Bilag 1: Sundhedsudvalgspræsentation AKK jan 2023Udvalget besluttede, at sag nr. 4 vedrørende ventetider på Akuttelefonen 1813 i forbindelse med jul og nytår 2022 udskydes og kommer på ved næste møde i sundhedsudvalget
22067484
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning, idet udvalget bemærkede, at ventetiden for kæbeanomalier er uacceptabel, og udvalget ønsker et oplæg til, hvordan regionen vil kunne understøtte hurtig afvikling af ventelisten økonomisk.
Oplæg fra Thomas Kofod, cheftandlæge i Afdeling for Kæbekirurgi og Martin Magelund, centerdirektør for HovedOrtoCentret, er vedlagt som bilag.
Sundhedsudvalget har på deres møde den 1. november 2022 bedt om en drøftelse af ventetider på det tand-, mund og kæbekirurgiske område på et kommende møde.
Der vil på mødet være oplæg fra Thomas Kofod, cheftandlæge i Afdeling for Kæbekirurgi og Martin Magelund, centerdirektør for HovedOrtoCentret med fokus på den aktuelle status på området og efterfølgende drøftelse.
Der har gennem en årrække været lang ventetid til visitation og nogle former for behandling, herunder behandling af vækstbetingede misdannelser i kæben på Rigshospitalets Afdeling for kæbekirurgi.
Rigshospitalets Afdeling for Kæbekirurgi behandler som den eneste afdeling i Region Hovedstaden sygdomme og misdannelser i tænder, mundhule og kæber. Afdelingen varetager også specialiseret behandling af patienter fra andre regioner, fx kæbeoperationer efter svære tilfælde af kræft, svære ansigtsskader opstået i forbindelse med ulykker; behandling af betændelse i kæberne og knoglenedbrydning som følge af strålebehandling. Derudover er Regionstandplejen for Region Hovedstaden forankret i afdelingen.
De lange ventetider skyldes en række faktorer, herunder en stigning i antallet af henviste patienter, mangel på specialuddannet personalet og oparbejdede ventelister.
For at afvikle ventelister, har Rigshospitalet både tidligere og aktuelt indgået midlertidige aftaler med eksterne leverandører (specialtandlæger, andre regioner, privathospitaler) om varetagelse af blandt andet tandregulering.
Det forventes, at afdelingen fremadrettet vil have en øget tilgang af patienter bl.a. som følge af en stigning i antallet af ældre borgere, der vil medføre et øget antal patienter med aldersrelaterede lidelser.
Rigshospitalet og administrationen har fokus på området og er i gang med at undersøge mulige tiltag til at øge kapaciteten på området og nedbringe ventetiden. På mødet vil klinikchef Thomas Kofod og centerdirektør Martin Magelund fra Rigshospitalet give en status for området, og fortælle om hvilke planer, der allerede er iværksat samt hvilke fremtidige planer, der overvejes.
Hvis indstillingen tiltrædes, har udvalget taget status for ventetider og indsatser på tand-, mund- og kæbeområdet på baggrund af oplægget til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 17. januar 2023.
Charlotte Hosbond / René Lynderup Frank
21067889
Bilag 1: Sundhedsudvalgspræsentation AKK jan 2023
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag til SF – Socialistisk
Folkepartis – ændringsforslag (se SF - Socialistisk Folkepartis ændringsforslag længere nede i teksten):
"Det foreslås:
Formanden satte Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkepartis ændringsforslag til afstemning:
For stemte: C (3), O (1) og V (1) i alt: 5.
Imod stemte: A (2), B (1), F (1) og Ø (2), i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 11.
Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkepartis ændringsforslag var herefter bortfaldet.
SF – Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
"Det foreslås:
Formanden satte SF – Socialistisk Folkepartis ændringsforslag til afstemning:
For stemte: F (1), i alt: 1.
Imod stemte: A (2), B (1), C (3), O (1), V (1) og Ø (2), i alt 10.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 11.
SF – Socialistisk Folkepartis ændringsforslag var herefter bortfaldet.
Venstre stillede følgende ændringsforslag:
”Det foreslås:
Formanden satte Venstres ændringsforslag til afstemning:
For stemte: V (1), i alt 1.
Imod stemte: A (2), B (1), C (3), F (1) O (1) og Ø (2), i alt 10.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 11.
Venstres ændringsforslag var herefter bortfaldet.
Udvalget var enige om, at protokollen skal sendes med ud sammen med høringen.
Venstre benyttede herefter standsningsretten til at standse udførelsen af beslutningen, idet Venstre
ønskede sagen indbragt til afgørelse af regionsrådet i henhold til § 23 i styrelsesloven, der også gælder for regionerne.
Sagen behandles af forretningsudvalget den 24. januar og af regionsrådet den 31. januar 2023.
Oplæg fra Chefkonsulent Niels Koldkjær Formsgaard fra Center for Økonomi er vedlagt som bilag 6.
Det er med Budget 2022 for Region Hovedstaden besluttet, at der skal udarbejdes en ny plan for fødeområdet. Der lægges med nærværende sag op til, at sundhedsudvalget godkender udkastet til Region Hovedstadens nye fødeplanen med henblik på at sende udkastet i høring. Fødeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i input fra både sundhedsudvalget og interne samt eksterne fagpersoner og interessenter.
