Regeringen opfordres til at lave en administrativ undtagelse for udgifter forbundet med krisen i Ukraine efter samme model som med den administrative undtagelse fra udgifter forbundet med Covid-19

Regeringen opfordres til fuld finansiering af udgifter til diagnostik og behandling af flygtningen som følge af krisen i Ukraine.

Regeringen opfordres til fuld finansiering og/eller bedre vilkår (lån, dispensationer og fritagelse fra energiafgifter) for udskiftning af gasanlæg på regionens matrikler og generelt energiproducerende eller energibesparende tiltag.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalget stillede ændringsforslag til forslagets indstilling, således:

Regeringen opfordres til at lave en administrativ undtagelse for udgifter forbundet med krigen i Ukraine efter samme model som med den administrative undtagelse fra udgifter forbundet med Covid-19.

Regeringen opfordres til fuld finansiering af udgifter til diagnostik og behandling af flygtningen som følge af krigen i Ukraine.

Regeringen opfordres til fuld finansiering og /eller bedre vilkår (lån, dispensationer og fritagelse fra energiafgifter) for udskiftning af gasanlæg på regionens matrikler og generelt energiproducerende eller energibesparende tiltag.”

Forretningsudvalget anbefalede forslagets ændrede indstilling, hvorved forslagets oprindelige indstilling bortfaldt.

BAGGRUND

I medfør af forretningsudvalgets forretningsorden § 5 kan et medlem senest otte dage forud for et ordinært møde indgive skriftlig anmodning om behandling af en sag (medlemsforslag), hvorved formanden sætter denne sag på dagsordenen for førstkommende møde.

Regionsrådsmedlem Tormod Olsen (Ø) har på vegne af Enhedslisten den 7. marts anmodet om at få behandlet et forslag om at rette henvendelse til regeringen set i lyset af situationen i Ukraine.

MOTIVATION

Krisen og tragedien i Ukraine kalder på handling, og vi ønsker med forslaget, at gøre det muligt for Region Hovedstaden at handle uden at dette skal have negative økonomiske konsekvenser på andre områder. Vi mener, at regeringen skal gøre brug af samme administrative undtagelse fra budgetloven, som er blevet anvendt i forbindelse med coronakrisen. Samtidigt at regeringen bidrager til regionens muligheder for en hurtig grøn omstilling væk fra russisk gas, og en imødegåelse af en sårbarhed i regionens økonomi i forhold til stigende udgifter til energi. Det kan regeringen gøre ved at finansiere anlægstiltag og/eller sikre bedre vilkår i forhold til lån, dispensation for deponering og fritagelse fra energiafgifter på den strøm der produceres på matriklerne. Ligesom det bør være muligt for regionen at etablere solcelleanlæg på egne bygninger.

KONSEKVENSER

Såfremt forslaget anbefales af forretningsudvalget og fremmes af regionsrådet rettes henvendelse til regeringen med opfordringer, som fremgår af forslaget.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Forslaget forelægges forretningsudvalget den 9. marts og regionsrådet den 22. marts 2022.

JOURNALNUMMER

3. Status fra taskforce for nedbringelse af svartider og øget robusthed i driften af Akuttelefonen 1813

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Forretningsudvalget besluttede på mødet den 25. januar 2022 at nedsætte en taskforce, som skal udarbejde en konkret plan for, hvordan svartider kan bringes markant ned, og driften robustgøres med udgangspunkt i, at servicemålene nås. Formandsskabet for regionsrådet har godkendt kommissoriet for taskforcen, som er vedlagt som bilag 1.

Med udgangspunkt i eksisterende og ny viden vil taskforcen identificere og beskrive forskellige løsningsspor. Taskforcen skal inddrage eksterne eksperter i arbejdet.

På forretningsudvalgets møde den 15. marts 2022 vil koncerndirektør Dorthe Crüger og konstitueret direktør for Akutberedskabet og medlem af taskforcen Jonas Egebart give en mundtlig status for de indledende drøftelser i taskforcen og fortælle om de løsningsspor, som taskforcen vil kigge på samt fortælle om de initiativer, som Akutberedskabet arbejder med for at robustgøre Akuttelefonen 1813 og nedbringe svartiderne.

SAGSFREMSTILLING

Akuttelefonen 1813 blev etableret i Region Hovedstaden i 2014 som et led i en styrket og enstrenget visitation til regionens akutte indsats i vagttid og erstattede den tidligere lægevagtordning i regionen.

Akuttelefonen 1813 har løbende og særligt siden sommeren 2021 oplevet udfordringer med lange svartider. Frem til sommeren 2021 har udfordringerne med lange svartider primært været koncentreret omkring højtiderne, men siden sommeren 2021 har udfordringerne med lange svartider bredt sig og ses nu også på hverdage og i weekender uden for højtiderne. Udfordringerne hænger tæt sammen med den bemandingsmæssige situation ved 1813, hvor der i perioder i de seneste år har været væsentlige udfordringer med at rekruttere tilstrækkeligt med medarbejdere og dække vagtplanen.

I lyset af ovenstående besluttede forretningsudvalget på mødet den 25. januar 2022 at nedsætte en taskforce, som skal udarbejde en konkret plan for, hvordan svartider kan nedbringes markant og driften robustgøres. Taskforcens opgave er således at belyse udfordringer med og komme med relevante forbedringstiltag for Akuttelefonen 1813, herunder blandt andet med fokus på organisering, brug af forskellige faggrupper, differentiering af tilbuddet m.v. Der skal bl.a. fremlægges en konkret analyse af den bemandingsmæssige situation, ligesom en vurdering af en øget lægefaglig opgavevaretagelse skal undersøges, herunder brugen af pensionerede læger belyses.

Taskforcen vil inddrage ekstern ekspertise og bistand og rådføre sig med både Dansk Sygeplejeråd og PLO.

Der skal blandt andet, i forlængelse af forretningsudvalgets beslutninger, ses på mulige løsningsforslag inden for følgende områder: Differentiering af opkald, minimering af og hurtig afvikling af telefonkøer, selvbetjeningsløsninger, øget fleksibilitet i ansættelsesvilkår og styrket arbejdsmiljø m.v.

Der forventes at være udgifter til ekstern bistand blandt andet til afdækning af borgernes forventninger. Udgifterne hertil afholdes administrativt.

Taskforcen vil give en fornyet status for arbejdet på forretningsudvalgets møder den 5. april 2022 og 3. maj 2022.

Taskforcen vil præsentere sin afrapportering med forslag til det videre arbejde på forretningsudvalgsmødet den 14. juni 2022. Arbejdet tilrettelægges, så forretningsudvalget får mulighed for at fremsætte forslag til budgetinitiativer og øvrige initiativer på baggrund af afrapporteringen på akut-området ved budgetdrøftelserne i foråret 2022.

Taskforcen har reference til koncerndirektionen og består af følgende medlemmer:

Under taskforcen nedsættes en operativ arbejdsgruppe på medarbejderniveau med repræsentation fra Akutberedskabet og relevante koncerncentre.

KONSEKVENSER

Taskforcen og arbejdsgruppen under tarskforcen vil arbejde videre på baggrund af de input, som forretningsudvalget giver på mødet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Taskforcen vil give en fornyet status for arbejdet på forretningsudvalgets møder den 5. april 2022 og 3. maj 2022. På forretningsudvalgets møde den 14. juni 2022 vil taskforcen præsentere sin afrapportering med forslag til det videre arbejde.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

4. Samlet opfølgning på anbefalinger i redegørelse vedr. opkald til 1-1-2 Vagtcentralen

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Konstitueret direktør i Akutberedskabet, Jonas Egebart deltog under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte den 12. oktober 2021 oplæg til handlinger og løsninger til imødekommelse af anbefalingerne i redegørelsen om opkald til 1-1-2 Vagtcentralen (Bilag 1 og 2). Forretningsudvalget fik den 7. december 2021 en opfølgning på anbefalingerne 1, 2, 3, 7, 8 og 13 i redegørelsen (Bilag 3). Samtidig godkendte Forretningsudvalget model for en løbende kvartalsvis orientering om situationen vedr. 1-1-2 Vagtcentralen og Akutberedskabet som helhed. Forretningsudvalget forelægges med denne sag en samlet opfølgning på anbefalingerne i redegørelsen vedr. opkald til 1-1-2 Vagtcentralen samt første kvartals afrapportering med udgangspunkt i besluttede indikatorer.

SAGSFREMSTILLING

Status vedr. opkald til 1-1-2, køopkald og hændelser, hvor viderestilling af kald ikke lykkes

Som beskrevet i redegørelsen til regionsrådsmødet den 12. oktober 2021, steg antallet af 1-1-2 opkald markant fra juni 2021 (uge 22). Det gav også udslag i form af en stigning i antal køopkald og elektroniske blanketter med teksten ”Ingen kontakt til AMK”. I bilag 4 er der vedlagt data til og med uge 8 i2022 vedrørende udviklingen i antal opkald til 1-1-2 Vagtcentralen, antal køopkald, antal 1-1-2 hændelser og antal elektroniske blanketter med teksten ”Ingen kontakt til AMK”. Sidstnævnte svarer til de hændelser, hvor det ikke er lykkedes at viderestille et kald fra enten Rigspolitiet eller Hovedstadens Beredskab til 1-1-2 Vagtcentralen hverken i 1. eller 2. opkaldsforsøg, og hvor der derfor er udløst en særlig procedure for håndtering af opkaldet/hændelsen. En hændelse er en konkret situation, hvorpå Akutberedskabet reagerer, der kun involverer én part eller en trafikulykke, der kan involvere flere parter.

Antallet af 1-1-2 opkald i de 8 første uger af 2022 har været på et markant højere niveau sammenlignet med samme periode sidste år. I uge 8 i 2021 var antallet af 1-1-2 opkald 1.843, mens det i uge 8 i 2022 var 3.086. Det er lykkedes Akutberedskabet at sænke andelen af køopkald væsentligt i forhold til den meget store stigning i sommeren 2021. Andelen af køopkald ud af alle opkald var 15,9%, da den var højest i uge 36, mens andelen var ca. 4% i uge 8 2022. Andelen af elektroniske blanketter ud af alle 1-1-2 hændelser var 3,5%, da det var højest i uge 36 2021, og har siden efteråret været under 2%. I uge 8 2022 var andelen af elektroniske blanketter 1%.

Siden 1. november 2021 er der ansat seks nye sundhedsfaglige visitatorer på 1-1-2. Der er ansat personale i delestillinger mellem flere faggrupper ved 1-1-2, som betyder, at 1-1-2 funktioner kan varetages af flere, og der dermed sikres fleksibilitet og øget robusthed ved sygdom og fravær. Der er desuden med start 1. februar 2022 ansat to faglige koordinatorer i Sundhedsfaglig visitator-gruppen for at styrke fagligheden og optimere arbejdsgange. Fem personer til disponering af ambulancer, ansat før årskiftet, vil være færdigoplært senest 1. maj 2022. Derudover aflaster Akut Patient Transport 1-1-2-funktionen, jf. beskrivelsen under anbefaling 1.

Første kvartals trivselsmåling i Akutberedskabet gennemføres fra den 2.-16. marts. Resultatet heraf vil indgå i afrapporteringen til Forretningsudvalget i juni måned.

Anbefaling 1: Det skal sikres, at der er tilstrækkelig kapacitet på 1-1-2 Vagtcentralen til at håndtere opkald i henhold til servicemål. Jeg vil anbefale, at der etableres en bufferfunktion, som kan inddrages ved travlhed, og som er hurtig at aktivere.

Akutberedskabet har gennemført og igangsat en række tiltag, der skal medvirke til at sikre en tilstrækkelig kapacitet på 1-1-2 Vagtcentralen, hvoraf følgende kan fremhæves:

For at aflaste 1-1-2-personalet er opkald, der vedrører bestilling af ambulancekørsler fra hospitaler og almen praksis, flyttet væk fra 1-1-2-personalet til en særlig funktion - Akut Patient Transport - som aktuelt er bemandet med ambulancepersonale på behandler- og paramedicinerniveau ift. kompetencer. Siden opstarten ultimo september 2021 til 18. januar 2022 har funktionen håndteret 4.854 opkald. Akut Patient Transport-funktionen fungerer godt og er blevet taget godt imod både i Regionens Vagtcentral, og når der skal bestilles ambulancekørsler. I spidsbelastningsperioderne tager Akut Patient Transport desuden imod opkald til 1-1-2, der går i overløb (køopkald), når alle sundhedsfaglige visitatorer er optagede. Ca. 10% af opkaldene i Akut Patient Transport-funktionen har været overløbsopkald fra 1-1-2.

1-1-2 Vagtcentralen modtager et væsentligt antal opkald, der ikke vurderes relevante for 1-1-2, idet hændelsen ikke omhandler livs- eller førlighedstruende sygdom. Der er indført procedurer, som sikrer, at disse opkald kan viderestilles direkte til 1813 efter en første sundhedsfaglig vurdering. Tiltaget har medført et vist reduceret arbejdspres på 1-1-2.

Siden ny ledelse for 1-1-2 - konstitueret lægefaglig chef for 1-1-2 og sygeplejefaglig enhedschef - tiltrådte i september 2021, har der ikke været opsigelser blandt personalet, og der er en overordnet fornemmelse blandt ledelsen og medarbejderne, at den styrkede ledelsesstruktur har skabt en mere synlig og nærværende ledelse på 1-1-2. Der bliver, som anført i ovenstående, gennemført en trivselsmåling i marts 2022, og resultater fra denne afrapporteres til Forretningsudvalget i juni 2022. Ledelsen har haft særlig fokus på, at arbejdsgangene både effektiviseres og opleves som meningsfyldte for medarbejderne. Et andet fokuspunkt har været omgangstonen og kulturen, som den nye ledelse kontinuerligt arbejder på at fremme bl.a. gennem åbenhed og transparens.

Anbefaling 2: Der skal laves actioncard for håndtering af køopkald med henblik på at give den bedst mulige understøttelse af den enkelte vagtleder. Med andre ord: Hvornår skal der sendes en kørsel A-ambulance, og hvornår skal man afvente, at en sundhedsfaglig visitator kan ringe tilbage til indringer?

Der er udarbejdet et actioncard, der beskriver proceduren for opkald, der går i overløb på 1-1-2, som har til formål at tydeliggøre proceduren for vagtleder og betrygge medarbejderne i, at opkald ikke mistes. Actioncardet tager udgangspunkt i den nye model for opkald i overløb, som har til formål, at flere medarbejderressourcer har mulighed for at håndtere 1-1-2. Der er derfor udarbejdet en prioriteret liste for, hvilken rækkefølge de pågældende medarbejdergrupper kontaktes i.

Anbefaling 3: Jeg mener ikke, at der pr. automatik altid skal sendes en ambulance, når et opkald ikke besvares efter andet forsøg. Men i nogle tilfælde skal der. Jeg anbefaler, at proceduren ved manglende kontakt fastholdes, men at antallet af “mistede opkald” skal reduceres. Automatisk afsending af ambulancer med udrykning vil belaste ambulancetjenesten unødigt og beslaglægge en del af ambulancekapaciteten, som så ikke kan bruges til de mest syge.

Akutberedskabet arbejder kontinuerligt med at nedbringe antallet af køopkald, og i den forbindelse er fordele og ulemper ved automatisk afsendelse af ambulance afdækket. Ved 1-1-2-opkald, som ikke besvares ved anden overlevering fra alarmcentralen, dvs. efter hhv. 2 x 22/29 sekunder, modtager 1-1-2 Vagtcentralen en elektronisk blanket, og der afsendes en ambulance. Vagtcentralen forsøger efterfølgende at opnå kontakt til indringer via call-back og herved også at kvalificere behovet for den afsendte ambulance.

Som opfølgning på redegørelsen fra Mads Koch fik forretningsudvalget fik den 7. december 2021 forelagt sag om audit vedr. køopkald til 1-1-2. Audittens samlede konklusion var, at der ikke vurderedes at have været alvorlige sundhedsfaglige konsekvenser ved forsinkelse i forbindelse med håndtering af køopkald i den undersøgte periode.

Anbefaling 4: Jeg anbefaler, at der ledelsesmæssigt følges op på alle køopkald, og at tallene fjernes fra de tavler, som de ansatte sidder med (wallboard). Data skal i stedet være synlig for de ansvarlige ledere eller deres stedfortrædere. Det vil betyde, at frontpersonalet ikke dagligt konfronteres med “historiske tal”, som ikke kan udbedres, men at der er tryghed om, at udfordringer er kendt og bliver håndteret på lederniveau (et tilsvarende initiativ er implementeret i Region Syddanmark).

På baggrund af anbefaling 4 er elektroniske tavler med 1-1-2-data i Regionens Vagtcentral ændret. Der er nu to typer af tavler på 1-1-2-vagtcentralen, et til medarbejdere samt et til vagtledere. Medarbejderne kan følge med på fælles store tavler eller vælge at trække et identisk billede frem på egen skærm.

Medarbejder-tavler synliggør, hvem man er på vagt med og aktuel status ift. at modtage opkald. Det viser også, hvornår et opkald er på vej ind. Tidligere kunne medarbejderne bl.a. se data om køopkald og ventetider. Disse er nu fjernet fra medarbejder-tavler og fremgår i stedet af det mere detaljerede leder-tavle, hvor bl.a. køopkald og elektroniske blanketter kan følges.

