Bilag 1: Praksisplan for speciallægehjælp 2023_høringsudkastGodkendt.
Karin Friis Bach (B), Stinus Lindgreen (B) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Karin Friis Bach (B), Stinus Lindgreen (B) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Jf. regionens styrelsesvedtægter varetager udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen rådgivende funktioner over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning på bl.a. praksisområdet.
Det daværende udvalg for forebyggelse og sammenhæng drøftede 28. april 2021 regionens ønsker til fokuspunkter i praksisplanen for speciallægehjælp 2023.
Regionsadministrationen har efterfølgende i samarbejde med Foreningen af Praktiserende Speciallæger i Hovedstaden (FAPS Hovedstaden) udarbejdet høringsudkast til praksisplan for speciallægehjælp 2023. Samarbejdsudvalget for speciallæger blev på møde 29. september 2022 forelagt høringsudkastet med henblik på muligheden for at give bemærkninger til høringsudkastet. Administrationen vil mundtligt orientere udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen om eventuelle bemærkninger fra samarbejdsudvalget på mødet.
Høringsudkastet forelægges udvalget til godkendelse med henblik på efterfølgende høring.
I henhold til overenskomsten om speciallægehjælp foretager regionen en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen, som tager udgangspunkt i de enkelte specialer med henblik på at etablere en systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem hospitalerne og praksissektoren.
Praksisplanen (bilag 1) er udarbejdet af regionen i samarbejde med repræsentanter for speciallægepraksis og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS).
Samarbejdsudvalget for speciallæger godkendte 24. marts 2021 projektbeskrivelsen for praksisplanen og nedsatte en styregruppe for udarbejdelsen af planen (herefter: styregruppen).
I overensstemmelse med projektbeskrivelsen er der foretaget løbende interessentinddragelse. Regionen afholdt 26. maj 2021 dialogmøde med regionale- og kommunale politikere, repræsentanter fra praktiserende speciallæger, almen praksis, hospitaler samt patientrepræsentanter. Sommeren 2021 indhentede administrationen hospitalernes input til arbejdet med en ny praksisplan for speciallæger, og Patientinddragelsesudvalget har kommenteret på dele af høringsudkastet. Med afsæt i disse input, overenskomstens rammer og løbende drøftelser i styregruppen er der udarbejdet et udkast til praksisplan for speciallæger 2023 med henblik på kommende høring.
Formål med praksisplan for speciallægehjælp 2023
Praksisplanen for speciallæger har samme formål som de tidligere praksisplaner og skal overordnet bidrage til, at speciallægepraksis fortsat udvikles efter visionen: At speciallægepraksis i forpligtende tværfaglige og tværsektorielle samarbejder bidrager til, at borgerne i Region Hovedstaden har let og lige adgang til behandling af ensartet høj faglig kvalitet i et sammenhængende patientforløb, der tager udgangspunkt i patientens livsbetingelser, behov og ressourcer.
Praksisplanens målsætninger
De tidligere praksisplaner for speciallæger har haft en vision for udviklingen af speciallægepraksis, og så en række anbefalinger til det videre arbejde i den efterfølgende planperiode. I den nuværende praksisplan er der 32 anbefalinger.
Som noget nyt i denne praksisplan har administrationen sammen med FAPS arbejdet på en overordnet vision og ni uddybende målsætninger for udvikling af speciallægepraksis i Region Hovedstaden indenfor temaerne kapacitet og tilgængelighed, sammenhæng og kvalitet. Sammen med FAPS og øvrige samarbejdsparter vil administrationen i løbet af planperioden arbejde med de enkelte målsætninger og konkretisere dem til en række indsatser. Denne måde at arbejde med praksisplanen og dens målsætninger på, har til formål at sikre en dynamisk plan med relevante indsatser og flugter med formen for regionens øvrige nye praksisplaner såvel som sundhedsaftalen.
Målsætningerne for de tre temaer er:
Kapacitet og tilgængelighed:
Sammenhæng:
Kvalitet:
Praksisplanen omfatter desuden en grundbeskrivelse med de mest relevante nøgletal for de forskellige specialer. Af bilag 2 fremgår udkast til grundbeskrivelse.
Høring
Høringsudkastet til praksisplanen, grundbeskrivelsen og en høringsliste lægges på Region Hovedstadens høringsportal. Af bilag 3 fremgår forslag til høringslisten over parter, der modtager høringsudkastet. Høringssvar fra evt. øvrige interessenter vil blive behandlet på lige fod med høringssvar fra interessenter, der fremgår af høringslisten. Høringsperioden løber fra oktober 2022 til januar 2023.
(OBS: I praksisplanen for speciallægehjælp 2023 (bilag 1) afsnit 2.6 beskrives regionens plan for kapacitetsudvidelse i speciallægepraksis 2022-2025. Der pågår dialog med FAPS om den praktiske udmøntning af den konvertering af psykiatrisk deltidspraksis til fuldtidspraksis, som er planlagt til at finde sted i 2022.)