Chefkonsulent Niels Koldkjær Formsgaard fra Center for Økonomi vil indledningsvis redegøre for økonomi på fødeområdet på sundhedsudvalgsmødet.
Baggrund og rammer
Regionsrådet skal i henhold til sundhedslovens § 206 udarbejde en samlet sundhedsplan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet, herunder for tilbuddet om svangerskabshygiejne og fødselshjælp. I regionerne sker dette i form af en særskilt "fødeplan", som skal udstikke rammerne og retningen for driften og udviklingen af fødeområdet i regionen. Den nye fødeplan erstatter Region Hovedstadens "Tilbud til fødende i Region Hovedstaden" fra 2016. Arbejdet med den nye fødeplan er forankret i Region Hovedstadens sundhedsudvalg.
Hensigten med fødeplanen er at understøtte og styrke fødeområdet, så familier i Region Hovedstaden oplever et fødetilbud af høj faglig kvalitet med den enkelte familie i centrum, så det lille barn og familien opnår de bedste forudsætninger for en god første tid og start på livet. Fødeplanen skal anvendes til den fremadrettede og konkrete sundhedsplanlægning på fødeområdet i regionen, og derfor skal fødeplanen både beskrive regionens ambitioner på området og skitsere regionens tilbud samt organisering ved graviditet, fødsel og barsel. Fødeplanen har bl.a. som formål at:
Region Hovedstadens nye fødeplan bygger videre på og konkretiserer fokusområderne i regionens 'Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan', der blev godkendt i regionsrådet den 21. juni 2022. Vedlagt som bilag 1.
Arbejdet med Region Hovedstadens fødeplan
Med denne sag præsenteres sundhedsudvalget for et høringsudkast til Region Hovedstadens nye fødeplan. Høringsudkastet til fødeplanen er vedlagt som bilag 2.
Høringsudkastet er udarbejdet med udgangspunkt i bl.a. sundhedsudvalgets input fra de to temadrøftelser af fødeområdet i marts 2022. Administrationen har også indhentet fagligt input og sparring gennem en nedsat arbejdsgruppe bestående af relevante sundhedsfaglige repræsentanter, herunder repræsentanter fra afdelingsledelserne på regionens fødesteder, en repræsentant fra pædiatrisk afdeling, en praksiskonsulent samt repræsentanter fra den kommunale sundhedspleje. Derudover har der været nedsat et Advisory Board, hvor interessenter og samarbejdspartnere har bidraget med input til fødeplanen. Regionsrådsformand Lars Gaardhøj var formand for Advisory Board, og herforuden deltog formanden for sundhedsudvalget, Christoffer Buster Reinhardt og Karin Friis Bach, næstformand for regionsrådet. Endelig har der den 16. november 2022 været afholdt et dialogmøde, hvor der gennem bred inddragelse og involvering af både interne og eksterne interessenter, borgere og politikere er indhentet input til den nye fødeplan. Dialogmødet bød på forskellige oplæg, borddrøftelser og en paneldebat. Bilag 3 indeholder en kort opsamling med hovedbudskaber fra dialogmødet. Et første udkast til fødeplanen blev præsenteret for sundhedsudvalget den 23. november 2022, hvor input blev indhentet og skrevet ind i høringsudkastet. Herunder er det tværsektorielle samarbejde flere steder forsøgt uddybet, og der er ligeledes fokus på god ammeopstart. Derudover er et muligt pilotprojekt mellem region og kommune/civilsamfundsorganisationer vedr. fælles fødselsforberedelse indskrevet i planen.
Region Hovedstadens vision for fødeplanen er, at: "Alle familier i Region Hovedstadens skal både før, under og efter fødslen opleve et trygt og sammenhængende forløb af høj kvalitet". Med afsæt i visionen er det ambitionen, at fødeplanen bidrager til tilbud af høj faglig kvalitet før, under og efter fødsel og herunder til sammenhængende fødselsforløb med gode overleveringer mellem sektorerne, så de kommende forældre føler sig trygge og forberedte på fødslen og den første tid som forældre. Samtidig er det hensigten, at fødeplanen bidrager til differentierede forløb og skaber plads til forskellighed. Mennesker har forskellige ønsker og behov – også når de bringer nye liv til verden. Derfor skal der være mulighed for at sammensætte og målrette tilbuddene, så de passer til den enkelte. Der er også fokus i fødeplanen på både internt i regionen og tværsektorielt at opspore og understøtte gravide og familier med særlige behov. Endelig er der i fødeplanen opmærksomhed på, at den gravide og partner skal inddrages i beslutninger om eget forløb, og at partneren skal inddrages under hele forløbet.
Fødeplanens høringsudkast indeholder kapitler vedr. tendenser på fødeområdet, beskrivelse af det tværsektorielle samarbejde med den kommunale sundhedspleje og almen praksis, regionens tilbud til kvinder og deres partner under graviditet, fødsel og barsel samt tværgående faktorer, som kan bidrage til at understøtte det gode forløb.
