Bilag 1: Bilag 1. Statusnotat om praksissektorenAdministrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning, idet social- og psykiatriudvalget opfordrede til, at det relevante udvalg, efter valget, forelægges sag mhp. at drøfte, hvordan der, inden for psykologbehandling, kan arbejdes med en mere hensigtsmæssig incitamentsstruktur ifm. behandling af henviste patienter, samt arbejdes med kvoter og kriterier for henvisning mhp. at få ubrugte midler til psykologbehandling i spil og nedbringe ventetider.
"Sammen om Psykiatriens Udvikling - Treårsplan 2020-2022" blev godkendt af regionsrådet den 19. november 2019. Social- og psykiatriudvalget besluttede den 27. november 2019 at udarbejde en handleplan, der konkretiserer, hvordan der kan arbejdes videre med treårsplanens syv temaer og de i alt 27 anbefalinger. Social- og psykiatriudvalget har i 2020-2021 holdt temadrøftelser om samtlige temaer i treårsplanen. Der blev i august 2020 holdt temadrøftelse om samarbejde med kommuner, praksissektoren og civilsamfundet. Temaet om praksissektoren og civilsamfundet blev dog udskudt. På mødet i dag sættes der fokus på praksissektoren. Enhed for Praksisaftaler giver på mødet en status på indsatser i praksissektoren på psykiatriområdet.
Temaet ”Samarbejde med kommuner, praksissektoren og civilsamfundet” blev drøftet ved et temamøde i august 2020, men det blev på grund af COVID-19-situationen besluttet, at udskyde drøftelsen af praksissektoren. Det blev på møde i social- og psykiatriudvalget i marts 2021 besluttet, at en konkret temadrøftelse af praksissektoren udskydes til 2022. Det skyldes, at der med regeringens kommende 10-årsplan for psykiatriområdet forventes at komme øget fokus på opgavedelingen mellem hospitalspsykiatri og praksissektor. Dette sker med henblik på at kunne hjælpe det voksende antal mennesker, som har brug for en form for professionel hjælp til at håndtere psykiske problemer, men som ikke nødvendigvis har brug for hospitalsbehandling. Derudover forventes det, at der vil kunne følges op på en række initiativer, som igangsættes og afsluttes i 2021. Nedenfor fremgår status på aktiviteten i praksissektoren og relevante initiativer, som understøtter anbefalingerne i treårsplanen om:
Aktivitet i psykiatrisk speciallægepraksis
Der har i perioden 2016 til 2019 været en stigning i antallet af patienter i psykiatrisk speciallægepraksis, mens antallet af patienter er faldet fra 2019 til 2020. Dette er sandsynligvis som følge af coronapandemien. Frem mod 2019 svarer udviklingen gennemsnitligt til en årlig stigning på 3 procent i antallet af patienter i psykiatrisk speciallægepraksis. Udviklingen i aldersfordelingen viser, at andelen af patienter i psykiatrisk speciallægepraksis er steget med 7 procentpoint fra 2016 til 2020, jf. tabel 21 i bilag 1. Således var det i 2016 overvejende de 40-49 år, der udgjorde den største andel af patienterne i psykiatrisk speciallægepraksis, mens det i 2020 overvejende var patienter i alderen 20-29 år.
Viderehenvisning af patienter fra Region Hovedstadens psykiatri til praktiserende speciallæger
Der er for at aflaste Region Hovedstadens Psykiatri indgået en aftale (§ 66 aftale iht. speciallægeoverenskomsten) med de praktiserende psykiatere om, at Center for Visitation og Diagnostik i Region Hovedstadens Psykiatri kan henvise patienter til psykiatrisk speciallægepraksis, hvor det vurderes fagligt relevant, at behandlingen kan foregå i speciallægepraksis. Patientgruppen, der er omfattet af aftalen, er patienter med psykiske sygdomme af moderat grad. Patienter visiteret efter denne aftale bibeholder deres patientrettigheder efter Sundhedsloven, herunder ret til hurtig udredning inden for 30 dage. Der var i 2018 tilknyttet 43 fuldtidspraktiserende psykiatere til aftalen svarende til ca. 80% af alle fuldtidspraktiserende psykiatere i 2018. Derudover er to deltidspraktiserende psykiatere tilsluttet aftalen. Det samlede antal henviste patienter i 2019 var 912, og i første halvdel af 2020 er der henvist 534 patienter fra Center for Visitation og Diagnostik til de praktiserende psykiatere. Det kan oplyses, at Region Hovedstadens Psykiatri gerne vil udvide ordningen til også at omfatte børne- og ungdomspsykiatrien. Der har været en indledende dialog om målgrupper.
