Godkendt.
Det Konservative Folkeparti fremsatte forslag om, at sundhedsudvalget på mødet skal optage orienteringssag vedr. det infektionsmedicinske område på Herlev og Gentofte Hospital på dagsorden, hvilket blev godkendt.
22007884
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
Oplæg er vedlagt (bilag 3).
Sundhedsudvalget har den 1. november 2022 drøftet responstider ud fra den nye opgørelse på kommune- og postnummerniveau. Udvalget har på baggrund heraf ønsket, at direktør for Akutberedskabet Jonas Egebart deltager på udvalgsmødet den 23. november 2022 med henblik på forklaring af den nye basestruktur pr. 1. februar 2023, herunder hvordan Akutberedskabet vil fastholde/forbedre responstider i yderområder i forbindelse med overgangen til den nye basestruktur. Ændringen i basestrukturen sker som led i implementeringen af det nye ambulanceudbud, hvor regionsrådet godkendte tildeling af de nye kontrakter den 17. august 2022.
Med denne sag forelægges sundhedsudvalget en kort beskrivelse af responstiderne på A-kørsler i yderområder efterfulgt af en beskrivelse af den nye basestruktur. Beskrivelsen suppleres af et mundtlig oplæg fra Jonas Egebart på mødet.
Responstider for A-kørsler i yderområderne
Akutberedskabets nye digitale dashboard har gjort det muligt for offentligheden at tilgå aktuelle responstider på A-kørsler opgjort på kommune- og postnummerniveau. Det fremgår af dashboardet, at der overordnet er en høj overholdelse af det politiske servicemål i regionen, men at der er kommuner og postnumre, særligt i de geografiske yderområder, hvor servicemålet ikke er overholdt i 2022. Det politiske servicemål er, at 93% af A-kørslerne skal være fremme indenfor 15 minutter. I de følgende kommuner ligger målopfyldelsen under det politiske servicemål: Bornholm (91,3%), Dragør (88,2%), Frederikssund (91,6%) og Gribskov (92,2%).
For at nuancere billedet af Region Hovedstadens responstid på A-kørsler er en anden vigtig paramenter den mediane responstid. Denne udtrykker ved hvilken tid halvdelen af A-kørslerne er fremme, og er således et statistisk mål for den typiske responstid. For Bornholm, Dragør, Frederikssund og Gribskov kommune er den mediane responstid for 2022 hhv. 7 minutter og 30 sekunder, 8 minutter og 44 sekunder, 8 minutter og 6 sekunder og 8 minutter og 18 sekunder. Til sammenligning har den mediane responstid for A-kørsler i regionen samlet set ligget mellem ca. 6 minutter og 30 sekunder og ca. 7 minutter fra januar til og med oktober 2022.
Det omtalte dashboard kan tilgås via det følgende link: Akutberedskabets dashboard eller ses i bilag 1. I bilag 2 vises en oversigt med responstider for de postnumre, hvor de politiske servicemål ikke er overholdt i 2022. Det bemærkes, at opgørelsen over responstider på kommune- og postnummerniveau er baseret på relativt få observationer, særligt i yderområderne, hvilket medfører en vis statistisk usikkerhed.
Som det også fremgik af sagen til sundhedsudvalget den 1. november, arbejder Akutberedskabet på en ansøgning om midler fra den nationale pulje til et styrket akutberedskab, hvor den præhospitale visitator-funktion (PHV) øges med to ekstra beredskaber. Disse beredskaber tiltænkes især at skulle bidrage til en styrkelse af responstiden i regionens yderområder.
Ambulancedækning i yderområder med den nye basestruktur
Den 17. august 2021 godkendte regionsrådet tildeling af de nye ambulancekontrakter. Af sagen fremgik, at der med det nye udbyd sker en ændring af basestrukturen, som medfører, at der fra 1. februar 2023 vil være fem hovedbaser, der ejes af regionen og hertil 13-15 satellitbaser, som regionen lejer. Formålet med den nye struktur er bl.a. at sikre bedre arbejdstilrettelæggelse for personalet og mulighed for stordriftsfordele både nu og i fremtiden. Ændringen af basestrukturen, herunder køb af de fem hovedbaser, har været forelagt til politisk beslutning i forretningsudvalget og regionsrådet hhv. den 15. september og 15. december 2020.
Den nye basestruktur betyder konkret, at der i nogle kommuner fremadrettet vil være færre ambulancer fast på de lokale satellitbaser, mens antallet øges på de fem hovedbaser. Der har i den forbindelse, bl.a. i pressen, været ytret bekymring for om ændringen medfører forringede responstider. Bekymringen kommer bl.a. fra borgmestre og byrådspolitikere fra kommuner i Nordsjælland.
I den nuværende basestruktur er ambulancerne placeret i små til mellemstore baser rundt omkring i regionen med 1 til 5 ambulanceberedskaber. Fordelingen af ambulanceberedskaberne fremgår nedenstående tabel 1:
Tabel 1 - Nuværende basestruktur
I den nye basestruktur pr. 1. februar 2023 vil der være 3 typer baser:
Den nye basestruktur og fordelingen af beredskaber er vist i tabel 2 nedenfor. Det ses, at ambulanceberedskaberne fordeles på 5 hovedbaser, en række fremskudte baser med fremmøde og enkelte baser med hvilekapacitet uden fremmøde. Fremskudte baser med hvilefaciliteter er baser, hvor medarbejdere har mulighed for at afholde pauser og være i ”fremskudt beredskab”. De fem hovedbaser er placeret i Tårnby, Hvidovre, Gladsaxe, Hillerød og Kokkedal. Bornholm er, grundet øens særlige geografi, ikke en del af den nye basestruktur. Bornholm fastholder den nuværende struktur med to beredskaber i Rønne, et beredskab i Nexø og et beredskab i Klemensker.
Tabel 2 - Ny basestruktur pr. 1. febrauar 2023
Akutberedskabet vurderer, at den kommende ændring i basestrukturen samlet set fastholder eller forbedrer de nuværende responstider på regionalt niveau. Dette bygger bl.a. på dataanalyser, der er foretaget ifm. planlægningen af den nye basestruktur. De større men færre baser vil muliggøre, at operatørerne kan løse deres opgaver i forhold til drift af ambulancebaser på en mere hensigtsmæssig og effektiv måde. Samtidig påvirker de færre baser ikke responstiderne, da ambulancerne allerede i dag er ”ude at køre”, når de bliver tilkaldt til beredskabsopgaver. At der med den nye struktur fx flyttes et beredskab fra den fremskudte base i Helsingør til en hovedbase, betyder således ikke, at ambulancen i praksis altid vil påbegynde en akut kørsel herfra (med længere responstid til følge). Samtidig er det hensigten i den nye struktur, at ambulanceberedskaberne, på fleksibel vis, kan placeres på fremskudte placeringer, så der sikres en så ensartet dækning af regionen som muligt baseret på de aktuelle forhold og aktivitet.
Den nye ambulancestruktur understøtter samtidig, at der ses på regions ambulanceberedskaber samlet og ikke fra base-til-base. Det giver regionens vagtcentral mulighed for at imødekomme de spidsbelastninger, der kan forekomme, og stadigvæk have en ambulance klar til udrykningskørslerne.
Der er ifølge Akutberedskabet ikke en direkte kobling mellem antallet af ambulancer, der er fysisk til stede på en base og responstiden. En ambulance kan bemandes og dermed være til rådighed både hele døgnet, dele af døgnet og som beredskab, hvor der kun kan køres et vist antal timer. I praksis opgøres antallet af ambulancer derfor som driftstimer, altså timer, hvor ambulancen kan anvendes. Ambulanceudbuddet indeholdt samlet set flere driftstimer end før, og implementeringen af udbuddet, og de nye baser, medfører således ikke færre ambulancer, men derimod flere driftstimer. Det skal dog hertil bemærkes, at udfordringerne med mangel på ambulancereddere kan udfordre leverandørernes mulighed for at levere de aftalte driftstimer.
Akutberedskabet vil ved idriftsættelsen af de nye kontrakter følge kørselsmønstre og responstider tæt og foretage justeringer ved behov (på samme måde som man gør i dag).
Administrationen bemærker, at den generelle og landsdækkende mangel på ambulancereddere kan påvirke responstiderne på akutte ambulancer. Dog vil Akutberedskabet altid prioritere A-kørsler, hvorfor den negative effekt primært vil ses på B-kørsler.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. november 2022.
