Bilag 1: Bilag 1 - Hovedkonklusioner fra FN's klimarapportAdministrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 28. september 2021:
Taget til efterretning.
Charlotte Holtermann (A) og Søren Burcharth (B) deltog ikke i sagens behandling.
Den 9. august 2021 udkom FN’s Klimapanel (IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change) med en ny omfattende hovedrapport på klimaets tilstand. Rapporten er resultatet af et tre-årigt intenst arbejde med at gennemgå al relevant videnskabelig litteratur og er en beskrivelse af, hvordan klimaet allerede har forandret sig, samt hvilket billede der tegner sig af fremtiden. Rapporten vil stå som en videnskabelig hjørnesten mange år frem.
Sammenholdes rapporten fra FN’s Klimapanel med Parisaftalen (den juridisk bindende klimaaftale indgået af alle 196 medlemslande i 2015 i anledning af COP21 i Paris), sættes den politisk vedtagne målsætning i perspektiv: Det står klart, at målsætningen om maxtemperaturstigning på 1,5 grader kun kan nås, hvis der sker meget store og hurtige reduktioner i drivhus-gasudledningerne. Det er derfor nødvendigt med hurtige og gennemgribende forandringer, som regionen - såvel som alle andre aktører - bør bidrage til.
I Region Hovedstaden arbejdes der med klimaindsatsen inden for to områder: Region Hovedstaden som geografisk område, som er direkte forbundet med CO2-udledningen og klimaforandringerne, og regionen som virksomhed (egen drift).
På første del af udvalgsmødet vil Enhedschef i Mobilitet, Klima og Uddannelse; Kåre Albrechtsen, holde et oplæg, hvor hovedkonklusionerne i klimarapporten belyses samt administrationens vurdering af, hvad det betyder for klimaindsatsens i Region Hovedstaden som geografisk område.
På anden del af udvalgsmødet vil udvalget blive præsenteret for flere korte oplæg, som tilsammen giver en status på Grøn2030 og klimaregnskab 2020 (klimaindsats for regionen som virksomhed). På baggrund af oplæggene drøfter udvalget hovedudfordringerne mhp. at komme med input til inspirationsprojekter, som kan kickstarte arbejdet med regionens indirekte CO2-udledninger fra indkøb og forbrug.
I løbet af sommeren 2021 har ekstreme hændelser understreget klimaforandringernes konsekvenser og påvirkning: Ekstreme hedebølger i Sydeuropa og Californien. Skovbrande i Grækenland, Tyrkiet og Spanien. Oversvømmelser i Tyskland og Belgien samt regnvejr på Grønlands indlandsis.
I rapporten fra FN’s Klimapanel slås det fast, at den globale opvarmning har skabt mere ekstremt vejr. Menneskers CO2-udledning og andre drivhusgasser kan nu med sikkerhed kædes sammen med, at jorden generelt er blevet varmere.
De vigtigste hovedbudskaber i rapporten (jf. bilag 1: Hovedkonklusioner fra FN’s klimarapport) fremgår af nedenstående:
Den overordnede ramme for regionens klimaindsats er Region Hovedstadens Handlingsplan for FN’s Verdensmål. Men på et helt overordnet niveau er der behov for at prioritere klimaudfordringen højere end tilfældet er på nuværende tidspunkt, i alt hvad regionen foretager sig. Der er tale om en nødsituation (som understreges af bl.a. FN’s generalsekretær), og det kalder på, at alt andet i en vis forstand tilsidesættes, indtil ulykken er standset, og situationen er under kontrol. Det vil i dette tilfælde sige; indtil vi har opnået global klimaneutralitet.
Som tidligere nævnt, arbejdes der i Region Hovedstaden med klimaindsatsen inden for to områder: Region Hovedstaden som geografisk område og regionen som virksomhed. Region Hovedstadens arbejde med klimaindsatsen som geografisk område foregår i regi af Den Regionale Udviklingsstrategi, mens arbejdet med klimaindsatsen som virksomhed primært foregår i regi af Grøn2030. Inden for begge områder er regionen i gang med en række vigtige initiativer, (som udfoldes i nedenstående), som er direkte forbundet med CO2-udledningen og klimaforandringerne - og der er flere på vej:
Region Hovedstaden som geografisk område - i regi af Den Regionale Udviklingsstrategi
Mobilitet
Transportsektoren er en af Danmarks største CO2-udledere, og det går meget langsomt med at få udledningen til at falde. If. Miljøministeriet var luftforurening i perioden 2016-2018 gennemsnitligt årsagen til ca. 4.200 for tidlige dødsfald om året - heraf ca. 90 % grundet partikler. Et område som kræver endnu mere handling.