Initiativer/tiltag igangsat indenfor psykologområdet
Der er ikke opdaterede data i forhold til udviklingen i antal patienter samt aldersfordelingen blandt patienterne i psykologpraksis. Data er fra perioden 2013 – 2016, men den kommende praksisplan på psykologområdet vil indeholde nye data. Både på nationalt plan og i Region Hovedstaden er der fokus på behovet for behandlingstilbud til unge, der kæmper med angst og psykisk mistrivsel. I Region Hovedstaden er der op til tre måneders ventetid til behandling hos praktiserende psykologer, og der er et politisk ønske om at nedbringe ventetiden. Finansloven for 2021 omfatter en bevilling til regionerne gældende fra 2. halvår 2021 til at permanentgøre og udvide den eksisterende forsøgsordning med gratis psykologbehandling for unge mellem 18-21 år, der lider af let til moderat depression eller angst således, at ordningen fremover omfatter personer i aldersgruppen 18-24 år. Region Hovedstaden har i den forbindelse besluttet, at finanslovsbevillingen anvendes til at øge borgernes mulighed for psykologbehandling ved at udvide kapaciteten af praktiserende psykologer med 17 nye kapaciteter. Kapaciteten af psykologer bliver dermed øget til 273. Region Hovedstaden har – udover forslaget om kapacitetsudvidelsen, som er udløst af finanslovsbevillingen – besluttet at styrke serviceniveauet på psykologområdet. Ventetiden kombineret med et mindre forbrug på psykologområdet gennem de seneste fire år, har påvirket serviceniveauet for de borgere, som har behov for psykologbehandling. Region Hovedstaden har derfor udvidet med yderligere 13 psykologkapaciteter. Kapaciteten af psykologer er dermed øget til 286, som er tiltrådt den 1. september 2021.
Lokalaftale om let til moderat angst og depression
Regionsrådet har udover at udvide kapaciteten med 30 psykologer afsat 2 mio.kr. i 2021 for at få gennemført flere behandlingsforløb for borgere, der lider af angst og depression med henblik på nedbringelse af ventetiden, som er mellem 10 til 12 uger. På den baggrund har Region Hovedstaden og Dansk Psykolog Forenings repræsentanter i det regionale samarbejdsudvalg udarbejdet en lokalaftale i henhold til overenskomst om psykologhjælp omhandlende behandling af borgere med let til moderat angst og depression. Det er frivilligt for de praktiserende psykologer, om de vil indgå i aftalen. Aftalen er trådt i kraft den 1. januar 2021 og ophører den 31. december 2021.
Internetbaseret psykologhjælp - et tilbud i nærmiljøet
Danske Regioners bestyrelse besluttede i oktober 2017, at regionerne sammen skulle tilbyde internetbaseret kognitiv adfærdsterapi til behandling af angst og depression til borgere over 18 år med angst og let til moderat depression i en to-årig periode. Behandlingen udbydes via Internetpsykiatriens hjemmeside i Region Syddanmark, og det deri eksisterende set-up. Bestyrelsen besluttede samtidig, at pilotprojektet skulle evalueres. DEFACTUM har på regionernes vegne evalueret tilbuddet. Evalueringen peger på, at patienterne overvejende er ressourcestærke og veluddannede borgere med høj arbejdsmarkedstilknytning. Patienterne er generelt meget tilfredse med kvaliteten af behandlingen og kontakten med psykolog via videosamtaler. Danske Regioners bestyrelses besluttede i maj 2020 at permanentgøre den internetbaserede psykologbehandling inden for samme økonomiske ramme. Det giver økonomi til 1.581 behandlingsforløb, som er fordelt mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen. Region Hovedstaden har fået tildelt 495 behandlingsforløb. Ifølge driftstallene for maj 2021 ser det ud til, at borgerne i Region Hovedstaden vil få anvendt de tildelte behandlingsforløb for hele 2021. I maj 2021 er der i alt 296 borgere, som har ansøgt om behandling, hvor 217 borgere er blevet tilbudt samtale, og 79 borgere er blevet afvist ved visitation.
Mindhelper.dk
Danske Regioners bestyrelse besluttede på et møde i november 2018, at Mindhelper.dk skal gøres til et fælles regionalt tilbud gældende fra den 1. januar 2019. Mindhelper.dk er Danmarks største informationssite for unge mellem 13-20 år om mental sundhed. Tilbuddet administreres af Region Syddanmark, men bruges af unge og fagfolk i alle regioner. I en tid hvor et stigende antal unge ikke trives og kæmper både med psykisk mistrivsel og lettere psykiske lidelser som angst og depression, er det vigtigt, at de unge får tidlig hjælp, så vi kan forebygge, at deres mistrivsel udvikler sig til behandlingskrævende psykiske lidelser. På Mindhelper.dk kan unge anonymt få viden og råd til at håndtere psykiske problemer, og her kan regionerne være med til at sikre, at børn og unge får den rette faglige information, når de søger viden om mental sundhed på nettet. I 2020 havde Mindhelper.dk 1.225.000 besøg. Sammenlignet med 2019 er det en stigning på 11,5 %.
Der vil være en risiko for, at det ikke er muligt at realisere alle anbefalingerne i treårsplanen. En række af anbefalingerne i treårsplanen kræver ikke tilførsel af midler, men kan implementeres i takt med, at det passer ind i Region Hovedstadens Psykiatris generelle planlægning. Andre anbefalinger vil blive rejst i forbindelse med de kommende års budgetter. En række anbefalinger afhænger af aftaler med eksterne parter, såsom kommuner, praksissektoren, civilsamfundet og nationale myndigheder.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. oktober 2021.
