Godkendt.
22007884
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B), Anja Rosengreen (F), Finn Rudaizky (O) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Brystkræftområdet har igennem en længere periode været kendetegnet ved en lav målopfyldelse på andelen af patienter, som gennemfører deres forløb indenfor standardforløbstiden i kræftpakken. På denne baggrund besluttede sundhedsudvalget på udvalgsmødet den 24. juni 2022, at udvalget for nuværende fremlægges en status på brystkræftområdet på samtlige udvalgsmøder.
Der lægges med sagen op til at opstille klare mål for målopfyldelsen i kombination med en handleplan, som skal sikre indfrielse heraf. Sundhedsudvalget vil i forbindelse med de kommende sager løbende kunne følge status på området og fremdrift for målopfyldelsen.
Direktør på Herlev og Gentofte Hospital, Anne Jastrup, vil på sundhedsudvalgets møde holde oplæg om hospitalets plan for en forbedret målopfyldelse.
Målopfyldelsen på brystkræftområdet i Region Hovedstaden har været lav i det meste af 2021-2022. De fleste måneder har dette hovedsageligt været forårsaget af manglen på mammaradiologer og heraf affødte forlængede ventetider til klinisk mammografi. Fra foråret er udredningsperioden desuden forlænget grundet prioriteringen af brystkirurgerne til operationsgangen og heraf følgende øgede ventetider i ambulatoriet, ligesom en generel mangel på anæstesisygeplejersker desuden har forlænget ventetiden til operation. Brystkræftområdet er dermed aktuelt presset på alle delmålene i kræftpakken. Aktuelt er det brystkirurgien, som har de største udfordringer, men Herlev og Gentofte Hospital vurderer, at det på længere sigt vil være ventetiden til den kliniske mammografi, som vedvarende er mest udfordret.
I sommeren og sensommeren 2022 har målopfyldelsen for brystkræftpakken været særlig lav. I uge 27-38 har målopfyldelsen ligget på mellem 7-33 %. Selv når der tages højde for, at der er tale om ferieperiode, ligger målopfyldelsen væsentligt under, hvad der må forventes for denne periode.
Der lægges op til at opstille klare mål for en markant forbedring af målopfyldelsen i brystkræftpakken over de næste 6 måneder. Herlev og Gentofte Hospital har et mål om en målopfyldelse på 50 pct. i løbet af oktober 2022 og 70 pct. i løbet af 1. kvartal 2023.
Handleplan på brystkræftområdet
Herlev og Gentofte Hospital har udarbejdet en handleplan, som indeholder en række initiativer, der skal sikre indfrielse af målsætningerne.
Herlev og Gentofte Hospital har siden foråret 2021 arbejdet intensivt med en række forskellige indsatser med henblik på at nedbringe ventetiden til klinisk mammografi, og forelagde i juni 2022 en opdateret plan for forretningsudvalget. Planen indeholder en række initiativer, herunder fokus på forbedring af kapaciteten, uddannelse, IT og medicoløsninger samt brug af private aktører. Herlev og Gentofte Hospital er ved at implementere initiativerne, som bl.a. indebærer en effektivisering af arbejdsgange med henblik på at skabe bedre patientforløb, bedre forhold for medarbejdere samt ensartet visitationspraksis og registrering. Der er med initiativerne i planen fokus på rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø. For at udvide kapaciteten udbydes kontinuerligt frivilligt ekstra arbejde (FEA) til læger, radiografer og assistenter. Center for HR & Uddannelse i Region Hovedstaden arbejder på at øge antallet af hoveduddannelses- og introstillinger i radiologi og patologi samt sikre et maksimalt brug af flex-stilllinger i radiologien. Region Hovedstaden har indkøbt et nyt it-system Sectra, der er et fælles RIS/PACS, som er de røntgensystemer, der bl.a. anvendes til screeningsprogrammet og den kliniske mammaradiologi. Herlev og Gentofte Hospital forventes at starte implementeringen i 2. eller 3. kvartal 2023. For at sikre kvaliteten hos de private aktører foretages løbende stikprøver af de kliniske mammografier.
Herlev og Gentofte Hospital har udvidet planen for den kliniske mammografi med en række initiativer, som også adresserer udfordringerne i mammapatologien og brystkirurgien. Direktør Anne Jastrup vil på sundhedsudvalgets møde uddybe planens elementer.
