Bilag 1: Administrationens bemærkninger til en evt. samarbejdsaftale med Kyiv OblastRegionsrådets beslutning den 10. maj 2022:
Dagsorden blev godkendt.
Maria Gudme (A), Susanne Due Kristensen (A), Benedikte Kiær (C), Bettina Bové (B), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Julie Herdal Molbech (B), Jørgen Reimond Johansen (C) og Trine Schaltz (F).
Administrationen bemærker, at regionsrådet - hvis det ønsker at fremme forslaget - skal træffe beslutning om at oversende sagen til forberedende behandling i forretningsudvalget forud for endelig vedtagelse i regionsrådet. Det følger af, at forretningsudvalget efter regionsloven og styrelsesvedtægten er regionens økonomiudvalg.
Regionsrådets beslutning den 10. maj 2022:
Formanden satte medlemsforslaget til afstemning:
For stemte: F (4), i alt 4.
Imod stemte: A (8), B (5), C (10), D (1), O (1) og V (4), i alt 29.
Undlod at stemme: Ø (6), i alt 6.
I alt 39.
Medlemsforslaget var herefter bortfaldet.
Maria Gudme (A), Susanne Due Kristensen (A), Benedikte Kiær (C), Bettina Bové (B), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Julie Herdal Molbech (B), Jørgen Reimond Johansen (C) og Trine Schaltz (F).
Med dette forslag ønsker regionsrådet at rette henvendelse til Kyiv Oblast, om at blive venskabsregioner. Oblasten er en region omkring hovedstaden Kyiv. Før krigen husede oblasten omtrent 1,8 mio. indbyggere.
Inden alt for længe kommer vi forhåbentlig dertil, at genopbygningen af Ukraine kan påbegyndes. Det bliver naturligvis helt afgørende at sikre en fred og landets fortsatte sikkerhed. Det bliver afgørende at fysisk genopbygge landet, dér hvor murbrokkerne nu vidner om det russiske overfald. Og det bliver afgørende at reetablere de demokratiske institutioner, som nu er afmonteret som nødretstilstand.
Uanset om landet skal optages i EU eller ej, er det vigtigt at fremme de krav om politisk transparens, ytringsfrihed, mindretalsbeskyttelse og korruptionsbekæmpelse, som er en del af EU-pakken.
Afgørende for at dette skal kunne lade sig gøre, er såvel de institutionelle rammer som et stærkt og velfunderet civilsamfund.
Her kan Danmark, de nordiske lande og det øvrige Europa spille en rolle. Ukraine vil vende sig til os. Krigen har tvunget dem til det og den positive flygtningemodtagelse styrker kun den mellemfolkelige forståelse.
Med dette forslag ønsker regionsrådet at rette henvendelse til Kyiv Oblast, om at blive venskabsregioner. Oblasten er en region omkring hovedstaden Kyiv. Før krigen husede oblasten omtrent 1,8 mio. indbyggere.
Der er i forvejen et etableret system af internationale venskabsbyer, som dog primært bruges til høflighedsvisitter. Lad os udvide venskabsbytanken til et massivt mellemfolkeligt samarbejde. Lad os udveksle arbejdsgange, ansatte og hjælpe med udstyr og genopbygning. Og lad os skabe tætte relationer mellem frivillige foreninger inden for alt fra sundhed til kultur, idræt og folkeoplysning m.v.
Ukraines befolkning er med et granatchok havnet i vores bevidsthed. Flygtningenes ve og vel er en hjertesag for os alle sammen. Vi tror på det medmenneskelige, vi må arbejde videre med det mellemfolkelige. De store krigsmaskiner kan smadre samfund og skabe sår hos mennesker, som det kan tage generationer at bearbejde. Vi må i fællesskab skabe håb om en anden fremtid. Det handler om mennesker.
Såfremt regionsrådet fremmer forslaget vil forslaget blive oversendt til forretningsudvalget til realitetsbehandling.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 10. maj 2022.
22026327
Bilag 1: Administrationens bemærkninger til en evt. samarbejdsaftale med Kyiv Oblast
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 10. maj 2022:
Godkendt, idet regionsrådet bemærker, at det ønskes at administrationen i den endelige projektansøgning fremhæver projektets måltal og forventet effekt.
Maria Gudme (A), Susanne Due Kristensen (A), Benedikte Kiær (C), Bettina Bové (B), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Julie Herdal Molbech (B), Jørgen Reimond Johansen (C) og Trine Schaltz (F).
Forretningsudvalgets beslutning den 3. maj 2022:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B), Thomas Rohden (B), Finn Rudaizky (O), Martin Geertsen (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 26. april 2022:
Anbefalet, idet udvalget bemærker, at det ønskes at administrationen i den endelige projektansøgning fremhæver projektets måltal og forventet effekt.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
I Region Hovedstaden opleves store udfordringer med at sikre nok velfærdsuddannede. Hvis de næste generationer skal have tilstrækkeligt med støtte og omsorg, samtidigt med at patienterne på sygehusene og de ældre borgere fortsat skal modtage anstændig behandling, skal der ikke blot uddannes og ansættes flere sygeplejersker, men også f.eks. lærere og pæagoger. Det kræver, at flere vælger og gennemfører en velfærdsuddannelse, og at flere ansættes i en velfærdsfunktion.
For at bidrage til at afhjælpe manglen på velfærdsuddannede i Region Hovedstaden afsatte regionsrådet med budgetinitiativet "Øge rekrutteringen til velfærdsuddannelser gennem partnerskaber" i budgetaftalen for 2022 henholdsvis 2,6 mio. kr. i 2022 og 2,6 mio. kr. i 2023 til at øge rekrutteringen på regionens velfærdsuddannelsestilbud på professionsniveau.
I Region Hovedstaden er det særlig svært at tiltrække unge fra gymnasierne til de videregående professionsuddannelser, herunder de fire store velfærdsuddannelser som lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske. Det er en udfordring, fordi regionen samtidig har problemer med at rekruttere et tilstrækkeligt antal velfærdsprofessionelle – særligt lærere, pædagoger og sygeplejersker – ligesom ungdomsårgangene bliver mindre fremadrettet. 80 pct. af kommunerne i regionen melder om udfordringer med at rekruttere nok pædagoger, mens 60 pct. af kommunerne oplever, at de har udfordringer med at rekruttere nok uddannede lærere. Den forgæves rekrutteringsrate, altså opslåede stillinger hvor arbejdsgiver ikke kunne få medarbejdere med de ønskede kvalifikationer, ligger på 33 pct. for sygeplejersker, 29 pct. for pædagoger og10 pct. for folkeskolelærere.
Uddannelserne til pædagog og lærer oplever store udfordringer med rekruttering, hvorimod sygeplejerskeuddannelsen godt kan rekruttere til uddannelsen, men til gengæld oplever udfordringer med at sikre tilstrækkeligt med praktikpladser. Fælles for uddannelserne er, at de i varierende omfang oplever en udfordring med at fastholde deres studerende, og ligeledes oplever brancherne en udfordring med at fastholde medarbejdere i faget. Yderligere uddybelse af data på området kan ses i bilag 1 "Datapakke".
Nærværende indsats omhandler kun rekruttering til velfærdsuddannelserne på professionsniveau. Manglen på medarbejdere indenfor social- og sundhedsområdet (SOSU) løftes gennem indsatsen "Fremtidens Faglærte", hvortil der er afsat 20 mio. kr. i årene 2021 - 2024.
Projekt med Københavns Professionshøjskole
Region Hovedstaden har den laveste andel ansøgere med gymnasial baggrund til professionsuddannelserne sammenlignet med de øvrige regioner. Samtidig ses det, at der på regionens universiteter er mange ansøgere pr. studieplads, hvilket betyder at langt fra alle får plads på den universitetsuddannelse, som de vælger som deres førsteprioritet (bilag 1). Der er således et stort rekrutteringspotentiale til professionshøjskolerne blandt eleverne fra de gymnasiale uddannelser.