Lise Graae/Carine Bududu Heltberg
20008530
Bilag 1: Bilag 1. Statusnotat om praksissektoren
Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
1. Anbefalet.
2. Anbefalet.
3. Anbefalet. Social- og psykiatriudvalget bemærkede, at de ser positivt på en samlet plan for rekruttering og fastholdelse for hele regionen, og ser frem til at høre om de planer, der udarbejdes specifikt på psykiatriområdet.
4. Social- og psykiatriudvalgets formand fremlagde på møde ændringsforslag om, at indstillingens pkt. 4 erstattes af: ”4. At godkende forslag om, at udvalget fremadrettet får en kvartalsvis status på rekrutteringssituationen i Region Hovedstadens Psykiatri med udgangspunkt i de data, som fremgår af bilag 1 slide 4-7, men fordelt på faggrupper samt suppleret med data om 1) vakante stillinger fordelt på faggrupper og 2) relevante driftstal.
Efter drøftelse anbefalede et enigt social- og psykiatriudvalg formandens ændringsforslag punkt 4 videre til forretningsudvalget og regionsrådet. Administrationens indstillingspunkt 4 er hermed bortfaldet.
Freja Södergran (O) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet drøftede på møde den 17. august 2021 et medlemsforslag fra Venstre vedr. en rekrutterings- og fastholdelsesplan for Psykiatrisk Center Ballerup. Medlemsforslaget blev med et ændringsforslag fra Enhedslisten godkendt, hvorved regionsrådet sendte forslaget til forberedende udvalgsbehandling i forretningsudvalget og social- og psykiatriudvalget.
Forslaget som blev sendt til forberedende udvalgsbehandling er som følger:
Nærværende sag indeholder administrationens indstillinger til forslaget.
Ad punkt 1 – Analyse af årsagerne til at medarbejdere i Psykiatrien opsiger deres stillinger
Region Hovedstadens Psykiatri kortlægger løbende årsagerne til, hvorfor medarbejderne opsiger deres stillinger. Alle medarbejdere tilbydes fratrædelsessamtaler og deltagelse i en spørgeskemaundersøgelse, når de fratræder. Én gang om året trækkes der data fra spørgeskemaerne, som drøftes i MED-organisationen, jf. bilag 1, side 3, hvori konklusionerne er skitseret. De hyppigste fratrædelsesårsager er:
Der pågår således allerede analyser af årsagerne til, hvorfor medarbejdere opsiger deres stilling, og det er på denne baggrund administrationens anbefaling, at der ikke igangsættes yderligere analyser.
Det bemærkes, at personaleomsætningen i Region Hovedstadens Psykiatri ikke er højere end i resten af regionen. Dette understøttes desuden af oplæg til social- og psykiatriudvalget af den 29. september 2021, hvor direktør for Region Hovedstadens Psykiatri Martin Lund gav en status for rekruttering og fastholdelse i Region Hovedstadens Psykiatri. Af oplægget fremgik det, at psykiatrien ikke er særligt udfordret sammenlignet med andre områder i Region Hovedstaden. Martin Lunds oplæg er vedlagt som bilag 2.
Ad punkt 2 - Redegørelse for udskiftning af personale, mængden af behandlingsfejl og arbejdsmiljørapporter
Regionsrådet har bedt om oplysninger om udskiftning af personale, mængden af behandlingsfejl og arbejdsmiljørapporter. Disse oplysninger fremgår af vedlagte bilag 1, side 4-8. Heraf fremgår bl.a., at
Oplysninger om personaleomsætning mv. kan desuden ses i oplæg til social- og psykiatriduvalget af 29. september 2021 ved direktør for Region Hovedstadens Psykiatri.
Ad punkt 3 – Udarbejdelsen af en klar rekrutteringsstrategi for Region Hovedstadens Psykiatri
Administrationen er i færd med at udarbejde en samlet plan for rekruttering og fastholdelse for hele regionen, som forelægges forretningsudvalget og regionsrådet i første kvartal af 2022 på baggrund af et ønske fra politikkerne i budget 2022. Det er derfor administrationens vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at igangsætte et arbejde med udarbejdelsen af en strategi for rekruttering og fastholdelse specifikt for Region Hovedstadens Psykiatri.
Det bemærkes i øvrigt, at rekruttering og fastholdelse indgår som et tema i Region Hovedstadens plan for psykiatriens udvikling: ”Sammen om Psykiatriens Udvikling – Treårsplan 2020-2022”, ligesom der har været afholdt temamøde herom den 5. oktober 2021. På temamødet den 5. oktober 2021 drøftede politikere, ledere og medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri de udfordringer og muligheder, der er ifm. rekruttering og fastholdelse i Region Hovedstadens psykiatri. Der er således et vedblivende fokus på, hvordan medarbejdere i psykiatrien fastholdes og rekrutteres. Hovedpointerne fra temamødet er beskrevet i bilag 3 og bilag 4.
