og virksomheder. Der er sket et fald på 87 praktikpladser fra 2019 til 2020, dette skyldes primært en nedgang i antallet af rengøringsteknikkere på 49, da de fleste ansatte nu er blevet opkvalificerede og derfor varetager andre opgaver. Der er også sket et fald i antallet af ernæringsassistenter på 14, som der ikke er en entydig forklaring på.
Region Hovedstaden medfinansierer og indgår i et forpligtende projektsamarbejde med Bygherreforeningen i en treårig periode fra 2019-2021. Projektet Byg med unge alliancen indebærer konkret bistand fra at beregne praktikpladspotentialet og sikre at de kontraktuelle krav om elever ansat i praktik resulterer i flest mulige unge kommer i praktik på Region Hovedstadens byggerier. Projektet indebærer en skærpet dialog med branchen og lokalområder, for at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Samtidig er et øget fokus på kontrol og opfølgning på praktikantkravene og praktikpladserne lagt ind i den daglige drift på hospitalsbyggerierne.
Erhvervsskolerne TEC, NEXT Uddannelse København og U/NORD er gået sammen om at skabe én indgang for mellemstore og store virksomheder i regionen.
Ved at indgå strategiske partnerskaber med regionens virksomheder afdækkes samtlige praktikpladsmuligheder i virksomheden og derved oprettes der flere praktikpladser.
Nye indsatser i regionen for at sikre flere faglærte:
Der er i budgetaftalen 2021 afsat 5,4 mio. kr. (inkl. lønomkostninger) i 2021 og 4,9 mio. kr. årligt (inkl. lønomkostninger) indtil 2024 til rammeprogrammet ”Fremtidens Faglærte”, samt nedsættelse af "Fremtidens Kompetenceråd". Processen for udformningen af rammeprogram for ”Fremtidens Faglærte” og kommissoriet for ”Fremtidens Kompetenceråd” er foregået parallelt og kulminerer med en strategisk rundbordssamtale den 25. maj 2021.
Administrationen har bilateralt talt med en række relevante aktører på tværs af erhverv, uddannelse og beskæftigelsesområdet. På den baggrund er der blevet formuleret tre overordnede spor i ”Fremtidens Faglærte”. De tre spor, aktørerne har peget på, er:
I forhold til at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse, vil arbejdet med at skaffe tilstrækkeligt mange praktikpladser stadig have et højt fokus. Dette blev også tydeliggjort i seneste trepartsaftale, hvor der er blevet lagt et tydeligere ansvar over på erhvervsskolerne i forhold til at sikre, at eleverne får en praktikplads, samtidig med at de faglige udvalg har fået 120 mio. kr. til indsatsen.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages afrapporteringen af praktikpladsindsatsens for 2020 til efterretning.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 25. maj 2021. Sagen om Fremtidens Faglærte forelægges planmæssigt udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 24. august 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Per Egedal Iskov
21023612
Bilag 1: Notat om praktiksituationen i Region H
Bilag 2: Region Hovedstadens praktikpladsindsats i 2020
Tomt indhold
Årsplanen for emner til kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19053440
Spørgsmål nr.: 042-21 vedrørende kunstig intilligens.
Stillet af Marianne Frederik (Ø) d. 20/03-2021.
21022864