Såfremt indstilling 1 tiltrædes, skal praksisplan for speciallægehjælp 2023 sendes i høring.
Såfremt indstilling 2 tiltrædes, sendes praksisplan for speciallægehjælp 2023 i høring hos de foreslåede parter.
Der tages stilling til bevilling af midler til implementering af praksisplanen i forbindelse med den endelige godkendelse af praksisplanen efter høring.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 5. oktober 2022.
Når praksisplanen har været i høring, skal det endelige forslag til praksisplanen behandles i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i foråret 2023. Sagen behandles efterfølgende i regionsrådet foråret 2023 med henblik på endelig godkendelse af praksisplanen.
Charlotte Hosbond / Marianne Bjørnø Banke
20060282
Bilag 1: Praksisplan for speciallægehjælp 2023_høringsudkast
Bilag 2: Grundbeskrivelse for speciallægepraksis 2022_høringudkast
Bilag 3: Høringsliste - Praksisplan for speciallæger 2023
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Karin Friis Bach (B), Stinus Lindgreen (B) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet afsatte i 2021 2 mio. kr. til at øge antallet af behandlingsforløb for borgere, som lider af let til moderat angst og depression samt til at reducere ventetiden til behandling. På den baggrund blev der udarbejdet en lokalaftale (§ 55 aftale) omhandlende behandling af borgere med let til moderat angst og depression. Der blev anvendt 489.619 kr. af de afsatte midler, og regionsrådet besluttede i april 2022, at de ubrugte midler fra engangsbevillingen til psykologområdet søges videreført til en fornyet indsats i 2023.
Med denne sag skal udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tage stilling til, om de ubrugte midler på psykologområdet kan anvendes på de skitserede indsatser i 2022/23.
I 2020 var ventetiden på psykologbehandling i Region Hovedstaden 10-12 uger, og Regionsrådet besluttede på den baggrund at afsætte 2 mio. kr. med budgetaftalen for 2021 med henblik på at øge antallet af behandlingsforløb for borgere, som lider af let til moderat angst og depression samt reducere ventetiden. På den baggrund blev der udarbejdet en lokalaftale (§ 55 aftale) omhandlende behandling af borgere med let til moderat angst og depression, hvoraf der kun blev anvendt 489.619 kr. af de afsatte midler på lokalaftalen.
Regionsrådet godkendte den 19. april 2022, at de ubrugte midler, som blev afsat i budgetaftalen for 2021 til psykologområdet, søges videreført til en fornyet indsats i 2023, jf. bilag 1.
Administrationen har to forslag til, hvordan de ubrugte midler på 1.510.381 kr. kan videreføres til fornyet indsats i forhold til mental mistrivsel. Det ene forslag er at tilføre yderligere behandlingsforløb allerede i 2022/2023 til internetbaseret psykologbehandling, og det andet forslag er at forhandle en ny § 55 aftale omhandlende vederlagsfri psykologbehandling af unge mellem 18 og 24 år med let til moderat angst og depression.
Internetpsykiatrien - gratis digital terapi for let til moderat angst og depression
Internetpsykiatrien er et fællesregionalt behandlingstilbud, hvor borgere over 18 år kan få gratis behandling for let til moderat depression og angst via internettet. Klinikken er udviklet i Region Syddanmark og drives af Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark, som har drevet klinikken siden 2015. Tilbuddet finansieres af regionerne, som hver har fået tildelt en kvote.
Behandlingen udbydes via Internetpsykiatriens hjemmeside www.Internetpsykiatrien.dk. Der er tale om et kognitivt behandlingsforløb på 12 uger, som består af en forsamtale på video efterfulgt af online moduler med skriftlig støtte fra en psykolog. Behandlingen kræver ingen henvisning fra borgerens læge, men ved samtykke orienteres borgerens læge ved henholdsvis opstart og afslutning af behandlingen. Borgerne ekskluderes fra tilbuddet, hvis de samtidig lider af skizofreni, bipolar lidelse eller anden svære psykiatrisk lidelse, eller hvis hovedproblematikken er PTSD eller andre angsttilstande, såsom OCD eller helbredsangst. Der tilbydes ikke behandling, hvis vedkommende har et misbrug af alkohol eller stoffer, er akut selvmordstruet eller aktuelt er i anden psykoterapeutisk behandling.
Region Hovedstaden har fået tildelt 495 behandlingsforløb. Data viser, at der er en stor efterspørgsel, og en prognose viser, at Region Hovedstaden har behov for yderligere 100 behandlingsforløb i 2022 mhp. at imødekomme efterspørgslen, jf. bilag 2. Internetpsykiatrien har fremsendt et tilbud til regionen med mulighed for at tilkøbe henholdsvis 50 eller 100 yderligere forløb oven i de 495 behandlingsforløb. Udgiften til 50 patientforløb er 165.000 kr., mens udgiften til 100 patientforløb er 330.000 kr.