Fødeplanen indeholder i kapitel 5 og 6 samlet set 16 indsatser (i særskilte bokse), der skal betragtes som nye udviklingstiltag eller tiltag, som skal udbredes i regionen med henblik på at styrke fødeområdet på både kort og lang sigt. Sundhedsudvalget har på flere møder drøftet og bidraget med input til indsatserne. Indsatserne vedrører bl.a. tidlig opsporing af gravide og familier med særlige behov, fødsels- og forældreforberedelse, barsel i hhv. hjemmet og på hospitalet, styrket rådgivning efter fødslen og tilbud til forældre, der mister et barn. Nogle af indsatserne i fødeplanen kan implementeres på kort sigt, mens andre indsatser kræver både større planlægning, omorganisering, mere personale og økonomi, og vil derfor skulle implementeres på længere sigt.
Administrationen sender udkastet til fødeplanen i høring ved relevante interne og eksterne interessenter. Listen med høringsparter er vedlagt som bilag 4.
Høringen forløber i perioden den 20. januar til den 3 marts 2023.
Region Hovedstaden forventer at afsætte over 200 mio. kr. til fødeområdet samt tilhørende gynækologi og pædiatri over de næste år i den såkaldte trappemodel til finansiering af det nye kvinde-barn center på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Som en del af finansieringen indgår hovedparten af regionens midler vedr. "En god start på livet", hvor regeringen afsatte i alt 150 mio. kr. til en styrkelse af området. Regionen har reserveret 6,7 mio. kr. af finanslovsmidlerne til indsatsen vedr. 2 dages barselsophold eller hjemmebesøg til førstegangsfødende (jf. indsats 6 og 7), men der er ikke reserveret midler til yderligere varige og generelle kvalitetsløft. Der er i de 6,7 mio. kr. ikke reserveret midler til hjemmebesøg for flergangsfødende, så dette vil blive en merudgift. Der kan være særlige investeringer forbundet med flere af indsatserne i fødeplanen, bl.a. indsats 3, 6, 7 og 8.
Der er mulighed for at anvende de "midlertidige" midler i trappemodellen frem mod etableringen af det nye kvinde-barn center i 2026. Midlerne kan anvendes til f.eks. etableringsudgifter eller andre ikke-varige udgifter. Men ovenstående medfører, at der skal findes yderligere finansiering til indsatser med varige udgifter. Dog skal det påpeges, at det generelle løft af området på 200 mio. kr. kan give mulighed for, at fødeafdelingerne løfter nye indsatser uden særskilt bevilling.
I forbindelse med implementering af fødeplanen, vil der skulle ses på, hvordan de enkelte indsatser skal realiseres, og hvad det vil kræve.
Niels Koldkjær Formsgaard, chefkonsulent i Center for Økonomi, vil redegøre overordnet for økonomi på fødeområdet på sundhedsudvalgsmødet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 17. januar 2023. Høringsudkastet sendes til orientering ved udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på mødet den 9. januar 2023. Tids- og procesplanen, som sundhedsudvalget godkendte på mødet den 24. juni, er vedlagt som bilag 5.
Sundhedsudvalget forventes at blive forelagt et endeligt udkast til godkendelse den 18. april 2023, hvorefter forretningsudvalget og regionsrådet forventligt forelægges et endeligt udkast til godkendelse i maj 2023.
Charlotte Hosbond/Charlotte Lund Mikkelsen
21058988
Bilag 1: Bilag 1 Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan
Bilag 2: Bilag 2 Fødeplan Høringsversion
Bilag 3: Bilag 3 Opsamling på dialogmøde vedr. ny fødeplan (D10716237)
Bilag 4: Bilag 4 Høringsparter, Ny fødeplan for Region Hovedstaden (D10712404)
Bilag 5: Bilag 5 Politisk procesplan for ”Fødeplan for Region Hovedstaden” ver 22... (D10060679)
Bilag 6: Finansiering af kvinde-barn centeret på Bispebjerg Hospital, SUND, januar 2023
Administrationen indstiller til Sundhedsudvalget
Sagen udskydes til sundhedsudvalgets møde i februar.
Umiddelbart inden mødet havde administrationen sendt notat med en tabel over besvarede opkald og svartider for jul og nytår 2022. Dette notat er vedlagt som bilag 3.
Der har mellem jul og nytår været en række historier i pressen vedr. ventetid ved akuttelefonen 1813. Sundhedsudvalget forelægges på den baggrund en sag vedr. opkald og svartider ifm. jul og nytår 2022 samt det videre arbejde med at forbedre svartiderne i det kommende år.
Akutberedskabet har leveret input og data til sagen.
Antal opkald og svartider ifm. jul og nytår 2022
I Bilag 1 ses opkald til 1813 i juledagene. Figuren viser andelen af besvarede opkald til 1813 i perioden 23. december til 31. december ift. forskellige fastlagte niveauer. Her fremgår det, at svartiderne har været udfordret i helligdagene. Den 24. december blev omkring halvdelen af opkaldene besvaret inden for 1 time. Til gengæld har der været meget kort ventetid i hverdagene (den 23. december undtaget), hvor mellem 75 og 82 % af opkaldene er besvaret inden for 5 minutter (jf. den politiske målsætning).
