Bilag 1: Udkast til forretningsorden for forretningsudvalgetForretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Godkendt.
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Godkendt, idet forretningsudvalget beder om revidering af følgende paragraffer:
§12, stk. 1 – følgende sætning tilføjes i forlængelse af første sætning ”(…), herunder politikformulerende sager”.
§12, stk. 4 – følgende sætning bevares: ”Medarbejdere i Region Hovedstaden har ikke adgang til foretræde, for så vidt det angår arbejdsrelaterede emner.”
Regionsrådet har den 7. december 2021 andenbehandlet en ny styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden. Ifølge styrelsesvedtægten skal det enkelte udvalg fastsætte sin forretningsorden.
Jævnfør styrelsesvedtægten har alle udvalg en forretningsorden. En forretningsorden er et sæt etablerede og anerkendte spilleregler for arbejdet i udvalgene. Den indeholder blandt andet regler om, hvornår dagsorden udsendes, hvordan medlemmerne kan få et punkt på dagsordenen til et kommende møde, hvordan afbud meddeles og registreres. Desuden regler om, hvornår et udvalg er beslutningsdygtigt, om mødehandling, medlemmernes habilitet i beslutninger og om referater (protokol).
Administrationen har udarbejdet vedlagte forslag til forretningsorden (bilag 1). Der er taget udgangspunkt i de forretningsordener, som var gældende for henholdsvis forretningsudvalget og de stående udvalg i den foregående valgperiode. Der er i forhold til den tidligere version sket nogle få præciseringer og tilføjelser i overensstemmelse med styrelsesloven. Herved samler forretningsordenen nu de parlamentariske værktøjer, et udvalgsmedlem har i forbindelse med den politiske behandling af sager.
For så vidt angår forretningsordenens bestemmelser om foretræde - som ikke er en rettighed i henhold til styrelsesloven, men en ordning, forretningsudvalget og de stående udvalg har indført med henblik på at være mest mulig borgerinddragende - har der vist sig behov for at få simplificeret og ensrettet retningslinjerne for foretræde i de forskellige udvalg. Samtidig er formålet med foretræde - at udvalgets medlemmer kan få belyst borgeres (enkeltpersoner eller grupper mv.) synspunkter eller få supplerende faktuelle oplysninger i forhold til en sag - præciseret, således at det nu tydeligt fremgår, at der skal være tale om en sag, der er optaget på udvalgets dagsorden.
For at sikre ensartede arbejdsvilkår i alle udvalg, lægges der op til, at udvalgene har den samme forretningsorden. Vedrørende protokolbemærkninger er det derfor tilføjet, at der kun kan gives protokolbemærkning i den situation, hvor man stemmer imod et forslag/indstilling, og ikke når man undlader at stemme.
Som bilag vedlægges udkast til forretningsorden (bilag 1) samt en version, hvor rettelserne i forhold til eksisterende forretningsorden fremgår (bilag 2). Endelig vedlægges ny webtekst til hjemmesiden vedrørende foretræde (bilag 3).
Såfremt forretningsudvalget tiltræder indstillingen, er forretningsordenen for forretningsudvalget vedtaget.
Såfremt forretningsudvalget tiltræder indstillingen, vil udvalgets forretningsorden og webtekst om foretræde blive lagt offentligt tilgængeligt på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 25. januar 2022.
Marie Kruse / Iben Buch Haue
22003816
Bilag 1: Udkast til forretningsorden for forretningsudvalget
Bilag 2: Udkast til forretningsorden for forretningsudvalget - med synlige rettelser
Bilag 3: Web-tekst om foretræde
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Anbefalet.
Af hensyn til mødeaktiviteter i både interne og eksterne politiske mødefora, er der udarbejdet forslag til en mødeplan for 2022 for forretningsudvalget og regionsrådet. En tentativ mødeplan 2022 for forretningsudvalget og regionsrådet har været forelagt det forrige regionsråd (bilag 2). Der er i mødeplanen indlagt forslag til mødedage for udvalgene.
En detaljeret mødeplan for hhv. de stående og de midlertidige udvalg forelægges på deres første møder, hvor de selv beslutter en endelig mødeplan for dem. Der kan derfor komme ændringer ift. det foreliggende forslag (bilag 3).
Forslag til mødeplanen for 2022 (bilag 1) er lagt under hensyntagen til vinterferie i uge 7 og 8 og efterårsferie i uge 42, som er friholdt for ordinære møder i forretningsudvalg og regionsråd, ligesom der ikke holdes møder i juli måned. Forretningsudvalgets møder afholdes som udgangspunkt tirsdage kl. 10.00 - 14.00 og regionsrådets møder afholdes tirsdage kl. 17.00 på regionsgården i Hillerød.
Behandlingen af budgettet har særlige frister, som skal overholdes. Med første behandling på forretningsudvalgets møde tirsdag den 16. august, og i regionsrådet på møde tirsdag den 23. august, og anden behandling i forretningsudvalget den 20. september og i regionsrådet den 27. september, har vi opfyldt kravet i bekendtgørelsen om regionernes budget og regnskabsvæsen, hvor det fremgår, at der skal være min. tre uger imellem 1. og 2. behandling. Budgettet skal være vedtaget senest den 1. oktober 2022.
Bemærk, at der er foretaget ændringer i forslag til mødeplan 2022 i forhold til den tentative mødeplan, som det forrige regionsråd godkendte i juni 2021 og som tidligere er udsendt til regionsrådet. Ændringer er foretaget af hensyn til politiske møder i kommunalt regi.
Følgende møder er flyttet og er markeret med rødt i bilag 1:
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.
Mødeplanen offentliggøres på hjemmesiden og relevante parter vil blive orienteret direkte.
Udkast til mødeplan 2022 er godkendt af det forrige regionsråd den 22. juni 2021. Sagen forelægges til endelig godkendelse for forretningsudvalget den 25. januar og regionsrådet den 1. februar 2022.
Marie Kruse / Vera Qvistgaard
22001666
Bilag 1: Forslag til Mødeplan 2022 for FU og RR inkl. udvalgsmøder - revideret 21. januar 2022
Bilag 2: Tentativ Mødeplan 2022 for FU og RR - godkendt af RR den 22.06.21
Bilag 3: Udkast til mødeplan for udvalg 2022 - revideret 24.01.2022
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Godkendt.
Med denne sag forelægges forslag til den overordnede proces for budgetlægningen 2023-26 under hensyn til tidsfrister og krav i regionsloven. Formålet er bl.a. at beskrive det forberedende arbejde på de politiske og administrative niveauer frem til forelæggelsen af budgetforslaget i august 2022.
Af lovgivningen fremgår det, at forretningsudvalget senest d. 15. august 2022 skal fremlægge forslag til budget 2023-26. Forslag til budget skal behandles to gange i regionsrådet og skal førstebehandles senest d. 24. august 2022. Andenbehandling af budget skal ske minimum tre uger efter førstebehandlingen og senest d. 1. oktober 2022.
Økonomidirektør Jens Buch Nielsen og chefkonsulent Pia Paarup Krebs deltager under punktet.
Med budgettet for 2020 blev det besluttet at indføre en ny model for styring af regionens hospitaler, som afløser for takststyringen: værdibaseret sundhed. Styringsmodellen sætter rammerne for økonomistyringen af og på hospitalerne. Modellens pejlemærker er det fundament, som medarbejderne selv skal bygge videre på for at skabe et værdibaseret sundhedsvæsen. Det skal ske ved fokus på:
Modellen baserer sig på rammestyring samt tillid og klare forventninger til ledelse og medarbejdere.
Det økonomiske udgangspunkt
For tredje år i træk var der i forbindelse med budget 2022 ikke behov for at gennemføre generelle besparelser for at skabe balance i den regionale økonomi.
Det er af høj prioritet at undgå besparelser på det regionale niveau. Ikke mindst i den aktuelle situation, hvor sundhedsvæsenet nu i snart to år har været præget af covid-19 pandemien, og det må forventes at fortsætte i 2022, både direkte og indirekte som følge af efterslæb i behandlingen af patienter.
Samtidig står sundhedsvæsenet over for de samme udfordringer som før pandemien; en aldrende befolkning og nye behandlingsmuligheder, udfordringer med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, indflytning i de nye hospitalsbyggerier og håndteringen af de medfølgende effektiviseringskrav mv. Dertil kommer, at der i stigende grad er pres på anlægsrammen bl.a. som følge af behovet for ny- og reinvesteringer i apparatur til at understøtte driften og sikre god ressourceudnyttelse.
På det regionale udviklingsområde er der særligt udgiftspres vedr. den kollektive trafik, som nødvendiggør en stram styring og prioritering på området. Dertil kommer udfordringer ift. det lave passagerantal på baggrund af perioden med covid-19 og hjemmearbejde.
På det sociale område er der fra kommunal side fokus på, at regionen leverer omkostningseffektive ydelser, og at taksterne holdes i ro.
Erfaringer fra tidligere års budgetproces
I de senere år er der i starten af året blevet afholdt et særskilt møde mellem udvalgsformænd og repræsentanter fra partier uden udvalgsformandspost. Formålet har været drøftelse af den nærmere tilrettelæggelse af budgetarbejdet i de stående udvalg og forretningsudvalget. Dette er bl.a. sket på baggrund af erfaringer med budgetprocessen de foregående år.
Det foreslås, at der igen i år afholdes et møde med henblik på at drøfte processen for udvalgenes behandling, prioritering og fremsendelse af forslag til budgetinitiativer, jf. den politiske proces i udvalgene beskrevet nedenfor.
Dertil vil der, i lighed med de senere år, være et tæt samarbejde med det regionale MED-udvalg, RMU, igennem budgetprocessen, bl.a. ved RMU's deltagelse på årets to budgetseminarer.
Den politiske proces for budgetlægningen
Forretningsudvalget
På dette møde (d. 25. januar) drøftes tidsplan og den overordnede tilrettelæggelse af budgetprocessen.
På mødet i april forelægges vurderingen af de økonomiske rammer for det kommende budgetår (2023). Vurderingen baseres på regnskabet for 2021 samt den første økonomirapport for 2022. På den baggrund afholdes også regionsrådets budgetseminar. På budgetseminaret vil der være mulighed for at drøfte en række politiske temaer i relation til budgetlægningen.
I juni, når økonomiaftalen foreligger, fastlægges den økonomiske udfordring for regionen. I den forbindelse vil forretningsudvalget skulle tage stilling til, hvordan der kan opnås balance i den regionale økonomi i 2023. Herunder skal der tages stilling til, i hvilket omfang der er behov for at iværksætte udarbejdelse af forslag til effektiviseringer for hospitaler og virksomheder, ud over de fastlagte administrative effektiviseringer på 7,5 mio. kr.
De stående udvalg
De stående udvalg inddrages i budgetprocessen på de områder, de har ansvaret for. Hensigten er at sikre udvalgenes inddragelse i prioriteringen og at sikre forankringen af nye forslag. Processen i udvalgene skal lede frem til, at udvalgene fremsender forslag til budgetinitiativer. Det er de stående udvalgs opgave at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på deres ansvarsområder. Udvalgene har ikke budgetansvar for deres ansvarsområder men kan efter anmodning fra forretningsudvalget bidrage til budgetarbejdet ved fx at komme med forslag til initiativer inden for udvalgets område.
Forretningsudvalget kan påtage sig at udarbejde forslag på udvalgenes ressortområder, fx hvis der er tale om særligt væsentlige eller strategiske områder.
Der afholdes møde i februar mellem udvalgenes formandskaber samt repræsentanter for partier uden formands-/næstformandspost. Formålet er tilrettelæggelse af budgetprocessen i udvalgene. På baggrund af drøftelserne på mødet forelægges en sag på forretningsudvalgets møde i marts med beskrivelse af rammerne for de stående udvalgs arbejde. I løbet af foråret vil der være mulighed for drøftelser i udvalgene i marts, april og maj måned med henblik på at aflevere bidrag til budgetlægningen senest d. 8. juni 2022. Bidragene vil indgå i materialet til de politiske forhandlinger i august og september.
Udarbejdelse af budgetforslag
Efter indgåelse af aftale om regionernes økonomi i juni måned mellem regeringen og Danske Regioner orienteres regionsrådet om resultatet. Budgetprocessen kan evt. justeres på den baggrund.
Budgetforslaget fremlægges til førstebehandling i august. Forslaget præsenteres for regionsrådet på et budgetseminar, hvor der også vil være mulighed for at drøfte de stående udvalgs forslag nærmere. RMU deltager også på dette seminar.
Budgetforslaget fremsendes herefter til direktionerne og det regionale MED-udvalg, RMU.
Regionsrådet har mulighed for at stille uddybende spørgsmål vedr. budgetlægningen til administrationen. Spørgsmål og administrationens svar udsendes til alle regionsrådets medlemmer og offentliggøres.
Budgetforhandlinger
Efter førstebehandlingen indkalder regionsrådsformanden til forhandlinger. Forhandlingerne skal være afsluttet senest d. 12. september 2022 med henblik på udsendelse af dagsorden til forretningsudvalgets møde d. 20. september 2022.
Regionsrådets medlemmer kan ved henvendelse til koncerndirektionen få besvaret spørgsmål af teknisk karakter i forbindelse med fremsættelse af ændringsforslag.
Regionsrådet andenbehandler budgettet på mødet d. 27. september 2022.
Overordnet tidsplan
På baggrund af ovennævnte krav til budgetlægningen og mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd foreslås følgende overordnede tidsplan for behandling af budgettet:
En mere detaljeret tidsplan fremgår af bilag 1.
Administrationen vil fortsætte forberedelserne af budget 2023-26, jf. den præsenterede overordnede tidsplan.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 25. januar 2022.
Jens Buch Nielsen/Jette Sylow Rasmussen
22001169
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Taget til efterretning.
Forretningsudvalget følger løbende COVID-19-pandemiens udvikling og hospitalernes håndtering af den, og hvert kvartal følges op på merudgifter som følge af pandemien. Herudover følger udvalget på hvert møde op på opfyldelsen af patientrettigheder og indhentningen af operationer og behandlinger, som måtte udskydes grundet COVID-19, strejke og manglende kapacitet efter strejkens ophør.
Regionsrådet får ugentlige skriftlige orienteringer, der samler op på Region Hovedstadens arbejde med at håndtere pandemien i samarbejde med stat og kommuner.
På indeværende møde vil koncerndirektionen give en kort mundtlig status på den aktuelle smitteudvikling og Region Hovedstadens arbejde med at håndtere COVID-19.
Danmark er nu mere end halvandet år inde i COVID-19 pandemien. Der er etablereret en robust testindsats, som kan op- og nedskaleres i takt med pandemiens udvikling. Derudover har de danske sundhedsmyndigheder siden december 2020 udrullet et vaccinationsprogram, som betyder, at alle danskere i målgruppen, som vaccinerne er godkendt til, kan blive vaccineret imod COVID-19, hvis de ønsker det. I efteråret 2021 blev der sat et stort arbejde i gang med at tilbyde revaccination, og der er fortsat også fokus på at få vaccineret dem, som endnu ikke er vaccineret.
