Bilag 1: Udkast til forretningsorden for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsenAdministrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Regionsrådet har den 7. december 2021 vedtaget en ny styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden. Af styrelsesvedtægten fremgår, at der skal nedsættes seks stående udvalg i valgperioden, heraf følgende tre udvalg på sundhedsområdet; sundhedsudvalget, social- og psykiatriudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det fremgår endvidere af styrelsesvedtægten, at det enkelte udvalgs medlemmer selv vælger sin formand. Endvidere har de valgte partier i konstitueringsaftalen 2022-2025 aftalt, at de stående udvalg også har en næstformand. Formand og næstformand er ansvarlige for at sikre politikudvikling i udvalget og samarbejder om udvalgets koordinationsopgaver.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal jf. styrelsesvedtægten for Region Hovedstaden selv udpege udvalgets formand.
Med konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden for 2022-2025 er det samtidig besluttet, at der skal udpeges en næstformand for sundhedsudvalget. Yderligere fremgår det af konstitueringsaftalen, at formandsposten i sundhedsudvalget besættes af Det Konservative Folkeparti og næstformandsposten af Socialdemokratiet. Radikale Venstre har udpeget Karin Friis Bach (B) som formand og Venstre har udpeget Carsten Scheibye (V) som næstformand for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i indeværende valgperiode.
Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen, vil udvalgets formandskab være valgt.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 10. februar 2022.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
21075742
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Regionsrådet har den 7. december 2021 andenbehandlet en ny styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden. Ifølge styrelsesvedtægten skal det enkelte udvalg fastsætte sin forretningsorden.
Jævnfør styrelsesvedtægten har alle udvalg en forretningsorden. En forretningsorden er et sæt etablerede og anerkendte spilleregler for arbejdet i udvalgene. Den indeholder blandt andet regler om, hvornår dagsorden udsendes, hvordan medlemmerne kan få et punkt på dagsordenen til et kommende møde, hvordan afbud meddeles og registreres. Desuden regler om, hvornår et udvalg er beslutningsdygtigt, om mødehandling, medlemmernes habilitet i beslutninger og om referater (protokol).
Administrationen har udarbejdet vedlagte forslag til forretningsorden (bilag 1). Der er taget udgangspunkt i de forretningsordener, som var gældende for henholdsvis forretningsudvalget og de stående udvalg i den foregående valgperiode. Der er i forhold til den tidligere version sket nogle få præciseringer og tilføjelser i overensstemmelse med styrelsesloven. Herved er nu samlet i forretningsordenen de parlamentariske værktøjer, et udvalgsmedlem har i forbindelse med den politiske behandling af sager. For så vidt angår forretningsordenens bestemmelser om foretræde - som ikke er en rettighed i henhold til styrelsesloven, men en ordning, forretningsudvalget og de stående udvalg selv har indført med henblik på at være mest mulig borgerinddragende - har der vist sig behov for at få simplicificeret og ensrettet retningslinjerne for foretræde i de forskellige udvalg. For at sikre ensartede arbejdsvilkår i alle udvalg, lægges der op til, at udvalgene har den samme forretningsorden. Vedrørende protokolbemærkninger er det derfor tilføjet, at der kun kan gives protokolbemærkning i den situation, hvor man stemmer imod et forslag/indstilling, og ikke når man undlader at stemme.
Som bilag vedlægges udkast til forretningsorden (bilag 1) samt en version, hvor rettelserne i forhold til eksisterende forretningsorden fremgår (bilag 2). Endelig vedlægges ny webtekst til hjemmesiden vedrørende foretræde (bilag 3).
Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen, er forretningsordenen for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen være vedtaget.
Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen, vil udvalgets forretningsorden og webtekst om foretræde blive lagt offentligt tilgængeligt på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 10. februar 2022.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
21075742
Bilag 1: Udkast til forretningsorden for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Bilag 3: Web-tekst om foretræde
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Hvert af de stående udvalg skal på deres første møde godkende en mødeplan med dato og tidspunkt for møder i deres respektive udvalg. I nærværende sag fremgår administrationens forslag til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens mødeplan for 2022.
Stående udvalg skal selv vedtage sin mødeplan, jf. styrelsesloven. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødeplan tager hensyn til regionsrådets øvrige mødeplanlægning.
Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder, udarbejdet et forslag til mødeplan for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Administrationen har i sit forslag til mødeplan desuden taget højde for de medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg samt at en sag normalt skal kunne behandles færdigt i udvalg, forretningsudvalg og regionsråd i løbet af en måned eller halvanden.
Mødeplanen indeholder møder frem til udgangen af 2022, og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder vil som udgangspunkt blive afholdt på Regionsgården i Hillerød. Administrationen foreslår, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen frem til december 2022 holder udvalgsmøder på følgende dage:
Det bemærkes, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges arbejdsplan, der tager udgangspunkt i ovenstående mødedatoer, såfremt de godkendes, på næstkommende møde den 28. februar 2022.
Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen, er forslaget til udvalgets mødeplan for 2022 vedtaget.
Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen, vil forslaget til udvalgets mødeplan for 2022 blive offentligt tilgængeligt på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 10. februar 2022.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
21075742
Bilag 1: Arbejdsplan for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 2022
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Denne sag har til formål at give en kort introduktion til praksisområdet med særligt fokus på almen praksis. Der gives i sagen en introduktion til praksisområdet med fokus på regionens kompetencer og forpligtelser, og særligt regionens muligheder for at styre praksisområdet.
Praksissektoren er borgernes nære sundhedstilbud. Praksisområdet (praksissektoren) omfatter seks overenskomstområder; alment praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, psykologer, kiropraktorer og fodterapeuter samt tandlægeområdet, som er reguleret efter Sundhedsloven.
Den demografiske og teknologiske udvikling medfører at flere behandlinger fremover må ventes at skulle løftes i praksissektoren. Der sker således løbende en prioritering af, hvilke opgaver der bedst kan løses i praksissektoren ud fra LEON-princippet (lavest effektive omkostningsniveau).