Charlotte Hosbond / Nicolai Gottlieb
22064036
Bilag 1: Bilag: Dashboard - Region Hovedstadens Akutberedskab
Bilag 2: Bilag: Oversigt over postnumre hvor servicemålet ikke er overholdt
Bilag 3: Oplæg vedr. ny basestruktur og responstider på A-kørsler
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
Det er med Budget 2022 for Region Hovedstaden besluttet, at der skal udarbejdes en ny plan på fødeområdet. Der lægges med nærværende sag op til, at sundhedsudvalget drøfter udkast til Region Hovedstadens nye fødeplanen, som er udarbejdet med udgangspunkt i input fra både sundhedsudvalget og interne samt eksterne fagpersoner og interessenter.
Baggrund og rammer
Regionsrådet skal i henhold til sundhedslovens § 206 udarbejde en samlet sundhedsplan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet, herunder for tilbuddet om svangerskabshygiejne og fødselshjælp. I regionerne sker dette i form af en særskilt "fødeplan", som skal udstikke rammerne og retningen for driften og udviklingen af fødeområdet i regionen. Den nye fødeplan erstatter Region Hovedstadens "Tilbud til fødende i Region Hovedstaden" fra 2016. Arbejdet med den nye fødeplan er forankret i Region Hovedstadens sundhedsudvalg.
Hensigten med fødeplanen er at understøtte og styrke fødeområdet, så familier i Region Hovedstaden oplever et fødetilbud af høj faglig kvalitet med den enkelte familie i centrum, så det lille barn og familien opnår de bedste forudsætninger for en god første tid og start på livet. Fødeplanen skal anvendes til den fremadrettede og konkrete sundhedsplanlægning på fødeområdet i regionen, og derfor skal fødeplanen både beskrive regionens ambitioner på området og skitsere regionens tilbud samt organisering ved graviditet, fødsel og barsel. Fødeplanen har bl.a. som formål at:
Region Hovedstadens nye fødeplan bygger videre på og konkretiserer fokusområderne i regionens 'Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan', der blev godkendt i regionsrådet den 21. juni 2022. Vedlagt som bilag 1.
Arbejdet med Region Hovedstadens fødeplan
Med denne sag præsenteres sundhedsudvalget for det første udkast til Region Hovedstadens nye fødeplan. Udkastet til fødeplanen er vedlagt som bilag 2. Udkastet til fødeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i bl.a. sundhedsudvalgets input fra de to temadrøftelser af fødeområdet i marts 2022. Administrationen har også indhentet fagligt input og sparring gennem en nedsat arbejdsgruppe bestående af relevante sundhedsfaglige repræsentanter, herunder repræsentanter fra afdelingsledelserne på regionens fødesteder, en repræsentant fra pædiatrisk afdeling, en praksiskonsulent samt repræsentanter fra den kommunale sundhedspleje. Derudover har der været nedsat et Advisory Board, hvor interessenter og samarbejdspartnere har bidraget med input til fødeplanen. Regionsrådsformand Lars Gaardhøj var formand for Advisory Board, og herforuden deltog formanden for sundhedsudvalget, Christoffer Buster Reinhardt og Karin Friis Bach, medlem af sundhedsudvalget. Endelig har der været afholdt et dialogmøde, hvor der gennem bred inddragelse og involvering, af både interne og eksterne interessenter, borgere og politikere, er indhentet input til den nye fødeplan. Dialogmødet bød på forskellige oplæg, borddrøftelser og en paneldebat, hvor deltagerne havde mulighed for at stille spørgsmål fra bordene.
Region Hovedstadens vision for fødeplanen er, at: "Alle familier i Region Hovedstadens skal både før, under og efter fødslen opleve et trygt og sammenhængende forløb af høj kvalitet". Med afsæt i visionen er det ambitionen, at fødeplanen bidrager til tilbud af høj faglig kvalitet før, under og efter fødsel og herunder til sammenhængende fødselsforløb med gode overleveringer mellem sektorerne, så de kommende forældre føler sig trygge og forberedte på fødslen og den første tid som forældre. Samtidig er det hensigten, at fødeplanen bidrager til differentierede forløb og skaber plads til forskellighed. Mennesker har forskellige ønsker og behov – også når de bringer nye liv til verden. Derfor skal der være mulighed for at sammensætte og målrette tilbud, så de passer til den enkelte. Der er også fokus i fødeplanen på både internt i regionen og tværsektorielt at opspore og understøtte gravide og familier med særlige behov. Endelig er der i fødeplanen opmærksomhed på, at den gravide og partner skal inddrages i beslutninger om eget forløb, og at partneren skal inddrages under hele forløbet.
Det foreløbige udkast af fødeplanen indeholder kapitler vedr. tendenser på fødeområdet, beskrivelse af det tværsektorielle samarbejde med den kommunale sundhedspleje og almen praksis, regionens tilbud til kvinder og deres partner under graviditet, fødsel og barsel samt tværgående faktorer, som kan bidrage til understøttelse af det gode forløb.
Fødeplanen indeholder i kapitel 5 og 6 samlet set 16 indsatser (i særskilte bokse), der skal betragtes som nye udviklingstiltag eller tiltag, som skal udbredes i regionen med henblik på at styrke fødeområdet på både kort og lang sigt. Hospitalsdirektørkredsen fik den 31. maj præsenteret forslag til indsatserne i den nye fødeplan. Herefter blev sundhedsudvalget den 4. oktober præsenteret forslag til indsatserne i den nye fødeplan. Samme dag blev Advisory Boardet også præsenteret forslag til indsatserne. Indsatserne er med udgangspunkt i bidrag fra møderne blevet justeret. Indsatserne i fødeplanen vedrører bl.a. tidlig opsporing af gravide og familier med særlige behov, fødsels- og forældreforberedelse, barsel i hhv. hjemmet og på hospitalet, styrket rådgivning efter fødslen og tilbud til forældre, der mister et barn. Nedenfor fremgår overskrifterne på indsatserne. En samlet oversigt over indsatserne ses i fødeplanen i afsnit 2.2 (side 8-11).
Nogle af indsatserne i fødeplanen kan implementeres på kort sigt, mens andre indsatser kræver både større planlægning, omorganisering, mere personale og økonomi, og vil derfor skulle implementeres på længere sigt.
Administrationen arbejder videre med udkast til fødeplanen med udgangspunkt i sundhedsudvalgets drøftelse.
Region Hovedstaden forventer at afsætte over 200 mio. kr. til fødeområdet samt tilhørende gynækologi og pædiatri over de næste år i den såkaldte trappemodel til finansiering af det nye kvinde-barn center på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Som en del af finansieringen indgår hovedparten af regionens midler vedr. "En god start på livet", hvor regeringen afsatte i alt 150 mio. kr. til en styrkelse af området. Regionen har reserveret 6,7 mio. kr. af finanslovsmidlerne til indsatsen vedr. 2 dages barselsophold eller hjemmebesøg til førstegangsfødende (jf. indsats 6 og 7 i bilag 4), men der er ikke reserveret midler til yderligere varige og generelle kvalitetsløft. Der er i de 6,7 mio. kr. ikke reserveret midler til hjemmebesøg for flergangsfødende, så dette vil blive en merudgift. Der kan være særlige investeringer forbundet med bl.a. indsats 3, 6, 7 og 8 i fødeplanen, se nærmere i bilag 4.
Der er mulighed for at anvende de "midlertidige" midler i trappemodellen frem mod etableringen af det nye kvinde-barn center i 2026. Midlerne kan anvendes til f.eks. etableringsudgifter eller andre ikke-varige udgifter til indsatserne beskrevet i bilag 4. Men ovenstående medfører, at der skal findes yderligere finansiering til indsatser med varige udgifter. Dog skal det påpeges, at det generelle løft af området på 200 mio. kr. kan give mulighed for, at fødeafdelingerne løfte nye indsatser uden særskilt bevilling.
Det skal bemærkes, at sundhedsudvalget ikke godkender økonomien med sagen. Beregningerne er eksempler, så der vil først efter endelig godkendelse af planen skulle ses på, hvordan de enkelte indsatser skal realiseres, og hvad det vil kræve.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. november 2022. Tids- og procesplanen, som sundhedsudvalget godkendte på mødet den 24. juni, er vedlagt som bilag 3.
Sundhedsudvalget forelægges et endeligt høringsudkast til godkendelse i januar 2023. Høringsfristen forventes at udløbe ultimo februar / primo marts.