Eksempler på konkrete prioriteringer i den rigtige retning har været, at hospitalerne siden 2014 - hvor det har været muligt - kun har købt miljøvenlige biler. Det betyder, at over 50 % af regionens egen flåde nu består af bæredygtige køretøjer; såsom eldrevne puljebiler, ladcykler til blodprøvekørsel og biogas-lastbiler til varetransport. Det regionale elbilsekretariat Copenhagen Electric bistår blandt andet med bilflådeanalyser og vejledning om elbiler og ladestandere og er hovedparten bag en uvildig hjemmeside om elbiler: www.Elbilviden.dk. Ift. den kollektive trafik har regionen prioriteret, at 29 % af de regionale buslinjer i primo 2024 vil være omstillet til nulemission som følge af udbud igangsat i 2020 og 2021. Til sidst kan nævnes, at arbejdet med udbredelsen af supercykelstier etableret i regionens kommuner fortsætter.
Dog er Region Hovedstadens CO2-udledninger på transportområdet gået støt den forkerte retning, særligt grundet de høje udledninger fra flyrejser og patienttransport. Der arbejdes aktivt med tiltag, som kan minimere tjenesterejser med fly. Regionsrådet besluttede i 2019, at alle tjenesterejser fra den 1. januar 2022 skulle pålægges en intern afgift på 500 kr. per tur i klimakompensation - midler der skulle bruges til grønne indkøb. Afgiften forventes også at reducere antal flyrejser og dermed CO2-udledningen herfra.
Klimatilpasning
På klimatilpasningsområdet har Region Hovedstaden prioriteret og arbejdet målrettet med klimatilpasning og har gjort det i en årrække. Det er eksempelvis sket i form af vidensopbygning og netværksdannelse i/mellem kommuner og forsyninger (KLIKOVAND og Den Regionale Task Force for Klimatilpasning), via analyser (Havvand og Stormflod), via samarbejde om kystbeskyttelse (Nordkystens Fremtid) og senest via partnerskabet 'Klimatilpasning på tværs' (2020-2021), hvor særligt de juridiske og økonomiske udfordringer, som kommunerne oplever i deres arbejde med klimatilpasning, er genstand for analyser og løsninger. Regionen er også central i arbejdet med 'DK2020' med bl.a. sparring, rådgivning, facilitering og processtøtte til kommunerne, så de kommer i mål med klimahandleplanerne.
Det store spørgsmål inden for klimatilpasning er stadig; hvordan kommer vi op i gear? Kommunerne er langt med den kommunale planlægning, men på de store tværgående projekter er der særligt behov for at intensivere indsatsen. Det gælder særligt planlægning og implementering af større regionale kystbeskyttelsesprojekter og indsatser i vandoplande. Der er fortsat behov for at prioritere, at regionen tager en aktiv rolle på klimatilpasningsområdet og samler andre interessenter på området, samt at styrke dialogen, så der udvikles nye innovative løsninger på klimaudfordringerne, og at de baseres på konkrete udfordringer, samtidig med at lokale suboptimeringer undgås. Her har regionerne en størrelse og en viden til at kunne drive effektive sekretariater og gennemføre komplekse projekter.
En anden problemstilling, der fremadrettet bør handles på, er hele udfordringen med prioritering af arealer. Danmarks areal bliver mindre pga. klimaændringerne og medfører, at konkurrencen mellem de mange arealkrævende behov bliver større. Der skal tages hensyn til mange flere interesser i planlægningen fremover. Hvilke tiltag skal prioriteres? Hvordan sikres den mest bæredygtige anvendelse af arealet? Hvad skal flyttes? Hvad skal “gives tilbage til naturen”, fordi det ikke giver mening (eller ikke er økonomisk omkostningseffektivt) at bevare? Kan ressourcer anvendes på en ny måde, eksempelvis CO2-binding i havet? Hvor skal anlæg placeres? De store byområder betyder, at det er svært at placere og planlægge for fx nye anlæg, der skal være med til at sikre den grønne omstilling af regionen. Det er alle spørgsmål, der skal besvares for at imødekomme udfordringer inden for klimatilpasning, som venter i fremtiden.
Energiomstilling
Store dele af CO2-udledningen kommer fra energiproduktion og -forbrug i el- og varmeforsyningen, industrien og transportsektoren, der er baseret på fossile brændsler som kul, olie og naturgas. Derfor er der behov for at omstille energisystemerne, så disse fremover udelukkende vil være baseret på vedvarende og CO2-neutrale energikilder som f.eks. sol og vind.
Region Hovedstaden har sammen med kommuner og forsyningsselskaber arbejdet målrettet med energiomstilling og CO2-reduktion. I partnerskabsprojektet 'Energi på Tværs' (2012-2023) er der skabt en vision og en fælles strategisk energiplan for hovedstadsområdet. Formålet med projektets igangværende fase er at udvikle løsninger, der understøtter implementering af handlingsplanen ('Roadmap2025') og realisering af energivisionen om en fossilfri el- og varmeforsyningen i 2035 og en fossilfri transportsektor i 2050. I ‘DK2020’ (2020-2023) understøtter Region Hovedstaden kommuner i regionen med at udarbejde nye ambitiøse lokale klimaplaner gennem sparring og rådgivning. Klimaplanerne skal bl.a. leve op til Parisaftalen ved at vise vejen til netto nul-udledning for kommunen som geografisk område senest i 2050.