Med udgangspunkt i budgetaftalen for 2022 har administrationen i samarbejde med Københavns Professionshøjskole udarbejdet vedlagte indsatsbeskrivelse (bilag 2). Projektet er et samarbejde mellem Frederiksberg Gymnasium, NEXT Sukkertoppen, NEXT Vestskoven og Københavns Professionshøjskole. Projektet har til formål at øge rekrutteringen fra gymnasierne til velfærdsuddannelserne på professionsniveau gennem nedenstående aktiviteter:
1) Udvikling af en større begivenhed på Københavns Professionshøjskole med fokus på velfærdsuddannelserne, hvor mange elever fra forskellige gymnasier arbejder med udfordringerne fra velfærdsprofessionerne
2) Praksisbesøg på Københavns Professionshøjskole f.eks. i form af forelæsninger, faglige besøg i laboratorier, i praksis- og innovationshuset, Future Classroom Lab eller andre faciliteter inden for bestemte fag
3) Forløb på Københavns Professionshøjskole rettet mod det fællesfaglige forløb, f.eks. i de store projektopgaver i 1., 2. eller 3. g. eller andre projektforløb i gymnasiet, hvor der er mulighed for at arbejde på tværs af gymnasiefagene eller folde gymnasiefagene ud
4) Undervisningsforløb rettet mod konkrete fag og/eller studieretninger på STX og HTX. Undervisningsforløbene kan foregå på gymnasierne såvel som på professionsuddannelserne, alt afhængig af indhold og fag i det enkelte undervisningsforløb. Undervisningsforløbene skal bidrage til fagenes faglige mål.
Målet med ovenstående aktiviteter er, at elever og undervisere på gymnasierne gennem forskellige faglige brobygningskoncepter får en dybere forståelse af professionsuddannelsernes faglighed og metoder, faglige dilemmaer, karriereveje- og muligheder mv. Ambitionen er herigennem at motivere flere unge til at søge fra de gymnasiale uddannelser til velfærdsuddannelserne på professionsniveau.
Projektbeskrivelsen har været drøftet ved møde i Fremtidens Kompetenceråd d. 22. marts 2022, hvor der var bred opbakning til projektet.
Projektets samlede budget, inkl. 25 pct. egenfinansiering, er på 5,33 mio. kr. Ansøgt medfinansiering fra Region Hovedstaden udgør 4 mio. kroner.
Ved tiltrædelse af indstillingen fortsætter arbejdet med projektansøgningen vedr. rekruttering til velfærdsuddannelserne, og administrationen får bemyndigelse til at færdigudvikle projektet, herunder færdigudvikling af aktiviteter, ansøgningsskema, budget og milepælsplan i samarbejde med projektets partnere. Ved administrativ godkendelse af den endelige projektansøgning udmøntes 4 mio. kr. til projektet.
Med budgetaftalen for 2022 blev der afsat 2,6 mio. kr. i 2022 og 2023 til at øge rekrutteringen til regionens velfærdsuddannelser.
I forbindelse med projektet udarbejdes en kommunikationsplan i et samarbejde mellem Københans Professionshøjskole, de deltagende skoler og administrationen.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling d. 26. april 2022, forretningsudvalget d. 3. maj 2022 og regionsrådet d. 10. maj 2022.
David Meinke / Per Egedal Iskov
22016202
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 10. maj 2022:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Susanne Due Kristensen (A), Benedikte Kiær (C), Bettina Bové (B), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Julie Herdal Molbech (B), Jørgen Reimond Johansen (C) og Trine Schaltz (F).
Forretningsudvalgets beslutning den 3. maj 2022:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B), Thomas Rohden (B), Finn Rudaizky (O), Martin Geertsen (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 28. april 2022:
Anbefalet.
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier indgik den 20. maj 2021 "Aftale om strategi for life science". Aftalen indebærer, at Region Hovedstaden i perioden 2021-2023 bevilges 3,1 mio. kr. årligt til at etablere delestillinger, som muliggør delt arbejde mellem klinikken og forskning. Midlerne for 2021 er overført til 2022, og den konkrete udmøntning af den samlede bevilling skal vedtages politisk. Nærværende sag lægger derfor op til, at sundhedsudvalget følger anbefalingerne fra Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd om fordeling af midlerne for 2021 og 2022.
Klinisk forskning i regionen og Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd
Klinisk forskning udvikler, afprøver og optimerer kliniske aktiviteter til forebyggelse, diagnostiske metoder og behandlingsformer med henblik på at opnå den bedst mulige sundhedstilstand for regionens patienter og borgere. Ved at styrke den kliniske forskning får patienterne således bedre adgang til den nyeste medicin, behandling og teknologi. Samtidig får sundhedspersonalet (både det kliniske og forskerne) hurtigere adgang til den nyeste viden og forskning. I Region Hovedstaden er den kliniske forskning primært organiseret i tæt samspil med den kliniske behandling på afdelingerne. Det gør, at den nye viden hurtigere kan bidrage til nye behandlingsmuligheder og teknologier.
Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd (herefter forskningsrådet) har som formål at styrke rammerne for Region Hovedstadens sundhedsforskning samt den strategiske udvikling og prioritering af forskning på tværs af hele regionen. Forskningsrådet rådgiver regionens øverste ledelse i forhold, der har relevans for forskningen - herunder håndtering af barrierer for forskning, udvikling af forskningsstrategiske indsatser, prioritering af ressourcer til forskning samt koordinering af forskningsaktiviteter på tværs af organisationen. Derudover har rådet til opgave at understøtte innovation og udvikling af sundhedsteknologi.
Forskningsrådet er sammensat af forskere og vicedirektører fra regionens hospitaler, Region Hovedstadens Akutberedskab, Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation under Center For HR og Uddannelse samt Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse. Derudover indgår repræsentanter fra Clinical Academic Groups i regi af Greater Copenhagen Health Science Partners og fra Institut for Kliniske Medicin (Københavns Universitet). Koncerndirektør i Region Hovedstaden, Dorthe Crüger, er formand for rådet.
Udmøntning af midler fra "Aftale om strategi for life science"
Forskningsrådet har drøftet udmøntningen af den statslige bevilling til Region Hovedstaden, som følger af "Aftale om strategi for life science". Rådet indstiller på den baggrund, at midlerne udmøntes til at etablere delestillinger mellem klinisk praksis og forskning indenfor følgende fem områder;
De fem områder er udvalgt, da det er områder, som har vanskeligt ved at tiltrække eksterne forskningsmidler, og som dermed er nogle af de mindre forskningsområder i regionen. Dermed forventes der også at være et forholdsvis lille antal kvalificerede forskere, der kan søge midlerne.
Forskningsrådet indstiller samtidig, at midlerne anvendes til, at sundhedsfagligt personale kan frikøbes i 20-40 procent af deres arbejdstid i en periode på 1-2 år. Dette vurderes at give afdelingerne mulighed for at tilpasse forskningen med klinikken og muliggøre reel betydning for udvikling af afdelingens forskning. Frikøb til delestillinger betyder, at afdelingen lønmæssigt kompenseres for den andel af klinikerens tid, der bruges til forskning. Med samme begrundelse for betydning for afdelingens forskning indstilles det, at tildelingen sker til forskere på et niveau svarende til post doc, da forskere på dette niveau er erfarne forskere, som har større mulighed for efterfølgende at medvirke til implementering i klinisk praksis.
Forskningsrådet indstiller yderligere, at der nedsættes et mindre bedømmelsesudvalg med deltagelse af medlemmer fra forskningsrådet, som får til opgave at beslutte den endelige fordeling af midlerne. Det vil ske på baggrund af en ansøgningsproces gennemført af administrationen i Region Hovedstaden. Det forventes, at der indenfor det bevilgede beløb i 2021 og 2022 kan udmøntes frikøb til omkring 15-20 delestillinger - afhængigt af frikøbsprocent og tidsperiode.