På indeværende møde vil koncerndirektionen give en kort overordnet status på COVID-19-situationen, herunder også situationen på hospitalerne i forhold til indlagte. Orienteringen supplerer dagsordenens efterfølgende sager om udskudt aktivitet og patientrettigheder.
Tiltrædes indstillingen tages den mundtlige status til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 25. januar 2022.
Jens Gordon Clausen / Karen Lisbeth Trabolt
20024959
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Drøftet.
Forretningsudvalget præsenteres løbende for en status for regionens overholdelse af udredningsretten og målopfyldelse af de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Ved sagen vedlægges uddybende data for begge områder (se bilag 1 og 2 for data). Sagen indeholder en generel status for begge områder, hvor nøgletal fra de seneste måneder præsenteres. Dertil har administrationen mulighed for at uddybe særlige områder ved behov, ligesom forretningsudvalget også har mulighed for at sætte fokus på konkrete områder. Sagen forelægges forretningsudvalget hver måned som en standardsag.
Målsætninger for overholdelse af udredningsretten og andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør to overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed.
Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker pr. 11. januar 2022:
Forretningsudvalget vedtog den 9. juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage fra januar 2021. Derudover skal udredningsretten være overholdt for 95 % af patienterne.
Data for december 2021 viser, at udredningsretten er overholdt for 85 % af afsluttede udredningsforløb i somatikken, og at 65 % blev udredt inden for 30 dage. Antallet af udredningsforløb er lavere i november og december 2021 sammenlignet med niveauet i de tilsvarende måneder i 2019 og 2020 (graf 1, bilag 1) men på niveau med de foregående måneder.
For børne- og ungdomspsykiatrien ses, at overholdelsen af udredningsretten er 75 % af afsluttede udredningsforløb i december 2021, og andelen af patienter, der blev færdigudredt inden for 30 dage, er 71 %. Specifikt for børne- og ungdomspsykiatrien er der kapacitetsudfordringer som følge af en stigning i antallet af henvisninger i 2021. Der er igangsat en række tiltag, der skal bidrage til at løfte overholdelsen af udredningsretten på området.
Data for december 2021 viser endelig, at overholdelsen af udredningsretten er 96 % i voksenpsykiatrien, og at 91 % blev udredt inden for 30 dage.
Forretningsudvalget besluttede på møde den 10. november 2020 at fastholde en målsætning om, at 85 % af patienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Den samlede målopfyldelse af standardforløbstiderne i kræftpakkerne var i oktober 75 %, i november 71 % og 75 % i december 2021. Data ses i bilag 1. Målopfyldelsen er først retvisende, når måneden er afsluttet. Der gives derfor endnu ikke en status for målopfyldelse for januar 2022.
Nedenstående tabel viser data vedr. overholdelse af udredningsret og målopfyldelse for forløbstider i kræftpakker opgjort pr. 11. januar 2022.
Bemærkninger vedr. overholdelse af udredningsret
Udredningsretten giver patienter ret til at blive færdigudredt inden for 30 dage fra deres henvisning, hvis det er fagligt muligt. Den omfatter planlagte (elektive) patienter. Hvis udredningen ikke kan tilbydes på regionens hospitaler inden for 30 dage, har regionen pligt til at undersøge andre muligheder, herunder andre offentlige hospitaler eller private hospitaler. En patient er udredningspatient, hvis det skal undersøges om patienten skal behandles, og hvilken behandling der er behov for. Hvis patienten af faglige årsager ikke kan udredes inden for 30 dage, eller hvis patienten selv ønsker udredning senere, er udredningsretten overholdt.
Forretningsudvalget har løbende fulgt overholdelsen af udredningsretten i både somatikken og psykiatrien.
Midlertidig suspendering af patientrettigheder
På baggrund af Epidemikommissionens anbefaling besluttede Folketingets epidemiudvalg den 20. december 2021 at give regionerne mulighed for at suspendere visse patientrettigheder. Forretningsudvalget vedtog på møde d. 23. december at bemyndige administrationen til at suspendere visse patientrettigheder og indgå tilknytningsaftaler med privathospitaler. Bekendtgørelsen om begrænsning af rettigheder i forbindelse med håndtering af COVID-19 trådte i kraft d. 3. januar 2022. Sundhedsministeriet har nu meldt ud, at udrednings- og behandlingsrettighederne indføres igen fra fredag d. 21. januar 2022.
Den midlertidige bekendtgørelse har givet regionerne mulighed for at suspendere følgende patientrettigheder for somatiske patienter:
Det frie sygehusvalg (retten til at vælge et andet offentligt hospital), psykiatrien og reglerne om maksimale ventetider (kræft og hjerter) er ikke omfattet af den midlertidige suspenderingen.
På trods af suspenderingen af patientrettighederne, så har hospitalerne hele tiden forsøgt at få flest mulige patienter udredt og behandlet hurtigst muligt – under hensyntagen til, hvad der er muligt i den givne situation i lyset af mangel på personale og COVID-19-epidemien. Patienter tilbydes så vidt muligt udredning/behandling privat i vanligt omfang - også under den midlertidige suspenderingen.
Introduktion til kræftpakkerne, standardforløbstider og de maksimale ventetider
Kræftpakkeforløbene blev indført i 2007 for en række kræftsygdomme for at sikre, at alle patienter modtager behandling af ensartet høj kvalitet, uanset hvor i landet de bor. Kræftpakkeforløbene revideres løbende.
Et kræftpakkeforløb indebærer et samlet tilrettelagt forløb af undersøgelser, behandling og opfølgning. Kræftpakkeforløb indeholder faglige rettesnore for anbefalede standardforløb, og er således ikke lovbestemte. Formålet med kræftpakkeforløbene er at øge og sikre kvaliteten af patientforløb, herunder at patienterne får hurtig vished om diagnosen og undgår unødig ventetid. Se eksempel på et kræftpakkeforløb for brystkræft i bilag 3. Der foretages også kræftbehandling uden for kræftpakkerne ved patientforløb, hvor det ikke giver fagligt mening at følge et standardiseret forløb.
Regionen følger kræftområdet tæt for at sikre, at patienter i Region Hovedstaden sikres hurtig udredning og behandling, som for flest muligt holder sig inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Det gøres bl.a. ved at følge den såkaldte målopfyldelse, der viser andelen af patienter i kræftpakkeforløbene, som behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål, om at 85 % af patienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne. Forretningsudvalget besluttede på møde den 10. november 2020 at fastholde denne målsætning.
Målsætningen om en målopfyldelse på 85 % er et ambitiøst mål, som kræver fokuseret og systematisk arbejde på tværs af specialer, afdelinger og hospitaler. Det er ikke realistisk for regionen at arbejde hen imod en målopfyldelse på 100 %, da der kan være forskellige faglige eller patientrelaterede årsager til, at standardforløbstiderne ikke overholdes. Det kan f.eks. skyldes, at patienten har samtidige sygdomme, der kræver udredning eller behandling, inden kræftpakkeforløbet kan fortsætte, eller at patienten vælger at holde en pause i sit forløb f.eks. på grund af ferie eller andre personlige grunde. Disse årsager fratrækkes ikke i opgørelsen af målopfyldelsen, og der vil derfor altid være forløb, som ikke følger standardforløbstiden.
Der er en særlig patientrettighed knyttet til udredning og behandling af kræft, som beskrives i bekendtgørelsen om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme. Patientrettigheden beskriver lovbestemte tidsfrister i udredning og behandling for kræft. Patientrettigheden skal sikre hurtige forløb på samme måde som kræftpakkerne – men her er der tale om en lovbestemt rettighed fremfor en anbefalet forløbstid. Regionen monitorerer derfor på overholdelsen af bekendtgørelsen og indberetter månedligt eventuelle overskridelser af bekendtgørelsen til Sundhedsstyrelsen. Regionen indberetter generelt få overskridelser af bekendtgørelsen månedligt, og overskridelserne er ofte af få dages varighed. Der har det seneste halve år været hhv. 2 overskridelser af brystkræftforløb, 3 overskridelser af prostatakræftforløb og 3 overskridelser af lungekræftforløb.
Bemærkninger angående forløbstider i kræftpakker
Forretningsudvalget har mulighed for at sætte fokus på udvalgte kræftområder, for eksempel på områder, hvor der er særlige udfordringer eller opmærksomhed. Der har derfor tidligere været fokus på bl.a. brystkræft, lungekræft og prostatakræft, som også følges i regionens sundhedsudvalg. Der vil for denne sag derfor ligeledes gives en status på disse områder.
Brystkræft
Målopfyldelsen for brystkræft var i oktober måned 45 % (opgjort på 80 forløb), i november måned 67 % (opgjort på 76 forløb), mens målopfyldelsen for december måned er 53 % (opgjort på 91 forløb). Data ses i bilag 2.
Brystkræftområdet har i flere år haft mangel på personale, herunder på de læger, som udfører screeninger i brystkræftscreeningsprogrammet og udredende undersøgelser ved mistanke for brystkræft, også kaldet klinisk mammografi. Målopfyldelsen for brystkræft har i 2021 været faldende fra foråret til og med august, hvorefter målopfyldelsen igen har været stigende - i december måned dog igen faldende. Målopfyldelsen afspejler en række udfordringer, som særligt har præget brystkræftområdet i det seneste år.
I foråret 2021 oplevede regionen en stigning i antallet af kvinder, som blev henvist til udredning for mistanke om brystkræft. Stigningen i antallet af henvisninger og den generelle mangel på personale betød, at regionen i en lang periode ikke kunne overholde patientrettighederne i forbindelse med udredning for brystkræft. Igennem en længere periode fik størstedelen af kvinderne derfor tider til klinisk mammografi, som lå ud over de lovbestemte maksimale ventetider på 14 dage. Regionen kunne igen i november 2021 tilbyde tider til klinisk mammografi, som lå inden for de maksimale ventetider på 14 dage. Regionen har dog kortvarigt over jul haft udfordringer med at tilbyde klinisk mammografi inden for 14 dage grundet ferielukning over jul hos private leverandører.
Regionen har siden foråret 2021 arbejdet målrettet for at nedbringe ventetiderne til klinisk mammografi og har iværksat en række ekstraordinære indsatser på området. Disse indsatser indebar bl.a., at invitationsraten i screeningsprogrammet for brystkræft efter sommerferien blev reduceret i tre måneder, for at frigøre personaleressourcer fra screeningsprogrammet til at udføre udredende undersøgelser for kvinder henvist med mistanke om kræft (klinisk mammografi). Regionen har derudover gjort brug af aftaler om merarbejde, afdækket muligheder for aftaler i udlandet og dagligt afsøgt al privat og offentlig kapacitet i Danmark.
Regionen har ligeledes bl.a. indgået en supplerende aftale med en privat leverandør til regionens i forvejen to aftaler på området. Region Hovedstaden viderehenviser omkring halvdelen af alle nyhenviste kvinder, som skal have udført udredende undersøgelser, til private samarbejdspartnere. For en status vedr. forbruget på privathospitaler henvises til sagen vedr. udskudt aktivitet til forretningsudvalget den 25. januar.
Brystkræftscreeningen
Som følge af beslutningen om i efteråret at reducere invitationsraten i brystkræftscreeningsprogrammet jf. ovenstående, er screeningsintervallet for nuværende på 2 år og 6 måneder. Der arbejdes på en plan for igen at komme under de 2 år og 3 måneder. Som tidligere udmeldt vurderes det som vanskeligt at kunne indfri dette mål i indeværende screeningsrunde (det tidsrum, det tager, at invitere alle kvinder i målgruppen til screening), da der fortsat er udfordringer med mangel på personale.
Der er i regi af Danske Regioner nedsat et fællesregionalt kapacitetsforum for brystkræft, som bl.a. skal komme med langsigtede løsninger på kapacitetsudfordringerne på brystkræftområdet, samt skabe et tværregionalt dataoverblik over kapacitet til kliniske mammografier på tværs af regionerne. Dorthe Crüger er formand for forummet, som mødes første gang den 20. januar
Lungekræft
Målopfyldelsen for lungekræft var i oktober måned 81 % (opgjort på 74 forløb), i november måned 63 % (opgjort på 106 forløb), mens målopfyldelsen for december måned er 70 % (opgjort på 102 forløb). Data ses i bilag 2.
Målopfyldelsen for lungekræft har i 2021 været ustabil og har ligget mellem 61 % og 83 % opgjort på månedsbasis. Lungekræftområdet er særligt udfordret ved, at patienterne ofte har samtidige sygdomme, som kræver udredning og behandling, samt at der ofte er behov for at foretage flere undersøgelser i udredningen. Der er desuden udfordringer med ventetid til enkelte undersøgelser, hvilket også kan medføre forsinkelser i kræftpakkeforløbet.
Hospitalerne drøfter de aktuelle udfordringer og løsningsforslag i en tværgående lungekræftgruppe med henblik på at sikre hurtige forløb og et godt samarbejde på tværs af afdelinger og hospitaler.
Prostatakræft
Målopfyldelsen for prostatakræft var i oktober måned 63 % (opgjort på 24 forløb), i november måned 65 % (opgjort på 31 forløb), mens målopfyldelsen for december måned er 62 % (opgjort på 26 forløb). Data ses i bilag 2.
Målopfyldelsen for prostatakræft har i 2021 været ustabil og har ligget mellem 41 % til 86 % opgjort på månedsbasis. Grundet den lave målopfyldelse blev der i 2021 sat ekstra fokus på området. Udfordringerne på området skyldes bl.a. mangel på kapacitet på enkelte undersøgelser, hvilket medfører forsinkelser i forløbene. Derudover er området præget af personalemæssige udfordringer, herunder mangel på anæstesi- og operationssygeplejersker og speciallæger.
Der har været iværksat initiativer i forhold til at løse ovenstående udfordringer med mangel på personale. Der har bl.a. været et øget fokus på rekruttering, nedbringelse af sygefravær, anvendelse af andre faggrupper og optimeret læring. Initiativerne har medført flere nyansættelser og mulighed for planlægning af dage med aftenambulatorier samt udvidet operationskapacitet til kl. 18.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på målopfyldelsen af standardforløbstiderne i kræftpakkerne, herunder er der fortsat fokus på brystkræft, lungekræft og prostatakræft.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 25. januar 2021.
Charlotte Hosbond / Laura Glavind
20024815
Bilag 1: Datapakke_FU_KRÆFT_UDRED_tom_090122_opdateret_110122
Bilag 2: Data for brystkræft, lungekræft og prostatakræft 12.01.2022
Bilag 3: Pakkeforløb for brystkræft oversigt
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Drøftet.
Forretningsudvalget har siden efteråret 2020 løbende drøftet status for afvikling af udskudt aktivitet grundet COVID-19. De løbende sager til forretningsudvalget vedr. udskudt aktivitet er baseret på indmeldinger fra hospitalerne.
Sygeplejestrejken henover sommeren 2021 gav anledning til, at der blev udskudt yderligere aktivitet på hospitalerne, ligesom der efter sygeplejestrejken har været udfordringer med at opretholde normalt aktivitetsniveau på grund af vakante stillinger, forsinket ferieafvikling og mindre villighed til at tage ekstravagter.