Nogle af de centrale udfordringer, som der er behov for at arbejde med og prioritere fremover for at nå i mål med energiomstillingen, knytter sig til arealanvendelse og tværgående planlægning, som nævnt i ovenstående. Der skal findes mere plads til vedvarende energi, hvilket samtidig skal afvejes med de andre behov og interesser i Danmarks begrænsede areal. Dertil skal der findes løsninger på at omstille CO2-udledende processer inden for den tunge transport (f.eks. skibs- og luftfart) og dele af industrien, der ikke umiddelbart kan elektrificeres. Samtidig er det nødvendigt at udvikle og implementere forskellige former for energikonvertering og -lagring, så energien kan udnyttes med det for øje, at elproduktionen fremover vil variere efter, hvornår vinden blæser og solen skinner. Et af de næste skridt for Region Hovedstaden er at understøtte arbejdet med sektorkobling og demonstration af nye teknologier og løsninger i energiomstillingen. Senest har regionsrådet bevilget midler til et forprojekt, der skal undersøge grundlaget for udnyttelse af overskudsvarme fra mulige Power-to-X-anlæg i hovedstadsregionen (Power-to-X (PtX) er en samlebetegnelse for teknologier og processer, hvor grøn strøm (Power) kan omdannes til forskellige kemiske forbindelser såsom brint og syntetiske brændstoffer (X), der bl.a. kan anvendes i den tunge transport og i industrien). Dette skal bidrage til at sætte skub i (indirekte) elektrificering af varmeforsyningen, som kan være med til at fortrænge brugen af fossile brændsler og biomasseafbrænding.
Cirkulær Økonomi
Indvinding og bearbejdning af ressourcer står for ca. halvdelen af den globale CO2-udledning (Global Resource Outlook 2019). Målet med cirkulær økonomi er at bevare ressourcerne i kredsløb med højest mulig værdi længst muligt, så forbruget af ressourcer og mængden af affald mindskes. Omstillingen står dog over for en række centrale udfordringer, hvor én af de væsentligste er at sikre, at de mange aktiviteter og løsninger, der foregår på forskellige trin i værdikæderne, bindes sammen i et effektivt flow. Et sådant flow skal både sikre optimal recirkulering af produkter og materialer samt bevirke, at værdien af cirkulære tiltag øges for den samlede værdikæde og ikke blot for enkelte aktører. I projekterne 'Affald og Ressourcer på Tværs’ (2018-2021) og ‘CityLoops’ (2019-2023) samler Region Hovedstaden regionale, nationale og europæiske partnere på tværs af ressourcestrømme og værdikæder, i projekter der udvikler, demonstrerer og udbreder cirkulære løsninger.
Realiseringen af den cirkulære omstilling kræver desuden, at der opbygges nye kompetencer på alle niveauer hos alle interessenter. Dette indebærer bl.a., at der skabes en fælles forståelse for de overordnede mål og principper for den cirkulære omstilling samt udvikles værktøjer, der kan hjælpe med at identificere og implementere indsatser. Med projektet 'Circular Economy Beyond Waste' (CEBW) (2022-2029) tager Region Hovedstaden et vigtigt skridt på vejen hen imod at opbygge kompetencer i regionen og kommunerne. Arbejdet omfatter bl.a. kurser i cirkulære indkøb og udvikling af et værktøj, der kan hjælpe med at vurdere og kommunikere effekten af cirkulære initiativer. Der er dog fortsat et stort behov for at prioritere kompetenceopbygning af regionens egne medarbejder, ledere og politikere, så de i højere grad kan bidrage til omstillingen.
For at ovenstående initiativer skal lykkes, kræver det imidlertid, at de eksisterende rammevilkår og incitamentstrukturer ændres, så de i højere grad fremmer cirkulære tiltag. I dag er det for eksempel ofte nemmere og billigere at købe nye produkter frem for at reparere. Som en del af CEBW-projektet vil Region Hovedstaden og samarbejdspartnerne udforme en række anbefalinger til regeringen, som skal bidrage til, at de politiske rammer i højere grad tilskynder til cirkulær produktion og forbrug. I CEBW-projektet arbejder Region Hovedstaden ligeledes for, at borgernes deltagelse i den grønne omstilling styrkes i kraft af et klimaborgerting, som skal fremme et bæredygtigt og cirkulært forbrug.
Region Hovedstaden som virksomhed - i regi af GRØN2030: Regionens klima- og miljøprogram
Den koncernfælles indsats for CO2-reduktion foregår i klima- og miljøprogrammet 'Grøn2030', som indeholder følgende indsatser:
Administrationen arbejder på at kunne forelægge det nye regionsråd et ambitiøst koncernfælles helhedsforslag, som kan imødekomme de indirekte CO2-udledninger. Sideløbende vil administrationen sætte fokus på let-kommunikerbare inspirations-/fascinationsprojekter, som kan vise medarbejdere og omverden, at Region Hovedstaden er begyndt at adressere de indirekte udledninger. Ambitionsniveauet i helhedsplanen vil kunne fastlægges politisk, så det matcher konklusionerne i seneste Klimapanelrapport fra FN.