Administrationen anbefaler, at sundhedsudvalget følger indstillingerne fra forskningsrådet.
Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstillingerne, bringes de videre til forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på, at midlerne i sidste ende udmøntes til de beskrevne områder.
Der er tale om båndlagte midler fra Sundhedsministeriet - der er udmøntet til regionerne via bloktilskudsaktstykket på sundhedsområdet. På den baggrund er det Sundhedsudvalget, der indstiller udmøntningen til Forretningsudvalg og Regionsråd. Midlerne skal udmøntes i overensstemmelse med aftalen mellem Sundhedsministeriet og Danske Regioner (vedlagt).
Der vil blive gennemført en særskilt kommunikation i forbindelse med opslag af midler og den endelige fordeling.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. april 2022, forretningsudvalget den 3. maj og regionsrådet den 10. maj 2022.
Forskningsudvalget vil blive orienteret om sagen og regionsrådets beslutning på deres næstkommende møde d. 25. maj 2022.
David Meinke / Bette Anthonisen
22017087
Administrationen indstiller til regionsrådet,
Regionsrådets beslutning den 10. maj 2022:
Regionsrådet godkendte, at Ergin Özer (A) erklærede sig inhabil, og Ergin Özer (A) forlod mødelokalet under sagens behandling.
Godkendt, idet formanden bemyndiges til at modtage navnene efterfølgende.
Maria Gudme (A), Susanne Due Kristensen (A), Benedikte Kiær (C), Bettina Bové (B), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Jørgen Reimond Johansen (C) og Trine Schaltz (F).
Regionsrådsmedlem Maria Gudme (A) har oplyst, at hun pr. 11. maj 2022 og indtil videre ønsker orlov fra regionsrådet og øvrige regionale hverv med henblik på varetagelse af arbejde i folketinget, hvor hun som stedfortræder nu er blevet indkaldt som medlem.
Regionsrådet skal derfor tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder i regionsrådet er opfyldt, samt i givet fald fordele poster vedrørende Maria Gudmes øvrige regionale hverv.
Stedfortræder i regionsrådet
Der skal i henhold til styrelsesloven indkaldes stedfortræder for et medlem af regionsrådet, der i en forventet periode på mindst én måned er forhindret i at varetage sine hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel, adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.
Maria Gudme er som stedfortræder på socialdemokratiets stedfortræderliste til folketinget nu blevet indkaldt som medlem af folketinget og ønsker derfor orlov fra regionsrådet pr. 11. maj 2022 og indtil videre.
Det er regionsrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for indkaldelse af stedfortræder til regionsrådet er opfyldt. Der kan indkaldes stedfortræder, når forfaldsgrunden skyldes varetagelse af andet offentligt hverv, som her, hvilket derfor indstilles godkendt.
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, indtræder Socialdemokratiets første stedfortræder, Ergin Özer (A) i regionsrådet i perioden for Maria Gudmes orlov.
Øvrige regionale hverv
Midlertidig fritagelse for hvervet som medlem af regionsrådet forudsætter en absolut forhindring. Det er derfor en forudsætning for indkaldelse af stedfortræder for Maria Gudme, at Maria Gudme også fritages for varetagelse af sine øvrige interne regionale hverv.
Efter styrelseslovens § 28, stk. 2 kan den valggruppe, som har indvalgt et udvalgsmedlem, som har forfald i mindst en måned, bestemme, at et andet medlem skal indtræde i udvalg, som er nedsat af regionsrådet, så længe hindringen varer. Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at en ledig plads - hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb - besættes af et medlem fra den samme partiliste, som den udtrådte. Det er derfor Socialdemokratiet, der indstiller medlemmer til besættelse af de øvrige poster i den midlertidige periode.
Socialdemokratiet skal indstille medlemmer til midlertidig indtrædelse til følgende poster:
Der vil i fritagelsesperioden skulle ydes vederlag til stedfortræderen i regionsrådet samt til de midlertidige medlemmer af de stående udvalg og Videnskabsetisk Komite.
Det bemærkes, at Maria Gudme har frasagt sig sit vederlag, som hun ellers ville være berettiget til i en periode på op til ni måneder. Den konkrete dato for frasigelse af vederlag aftales nærmere med administrationen, så det passer med vederlagets start i folketinget.
Der vil blive orienteret om fraværet og de midlertidige medlemskaber på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges regionsrådet den 10. maj 2022.
Marie Kruse / Iben Buch Haue
22010040, 21070921, 21070986, 21070987, 21071354, 21077206, 21077549
Administrationen anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 10. maj 2022:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Susanne Due Kristensen (A), Benedikte Kiær (C), Bettina Bové (B), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Julie Herdal Molbech (B), Jørgen Reimond Johansen (C) og Trine Schaltz (F).
Med denne sag udpeger regionsrådet medlemmer af Regionernes Lønnings- og Takstnævn for perioden 1. juni 2022 til 21. maj 2026.
Bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale i regional tjeneste aftales eller fastsættes nærmere af Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Regionernes Lønnings- og Takstnævn består af ni medlemmer og stedfortrædere for disse, der beskikkes af finansministeren. Beskikkelsen sker således, at fem af nævnets medlemmer og stedfortrædere for disse beskikkes efter indstilling af regionsrådene, idet hvert regionsråd indstiller et medlem og en stedfortræder for nævnet. Det følger af § 3 i bekendtgørelse om Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Danske Regioner har den 28. april 2022 indstillet ovenstående kandidater til regionsrådets udpegning af medlemmer og suppleanter til Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Det bemærkes, at det enkelte regionsråd ikke er forpligtet til at udpege medlem og suppleant blandt de indstillede kandidater.
I så fald foretages valg af medlem som flertalsvalg efter reglerne i kommunestyrelseslovens § 24, stk. 1, der i medfør af regionslovens § 15 også finder anvendelse for regionerne. Hvis regionsrådets medlemmer er enige om at benytte en anden valgmetode, er dette også muligt. Valg af stedfortrædere besluttes ved flertalsvalg. Valg af hhv. medlem og stedfortræder betragtes som to forskellige valg, der foretages hver for sig.
Ved tiltrædelse af indstillingen udpeges et medlem og en suppleant til Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Sagen forelægges regionsrådet den 10. maj 2022.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
22026759
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 10. maj 2022:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Susanne Due Kristensen (A), Benedikte Kiær (C), Bettina Bové (B), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Julie Herdal Molbech (B), Jørgen Reimond Johansen (C) og Trine Schaltz (F).
Regionsrådet valgte på det konstituerende møde den 7. december 2021 Cecilie Høgh Egmose (Ø) og Erdogan Mert (Ø) som lægmedlemmer af Videnskabsetisk komite A for Region Hovedstaden. Cecilie Høgh Egmose kan imidlertid ikke varetage posten som lægmedlem på grund af sit forskningsaktive arbejde, og Erdogan Mert ønsker sig fritaget på grund af arbejdspres.
Med denne sag indstilles til regionsrådet at godkende to nye indstillinger fra Enhedslisten.
På det konstituerende møde den 7. december 2021 godkendte regionsrådet, at en ledig plads besættes af et medlem fra den samme partiliste, som den udtrådte.
Enhedslisten indstillede Cecilie Høgh Egmose (Ø), der desværre ikke kan sidde i komiteen som lægmedlem, da lægmedlemmer - for at sikre lægmandselementet i de regionale komiteer - ikke må have aktuel tilknytning til sundhedsprofessionerne. Dvs. det må ikke være personer med en professionel sundhedsmæssig baggrund eller med forskningsrelateret arbejde inden for sundhedsprofessionerne. Cecilie Høgh Egmose er ansat som forskningsassistent i en forskningsenhed i Region Hovedstadens Psykiatri og kan dermed ikke sidde i komiteen som lægmedlem.
