Godkendt
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning
Direktør i Movia, Dorthe Nøhr, kommer og holder et oplæg på mødet.
Region Hovedstaden arbejder for at tilbyde regionens borgere attraktive alternativer til bilen, og løser sammen med Movia opgaven med at få transporteret flere millioner passagere om året med regionale busser og lokaltog. Movia ejes af Region Hovedstaden, Region Sjælland og de 45 sjællandske kommuner. Årligt transporterer Movia ca. 200 mio. passagere fordelt på ca. 450 buslinjer, 9 lokalbanestrækninger og seks flextrafik-ordninger.
Direktør for Movia, Dorthe Nøhr, vil på udvalgsmødet fortælle om Movia som virksomhed,.
Ved tiltrædelse af indstilling tages oplæg om Movia til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. maj 2022.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22028708
Bilag 1: Movia præsentation Region Hovedstaden 24.maj 2022
Thomas Rohden (B) indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for regionsrådet:
Movia opfordres til at styrke deres indsatsen mod social dumping i flextrafik. Dette skal sikres gennem et øget fokus på kontrol af leverandører, samt en reduceret brug af kontraktformer, der kan understøtte socialdumping. Movia opfordres til at fokusere på en effektiv drift af deres kerneopgaven, og at de som udgangspunkt skal undlade at overtage eller in-source opgaver, der i dag leveres af andre virksomheder eller leverandører til Movia.
Administionen bemærker, at såfremt udvalget ønsker at fremme beslutningsforslaget skal der gøres opmærksom på, at det er regionsrådet, der har den endelig beslutningskompentence.
Formanden satte indstillingspunkt 1 og 2 under afstemning:
Indstillingspunkt 1:
For stemte: B (1), Ø (2), i alt 3
Imod stemte: A (2), C (3), V (1), O (1), i alt 7
Undlod at stemme: F (1), i alt 1
I alt 11
Indstillingspunkt 2:
For stemte: B (1), i alt 1
Imod stemte: A (2), C (3), F (1), O (1), Marianne Frederik (Ø), i alt 8
Undlod at stemme: Erdogan Mert (Ø) og V (1), alt 2
I alt 11
I medfør af udvalget for trafik og regional udviklings forretningsorden § 4 kan et medlem senest otte dage forud for et ordinært møde indgive skriftlig anmodning om behandling af en sag (medlemsforslag), hvorved formanden sætter denne sag på dagsordenen for førstkommende møde.
Udvalgsmedlem Thomas Rohden (B) har den 21. april 2022 anmodet om at få behandlet forslag om at instruere regionens medlem af Movias bestyrelse til at arbejde for, at Movia styrker indsatsen mod social dumping i flextrafik samt at Movia undlader at in-source opgaver, som på nuværende tidspunkt varetages af leverandøre til Movia.
I bilag 1 og 2 fremgår administrationens kvalificering af medlemsforslaget.
Thomas Rohdens (B) motivation af medlemsforslaget:
Radikale Venstre er stærkt bekymret for socialdumping og usikre arbejdsforhold, for flere af de leverandører og Movia benytter. Radikale Venstre noterer sig i den sammenhæng, at Movia i deres udbud på flextrafik, udbyder
størstedelen af kørslen som variabelkørsel, der i praksis fungerer som 0-timers kontakter. Samtidig noterer Radikale Venstre, at man i Movia ikke har taget de samme kontrolredskaber i brug, som f.eks. benyttes af Fynbus. Movia bør tage fat på flere af disse områder og påtage en mere aktiv indsats, for at undgå socialdumping blandt dets leverandører.
Herudover er Radikale Venstre stærkt bekymret for de faldende passagertal, der synes at være en varig konsekvens af de ændrede transportmønstre efter Covid. Dette strukturelle frafald i passagertal udgør en strategisk udfordring for økonomien i den offentlige transport. Movias bedste bidrag til at løse denne udfordring er, at fokusere på effektiv drift af kerneopgaven, der beskrives i lov om trafikselskaber §5, som; 1) Offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel, 2) fastsættelse af takster og billetteringssystemer, 3) koordinering og planlægning af offentlig servicetrafik, 4) individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede og 5) privatbaner. Radikale Venstre mener ikke, at Movia skal forsøge at udvide forretningsområdet, ved at overtage eller in-source opgaver, der i dag leveres af andre virksomheder eller leverandører til Movia. I stedet bør Movia fokusere på at varetage udviklingen og driften af den kollektive transport, så effektivt som muligt og med færrest mulige administrative omkostninger.
Så fremt indstillingen tiltrædes instrueres regionens medlem i Movias bestyrelse til at arbejde for Movia styrker deres indsats mod social dumping i flextrafik samt at Movia undlader at in-source opgaver, som på nuværende tidspunkt varetages af leverandører til Movia.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. maj 2022.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22024470
Bilag 1: Notat om forslag om insoucing af opgaver i Movia
Bilag 2: Notat til forslag om social dumping i Movias flextrafik
Magnus Von Dreiager (C) indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for regionsrådet:
Administionen bemærker, at såfremt udvalget ønsker at fremme beslutningsforslaget skal der gøres opmærksom på, at det er regionsrådet, der har den endelig beslutningskompentence.
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: C (3), O (1), V (1), i alt (5)
Imod stemte: A (2), B (1), Ø (2), i alt (5)
I alt 10
Indstilling bortfaldt hermed.
Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
I medfør af udvalget for trafik og regional udviklings forretningsorden § 4 kan et medlem senest otte dage forud for et ordinært møde indgive skriftlig anmodning om behandling af en sag (medlemsforslag), hvorved formanden sætter denne sag på dagsordenen for førstkommende møde.