Ad punkt 4 – Tættere opfølgning på rekruttering og fastholdelse i Region Hovedstadens Psykiatri
På møde i social- og psykiatriudvalget den 29. september 2021 blev rekruttering og fastholdelse i Region Hovedstadens Psykiatri drøftet. Udvalget traf på mødet beslutning om, at administrationen skulle udarbejde et forslag til dataoverblik over udviklingen i rekrutteringen, mhp. at udvalget kan følge området kvartalsvist. På den baggrund traf social- og psykiatriudvalget på mødet beslutning om, at social- og psykiatriudvalget skal have en kvartalsvis opfølgning. Administrationen har udarbejdet forslag til data, som opfølgningen kan tage udgangspunkt i. Administrationen anbefaler med udgangspunkt heri, at den kvartalsvise opfølgning kan tage udgangspunkt i de data, som fremgår af slide 4-7 i bilag 1. Der arbejdes videre med at udarbejde et ensartet udtryk for opfølgningen.
Social- og Psykiatriudvalget følger endvidere som bekendt systematisk op på treårsplanen for psykiatriens udvikling ved blandt andet at holde temamøder i forbindelse med de almindelige udvalgsmøder om treårsplanens syv pejlemærker, hvor rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø er blandt pejlemærkerne
Derudover er det forventningen, at den kommende plan for rekruttering og fastholdelse for hele regionen vil medføre et skærpet politisk fokus i forhold til prioritering af indsatser på dette område.
Social- og psykiatriudvalgets anbefalinger vil blive forelagt forretningsudvalget og regionsrådet. Hvis regionsrådet beslutter, at forslagene skal igangsættes, vil administrationen iværksætte de tiltag, som regionsrådet anmoder om.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. oktober 2021, forretningsudvalget den 7. december 2021 og regionsrådet den 16. december 2021.
Kirstine Vestergård Nielsen / Anne-Mette Bang Termansen
21060995
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning idet, social- og psykiatriudvalget bad om, at der udarbejdes notat, som beskriver de juridiske rammer og muligheder for recovery-mentorernes arbejde med patientjournaler.
Freja Södergran (O) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.
Der er i budgetaftalen for 2021 afsat 8 millioner kr. årligt til recovery-mentorer på psykiatriske sengeafsnit. Social- og psykiatriudvalget blev på møde den 21. juni 2021 orienteret om budgetopfølgning vedr. recovery-mentorer på sengeafsnit. Udvalget har i den forbindelse ønsket en opfølgning på erfaringerne med recovery-mentorer på sengeafsnit i Region Hovedstaden, herunder med fokus på bl.a. rekruttering og sammensætning af mentorer, brug af mentorer på tværs af regioner, samt forskning og evidens på området.
Med Region Hovedstadens treårsplan Sammen om Psykiatriens Udvikling for 2020-2022 er det anbefalingen at styrke den recovery-orienterede indsats, så mennesker med psykisk sygdom oplever, at der er flere recovery-mentorer f.eks. ungementorer og pårørendementorer. Dertil fremgår af Handleplan for udvikling og forankring af en recovery-orienteret kultur i Region Hovedstadens Psykiatri, at der skal arbejdes på at udvide recovery-mentorordningen til flere afsnit i psykiatrien.
Recovery-mentorer er ansatte, som selv har været patienter i psykiatrien, og dermed har en særlig indsigt gennem deres egne erfaringer med psykisk sygdom og deres eget recovery-forløb. Formålet med recovery-mentorfunktionen er at agere rollemodel for patienter i psykiatrien og via peer-to-peer støtte at understøtte patientens egen recovery-proces og deltagelse i eget behandlingsforløb. Der er i budgetaftale for 2021 afsat 8 millioner kr. årligt til recovery-mentorer på psykiatriske sengeafsnit. Midlerne er fordelt ligeligt mellem de psykiatriske centre på basis af antal sengeafsnit. Undtaget herfra er retspsykiatrien og de særlige pladser (som allerede har ressourcer til recovery-mentorer via egne budgetter) samt ældreafsnit og Børne- og Ungdomspsykiatrien. Midlerne for 2021 anvendes til rekruttering og ansættelse af flere recovery-mentorer på åbne og lukkede sengeafsnit på Region Hovedstadens psykiatriske centre.
I det følgende gives en status for Region Hovedstadens erfaringer med recovery-mentorer på sengeafsnit i psykiatrien, herunder rekruttering og sammensætning af mentorer, brug af recovery-mentorer på tværs af regioner, samt forskning og evidens på området.
Recovery-mentorer på sengeafsnit
Region Hovedstaden har siden 2013 haft recovery-mentorer ansat i den regionale psykiatri, både på sengeafsnit og i den ambulante behandling. Aktuelt er der samlet set ansat godt 100 recovery-mentorer i psykiatrien. Heraf er 24 recovery-mentorer ansat på sengeafsnit fordelt på alle psykiatriske centre i regionen. 8 recovery-mentorer er ansat på lukkede sengeafsnit, mens 16 recovery-mentorer er ansat på åbne sengeafsnit, herunder inkl. døgnafsnit for spiseforstyrrelser.