I tabel 1 nedenfor ses antal opkald og andel opkald besvaret indenfor 5 minutter, median svartid og 98% percentil opgjort pr. dag i perioden 23. december til 1. januar. Weekend og helligdage er markeret med mørkegrå. Hverdage er markeret med lysegrå.
Tabel 1: Antal besvarede opkald og svartider for jul og nytår 2022
Akutberedskabet har oplyst, at de forud for julen 2022 har forventet en ventetid i ferieperioden på et niveau, der svarer til weekender og helligdage i efteråret 2022. Der var således en forventning om, at ca. 10 til 20% af opkaldene kunne besvares inden for 5 minutter.
Som det fremgår af tabel 1, varierer andelen af opkald besvaret indenfor 5 minutter mellem 8% og 21% på weekend/helligdage. På disse dage har den mediane svartid varieret mellem ca. 19 og 61 minutter. I hverdagene har svartiderne været bedre. Det fremgår af tabellen, at 75-89% af opkaldene er besvaret indenfor 5 minutter. Den mediane svartid har i hverdagene været under 1 minut. Undtaget herfra var dog fredag den 23. december, hvor der desværre var unormal lang ventetid for borgerne. Det ses i tabellen, at kun 37% af opkaldene blev besvaret indenfor 5 minutter, og den mediane ventetid var ca. 10 minutter.
Data for svartiderne på 1813 opdateres dagligt på Akutberedskabets dashboard, der kan tilgås via dette link.
Vedrørende ventetiden for de borgere, som ventede længst, oplyser Akutberedskabet, at 17% af de borgere, der ringede til 1813 i uge 51 har ventet mere end 60 minutter. I uge 52 er andelen af borgere, der har ventet mere end 60 minutter faldet til 9 %. Dette ses på trods af, at antallet af besvarede opkald steg fra ca. 18.000 opkald i uge 51 til ca. 21.000 opkald i uge 52 (1813-dashborded i FLIS). Tabel 1 viser desuden 98%-percentilen for svartid. Her ses fx at 2 % af de borgere, som ringede til 1813 den 25. december, ventede mere end 2,5 time.
Akutberedskabet arbejder målrettet med anbefalingerne fra taskforcen. Svartiderne er på den baggrund forbedret markant - særligt på hverdage, hvor det de fleste dage er lykkes at besvare 90 % af opkaldene inden for 5 minutter. I første halvår af 2023 har Akuttelefonen 1813 fokus på at forbedre svartiderne i weekender og helligdage. I første omgang er fokus at nå de politiske mål på søndage senest den 1. april 2023. Derefter er fokus, at nå de politiske mål på lørdage senest den 1. juli 2023.
Bemanding ifm. jul og nytår 2022
Akuttelefonen 1813 arbejder generelt på at ansætte og fastholde flere sygeplejersker og læger. Det skal give et bedre udgangspunkt for en robust bemanding – også ifm. højtider som jul og nytår. Sygeplejerskerne udgør den faste bemanding på 1813, og de kan vagtsættes ifm. helligdage. Alle årets helligdage i både 2022 og 2023 var allerede før julen 2022 fordelt imellem sygeplejerskerne. Det gør, at sygeplejerskerne på forhånd kender deres vagter og kan planlægge med, hvornår de skal arbejde. Det bidrager til en stabil helligdagsbemanding med sygeplejersker. Der er dog fortsat mangel på sygeplejersker og helligdage/weekender er generelt sværere at bemande end hverdage, hvilket også har været tilfældet for de netop overståede juledage og nytår.
Foruden den faste bemanding med sygeplejersker dækkes vagter på 1813 også af læger. Det er en generel udfordring, som også gør sig gældende ifm. jul og nytår, at lægerne på Akuttelefonen 1813 er konsulentansattte og har en overenskomst, der ikke forpligter dem til at tage vagter. Det betyder, at 1813 ikke på forhånd kan kende den præcise lægebemanding for julen.
Der er helt frem til dagen for hver enkelt helligdag ifm. jul og nytår 2022 blevet arbejdet på at få flere medarbejdere på arbejde. I den forbindelse er medarbejderne tilbudt hjemmearbejdspladser mhp. at give fleksible arbejdsvilkår. Som det fremgår af bilag 2 over bemandingen ifm. jul og nytår 2022 er det lykkedes at bemande en del vagter, så fremmødet når den planlagte bemanding. På nogle tidspunkter har bemandingen endda været højere end planlagt. Der har dog også været vagter, hvor bemandingen har været lavere end planlagt, hvilket har medført ventetider. Den planlagte bemanding i forbindelse med jul og nytår blev sat med udgangspunkt i en række forudsætninger, herunder historiske data om antal opkald og fordeling over døgnet, antal besvarede opkald pr. medarbejder pr. time mv. På baggrund af anbefalinger fra taskforcen er der sket en genberegning for hele 1813’s fremmøde og bemanding. I dette arbejde er der set på opdaterede forudsætninger for planlægningen af bemandingen, herunder antallet af besvarede opkald pr. medarbejder, det forventede sygefravær mv. Bemanding er således et område i udvikling i takt med implementering af taskforcens anbefalinger, hvilket forventes at give et bedre udgangspunkt for kortere ventetider på 1813.