Udvalgsmedlem Magnus Von Dreiager (C) har den 16. maj 2022 anmodet om at få behandlet forslag om at sende brev om ny elevfordelingsmodel til Børne- og undervisningsministeren.
I bilag 2 fremgår brev afsendt til regionsrådsformand Lars Gaardhøj til Børne- og Undervisningsministeren i januar 2022.
Magnus Von Dreiager fremsætter et medlemsforslag på mødet d. 24. maj i udvalget for trafik og regional udvikling omhandlende at sende et brev med anbefalinger afsted til Børne- og undervisningsministeren samt de relevante ordførere om den nye model for elevfordeling på gymnasier (bilag 1)
Ved tiltrædelse af indstilling afsendes brev på vegne af regionsrådet til Børne- og Undervisningsministeren.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. maj 2022.
David Meinke/Per Egedal Iskov
[Sagsummer i Workzone]
Bilag 1: Anbefalinger-til-model-om-elevfordeling-på-gymnasier-endelig
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Indstillingspunkt 1: Godkendt
Indstillingspunkt 2: Drøftet
Den 26. april 2022 tog udvalget for trafik og regional udvikling orienteringen om den nye model for elevfordeling til efterretning. Som følge af et lovforslag, der forventes at træde i kraft den 1. juli 2022, forventes regionsrådet at skulle nedsætte gymnasiesamarbejder i Region Hovedstaden. Inden nedsættelsen skal institutionerne være inddraget i den geografiske afgrænsning. Sagen forelægges med henblik på en drøftelse af inddragelsen af institutionerne, indholdet i samarbejderne, den geografiske afgrænsning samt den regionale repræsentation.
Enhedschef Per Egedal Iskov holder et oplæg på udvalgsmødet.
I juni 2020 indgik en række partier en aftale om en ny model for elevfordeling. Efterfølgende er der vedtaget lovgivning vedrørende implementering af den politiske aftale med betydning for skoleåret 2022/23, som blandt andet har medført optagestop på fire gymnasier i Region Hovedstaden i år samt afskaffelse af ventelister på offentlige stx- og hf-skoler. Den 31. marts 2022 blev der fremsat et lovforslag, som fastlægger reglerne for skoleåret 2023/24 og frem. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2022. Administrationen forventer, at der i løbet af foråret/sommeren 2022 udsendes en bekendtgørelse, hvor børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler for gymnasiesamarbejderne. Indholdet i denne bekendtgørelse er indtil videre ukendt.
Det fremsatte lovforslag vil - såfremt det vedtages - medføre en række ændringer i forhold til både kapacitetsstyring og elevfordeling til de gymnasiale ungdomsuddannelser (stx, hf, hhx, htx og pre-IB). Disse ændringer blev forelagt udvalget for trafik og regional udvikling på møde den 26. april 2022. Regionernes rolle forandres (bilag 1), og en af de første nye opgaver, regionsrådet vil blive bedt om at træffe beslutning om, er gymnasiesamarbejderne. Administrationen forventer, at det er afgørende at regionsrådet hurtigst muligt efter sommerferien nedsætter gymnasiesamarbejderne af hensyn til drøftelse af fx ansøgninger om særlig profil.
Gymnasiesamarbejder - rammer fastlagt i lovforslag
Gymnasiesamarbejdernes opgave er at understøtte regionsrådets koordinering på det gymnasiale område, herunder sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser med det formål at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge og voksne i regionen, og et tilstrækkeligt og varieret udbud af studieretninger og valgfag. Herudover fastsætter regionsrådet det nærmere indhold af gymnasiesamarbejderne. Øvrige forslag til indhold fremgår af bilag 2. Gymnasiesamarbejderne får således en koordinerende funktion og en rådgivende rolle overfor regionsrådet. Gymnasiesamarbejderne nedsættes af regionsrådet, og institutionerne inddrages i den geografiske afgrænsning.
Alle offentlige institutioner, der udbyder stx, toårig hf, hhx eller htx skal indgå i et eller flere gymnasiesamarbejder med andre institutioner, der udbyder disse uddannelser. Private institutioner, der udbyder samme uddannelser kan indgå i gymnasiesamarbejder i det omfang, regionsrådet vurderer, at det er hensigtsmæssigt. Gymnasiesamarbejderne består af 1-2 repræsentanter for regionsrådet samt 1 repræsentant for hver institution eller afdeling i det geografiske område. Regionsrådet har formandskabet, og regionen stiller sekretariat til rådighed.
Børne- og undervisningsministeren forventes at fastsætte yderligere regler om gymnasiesamarbejderne og regionsrådets udøvelse af sin rolle som beskrevet ovenfor i den kommende bekendtgørelse.
Proces for nedsættelse
Inden regionsrådet træffer beslutning om den geografiske afgrænsning af gymnasiesamarbejderne, skal institutionerne inddrages. Administrationen har i marts 2022 fået input til stx- og hf-rektorers ønsker til indholdet i gymnasiesamarbejderne (bilag 2), men der er behov for at sikre en mere formel dialog. Administrationen foreslår, at der afholdes et stormøde 15. august 2022 kl. 15-17 på Herlev Hospital, hvor ledere af alle de relevante gymnasiale institutioner inviteres. Ved et sådant møde vil der være en oplagt mulighed for, at medlemmerne af udvalget for trafik og regional udvikling deltager og indgår aktivt i dialogen med gymnasierne.