Charlotte Hosbond/Liza Egesberg Bøhme
21058988
Bilag 1: Bilag 1 Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan
Bilag 2: Bilag 2 Arbejdsdokument (version 8) (D10569716) 15.11.22
Bilag 3: Bilag 3 Politisk procesplan for ”Fødeplan for Region Hovedstaden” version 26.09.22
Bilag 4: Bilag 4 Indsatser i fødeplanen - økonomi
Det Konservative folkeparti foreslår:
Under henvisning til administrationens orientering af 21.11.2022 om administrationens beslutninger understreger Sundhedsudvalget, at minimum de 10 senge/8 sygeplejersker og 6 SOSU-assistenter på den infektionsmedicinske afdeling skal sikres mulighed for at komme tilbage på Gentofte Hospital. Det sker ved, at administrationen snarest muligt og senest 1.6.2023 på Gentofte-matriklen genopretter de nu til Herlev-matriklen overflyttede senge/medarbejdere. Administrationen afrapporterer på Sundhedsudvalgets månedlige møder om status på antal medicinske senge i hele Region Hovedstaden, rekruttering og fastholdelse samt fremdriften i genskabelsen af de i regionen flyttede/lukkede senge, herunder de infektionsmedicinske senge på Gentofte Hospital.
Orienteringen er fortrolig indtil tirsdag den 29. november 2022.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. november 2022.
22007892
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
På brystkræftområdet har der igennem en længere periode været en lav målopfyldelse på andelen af patienter, som gennemfører deres forløb indenfor standardforløbstiden i kræftpakken. På denne baggrund besluttede sundhedsudvalget på udvalgsmødet den 24. juni 2022, at udvalget for nuværende fremlægges en status på brystkræftområdet på alle udvalgsmøder. Herlev og Gentofte Hospital har opstillet klare mål for en forbedring af målopfyldelsen i brystkræftpakken og udarbejdet en handleplan, som skal sikre indfrielsen heraf. Handleplanen blev præsenteret på sundhedsudvalgsmødet den 4. oktober 2022.
Direktør på Herlev og Gentofte Hospital, Anne Jastrup, vil på sundhedsudvalgets møde give en status for hospitalets plan for en forbedret målopfyldelse.
Målopfyldelsen på brystkræftområdet i Region Hovedstaden har været lav i det meste af 2021-2022. De fleste måneder har dette hovedsageligt været forårsaget af manglen på mammaradiologer og heraf affødte forlængede ventetider til klinisk mammografi. Fra foråret er udredningsperioden desuden forlænget grundet prioriteringen af brystkirurgerne til operationsgangen og heraf følgende øgede ventetider i ambulatoriet, ligesom en generel mangel på anæstesisygeplejersker desuden har forlænget ventetiden til operation. Brystkræftområdet er dermed aktuelt presset på alle delmålene i kræftpakken. Aktuelt er det brystkirurgien, som har de største udfordringer, men Herlev og Gentofte Hospital vurderer, at det på længere sigt vil være ventetiden til den kliniske mammografi, som vedvarende er mest udfordret.
Herlev og Gentofte Hospital har opstillet klare mål for en markant forbedring af målopfyldelsen i brystkræftpakken over de næste 6 måneder. Herlev og Gentofte Hospital har et mål om en målopfyldelse på 50 pct. ved udgangen af oktober 2022 og 70 pct. i løbet af 1. kvartal 2023. For at forbedre målopfyldelsen har Herlev og Gentofte Hospital udarbejdet en handleplan med en række initiativer, som skal sikre, at standardforløbstiderne i brystkræftpakken overholdes. Planen indeholder en række tiltag, herunder fokus på forbedring af kapaciteten, uddannelse, IT og medicoløsninger samt brug af private aktører, som Herlev og Gentofte Hospital er ved at implementere.
I sommeren og sensommeren 2022 har målopfyldelsen for brystkræftpakken været særlig lav. I løbet af efteråret 2022 har Herlev og Gentofte Hosptial ydet en stor indsats for at nedbringe ventetiden til udredning. Ventetiden til klinisk mammografi er som følge af initiativerne i handleplanen faldet markant, og målopfyldelsen har i uge 41-44 ligget fra 86-89 pct. Der er dog fortsat udfordringer med brystkirurgien, og den samlede målopfyldelse for brystkræftpakken i oktober 2022 (uge 40-43) har fortsat været lav. I første uge af november (uge 44) var målopfyldelsen 50 pct. og opfylder dermed Herlev og Gentofte Hospitals målsætning. Den samlede målopfyldelse for hele oktober 2022 er 27 pct, mens den foreløbige målopfyldelse for november 2022 er 37 pct. (data opgjort pr. 18. november 2022). Handleplanen er dog fortsat under implementering, og effekten er derfor ikke slået fuldt igennem.
På sundhedsudvalgets møde vil direktør på Herlev og Gentofte Hospital Anne Jastrup give en uddybende status for de enkelte elementer i handleplanen. I afdelingen for brystkirurgi er der en række særlige opmærksomhedspunkter, da der i oktober måned har været opsigelser blandt læger og sygeplejersker. Alle faggrupper i afdelingen er desuden tilbageholdende med frivilligt ekstraarbejde. Som led i handleplanen er der indgået en aftale med Nordic Healthcare Group om udarbejdelse af en analyse af patienflowet i brystkræftpakken. Første afrapportering vil blive præsenteret på mødet.
Herlev og Gentofte Hospital arbejder videre med at forbedre målopfyldelsen for standardforløbstiderne herunder styrke kapaciteten på brystkræftområdet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. november 2022.
Charlotte Hosbond/Bjørn West
22045226
Bilag 1: Oplæg vedr. handleplan for brystkræftområdet
Administrationens indstiller til sundhedsudvalget:
Sagen udskydes til møde i december.
På mødet i sundhedsudvalget den 1. marts 2022 blev det besluttet, at udvalget hvert kvartal får forelagt en status på målopfyldelsen for standardforløbstiderne for udvalgte kræftformer, som giver anledning til et særligt fokus. Herudover besluttede sundhedsudvalget, at udvalget halvårligt forelægges en status for målopfyldelsen for alle kræftpakkerne.
Med nærværende sag til sundhedsudvalget sættes der fokus på tyk- og endetarmskræft, kræft i prostata samt lungekræft sammen med en statusoversigt for målopfyldelsen for alle kræftpakkeforløb.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 pct. af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Forløbstiderne er faglige rettesnore og ikke lovgivne patientrettigheder, og de tager ikke højde for længere forløb på grund af eksempelvis særligt komplicerede patientforløb, hvis patienten har flere samtidige sygdomme (komorbiditet), eller hvis patienten ønsker en pause i forløbet.
Gennem længere tid er udviklingen i regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger ligeledes området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten. Der er i øjeblikket særligt fokus på at robustgøre kapaciteten på operationsområdet, som har været ekstra udfordret de seneste par år på grund af vakante sygeplejerskestillinger. Koncerndirektionen og hospitalsdirektionerne drøfter løbende udviklingen og følger op på igangsatte og planlagte initiativer. Det stærke politiske og ledelsesmæssige fokus på overholdelsen af forløbstiderne i kræftpakkerne understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling. I regionen prioriteres akutte operationer og behandling af livstruende sygdomme herunder kræft.
Overholdelse af standardforløbstiderne
I september blev 72 pct. af alle patienter i kræftpakkeforløb behandlet inden for standardforløbstiderne, mens det foreløbige tal for oktober er 71 pct. Det er særligt den lave målopfyldelse for brystkræft, som påvirker regionens samlede målopfyldelse. Målopfyldelsen for forløbstiderne i kræftpakker fratrukket brystkræft var således 82 pct. i september og foreløbigt 80 pct. i oktober.
I denne sag gives en status for udviklingen i målopfyldelsen for forløbstiderne for alle kræftformer og en uddybende status for henholdsvis tyk- og endetarmskræft, lungekræft og prostatakræft, som alle er relativt hyppige kræftformer. Brystkræftområdet behandles særskilt på sundhedsudvalgets møde den 23. november. I bilag 1 er en oversigt over målopfyldelsen for standardforløbstiderne i alle kræftpakker samt en oversigt for de kræftpakker, som der gives en uddybende status for.
Status for tyk- og endetarmskræft
Målopfyldelsen for tyk- og endetarmskræft er i september 73 pct. og foreløbigt i oktober 69 pct., mens udviklingen i målopfyldelsen over en længere tidsperiode kan ses af bilag 1. Tyk- og endetarmskræft omfatter en stor patientgruppe, og der har i de seneste måneder været udfordringer med målopfyldelsen for den kirurgiske behandling af tyk- og endetarmskræft.