Mentorkorpsets sammensætning
Recovery-mentorerne på sengeafsnit har alle personlige erfaringer med psykisk sygdom og recovery, og har som udgangspunkt haft et forløb i behandlingspsykiatrien. Størstedelen af mentorerne har selv erfaringer med at have været indlagt på psykiatrisk afsnit. Det er ikke muligt at kende den konkrete sammensætning af diagnosebaggrunde i mentorkorpset, idet det ikke er lovligt at registrere eller spørge ind til ansattes somatiske eller psykiatriske sygdomme. De ansatte recovery-mentorer på sengeafsnit er jævnt fordelt aldersmæssigt, så der både er mentorer i 20’erne, 30’erne, 40’erne og 50’erne og en enkelt på over 60 år.
Rekruttering
Rekrutteringen af recovery-mentorer foregår ved, at stillingerne bliver slået op på samme måde som øvrige ledige stillinger i Region Hovedstaden og annonceres på de fleste jobportaler. Jobbet som recovery-mentor kræver, at ansøger er kommet sig helt eller delvist fra psykisk sygdom og kan rumme andre menneskers smerte. Samtidig skal ansøger have lagt sin egen historie på afstand og være i stand til at tale frit og åbent om den periode i sit liv. Det anbefales, at der som minimum er gået et år fra ansøgers seneste indlæggelse og at ansøger derudover har været stabil i yderligere et år. Foruden erfaringer med sygdom og recovery er det vigtigt, at ansøger vil omsætte levede erfaringer, såkaldte erfaringskompetencer, og bearbejde dem på måder, så de kan bruges aktivt til gavn for andre. Derudover skal ansøger kunne arbejde selvstændigt, have gode relationelle evner og kunne indgå i tværfaglige samarbejder med bl.a. sundhedsfagligt personale.
Der er ikke krav til ansøgers diagnosebaggrund, idet recovery ikke er knyttet til en bestemt diagnose, og opgaverne som recovery-mentor i højere grad har fokus på ressourcer, identitet og empowerment end på symptomer og diagnoser. Ofte vil der så vidt muligt tilstræbes, at ansøger har nogenlunde samme behandlingserfaring som de patienter, vedkommende skal arbejde med. Eksempelvis på et døgnafsnit for spiseforstyrrelser kan det give god mening, at recovery-mentorer selv har erfaring med dette.
Der er siden 2019 udarbejdet og implementeret en fælles funktionsbeskrivelse for recovery-mentorer i psykiatrien for at skabe tydelighed omkring recovery-mentorernes funktion og opgaver. Funktionsbeskrivelsen gælder både for recovery-mentorer på sengeafsnit, i ambulante teams og i botilbudsteams.
Ansættelse
Afdelingen på psykiatrisk center nedsætter et ansættelsesudvalg og der afholdes ansættelsessamtaler. Fokus for samtalerne er på ansøgers levede erfaringer og recovery-processen, samt hvordan dette kan bringes i spil i en professionel sammenhæng blandt patienter. Foruden repræsentanter fra afdelingen vil der i ansættelsesudvalget typisk indgå en faglig koordinator fra psykiatriens Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery med henblik på at sikre, at der bliver spurgt ind til relevante peer-faglige kompetencer. Derudover kan der sidde en erfaren recovery-mentor med i udvalget og evt. en patient, der repræsenterer brugerperspektivet. Ansættelse som recovery-mentor sker efter individuel overenskomst med henvisning til FOA’s medhjælperoverenskomst. Stillingerne er på ca. 20 timer om ugen.
For at blive recovery-mentor er der ikke krav til formel uddannelse, men siden efteråret 2018 har det været obligatorisk for alle nye mentorer at deltage på recovery-mentoruddannelsen, også kaldet peeruddannelsen, i Region Hovedstadens Psykiatri. Formålet med peeruddannelsen er, at nye mentorer rustes til at kunne varetage deres tre kerneopgaver: individuelle samtaler med patienter, gruppeforløb for patienter med fokus på recovery og hverdagsliv, samt brobygningsopgaver, hvor recovery-mentoren følger patienter i overgangsfaser i deres behandling. Peeruddannelsen udbydes af Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery i Region Hovedstadens Psykiatri. Derudover tilbyder kompetencecenteret løbende sparring til det afsnit, der har ansat recovery-mentorer, eller hvor de er i gang med at ansætte mentorer.
Brug af recovery-mentorer på tværs af regioner
De overordnede kerneopgaver for recovery-mentorer med patientkontakt (også kaldet peers) minder i høj grad om hinanden på tværs af regioner. Der er dog også en række forskelle. Eksempelvis er recovery-mentorer/peers i Region Sjælland ikke ansat på de enkelte psykiatriske afsnit, sådan som de er i Region Hovedstaden, men er i stedet ansat i PsykInfo, som er en tværgående enhed i Psykiatrien Region Sjælland. Det betyder, at mentorerne/peer-medarbejderne har en mere konsulentlignende funktion på afsnittene og har desuden tavshedspligt overfor personalet. I Region Hovedstaden har mentorerne ikke samme type tavshedspligt. Derudover varetager mentorerne i Region Hovedstaden i højere grad brobygningsopgaver, sammenlignet med recovery-mentorer/peers i Region Sjælland.