Administrationen anbefaler på den baggrund, at der tilkøbes yderligere 100 behandlingsforløb svarende til 330.000 kr. Administrationen anbefaler, at ubrugte behandlingsforløb søges overført til 2023. Administrationen vurderer, at internetbaseret psykologbehandling kan være et supplement på psykologområdet i forhold til at afhjælpe de lange ventetider, og samtidig er der tale om et digitalt tilbud, hvormed borgere i alle egne af regionen kan få adgang til tilbuddet.
§ 55 aftale om vederlagsfri psykologbehandling til de unge mellem 18-24 år
Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening har indgået en permanent aftale om vederlagsfri psykologhjælp for 18-24 årige omhandlende let til moderat angst og depression gældende fra den 1. januar 2022. Der er mellem parterne aftalt en omsætningsgrænse på ordningen på 140.000 kr. for den enkelte psykolog, hvilket betyder, at de ikke kan behandle flere unge udover denne grænse.
De nyeste data viser, at der er 8 psykologer i Region Hovedstaden ud af 262 aktive psykologer, der i august har nået omsætningsgrænsen på 140.000 kr., og som dermed ikke kan behandle flere unge med let til moderat angst og depression i 2022. 70 psykologer ud af 262 aktive psykologer forventes at nå deres individuelle omsætningsgrænse inden årets afslutning. Da omsætningsgrænsen er aftalt nationalt mellem parterne, er det ikke er muligt at omfordele den økonomiske kvote på 140.000 kr. fra de psykologer, som ikke omsætter for 140.000 kr. til de psykologer, som kunne omsætte for mere end 140.000 kr. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at ordningen er underfinansieret, idet Region Hovedstaden har fået tilført ca. 24 mio. kr fra den nationale økonomi på dette område. Hvis alle psykologer i Region Hovedstaden omsætter for 140.000 kr. på ordningen, ville dette svare til ca. 37 mio. kr.
På baggrund af afregningsdata vurderes et behandlingsforløb at omfatte gennemsnitligt 6 konsultationer svarende til ca. 4.600 kr. pr. behandlingsforløb. Det betyder konkret, at 256 unge mellem 18-24 år vil kunne blive behandlet, hvis der tilføres yderligere økonomi svarende til de resterende midler på 1.181.381 kr.
Administrationen har afholdt møde med Dansk Psykolog Forening, som anbefaler at anvende de ubrugte midler på en lokalaftale omhandlende den vederlagsfri psykologbehandling, da den gennemsnitlige ventetid for vederlagsfri psykologhjælp for de 18-24 årige er 17 uger.
Administrationen anbefaler derfor, at de resterende midler svarende til 1.181.381 kr. anvendes til en ny § 55 aftale med henblik på psykologbehandling af de unge mellem 18 og 24 år. Aftalen skal forhandles med Dansk Psykolog Forening, og målgruppen skal være de psykologer, som har mulighed for at behandle flere unge mellem 18-24 år med let til moderat angst og depression ud over den aftalte omsætningsgrænse på 140.000 kr. per psykolog. Behandlingsforløb, som bliver startet op i efterår/vinter 2022 vil først blive afsluttet i 2023, hvormed aftalen skal være gældende for både 2022 og 2023.
Ad 1) Hvis udvalget godkender, at antallet af internetbaserede psykologbehandlinger hæves med 100 behandlingsforløb svarende til 329.600 kr., vil konsekvensen være, at regionen kan imødekomme efterspørgslen på internetbaseret psykologhjælp. Hvis de 100 behandlingsforløb ikke bliver anvendt i 2022, skal der være mulighed for at overføre de resterende behandlingsforløb til 2023.
Ad 2) Hvis udvalget godkender, at 1.181.381 kr. anvendes til en § 55 aftale omhandlende vederlagsfri behandling af de unge mellem 18 og 24 år med let til moderat angst og depression, vil konsekvensen være, at de praktiserende psykologer får mulighed for at tilbyde flere behandlingsforløb til de unge mellem 18-24 år. Det vil konkret betyde, at 256 unge vil kunne blive tilbudt behandling for let til moderat angst og depression. De ubrugte midler skal anvendes i efterår/vinter 2022, men også i 2023, idet opstartede behandlingsforløb i 2022 først vil blive afsluttet i 2023.
Regionsrådet afsatte en engangsbevilling på 2 mio. kr. med budgetaftalen for 2021 med henblik på at øge antallet af behandlingsforløb for borgere, som lider af let til moderat angst og depression samt reducere ventetiden på psykologområdet. De 2 mio. kr. ligger ud over den overenskomstbestemte økonomiske ramme på psykologområdet.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 5. oktober 2022.