Akutberedskabet opyser desuden, at medarbejderne i gennemsnit bruger længere tid pr. opkald ift. tidligere år. Det er ikke særskilt for julen, men en generel udfordring (afdækket i Taskforce 1813). Akutberedskabet oplyser i den forbindelse, at alle medarbejdere skal uddannes i et koncept for samtaleteknik. Det forventes - sammen med øvrige projekter affødt af taskforcen - at bidrage til kortere svartider på 1813.
Akutberedskabets arbejde for at forbedre svartiderne i weekender og helligdage i det kommende år
Akuttelefonen 1813 har i efteråret 2022 forbedret svartiderne på hverdage og mange dage ligger omkring den politiske målsætning. Som det fremgår ovenfor er der dog fortsat udfordringer med svartiderne på weekender og helligdage. Akuttelefonen 1813 har et klart mål om, at svartiderne i weekender og helligdage skal være markant kortere i 2023. Der arbejdes på flere måder med at nå dette mål:
Det bemærkes desuden, at der igangsættes en analyse af regionens samlede akuthjælp, hvor Akutberedskabet i tæt samarbejde med akutmodtagelserne og relevante koncerncentre vil afprøve løsninger, der giver gode og effektive patientforløb, når patienterne visiteres fra 1813 til en akutmodtagelse eller akutklinik.
Sagen forelægges sundhedsudvalgsmødet den 17. januar 2022.
Charlotte Hosbond / Kristina Vestergaard Sloth
22015378
Bilag 1: Opkald til 1813 i juledagene, 23. december - 31. december
Bilag 2: Bemanding af 1813 ifm. jul og nytår 2022
Bilag 3: Opdateret tabel svartider for jul og nytår 2022 (003)
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
På brystkræftområdet har der igennem en længere periode været en lav målopfyldelse på andelen af patienter, som gennemfører deres forløb indenfor standardforløbstiden i kræftpakken. På denne baggrund besluttede sundhedsudvalget på udvalgsmødet den 24. juni 2022, at udvalget for nuværende fremlægges en status på brystkræftområdet på alle udvalgsmøder. Herlev og Gentofte Hospital har opstillet klare mål for en forbedring af målopfyldelsen i brystkræftpakken og udarbejdet en handleplan, som skal sikre indfrielsen heraf. Handleplanen blev præsenteret på sundhedsudvalgsmødet den 4. oktober 2022.
Målopfyldelsen på brystkræftområdet i Region Hovedstaden har været lav i det meste af 2021-2022. De seneste data viser dog en meget positiv udvikling i december måned, hvor målopfyldelsen er på 70 pct. Til sammenligning var målopfyldelsen i november på 42 pct. Herlev og Gentofte Hospital har udarbejdet en handleplan med en række initiativer, som skal sikre, at standardforløbstiderne i brystkræftpakken overholdes. Planen indeholder en række tiltag, herunder fokus på forbedring af kapaciteten, uddannelse, IT og medicoløsninger samt brug af private aktører, som Herlev og Gentofte Hospital er ved at implementere. Som en del af dette arbejde har Herlev og Gentofte hospital opstillet klare mål for en markant forbedring af standardforløbstiderne i brystkræftpakken med en målopfyldelse på 50 pct. ved udgangen af oktober 2022 og 70 pct. i løbet af 1. kvartal 2023. Målsætningen om en samlet målopfyldelse på 70 pct. i 1. kvartal 2023 er således nået før tid.
Nedenstående tabel viser målopfyldelsen på brystkræftpakken opgjort pr. måned fra august til december samt data for den seneste uge (uge 52).
| Måned | August | September | Oktober | November | December | December (uge 52) | |
Henvisning til første | Målopfyldelse | 54 | 71 | 86 | 88 | 87 | 54 |
| Antal forløb | 923 | 904 | 803 | 930 | 760 | 81 | |
| Første fremmøde til udredning slut (B-C) | Målopfyldelse | 27 | 17 | 39 | 22 | 19 | 25 |
| Antal forløb | 164 | 157 | 155 | 154 | 156 | 32 | |
| Udredning slut til tidspunkt for operation (C-F) | Målopfyldelse | 36 | 24 | 20 | 47 | 79 | 92 |
| Antal forløb | 125 | 103 | 121 | 118 | 122 | 24 | |
| Samlet målopfyldelse (A-F) | Målopfyldelse | 22 | 18 | 26 | 42 | 70 | 83 |
| Antal forløb | 125 | 103 | 121 | 118 | 122 | 24 |
Data er til og med 9. januar 2023.
Udfordringerne på brystkræftområdet har hovedsageligt været forårsaget af manglen på mammaradiologer og heraf affødte forlængede ventetider til klinisk mammografi. Fra foråret blev udredningsperioden desuden forlænget grundet prioriteringen af brystkirurgerne til operationsgangen og heraf følgende øgede ventetider i ambulatoriet, ligesom en generel mangel på anæstesisygeplejersker desuden har forlænget ventetiden til operation. Brystkræftområdet har dermed været presset på alle delmålene i kræftpakken.