I den næste sag gives en status på Grøn2030 og klimaregnskab 2020 (klimaindsats for regionen som virksomhed), og de udfordringer Region Hovedstaden står over for mht. at imødekomme de indirekte CO2-udledninger fra indkøb og forbrug.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om klimarapport fra FN’s Klimapanel (IPCC) - og hvad den betyder for Region Hovedstadens ambitionsniveau for klimaindsatsen for hhv. regionen som geografi og som virksomhed - til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 28. september 2021.
Mads Monrad Hansen / Per Egedal Iskov
21057027
Bilag 1: Bilag 1 - Hovedkonklusioner fra FN's klimarapport
Bilag 2: Bilag 2 - Præsentation som vist på MKU den 28. september 2021
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 28. september 2021:
Drøftet.
Charlotte Holtermann (A) og Søren Burcharth (B) deltog ikke i sagens behandling.
Siden 2016 er miljø- og klimaudvalget årligt blevet præsenteret for status/klimaregnskab på Grøn Drift og Udvikling (GDU). I 2020 blev GDU udvidet og omdøbt til Grøn2030 som konsekvens af regionens verdensmålshandlingsplan. For 2020 er status/klimaregnskab nytænkt, og i denne sag redegøres for det nye koncept, resultater og udfordringer.
Administrationen vil holde korte oplæg på udvalgsmødet, der vil forløbe som følger:
På baggrund af oplæggene drøfter udvalget hovedudfordringerne mhp. at komme med input til inspirationsprojekter, som kan kickstarte arbejdet med regionens indirekte CO2-udledninger fra indkøb og forbrug.
Overgangen fra status/klimaregnskab for GDU til status/klimaregnskab for Grøn2030 markeres med tre væsentlige nyskabelser, som alle bunder i en væsentlig øget ambition for grøn omstilling i virksomheden. Nyskabelserne er årsagen til, at status/klimaregnskab er lidt forsinket i år.
I regionens foregående klimaregnskaber blev kun opgjort CO2-udledning fra energiforbrug og transport. Men i 2020-regnskabet medtages udledningen fra alt, hvad regionen indkøber, herunder serviceydelser; lige fra gummihandsker til medicin, fødevarer og byggematerialer - bare for at nævne nogle få eksempler (såkaldt klimaaftryk). Disse udledninger kaldes indirekte, fordi de stammer fra indlejret CO2 (fra råvareudvinding, produktion og transport) - i alt, hvad vi forbruger i vores virksomhed. Udledningerne fra indkøb og forbrug udgør godt 90 % af regionens samlede udledning.
Regionen udarbejdede i 2009 og 2011 lignende klimaaftryk - men grundet en logik om at sætte ind, hvor det var nemmest at høste gevinster, blev indsatsen fokuseret på udledning fra energiforbrug, transport og affaldsressourcer. Nu er tiden moden til fuldt ud at fokusere på den store udledning, som vores indkøb og forbrug repræsenterer. Det er en stor udfordring, som kræver samarbejde på tværs af organisationen om vedtagelse af målsætninger, indsatser og efterfølgende implementering. Den øgede indsats i koncernindkøb og vedtagelse af budgetforslaget ”Bæredygtighed på hospitaler” er første skridt i den rigtige retning.
Grøn omstillingsrapport og web-baseret klimaregnskab
Formatet på foregående års koncernstatus-overblik i PowerPoint er gentænkt. Det gamle format bliver erstattet af nyskabelsen: 'Region Hovedstadens grønne omstillingsrapport'. Den bliver udarbejdet med appellerende indhold for bred appel til både medarbejdere og omverden. Administrationen arbejder pt. på rapporten, som udvalget vil få præsenteret til orientering på oktober-udvalgsmødet.
For at imødekomme øget krav til både brugervenlighed og databaseret ledelse, er klimaregnskabet blevet omdannet til en interaktiv webbaseret platform, som erstatter den gamle pdf-version. Se regnskabet her - link. Det har været en stor opgave at udvikle platformen, som netop er blevet færdig. Der vil være behov for at finjustere på platformen i den kommende tid.
Grøn2030 samlet set
Udviklingen i CO2-udledningen i tons (afrundet) fra baselineåret til og med 2020 er vist nedenfor:
Område/år | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2025 -mål |
Indkøb (indirekte) | - | - | - | - | - | - | 475.400 | 523.800 | Ikke målsat |
Energi | 112.400 | 103.100 | 93.400 | 84.400 | 77.700 | 77.700 | 68.200 | 58.600 | 46.000 |
Fødevarer (indirekte) | - | - | - | - | - | - | 23.200 | 20.100 | 17.400 |
Transport | - | - | 10.900 | 11.600 | 11.800 | 12.000 | 13.100 | 6.700 | 9.600 |
Som nævnt ovenfor medtages som noget nyt de indirekte udledninger fra indkøb og fødevarer, som udgør godt 90 % af regionens samlede udledning. De indirekte udledninger beregnes på en måde, som gør, at usikkerheden på tallene er betydelig større end for energi og transport. For fødevarer er præcisionen dog noget større.