På seneste møde d. 7. december 2021 blev forretningsudvalget præsenteret for en samlet opgørelse af udskudt aktivitet grundet COVID-19, sygeplejestrejken og manglende kapacitet efter strejkens ophør.
Med denne sag præsenteres forretningsudvalget for en opdateret opgørelse af udskudt aktivitet samlet set. Opgørelsen er opdateret pr. 6. januar 2022 og afspejler den seneste udvikling, hvor hospitalerne i december 2021 og januar 2022 har været nødt til at udskyde yderligere aktivitet grundet mange indlagte COVID-patienter.
Næste mødesag til forretningsudvalget i marts 2022 vil indeholde en plan for afvikling af udskudt aktivitet.
Opgørelse af udskudt aktivitet til afvikling
Hospitalerne har opgjort, at der pr. 6. januar 2022 samlet set mangler at blive afviklet 16.819 ambulante besøg og 21.013 kirurgiske indgreb grundet COVID-19, strejke og manglende kapacitet efter strejkens ophør. Det svarer til en stigning på ca. 3% for antallet af ambulante besøg og en stigning på ca. 12 % for kirurgiske indgreb sammenlignet med den forrige opgørelse til forretningsudvalget pr. 18. november 2021.
Til sammenligning blev der i 2020 gennemført omkring 4,5 mio. planlagte ambulante besøg og omkring 153.000 planlagte kirurgiske indgreb i Region Hovedstaden.
Udviklingen afspejler, at der har været begrænset mulighed for at afvikle ambulant aktivitet, og at den kirurgiske kapacitet fortsat er nedsat.
Der er tale om et øjebliksbillede af situationen, og data er delvist baseret på skøn. Der kan løbende blive behov for at op- og nedjustere tallene for de enkelte hospitaler. Fx kan der i takt med, at patienterne tilses ambulant, vise sig at være flere patienter, som har behov for kirurgisk behandling.
For den kirurgiske aktivitet tegner øjenområdet (6.797), mavetarmområdet (4.942) og led- og knoglekirurgien (3.830) sig for den største del. Der er også en del udskudt kirurgisk aktivitet inden for øre-næse-hals (1.083), og kvindesygdomme (869).
For de ambulante besøg ses en mere jævn spredning ud over flere specialer. De områder, der i antal har flest udskudte ambulante besøg, er hormon- og stofskiftesygdomme (2.203), øre-næse-hals (2.145), kæbekirurgi (1.200) og børnekirurgi (1.120).
| Udskudte ambulante kontakter pr. 18. november 2021 | Udskudte ambulante kontakter pr. 6. januar 2022 | Udskudte kirurgiske indgreb pr. 18. november 2021 | Udskudt kirurgiske indgreb pr. 6. januar 2022 | |
| Amager og Hvidovre Hospital | 1.490 | 2.868 | 2.469 | 3.092 |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | 622 | 922 | 815 | 995 |
| Bornholms Hospital | 19 | 289 | 0 | 192 |
| Herlev og Gentofte Hospital | 2.613 | 2.344 | 6.743 | 6.713 |
| Nordsjællands Hospital | 920 | 0 | 1.169 | 1.444 |
| Rigshospitalet | 10.693 | 10.396 | 7.598 | 8.577 |
| Total | 16.357 | 16.819 | 18.794 | 21.013 |
Muligheder for opretholdelse af planlagt aktivitet
De somatiske hospitaler har på flere områder ikke den nødvendige bemanding til at opretholde det normale aktivitetsniveau. Det kan i hovedtræk tilskrives flere vakante sygeplejerskestillinger særligt blandt anæstesi- og operationssygeplejersker og sygeplejersker på sengeafdelinger, sygdom, og mindre villighed blandt sygeplejerskerne til at påtage sig ekstra arbejde, fx ved sygdom blandt kolleger eller ubesatte stillinger.
Siden december 2021 har stigningen i indlagte COVID-patienter også påvirket hospitalernes mulighed for at opretholde øvrig aktivitet. Ikke mindst har en øgning af regionens intensivkapacitet betydet, at anæstesipersonale har måtte bistå på intensivafsnittene fremfor at bistå ved kirurgiske indgreb. Hertil kommer at sygefraværet blandt personalet aktuelt er højt på grund af den høje smitteforekomst i samfundet.
På de somatiske hospitaler er det særligt det kirurgiske område, som er ramt, og hospitalerne er på grund af manglende personale nødt til at planlægge med nedsat kapacitet til planlagte operationer. Hospitalernes planlagte operationslejer er aktuelt reduceret med op mod 50 pct. På nogle områder har hospitalerne været nødt til at lukke ambulatoriespor, hvilket primært skyldes, at plejepersonalet prioriteres til sengeafsnit på hospitalerne. Derudover har flere hospitaler midlertidigt lukket senge.
Pr. d. 6. januar 2022 er der i alt lukket ca. 290 senge på grund af personalemangel på de somatiske hospitaler i Region Hovedstaden. Til sammenligning var der lukket 263 senge ved opgørelsen pr. 18. november 2021. Hovedparten af sengene er lukket grundet vakante stillinger. De resterende senge er primært lukket grundet sygemeldinger blandt personalet, og der kan derfor ses udsving i antallet af lukkede senge fra dag til dag.
Der må samlet set forventes øgede ventelister frem mod den næste opgørelse af udskudt aktivitet. Opgørelserne er pr. 6. januar 2022, hvor der fortsat er mange COVID-indlagte og mange sygemeldinger blandt personalet grundet stor samfundsmitte. Herudover er hospitalerne, uagtet COVID, aktuelt udfordret af vakante stillinger og mindre fleksibilitet blandt personalet. De fleste sygeplejersker, som fik udskudt deres sommerferie under sygeplejestrejken, har dog fået afviklet deres ferie, hvilket har forbedret personalesituationen ved indgangen til 2022.
Afvikling af udskudt aktivitet
Administrationen og hospitalerne vil frem mod næste møde i forretningsudvalget den 8. marts 2022 lægge en plan for, hvordan og hvornår den udskudte aktivitet kan afvikles. Aktuelt er det ikke muligt at fastsætte en realistisk tidshorisont herfor.
Der må som anført forventes yderligere tilgang til ventelisterne i den kommende tid, og mulighederne for øget aktivitet i den kommende tid er forbundet med usikkerhed. På nogle områder vil afviklingen af udskudt aktivitet formentlig strække sig ind i 2023. Den ambulante aktivitet forventes generelt afviklet hurtigere end den kirurgiske aktivitet.
Hospitalerne har fokus på at opretholde mest mulig aktivitet inden for de aktuelle rammer, hvor der som anført særligt mangler anæstesisygeplejersker til at bistå ved kirurgiske indgreb og sygeplejersker til at passe indlagte patienter på sengeafsnittene. Derfor er der blandt fokus på, at læger varetager ambulante udredninger, når de ikke kan operere, og patienterne opereres i lokalbedøvelse og uden efterfølgende indlæggelser, når det er muligt. Der er også områder, hvor der aktuelt afvikles udskudt aktivitet, fx ved at personalet gennem frivilligt ekstraarbejde bemander aftenambulatorier og ekstra operationslejer.
På nuværende tidspunkt er der ikke mulighed for, at hospitalerne hjælper hinanden med afviklingen af udskudt aktivitet. Alle hospitaler oplever mangel på kapacitet.
Der sker en løbende lægefaglig vurdering af patienterne. Patienterne prioriteres ud fra, hvem der har behov for at komme til først, herunder ud fra hvor længe de allerede har ventet. Der er et særligt hensyn i forhold til, at udredningspatienter får afklaring af deres videre forløb.
På baggrund af Epidemikommissionens anbefaling besluttede Folketingets epidemiudvalg den 20. december 2021 at give regionerne mulighed for at suspendere visse patientrettigheder. Forretningsudvalget vedtog på møde d. 23. december 2021 at bemyndige administrationen til at suspendere visse patientrettigheder og indgå tilknytningsaftaler med privathospitaler. Det frie sygehusvalg (retten til at vælge et andet offentligt hospital), psykiatrien og reglerne om maksimale ventetider (kræft og hjerter) er ikke påvirket af suspenderingen.
Bekendtgørelsen om begrænsning af rettigheder i forbindelse med håndtering af COVID-19 trådte i kraft d. 3. januar 2022 og Sundhedsministeriet har meldt ud, at udrednings- og behandlingsrettighederne indføres igen fra fredag d. 21. januar 2022. På trods af den midlertidige suspenderingen af patientrettighederne, forsøger hospitalerne at sikre flest mulige patienter fortsat udredt og behandlet på hospitalerne hurtigst muligt, ligesom patienter så vidt muligt tilbydes udredning og behandling privat regi i vanligt omfang.
Anvendelse af privat kapacitet
Privathospitaler
Udredning og behandling på privathospital kan ske efter samarbejdsaftaler, som Region Hovedstaden har indgået med udvalgte private leverandører på baggrund af et udbud, eller ud fra en af de aftaler Danske Regioner har indgået med private leverandører. På de områder, hvor regionen har samarbejdsaftaler, henvises patienten direkte til privat udredning eller behandling, hvis regionen mangler kapacitet. Hvis regionen ikke har mulighed for udredning eller behandling inden for 30 dage på egne hospitaler eller private samarbejdshospitaler, undersøger afdelingen, om Danske Regioner har indgået aftale med en privat leverandør, som patienten kan tilbydes omvisitering til.
Der er i 2021 omvisiteret 75.238 patienter til privathospitaler sammenlignet med 64.166 patienter i 2019 og 56.149 patienter i 2020. Det lavere niveau i 2020 afspejler, at der under samfundsnedlukningen i foråret 2020 også var lukket ned for aktivitet i privat regi.
Der ses en øgning i antal henvisninger til privathospitaler inden for flere specialer sammenlignet med tidligere år, men særligt inden for mave-tarmsygdomme, led- og knoglekirurgi, øjenområdet, bedøvelse og operation, og øre-næse-hals ses stigninger.
| Antal henvisninger fra Region Hovedstaden til privathospitaler 2021 | |
|---|---|
| Røntgenundersøgelser | 39.005 |
| Led- og knoglekirurgi | 11.422 |
| Urinvejssygdomme | 5.362 |
| Øre-Næse-Halssygdomme | 4.371 |
| Hjerne- og nerveundersøgelser | 3.908 |
| Mave-tarmsygdomme | 2.673 |
| Øjensygdomme | 2.516 |
| Bedøvelse og operation | 1.223 |
| Plastikkirurgi | 1.189 |
| Børnepsykiatri | 642 |
| Hud- og kønssygdomme | 616 |
| Kvindesygdomme og graviditet, fødsel og barsel | 460 |
| Voksenpsykiatri | 422 |
| Øvrige | 1.429 |
| I alt | 75.238 |
Hospitalerne får løbende opgørelser over, hvor mange patienter, der tager imod tilbud i privat regi for at sikre, at relevante patienter får et privat tilbud. Mange patienter vælger trods ventetid at beholde deres tid på det regionale hospital.
På grund af suspensionen af visse patientrettigheder fra d. 3. januar 2022 har regionen indgået midlertidige tilknytningsaftaler med de privathospitaler, som normalt benyttes under Danske Regioners aftaler. De regionale udbudsaftaler er ikke berørt af suspensionen. Dermed er mulighederne for at benytte privathospital under suspensionen de samme som normalt. Ift. slutningen af 2021, hvor ekstraordinært mange patienter henvendte sig for at få undersøgt mulighed for at få hurtigere udredning eller behandling privat, opleves nu et mere normalt niveau for antal henvendelser.
Der arbejdes aktuelt på at gennemføre nye regionale udbud på gastroområdet og urinvejssygdomme, som er nogle af de områder, hvor hospitalerne melder om kapacitetspres. Der er opstartet nyt udbud på øjenområdet 1. januar 2022, og der er for nylig offentliggjort en ny udbudsaftale inden for ortopædkirurgien, som træder i kraft d. 1. marts 2022. Hospitalerne oplever, at der på nogle områder er et stigende antal ansatte, der søger mod det private. Det er et opmærksomhedspunkt i forhold til at indgå yderligere aftaler.
Fra årsskiftet er der i regionen indført decentralt budgetansvar for udredning og behandling af patienter på privathospitaler. Det betyder, at den økonomi til privathospitaler, der før har været administreret centralt i regionen, nu tilføres hospitalerne. Decentralt budgetansvar er dermed også en del af den rammestyring, der i forvejen er på hospitalerne, og hvor hospitalerne har ansvaret for, at ressourcerne inden for de økonomiske rammer bliver prioriteret, så henviste patienter får udredning og behandling til tiden.
Praktiserende speciallæger
De fleste patienter henvises til praktiserende speciallæger via almen praksis, men speciallægeoverenskomsten indeholder også muligheder for at anvende speciallægepraksis ved behov for aflastning af hospitalerne i forhold til behandling af patienter på hovedfunktionsniveau.
I 2020 og 2021 er der viderehenvist henholdsvis 4.114 og 5.704 patienter fra regionens hospitaler til praktiserende speciallæger. Der er primært blevet visiteret til speciallægepraksis via en midlertidig ”udlægningsaftale”, der som følge af COVID-19 pandemien blev indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger for at aflaste hospitalerne.
Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger har i forbindelse med den nye overenskomst for speciallægepraksis besluttet at gøre udlægningsaftalen permanent. Det betyder, at regionerne ved behov fortsat kan gøre brug af speciallægepraksis til aflastning af hospitalerne efter den 1. januar 2022. Patienter, som visiteres via aftalen, beholder deres patientrettigheder efter sundhedsloven, det vil sige ret til hurtig udredning og behandling, frit og udvidet frit sygehusvalg, befordring m.v. Hospitalerne har før jul meldt ind med områder, hvor de ønsker hjælp fra speciallægepraksis, og der er nu dialog med speciallægepraksis om muligheden for dette.
Af tabellen nedenfor fremgår antal henviste patienter fra hospital til speciallægepraksis i 2020 og 2021 på udlægningsaftalen og på regionens lokalaftaler.
| 2020 | 2021 | |
| Speciale- udlægningsaftalen (start ca. 1. juni 2020): | ||
| Intern medicin (mave- tarmsygdomme- skopier) og kirurgi (skopier) | 1.441 | 1.574 |
| Intern medicin (hjertesygdomme) | 0 | 458 |
| Intern medicin (lungemedicin) | 422 | 665 |
| Led- og knoglekirurgi | 145 | 585 |
| Øre-næse-halshjælp (søvnapnøudredning) | 520 | 661 |
| Plastikkirurgi | 220 | 280 |
| Speciale - lokalaftaler §66 og §64 om viderehenvisning (start før 2020): | ||
| Intern medicin (mave- tarmsygdomme- skopier) og kirurgi (skopier) | 840 | 963* |
| Psykiatri | 526 | 518* |
| I alt henviste patienter fra hospital til praktiserende speciallæger | 4.114 | 5.704 |
* Tal for 2021: jan. til og med nov.
