Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 26. april 2022:
Godkendt.
Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 26. april 2022:
Drøftet,
idet budgetforslag B15. 'Analyse af parkeringsbehov på regionens matrikler' fremsat af Det Konservative Folkeparti flyttes til forretningsudvalget, da forslaget if. styrelsesvedtægten hører under dette udvalg.
Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Processen for budget 2023-2026 blev sat i gang med første drøftelse på udvalgsmødet den 2. marts 2022, hvor udvalget blev præsenteret for processen og den økonomiske ramme. Forretningsudvalget har besluttet, at de stående udvalg har tre budgetdrøftelser med henblik på at fremsætte anbefalinger og forslag til de kommende års budget. Formålet med denne sag er at drøfte de indkomne budgetforslag for miljø- og klimaudvalget.
Ifølge styrelsesvedtægten skal ”de stående udvalg bidrage efter anmodning fra forretningsudvalget til udarbejdelse af forretningsudvalgets budgetforslag inden for deres ansvarsområder”. Forretningsudvalget har derfor, som led i forberedelserne til budget 2023-2026, bedt udvalgene om hver at indstille 5 budgetforslag. Indstillingen af de endelige 5 budgetforslag til forretningsudvalget godkendes af miljø- og klimaudvalget til 3. udvalgsbehandling af budgetforslag på udvalgsmødet den 24. maj 2022.
Indkomne budgetforslag
Administrationen har modtaget 36 budgetforslag fra medlemmerne af miljø- og klimaudvalget, udvalget for trafik og regional udvikling samt fra administrationen. Forslagene fordeler sig som følgende:
Udvalg / bevillingsområde | Regional udvikling | Sundhedsområdet |
Miljø- og klimaudvalget | 4 | 9 |
Udvalget for trafik og regional udvikling | 19 | 0 |
Administrationen | 1 | 3 |
Af bilag 1 fremgår en uddybende beskrivelse af hvert af de stillede budgetforslag for miljø- og klimaudvalget. Af bilag 2 fremgår den samlede oversigt over alle stillede budgetforslag for miljø- og klimaudvalget, udvalget for trafik og regional udvikling samt fra administrationen. Af bilag 3 fremgår en uddybende beskrivelse af hvert af de stillede budgetforslag for udvalget for trafik og regional udvikling.
Frist for budgetforslag til 3. budgetdrøftelse i de stående udvalg er den 5. maj 2022.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøfter miljø- og klimaudvalget de indkomne budgetforslag.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. april 2022.
David Meinke / Charlotte Lundgaard
21009993
Bilag 1: Samlet budgetforslag for MKU anden runde - budget 2023
Bilag 2: Budgetforslag 2023 Anden runde
Bilag 3: Samlet budgetforslag for TRU anden runde - budget 2023
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 26. april 2022:
Taget til efterretning.
Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Formålet med sagen er, at udvalget (på baggrund af den årlige opfølgning på Region Hovedstadens Handlingsplan for FN's verdensmål) drøfter behovet for indsatser ift. budgetindspil 2023.
Den 12. marts 2019 vedtog regionsrådet Region Hovedstadens Handlingsplan for FN’s verdensmål og besluttede samtidig, at der skulle laves en årlig opfølgning, samt at de 15 vedtagne indsatser i Handlingsplanen for FN’s verdensmål skulle være en del af de stående udvalgs og forretningsudvalgets indspil til de årlige budgetprocesser.
I handlingsplanen er der udpeget 3 af FN’s 17 verdensmål, som regionen skal have særligt fokus på frem mod 2030:
Miljø- og klimaudvalget har særligt fokus på verdensmål 11 og 12 og har i handlingsplanen ansvaret for 9 indsatser, der hhv. er forankret i Center for Regional Udvikling, Center for Økonomi, Rigshospitalet og Center for Ejendomme:
Den årlige opfølgning på FN’s verdensmål 2021-2022 viser, hvordan Region Hovedstaden generelt bidrager til at indfri verdensmål 3,11 og 12 gennem ambitiøse politikker, strategier, handlingsplaner og konkrete indsatser, der styrker helhedstænkningen og bl.a. fokuserer på social-, grøn-, og økonomisk bæredygtighed.
Samtidig viser opfølgningen, at flere indsatsområder har behov for en stærkere indsats, hvis der skal gennemføres ændringer på området frem mod 2030. Herudover arbejder centrene forskelligt med verdensmålene; nogle har fastsat kvantitative mål, mens andre har kvalitative mål.
