Bilag 1: Budgetforslag for TU den 25. maj 2021Administrationen indstiller over for trafikudvalget:
Efter drøftelse blev udvalget enige om, at følgende budgetforslag anbefales videre til forretningsudvalget;
Processen for budget 2022 er i gang. Formålet med denne sag er at drøfte og godkende 5 forslag ud af de indkomne budgetforslag, som skal indstilles videre senest den 9. juni 2021 til forretningsudvalgets første behandling af budget 2022 den 10. august 2021. Trafikudvalget drøftede d. 27. april 2021 de allerede indkomne forslag og fik en præsentation af processen og økonomien.
Administrationen har modtaget 41 budgetforslag fra medlemmerne af trafikudvalget, miljø- og klimaudvalget, udvalget for forskning, innovation og uddannelse samt administrationen.
Forslagene fordeler som følgende:
| Udvalg/Bevillingsområde | Regional Udvikling | Sundhed |
| Miljø- og klimaudvalget | 3 | 5 |
| Udvalget for forskning, innovation og uddannelse | 5 | 7 |
| Trafikudvalget | 3 | 18 |
Af bilag 2 fremgår en oversigt over alle stillede forslag, og i bilag 1 er de enkelte forslag uddybende beskrevet. Samlet er der et politisk råderum på ca. 23 mio. kr. for det regionale udviklingsområde. Råderummet for sundhedsområdet kendes ikke.
Tidsplan for forretningsudvalget og regionsråd:
Med udgangspunkt i udvalgets drøftelser vil de prioriterede forslag blive sendt videre til forretningsudvalget.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Sagen forelægges trafikudvalget den 25. maj 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Vibeke Grønvall Kristensen
21009993
Bilag 1: Budgetforslag for TU den 25. maj 2021
Bilag 2: Budgetforslag samlet for MKU, FIU, TU den 25. maj 2021 (opdateret den 20. maj 2021)
Administrationen indstiller, at trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Indstillingspunkt 1 og 2 blev anbefalet,
idet udvalget ønsker, at sætningen i følgebrevet “Vi ser i Region Hovedstaden frem til at drifte BRT i Ring 4 og Ring 2½” ændres til “Vi ser i Region Hovedstaden frem til at fortsætte busdriften i Ring 4 og Ring 2½” (bilag 3).
A, C, O og V stillede ændringsforslag om et indstillingspunkt 3:
3. at der med tiltrædelsen af indstillingspunkt 1 og 2 ikke er taget stilling til fremtidigt driftsomfang og finansiering heraf. Ligesom der ikke er taget stilling til evt. hvor og hvordan evt. besparelser skal reinvesteres.
Formanden satte ændringsforslaget om et indstillingspunkt 3 til afstemning,
For stemte: A (2), C (1), O (1), V (1) i alt 5
Imod stemte: Ø (2), i alt 2
Undlod at stemme: F (1), i alt 1
I alt 8
Indstillingspunkt 3 var hermed anbefalet
Martin Baden (A) deltog ikke i behandling af sagen.
Regeringen har den 17. september 2020 igangsat en forsøgsordning (www.BRT-forsøgsordning i hovedstadsområdets fingerby | Planloven - Erhvervsstyrelsen.dk), hvor kommuner i hovedstadsområdet kan opnå stationsnærhed ved standsningssteder for grønne BRT-linjer (Bus-Rapid-Transit) i eget tracé, dvs. hurtigbuslinjer, der bygger på grønne teknologier og etableres i egen kørebane. Det vil betyde, at kommunerne ville kunne planlægge og styrke byudvikling fx med større erhvervsbyggeri, såsom store kontorbygninger, kongrescentre og hotel omkring BRT-stationer. Forsøgsordningen er beskrevet i revision af Fingerplan for hovedstadsområdet af 2019.
Otte kommuner indgav interessetilkendegivelser omkring deltagelse i forsøgsordningen i december 2020 fordelt på tre regionale buslinjer. Frem mod udarbejdelsen af de endelige ansøgninger er fem kommuner gået videre med ansøgninger til forsøgsordningen fordelt på to regionale buslinjer (200S og 400S).
I ansøgningsbetingelserne stilles der krav til beskrivelser af BRT-produktet og driften, hvorfor det er relevant, at Region Hovedstaden er medafsender på ansøgningerne.
I hovedstadsområdet har stationsnær byudvikling været et kendt og veludnyttet redskab fra Fingerplanen i den kommunale planlægning i mange år. ‘Stationsnærhedsprincippet’ giver mulighed for skabe en byudvikling, der koncentrerer større byfunktioner, som arbejdspladser og større erhverv i kerneområder tæt ved en station. Stationsnærhed kendes især ved stationsbyerne langs S-togsnettet, og er i dag udvidet til letbane- og metrostationer. Princippet har til formål at gøre det nemt for borgerne at rejse med den kollektive trafik ved at centrale byfunktioner er placeret i gåafstand til stationer.
Med revisionen af Fingerplanen 2019 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning gives der hjemmel til en forsøgsordning om at afgrænse stationsnære kerneområder i forbindelse med BRT-linjer. Forsøgsordningen giver mulighed for at afgrænse stationsnære kerneområder på max 600 m gangafstand - modsat ”normal stationsnærhed” kan afgrænsningen ikke række ud over kerneområdet. Stationsnærheden i forsøgsordningen tildeles først, når der er truffet bindende beslutninger om finansiering, placering, anlæg og drift af linjer.
Forsøgsordningen åbner op for, at BRT-stationer kan opnå stationsnærhed, da det er et højklasset transportsystem med et meget højt serviceniveau og pålidelighed. BRT er inspireret af elementer fra banerne, men hvor der køres på vejene i stedet for skinner. BRT har eget tracé, høj standard for stationer og klimavenlige busser.