Rammer og vilkår for praksissektoren
Sundhedsloven og økonomiaftalerne fastsætter de overordnede rammer og krav til regionernes styring af aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Sundhedsloven fastslår regionernes forsyningspligt og økonomiansvar for praksissektoren. Det er regionens ansvar at sikre borgerne adgang til den nødvendige behandling i praksissektoren (se bilag 2 for uddybning vedrørende styring af praksissektoren).
De specifikke rammer og krav for behandlingen i praksissektoren er derudover reguleret i nationale overenskomster der blandt andet fastsætter vilkårene for ydernes behandling af patienterne og deres honorarkrav overfor regionen.
Yderne er selvstændige erhvervsdrivende, hvilket betyder, at regionerne ikke har instruktionsbeføjelser overfor yderne. Samtidig har regionerne begrænsede muligheder for at påvirke forbruget af ydelser, da antallet af ydelser primært er afhængigt af borgernes efterspørgsel.
I forbindelse med overenskomstforhandlingerne har regionsrådet mulighed for at formulere overenskomstkrav, der kan forbedre regionens mulighed for fx økonomi- og kapacitetsstyring og krav til kvalitetsudvikling.
Der er nedsat et regionalt samarbejdsudvalg for hvert af de seks ydergrupper bestående af regionale politikere og repræsentanter for hver af yderorganisationerne. Samarbejdsudvalgene monitorerer udviklingen i ydelsesforbruget og vejleder/behandler ansøgninger fra yderne ift. overenskomsternes bestemmelser.
Regionale praksisplaner supplerer de nationale overenskomster
For alle ydergrupperne udarbejdes praksisplaner, der på regionalt niveau fastlægger overordnede politiske visioner og målsætninger for udviklingen af praksisområderne i overensstemmelse med det øvrige regionale sundhedsvæsen. Praksisplanlægningen skal sikre et geografisk dækkende behandlingstilbud med god tilgængelighed for bl.a. bevægelseshæmmede, samt fremme udviklingen i samarbejde og kvalitet. Regionen udarbejder praksisplanerne i regi af samarbejdsudvalgene undtaget for almen praksis, hvor opgaven er forankret i praksisplanudvalget for almen praksis. I forbindelse med implementering af praksisplanerne konkretiseres vision og målsætninger og omsættes til indsatser, der skal understøtte den ønskede udvikling. De konkrete indsatser afhænger af specifikke behov og muligheder indenfor hvert overenskomstområde.
Almen praksis
Der er pr. 31. januar 2022 aktuelt 1.102 læger i almen praksis i regionen fordelt på 610 lægepraksis. Tilsammen varetager de den aktuelle aktive kapacitet på 1.101 (se bilag 1 for ordforklaringer). I det vedlagte bilag findes en kort introduktion til nøgletal og -begreber vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden (se bilag 3 for yderligere information om almen praksis i Region Hovedstaden).
Ny overenskomst pr. 1. januar 2022
Den 1. januar 2022 trådte en ny overenskomst om almen praksis i kraft. Den nye overenskomst bygger videre på overenskomsten fra 2018. Der sker mindre justeringer samt indføres særligt nye ydelser og tiltag bl.a. for at understøtte lægedækningen i udsatte områder.
Nedenstående fremgår udvalgte indsatser, som indføres med den nye overenskomst:
Social ulighed:
Fokus på social ulighed ved en styrket indsats for sårbare børn i form af en ny ydelse - børneundersøgelse med en konsulterende samtale til børn/familier med behov herfor. Der indføres også sundhedstjek til borgere over 18 år på botilbud. Ligeledes sætter der fokus på somatisk sygdom hos borgere med svær kronisk psykisk sygdom og borgere med diagnosticeret psykisk sygdom i form af en årlig undersøgelse.
Mulighed for videokonsultation:
Alle praksis skal ved udgangen af overenskomstperioden (31. december 2024) tilbyde borgerne mulighed for videokonsultationer. En videokonsultation skal være aftalt på forhånd. Borgere, der ikke kan benytte videoudstyr, kan tilbydes en aftalt telefonkonsultation. Praksis kan ligeledes holdes virtuelle møder med andre sundhedsprofessionelle om konkrete patientforløb.
Fastholdelsesindsats for ældre læger:
For at være med til at fastholde ældre læger, indføres der mulighed for at læger over 62,5 år i lægedækningstruede områder kan ansætte en ekstra læge i en kortere periode. Læger der er fyldt 62,5 år har ret til at indgå en generationsskifteaftale uden at have en ledig kapacitet. For at rekruttere yngre læger, der ikke ønsker at eje en praksis, indføres der mulighed for, at en lægepraksis i ikke lægedækningstruede områder kan ansøge samarbejdsudvalget om, at andelen af ansatte læger kan udgøre mere end halvdelen af antallet af lægekapaciteter i kompagniskaber.
Borgernes adgang til egne sundhedsdata:
Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation indgangsætter et udviklingsarbejde, der skal give borgerne adgang til deres egne sundhedsdata. PLO skal bl.a. udvikle en digital løsning i min læge appen, der understøtter let adgang til borgernes egne journaler. Min læge appen vil være den primære mobile og fælles indgang til almen praksis.
Lægedækning
For at understøtte lægedækningen i regionen arbejdes der regionalt i to spor. Det ene spor omhandler vurdering og fastsættelse af kapaciteten, med henblik på at sikre tilstrækkelig og hensigtsmæssigt fordelt kapacitet i regionen. Det andet spor omhandler indsatser målrettet rekruttering og fastholdelse af læger i almen praksis.
Regionen arbejder med:
Som en del af arbejdet monitorerer regionen systematisk, hvor mange praksis der har åbent og lukket for tilgang af patienter.
Rekruttering og fastholdelse
For at sikre et tilstrækkeligt antal læger arbejder regionen sammen med kommuner og PLO-Hovedstaden målrettet med rekruttering af nye læger og fastholdelse af eksisterende læger. Se i øvrigt sag 6 om status på lægedækning.
Fokuspunkter inden for rekruttering og fastholdelse:
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 10. februar 2022.