Charlotte Hosbond / Line Sønderby Christensen
22049509
Bilag 1: Regionsrådsmøde 19-04-2022 - sag nr. 16 Budgetopfølgning
Bilag 2: Bookede samtale med forecasting
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Karin Friis Bach (B), Stinus Lindgreen (B) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
En ledig lægekapacitet skal i henhold til § 24 i overenskomst om almen praksis besættes inden et år fra overtagelsen med en ansat læge eller en kompagnon.
I den nye overenskomst om almen praksis pr. 1. januar 2022 er det regionen, det vil sige udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, der skal tage stilling til, om der kan gives fristforlængelse. Udvalget har siden ændringen af overenskomsten behandlet en række sager vedr. ansøgning om fristforlængelse. Erfaringen fra de tidligere møder i udvalget er, at udvalget imødekommer administrationens indstilling.
Med denne sag forelægger administrationen forslag om delegation af dele af beslutningskompetencen, så administrationen kan træffe afgørelser i sager vedr. ansøgning om fristforlængelse op til 1 år.
Sager om fristforlængelse af ubesatte kapaciteter forekommer på to forskellige måder:
1. Aktiverede kapaciteter
Har en lægepraksis en ledig kapacitet (når en ansat læge eller kompagnon ophører, eller lægepraksis har aktiveret en tildelt kapacitet) har lægepraksis et år til at få besat kapaciteten. Hvis det ikke er muligt, skal praksis i henhold til overenskomstens § 24 søge regionen om fristforlængelse inden udløbet af den 1-årige frist. Overenskomstens bestemmelser fremgår af bilag 1. Regionen kan vælge at give praksis fristforlængelse. En ubesat kapacitet inddrages ikke automatisk af regionen.
En lægepraksis kan på eget initiativ sende en ansøgning om fristforlængelse til administrationen. Derudover har administrationen også valgt to gange årligt at sende en reminder til de lægepraksis, hvor fristen på 1 år for etablering af den ubesatte kapacitet er udløbet. Dette for at sikre, at der ikke er lægepraksis, der i flere år har ubesatte kapaciteter uden tilladelse til fristforlængelse.
Administrationen kontakter praksis, som ikke har søgt om fristforlængelse, og anmoder om en status for den ubesatte kapacitet, herunder om kapaciteten er ved at blive besat, eller om praksis vil søge regionen om fristforlængelse til at få besat kapaciteten.
Der kan søges om fristforlængelse for kapaciteter, der er aktiveret, men ikke besatte, og kapaciteter, der er tildelt af regionen, men ikke er aktiveret.
2. Tildelte lægekapaciteter fra regionen, der ikke er aktiveret
Har en læge/lægepraksis fået tildelt en ledig kapacitet af regionen, har lægen/lægepraksis normalt 9 måneder til at få aktiveret kapaciteten. Hvis kapaciteten endnu ikke er aktiveret efter 9 måneder, skal der ligeledes søges om fristforlængelse, da kapaciteten ellers inddrages.
Administrationens bemærkninger
Administrationen henleder opmærksomheden på, at det kan være en fordel for både region og patienter, at praksis får mulighed for at besætte den ledige kapacitet ved en fristforlængelse, således at kapaciteten ikke bliver inddraget med deraf genopslag af kapaciteten og yderligere tid, inden kapaciteten bliver besat. Det kan tage op til 1 år fra en kapacitet bliver opslået, til den er aktiveret.
Administrationen indstiller, at udvalget uddelegerer følgende til administrationen:
Øvrige fristforlængelser forelægges for udvalget.
De forskellige scenarier, som kan forekomme i forbindelse med sager om fristforlængelser er beskrevet i bilag 2.
Beslutter udvalget at uddelegere kompetencen til administrationen, vil det betyde, at sagerne kan afklares hurtigere. Delegationen vedrører ansøgninger om fristforlængelser første og anden gang i op til et år.
Uddelegerer udvalget ikke behandlingen af ansøgninger om fristforlængelse til etablering af ubesat kapacitet til administrationen, vil det betyde, at de praktiserende læger kommer til at vente i længere tid på at få svar på deres ansøgning, idet ansøgningen først kan blive behandlet på det kommende udvalgsmøde. Det kan bidrage til en usikkerhed for de praktiserende læger i forhold til, om de får fristforlængelse, eller om de skal levere kapaciteten tilbage til regionen.
Sagen forelægges for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 5. oktober 2022.
Charlotte Hosbond/Line Sønderby Christensen
22042721
Bilag 1: Overenskomstens bestemmelser
Bilag 2: Udkast til retningslinjer for fristforlængelser af ubesatte kapaciteter
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Drøftet.
Karin Friis Bach (B), Stinus Lindgreen (B) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen havde den 31. august 2022 en temadrøftelse om unge og mental sundhed, hvor der var fire eksterne oplægsholdere. Det blev besluttet på mødet, at der er brug for at drøfte området igen for at indkredse, hvordan udvalget vil arbejde videre med området.