Trafik- og mobilitetsplanen for hovedstadsregionens konklusioner peger på et sammenhængende transportnet, der kobler de forskellige mobilitetsformer sammen og skaber bedst mulig mobilitet for borgerne på tværs af cykel, gang, bil og kollektiv transport. BRT-drift på de tværgående regionale buslinjer kan være med til at understøtte dette.
Regionsrådet har på møde den 15. december 2020 afsendt et positivt tilkendegivelsesbrev til transport- og erhvervsministeren i forbindelse med kommunernes interessetilkendegivelser - Indenrigs- og boligministeren har efterfølgende overtaget ressortområdet fra erhvervsministeren i starten af 2021.
Forsøgsordningen
Ballerup, Høje-Taastrup og Gladsaxe Kommuner søger om mulighed for at planlægge for større, brugsintensivt byggeri omkring BRT-stationer i Ring 4 (400S).
Rødovre og Hvidovre Kommuner søger om mulighed for at planlægge for større, brugsintensivt byggeri omkring BRT-stationer i Ring 2½ (200S). Der er altså lavet fælles ansøgninger for henholdsvis for Ring 2½ og for Ring 4.
Forsøgsordningen er målrettet kommunernes mulighed for planlægning inden for 600 meter af en BRT-station. Der stilles dog også krav til langsigtet drift samt materiel i ansøgningskravene, hvorfor ansøgningerne er relevante for regionen. Omfanget af driften og BRT-materiel fastlægges i de kommende faser - efter forudgående analysearbejde og politisk dialog.
Regionens tilkendegivelser i ansøgningerne
I vejreglernes angivelse af kravene til frekvensen på en BRT-linje angives der i anbefalingskravet “høj frekvens med busser med høj kapacitet”. Regionen står for driften af BRT i Ring 2½ og Ring 4 og sikrer, at anbefalingskravet opfyldes. Regionen skal altså fortsætte den højfrekvente betjening i korridorerne som kendes i dag.
Med udgangspunkt i forundersøgelsernes konklusioner vil Region Hovedstaden arbejde for en politisk beslutning, som sikrer, at driften i Ring 2½ og Ring 4 holdes på et tilstrækkeligt højt niveau i en 10-års periode efter eventuel implementering af BRT-anlægget. Med politisk beslutning om en langsigtet drift på BRT-linjer, så skaber regionen ro omkring driften, hvilket er med til, at BRT opnår sit passagerpotentiale.
Mulighed for at understøtte den videre udvikling af et højklasset kollektiv trafiksystem (herunder BRT-net) ved regionen fx politisk beslutter at reinvestere eventuelle driftsbesparelser i fremtidige BRT-linjer. Motivationen for en beslutning om reinvestering af evt. driftsbesparelser er, at det giver en opadgående spiral for den kollektive trafik, hvor den kollektive trafik bliver mere attraktiv og et første valg for flere.
I det videre undersøgende arbejde med BRT-materiel er der fokus på nye teknologier, samt en fleksibel, lys og moderne indretning, som er tilpasset passagernes behov. Bustyperne vil leve op til de aftalte krav om nulemission i “Klimasamarbejdsaftale om grøn kollektiv transport”, som er indgået mellem regeringen og Region Hovedstaden.
Baseret på det fortløbende arbejde omkring BRT, så forventes det, at kommuner og staten står for finansiering og etablering af anlægget, mens regionen vil være driftsansvarlig af BRT-linjen.
I ansøgningerne er der angivet driftsbesparelser. De angivne driftsbesparelser er teoretisk beregnet og kan ikke fratrækkes direkte med de nuværende udgifter til busdriften i de to korridorer. I det videre analysearbejde i forbindelse med forundersøgelserne klarlægges konsekvenserne for driften herunder driftsøkonomien.
Regeringens infrastrukturudspil
I regeringens infrastrukturudspil, Danmark Fremad 2035, indgår et metropolnetværk i hovedstadsregionen med to nye BRT-linjer på tværs af hovedstaden. Regeringen vil afsætte statslig medfinansiering til to nye linjer, som er henholdsvis Ishøj til Lyngby (400S i Ring 4) og Avedøre Holme til Gladsaxe Trafikplads (200S).
Statslig medfinansiering af et BRT-anlæg er essentiel for at realisere BRT på de to linjer. Regionen fortsætter dialog med staten om rammerne for kollektiv trafik. Ansøgningerne omhandler delstrækninger af de BRT-linjer, som er i regeringens infrastrukturudspil.
Videre proces mod realiseringen af BRT i hovedstadsregionen
Der gives først mulighed for at afgrænse stationsnære kerneområder omkring standsningssteder, når ansøgningsrunden er afsluttet, og der er truffet bindende beslutninger om finansiering, placering, anlæg og drift af BRT-linjer.
Det forventes, at staten på baggrund af de indsendte ansøgninger giver betinget tilsagn til stationsnærhed omkring de ansøgte BRT-stationer i efteråret 2021. Herefter pågår en afklaringsfase, hvor bl.a. finansiering, ansvarsroller, anlæg, drift, linjeføring bestemmes.
Forundersøgelser for de to linjer udgør den primære del af denne afklaringsfase. Forundersøgelse for Ring 4 er i gang, hvorimod finansiering og opstart af forundersøgelse for Ring 2½ udestår. Afklaringsfasen danner grundlaget for de endelige politiske beslutninger i region, kommuner og stat om realiseringen af BRT. Efter evt. politiske beslutninger om etablering af BRT forventes endeligt tilsagn om stationsnærhed til BRT-stationer, hvorefter anlægsarbejdet kan påbegyndes.
Kommunalbestyrelserne og Movias bestyrelse behandler ansøgningerne sideløbende, med regionsrådet, og sendes til staten inden den 30. juni 2021.
Tiltrædes indstillingspunkterne sendes de to fælles ansøgninger og følgebrevet til ministre og styrelsen.
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser. I det videre arbejde analyseres driftsøkonomien for BRT og behandles politisk i afklaringsfasen.
Sagen forelægges trafikudvalget den 25. maj, forretningsudvalget den 8. juni og regionsrådet den 22. juni 2021.