Den supplerende finansiering af indsatser i Handlingsplanen for FN’s verdensmål sker ved regionens årlige budgetaftale. For at understøtte den nødvendige politiske prioritering, har administrationen nedenfor vurderet, hvilke indsatser under verdensmål 11 og 12, der kræver nye midler, og som vil give den største effekt i forhold til investeringen:
Grøn2030 og indsatser i Handlingsplanen for FN’s verdensmål (til understøttelse på tværs af flere indsatser i handlingsplanen under hhv. verdensmål 11 og 12)
I konstitueringsaftalen ønskes en ambitiøs omstilling på klimaområdet, som vil kræve, at opgaven kan løftes på hvert hospital via en bæredygtighedskonsulent, som sikrer hospitalets samlede portefølje af bæredygtighedstiltag. Dette kræver (i tillæg til de 3 medarbejdere bevilget i budget 2022) 5 nye stillinger til ansættelse for hvert hospital og en tilskudspulje til de afdelinger, der kører omstillingsprojekter.
For at leve op til konstitueringsaftalens ønske om ambitiøs grøn omstilling, skal der monitoreres på effekten af indsatser og på samlet reduktion af CO2-aftryk. Det eksisterende klimaregnskab kan ikke monitorere på reduktioner på klimabelastningen fra de 90 % CO2, der kommer fra forbrug af varer og serviceydelser. Med beregninger og en samlet model får regionen et strategisk værktøj, der estimerer CO2-effekten af handleplaner, grønne indkøb, byggerier, genbrug og grønne initiativer i klinikken.
Fundraising og partnerskaber til grøn omstilling af produkter og varer i regi af Grøn2030
Administrationen ønsker med dette initiativ at finansiere grøn omstilling målrettet hospitalernes forbrug af produkter og varer gennem fundraising til strategiske partnerskaber med vores leverandører. Regionen kan samarbejde med universiteter og vidensorganisationer, brancheforeninger, leverandører samt udenlandske sundhedsorganisationer. Det kunne f.eks. være omstilling til cirkulær økonomi, hvor regionen i samarbejde med en leverandør tester, at de kliniske produkter tages retur, steriliseres og leveres tilbage, så engangsprodukter undgås at blive brugt.
Strategiske grønne partnerskaber vil etablere Region Hovedstaden som en af de offentlige aktører, der arbejder professionelt med fundraising, partnerskaber og samarbejde med private aktører for at finansiere og accelerere den grønne omstilling. Initiativet vurderes at koste 0,6 mio. kr. i opstart af partnerskaber og lanceringsevent og en fuldtidsstilling til 0,6 mio. kr. Det forventes, at indsatsen rejser tilsvarende midler til finansiering af den grønne omstilling.
Styrkelse af fossilfri drifts- og medarbejdertransport i regi af Grøn2030
Opgradering af parkeringsforholdene for cyklister på hospitalerne har til formål at fremme medarbejdernes sundhed og trivsel (færre sygedage) og frigive bilparkeringspladser til patienter og øvrige besøgende. For 4,5 mio. kr. kan der laves 450 indendørs og 100 udendørs cykelparkeringspladser (for samme beløb vil der kunne etableres 5-10 bilparkeringspladser).
El-lastbiler har en stor meromkostning sammenlignet med dieseldrevne lastbiler. Der er pt. gode muligheder for statslig medfinansiering til anskaffelse af el-lastbil, inkl. lynladerstation, forudsat regionen selv skaffer medfinansiering. Ved at introducere en el-lastbil i driften, skaber vi i regionen modenhed og baner vejen for flere el-lastbiler, både hos os selv og hos andre.
Øget økologi på hospitalerne i regi af Grøn 2030
Regionens hospitalskøkkener, -kantiner og -caféer har et årligt indkøb på over 5 mio. kg. råvarer. Med en samlet økologiprocent på 77,8 % er det køkkenernes ambition at øge økologiprocent til over 90 %. Dette kræver specialiseret viden og ressourcer samt kompetenceløft på køkkenniveau for at lykkedes. At øge økologien sikrer mindre kemi i maden, naturen og i vores drikkevand - dermed sparer vi patienten og vores kollegaer for pesticidrester, genetisk modificerede organismer (GMO) samt tilsætningsstoffer.
Realisere strategien for regionens bæredygtige byggeri i regi af Grøn2030 (i egen virksomhed)
Byggeriet i Danmark står for godt 40 % af samfundets energiforbrug, 20 pct. af den totale CO2-udledning, 35 % af materialeforbruget og 30 % af affaldsproduktionen (kilde: Danske Arkitekt Virksomheder). Region Hovedstaden er blandt Danmarks største bygherrer og står med hospitalsbyggerier for en stor del af dette omfattende miljø- og klimaaftryk.