I løbet af efteråret 2022 har Herlev og Gentofte Hospital ydet en stor indsats for at nedbringe ventetiden til udredning. Ventetiden til klinisk mammografi er som følge af initiativerne i handleplanen faldet markant, og målopfyldelsen for udredning har siden oktober været på 86 pct. og derover (på nær uge 52). Der har dog fortsat været udfordringer med brystkirurgien i efteråret 2022, og den samlede målopfyldelse for brystkræftpakken var derfor fortsat lav i oktober og november 2022. Handleplanen er fortsat under implementering, og den fulde effekt af alle initiativerne er ikke slået fuldt igennem. Der er dog sket en mærkbar forbedring af ventetiderne i brystkirurgien, hvor der er etableret ekstra operationskapacitet og FEA udbydes til alle faggrupper. Der er en støt nedgang i ventetiden til ambulatorier og operationsgang, hvilket også kan ses i udviklingen i målopyldelsen. Der arbejdes nu på at konsolidere resultaterne og robustgøre området, så den samlede målopfyldelse i første kvartal vil ligge stabilt over 70 pct.
Herlev og Gentofte Hospital arbejder videre med at forbedre og konsolidere målopfyldelsen for standardforløbstiderne herunder styrke kapaciteten på brystkræftområdet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 17. januar 2023.
Charlotte Hosbond/Bjørn West
22045226
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Godkendt, idet udvalget foreslog følgende temaer tilføjet:
Administrationen har på baggrund af sundhedsudvalgets ønsker fremsat i løbet af 2022, Region Hovedstadens styrelsesvedtægt, Konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden for 2022-2025, budgetaftalen for 2023 samt de dagsordener, som administrationen anbefaler, at sundhedsudvalget beskæftiger sig med i det kommende år, udarbejdet en tematisk oversigt over dagsordener i sundhedsudvalget i 2023. Der lægges med nærværende sag op til, at sundhedsudvalget godkender forslaget til tematisk oversigt over dagsordener i sundhedsudvalget i 2023.
Den tematiske oversigt har til formål at danne en ramme for sundhedsudvalgets arbejde i 2023 og sikre det nødvendige overblik og planlægning af sager henover året. Oversigten er et dynamisk planlægningsredskab for både sundhedsudvalget og administrationen. Der vil derfor kunne ske ændringer i forhold til aktuelle sager - herunder vil der være sager, der afføder en fornyet drøftelse på et senere møde. Mødedatoerne er imidlertid faste og kan ikke ændres med mindre udvalget enstemmigt bestemmer det. Den tematiske oversigt er et planlægningsredskab for både udvalg og administration, idet planen kan bruges til at prioritere udvalgets arbejdskraft og tidsforbrug. Udvalget forelægges en ny tematisk oversigt for 2024 på et af de første møder i 2024.
Administrationen har udarbejdet et forslag til en tematisk oversigt for udvalgets arbejde i 2023, som tager højde for udvalgets politikudviklende og -opfølgende opgaver samt de punkter fra regionens budgetaftale vedrørende 2023, som sundhedsudvalget har ansvaret for at følge op på. Den tematiske oversigt er opdelt i kvartaler, og kan ses nedenfor.
1. kvartal:
Opfølgning på Region Hovedstadens Kræftplan 2020/2021
Status for kæbekirurgi
Høringsudkast til regionens kommende fødeplan
Præsentation af udspillet "20 slag for hjerterne - Vores vision for bedre hjertesundhed"
Status på udviklingen i ventetid til høreapparatbehandling
Data for antal driftstimer med den gamle og nye basestruktur for ambulancer
Nærhospitaler
Status på arbejdet med værdibaseret sundhed herunder patient- og pårørende inddragelse
Forslag til, hvordan der kan sikres mere nærhed for patienter, som for AMD-behandling
Ny forskningsstrategi
Strategi for brug af privat kapacitet
Budgetopfølgning vedr. diagnostiske tilbud, palliation og børn som pårørende
2. kvartal:
Endelig udkast til den kommende fødeplan for Region Hovedstaden
Resultater for LUP 2022
Budget 2024
Status på kræftområdet – halvårlig
Status på arbejdet med patientsikkerhed og medicinsikkerhed
Status på organisatorisk patientinddragelse
Udmøntning af varige midler til patientinddragelse
Budgetopfølgning vedr. auditiv verbal terapi til børn med høretab
3. kvartal:
Budgetopfølgning vedr. kapacitetsudvidelse til operationsområdet
Oplæg om LGBT+
Status på udviklingen i ventetid til høreapparatbehandling
Budgetopfølgning vedr. engangsudgifter til flere behandlinger og operationer
4: kvartal:
Status på kræftområdet - halvårlig
Budgetopfølgning vedr. midler til børne og fødeområdet, to ekstra Præhospitale Visitator beredskaber, Klinik for Senfølger for tyk- og endetarmskræft på Herlev og Gentofte Hospital, projekt om børn som pårørende
Udvalget vil til hvert møde få forelagt en status for udviklingen i målopfyldelsen for brystkræft. Desuden vil sundhedsudvalget løbende følge regionens arbejde med at forbedre kvaliteten inden for to til tre udvalgte kræftsygdomme eller behandlinger med afsæt i de nationale kliniske kvalitetsdatabaser. Udvalget vil desduen, inden for udvalgets ressortområde, også løbende behandle andre indkommende sager.