Administrationen forventer, at Børne- og Undervisningsministeriet vil melde ud, hvornår gymnasiesamarbejderne skal være nedsat af regionsrådet, når bekendtgørelsen offentliggøres. Administrationen forventer, at regionsrådet formelt skal træffe beslutning om nedsættelse af gymnasiesamarbejderne på mødet den 27. september 2022, og udvalget for trafik og regional udvikling skal have behandlet sagen på mødet den 30. august 2022. Dialogen med gymnasierne skal derfor sikres hurtigst muligt efter sommerferien.
Geografisk inddeling
De gymnasiale samarbejder skal omfatte alle offentlige institutioner og afdelinger inden for et geografisk område, hvor uddannelsesstederne ligger i en passende afstand, også i forhold til de unge, uddannelsessøgendes bopæl. Ved de indledende drøftelser i marts blev det foreslået, at der oprettes ét gymnasialt samarbejde for hver af fordelingszonerne samt for afstandszonen i Region Hovedstaden. Der var desuden forslag om et koordinerende udvalg, hvilket der har været gode erfaringer med hidtil. Fordelingszonerne ligger endnu ikke fast for skoleåret 2023/24, og der kan være afstandszoner, der kan blive udpeget til fordelingszoner. Desuden har der ikke været en indledende, uformel dialog med erhvervsgymnasierne (hhx og htx) om ønsker til inddeling og indhold. Det kan forventes, at Region Hovedstaden inddeles i 3-4 gymnasiale samarbejder samt et koordinerende udvalg.
Administrationen foreslår, at et forslag til konkret geografiske inddeling drøftes på det foreslåede stormøde i august.
Flere rektorer på private gymnasier har udtrykt ønske om at fortsætte det gode samarbejde, der har været tradition for i Region Hovedstaden. Administrationen vil derfor anbefale, at private gymnasier inviteres til at deltage i gymnasiesamarbejderne, også fordi ansøgerne hyppigt søger både offentlige og private gymnasier, og der derfor er en naturlig sammenhæng mellem forskellige typer institutioner.
Repræsentation og formandskab
I lovforslaget foreslås det, at hvert gymnasiesamarbejde består af 1-2 repræsentanter for regionsrådet samt én repræsentant for hver institution/afdeling i det geografiske område. I Region Hovedstaden er samarbejdet med gymnasierne hidtil sket i de fire fordelingsudvalg samt koordinationsudvalget, hvor regionsrådet har udpeget én politisk repræsentant samt ét administrativ repræsentant til hvert fordelingsudvalg. De politiske repræsentanter har været medlemmer af to fordelingsudvalg hver, og i koordinationsudvalget har begge politiske repræsentanter samt den administrative repræsentant således været medlemmer.
Administrationen foreslår som udgangspunkt, at regionsrådets repræsentation i gymnasiesamarbejderne udgør både en politisk repræsentant samt en administrativ repræsentant, idet der er gode erfaringer hermed. Både i forhold til at sikre politiske holdninger og administrativ indsigt i samarbejdet med institutionerne, men også i forhold til at sikre tilbageløb af viden til både det politiske og administrative niveau i Region Hovedstaden. Det bemærkes endvidere, at politisk deltagelse fra det stående udvalg med uddannelse som ressort i regionen har bidraget markant til et stort vidensniveau og afgørende indsigt i dette komplekse område i regionsrådet, hvilket er blevet bemærket både fra det tidligere udvalg for forskning, innovation og uddannelse og fra institutionernes side.
Regionen tildeles formandsposten for hvert gymnasiesamarbejde. Formanden forventes at få ansvar for mødeledelse samt at sikre dialog og at forskellige synspunkter i gymnasiesamarbejdet favnes. Udvalget for trafik og regional udvikling opfordres derfor til at drøfte, hvorvidt formanden for hvert gymnasiesamarbejde bør udpeges blandt udvalgets medlemmer eller om posten bør besættes med en administrativ repræsentant for ungdomsuddannelsesområdet. Desuden opfordres udvalget for trafik og regional udvikling til at drøfte hvorvidt der bør nedsættes et formandskab for hvert gymnasiesamarbejde.
Oplæg til drøftelse
På baggrund af ovenstående foreslår administrationen, at udvalget for trafik og regional udvikling drøfter,
På baggrunden af drøftelserne i udvalget for trafik og regional udvikling udarbejder administrationen en proces for inddragelse af institutionerne, et forslag til geografisk inddeling samt vedtægter for de gymnasiale samarbejder. Det forventes, at der forelægges en beslutningssag om gymnasiesamarbejder i udvalget for trafik og regional udvikling den 30. august 2022 og for regionsrådet den 27. september 2022.
Sagen forelægges i udvalget for trafik og regional udvikling den 24. maj 2022.
David Meinke/ Per Egedal Iskov
22022998
Bilag 1: Faktaark - regionale opgaver gymnasieområdet pba lovforslag
Bilag 2: Faktaark - gymnasiesamarbejder
Bilag 3: INTRO til drøftelse om gymnasiesamarbejder
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet
Udvalget for trafik og regional udvikling godkendte den 2. marts 2022 en toårig udmøntningsproces for midlerne til den regionale udviklingsstrategi for 2022 og 2023 og en pulje til modning af projektforslag/forprojekter på op til 5 %. På møde i regionsrådet den 10. marts 2020 forhåndsreserveret regionsrådet 0,9 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler for 2022 til klimaprojektet DK2020. Fratrukket forhåndsreservationen af midler til DK2020 og en pulje til udvikling af projekter på op til 1,315 mio. kr. (5%) restererer der 24,1 mio. kr. til rådighed til de initiativer, der udmøntes i den regionale udviklingsstrategi.