Et andet eksempel på forskelle mellem ordninger er, at mentorer/peers i Region Nordjylland – så vidt vides som det eneste sted i landet - har fuld adgang til det regionale patientjournalsystem og således har mulighed for selv at dokumentere og læse om patienten i journalen. I bl.a. Region Hovedstaden vurderes det ikke som juridisk eller teknisk muligt at give denne adgang, primært da recoverymentorer juridisk set ikke vurderes at kunne defineres som autoriseret sundhedsfagligt personale og derfor ikke må lave opslag i patientjournalsystemet. Samme begrænsninger gælder for fx hospitalspræster.
Viden og forskning
Der er god evidens fra international forskning for brug af peers-medarbejdere (recovery-mentorer) som en del af indsatsen for mennesker med psykisk sygdom. Denne evidens går på tværs af eventuelle forskelle i program/metode og geografiske rammer blandt forskningsundersøgelserne på området. Forskningen peger bl.a. på en række positive effekter:
Der er også en række erfaringer i Danmark for brug af recovery-mentorer/peers i indsatsen for mennesker med psykisk sygdom. I det følgende fremhæves to eksempler på regionale erfaringer. Som led i et satspuljeprojekt i 2014-2017 afprøvede tre partnerskaber i perioden tilsammen seks forskellige modeller for peer-støtte i den regionale og kommunale psykiatri. Partnerskaberne var forankret i Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Hovedstaden. Slutevalueringen fra 2018 viste:
Region Hovedstadens Psykiatri opstartede i 2013 et projekt omkring recovery-mentorer i psykiatrien. Evalueringen fra 2016 er en kvalitativ interviewundersøgelse blandt 29 patienter, ledere, medarbejdere og recovery-mentorer i projektet. Evalueringen fra 2016 viste:
Vedlagt sagen er evalueringer af de to ovenfornævnte projekter. For uddybning af forskningsresultaterne henvises til følgende videnskabelige artikler:
Orienteringen om opfølgning på budgetopfølgning vedrørende recovery-mentorer på sengeafsnit bliver taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. oktober 2021.
Lise Graae / Camilla Hassing Grønbæk
21058956
Bilag 1: Region Hovedstaden: Sammen om Psykiatriens Udvikling. Treårsplan 2020-2022
Bilag 4: Region Hovedstaden: Evaluering af recoverymentor-ordningen
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Freja Södergran (O) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden afsatte i budgettet for 2021 midler til Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Midlerne blev fordelt på to bevillinger:
Nærværende sag giver en status på anvendelsen af midlerne.
De nye rammer til retspsykiatrien på Psykiatrisk Center Sct. Hans blev indviet den 7. oktober 2021. Social- og psykiatriudvalget med flere var inviteret til indvielsen.
Bygningen forventes ibrugtaget november 2021, når medarbejdere og patienter flytter ind. De nye rammer er døbt ’Udsigten’ på grund af placeringen mellem skov og fjord i Roskilde.
Kapaciteten på Psykiatrisk Center Sct. Hans er på 126 intensive retspyskiatriske sengepladser, når de nye bygninger tages i brug i november 2021. Det er en udvidelse af den nuværende retspsykiatriske kapacitet med 20 sengepladser. De afsatte 28 mio. kr. årligt indgår sammen med budgetmidler afsat i 2020 i driftsbudgettet for de nye rammer for den intensive retspsykiatri.
Al adgang til 'Udsigten' foregår gennem det fælles Velkomsthus, hvor specialuddannede serviceassistenter står for modtagelse af patienter og besøgende. For at sikre et trygt miljø i 'Udsigten' scannes besøgende og deres personlige ejendele, inden man kommer videre ind i bygningen.
Ansættelser til Udsigtens Velkomsthus blev påbegyndt i marts 2021. Rengøringspersonale er løbende blev ansat siden april 2021, og ansættelser af sundhedspersonale er sket siden maj 2021. Tidspunkter for ansættelserne indgår i den samlede plan for ibrugtagningsarbejdet, der bl.a. indeholder oplæring og træning i de nye fysiske rammer. I træningen er der bl.a. fokus på bygningens teknik, logistik og sikkerhed. Også eksisterende personale deltager i træningen, hvilket afstedkommer udgifter til vikardækning mm.
Aktuelt mangler 10 stillinger at blive besat udover generel personaleomsætning. Det er primært sygeplejersker, det er svært at rekruttere, men andre faggrupper kan i en vis udstrækning dække ind for manglen på sygeplejersker. Psykiatrisk Center Sct. Hans planlægger fornyet rekrutteringsindsats i 1. kvartal 2022, hvorefter der skal ses ind i en opdateret plan for den fulde åbning og plan for patientindtag.
Psykiatrisk Center Sct. Hans gennemfører indflytning i Udsigten med de patienter, centeret har på indflytningsdagen. Dette sker i november 2021. Alle afsnit ibrugtages ved indflytning, men ikke med fuld kapacitet eller normering. Dette giver mulighed for løbende indslusning af nye medarbejdere - dels i takt med, at nyansatte gennemfører den nødvendige træning, og dels i takt med at rekrutteringsprocessen færdiggøres. Vurderingen er, at løbende opnormering af medarbejdere på de enkelte afsnit giver den bedste medarbejdersammensætning på det enkelte afsnit og den bedste ibrugtagning som helhed af Ny Retspsykiatri Sct. Hans trods øgede omkostninger på kort sigt, da stordriftsfordele på de nye større afsnit ikke udnyttes til fulde.