Grønne indkøb
Grønne indkøb er ikke tildelt smiley, da der endnu ikke er besluttet målsætninger herfor.
Der er sket en gennemgående positiv udvikling med, at grønne indkøb er kommet på dagsordenen og er blevet integreret i arbejdet i koncernindkøb, så der fremadrettet bliver stillet grønne krav til de kliniske og ikke-kliniske produkter og ydelser, der indkøbes til hospitalerne og virksomhederne.
Alle medarbejdere i koncernindkøb er påbegyndt undervisning i grønne indkøb, der er udviklet handlingsplan for afskovningsfrie indkøb, et stort møbel-genbrugsprojekt er godt i gang, og der udvikles fællesnordiske emballagekrav, så emballageforbruget på sigt kan reduceres og gøres cirkulært. Ligeledes er konceptet ”Det Grønne Living Lab” blevet introduceret, hvilket vil facilitere samarbejde mellem vores hospitaler og leverandører om grøn udvikling og mange flere aktiviteter.
Men der ligger en hovedudfordring i, at det materielle forbrug på hospitalerne ikke reduceres, men i højere grad baseres på engangsprodukter. De nødvendige reduktioner i regionens miljø- og klimabelastning vil kræve omstilling til cirkulær økonomi med mindre forbrug, mere genbrug og længere produktlevetid. Denne cirkulære omstilling kræver betydelige investeringer i bl.a. medarbejderressourcer og infrastruktur til at udvikle og understøtte nye grønne løsninger. At produkterne affaldssorteres, eller at der stilles enkelte grønne krav, ændrer ikke på den store miljø- og klimabelastning, der opstår som følge af ressourceforbrug, produktion og transport. Indkøb af varer (inkl. byggevarer og medicin) står for ca. 80-90 % af regionens klimabelastning, og regionen har på nuværende tidspunkt ikke iværksat tilstrækkeligt med initiativer på hospitalerne, der er proportionale med den grad af reduktion, som FN’s klimapanel IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) anbefaler. Region Hovedstaden kan med fordel arbejde hen imod en samlet strategi og en målsætning om at reducere vores samlede klimabelastning, herunder på indkøb.
Øget økologi og bæredygtig køkkendrift
I budgetforhandlingerne for 2019 blev der afsat midler til ansættelse af konsulenter til et Bæredygtighedssekretariat, som fokuserer på og arbejder målrettet med at støtte den bæredygtige udvikling i regionens hospitalskøkkener. Formålet er at reducere mængden af engangsemballage, madspild og CO2-udledningerne fra råvarevalget med 25 % samt at løfte økologiprocenterne i hospitalskøkkenerne til 90 % frem mod 2025.
Dette indsatsområde er tildelt gul smiley. Af vigtigste resultater kan nævnes, at CO2-udledningen fra råvarevalget fra 2019 til 2020 faldt med 4 % målt på kg. CO2 pr. indkøbt kg. fødevare, men at madspildet steg med 1,6 % i samme periode. De vigtigste årsager hertil er, at der generelt bliver anvendt mindre andel af de råvarer, som belaster mest i centralkøkkenerne, men at de samtidig har været udfordret af et meget svingende antal patienter.
Af hovedudfordringer kan nævnes, at der i arbejdet med den grønne omstilling er behov for en opkvalificering af køkkenpersonalet, så de bliver bedre til at arbejde med nye og mere klimavenlige råvarer, så de sammensættes på en kulinarisk og ernæringsmæssig hensynsfuld måde. Endvidere kræver den sidste stigning i økologi øget økonomi til udstyr, råvarer og et kompetenceløft af medarbejderne, så de bliver bedre madhåndværkere og kan håndtere råvarerne fra bunden af.
På vej mod affaldsfrie hospitaler (affaldsressourcer)
Affaldsressourcer er tildelt gul smiley på trods af, at genanvendelsesprocenten samlet set for Region Hovedstaden er steget med 3 procentpoint til 22 %. Dette skyldes, at der - selvom udrulningen af genanvendelsessystemet stor set er afsluttet på de somatiske hospitaler - fortsat er et stort spring op til målet om 40 % genanvendelse i 2025. Der skal derfor ske en kraftig stigning i de kommende år.
De vigtigste resultater har været afslutning på udrulning af genanvendelsessystemet på de sidste tre somatiske hospitalsmatrikler samt afklaring af opstart på udrulning i Psykiatrien. Generelt har situationen med Covid-19 betydet, at mange indsatser og aktiviteter er blevet udskudt og fortsætter ind i 2021. Derudover er der gennemført flere projekter med henblik på at opgradere affaldsgårde.