Et sammenhængende strategisk grundlag for bæredygtigt byggeri i regionen er under udarbejdelse og forventes behandlet politisk i efteråret 2022. For at implementere og forankre strategien på tværs af regionens mange byggerier og drift søges om en specialistressource til at sikre ledelsesmæssig fokus.
Cirkulært byggeri og råstofbesparelser (i egen virksomhed og i regionens geografi)
Cirkulært byggeri og nyttiggørelse af byggeaffald og overskudsjord kan erstatte primære råstoffer som fx sand, grus og sten og sænke CO2-udledningen. Regionen kan spille en rolle både som bygherre; der går foran med at demonstrere cirkulært byggeri, som regional udviklingspartner; der opbygger kompetencer og samarbejder blandt byggeriets aktører, og som råstofmyndighed; der sammen med kommunerne laver prognoser og sammentænker dem med råstofplaner og behovet for ressourcer til byggeriet og tester anvendelse af jord i byggeriet.
De følgende budgetforslag dækker forskellige aspekter af indsatsen for at fremme cirkulært byggeri og råstofbesparelser:
Region Hovedstaden er en stor bygherre med en bygningsportefølje på cirka 2.000.000 m2. Det er en udfordring at gøre genbrug og genanvendelse af ressourcerne almindeligt accepteret blandt bygherrer og gøre det til en integreret del af det professionelle marked for byggeri, produktion af byggematerialer og råstoffer. Ved at afsætte ressourcer til et program for cirkulært byggeri kan regionen samle, systematisere og udbygge indsatsen for cirkulær omstilling af byggeriet, så det er muligt at gå fra enkelte projekter til større udbredelse. Dette omfatter både regionen som bygherre, råstofmyndighed og regional udviklingspartner, der bl.a. vejleder om og uddanner kommuner og andre bygherrer til cirkulært byggeri.
Dette er et Region Hovedstaden-initiativ, som primært henvender sig til kommuner i regionen. Initiativet udløber i 2022 men skal ses som et led i arbejdet hen imod Råstofplan 2024. Partnerskabsindsatsen ønskes fortsat i 2023 og 2024. Potentiale for genanvendelse af regionens egne sekundære råstoffer (0,5 mio. kr. i alt) ønskes undersøgt mhp. muligheder for genanvendelse i regionens egne byggeprojekter. Endvidere undersøges, om regionen med fordel kan etablere egen ressourceplads, hvor materialer midlertidigt kan opbevares.
Undersøges aktuelt i et udviklingsprojekt i samarbejde med eksterne partnere (DTU, Vejdirektoratet mfl.) og med fokus på anvendelse af jord ved opførelse af støjskærme. Baseret på erfaringer og praksis i Frankrig og Østrig skønnes, at der også i Danmark er et betydeligt potentiale for at benytte (overskuds)jord ifm. byggeri. Med relation til igangværende projektet for støjskærme foreslås, at der i samarbejde med Center for Ejendomme og med eksterne partnere iværksættes et projekt, som sigter på demoprojekter for byggeri med (overskuds)jord.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget den årlige opfølgning på de 15 indsatser under Region Hovedstadens Handlingsplan for FN’s verdensmål samt den overordnede orientering om justering af indsatser, herunder budgetbehov for 2023, til efterretning. På baggrund af den årlige opfølgning drøfter udvalget prioritering af indsatser inden for udvalgets ressort under verdensmål 11 og 12 som evt. en del af budgetindspil 2023.
Flere af handlingsplanens indsatser er afhængige af, at der bliver afsat yderligere ressourcer for at sikre fremdriften.
Der kan være behov for en fælles kommunikationsindsats for arbejdet med FN's verdensmål i Region Hovedstaden både internt i organisationen og eksternt.
Alle relevante stående politiske udvalg og forretningsudvalget drøfter parallet orienteringssagen vedr. den årlige opfølgning på Region Hovedstadens Handlingsplan for FN's verdensmål under deres udvalgsportefølge.
David Meinke / Birgitte Leolnar
20001719
Bilag 1: Opfølgning på Region Hovedstadens Handlingsplan for FNs verdensmål 2021-2022_ 19 april
Bilag 2: Overblik_budgetbehov-justering_alle 15 indsatser (003)
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 26. april 2022:
Sagen udsættes, idet udvalget ønsker at supplere processen med en indsats over for Danske Regioner og Folketingets partier om, hvordan indvindelsen af råstoffer kan blive et fælles ansvar på tværs af regioner.