Derudover dækker midlerne i budget 2021 udgifter af midlertidig karakter, der også understøtter en god proces for indflytning og ibrugtagning. Det drejer sig bl.a. om udgifter til medarbejdere og projektmedarbejdere, der anvender deres tid på ibrugtagningsarbejdets forskellige spor, herunder indkøb til 'Udsigten' – bl.a. IT og møbler inkl. løst inventar og flytteudgifter.
Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om budgetopfølgning vedr. Ny Retspsykiatri Sct. Hans til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. oktober 2021.
Lise Graae / Marianne Bjørnø Banke
21057246
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning, idet social- og psykiatriudvalget opfordrede til, at det kommende social- og psykiatriudvalg besøger Huset for Psykisk Sundhed og får en mere dybdegående status.
Freja Södergran (O) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.
Københavns Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri har etableret Huset for Psykisk Sundhed. Målsætningen om et psykiatrihus udsprang af Sundhedsaftalen 2015-2018, og der blev i budgettet for 2016 givet 5,25 mio. kr. i 2016 og igen i 2017 til at etablere huset.
Formålet med at etablere Huset for Psykisk Sundhed er, at borgere med psykiske lidelser, der er patienter i Region Hovedstadens Psykiatri, får let adgang til en bred vifte af kommunale og regionale tilbud indenfor psykiatri, sundhed, beskæftigelse og sociale tilbud. Samtidig skal huset give borgerne en ramme for at deltage i aktiviteter og netværk med ligesindede og civilsamfundet. Derudover er målet at skabe bedre rammer for borgerens recovery gennem en sammenhængende fælles indsats. Psykiatrihuset skal organisere tilbuddene til borgeren gennem fælles arbejdsgange.
Social- og psykiatriudvalget har ønsket at følge arbejdet med Huset for Psykisk Sundhed. Nærværende sag beskriver status for Huset for Psykisk Sundhed.
Plan og indsatser i 2021
I Huset for Psykisk Sundhed er der i 2021 udarbejdet en fælles årsplan med følgende indsatser:
Ad 1. Fælles netværksmøder
Netværksmøder skal understøtte et velkoordineret forløb ved både ambulante forløb og forløb under indlæggelse. På netværksmøder drøfter borgeren, dennes netværk og de forskellige aktører borgerens forløb og kan indgå aftaler om forløbet. Borgeren og evt. dennes netværk, hvis borgeren ønsker det, skal altid deltage i netværksmødet. Almen praktiserende læge kan deltage i netværksmøder, hvis der er behov.
Der blev i 2019 holdt 66 møder. Regionen tager initiativ til ca. 70 % af møderne, men der opleves god deltagelse til møderne fra kommunal side. I hele 2020 og de første par måneder af 2021 blev der grundet COVID-19 og nedlukning af samfundet afholdt en del færre møder. I 2021 er der pr. medio september afholdt knap 40 møder, og p.t. er der planlagt yderligere 13 møder, og det forventes, at det samme niveau som i 2019 kan nås.
Udvikling af netværksmøderne
Der afholdes møder to gange årligt mellem samarbejdspartnerne med henblik på at forbedre/udvikle samarbejdet om netværksmøderne, så det generelle samarbejde og indsatserne omkring borgeren/patienten bliver optimeret og så meningsfuld som muligt.
Ad 2 "Åben dialog"
København Kommune har via midler fra Socialstyrelsen igangsat et projekt om at implementere "Åben Dialog" som metode til mere borgerinddragende mødeledelse ifm. netværksmøder, der bl.a. afholdes i Huset for Psykisk Sundhed. Som led heri uddannes og superviseres – udover Københavns Kommunes medarbejdere – også 12 medarbejdere fra Psykiatrisk Center København (FACT, OPUS og sengeafsnit) til rollerne som hhv. reflektant og deltager på Åben Dialog netværksmøder.
Det centrale ved Åben Dialog er, at den sygdomsramtes sociale netværk inddrages, og mødet faciliteres på en måde, så patienter og samarbejdspartnere får tale-, lytte- og refleksionstid og dermed mulighed for sammen at koordinere, hvordan den mest relevante hjælp iværksættes.
Projektet afsluttes ultimo 2021, hvorefter tilgangen implementeres i Huset for Psykisk Sundhed.
Ad 3. Projekt ”Getting Back” (Samarbejde med Outsideren)
Projekt Getting Back er et partnerskabsprojekt mellem Foreningen Outsideren og Huset for Psykisk Sundhed. Projektets formål er at:
Konkret indebærer projektet, at Outsideren er i Huset for Psykisk Sundhed to gange om ugen og skaber brobyggende mødesteder for borgere og patienter, så de får adgang til netværk og aktiviteter, hvori brugerne kan styrke deres recovery og samspillet med de indsatser, de modtager. Ca. 1/5 af Huset for Psykisk Sundheds brugere har haft kontakt til Getting Back.