Charlotte Hosbond/ Tine Eja Bonke og Line Sønderby Christensen
22008907
Bilag 1: Bilag 1 - Ordforklaring
Bilag 2: Bilag 2 - Praksisområdet - januar 2022
Bilag 3: Bilag 3 - Notat om almen praksis i Region Hovedstaden februar 2022
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalg for forebyggelse og sammenhæng har tidligere modtaget kvartalsvis status på lægedækningen i almen praksis i Region Hovedstaden. Årsagen var et ønske om et kontinuerligt overblik over eventuelle fremtidige udfordringer/opmærksomheder ift. regionens lægedækning, og hvordan disse imødekommes.
Med denne sag gives en orientering om lægedækningssituationen i almen praksis i Region Hovedstaden pr. 5. januar 2022.
God lægedækning og tilgængelighed til almen praksis er væsentligt for, at borgerne i hele regionen oplever let og lige adgang til almen praksis. Ligesom det er en forudsætning for, at almen praksis kan levere ind i det samlede sundhedsvæsen ift. stigende krav og forventninger til opgaveløsningen i almen praksis. Derfor er det vigtigt for regionens ansvar for at sikre lægedækningen, at der er den rette kapacitet i almen praksis og at kapaciteten er hensigtsmæssigt fordelt i regionen. Men det er samtidig vigtigt at sikre, at der er et tilstrækkeligt antal læger til at varetage den besluttede kapacitet.
For at sikre god lægedækning arbejder regionen derfor med:
I denne sag gives en introduktion og aktuel status på lægedækningen i regionen med fokus på:
Status på aktive kapaciteter og antal sikrede patienter pr. kapacitet
En lægepraksis kan have én eller flere kapaciteter svarende til fuldtidslæger. Èn kapacitet skal i henhold til overenskomsten have mellem 1.550 og 2.700 patienter - medmindre lægen har fået dispensation til andet.
Når vi følger antallet af aktive kapaciteter, følger vi hvor mange kapaciteter, der er til rådighed i regionen til at behandle patienter i almen praksis.
Når vi følger det gennemsnitlige antal sikrede pr. aktiv kapacitet, er det et udtryk for, hvor mange patienter lægen har i den enkelte kapacitet.
Samlet set giver antal aktive kapaciteter og gennemsnitlige antal sikrede patienter pr. kapacitet et aktuelt billede af regionens kapacitet til at sikre lægedækning i regionen.
Pr. 5. januar 2022 er det aktive antal kapaciteter i regionen på 1.101. Den samlede kapacitet, inkl. ikke-aktive kapaciteter, er 1.118. Det gennemsnitlige antal sikrede patienter pr. kapacitet er aktuelt pr. 5. januar 2022 i gennemsnit 1.698 sikrede pr. kapacitet.
Figur 1 og 2 viser udviklingen i aktive kapaciteter og det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet siden 2016.
Figur 1. Udvikling i antal aktive kapaciteter i perioden 2016-2022.
Figur 2. Udvikling i det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet i perioden 2016-2022.
Borgernes lægevalgsmuligheder
35 pct. af lægepraksis i regionen er aktuelt åbne for tilgang af patienter, svarende til 217 ud af i alt 610 praksis.
Hertil kommer et mindre antal praksis, som har selektivt åbent for tilgang af patienter. En selektiv åbning for tilgang betyder, at en praksis kan være lukket for tilgang, men have selektivt åbent for tilgang for patienter fra et bestemt defineret geografisk område - typisk i nærområdet.
Bilag 1 viser en opgørelse af praksis med åbent og lukket for tilgang pr. 5. januar 2022, mens bilag 2 viser andelen af praksis med åbent og lukket for tilgang i perioden 2018-2021.
Samlet ses det, at lægedækningssituationen i Region Hovedstaden er under positiv udvikling vurderet ud fra antallet af aktive kapaciteter, det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet og andelen af praksis med åbent for patienttilgang.
Fastholdelse af læger
I samarbejde med PLO-Hovedstaden, kommunerne i regionen og Kap-H (regionen og PLO-Hovedstadens fælles kvalitetsorganisation) arbejder regionen på at understøtte, at praktiserende læger bliver længere i praksis.
På baggrund af den årlige lægedækningsundersøgelse kontakter regionens rekrutteringsfunktion og Kap-H læger, der ønsker at forlade praksis inden for de næste 5 år. Alt efter lægernes begrundelse for at forlade deres praksis, tilbydes de praksisbesøg mhp. aflastning, kommunal kontakt mhp. bedre faciliteter eller kontakt til yngre læger, der ønsker at indgå i deres praksis som ansat eller mhp. generationsskifteaftale.
Rekruttering af læger
Opslag af kapaciteter
Regionen opslår løbende ledige kapaciteter i almen praksis. Enten som følge af den årlige lægedækningsundersøgelse eller som følge af, at læger tilbageleverer kapaciteter til regionen, som de ikke har kunnet sælge.
Regionens rekrutteringsfunktion arbejder målrettet på at øge overblikket for lægerne om ledige kapaciteter i regionen og på at udvikle synligheden og kommunikationsplatformen for rekruttering, senest med øget brug af sociale medier. Derudover arbejder rekrutteringsfunktionen for at matche læger, der søger praksis i specifikke områder med læger, der søger kompagnon eller køber til sin praksis.
Kapaciteter i opslag
Der er pr. 5. januar 2022 to kapaciteter i opslag
• 1 kapacitet i Brøndby med ansøgningsfrist d. 10. januar 2022.
• 1 kapacitet på Bornholm med ansøgningsfrist d. 1. februar 2022
• 2 kapaciteter på Nørrebro og 1 på Amager er desuden på vej i opslag
Information om de ledige kapaciteter formidles via regionh.dk, sundhed.dk, Ugeskrift for Læger, både den trykte udgave og online udgave, Dagens Medicin og sociale medier.
Kapaciteter som afventer beslutning om opslag
Regionsrådet godkendte på møde d. 17. august 2021 en metode til vurdering af evt. omfordeling af tilbageleverede kapaciteter i almen praksis.