Regionsrådet godkendte den 23. juni 2020 den regionale udviklingsstrategi (RUS) for perioden 2020-2023 samt handlingsplanen, som efter beslutning i regionsrådet i december 2021 nu er gældende for hele perioden. Den regionale udviklingsstrategi sætter rammen for, hvordan Region Hovedstaden kan bidrage til at løse de udfordringer regionen står overfor, som kræver løsninger på tværs og i samarbejde med øvrige aktører.
Den regionale udviklingsstrategi og den tilhørende handlingsplan beskriver regionens mål og indsatser i forhold til de fire indsatsområder klima og miljø, uddannelse, mobilitet og sundhed og danner rammen for udmøntningen af de økonomiske midler, der er afsat af regionsrådet til den regionale udviklingsstrategi.
For 2022 og 2023 er der årligt afsat 13,15 mio. kr. til udmøntningen. RUS-midlerne er tiltænkt udviklingssamarbejde med eksterne aktører, der sætter en fælles, visionær og helhedsorienteret retning for hovedstadsregionens udvikling. De regionale udviklingsmidler kan ikke udmøntes til egen virksomhed. Udviklingsmidlerne giver i højere grad mulighed for at udvikle og afprøve nye innovative løsninger.
Administrationen har brug for tidligt i processen at få miljø- og klimaudvalget og udvalget for trafik og regional udviklings tilkendegivelser om den politiske retning for prioritering af midler til den regionale udviklingsstrategi. Derfor blev der afholdt en fælles RUS-workshop mellem de to udvalg. På workshoppen fik udvalgsmedlemmerne lejlighed til at drøfte administrationens udarbejdede forslag til RUS projekter. Formålet var at identificere, hvilke indsatstyper, administrationen skal gå i gang med udviklingen af forprojekter (se bilag 1 med vedlagte votering af projekter og 2 med opsamling). Processen viste, at der skal arbejdes videre med at tydeliggøre indsatserne og deres betydning for regionen. Med undtagelse af projektforslaget om en kulturpulje (som i stedet vil indgå som et budgetforslag) arbejder administrationen videre med at kvalificere alle projektforslag frem mod udmøntning af midler primo 2023.
Denne proces indebærer, at der undervejs i modningsprocessen frem mod november kan være forslag, der enten udgår eller ændrer karakter, alt afhængig af den interesse opbakning, der er til projekterne fra samarbejdspartnere og øvrige aktører. Administrationen vil forelægge en drøftelse af projektforslag, som er blevet projektmodnet, for miljø- og klimaudvalget og udvalget for trafik og regional udvikling i november 2022.
Ved tiltrædelsen af indstilling udmøntes midler til at udvikle forprojekter i løbet af 2022, og at de regionale udviklingsmidler for 2022 og 2023 udmøntes samlet i primo 2023.
Der udmøntes 1,315 mio. kr. til udvikling af forprojekter, og herudover udmøntes 0,9 mio. kr. forhåndsreserveret af regionsrådet den 10. marts 2022 til projektet DK2020. De resterende midler 24,1 mio. kr. udmøntes i primo 2023.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. maj 2022, forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22015851
Bilag 1: Samlede forslag til workshop for TRU/MKU den 26. april med votering
Bilag 2: Opsamling workshop den 26. april 2022
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling,
at tage orienteringen om undersøgelse af behov for aftendrift på linje 40E til efterretning.
Taget til efterretning
Under forhandlingerne om budgettet for 2022 henvendte Christoffer Buster Reinhardt (C) sig med en forespørgsel om øget aftendrift på linje 40E ved DTU Ballerup. Det blev aftalt, at administrationen skulle undersøge behovet og muligheder for forbedringer nærmere frem mod regionens Trafikbestilling 2023. Administrationen redegør med denne sag for konklusionerne af undersøgelsen.
Kollektiv trafikbetjening
I området omkring DTU Ballerup Campus kører Region Hovedstadens regionale busser 300S, 350S, 400/400S og 40E, som skaber trafikalt sammenhæng i og på tværs af regionen. Regionens opgave er at planlægge og bestille den regionale buskørsel, og løbende vurdere om ruterne kan optimeres med henblik på at forbedre sammenhæng i regionen.
DTU Ballerup Campus, som har ca. 2500 studerende, betjenes i dag af linje 350S, som kører hele døgnet alle ugens dage mellem Nørreport st. og Ballerup st. og linje 40E, som kører mellem Høje Taastrup st. og Skodsborg st. i dagtimerne fra ca. kl. 6.00-18.00.
Linje 40E supplerer linje 400/400S, som kører mellem Hundige st. og Lyngby st. alle ugens dage, men har en anden ruteføring i Ballerup omkring Malmparken og DTU Ballerup Campus (se bilag 1). Linje 400S/400 kører hver halve time i aftentimerne frem til ca. kl. 1.00 både i hverdagene og weekender.
Efter kl. 18.00 er 400/400S eller 300S (afhængigt af destinationen for rejsen) de nuværende muligheder for de studerende som alternativ til linje 40E. Da linje 400/400S og linje 300S betjener en anden ruteføring end 40E, kræver en rejse efter kl. 18.00 et skift i bus, da de studerende skal benytte linje 350S fra campus til at køre til det nærmeste 400/400S eller 300S stoppested.