Enhedslisten indstillede ligeledes Erdogan Mert (Ø) som lægmedlem af komiteen, der imidlertid ønsker sig frataget fra arbejdet på grund af arbejdspres.
Der skal derfor udpeges to nye medlemmer til Videnskabsetisk Komite A for Region Hovedstaden efter indstilling fra Enhedslisten. Enhedslisten indstiller Absalon Billehøj (Ø) i stedet for Cecilie Høgh Egmose (Ø) og Stig Larsen (Ø) i stedet for Erdogan Mert (Ø).
Ved tiltrædelse af indstillingen vælges to nye medlemmer til Videnskabsetisk Komite A for Region Hovedstaden.
Sagen forelægges regionsrådet den 10. maj 2022.
Marie Kruse / Iben Buch Haue
21077549
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 10. maj 2022:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Susanne Due Kristensen (A), Benedikte Kiær (C), Bettina Bové (B), Peter Westermann (F), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Julie Herdal Molbech (B), Jørgen Reimond Johansen (C) og Trine Schaltz (F).
Forretningsudvalgets beslutning den 3. maj 2022:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B), Finn Rudaizky (O), Martin Geertsen (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 27. april 2022:
Regionsrådet udpeger medlemmer til regionshandicaprådet efter indstilling fra udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Der lægges med nærværende sag op til at regionsrådet godkender fem nye medlemmer til regionshandicaprådet på baggrund af indstillinger fra Danske Handicaporganisationer samt godkender et revideret kommissorium for regionshandicaprådet.
Regionsrådet besluttede den 18. november 2014 at nedsætte et regionshandicapråd. Formålet med regionshandicaprådet er at give input til, hvordan vi sikrer, at de af regionens borgere, der lever med et handicap, oplever god og let adgang i alt, der vedrører regionens virke.
Regionsrådet vælger hvert fjerde år nye medlemmer til regionshandicaprådet. Udvælgelsen sker på baggrund af en indstilling fra Danske Handicaporganisationer og fra Psykiatriforeningens Fællesråd. Danske Handicaporganisationer indstiller fem medlemmer og Psykiatriforeningens Fællesråd indstiller to medlemmer.
Danske Handicaporganisationer indstiller følgende:
Der er endnu ikke blevet indstillet medlemmer fra Psykiatriforeningens Fællesråd. Administrationen er i dialog med Psykiatriforeningens Fællesråd, og så snart de to medlemmer er indstillet, vil disse blive forelagt til regionsrådets godkendelse. Administrationen påtænker at opstarte det nye regionshandicapråd på trods af, at indstilling af de to medlemmer på nuværende tidspunkt udestår.
Revideret kommissorium
Regionsrådet har den 18. november 2014 godkendt regionshandicaprådets kommissorium (bilag 2). Regionshandicaprådets rolle er at fungere som rådgivende over for regionsråd og stående udvalg i handicappolitiske spørgsmål. Regionshandicaprådet kan udtale sig om alle anliggender, som har betydning for mennesker med handicap, dvs. alle større og relevante sager inden for fx regional udvikling, sundhed og uddannelse. Regionshandicaprådet har i sidste valgperiode mødtes fire gange årligt og har på møderne bl.a. fået oplæg om regionens arbejde med tilgængelighed på arbejdspladsen, på regionens hospitaler og det tværsektorielle samarbejde i bøme- og ungdomspsykiatrien.
For at styrke samarbejdet vedr. handicappolitiske spørgsmål mellem regionshandicaprådet, regionsrådet samt de stående udvalg er det administrationens overvejelser, om regionshandicaprådets mandat kan varetages aktivt og mere innovativt i en anden form ved bl.a. at ændre formen på møderne. Administrationen indstiller derfor til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen at godkende et revideret kommissorium (bilag 1). I kommissoriet lægges der op til, at regionshandicaprådets mødekadence ændres fra at afholde fire møder årligt til i stedet at afholde to ordinære møder og et temamøde årligt. Formålet med at ændre i mødekadencen og mødeformen er at fokusere regionshandicaprådets arbejde, så det bliver rettet mod de politiske dagsordener og dermed at sikre en stærkere kobling mellem regionshandicaprådet og regionens politikere. Der lægges med det nye kommissorium desuden vægt på, at regionshandicaprådet på baggrund af det større temamøde udarbejder en redegørelse til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med erfaringer og forslag, som er blevet drøftet, så udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har mulighed for at løfte erfaringerne ind i det politikudviklende arbejde.
Møderne vil tage udgangspunkt i udvalgte emner som bl.a. har stort politisk fokus, men også emner hvor regionshandicaprådet har særlige ønsker ift. at bidrage til regionens arbejde. Det årlige temamøde afholdes med deltagelse af regionshandicaprådet og fx relevante interessenter og repræsentanter fra de relevante politiske udvalg med henblik på dialog om udvalgte emner. Derudover vil der være mulighed for ad hoc at arrangere fx dialogmøder om et særligt emne, hvis der er behov for det. Det kan fx være drøftelser ift. tilgængelighed i praksissektoren eller forhold som er vigtige i forbindelse med nyt byggeri, transport og adgang til regionens services. Det kan også være ift. rekruttering, og temaer der er vigtige at være opmærksomme på i den forbindelse.
Såfremt regionsrådet godkender indstillingerne, bliver der nedsat et nyt regionshandicapråd med et revideret kommissorium og nye medlemmer. Administrationen vil opstarte det nye regionshandicapråd på trods af, at indstillingerne vedr. to medlemmer fra Psykiatriforeningens Fællesråd på nuværende tidspunkt udestår.
Det er med budgetaftalen for 2015 besluttet at afsætte 100.000 kr. årligt til regionshandicaprådet. Det er administrationens vurdering, at de foreslåede ændringer i rådets kommissorium ikke vil medføre merudgifter.
Når regionsrådet har udpeget medlemmerne til regionshandicaprådet samt godkendt rådets kommissorium, vil det blive lagt på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 27. april 2022, forretningsudvalget 3. maj og regionsrådet den 10. maj 2022
Charlotte Hosbond/ Helene Buch Jürs
21076189
Bilag 1: Udkast til revideret kommissorium for Regionshandicapråd i Region Hovedstaden
Bilag 2: Nuværende kommissorium for regionshandicaprådet
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 10. maj 2022:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Susanne Due Kristensen (A), Benedikte Kiær (C), Bettina Bové (B), Peter Westermann (F), Carsten Scheibye (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Julie Herdal Molbech (B), Jørgen Reimond Johansen (C) og Trine Schaltz (F).
Forretningsudvalgets beslutning den 3. maj 2022:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. april 2022:
Sagen blev taget af dagsordenen.
Regionsrådet skal ifølge lov om kommunernes styrelse §42, stk. 7 fastsætte de nærmere regler for indretningen af regionens kasse- og regnskabsvæsen i et kasse- og regnskabsregulativ. I dette regulativ beskrives de bestemmelser, der vedrører forretningsgangene inden for regionens kasse- og regnskabsvæsen. Kasse- og regnskabsregulativet med tilhørende bilag fastlægger regionsrådets overordnede principper og krav til administration af regionens økonomiske midler.
Kasse- og regnskabsregulativet er en integreret og central del af den overordnede økonomiske styring. Det skal medvirke til at sikre, at den økonomiske forvaltning foregår på en betryggende, effektiv og korrekt måde i hele regionen. Derudover skal regulativet sikre, at økonomiske risici identificeres og adresseres.
Det nuværende kasse- og regnskabsregulativ for Region Hovedstaden blev godkendt af regionsrådet den 18. juni 2013 bl.a. som følge af indførslen af regionens fælles økonomi-, indkøbs- og logistiksystem, SAP. Det er administrationens vurdering, at der bør foretages en revision af kasse- og regnskabsregulativet.