Regionerne er myndighed for råstofplanlægning og -indvinding på land. Det er regionernes ansvar at lave råstofplaner, som udstikker de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen. Hvert fjerde år skal regionsrådet gennemgå den gældende råstofplan for at vurdere, om råstofplanen skal revideres. Administrationen skal i henhold til råstofloven udarbejde en redegørelse for den gældende råstofplan. Redegørelsen skal sendes i offentlig høring i 8 uger, hvor de høringssvar, som regionen modtager, sammen med selve redegørelsen, danner grundlag for regionsrådets beslutning om, hvorvidt der skal udarbejdes en revision af råstofplanen. Såfremt det besluttes, at råstofplanen skal revurderes, skal regionen foretage en indkaldelse af idéer og forslag, hvori en række hovedspørgsmål til planlægningen, som regionsrådet ønsker input til, indgår.
Enhedschef i administrationens Miljøenhed; Carsten Bagge Jensen og chefkonsulent i enheden; Mette Hald Simonsen vil holde et oplæg på udvalgsmødet.
Administrationen har udarbejdet en redegørelse for den gældende Råstofplan 2016/2020 (historikken bag navngivningen af Råstofplan 2016/2020 kan læses i bilag 1). Den offentlige høring af redegørelsen er gennemført i perioden fra den 18. januar 2022 til og med den 15. marts 2022. I redegørelsen gøres der status over råstofindvindingen og råstofforsyningen i regionen samt hvilke parametre, der har betydning for, om der er behov for en ny råstofplan. Redegørelsen kan ses via følgende link: https://rh.viewer.dkplan.niras.dk/plan/21#/ og er desuden vedlagt i bilag 2.
Redegørelsen, høringssvar og administrationens anbefalinger
På baggrund af redegørelsen og de indsendte høringssvar anbefaler administrationen, at der udarbejdes en revision af Råstofplan 2016/2020. En beslutning om revision af råstofplanen betyder, at der skal udarbejdes en Råstofplan 2024, som forventes vedtaget i 2. kvartal af 2024. Idet der er tale om en langvarig proces med en del høringer og flere politiske behandlinger af sagen, lægger administrationen med denne sag op til, at planprocessen igangsættes så tidligt som muligt, så der er tid og rum til de politiske drøftelser.
I bilag 3 gennemgås de parametre, der har betydning for behovet for revision af råstofplanen, og som er gennemgået i redegørelsen:
Råstofloven stiller krav om, at regionen i råstofplanen udpeger råstofressourcer til mindst 12 års forbrug i regionen. I Råstofplan 2016/2020 blev der udlagt råstoffer til netop 12 års forbrug. Beslutning om revision af råstofplanen skal derfor træffes under hensyntagen til, at der på nuværende tidspunkt ikke er råstoffer til 12 års forbrug inden for regionens grænser, idet der siden udarbejdelsen og vedtagelsen af Råstofplan 2016/2020 er indvundet og forbrugt en vis mængde råstoffer.
Administrationen anbefaler, at graveområder udlagt før 2012 miljøvurderes på ny, så alle graveområder er oplyst i samme grad, når der ansøges om råstofindvindingstilladelse.
Administrationen anbefaler, at eksisterende graveområder for ler gennemgås mhp. at sikre, at der kun er graveområder for ler i råstofplanen, som er miljøvurderet på linje med de øvrige graveområder, samt med en påvist råstofressource af erhvervsmæssig interesse.
Det var en del af beslutningsgrundlaget for vedtagelsen af Råstofplan 2016/2020, at der i den kommende råstofplanlægning skal konkrete tal på mængderne af sekundære råstoffer, og at de kortlagte mængder skal inddrages i regionens råstofforsyning.
Regionsrådet har formuleret en målsætning om, at de interesseområder, der udlægges i råstofplanen, afklares så hurtigt som muligt. Interesseområder kan udelukkende afklares ifm. en revision af råstofplanen. I bilag 4 er vedlagt nyt paradigme for udpegning af interesseområder.
Høringssvar til høring af redegørelsen
Regionen har modtaget i alt 12 høringssvar (høringsnotat er vedlagt i bilag 5). Samtlige høringssvar støtter indstillingen om, at der skal udarbejdes en revision af råstofplanen, og at en ny råstofplan - Råstofplan 2024 - udarbejdes.
Regionen har modtaget høringssvar fra en række kommuner, hvor der lægges særlig vægt på ønsket om samarbejde vedr. en eventuel kommende råstofplan. Herudover har de forskellige kommuner ønsker til revision af råstofplanen med henblik på, at konkrete områder udpeget i råstofplanen tages ud, som gælder både grave- og interesseområder. Danmarks Naturfredningsforening har ligeledes fremsendt høringssvar, der går på ønsket om, at konkrete områder tages ud af planen.