For så vidt angår mammapatologien har området været udfordret i forlængelse af samlingen af afdelingen på Gentofte Hospital, hvor ingen patologer ønskede at flytte med opgaven fra Rigshospitalet, og hvor man yderligere har haft særligt store udfordringer med langtidssygefravær. Der er indkøbt nyt udstyr, som vil gøre prøvernes vej gennem laboratoriet hurtigere. Hertil kommer, at Implementeringen af digital patologi er ved at bliver startet op. For at sikre flowet i laboratoriet udbydes FEA for bioanalytikerne, og der er indledt et samarbejde med Rigshospitalet om diagnosticering af nålebiopsier. Der arbejdes på at rekruttere mammapatologer og bioanalytikere.
I afdeling for brystkirurgi etableres ekstra ambulatoriekapacitet ved at indføre eftermiddagsambulatorier. Der etableres ekstra lejekapacitet med foreløbigt et ekstra ugentligt leje fra oktober. Herudover indføres højaktivitetsuger, hvor det reducerede antal lejer ifm. ferier i stedet etableres i ugerne op til og efter alle ferieperioder. På operationsgangen er der et vedvarende fokus på effektivt operationsflow med høj lejeudnyttelse. Der er fokus på fastholdelse og rekruttering af anæstesisygeplejersker, og der er et fortsat tilbud om FEA for alle personalegrupper.
Herlev og Gentofte Hospital har desuden indgået en aftale med eksterne konsulenter, som skal se på flow og vurdere kapaciteten med henblik på at vurdere mulighederne for øget effektivitet i Afdelingen for Brystundersøgelser.
Herlev og Gentofte Hospital arbejder videre med at forbedre målopfyldelsen for standardforløbstiderne samt helt generelt at styrke kapaciteten på brystkræftområdet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 4. oktober 2022.
Charlotte Hosbond / Bjørn West
22045226
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
Sundhedsudvalget opfordrer til, at borgerne fra opgaveudvalget for gravide og fødende inviteres til dialogmødet.
Karin Friis Bach (B), Anja Rosengreen (F), Finn Rudaizky (O) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Det er med Budget 2022 for Region Hovedstaden besluttet, at der skal udarbejdes en ny plan på fødeområdet. Administrationen er på den baggrund ved at udarbejde en ny fødeplan, og der lægges med nærværende sag op til, at sundhedsudvalget drøfter udkastet til de foreløbige indsatser i fødeplanen samt tager program og invitation til dialogmøde med interne og eksterne interessenter vedr. den nye fødeplan til orientering.
Charlotte Hosbond, direktør for Center for Sundhed, Kirsten Wisborg, vicedirektør på Bispebjerg Hospital, Dorte Dahl, chefjordemoder på fødeafdelingen på Amager og Hvidovre Hospital og Heidi Sharif, ledende overlæge på fødeafdelingen på Rigshospitalet præsenterer indsatserne fra regionens nye fødeplan på mødet.
Regionsrådet skal i henhold til sundhedslovens § 206 udarbejde en samlet sundhedsplan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet, herunder for tilbuddet om svangerskabshygiejne og fødselshjælp. I regionerne sker dette i form af en særskilt "fødeplan", som skal udstikke rammerne og retningen for driften og udviklingen af fødeområdet i regionen. Den nye fødeplan erstatter Region Hovedstadens "Tilbud til fødende i Region Hovedstaden" fra 2016. Arbejdet med den nye fødeplan er forankret i Region Hovedstadens sundhedsudvalg.
Den kommende fødeplan har til formål at understøtte og styrke fødeområdet, så familier i Region Hovedstaden oplever et fødetilbud af høj faglig kvalitet med den enkelte familie i centrum, så det lille barn og familien opnår de bedste forudsætninger for en god første tid og start på livet. Planen bygger videre på samt konkretiserer arbejdet med de fokusområder, som fremgår af regionens 'Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan', der blev godkendt i regionsrådet den 21. juni 2022, der er vedlagt som bilag 1. Fødeplanen vil indeholde kapitler vedr. tendenser på fødeområdet samt beskrivelser af det tværsektorielle samarbejde med den kommunale sundhedspleje og almen praksis samt regionens tilbud til kvinder og deres partner under graviditet, fødsel og barsel. Der vil løbende i kapitlerne fremgå en række indsatser på området, som Region Hovedstaden ønsker at arbejde målrettet mod at iværksætte og understøtte i løbet af de kommende år. Indsatserne skal anses som udviklingsområder, der skal være med til at styrke fødeområdet på sigt.