De studerende kan tage linje 350S direkte fra DTU Ballerup Campus til stoppestedet Psykiatrisk Center Ballerup (Ballerup Boulevard) og skifte, ved at gå ca. 2 min. til linje 400/400s stoppested Psykiatrisk Center Ballerup (Hold-An Vej). Det tilsvarende gør sig gældende for en rejse med linje 300S, hvor de studerende med linje 350S kan stå af på stoppestedet Herlev Bymidte (Herlev Ringvej) og gå over til 300S stoppested Herlev Bymidte (Herlev Hovedgade) på ca. 2 min. (se bilag 2)
Eksempel fra rejseplanen med tur fra DTU Ballerup Campus til DTU Lyngby Campus:
Rute | Middag (12.00) | Aften (19.00) |
DTU Ballerup Campus til DTU Lyngby Campus | Samlet rejsetid: ca. 51 min.
| Samlet rejsetid: ca. 1 t. 6 min.
|
Aftendrift på linje 40E vil give studerende på DTU Ballerup Campus mulighed for at komme mod Høje Taastrup og Lyngby om aftenen uden skift mellem transportmidler, og er den mest direkte rute mellem DTU's to campusser; DTU Ballerup Campus og DTU Lyngby Campus. Men ruten mellem de to campusser er stadig tilgængelig efter kl. 18.00 med et skift i transportmidler.
Behovet for aftendrift
Administrationen har været i dialog med studenterorganisationen ved DTU, for at undersøge de studerendes behov. De studerendes behov for aftendrift på linje 40E bliver af studenterorganisationen præsenteret primært i forbindelse med sociale sammenhæng, hvor de studerende ønsker at blive længere for at arbejde på projekter, opbygge socialt sammenhold og deltage i foreningsaktiviteter. Studenterorganisationen udtrykker, at de studerende vælger at tage hjem tidligere for at sikre at transport ikke bliver for besværligt. Om tirsdagen afholdes der aftenkurser på DTU Ballerup Campus fra 18.00-22.00, hvilket også nævnes som et muligt behov for aftendrift.
Behovet er ikke så udbredt ved administrationens undersøgelse af data omkring rejserelation de to campusser, hvilket resulterer i administrationen vurdering af, at det faktiske behov er forholdsvis begrænset. Den nuværende kollektive trafikbetjening af DTU Ballerup Campus er tilsvarende ligende steder i regionen, hvoraf administrationen også vurderer et begrænset behov.
Mulige scenarier at forbedre trafikbetjeningen af DTU Ballerup Campus
1. Scenarie: aftendrift på linje 40E
Hvis det besluttes at benytte ca. 2 mio. i øget tilskud til aftenbetjening af linje 40E skal det være en prioriteret beslutning om at tage tilskuddet ud af det samlede tilskud til regionens trafikbetjening, hvoraf det skal besluttes hvilken anden trafikbetjening der skal nedprioriteres.
Med udgangspunkt i det behov som administrationen er blevet præsenteret for af studenterforeningen, er scenarie 1 et udtryk for, hvordan aftendrift på 40E vil have betydning på antal timers ekstra kørsel, passagereffekt og økonomisk tilskudsbehov. For drift i alle hverdagene, med 30 minutters drift i tidsrummet 18.30-22.30, vil scenariet have denne format:
ca. 4.000 timer mere pr. år.
40.000-75.000 passagerer ekstra pr. året. Her antages det, at en del af passagererne overflyttes fra linje 400/400S til 40E, og antallet repræsenterer derfor ikke kun nye passagerer.
ca. 2,0-2,3 mio. pr. år i øget tilskud.
2. Scenarie: Forsøg med opsætning af pendlercykler og cykelparkering
I stedet for aftendrift på linje 40E, kan regionen gå i dialog med DTU om at igangsættes et forsøg med opsætning af pendlercykler og cykelparkering på DTU Ballerup Campus, og fx ved stoppestedet ved Ballerup Byvej, hvor linje 400/400S standser. Det vil være et samarbejde, hvor regionen kan understøtte forsøget økonomisk for at forbedre forbindelserne til de buslinjer som kører efter kl. 18.00.
Der kan evt. også i et samarbejde med Ballerup Kommune kigges på stiforbindelserne på strækninger mellem campus og de to nærmeste stoppesteder for linje 400/400S; Ballerup Byvej og Digterparken (Ring 4). Administrationen har ikke påbegyndt dialog med DTU eller Ballerup Kommune om dette eventuelle samarbejde på nuværende tidspunkt.
Campus ligger 2 km. fra Ballerup Byvej og 1,9 km. fra Digterparken. Campus ligger 3,4 km. fra busstoppestedet Herlev Bymidte, hvor 300/300S kører fra. Der er således kort cykelafstand til stoppesteder som linje 400/400S og 300S betjener efter kl. 18.00 (se bilag 3). Pendlercykler erstatter det skift, som 350S udgør og give mere fleksibilitet i planlægningen af ture med linje 400/400s og linje 300S efter kl. 18.00.
3. Scenarie: Information og pendlertjek
For at imødekomme, at de studerende ikke anser transport fra DTU Ballerup Campus om aftenen som besværligt, kan udvidet formidling af rejseinformation udgøre en måde at forbedre trafikbetjeningen af campus. Regionen kan, med Movia som ansvarlig for udførelsen af pendlertjek, gå videre med en proces om at vejlede de studerende med udvidet information om rejsetid og pendlertjek af campus, så alternativerne til linje 40E om aftenen bliver mere tilgængeligt.
Administrationen anbefaler ikke en igangsættelse af aftendrift på baggrund af den ovenstående undersøgelse af de studerendes behov, de tilgængelige transportmuligheder om aftenen og mulighederne for at forbedre trafikbetjeningen med andre alternativer end igangsættelse af aftendrift. Igangsættelse af aftendrift anbefales heller ikke af administrationen, da den nuværende trafikbetjening er tilsvarende lignende steder i regionen.