Data vedr. 1-1-2-aktiviteten følges nøje af ledere og vagtledere på 1-1-2. Efter hver vagt på 1-1-2 laver Vagtleder en statusrapport, som bl.a. inkluderer hvor mange køopkald, der har været, og hvor mange af disse, der genererede en elektronisk blanket med teksten ”ingen kontakt til AMK”. Der afholdes morgentavlemøder mandag til fredag med ledelsen på 1-1-2 og repræsentation af Akutberedskabets direktion med gennemgang af det seneste døgn (mandag samles op på weekenden), herunder køopkald og blanketter. Hvis en blanket giver anledning til bekymring, afdækker kvalitets- og patientsikkerhedskoordinator fra Vagtcentralen hændelsen nærmere. Hvis der er tale om en alvorlig hændelse rapporteres denne, som en ultilsigtet hændelse, hvis det ikke allerede er sket.

Anbefaling 5: Jeg anbefaler, at der videreudvikles på mulighederne for visitation af ambulanceture. Dette har været afprøvet og vil kunne medvirke til at reducere presset på ambulancetjenesten og sikre bedre udnyttelse af det samlede beredskab. Det skal overvejes, om man kan tilføje sygetransporter, som kan disponeres mere akut til de borgere, der har et transportproblem, men ikke er alvorligt syge (man har allerede etableret “fremskudt visitation” med paramedicinere, som i nogle tilfælde kører ud og vurderer det bedste respons fra akutsystemet).

Akutberedskabet vil undersøge muligheden for, at Akut Patient Transport på sigt kan visitere og kvalificere flere kørselstyper, herunder liggende og siddende sygetransport. Desuden har Akutberedskabet i travle weekender i slutningen af november og starten af december afprøvet en model med fremskudt visitation og behandling på den Mobile Behandlingsplads på Rådhuspladsen i København. Erfaringerne fra de to weekender (initiativ stoppet pga. COVID-restriktioner i nattelivet) er grundlæggende positive, men skal evt. afprøves igen for at være konklusive.

Anbefaling 6: Jeg anbefaler, at man undersøger mulighederne for større sammenhæng og samarbejde mellem de fem regionale vagtcentraler. Dette ville kunne give mulighed for at hjælpe hinanden i spidsbelastningsperioder. Ligeledes bør det undersøges, om der er andre aktører (offentlige eller private), som kan deltage i supplerende indsatser ved spidsbelastningsperioder.

Regeringen og Danske Regioner nedsatte i slutningen af 2021 en national task force for et mere robust og trygt 1-1-2 telefonisystem med repræsentation fra alle regioner. Denne task force skal bl.a. undersøge mulighederne for et større samarbejde mellem de fem regionale vagtcentraler. I arbejdet ses der fx på, hvordan regionerne kan aflaste hinanden på tværs ifm. spidsbelastninger, og dermed sikre, at borgerne altid kan komme hurtigt i kontakt med en sundhedsfaglig visitator - også når der er travlt.

Task forcen skal i første halvår 2022 komme med en afrapportering samt anbefalinger.

Anbefaling 7: Jeg anbefaler, at der laves en overordnet vurdering af, om den ledelsesmæssige tillidskrise kan løses med den nuværende ledelsesstruktur.

Der er i løbet af december og januar foretaget en organisationsanalyse af Akutberedskabet med inddragelse af ledere og tillidsmænd. Analysen har mundet ud i et udkast til nyt organisationsdiagram for Akutberedskabet, som drøftes i Akutberedskabets MED-udvalg (VMU) primo 2022. Koncerndirektionen er repræsenteret i styregruppen for arbejdet. På flere niveauer har Akutberedskabet fået ny ledelse. Målet er blandt andet at styrke den faglige ledelse i organisationen. Akutberedskabet mangler at få besat en stilling som vicedirektør.

Anbefaling 8: Jeg anbefaler, at der arbejdes med en kultur, der fremmer tillid og respekt mellem ledere og medarbejdere.

Akutberedskabets Virksomheds Med-Udvalg (VMU) har i 2021 bl.a. besluttet at arbejde med to særlige indsatser de kommende to år:

Kultur: Formålet med dette spor i indsatsen er at skabe en åben, respektfuld og tillidsbaseret kultur i Akutberedskabet. Der arbejdets bl.a. med kommunikation og den gode tone i virksomheden, ligesom der vil være stort fokus på medarbejderinddragelse. Formålet er at styrke dialogen og fællesskabet og derigennem øge arbejdsglæden og stoltheden.

Fastholdelse: Formålet med fastholdelsessporet er at skabe et arbejdsmiljø, der gør det attraktivt at arbejde i Akutberedskabet. Arbejdet vil bl.a. centrere sig om, hvad høj faglig kvalitet er, samt om etablering af gode rammer for faglig udvikling og kompetenceudvikling generelt. Herudover vil der blive arbejdet mere målrettet med at tage godt imod nye medarbejdere (onboarding), fratrædelsesinterviews og -målinger. Det er ligeledes besluttet, at der fremadrettet i 2022 gennemføres trivselsmålinger hvert kvartal. Endelig skal indsatsen mod sygefravær styrkes, hvor der også vil være en øget opmærksomhed på stresshåndtering og på høje følelsesmæssige belastninger.

Anbefaling 9: Jeg anbefaler, at driftsudfordringer løbende håndteres ledelsesmæssigt med inddragelse af medarbejderne.

1-1-2-ledelsen har fokus på løbende at håndtere driftsudfordringer i dialog med medarbejderne, hvilket bl.a. sker på hyppige personalemøder og via daglig målrettet dialog med personalet om de tiltag, der skal være med til at løse driftsudfordringerne. To nyansatte faglige koordinatorer vil fremadrettet varetage daglige morgenbriefinger og vil i samarbejde med vagtlederen bidrage med løbende sparring med medarbejderne omkring driftsoptimerende tiltag. Ift. bemandingsudfordringer har ledelsen valgt at synliggøre ugevagtplanen for sygeplejersker på 1-1-2. Dette er sket mhp. at inddrage medarbejderne på forkant, så de aktivt kan bidrage til at få driften til at hænge sammen på dage, hvor der mangler bemanding. Dette er blevet positivt modtaget af medarbejderne, der mere proaktivt bidrager til at sikre en så solid bemanding som mulig. Sideløbende er der i regi af VMU nedsat en arbejdsgruppe til fastholdelse og rekruttering, jf, ovenstående, som medarbejderne er involveret i, og her adresseres også driftsudfordringer.

Anbefaling 10: Jeg anbefaler, at der arbejdes målrettet med fastholdelse af medarbejdere: Der henvises til det skrevne under anbefaling 8.

Anbefaling 11: Jeg anbefaler, at der arbejdes med muligheder for klinisk tilknytning og faste dage i ambulancetjenesten for sygeplejerskerne på 1-1-2 Vagtcentralen.

Akutberedskabet har besluttet, at sygeplejerskerne på 1-1-2 skal have mulighed for køredage i ambulancetjenesten. Personalet har taget godt imod tiltaget, men på grund af COVID har det desværre ikke været muligt at igangsætte endnu. Kørselspraktikken bliver sandsynligvis to gange årligt.Tiltagene forventes bl.a. at give sygeplejerskerne øget indsigt i, hvordan patienterne opleves af ambulancepersonalet, forbedret spørgeteknik over telefonen samt kvalificering af kørselsbestillinger. Grundet hospitalernes personalemangel og udfordringer med kapacitet til praktikophold, ses det ikke som realistisk, at sundhedsfaglige visitatorer får fast klinisk tilknytning på akutmodtagelserne. Hovedparten af sygeplejerskerne på 1-1-2 kommer fra hospitalsregi og har derfor allerede erfaring herfra. Akutberedskabet er dog positivt indstillet overfor ønsker om orlov til andet relevant klinisk arbejde.

Anbefaling 12: Jeg anbefaler, at der tilbydes kompetenceudvikling inden for fagområdet, at der etableres et forum til faglig udvikling, hvor der gives mulighed for at samle flere medarbejdere ad gangen med tværfaglig deltagelse

For at styrke den faglige udvikling af medarbejderne har der siden 1. januar 2022 været prioriteret en fuldtidsstilling dedikeret til udvikling og uddannelse af alle faggrupper på 1-1-2. Samtidig indgår uddannelse og kompetenceudvikling i en af Akutberedskabets tværgående indsatser vedr. fastholdelse, hvor VMU har besluttet, at temaet skal være et af de elementer, der arbejdes med. Endvidere vil der blive udviklet lokale retningslinjer for kompetenceudvikling i Akutberedskabet og der er indgået samarbejde med CAMES (Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation). Hjerte-Lunge Redningskurset er obligatorisk for alt personale i Vagtcentralen, inklusive 1813-personale. Der vil løbende blive justeret i simulationsopgaverne for at afprøve forskellige typer af kritiske opkald, fx om børn med fremmedlegeme i luftvejene eller gravide. Der deltager også 1-1-2 sundhedsfaglige visitatorer på moduler i den nationale uddannelse for sundhedsfaglige visitatorer, som afholdes for de fem regioner. Der pågår samtidigt intern kompetenceudvikling af personalegruppen, der disponerer køretøjer, og planlægges lignende for vagtlederne.

Anbefaling 13: Jeg anbefaler, at der tilbydes struktureret opfølgning ved faglig leder efter alvorlige hændelser, som har påvirket medarbejderen, eller efter perioder med særlig travlhed og i øvrigt ved behov. De tidligere muligheder for supervision ved kollega (eller faglig leder) anbefales genindført.

I sagen til forretningsudvalget den 7. december 2021 blev beskrevet Akutberedskabets ordning for supervision. For at styrke håndteringen og forebyggelsen af høje følelsesmæssige belastninger for de medarbejdere, der som en del af deres arbejde oplever forskellige typer af voldsomme hændelser, har Akutberedskabet planlagt ansættelse af en psykolog til at varetage supervision og som erstatning for den hidtidige ordning. Stillingen som psykolog var slået op i december 2021, og efter et meget begrænset ansøgerfelt viste det sig ikke at være muligt at besætte stillingen. Akutberedskabets ledelse har på den baggrund besluttet at afsøge forskellige muligheder for at skabe en mere attraktiv stilling, der kan motivere ansøgere med den nødvendige tyngde. I den forbindelse undersøges bl.a. muligheden for at etablere et samarbejde med Rigshospitalet for at sikre et fagligt fællesskab og psykologfaglig ledelse og sparring omkring opgavevaretagelsen i Akutberedskabet.

Anbefaling 14: Øget grad af fagligt samarbejde og udvikling omkring 1-1-2-håndtering med 1-1-2 alarmcentralerne (Hovedstadens Beredskab og Rigspolitiet).

Akutberedskabet er i dialog med 1-1-2 alarmcentralerne og har foreslået ensretning af tidsramme for timeout (22/29 sekunder) samt ensretning af proceduren for, hvordan blanketterne videregives til Akutberedskabet. Det er mødt med forståelse af parterne, men vurderingen fra især Rigspolitiet har været, at ændring må afvente, at der foreligger en samlet national løsning. Akutberedskabet vil følge op via bl.a. den nyetablerede nationale taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem. I det lokale samarbejde vil Akutberedskabet fortsat arbejde efter en højere grad af ensretning af 1-1-2 alarmcentralernes telefoniske procedurer, samt f.eks. robustgørelse af datalinjen til afsendelse af elektroniske blanketter. Sidstnævnte blev aftalt på en workshop, som Akutberedskabet og Hovedstadens Beredskab afholdt den 5. november 2021, som bl.a. havde til formål at skabe større indsigt i dataopgørelser og set-up på tværs af organisationerne.

Anbefaling 15: Jeg anbefaler, at der arbejdes på at bruge samme tidsangivelse fra Rigspolitiet og Hovedstadens Beredskab ved viderestilling af 1-1-2-opkald, da forskellen på 22 og 29 sekunder ikke kan forklares ud fra en sundhedsfaglig betragtning

Anbefaling 16: Jeg anbefaler, at der arbejdes på at bruge ens kvalitetsdata i alle regioner.

Under anbefaling 6 er den nationale task force for et mere robust og trygt 1-1-2 telefonisystem omtalt. Det ligger inden for taskforcens kommissorium, at der skal ses på, hvordan der kan opgøres og anvendes ensartede data på tværs af regionerne, så man i højere grad kan sammenligne aktivitet, svartider mv.

Anbefaling 17: Jeg anbefaler en fortsat indsats for hensigtsmæssig brug af de borgerrettede akutte tilbud, herunder 1813, 1-1-2 og egen læge.

Akutberedskabet har gennemført en målrettet kampagne på sociale medier i fjerde kvartal 2021 med ekstra indsats i december omkring korrekt brug af Akuttelefonen 1813 og 1-1-2. Kampagnen er målrettet borgere i Region Hovedstaden og er gennemført på Facebook og Instagram i samarbejde med Region Hovedstadens kommunikation. Dette blev suppleret af en målrettet kampagne på sociale medier og i pressen omkring jul og nytår, som erfaringsmæssigt er en meget travl tid i Regionens Vagtcentral. Det er ikke muligt konkret at måle effekten af kampagnerne. Opslagene er blev set og delt på sociale medier, hvor de har skabt debat og kommentarer, hvoraf langt det meste er positive kommentarer.

Akutberedskabet vil fortsat kommunikere med borgerne i Region Hovedstaden via sociale medier om, hvornår og hvordan man benytter 1-1-2, Akuttelefonen 1813 og egen læge. Akutberedskabet fortsætter også med at kommunikere via pressen for at oplyse og forventningsafstemme med borgerne. Endvidere vil der blive set ind i eventuelle muligheder for på længere sigt at etablere et nationalt samarbejde om temaet.

KONSEKVENSER

Hvis forretningsudvalget tiltræder indstillingen, anser administrationen opfølgningen på 112-redegørelsen som afsluttet. Forretningsudvalget vil herefter fremadrettet med udgangspunkt i de besluttede indikatorer modtage kvartalsvis opfølgning på Akutberedskabets indsats for at styrke 112-funktionen.

RISIKOVURDERING

Der er indenfor alle anbefalinger i redegørelsen igangsat initiativer for at styrke 1-1-2-Vagtcentralen. Nogle initiativer har en længere implementeringstid bl.a. arbejde med ændringer i arbejdskultur, tiltag afhængige af eksterne parter og rekruttering af mere personale. Specielt den vanskelige rekrutteringssituation i hele landet af særligt sygeplejersker og ambulancebehandlere og paramedicinere er fortsat et væsentligt opmærksomhedspunkt og indebær risici i forhold til at opnå den ønskede styrkelse af akutberedskabet.

ØKONOMI

Regionsrådet besluttede på mødet den 12. oktober 2021, at der afsættes en ramme på 10 mio.kr. til opfølgende indsatser og imødekommelse af udfordringer med aktivitetspres, trivsel og arbejdsmiljø. De i sagen beskrevne initiativer iværksættes med de bevilligede midler samt Akutberedskabets øvrige budget.

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. marts 2022. Forretningsudvalget forelægges herefter i juni kvartalsvis afrapportering med udgangspunkt i de besluttede indikatorer.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

5. Lukket punkt.

6. Vinterpakke 1 og 2 - status på udmøntning

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

I løbet af vinteren har både regionale og nationale politikere sat midler af til at hjælpe et presset sundhedsvæsen.

Regionsrådet i Region Hovedstaden besluttede den 9. november 2021 at afsætte 30 mio. kr. til en regional vinterpakke (Vinterpakke I) med det formål at styrke hospitalernes fastholdelse og rekruttering på den korte bane.

Partierne bag finansloven blev den 5. december 2021 enige om at tilføre sundhedsvæsenet 1 mia. kr. til at styrke sundhedsvæsenets robusthed over vinteren (Vinterpakke II). Region Hovedstadens andel er 312,4 mio. kr.

Vinterpakkerne er ikke den eneste mulighed for tillæg, der bidrager til at honorere medarbejdere og styrke sundhedsvæsenets robusthed i den aktuelle vinterperiode. F.eks. er der aftalt et belastningstillæg til jordemødre på hospitalernes fødesteder samt tillæg for tjeneste på COVID19-afsnit til plejepersonale.

Administrationen giver med denne sag status på udmøntningen af midlerne fra de to vinterpakker.

SAGSFREMSTILLING

Vinterpakke I er besluttet med et bredt formål om at styrke fastholdelse og rekruttering. Midlerne i Vinterpakke I er ikke kun givet til løntillæg, og der er ikke på samme måde som med Vinterpakke II lavet en aftale om fordelingen af midlerne med de faglige organisationer. Det er derfor heller ikke muligt at lave en lige så detaljeret opgørelse af anvendelse af midlerne i Vinterpakke I som i Vinterpakke II.

Hospitalerne har givet en kort beskrivelse af, hvordan midlerne er anvendt på det enkelte hospital. Principperne for udmøntning af midlerne har været drøftet lokalt i hospitalernes MED-udvalg.

Midlerne i Vinterpakke I er anvendt til de medarbejdere, som man lokalt har vurderet som mest relevant målgruppe ift. at styrke fastholdelse og rekruttering. De fleste hospitaler har udmøntet midlerne i engangstillæg, men der er også prioriteret kompetenceudviklende tiltag. Bilag 1 beskriver, hvordan hvert hospital har anvendt midlerne.