Patienter med tyk- og endetarmskræft opereres på flere af regionens hospitaler, og forsinkelsen i forløbene sker primært efter udredningen i forbindelse med selve behandlingen. På alle hospitalerne har det seneste halve år været særligt udfordret af manglende kapacitet på operationsgangene på grund af mangel på især anæstesi- og operationssygeplejersker, og der arbejdes på mange fronter med at sikre, at patienter med tyk- og endetarmskræft prioriteres. Hospitalerne har blandt andet benyttet sig af merarbejdsaftaler (FEA), opgaveglidning til andre faggrupper og forsøg på at optimere udnyttelsen af operationslejer endnu mere. Der er stort ledelsesfokus på problemstillingen på alle hospitaler, og der arbejdes sammen på tværs af matriklerne for at udnytte kapaciteten bedst muligt.
Medicinsk- og strålebehandling omfatter en mindre patientgruppe, og for de patienter, hvor forløbstiderne ikke er overholdt, skyldes forsinkelserne henholdsvis patientens ønske, patientens kliniske tilstand samt behov for yderligere udredning. For flere hospitaler er der for alle tre behandlingsformer henholdsvis medicinsk-, stråle- og kirurgisk behandling også sket forsinkelse i flere forløb på grund af, at patienterne havde samtidige sygdomme herunder fx COVID-19 under indlæggelse. De involverede afdelinger forsøger at sikre, at patienterne kommer hurtigt igennem pakkeforløbet, og hospitalerne har stort fokus på at overholde forløbstiderne.
Status for lungekræft
Målopfyldelsen for lungekræft er i september måned 85 pct. og foreløbigt i oktober 76 pct., mens udviklingen i målopfyldelsen over en længere tidsperiode kan ses af bilag 1. Der har i de seneste år været stort fokus på kræftpakkeforløb for lungekræft, og der er arbejdet med flere initiativer for at nedbringe tiden til udredning og behandling. Der er aktuelt visse udfordringer med forsinkelser i forbindelse med udredning, som især skyldes kapacitetsudfordringer blandt andet inden for radiologien og patologien, som betyder ventetid for patienterne. Andre årsager til forsinkelse er patientens ønsker, men også at patienter med lungekræft ofte er ældre og alment svækkede og har andre samtidige sygdomme (komorbiditet), som skal håndteres.
Det seneste halve år er der sket en forbedring i målopfyldelsen for kirurgisk behandling af lungekræft. Der er fortsat en høj målopfyldelse for medicinsk behandling, mens det for strålebehandlingen sker, at der er forsinkelser i patienternes forløb oftest på grund af patientens kliniske tilstand.
De enkelte hospitaler arbejder kontinuerligt på at forbedre udrednings- og behandlingsforløbene, og i den regionale gruppe for lungekræft afholdes der løbende møder med henblik på at identificere udfordringer og iværksætte relevante indsatser på tværs af afdelinger og hospitaler.
Status for prostatakræft
Målopfyldelsen for prostatakræft er i september måned 70 pct. og foreløbigt i oktober 77 pct. Udviklingen i målopfyldelsen over en længere tidsperiode kan ses af bilag 1. Hovedparten af patienterne opereres inden for forløbstiderne, men for enkelte patienter sker der forsinkelser på grund af kapacitetsudfordringer eller, fordi der er behov for supplerende undersøgelser af patienten.
Derudover brændte der i april måned 2022 en MR-skanner på Herlev og Gentofte Hospital, mens fem andre skannere blev beskadiget. Skannerne bruges blandt andet til at udrede patienter for prostatakræft. Efter branden samarbejder hospitalet med regionens øvrige hospitaler og bruger røntgenbusser, som er placeret på Herlev-matriklen, med henblik på at sikre, at patienterne kommer hurtigst muligst igennem. Tre af MR-skannerne er nu i normal drift, og der kommer tre nye MR-skannere i løbet af 2. halvår af 2022. Driften forventes derfor normaliseret ved årets udgang.
For at forbedre målopfyldelsen arbejder hospitalerne løbende på at optimere arbejdsgangene omkring kræftpakkeforløbet, og der er særligt fokus på at sikre en hurtigere udredning af patienterne. For at reducere ventetiden vil skannerkapaciteten blive udvidet med en ny skanner, der skal bruges til bufferkapacitet, og som forventes sat i drift i løbet af 1. kvartal 2023, såfremt relevante stillinger kan besættes.
Administrationens forslag til nyt fokusområde
Det er administrationens vurdering, at det overordnet går tilfredsstillende med overholdelsen af forløbstiderne i kræftpakkerne, hvis der ses bort fra de udfordringer, der er med pakkeforløbene for brystkræft. Der er er endog meget stort ledelsesfokus på alle hospitaler med hele tiden at kunne skabe den nødvendige kapaciteten for, at patienterne kan ses inden for kræftpakkernes forløbstider. Der er månedlig opfølgning i hospitalsdirektørkredsen, ligesom koncerndirektionen hver måned konstaterer, at der indberettes meget få overskridelser af bekendtgørelsen om de maksimale ventetider til Sundhedsstyrelsen. Forretningsudvalget følger ligeledes overholdelsen af kræftpakkerne. På den baggrund er det administrationens forslag, at sundhedsudvalget fremadrettet alene får en status på overholdelsen af alle kræftpakker hvert halve år i stedet for en status hvert kvartal, mens udvalget fortsat til hvert møde forelægges en status for udviklingen i målopfyldelsen for brystkræft. Desuden foreslås det, at sundhedsudvalget fremover som nyt fokusområde i stedet løbende skal følge regionens arbejde med at forbedre kvaliteten inden for to til tre udvalgte sygdomme eller behandlinger med afsæt i de nationale kliniske kvalitetsdatabaser. Hvis udvalget ønsker dette, vil administrationen på et kommende møde præsentere forslag til hvilke sygdomme eller behandlinger, der med fordel kan udvælges. Det bemærkes, at administrationen fortsat vil følge udviklingen i målopfyldelsen for kræftpakkerne tæt, og hvis der på opstår store udfordringer med betydning for målopfyldelsen for en kræftpakke, vil administrationen orientere sundhedsudvalget herom.
Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen og sikre opfølgning på de igangsatte initiativer, der skal sikre, at flere patienter fremadrettet bliver udredt og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.
Såfremt sundhedsudvalget fremover ønsker at følge regionens kvalitetsarbejde inden for et par udvalgte sygdomme eller behandlinger, vil administrationen komme med forslag hertil på et kommende møde.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. november 2022.
Charlotte Hosbond / Natalie Hejgaard Thulesen
19022852
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
Sundhedsudvalget bad på møde den 24. juni 2022 om at få forelagt en sag om patientbreve til et kommende møde. Med nærværende sag gives en status på arbejdet med at sikre gode og forståelige breve til patienterne.
Region Hovedstaden sender breve til patienter i mange forskellige sammenhænge og fra mange forskellige IT-systemer. Kliniske afdelinger eller stabsfunktioner styrer selv indholdet i visse breve, mens andre er standardiserede og bruges på tværs af specialer, afdelinger og hospitaler. Når der skal udarbejdes breve til patienterne, kan der anvendes mange forskellige funktioner og IT-systemer. De mange afsendere spredt over hele regionen gør det vanskeligt at sikre en ensartethed i alle breve, som regionen sender.
I denne sag orienteres kun om arbejdet med standardpatientbreve genereret i Sundhedsplatformen med kliniske afdelinger som afsendere, da disse udgør en væsentlig del af den samlede brevmængde, og da det er her, at den største koordineret forbedringsindsats foregår i regionen.
Rammer for patientbreve
Når en klinisk afdeling sender standardindkaldelse til patienterne, er der nogle rammer for brevenes indhold og opsætning. De IT-systemer, der er til rådighed, afgør, hvordan indhold og design kan struktureres i brevene. Juridiske krav, eksempelvis information om patientrettigheder, har betydning for formuleringer og for prioritering af indholdet. Og sidst men ikke mindst, spiller kommunikative kompetencer en rolle i udformningen.