Sagen blev taget af dagsorden den 5. april og genfremsættes nu med en præcisering af forholdene omkring lånoptagelse. I sagen beskrives fire dele:
Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen og finanschef Susanne Michelsen deltager under punktet.
Formålet med regulativet er bl.a. at fastlægge rammerne for regionens kasse- og regnskabsvæsen således, at:
Ajourføring af kasse- og regnskabsregulativets underliggende bilag
Det eksisterende kasse- og regnskabsregulativ er tiltrådt i 2013 af regionsrådet og består af 8 afsnit. Med denne sag fremlægges et opdateret kasse- og regnskabsregulativ, hvor der er tilføjet et helt nyt afsnit (afsnit 8) omhandlende de opgaver, som regionen kan varetage ifølge lovgivningen. Derudover er der foretaget redaktionelle opdateringer i alle afsnit.
Dermed består det reviderede kasse- og regnskabsregulativ af i alt 9 afsnit:
Administrationen skal medvirke til at udbrede kendskabet til regnskabsreglerne samt god regnskabs- og bogføringsskik. Det gøres blandt andet ved at sikre, at kasse- og regnskabsregulativet samt tilhørende bilag, forretningsgange, vejledninger m.v. er tilgængelige på regionens intranet.
Ledelsen i de administrative enheder har ansvaret for at orientere sig i og efterleve retningslinjerne i materialet. Det er af væsentlig betydning, at medarbejderne i de berørte enheder har tilstrækkelig viden om den økonomiske forvaltning, og at opgaverne varetages af medarbejdere med kompetencer inden for feltet. Formidling og tilsyn sker i tæt dialog mellem Center for Økonomi, hospitaler og øvrige virksomheder med henblik på at styrke videndeling om den økonomiske forvaltning i regionen. Processer og arbejdsgange skal understøtte en sparsommelig, produktiv og effektiv økonomisk forvaltning.
Hvis regionsrådet godkender det reviderede kasse- og regnskabsregulativ, vil administrationen foretage en opdatering af de underliggende forretningsgange, der bliver påvirket i tæt dialog med hospitaler og virksomheder. En af opgaverne bliver at opdatere "Værd at vide før du bruger RegionH's penge", som er en beskrivelse af de overordnede rammer for brug af regionens penge. Beskrivelsen vil herefter indgå som et bilag i det justerede regulativ.
De eksisterende finansielle retningslinjer og lånesag
Regionens gældende finansielle retningslinjer blev godkendt af regionsrådet i maj 2016 og er et bilag til kasse- og regnskabsregulativet fra 2013. Det er Region Hovedstaden selv, der definerer de finansielle retningslinjer under hensyntagen til de forskellige delelementer af regionens samlede gæld (fastforrentede lån, variabelt forrentede lån og leasing). Regionens leasingforpligtigelser skal medregnes i den samlede gældsforpligtigelse, da de udgør mere end 5 % af den samlede gæld. Leasing er kendetegnet ved at være en forpligtelse med en kort løbetid (typisk op til 5 år – i særlige tilfælde 10 år) og omfatter typisk apparatur, køretøjer mv. Leasing udbydes af KommuneKredit og er altid til variabel rente i henhold til deres betingelser. Der er således ingen krav i lånebekendtgørelsen om en særlig fordeling mellem fast og variabel forrentet lån.
For at sikre risikospredning opererer administrationen på nuværende tidspunkt med, at andelen af fastforrentede lån maksimum udgør 75 % af porteføljen og andelen af variabelt forrentede lån de resterende 25 %.
Ændringen af fordelingen mellem fast og variabelt forrentede lån afhænger af flere ting. Følgende står i de eksisterende finansielle retningslinjer:
”Ændringer af fordelingen mellem fast og variabelt forrentede lån afhænger af den forventede udvikling i rentestrukturen. En forventning om vedvarende lavere rente vil medføre, at den største del af lånefinansieringen sker til variabel forrentning. Desuden vil rentespændet mellem fast- og variabel forrentning spille ind. Ved stor forskel mellem fast og variabel forrentning vil andelen af variable lån skulle stige. Endelig kan prognoseusikkerhed i relation til at kunne forudsige rentestrukturen have betydning for fordelingen.” (De finansielle retningslinjer, side 12).
På Regionsrådets møde den 22. marts 2022 blev der godkendt optagelse af to lån på baggrund af de eksisterende finansielle retningslinjer. Lånoptagelserne var et refinansieringslån, hvor staten har etableret en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag, og et kvalitetsfondslån. De blev forelagt i marts måned af hensyn til regionens likviditetsberedskab bl.a. til robustgørelse og sikring af tilstrækkelig likviditet til kvalitetsfondsprojekterne m.v.
Kvalitetsfondslånet er på 221,7 mio. kr. som fastforrentet lån til en rente på 1,58 % p.a (svarende til en årlig renteudgift på 3,5 mio. kr.) Der bør ved denne type lån altid vælges fastforrentet lån, da lånene finansierer byggerier med lang levetid. Et fastforrentet lån giver budgetsikkerhed ift. fremtidige renteudgifter. Disse lån optages med maksimal løbetid. Løbetiden er 25 år.
Refinansieringslånet er på 157 mio. kr. som variabelt lån til en rente på 0,32 % p.a. (svarende til en årlig renteudgift på 0,5 mio. kr.). Hvis refinansieringslånet ændres til at være fastforrentet med det nuværende renteniveau, vil merudgiften til renter alene i det første år være 2 mio. kr. (tilsvarende forventes der de kommende år at være merudgifter ved et fastforrentet lån på ca. 1,5 mio. kr. årligt). Kommunekredit (kommuner og regioners finansieringsselskab) er enige i, at det er gunstigt at optage refinansieringslånet til variabel rente.
Administrationen anbefaler derfor ikke at omlægge refinansieringslånet til fast rente, selv om forretningsudvalgets anbefaling muligvis blev afgivet under indtryk af, at det ikke var muligt at afvige fra den gældende regel om, at lån med fast rente maksimalt må udgøre 75 %.
KommuneKredit er vendt tilbage ift. deres første vurdering af omkostningerne til omlægning af refinansieringslånet til fast rente. Tilbagemeldingen er, at det p.t. ikke vil have omkostninger udover den faste rente på 1,58 % p.a.
Ændring af fordeling mellem lån
Andelen af Region Hovedstadens fastforrentede lån er ved at nærme sig den nævnte nuværende grænse på 75 %. Det skyldes i særdeleshed optagelse af et fastforrentet lån til feriepengeforpligtelse på ca. 2,18 mia. kr. og de løbende tillægsbevillinger på de kvalitetsfondsfinansierede byggerier.
Baseret på lånesagen godkendt af regionsrådet den 22. marts 2022 vurderer administrationen, at den samlede langfristede gæld hos KommuneKredit ultimo 2022 vil være 6.858 mio. kr. Heraf er 5.744 mio. kr. placeret til fast rente og 1.114 mio. kr. til variabel rente. Det vil sige, at der ultimo 2022 vil være placeret 84 % til fast rente og 16 % til variabel rente. Leasinggælden som er 992 mio. kr. i regnskab 2021 forrentes med en variabel rente. Som nævnt ovenfor skal regionens leasingforpligtigelser medregnes i den samlede gældsforpligtigelse, da de udgør mere end 5 % af den samlede gæld. Samlet set vil gælden ultimo 2022 være fordelt med 73 % til fastrente og 27 % til variabel rente – det vil sige inden for de eksisterende retningslinjer.