Mads Monrad/Birgitte Leolnar
20068327
Bilag 1: Bilag 1 Stationsnærhedsansøgning Ring 2½
Bilag 2: Bilag 2 Stationsnærhedsansøgning Ring 4
Administrationen indstiller til trafikudvalget:
Efter drøftelse blev udvalget enige om, at følgende prioriterede liste over projekter anbefales videre til udvalget for forskning, innovation og uddannelse. Udvalget besluttede at rykke projektet ”Grøn arbejdspendling” op som prioritet nr. 3, samt bemyndigede administrationen til at skalerer de projekter hvor det var muligt, så det indstillede beløb kom ned på 4 mio. kr.
Martin Baden (A) deltog ikke i behandling af sagen.
Den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) blev vedtaget i regionsrådet den 23. juni 2020 sammen med den to-årige handlingsplan 2020-2021. I 2021 er der i alt 8,25 mio. kr. til udmøntning af projekter i RUS-puljen for 2021, eftersom 4,45 mio. kr. af 2021-midlerne allerede blev reserveret i 2020. Udvalget for forskning, innovation og uddannelse besluttede på mødet den 2. marts 2021, at hvert stående fagudvalg kunne anbefale projektforslag for en ramme på op til 4 mio. kr.
Trafikudvalget skal med denne sag anbefale projekter i prioriteret rækkefølge til udvalget for forskning, innovation og uddannelse.
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Trafikudvalget og miljø- og klimaudvalget har mulighed for at anbefale projektforslag inden for eget ressortområde og rammerne i handlingsplanen 2020-2021. Tilsvarende kan Udvalget for forskning, innovation og uddannelse selv stille projektforslag. På baggrund af de prioriterede indstillinger fra fagudvalgene foretager Udvalget for forskning, innovation og uddannelse en samlet vurdering af alle projektforslag med udgangspunkt i de af regionsrådet vedtagne vurderingskriterier og beslutter på møde den 24. juni, hvilke der skal indstilles til bevilling i regionsrådet i august.
Eftersom udvalget for forskning, innovation og uddannelse max kan indstille op til 8,25 mio. kr. til regionsrådet betyder det, at der må ske en prioritering mellem de indstillede forslag. Grunden til, at hvert udvalg kan indstille for flere midler, end der er til rådighed, er, at det giver udvalget for forskning, innovation og uddannelse lidt større råderum til at udvælge og skalere projekter. I 2020 valgte udvalget for forskning, innovation og uddannelse fx at fordele midlerne ligeligt blandt fagudvalgene.
Vurderingskriterier for udmøntning af midler til regionalt udviklingsarbejde
Det er en forudsætning for udmøntning af midler til et projekt, at det bidrager til en realisering af ambitionerne og handlingsplan for RUS'en. Endvidere er det en forudsætning, at projektet bidrager positivt til FN's verdensmål. Projektforslagene er vurderet ud fra vurderingskriterierne; partnerskab, innovation, udbredelse og gearing. For at give trafikudvalget et samlet overblik over de indstillede projekter - og muligheden for at vurdere projekterne - har administrationen udarbejdet et hjælpe- og sammenligningsværktøj i form af en pointgivning af vurderingskriterierne (se bilag 1). I bilag 2 ses desuden en oversigt over projekter, der blev i udmøntet i 2020 og forslag til projekter for 2021 og 2022 , samt hvilket indsatsområde i RUS'en de hører under.
Projekter til indstilling
Der søges om medfinansiering til seks projektforslag. Projekterne er administrationens forslag og oplistes i prioriteret rækkefølge. I beskrivelserne nedenfor er angivet hvilke af projekterne, der kan skaleres. Samlet udgør projektforslagene 4,65 mio. kr., som skal nedskaleres til max 4 mio. kr., som er den ramme, udvalget for forskning, innovation og uddannelse har fastlagt, at trafikudvalget kan anbefale.
| Projekter inden for RUS-tema "effektiv og bæredygtig mobilitet" | Fokus i handlingsplan | Indstillet beløb fra RUS (mio.kr) 2021 | Indstillet beløb 2022 |
| Bedre og brugervenlige kollektivrejser i Greater Copenhagen | Sikre bedre trafikale forbindelser i Greater Copenhagen | 0,35 | |
| Brintprojekt i STRING-korridoren | Sikre bedre trafikale forbindelser i Greater Copenhagen | 1,0 | 0,4* |
| Sammenhængende intelligent mobilitet i Greater Copenhagen | Sikre bedre trafikale forbindelser i Greater Copenhagen | 0,5 | |
Øget viden om transportadfærd | Bedre teknologi og data til at gøre hverdagens transport nemmere og grønnere | 1,5 | |
| Regionale multiskift skal gøre kollektiv trafik til et førstevalg | Gøre kollektiv transport til et førstevalg for flere | 0,5 | |
| Grøn arbejdspendling | Gøre kollektiv transport til et førstevalg for flere | 0,8 | |
| I alt | 4,65 | 0,4 |
* I brintprojektet vurderes finansieringsbehovet at være mellem 1,2 -1,4 mio.kr over et fireårig periode. Det afhænger af det endelige antal partnere, der forpligter sig til at indgå i projektet. Beløbet kan skaleres mellem flere år (op til fire år). I anden halvdel af 2021 ventes det eksakte behov for medfinansiering være klart defineret.
a) Bedre og brugervenlige kollektivrejser i Greater Copenhagen
Formål: Formålet med indsatsen er at fremme kollektive rejser og udvikle bedre trafik-informationsservice på tværs af Øresund. Indsatsen vil gennem en kortlægning af digitale trafik- og rejsedata, arbejde for at gøre billetkøb og rejser på tværs af trafikselskaber og landegrænser smidigere og nemmere. En mere gnidningsfri rejseoplevelse på tværs af transportformer og på tværs af Øresund vil bidrage til at reducere privatbilismen og dermed transportsektorens miljø og klimaomkostninger. Indsatsen er efterspurgt blandt en lang rækker parter, der på nuværende tidspunkt bakker op og vil indgå i projektet. Indsatsen har fået tilsagn om støtte fra Greater Copenhagens bestyrelse, og der er søgt om medfinansiering fra Interreg-programmet (Øresund).