Data for planlagt og akut aktivitet
Data for hospitalernes aktivitetsniveau (planlagt og akut aktivitet) til og med uge 1 2022 fremgår af bilag 1.
Data viser en nedgang i planlagt aktivitet (planlagte operationer, ambulante besøg og indlæggelser) i uge 52 i forbindelse med juleferien. Der ses dog en stigning igen i uge 1 2022. Aktivitetsniveauet for planlagt aktivitet har de seneste måneder været lavere sammenlignet med 2020 og 2019, mest udtalt for operationer og planlagte indlæggelser. Antallet af ambulante kontakter er tættere på tidligere års niveau. Aktivitetsniveauet for akutte ambulante kontakter, operationer og indlæggelser er på niveau med 2019.
Hospitalerne fortsætter deres arbejde med at planlægge og afvikle den udskudte aktivitet hurtigst muligt.
I det omfang det er muligt, vil afvikling af udskudt aktivitet ske inden for hospitalernes eksisterende driftsøkonomi.
Der er ikke i Region Hovedstadens budget 2022 afsat midler til afvikling af udskudt aktivitet efter COVID-19 og sygeplejerskestrejken. Finansministeriet har i brev af 10. november 2021 til Danske Regioner tilkendegivet, at regionerne også i 2022 vil kunne blive kompenseret for pukkelafvikling m.v.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 25. januar 2022. Næste mødesag til forretningsudvalget i marts 2022 vil indeholde en plan for afvikling af udskudt aktivitet. Forretningsudvalget vil løbende få status for afvikling af udskudt aktivitet.
Jens Gordon Clausen / Charlotte Hosbond
21054042
Bilag 1: Datapakke_FU_AKTIVITET_tom_090122_opdateret_110122
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Drøftet.
”Forretningsudvalget nedsætter en task force med ophæng i koncerndirektionen, som tager ansvar for at udarbejde en konkret plan, der skal nedbringe svartider markant og robustgøre Akuttelefonen 1813. Arbejdet skal hurtigt i gang, og derfor beder forretningsudvalget koncerndirektionen om at fremlægge et forslag til kommissorium for regionsrådets formandskab inden 10. februar. Kommissoriet skal bl.a. beskrive indsatser til fastholdelse, rekruttering og arbejdsmiljø, hvordan borgeres opkald kan håndteres ud fra hastegrad, hvordan teknologi og data kan bruges og hvordan Akuttelefonen arbejder med at løfte kvalitet og service for borgerne. Taskforcen skal inddrage ekstern ekspertise fx viden om kø-håndtering, data-analyse eller teknologiske løsninger. Ligeledes skal erfaringer med svartider i andre regioner inddrages samt ses på hvilke forventninger borgerne reelt har til svartider på 1813. Første afrapportering på task forcens arbejde gives på forretningsudvalgsmødet i marts 2022”
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Af konstitueringsaftalen for den nye valgperiode fremgår, at:
"Akutområdet er et vigtigt område for alle i Region Hovedstaden. Uanset hvad man fejler, og uanset hvad tid på døgnet man bliver syg, så skal akuttelefonen 1813 og 112 sikre hurtig hjælp. Partierne bag aftalen er enige om, at såvel akuttelefonen 1813 som 112 skal styrkes organisatorisk, ledelsesmæssigt og personalemæssigt, således at svartider nedbringes markant, og et godt arbejdsmiljø på akutberedskabet understøttes. Aftalepartierne ønsker, at der sker en markant nedbringelse af svartiderne så hurtigt som muligt, og der skal derfor udarbejdes en konkret plan for nedbringelse af ventetider på 1813."
Med denne sag lægges der på denne baggrund op til en drøftelse af det videre arbejde med styrkelse af Akuttelefonen 1813, herunder udarbejdelse af en plan for nedbringelse af svartiderne. Derudover beskrives det igangværende arbejde med styrkelse af 1-1-2 Vagtcentralen med henblik på nedbringelse af køopkald og en forbedring af arbejdsmiljøet. Dette da 1-1-2- og 1813-funktionen er en del af Akutberedskabets samlede Vagtcentral i Ballerup, og igangsatte indsatser på hver af de to funktioner, derfor påvirker hinanden indbyrdes.
Akuttelefonen 1813 er fysisk placeret på regionens vagtcentral i Akutberedskabets lokaler i Ballerup. I samme lokaler er regionens 1-1-2 Vagtcentral placeret, som håndterer opkald i forbindelse med livs- og førlighedstruende situationer. Sundhedsudvalget har løbende fulgt udviklingen i svartider på Akuttelefonen 1813. Der er udarbejdet afrapporteringer til udvalget med status på svartiderne og beskrivelser af de mange forskellige indsatser, som Akutberedskabet har arbejdet med.
I efteråret 2021 var der stort fokus på udfordringer med køopkald (opkald, som ikke umiddelbart kan viderestilles fra alamcentralerne) og arbejdsmiljøet på 1-1-2 Vagtcentralen, som blev afdækket først i pressen og efterfølgende i den eksterne undersøgelse udarbejdet af Mads Koch Hansen. Den eksterne undersøgelse resulterede i 17 konkrete anbefalinger til, hvordan udfordringerne kan imødekommes, og forretningsudvalget får på førstkommende møde i marts 2022 en status på det opfølgende arbejde hermed. Der er i forlængelse af redegørelsen sket flere ledelsesmæssige ændringer, blandt andet er vicedirektøren for Akutberedskabet og enhedschefen for den samlede vagtcentral (1813 og 1-1-2) fratrådt ved årsskiftet. Derudover pågår en omfattende organisationsanalyse af Akutberedskabet, som der afventes endelige resultater fra. Der er således allerede igangsat flere indsatser, der skal sikre et forbedret arbejdsmiljø for medarbejderne på hele vagtcentralen og bedre service for borgerne.
Svartider og aktivitetsniveau på 1813
Akuttelefonen 1813 har siden etableringen af det enstrengede og visiterede akutsystem i 2014 haft udfordringer med vedvarende at overholde de politiske servicemål om, at 90% af opkaldene skal tages inden for 3 minutter og 100% inden for 10 minuttter. Data for antal opkald og svartider ved Akuttelefonen 1813 er i figur 1 og 2 opgjort på årsbasis for perioden 2014 til og med 2021. Det ses, at servicemålene på årsbasis endnu ikke har været indfriet. Svartiderne var bedst i årene frem mod corona-epidemiens begyndelse. Særligt fra foråret 2021 og frem ses en negativ udvikling med et betydeligt fald i andelen af opkald, som besvares indenfor hhv. 3 og 10 minutter.
Antallet af opkald til Akuttelefonen 1813 (håndterede opkald) har overordnet set været stigende fra 2015 til 2020. Udviklingen fremgår af figur 1 nedenfor, hvor der dog ses et fald i 2021. Det bemærkes, at aktiviteten i 2020 og 2021 har været påvirket af COVID-pandemien.
Figur 1: Årligt antal opkald til Akuttelefonen 1813*
* Opkald til rådgivningsfunktionnen og Corona Hotline indgår i opgørelsen. Fra 18. januar 2021 fik regionens corona hotline et selvstændigt telefonnummer og er derefter ikke længere en del af Akutberedskabets 1813. Corona hotline tæller med i antal opkald for 2021 i perioden 1.-18. januar, og det drejer sig derfor kun om et mindre antal opkald for 2021 (ca. 2.000 opkald).
Figur 2: Andel opkald til 1813 besvaret indenfor 3 og 10 minutter fra 2014 til og med 2021*
* Rådgivningsopkald indgår ikke i opgørelsen af svartider.
Den primære årsag til de aktuelle udfordringer med lange svartider er rekrutteringsudfordringer - særligt ift. sygeplejersker. Dertil oplever Akutberedskabet, at sygeplejersker og læger i mindre grad end tidligere tager ekstravagter. Det er en udfordring, der også opleves generelt i sundhedsvæsnet. Udfordringerne med lange svartider har været særligt udtalte siden sommeren 2021, hvor samfundet genåbnede efter en længere nedlukning grundet COVID-19. Også i forbindelse med jul og nytår 2021 ses der generelt udfordringer med lange svartider, hvilket tilsvarende er set i tidligere år ifm. højtider. Regionsrådet modtog en orientering om dette den 5. januar 2022. Udfordringerne med lange svartider ses også i de øvrige regioner. Her har der siden sommeren 2021 været udfordringer med lange svartider til lægevagten. Derudover kan det nævnes, at blandt andet Region Sjælland aktuelt arbejder på en ny organisering af lægevagten.
Borgerne skal ringe til Akuttelefonen 1813 mellem kl.16 og 08 på hverdage og hele døgnet i weekender og på helligdage, hvor de praktiserende læger har lukket. Akuttelefonen er dog åben hele døgnet, da de bl.a. også visiterer til regionens akutmodtagelser ifm. skader i dagtiden. Der ses dog et stigende antal opkald i dagtiden ved akut sygdom, som kunne være håndteret af borgernes praktiserende læge. Der er defor sket en væsentlig forøgning af bemandingen på 1813 i dagtiden for at undgå, at der opbygges en lang kø og dermed lange svartider. Det vil være relevant at undersøge denne udvikling nærmere og i forlængelse heraf gå i dialog med PLO-Hovedstaden mhp. at finde gode løsninger i fællesskab.
Indsatsområder
Akuttelefonen har løbende henover årene arbejdet på flere områder med at forbedre tilbuddet for borgerne og nedbringe svartiderne. Indsatsområderne beskrives kort i det følgende. Der henvises til bilag 1 for en mere udførlig beskrivelse af indsatsområderne. Som nævnt er den primære udfordring ift. at nedbringe svartiderne, at der mangler personale. Derfor arbejdes der fortsat aktivt med rekrutteringskampagner og tiltag, der skal sikre større grad af fastholdelse af medarbejderne og et forbedret arbejdsmiljø. Et arbejde som også indgår i opfølgningen på udfordringerne på 1-1-2, jf. ovenstående. Akuttelefonen 1813 arbejder også på at differentiere opkald efter hastegrad, så borgere med de største behov kommer til hurtigst. Det sker bl.a. ved, at der er oprettet en rådgivningskø for de borgere, som ikke vurderer, at deres henvendelse haster, men som ønsker sundhedsfaglig rådgivning. Data og anvendelse af nye teknologier er ligeledes et område, der er fokus på mhp. at sikre et bedre og mere brugervenligt tilbud for borgerne og samtidig bidrage til kortere svartider.
Akuttelefonen 1813 følger løbende med i patienttilfredshedsmålinger, og at der arbejdes med en systematisk tilgang til håndtering af klager og utilsigtede hændelser samt involvering af samarbejdspartnere i kvalitetsarbejdet.
Med afsæt i udvalgets drøftelse vil administrationen gå videre med arbejdet med en plan for at nedbringe svartiderne på Akuttlefonen 1813.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 25. januar 2022.
Afhængig af udvalgets drøftelser om det videre arbejde med en plan for nedbringelse af svartider på Akuttelefonen 1813 vil udvalget blive forelagt en sag herom på et kommende møde.
Forretningsudvalget forelægges en afrapportering for de 17 anbefalinger samt dataoverblik vedr. 1-1-2 på mødet i marts 2022.
Dorthe Crüger/Charlotte Hosbond.
22002702
Bilag 1: Bilag 1 - Indsatsområder
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Sagen blev udsat.
Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Peter Westermann (F), Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget har ønsket en status på fødeområdet samt overblik over anvendelsen af de tilførte budgetmidler. Derudover skitseres processen for den kommende fødeplan og 3-års plan for fødeområdet.
Sagsfremstillingen suppleres af en mundtlig præsentation fra Regionsrådsformanden samt koncerndirektør Dorthe Crüger på forretningsudvalgets møde.
Situationen på regionens fødeafdelinger har været svær de sidste år. Der har på denne baggrund været stort fokus på området fra både politikere, koncerndirektion, hospitalsdirektioner og afdelingsledelserne, og der er arbejdet – og arbejdes stadig – intenst på at ændre situationen.
Der er fortsat et betydeligt antal ledige jordemoderstillinger på regionens fødeafdelinger. De ledige stillinger betyder, at de fastansatte jordemødre har ydet en ekstraordinær indsats, ligesom der er opnormeret med andre faggrupper på fødeafdelingerne. Endelig gør flere af fødestederne brug af eksterne vikarer for at dække vagterne.
Der har blandt andet været uro omkring de nyuddannede jordemødres interesse for at tage ansættelse på regionens hospitaler efter endt uddannelse. Jordemødrene finder det ikke attraktivt at arbejde i Region Hovedstaden på grund af bl.a. løn, vagtbelastningen, travlhed, kompetenceudviklingsmuligheder og store afdelinger.
Der ses dog forsigtige positive tegn, og per 1. februar er der adskillige nyansatte jordemødre heraf en del nyuddannede. Der er fortsat en del ledige stillinger.
Personalet gør alt, hvad de kan, for at det fortsat skal være trygt og sikkert at føde på regionens hospitaler. Den nuværende situation betyder, at der midlertidigt er skåret på serviceniveauet ved fx midlertidigt at justere i hjemmefødselsordningen, midlertidigt omlægge fødselsforberedelse og individuel vurdering af den gravides behov for jordemoderkonsultationer.
Der har gennem længere tid været stort fokus på at vende situationen bl.a. med ekstra midler til området samt en række tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet både lokalt på det enkelte hospital og på regionalt niveau.
Regionalt er der blandt andet besluttet et midlertidigt belastningstillæg til jordemødre, der lanceres et to-årigt graduale-program for nyuddannede jordemødre (se selvstændigt punkt på dagsorden) ligesom der foreslås ombygning af de fysiske rammer på fødeafdelingerne på Hvidovre og Herlev Hospital for bl.a. at etablere mindre enheder og klinikker (se selvstændigt punkt på dagsorden).
På mødet vil koncerndirektør, Dorthe Crüger, redegøre nærmere for de regionale tiltag.
Fokus fra regionsrådsformanden og hospitalsdirektionerne
Regionsrådsformanden har i efteråret 2021 og januar 2022 holdt bilaterale møder med en række interessenter. Alle møderne har haft til formål at drøfte, hvordan vi i fællesskab kan komme med løsninger, der reelt kan mærkes både hos gravide, fødende og ansatte. Møderne har også haft til formål at drøfte mulige rekrutteringstiltag, både ift. nyuddannede jordemødre men også for de jordemødre, som har søgt væk fra regionen. Gennemgående for møderne har været en god og konstruktiv dialog.
På mødet vil Regionsrådsformanden uddybe dialogen med interessenterne.
Proces for 3-års plan for fødeområdet og fødeplan
Regionsrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en 3-års plan for fødeområdet samt en ny fødeplan.
3-års planen er igangsat på baggrund af regionens konstitueringsaftale for 2022-2025. Administrationen betragter 3-års planen for fødeområdet som en visions- og investeringsplan, som vil indeholde pejlemærker for, hvor regionen ønsker at være om tre år, hvilke indsatsområder der er fokus på for at nå dertil samt en investeringsplan. Planen forventes behandlet i Sundhedsudvalget i marts/april 2022 og efterfølgende i Forretningsudvalg og Regionsrådet.