En beslutning vil dermed være en prioriteret beslutning i forhold til den sammenhængende regionale buskørsel.
Ved tiltrædelse af indstilling tager udvalget for trafik og regional udvikling orientering til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. maj 2022.
David Meinke/Naja Holsøe Duncker
22017730
Bilag 1: Linje 40E rute omkring DTU Ballerup Campus
Bilag 2: Busdrift efter kl. 18.00
Bilag 3: Cykelruter til busstoppesteder
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Drøftet og godkendt
8.3 Handlingsplan for at forbedre en grøn kollektiv transport
8.8 Natbusser - ny model
8.11 Forlængelse af Supercykelstisekretariatet - bevillingsforlængelse i fire år
8.14 'Få trafikstøj ned' sammenskrives med 8.7 'Støjforurening med solceller'
8.20 Shuttlebus mellem Rigshospitalet og større station
Processen for budget 2023 er i gang. Formålet med denne sag er at drøfte og godkende fem forslag ud af de indkomne budgetforslag, som skal indstilles videre til forretningsudvalget for budget 2023. Udvalget for trafik og regional udvikling drøftede den 30. marts 2022 og den 26. april 2022 de allerede indkomne forslag.
Administrationen har modtaget 34 budgetforslag fra medlemmerne af miljø- og klimaudvalget, udvalget for trafik og regional udvikling samt fra administrationen.
Forslagene fordeler sig som følgende:
Udvalg/bevillingsområde | Regional Udvikling | Sundhed |
Miljø- og klimaudvalget | 4 | 9 |
Udvalget for trafik og regional udvikling | 17 | |
Administrationen | 2 | 2 |
Af bilag 1 fremgår en uddybende beskrivelse af hvert af de stillede budgetforslag for udvalget for trafik og regional udvikling. Af bilag 2 fremgår den samlede oversigt over alle stillede budgetforslag for miljø- og klimaudvalget, udvalget for trafik og regional udvikling samt fra administrationen.
Samlet er der et politisk råderum for det regionale udviklingsområde og sundhedsområdet kendes endnu ikke.
Tidsplan for forretningsudvalget og regionsrådet
Med udgangspunkt i udvalgets drøftelser vil de fem prioriterede forslag blive sendt videre til forretningsudvalget.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. maj 2022. De prioriterede fem budgetforslag sendes videre til forretningsudvalget.
David Meinke / Josephine Sandal
21009993
Bilag 1: Samlet budgetforslag for udvalget for trafik og regional udvikling - Budget 2023
Bilag 2: Budgetforslag 2023 Tredje runde
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Godkendt
Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling
Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og disses driftsoverenskomstparter indsatsen for forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU). Formålet er at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle i målgruppen. Regionsrådet er høringspart i forhold til indgåelse eller afslag på driftsoverenskomster, men har udover sin koordinerende rolle ingen yderligere beføjelser på området.
Voksenuddannelsescentrene (VUC) hører årligt regionsrådet om driftsoverenskomstparternes planer og prognoser for årets udbud og regionsrådet høres ligeledes, før VUC'erne indgår driftsoverenskomster med øvrige parter. Regionsrådet delegerede d. 12. marts 2019 sin kompetence som høringsberettiget part til det tidligere udvalg for forskning, innovation og uddannelse, og kompentencen som høringspart videreføres naturligt til at være gældende for udvalget for trafik og regional udvikling, indtil regionsrådet beslutter andet.
Formålet med uddannelserne
Uddannelse er en forudsætning for borgernes udvikling og virksomheders konkurrenceevne. Det er derfor vigtigt at sikre attraktive uddannelser i Region Hovedstaden – også for de borgere, som har brug for ekstra støtte for at komme videre i uddannelse eller job. Det er derfor vigtigt at have et tilstrækkeligt og varieret udbud af forberedende voksen- og ordblindeundervisning. Den forberedende voksenundervisning kan bl.a. være med til at styrke kompetencer inden for læsning, matematik, dansk som 2. fremmedsprog, engelsk og digitale kompetencer. Ordblindeundervisningen kan være med til at sørge for, at borgere får et kompetenceløft og bliver i stand til at gennemføre en uddannelse. Begge uddannelser er derfor i høj grad med til at styrke borgernes livskvalitet, da de styrker deres mulighed for at deltage aktivt i samfundet og øger chancen for at kunne tage en kompetencegivende uddannelse og etablere sig på arbejdsmarkedet. Der kan læses mere om formålet med uddannelserne og deres indhold i bilag 1 og 2.
Regionens rolle i forhold til voksenuddannelsescentrene og driftsoverenskomster
Voksenuddannelsescentrene har ansvaret for både forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning. I Region Hovedstaden er der syv voksenuddannelsescentre, som Børne- og Undervisningsministeriet hver har tildelt et geografisk dækningsområde. Områdernes geografiske udformning kan ses i bilag 3. Lovgivningen fastlægger, at hvert voksenuddannelsescenter skal supplere sit tilbud med tilbud på andre typer uddannelsesinstitutioner inden for det geografiske dækningsområde, for at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud. Det betyder kort sagt, at voksenuddannelsescentrene kan tillade eksterne institutioner (red. driftsoverenskomstparter) som fx FOF eller AOF, at de udbyder undervisning på en anden lokation end voksenuddannelsescentrets. Dette kan fx tilgodese en virksomheds ønske om at tilbyde ordblindeundervisning til sine ansatte. Derfor opgøres voksenuddannelsescentrenes årlige planer for det forventede aktivitetsniveau på både det enkelte voksenuddannelsescenter og hos deres driftsoverenskomstparter.