Baggrunden for udvalgets arbejde med unge og mental sundhed er, at det er et fokusområde i regionens forebyggelsesplan. Udvalget har drøftet unge og mental sundhed ved flere møder og konstateret, at det er en udfordring, at der mangler viden om både årsagerne til, at mange unge har en dårlig mental trivsel, men også hvilke indsatser, som kan forebygge mental mistrivsel, og/eller at mental mistrivsel udvikler sig til mere alvorlig psykisk lidelse. Udvalget havde derfor en temadrøftelse om unge og mental sundhed ved mødet den 31. august 2022 med det formål at blive klogere på udfordringerne omkring unges mentale sundhed. Oplægsholderne var blevet bedt om særligt at have fokus på udfordringerne set fra de unges perspektiv, fx hvilke problematikker der er hyppige blandt unge.
Formålet med temadrøftelsen var også, at udvalget kunne bruge denne viden, som blev givet i oplæggene, til en drøftelse af, hvordan udvalget kan arbejde videre med unge og mental sundhed. Der var dog begrænset tid til denne drøftelse, hvorfor det blev besluttet, at der skulle være en opfølgende drøftelse på mødet den 5. oktober. På mødet vil formanden og næstformanden for udvalget indlede med et kort oplæg som baggrund for drøftelsen. Formålet med drøftelsen er at indkredse et eller flere temaer inden for unge og mental sundhed, som administrationen så kan bidrage med yderlig kvalificering af til mødet den 31. oktober.
De fire oplæg ved mødet den 31.august 2022 omhandlede "Mindhelper", "HeadSpace", betydningen af natur for mental trivsel samt indsatsen i Gentofte Kommune omkring unge og mental trivsel.
I den korte drøftelse i udvalget efter oplæggene blev der blandt andet udtrykt bekymring for, at der manglede evidens for hvilke indsatser, som virker. At det er positivt, at der allerede er mange tilbud, hvor unge kan søge hjælp med trivseslproblematikker som Mindhelper og HeadSpace, men også at det er svært at få overblik over, hvordan tilbuddene overlapper eller supplerer hinanden. Der ønskes derfor ikke flere projekter. Udvalget drøftede også at arbejde mere med tidlige indsatser end med egentlig forebyggelse af mistrivsel, som ses mere som en samfundsindsats. Der blev givet udtryk for et ønske om at aktivere civilsamfundet i indsatser. Der blev også efterlyst en beskrivelse af regionens ansvar på området, hvilket er forsøgt uddybet herunder.
Rammer for Region Hovedstadens indsats på forebyggelsesområdet
Ved udvalgets mødet den 31. august blev der efterlyst en beskrivelse af rammerne for Region Hovedstadens indsats på forebyggelsesområdet. Ansvarsdelingen og dermed rammerne for regionernes indsats på forebyggelsesområdet er beskrevet i Sundhedsloven (§119). Forebyggelse opdeles i borgerrettet forebyggelse, der skal forebygge sygdom og ulykker, og patientrettet forebyggelse, der skal forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og begrænse eller udskyde komplikationer. Kommunerne har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, mens ansvaret for den patientrettede forebyggelse er delt mellem kommunerne og regionerne. Regionerne har desuden en rådgivningsforpligtelse over for kommunerne på hele forebyggelsesområdet (1). Rådgivningsforpligtelsen på forebyggelsesområdet håndteres i dag i Region Hovedstaden primært med udgangspunkt i sundhedsprofilerne for børn og voksne, jf. aftale med kommunerne (2)
Regionerne - og dermed også Region Hovedstaden - har besluttet at tage et større ansvar for forebyggelsesindsatsen for at sikre flere gode leveår til danskerne. Danske Regioner udgav i 2017 ”Forebyggelse for Livet” (3) og i 2019 ”Sundhed for alle børn og unge” (4). Region Hovedstaden vedtog i 2019 "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden". Heraf fremgår, at Danske Regioner og Region Hovedstaden ønsker at bidrage til en større og bredere indsats på forebyggelsesområdet end den patientrettede forebyggelse, og at det i høj grad skal ske ved at samarbejde med alle relevante aktører.
Rammerne for regionens indsats i forhold til unge og mental sundhed i regi af forebyggelsesplanen er ikke nærmere beskrevet. I Budgetaftale 2021, hvor der blev afsat yderligere midler til forebyggelsesplanen, var det med teksten "Der vil særligt blive lagt vægt på forebyggelsesindsatser omkring rygning, alkohol, overvægt og mental trivsel".