Hvis sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, er forslaget til den tematiske oversigt for dagsordener i sundhedsudvalget i 2023 vedtaget - med mulighed for, at der løbende vil kunne ske ændringer i forhold til aktuelle sager.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 17. januar 2023.
Charlotte Hosbond / Sofie Egmose
2206748
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Administrationen orienterede om status vedr. ventetid på øjenområdet.
Administrationen orienterede om status vedr. screening og oplyste, at der kommer en sag på det kommende møde i sundhedsudvalget om situationen på screeningsområdet.
Karin Friis Bach (B) orienterede om, at en nye uddannelse for palliation lige er startet.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 17. januar 2023.
Charlotte Hosbond / Sofie Egmose
22067484
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet godkendte i september 2020 og september 2021 henholdsvis del 1 og del 2 af Region Hovedstadens kræftplan. Med denne sag får sundhedsudvalget en opfølgning på arbejdet med kræftplanens anbefalinger.
Region Hovedstadens kræftplan 2020/2021 er opdelt i to dele, som samlet indeholder anbefalinger indenfor fire spor samt en række tværgående temaer, som er skitseret i nedenstående figur. De to dele af kræftplanen er vedlagt som bilag 1 og 2.
En samlet oversigt over anbefalingerne under de fire spor og temaer fremgår af bilag 3.
Opfølgning på anbefalinger
Regionens kræftplan sætter retningen for udviklingen af kræftområdet i de kommende år, og der er siden den politiske godkendelse af planen blevet arbejdet med en række af kræftplanens anbefalinger. En status for arbejdet med de mest centrale indsatser under hvert spor og for de tværgående temaer er kort opsummeret nedenfor, mens en mere detaljeret oversigt over igangværende og planlagte indsatser fremgår af bilag 4. Det er blandt andet baseret på input fra hospitalerne fra sommeren 2022.
Spor 1: Tidlig opsporing og diagnostik (del 2)
Et særligt fokus i det fortsatte arbejde med anbefalingerne fra spor 1 er at styrke samarbejdet mellem hospitaler og de praktiserende læger yderligere samt sikre endnu bedre adgang for de praktiserende læger til diagnostiske undersøgelser.
Spor 2: Udredning og behandling (del 1)
Hospitalerne er i dialog om mulighederne for at etablere et regionalt bækkenkirurgisk center, men det kræver yderligere afdækning og afklaring.
Spor 3: Opfølgning herunder rehabilitering og senfølger (del 2)
Der er fortsat et udviklingspotentiale med at styrke det tværsektorielle samarbejde om opfølgningen efter kræft blandt andet i forhold til rehabilitering. Desuden er et særligt fokus i det kommende arbejde med kræftplanen at sikre mere systematisk og individuel behandling af senfølger herunder, at det sikres for alle patienter uanset kræftdiagnose.
Spor 4: Palliation (del 2)
I det kommende arbejde med anbefalingerne fra kræftplanen om palliation vil der især være fokus på at sikre mere systematisk vurdering af patienternes palliative behov, især på det basale niveau.
Tværgående temaer (del 2)
Der er overordnet flere gode lokale initiativer i gang med at indføre fælles beslutningstagning på hospitalerne, men regionen er fortsat et stykke fra at indfri anbefalingen i den regionale kræftplan om, at fælles beslutningstagning er en integreret del af den kliniske praksis. Herudover arbejdes der i varierende grad med øvrige tværgående temaer henholdsvis forebyggelse, social lighed, samarbejde med civilsamfund og erhvervsliv samt bedre brug digitale løsninger og data. Det vil derfor også være et fokus i det kommende arbejde med kræftplanens anbefalinger.
Hvis indstillingen tiltrædes, er orienteringen om status på arbejdet med anbefalinger fra Region Hovedstadens Kræftplan 2020/2021 taget til efterretning.
Der er med kræftplanens godkendelse ikke blevet afsat særskilte midler til opfølgning på kræftplanens anbefalinger. Realisering af anbefalingerne i kræftplanen forudsættes således som udgangspunkt at ske inden for de eksisterende økonomiske rammer.
Der er i forbindelse med aftalen om regionens budget for 2022 afsat 1,5 mio. kr. til klinik for senfølger for behandling af tyk- og endetarmskræft på Herlev og Gentofte Hospital samt afsat midler til en senfølgeindsats fra 2023 og frem. Med budgetaftalen for 2023 blev der afsat yderligere 1 mio. kr. som sammen med de 1,5 mio. kr. fra 2023 og frem er blevet afsat til at udvide senfølgeklinikken til at være et regionalt tilbud for alle regionens patienter med tyk- og endetarmskræft.
Derudover er der med budgetaftalen for 2022 afsat 0,5 mio. kr. til udgående palliative teams på hospice og 1,5 mio. kr. til udgående palliative teams på de specialiserede palliative enheder på hospitalerne i 2022 stigende til 1,5 mio. kr. til udgående palliative teams på hospices og fortsat 1,5 mio. kr. til de specialiserede palliative enheder på hospitalerne i 2023 og frem.