I regionen er der udviklet et koncept for skriftlig patientkommunikation. Konceptet er udviklet på baggrund af interviews med patienter og pårørende samt ud fra viden om god formidling fra det offentlige. Konceptet er udgangspunktet i udviklingen og vedligeholdelse af brevene:
En standardindkaldelse til ambulante aftaler eller indlæggelser er bygget op omkring tre dele, der hænger sammen som én indkaldelse, når patienterne modtager det i den digitale indbakke eller som fysisk post. Indkaldelsen består af et forklæde (side 1), et standardbrev fra Sundhedsplatformen (side 2) og et forberedelsesbilag (side 3). Der kan også være vedlagt pjecer som bilag til indkaldelsen.
Forklæde
Forklædet kommer fra Digital Post og bliver sendt med alle breve, uanset om det er ambulante aftaler, indlæggelser, telefonkonsultationer, prøvesvar eller andet. Det består af en fast tekst, der forklarer patienten, hvordan brevet skal læses og et fleksibelt notefelt, hvor afdelingen selv kan skrive mere målrettet information til den enkelte patient (se illustration i breveksempel 1).
Brev
Et standardbrev med tid og sted fra Sundhedsplatformen består på samme måde af en række faste elementer, som trækker på data fra Sundhedsplatformen fx tid, sted og kontaktinformation, og en række fleksible felter, hvor afdelingerne kan tilføje lokal information til patienterne (se illustration i breveksempel 1 og i breveksempel 2).
Forberedelsesbilag
Forberedelsesbilaget udformes lokalt ud fra en standardskabelon i regionens publiceringssystem til patientinformation (PIM). Forberedelsesbilaget skal indeholde vigtig information om patientens forberedelser inden en aftale på hospitalet og om patientens rettigheder samt information om praktiske forhold på hospitalet (se illustration i breveksempel 1 og breveksempel 2). Bilaget bygges af standardfraser med mulighed for at tilføje lokal information.
Udfordringer og igangværende indsatser
I regionen arbejdes der kontinuerligt på at forbedre standardbrevene i Sundhedsplatformen (SP) og andre IT-systemer, der understøtter udsendelse af brevene. Omdrejningspunktet for arbejdet er, hvad der er bedst for patienterne, men forbedringsarbejdet foregår selvfølgelig indenfor de rammer, Sundhedsplatformen og tilknyttede IT-systemer sætter, og med de ressourcer organisationen prioriterer at afsætte til arbejdet.
De tekniske vilkår giver på én gang muligheder og udfordringer.
Indkaldelserne består, som beskrevet ovenfor, af en række faste elementer, som er styret centralt. Det sikrer en ensartet kvalitet på tværs af afdelinger og hospitaler, og det gør det muligt at anvende struktureret data (og dermed begrænse risikoen for menneskelige fejl) og have de rette faglige øjne på, når indholdet formuleres og prioriteres. Udfordringen med styret indhold er, at det gør det svært for den enkelte afdeling at skræddersy information til den enkelte patient. Derfor er der fleksible dele i indkaldelsen, hvor den enkelte afdeling kan tilpasse indkaldelsen til lokale forhold. De fleksible dele stiller dog også store krav til dem, der anvender dem. Og det er ikke muligt på samme måde at styre formidling, så forståelse og juridiske krav sikres.
På den baggrund er der fokus på flere ting, når der i regionen arbejdes med at forbedre indkaldelserne. Overordnet fokuseres der på fire primære områder:
Alle indsatser sker i et tværfagligt samarbejde mellem hospitaler og centre i regionen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. november 2022.
Marie Kruse / Tina Linder Thomsen
22052129
Bilag 1: Breveksempel 1_ fra Blodsygdomme RH med visning af funktioner_konsultation
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Administrationen havde ingen aktuelle orienteringer.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. november 2022.
Charlotte Hosbond / Natalie Hejgaard Thulesen
22007884
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sagen udskydes til møde i december.
Sundhedsudvalget besluttede på møde den 27. oktober 2021 at følge udviklingen i ventetid til høreapparatbehandling hvert kvartal. Sundhedsudvalget forelægges i denne sag en status på ventetiden til høreapparatbehandling pr. 1. oktober 2022.
Høreapparatbehandlingen på hospitalerne foregår på henholdsvis Nordsjællands Hospital (Hillerød-matriklen) og Rigshospitalet. For Rigshospitalets vedkommende foregår høreapparatbehandling for voksne på deres udefunktion på Bispebjerg Hospital, mens høreapparatbehandling for børn og særligt komplicerede patienter foregår på hospitalets Blegdamsvej-matrikel. Nordsjællands Hospital varetager behandlingen for borgere i planområde Nord og Midt, mens Rigshospitalet varetager behandlingen for borgere i planområde Syd og Byen.
Ventetid til forundersøgelse
Regionsrådet har i december 2021 besluttet, at der fra 2022 skal implementeres et delmål om maksimalt seks ugers ventetid til forundersøgelse for alle høreapparatpatienter på hospitalerne. Målet er, at der maksimalt må være fire ugers ventetid. Den maksimale ventetid er på nuværende tidspunkt 16 uger til forundersøgelse på Rigshospitalet og 9 uger på Nordsjællands hospital. Til sammenligning var den maksimale ventetid primo 2019 henholdsvis 47 uger på Rigshospitalet og 48 uger på Nordsjællands Hospital.
I tabel 1 ses udviklingen i den maksimale ventetid til forundersøgelse i forbindelse med høreapparatbehandling på henholdsvis Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital i perioden 1. juli 2021 til 1. oktober 2022.
Tabel 1. Udviklingen i maksimale ventetider fra juli 2021 til oktober 2022 opgjort i antal uger
| Sep | Okt. | Nov | Dec. | Jan | Feb. | Marts | April | Maj | Juni | Juli | Aug | Sep | Okt | |
Rigshospitalet | 12 | 8 | 8 | 6 | 6 | 6 | 6 | 6 | 6 | 12 | 14 | 14 | 16 | 16 |
Nordsjællands Hospital | 21 | 21 | 21 | 21 | 21 | 21 | 21 | 11 | 11 | 10 | 9 | 9 | 9 | 9 |
Kilde: Mit sygehusvalg
Udviklingen i ventetiden fra 2019 til juli 2022 fremgår af bilag 1.
Nordsjællands Hospital oplyser, at henvisningerne bliver opdelt i tre kategorier ved visitationen, og at ventetiderne er varierende: Børn og voksne med hastende behandlingsbehov har under en måneds ventetid, mens fremskyndede patienter indkaldes indenfor to måneder. Nordsjællands Hospital oplyser, at de resterende patienter på nuværende tidspunkt oplever en ventetid på ca. 9 uger. I 1. halvår 2022 har Nordsjællands Hospital viderehenvist i alt 284 patienter til Rigshospitalet. Patienterne får foretaget en forundersøgelse og tilpasning af høreapparat på Rigshospitalet, hvorefter Nordsjællands Hospital efterfølgende overtager ansvaret for patienterne, når de skal have justeret deres høreapparat.
Rigshospitalet oplyser, at patienter med hastede behandlingsbehov behandles indenfor fire uger, og at ventetiden for øvrige patienter er 16 uger. Rigshospitalet oplyser yderligere at de løbende har gennemført en række projekter på høreapparatområdet, og fortsat er opmærksom på for at reducere ventetiderne. Rigshospitalet oplever en stigning i antal patienter med behov for høreapparatsbehandling, og vurderer at der er behov for at øge kapaciteten for at kunne følge med patientpopulationen.
Høreapparatbehandling hos Kommunikationscentret på Bornholm
Sundhedsudvalget anmodede på møde den 29. august 2022 om øget fokus på høreapparatbehandling på Bornholm.
Region Hovedstaden har siden 2017 haft en rammeaftale med Bornholms Regionskommunes Kommunikationscenter om høreapparatbehandling. Aftalen omfatter voksne borgere på Bornholm med ukomplicerede høretab (symmetrisk aldershøretab), hvor det lægefagligt er vurderet, at der er behov for høreapparat.
Ventetiden til høreapparatbehandling på Kommunikationscenteret er pr. 1. oktober 2022 ca. 21 uger. Kommunikationscenteret oplyser, at ventetiden er steget grundet nedlukningen under COVID-19, og fordi det ikke har været vanskeligt at rekruttere kvalificeret personale. Ventetiden var således indtil marts 2020 12 uger, hvorefter ventetiden ved udgangen af 2020 var steget til 18 uger. I den efterfølgende periode fra maj 2020 - februar 2022 oplyser Kommunikationscenteret at de fastlagte COVID-19 restriktioner yderligere har påvirkede ventetiden
I tabel 2 ses udviklingen i ventetid i forbindelse med høreapparatbehandling på Bornholms Kommunikationscenter i perioden 1. juli 2021 til 1. oktober 2022.