Region Hovedstaden driver Center for Forskning og Forebyggelse (CKFF) på Frederiksberg Hospital, som er et forskningscenter med faglig ekspertise på internationalt niveau inden for befolkningsbaseret epidemiologi, klinisk epidemiologi, sundhedsfremme og forebyggelse, sundhedstjenesteforskning og biostatistik. CKFF er forankret i det behandlende sundhedsvæsen, men fokuserer forskningsmæssigt på sundhed i bredere forstand og arbejder for at fremme sundhed - såvel fysisk, psykisk og socialt. CKFF står for udarbejdelse af regionens sundhedsprofil på voksenområdet og rådgivning til kommunerne på baggrund heraf. CKFF bidrager gerne med sparring i forbindelse med regionens forebyggelsindsatser med henblik på at arbejde så evidensbaseret som muligt. Regionsadminstrationen har benyttet sig heraf i forbindelse med forebyggelsesindsatserne om fx implementering af VBA-metoden (very brief advice, tilbud om henvisning til rygetoptilbud) til patienter på hospitalerne samt røgfri skoletid på ungdomsuddannelserne. Regionsadministrationen vil også i forbindelse med en indsats i forhold til unge og mental sundhed inddrage CKFFs ekspertise.
Regionens ansvar for udredning til børn og unge med tegn på psykisk sygdom samt behandling heraf varetages af den regionale psykiatri. Patientbehandling i psykiatrien hører under social- og psykiatriudvalgets opgaver. Region Hovedstadens psykiatri har de senere år arbejdet med en fremrykket indsat til børn og unge (3-17 år) med psykisk mistrivsel i regi af STIME (Styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed). STIME er målrettet børn og unge i psykisk mistrivsel, som ikke har behov for at blive udredt eller behandlet i psykiatrien. Det er grundstenen i STIME, at der tilbydes lettere behandlingsforløb i nærmiljøet af høj faglig kvalitet. Der er fire spor i behandlingstilbuddene: 1) Når svære følelser fører til selvskade. 2) Når tanker om krop og mad fylder for meget. 3) Når bekymring eller tristhed fylder for meget. 4) Når uro, opmærksomhed eller impulsivitet er en udfordring. Psykiatriens rolle i indsatsen er at bidrage med specialiseret viden om målgruppe og behandling samt at uddanne, supervisere og løbende rådgive behandlere i kommunerne. Der er i regionens budgetaftale for 2022 og 2023 afsat midler til en styrkelse af STIME, som bl.a. giver mulighed for, at flere kommuner kan deltage i STIME.
Referencer
1. Sundhedsloven §119
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.
Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2.
3. https://www.regioner.dk/media/13302/sundhed_for_livet.pdf
4. https://www.regioner.dk/media/13307/sundhed-for-alle-boern-og-unge-pdf.pdf
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 5. oktober 2022.
Charlotte Hosbond / Nina Husfeldt Clasen
22042850
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Drøftet.
Karin Friis Bach (B), Stinus Lindgreen (B) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Denne sag følger af regionsrådets drøftelse d. 23. august 2022 af medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti om en strategi for styrket lægedækning og reelt frit lægevalg (se bilag 2), hvor medlemsforslaget blev fremmet og sendt til realitetsbehandling i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Sundhedsloven fastlægger sammen med overenskomsten for almen praksis rammerne for regionernes styring af almen praksis. Sundhedsloven fastlægger blandt andet, at det er regionen, der har ansvaret for, at alle borgere har adgang til almen medicinsk lægehjælp. Region Hovedstaden har en række igangværende indsatser – og indsatser på vej – til at sikre tilstrækkelige lægekapaciteter, rekruttering af læger til kapaciteterne og til at sikre, at aktuelt praktiserende læger har et arbejdsliv. der understøtter, at de bliver i praksis til pensionsalderen.
I denne sag beskrives Region Hovedstadens arbejde med at sikre lægedækning i almen praksis i Region Hovedstaden samt de opmærksomhedspunkter, regionen har i forbindelse med dette arbejde.
Regeringens Sundhedsreform 2022 sætter fokus på omstilling fra behandling på hospitaler til indsatser i det nære sundhedsvæsen - herunder almen praksis. Flere opgaver flyttes fra det specialiserede sundhedsområde til almen praksis, hvor almen praksis får en øget tovholderrolle i patientforløbene. Almen praksis skal dermed løse flere og nye opgaver samt bidrage til øget tilgængelighed ikke mindst i lægedækningstruede områder. Det ligger i tråd med Danske Regioners og PLO's fælles "Vision for almen praksis 2030", hvori det også fremgår, at almen praksis i højere grad skal være omdrejningspunktet for patienterne med større ansvar for patienternes samlede forløb, og hvor arbejdet i almen praksis i endnu højrere grad skal understøttes af bl.a øget tværsektorielt samarbejde, data, kvalitetsudvikling samt øget tilgængelighed. Et centralt element i omstillingen er planen om, at der nationalt skal være 5.000 praktiserende læger mod de aktuelt nu ca. 3.500. En kommende lægedækningsstrategi skal derfor tage højde for forventningerne til almen praksis og udviklingen af opgaverne i de kommende år. Regionen har med strategien "Alle skal med" taget første skridt i retning af en styrkelse af det nære sundhedsvæsen, herunder almen praksis.