De foreløbige indsatser i fødeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i sundhedsudvalgets input fra de to temadrøftelser af fødeområdet i marts 2022. Administrationen har også indhentet fagligt input og sparring gennem en nedsat arbejdsgruppe bestående af relevante sundhedsfaglige repræsentanter, herunder repræsentanter fra afdelingsledelserne på regionens fødesteder, en repræsentant for pædiatrisk afdeling, en praksiskonsulent samt nogle repræsentanter fra den kommunale sundhedspleje. Derudover er der nedsat et Advisory Board, hvor interessenter og samarbejdspartnere bidrager med input til fødeplanen. Regionsrådsformand Lars Gaardhøj er formand for Advisory Board, og herforuden deltager formanden for sundhedsudvalget, Christoffer Buster Reinhardt og Karin Friis Bach, medlem af sundhedsudvalget. Indsatserne har desuden været drøftet i regionens hospitalsdirektørkreds. Indsatserne i den nye fødeplan, som vedrører følgende temaer, er vedlagt som bilag 2:
Det ønskes, at sundhedsudvalget drøfter de foreløbige indsatser i den kommende fødeplan.
Den videre proces
I processen med at udarbejde regionens nye fødeplan er der i efteråret 2022 planlagt afholdelse af et dialogmøde. Formålet med dialogmødet er at sikre en bred inddragelse og involvering samt indhente input til den nye fødeplan, hvorfor både interne og eksterne interessenter, borgere og politikere inviteres til at deltage i mødet, som forventes afholdt den 16. november 2022. Dialogmødet planlægges afholdt på Panum med deltagelse af ca. 100 personer. Det foreløbige program for mødet byder på forskellige oplæg, borddrøftelser og en paneldebat, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål fra bordene samt evt. via live streaming. Det foreløbige udkast til invitation og program er vedlagt som bilag 3-4.
Med input fra sundhedsudvalgets drøftelse af indsatserne vil administration arbejde videre med fødeplanen. Sundhedsudvalget vil på udvalgsmødet den 23. november 2022 blive forelagt et samlet udkast til fødeplanen med henblik på drøftelse og input. Det er forventningen, at sundhedsudvalget træffer beslutning om at sende udkastet til den nye fødeplan i høring i begyndelsen af 2023. Tids- og procesplanen, som sundhedsudvalget godkendte på mødet den 24. juni, er vedlagt som bilag 5.
Sundhedsudvalgets input vil indgå i administrationens videre arbejde med den nye fødeplan for Region Hovedstaden.
Realisering af flere af de foreløbige indsatsområder kræver tilførsel af ressourcer.
Regionen har i de seneste år styrket føde- og børneområdet betydeligt både med nationale og regionale afsatte midler – senest med tilførslen af 50 mio. kr. ekstra i 1. økonomirapport 2021 og budgetaftalen for 2022, hvoraf 14,6 mio. kr. vedrører vækst i antallet af fødsler og 35,4 mio. kr. vedrører kvalitetsløft. Sidstnævnte indgår i den samlede finansieringsplan for det nye kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital. Samlet set har Regionsrådet besluttet at tilføre mere end 200 mio. kroner til føde-, kvinde- og børneområdet i perioden 2022-2025 jf. regionens 'Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan'.
Midlerne er prioriteret til en forventet stigning i antallet af fødsler samt et løft i kvaliteten, som regionen vil opnå ved at målrette midler til at indfri visionerne i "Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan" (jf. bilag 1) og indsatsområderne i den kommende fødeplan.
Sundhedsudvalget forelægges igen et udkast til fødeplanen til drøftelse den 23. november. I den forbindelse vil der være udarbejdet et overslag over udgifter til realisering af indsatserne i fødeplanen.
Sagen forelægges Sundhedsudvalget den 4. oktober. Den 16. november holdes dialogmøde om fødeplanen med interne og eksterne interessenter. Den 23. november 2022 forelægges sundhedsudvalget udkastet til fødeplanen til drøftelse, og i januar/februar 2023 forelægges sundhedsudvalget planen til godkendelse med henblik på udsendelse i høring. Efter høringsperioden justeres fødeplanen med udgangspunkt i høringssvarene og forelægges derefter sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet til endelig godkendelse. Tids- og procesplanen fremgår af bilag 5.