Herudover skal der udarbejdes et ny fødeplan for regionen. Fødeplanen er en del af regionens samlede sundhedsplan og skal tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger og udstikke rammer og retning for drift og udvikling af svangre omsorgen og organisering af fødeområdet i regionen. Fødeplanen vil bygge videre på samt konkretisere arbejdet med pejlemærkerne/indsatsområderne i visions- og investeringsplanen. Der sikres bred involvering af bl.a. borgere, politikere, fagpersoner og samarbejdspartnere. Fødeplanen forventes godkendt i Regionsrådet i december 2022.
Sammen med de igangværende udviklingstiltag er det forventningen, at regionen med de to planer samlet set kan styrke området og tiltrække jordemødre til regionens fødeafdelinger.
Afdelingernes brug af de tildelte budgetmidler
Af bilag 1 fremgår hospitalernes planer for brug af de tildelte budgetmidler på føde- og børneområdet.
Det forudsættes, at der inden for de midler, som er udmøntet politisk til fødeområdet i 2022, prioriteres midler til udvikling og gennemførsel af kursusaktiviteter for graduateprogrammet samt til at frikøbe de nyuddannede jordemødre for den tid, hvor de deltager i uddannelsesaktiviteter og supervisions- og mentorordninger i graduateprogrammet, i det omfang frikøb er relevant grundet den ekstraordinære situation pt. med mangel på jordemødre.
Den indmeldte anvendelse af midlerne skal derfor ses i lyset af dette.
Det skal endvidere bemærkes, at der i foråret 2021 i forbindelse med 1. økonomirapport blev indgået aftale om et løft af svangreområdet med 18 mio. kr. i 2021 voksende til 24 mio. kr. årligt i 2022. Disse midler gik primært til opnormering af jordemødre. Det har dog endnu ikke været muligt for hospitalerne at besætte alle stillingerne.
Hvis indstillingerne tiltrædes, vil arbejdet med at styrke jordemoderfastholdelse fortsætte, som redegjort for på mødet.
Der er afgørende at styrke rekruttering og fastholdelse af jordemødre for at regionen kan tilbyde gode og trygge forløb for gravide, fødende og deres familier.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 25. januar 2022. Sundhedsudvalget vil have en temadrøftelse om fødeområdet i marts/april 2022.
Charlotte Hosbond og Kirstine Vestergård Nielsen / Laura Glavind og Anne-Mette Termansen
22001077
Bilag 1: Hospitalernes anvendelse af budgetmidler til fødeområdet
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som det fremgår af mødesagen om den aktuelle situation på fødeområdet, har der igennem længere tid været et større pres på regionens fødeafdelinger, og særligt på Herlev Gentofte Hospital og Amager Hvidovre Hospital.
På den baggrund lægges der op til at gennemføre en række ombygninger, der bidrager til et kvalitetsløft af de to hospitalers fødeafdelinger, en markant styrkelse af logistikken for afdelingerne samt en forbedring af arbejdsmiljøet for personalet.
Formålet med ombygning af de to hospitalers fødeafdelinger er at bidrage til at fremtidssikre regionens tilbud for fødende og pårørende i trygge, sikre og rummelige omgivelser med dedikeret faglig bistand fra jordemødre, læger og andet sundhedsfagligt personale gennem hele forløbet.
Nogle af regionens fødesteder har en størrelse, som kan gøre det vanskeligt at skabe gode rammer for borgernes fødselsoplevelse og personalets arbejdsvilkår og trivsel. Forligspartierne bag budgetaftalen for 2022 besluttede derfor med budget 2022, at der skal afsøges muligheder for at etablere mindre delenheder på de store fødesteder. På både Herlev Gentofte Hospital og Amager Hvidovre Hospital vil de foreslåede styrkelser af de fysiske rammer være med til at muliggøre en organisering i mindre enheder eller mindre teams i de store afdelinger.
Ombygningen af de to afdelinger skal således bidrage til at styrke arbejdsmiljøet for jordemødrene og andet sundhedspersonale og dermed understøtte rekruttering og fastholdelse til fødeområdet. Blandt jordemødre har der netop været ønske om at arbejde i mindre enheder eller teams.
Fødeafdelingen på Herlev Gentofte Hospital
For at imødekomme mange nybagte familiers ønske om en mindre ”hospitaliseret” fødeoplevelse besluttede regionsrådet i 2018, at der i løbet af 2019 skulle indrettes en skærmet fødeklinik på fire af regionens fødesteder. Disse in-house fødeklinikker skulle være fysisk adskilt fra fødegangen for at give mere rolige rammer for den fødende og for de ansatte.
I 2019 etablerede Herlev Gentofte Hospital en inhouse fødeklinik. Samlet set er der på fødeafdelingen på Herlev Gentofte Hospital 10 fødestuer, hvoraf to er særlige inhouse fødestuer med hjemlig indretning.
De særlige hjemlige fødestuer blev placeret på fødegangen i behandlingsbygningen på Herlev-matriklen, da der ikke var plads til en selvstændig fødeklinik afgrænset fra den øvrige fødegang. Det har i praksis betydet, at både de fødende og sundhedspersonalet har haft vanskeligt ved at skelne mellem inhouse fødestuerne og det mere kliniske indtryk og patientflow på en sædvanlig fødestue.
Med udflytningen af hospitalsfunktioner i første del til Nyt Hospital Herlev i juni 2021 er frigjort arealer i det eksisterende bygningskompleks til nye formål. Der er derfor nu mulighed for at flytte inhouse fødeklinikken med to fødestuer til et ledigt ambulatorieområde i behandlingsbygningen med selvstændig indgang og reception samt gennemgående lyse vinduespartier i alle rum. Dermed får Herlev Gentofte to ekstra fødestuer udover fødeklinikken i det nye Kvinde-Barn Center i Nyt Hospital Herlev.
I tilknytning til hver af to nye fødestuer med fødekar og sansebelysning indrettes et familierum, hvor parret med det nyfødte barn kan opholde sig i rolige og private omgivelser frem til udskrivning til eget hjem. Stuerne indrettes efter de fødendes behov med adgang til hjælpemidler, bad/toilet samt kapacitet til at håndtere undersøgelser og indgreb i tilfælde af lettere komplikationer kombineret med kort afstand til lægelige specialkompetencer. De nye inhouse fødestuer skal ses som et supplement til Kvinde-Barn Centeret, hvor der bl.a. er indrettet familiestuer, hvor forældre, den nyfødte og evt. søskende kan være sammen.
I tilknytning til inhouse fødeklinikken indrettes et afskærmet ”afsnit for tab” med egen føde-/sengestue, opholds- og samtalerum for par, hvor der skal igangsættes senaborter og dødfødsel.
Endelig indrettes opholds- og kontorrum til personalet.
Med ombygningen til den udvidede inhouse fødeklinik samt afsnit for tab skabes et styrket tilbud for fødende samt pårørende i trygge, sikre og rummelige omgivelser.
Fødeafdelingen på Amager Hvidovre Hospital
Fødegangen på Hvidovre Hospital er presset på plads. Der modtages næsten dobbelt så mange børn på fødegangen, som da fødegangen blev etableret. Igennem årene er de eksisterende rammer derfor tilpasset for at kunne håndtere antallet af fødsler, hvilket efterhånden giver en meget stor belastning på den enkelte fødestue. De ombygninger, der foreslås gennemført nu, vil bidrage til, at den samlede fødegang og dertil knyttede funktioner vil hænge bedre sammen på den lange bane.
Når nybyggeriet tages i brug, er det hensigten, at dele af den nuværende akutmodtagelse skal ombygges, så fødegangen kan udvides og dermed mindske belastningen på de enkelte stuer. Der vil fortsat være behov for fremtidig ombygning, da der p.t. kun kan ændres på de tilknyttede funktioner og ikke på antallet af fødestuer. På Amager Hvidovre Hospital er antallet af fødende pr. fødestue det højeste i landet, hvilket påvirker tiden på fødestuen for den fødende både før og efter fødselstidspunktet. Det giver mindre rolige fødsler. Den foreslåede ombygning vil give bedre sammenhæng i patientforløbet og dermed give personalet bedre arbejdsvilkår.
For at skabe råderum til ændringer er det nødvendigt at flytte barselsafsnittet på Hvidovre Hospital. Det vil give plads til at gennemføre følgende tiltag:
Disse ændringer vil styrke de fysiske rammer fremadrettet og vil også give bedre mulighed for at etablere mindre faglige enheder og dermed give bedre arbejdsmiljø for personalet.
Barselsafsnittet etableres midlertidigt i et tomt sengeafsnit. Dette vil kunne anvendes til andre formål, efter at nybyggeriet er færdig.
Det er administrationens forventning, at byggearbejderne på begge hospitaler kan være afsluttet i foråret 2022.
Med beslutningen gennemføres væsentlige bygningsforbedringer således, at fødeafdelingerne kan styrkes, arbejdsmiljøet forbedres og det ønskede kvalitetsløft kan realiseres.
For at opnå en hurtig forbedring af forholdene for både fødende og ansatte gennemføres byggearbejderne i foråret 2022. Byggearbejderne vil blive planlagt sammen med hospitalerne og med hensyn til mindst mulig gene for fødende og personale, samtidig med at arbejdet dog påtænkes gennemført inden for en forholdsvis kort periode for hurtigt at kunne realisere gevinsterne ved de nye rammer på fødeafdelingerne.
Bygningsarbejderne forventes at kunne gennemføres inden for forventet økonomi og tid. Det bemærkes, at administrationen generelt oplever en markedsusikkerhed i forhold til blandt andet materialepriser, levering af komponenter og udførselsressourcer.
Der afsættes en samlet rammebevilling på 19,5 mio. kr. til byggearbejder og indkøb af nødvendigt inventar og medicoteknisk udstyr til de to hospitaler. Beløbet afholdes ved, at Herlev Gentofte Hospital afsætter 2,5 mio. kr., mens Amager Hvidovre Hospital afsætter 4 mio. kr. De resterende 13 mio. kr. finansieres indledningsvist ved et ekstraordinært kassetræk i 2022 og efterfølgende ved en forhåndsdisponering af finanslovsmidler til styrkelse af fødeområdet. Finanslovsmidlerne i 2022 til styrkelse af fødeområdet er endnu ikke udmøntet til regionerne. Grundet tidsforskydning i udmøntningen kan det være svært at få fuld effekt i indeværende år, hvorfor finansiering af fødestuerne kan finansieres ved finanslovsmidlerne og den delårseffekten, de udmøntes med i 2022.
Eventuelle driftsmæssige merudgifter af den kliniske drift som følge af byggeriet og efterfølgende nye lokaler afholdes inden for det respektive hospitals nuværende budgetmæssige rammer, mens eventuelle merudgifter af den bygningsmæssige drift afholdes inden for Center for Ejendomme eksisterende driftsbudget.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio. kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Center for Ejendomme | 19,5 mio. kr. til styrkelse af de fysiske rammer på fødeafdelingerne på Herlev Gentofte Hospital og Amager Hvidovre Hospital. | 2022 | Beløbet afholdes ved, at Herlev Gentofte Hospital afsætter 2,5 mio. kr., Amager Hvidovre Hospital afsætter 4 mio. kr. De resterende 13 mio. kr. indledningsvis finansieres ved et træk på regionens kassebeholdning og efterfølgende finansieres ved en forhåndsdisponering af finanslovsmidler til styrkelse af fødeområdet. |
Sagen forelægges forretningsudvalget den 25. januar 2022 og regionsrådet den 1. februar 2022.
Mogens Kornbo / Jacob Ulrik Sachse
22003050
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som led i regionens indsatser på fødeområdet etableres et fælles to-årigt uddannelsesprogram for alle nyuddannede jordemødre – Region Hovedstadens Graduateprogram for nyuddannede jordemødre.
Formålet med programmet er at skabe attraktive stillinger og dermed skabe bedre vilkår for at rekruttere og fastholde de nyuddannede jordemødre.
Uddannelsesprogrammet træder i kraft i en første version den 1. februar 2022.
Der er i Region Hovedstaden mange vakante jordemoderstillinger på regionens fødesteder. Der behov for at skabe en ny regional identitet på området, og for at skabe rammer som gør det attraktivt for nyuddannede jordemødre at søge de ledige stillinger.
Region Hovedstadens Graduateprogram for nyuddannede jordemødre skal bidrage til dette ved at give et fagligt og kvalitetsmæssigt løft til fødeområdet og ved at skabe tryghed for den enkelte jordemoder i overgangen mellem at være studerende og nyuddannet.
Hvis det med graduateprogrammet i sammenhæng med de øvrige aktiviteter på fødeområdet lykkes at rekruttere og fastholde flere jordemødre i faget og på regionens fødesteder, så vil det smitte positivt af på de fødendes og de pårørendes oplevelser.
Graduateprogrammer bygger oven på de takter og spor, der er lagt med Budget 2022. Programmet skal ses i det lys – og som en investering for bedre at kunne at sikre, at de rigtige medarbejderressourcer er til rådighed ved at styrke rekruttering og fastholdelse.
Graduateprogrammets indhold og deltagere
Programmet henter inspiration fra Klinisk Basisuddannelsesforløbet for læger (KBU) med den betydelige forskel, at jordemødre efter endt grunduddannelse har autorisation til selvstændigt virke, hvilket læger på dette tidspunkt i deres ansættelsesforløb endnu ikke har.
Programmet vil træde i kraft i en første version den 1. februar 2022, hvor næste hold jordemødre dimitterer fra Københavns Professionshøjskole. I foråret 2022 vil aktiviteterne tage afsæt i fødestedernes introprogrammer og samtidig vil uddannelsesforløbets fælles uddannelsesforløb blive færdigudviklet.
I programmet indgår:
I bilag 1 fremgår en første skitse til programmet. Det konkrete indhold kvalificeres mellem Center for HR og Uddannelse, regionens fødesteder og øvrige relevante interessenter.
De kommende nyuddannede jordemødre, som enten allerede har fået ansættelse eller som ansættes frem mod 1. februar 2022, inkluderes i programmet. De kurser og andre fælles uddannelsesaktiviteter, som tilbydes til kommende nyuddannede, vil også blive tilbudt dimittender fra 2021 hvor relevant. Det forventes, at der vil være to årlige holdopstart med op til 40 nyuddannede på hvert hold.
Jordemødrene ansættes fortsat af og på et hospital.
Hvis forretningsudvalget bakker op om indstillingerne fortsætter administrationen udviklingen og implementeringen af programmet. Midlerne til programmet finansieres som beskrevet i afsnit om økonomi.
Implementering af programmet
Det er en forudsætning for at kunne implementere programmet i praksis, at fødestederne forpligtes til at prioritere, at jordemødrene kan deltage i aktiviteterne. Det gælder både for de lokale og de tværgående aktiviteter.