Der er aktuelt to tilbageleverede kapaciteter, som administrationen umiddelbart har vurderet ikke bør genopslås i det oprindelige område. I stedet vurderes det relevant at omfordele kapaciteterne til andre områder i regionen. Endelig beslutning afventer høring hos PLO-H og de pågældende kommuner. Det drejer sig om Brønshøj-Husum (1 kapacitet) og Vallensbæk (1 kapacitet).
Opslag af puljekapaciteter
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng besluttede i 2019 at lave 10 ekstra puljekapaciteter for at imødekomme uforudsete lægedækningsudfordringer i specifikke planlægningsområder. På møde d. 13. januar 2021 blev en ny model for udmøntning af kapaciteterne besluttet grundet manglende muligheder for at udmønte disse på daværende kriterier.
Der er aktuelt udmøntet to af i alt ti puljekapaciteter til hhv. Vallensbæk og Ballerup. Der er aktuelt ikke opslået puljekapaciteter.
Indsats for at understøtte etablering af tildelte kapaciteter
Derudover understøtter regionen læger, der netop har fået tildelt en kapacitet. Indsatsen omfatter bl.a. generel rådgivning vedr. etablering i almen praksis, hjælp vedr. lokaler samt tilbud om opstartsmøder.
Pr. 5. januar 2022 er der 9 kapaciteter, som er tildelt læger, der endnu ikke er aktiverede. Én af kapaciteterne forventes aktiveret i andet kvartal af 2022, mens de resterende forventes aktiveret i tredje kvartal af 2022. Tabel 1 viser en oversigt over de tildelte kapaciteter og etableringsfrister.
Tabel 1. Tildelte kapaciteter og etableringsfrister
Planlægningsområde | Antal kapaciteter | Etableringsfrist |
Vallensbæk | 1 | 1. april 2022 |
Bispebjerg | 3 | 1. juli 2022 |
Nørrebro | 1 | 1. juli 2022 |
Amager | 1 | 1. juli 2022 |
Vallensbæk | 1 | 1. august 2022 |
Gribskov | 1 | 1. august 2022 |
Rødovre | 1 | 1. august 2022 |
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen orienteres kvartalsmæssigt om status på lægedækningen i regionen.
Sagen har ingen bevillingstekniske konsekvenser, da beskrevne initiativer ligger inden for de økonomiske og driftsmæssige ramme
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 10. februar 2022.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
22002714
Bilag 1: Bilag 1 - Åbne-lukkestatus pr. 5. januar 2022
Bilag 2: Bilag 2 - Udvikling i åbnelukkestatus 2018-2021
Bilag 3: Bilag 3 - Indsatser for at understøtte etablering
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Regionsrådet har delegeret kompetencen til at opslå nye kapaciteter i almen praksis indenfor den eksisterende kapacitetsmæssige og dermed økonomiske ramme til udvalget for forebyggelse og sammenhæng. Jf. styrelsesvedtægten fra den 7. december 2021 er det besluttet, at alle delegationer givet fra regionsrådet til det tidligere udvalg for forebyggelse og sammenhæng videreføres i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng besluttede på møde den 24. november 2021 at øge kapaciteten i almen praksis i 2022 med 10 kapaciteter for at være på forkant og dække kapacitetsbehovet i 2023. Dermed er det hensigten, at almen praksis i Region Hovedstaden er rustet til den demografiske udvikling, og at fortsat flere opgaver skal løses i almen praksis i fremtiden. Som det fremgik af sagen til udvalget i november, ventes beslutningen om udvidelse af kapaciteten ikke i sig selv at have bevillingstekniske konsekvenser. Ekstra kapacitet øger tilgængeligheden til almen praksis, men ventes kun i sig selv at være udgiftsdrivende i begrænset omfang. Det skyldes, at de praktiserende læger overvejende honoreres for ydelser, og at antallet af ydelser ikke forventes at stige betragteligt som følge af en udvidelse af kapaciteter.
Praksisplanudvalget for almen praksis har drøftet et forslag til geografisk fordeling af de nye kapaciteter. Forslaget til fordeling af kapaciteterne har fokus på at sikre tilstrækkelig kapacitet og samtidig at sikre en fordeling, der understøtter let og lige adgang for borgere i alle områder af regionen. I nærværende sag forelægges forslag til placering af de 10 kapaciteter til godkendelse på baggrund af drøftelserne i Praksisplanudvalget.
Regionen har ansvaret for at sikre lægedækning i hele regionen. Derfor arbejder regionen for at sikre en tilstrækkelig kapacitet i almen praksis og at kapaciteten er hensigtsmæssigt geografisk fordelt i hele regionen. Herunder skal der være tilstrækkelig kapacitet til, at der også fremover er plads til de nye opgaver og øget ansvar i almen praksis. Imidlertid kan god og nøje kapacitetsplanlægning ikke sikre lægedækningen i regionen alene. Trods regionens indsats for at udvikle rammerne for kapacitetsplanlægningen og særligt sikre, at kapacitetsplanlægningen er på forkant med udviklingen, opleves tiltagende vanskeligheder med at skaffe læger til de besluttede kapaciteter. Dermed er arbejdet med rekruttering og fastholdelse en anden og meget central del af regionens arbejde med at sikre lægedækning (se sag 4 på indeværende dagsorden).
Almen praksis spiller en central rolle både for den enkelte patient og i det samlede sundhedsvæsen. Almen praksis ventes i fremtiden at skulle varetage flere og mere komplekse opgaver. Det kræver en tilstrækkelig lægedækning, der understøtter god adgang for alle borgere i hele regionen. Regionen har ansvaret for at sikre lægedækning til alle borgere i alle områder af regionen. Derfor vurderer og fastsætter regionen hvert år kapaciteten i almen praksis for de kommende år. Da det kan tage op til ét til halvandet år fra at en kapacitet tildeles en læge til at kapaciteten aktiveres og tager patienter, er det vigtigt at kapacitetsplanlægningen er på forkant med befolkningsudviklingen og udviklingen i sundhedsvæsnet generelt.