Både Dansk Industri (DI), Vejdirektoratet (VD) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) har synspunkter omkring den overordnede råstofplanlægning: DI har fokus på sikring af forsyningssikkerheden og opfordrer til, at retningslinjerne i råstofplanen gennemgås og afgrænses til emner, som har hjemmel i råstofloven. VD tilslutter sig indstillingen om at revidere råstofplanen for at sikre fremtidige råstofbehov til bl.a. statslige vejprojekter jf. aftale om Infrastrukturplan 2035, mens DN i højere grad har fokus på understøttelse af en bæredygtig råstofforsyning gennem udarbejdelse af en national råstofstrategi.
Proces for indkaldelse af idéer og forslag samt den politiske behandling
Såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en revision af den gældende råstofplan, skal regionsrådet foretage en offentlig indkaldelse af idéer og forslag til den kommende råstofplanrevision. Idéer og forslag kan dels være idéer til, hvad en kommende råstofplan kan indeholde eller behandle. Det kan også være konkrete forslag til nye graveområder eller forslag til områder, der kan tages ud af råstofplanen. Indkaldelsen sker med en svarfrist på 11 uger (19. maj 2022 - 3. august 2022). Denne høringsperiode er forlænget fra de lovpligtige 8 uger, da høringen strækker sig ind i sommerferieperioden.
I forbindelse med denne indkaldelse skal regionen i henhold til råstofloven fremsætte hovedspørgsmål vedr. udarbejdelsen af den kommende planrevision. Der er derfor udarbejdet et debatoplæg, der indgår i indkaldelse af idéer og forslag. Debatoplægget tager udgangspunkt i Danske Regioners udspil om en bæredygtig råstofforsyning samt de drøftelser, der var i hhv. miljø- og klimaudvalget og regionsrådet i forbindelse med vedtagelsen af Råstofplan 2016/2020. Her var fokus, at der skal konkrete tal på mængden af sekundære råstoffer, og at andelen af disse i råstofressourcen skal forsøges øget. Der var ligeledes fokus på, at Region Hovedstadens konkrete udfordringer mht. fremadrettet at sikre en forsyningshorisont på 12 år skal adresseres i det strategiske arbejde med råstofplanlægningen og i samarbejdet med de øvrige regioner både på politisk og administrativt niveau. Indkaldelse af idéer og forslag med debatoplæg er vedlagt som bilag 6, og den digitale side kan tilgås via dette link: https://rh.viewer.dkplan.niras.dk/plan/23#/.
Det overordnede hovedspørgsmål i debatoplægget: ”Hvordan sikrer regionen med sin råstofplanlægning og administration af råstofloven en mere bæredygtig råstofforsyning?” behandles ift. temaerne: Kortlægningsstrategi, samspil med andre arealinteresser, genanvendelse og cirkulær økonomi samt bæredygtig råstofforsyning. Under hvert tema stilles uddybende spørgsmål (en kort præsentation af temaerne er vedlagt i bilag 7).
Når høringen er gennemført, og høringssvarene er indkommet, vil de blive forelagt miljø- og klimaudvalget til drøftelse af, hvorledes høringssvarene skal inddrages i det videre arbejde med Råstofplan 2024.
Det strategiske arbejde parallelt med udarbejdelse af Råstofplan 2024
I Danske Regioners udspil om en bæredygtig råstofforsyning lægges der vægt på, at regionerne i fællesskab skal løse de udfordringer, der er ift. at sikre en bæredygtig råstofforsyning - også til fremtidige generationer. Det vil kræve koordinering på tværs af regionsgrænser og muligvis også lovændringer. Region Hovedstaden vil fortsætte med at spille en aktiv rolle i det strategiske arbejde både på administrativt og politisk niveau. Det er vigtigt, at de særskilte udfordringer, der gør sig gældende i Region Hovedstaden, adresseres konkret i dette arbejde. Høringssvarene fra indkaldelse af idéer og forslag kan forhåbentlig bidrage med idéer til, hvordan hovedstadens specifikke udfordringer kan løses.
Proces ved beslutning om udarbejdelse af en revision af råstofplanen - Råstofplan 2024
Såfremt det besluttes at igangsætte processen for udarbejdelse af en revision af råstofplanen, er der en række processkridt, hvor miljø- og klimaudvalget og regionsrådet skal træffe en række principielle beslutninger (i bilag 8 er vedlagt en procesplan for udarbejdelse af Råstofplan 2024). Administrationen har tilrettelagt en proces, der skal understøtte den politiske beslutningsproces. Rammerne for, hvornår der træffes principielle beslutninger om indholdet i planen, bliver tydeliggjort, og der bliver tid til og rum for de politiske drøftelser.