Tabel 2 Udviklingen i maksimale ventetider fra juli 2021 til oktober 2022 opgjort i antal uger
| År | 2021 | 2022 | ||||||||||||
| Måned | Sep | Okt | Nov | Dec | Jan | Feb | Marts | April | Maj | Juni | Juli | Aug | Sep | Okt |
Kommunikationscenter | 21 | 23 | 24 | 26 | 26 | 25 | 24 | 24 | 23 | 22 | 22 | 18 | 18 | 21 |
Kommunikationscenteret har netop opnormeret en halvtidsstilling til en fuldtidsstilling og forventer dermed, at ventetiden fremadrettet vil blive reduceret. Regionen har i den forbindelse opnormeret rammeaftalen med 0,3 mio. kr. årligt. Derudover arbejdes der med forbedret visitation og snitflader mellem Kommunikationscenteret og Rigshospitalet. Hvor hurtigt, ventetiden kan nedbringes, afhænger blandt andet af effekten af det øgede fokus på korrekt visitation, men Kommunikationscenteret forventer, at ventetiden vil være nedbragt væsentligt i løbet af ca. et år. Kommunikationscenteret vurderer, at det er vanskeligt at pukkelafvikle yderligere indenfor de nuværende økonomiske rammer. Administrationen er løbende i dialog med Kommunikationscenteret vedr. øvrige initiativer, der kan nedbringe ventetiden yderligere.
Midler tilført høreapparatområdet fra 2018 til 2022
Hospitalerne har fra 2018 til 2022 fået tilført i alt 45,3 mio.kr. via finanslovsmidler og budgetmidler. Midlerne har været afsat til at nedbringe ventelisterne, herunder har Nordsjællands Hospital fået midler til etablering af en høreboks, som er et lydisoleret rum, hvori der udføres høreprøver. Fordelingen af de tilførte midler fremgår af tabel 3.
Tabel 3. Fordelingen af ekstra midler til høreapparatområdet 2018-2022
| Rigshospitalet | Nordsjællands Hospital |
Budgetmidler, engangsbevilling (2018) | 4,6 mio.kr. | 2,5 mio. kr. |
Finanslovsmidler (2019-2022) | 2019: 6,7 mio. kr. 2020-2022: 5,4 mio. kr. årligt | 2019 :1,1 mio. kr. 2020-2022: 2,4 mio. kr. årligt |
Budgetmidler, engangsbevilling (2020) | 7. mio. kr. |
|
Administrationen har i forbindelse med fordeling af midlerne adspurgt hospitalerne om deres mulighed for at behandle flere patienter. Hospitalerne har i den forbindelse vurderet deres fysiske rammer og rekrutteringsmuligheder.
Fordelingen af midlerne afspejler, at Rigshospitalet i større udstrækning end Nordsjællands Hospital har vurderet, at de havde mulighed for at udvide aktiviteten. Rigshospitalet er på den baggrund blevet tildelt 76 procent af midlerne. Nordsjællands Hospital overtog primo 2020 dele af planområdet Midt, og har i den forbindelse overtaget budget og personale fra Rigshospitalet. Ifølge Nordsjællands Hospital betød ændringen af optageområderne, at hospitalet ikke havde muligheden for at udvide aktiviteten yderligere i perioden.
Udvikling i antal forundersøgelser
Hospitalerne har oplyst, at et høreapparatforløb i gennemsnit består af 3,5 besøg. Forløbet indledes med en forundersøgelse, hvor der foretages en høreprøve, og hvor der afprøves forskellige typer af høreapparater. Herefter indkaldes patienten til selve høreapparatbehandlingen, hvor det valgte høreapparat tilpasses patientens høretab. Patienterne har derefter mulighed for at få deres høreapparat justeret løbende i fire år, indtil høreapparatet kan fornys. Hver patient får i gennemsnit justeret deres høreapparat 1,5 gange.
I tabel 4 ses antallet af gennemførte forundersøgelser på hospitalerne. Heraf vil der være en mindre andel forundersøgelser, som ikke vedrører høreapparatpatienter.
Tabel 4: Udviklingen i antal forundersøgelser gennemført på hospitalerne
| 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | Januar til 1. oktober 2022 | |
| Rigshospitalet | 4.638 | 5.832 | 4.379 | 5.200 | 3.221 |
| Nordsjællands Hospital | 1.598 | 2.654 | 2.510 | 2.765 | 2.573 |
| I alt | 6.236 | 8.486 | 6.889 | 7.965 | 5.794 |
Administrationen bemærker, at antallet af forundersøgelser har varieret i perioden.
Udvikling i antal udleverede høreapparater
I tabel 5 ses antallet af høreapparater udleveret på henholdsvis Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital fra 1. januar 2016 til 1. oktober 2022.
Tabel 5. Antal udleverede høreapparater fra 1. januar 2016 til 1.oktober 2022
| 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | Januar til 1. oktober 2022 | |
| Rigshospitalet | 9.700 | 9.885 | 7.770 | 11.322 | 9.031 | 9.795 | 6.670 |
| Nordsjællands Hospital | 4.307 | 3.586 | 3.258 | 4.723 | 4.771 | 5.554 | 3.613 |
| I alt | 14.007 | 13.471 | 11.028 | 16.045 | 13.802 | 15.349 | 10.283 |
Kilde: Amgros statistik.
Amgros varetager indkøb af høreapparater på regionernes vegne. Administrationen bemærker, at Amgros-statistikken er et ”her og nu” billede på, hvad de audiologiske afdelinger har indberettet til Amgros.
Administrationen bemærker, at antallet af udleverede høreapparater har varieret i perioden fra 2016 til 2021.
Brug af speciallægepraksis til nedbringelse af ventetider på hospitalerne
Region Hovedstaden har indgået en høreapparataftale med 34 praktiserende øre-, næse- og halslæger, som betyder, at de kan varetage behandling af patienter med ukompliceret høretab. Høreapparataftalen har været gældende siden 2014 og omfatter årligt 5.900 høreapparatbehandlinger. Speciallægerne har mulighed for at tilmelde sig aftalen uafhængigt af deres geografiske placering, hvorefter de 5.900 årlige høreapparatbehandlinger fordeles blandt speciallægerne.
I forbindelse med COVID-19 har hospitalerne haft mulighed for at viderehenvise ukomplicerede patienter til speciallægepraksis for at sikre pukkelafvikling. Nordsjællands Hospital har valgt at benytte denne mulighed løbende. Hospitalerne har i 2022 også mulighed for at viderehenvise patienter med ukompliceret høretab til speciallægepraksis. Nordsjællands Hospital har i perioden januar til oktober 2022 viderevisiteret i alt 658 patienter til speciallægepraksis. Rigshospitalet har valgt ikke at gøre brug af muligheden. Kommunikationscentret på Bornholm har ikke haft mulighed for at viderehenvise patienter til de praktiserende øre-, næse- og halslæger på Bornholm, da de to øre-, næse- og halslæger ikke er med i høreapparataftalen og derfor ikke varetager høreapparatbehandling.
Administrationen har stor opmærksomhed på, at aftalen om viderevisitering anvendes mest hensigtsmæssigt til gavn for de patienter, der står på venteliste til høreapparatbehandling, og der er dialog med begge hospitaler herom. Administrationen bemærker, at der i forhold til viderehenvisning er patienter, der ikke ønsker at overgå til behandling i speciallægepraksis, og dermed foretrækker at forblive på venteliste i hospitalsregi.
Økonomi
Med udgangen af 2022 udløber den nuværende finanslovsbevilling, og hospitalernes økonomiske ramme vil herefter blive reduceret med i alt 7,8 mio. kr. årligt.
Administrationen bemærker i den sammenhæng, at servicemålet om maksimalt fire ugers ventetid er meget ambitiøst. Administrationen bemærker yderligere, at det udvidede frie sygehusvalg ikke gælder for høreapparatsområdet. Derfor foreligger der i lovgivningen ikke en pligt for hospitalerne til at behandle patienten inden for 30 dage, herunder tilbyde omvisitering til behandling på et privathospital. Der er udredningsret på høreapparatområdet. Hovedparten af patienterne bliver dog jf. Sundhedsstyrelsens vejledning udredt hos øre-, næse- og halslæger i primærsektoren. Derfor er udredningsretten kun relevant for børn samt voksne med akut opstået høretab, der kan have behov for yderligere udredning på hospitalet.