Charlotte Hosbond / Liza Egesberg Bøhme
21058988
Bilag 1: Bilag 1 Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan
Bilag 2: Bilag 2. Indsatser i regionens kommende fødeplan
Bilag 3: Bilag 3 Invitation til dialogmøde 28.09.22
Bilag 4: Bilag 4 Program til dialogmøde om fødeplan 28.09.22
Bilag 5: Bilag 5 Politisk procesplan for ”Fødeplan for Region Hovedstaden” ver 26.09.22
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Administrationen orienterede om, at der blev afholdt læringsseminar om amputationssagen den 30. september i Danske Regioner.
Karin Friis Bach (B), Anja Rosengreen (F), Finn Rudaizky (O) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 4. oktober 2022.
Charlotte Hosbond / Natalie Hejgaard Thulesen
22007884
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B), Anja Rosengreen (F), Finn Rudaizky (O) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget orienteres med nærværende sag om situationen vedrørende finansiering af tilbud til voldtægtsofre på Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb efter, at en midlertidig finanslovsbevilling er ophørt.
Justitsministeriet og Sundhedsministeriet vedtog i 1999 en model for en integreret og tværfaglig indsats overfor personer udsat for seksuelle overgreb. Dette medførte oprettelse af modtagecentre fordelt over hele landet, hvor ofre for voldtægt og voldtægtsforsøg tilbydes lægeundersøgelse samt psykosocial opfølgning. Organiseringen af sundhedsvæsenets indsats for ofre for voldtægt er beskrevet i Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om den fremtidige organisation af sundhedsvæsenets indsats for volds- og voldtægtsramte kvinder” fra 1999. Modtagelse af unge og voksne udsat for seksualiseret vold er reguleret af Sundhedsstyrelsens specialeplan, der indebærer, at styrelsen fastlægger, hvor denne gruppe borgere vurderes og behandles. Kravene til varetagelse af funktionen fremgår af Sundhedsstyrelsens specialevejledning for gynækologi og obstetrik. I Region Hovedstaden er kun Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital godkendt til at modtage unge og voksne udsat for seksualiseret vold. Når de to hospitaler varetager området under en specialiseret funktion (regionsfunktionsniveau) i specialeplanen, har de forsyningsforpligtelse, hvilket betyder, at de skal sikre tilstrækkelig kapacitet til at varetage de borgere, der skal tilses i regionen.
Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet er en specialenhed i Region Hovedstaden, der rummer tværfaglige behandlingstilbud til unge og voksne udsat for seksuelle overgreb. Rigshospitalet varetager den akutte behandling, pleje og psykiske førstehjælp, samt retsmedicinske undersøgelser, umiddelbart efter en voldtægt, et voldtægtsforsøg eller seksuelt overgreb. Klinik for Seksuelle Overgreb på Nordsjællands Hospital varetager på baggrund af en samarbejdsaftale med Rigshospitalet den opfølgende behandling og den sociale og psykiske bearbejdning af voldtægten/overgrebet for voksne patienter i regionens Planområde Nord. Tilbud om opfølgende behandling for patienter i øvrige dele af regionen varetages af Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet.
Ved regionernes centre for voldtægtsofre behandles dels akutte henvendelser fra voldtægtsofre, hvor overgrebet har fundet sted inden for de sidste 30 dage, og dels såkaldte senhenvendere, som er uden tidsbegrænsning. Sondringen imellem akutte henvendelser og senhenvender følger af national praksis.
Region Hovedstadens tilbud til ofre for voldtægt er primært finansieret af varige finanslovsmidler. Dertil er der givet en midlertidig statslig bevilling til nedbringelse af ventetider på centre for voldtægtsofre for perioden 2019-2021. Endvidere har regionsrådet med budgetaftale for 2022 givet 1,4 mio. kr. i 2022 og 2,0 mio. kr. fra 2023 og frem til tilbud om personundersøgelse mellem kl. 22.00 og 08.00 på hverdage til personer, der i første omgang ikke ønsker at anmelde et overgreb til politiet.
Sundhedsudvalget blev på mødet den 28. april 2022 i forbindelse med drøftelsen af budgetforslag til budget 2023 orienteret om, at ophør af en midlertidig statslig bevilling til nedbringelse af ventetid og pukkelafvikling vil betyde, at Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet må ophøre med behandling af senhenvendere, såfremt der ikke findes finansiering til videreførelse af tilbuddet med regionale eller statslige midler.