Efter indkaldelse af idéer og forslag skal de områder, der forventes at indgå i forslag til Råstofplan 2024, udvælges. Miljø- og klimaudvalget og regionsrådet tager stilling hertil i en beslutningssag i starten af 2023. Herefter udarbejder administrationen et forslag til Råstofplan 2024 og sideløbende hermed en miljørapport for forslaget. I starten af 2024 træffer miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet beslutning om at udsende forslaget til Råstofplan 2024 i offentlig høring, hvorefter beslutning om endelig vedtagelse af råstofplanen følger. I løbet af processen gennemføres der høring af parter og berørte myndigheder samt offentlige høringer.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at godkende, at der skal udarbejdes en revision af råstofplanen på baggrund af redegørelsen og høringssvarene til redegørelsen, således at der skal udarbejdes en Råstofplan 2024. Derudover at godkende hovedspørgsmålene, som udsendes i offentlig høring i 8 uger, som en del af indkaldelsen af idéer og forslag.
Såfremt forretningsudvalget og regionsrådet godkender indstillingen, vil processen for udarbejdelse af Råstofplan 2024 igangsættes i overensstemmelse med vedlagte procesplan (vedlagt i bilag 8). 1. trin i denne proces er igangsættelse af den offentlige indkaldelse af idéer og forslag i perioden fra den 19. maj 2022 - den 21. juli 2022.
Orienteringen om høringen vil blive lagt på regionens hjemmeside for råstofplanen samt som nyhed på forsiden af regionens hjemmeside. Herudover vil orienteringen blive lagt ud på regionens sociale medieplatforme.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. april 2022, forretningsudvalget den 3. maj 2022 og regionsrådet den 10. maj 2022.
David Meinke / Carsten Bagge Jensen / Mette Hald Simonsen
21069318
Bilag 1: Bilag 1 - Historik for navngivningen af Råstofplan 2016/2020
Bilag 2: Bilag 2 - Redegørelsen for Råstofplan 2016/2020
Bilag 3: Bilag 3 - Parametre med betydning for revision
Bilag 4: Bilag 4 - Høringsnotat redegørelsen for Råstofplan 2016/2020
Bilag 5: Bilag 5 - Paradigme for udvælgelse af interesseområder
Bilag 6: Bilag 6 - Indkaldelse af idéer og forslag med debatoplæg
Bilag 7: Bilag 7 - Temaer i debatoplægget
Bilag 8: Bilag 8 - Procesplan for udarbejdelse af Råstofplan 2024
Bilag 9: Bilag 10 - Præsentation som vist på MKU den 26. april 2022
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 26. april 2022:
Sagen udsættes til udvalgsmødet den 24. maj 2022, idet udvalget bemærker et ønske om at blive præsenteret for nye forslag til metoder til at flyve mindre.
Miljø- og klimaudvalget blev den 2. marts 2022 orienteret om juridiske udfordringer ved at pålægge klimakompensation på flyrejser, der foretages i relation til eksternt finansierede projekter, hvorfor disse måtte fritages fra ordningen. Sagen blev taget af dagsorden med henblik på, at administrationen skulle undersøge andre muligheder for at bibeholde klimakompensationen og forelægge en ny beslutningssag på et kommende udvalgsmøde.
I budgetaftalen for 2022 blev der vedtaget en indsats for at reducere CO2-udledningen fra regionens flyrejser og samtidig styrke regionens grønne indkøb. Derfor blev alle tjenesterejser i fly (undtaget rejser til Bornholm) pålagt en intern klimakompensation på 500 kr. Midlerne fra ordningen skulle anvendes til at styrke regionens grønne indkøb og dermed reducere regionens CO2-udledning. Ordningen trådte i kraft pr. 1. januar 2022.
Status på CO2-reduktionen fra tjenesterejser i fly
Regionens medarbejdere fløj væsentligt mindre i 2020 som følge af Covid-19. CO2-udledningen fra tjenesterejser i fly faldt med 77 % sammenlignet med 2019 og 70 % sammenlignet med 2015. Grundet bedre muligheder for virtuel deltagelse ved møder og konferencer, og en masse erfaring med dette under pandemien, er det administrationens forventning at antallet af flyrejser fremover vil være på et lavere niveau end før pandemien. Derudover arbejder administrationen på en række nudging-initiativer for at reducere flyrejser og CO2-udledningen herfra yderligere. Initiativerne præsenteres for miljø- og klimaudvalget på udvalgsmødet den 24. maj 2022.