Regionsrådet vedtog, at midlerne fra Folketinget både skulle anvendes til at fastholde medarbejdere og til at styrke aktiviteten i sundhedsvæsenet. Regionsrådet lagde vægt på, at det er nødvendigt at prioritere de mest pressede områder, samt at medarbejderne får udbetalt et beløb, der kan mærkes.

Region Hovedstaden og en række faglige organisationer indgik d. 19. december aftale om, hvordan Vinterpakke II skulle fordeles (jf. bilag 2). I alt har 18 faglige organisationer tiltrådt aftalen. Aftalen ophører pr. 30. april 2022.

Aftalen består af følgende initiativer til at styrke og understøtte aktiviteten:

Regionsrådet har valgt, at pengene udmøntes lokalt, hvor man har konkret viden om, hvor behovet er størst. Hospitalerne og Akutberedskabet har derfor udpeget de afsnit og medarbejdere, der skal tilgodeses.

Region Hovedstaden følger planen for udmøntning af midlerne. Dvs. der fortsat er midler, der skal fordeles frem mod april 2022.

Tallene i tabellerne nedenfor er opgjort pr. 17. februar 2022. I tallene indgår forbruget til tillæg, der er tildelt og registret, idet udgiften er afholdt. Derudover indgår det forventede forbrug til de tillæg, der er tildelt, men endnu ikke udbetalt.

I alt er der pr. 17. februar tildelt tillæg for i alt 228,2 mio. kr. svarende til ca. 73% af den samlede sum på 312,4 mio. kr. Det betyder, at der er 84,2 mio. kr., som skal fordeles frem mod april 2022. Det er aftalt med de faglige organisationer, at eventuelle restmidler anvendes som løn efter principperne i aftalen.

Fordelingen pr. 17. februar 2022 af de forskellige tillæg mellem hospitaler og medarbejdergrupper fremgår af tabellerne nedenfor.

Det bemærkes, at udgifter til FEA-vagter ikke er komplet i oversigterne nedenfor – dels har der været en fejl i lønkørslen i januar, som betyder, at FEA-indstillingerne fra 2021 ikke er med i oversigterne, og dels vil forventede udgifter til FEA-vagter for virksomheder og afdelinger, der er overgået til vagtplanlægningssystemet Optima, først fremgå, når de er afholdt.

I tabel 1 er anvendelsen af Vinterpakke II fordelt på hospitaler og Akutberedskabet angivet.

Tabel 3 viser antallet af medarbejdere, der har modtaget tillæg fra Vinterpakke II fordelt på fagstillingsgruppe pr. 17. februar 2022.

Af tabel 4 fremgår de faktuelle og forventede forbrug på de tre tillægstyper fordelt på fagstillingsgrupper pr. 17. februar 2022.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt måle effekten af Vinterpakke II. Et af de parametre, der kan belyse effekten, er personaleomsætningen. Sædvanligvis vurderes personaleomsætning ikke for perioder under 12 måneder, da månedsvis personaleomsætning er præget af for tilfældige udsving til, at der kan uddrages entydige og retvisende konklusioner.

Forretningsudvalget bliver på møde i juni orienteret om effekten af Vinterpakke II. Her vil der ekstraordinært blive set på personaleomsætningen i den begrænsede periode december 2021 - april 2022 sammenlignet med samme periode et år tilbage. Derudover vil der blive fulgt op på effekt ift. patientbehandling.

KONSEKVENSER

ØKONOMI

70% af midlerne i Vinterpakke II er fordelt efter lønbudget på hospitalerne og i Akutberedskabet. For at tage hensyn til det ekstra pres, der vurderes at være på hovedfunktionsniveau på akuthospitalerne, særligt på de ovenfor nævnte områder, er 30% fordelt til akuthospitalerne, inklusiv Bornholms Hospital, efter befolkningsstørrelsen i hospitalernes planområde.

Hertil kommer enkelte tilpasninger, idet andelen til Amager og Hvidovre Hospital er korrigeret pga. hospitalets aktuelle pres på alle de ovennævnte områder, mens Region Hovedstadens Psykiatris andel er nedjusteret. Fordelingen fremgår af kolonnen ”ramme” i tabel 1.

Midlerne er fordelt med 20 pct. i 2021 og 80 pct. i 2022. I 2021 betyder det, at der er udmøntet ca. 62,5 mio. kr., som indgår i regnskabsresultatet. Bevillingerne indarbejdes teknisk i forbindelse med 1. økonomirapport 2022.

KOMMUNIKATION

Der laves en intranetnyhed om status på udmøntningen, evt. suppleret med ekstern nyhed på hjemmesiden.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. marts 2022. Forretningsudvalget orienteres om effekten af Vinterpakke II på møde i juni.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

7. Den aktuelle situation på fødeområdet

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Sagen blev udsat.
Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Peter Westermann (F), Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget har ønsket en status på fødeområdet samt overblik over anvendelsen af de tilførte budgetmidler. Derudover skitseres processen for den kommende fødeplan og 3-års plan for fødeområdet.

Sagsfremstillingen suppleres af en mundtlig præsentation fra Regionsrådsformanden samt koncerndirektør Dorthe Crüger på forretningsudvalgets møde. Det bemærkes at bilag 2 er opdateret med seneste tal på vakancer (slide nr. 4) siden sagen blev udsat på januarmødet.

SAGSFREMSTILLING

Situationen på regionens fødeafdelinger har været svær de sidste år. Der har på denne baggrund været stort fokus på området fra både politikere, koncerndirektion, hospitalsdirektioner og afdelingsledelserne, og der er arbejdet – og arbejdes stadig – intenst på at ændre situationen.

Der er fortsat et betydeligt antal ledige jordemoderstillinger på regionens fødeafdelinger. De ledige stillinger betyder, at de fastansatte jordemødre har ydet en ekstraordinær indsats, ligesom der er opnormeret med andre faggrupper på fødeafdelingerne. Endelig gør flere af fødestederne brug af eksterne vikarer for at dække vagterne.

Der har blandt andet været uro omkring de nyuddannede jordemødres interesse for at tage ansættelse på regionens hospitaler efter endt uddannelse. Jordemødrene finder det ikke attraktivt at arbejde i Region Hovedstaden på grund af bl.a. løn, vagtbelastningen, travlhed, kompetenceudviklingsmuligheder og store afdelinger.

Der ses dog forsigtige positive tegn, og per 1. februar er der adskillige nyansatte jordemødre heraf en del nyuddannede. Der er fortsat en del ledige stillinger.

Personalet gør alt, hvad de kan, for at det fortsat skal være trygt og sikkert at føde på regionens hospitaler. Den nuværende situation betyder, at der midlertidigt er skåret på serviceniveauet ved fx midlertidigt at justere i hjemmefødselsordningen, midlertidigt omlægge fødselsforberedelse og individuel vurdering af den gravides behov for jordemoderkonsultationer.

Der har gennem længere tid været stort fokus på at vende situationen bl.a. med ekstra midler til området samt en række tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet både lokalt på det enkelte hospital og på regionalt niveau.

Regionalt er der blandt andet besluttet et midlertidigt belastningstillæg til jordemødre, der lanceres et to-årigt graduale-program for nyuddannede jordemødre (se selvstændigt punkt på dagsorden) ligesom der foreslås ombygning af de fysiske rammer på fødeafdelingerne på Hvidovre og Herlev Hospital for bl.a. at etablere mindre enheder og klinikker (se selvstændigt punkt på dagsorden).

På mødet vil koncerndirektør, Dorthe Crüger, redegøre nærmere for de regionale tiltag.

Regionsrådsformanden har i efteråret 2021 og januar 2022 holdt bilaterale møder med en række interessenter. Alle møderne har haft til formål at drøfte, hvordan vi i fællesskab kan komme med løsninger, der reelt kan mærkes både hos gravide, fødende og ansatte. Møderne har også haft til formål at drøfte mulige rekrutteringstiltag, både ift. nyuddannede jordemødre men også for de jordemødre, som har søgt væk fra regionen. Gennemgående for møderne har været en god og konstruktiv dialog.

Regionsrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en 3-års plan for fødeområdet samt en ny fødeplan.

3-års planen er igangsat på baggrund af regionens konstitueringsaftale for 2022-2025. Administrationen betragter 3-års planen for fødeområdet som en visions- og investeringsplan, som vil indeholde pejlemærker for, hvor regionen ønsker at være om tre år, hvilke indsatsområder der er fokus på for at nå dertil samt en investeringsplan. Planen forventes behandlet i Sundhedsudvalget i marts/april 2022 og efterfølgende i Forretningsudvalg og Regionsrådet.

Herudover skal der udarbejdes et ny fødeplan for regionen. Fødeplanen er en del af regionens samlede sundhedsplan og skal tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger og udstikke rammer og retning for drift og udvikling af svangre omsorgen og organisering af fødeområdet i regionen. Fødeplanen vil bygge videre på samt konkretisere arbejdet med pejlemærkerne/indsatsområderne i visions- og investeringsplanen. Der sikres bred involvering af bl.a. borgere, politikere, fagpersoner og samarbejdspartnere. Fødeplanen forventes godkendt i Regionsrådet i december 2022.

Sammen med de igangværende udviklingstiltag er det forventningen, at regionen med de to planer samlet set kan styrke området og tiltrække jordemødre til regionens fødeafdelinger.

Af bilag 1 fremgår hospitalernes planer for brug af de tildelte budgetmidler på fødeområdet.

Det forudsættes, at der inden for de midler, som er udmøntet politisk til fødeområdet i 2022, prioriteres midler til udvikling og gennemførsel af kursusaktiviteter for graduateprogrammet samt til at frikøbe de nyuddannede jordemødre for den tid, hvor de deltager i uddannelsesaktiviteter og supervisions- og mentorordninger i graduateprogrammet, i det omfang frikøb er relevant grundet den ekstraordinære situation pt. med mangel på jordemødre.

Det skal endvidere bemærkes, at der i foråret 2021 i forbindelse med 1. økonomirapport blev indgået aftale om et løft af svangreområdet med 18 mio. kr. i 2021 voksende til 24 mio. kr. årligt i 2022. Disse midler gik primært til opnormering af jordemødre. Det har dog endnu ikke været muligt for hospitalerne at besætte alle stillingerne.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingerne tiltrædes, vil arbejdet med at styrke jordemoderfastholdelse fortsætte, som redegjort for på mødet.

RISIKOVURDERING

Der er afgørende at styrke rekruttering og fastholdelse af jordemødre for at regionen kan tilbyde gode og trygge forløb for gravide, fødende og deres familier.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Da sagen blev udsat på mødet i forretningsudvalget den 25. januar 2022, forelægges sagen forretningsudvalget den 15. marts 2022. Sundhedsudvalget har parallelt hermed også en temadrøftelse om fødeområdet.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond og Kirstine Vestergård Nielsen / Laura Glavind og Anne-Mette Termansen

JOURNALNUMMER

Bilag

8. Opfølgning på Regional Udviklings samarbejde med Jiangsu-provinsen i Kina og fremadrettet indsats

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalget anbefalede ændringsforslaget, hvorved sagens oprindelige indstillingspunkt bortfaldt.

Chefjurist Anders Hess Ahrensbach, Center for politik og kommunikation deltog under sagens behandling.

BAGGRUND

Den 19. juni 2012 godkendte regionsrådet igangsættelse af et samarbejde med Jiangsu-provinsen i Kina. Indsatsens formål var at skabe konkrete erhvervsmuligheder inden for bl.a. jord/grundvand og sundhed/health-tech.

Som følge af regionrådsbeslutning d. 17. april 2018 sag nr. 29 ”Fremtidig Kina Indsats i Region Hovedstaden” skal regionsrådet i 2021 på ny evaluere Region Hovedstadens samarbejde med Jiangsu-provinsen i Kina og tage stilling til den fremadrettede indsats.

Region Hovedstadens samarbejde med Jiangsu-provinsen er formaliseret i to hovedaftaler. Den ene af aftalerne er fra 2013 ”Memorandum of Understanding” og var grundlaget for, at Jiangsu-provinsen og regionen etablerede relationer til hinanden. Den brede aftale blev bekræftet politisk ved en tilsvarende aftale d. 13. januar 2015 "Agreement of Establishing Twinning Relation" og er fortsat gældende (bilag 1). Samarbejdsaftalen blev godkendt på regionsrådsmødet d. 16. december 2014 (bilag 2).

SAGSFREMSTILLING

Administrationen har gennemgået sagshistorikken ift. Region Hovedstadens samarbejde med Kina/Jiangsu-provinsen. Det er administrationens samlede vurdering, at regionens samarbejde med Kina/Jiangsu-provinsen havde et erhvervsmæssigt og forretningsorienteret perspektiv med tilhørende konkrete aktiviteter. Efter erhvervsfremmereformen i maj 2018 er samarbejdet ikke længere aktivt. Administrationen anbefaler derfor, at samarbejdsaftalen fra 2015 formelt opsiges, da de erhvervsmæssige forudsætninger, som dannede et væsentligt grundlag for regionens engagement i Kina/Jiangsu-provinsen, ikke længere er til stede.

Regionsrådet behandlede d. 17. april 2018 to sager vedr. Kina/Jiangsu-samarbejdet sag. nr. 29 ”Fremtidig Kina Indsats i Region Hovedstaden” og sag nr. 30 ”Evaluering af Kina indsats i Region Hovedstaden”. Konklusionen på evalueringen af indsatsen var, at regionens ressourceforbrug ikke stod mål med det forventede udbytte i form af kommercielle kontrakter/markedsmuligheder. I forlængelse heraf besluttede regionsrådet at gå ”Fra proaktivt til reaktivt Kina-engagement”, hvor administrationen kunne vurdere fra sag til sag, om der var et erhvervsmæssigt potentiale.

Kort efter sagens behandling blev den reaktive tilgang yderligere bestyrket af erhvervsfremmereformen i maj 2018, og regionen mistede sin lovhjemmel til at skabe kontakt mellem danske virksomheder og det kinesiske marked.

Efter erhvervsfremmereformen overgik fokus for de kinesiske samarbejdsindsatser fra erhvervsfremme til ’myndighed-til-myndighed’ initiativer. Denne type samarbejder blev yderligere nedprioriteret grundet besparelser i det regionale udviklingsbudget. Som konsekvens er der ikke længere et aktivt samarbejde. Administrationen anbefaler, at den politiske samarbejdsaftale fra 13. januar 2015 formelt opsiges.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstilling vil administrationen udarbejde udkast til et opsigelsesbrev til det politiske niveau i Jiangsu-provinsen, som forelægges til godkendelse via regionsrådsformanden.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Da sagen blev udsat på mødet i forretningsudvalget den 25. januar, forelægges sagen forretningsudvalget den 15. marts 2022 og regionsrådet den 22. marts 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

9. Grøn omstilling - Genbrug af møbler i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Forretningsudvalget blev på deres ordinære møde den 25. januar 2022 forelagt en meddelelse, Grøn omstilling - Genbrug af møbler i Region Hovedstaden. Tormod Olsen, Enhedslisten bad forretningsudvalget om at løfte meddelelsen som sag på førstkommende møde. Med denne sag gives en orientering om genbrug af møbler i Region Hovedstaden.

Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen, deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Regionen bruger omkring 20-25 mio. kr. på indkøb af nye møbler hvert år. Dette foruden udgifterne til indretning af de mange store nybyggerier og andet anlæg. Tilsvarende kasserer vi ca. 17. ton møbler årligt. Heraf er det langtfra alle møbler, der ikke længere er funktionsdygtige, men fordi der ikke er plads til at opbevare de mange møbler lokalt på hospitalerne, er den eneste mulighed at kassere dem.

I et bredt samarbejde mellem Region Midtjylland, CEJ, CØK og de ansvarlige medarbejdere for møbelbortskaffelse på hospitalerne er der derfor udviklet en platform, hvor et nyt online møbelkatalog/ deleplatform skal sikre, at vi udnytter det potentiale, der lige nu går tabt, når vi hver dag smider væk og køber nyt. Platformen bygger videre på det lager, som Genbrug og Donation (CEJ) allerede har, men som tidligere kun i et meget begrænset omfang har taget imod møbler til intern genbrug.

Deleplatformen for genbrugsmøbler lanceres i en 1-årig forsøgsordning med henblik på at flere møbler genbruges. Forsøgsordningen finansieres indenfor CEJ’s budget i år 2022 og evalueres ultimo prøveåret.

Deleplatformen er et vigtig skridt imod at tænke og agere grønt og i overensstemmelse med vores visioner på bæredygtighedsområdet. Hertil har flere drøftelser blandt politikerne i Miljø- og Klimaudvalget afspejlet et ønske om mere genanvendelse på hospitalerne, herunder af møbler. Der kan ved øget genbrug af møbler spares årligt 75 tons CO2. Initiativet og samarbejdet indgår ligeledes som en del af handleplanen for regionens miljøledelsessystem Grøn 2030

Sådan kommer den nye deleplatform og processen til at virke
Onlinekataloget vil blive lanceret som en deleplatform under navnet Genbrug og Donation, som baserer sig på de logikker og gevinster, der er ved deleøkonomi og second hand/ genanvendelse. Platformen gør det let både at komme af med de møbler, som hospitaler og virksomheder ikke længere har brug for, samt at anskaffe sig nye brugte møbler, der er tilgængelige via platformen. Platformen skal skabe grundlag for, at endnu flere aflagte møbler og inventar bliver genanvendt i fremtiden. I dag kasseres f.eks. mange dyre hæve-sænke-borde, fordi de er blevet ridset og overfladen er slidt. Dette kan løses ved at give skrivebordene et nyt folie. Med denne simple reparation spares flere tusinde kroner, selv når tid og materialer trækkes fra.