Regionens årlige fastsættelse af kapaciteten i almen praksis sker på baggrund af en overenskomstbestemt høring af de almen praktiserende læger i regionen (bl.a. om deres ønsker til antal patienter) sammenholdt med fremskrivninger af befolkningsudviklingen og en områdespecifik kapacitetsanalyse, der anvendes til at vurdere kapaciteten i de enkelte planlægningsområder.
I regi af praksisplanudvalget for almen praksis har regionen i samarbejde med PLO-Hovedstaden og kommunerne udarbejdet et forslag til hvilke områder, der med fordel kan tildeles de 10 kapaciteter. Praksisplanudvalget, der består af medlemmer af regionsrådet, kommunalbestyrelsesmedlemmer og almen praktiserende læger og som står for udarbejdelse og implementering af praksisplanen for almen praksis, besluttede den 17. december 2021 at indstille fordelingen af de 10 kapaciteter til beslutning i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Forslaget til fordeling af kapaciteterne tager udgangspunkt i en områdespecifik kapacitetsanalyse med udgangspunkt i følgende kriterier:
På baggrund af disse kriterier er planlægningsområderne oplistet efter deres indbyrdes behov for yderligere kapacitet som præsenteret i tabel 1 i bilag 1. I bilag 1 fremgår desuden et kort, der illustrerer, hvordan behovet for ny kapacitet er fordelt geografisk.
Med udgangspunkt i den områdespecifikke kapacitetsvurdering er det administrationens vurdering, at følgende 5 områder har et særligt behov for én eller flere yderligere kapaciteter: Amager, Vesterbro, Gladsaxe, Vanløse og Indre by. Disse fem områder er markeret med farven rød i bilag 1.
Praksisplanudvalget foreslår, at ni kapaciteter allokeres til disse fem områder, med henblik på at forebygge manglende lægedækning i 2023. To af områderne (både Vesterbro og Amager) vurderes at have behov for tre hele kapaciteter for at have tilstrækkelig lægedækning til områdets borgere i 2023 (jf. kriteriet om dækningsgrad).
De områder der, på baggrund af den områdespecifikke kapacitetsanalyse, har næstmest behov for kapacitet er markeret med gul (jf. bilag 1). I disse områder er der på nuværende tidspunkt ikke mangel på kapaciteter, men der er forhold som gør, at det alligevel kan være relevant at placere eventuelle yderligere kapaciteter i området.
Administrationen indstiller, på baggrund af indstilling fra praksisplanudvalget, at den resterende kapacitet fordeles til Albertslund, der vurderes at være det gule område som har mest behov for yderligere kapacitet. Forslaget er baseret på, at området har en betydelig patienttyngde kombineret med en relativt høj andel af lukkede praksis og en dækningsgrad som er meget tæt på 100%, hvorfor det vurderes, at Albertslund kan få svært ved med at imødekomme udviklingen i sundhedsvæsnet med den nuværende kapacitet i området. Flere af de gule områder er på niveau med Albertslund ift. andel af lukkede praksis og har en lignende dækningsgrad, dog har ingen af disse områder samme patienttyngde som Albertslund. Samtidig er der ingen af områderne med en sammenlignelig patienttyngde, der både har en lige så høj andel af lukkede praksis og en lignende dækningsgrad. Indstillingen om at tildele den resterende kapacitet til Albertslund er altså baseret på en helhedsvurdering af alle tre kriterier.
Dermed foreslås kapaciteterne fordelt som vist i nedenstående tabel:
| Planlægningsområde | Antal kapaciteter tildelt |
| Amager | 3 |
| Vesterbro | 3 |
| Gladsaxe | 1 |
| Vanløse | 1 |
| Indre By | 1 |
| Albertslund | 1 |
Såfremt de 10 kapaciteter ikke tildeles, vil almen praksis i regionen i 2023 potentielt få svært ved at imødekomme de stigende krav til almen praksis som helhed og i særdeleshed i de planlægningsområder, som er identificeret i den områdespecfikke kapacitetsvurdering, hvor der er behov for yderligere kapacitet.
Såfremt de 10 kapaciteter placeres som foreslået, forventes det, at kapaciteten i almen praksis kan dække behovet i regionens planlægningsområder i 2023. Dette forudsætter dog, at kapaciteterne kan besættes med læger.
Ved godkendelse udarbejder regionen i samarbejde med PLO-Hovedstaden og kommunerne en tidsplan for opslag af de 10 kapaciteter med henblik på at sikre en hensigtsmæssig rekrutteringsproces.
Ved sagens godkendelse udsendes en pressemeddelelse.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 10. februar 2022. Forretningsudvalget orienteres via formandsmeddelelse om udvalgets afgørelse på møde den 15. marts 2022.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
21072997
Bilag 1: Bilag 1 - Områdespecifik kapacitetsvurdering
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Af hensyn til tilrettelæggelsen af arbejdet i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i valgperioden og for at kunne prioritere de opgaveområder, som udvalget finder det særligt vigtigt at fokusere på, lægges der op til en drøftelse af, hvilke emner, som skal indgå i udvalgets arbejdsplan for 2022. Administrationen vil på næste møde i marts forelægge en tentativ arbejdsplan for 2022.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal på møde i marts 2022 godkende en arbejdsplan for udvalgets arbejde i 2022. Arbejdsplanen tager bl.a. udgangspunkt i udvalgets egne ønsker til konkrete emner samt de dagsordener, som administrationen anbefaler, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen beskæftiger sig med i det kommende år. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen introduceres med denne sagsfremstilling til udvalgets politikopfyldende opgaver ifølge styrelsesvedtægten samt større dagsordener vedrørende udvalgets ressortområder som vil fylde meget i den kommende tid.