Hvordan lever det op til RUS’en: Indsatsen vil gennem udvikling af en mere præcis trafikinformation, digitalisering af billetprodukter og en bedre forståelse af de rejsendes behov på tværs af Greater Copenhagen, bidrage til at gøre kollektiv trafik mere attraktiv. Udvikling af nye digitale services og fælles billetsystemer vil også skabe bedre rammer for multimodale rejser – og Mobility as a Service, som kan være en vigtig nøgle til at gøre den kollektive transport til førstevalg for flere.
b) Brintprojekt i STRING-korridoren
Formål med projektet: Projektet bygger på et konsortium af offentlige og private partnere langs hele brintværdikæden. Projektet vil arbejde for at udvikle en integreret finansieringsmodel og business cases for udbygningen af brintstationer og tunge brintdrevne køretøjer i STRING-korridoren. Ved at etablere et netværk af brintpåfyldningsstationer for tunge køretøjer fra Hamborg til Oslo via ScanMed-korridoren forventer man at kunne styrke den grønne omstilling af den tunge transport markant. Den offentlige medfinansiering udgør ca. 2 mio. euro. Der arbejdes med en privat medfinansiering på op til 200 mio. kr. Det planlægges at have en EU-ansøgning til CEF-midler (Connecting European Facility) klar til 1. juli 2021.
Sammenhæng med RUS: Projektet bidrager til at nedbringe CO2-udledningen og forurening for tunge køretøjer i hovedstaden og langs STRING-korridoren.
c) Sammenhængende intelligent mobilitet i Greater Copenhagen
Formål: Effekten af indsatsen vil være flere internationale partnerskaber hvor Greater Copenhagen bliver en form for Living Lab og centrum for udvikling og afprøvning af innovative, databaserede og bæredygtige mobilitetsløsninger. Formålet med projektet er at udnytte de teknologiske muligheder bedre og dermed forbedre trafikinformation, busdriften og digitale billetter for at gøre kollektive rejser på tværs af transportformer mere attraktiv. Det vil vi gøre ved at skalere vores eksisterende indsatser omkring ITS og MaaS, samt ved at opbygge internationale konsortier, hvor vi samarbejder og sparrer med udgangspunkt i cases fra Greater Copenhagen. Dette gøres ved i fællesskab i partnerkredsen at søge Horizon Europe midler i 2022 igennem det nye program. Derfor er tidspunktet afgørende. Der er allerede vist interesse for et eller to kommende konsortier med deltagelse fra en række internationale og nationale parter.
Sammenhæng med RUS: Udvikling, afprøvning, udbredelse og skalering af flere og mere innovative løsninger understøtter regionens målsætning om, at flere skal benytte kollektiv trafik og grønne mobilitetsløsninger i kombination – og som gennem denne indsats bliver mere attraktiv for især nye målgrupper. Bedre fremkommelighed på tværs af transportformer og på tværs af Øresund vil bidrage til at reducere privatbilismen og dermed transportsektorens miljø og klimaomkostninger samtidig med at aktive og sunde transportformer fremmes.
d) Øget viden om transportadfærd, så flere kan vælge bæredygtig mobilitet
Formål: Formålet er at styrke beslutningskompentencen hos politikere og fagfolk gennem bedre visualiseringer og bedre udnyttelse af eksisterende viden og data. Indsatsen vil skabe grundlag for hvordan data kan understøtte politiske beslutningsprocesser og planlæggere ifm. bedre mobilitetsløsninger, samarbejde på tværs af organisationer, borgerinddragelse, opnåelse af målsætninger m.v. Konkret vil projektet bestå af en kortlægning af behov, udvikling af brugervenlig platform, samt et strategisk arbejde omkring fremadrettet samarbejde og hvordan vi evt. kan åbne op for øget adgang til Transportvaneundersøgelsens data
Sammenhæng med RUS: Ved at understøtte databaseret samarbejde om transportadfærd på tværs af planmyndigheder, kan vi i fællesskab blive skarpere på hvilke håndtag der skal drejes på for at få flere borgere til at vælge en bæredygtige transportadfærd.
Projektet kan skaleres, i og med administrationen vurderer, at dele af projektet vil kunne gennemføres for en medfinansiering 1.000.000 kr.
e) Regionale multiskift skal gøre kollektiv trafik til et førstevalg
Formål: Multiskift skal gøre det nemt at vælge bussen, letbanen eller lokaltog som en central del af rejsen. Første fase er konceptudvikling, analyse og udkast til design – hvor der er fokus på borgernes behov. Formålet er at gennemføre designproces for hvordan regionale multiskift kan udformes.
Sammenhæng med RUS: Udvikling af regionale multiskift vil understøtte alle tre indsatsområder – og vil inddrage borgerne, kommuner og både danske og internationale trafikaktører som partnere i udviklingen af projektet.
f) Grøn arbejdspendling
Formål: Indsatsen vil støtte virksomheder i at påvirke og facilitere medarbejderes brug af kollektive, grønne og aktive mobilitetsformer. Projektet har til formål at samle et partnerskab på tværs af Greater Copenhagen om en ansøgning til et Interreg- hovedprojekt i 2022 med fokus på at udvikle og udbrede erfaringer og løsninger for virksomheders arbejde med medarbejdertransport. Erfaringer fra tidligere projekter om mobility management, test en elcykel og samkørsel vil blive udbygget og implementereret sammen med kommunerne og virksomhedsnetværket.
Sammenhæng med RUS: Projektet vil aktivt arbejde for at øge brugen af samkørsel, delemobilitet, cykler og kollektiv transport til pendling til og fra arbejde. Dermed vil projektet understøtte målet om at gøre kollektiv transport til førstevalg for flere.