Der er fortsat behov for ledelsesmæssigt fokus på dels den fortsatte udrulning i Psykiatrien og efterfølgende virksomheder og koncerncentre, men også i høj grad den efterfølgende drift med forankring af opgaver og opfølgning på korrekt sortering og håndtering af affald. Hvis genanvendelsesmålet for 2025 på 40 % skal nås, er der også behov for, at der arbejdes yderligere med grønne indkøb, så flere produkter, emballager o.l. er til flergangsbrug, eller egner sig til at blive sendt til genanvendelse eller direkte genbrug.
Der er registreret et fald i affaldsmængden på ca. 750.000 ton, hvilket skal ses i sammenhæng med nedlukning i forbindelse med Covid-19 og tilhørende fald i aktiviteten på tværs af regionen. Det er således uklart, hvor meget der skyldes en mere ressourceeffektiv drift, og hvor meget der er relateret til Covid-19.
På vej mod fossilfri drifts- og medarbejdertransport (transport)
Private rejser indgår ikke i regionens 12 % CO2-reduktionsmål i 2025. Denne status har derfor fokus på driftstransport. Transport fra driften er tildelt grøn CO2-smiley, da udledningen i 2020 er faldet til lidt under 7.000 tons. Det svarer til et fald fra 2019 til 2020 på 49 % og ift. baselineåret i 2015 en reduktion på 38 %.
Den markante reduktion i CO2-udledning skyldes hovedsageligt en reduktion i tjenesterejser, hvor specielt tjenesterejser i fly er faldet markant. Covid-19 perioden har vist, at alternativer til fysisk fremmøde er muligt for en stor del af regionens medarbejdere, som har taget online mødeværktøjer til sig i stor stil. Disse gode vaner skal vi fastholde og sørge for også bliver dyrket fremadrettet, i de situationer hvor det giver mening.
Ud over den markante reduktion i flytransport grundet Covid-19, er vi i dette års klimaregnskab blevet opmærksomme på en fejl i de tidligere beregninger, hvormed nogle af udledningerne fra flytransport er blevet sat for højt. Grunden til dette er, at den såkaldte Radiative Forcing Index, RFI, (atmosfærisk klima-faktor) er blevet medregnet to gange. Det ændrer ikke ved, at der har været en stigning år for år - med undtagelse af 2020. Derfor arbejder vi fortsat aktivt med tiltag, som kan minimere tjenesterejser med fly. Som nævnt i foregående sag, vil alle tjenesterejser pr. 1. januar 2022 blive pålagt en intern afgift på 500 kr. per tur i klimakompensation - midler der skal bruges til grønne indkøb. Derudover arbejdes der på et tiltagskatalog med konkrete forslag til reduktion af flyrejser.
Patienttransport udgør den største udleder af CO2 i 2020 med 4.200 tons og går stødt den forkerte vej. Hvis der er et politisk ønske om, at patienttransport fremover skal bidrage mere til CO2-reduktion, så er det et område, der kan forsøges skruet op for gennem grønne indkøb og udbud. Første del af en udførlig analyse fra august 2021 fremhæver konkrete tiltag, der kan muliggøre en grøn omstilling af regionens siddende patientbefordring, som der nu skal arbejdes videre på.
Der har været en markant stigning på vare- og servicetransport. Dette skyldes, at den ekstra Covid-19 relaterede transport primært er foregået i fossile køretøjer, da det ikke med kort varsel har været muligt at stille krav om grønne køretøjer. Dog er andelen af egne køretøjer, som drives af el eller biogas, nu over 50 %.
Spildevand og brugsvand
Spildevandsområdet er tildelt en gul smiley pga. uklarheder om mål og krav fra eksterne myndigheder.
Der er stillet kommunale myndighedskrav om decentral rensning på Rigshospitalet og Bispebjerg samt Hvidovre Hospitaler. Dertil kommer regionens behov for udbygning af det eksisterende Herlev-anlæg, så det kan klare hospitalsudbygningen. Anlæggene skal være etableret og taget i brug medio 2023. Investeringssummen estimeres til 30-35 mio. kr. pr. anlæg - dog 25-28 mio. kr. for Herlev-anlæggets udvidelse.
Herlev-anlægget er af de kommunale myndigheder betegnet som BAT (Best Available Technology), og dermed er der fastlagt en specifik rensningsgrad. I 2020 var vi langt i forhold til udbud af de 3 nye anlæg, men producenten af anlægget på Herlev Hospital indstillede sit engagement på spildevandsområdet. Således er teknologien ikke længere tilgængelig på markedet, hvorved der opstod uklarhed omkring krav til rensningsgrader. Vi er dog i dialog med Københavns Kommune omkring dette.