Administrationen bemærker endvidere, at det er uklart, hvordan ventetiden vil udvikle sig fra 2023, hvor finanslovsmidlerne ophører. Fra 2023 får hospitalerne dog opnormeret deres årlige løn- og driftsbudget med 2,7 mio. kr., fordelt på 1,9 mio. kr. til Rigshospitalet og 0,8 mio. kr. til Nordsjællands Hospital, svarende til det beløb de fik i forbindelse med finanslovsmidlerne. Midlerne til hospitalernes høreapparatbehandling er opdelt til henholdsvis løn og drift samt midler til selve høreapparaterne. Opnomeringen af hospitalernes løn- og driftbudget, er sket ved at flytte midler fra høreapperatsbudgettet til løn- og driftbudgettet. Dette har været muligt, da omkosningerne til høreapparater har været lavere end de afsatte årlige midler.
Digital fjernvisitation
Sundhedsudvalget spurgte på mødet den 29. august 2022 om status på projektet om digital fjernvisitation. I det politiske udspil Høreområdet i Fremtiden er der lagt op til, at visitationen af borgere med høretab skal digitaliseres. Dette indebærer, at forundersøgelsen foretages af en audiologiassistent eller andet kvalificeret personale, mens selve visitationen bliver foretaget digitalt af en øre-, næse- og halslæge. Patienten ser således ikke fysisk en speciallæge i forbindelse med visitationen. Det er tiltænkt, at den samme høreprøve, der skal benyttes gennem hele patientforløbet. Det er derfor forventningen, at digital fjernvisitation på høreområdet kan bidrage til en nemmere, mere overskuelig og sammenhængende vej til høreapparatbehandling. Desuden kan det på sigt være med til at reducere ventetiden. På denne baggrund har projektet Innovation af Høreområdet og Effekt Af Reform (InHEAR) kørt i Region Nordjylland, udarbejdet og kørt af et forskerhold fra Audiologisk Afsnit på Aalborg Universitetshospital (projektgruppen). Projektet blev afsluttet i juni 2022. Formålet med InHEAR projektet var at dokumentere patientsikkerhed, patientoplevet behandlingseffekt samt behandling- og forløbstilfredshed af digital fjernvisitation. Borgerne blev fordelt i tre testgrupper med hver 250 borgere. Testgruppe 1 fik foretaget en standardiseret forundersøgelse ved en privat høreapparatsudbyder, testgruppe 2 fik foretaget en standardiseret forundersøgelse ved en offentlig høreklinik, mens kontrolgruppe 3 fungerede som kontrolgruppe til de to testgrupper og blev visiteret efter gældende praksis.
På baggrund af resultaterne fra den kliniske afprøvning af digital fjernvisitation på høreområdet kunne følgende konkluderes:
Projektgruppen vurderer, at man bør fortsætte arbejdet med digital visition eksempelvis i form af en regional indføring. Projektgruppen vurderer yderligere, at projektet med fordel kan udfoldes i en eller evt. to testregioner, hvor man til at starte med kunne tilstræbe en ensartet digital visitation, der kan være grundlaget for en fælles national visitationsmodel.
Administrationen har på baggrund af projektets resultater rettet henvendelse til Danske Regioner for at få afklaret, om der fra Danske Regioners side er fastlagt en strategi eller proces for udrulning af projektet til flere regioner. Danske Regioner har meldt tilbage, at dette ikke er tilfældet på nuværende tidspunkt. Der er heller ikke afsat midler til IT-understøttelsen af fjernvisitationen. Danske Regioner er i gang med at undersøge, hvordan de fra deres side kan kigge nærmere på det. Administrationen vurderer, at det vil være en fordel med tværregional koordinering med området for at sikre ensartethed. Region Hovedstaden har ikke afsat midler til et pilotprojekt.
En faldende ventetid kan øge patienttilgangen til hospitalerne og dermed ventetiden, selvom der udføres flere høreapparatbehandlinger på hospitalerne.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. november 2022.
Charlotte Hosbond / Elisabeth Ankersen
22059678
Bilag 1: Udvikling i ventetid november 2019 - oktober 2022
Bilag 2: Resultater_Digitalt visitations projekt InHear
Administrationen indstiller over for sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i oktober 2022 faglig ramme for etablering af nærhospitaler, som danner baggrund for, at regionerne sammen med kommunerne kan drøfte organisering og placering af nærhospitaler. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen samt sundhedsudvalget forelægges på den baggrund en orientering om, at administrationen arbejder efter, at de fælles sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund bliver nærhospitaler, og at der indgives ansøgninger om finansiering via regeringens nærhospitalspulje.
Regeringen indgik i maj 2022 en aftale om en sundhedsreform, hvor det indgår, at der afsættes op til 4 mia. kr. til at etablere op til 25 nærhospitaler. Midlerne kan gå til både ombygning og nybyggeri samt investeringer i IT, teknologi og udstyr til undersøgelse, behandling samt gode og trygge rammer for patienter med både somatisk og psykiatrisk sygdom, herunder tryghedsskabende indretning. Endvidere er der afsat en særskilt delramme på 500 mio. kr. af den samlede nærhospitalspulje til investeringer i IT, teknologi og udstyr til at understøtte bedre hjemmebehandling og sammenhæng mellem sektorer i tilknytning til nærhospitalernes opgaveløsning og andre dele af den samlede struktur for nære og sammenhængende tilbud. Sundhedsministeriet oplyser, at nærhospitalspuljen forventes opslået i starten af 2023, og de første midler forventes at blive udmøntet i løbet af 2023. Ansøgningsfristen kendes endnu ikke.
Faglig ramme for etablering af nærhospitaler
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en faglig ramme for etablering af nærhospitaler (bilag 1). Sundhedsstyrelsen definerer et nærhospital som "en institution, der både leverer ambulante sygehusfunktioner under lægeligt ansvar og udvalgte kommunale sundhedsindsatser og evt. indsatser på praksiområdet". Nærhospitaler skal bidrage til, at flere borgere oplever et sammenhængende sundhedstilbud, fordi flere aktører under samme tag kan understøtte stærkere samarbejde, koordinering og vidensdeling om borgernes forløb, tilgængelighed for borgerne og sparring på tværs af sektorer og faggrænser.
Sundhedsministeriet oplyser, at på baggrund af den faglige ramme kan regioner og kommuner gå i dialog om, hvordan de kan organisere sig i et nærhospital og skabe en styrket lokal sundhedsindsats, ligesom de kan drøfte, hvor nærhospitalerne hensigtsmæssigt kan placeres. Ifølge ministeriet er næste skridt – med afsæt i den faglige ramme fra Sundhedsstyrelsen – at udarbejde de konkrete ansøgningskriterier til nærhospitalspuljen, som vil indgå i puljeopslaget, som regioner og kommuner skal søge i fællesskab.
Den faglige ramme indeholder anbefalinger til udvalgte sygehusfunktioner i et nærhospital og er opdelt i, hvilke funktioner på hovedfunktionsniveau der bør være til stede på alle nærhospitaler og herudover eksempler på sygehusfunktioner, der kan være til stede på matriklen afhængigt af lokale ønsker og forhold. Sundhedsstyrelsen understreger, at driften af nærhospitaler skal ske inden for de eksisterende økonomiske rammer.
Det indgår i styrelsens faglige ramme, at nærhospitaler udelukkende tilbyder planlagte, ikke-akutte ambulante ydelser og ikke har sengepladser eller døgnbemandede funktioner ud fra et kvalitets-, ressourcemæssigt- og driftsmæssigt hensyn. Styrelsen nævner en række faktorer, jf. den faglige rammes afsnit 3.1, hvoraf nogle af disse bør være til stede i de områder, hvor der etableres nærhospitaler:
• mange patienter der har stor geografisk afstand og/eller der er en vanskelig infrastruktur til akutsygehus
• et tilstrækkeligt patientvolumen til at kunne opretholde funktioner og indsatser i nærhospitalet og en demografisk udvikling, der f.eks. peger på en fremtidig tilvækst og behov for funktionerne/indsatser.
• lokalbefolkningens sundhedsprofil tilsiger, at der bør være et særligt fokus på at højne sundheden gennem lettere tilgængelige sundhedstilbud i det primære sundhedsvæsen
Nærhospitalerne kan både etableres i eksisterende bygninger (fx nedlagte sygehuse, nuværende sundhedshuse o.l.), hvor der bygges om og til, eller kan forudsætte nybyggeri.