Politikopfyldende opgaver
Ifølge styrelsesvedtægten har udvalget politikopfyldende opgaver på følgende områder:
Større dagsordener som vil fylde meget den kommende tid:
I det følgende vil de dagsordener som vil fylde på udvalget i den kommende tid blive gennemgået:
Overenskomster og praksisplaner
Regionen har ifølge sundhedsloven myndighedsansvaret for praksisområdet, som omfatter de praktiserende behandlere (ydere) i almen praksis; speciallægepraksis; fysioterapi; psykologi; kiropraktik; fodterapi og tandlægeområdet. Behandlerne i praksissektoren er selvstændige ervhvervsdrivende, som driver praksis efter overenskomst med det offentlige. Behandlerne i praksissektoren har det ledelsesmæssige, økonomiske og administrative ansvar for egen praksis - herunder for den interne organisering - og tilrettelægger derfor selv praksisdriften inden for rammerne af de centrale overenskomster. Det faglige arbejde i praksissektoren tilrettelægges i overensstemmelse med sundhedsloven og overenskomsterne, øvrige nationale aftaler og faglige retningslinjer samt relevante regionale aftaler.
Regionen har bl.a. til opgave at implementere og sikre efterlevelse af overenskomsterne for hvert praksisområde. Denne opgave løftes politisk bl.a. gennem arbejdet i samarbejdsudvalgene for hvert af praksisområderne. Derudover har regionen til opgave at planlægge kapaciteten i praksissektoren med fokus på bl.a. god tilgængelighed og lige adgang for alle borgere i regionen, samt at understøtte at praksisektoren bidrager til et godt tværsektorielt samarbejde med det øvrige regionale og kommunale sundhedsvæsen, der sikrer sammenhængende forløb af høj kvalitet og patientsikkerhed. Planlægning på praksisområdet er organiseret omkring 4-5 årige regionale udviklingsplaner, der indeholder politiske målsætninger for hvert af praksisområderne, der løbende skal konkretiseres og omsættes til konkrete implementeringsindsatser. I tillæg til de centrale overenskomster og de regionale praksisplaner kan der efter behov indgås lokale/regionale aftaler med behandlerne i praksissektoren, der fastlægger vilkårene for øvrige opgaver, som ønskes varetaget i praksissektoren i regionen.
Der blev i december 2021 vedtaget en ny praksisplan for almen praksis, og der skal i 2022 igangsættes relevante indsatser og aftales hvordan, der følges op på indsatserne. Lægedækning og rekruttering har fyldt tiltagende meget i de senere år, og forventes fortsat at gøre det i 2022. Tilsvarende er en ny praksisplan for fysioterapi aktuelt i høring, og vil blive forelagt til godkendelse i foråret 2022. I 2022 vil der desuden blive udarbejdet forslag til nye praksisplaner for speciallægehjælp, kiropraktik, fodterapipraksis.
I bilag 1 er vedlagt et notat, der beskriver de overordnede rammer og vilkår for praksisområdet og kan bruges til at få et mere indgående kendskab til området.
Alle Skal Med
Visionsoplægget "Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen" blev godkendt i regionsrådet den 22. juni 2021. I oplægget præsenteres seks mål som skal sætte retning på regionens arbejde med at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Visionsoplægget beskriver initiativer, som regionen kan sætte i gang på eget initiativ for at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Oplægget peger bl.a. på indsatser, som skal medvirke til, at flere patienter kan få mere fleksible og målrettede behandlingsforløb, hvor en del af hospitalsbehandlingen foregår i eget hjem. Det vil her hovedsageligt være omlægning af behandlingsforløb for de patienter, som alene modtager behandling på hospitalet. Herudover har oplægget fokus på, hvordan regionen med konkrete indsatser kan styrke samarbejdet med kommuner og praksis ved at være en bedre medspiller i det tværsektorielle samarbejde. Det har været et vigtigt afsæt i arbejdet med 'Alle skal med', at der alene arbejdes med initiativer på egen banehalvdel, og at der ikke vil være tale om opgaveglidning, men derimod udvikling af Region Hovedstadens opgaveløsning til gavn for både patienter og samarbejdsparter i kommuner og praksissektoren.
Udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kan regionen ikke sikre alene. Udviklingen af nye løsninger i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal bygge videre på det allerede eksisterende og velfungerende tværsektorielle samarbejde. Vi står på gode erfaringer med samarbejde under COVID19, med signaturprojekter under sundhedsaftalen (fx lægefagligt behandlingsansvar og adgang til data i sundhedsplatformen/SP-Link), IV-aftalen og aftalen om kommunale akutfunktioner, dem skal vi bringe i spil, når der skal udvikles endnu flere nye løsninger.
"Alle skal med" var trædestenen til, at regionen sammen med kommunerne og almen praksis har aftalt en model for 72 timers behandlingsansvar efter hospitalsophold. Modellen indebærer, at hospitalerne bevarer behandlingsansvaret for patienter, der udskrives til kommunal sygepleje, i 72 timer efter udskrivelse. Formålet med at tilbyde behandlingsansvar i 72 timer efter hospitalsbehandling er at skabe en tryg overgang mellem behandling på hospitalet og borgerens hjem eller ophold på kommunale døgnpladser/plejecentre. Målet er både at give øget tryghed for patienter og deres pårørende samt at give kommunalt sundhedspersonale de bedst mulige betingelser for at yde den optimale pleje til den patient, der netop er udskrevet. Modellen understøtter, at der er relevant viden hos kommunale fagpersoner hjemme hos - eller tættere på borgeren. Derved har modellen potentiale for at mindske risikoen for unødvendige genindlæggelser. Med adgang til udvidet lægekontakt på hospitalet og mulighed for at tilvejebringe diagnostik på stedet vil akutte indlæggelser i en række tilfælde kunne forebygges. Modellen implementeres i tre faser, hvor den første del af målgruppen - patienter, der udskrives til kommunale midlertidige pladser - får gavn af ordningen per 1. februar 2022.
Sundhedsaftalen og tværsektorielt samarbejde
Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen skal hvert 4. år indgå en Sundhedsaftale, som fastlægger de overordnede mål og rammer for det tværsektorielle samarbejde om sundhed. Arbejdet med Sundhedsaftalen har hidtil været politisk forankret i Sundhedskoordinationsudvalget og vil fremover være forankret i Sundhedssamarbejdsudvalget.