Baggrunden er, at behandlingen af senhenvendere har været finansieret af en midlertidig finanslovsbevilling vedr. perioden 2019-2021, hvorfra Region Hovedstaden har modtaget 1 mio. kr. årligt. Rigshospitalets andel heraf har været 0,8 mio. kr. og 0,2 mio. kr. til Klinik for Seksuelle Overgreb på Nordsjællands Hospital. Midlerne er anvendt til kapacitetsudvidelser i forhold til at nedbringe ventetid til psykologhjælp og give et stabilt behandlingstilbud til voldtægtsofre.
Udvikling i aktivitet, fremadrettet ressource- og finansieringsbehov
Antallet af henvendelser på Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet er fra 2020-2021 steget med 14%. Rigshospitalet forventer, at det samlede antal henvendelser i 2022 vil ligge på niveau med 2021. Ventetiden på Rigshospitalet for varetagelsen af akutte henvendelser er aktuelt 2-3 måneder og 6-8 måneder for senhenvendere. Rigshospitalet har anvendt den midlertidige finanslovsbevilling, således at de først udløber i oktober 2022. Rigshospitalet vurderer, at det nuværende tilbud kan fastholdes med en varig bevilling på 1 mio. kr. årligt. Rigshospitalet har indenfor hospitalets budget fundet midler til at videreføre tilbuddet til senhenvendere foreløbigt indtil udgangen af 2022. Rigshospitalet oplyser, at Center for Seksuelle Overgreb har modtaget en opsigelse fra den ene af de to psykologer, som var ansat på midlerne fra den midlertidige bevilling. Usikkerhed om ansættelsesgrundlaget og tidshorisont udfordrer mulighederne for nyansættelse samt fastholdelse af de øvrige medarbejdere ansat på den oprindelige bevilling. Såfremt at der kommer en hurtig afklaring af en permanent løsning for den fremtidige finansiering, ser Rigshospitalet dog en mulighed for, at en ansættelse af en ny psykolog kan ske pr. 1. november 2022, hvormed tilbuddet vil kunne fortsætte uden væsentlig påvirkning.
Ventetiderne til senhenvendere på Nordsjællands Hospital er aktuelt 2-4 måneder. Nordsjællands Hospital har fra 2021 til 2022 set en stigning i antallet af henvendelser på 30 %. Kombinationen med stigningen i henvendelser og reduktion i budgettet til psykosocial behandling kan betyde, at der fremadrettet bliver længere ventetider. Nordsjælland Hospitals andel af de ikke-varige statslige midler på 0,2 mio. kr. er udløbet ved udgangen af 2021 og har derfor ingen effekt i 2022. Nordsjællands Hospital har på den baggrund reduceret i antallet af timer til psykosocial behandling af senhenvendere.
Samlet vurderes, at det - efter bortfaldet af den midlertidige statslige finanslovsbevilling - at en håndtering af aktivitetspresset kræver yderligere årlig finansiering på 1,4 mio. kr. fordelt med 1 mio. kr. til Rigshospitalet og 0,4 mio. kr. til Nordsjællands Hospital.
Administrationen har via Danske Regioner søgt afklaring med Sundhedsministeriet om den fremadrettede finansiering af tilbuddet til voldtægtsofre i 2023, men en afklaring foreligger endnu ikke. Senest har sundhedsminister Magnus Heunicke i et brev af 12. september 2022 til de fem regionsrådsformænd oplyst, at regeringen arbejder for at prioritere midler til de regionale voldtægtscentre, så indsatsen for at nedbringe ventetiderne kan fortsætte ind i 2023. På baggrund af usikkerheden om den fremtidige statslige finansiering er administrationen i dialog med hospitalerne om muligheden for at fastholde tilbuddene fremover.
Sundhedsudvalget får med sagen en orientering om situationen vedr. finansiering af tilbuddet til senhenvendere på Center for Seksuelle Overgreb.
Der ses fra 2020 en stigning i antallet af henvendelser om seksuelle overgreb, hvilket kan udfordre kapaciteten yderligere på sigt. Det er aktuelt uafklaret, om der vil komme statslige midler til videreførelse af den del af aktiviteten på Center for Seksuelle Overgreb som hidtil har været finansieret af midlertidige statslige bevillinger. Rigshospitalet gør opmærksom på, at usikkerheden om den fremadrettede finansiering, udfordrer mulighederne for nyansættelse og fastholdelse af medarbejderne på Center for Seksuelle Overgreb.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser. Administrationen er i dialog med Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital om muligheden for at fastholde tilbuddene til senhenvendere efter 2022.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 4. oktober 2022. Der kan blive behov for en politisk sag om situationen igen senere.