Af patientgrupper, som bør være i nærhospitalerne, nævner styrelsen tværgående sygehusfunktioner (røntgen, blodprøvetagning, diverse urinanalyser, EKG) og patientgrupper med hyppigt forekommende kroniske sygdomme (lungemedicin, hjerte-karsygdomme, endokrine sygdomme, multisyge, palliativ ambulant behandling, svangreomsorg). Af kan-funktioner i nærhospitalerne nævner styrelsen bl.a. CT og ultralyd, patienter med astma, psykiatri samt mindre og ukompliceret ortopædkirurgi/kirurgi.
Nærhospitaler i Region Hovedstaden
Regionsrådet godkendte den 21. september 2021 de regionale patientgrupper i de fælles sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund. Regionsrådet fik den 21. juni 2022 en orientering om, at sundhedshuset i Frederikssund forventes placeret på Frederikssund Hospital, og at de nærmere muligheder herfor undersøges i tæt samarbejde med Frederikssund Kommune. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet. Herunder udestår afklaring af, i hvilket omfang det vil være hensigtsmæssigt for Frederikssund Kommune at samle funktioner i det fælles sundhedshus. Der arbejdes også med en analyse af, hvilken økonomisk risiko regionen påtager sig, hvis betydende dele af ejendommen ikke kan udnyttes. De nærmere kriterier for tildeling af støtte til etableringsudgifter fra en statslig nærhospitalspulje har også en væsentlig betydning for afklaring af parternes muligheder. Puljetildelingskriterierne kan forventes offentliggjort primo 2023.
I regeringens udspil til sundhedsreform fra marts 2022 indgik forslag om, at der etableres nærhospitaler i Helsingør og Frederikssund. De planlagte patientgrupper i sundhedshusene, med fokus på behandling af patienter med kronisk sygdom, matcher generelt godt med styrelsens oplæg til patientgrupper i nærhospitalerne. Administrationen vurderer, at det derfor er oplagt at ansøge om, at de planlagte sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund bliver nærhospitaler og tilskud til etablering heraf fra nærhospitalspuljen. Som argumenter for at etablere nærhospitaler i Helsingør og Frederikssund kan anføres, at der herved etableres nære sundhedstilbud til borgerne i et område i regionen med længere afstand og mere vanskelig infrastruktur til et akuthospital, end borgerne har i regionens andre planområder. Der er i udvælgelsen af patientgrupper lagt vægt på, at der i sundhedshusene etableres funktioner med tilstrækkelig patientvolumen til at opretholde kvaliteten i funktionerne, som skal sikre, at funktionerne kan drives nogenlunde driftsøkonomisk effektivt. Eneste punkt, hvor der ikke umiddelbart er overensstemmelse med styrelsens oplæg, er, at styrelsen skriver, at der ikke planlægges med akutte funktioner i nærhospitalerne. I sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund planlægges efter Hospitals- og psykiatriplanen 2020 med akutklinik netop som følge af, at de ligger i et område med længere afstand til akutmodtagelse. Dette vil derfor skulle beskrives i ansøgningen til Sundhedsministeriet.
Kommuneinddragelse
På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige ramme - og med forbehold for, at ansøgningskriterierne endnu ikke er udmeldt af Sundhedsministeriet - vil administrationen udarbejde regionens ansøgninger til nærhospitalspuljen i samarbejde med Frederikssund og Helsingør kommuner.
Administrationen vil involvere de andre kommuner i Planområde Nord ved på et møde i Sundhedsklynge Nord - forventeligt i januar 2023 - at drøfte mulige synergier og samarbejde med kommunerne og det akuthospital, der indgår i nærhospitalerne samt nærhospitalernes samarbejde med øvrige kommuner i den aktuelle klynge. De resterende kommuner i Region Hovedstaden orienteres om regionens arbejde med udarbejdelse af ansøgninger til nærhospitalshospitalspuljen via Tværsektoriel Strategisk Styregruppe.
Administrationen vil i den kommende tid arbejde videre med, at Region Hovedstaden ansøger om finansiering til etablering af nærhospitaler i Helsingør og Frederikssund.
Administrationen har endnu ikke vurderet de økonomiske konsekvenser vedrørende etablering af nærhospitaler i Helsingør og Frederikssund. En vurdering heraf vil blive forelagt de politiske udvalg i forbindelse med forelæggelse af regionens ansøgninger til nærhospitalspuljen.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget forelægges sagen henholdsvis den 22. og 23. november 2022.
Udvalgene og regionsrådet forelægges i 2023 oplæg til endelig placering af sundhedshuset i Frederikssund samt udkast til ansøgninger til nærhospitalspuljen. Tidspunktet herfor afhænger af ansøgningsfristen til Sundhedsministeriet.
Charlotte Hosbond / Thomas Pihl
22060036
Bilag 1: Sundhedsstyrelsens faglige ramme for etablering af nærhospitaler
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Det blev med Budget 2020 besluttet, at:
Sundhedsvæsenet skal have respekt for det enkelte menneske. Partierne bag aftalen er enige om, at der er behov for opmærksomhed på LGBT+ personer, som skal mødes med respekt og uden fordomme på vores hospitaler. Derfor igangsætter partierne et arbejde med inddragelse af organisationer på området, sundhedsprofessionelle samt deres faglige organisationer og regionsrådets politiske partier. Arbejdet skal skabe dialog og fælles billede af LGBT+ personers møde med sundhedsvæsenet og komme med bud på, hvordan dette kan forbedres og styrkes.
På den baggrund holdt regionsrådet den 1. juni 2021 et dialogmøde om LGBT+ personers møde med sundhedsvæsenet med deltagelse af brugerorganisationer på LGBT+ området, Center for Kønsidentitet, medarbejdere fra hospitalerne og repræsentanter fra regionens MED-udvalg. Det er skrevet ind i budgetaftalen for 2022, at ovennævnte arbejde skal fortsætte, herunder at hospitalerne skal følge op med lokale møder eller lignende aktiviteter.
På dialogmødet den 1. juni 2021 blev der taget udgangspunkt i, at undersøgelser peger på, at LGBT+personer i højere grad end heteroseksuelle personer oplever psykisk mistrivsel, somatisk sygdom og højere dødelighed. Manglende viden og kompetencer komplicerer ofte mødet mellem sundhedsprofessionelle og LGBT+ personer og forårsager misforståelser af både behandlingsmæssig, juridisk samt personlig og familiemæssig karakter. På dialogmødet blev der sat fokus på en bred vifte af mulige indsatsområder for at styrke mødet mellem sundhedsprofessionelle og LGBT+ personer.
Igangsatte og planlagte LGBT+ Initiativer
I sag om opfølgning på LGBT+ dialogmøde i social- og psykiatriudvalget den 29. september 2021 opfordrede administrationen hospitalerne til at arbejde videre med at understøtte et godt og respektfuldt møde mellem sundhedsvæsenet og LGBT+ personer på basis af anbefalingerne fra dialogmødet den 1. juni 2021. Hospitalerne blev i den forbindelse opfordret til at overveje, hvordan der ledelsesmæssigt kunne sikres fokus på kommunikationen med patientgruppen.
Administrationen har lavet overblik de indatser, som der arbejdes med. De fremgår af vedhæftede bilag. Overordnet set så fordeler indsatserne sig inden for følgende kategorier:
Omfanget af initiativer varierer, men alle hospitaler og virksomheder har gjort sig overvejelser og/eller har planer om en fremadrettet indsats. De konkrete indsatser fremgår af vedhæftede bilag 1. I den forbindelse bemærkes det, at Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet og Region Hovedstadens Psykiatri i særlig grad har taget initiativer på området, hvilket må betragtes som naturligt set i forlængelse af, at Center for Kønsidentitetsforhold alene behandler patienter i forbindelse med kønsidentitetsforhold og Regions Hovedstadens Psykiatri ligeledes på Sexologisk klinik har mange patienter, som er i behandling for kønsidentitetsforhold.
Nærværende sag samt vedhæftede bilag med oversigt over initiativer vil blive sendt ud til samtlige hospitaler samt Den Sociale Virksomhed og Akutberedskabet mhp. at understøtte en gensidig erfaringsudveksling og inspiration. Der vil igen i 2023 blive udsendt en forespørgsel mhp. en fornyet status.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. november 2022.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
22007270
Bilag 1: Bilag 1 Oversigt over LGBT+ indsatsen i Region Hovedstaden
Intet.