På vej mod intelligent fossilfrit energiforbrug
Energi har fået en grøn CO2-smiley i koncernstatus 2020, da udledningen fra el- og varmeforbruget fra 2019 til 2020 er faldet med 18,8 %. Ift. baselineåret 2013 er udledningen faldet med 59,9 %. Udviklingen er på rette vej til at indfri 2025-målet med en reduktion på 70 %. Den grønne omstilling af forsyningssiden går stadig hurtigere end prognosen. Det reelle forbrug i effekter er fra 2019-2020 faldet med 2 %. Energiforbruget fra Covid-19 testcentre udgjorde 1,5 % af det samlede forbrug.
Den vigtigste indsats i 2020 var implementeringen af Energiprogrammet. 1,2 mio. kvadratmeter blev kortlagt, og der blev identificeret energiprojekter for ca. 1 mia. kr. og gjort klar til det udbudte strategiske partnerskab, som også bruges i øvrige byggeopgaver i forbindelse med renoveringsplanen. Det forventes, at der igangsættes projekter for mere end 500 mio. kr. i 2021.
I 2020 blev der meddelt nye regler om solcelleområdet. Disse forlænger tilbagebetalingstiden med en faktor 3, og de forventede 100 mio. kr. til solceller bliver formentlig reduceret til 20 mio. kr.
Strategisk kommunikation
Verdensmålsprisen blev for første gang uddelt i januar 2021. Den gik til Rigshospitalets Søvncenter for dets arbejde med telemedicin. Forløbet var atypisk pga. Covid-19, men formand for miljø- og klimaudvalget; Kim Rockhill, holdt dog en tale ved prisoverrækkelsen. Grøn2030-platformen på regionens intranet blev idriftsat september 2020. Platformen giver politikere og ansatte i regionen et opdateret overblik over grøn2030 og har også et nyhedsarkiv med intranetnyheder om grøn omstilling. Læs mere her.
Det er en hovedudfordring, at kendskabet til Grøn2030 ikke er større i organisationen. Administrationen er ved at udarbejde en kommunikationsplan, hvor der vil blive lagt vægt på ledelsesmæssigt fokus og implementering. På udvalgsmødet kan det drøftes, hvorledes miljø- og klimaudvalget kan bidrage til at øge kendskabet til Grøn2030.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøfter miljø- og klimaudvalget status for Grøn2030 og klimaregnskab 2020 mhp. at komme med input til inspirationsprojekter, som kan kickstarte arbejdet med regionens indirekte CO2-udledninger fra indkøb og forbrug.
Med denne sagsfremstilling er behandlingen af Grøn2030-status og klimaregnskab politisk afsluttet.
Regionens resultater i Grøn2030 vil blive kommunikeret ud til omverdenen via regionens grønne omstillingsrapport 2020, som forventes at foreligge i oktober.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 28. september 2021.
Miljø- og klimaudvalget orienteres på udvalgsmødet den 26. oktober 2021 om Region Hovedstadens grønne omstillingsrapport 2020.
Mogens Kornbo / Heine Knudsen / Ole Gerner Jacobsen
14008498
Bilag 1: Bilag 1 - Præsentation som vist på MKU den 28. september 2021
Tomt indhold
Den 10. september 2021 blev regionsrådet orienteret om status for Region Hovedstadens PFOS-indsats. Nærværende meddelelse redegør for det, der er sket siden da.
Listen med de 33 mulige brandøvelsespladser i hovedstadsregionen blev offentliggjort den 10. september 2021 i forbindelse med, at Danske Regioner udsendte en pressemeddelelse med resultatet af regionernes gennemgang af brandøvelsespladser. Siden listen blev offentliggjort, har administrationen fået henvendelse om yderligere 6 mulige brandøvelsespladser.
Bruttolisten over mulige brandøvelsespladser er derfor oppe på 39 pladser og indeholder oplysninger om såvel igangværende som ophørte pladser. Administrationen er lige nu i gang med at gennemgå og vurdere de enkelte brandøvelsespladser i forhold til regionens rolle; herunder hvad der skal ske med de pladser, der ikke er undersøgt.
Vurdering af sundhedstilbud til borgere
På forretningsudvalgsmødet den 14. september 2021 blev udvalget orienteret om, at Region Sjælland vil tilbyde borgere, som har fået målt niveauer af PFOS i blodet, løbende sundhedsundersøgelser. Udvalget efterspurgte, om det samme tilbud vil være relevant i Region Hovedstaden. På nuværende tidspunkt kan administrationen ikke vurdere, om et lignende tilbud vil være relevant i hovedstadsregionen. Det kræver både en kortlægning af PFOS, som administrationen er i gang med, og en kortlægning af, hvilke muligheder, der er for at tilbyde et sådant sundhedstilbud, hvis det viser sig, at der er borgere, der f.eks. kan have spist kød fra dyr, der har græsset nær eller på brandøvelsespladser. Administrationen er i gang med at undersøge, hvordan disse kortlægninger bedst gribes an.
Administrationen har dog allerede den 20. september 2021 orienteret Fødevarestyrelsen om, at regionen i tre konkrete sager har modtaget oplysninger om, at der har været eller kan være græssende dyr på lokaliteter, som er med på regionens liste over de 39 brandøvelsespladser eller nær en af disse brandøvelsespladser.