Der planlægges allerede en del indsatser til understøttelse af lægedækningen i arbejdet med Praksisplan for almen praksis 2021. Dette arbejde kan med fordel indgå i en kommende strategi.
Aktuelle indsatser for at sikre lægedækningen i Region Hovedstaden kan overordnet inddeles i 3 områder (for uddybning af indsatserne se bilag 3):
Ad 1. Kapacitetsplanlægning
Kapacitetsplanlægningen skal sikre, at patienterne har god, lige og nær adgang til behandling. Regionens kapacitetsplanlægning sigter derfor blandt andet mod en tilstrækkelig og ligelig geografisk fordeling af kapaciteten samt adgang til lægen på måder, der imødekommer borgernes behov, hvilket styres ved:
Desuden monitorerer regionen systematisk, hvor mange praksis der har åbent og lukket for tilgang af patienter. Denne viden anvendes i sig selv som vurderings- og planlægningsværktøj, når lægedækningssituationen i de enkelte områder skal håndteres. Desuden indgår aktuelt historisk data om åbne- og lukkestatus i alle de ovenstående metoder til styring af kapaciteten.
Ad 2. Rekrutteringsindsats
Regionens rekrutteringsindsats favner bredt indsatser og rådgivning, der understøtter, at læger nedsætter sig i regionen. Rekrutteringsfunktionens aktuelle indsatsområder er fx at sikre let indgang til rådgivning om kapaciteter og etablering, at formidle viden om ledige kapaciteter samt dialoger for at understøtte læger i etableringen og lægelivet.
Regionsrådet besluttede d. 21. juni 2022 en udvidelse af rekrutteringsfunktionen med to årsværk i en 3-årig periode. Formålet med udvidelsen er at kunne opbygge indsatser til relevante målgrupper, hvor regionen aktuelt ikke har tilbud (både mhp. rekruttering og fastholdelse) fx forventes det, at der kan arbejdes mere målrettet med udvikling af 'tidlige indsatser'. Rekrutteringsfunktionen får mulighed for en mere systematisk og proaktiv dialog med kommende praktiserende læger. Det vil desuden understøtte muligheden for øget samarbejde med relevante samarbejdsparter, herunder almen praksis, kommunerne, KAP-H (regionens og PLO-Hovedstadens fælles kvalitetsorganisation) m.fl.
It-hjælp
Regionens datakonsulenter tilbyder desuden it-hjælp til opsætning af udstyr og rekvirering af nødvendige oprettelser og tilladelser. Derudover står de til rådighed for gratis it-rådgivning – både via fjernstyring af it og klinikbesøg.
Lokalehjælp
Regionen har kontinuerlig dialog med kommunerne om mulighed for praksislokaler på kommunale matrikler. Kommunerne kan indtænke praksislokaler til almen praksis i lokalplanlægningen.
Praktiserende læger i Region Hovedstaden tilbydes gratis rådgivning til at sikre tilgængelighed ved foreningen ’God Adgang’, der rådgiver og registrerer virksomheder ift. tilgængelighed.
Særlige tilbud til praksis i lægedækningstruede områder
Regionen fastsætter årligt lægedækningstruede områder, der giver læger, der nedsætter sig i disse områder, særligt aflastende muligheder - fx mulighed for at etablere delepraksis.
Ad 3. Fastholdelsesindsats
Følgende fastholdelsesindsatser har til formål at forsøge at motivere og fastholde praktiserende læger på arbejdsmarkedet:
Rekrutteringsfunktionen rådgiver læger om muligheder for aflastning jf. overenskomst om almen praksis og understøtter matching med yngre læger, der ønsker at indgå i praksis. Rådgivningen kan fx være i forhold til muligheder for generationsskifteaftale eller om specielle muligheder for ældre læger i lægedækningstruede områder.
Rekrutteringsfunktionen kontakter læger, der i lægedækningsundersøgelsen ønsker at høre mere om muligheder for aflastning og andre tilbud, der kan motivere lægerne til at blive i almen praksis, udskyde pension eller alternativt yde rådgivning ift. overdragelse af praksis til anden læge.
It bruges stadigt mere aktivt i almen praksis og er afgørende for blandt andet samarbejdet med det omgivende sundhedsvæsen, databaseret kvalitetsudvikling, adgangen til opdateret faglig viden, brugen af nye teknologiske muligheder og kommunikationen med patienterne. Derfor er regionens understøttelse af lægerne via datakonsulenterne essentiel for fastholdelsen af læger.