Det er samtidig afgørende, at graduateprogrammet ikke pålægger de nyuddannede jordemødre et yderligere pres, men er en reel hjælp i forhold til at komme godt i gang med arbejdslivet. Med det nuværende niveau af ubesatte stillinger vil det være afgørende for at kunne implementere graduateprogrammet i praksis, at der i vagtplanerne tages højde for, at de nyuddannede jordemødre skal deltage i programmets aktiviteter. Der kan også være brug for at frikøbe tid til mentorer/supervisorer lokalt.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt præcist at beregne de samlede udgifter, da hverken antal nyansættelser eller de konkrete aktiviteter i programmet ligger fast. Der vil derfor være behov for primo 2023 at evaluere økonomien sammen med en evaluering af, om programmet giver den ønskede effekt. Der er derudover behov for primo 2023 at træffe beslutning om, om graduateprogrammet skal gøres permanent, eller om det skal ses som et midlertidigt tiltag fx de næste to-tre år.
Det øvrige personale
Det tyder på, at det med de samlede udmeldte tiltag på fødeområdet ser ud til at lykkes at rekruttere fra dimittendholdet primo 2022 fra jordemoderuddannelsen til regionens fødesteder. Der er dog fortsat udfordringer med at fastholde jordemødrene i jobbet. Det er derfor væsentligt at sikre, at jordemødre med et par års ansættelse og også de erfarne jordemødre får mulighed for relevant karriereudvikling, så der skabes attraktive muligheder og arbejdsvilkår for alle. Det kan fx ske ved, at nogle af uddannelsestilbuddene i graduateprogrammet gøres mere bredt tilgængelige.
Set i det lys vil det være hensigtsmæssigt, at det samtidig med opstart af graduateprogrammet kommunikeres, at der medio 2022 præsenteres udviklingsmuligheder for allerede ansatte jordemødre også. Finansiering til dette skal afklares.
Administrationen foreslår, at midler til udvikling og gennemførsel af programmets kursusaktiviteter prioriteres fra midler i Budget 2022 for fødeområdet. Med den model er initiativet fuldt finansieret og dermed ikke et nyt udgiftsdrivende tiltag. Det forudsættes samtidig, at der inden for de midler, som er udmøntet politisk til fødeområdet i 2022, prioriteres midler til at frikøbe de nyuddannede jordemødre for den tid, hvor de deltager i uddannelsesaktiviteter og supervisions- og mentorordninger i graduateprogrammet, i det omfang frikøb er relevant lokalt. Der kan også være behov for frikøb i 2023, men det forventes, at behovet for frikøb vil være nedadgående i takt med, at det lykkes at rekruttere og fastholde tilstrækkeligt med jordemødre.
Kommunikation om programmet koordineres mellem Center for HR og Uddannelse og Center for Politik og Kommunikation og sker i samarbejde med koncerndirektionen og chefjordemødrene.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 25. januar 2022 og regionsrådet den 1. februar 2022.
Centerdirektør Kirstine Vestergård Nielsen og enhedschef for Uddannelse Charlotte Hess, Center for HR og Uddannelse
21078492
Bilag 1: FU_250122_Bilag 1_Graduateprogram jordemødre_060122
Administrationen indstiller at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Anbefalet.
Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Peter Westermann (F), Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet modtager med denne sag en om flextrafik-ordningen, da der den seneste tid har været kritik i pressen af arbejdsforholdene for de chauffører, som kører flextrafik. Der gives samtidig et forslag til en håndtering af sagen.
Medieomtalen peger bl.a. på, at chaufførerne har meget lange arbejdstider, som går ud passagernes sikkerhed. Endelig er der rejst kritik af chaufførernes lønforhold med bl.a. meget lave timelønninger. I den forbindelse har transportministeren og trafikordførerne rejst kritik af trafikselskaberne, og der er rejst forslag om at stramme reglerne op på området.
I Region Hovedstaden er det trafikselskabet Movia, som har ansvaret for flextrafik. Region Hovedstaden bruger Movia flextrafik til kørsel af den siddende patientbefordring i Planlægningsområde Syd (Amager-Hvidovre og Rigshospitalet, Glostrup). I den øvrige del af regionen er der efter udbud indgået aftaler med Falck og HB-Care om kørslen af den siddende patientbefordring.
Økonomidirektør Jens Buch Nielsen og enhedschef Jette Sylow Rasmussen deltager under punktet.
Trafikselskaberne i Danmark har ansvaret for flextrafik-løsninger. Trafikselskaberne er ejet af de kommuner og regioner, som trafikselskabet dækker. Movia er således ejet af kommunerne på Sjælland, Region Sjælland og Region Hovedstaden.
Flextrafik i Region Hovedstaden
Flextrafik omfatter en lang række kørselsordninger, som enten er baseret på kommunal eller regional visiteret kørsel eller som en del af den kollektive trafik. Der er følgende kørselsordninger i Movia Flextrafik:
Flextrafik sikrer en samordning af kørsel af borgere under de forskellige ordninger.
Movia Flextrafik udbyder kørslen, indgår aftaler/kontakter med vognmænd og varetager driften af ordningen. I praksis foregår det ved, at Movia udbyder kørslen i årlige udbud, hvor vinderne forestår kørslen. De leverandører, som vinder udbuddene, kan vælge selv at ansætte og købe biler til transporten eller at bruge underleverandører til at løse opgaven.
Movia flextrafik har ca. 200 leverandører med 2.100 biler.
Region Hovedstaden har én repræsentant i Movias bestyrelse. Det er regionsrådsmedlem Christoffer Buster Reinhardt, som er udpeget som Region Hovedstadens repræsentant.
Løn- og arbejdsvilkår i taxaloven
I de kontrakter som Movia indgår med leverandører/vognmænd efter udbud kræves det, at taxalovens bestemmelser om krav til løn- og arbejdsvilkår overholdes.
Det fremgår af taxalovens §10, at vognmændene skal følge de bestemmelser, der sikrer de ansatte løn samt arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark.
Der pågår i regi af Trafikstyrelsen et arbejde med at udarbejde en vejledning om taxalovens §10, hvor en bred kreds af interessenter på området er inddraget. Formålet med vejledningen er at tydeliggøre, hvordan overenskomstbestemmelsen i §10 præcist skal forstås. Der er blandt interessenter ikke tilfredshed med det udkast til vejledning, som styrelsen har udarbejdet ultimo 2021, hvorfor der lægges op til, at der arbejdes videre for at opnå en fælles forståelse. De involverede er Dansk Erhverv, ATAX (arbejdsgiverforeningen for persontransport), Arbejdsgiverforeningen KA, Trafikselskaberne i Danmark og Dansk PersonTransport.
Movias kontrol af leverandører
Movia har den 10. januar 2022 skrevet ud til kommuner og regioner på Sjælland og øerne (bilag 1).
Af svaret fremgår, at Movia i 2017 nedsatte et kontrolpanel ift. løn- og ansættelsesvilkår på flextrafikområdet. Kontrolpanelet udfører kontrol med vognmandsvirksomheder, som har kontrakt med Movia om udførsel af Flextrafik, og som har mere end en vogn tilknyttet. Det sker for at sikre, at chaufførernes overenskomstvilkår overholdes. Medlemmerne af panelet er Dansk Industri, ATAX, Arbejdsgiverforeningen KA, KRIFA, Det Faglige Hus og 3F. Movia oplyser, at de har skærpet kontrollerne de senere år.
Movia har i 2021 udtaget 20 vognmænd og 31 underleverandører til stikprøvekontrol. I de fleste tilfælde har leverandørerne rettet op på fejlene, men der udestår stadig sager – og i én sag endte det med, at en vognmands kontrakt blev opsagt på grund af urigtige oplysninger. I 2021 viste Kontrolpanelets stikprøvekontroller et mindre tilfredsstillende niveau hos flere leverandører end tidligere år.
I forhold til sagen oplyser Movia også:
Region Hovedstadens siddende patientbefordring
Der visiteres patienter til siddende patienttransport, hvis borgerne ikke kan tage offentlige transportmidler og opfylder en række krav – som fx at de bor 50 km længere væk end det hospital de hører til eller modtager social pension.
I Region Hovedstaden er der årligt ca. 600.000 kørsler med siddende patientbefordring. Der er pt. to modeller for den siddende patientbefordring:
Movia Flextrafik kører cirka 20 pct. af kørslerne af den siddende patientbefordring, mens resten køres af HB-Care og Falck. Ud af Movias samlede flextrafikkørsel udgør regionens andel af kørslen ca. fire pct., Den resterende del af flextrafik bruges af Region Sjælland (som udelukkende bruger flextrafik til deres siddende patientbefordring) og kommunerne.
Regionsrådet besluttede i 2017 at indføre beredskabsmodellen. Modellen betyder, at leverandørerne stiller et givent antal køretøjer inkl. chauffører (på fastsatte timetidspunkter og dage) til rådighed til kørslen af siddende patientbefordring, hvor Akutberedskabet disponerer over bilerne. Planområderne der skal køres i, er inddelt i 11 delaftaler, hvor kørslen tildeles efter udbud.
Efter udbuddet i 2018 vandt HB-Care tre af de 11 delaftaler, mens Falck vandt resten. I kontrakterne med HB-Care og Falck indgår en mulighed for at benytte underleverandører, men begge selskaber oplyser, at de udelukkende bruger egne vogne og egne ansatte til varetagelsen af kørslen af den siddende patientbefordring. Det betyder også, at leverandørerne garanterer at løn- og arbejdsvilkårene (jf. §10 i taxaloven som er skrevet ind i kontrakten) er opfyldt.
I den forbindelse kan det bemærkes, at en væsentlig del af argumentationen for at vælge beredskabsmodellen ved regionsrådets beslutning i 2017 var et ønske om bedst mulige sikring af løn- og arbejdsvilkår for chaufførerne. Der var på beslutningstidspunktet en bekymring for, om markedet for private vognmænd via flextrafik i tilstrækkeligt omfang efterlevede kravene til rimelige løn- og arbejdsvilkår for chaufførerne, og om kontrollen heraf var effektiv.
De nuværende kontrakter med Falck og HB-Care udløber den 30. september 2022 med mulighed for forlængelse i to år.
På baggrund af de rejste sager i medierne foreslås, at regionsrådet retter henvendelse til Movia og udbeder sig en redegørelse for, hvorledes Movia har tænkt sig at forbedre forholdene.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil regionsrådsformanden på vegne af regionsrådet rette henvendelse til Movia.
Der vurderes ikke at være væsentlige risiko for at patienterne, som er visiteret til den siddende patientbefordring, ikke kommer frem og tilbage til eget hjem. Der er dog opmærksomhed på, at de patienter, som køres af flextrafik i planområde Syd, skal transporteres forsvarligt, hvilket dårlige løn- og arbejdsvilkår for chaufførerne kan udfordrer.
Der lægges op til at sende brev til Movias bestyrelse i forlængelse af regionrådsmødet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 25. januar 2022 og regionsrådet den 1. februar 2022.
Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen
22003069
Bilag 1: Orientering om Movias flextrafik og kontrol med løn- og arbejdsvilkår
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler at godkende
Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet bevilligede den 2. februar 2021 midler til første etape af en teknisk renovering af Centralkomplekset på Blegdamsvej. Renoveringen omfattede 6. - 10. etage på matriklen.
Der er nu grundlag for at igangsætte anden etape af renoveringen, som omfatter dele af etage 11. – 13. etage samt dele af 14. - 16. etage. Det indbefatter en udskiftning af de mest tiltrængte installationer for at sikre fortsat funktion af bygningen.
Med den kommende vision for fremtidens Rigshospital forventes det, at Centralkomplekset på Blegdamsvej skal gennemgå en større renovering, som vil skabe nye, moderne fysiske rammer for medarbejdere og patienter. For at sikre fortsat funktion frem imod en større renovering er der behov for, at dele af bygningen gennemgår en teknisk renovering, hvor de mest tiltrængte udskiftninger af installationer gennemføres. Projektet skulle være udført som led i den mere omfattende modernisering af Rigshospitalet, men ved at gennemføre det nu, forbedres bygnings tilstand og den videre drift understøttes.
Centralkomplekset på Rigshospitalet på Blegdamsvej blev taget i brug for 50 år siden. Der er løbende sket tilpasninger af bygningen. Renoveringsanalysen bag regionens tiårige renoveringsplan viser, at bygningens installationer er meget slidte. Det mærkes blandt andet ved de mange løbende akutte reparationer af utætte vandrør og nedbrud, som giver uhensigtsmæssig drift af klinikkerne, øgede driftsomkostninger og gener for patienter og personale.
Med anden etape af renoveringen af Centralkomplekset fortsætter den tekniske renovering, der kan nedbringe antallet af akutte reparationer.
Anden etape af renovering af Centralkomplekset
Anden etape af renoveringen af Centralkomplekset på Rigshospitalet på Blegdamsvej omfatter en fortsat generel udskiftning af store dele af bygningens installationer i et område, der støder op til det område, der var omfattet af første etape.
Renoveringen i anden etape gennemføres i den ene halvdel af 11. - 13. etage og dele af 14. - 16. etage og omfatter blandt andet udskiftning af brugsvands- og afløbsrør, eltavler og belysning i gangarealerne. Derudover gennemføres blandt andet også tiltag til at forbedre brandsikringen ved rørgennemføringer.
Der er planlagt opstart af anden etape i foråret 2022 på én etage med inddragelse af flere etager gradvist. Anden etape forventes afsluttet i efteråret 2022. Projektet koordineres med Rigshospitalet, og vil blive planlagt til mindst mulig gene for patienter og personale.
Med en beslutning om at igangsætte anden etape af renoveringen af Centralkomplekset fortsættes en meget væsentlig udskiftning af Centralkompleksets installationer og dermed levetidsforlængelse af bygningen frem mod en senere totalrenovering. For at undgå en accelereret forværring, bør udskiftningen påbegyndes i foråret 2022.
De berørte afsnit skal flyttes og genhuses midlertidigt på andre afsnit i Centralkomplekset for at kunne gennemføre renoveringen af anden etape. Rokadeplanen samt tidsplanen er udarbejdet og afstemt med hospitalet.
Det bemærkes, at administrationen generelt oplever en vis markedsusikkerhed i forhold til blandt andet materialepriser, levering af komponenter og udførselsressourcer.
Der var til første etape af renoveringen af Centralkomplekset afsat i alt 45 mio. kr. i 2021 ved en investeringsbevilling på 35 mio. kr. og 10 mio. kr., som er disponeret i renoveringsplanen i 2020. I 2022 afsættes 42 mio. kr., som disponeres med denne sag.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Center for Ejendomme | 42 mio. kr. | 2022 | Beløbet afholdes af de afstatte midler til renoveringsmæssigt efterslæb jævnfør investeringsbudgettet 2022. |
Sagen forelægges forretningsudvalget den 25. januar 2022 og regionsrådet den 1. februar 2022.
Mogens Kornbo / Jacob Ulrik Sachse
22003051
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet,
Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet drøfter hvert år den kapacitet, som institutionerne har oplyst overfor Region Hovedstaden, fordi regionsrådet har en koordinerende rolle, når det gælder optagekapaciteten på de fire gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx og hf). På baggrund af regionsrådets beslutninger indberettes kapaciteten til Børne- og Undervisningsministeriet.