Den nuværende Sundhedsaftale gælder som udgangspunkt for perioden 1. juli 2019 - 30. juni 2023. Hvis aftaleperioden som følge af ny samarbejdsstruktur (se nedenfor) forlænges frem til 1. januar 2024 vil forberedelsen af den kommende Sundhedsaftale skulle igangsættes senest medio 2022. Sideløbende hermed skal der arbejdes videre med de mål og politiske pejlemærker, som sætter retning for arbejdet med nuværende sundhedsaftale.
Sundhedssamarbejdsudvalg og sundhedsklynger
Regeringen, DR og KL indgik i juni 2021 Aftale om sammenhæng og nærhed (Sundhedsklynger) med forventet ikrafttrædelse den 1. juli 2022. Med aftalen lægges op til en ny struktur for det tværsektorielle samarbejde om sundhed, der skal bidrage til at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb.
Hovedelementer i aftalen:
I løbet af første halvår 2022 forventes det, at der både nationalt og regionalt vil være fokus på at få konkretiseret opgaveansvaret mellem sundhedssamarbejdsudvalget og sundhedsklyngerne, således at der kan sikres en god balance mellem sundhedsklyngernes behov for råderum til at udvikle lokale løsninger og behov for ensartede serviceniveauer på tværs af sundhedsklyngerne.
Der udestår også afklaring inden for en række andre områder, herunder afklaring af samarbejdet med almen praksis og brugerrepræsentanter samt konkret udestående ift. Københavns Kommunes indplacering i klyngestrukturen.
Det forventes, at lovforslag ift. udmøntning af Aftale om sammenhæng og nærhed fremlægges i slutningen af april 2022.
Forebyggelse ud fra et regionalt perspektiv
Forebyggelsesområdet er jf. sundhedsloven delt i patientrettet og borgerrettet forebyggelse, hvor ansvaret for den patientrettede forebyggelse er delt mellem region og kommuner, mens kommunerne alene har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse. Region Hovedstaden har i de senere år prioriteret at styrke indsatsen på hele forebyggelsesområdet i lyset af de store folkesundhedsudfordringer, som både påvirker mange borgeres livskvalitet negativt og medfører et stort behandlingsbehov i sundhedsvæsenet.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har i den forgangne valgperiode haft et stort fokus på forebyggelsesområder og I 2019 blev der med "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden" afsat 4 mio. kr. til arbejdet hermed i 2019 og 2020. Planen omfatter 3 fokusområder: "Unge og rygning", "Patientrettet forebyggelse" og "Regionen som arbejdsplads". Der er særligt blevet arbejdet med at implementere røgfri skoletid på ungdomsuddannelser, tilbud om henvisning til rygestoptilbud til patienter og røgfri arbejdstid for medarbejdere i regionen. Der er efterfølgende bevilliget yderligere i alt 2 mio. kr. til arbejdet med forebyggelsesplanen i 2021 og 2022 med beslutning om, at der skal lægges vægt på forebyggelsesindsatser omkring rygning, alkohol, overvægt og mental trivsel. På rygeområdet arbejdes der med at fastholde igangværende indsatser, herunder også røgfri tobak. På alkoholområdet er der bl.a. fokus på en mere hensigtsmæssig alkoholkultur på ungdomsuddannelserne i et tæt samarbejde med kommunerne og Kræftens Bekæmpelse. Samarbejdet bygger videre på et godt samarbejde omkring implementering af røgfri skoletid på ungdomsuddannelserne. Det er ikke konkretiseret, hvordan der skal arbejdes med mental trivsel i regi af forebyggelsesplanen.
Der har desuden været ønske om et særligt fokus på overvægt. Der blev derfor i 2021 godkendt en "Handleplan på overvægtsområdet" med 3 fokusområder: "Forebyggelse af overvægt med fokus på børn og unge", "Behandling til børn og unge med svær overvægt" og "Behandling til voksne med svær overvægt". Der blev afsat 2 mio. kr. i 2022 og derefter 3 mio. kr. årligt til handleplanen. Der er godkendt en plan for fokusområdet "Behandling til børn og unge med svær overvægt", som tager udgangspunkt i en udvidelse og styrkelse af det eksisterende behandlingstilbud på Nordsjællands Hospital til børn og unge med svær overvægt, herunder en styrket rådgivningsfunktion. Der er afsat 2 mio. kr. hertil i 2022 og herefter 1,5 mio. kr. årligt. Det udestår således at konkretisere, hvordan der skal arbejdes med de 2 resterende fokusområder.
På forebyggelsesområdet skal det også nævnes, at regionen siden regionsdannelsen har udarbejdet sundhedsprofiler til monitorering af borgernes sundhed. Resultaterne herfra har i høj grad været baggrund for regionens fokus på ulighed i sundhed samt behovet for at styrke forebyggelsesområdet. Den næste sundhedsprofil for voksne udkommer i marts 2022 og for børn og unge i slutningen af 2022.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens drøftelser og ønsker til dets arbejde vil indgå i administrationens forslag til en arbejdsplan for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Udvalget vil få forelagt arbejdsplanen til godkendelse på møde i marts 2022.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 10. februar 2022.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil på møde i marts 2022 få forelagt et forslag til udvalgets arbejdsplan til godkendelse.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
21075742
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Det blev med Budget 2022 for Region Hovedstaden vedtaget, at regionen skal udarbejde en ny fødeplan for Region Hovedstaden. Fødeplanen skal tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen og have fokus på differentierede tilbud til familierne.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen præsenteres med denne sag for organisering af arbejdet med Region Hovedstadens nye fødeplan samt tids- og procesplanen for fødeplanen, der blev godkendt af koncerndirektionen og hospitalsdirektørkredsen i december 2021. Sagen sendes til orientering ved udvalget, da fødeplanen vil udstikke rammerne for svangreomsorgen på tværs af sundhedsvæsenets sektorer.