Administrationen foreslår på den baggrund, at det fremtidige loft for fastforrentede lån hæves til 100 % fratrukket den til enhver tid eksisterende leasinggæld. Regionens leasinggæld udgør som nævnt på nuværende tidspunkt 992 mio. kr. Det er forventningen at leasinggælden vil stige de kommende år. Dette åbner op for, at regionen også fremover kan optage fastforrentede lån, hvis dette vurderes mest fordelagtigt. Samtidig fastholdes kravet om spredning mellem fast og variabel rente. Herudover skal regionen i de kommende år optage kvalitetsfondslån til byggerierne Nyt Hospital Bispebjerg og Nyt Hospital Nordsjælland, hvilket kræver råderum op til grænsen for andelen af lån til fast rente.
Kasse- og regnskabsregulativet er vedlagt sagen som bilag. Regionens eksterne revision, BDO, er orienteret om denne sag. Administrationen har været i dialog med regionens bankforbindelse, som har tilkendegivet, at det anbefales at vælge et spænd som det, der lægges op til med indstillingspunkt 3, da det vil give en større fleksibilitet.
Godkendes sagen, vil det reviderede kasse- og regnskabsregulativ være gældende.
Renter indgår i regionens regnskab under de finansielle poster og finansieres gennem midlerne i økonomiaftalen. Renterne indgår ikke som en del af udgiftsloftet.
Administrationen vil i forbindelse med implementeringen af kasse- og regnskabsregulativet i Region Hovedstaden iværksætte en større kommunikationsindsats for brugere og aktører. Opdateringen af kasse- og regnskabsregulativet skal, sammen med kommunikationsindsatsen, sikre klare regler for forvaltningen af regionens midler.
Ud over tæt dialog med regionens virksomheder planlægges et E-læringsprogram vedrørende forretningsgangen "Værd at vide før du bruger RegionH's penge" i løbet af 2022, som kan tilgås af regionens medarbejdere og ledere.
Formidlingen af kasse- og regnskabsregulativ og visse af de tilhørende bilag påbegyndes, når regulativet er godkendt.
Sagen forelægges forretningsudvalget tirsdag den 5.maj 2022 og regionsrådet tirsdag den 10. maj 2022.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
22000569
Bilag 1: Region Hovedstadens kasse- og regnskabsregulativ
Bilag 2: Lukket bilag.
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 10. maj 2022:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Susanne Due Kristensen (A), Benedikte Kiær (C), Bettina Bové (B), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Julie Herdal Molbech (B), Jørgen Reimond Johansen (C) og Trine Schaltz (F).
Forretningsudvalgets beslutning den 3. maj 2022:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B), Finn Rudaizky (O), Martin Geertsen (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Den 7. december 2021 besluttede regionsrådet, at administrationen arbejder videre på en løsningsmodel, der indebærer en fuldstændig udskiftning af gulvet på etage 01 på Sterilcentralen på Rigshospitalet med henblik på at forelægge et projektforslag for regionsrådet i foråret 2022 (nærværende sag).
Sagen vil være delt i en åben del og en fortrolig del. Den fortrolige del af sagen præsenteres i et særskilt bilag (bilag 1), der redegør for den økonomiske ramme for udbedringen af gulvet. Regionens forhandlingsposition i et kommende udbud forringes, hvis oplysningerne på nuværende tidspunkt gøres offentligt tilgængelige.
Den verserende voldgiftssag er også beskrevet i et fortroligt bilag (bilag 2) af hensyn til sagens forløb og den efterfølgende dialog med forsikringsselskaberne. Bilaget, der fremgik af sag 27 til forretningsudvalget den 7. december 2021 er opdateret i nærværende sag.
Den del af projektet, der vedrører afmontering, geninstallering mv. af produktionsudstyret af sterilcentralen, er nærmere beskrevet i bilag 3.
Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under sagens behandling.
De to nye regionale sterilcentraler på Rigshospitalet og Herlev Hospital skal betjene alle regionens hospitaler (bortset fra Bornholms Hospital) med kirurgisk udstyr, der understøtter operationsstuer, ambulatorier, fødegange og akutmodtagelser.
Gulvudskiftning på Den Regionale Sterilcentral Rigshospitalet
Administrationen anbefaler, at projektet med udskiftning af gulvet på Den Regionale Sterilcentral Rigshospitalet igangsættes medio 2022.
Udskiftningen af gulvet skyldes, at gulvbelægningen i sin nuværende form er konstrueret forkert, hvilket giver væsentlige udfordringer i den etage, hvor der kører AGV’er – Automatiske Gående Vogne (etage 01). Gulvbelægningen slår revner der, hvor AGV’erne drejer, og det giver problemer for sterilcentralens funktion og problemer i forhold til hygiejnen.
Udskiftning af hele gulvet (både overflade og undergulv) på etage 01 indebærer, at inventar og produktionsudstyr bliver demonteret og opmagasineret. Alle installationer skal sikres, og omfattende afdækninger etableres. Herefter bliver de nuværende gulve fræset af, og helt nyt gulv etableres. Til slut skal inventar og produktionsudstyr geninstalleres, og der skal foretages en ny test og indkøring af dette.
I samarbejde med rådgiver er Center for Ejendomme i gang med at planlægge det samlede projekt, herunder særligt udskiftning af gulvet. Der samarbejdes med bl.a. Rigshospitalets Servicecenter om at forberede gulvprojektet til opstart medio 2022.
Gulvprojektets hovedaktiviteter
Det samlede gulvprojekt omfatter flere dele. For at udskifte gulvet er det nødvendigt først at demontere hele produktionsudstyret. Efter udskiftning af gulvet skal produktionsudstyret monteres, valideres og testes igen, hvilket er en kompleks proces.
Hovedaktiviteterne i 2022 er bl.a. etablering af byggeplads, tømning og sikring af produktionsudstyret samt opstart på arbejdet med at bryde det eksisterende gulv op.
I 2023 påbegyndes etableringen af en ny gulvløsning, hvorefter arbejdet med igen at montere produktionsudstyret opstartes. I 2024 valideres, kvalificeres og klargøres produktionsudstyret. Denne arbejdsproces er nærmere beskrevet i bilag 3.
Administrationen vurderer fortsat, at det samlede projektforslag vil tage 27 til 30 måneder at udføre efter den indledende projekteringsfase.
Levetidsforlængelse af de eksisterende sterilcentraler
Gulvudskiftningen på den Regionale Sterilcentral Rigshospitalet betyder, at denne central vil være ude af drift under projektets gennemførelse. Der vil derfor være behov for at gennemføre en teknisk levetidsforlængelse for de nuværende sterilcentraler for at sikre den nødvendige kapacitet frem mod, at Den Regionale Sterilcentral Rigshospitalet igen kan tages i brug. Der er her fokus på hospitalernes nuværende centrale sterilcentraler, dvs. ikke mindre enheder på afdelingerne.
For flere af de nuværende sterilcentraler gælder, at der må forventes at være behov for at vedligeholde og om nødvendigt at udskifte dele af produktionsudstyr, inventar mv. samt vedligeholde de fysiske rammer.
Som grundlag for denne levetidsforlængelse af de lokale sterilcentraler er der udarbejdet en analyse, som vil understøtte den løbende vurdering af behov for indkøb, udskiftning og potentielle rokeringer af maskiner imellem hospitalerne. Ligeledes vil drøftelserne med den regionale sterilcentral om den overordnede implementeringsplan indgå i denne vurdering.
På det grundlag vil administrationen i dialog med de lokale sterilcentraler løbende vurdere behovet for vedligeholdelse og udskiftning af udstyr for at sikre en fortsat opretholdelse af den daglige drift af de eksisterende sterilcentraler.
Hvis sagens indstillinger tiltrædes, vil administrationen gå videre med at projektere og igangsætte projektet med at udbedre gulvene. Det vil ske i tæt samarbejde med Rigshospitalets Servicecenter og rådgiverteamet.