Projektet kan skaleres, i og med administrationen vurderer, at dele af projektet vil kunne gennemføres for en medfinansiering på 500.000 kr.
Projekterne, der fremlægges, har forskellig modenhedsgrad: Nogle af projekterne er færdigt modnede og skal modnes i samarbejde med aktører, så der er opbakning til fælles projekter og til at skabe resultater, som er i tråd med det, der efterspørges i samfundet. I praksis betyder det, at regionen skal ud og finde opbakning blandt mulige aktører og i fællesskab definere projektet (se mere detaljerede projektbeskrivelser inkl. vurdering af hvert af projekterne i bilag). I brintprojektet i STRING er der allerede afsøgt en bred partnerkreds, både blandt offentlige aktører og private investorer. Der vil blive etableret et egentligt projektsekretariat, der skal udarbejde ansøgningen til EU.
Ved tiltrædelse af indstilling sender udvalget en prioriterede liste over projekter videre til behandling i udvalget for forskning, innovation og uddannelse. Sagen bliver først til en bevillingssag, når den forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse til juni og går videre til regionsrådet i august, som godkender den endelige udmøntning af RUS-midler for 2021. I projektindstillingerne indgår en vurdering af, hvilke FN-verdensmål projekterne lever op til.
Der er ingen garanti for, at de projektforslag udvalget vælger at anbefale videre til udvalget for forskning, innovation og uddannelse, ender med en bevilling i sidste ende. Det er udvalget for forskning, innovation og uddannelse, der ud fra en samlet vurdering af alle projektforslag indstiller projektforslag til regionsrådet fra hhv. miljø- og klimaudvalget, trafikudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse. Vurderingen foretages på baggrund af de vurderingskriterier, som regionsrådet vedtog i forbindelse med handlingsplanen i juni 2020.
Ligeledes kan der være risiko for, at projektforslag, som opnår midler ifm. udmøntningen i regionsrådet i august, af forskellige årsager ikke kan gennemføres. Fx hvis det ikke lykkes at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering fra eksterne parter eller fonde, eller hvis et igangsat projekt stopper undervejs. I så fald vil midlerne kunne anvendes til andre formål.
Der udmøntes ingen midler som konsekvens af denne sag.
På møde den 25.maj 2021 beslutter trafikudvalget, hvilke projektforslag indenfor RUS-temaet 'Effektiv og bæredygtig mobilitet' udvalget vil anbefale kommer i betragtning til midler fra RUS-puljen.
På møde den 24. juni 2021 vurderer udvalget for forskning, innovation og uddannelse alle projektforslag til RUS-puljen i forhold til de af regionsrådet besluttede vurderingskriterier og beslutter som ansvarligt udvalg for RUS, hvilke forslag der skal anbefales til bevilling overfor regionsrådet. Den samlede sag om udmøntning af RUS-puljen 2020 forelægges efterfølgende forretningsudvalget den og regionsrådet den 17. august 2021.
Mads Monrad/Birgitte Leolnar/Eva C. Jacobsen
21022881
Bilag 1: Vurderingskriterier og pointgivning
Bilag 2: Samlet udmøntning og forslag til projekter i 2021 (2022)
Bilag 3: Bedre kollektive rejser på tværs af Greater Copenhagen
Bilag 4: Brintprojekt i STRING-korridoren
Bilag 5: Sammenhængende intelligent mobilitet i Greater Copenhagen
Bilag 6: Øget viden om transportadfærd, så flere kan vælge bæredygtig mobilitet
Administrationen indstiller til trafikudvalget:
Taget til efterretning
Martin Baden (A) deltog ikke i behandling af sagen.
2020 har været et år præget af COVID-19, og Supercykelstisamarbejdet har også været præget af de udfordringer, som det har medfulgt. Pandeminen har fået mange til at ændre deres transportvaner, hvilket kan ses på den globale cykeludvikling, som er steget markant. Ifølge European Cyclists’ Federation har COVID-19 alene medført investeringer i cykeltiltag på europæisk plan for over 1 milliard euro, hvor over 1000 kilometer cykelinfrastruktur allerede er implementeret, og yderligere 1000 kilometer er på vej.
På grund af afstandsrestiktioner i den kollektive transport har mange metropoler set sig nødsaget til at tilbyde infrastruktur til alternative transportmidler end kollektiv transport og bil for at undgå unødig trængsel. I Danmark har flere også fravalgt den kollektive transport, samtidig har idrætsklubber og fitnesscentre været lukket og flere har valgt at prioritere udendørs motion.
I Danmark har cykelinvesteringerne været mindre markante, dog er der oplevet en tydelig vækst i cykelturisme og på Supercykelstierne i Region Hovedstaden.
Supercykelstisekretariatet har frem til og med 2022 en bevilling på 3 mio kr. årligt fra Region Hovedstaden. Supercykelstisekretariatet spiller en afgørende rolle for udbygningen af supercykelstinettet og fremme af cyklisme i det hele taget i hovedstadsområdet.
Årsrapport 2020 fra Supercykelstisekretariatet
Supercykelstisekretariatet har udarbejdet en årsrapport for arbejdet i 2020. Rapporten viser, at der trods udfordringer forbundet med COVID-19 er sket meget. Fordelt på indsatsområder sammenfattes her hovedaktiviteterne og resultaterne for 2020.
1. Ruter: I 2020 er der tilføjet syv nye ruter til visionsnettet, da Halsnæs, Køge og Solrød Kommuner er tiltrådt supercykelstisamarbejdet. Visionsplanen har de seneste 2 år udviklet sig fra 750 km til at rumme ruter på ca. 875 km, og der er derfor blevet lavet en opdatering af visionsplanen. Der er blevet besluttet nye principper for navngivning af ruter samt af vurderingsprocessen i tilblivelsen af nye supercykelstier. I 2019 blev 10 ruter i visionsplanen udvalgt og screenet, mens prisoverslag og udkast til puljeansøgningsmateriale blev udarbejdet i 2020. Supercykelstisamarbejdets 9. rute blev indviet: Farum-Allerødruten. Således er det etablerede supercykelstinet nu 174 km.