Platformen skal løfte det potentiale, der er for at genanvende flere møbler på hospitalerne og i virksomhederne, så genanvendelse ikke kun indtænkes i få unikke projekter, som f.eks. indretningen af CEJ-huset, men i højere grad blive en fast del af den måde, vi tænker og indkøber på.

Når indkøbere logger ind i SAP, vil der findes et direkte link til Genbrug og Donation-kataloget, hvor genbrugsmøblerne kan bestilles fra. Møblerne vil være gratis. Af online-kataloget vil der fremgå billeder samt mål og andre relevante oplysninger om det specifikke møbel. CEJ sørger for at registrere og transportere de bestilte møbler ud til matriklerne og leverer møblerne på afdelingerne samt ved behov koordinere med den lokale FM- ansvarlige. Når en indkøber f.eks. søger på kontorstole i SAP vil linket til platformen fremgå før udvalget af kontorstole hos vores leverandører vises, og dermed minde indkøberen om, at der er kontorstole tilgængelige via Genbrug og Donation.

Afhentning af brugte møbler bestilles, som det gøres i dag hos de lokale FM-enheder. FM-enheden kontakter herefter CEJ, der afhenter møblerne, og kører dem til Genbrug og Donationslageret, reparerer møblerne og registrerer dem, så de er tilgængelige i deleplatformen. Møblerne vil være gratis i deleplatformen for at øge incitamentet til at benytte platformen frem for at indkøbe nye møbler. Det forventes, at der med tiden vil komme mere tydelige beskrivelser og forretningsgange for genbrug af møbler desto mere erfaring regionen får hermed.

KONSEKVENS

KOMMUNIKATION

Så snart det er muligt at foretage bestillinger via Genbrug og Donation, vil blive kommunikeret bredt om platformen via forskellige kanaler. Center for Politik og Kommunikation bistår Center for Økonomi med kommunikationsindsatsen. Dertil etableres en særlig gruppe af ambassadører fordelt på matriklerne, der kan hjælpe yderligere med at udbrede kendskabet og brugen af platformen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. marts 2022 og regionsrådet den 22. marts 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

10. Plan for afvikling af udskudt aktivitet

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Forretningsudvalget har siden efteråret 2020 løbende drøftet status for afvikling af udskudt aktivitet grundet COVID-19. De løbende sager til forretningsudvalget vedr. udskudt aktivitet er baseret på indmeldinger fra hospitalerne.

Sygeplejestrejken henover sommeren 2021 gav anledning til, at der blev udskudt yderligere aktivitet på hospitalerne, ligesom der efter sygeplejestrejken har været udfordringer med at opretholde normalt aktivitetsniveau på grund af vakante stillinger, sygdom blandt personalet, forsinket ferieafvikling og mindre villighed til at tage ekstravagter.

På seneste møde d. 25. januar 2022 blev forretningsudvalget præsenteret for en samlet opgørelse af udskudt aktivitet grundet COVID-19, sygeplejestrejken og manglende kapacitet efter strejkens ophør.

Direktør for Center for Sundhed, Charlotte Hosbond, deltager under drøftelsen og gennemgår planen mundtligt på mødet.

SAGSFREMSTILLING

Med denne sag præsenteres forretningsudvalget for en plan for afvikling af udskudt aktivitet baseret på nye indmeldinger fra hospitalerne (bilag 1).

Planen har - til forskel fra tidligere planer for afvikling af udskudt aktivitet - alene fokus på udskudt kirurgisk aktivitet, da den udskudte ambulante aktivitet er af lille omfang set i forhold til den samlede ambulante aktivitet. Til gengæld er der efterspurgt en mere detaljeret redegørelse for den udskudte kirurgiske aktivitet, herunder med opdeling på specialer, så det bliver mere konkret, inden for hvilke faglige områder der især er udskudt aktivitet. Hospitalernes arbejde med at afvikle udskudt aktivitet skal dog uændret have fokus på samtlige områder, herunder også udskudt ambulant aktivitet.

Planen beskriver således omfanget af udskudt aktivitet, karakteristika for den udskudte aktivitet, tidshorisont for afviklingen samt indsatser for at øge kapaciteten, og den er udarbejdet i tæt samarbejde med hospitalerne.

Der lægges op til, at forretningsudvalget gør status på planen og afvikling af udskudt aktivitet en gang i kvartalet. Denne kadence følger den nationale opfølgning, som er aftalt mellem regionerne og sundhedsministeriet.

Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om afvikling af udskudt aktivitet (bilag 2). Parterne har en fælles ambition, at efterslæbet afvikles i løbet af 2022, men der er opmærksomhed på, at der kan være særlige omstændigheder eller forhold på enkelte områder. Derudover står der i aftalen, at regeringen vil sikre de nødvendige ressourcer til afvikling af den udskudte aktivitet. Det vil bl.a. omfatte indsatser som merarbejdsbetaling for ekstraaktivitet på sygehusene og afvikling af aktiviteter på private sygehuse. I aftalen står også, at regionerne fortsat vil sikre, at den private kapacitet anvendes i videst muligt omfang til at afhjælpe pukkelafviklingen. Regeringen og Danske Regioner er enige om, at det er et centralt hensyn, at der ikke stadigt sker en utilsigtet udhuling af bemandingen på de offentlige sygehuse.

Indmeldingerne fra hospitalerne viser, at der er samme omfang af udskudte operationer som ved opgørelsen d. 6. januar 2022. Pr. 21. februar 2022 skønnes i Region Hovedstaden at være ca. 21.000 kirurgiske indgreb, som er udskudt. Dette var forventeligt set i lyset af, at der fortsat er COVID-indlagte, mange sygemeldinger og fravær pga. COVID blandt personalet og aflysninger fra patienter pga. stor samfundssmitte. Herudover er hospitalerne, uagtet COVID, udfordret af vakante stillinger og mindre fleksibilitet blandt personalet.

De udskudte operationer er primært på øjenområdet, mave- og tarmkirurgien og inden for ortopædkirurgien. Tilsammen udgør disse tre områder ca. 80 % af det samlede antal af udskudte indgreb. De udskudte indgreb omfatter for en stor dels vedkommende mindre indgreb og operationer såsom hernier, grå stær og tilsvarende indgreb, som for nogle patienter er mulige at udføre på privathospitaler. Det store antal patienter, som de seneste måneder er sendt til operation eller udredning på privathospitaler, understøtter, at relevante patienter har fået tilbud om privat behandling. Hospitalernes melding er dog, at mange af de patienter, der nu venter på behandling regionalt, ikke kan tilbydes operation på privathospitaler fx pga. andre tilstødende sygdomme, eller fordi der er tale om et specialiseret indgreb, der kun foretages i regionalt regi.

Manglen på personale betyder, at hospitalerne ikke kan opretholde det normale aktivitetsniveau. Det skyldes særligt flere vakante sygeplejerskestillinger særligt blandt anæstesi- og operationssygeplejersker og sygeplejersker på sengeafdelinger, sygdom, og mindre villighed blandt sygeplejerskerne til at påtage sig ekstra arbejde. Hertil kommer, at sygefraværet blandt personalet fortsat er højt på grund af smitteforekomst i samfundet. Hospitalerne er på grund af manglende personale nødt til at planlægge med nedsat kapacitet til planlagte operationer. Hospitalernes planlagte operationslejer er således fortsat reduceret med ca. 15 % samlet set. Primo marts er der i alt lukket ca. 280 senge. Til sammenligning var der lukket 290 senge ved opgørelsen pr. 6. januar 2022. Hovedparten af sengene er lukket grundet vakante stillinger. De resterende senge er primært lukket grundet sygemeldinger blandt personalet, og der kan derfor ses udsving i antallet af lukkede senge fra dag til dag.

Data for hospitalernes aktivitetsniveau (planlagt og akut aktivitet) til og med uge 8 2022 fremgår af bilag 2. Data viser en stabil aktivitet (planlagte operationer, ambulante besøg og indlæggelser) i årets første uger, dog med en nedgang i forbindelse med vinterferien i uge 7. Aktivitetsniveauet for planlagt aktivitet har i første del af året været på niveau med eller lidt højere end i 2021, men lavere end i 2020 (før COVID-19).

Det er ambitionen, at regionen har afviklet størstedelen af den udskudte aktivitet i løbet af 2022. Det forventes, at den udskudte aktivitet på øjenområdet, som varetages på Rigshospitalet (31 % af den samlede udskudte kirurgiske aktivitet) er afviklet medio 2022. Dog vil der være nogle områder, som først kan afvikles ind i 2023. Tidshorisonten for afvikling af udskudt aktivitet er behæftet med en betydelig usikkerhed bl.a. pga. rekrutteringssituationen. Det er således afgørende, at der i den kommende tid er aftagende sygdom og fravær blandt personale pga. COVID, ligesom det er afgørende, at der kan rekrutteres mere personale, og at der blandt personalet er villighed til ekstra arbejde.

Hospitalerne arbejder med en række tiltag, som skal understøtte, at mest mulig udskudt aktivitet afvikles. Tiltagene tager udgangspunkt i de lokale problemstillinger på det enkelte hospital og afdeling. Der er herunder følgende indsatser:

I februar 2022 er der omvisiteret ca. 7.300 patienter til privathospitaler, hvilket er mere end 40 % flere end i februar 2021. Generelt bliver den private kapacitet udnyttet i det omfang, det er fagligt muligt. En del af den tilbageværende udskudte aktivitet er specialiserede operationer, som ikke foretages privat som fx idrætskirurgi eller operationer for patienter med komplekse sygdomme. Oversigt over brug af privat kapacitet fremgår af planen.

Der er opmærksomhed på risiko for personaleglidning, hvis store dele af den udskudte aktivitet udlægges til privat regi. Derudover er der opmærksomhed på uddannelsesforpligtelser, hvis store dele af de lette operationer flyttes til privathospitaler, da dette gør det vanskeligt at leve op til uddannelsesforpligtelser for nye kirurger.

Aftalen om udlægning af aktivitet til speciallægepraksis er trådt i kraft 1. januar, og der er oprettet aftaler om dette på følgende specialer: pædiatri (børnesygdomme), neurologi (hjerne- og nervesygdomme), gynækologi (kvindesygdomme), kardiologi (hjertesygdomme) og anæstesiologi (bedøvelse og operation), hvilket betyder, at flere patienter med ikke-specialiserede sygdomme også kan varetages i speciallægepraksis.

KONSEKVENSER

ØKONOMI

Staten har udmeldt, at staten finansierer COVID-udgifter i 2022 – herunder udgifter til pukkelafvikling efter COVID-19 og sygeplejekonflikten. Dette gøres for at sikre, at den ekstraordinære indsats ikke fortrænger øvrige udgifter på sundhedsområdet. I praksis kan man ikke skelne mellem ventelistepukler forårsaget af COVID-19 og sygeplejekonflikten. Der kompenseres derfor for begge dele.

Konkret betyder det, at hospitalerne også i 2022 (i lighed med 2020 og 2021) opgør alle COVID-relaterede udgifter til Center for Økonomi. Dette gælder både merudgifter vedr. behandling internt på hospitalet samt merudgifter på private hospitaler som følge af den decentrale budgettering af udgifter til privat behandling fra 2022. Hospitalerne kompenseres for disse udgifter således, at merudgifterne ikke belaster budgettet. Der kompenseres også for udgifter til fx speciallægers indsats i pukkelafviklingen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. marts 2022. Forretningsudvalget vil kvartalsvis få status for afvikling af udskudt aktivitet. Næste drøftelse er i juni 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

11. Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Forretningsudvalget præsenteres løbende for en status for regionens overholdelse af udredningsretten og målopfyldelse af de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Sagen indeholder en generel status for begge områder, hvor nøgletal fra de seneste måneder præsenteres. Dertil har administrationen mulighed for at uddybe særlige områder ved behov, ligesom forretningsudvalget også har mulighed for at sætte fokus på konkrete områder. Sagen forelægges forretningsudvalget hver måned.

Målsætninger for overholdelse af udredningsretten og andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør to overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed.

SAGSFREMSTILLING

Forretningsudvalget vedtog den 9. juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage fra januar 2021. Derudover skal udredningsretten være overholdt for 95 % af patienterne.

Data for februar 2022 viser, at udredningsretten er overholdt for 83 % af afsluttede udredningsforløb i somatikken, og at 65 % blev udredt inden for 30 dage. Antallet af udredningsforløb er lavere i februar 2022 (11.041) sammenlignet med niveauet i februar i 2020 (15.552) og 2021 (13.854) (graf 1, bilag 1) og lavere sammenlignet med de foregående måneder.

For børne- og ungdomspsykiatrien ses, at overholdelsen af udredningsretten er 57 % af afsluttede udredningsforløb i februar 2022, og andelen af patienter, der blev færdigudredt inden for 30 dage, er 51 %. Det bemærkes, at overholdelsen i børne- og ungdomspsykiatrien har ligget lavt i flere måneder af 2021 og 2022. Dette skal ses i lyset af en markant stigning i antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien det seneste år, hvilket har udfordret kapaciteten. Der er med budget 2022 afsat ekstra 29 mio. kr. i 2021-2022 til styrkelse af børne- og ungdomspsykiatrien, samt igangsat en række tiltag, der skal bidrage til at løfte overholdelsen af udredningsretten på området.

Data viser, at overholdelsen af udredningsretten i voksenpsykiatrien er på et vedvarende stabilt højt niveau. I februar 2022 blev udredningsretten overholdt for 98 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 91 % blev udredt inden for 30 dage.

Hospitalerne har siden foråret 2020 været nødt til at udskyde aktivitet grundet COVID-19. Sygeplejestrejken henover sommeren 2021 gav anledning til, at der blev udskudt yderligere aktivitet på hospitalerne, ligesom der efter sygeplejestrejken har været udfordringer med at opretholde normalt aktivitetsniveau på grund af vakante stillinger, forsinket ferieafvikling, mindre villighed til at tage ekstravagter samt COVID-19 relateret sygdom/fravær. Dette har påvirket hospitalernes muligheder for at overholde udredningsretten, og hospitalerne arbejder nu målrettet på at øge kapaciteten til et normalt aktivitetsniveau samt afvikle udskudt aktivitet.

Status for målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker pr. 1. marts 2022:

Forretningsudvalget besluttede på mødet den 10. november 2020 at fastholde en målsætning om, at 85 % af patienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Den samlede målopfyldelse af standardforløbstiderne i kræftpakkerne var i december 2021 75 %, i januar 2022 70 % og foreløbig 75 % i februar 2022. Data ses i bilag 1.

For nogle kræftområder ses en lav målopfyldelse, herunder særligt for prostata-, bryst og lungekræft. Data ses i bilag 2.

Gennem længere tid er udviklingen i regionens målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger ligeledes området tæt, og der arbejdes på hospitalerne systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder optimal udnyttelse af kapaciteten. Der er særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse. Koncerndirektionen og hospitalsdirektionerne drøfter løbende udviklingen i målopfyldelsen af forløbstider, hvor der også følges op på igangsatte og planlagte initiativer, der skal afhjælpe udfordringerne. Det stærke politiske og ledelsesmæssige fokus på kræftområdet understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.

Nedenstående tabel viser data vedr. overholdelse af udredningsret og målopfyldelse for forløbstider i kræftpakker opgjort pr. 1. marts 2022:

KONSEKVENSER

Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på målopfyldelsen af standardforløbstiderne i kræftpakkerne, herunder er der fortsat fokus på brystkræft, lungekræft og prostatakræft.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

12. Lånesag 2022

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalget godkendte, at Leila Lindén (A) og Hans Toft (C) erklærede sig inhabile, og de forlod mødelokalet under sagens behandling.

BAGGRUND

Der er i økonomiaftalen 2022 etableret en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag inden for en ramme på 650 mio. kr. Indenrigs - og Boligministeriet har meddelt en lånedispensation på 157 mio. kr.

Der forventes optaget lån til kvalitetsfondsbyggerierne i overensstemmelse med reglerne herfor. Beløbet udgør 221,7 mio. kr. i 2022 svarende til lånedispensationen fra Indenrigs- og Boligministeriet. Desuden vil der blive optaget lån til dækning af udrulningsplanen for lokalbaneinvesteringerne beregnet pt. til 50,1 mio. kr. i 2022. Der optages derudover et lån til første betaling for Favrholm Station på 71,5 mio. kr.
Lånoptagelserne vedrørende refinansieringslånet og kvalitetsfondslånet effektureres i marts måned af hensyn til regionens likviditetberedskab. De øvrige lånoptagelser fastlægges endeligt i løbet af efteråret 2022.

Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen, og konsulent Ib Petersen, deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Refinansieringslånet på 157 mio. kr. vil ske ud fra sædvanlig praksis. Det vil sige, at der indhentes tilbud fra Kommunekredit (regionens eget finansieringsselskab). Det anbefales, at lån til refinansiering af eksisterende afdrag med 157 mio. kr. sker som et variabelt forrentet annuitetslån med en løbetid på 25 år. Rentesatsen udgør pt. mellem -0,3 %. og 0 %. p.a. (pr. år). Lånet forventes hjemtaget ultimo marts måned 2022. Rente- og løbetidsforudsætningerne for de enkelte lån fremgår af bilagene til sagen.

Det skal bemærkes, at den seneste tids rentestigninger var tema i den amerikanske centralbank (FED). Der blev det fremhævet, at den stigende inflation resulterede i stigende korte og lange renter i det amerikanske marked. Stigningen i USA smittede af på de lange europæiske renter. Den europæiske centralbank (ECB) har hidtidig afvist at hæve renten i 2022. Sandsynligheden for en renteforhøjelse allerede i 2022 er stadig lav, og ECB's næste møde den 10. marts vil have stor opmærksomhed. Renteudviklingen tyder på et skift i markedets forventninger til fremtidige renteforhøjelser. Det betyder, at de korte renter i danske kroner ventes at handles marginalt højere end i dag.

Ved markedsrenter på 3 måneders basis udgør den variable rente -0,27 % p.a. og den faste rente på 10 og 25 år udgør p.t. 0,85 % p.a. og 1,15 % p.a.

Regionen har 73 % af den langfristede gæld placeret til fast rente og 27 % til variabel rente inkl. variabel leasinggæld. Ud fra den nuværende lave rente vil regionen fortsat have en passende fordeling mellem fast og variabel rentefinansiering. I regionens finansielle retningslinjer er det fastsat, at låneporteføljen skal bestå af både fast forrentede og variabelt forrentede lån. Ud fra retningslinjerne skal der som minimum være 25 % og maksimum 75 %. til såvel fast som variabel rente.

Rammer for lånoptagelse vedrørende kvalitetsfondsprojekterne
Finansieringen af kvalitetsfondsprojekterne sker ved en statslig finansiering på 60 % og en egenfinansiering på 40 %. Af egenfinansieringen kan 12,5 % lånefinansieres. Lånoptagelsen er fastlagt ud fra ministeriets seneste finansieringsprofiler for de enkelte projekter, hvor der tidligere er givet lånedispensation. Lånoptagelserne til kvalitetsfondsprojekterne optages som noget nyt med en låneprofil med den maksimalt mulige løbetid. Det sker for at skabe den mest fordelagtig gældsafvikling.

Der optages et lån til projektet Nyt Hospital Bispebjerg på 221,7 mio. kr. i 2022, og en ny lånoptagelse (den sidste) til kvalitetsfondsprojekterne i 2023 til Nyt Hospital Bispebjerg med et tilsvarende beløb på ca. 222 mio. kr. Lånene til kvalitetsfondsprojekterne tilpasses finansieringsprofilen og forventes optaget henholdsvis i 1. kvartal 2022 og 1. kvartal 2023.

Herudover er der en større budgetudfordring på kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland, som ikke kan håndteres inden for totalrammen, hvis der fortsat skal etableres et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt sygehus, jf. tilsagnsvilkårene. Regionen har identificeret en række tiltag til at reducere udfordringen, hvorved den forventede overskridelse reduceres til ca. 780 mio. kr. Tiltagene er inddelt i tre spor/kategorier: Et byggespor, et sundhedsspor og et it-, apparatur- og udstyrsspor. På den baggrund er det sundhedsministerens beslutning, at ministeriet tager den forventede overskridelse på knap 800 mio. kr. Der er i budget 2022-2025 indregnet en lånoptagelse i 2022-prisniveau fordelt med 435,4 mio. kr. 2023 og 354,4 mio.kr. i 2024.

Udrulningsplan for lokalbaneinvesteringerne og Favrholm Station
Regionsrådet har i forbindelse med budget 2020 godkendt, at regionen optager lån til udrulningsplanen for lokalbaneinvesteringerne. Regionen Hovedstaden står overfor et omfattende fornyelsesbehov af lokalbaneinfrastrukturen. Investeringerne til lokalbanerne andrager i løbende priser samlet lånebehov til 455 mio. kr. Med en lånefinansiering af investeringer i lokalbanerne vil banerne kunne opretholde den nuværende funktionalitet i de næste 40 år. Lånebehovet på 455 mio. kr. fordeler sig over perioden 2020-2026. Der er optaget 26 mio. kr. i 2020- 2021 og der forventes også optaget lån på op til 50,1 mio. kr. i 2022. Låneprovenuet optages som et fastforrentet serielån over 25 år.

Herudover forventes der en lånoptagelse på 79,5 mio.kr. vedrørende bevillingen til Trafikselskabet Movia på 79,5 mio. kr. til udførsel af bygge- og anlægsarbejderne for første etape af Favrholm Station. Heraf 71,5 mio. kr. i 2022. Lånoptagelsen er godkendt af regionsrådet den 14. december 2021.

Regionsrådsformanden og koncerndirektionen skal være underskriver af dokumenterne, hvorfor der med denne sag også søges godkendelse til, at de bemyndiges til at underskrive dokumenterne.

KONSEKVENSER

Godkendes sagen, gives der bemyndigelse til at optage lån for 2022 i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen for regionerne. Det forventes, at renteudgifterne til langfristet gæld i 2022 vil
andrage 13 mio. kr. mod budgetterede 25 mio. kr. i det vedtagne budget 2022. Der forventes en gennemsnitlig variabel rente på 0,1 % p.a. Der vil i forbindelse med den løbende økonomistyring samt i forbindelse med udarbejdelse af budgetforslaget 2023-2026 blive foretaget en fornyet vurdering af niveauet for renteudgifter til den langfristede gæld.

ØKONOMI

Der er i budget 2022 budgetteret med samlede afdrag på 454,4 mio. kr. fordelt på

Det forventede afdrag i 2022 udgør knap 493 mio.kr. Det øgede afdrag på 38 mio. kr. skyldes primært hurtigere afvikling af den eksisterende kvalitetsfondsgæld.

De samlede lånoptagelser forventes nu at udgøre 501 mio.kr., hvoraf det kun er de 157 mio.kr. som anvendes til refinansiering af den eksisterende langfristede gæld. De øvrige lån anvendes til at finansiere kvalitetsfondsbyggerier og udbygning af lokalbaner og Favrhom station.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. marts og regionsrådet den 22. marts 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

13. Opdatering af det regionale målbillede

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte den 18. august 2020 et nyt målbillede for Region Hovedstaden.

Målbilledet er forholdsvis overskueligt og indeholder alligevel de væsentligste elementer i Region Hovedstadens strategiske arbejde. Det er blevet godt modtaget og anvendes i forskellige sammenhænge fx ved rekruttering og onboarding, i strategidrøftelser på arbejdspladserne og som rettesnor i de politiske beslutningssager.

Administrationen foreslår, at målbilledet nu opdateres, så det i højere grad afspejler de politiske prioriteringer i budgetaftalen for 2022 og konstitueringsaftalen for 2022-2025.

SAGSFREMSTILLING

Den 18. august 2020 vedtog regionsrådet, at dette målbillede skulle udgøre den strategiske ramme for det politiske og administrative arbejde i Region Hovedstaden:

Med denne sag lægges der op til at udskifte to af de fem fælles fokusområder, så målbilledet i højere grad afspejler de politiske prioriteringer i budgetaftalen for 2022 og konstitueringsaftalen for 2022-2025. Fokusområderne ’lighed i sundhed’ og ’patienttilfredshed’ indarbejdes, mens fokusområderne ’digitalisering’ og ’fremtidens hospital’ udgår af selve målbilledet.

Samtidig forslås det, at teksten 'Den regionale udviklingsstrategi (RUS)’ erstattes af det mere værdiladede navn på strategien ’Den regionale udviklingsstrategi - En region for den næste generation’, hvorved emner som klima, uddannelse og FN’s Verdensmål træder lidt mere frem.

Ændringen foreslås ikke på baggrund af en strategiproces med fx politikere og medarbejdere. Den foreslås – lige som det oprindelige målbillede – på baggrund af de politiske signaler og prioriteringer, der er givet i budgetaftalen for 2022 og konstitueringsaftalen for 2022-2025.

Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen: Vi skaber gode patientforløb ved at sikre bedre overgange mellem egen læge, kommune og hospital.

Patientrettigheder: Vi respekterer patientens tid ved at sikre hurtig udredning og behandling.

Børnenes region: Vi tager godt mod regionens nyfødte og møder den moderne families forventninger med tryg behandling tæt på familiernes hverdag.

Lighed i sundhed: Vi vil forebygge, behandle og være sundhedsvæsen for alle, der har brug for det, uanset deres forudsætninger.

Patienttilfredshed: Vi vil have tilfredse patienter, som bliver inddraget og oplever at vores tilbud om behandling tager udgangspunkt i deres ønsker, behov og situation.

Ændringen giver samtidig et renere snit, sådan at alle de fem fælles fokusområder nu er mål, mens de to tidligere fokusområder ’digitalisering’ og ’fremtidens hospital’ i højere grad er midler.

De to tidligere fokusområder udgår således heller ikke af det strategiske arbejde, men vil for administrationen sammen med det tredje tema 'fastholdelse og rekruttering' udgøre nogle af de forudsætninger, der skal arbejdes allermest med, for at fremtidssikre regionen. Der er derfor også udarbejdet ikoner for de tre temaer, som dog ikke indarbejdes i målbilledet:

På samme måde indgår verdensmålslogoet i vores sæt af ikoner, selv om det ikke er indarbejdet i målbilledet (se bilag 1):

KONSEKVENSER

Muligheden for at udskifte fokusområderne har fra starten været indbygget i målbilledet. Når målbilledet opdateres, understøtter det i højere grad de aktuelle politiske prioriteringer. Samlet set er målbilledet med til at skabe mål og retning for arbejdet i Region Hovedstaden.

ØKONOMI

KOMMUNIKATION

Det opdaterede målbillede kommunikeres til regionens ledere og medarbejdere og lægges på regionens intranet og hjemmeside. Der udarbejdes materialer, som både administrationen og politikerne kan bruge i fx PowerPoint-præsentationer om Region Hovedstaden.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges for forretningsudvalget den 15. marts 2022 og regionsrådet den 22. marts 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

14. Budgetproces i de stående udvalg 2023-2026

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Den overordnede tidsplan for budgetproces 2023-26 blev godkendt af forretningsudvalget d. 25. januar 2022. Det fremgik af sagen, at den nærmere tilrettelæggelse af udvalgenes bidrag til budgetprocessen skulle drøftes på et møde mellem udvalgenes formandsskaber og repræsentanter for partier uden formands-/næstformandsposter. Dette møde blev afholdt den 1. februar 2022.

På baggrund af drøftelserne på mødet beskrives her udvalgenes bidrag til budgetprocessen.

SAGSFREMSTILLING

Den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2023-26 blev godkendt af forretningsudvalget d. 25. januar 2022. Forretningsudvalget har samtidigt anmodet de stående udvalg om at bidrage til budgetarbejdet 2023-26.

Det er de stående udvalgs opgave at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på deres ansvarsområder. Det er ligeledes de stående udvalgs opgave at påse, at den vedtagne politik føres ud i livet. Udvalgene har ikke budgetansvar for deres ansvarsområder, men kan efter anmodning fra forretningsudvalget bidrage til budgetarbejdet ved fx at komme med forslag til initiativer inden for udvalgets område.

De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2023-26 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at blive forelagt i juni måned. Det må forventes, at økonomiaftalen bliver stram i lyset af den finanspolitiske situation.

Ved budgetarbejde i udvalgene opfordres der til at indtænke regionens målbillede som er blevet behandlet i forrige sag på forretningsudvalgets dagsorden.

Kataloget med udvalgenes indmeldte initiativer kommer i spil i forbindelse ved selve budgetforhandlingerne, hvor der er fokus på prioritering af midler i regionens råderum.

Hospitalernes vurderinger af behovet for at gennemføre interne omprioriteringer i budget 2023 vil blive belyst i forbindelse med administrationens vurdering af konsekvenserne af økonomiaftalen.

Det foreslås, at processen tilrettelægges således, at der er god tid til processen i udvalgene. Dette gælder både i forhold til at få kvalificeret konkrete initiativer og til gode og grundige drøftelser af, hvad der skal prioriteres.

Der lægges vægt på inddragelse af medarbejdere og ledere i den samlede budgetproces og dette sker gennem deltagelse af hospitalsdirektører og RMU på budgetseminaret. Der er endvidere et ønske om, at administrationens eventuelle forslag til budgetinitiativer fremkommer så tidligt i processen som muligt.

Det er vigtigt, at udvalgene i arbejdet har fokus på de overordnede politiske linjer, som fremgår af konstitueringsaftalen, og tænker i et flerårigt perspektiv, hvor et planmæssigt grundlag kan etableres og bidrage til modning af nye tiltag. Dette vil understøtte udvalgenes rolle som politikudviklende udvalg. Det er erfaringen, at gode politiske drøftelser også fordrer, at udvalgsmedlemmerne og partiernes grupper er opmærksomme på timingen af budgetdrøftelserne og kan tage de interne drøftelser, når det er nødvendigt. En prioritering blandt udvalgenes initiativer betragtes som godt for processen, idet det skærper fokus og bidrager til afklaring af, hvad der er politisk muligt.

Det er vigtigt gradvist, at indsnævre antallet af forslag til budgetinitiativer således, at udvalget frem mod den tredje budgetdrøftelse i udvalget kan ende med maksimalt fem initiativer (effektivisering/besparelsesforslag ikke inkluderet) som videregives til brug for prioriteringen af budgetforhandlingerne i august måned. Forretningsudvalget kan til enhver tid vælge at bringe initiativer frem, som egentlig hører hjemme under de stående udvalgs ressortområde.

Udvalgsformændene præsenterer sit eget udvalgs prioriterede initiativer i forbindelse med budgetseminaret for regionsrådet i august måned, således at alle partier har en god indsigt i dem.

Første budgetdrøftelse finder sted på udvalgenes møder i marts. På dette møde kan udvalgenes medlemmer komme med ideer til emner og områder, som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetforhandlingerne. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer og forslag til mindre analyser af et område.

Administrationen kan bidrage med forslag til budgetinitiativer i budgetprocessen hos de stående udvalg. Det kan eksempelvis være med afsæt i den indgåede budgetaftale for 2022 eller med afsæt i områder, hvor der er et udgiftspres. Udvalgene opfordres til også at overveje interne omprioriteringsforslag i budgetprocessen.

Administrationen kan have en dialog med forslagsstillerne om udformning og en konkretisering af forslag til nye initiativer i tiden frem til udvalgenes anden budgetdrøftelse i april. Her skal administrationen lave en første overordnet vurdering af initiativets økonomiske konsekvenser, samt hvorvidt initiativet bidrager til FN's verdensmål positivt og/eller negativt, såfremt initiativet er tilstrækkelig konkret.

Første version af udvalgenes forslag til nye initiativer og eventuelle gennemførte analyser forelægges ved anden budgetdrøftelse i udvalgene.

Udvalgene drøfter initiativerne og beslutter, hvilke af de fremlagte initiativer, der skal kvalificeres yderligere. Udvalgene skal således allerede på dette tidspunkt lave en første prioritering, således at initiativer, som ikke kan opnå udvalgets samlede opbakning, udgår af den videre proces.

I tiden frem mod udvalgenes tredje budgetdrøftelse kvalificerer administrationen initiativerne yderligere, så der foreligger gennemarbejdede forslag med konkret økonomi samt beskrivelse af FN´s verdensmål.

De yderligere kvalificerede forslag til nye budgetinitiativer forelægges ved den tredje budgetdrøftelse i udvalgene. Udvalgene skal på disse møder prioritere blandt initiativerne, så maksimalt fem initiativer sendes videre til budgetforhandlingerne i august måned. Dog kan der yderligere suppleres med besparelsesforslag inden for eget ressort.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tages til efterretning vil udvalgsprocessen blive tilrettelagt som anført ovenfor.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

15. Status på initiativer i budget 2022

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Forretningsudvalget og regionsrådet har siden 2019 modtaget løbende opfølgning på status med implementering af Region Hovedstadens budgetinitiativer. Denne opfølgning gives også i 2022.

På mødet den 7. december 2021 anbefalede forretningsudvalget, at regionsrådet godkendte administrationens opfølgning på budgetinitiativer 2022 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget blev lovet en opdateret status på budgetinitiativerne 2022 ultimo 1. kvartal 2022. Gennemgang af de enkelte budgetinitiativer fra 2022 samt enkelte forsinkede eller udskudte initiativer fra tidligere budgetaftaler (inkl. forsinkelser som følge af COVID-19) er vedlagt som bilag.

SAGSFREMSTILLING

Nærværende sag vil belyse tiltag, der fremgår af budgetaftalen for 2022, og som kræver efterfølgende politisk behandling. Samtidig følger sagen kort op på de initiativer, der ikke kræver efterfølgende politisk behandling. Endelig vil enkelte initiativer fra tidligere budgetaftaler, der er udskudt eller forsinkede, blive belyst.