Udskiftning af gulvet i Den Regionale Sterilcentral Rigshospitalet vil have direkte indvirkning på den samlede økonomi for implementering af de regionale sterilcentraler. Forsinkelsen som følge af gulvudskiftningen vil således medføre en merudgift, idet udskillelsen af budget fra de øvrige hospitaler ved overgang til den fælles regionale sterilcentral ikke vil kunne ske i den hidtil forudsatte takt.
Center for Ejendomme og Center for Økonomi følger sagen tæt – herunder både tid og økonomi. De økonomiske konsekvenser vil blive indarbejdet i de løbende økonomirapporter.
Det endelige valg af gulvløsning på Den Regionale Sterilcentral Rigshospitalet vil basere sig på kendte og afprøvede løsninger fra sammenlignelige gulve, så gulvet både får tilstrækkelig belastningsklasse og kan holde til vægtbelastningen fra AGV’erne.
For at sikre, at regionen ikke bruger unødig økonomi på nyt udstyr i forbindelse med levetidsforlængelse af de eksisterende sterilcentraler, vil der være behov for løbende vurderinger af tilstanden af produktionsudstyr, inventar mv. i de eksisterende sterilcentraler. Der vil være blive fulgt løbende op for at sikre stabil drift af sterilcentralerne, men det kan ikke udelukkes at der kan forekomme nedbrud, som vil have en effekt på det lokale produktionsbillede, hvilket i sidste ende vil have en effekt på den kliniske drift. Det er et scenarie, man også vil kunne opleve i dag.
Det afhænger af udfaldet af den verserende voldgiftssag, i hvilken grad regionen kan få dækning for udgifter til udbedring af gulvene på Den Regionale Sterilcentral Rigshospitalet samt følgeomkostningerne hertil. Som nævnt kan der i bedste fald være udsigt til at få erstattet de direkte omkostninger helt eller delvist, og disse udgør en begrænset del af de samlede omkostninger jf. bilag 2.
Den foreslåede bevilling for gulvprojektet er som nævnt fortrolig af hensyn til regionens forhandlingsposition i et kommende udbud (fortroligt bilag). Eventuelle uforbrugte midler i forbindelse med gulvudskiftning og teknisk levetidsforlængelse af sterilcentraler vil blive tilbageført til regionens kasse.
Bevillingerne til gulvprojektet ved Den regionale Sterilcentral Rigshospitalet samt levetidsforlængelse af de eksisterende sterilcentraler finansieres i 2022 ved pauseringer af eksisterende projekter (jf. Regionsrådsbeslutning ved 1. økonomirapport 2022 - sag 5 af 19. april 2022). I de efterfølgende år vil bevillingerne blive indarbejdet i investeringsbudgettet.
Administrationen arbejder på at etablere et endeligt overblik over gulvprojektets indvirkning på den samlede økonomi for implementering af de regionale sterilcentraler. Forsinkelsen som følge af gulvudskiftningen vil medføre tidsforskydninger og en merudgift, idet udskillelsen af driftsbudget fra de øvrige hospitaler ved overgang til en fælles regionale sterilcentral på Rigshospitalet bliver forsinket.
Center for Ejendomme vil i samarbejde med Rigshospitalet, der står for produktionen på de regionale sterilcentraler, sikre kommunikation om gulvudskiftning og den tekniske levetidsforlængelse.
Sagen forelægges for forretningsudvalget den 3. maj 2022 og for regionsrådet den 10. maj 2022.
Mogens Kornbo / Michael Langgaard Nielsen
22023547
Bilag 1: Lukket bilag.
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Sterilcentralen - Delprojekt - geninstallering (bilag 3)
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Sagens fortrolighed er ophævet den 1. december 2022.
Regionsrådets beslutning den 10. maj 2022:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Susanne Due Kristensen (A), Benedikte Kiær (C), Bettina Bové (B), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Julie Herdal Molbech (B), Jørgen Reimond Johansen (C) og Trine Schaltz (F).
Forretningsudvalgets beslutning den 3. maj 2022:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O), Martin Geertsen (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Projektets styrende budget til byggeriet af det nye hospital udgør 5.477 mio. kr. Administrationen vurderer, at budgettet ikke er tilstrækkeligt til at færdiggøre byggeriet. Med denne sag søges om tillægsbevilling på 370 mio. kr. til styrkelse af projektøkonomien i byggeriets udførelsesfase 2 og 3. Tillægsbevillingen skal sikre, at der er bevillingsmæssig dækning for at kunne indgå de nødvendige kontrakter med entreprenørerne og samtidig en robust projektøkonomi.
Sagen er fortrolig, idet der i sagen er angivet størrelsen på de økonomiske udfordringer i projektet og en vurdering af regionens handlemuligheder, hvorfor regionens forhandlingsposition vil forringes, hvis oplysningerne gøres offentligt tilgængelige.
Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under sagens behandling.
I 2020 blev det konstateret, at projektøkonomien var væsentlig udfordret. Budgetudfordringen var primært drevet af en for optimistisk budgettering baseret på for lave priskalkulationer fra totalrådgiveren og en overophedning af byggesektoren med en begrænset konkurrence og et højt prisniveau for store og komplekse byggerier som følge. Herudover er der en lang række yderligere forhold der har påvirket budgetudfordringen, bl.a. tidsforskydning i projekteringsfasen, udfordringer i samarbejde med totalrådgiver, naturbeskyttelsesforhold i området mv.
Budget og budgetudfordring 2021
Projektet opgjorde budgetudfordringen til ca. 1,3 mia. kr. i maj 2021. Denne udfordring blev imødekommet ved en besparelses- og forhandlingsproces, der skulle reducere budgetudfordringen med i alt ca. 520 mio. kr., samt en udvidelse af det styrende budget med ca. 780 mio. kr., som kunne lånefinansieres. Dette godkendte Sundhedsministeriet den 14. juni 2021.
Budgetudvidelsen skulle bl.a. sikre, at projektet kunne indgå den resterende del af hovedentreprisekontrakten (fase 2 og 3), som omhandlede lukning, komplettering, installationer og landskab.
Årsager til nye budgetudfordringer
Siden foråret 2021 er der en række forudsætninger, der har ændret sig, og som gør, at projektet aktuelt står med en ny stor budgetudfordring. Udfordringen kan overordnet sammenfattes som følger:
Samlet økonomisk opgørelse:
Budgetelement | Mio.kr. |
a. P/L-regulering | 80 |
b. Yderligere prisstigninger og utilstrækkelig PL-indeksering | 200 |
c. Tidsplan | 90 |
Samlet | 370 |
a. PL-regulering af budget
Umiddelbart efter at Sundhedsministeriet i sommeren 2021 gav regionen meddelelsen om fornyet låneadgang til Nyt Hospital Nordsjælland skete der en regulering af de regionale anlægsbudgetter. Reguleringen skete som følge af, at der over en periode fra 2019 til 2020 var registreret et samlet prisfald på de pris- og lønindeks, der fastsætter regionernes anlægsmidler. Reguleringen betød i praksis, at bygherrereserven i projektets budget forsvandt. Regionen har været i dialog med Sundhedsministeriet, der har afvist at justere budgetjusteringen som følge af PL-nedskrivningen.
b. Yderligere prisstigninger og utilstrækkelig PL-indeksering
I løbet af 2021 skete der en yderligere meget voldsom prisstigning på især byggematerialer, hvilket betød at Byggeomkostningsindekset for boliger (BOI) steg 6,7 % i 2021, hvilket er langt mere end de forudgående år. For hospitalsbyggerier og andre installationstunge byggerier er der indikationer på, at den reelle prisstigning for specialiserede og installationstunge byggerier som hospitaler endda har været væsentlig større.
c. Tidsplan
Forhandlinger med kompletterings- og installationsentreprenørerne har afdækket, at der på grund af et fortsat meget højt aktivitetsniveau i byggebranchen, er udfordringer med at tiltrække et tilstrækkeligt omfang af kvalificerede håndværkere. Der har ligeledes i løbet af 2021 været lange og usikre leveringstider på en lang række byggematerialer. Samlet set har dette betydet, at det har været nødvendigt at parallelforskyde tidsplanen for dele af arbejderne med 9 måneder fra sommeren 2024 til foråret 2025 med en efterfølgende ibrugtagningsperiode. Den forlængede tidsplan medfører forøgede omkostninger til byggepladsdrift, bygherreorganisation, totalrådgivning og byggeledelsesorganisation. Endelig betyder den nuværende situation med krigen i Ukraine, der kan have indflydelse på væsentlige leverancer til byggeriet, at der er en potentiel yderligere risiko for forsinkelser af byggeriet.