Juridiske udfordringer ved klimabidraget
Der har vist sig at være juridiske udfordringer ved at pålægge klimabidraget på eksternt finansierede rejser. Regionen har ikke hjemmel til på eget initiativ at pålægge klimabidrag direkte på projekterne, da bevillingen til projekterne kun må anvendes hertil og ikke på andet såsom fx klimabidrag. Derfor er disse rejser nu fritaget for klimabidraget. Rejser i relation til eksternt finansierede projekter udgør ca. 60 % af regionens tjenesterejser i fly, hvorfor en stor andel af regionens flyrejser fritages fra ordningen. Som følge heraf forventes CO2-gevinsten ved færre flyrejser at blive væsentlig mindre. CO2-udledningen fra regionens tjenesterejser i fly var i 2019 (før Covid-19) ca. 5.800t CO2 svarende til omkring 44 % af regionens samlede CO2-udledning på transportområdet. Derfor ønskede miljø- og klimaudvalget et notat over andre muligheder for at fastholde klimabidrag på alle tjenesterejser i fly. Notatet kan ses i bilag 1.
Notatet peger på to muligheder for at fastholde klimakompensationen:
Administrationen vurderer ikke de to modeller som farbare grundet en forventning om manglende vilje fra bevillingsgivere og begrænset incitament for den enkelte medarbejder til at reducere flyrejser.
Det skal nævnes, at administrationen fortsat vil gennemføre arbejdet med grønne indkøb på samme niveau, uanset det samlede klimabidrags størrelse.
Administrationen arbejder på supplerende tiltag til at reducere CO2-udledningen fra regionens flyrejser. Disse vil blive forelagt miljø- og klimaudvalget i en orienteringssag på udvalgsmødet den 24. maj 2022.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil flyrejser i relation til eksternt finansierede projekter ikke blive pålagt at betale klimabidrag. Øvrige tjenesterejser i fly (med undtagelse af rejser til og fra Bornholm) vil fortsat blive pålagt at betale klimabidrag.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. april 2022, forretningsudvalget den 3. maj 2022 og regionsrådet den 10. maj 2022.
David Meinke / Kåre Albrechtsen
22010969
Bilag 1: Bilag 1 - Notat til MKU 26. april 2022 - klimakompensation
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 26. april 2022:
Taget til efterretning.
Klimatilpasning er en indsats i Region Hovedstadens regionale udviklingsstrategi (RUS), hvor fokuserede investeringer inden for dette område skal bidrage til at nå målet om, at hovedstadsregionen er internationalt anerkendt som en klimaberedt region i 2025. Den 24. september 2019 bevilgede regionsrådet 3 mio. kr. til projektet. På udvalgsmødet den 2. marts 2022 blev miljø- og klimaudvalget introduceret til regionens opgaver på klimatilpasningsområdet. Herunder projektet 'Klimatilpasning på Tværs', som er ét af de projekter, som regionen har særligt fokus på i 2020-2023.
Projektet nærmer sig sin afslutning. Som led heri blev der den 15. marts 2022 afholdt en politiske afslutningskonference på Christiansborg med deltagelse fra medlemmer af regionsrådet samt kommunal- og folketingspolitikere. I alt deltog over 100 personer til konferencen, herunder repræsentanter fra Danske Regioner. Derudover deltog forskere med deres viden om de udfordringer, som arbejdet med klimatilpasning i Danmark byder på.
Formålet med denne sag er at orientere udvalget om projektet samt de vigtigste pointer fra afslutningskonferencen.
Projektets overordnede formål har været at understøtte klimatilpasning i Danmark; herunder Region Hovedstadens mål om at være klimaberedt. For skaderne efter klimahændelser koster borgerne og samfundet milliarder af kroner, og der er behov for tilpasning til et ændret klima med havstigninger, stærkere storme, kraftigere nedbør og tørke. I de kommende år skal der investeres massivt i klimatilpasningsløsninger, men mange projekter strander, fordi der ikke kan opnås enighed om, hvem der skal betale for løsningen, og hvordan den kan finansieres. Desuden kræver håndtering af ændrede vandmængder samarbejde på tværs af myndigheder og andre nøgleaktører.