Region Hovedstaden har ikke selvstændig mulighed for at påvirke aktivitetsniveauet for den forberedende voksen- og ordblinde undervisning, men vil til efteråret 2022 indkalde voksenuddannelsescentrene og deres driftsoverenskomstpartere til et koordinerende møde. Koordineringen vil tage udgangspunkt i de indberettede planer og prognoser, og hvorvidt disse sikrer et tilstrækkeligt og varieret udbud i Region Hovedstaden. Derudover vil regionen også informere om muligheden for at søge nogle af regionens uddannelsesmidler, herunder Den Europæiske Socialfond, til udviklingsprojekter.
Indsendte planer og prognoser fra voksenuddannelsescentrene
Siden den seneste sag i juni 2021 om forelæggelse af driftsoverenskomster, planer og prognoser for forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, har institutionerne meddelt, at deres aktiviteter har været påvirket af nedlukningen i forbindelse med COVID-19 i foråret 2021. Dette ses blandt andet ved, at ingen af institutionerne har kunnet leve op til deres måltal for antallet af kursister fra 2021, samt at der har været en del opsigelser af driftsoverenskomstparter. Institutionernes indberetninger og nye måltal for 2022 fremgår af bilag 4. En opsummering af indberetningerne ser ud på følgende måde:
Voksenuddannelsescentrene har i april 2022 indberettet:
Afgang og tilgang af driftsoverenskomstparter siden 1. januar 2021:
Administrationen vurderer, at der i de fremsendte planer og prognoser er et tilstrækkeligt og variereret udbud af forberedende voksen- og ordblindeundervisning i Region Hovedstaden. Det kan grundlæggende anses som positivt, at institutionernes prognoser tilpasser sig aktivitetsnedgangen fra 2021. Aktiviteten på forberedende voksen- og ordblindeundervisning har nemlig normaltvis en vis sammenhæng med de økonomiske konjunkturer og beskæftigelsen, hvorfor den nuværende højkonktur og høje beskæftigelse, må forventes at betyde færre kursister på disse uddannelsestilbud det kommende år.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om voksenuddannelsescentrenes oplysninger om planer, prognoser og driftsoverenskomster for 2021 til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling tirsdag d. 24. maj 2022.
David Meinke / Per Egedal Iskov
22013024
Bilag 1: Bilag 1 - Faktaark om formålet med FVU og OBU
Bilag 2: Bilag 2 - Faktaark om FVU og OBU samt regionsrådets opgave
Bilag 3: Bilag 3 - Faktaark VUCs geografiske dækningsområder i Region Hovedstaden
Bilag 4: Bilag 4 - indberettede planer og prognoser
Bilag 6: Bilag 6 - Indstilling CKB OBU - Regionen
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet
Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling
I anledning af at 2022 er cyklens år, og at Danmark er vært for Tour de France, afholdes et cykeltopmøde d. 30. juni 2022, der skal sætte fokus på hverdagscyklingen i Danmark. Som et led i topmødet lægges op til, at en bred række af offentlige og private aktører står sammen om en fælles erklæring om at styrke den danske cykelindsats. Udvalget skal tage stilling til, om det kan anbefales over for forretningsudvalget og regionsrådet, at regionsrådsformanden Lars Gaardhøj er medunderskriver på vegne af Region Hovedstaden.
Cykeltopmødet 2022 den 30 juni 2022, der arrangeres af de fem værtskommuner for Tour de France (København, Roskilde, Nyborg, Vejle og Sønderborg) i samarbejde med 29 offentlige og private organisationer (herunder Region Hovedstaden), inviterer alle borgmestre og regionsrådsformænd samt diverse repræsentanter for offentlige organisationer, virksomheder og interesseorganisationer til en politisk drøftelse af cykelkulturen i Danmark. Der lægges op til en drøftelse af, hvad der går godt, og hvad der kan gøres bedre i fremtiden, hvis cyklingens potentiale (sundheds- og klimamæssigt) for at løse diverse samfundsudfordringer skal forbedres.
I anledningen af Cykeltopmødet lægges op til, at en bred række af offentlige og private aktører står sammen om en fælles erklæring om at styrke den danske cykelindsats. Deklarationen (bilag 1) er et udkast, og afventer bl.a. grafisk opsætning. De underskrivende parter anerkender i deklarationen vigtigheden af at øge cyklens andel i Danmark, herunder med et større fokus på cyklens potentiale til at løse en række centrale udfordringer i det danske samfund. Transportministeren vil på baggrund af deklarationen forhandle tillæg til regionernes klimasamarbejdsaftaler om specifikke og ambitiøse mål for en øget cyklisme.
Cykelmålsætningen i regionernes klimasamarbejdsaftaler med regeringen er:
Det vil kræve målrettede indsatser at vende den negative udvikling med faldende cykling i Danmark. Cykeltopmødets samarbejdspartnere (bl.a. Region Hovedstaden) gennemfører en række analyser, som danner udgangspunkt for anbefalinger til en styrket cykelindsats i Danmark. Analyser og anbefalinger vil også danne ramme for Cykeltopmødet. Analyserne er finansieret af Vejdirektoratets statslige cykelpulje og omfatter følgende fem temaer:
Anbefalingerne vil indgå i deklarationen, men afventer at analyserne færdiggøres. Derfor er de ikke indarbejdet i deklarationen endnu.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil regionen indgå som medunderskriver sammen med en række andre offentlige organisationer, private virksomheder og interesseorganisationer. Antallet af medunderskrivere kendes endnu ikke, men der er 34 organisationer, der samarbejder om Cykeltopmødet.