Regionens handlemuligheder
Projektet er mere end 2 år inde i udførelsen, og råhuset forventes stort set færdiggjort i løbet af 2022. Der er underskrevet kontrakter omkring opførelse af størstedelen af fase 2 og 3, og facademontagen er påbegyndt. Derudover er alle væsentlige besparelser og optimeringer, der ikke forårsager uacceptable funktions- eller kvalitetsforringelser indarbejdet i projektet. På denne baggrund vurderer projektet, at det ikke er en mulighed at foretage væsentlige ændringer i projektet på nuværende tidspunkt.
Der er derudover ikke noget der tyder på at den aktuelle situation med høj aktivitet og et højt prisniveau i byggebranchen ændrer sig foreløbigt. En eventuel udskydelse af færdigkontraheringen på fase 2- og 3 arbejder til ”bedre tider” giver derfor ikke mening, og vil i bedste fald fordyre projektet med ca. 20 mio. kr. pr. måned det udskydes. Endelig er det nuværende hospital så nedslidt, at en eventuel yderligere udskydelse af byggeriet kan vise sig problematisk for hospitalsdriften.
Den aktuelle markedssituation har ramt bredt indenfor både det offentlige og det private byggeri. Således er der flere regioner og kommuner, der har måtte genudbyde projekter, tilfører yderligere midler eller – hvor det har været aftalemæssigt muligt – udsat eller aflyst byggerier. Administrationen vurderer i den sammenhæng, at det ikke er muligt at udsætte eller aflyse byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland uden at blive mødet med et stort erstatningskrav fra de involverede entreprenører og rådgivere.
Administrationen anbefaler derfor, at projektorganisationen sammen med NCC færdiggør aftaleindgåelsen på fase 2- og 3 nu.
Løbende orientering af den politiske følgegruppe
Den politiske følgegruppe for kvalitetsfondsbyggeriet på Nyt Hospital Nordsjælland er løbende blevet orienteret om byggeriets udfordringer og inddraget i drøftelserne omkring de økonomiske udfordringer, senest på møde i følgegruppen den 26. april 2022. I forbindelse med mødet den 26. april 2022 udtaler den politiske følgegruppe følgende:
"Følgegruppen tog orienteringen om de ændrede forudsætninger og dermed de seneste økonomiske udfordringer til efterretning og udtalte, at det er forståeligt, at der er behov for at tilføre yderligere midler til færdiggørelse af byggeriet. Følgegruppen anerkendte samtidig også, at det er nødvendigt med tilførslen af midler for at kunne sikre fortsat fremdrift og dermed sikre ibrugtagning af et fuldt funktionsdygtigt hospital i 2025.
Følgegruppen blev orienteret om, at der også fremadrettet er stor usikkerhed omkring leverancer og prisudvikling. Dette vil få økonomisk betydning i den resterende del af byggeperioden, og dermed et behov for tilførsel af yderligere midler. Følgegruppen vil følge udviklingen i projektøkonomien tæt fremadrettet."
En tiltrædelse af indstillingen vil frigøre 370 mio.kr. til styrkelse af projektøkonomien i udførelsesfasen. Tilsvarende vil det belaste anlægsrammen med 370 mio.kr. i 2024/2025.
Ved en tiltrædelse vil det være muligt at fortsætte byggeriet og de resterende kontrakter for fase 2 og 3 kan færdiggøres.
Ved en tiltrædelse vil det være muligt at fortsætte byggeriet og resterende kontrakter for fase 2 og 3 kan færdiggøres.
Tillægsbevillingen vil, sammen med andre budgetudfordringer på de større byggerier, presse det regionale investeringsbudget i 2024 og 2025. Om det vil være muligt at håndtere udfordringen, uden at skulle stoppe eller pausere projekter, vil dels afhænge af det kommende behov for tillægsbevillinger til byggerierne, dels hvorvidt det i økonomiforhandlingerne med Staten de kommende år, lykkedes at øge det regionale anlægsloft.
Det skal nævnes, at der fortsat varsles prisstigninger på leverancer i byggebranchen, og at projektet derfor også fremadrettet imødeser et øget pres på projektøkonomien. Derfor er der risiko for udfordringer i den resterende byggeperiode på en række poster. Men det er dog for tidligt at konkluderer på dette allerede nu, og der vil blive fulgt op på dette i den resterende byggeperiode. Her vil der indgå elementer omkring muligt øgede styrings- og tilsynsomkostninger, nødvendig robusthed i rådighedspuljer, udgifter til IT, medico og logistik, og udgifter til idriftsættelsesfase.
Når byggeriet nærmer sig sin færdiggørelse, vil administrationen søge bevilling til at dække den nødvendige restfinansiering for at sikre færdiggørelsen af byggeriet frem til ibrugtagningen af hospitalet. På det tidspunkt forventes det, at den meget store usikkerhed, der er forbundet med vurderingerne i dag, er reduceret væsentligt.
Med denne sag ansøges en tillægsbevilling på i alt 370 mio. kr. til afholdelse af udgifter i perioden 2024 til 2025. Sagens konsekvenser vil blive indarbejdet i det tekniske budget for 2024-2025.
Bevillingstekniske konsekvenser:
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Nyt Hospital Nordsjælland | 370 | 2024-2025 | Investeringsbudgettet i 2024 og 2025 |
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. maj 2022 og Regionsrådet den 10. maj 2022.
Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen
22009085
Administrationen anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 10. maj 2022:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Susanne Due Kristensen (A), Benedikte Kiær (C), Bettina Bové (B), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortræder deltog Ergin Özer (A), Julie Herdal Molbech (B), Jørgen Reimond Johansen (C) og Trine Schaltz (F).
Med denne sag skal regionsrådet udpege medlemmer og suppleanter til bestyrelsen Amgros I/S efter indstilling fra Danske Regioner.
Det fremgår af interessentskabskontrakten om Amgros I/S, at de enkelte regionsråd udpeger medlemmer og suppleanter til Amgros I/S´ bestyrelse efter indstilling fra Danske Regioner. Om Region Hovedstadens udpegning fremgår det af interessentskabskontrakten specifikt, at regionen udpeger to medlemmer og én suppleant for hvert af medlemmerne.
Danske Regioner har indstillet ovenstående kandidater til regionsrådets udpegning af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen for Amgros I/S.
Det bemærkes, at det enkelte regionsråd ikke er forpligtet til at udpege medlemmer og suppleanter blandt de indstillede kandidater.
I så fald foretages valg af de to medlemmer som forholdstalsvalg efter reglerne i kommunestyrelseslovens § 25, stk. 1, der i medfør af regionslovens § 15 også finder anvendelse for regionerne. Hvis regionsrådets medlemmer er enige om at benytte en anden valgmetode, er dette også muligt. Valg af stedfortrædere besluttes ved flertalsvalg. Valg af hhv. medlemmer og stedfortrædere betragtes som to forskellige valg, der foretages hver for sig.
Ved tiltrædelse af indstillingen udpeges medlemmer og suppleanter til Amgros I/S.
Sagen forelægges regionsrådet den 10. maj 2022.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
22022497