2. Viden: Tællinger fra september 2020 viser en gennemsnitlig stigning i cykeltrafikken på supercykelstierne på 41%. Desuden er der målt en markant stigning i antallet af elcyklister på cykelstierne. Forskning peger på, at elcykler har en positiv effekt på folks villighed til at cykle både oftere og længere. Den Nationale Cyklistundersøgelse fra 2020 viser, at Region Hovedstaden har den højeste samlede tilfredshedsandel blandt cyklisterne. Nye transportøkonomiske enhedspriser, som viser, at cykling er sundere end hidtil antaget førte til en genberegning af samfundsøkonomien for Supercykelstisamarbejdets visionsnet. Det samfundsøkonomiske afkast var tidligere beregnet til 11% (intern rente), men genberegningen viste, at supercykelstiernes visionsnet har et samfundsøkonomisk afkast på hele 25-28%. Der findes, så vidt vides ingen infrastrukturprojekter i den størrelsesorden, som er så rentable i Danmark.
3. Kommunikation: Mange planlagte kampagneindsatser og aktiviteter oplevede, pga. nedlukning, aflysninger og udskyldelser, store udfordringer i løbet af 2020. Trods udfordringerne og mange ændrede planer blev Farum-Allerødruten indviet den 1. september. I tilknytning hertil blev der også gennemført elcykeludfordringer med en række pendlere. Samarbejdet har desuden intensiveret formidlingen om supercykelstierne i sundheds- og klimapolitiske fora, særligt i 2020 er dette sket via Cykelpartnerskabet.
4. Udvikling: Der er udarbejdet en analyse med fokus på, hvordan den attraktive cykeloplevelse kan operationaliseres til anlægsanbefalinger. På baggrund af de seneste års arbejde og erfaringer er det blevet klart, at der er et behov for at opdatere og udbygge Supercykelsti-konceptet, bl.a. på områderne, evaluering af anlægsløsninger, analyser af attraktivitet og undersøgelser af normer for den gode kobling mellem kollektiv transport og cykling. Arbejdet er påbegyndt og vil blive færdiggjort i 2021. Derudover er der arbejdet med visualisering af ruter og forløb, hvilket har udmøntet sig i et konkret grafisk værktøj. I løbet af 2020 har sekretariatet arbejdet for at gøre cykeldata mere ensartet og tilgængelig. Indtil videre har det resulteret i, at flere supercykelstiruter nu vises i Google Maps samt et øget fokus på tilgængelighed af cykeldata. Der har ydermere været et særligt fokus på koblingen mellem supercykelstierne og den kollektive transport, hvilket bl.a. har udmøntet sig i en arbejdsgruppe, som har drøftet og kvalificeret normer. Arbejdet fortsætter i 2021 og vil bidrage til konceptualisering af koblingen mellem supercykelstier og kollektiv trafik.
5. Organisation: I 2020 er samarbejdet vokset med 3 nye kommuner. I Supercykelstisamarbejdets projektplan 2019-2022 er én af de vigtige indsatser for samarbejdet, at ”arbejde mod målbare målsætninger for samarbejdet, som der kan skabes politisk enighed om”. Dette er nu lykkedes. Som en del af Danske Regioners klimasamarbejdsaftaler om grøn kollektiv trafik med regeringen, er der sat en målsætning for stigning af cykelpendling på 20% frem mod 2030, og at antallet af cyklede kilometrer skal stige med 20% frem mod 2030. Indputs fra Supercykelstisamarbejdet har hjulpet til at bære denne målsætning frem. Den regionale cykelindsats i Region Hovedstaden har været med til at inspirere nye samarbejder, og i november 2020 indgik Region Midtjylland og 11 kommuner i Danmarks andet Supercykelstisamarbejde. Derudover har sekretariatet ledet arbejdet med at udvikle en strategisk handlingsplan for cykeludvikling i Greater Copenhagen.
European Cyclist' Federation
Udover de mange spændende ting, der sker på cykelområdet i Region Hovedstaden er der stigende fokus på cykling i Europa. Europæerne anvender i stigende grad cyklen som transportmiddel, mange europæiske bygger cykelinfrastruktur og EU sætter ekstra midler af til fremme af cyklisme. Det er derfor relevant at se mere ud i Europa.
European Cyclist Federation (ECF) er en organisation, som arbejder for at understøtte cykling som et sundt og bæredygtigt transportmiddel i Europa.
Gennem medlemsskabet i ECFs netværk for byer og regioner vil Region Hovedstaden og Supercykelstierne få:
Danmark og særlig Region Hovedstaden er internationalt anerkendt for vores mangeårige arbejde med cyklisme. Mange udenlandske delegationer besøger hvert år hovedstadsområdet for at se og høre om arbejdet med supercykelstier og cyklisme i det hele taget. Medlemskabet af ECF vil derfor også være en mulighed for i endnu højere grad at vise verden, hvordan vi arbejder med at fremme cyklisme i regionen.
Medlemskabet af ECF koster 3000 euro svarende til ca. 22.500 kr årligt. Der er plads i sekretariatsbudgettet, og beløbet vil derfor kunne finansieres af den eksisterende bevilling til supercykelstisekretariatet.
Gennem medlemsskabet af ECF vil det desuden være muligt at indgå i samarbejder med andre europiske regioner om cykelprojekter og øge indsatsen for at søge ekstern funding fra EUs programmer.
Velo-city konference den 6.-9. september i Lissabon
En af ECF's aktiviteter er den årlige Velo-city konference, som i år afholdes i Lissabon fra den 6. til 9. september. Konferencen forventes afholdt både fysisk og digitalt. Det er den største konference med fokus på cyklisme med en stor deltagerkreds fra mange lande. Konferences besøges af deltagere fra alle niveauer, herunder er der stor tradition for politisk deltagelse og high level deltagere fra mange lande. Administrationen vil foreslå regionsrådsformanden at deltage, da repræsentanter fra DK er ombejlet, fordi Danmark og Region Hovedstaden i særdeleshed er helt i front på cykeldagsordenen. Velo-city konferencen er derfor en unik mulighed for at blive set og hørt og opnå nye samarbejder, der kan fremme cyklisme og EU finansiering.