Indberetningen til Børne- og Undervisningsministeriet, herunder eventuel anmodning om kapacitetsloft, skal ske pr. 1. februar 2022. Dog er der givet en kort fristforlængelse til den 2. februar 2022 af hensyn til behandling på regionsrådets møde den 1. februar 2022. Grundet fristen den 2. februar 2022 har det ikke været muligt at have sagen til behandling i udvalget for trafik og regional udvikling, da første udvalgsmøde først afholdes den 9. februar 2022.
Regionsrådet skal, som led i sin kapacitetskoordinerende rolle, orienteres om optagekapaciteten for det kommende skoleår på de gymnasiale uddannelser stx, hhx, htx, hf og pre-IB. Regionsrådet indberetter optagekapaciteten til Børne- og Undervisningsministeriet og kan som led heri anmode ministeren om at lægge loft over kapaciteten på offentlige stx- og hf-institutioner. Ingen stx-eller hf-institutioner har gjort indsigelse overfor andre institutioners optagekapacitet. Regionsrådets opgaver på det gymnasiale uddannelsesområde fremgår af bilag 1.
Institutionernes oplysninger om optagekapacitet er afgivet efter dialog med især stx- og hf-institutioner i sensommeren 2021. Såfremt regionsrådet vurderer, at optagekapaciteten på de offentlige stx- og hf-institutioner er for høj, kan børne- og undervisningsministeren anmodes om at lægge loft over kapaciteten på en eller flere af disse institutioner. Der kan ikke lægges loft over kapaciteten på private stx- eller hf-insitutioner eller på hhx/htx-gymnasier.
På baggrund af de foreliggende oplysninger om optagekapaciteten for stx og hf anbefaler administrationen, at regionsrådet tager optagekapaciteten til efterretning og således ikke anmoder børne- og undervisningsministeren om loft over kapaciteten. De oplysninger, administrationen har modtaget om hvert gymnasiums optagekapacitet, fremgår af bilag 2.
Stx (treårig almen studentereksamen) og pre-IB (pre-International Baccalaureate)
Kapaciteten på stx er tilrettelagt med udvalgspunkt i søgningen i 2021, og der er taget højde for, at fire stx-gymnasier ikke optager nye elever i 2022. Der er også taget højde for, at der i 2021 var mange ledige stx-pladser på gymnasier i Region Hovedstaden.
Ved elevfordelingen i 2021 var der 686 ledige pladser på stx på offentlige gymnasier i Region Hovedstaden, og der var en markant lavere søgning end forventet. Som led i den politiske aftale om en ny model for elevfordeling, har Folketinget den 16. december 2021 vedtaget ny lovgivning, som medfører optagestop på fire gymnasier i Region Hovedstaden. På stx gælder det Herlev Gymnasium, Hvidovre Gymnasium, NEXT Sydkysten Gymnasium og Høje-Taastrup Gymnasium, som i 2021 samlet set fik 231 elever under elevfordelingen.
Den samlede optagekapacitet på stx på offentlige gymnasier i Region Hovedstaden (Bornholm undtaget) er 534 pladser lavere end optagekapaciteten under elevfordelingen i 2021. Samlet set vil der dermed være plads til 152 flere stx-ansøgere på de offentlige gymnasier end i 2021.
På de private stx-gymnasier var der ved elevfordelingen i 2021 306 ledige pladser. Den samlede optagekapacitet for 2022/23 er sænket med 49 pladser i forhold til optagekapaciteten ved elevfordelingen i 2021.
Som noget nyt indberetter Region Hovedstaden optagekapaciteten på pre-IB efter ønske fra flere fordelingsudvalg. Ansøgere til pre-IB fordeles ikke af fordelingsudvalgene, men optagekapaciteten kan anvendes til stx-ansøgere, såfremt der ikke er ansøgere nok til pre-IB på et gymnasium, som udbyder begge disse uddannelser. Optagekapaciteten for 2022/23 svarer til optagekapaciteten i 2021. Dog med den undtagelse, at det private Nordsjællands Grundskole og Gymnasium har oplyst, at man ikke udbyder pre-IB på skolen i det kommende skoleår.
Administrationen bemærker, at der har været en tæt og god dialog med gymnasierne omkring kapacitetsbehovet. Administrationen vurderer, at optagekapaciteten på stx og pre-IB er tilstrækkelig i forhold til forventet søgning, men at den samtidig udgør en stram kapacitetsstyring. Administrationen vurderer således ikke, at der er behov for at anmode om kapacitetsloft på stx.
HF (toårig højere forberedelseseksamen)
Ved elevfordelingen i 2021 var der 1457 ledige pladser på offentlige hf-institutioner i Region Hovedstaden. Optagekapaciteten for skoleåret 2022/23 er 234 pladser lavere end optagekapaciteten under elevfordelingen i 2021. På de private hf-institutioner var der 309 ledige pladser under elevfordelingen, og optagekapaciteten er sænket med 28 pladser. På hf er det kun Herlev Gymnasium, der er omfattet af optagestoppet.
På hf søger en markant del af ansøgerne først om optagelse efter elevfordelingen, som afsluttes senest 1. maj. Derfor er det væsentligt, at der er ledige pladser, så disse for sene ansøgere har mulighed for at starte på en uddannelse til skoleårets begyndelse.
Optagekapaciteten i det enkelte fordelingsområde og hf-institution fremgår af bilag 2.
Det er administrationens vurdering, at optagekapaciteten for 2022 er tilstrækkelig, og at der ikke er anledning til at anmode om kapacitetsloft på hf.
Hhx (treårig merkantil studentereksamen) og htx (treårig teknisk studentereksamen)
Den indberettede optagekapacitet for 2022/23 på hhx er 137 pladser mindre end i 2021, mens optagekapaciteten på htx er 180 pladser lavere end i 2021. Gymnasiernes oplysninger om elevtallet i 1.g på hhx og htx peger på, at der til nogle erhvervsgymnasier er meget lille søgning, og at der generelt i 2021 var en væsentlig overkapacitet (23 % på hhx og 30 % på htx). På hhx er det kun NEXT - Sydkysten Gymnasium, som er omfattet af optagestop på hhx i 2022.
Optagekapaciteten i det enkelte fordelingsområde og hf-institution fremgår af bilag 2.
Administrationen vurderer, at der også i 2022/23 vil være en overkapacitet på de erhvervsgymnasiale uddannelser. Regionens kapacitetskoordinerende rolle på hhx og htx begrænser sig dog til kapacitetsindberetningen samt høring i forbindelse med åbning/lukning af uddannelsessteder.
Regionsrådets fremadrettede opgave på det gymnasiale uddannelsesområde
I juni 2021 indgik Regeringen og en række partier en aftale om elevfordeling og kapacitetsstyring på det gymnasiale uddannelsesområde. Aftalen medfører små ændringer i 2022, men størstedelen af aftalen vil træde i kraft i forbindelse med elevfordeling til gymnasierne i 2023. Der er vedlagt et bilag som baggrundsnotat for aftalen (bilag 3). Udvalget for trafik og regional udvikling vil blive orienteret i løbet af 2022, når konsekvenserne af aftalen kendes.
På baggrund af regionsrådets beslutning indberetter administrationen optagekapaciteten for det kommende skoleår til Børne- og Undervisningsministeriet.
Søgningen til de gymnasiale uddannelser er vanskelig at forudsige, fordi søgningen til det enkelte gymnasium kan svinge fra år til år. I 2021 havde covid-19 desuden betydning for søgeadfærd. Det er administrationens vurdering, at optagekapaciteten på stx og hf er tilstrækkelig. Hvis kapaciteten viser sig at være for lav, kan fordelingsudvalgene hæve kapaciteten som led i fordelingen. Det er derimod ikke muligt at sænke kapaciteten efter indberetningen.
Der vil blive kommunikeret til borgerne om optagekapaciteten for 2022/23 på Region Hovedstadens hjemmeside, regionh.dk/elevfordeling.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 25. januar 2022 og regionsrådet den 1. februar 2022.
David Meinke/Per Egedal Iskov
21078203
Bilag 1: Faktaark: regionsrådets opgaver på det gymnasiale uddannelsesområde
Bilag 2: Indberetning af optagekapacitet for 2022 til Børne- og Undervisningsministeriet
Bilag 3: Kort orientering om ny model for elevfordeling
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden var 25. maj 2021 vært ved en rundbordssamtale i Industriens Hus, og præsenterede her et nyt rammeprogram for fremtidens faglærte, samt grundstenen til et nyt kompetenceråd. Der var stor opbakning til begge dele fra alle væsentlige uddannelsesparter i hovedstadsregionen. Parterne oplever et stigende behov for at løse fælles udfordringer med ambitiøse greb på tværs af region, kommuner, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter.
Gennem den regionale udviklingsstrategi for 2020-2023 ønsker Region Hovedstaden at sikre adgang til attraktive ungdomsuddannelser, medvirke til at flere får STEM-kompetencer, og bidrage til at flere unge vælger at blive faglærte.
Formålet med Fremtidens Kompetenceråd er at skabe et stærkt partnerskab på tværs og kvalificere uddannelsesindsatsen i hovedstadsregionen gennem viden, erfaringer og synspunkter. Konkret skal kompetencerådet sikre, at centrale aktører bliver inddraget i de aktuelle uddannelsespolitiske problemstillinger med fokus på at skabe politiske løsninger og udspil.
På den baggrund besluttede regionsrådet d. 24. september 2021 at nedsætte Fremtidens Kompetenceråd i en 4-årig periode med forventet opstart primo 2022 efter endelig konstituering af nyt regionsråd.
Kompetencerådet vil have et særligt fokus på manglen på faglærte og manglen på STEM-kompetencer i bred forstand (STEM står på engelsk for science, technology, engineering og mathematics – Videnskab, teknologi, teknik og matematik). Det samme gælder den demografiske udfordring med færre unge og for mange unge uden job eller uddannelse.
Kompetencerådet mødes 2-3 gange om året og ledes af regionsrådsformanden. Som fast medlem deltager også udvalgsformand for udvalget for trafik og regional udvikling (bilag 1).
Proces
Alle væsentlige parter på uddannelsesområdet har pr. 2. november 2021 modtaget en invitation til indstilling af repræsentanter til Fremtidens Kompetenceråd.
Administrationen har konkret anmodet parterne om at udpege to repræsentanter til rådet, hvoraf den ene bliver suppleant. Den endelige udpegningen skal ske i overensstemmelse med ligestillingslovens kapitel 4 om udvalg og bestyrelser. Derfor er parterne blevet bedt om at udpege én kvinde og én mand til rådet, hvorefter regionsrådet udpeger den endelige kandidat. Den indstillede kandidat, der ikke vælges som repræsentant, udpeges som suppleant. Såfremt et medlem træder ud af Fremtidens Kompetenceråd, vælger den pågældende et nyt medlem via egen organisation/bagland.
Alle parter har nu indstillet kandidater til Fremtidens Kompetenceråd (bilag 2).
Med afsæt i ligestillingsloven kapital 4 indstiller administrationen følgende sammensætning:
| Organisation | Medlem | Suppleant |
| Kommunernes kontaktråd (KKR) (2 medlemmer) | Følger efter konstituring internt i KKR d. 25. januar 2022 | Følger efter konstituering internt i KKR d. 25. januar 2022 |
Erhvervsuddannelser (EUD) (1 medlem) | Morten Emborg, direktør TEC | Anne Birgitte Agger, direktør HRS |
Højere Handelsuddannelser (HHX) (1 medlem) | Anja Eskildsen, direktør Niels Brock | Flemming Zachariasen, direktør U/Nord |
Højere tekniske uddannelser (HTX) (1 medlem) | Ole Heinager, direktør NEXT | Kirsten Flagstad, gymnasiedirektør TEC |
Almene gymnasier (STX) (1 medlem) | Birgitte Vedersø, rektor Gefion Gymnasium | Thomas Jørgensen, rektor Borupgaard Gymnasium |
FH Hovedstaden (1 medlem) | Per Olsen, formand FH Hovedstaden | Henriette Brockdorff, formand BUPL Storkøbenhavn |
Akademikerne (1 medlem) | Anne Sofie Fogtmann, chefkonsulent | Henrik Thøger Hagelskjær, konsulent |
Dansk Erhverv (1 medlem) | Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef | Marianne Kragh, chefkonsulent |
Dansk Industri (1 medlem) | Anja Trier Wang, senior konsulent | Søren Melcher, chefkonsulent |
Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO) (1 medlem) | Kaja Thilde Nielsen, næstformand | Jeppe Studtmund |
Danske gymnasieelevers sammenslutning (DGS) (1 medlem) | Alma Tynell, forkvinde | Peter Hove, næstformand |
SOSU H (1 medlem) | Jeppe Rosengård Poulsen, direktør | Gitte Brodersen, uddannelsesdirektør |
Studievalg Danmark (1 medlem) | Torben Theilgaard, centerleder | Kit Kjeldsholm Rasmussen |
Professionshøjskolerne (1 medlem) | Stefan Hermann, rektor | Randi Brinckmann, dekan |
Erhvervsakademierne (1 medlem) | Katja Munch Thorsen, uddannelsesdirektør, KEA | Ole Gram-Olesen, rektor, CPH. Business |
FGU (1 medlem) | Tina Jensen, Rektor FGU Nord | Tommy H. Widriksen, Rektor FGU Øresund |
Københavns Universitet (1 medlem) | Grete Bertelsen, Prodekan for uddannelse | David Dreyer Lassen, Prorektor for forskning |
DTU/ITU (1 medlem) | Lars D. Christoffersen, dekan | Følger |
VUC Hovedstaden (1 medlem) | Anita Lindquist, rektor for Københavns VUC (KVUC) | Tue Sanderhage, direktør for Vestegnen HF & VUC |
Ved tiltrædelse af indstilling vil medlemmerne af Fremtidens Kompetenceråd blive udpeget og indkaldt til første møde i rådet.
Når regionsrådet har nedsat Fremtidens Kompetenceråd orienteres alle parter om den endelige sammensætning. Derefter udsendes pressemeddelelse.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 25. januar 2022 og regionsrådet den 1. februar 2022.
David Meinke / Per Egedal Iskov
21023012
Bilag 1: Kommisorium Fremtidens Kompetenceråd
Bilag 2: Samlede overblik over Fremtidens Kompetenceråd
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Sagen blev udsat.
Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Peter Westermann (F), Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Den 19. juni 2012 godkendte regionsrådet igangsættelse af et samarbejde med Jiangsu-provinsen i Kina. Indsatsens formål var at skabe konkrete erhvervsmuligheder inden for bl.a. jord/grundvand og sundhed/health-tech.
Som følge af regionrådsbeslutning d. 17. april 2018 sag nr. 29 ”Fremtidig Kina Indsats i Region Hovedstaden” skal regionsrådet i 2021 på ny evaluere Region Hovedstadens samarbejde med Jiangsu-provinsen i Kina og tage stilling til den fremadrettede indsats.