Oplysningerne er sendt til Fødevarestyrelsen til styrelsens videre foranstaltning som fødevaremyndighed. Henvendelsen til Fødevarestyrelsen er desuden sendt til orientering til kommunen og grundejerne.
Andre kilder til PFAS-forurening
Der findes over 9.000 fluorstoffer, som går under den fælles betegnelse PFAS - herunder stoffet PFOS.
Danske Regioner har den 17. september 2021 udsendt en pressemeddelelse om, at PFAS-stofferne også kan findes ved andre brancher end brandøvelsespladser. Det betyder, at der er langt flere lokaliteter, der skal tages hånd om, og det kræver flere ressourcer til området.
Pressemeddelelsen kan ses på Danske Regioners hjemmeside: https://www.regioner.dk/services/nyheder/2021/september/regioner-pfas-opgave-vokser-og-kraever-flere-ressourcer
Siden 2015 har administrationen været opmærksom på PFAS og har undersøgt grundvandet for PFAS som led i de almindelige undersøgelser, overvågninger og oprensninger af forurening med klorerede opløsningsmidler. Det er sket de steder, hvor administrationen enten har vidst eller skønnet, at stofferne kunne være brugt; f.eks. på tidligere metalforarbejdende virksomheder og plastvirksomheder.
Administrationen har indtil videre undersøgt mere end 480 grunde for PFAS; heraf tre brandøvelsespladser. På fire ud af fem af de undersøgte grunde er der fundet PFAS i grundvandet - de fleste steder med indhold under den gamle grænseværdi for 12 PFAS-stoffer i grundvand. PFAS har derfor ikke tidligere været betragtet som alarmerende i forhold til grundvandet men i lyset af de nye meget lave grænseværdier for bl.a. PFOS, skal det vurderes, i hvilken udstrækning det bliver nødvendigt at revurdere risikoen fra grundene.
Kort over PFOS-lokaliteter på hjemmesiden
Administrationen arbejder på at lægge et kort på regionens hjemmeside, hvor alle vil kunne følge med i udviklingen i forhold til kortlægning/påbudsafklaring/undersøgelser mv. af brandøvelsespladserne.
Næste status
På miljø- og klimaudvalgsmødet den 26. oktober 2021 får udvalget en ny status for PFOS-problematikken i forbindelse med mødesagen om ”Status for Jordplan II”.
21039254
Generationsforureningen på Collstrupgrunden og det nærliggende naturområde bliver lige nu undersøgt. Undersøgelsesaktiviteterne pågår indtil udgangen af december 2021. Resultaterne fra undersøgelsen skal bruges til at projektere en midlertidig afværgeløsning, som forventes at være i drift i en 10-årig periode. Den 10-årige afværgeløsning etableres i 2023-2024. Administrationen er desuden igang med at formulere et udviklingsprojekt, der skal afprøve de mest lovende, langsigtede afværgeløsninger, så der tilvejebringes et fagligt solidt grundlag for valg af en langsigtet afværgeløsning, som på sigt skal erstatte den midlertidige løsning.
Der vil blive nedsat en følgegruppe for regionens arbejde med Collstrup-generationsforureningen, hvor første møde afholdes i oktober 2021. Formålet med følgegruppen er at orientere og lytte til lokale interessenter og Miljøstyrelsen ifm. Region Hovedstadens aktuelle aktiviteter på Collstrupgrunden ved Hillerød.
Orienteringerne har fokus på de planlagte undersøgelser og resultaterne af de gennemførte undersøgelser samt oplæg til de videre afværgeaktiviteter på grunden.
Der forventes at blive afholdt 1-2 møder om året med følgende deltagere:
Naturstyrelsen Nordsjælland (v. Jan Kidholm)
Egelund Slot (v. Niklas Marcussen)
Grundejer på Stenholtsvej 27
Danmarks Naturfredningsforening lokalafdeling Hillerød (v. Ulrik Ravnsborg)
Repræsentant for brugerne af de rekreative arealer ved Collstrupgrunden (v. Jan Kidholm)
Hillerød Kommune (v. Torben Carmes eller Kristian Søgaard)
Miljøstyrelsen (v. Sanne Ravnholdt Poulsen)
Region Hovedstaden (v. 1-2 medarbejdere fra administrationen).
21015605
Regeringen præsenterede den 7. september 2021 reformudspillet Danmark kan mere I. Reformudspillet skal via 10 fremskridt over et tiårigt perspektiv bidrage til et rigere Danmark ved at få flere i arbejde, investere i den grønne omstilling og styrke uddannelse, innovation og forskning. Administrationen har gennemgået udspillet for de områder, som kan pege ind i regional udvikling inden for grøn omstilling, uddannelse og forskning (bilag 1).
21058356
Bilag 1: Notat om Regeringens reformudspil - Danmark kan mere I
Årsplanen for emner til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508