Såfremt Supercykelstiernes bevilling ikke forlænges efter nuværende periode 2019-2022, vil medlemskabet i European Cyclist's Federation skulle dækkes af regionens budget, alternativt skal regionen melde sig ud.
Medlemskab af European Cyclist' Federation koster 3000 euro, 22.500 kr. årligt. Beløbet vil blive afholdt af den eksisterende bevilling til Supercykelstisekretariatet og vil derfor ikke medføre yderligere udgifter for Region Hovedstaden.
Deltagelse i Velo-city konferencen i Lissabon koster 850 euro samt udgifter til transport og hotel. Såfremt der deltages digitalt er udgifterne begrænset til et deltager gebyr på 120 euro svarende til 900 kr.
Såfremt pkt. 1 tiltrædes vil Supercykelstierne vil lave en pressemeddelse om indmeldelsen.
Sagen forelægges trafikudvalget den 25. maj 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Kia Madsen
[Sagsummer i Workzone]
Bilag 1: Årsrapport 2020_Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen
Administrationen indstiller over for trafikudvalget,
Taget til efterretning
Martin Baden (A) deltog ikke i behandling af sagen.
Danske Regioner har bedt Rambøll om at opdatere den analyse om Privatbanernes Infrastruktur, som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet fik udarbejdet i 2017. Den statslige analyse undersøgte lokalbane-infrastrukturens tilstand, omkostninger samt fornyelsesbehov for en 10 årig periode fra 2017-2026. Danske Regioners nye analyse "Privatbanerne - Tilstand og fornyelsesbehov", April 2021, ser på en længere tidshorisont samt medtager også andre relevante investeringsbehov, som ikke var med i den statslige analyse.
I denne sag gives en orientering om hovedkonklusionerne fra analysen og giver en kort status på arbejdet med den igangsatte investeringsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden.
Danske Regioners analyse er vedlagt som bilag.
Trafikudvalget har tidligere behandlet orienteringssag om den statslige analyse fra 2017 på mødet den 20. marts 2018 samt orienteringssag om udrulningsplan for lokalbaneinvesteringer på møde den 5. maj 2020.
Status - Lokalbanerne i Region Hovedstaden:
Region Hovedstaden besluttede i forbindelse med budget 2020 at finansiere kommende infrastrukturforbedringer af lokalbanerne med op til 500 mio. kr. i perioden 2020 - 2026. Heri indgår også finansiering af Favrholm St. samt nye tog på Nærumbanen.
I sagen fra trafikudvalgsmødet den 5. maj 2020 fremgik, at der udestod et samlet fornyelsesbehov på lokalbaneinfrastrukturen i Region Hovedstaden på ca. 379 mio. kr. i perioden 2020-2026. Når investeringsbehovet omregnes til 2020-priser og prisfremskrives med 2% årligt, udgør det samlede lånebehov i alt ca. 445 mio. kr. Lånesag blev godkendt på forretningsudvalg og regionsmødet i april og juni 2020 og fra 2021 optages der lån til alle lokalbaneinfrastrukturinvesteringer frem til 2026 efter den forelagte plan. En sag om status på planen, udførte og kommende investeringer samt eventuelle justeringer af planen vil blive forelagt trafikudvalget efter sommerferien 2021.
Vores investeringsbehov indgår i tallene i Rambølls analyse. De 8,5 mia. kr. som analysen vurderer der mangler dækker primært over de udfordringer vi får efter 2026, men ikke over det der ligger ud over basisscenariet (fx udvidelsen af Favrholm St.), hvilket understreger behovet for øget statslig finansiering af lokalbanerne.
Danske Regioners analyse - konklusioner
Danske Regioners analyse ser på en 15 årig periode fra 2021 - 2035 og beskriver, ud over et grundscenarie, et udviklingsscenarier som er yderligere investeringer, for at kunne udvikle banerne. Analysen medtager herudover også udgifter til nyt materiel og sikringsanlæg samt udgifter til ladeinfrastruktur til batteritog.
Analysen viser, at der i perioden 2021-2035 kommer udgifter til investeringer i infrastruktur og nye tog på i alt 8,5 mia. kr. Hovedparten skal gå til spor og sporombygning. Det skyldes primært, at cirka 75 pct. af sporene i perioden opnår en alder på 40-45 år, og derfor skal udskiftes. En del af togsættene vil i perioden 2021-35 nå en alder på 30 år, hvor de forventes at være udtjente. Det fremgår også af analysen, at lokalbanerne lige nu er i relativ god stand, bortset fra Østbanen. Investeringsbehovet fremadrettet er imidlertid så stort, at det ikke kan håndteres inden for regionernes eksisterende økonomi. Danske Regioner har ved gentagne økonomiforhandlinger peget på behovet for nye midler til at dække investeringsbehovet, og i de sidste to økonomiforhandlinger har regeringen henvist til infrastrukturforhandlingerne.
Grunden til at der de næste 15 år vil opstå behov for større investeringer end hvad der har været afholdt de seneste år er:
Danske Regioner vil finansieringsmæssigt foreslå en opdeling i perioderne 2021-2026 og 2027-2035, da der lige efter 2026 er en markant stigning i investeringsbehovet. Danske Regioner foreslår derfor, at:
Der er ingen konsekvenser ved tiltrædelse af sagen.
En tiltrædelse af sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Danske Regioner varetager den primære kommunikationsindsats.
Der vil blive fulgt op på regionens platforme på de sociale medier.
Sagen forelægges trafikudvalget den 25. maj 2021.