Charlotte Hosbond / Thomas Pihl
22055419
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B), Anja Rosengreen (F), Finn Rudaizky (O) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Det blev med budget 2021 afsat 1,5 mio. kr. til at etablere en klinik for senfølger efter behandling for tyk- og endetarmskræft på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen) til en 1-årig projektperiode. Med budget 2022 blev der afsat 1,5 mio. kr. til videreførsel af projektet i 2022 samt 1,5 mio. kr. til en senfølgeindsats fra 2023 og frem. Med budget 2023 blev der afsat yderligere 1 mio. kr. som sammen med de 1,5 mio. kr. fra 2022 er blevet afsat til at videreføre klinikken og udvide den til en regionsfunktion for specialiseret senfølgebehandling for alle regionens patienter med tyk- og endetarmskræft.
Sundhedsudvalget fik den 25. august 2021 en status for, hvordan det var gået med klinikken siden etableringen, og med nærværende sag gives en opfølgende status.
Mange patienter oplever at have senfølger efter deres kræftsygdom, og det kan ofte kræve behandling. Det gælder også for patienter med tarmkræft, hvor regionen har haft etableret en klinik for senfølger efter behandling af tyk- og endetarmkræft forankret i Afdeling for Mave-, Tarm og Leversygdomme på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen). Klinikken blev etableret i oktober 2020 og har været i drift siden januar 2021. På klinikken udføres der behovsscreening af patienter, som er blevet behandlet for kræft i tyktarm, endetarm eller endetarmsåbningen med henblik på at give et tilbud om udredning og behandling af senfølger.
Patienter i klinikken
Alle patienter, som udskrives fra afdelingen efter operation for kræft i tyktarm, endetarm og endetarmsåbningen bliver screenet for eventuelle senfølger via spørgeskemaer, som sendes til patienterne 3, 6, 12, 24 og 36 måneder efter operation. Klinikken har udviklet behandlingsalgoritmer til de forskellige typer af senfølger, som er typiske for målgruppen. På baggrund af screeningen - og hvis patienterne ønsker det - tilbydes patienterne en konsultation i klinikken, hvor de får en vurdering af deres senfølger og eventuelt behandles for disse.
Hovedparten af patienterne med tyk- og endetarmskræft får både onkologisk behandling (kemo- og strålebehandling) og kirurgisk behandling, mens patienter med kræft i endetarmsåbningen ofte udelukkende får onkologisk behandling. Størstedelen af patienterne, som har været til konsultation i klinikken, har haft tyktarmskræft, mens færrest har haft kræft i endetarmsåbningen.
Nedenfor er en opgørelse for 2021 og 2022 (januar til juni).
| 2021 | 2022 (jan.-jun.) | |
| Tilbudt spørgeskema | 237 patienter | 93 patienter |
| Tilbagemeldinger | 129 patienter | 38 patienter |
| Ønsket at deltage | 114 patienter | 36 patienter |
I alt har der i klinikken siden opstarten i oktober 2019 til primo september 2022 været i alt 633 patienter, som enten har haft en konsultation via telefon eller ved fremmøde på klinikken. Heraf har 66 procent haft en eller to konsultationer. Patienterne har i gennemsnit ventet 20 dage fra, at de blev henvist til klinikken til, at de havde deres første besøg i den tid, som klinikken har været i drift.
De typiske senfølger for patientgruppen er:
Hos de patienter, der behandles i klinikken, har langt størstedelen tarmproblemer.
Hvis der er et kompliceret tilfælde af senfølger, eller der er behov for at trække på en række andre specialer, er der på Herlev og Gentofte Hospital etableret multidisciplinære teamkonferencer (MDT). På konferencerne kan der trækkes på mange specialer - afhængigt af problemstillingen - som kan deltage på MDT-konferencerne. Det kan være fra gynækologi, urologi, palliation, gastromedicin, dermatologi, men også psykiater, sexolog og fra ernæringsenheden.
Personale
Klinikken har en række medarbejdere tilknyttet klinikken herunder fem sygeplejerske, to læger, en professor med lægebaggrund, en studentermedhjælper samt en diætist. Klinikken har mulighed for at henvise direkte til psykiater, urolog, sexolog, gynækologer, dermatolog samt personale fra palliativ enhed (sygeplejerske og psykolog).
Ny regionsfunktion for specialiseret senfølgebehandling
Senfølgeklinikken på Herlev og Gentofte Hospital har på nuværende tidspunkt fokus på den almene senfølgebehandling for hospitalets patienter med tyk- og endetarmskræft. Hospitalet vil finansiere, at klinikken videreføres fra 2023, hvor midlerne fra budget 2022 udløber.