Projekt Getting Back udløber i april 2022.
Ad 4. Velværecafe et Recovery-orienteret tilbud til brugere af huset i samarbejde mellem Region, kommunale og frivillige indsatser
I november 2021 åbner velværecafeen i Huset for Psykisk Sundhed, hvor sansestimulerende og -integrerende tilbud er i centrum. Sansestimulerende og -integrerende tilbud kan være mindfulness, afspænding, massage, musikterapi, beroligende apps med mere.
I cafeen tilbydes en rehabiliterende indsats, som øger deltagernes viden og kompetencer i forhold til egenomsorg og opbygning af en værktøjskasse med redskaber til at håndtere symptomer, og som kan være supplement eller alternativ til medicin. Dette blandt andet ved at tilbyde udarbejdelse af sanseprofiler med vejledning i egne handlemuligheder.
Dette tværsektorielle initiativ skal samtidig styrke medarbejdernes faglige sammenhængskraft og kendskab til hinanden i huset og dermed også fremme arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø. Medarbejdere (fortrinsvis ergoterapeuter) fra F-ACT, Grib København, Akuttilbuddet og ASPA (Askovfondens socialpsykiatriske indsats) etablerer cafeen sammen med frivillige peers fra Foreningen Outsideren og Team Mod på Livet.
Velværecafeen drives således som et tværsektorielt initiativ med mulighed for ergoterapifaglige og andre tværfaglige indsatser i tæt samarbejde med frivillige fra ovennævnte organisationer. Indsatsen skal understøtte ”hjælp til selvhjælp” på det individuelle plan, og samtidig skal de frivillige fungere som brobyggere til fællesskaber i foreningsregi.
Erfaringer fra projekter i Regionspsykiatrien omkring sansestimulerende og -integrerende aktivitetstilbud viser at:
Ledelsessamarbejde og -ansvar i Huset For Psykisk Sundhed
Det er Psykiatrisk Center København og Borgercenter Voksne i Københavns Kommune, som har ansvaret for, at det fælles hus og samarbejdet om og i huset videreføres og videreudvikles i overensstemmelse med visionerne for huset.
Ansvaret for det daglige samarbejde i Huset for Psykisk Sundhed er delt og ligger nu hos hhv. afdelingssygeplejersken i Psykiatrisk Ambulatorium Nørrebro, Psykiatrisk Center København og afdelingsleder fra Psykiatrienheden i Borgercenter Voksne, Socialforvaltningen, som har aftalt en fast mødestruktur, hvor drift og udvikling løbende drøftes og besluttes. Leder af Københavns Kommunes akuttilbud deltager i de ugentlige ledelsesmøder, når der er behov for det, og der afholdes halvårlige statusmøder med centerledelserne fra Psykiatrisk Center København og Borgercenter Voksne, Københavns Kommune.
Lederne i Huset aftaler løbende, hvordan brugere af Huset, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere involveres i Husets videre udvikling. Det er en vision, at der er en udstrakt grad af bruger- og medarbejderinvolvering i Huset. Der skal arbejdes med innovative involveringsformer, således brugerne involveres på forskellige måder afhængig af aktivitet og emne, og således at der sikres bred involvering.
Lederne i huset udarbejder årligt et budget for husets fælles driftsmidler og en årlig plan for aktiviteter i huset, som løbende udvikles og justeres.
Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om status på Huset for Psykisk Sundhed til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. oktober 2021.
Lise Graae / Marianne Bjørnø Banke
21058559.
Formand for social- og psykiatriudvalget orienterede om, at sagen om socialoverlæger- og sygeplejersker behandles på møde i social- og psykiatriudvalget den 24. november 2021, da udvalget har efterspurgt en orientering om fremdriften på området.
Tomt indhold
Det blev i forbindelse med vedtagelsen af Region Hovedstadens Budget 2021 besluttet at bevilge 1 million kr. årligt til fortsat finansiering af Brugernes Akademis mobile klinik, som opsporer Hepatitis C mv. blandt regionens mest udsatte borgere. Brugernes Akademi har fået midler af Oak Foundation Denmark og Augustinus Fonden til at købe en ny mobil klinik. Med den nye klinik kan Brugernes Akademi teste endnu flere mennesker. Det bliver samtidigt lettere at køre rundt i regionen, da det ikke længere vil kræve et stort kørekort. Brugernes Akademi købte den nye mobile testenhed i juni 2021, men pga. den igangværende COVID-19 situation er der en forsinkelse på leveringen af bilen.
Efter planen skulle bilen leveres i efteråret 2021, men forventes nu først leveret ved årsskiftet. Brugernes Akademi har imidlertid solgt deres nuværende bil fra midten af november 2021, og har derfor ikke en bil fra midten af november og frem til årsskiftet.
I denne periode er der derfor planlagt følgende aktiviteter, som gennemføres uden bil:
Brugernes Akademi forventes ikke at teste færre personer eller afholde færre arrangementer. Den mobile testenheds indsatser vil blot finde sted under andre rammer.
Meddelelsen forelægges både social- og psykiatriudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 27. oktober 2021.
21004583