Mads Monrad Hansen/Birgitte Leolnar
[Sagsummer i Workzone]
Bilag 1: Rapport - Privatbanernes tilstand og fornyelsesbehov, Danske Regioner April 2021 FINAL
Tomt indhold
Årsplanen for emner til trafikudvalget kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
20059694
I forbindelse med trafikudvalgets behandling af forskellige løsningsmodeller for anvendelse af midler til digital trafikinformation den 27. oktober 2020, blev administrationen bedt om at gå i dialog med kommunerne om medfinansiering af countdown-moduler, med henblik på at prioritere countdown-moduler ved stoppesteder i de kommunerne, som ønsker at medfinansiere opsætningen.
Administrationen har i samarbejde med Movia forespurgt alle 28 kommuner i regionen, om hvorvidt de kunne være interesseret i at medfinansiere opsætningen af countdown-moduler ved stoppesteder langs de regionale buslinjer. 19 kommuner har meldt tilbage, hvoraf 13 er interesseret i at medfinansiere opsætningen af countdown-moduler.
Region Hovedstadens administration har over for kommunerne foreslået en model, hvor regionen finansiere opsætningen af et tilsvarende antal countdown-moduler, som kommunen ønsker at bidrage med. Region Hovedstaden har bestilt en pulje på 50 countdown-moduler, som kan anvendes hertil.
Foreløbigt vil de 13 kommuner bidrage med 26 ekstra countdown-moduler. Altså vil der samlet set blive opsat 76 countdown-moduler ved stoppesteder langs de regionale buslinjer, hvoraf de 52 moduler bliver prioriteret til stoppesteder i de 13 kommuner, som har bidraget. De resterende 24 bliver prioriteret til stoppesteder, hvor behovet vurderes størst.
Følgende 13 kommuner har meldt interesse for at medfinansiere opsætningen af countdown-moduler: Ballerup, Brøndby, København, Dragør, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Halsnæs, Hillerød, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk og Tårnby.
Flere kommuner har ikke været interesseret i at medfinansiere countdown-moduler. Det skyldes en række forskellige årsager bl.a. manglede mulighed for finansiering eller at der allerede er opsat countdown-moduler ved de stoppesteder i kommunen som betjenes af de regionale buslinjer. Følgende 6 kommuner var ikke interesseret i at medfinansiere opsætningen af countdown-moduler: Albertslund, Frederiksberg, Gribskov, Helsingør, Hørsholm og Vallensbæk.
Administrationen har endnu ikke modtaget tilbagemeldinger fra de resterende kommuner.
Countdown-modulerne forventes opsat i takt med, at aftalerne falder endelig på plads med kommunerne. Forventeligt i tredje kvartal 2021.
20069071
Regionsrådet har den 12. marts 2019 udmøntet 5,1 mio. kr. til et fremkommelighedsprojekt for buslinje 375R. Midlerne dækker halvdelen af finansieringen af projektet, mens Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har givet tilsagn om medfinansiering af den resterende halvdel gennem "Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik”.
Denne meddelelse giver en status på projektet, som løber frem til medio 2022, og som omfatter fremkommelighedstiltag i Hørsholm Kommune, Fredensborg Kommune og Hillerød Kommune.
Hørsholm Kommune har efter en politisk behandling af projektet den 12. december 2019 godkendt implementering af alle fremkommelighedstiltag og stoppestedsopgraderinger i kommunen. Der er etableret busprioritering i følgende signalanlæg Rungstedvej/Østre Stationsvej, Rungstedvej/Vestre Stationsvej, Rungstedvej/Gøgevang og Rungstedvej/Stolbergsvej. Der er opsat i alt 15 countdown-moduler, og 10 rørstandere er udskiftet med de moderne holcherstandere.
Fredensborg Kommune har efter en politisk behandling af projektet den 3. april 2019 godkendt projektet. Planen er at fremkommelighedstiltagene implementeres i sommeren 2021. Tiltagene omfatter implementering af busprioritering i signalanlæggene Usserød Kongevej/Fredensborg Kongevej og Usserød Kongevej/Egedalsvej.
Hillerød Kommune er i gang med den politiske behandling af projektet, og byrådet skal tage endelige stilling til projektet i august 2021. Foreløbigt har Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget godkendt sagen, som nu er sendt i høring hos Ældre- og Handicaprådene. Region Hovedstaden har sammen med Hillerød Kommune og Vejdirektoratet planlagt en række alternative fremkommelighedstiltag, da et af de oprindelige tiltag, hvor der etableres et rampeanlæg for enden af Kongens Vænge ved ATP, ikke kunne realiseres.
Et af de mere indgribende tiltag i projektet går på at føre buslinjen gennem P-pladsen ved Regionsgården modsat tidligere, hvor gennemførslen var foreslået etableret ved ATP. Tiltaget vil medføre, at der etableres en bussluse ved Regionsgården for busserne i retning mod Hillerød St. samt etablering af nye stoppesteder.
Den endelige beslutning om tiltaget skal afklares internt i Region Hovedstaden på baggrund af et skitseprojekt med prisoverslag for etablering og efterfølgende vedligehold samt skriftlige tilbagemeldinger på høring af ATP, Det Faglige Hus og medarbejdere på Regionsgården i blok E. Projektet forventes varetaget af Center for Ejendomme i Region Hovedstaden.
Vejdirektoratet forventer i foråret 2022 at etablere busprioritering i signalanlæggene Fredensborg Kongevej/Helsingørmotorvejen, Overdrevsvejen/Kongens Vænge samt Overdrevsvejen/Københavnsvej.
Alle fremkommelighedstiltag er godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ved en ændringsanmodning, som blev indsendt i februar 2021.
Buslinjen får ny køreplan til sommer 2021, hvor det forventes, at der kan skæres omkring 2 minutter af køretiden fra i retning mod Rungsted Kyst St. samt 1 minut i retning mod Hillerød St.
I takt med at fremkommelighedstiltagene realiseres vil Movia arbejde på at skære yderligere i køretiden, så passagererne får en hurtigere rejse.
20009253