Region Hovedstadens samarbejde med Jiangsu-provinsen er formaliseret i to hovedaftaler. Den ene af aftalerne er fra 2013 ”Memorandum of Understanding” og var grundlaget for, at Jiangsu-provinsen og regionen etablerede relationer til hinanden. Den brede aftale blev bekræftet politisk ved en tilsvarende aftale d. 13. januar 2015 "Agreement of Establishing Twinning Relation" og er fortsat gældende (bilag 1). Samarbejdsaftalen blev godkendt på regionsrådsmødet d. 16. december 2014 (bilag 2).
Administrationen har gennemgået sagshistorikken ift. Region Hovedstadens samarbejde med Kina/Jiangsu-provinsen. Det er administrationens samlede vurdering, at regionens samarbejde med Kina/Jiangsu-provinsen havde et erhvervsmæssigt og forretningsorienteret perspektiv med tilhørende konkrete aktiviteter. Efter erhvervsfremmereformen i maj 2018 er samarbejdet ikke længere aktivt. Administrationen anbefaler derfor, at samarbejdsaftalen fra 2015 formelt opsiges, da de erhvervsmæssige forudsætninger, som dannede et væsentligt grundlag for regionens engagement i Kina/Jiangsu-provinsen, ikke længere er til stede.
Regionsrådet behandlede d. 17. april 2018 to sager vedr. Kina/Jiangsu-samarbejdet sag. nr. 29 ”Fremtidig Kina Indsats i Region Hovedstaden” og sag nr. 30 ”Evaluering af Kina indsats i Region Hovedstaden”. Konklusionen på evalueringen af indsatsen var, at regionens ressourceforbrug ikke stod mål med det forventede udbytte i form af kommercielle kontrakter/markedsmuligheder. I forlængelse heraf besluttede regionsrådet at gå ”Fra proaktivt til reaktivt Kina-engagement”, hvor administrationen kunne vurdere fra sag til sag, om der var et erhvervsmæssigt potentiale.
Kort efter sagens behandling blev den reaktive tilgang yderligere bestyrket af erhvervsfremmereformen i maj 2018, og regionen mistede sin lovhjemmel til at skabe kontakt mellem danske virksomheder og det kinesiske marked.
Efter erhvervsfremmereformen overgik fokus for de kinesiske samarbejdsindsatser fra erhvervsfremme til ’myndighed-til-myndighed’ initiativer. Denne type samarbejder blev yderligere nedprioriteret grundet besparelser i det regionale udviklingsbudget. Som konsekvens er der ikke længere et aktivt samarbejde. Administrationen anbefaler, at den politiske samarbejdsaftale fra 13. januar 2015 formelt opsiges.
Ved tiltrædelse af indstilling vil administrationen udarbejde udkast til et opsigelsesbrev til det politiske niveau i Jiangsu-provinsen, som forelægges til godkendelse via regionsrådsformanden.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 25. januar og regionsrådet den 1. februar 2022.
David Meinke
15000988
Bilag 1: Underskrevet Twinning Relations Nanjing 13 jan 2015
Bilag 2: RR 16122014 - Sag 26 - Erhvervsfremstød i Jiangsu-provinsen, Kina, januar 2015
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Intet
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 25. januar 2022.
Jens Gordon Clausen
21052693.
Danske Regioner afholder generalforsamling torsdag den 24. marts 2022.
Den konstituerende generalforsamling afholdes på Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C.
Generalforsamlingens formelle dagsorden indeholder bl.a. godkendelse af regnskab, fastlæggelse af kontingent og politisk debat (bilag 1).
Forslag til behandling på dagsordenen skal ifølge Danske Regioners vedtægters § 6, stk. 3, være Danske Regioners bestyrelse i hænde senest torsdag den 10. februar 2022 – forslag bedes fremsendt til regioner@regioner.dk.
Mødemateriale, herunder den endelige dagsorden til generalforsamlingen, sendes direkte til alle regionsrådsmedlemmer senest den 24. februar 2022.
Konference eksklusivt for regionsrådsmedlemmer
Der afholdes konference for regionsrådsmedlemmer onsdag den 23. marts 2022. Konferencen foregår på Comwell Hotel Aarhus (bilag 1).
Der fremsendes særskilt mail til regionsrådets medlemmer om deltagelse til hhv. generalforsamling og konference.
22001838
Bilag 1: Invitation til Danske Regioners generalforsamling
Modtagelsen af regionsrådet er udarbejdet pba. drøftelser i den tidligere gruppeformandskreds, møder med regionsrådspolitikere og workshops på tværs af centrenes sekretariateter. Der er lagt vægt på ikke at overbebyrde politikerne i starten af valgperioden, men derimod give klare og synlige indgange til administrationen ifm. bistand eller spørgsmål samt et overblik over regionens ansvarsområder og organisering.
Modtagelsen er sammensat, så de individuelle velkomstmøder, velkomstarrangement for regionsrådet og tematurene kommer til at fokusere på overblikket og det generelle virke for Region Hovedstaden, hvor udvalgene i deres opstart kommer til at dykke længere ned i fagområderne, i kraft af de konrekte sager, inspirationsoplæg, workshops og studieture på de respektive områder. Denne modtagelse er derfor med fokus på 'basisintroduktionen' til det nye råd, hvor der følges op med en større 'fagintroduktion' i udvalgssporet.
2021:
2022:
Der er vedlagt et kalenderoverblik (Bilag 1) som også findes på siden regionh.dk/nytraad sammen med andre centrale dokumenter og henvisninger til regionsrådet.
22003304
Bilag 1: Bilag 1 - Opdateret kalender for oversigt over introduktion af nyt regionsråd_Q12022
Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen, der fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.
Region Hovedstaden har med udgangen af 4. kvartal 2021 efterlevet kassekreditreglen. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder.
I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1.000 kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre 1.866 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt.
Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen blev efter 4. kvartal 2021 på 3.048 mio. kr. mod forudsat 3.479 mio. kr. i det vedtagne budget 2021. Den faktisk likviditetsudvikling for 2021 er i overensstemmelse med forudsætningerne i 4. økonomirapport 2021. I forhold til den seneste opgørelse over kassekreditreglen er der en afvigelse på 21 mio. kr.
Håndtering af likviditetsudlæg vedr. COVID-19 foranstaltninger
Den aktuelle situation vedrørende COVID-19 har påvirket regionens likviditet i 2021.
Region Hovedstaden varetager – som led i den nationale indsats – nationale indkøb vedr. testudstyr, værnemidler og andet kritisk udstyr samt drift af Testcenter Danmark. Hertil kommer en række fællesregionale udgifter vedr. COVID-test m.v.
Regionen har afholdt udgifter på 761 mio. kr. ultimo december 2021 vedrørende testudstyr, værnemidler og vacinationsindsatsen, som regionen ikke har fået refusion for. Vi forventer at få pengene på linje med regeringens tidligere tilkendegivelser.
Den første vurdering for 2022 foretages i forbindelse med 1. økonomirapport 2022 samt i forbindelse med opgørelse af likviditeten for 1. kvartal 2022, der forelægges i april måned 2022.
Regionens likviditet er fortsat tilstrækkelig i 2022 under forudsætning af:
200017687
Bilag 1: Kassekreditreglen 4.kvt 2021
Forretningsudvalget modtager kvartalsvis en statusrapport for Letbanen. Vedlagte rapport dækker perioden fra august frem til ultimo oktober 2021. Ved en fejl blev statusrapport for letbanen vedrørende 2. kvartal 2021 ikke fremlagt for forretningsudvalget på mødet i december. Da den seneste statusrapport indeholder de nyeste forventninger til økonomi og risikovurdering, er det denne, der opsummeres i nedenstående. Statusrapport vedrørende 2. kvartal (Status Letbane, juli 2021) er dog også vedlagt denne meddelelse.
Økonomisk fremdrift
Budgettet for både anlægsomkostninger og de driftsrelaterede anlægsinvesteringer til og med oktober 2021 forløber med mindre afvigelser. De budgetterede anlægsudgifter frem til slut oktober 2021 er 2.718 mio. kr. De afholdte udgifter frem til og med september 2021 samt estimerede udgifter for oktober 2021 er 2.305 mio. kr. svarende til en afvigelse på 413 mio. kr. Afvigelsen skyldes hovedsageligt forsinkelser i ledningsomlægningsarbejdet, hvilket påvirker fremdriften på strækningen. Derudover har enkelte myndighedsgodkendelser været længe om at opnås, hvilket påvirker entreprenørens fremdrift.
Risiko
Risikobilledet rapporteres for både anlægsprojektet og de driftsrelaterede anlægsinvesteringer, og risiciene opgøres i både tid og økonomi. Den samlede økonomiske risiko for projektet er opgjort til 635 mio. kr., hvilket kan holdes indenfor de samlede reserver på 961 mio. kr. Dette er en samlet opjustering på ca. 25 mio. kr. siden 3. kvartal 2021. Ændringen af risikoniveauet skyldes primært, at Hovedstadens Letbane har måtte overtage en række opgaver fra entreprenøren, hvormed selskabet også overtager de risici, som tidligere lå hos entreprenøren. Disse opgaver inkluderer bl.a. overtagelse af koordinering og styring ift. ledningsejere.
Generelt er projektet udfordret af det høje aktivitetsniveau indenfor anlægssektoren med stor efterspørgsel/mangel på arbejdskraft til følge.
Arbejdsmiljø
Der har i perioden august 2021 til og med oktober 2021 været fire ulykker, som har resulteret i sygefravær for arbejdet på Letbanen.
22000809
Bilag 1: Status Letbane, oktober 2021
Bilag 2: Status Letbane Juli 2021
Regionen bruger omkring 20-25 mio. kr. på indkøb af nye møbler hvert år. Dette foruden udgifterne til indretning af de mange store nybyggerier og andet anlæg. Tilsvarende kasserer vi ca. 17. ton møbler årligt. Heraf er det langtfra alle møbler, der ikke længere er funktionsdygtige, men fordi der ikke er plads til at opbevare de mange møbler lokalt på hospitalerne, er den eneste mulighed at kassere dem.
I et bredt samarbejde mellem Region Midtjylland, CEJ, CØK og de ansvarlige medarbejdere for møbelbortskaffelse på hospitalerne er der derfor udviklet en platform, hvor et nyt online møbelkatalog/deleplatform skal sikre, at vi udnytter det potentiale, der lige nu går tabt, når vi hver dag smider væk og køber nyt. Platformen bygger videre på det lager, som Genbrug og Donation (CEJ) allerede har, men som tidligere kun i et meget begrænset omfang har taget imod møbler til intern genbrug.
Deleplatformen for genbrugsmøbler lanceres i en 1-årig forsøgsordning med henblik på at flere møbler genbruges. Forsøgsordningen finansieres indenfor CEJ’s budget i år 2022 og evalueres ultimo prøveåret.
Deleplatformen er et vigtig skridt imod at tænke og agere grønt og i overensstemmelse med vores visioner på bæredygtighedsområdet. Hertil har flere drøftelser blandt politikerne i Miljø- og Klimaudvalget afspejlet et ønske om mere genanvendelse på hospitalerne, herunder af møbler. Der kan ved øget genbrug af møbler spares årligt 75 tons CO2. Initiativet og samarbejdet indgår ligeledes som en del af handleplanen for regionens miljøledelsessystem Grøn2030.
Sådan kommer den nye deleplatform til at virke
Onlinekataloget vil blive lanceret som en deleplatform under navnet Genbrug og Donation, som baserer sig på de logikker og gevinster, der er ved deleøkonomi og second hand/genanvendelse. Platformen gør det let både at komme af med de møbler, som hospitaler og virksomheder ikke længere har brug for, samt at anskaffe sig nye brugte møbler, der er tilgængelige via platformen. Platformen skal skabe grundlag for, at endnu flere aflagte møbler og inventar bliver genanvendt i fremtiden. I dag kasseres f.eks. mange dyre hæve-sænke-borde, fordi de er blevet ridset og overfladen er slidt. Dette kan løses ved at give skrivebordene et nyt folie. Med denne simple reparation spares flere tusinde kroner, selv når tid og materialer trækkes fra.
Platformen skal løfte det potentiale, der er for at genanvende flere møbler på hospitalerne og i virksomhederne, så genanvendelse ikke kun indtænkes i få unikke projekter, som f.eks. indretningen af CEJ-huset, men i højere grad blive en fast del af den måde, vi tænker og indkøber på.
Når indkøbere logger ind i SAP, vil der findes et direkte link til Genbrug og Donation-kataloget, hvor genbrugsmøblerne kan bestilles fra. Møblerne vil være gratis. Af online-kataloget vil der fremgå billeder samt mål og andre relevante oplysninger om det specifikke møbel. CEJ sørger for at registrere og transportere de bestilte møbler ud til matriklerne og leverer møblerne på afdelingerne samt ved behov koordinere med den lokale FM-ansvarlige. Når en indkøber f.eks. søger på kontorstole i SAP vil linket til platformen fremgå før udvalget af kontorstole hos vores leverandører vises, og dermed minde indkøberen om, at der er kontorstole tilgængelige via Genbrug og Donation.
Afhentning af brugte møbler bestilles, som det gøres i dag hos de lokale FM-enheder. FM-enheden kontakter herefter CEJ, der afhenter møblerne, og kører dem til Genbrug og Donationslageret, reparerer møblerne og registrerer dem, så de er tilgængelige i deleplatformen. Det forventes, at der med tiden vil komme mere tydelige beskrivelser og forretningsgange for genbrug af møbler desto mere erfaring regionen får hermed.
Kommunikation om platformen
Så snart det er muligt at foretage bestillinger via Genbrug og Donation, vil der blive kommunikeret bredt om platformen via forskellige kanaler. Dertil etableres en særlig gruppe af ambassadører fordelt på matriklerne, der kan hjælpe yderligere med at udbrede kendskabet og brugen af platformen.
Miljø- og Klimaudvalget vil ligeledes blive orienteret om sagen.
21069540
Den 20. april 2021 godkendte regionsrådet en udskydelse af ni projekter af hensyn til økonomiske udfordringer i igangværende anlægsprojekter. Et af disse projekter er udbedring af facaden på Psykiatrisk Center Nordsjælland, Helsingør, der på det tidspunkt var opgjort til 10 mio. kr.
Projektet har fokus på udbedring af facaden for Psykiatrisk Center Nordsjælland, Helsingør på grund af problemer med vandindtrængning i blandt andet kælderen.
Administrationen orienterer nu om, at der siden er arbejdet med optimering af projektet og gennemført udbud af samme. Det vurderes derfor nu, at projektet kan gennemføres i 2022 for under 9 mio. kr. Projektet igangsættes uden yderligere fremlæggelse for regionsrådet, idet tærkselværdien for godkendelse af bevillingssager er 10 mio. kr.
22003049
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
21052696
Torsdag den 27. januar 2022 kl. 10.00 – fredag den 28. januar 2022 kl. 12.00 : Seminar for nyvalgte regionsrådsmedlemmer (Danske Regioner), på Scandic CPH Strandpark, Amager Strandvej 4001, 2770 Kastrup.
Onsdag den 23. marts 2022: Politisk Konferencen for regionsrådsmedlemmer (via Danske Regioner), Comwell Hotel Aarhus.
Torsdag den 24. marts 2022: Danske Regioners generalforsamling 2022, på Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C.