Med midler fra budget 2022 (1,5 mio. kr. årligt fra 2023) og fra budget 2023 (1 mio. kr. årligt fra 2023) er der blevet afsat midler til at videreføre klinikken for senfølger efter kræftbehandling i tyk- eller endetarmen på Herlev og Gentofte og udvide den til at have regionsfunktion. Udvidelsen med en regionsfunktion betyder, at klinikken vil etablere en funktion for specialiseret senfølgebehandling, som tilbydes til alle regionens patienter med tyk- og endetarmskræft. I forlængelse heraf vil afdelingen oprette et videns- og kompetencecenter, som blandt andet skal tilbyde undervisning og kurser med henblik på kompetenceudvikling af sygeplejersker og læger. Derudover vil den nuværende struktur omkring MDT-konferencer blive udvidet til at omfatte patienter fra hele regionen.
Der blev med budget 2021 afsat 1,5 mio. kr. til at etablere klinikken til en 1-årig projektperiode. Med budget 2022 blev der afsat 1,5 mio. kr. til videreførsel af projektet i 2022 samt 1,5 mio. kr. til en senfølgeindsats fra 2023 og frem. Med budget 2023 blev der afsat yderligere 1 mio. kr. som sammen med de 1,5 mio. kr. fra 2022 skal anvendes til at udvide klinikken til en regionsfunktion.
Sagen forelægges udvalget den 4. oktober 2022.
Sundhedsudvalget vil få forelagt en ny status i ultimo 2023 om Klinik for senfølger, herunder om status for udvidelsen til en regionsfunktion.
Charlotte Hosbond / Natalie Hejgaard Thulesen
21039523
Baggrund
Der blev i budget 2022 for Region Hovedstaden afsat 10 mio. kr. årligt til nedbringelse af ventetider på hovedpine- og demensområdet. Det blev efterfølgende fastlagt, at fordelingen af de afsatte midler ville være 6,5 mio. kr. årligt til nedbringelse af ventetid på hovedpineområdet og 3,5 mio. kr. årligt til nedbringelse af ventetid på demensområdet. Midlerne blev udmøntet med 1. økonomirapport fra marts 2022. På mødet d. 29. august 2022 efterspurgte sundhedsudvalget en status om midler fra budget 2022 til hovedpine- og demensområdet. Med nærværende sag gives en status for demensområdet. På mødet den 1. november gives en status for hovedpineområdet.
Status
På demensområdet er de tilførte 3,5 mio. kr. fordelt ud fra antal udredninger, som er opgjort i den nyeste årsrapport (2020) fra databasen for demens. Det giver følgende fordeling til de fire hospitaler, der varetager demensudredning.
| Hospital | Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Herlev og Gentofte Hospital | Nordsjællands Hospital | Rigshospitalet inkl. Bornholms Hospital |
| Beløb / år i mio. kr. | 0,35 | 0,65 | 0,8 | 1,7 |
De fire hospitaler med hukommelsesklinikker har meldt tilbage om anvendelsen af de tilførte midler, svarende til den orientering om anvendelse af midlerne, der blev givet sundhedsudvalget d. 1. marts 2022.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg-matriklen)
Hukommelsesklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har opnormeret med ekstra midler til speciallæge, neuropsykolog og sygeplejerske. I forhold til den samlede kapacitet forventes en øgning i det samlede antal udredninger til mere end 500 patienter i år, hvilket vil være en stigning på 25 % i forhold til foregående (ikke corona-påvirkede) år. Der regnes således med 100 ekstra udredninger i forhold til de 80 ekstra, der blev estimeret i marts. Samtidig med det øgede antal udredninger, er kvaliteten i udredningerne forbedret i form af sygeplejeplejesamtaler og mulighed for udredning i hjemmet af særligt sårbare patienter. Det har betydet, at afdelingen i årets løb har nedbragt ventetiden fra henvisning til forundersøgelse til aktuelt godt 3 uger. I det notat om ventetider, som blev sendt til Sundhedsudvalget 14/3-22, havde Bispebjerg og Frederiksberg Hospital en ventetid på 4 uger.
Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen)
Afdeling for Nuklearmedicin har fået tildelt Herlev og Gentofte Hospitals andel af midlerne på området (650.000 kr.) for at øge antallet af hjerne-PET-skanninger, da skanningskapaciteten var en afgørende flaskehals for hurtige udredningsforløb.