Oversigten over budgetinitiativerne (bilag 1) indeholder for hvert initiativ en angivelse af:

Den videre behandling af sagen vil tilrettelægges i det udvalg, der er primært ansvarligt. I oversigten er det enkelte initiativ skrevet under det udvalg, hvor sagen starter - herefter vil sagen, alt afhængig af dens karakter, gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet.

Budgetaftalen indeholder derudover en række initiativer, som kan implementeres umiddelbart på baggrund af aftaleteksten, de konkrete budgetindspil fra udvalgene eller som en videreførelse af kendte initiativer. De er angivet i vedlagte bilag 1. Bilag 1 indeholder endvidere, som nævnt ovenfor, initiativer fra tidligere budgetaftaler, hvor administrationen vurderer, at det stadig er relevant at medtage opfølgningen.

Langt størstedelen af initiativerne følger tidsplanen frem mod møderne i de stående udvalg. Initiativet "affaldsterminaler" fra budget 2020 indgår som en del af status for Grøn2030 og forventes forelagt 2. kvartal 2022.

Administrationen bemærker, at der på hospitaler og i koncerncentrene fortsat pågår et stort arbejde med at afvikle udskudt aktivitet som følge af COVID-19. Det kan derfor ikke udelukkes, at der vil opstå forsinkelse ift. et eller flere budgetinitiativer.

KONSEKVENSER

Administrationen vil fortsætte arbejdet med budgetinitiativerne og forelægge en ny status for forretningsudvalget og regionsrådet ultimo 2. kvartal 2022.

RISIKOVURDERING

Administrationen vurderer, at tidsangivelsen for ovenstående initiativer vil være gældende, men der kan opstå afvigelser som følge af den fortsatte COVID-19-situation og de initiativer fra budget 2020 og 2021, der trækker ressourcer i 2022. I sådanne tilfælde vil administrationen redegøre herfor i den konkrete forelæggelse af sagen.

ØKONOMI

Eventuelle konsekvenser ved udskydelse af initiativer vil blive håndteret i de løbende økonomirapporter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. marts 2022 og regionsrådet den 22. marts 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

16. Lukket punkt.

17. Lukket punkt.

18. Lukket punkt.

19. Lukket punkt.

20. Lukket punkt.

21. Lukket punkt.

22. Årsrapport om informationssikkerhed og databeskyttelse 2021/2022

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Karin Friis Bach (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Som led i aftale om ”Regionernes politiske linje for informationssikkerhed” vedtaget af Danske Regioner i januar 2015, skal regionsrådet en gang årligt forelægges en orientering om informationssikkerheden i regionen. Sektion for Informationssikkerhed har på den baggrund udarbejdet en årsrapport, som giver en status på arbejdet med informationssikkerhed og databeskyttelse i Region Hovedstaden. Seneste status blev fremlagt for forretningsudvalget d. 15.september 2020.

SAGSFREMSTILLING

Årsrapporten fremhæver relevante aktiviteter og udvalgte nøgletal for 2021 og giver et indblik i de kommende indsatsområder for 2022.

Det er administrationens vurdering, at der er en god og stabil fremdrift i udviklingen af regionens informationssikkerhed og databeskyttelse. Herudover bemærkes det:

Som supplement til årsrapporten 2021/2022 kan det i forhold til den aktuelle sikkerhedssituation nævnes, at Region Hovedstadens CIMT tilpasser regionens cyber-tekniske værn løbende og dynamisk i forhold til det aktuelle trusselsbillede. Dette sker i forhold til egne vurderinger og erfaringer samt i forhold til de informationer CIMT får fra samarbejdspartnere. Der er løbende dialog med Center for Cybersikkerhed og Sundhedssektorens decentrale Cyber- & informationssikkerhedsenhed (DCIS-Sund), der samler trusselsvurderinger på tværs at sundhedssektoren, samt øvrige sikkerhedspartnere, som regionen anvender til at overvåge og justere sikkerhedsværn.

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Årsrapporten forelægges forretningsudvalget årligt. Sektion for Informationssikkerhed vil således fremlægge en ny rapport i 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

23. Region Hovedstadens whistleblowerordning - halvårlig status

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Karin Friis Bach (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Af retningslinjerne for whistleblowerordningen fremgår det, at forretningsudvalget modtager en orientering om antallet af indberetninger hvert halve år, jf. retningslinjernes § 9 (bilag 1).

Med denne orientering forelægger administrationen rapporten for whistleblowerordningen for perioden 1. juli til 31. december 2021.

SAGSFREMSTILLING

Fakta om whistleblowerordningen
Advokatfirmaet Bech-Bruun administrerer Regionen Hovedstadens whistleblowerordning for at sikre, at der er uvildighed i sagerne.

Fakta om whistleblowerordningens formål og område
Alle ansatte eller eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, i Region Hovedstaden kan foretage indberetning til whistleblowerordningen. For at være omfattet af whistleblowerordningen skal en indberetning indeholde oplysninger, der er væsentlige for regionens opgaveløsning, og omhandle:

Eksempler på problemstillinger, som ikke skal indberettes til whistleblowerordningen, kan være utilfredshed med løn, overtrædelse af alkoholpolitik mv., som i stedet skal indberettes til fx tillidsrepræsentanten eller til ledelsen.

Indberetninger for 2. halvår 2021
Siden afrapporteringen for 1. halvår af 2021 på mødet i forretningsudvalget den 10. august 2021 har der været:

Alle 3 afviste indberetninger har drejet sig om forhold, som efter beskrivelsen ikke har haft den alvorligere karakter, der er betingelsen for, at der kan ske behandling i whistleblowerordningen.

Til sammenligning var der 28 indberetninger i 1. halvår 2021, hvilket var det højeste antal indberetninger siden ordningens etablering i 2015.

I 2020 var antallet af indberetninger 25 for hele året. Forskellen på antallet af indberetninger fra 2020 (25 for hele året) til 2021 (43 for hele året) er markant. Stigningen i antallet af indberetninger skal formentlig ses i lyset af, at der i den offentlige debat er et fokus på den nye lovgivning om obligatoriske whistleblowerordninger. Desuden er der sket flere indberetninger som følge af COVID-19 samt flere indberetninger vedrørende en sag om et lægehus, som også har været berørt i pressen. Indberetninger som følge af COVID-19 har givet anledning til en stigning af antal sager i kategorien ”Andet”. Kategorien ”Økonomi” er ligeledes steget.

Samlede antal indberetninger siden whistleblowerordningens start i 2015
Af det samlede antal indberetninger til whistleblowerordningen gennem årene er der flest indberetninger inden for emnerne:

Siden ordningens etablering i 2015 er der i 6 sager givet sanktioner som følge af indberetningerne i form af påtale/advarsel/tjenstlig samtale.

I perioden fra whistleblowerordningens etablering i oktober 2015 og frem til den 31. december 2021 er der modtaget i alt 131 indberetninger, hvoraf 99 indberetninger har været omfattet af whistleblowerordningen.

Særligt om #MeToo
I lyset af efterårets fornyede #MeToo-debat i Danmark, og regionens opmærksomhed på håndtering af sager om uønsket seksuel opmærksomhed mellem regionens ansatte, er der i 2021 indberettet 2 sager om uønsket seksuel opmærksomhed. Den ene sag er afvist, da den ikke var omfattet af ordningens område. Den anden sag er afsluttet efter enhedens tilbagemelding og er kategoriseret under emnet ”Arbejdsmiljø og sikkerhed”. Der er således ikke kommet nye sager om uønsket seksuel opmærksomhed siden afrapporteringen for 1. kvartal 2021.

I dag kan en medarbejder indberette sager om uønsket seksuel opmærksomhed på følgende måder:

Nye regler om whistleblowerordninger pr. 17. december 2021
EU har vedtaget et whistleblowerdirektiv den 7. oktober 2019. Direktivet forpligter offentlige myndigheder og visse private arbejdsgivere til at etablere whistleblowerordninger. Direktivet udvider området for, hvornår der som minimum skal ske indberetning af overtrædelser inden for en række specifikke områder, herunder eksempelvis folkesundhed og offentlige indkøb. Direktivet indeholder også bestemmelser om, at personer, som indberetter overtrædelser, skal beskyttes mod repressalier.

Direktivet er blevet gennemført i dansk ret i form af ’Lov om beskyttelse af whistleblowere’. Den nye lov trådte i kraft den 17. december 2021.

For Region Hovedstadens whistleblowerordning betyder det, at regionens retningslinjer er blevet opdateret ift. til den nye lov. Der er bl.a. sket ændringer i forhold til:

Administrationen har besluttet, at Region Hovedstaden pr. 1. maj 2022 skal overgå til Bech-Bruuns whistleblowerløsning Safe2Whistle i forhold til etablering og drift af whistleblowerordningen. GotEthics varetog tidligere denne opgave. Den nye løsning er langt mere brugervenlig og intuitiv, og den samlede udgift forventes at blive lavere.

KONSEKVENSER

Administrationen har den 17. november 2021 skriftligt og mundtligt orienteret RMU (Regions MED-udvalget) om overgangen til den nye platform i forbindelse med, at den nye whistleblowerlov trådte i kraft i december 2021. Orienteringen indeholdt også en gennemgang af, hvordan regionens whistleblowerordning er tilpasset i forhold til ændringer i den nye lov.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

24. Udpegning af to repræsentanter af regionsrådet til STRING

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Karin Friis Bach (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 9. februar 2022:
Administrationens indstilling til udvalget for trafik og regional udvikling var følgende:
"Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Indstillingspunkt 2:
Udvalget for trafik og regional udvikling indstiller Sadek Al-Amood (F) som 2. repræsentant i STRING.

BAGGRUND

Efter regionsrådsvalget skal der udpeges to repræsentanter til det internationale samarbejde STRING. Regionsrådsformanden har ønsket at besætte den ene plads i Political Forum. Det andet medlem anbefales udpeget fra udvalget for trafik og regional udvikling.

SAGSFREMSTILLING

STRING er et grænseoverskridende politisk samarbejde, som omfatter 13 regioner og store byer i Tyskland, Danmark, Sverige og Norge. STRING står for South Western Baltic Sea Transregional Area – Implementing New Geography.

STRING blev grundlagt i 1999 som et samarbejde om at få en fast forbindelse over Femern. Da Femern-tunnelen blev en realitet, skiftede samarbejdet fokus.

STRING-samarbejdet bygger i dag på en vision om at skabe en grøn og bæredygtig megaregion, med fokus på at være et globalt centrum for grønne løsninger og på at være bundet sammen af en stærk, grøn infrastruktur fra Oslo til Hamborg.

Der afholdes 3-4 møder om året. Møderne, der bliver afholdt i hele STRING’s geografi, foregår på engelsk.

STRING har en bestyrelse kaldet Political Forum. I henhold til STRING’s forretningsorden § 2 kan op til to repræsentanter fra hver medlemsorganisation deltage. Hver medlemsorganisation har én stemme. Der er mulighed for at udpege 1-2 regionsrådsmedlemmer til Political forum. Regionsrådsformanden har ønsket at besætte den ene plads i Political Forum.

Udvalget for trafik og regional varetager den rådgivende funktion overfor forretningsudvalget og regionsrådet i forhold til STRING-samarbejdet, og derfor anbefaler administrationen, at den anden repræsentant udpeges fra udvalget for trafik og regional udvikling.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstilling udpege to medlemmer, herunder regionsrådets formand, til STRING.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 9. februar 2022, forretningsudvalget 15. marts 2022 og regionsrådet 22. marts 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

25. Regionernes indstillingsret over midler fra den Europæiske Socialfond Plus 2021 - 2027

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Karin Friis Bach (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 2. marts 2022:
Indstillingspunkt 1 blev godkendt
Administrationen har stillet et ændringsforslag til indstillingspunkt 2:
Oprindeligt indstillingspunkt 2:

"2. at godkende anvendelsen af budgetmidler til medfinansiering af projekter under den Europæiske Socialfond svarende til 2,85 mio. kr. i 2022 og 2,85 mio. kr. i 2023".

"2. at godkende at udmønte budgetmidler svarende til 2,85 mio. kr. årligt i henholdsvis 2022 og 2023 – 1,45 mio. kr. fra budgetaftalen for 2021’s budgetinitiativet Fremtidens faglærte (Kompetencerådet mv.) og 1,45 mio. kr. fra budgetaftalen for 2020’s budgetinitiativet Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsområdet – til medfinansiering af projekter under den Europæiske Socialfond."

BAGGRUND

Regionerne fik med lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond fra 1. januar i år og frem til 2027 indstillingsret over 20% af midlerne fra den Europæiske Socialfond plus. I forbindelse med indstilligsretten har regionerne i fællesskab udarbejdet et program med temaer for den regionale prioritet under Den Europæiske Socialfond.

Ifølge loven er De Regionale Arbejdsmarkedsråd høringsberettigede i forbindelse med annoncering af midler og at Bornholms Regionskommune, har indstillingsret over deres andel af midlerne. Administrationen har derfor udarbejdet udkast til samarbejdsaftale med det Regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden og Bornholms Regionskommune, samt procedurer for administration af midler fra den Europæiske Socialfond Plus. Herudover har administrationen udarbejdet udmøntningsplan for de midler fra Den Europæiske Socialfond, som Region Hovedstaden får indstillingsret over. Region Hovedstaden kan årligt indstille projekter med en samlet projektsum på 17 mio. kroner.

SAGSFREMSTILLING

Regionerne i Danmark arbejder med at sikre uddannelser til alle unge, herunder uddannelser som dækker arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft i fremtiden. Det drejer sig bl.a. om at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse eller en STEM-uddannelse (Science, technology, engineering & mathematics). Ligeledes fokuserer regionerne på, at de mest udsatte unge støttes til at komme i gang med en uddannelse, eller sikres at attraktive uddannelser ligger tæt på de unges bopæl. Til at fremme dette arbejde, får regionerne i årene 2021 - 2027 indstillingsret over 20 pct. af midlerne fra Den Europæiske Socialfond Plus (herefter kaldet "Socialfonden").

De 20 pct. af midlerne fra Socialfonden, som regionerne får indstillingsret over, udgør 171 mio. kr. Midlerne fordeles efter bloktilskud, og Region Hovedstaden får indstillingsret over ialt 47,7 mio. kr., svarende til 6,8 mio. kr. årligt.
Midler fra Socialfonden kan udgøre maksimalt 40 pct. af den samlede projektsum, og parter i projektet skal derfor medfinansiere 60 pct. af projekterne for at få adgang til Socialfonden.

Pga. forsinkelser i høringen af programmet, vil regionernes indstillingsret først træde i kraft i 2022, og beløbet for 2021 bliver derfor fordelt over de første 3 år (2022 - 2024) med 1,7 mio. kr. årligt.

Der er i økonomiaftalen for 2022 afsat 15 mio. kr årligt til regionernes medfinansiering af Socialfondsprojekter, hvilket giver 4,8 mio kr. (inkl. 200.000 kr. årligt til administration ifm. Socialfonden) til Region Hovedstadens medfinansiering af projekter årligt. Region Hovedstaden og deltagende projektpartnere skal dermed rejse 5,3 mio. kr. årligt til medfinansiering.

For at lette medfinansieringen for ansøgerne, anbefaler administrationen, at der anvendes op til 2,85 mio. kr. årligt fra afsatte budgetmidler til uddannelsesaktiviteter (STEM og faglærte) til medfinansiering af projekterne, således at ansøgerens medfinansiering holdes på 25% af den samlede projektsum, svarende til den medfinansiering der gælder for øvrige uddannelsesprojekter. Det er administrationens vurdering, at konverteringen af budgetmidler fra Fremtidens Faglærte og STEM vil være i overenstemmelse med de politiske ambitioner i rammeprogrammerne "Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsområdet" og "Fremtidens Faglærte", men vil bidrage til en samlet større projektsum i socialfondsprojekterne.

Administrationen har udarbejdet en plan for udmøntning af regionens prioritet under Socialfonden. I udmøntningsplanen foreslås annoncering i 2022, 2024 og evt. 2026 (se bilag 1 "Udmøntningsplan"). Det tilstræbes, at der i hver annoncering udmøntes ca. 2 års midler fra Socialfonden, således at der i 2022 udmøntes projekter for ca. 42 mio. kr. (midler for 2022 og 2023). Såfremt den årlige projektsum bliver lavere end forventet, vil budgetmidlerne anvendes til finansiering af uddannelsesprojekter jf. sag om samlet annoncering for 2022 på uddannelsesområdet.

Under ledelse af Danske Regioner har regionerne i fællesskab udformet program med fastsatte temaer for udmøntning og indikatorer for den regionale prioritet under Socialfonden. Temaerne i programmet er nærtliggende Region Hovedstadens regionale udviklingsstrategi 2020 - 2023 "En region for den næste generation", og dækker de strategiske indsatsområder for uddannelse, som regionen ønsker at arbejde med. Uddybning af de enkelte temaer kan l se bilag 2 "Den Europæiske Socialfond Plus 2021 - 2027".

Jf. § 9 c i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond skal de Regionale Arbejdsmarkedsråd høres ifm. udmøntning af midler fra den regionale prioritet under Socialfonden. Administrationen har derfor udarbejdet samarbejdsaftale med det Regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden, se bilag 3.