I henhold til Sundhedsloven skal regionsrådet udarbejde en samlet sundhedsplan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet, herunder for tilbuddet om svangerskabshygiejne og fødselshjælp. I regionerne sker det i form af en særskilt ”fødeplan”. Region Hovedstadens gældende plan for "Tilbud til fødende i Region Hovedstaden" er fra 2016. Udviklingen på fødeområdet siden 2016 har medført et behov for at opdatere regionens fødeplan. Samtidig har Sundhedsstyrelsen i 2021 udgivet nye anbefalinger for svangreomsorgen og for organiseringen af fødetilbud i Danmark, og disse anbefalinger fungerer som en national ramme for regionernes og kommunernes planlægning og organisering af indsatserne på fødeområdet. Fødeplanen vil dermed tage udgangspunkt i disse anbefalinger samt øvrige relevante planer, anbefalinger og lovgivning på fødeområdet. Flere andre regioner har også lavet nye fødeplaner inden for det seneste år, som det vil være oplagt at lade sig inspirere af. Der er allerede indhentet inspiration fra bl.a. Region Syddanmark og Region Midtjyllands tilrettelæggelse af processen med udarbejdelse af regionernes fødeplaner.
Den kommende fødeplan for Region Hovedstaden skal udstikke rammerne og retningen for driften og udviklingen af svangreomsorgen i regionen. Parallelt med udviklingen af fødeplanen er administrationen ved at udarbejde en 3-årig visions- og investeringsplan for fødeområdet i regionen, som vil blive forelagt sundhedsudvalget til godkendelse. Dette arbejde er igangsat på baggrund af konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden for 2022-2025, hvoraf det fremgår, at fødselsområdet skal styrkes og bygges op omkring en 3-årsplan. Planen vil indeholde pejlemærker for, hvor regionen gerne vil være om tre år, hvilke indsatsområder der vil være fokus på for at nå dertil samt en investeringsplan for området de næste tre år. Visions- og investeringsplanen vil også fungere som politisk ramme for arbejdet med fødeplanen.
Fødeplanen vil dog være mere omfattende end visions- og investeringsplanen, da fødeplanen anvendes til den fremadrettede og konkrete sundhedsplanlægning på fødeområdet i regionen. Fødeplanen skal således skitsere regionens tilbud ved graviditet, fødsel og barsel med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen og for organisering af fødetilbud samt beskrive, hvordan Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen generelt opfyldes. Der lægges vægt på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde med og om familien og på koordinering af tilbuddene. Fødeplanen har bl.a. som formål at:
Proces og organisering
Jf. vedhæftede tids- og procesplan forventes arbejdet med Region Hovedstadens nye fødeplan indledt i februar 2022. Sundhedsudvalget vil løbende blive inddraget i processen, og sundhedsudvalgets input vil indgå i arbejdet med fødeplanen.
Der vil i marts/april 2022 blive afholdt et temamøde om fødeplanen i sundhedsudvalget med forskellige oplæg og drøftelse af fødeområdet, herunder både vedrørende borger- og medarbejderperspektivet. Synspunkter fra temamødet vil ligeledes blive inddraget i det videre arbejde med udarbejdelsen af fødeplanen.
Fødeplanen udarbejdes af administrationen med involvering af Region Hovedstadens Fødeplanudvalg med bl.a. afdelingsledelser fra regionens fødesteder samt repræsentanter fra kommuner og almen praksis, der vil fungere som faglige bidragsydere/arbejdsgruppe til udarbejdelse af fødeplanen. Der vil løbende i processen blive afholdt møder i denne arbejdsgruppe, og på nuværende tidspunkt planlægges afholdt fire møder i henholdsvis februar, marts, april og maj. Hospitalsdirektørkredsen vil også løbende blive inddraget i processen.
Der vil i forbindelse med udarbejdelse af fødeplanen sikres bred involvering af bl.a. borgere, politikere, fagpersoner og samarbejdspartnere, hvilket blandt andet kommer til at ske gennem en høringsrunde med relevante parter. Der vil i høringsperioden desuden blive afholdt et dialogmøde/høringsmøde med relevante eksterne og interne interessenter i september 2022. Sundhedsudvalget vil også få mulighed for at deltage på dialogmødet/høringsmødet i september 2022.
Efterfølgende forventes et endeligt udkast til fødeplanen at blive forelagt sundhedsudvalget til godkendelse, dernæst forretningsudvalget og sluttelig ved regionsrådet i december 2022.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 8. februar 2022. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil få forelagt sagen til orientering på udvalgets møde den 10. februar 2022.
Der vil på sundhedsudvalgets møde i i april 2022 være en temadrøftelse om Region Hovedstadens nye fødeplan med forskellige oplæg og drøftelse af fødeområdet. Input fra temamødet vil blive inddraget i det videre arbejde med fødeplanen. Yderligere vil sundhedsudvalget i august 2022 få forelagt et udkast til fødeplanen med henblik på, at sundhedsudvalget godkender, at planen sendes i offentlig høring. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen samt sundhedssamarbejdsudvalget vil ligeledes får forelagt udkastet til fødeplanen inden, at det sendes i høring. Der vil i høringsperioden blive afholdt et dialogmøde/høringsmøde med inddragelse af relevante parter, hvor sundhedsudvalget også får mulighed for at deltage. I november 2022 får sundhedsudvalget et endeligt udkast til godkendelse med henblik på efterfølgende godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet i december 2022.
Charlotte Hosbond / Liza Bøhme
21058988
Bilag 1: Procesplan for den nye ”Fødeplan for Region Hovedstaden”
Tomt indhold
Vedlagt til orientering er følgende publikationer, som administrationen vurderer, at det vil være relevant for Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen at kende til:
21075742
Bilag 1: Alle skal med. Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Bilag 2: Handleplan for overvægtområdet 2021
Bilag 3: Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden.
Til orientering er der med virkning fra den 1. februar 2022 indgået ny overenskomst mellem Regionerne Lønnings- og Takstnævn og Øfeldt Centrene om optræning af patienter med kroniske lammelser og behandling af muskellidelser.
Den nye overenskomst vedlægges og forhandlingsaftalen vedlægges.
22006212