Der planlægges en fælles kommunikationsindsats i forbindelse med deklarationen. Regionen vil understøtte denne gennem egne kommunikationskanaler.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. maj 2022, forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.
David Meinke/Morten Hass.
22023847
Bilag 1: Bilag 1 - Udkast til Cykeldeklaration
Tomt indhold
Regionsrådet afsatte på budget 2022 2,5 mio. kr. til at fortsætte arbejdet med at bekæmpe trafikstøj og de negative følgevirkninger heraf.
Trafikstøj giver store miljø- og sundhedsproblemer for borgerne i Region Hovedstaden. Regionen har i en årrække arbejdet sammen med Gate21 og kommunerne i regi af Silent City, for at udbrede kendskab til handlemulighederne for bekæmpelse af trafikstøj. Regionen vil fortsætte med at understøtte kommunerne med videns- og kompetenceopbygning, konkret dokumentation og udbredelse af erfaringer.
Med dette samarbejde er der skabt et godt fundament for arbejdet med trafikstøj, og der er samlet mange gode erfaringer. Derfor viderføres samarbejdet i Silent City, for at bygge videre på den eksisterende viden og tiltag, der allerede er sat i gang, og for at skabe et endnu stærkere vidensgrundlag for arbejdet med trafikstøj. Aktiviteterne i næste periode vil samle sig under følgende overskrifter:
Arbejdet vil inkludere en kontinuerlig opsamling af den nyeste viden på området fra vidensinstitutter og erhvervsliv med sideløbende formidling til kommuner såvel som borgere og politikere. Det klæder regionen, kommuner, borgere og andre aktører på til at arbejde mere målrettet med trafikstøjsproblematikkerne og gør dem opmærksomme på løsningsrummet, dets muligheder og dets begrænsninger. Kommunerne kan fx anvende denne viden til at opdatere deres respektive støjhandlingsplaner med konkrete tiltag, som skal være grundlaget for kommunernes arbejde med trafikstøj de kommende fem år. Kommunernes støjhandlingsplaner udarbejdes i 2023/2024 på baggrund af en opdateret støjkortlægning i 2022.
Midlerne udmøntes således:
22021732
En strategi for anskaffelse af nye tog til Nærumbanen blev godkendt på regionsrådsmøde den 18. maj 2021. Det fremgik af sagsfremstillingen, at de eksisterende dieseltog på Nærumbanen planlægges udskiftet med batteritog i 2025, samt at Lokaltog A/S ville foretage to parallelle udbud af nye tog til både Region Hovedstaden og til Region Sjælland for at opnå en større volumen og bedre pris.
I vedlagte bilag giver Trafikselskabet Movia en status på processen for indkøb af batteritog til Nærumbanen. Af notatet fremgår det bl.a. at de to udbud gennemføres separat, og at udbuddet af nye tog til Nærumbanen udsættes til ultimo 2022 mod tidligere medio 2021. Dermed forventes de nye tog på Nærumbanen først sat i drift ultimo 2026. I det vedlagte bilag forklares i detaljer, hvorfor Lokaltog A/S har valgt at ændre strategi.
Kort fortalt skyldes ændringen, at der kun findes et begrænset antal togleverandører af batteritog med den kombination af toglængde og ind- og udstigningshøjde der passer til Nærumbanen. Markedsdialogen indikerede, at der ikke som antaget kan opnås udbudsmæssige fordele ved et fælles/parallelt udbud.
21017139
Bilag 1: Movia notat - Status på indkøb af tog til Nærumbanen
I forbindelse med fodboldkampe på Brøndby Stadion har der gennem årene været udfordringer med at afvikle trafikken før og efter kampene. Det har bl.a. medført, at bus 500S har haft svært ved at komme frem. I et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Brøndby IF, og Brøndby Kommune, har Movia igangsat et forsøg med fokus på at styrke betjeningen af stadion før og efter kampene. Den regionale buslinje 500S er den optimale linje for forsøget, da den giver en direkte betjening mellem stadion og de to nærmeste stationer. Movia har lavet et udbud af ekstrakørsel én time før og én time efter hver kamp med seks ekstrabusser indsat. Den ekstra kørsel fremgår af Rejseplanen. Forsøget er kordineret med politi og hjemmeværn, som i trafikafviklingen og eventuel bortledning af forskellige fangrupperinger, forsøger at sikre, at busserne stadig kan betjene stadion.
Forsøget er i første omgang planlagt til at foregå over fire kampe i foråret, hvoraf de tre kampe er afholdt inden udsendelse af denne dagsorden. Det drejer sig om kampene:
Erfaringerne fra de tre afholdte kampe har været positive med stor passagertilslutning. Der har dog været enkelte trafikale udfordringer, som løbende bliver håndteret og justeret fra kamp til kamp. På baggrund af tilbagemeldingerne er Movia i gang med at undersøge, om forsøget kan forlænges til yderligere fire kampe i juli måned.
Movias har forud for forsøget estimeret udgiften til maksimalt 15.000 kr. pr. kamp. Udgiften deles mellem Region Hovedstaden, Brøndby IF og Brøndby Kommune. Afhængigt af resultatet af udbuddet og passagertilslutningen, er det dog muligt, at omkostningerne bliver lavere.
Forsøget evalueres, når alle fire kampe er spillet.
22019058