Tilbud fra den fælles kvalitetsorganisation, KAP-H
KAP-H er et samarbejde mellem PLO-Hovedstaden og Region Hovedstaden og bidrager med en række indsatser, der understøtter arbejdet for at sikre lægedækning blandt andet med tilbud om:
Opmærksomheder ift. lægedækningen
I Lægeprognosen for 2022-2026 estimeres det, at der frem mod 2026 vil blive behov for 152 nye læger i almen praksis. Langt størstedelen af kapaciteterne, hvor der er behov for en ny læge, forventes at blive solgt til andre læger, hvorfor lægerne til disse kapaciteter ikke skal rekrutteres af regionen. Dog oplever regionen aktuelt, at der er en stigning i antallet af læger, som tilbageleverer deres kapaciteter til regionen, fordi de ikke har succes med at overdrage/sælge kapaciteterne til andre læger. Samtidig tilbageleverer en del læger med nye kapaciteter disse, da lægerne enten ikke lykkes med at finde egnede praksislokaler eller en anden læge, der kan indgå i kapaciteten.
Det betyder, at regionen generelt får behov for at sikre rekruttering af flere læger end tidligere. Det gøres delvist gennem indsatser vedrørende rekruttering af læger, men også ved at fastholde lægerne, så de ikke tilbageleverer kapaciteter.
Det er fremhævet som en målsætning for lægedækningen i Praksisplanen for almen praksis 2021 i Region Hovedstaden, at rammerne for kapacitetsplanlægningen fortsat udvikles under hensyntagen til blandt andet udviklingen i befolkningen og sundhedsvæsenet i øvrigt samt lægernes ønsker til antal patienter. Kapaciteten skal understøtte god tilgængelighed for borgerne, så almen praksis kan bidrage bedst muligt i det sammenhængende sundhedsvæsen.
På denne baggrund ønskes det drøftet, hvilke opmærksomheder og hensyn der skal indgå i arbejdet frem mod en strategi for lægedækning og en videre drøftelse af, hvilke indsatser der kan bygge ovenpå og supplere eksisterende indsatser. Det forudsættes, at en kommende lægedækningsstrategi drøftes med de relevante parter, herunder særligt PLO-Hovedstaden, kommuner og patienter.
På møde i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 22. november 2022 planlægges en drøftelse af en kommende strategi for lægedækning for Region Hovedstaden.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 5. oktober 2022.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
22051253
Bilag 2: Mødebeslutning (REGIONSRÅD)_ Medlemsforslag fra Det Konservative... (D10314558)
Bilag 3: Notat_Indsatser for at sikre lægedækning. Region Hovedstaden 12.09.22
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Karin Friis Bach (B), Stinus Lindgreen (B) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen havde på møde 22. juni 2022 en indledende drøftelse af ønsker til Sundhedsaftalen for 2024-2027. Med denne sag gives en orientering om den efterfølgende proces for arbejdet med Sundhedsaftalen.
Sundhedsaftale 2024-2027
Spørgsmål om ønsker og forventninger til en kommende Sundhedsaftale 2024-2027 er blevet drøftet i henholdsvis udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, i det tidligere Sundhedskoordinationsudvalg og på kickoff-mødet om de nye sundhedsklynger d. 27. juni 2022.
I drøftelserne er der særligt fremhævet ønske om, at der arbejdes videre med de tre fokusområder fra den nuværende Sundhedsaftale, hvilket omfatter:
Dertil er der ønske om, at der inden for alle tre fokusområder tages afsæt i det fælles populationsansvar, ligesom forebyggelse bør indgå som et tværgående fokusområde. Derudover har det også været drøftet at sætte fokus på ’den sidste tid’.
Proces for arbejdet med Sundhedsaftale 2024-2027
Efter de politiske drøftelser blev der udarbejdet et første udkast til rammeoplæg for Sundhedsaftale 2024-2027, der har form af et debatoplæg. Rammeoplægget har været drøftet med kommunerne på administrativt niveau i regi af Tværsektoriel Strategisk Styregruppe (se vedhæftede bilag 1). Der bliver lavet enkelte justeringer af rammeoplægget, inden det fremlægges til godkendelse på møde i Sundhedssamarbejdsudvalget den 14. oktober 2022. På mødet forventes Sundhedssamarbejdsudvalget desuden at drøfte mulighederne for at afkorte processen for udarbejdelsen af Sundhedsaftale 2024-2027, hvilket kan have betydning for den nedenstående skitserede proces.
Når Sundhedssamarbejdsudvalget har godkendt rammeoplægget, vil det blive sendt til sundhedsklyngerne med henblik på drøftelse og input. De politiske sundhedsklynger har møder i december 2022 - januar 2023.
På baggrund af sundhedsklyngernes input udarbejdes herefter et høringsudkast af Sundhedsaftale 2024-2027, som forventes udsendt til høring i foråret 2023. Dette er med forbehold for eventuelle justeringer af den hidtil planlagte proces.
Sagen forelægges for udvalget for det nære og sammenhængende sundehedsvæsen den 5. oktober 2022.
Charlotte Hosbond/ Winnie Brandt
22026495
Bilag 1: Udkast til rammeoplæg for Sundhedsaftale 2024-2027
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Karin Friis Bach (B), Stinus Lindgreen (B) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 5. oktober 2022.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
22007927
Intet at bemærke.
Karin Friis Bach (B), Stinus Lindgreen (B) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.