I 2021 foretog afdelingen i alt 471 hjerneskanninger på 12 måneder, mens afdelingen i de første 7 måneder af 2022 har skannet 440 patienter. Omregnet til helårsværdi svarer det til 750 hjerneskanninger. Afdelingen forventer at kunne øge antallet af skanninger yderligere, omend i mindre grad.
Effekten af de tildelte midler er, at der ikke på nuværende tidspunkt er ventetid på hjerne PET skanning. Der har tidligere været op til 6 måneders ventetid på skanning. Med det øgede antal scanninger forventes det i løbet af et par måneder at varigheden af udredningsforløb vil kunne sænkes fra 6 til 3 måneder. Der er aktuelt en unormalt høj ventetid på 20 uger - mod 2 uger i marts - fra henvisning til første besøg i klinikken. Dette pga. hidtidig mangel på læger i Hukommelsesklinikken, sygdom samt ferieafvikling. Lægesituationen er dog igen stabiliseret pr 1/9.
I øvrigt kan nævnes - men uden direkte sammenhæng med de ekstra tilførte midler - at der ved Hukommelsesklinikken er ansat to nye reservelæger per 1. september. Samtidig har afdelingen fået flere reservelæger både fra Neurologisk Afdeling og Geriatrisk afdeling. Der vil yderligere blive afholdt FEA (Frivilligt Ekstra Arbejde) med hjælp fra 4 reservelæger og 3 overlæger, foreløbigt planlagt i september og oktober 2022.
Nordsjællands Hospital (Hillerød-matriklen):
De tilførte midler til demensfunktionen er anvendt til opnormering med 1 reservelæge samt flere timer til andre faggrupper (neuropsykolog og sygeplejersker).
Kapaciteten for antallet af forundersøgelser er dermed øget fra ca. 50 pr. måned i 2021 til ca. 70 pr. måned i 2022. De tidligere ventende patienter på forundersøgelse er derudover afviklet i første halvår af 2022.
Næsten alle forundersøgelser i august og september 2022 er udført inden for 4 uger efter henvisningen mod 8 uger i marts 2022. Som følge af sygdommens natur er det vanskeligt at færdigudrede alle patienter inden for 30 dage.
Rigshospitalet (Blegdamsvej-matriklen):
Midlerne er anvendt til opnormering med 1 speciallæge. Stillingen har først kunnet besættes per 1. august 2022. Herudover anvendes midlerne til opnormering med 1,5 receptionist/lægesekretær. Disse stillinger bliver først besat som faste stillinger per 1. oktober pga. rekrutteringsvanskeligheder. I mellemtiden er midlerne anvendt dels til vikarer (på lavere kvalifikationsniveau), dels til ekstra aftenåbent ca. 2-4 gange månedligt med FEA honorering af speciallæger, sygeplejersker, lægesekretærer og neuropsykologer.
Antallet af nye patienter som ses ved forundersøgelser er vokset som følge af bevillingen:
2021 (januar – august): 1022
2022 (januar – august): 1246
Det skal dog bemærkes, at antallet i 2021 er lavere end planlagt pga. sygeplejerskestrejken. Det tilsvarende tal for 2020 var 1125.
Ventetiden til forundersøgelse har indtil sygeplejerskestrejken været fire uger for de fleste patienter, men strejken efterlod en større antal patienter på venteliste, som betød at ventetiden kom op på 16 uger. Aktuelt er ventetiden nedbragt til 11-12 uger, svarende til ventetiden i marts måned. Når den ikke er nedbragt mere endnu – trods et øget antal forundersøgelser - skyldes det dels 1) at det nye budget ikke fuldt ud er implementeret endnu, 2) reduceret aktivitet i de første måneder af 2022 pga. usædvanligt højt sygefravær blandt personalet (COVID-19), og 3) usædvanligt mange henvisninger i august.
Der ses således en forøget aktivitet, hvilket fremadrettet forventes at give en forbedring i ventetiderne.
Sammenfatning
De ekstra midler er på hukommelsesklinikkerne anvendt i overensstemmelse med hospitalernes indmeldinger forud for sundhedsudvalgets møde i marts 2022. Status er, at tilførelsen af de ekstra midler har medvirket til at nedsætte ventetiderne, omend der enkelte steder - på grund af personaleknaphed/udfordringer med at kunne rekruttere læger - endnu ikke har været så stort et fald, som det var forventet i marts 2022.
21064073