Jf. § 9 c, stk. 4, 2. pkt., i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond har Bornholms Regionskommune samme indstillingsret som regionsrådene over deres procentuelle andel af midlerne fra Socialfonden. Administrationen har derfor indgået dialog med Bornholms Regionskommune om, men afventer fortsat en endelig aftale. Aftalen vil være på plads inden første annoncering af midler fra socialfonden.

Administrationen har i henhold til bestemmelser vedrørende regionsrådenes indstillingsret udarbejdet en række procedurer for administration af Socialfonden, som ved anmodning skal kunne fremsendes til Erhvervsstyrelsen (alle procedurer kan ses i administrationsgrundlaget i bilag 4, bilag 4A, bilag 4B og bilag 4C).

KONSEKVENSER

Når samarbejdsaftalerne og procedurene godkendes, kan der udarbejdes annonceirngsmateriale til godkendelse i erhvervsstyrelsen.

ØKONOMI

Såfremt sagen godkendes, vil en andel af de afsatte budgetmidler til uddannelse, kunne bruges som medfinansiering til projekter under Socialfonden.

KOMMUNIKATION

Annoncering offentliggøres på regionens hjemmeside, og sendes til alle relevante parter. Herudover afholder administrationen fire informationsmøder for alle interesserede i marts og april.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 2. marts 2022, forretningsudvalget 15. marts 2022 og regionsrådet 22. marts 2022.

En efterfølgende sag vedrørende udmøntning forelægges udvalget for trafik og regional udvikling d. 20. juni 2022, forretningsudvalget d. 16. august 2022 og regionsrådet d. 23. august 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

26. Administrationsgrundlag for ”Kulturpulje til næste generation”, samt plan for udmøntning

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Karin Friis Bach (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 2. marts 2022:
Administration har stillet et ændringsforslag til indstillingen:
Oprindeligt indstilling:
"Administrationen anbefaler over for udvalget for trafik og regional udvikling:

Ændringsforslag til indstilling:
"Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:

Ændringsforslaget er anbefalet videre til forretningsudvalget og regionsrådet.

Udvalget stillede et ændringsforslag om et indstillingspunkt 2:
"Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

2. at godkende at regionsrådet uddelegerer kompetencen til at udmønte midler fra puljen ”Kultur til Den Næste Generation” til prioriterede kulturprojekter til udvalget for trafik og regional udvikling."

Ændringsforslaget er anbefalet videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I budgetaftalen 2022 blev der afsat 2 mio. kroner til udmøntning i en kulturpulje med fokus på kulturelle ungefællesskaber: ”Kulturpuljen til Den Næste Generation”, der skal understøtte fællesskaber og sætte fokus på kultur og dannelse. Region Hovedstaden har ikke tidligere uddelt midler med fokus på at fremme børn og unges trivsel gennem kultur.

Administrationen vurderer, at der er behov for at revidere administrationsgrundlaget og dermed tildelingskriterierne for den nuværende pulje til kulturfremme, hvis ”Kulturpulje til Den Næste Generation” skal henvende sig til de aktører, der arbejder med ungefællesskaber. Den vurdering beror på dialog med aktørerne, hvor det blandt andet fremgik, at aktørerne vurderer, at de ikke har ressourcerne til at søge en pulje, med den budgetramme der kræves af det nuværende administrationsgrundlag.

SAGSFREMSTILLING

Tidligere har regionens kulturindsats været rettet mod events og turisme, gennem den daværende eventpulje. Siden 2019 har regionen udmøntet midler gennem ”Puljen til kulturfremme”, hvor mellemstore og store kulturbegivenheder er blevet støttet. I disse udmøntninger har fokus været på regional udvikling, mangfoldighed og nyskabende kulturelle begivenheder.

I 2021 er 4 mio. kroner blevet udmøntet til seks kulturbegivenheder i Region Hovedstaden. Fokus var særligt på ligestilling, repræsentation og det mangfoldige kulturliv. Både sportsbegivenheder, teater og filmfestivaler opnåede således tilsagn under udmøntningen af ”Puljen til kulturfremme” i 2021.

Regionsrådet skal i 2022 udmønte 2 mio. kroner til kultur i regionen gennem ”Kulturpulje til Den Næste Generation”, der blev vedtaget i budgetaftalen for Region Hovedstaden 2022. Administrationen vurderer det derfor nødvendigt at revidere den tidligere kulturpuljes administrationsgrundlag.

For ”Kulturpulje til næste generation” fastsættes en minimumsgrænse for ansøgninger på 100.000 kr. Dette vil give regionsrådet mulighed for at støtte en række mindre aktører, der arbejder med kulturelle fællesskaber for unge. Det er administrationens vurdering, at en minimumsgrænse på 100.000 kr. kan bidrage til at minimere puljens administrationsomkostninger.

Ved den tidligere pulje til kulturfremme var minimumsgrænsen på 500.000 kroner. Samtidig kunne Region Hovedstadens støtte maksimalt udgøre 25% af projektets samlede budget. Administrationen vurderer efter dialog med flere kulturaktører, at det er nødvendigt at justere den krævede budgetramme, hvis eks. ungdomsorganisationer foreninger mv. skal kunne ansøge puljen. Derfor vurderer administrationen at det vil være hensigtsmæssigt at nedjustere graden af egenfinansiering fra minimum 75% til minimum 25%.

Udover en minimumsgrænse på 100.000 kroner og en egenfinansiering på minimum 25%, fastsættes også en maksimumgrænse på 500.000 kroner. Dette vil kunne bidrage til at sikre, at der som minimum kan gives penge til 4 projekter, og puljen derved kan ramme bredt og mangfoldigt, samt understøtte flere projekter.

En maksimumgrænse vil måske afholde nogle af de større organisationer fra at søge puljen, men samtidig har Region Hovedstadens støtte mulighed for at fylde mere i den samlede finansiering. Dermed vil partnerskabet mellem regionen og aktørerne formodentlig blive tydeligere.

Ved den forhenværende kulturpulje var der ingen maksimumgrænse. Dog blev der maksimalt udmøntet 800.000 kroner pr. projekt ved udmøntningen i 2021.

Det nye administrationsgrundlag (BILAG) vil rette sig mod aktører, der arbejder med at fremme trivsel blandt børn og unge gennem kulturelle projekter. I administrationsgrundlaget fremgår følgende tildelingskriterier for støtte gennem ”Kulturpulje til Den Næste Generation”:

På baggrund af regionsrådets beslutning vil administrationen igangsætte en proces for modtagelsen af ansøgninger til kulturpuljen. Regionsrådet præsenteres for ansøgningerne i november 2022.

”Kulturpulje til Den Næste Generation” er etårig. Administrationen vil senere i 2022 præsentere en sag, der lægger op til en drøftelse af kulturens fremtid i Region Hovedstaden.

KONSEKVENSER

Godkender udvalget indstillingerne til administrationsgrundlaget for ”Kulturpulje til Den Næste Generation”, igangsættes udmøntningsprocessen med henblik på at indhente ansøgninger til årets udmøntning under ”Kulturpulje til Den Næste Generation”.

Udvalget for trafik og regional udvikling præsenteres for de indkommende ansøgninger november 2022. Regionsrådet præsenteres for ansøgningerne november 2022 og vedtager den endelige udmøntning af "Kulturpulje til Den Næste Generation".

RISIKOVURDERING

”Kulturpulje til Den Næste Generation” på 2 mio. kr. er afsat via budgetaftalen for 2022. Hvis ikke de 2 mio. kr. specificeres til et konkret formål, skal midlerne genbevilges via regionsrådet.

ØKONOMI

I budgetaftalen 2022 blev der afsat i alt 2 mio. kr. til udmøntning i en ”Kulturpulje til Den Næste Generation” over det næste år.

KOMMUNIKATION

Ved tiltrædelse af indstillingerne, vil administrationen annoncere puljen på regionens hjemmeside og sikre at annonceringen deles bredt i regionen, så flest muligt får mulighed for at søge.

Der vil i forbindelse med udmøntningen blive fokus på regionens engagement på kulturområdet. Administrationen vil hertil sikre, at Region Hovedstadens bidrag til kulturindsatserne tydeligt fremgår af relevant kommunikationsmateriale i forbindelse med afholdelsen af begivenhederne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 2. marts 2022, forretningsudvalget den 15. marts 2022 og regionsrådet den 22. marts 2022.

En efterfølgende sag vedrørende udmøntning forelægges udvalget for trafik og regional udvikling november 2022, forretningsudvalget d. 8. november 2022 og regionsrådet d. 15. november 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

27. Ekspropriation af del af ejendommen Ravnsbjergvej 1 til placering af afværgeanlæg i forhold til grundvandsforurening

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Region Hovedstaden udfører undersøgelser og afværge efter jordforureningsloven, hvis forureneren ikke kan påbydes at undersøge og/eller fjerne forureningen. Regionen prioriterer indsatsen på lokaliteterne, hvis de udgør risiko for menneskers sundhed, grundvand, der kan bruges til drikkevand, eller målsat overfladevand - også kaldet offentlig indsats.

Regionen besluttede den 15. marts 2018, at der på ejendommen Ravnsbjergvej 1 i Veksø, som er delvist kortlagt som forurenet, skulle etableres et afværgeanlæg i form af et vandbehandlingsanlæg, fire afværgeboringer og nedgravede ledninger mellem boringerne og vandbehandlingsanlægget. Der er også etableret ny grusvej til de fire afværgeboringer samt renoveret og opgraderet en eksisterende grusvej til tung trafik. Ejendommen er en kombineret bolig- og erhvervsejendom, hvor der udover bolig er landbrug og hestefolde.

Formålet med afværgeanlægget er at afskære spredningen af forureningen. Der er konkret fundet kraftig forurening af jord og grundvand med klorerede opløsningsmidler, som udgør en risiko for grundvandsressourcen og på sigt for vandindvindingen ved Værebro Kildeplads og Stenlien Vandværk, idet ejendommen ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Oversigtskort og situationsplan, der viser placeringen af anlægget, og det areal, som er nødvendigt at ekspropriere, kan ses i bilag 1 og 2.

Enhedschef i administrationens Miljøenhed; Carsten Bagge Jensen vil holde et oplæg på udvalgsmødet med en introduktion til udvalget vedr. det tekniske grundlag i sagen samt øvrige vigtige præmisser.

SAGSFREMSTILLING

Regionen har indgået en aftale med grundejer om selve etableringen af afværgeanlægget m.v., der giver regionen adgang og råderet over den del af ejendommen, der er nødvendig for etablering og efterfølgende monitering af afværgeforanstaltningerne (aftalen ses i bilag 3). Regionen har igennem et længere forhandlingsforløb forsøgt at nå til enighed med ejeren om erstatningens størrelse. Da dette ikke har været muligt, kan afværgeforanstaltningen ikke gennemføres som en frivillig afværge, og ekspropriation er dermed regionens eneste mulighed for at sikre sig rettighederne over arealerne og afværgeanlægget.

Ejeren har opfordret regionen til at ekspropriere. Der er tale om et område på i alt 2.784 m², der eksproprieres; 531 m² til afværgeanlæg (bygning med forplads og 2 nedgravede betontanke), 895 m² til ny adgangsvej (grusvej) frem til fire afværgeboringer og 1358 m² til nedgravede ledninger inkl. beskyttelsesareal. Ekspropriationen vil være til midlertidig brug og ikke til eje, da forureningen på et tidspunkt ikke længere vil udgøre en risiko for grundvandet; enten fordi forureningen er reduceret til et lavt niveau (under kravværdierne) eller evt. grundet andre nye forhold. Betingelserne for ekspropriation fremgår af bilag 4, hvor der også redegøres for, at disse konkret er opfyldt. I bilaget redegøres der endvidere for tinglysning af afværgeanlægget og for klagereglerne.

Da anlægget allerede er etableret på ejendommen, indebærer ekspropriationen konkret, at regionen sikrer sig de nødvendige rettigheder over arealerne og afværgeanlægget m.v.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, vil administrationen kontakte Advokatfirmaet Poul Schmith med henblik på igangsættelse af ekspropriationsprocessen.

RISIKOVURDERING

Regionen og grundejer har efter indgåelsen af den frivillige aftale om etablering af afværgeanlægget m.v. ikke kunnet blive enige om erstatningsfastsættelsen. I lyset af sagens historik må det forventes, at erstatningsspørgsmålet vil skulle indbringes for taksationskommissionen til afgørelse. Det kan videre ikke udelukkes, at taksationsmyndighedens afgørelse vil blive indbragt for overtaksationskommissionen og domstolene. Hvis taksationsmyndighederne hæver erstatningsbeløbet, skal regionen overveje sin praksis for erstatningsfastsættelse.

Som følge af forløbet vedrørende den frivillige aftale anser administrationen placeringen af anlægget som accepteret af grundejer. Det kan dog ikke afvises, at placeringen af anlægget alligevel vil blive anfægtet af grundejer ved en eventuel ekspropriationsforretning i forlængelse af den formelle ekspropriationsbeslutning. I så fald skal grundejer indbringe spørgsmålet om ekspropriationens lovlighed for Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. bilag 4.

Beslutningen om ekspropriation ændrer ikke på, at regionen i fremtidige sager altid først skal forsøge at indgå en frivillig aftale med grundejer, før ekspropriation overvejes.

ØKONOMI

Ekspropriation kan kun ske mod fuldstændig erstatning, jf. grundlovens § 73, stk. 1.
Regionen har tilbudt grundejeren en erstatning på 229.663 kr. Erstatningsopgørelsen ses i bilag 5.
Grundejeren har anmodet om, at regionen udbetaler 80 % af den tilbudte erstatning som acontobeløb.

Advokatfirmaet Poul Schmith har vurderet for regionen, at når regionsrådet har truffet beslutning om ekspropriation, bør regionen udbetale erstatning på forskud; dvs. inden taksationskommissionens afgørelse foreligger. Dette begrundes med, at afværgeanlægget allerede er etableret, uden at ejeren har modtaget erstatning herfor. Det fremgår også af den indgåede aftale, at der skal udbetales erstatning for etablering af anlægget. Det anbefales, at regionen udtrykkeligt tager et forbehold for tilbagesøgning over for grundejer, da der er set eksempler på, at taksationsmyndighederne har fastsat en ekspropriationserstatning lavere, end hvad anlægsmyndigheden har nedlagt påstand om.

KOMMUNIKATION

Regionsrådets ekspropriationsbeslutning vil blive offentliggjort på regionens hjemmeside.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 2. marts 2022, forretningsudvalget den 15. marts 2022 og regionsrådet den 22. marts 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

28. Tegningsret for koncerndirektør Anne Skriver Andersen

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Efter den kommunale styrelseslov, som på dette punkt også gælder for regioner, skal regionsrådet bemyndige en eller flere personer til sammen med regionsrådsformanden at underskrive dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og afgivelse af garantier m.v. Hidtil har alle medlemmer af koncerndirektionen haft denne bemyndigelse. Det foreslås, at koncerndirektør Anne Skriver Andersen, som tiltrådte den 1. september 2021, tillægges underskriftsbemyndigelse på lige fod med den øvrige koncerndirektion.

SAGSFREMSTILLING

Dokumenter vedrørende regionens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal underskrives af regionsrådsformanden eller i dennes fravær af en af næstformændene, jf. den kommunale styrelseslov § 32, stk. 1, jf. regionslovens § 16. Dokumenterne skal tillige underskrives af en person, som regionsrådet særskilt har bemyndiget hertil. Bestemmelsen er en legitimationsregel, således at andre myndigheder - f.eks. tinglysningen - kan se, hvem der er berettiget til at underskrive købsaftaler vedrørende fast ejendom, skødepåtegninger og lignende.

Henset til, at regionen er en meget stor virksomhed med mange forskellige aktiviteter, besluttedes det på regionsrådets møde i februar 2007 at tillægge samtlige direktører i koncerndirektionen tegningsret. Det foreslås derfor, at den senest ansatte koncerndirektør Anne Skriver Andersen også tillægges denne bemyndigelse.

KONSEKVENSER

Ved en vedtagelse af sagen udstyrer regionsrådet koncerndirektør Anne Skriver Andersen med tegningsret efter kommunestyrelseslovens § 32, stk. 1.

Det bemærkes samtidig, at tidligere regionsdirektør Svend Særkjærs tegningsret efter kommunestyrelseslovens § 32, stk. 1, er bortfaldet, da han fratrådte sin stilling i januar 2021.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstilingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. marts og regionsrådet den 22. marts 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

29. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Koncerndirektionen orienterede om regionens håndtering i forbindelse med krigen i Ukraine samt varslede, at der er udsendes orientering om resultater af den landsdækkende undersøgelse af patienttilfredshed (LUP).

Karin Friis Bach (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

Sagsfremstilling

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

DIREKTØRPÅTEGNING

Journalnummer

30. Eventuelt

31. Underskriftsark

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

Punkter på dagsordenen

Medlemmer

1. Meddelelse - Forretningsudvalgets årsplan 2022

Forretningsudvalget får kvartalsvis en tentativ oversigt over kommende mødesager, som blandt andet skal gøre det muligt for udvalgsformænd og administration at koordinere på tværs af udvalg og planlægge ud fra en længere tidshorisont. Vedhæftet oversigt er gældende for 2. kvartal 2022.