Omdrejningspunktet i projektet har været de udfordringer, som kommunerne møder i arbejdet med klimatilpasning, hvor de mest centrale er:
Værebro Å og det sydlige Øresund har fungeret som caseområder i projektet. En kort beskrivelse af projektet samt partnere kan ses i bilag 1. Hensigten med projektet har været at komme med nye vinkler på de nævnte udfordringer, som efterspørger retningslinjer og tidssvarende rammer, som sikrer, at ansvaret for klimatilpasning bliver løftet.
Politisk afslutningskonference på Christiansborg
'Klimatilpasning på Tværs' afholdt politisk afslutningskonference på Christiansborg den 15. marts 2022, hvor projektets erfaringer og viden blev drøftet og givet videre til Folketinget. Ud over at markere afslutningen på projektet, skulle konferencen give input til regeringens arbejde med en national handleplan for klimatilpasning, som forventes vedtaget i 2022. Programmet for konferencen er vedlagt som bilag 2.
Konferencen var tilrettelagt som en dialog mellem de deltagende forskere i projektet og et politisk panel bestående af politikere fra byråd, regionsråd og Folketinget. Drøftelserne mellem forskere og det politiske panel tog udgangspunkt i projektes arbejdsfelt:
Vigtigste pointer fra afslutningskonferencen
På konferencen var der enighed om, at der er behov for handling nu:
Myndighedsopgaven for klimatilpasning er placeret ved kommunerne. Men kommunernes arbejde på området resulterer flere steder i suboptimering og mangel på koordination. Danske Regioners bestyrelse vedtog den 16. december 2021 7 anbefalinger til den fremtidige klimatilpasningsindsats i Danmark, der bl.a. anbefaler, at regionen får myndighedsansvaret til at udarbejde flerårige klimatilpasningsplaner. De politiske forhandlinger om en national klimatilpasningsplan er endnu ikke startet op.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget 'Klimatilpasning på Tværs' samt de vigtigste pointer fra den politiske afslutningskonference til efterretning.
Region Hovedstaden har haft ansvaret for kommunikation omkring afslutningskonferencen. Der er blandt andet udarbejdet pressemeddelser, opslag på regionens hjemmeside, Linkedin-profil m.m.:
Pressemeddelse og optagelse af konferencen kan ses på følgende link:
Deltagerreaktioner - kort video - kan ses på Linkedin:
Omtale af projektet kan læses på Linkedin:
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. april 2022.
David Meinke / Per Egedal Iskov
20066417
Bilag 1: Bilag 1 - Kort beskrivelse af projektet samt partnere
Tomt indhold
Projektet 'Helhedsorienteret og naturbaseret kystbeskyttelse i Køge Bugt, Strandparken' fik udmøntet midler fra den regionale udviklingsstrategi (RUS) i 2021. Projektet bidrager især til det strategiske spor i den regionale udviklingsstrategi ”Klima og miljø i balance” ved at reducere risikoen for oversvømmelser fra havet samtidig med, at løsningerne udnytter potentialet for merværdi.
Formålet med projektet er at styrke naturbaseret kystbeskyttelse i Strandparken og sikre, at Strandparken kan fortsætte med at være et foregangseksempel på et naturbaseret og tværkommunalt kystbeskyttelsesanlæg. Strandparken har ikke et højt nok sikringsniveau ift. de klimascenarier, som vi ser ind i. En 1000-års stormflod fra syd er vurderet til at resultere i skadesomkostninger op til 44 mia. kr. i hovedstadsområdet. Det er derfor nødvendigt at lave yderligere tiltag eller bygge oven på den eksisterende sikring i Strandparken.
Den 10. marts 2022 afholdt Region Hovedstaden en opstartsworkshop for projektet. I workshoppen deltog 23 fagmedarbejdere og chefer fra henholdsvis Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve Kommuner samt Kystdirektoratet og Region Hovedstaden. Formanden for miljø- og klimaudvalget; Line Ervolder Christensen repræsenterede regionen.
Workshoppen omhandlede bl.a. de forundersøgelser, som skal igangsættes i projektet. Der var behov for at klarlægge, hvilke områder man gerne ville have undersøgt. Workshoppen kom også omkring rammerne for projektet; herunder organisering, medfinansiering og projektplan. Der er stadig behov for yderligere afklaring samt en synkronisering mellem dette projekt og andre Strandparken-projekter; herunder statens arbejde med en anlægslov for kyststrækningen. Deltagerne gik derfra med nye input samt en opgave om at arbejde for at finde medfinansiering hos hver kommune, som kan supplere de 1,2 mio. kr. bevilget af regionsrådet. Næste skridt er at samle en arbejdsgruppe, som vil gå mere i dybden med at forme ønsket om forundersøgelser.
21067030
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende udvalgsmøder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508