Journalnummer

Bilag

2. Meddelelse - Kvartalsvist Dataoverblik

Det daværende regionsråd indgik med budget 2020 en politisk aftale om værdibaseret sundhed med tre pejlemærker for udviklingen af regionens sundhedsvæsen. Det blev med aftalen om værdibaseret sundhed slået fast, at regionen fortsat har et datadrevet sundhedsvæsen. De tre pejlemærker er:

Efterfølgende besluttede regionsrådet, at nedlægge den driftsmålsstyring - der indeholdt mål for en række indikatorer - og som hidtil var blevet fulgt tæt af såvel administrationen som regionsrådet. Samtidig besluttede regionsrådet, at forretningsudvalget fremadrettet skulle følge to regionale udviklingsmål om hhv. overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker. Forretningsudvalget får derfor hver måned forelagt en sag om status for overholdelser af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker.

Ligeledes blev det besluttet, at forretningsudvalget kvartalsvist skulle have forelagt et dataoverblik, som rummer data, der også følges af blandt andet hospitalsdirektørkredsen. Forretningsudvalget fik første gang forelagt dataoverblikket som en formandsmeddelelse på mødet den 16. juni 2020, og har siden fået forelagt dataoverblikket kvartalsvist. Dataoverblikket indeholder nogle af de samme indikatorer, som der indgik i driftsmålsstyringen, men en vigtig forskel er, at dataoverblikket ikke indeholder mål. Dataoverblikket giver således mulighed for at følge udviklingen indenfor forskellige emner (indikatorer), og dermed holde øje med, om en indikator udvikler sig særligt godt, eller om den udvikler sig uheldigt, så der er behov for fornyet fokus eller handling.

Forretningsudvalget forelægges hermed dataoverblikket for 4. kvartal 2021. Dataoverblikket indeholder 14 indikatorer:

Administrationen arbejder videre med indholdet i dataoverblikket, der løbende vil blive revideret. Dataoverblikket forelægges for forretningsudvalget igen i næste kvartal.

Journalnummer

Bilag

3. Meddelelse - Standardiseret økonomiopfølgning pr. 31. december 2021

Ultimo hvert kvartal skal der udarbejdes en standardiseret økonomiopfølgning til staten. Oversigten opstilles efter bestemte formkrav og forelægges forretningsudvalget i forbindelse med indsendelse til Social- og Indenrigsministeriet. Den standardiserede økonomiopfølgning opgør regionens samlede forbrug i forhold til det regionale udgiftsloft.

Den standardiserede økonomiopfølgning opgøres inkl. regionale merudgifter vedr. COVID-19. Regnskabstallets andel af COVID-relaterede merudgifter forventes at udgøre ca. 1.213 mio. kr. fordelt med 1.172 mio. kr. på drift og 40 mio. kr. på øvrigt anlæg (inkl. en andel af vaccinationsudgifterne). De af regionens COVID-udgifter, der er afholdt som led i den nationale indsats, indgår ikke i opgørelsen.

Region Hovedstaden forventer at overskride udgiftsloftet (sundhed) med ca. 914 mio. kr., inklusive regionale merudgifter vedr. COVID-19. De regionale merudgifter er undtaget fra udgiftsloftet og forventes kompenseret af staten.

Vedrørende regional udvikling forventes et mindreforbrug i forhold til udgiftsrammen på 72 mio. kr. Af dette mindreforbrug finansieres udgiften til anlæg af Hovedstadens Letbane på 56,0 mio. kr., der bogføres som en anlægsudgift, hvorved det samlede mindreforbrug på regional udvikling udgør 16 mio. kr.

4. økonomirapport 2021, som blev behandlet på regionrådets møde den 14. december 2021, indeholdt en foreløbig standardiseret økonomiopfølgning.

For så vidt angår bruttoanlægsudgifter vedrørende sundhed (eksklusiv kvalitetsfondsprojekter) viser opgørelsen et forbrug ud over det oprindeligt aftalte niveau på ca. 518 mio. kr. inkl. regionale udgifter vedr. COVID-19 på 40 mio. kr. Hovedårsagerne bag den store overskridelse på anlægsområdet skal især tilskrives køb af ambulancebaser, regionale tillægsbevillinger til medfinansiering af tre af regionens igangværende kvalitetsfondsfondsbyggerier, samt afløb i 2021 på de anlægsprojekter som regionsrådet besluttede at fremrykke på møde i maj 2020 til afbøde konsekvenserne af COVID 19 for byggesektoren.

Journalnummer

4. Meddelelse - Orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af vedligehold af regionernes sygehusbygninger

Rigsrevisionen har besluttet at gennemføre en undersøgelse om vedligehold af regionernes sygehusbygninger. Undersøgelsen igangsættes efter, at Rigsrevisionen har gennemført en forundersøgelse. Region Hovedstaden bidrog sammen med de andre regioner til forundersøgelsen.

Hovedformålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne har styret opgaven med at vedligeholde deres sygehusbygninger tilfredsstillende.

Det er Rigsrevisionens forventning, at undersøgelsen kan afrapporteres i en beretning til Statsrevisorerne ultimo 2022.

Administrationen orienterer medlemmerne af regionsrådet, når beretningen offentliggøres.

Journalnummer

5. Meddelelse - Orientering om fordeling af 10 nye kapaciteter i almen praksis

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng besluttede på møde den 24. november 2021 at øge kapaciteten i almen praksis i 2022 med 10 kapaciteter for at være på forkant og dække kapacitetsbehovet i 2023. Dermed er det hensigten, at almen praksis i Region Hovedstaden er rustet til den demografiske udvikling, og at fortsat flere opgaver skal løses i almen praksis i fremtiden.

I regi af praksisplanudvalget for almen praksis havde regionen i samarbejde med PLO-Hovedstaden og kommunerne udarbejdet et forslag til hvilke områder, der med fordel kunne tildeles de 10 kapaciteter. Forslaget til fordeling af kapaciteterne havde fokus på at sikre tilstrækkelig kapacitet og samtidig at sikre en fordeling, der understøtter let og lige adgang for borgere i alle områder af regionen.

Forslaget til fordeling af kapaciteterne tog udgangspunkt i en områdespecifik kapacitetsanalyse der var baseret på følgende kriterier:

Med udgangspunkt i den områdespecifikke kapacitetsvurdering blev det indstillet til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, at de 10 kapaciteter bør fordeles som følger: Vesterbro og Amager modtager hver 3 kapaciteter, mens Gladsaxe, Vanløse, indre by og Albertslund modtager 1 kapacitet hver.

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede på møde den 28.2.2022 at godkende indstillingen til fordelingen af de 10 kapaciteter.

Regionen udarbejder i samarbejde med PLO-Hovedstaden og kommunerne en tidsplan for opslag af de 10 kapaciteter med henblik på at sikre en hensigtsmæssig rekrutteringsproces.

Regionsrådet er desuden orienteret ved pressemeddelelse af 28. februar 2022: https://www.regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/Sider/Borgere-i-hovedstaden-f%C3%A5r-flere-l%C3%A6ger-.aspx

Journalnummer

6. Meddelelse - Danske Regioners ophævelse af aftale med Demensudredning Danmark

Regionsrådet blev den 25. oktober 2021 orienteret om, at Danske Regioner den 18. oktober 2021 havde valgt at opsige aftalen med landets eneste private leverandør på demensområdet - Demensudredning Danmark. Ophævelsen af aftalen mellem Danske Regioner og Demensudredning Danmark udsprang i sidste ende af en journalaudit, hvori det blev konkluderet, at Demensudredning Danmark på en række parametre ikke havde levet op til Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer på området med hensyn til kvaliteten af udredning og de deraf stillede diagnoser. Ophævelsen betød i praksis, at der i Region Hovedstaden blev tilbagehenvist 126 patienter, som enten ventede på udredning hos Demensudredning Danmark, var i gang med udredning eller havde afsluttet udredning og var i behandling hos Demensudredning Danmark. Hertil kom ca. 900 patienter, der tidligere havde været igennem et forløb hos Demensudredning Danmark, og som via brev blev orienteret om, at de kunne henvende sig til egen læge, hvis de var i tvivl om eller var utrygge ved forløbet hos Demensudredning Danmark.

De tilbagehenviste patienter er blevet tilbudt tid til udredning og/eller behandling på en af regionens fire hukommelsesklinikker. Hukommelsesklinikkerne har bestræbt sig på at prioritere de tilbagehenviste patienter, men da mange tider i forvejen er booket til andre patienter - og da der i forvejen er lange ventetider - kan være svært at overholde tidsfristerne for udredningsretten for de tilbagehenviste, der ventede på udredning hos Demensudredning Danmark. For tilbagehenviste patienter, der var færdigudredt hos Demensudredning Danmark - og i gang med et videre forløb dér - har hukommelsesklinikkerne bestræbt sig på at tage disse patienter ind så hurtigt som muligt, for at sikre kontinuerlige forløb for patienterne.

Det har været højt prioriteret i Danske Regioner at afklare, om der kunne indgås en ny aftale med en privat udbyder på demensområdet. Med bistand fra faglige eksperter fra regionerne har Danske Regioner i januar måned 2022 afholdt møder med Sundhed Danmark og privat udbyder, om muligheden for at indgå en ny aftale med en udbyder, hvor det sikres, at Sundhedsstyrelsens standarder på området opfyldes - herunder krav til de faglige kompetencer hos de ansatte og krav om samtidig tilstedeværelse. Efter møderne har Sundhed Danmark imidlertid konkluderet, at det ikke har været muligt for en privat udbyder at samle et team med de kompetencer, som Sundhedsstyrelsen har beskrevet som nødvendige for at kunne varetage udredning og behandling på demensområdet. Forhandlingerne er derfor afsluttet i slutningen af januar 2022. Det er for nuværende ikke afklaret om - eller i givet fald hvornår - der vil kunne forhandles med andre mulige private udbydere.

Journalnummer

7. Meddelelse - Dispensation til anvendelse af eksterne sygeplejevikarer på Amager-Hvidovre Hospital

Administrationen orienterer hermed forretningsudvalget om, at Amager-Hvidovre Hospital kortvarig fik godkendt dispensation til at anvende eksterne sygeplejerskevikarer på Akutmodtagelsen i 14 dage fra den 4. februar 2022. Dispensationen er således udløbet.

Principbeslutning om ophør med brug af eksterne vikarer
Regionens holdning og praksis i forhold til anvendelse af eksterne vikarer har baggrund i beslutninger fra 2008 - 2009 og senere. I 2008 blev det besluttet - som en del af budgetaftalen for 2009 - at regionen skulle ophøre med at bruge eksterne vikarer på plejeområdet. I stedet skulle hospitalerne etablere interne vikarkorps, hvor relevant. Begrundelsen var et ønske om at forbedre plejekvaliteten, kompetencerne og lokalkendskabet for vikarerne på hospitalerne.

Beslutningen om ophør med at anvende eksterne vikarer omfattede følgende fagpersonale: Sygeplejersker og radiografer, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, plejere, lægesekretærer og ikke-uddannede, herunder sygeplejestuderende. Siden 2018 har denne principbeslutning også omfattet brug af eksterne vikarer for jordemødre/fødeafdelinger.

Amager-Hvidovre-Hospital, Akutmodtagelsen fra 4. februar 2022
Administrationen modtog en henvendelse fra Amager-Hvidovre Hospital, hvori hospitalet anmodede om dispensation til at anvende eksterne vikarer på Akutmodtagelsen i 14 dage fra den 4. februar 2022.

Anmodningen skyldes et stort og konstant patientindtag i akutmodtagelsen. Derudover var tilkommet en stor gruppe af COVID-19--smittede patienter, der kræver særlige hensyn og forhold ved modtagelse akut i afdelingen.

Dette er forhold, der pressede personalet yderligere i forhold til tidsforbrug til den enkelte patient, brug af værnemidler samt behov for udvidet diagnostik og dermed forlængede patientforløb.

Afdelingen har p.t. 19 vakante stillinger i plejegruppen, hvilket svarer til knap 25% af den samlede plejestab. Det har vist sig særdeles svært at rekruttere sygeplejersker til afdelingen. Kombineret med et højt sygefravær i plejegruppen som følge af COVID-19-smittede betød dette, at det var meget svært at bemande afdelingen svarende til et absolut minimum i forhold til et nødvendigt personaleberedeskab, for at sikre patientsikkerhed og et tåleligt arbejdsmiljø.

Der var akut behov for sygeplejersker fra vikarbureau i weekenden den 4. februar 2022 og 14 dage frem. Sygeplejerskevikarerne skulle dække de vagter, det ikke var muligt at dække med timelønnede eller med frivillige ekstravagter.

Journalnummer

8. Meddelelse - Udvidelse af Trial Nations bestyrelse med 2 medlemmer

Region Hovedstaden har siden 2019 indgået i den nationale forening Trial Nation, som er at samarbejde mellem virksomheder, de fem regioner, Erhvervsministeriet og Sundhedsministeriet. Foreningen ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer og fungerer som én samlet indgang for virksomheder og forskere til helt eller delvist virksomhedsfinansierede kliniske forsøg i Danmark. Fra Region Hovedstaden indgår vicedirektør Per Jørgensen Rigshospitalet (se sammensætningen af bestyrelsen i bilag 1).

Trial Nation skal arbejde for at tiltrække flere investeringer i kliniske forsøg i Danmark og fremme virksomhedssamarbejder, for herved at øge Danmarks relative andel af helt eller delvist virksomhedsfinansierede kliniske forsøg i Europa. Trial Nation skal hertil bidrage til at forbedre danske patienters adgang til den nyeste medicin og medicinsk teknologi og til at skabe hurtigere adgang til den nyeste viden og forskning for danske læger og forskere til gavn for danske patienter.

Trial Nation har etableret centre inden for en række specialer bl.a. kræft, lungemedicin, hudlidelser, mv. Hvert center består af en række kliniske afdelinger fra alle fem regioner. Når en virksomhed vil have testet ny medicin, kan centrene bidrage med et overblik over, om der kan findes patienter til at gennemføre kliniske forsøg og bistå med gennemførelsen af disse.

Siden etableringen af Trial Nation i 2019 har der fra de to nuværende observatører i bestyrelsen for Trial Nation hhv. Danske Patienter og De Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) været fremsat ønske om at blive egentlige ordinære medlemmer af bestyrelsen, således at bestyrelsen vokser fra de nuværende 12 medlemmer til 14.

På møde i bestyrelsen for Trial Nation (9. december 2021) var der enighed om at arbejde positivt for at integrere de to observatørposter for hhv. LVS og Danske patienter som ordinære medlemmer.

En ændring af bestyrelsens sammensætning kræver politisk accept i både Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet og i de fem regionsråd, inden man (jf. afsnit 6 i vedtægterne for Trial Nation) på foreningens generalforsamling kan tiltræde en beslutning om ændring af bestyrelsens sammensætning.

En overvejelse har været, at en udvidelse af bestyrelsen også vil kunne medføre en øget risiko for at beslutninger truffet ved afstemning i bestyrelsen vil kunne gå regionernes interesser imod. Erfaringerne siden etableringen af Trial Nation har været, at dette reelt ikke har været et problem. Beslutninger om fordelingen af de regionale midler, der indgår i Trial Nation styres overordnet i den konsortieaftale, der er indgået mellem de fem regioner og Trial Nation, og hvor den samlede bestyrelse generelt har bakket op om de fordelingsprincipper regionerne imellem, der indgår i aftalen. Hertil kommer, at alle beslutninger indtil nu er blevet truffet i enighed og med afsæt i en god samarbejdsånd, hvorfor der endnu ikke – gennem tre år - har været sager, som har krævet afstemning i bestyrelsen.

Journalnummer

9. Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

	2022	2023
Midler fra socialfonden (40%)	8,2 mio. kr	8,2 mio. kr
Medfinansiering fra projekter (60%)	12,8 mio. kr.	12,8 mio. kr.
Fordeling af medfinansiering:
Bidrag til regional medfinansiering fra økonomiaftale eks. adm. bidrag	4,6 mio. kr.	4,6 mio. kr.
25% medfinansiering fra deltagende projektpartnere	5,3 mio. kr	5,3 mio. kr
Behov for finansiering fra Region Hovedstaden (budgetmidler)	2,85 mio. kr	2,85 mio. kr

Forretningsudvalg - mødesager

Punkter på dagsordenen

Medlemmer

1. Godkendelse af dagsorden

2. Medlemsforslag fra Enhedslisten om henvendelse til regeringen om undtagelse fra lofter og finansiering af øgede udgifter

FORSLAG

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

MOTIVATION

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

JOURNALNUMMER

3. Status fra taskforce for nedbringelse af svartider og øget robusthed i driften af Akuttelefonen 1813

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

4. Samlet opfølgning på anbefalinger i redegørelse vedr. opkald til 1-1-2 Vagtcentralen

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

ØKONOMI

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

5. Lukket punkt.

6. Vinterpakke 1 og 2 - status på udmøntning

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

ØKONOMI

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

7. Den aktuelle situation på fødeområdet

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

8. Opfølgning på Regional Udviklings samarbejde med Jiangsu-provinsen i Kina og fremadrettet indsats

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

9. Grøn omstilling - Genbrug af møbler i Region Hovedstaden

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENS

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

10. Plan for afvikling af udskudt aktivitet