Der planlægges en presseindsats vedr. de afsatte midler til senfølgeklinikken på Herlev og Gentofte Hospital herunder, at klinikken udvides til at være et regionsdækkende tilbud (jf. bilag 4).
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 17. januar 2023.
Såfremt indstillingen om den videre proces godkendes, forelægges sundhedsudvalget en opfølgende status i primo 2024.
Forretningsudvalget orienteres i en formandsmeddelelse den 24. januar 2023 om sundhedsudvalgets behandling af sagen.
Charlotte Hosbond / Marlene Würgler
19038929
Bilag 1: Kræftplan for Region Hovedstaden - del 1
Bilag 2: Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2
Bilag 3: Oversigt over anbefalinger fra Region Hovedstadens kræftplan (del 1 og 2)
Bilag 4: Oversigt over indsatser
Administrationen indstiller:
Taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B) deltog ikke i behandlingen af sagen.
På møde i sundhedsudvalget den 23. november 2022 drøftede udvalget den midlertidig lukning af medicinske sengepladser på Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital foranlediget af medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti vedrørende orientering om det infektionsmedicinske område på Herlev og Gentofte Hospital.
Det blev på mødet besluttet, at sundhedsudvalget fremadrettet, startende fra januar 2023, skal modtage en status på antallet af medicinske senge i hele Region Hovedstaden samt en status på rekrutterings- og fastholdelsessituationen på de medicinske afdelinger. Derudover ønskes en status på fremdriften i genskabelsen af de infektionsmedicinske senge på Herlev og Gentofte Hospital, Gentofte-matriklen. Med denne sag modtager sundhedsudvalget en status på dette.
Der er et generelt pres i hele landet på sengekapaciteten. Alle hospitaler i regionen har over en periode siden COVID-19 og sygeplejerskestrejken måttet lukke senge for netop at kunne sikre tilstrækkelig bemanding, patientsikkerhed og kvalitet. I den sammenhæng bemærkes det, at der generelt er udfordringer i hele landet med rekruttering og fastholdelse af personale, der blandt andet indebærer lukning af senge, og aktuelt aflaster Region Hovedstaden Holbæk Sygehus fra Region Sjælland med medicinske senge.
Pr. den 21. december 2022 var der i alt 503 lukkede senge på hospitalerne i Region Hovedstaden. Til sammenligning var der primo november 399 sengelukninger. Sengelukningerne på hospitalerne er med til at øge presset på kapaciteten. Denne udvikling skal dog ses i sammenhæng med den generelle omlægning til øget brug af dagkirurgi og mindre indgribende operationsmetoder, hvor efterfølgende indlæggelse ikke er nødvendig, og hvor behovet for senge derfor også bliver mindre.
Der er stor opmærksomhed på at opretholde så mange medicinske senge på regionens hospitaler som muligt i vintersæsonen, hvor antallet af indlæggelser sædvanligvis stiger. Fremadrettet vil udvalget modtage en månedlig orientering med en status på situationen for så vidt angår de medicinske senge i regionen.
Status på antallet af medicinske senge i hele Region Hovedstaden
Af nedenstående skema fremgår en oversigt over antallet af normerede og disponible medicinske senge samt lukkede medicinske senge på regionens hospitaler. Skemaet viser, at der er lukket 210 ud af 1602 disponible senge (opgjort pr. 21. december 2022), hvilket udgør ca. 13 pct. På de medicinske afdelinger er der en forholdsvis stor andel lukkede senge på Amager og Hvidovre Hospital (12,7 %), Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (14,6 %), Herlev og Gentofte Hospital (20,9 %) samt Rigshospitalet (14,5 %). Hospitalerne angiver personalemangel som den primære årsag til sengelukninger på de medicinske afdelinger. Derudover oplyser hospitalerne, at andre årsager til sengelukninger er aktivitetsomlægning, ombygning og ferienedlukning.
Som det fremgår af tabellen, er der lukket 71 medicinske senge på Herlev og Gentofte Hospital. Heraf er der 20 lukkede senge på infektionsmedicinsk afdeling på Gentofte-matriklen. Det bemærkes, at 10 senge er flyttet fra Herlev og Gentofte Hospital, Gentofte-matriklen til Herlev-matriklen, ligesom 10 senge er lukket i løbet af 2022 pga. personalemangel. Der er 16 normerede infektionsmedicinske senge på Herlev og Gentofte Hospital, Herlev-matriklen, og ingen sengelukninger.
Medicinske Afdelinger på Herlev og Gentofte Hospital
Afdelingen for medicinske sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital har den 1. december 2022 gennemført flytningen af de infektionsmedicinske senge fra Gentofte-matriklen til Herlev-matriklen. Vagtplanen hænger på nuværende tidspunkt sammen, og der er ingen vakante stillinger.
Det er ikke umiddelbart hospitalets vurdering, at der er mulighed for at ansætte sygeplejersker til det infektionsmedicinske sengeafsnit på Herlev og Gentofte Hospitals, Gentofte-matrikel hen over vinteren. Ændringen forventes at vare ind i første halvår 2023, men såfremt der kan rekrutteres tidligere, vil sengene blive genåbnet tidligere. Det bemærkes dog, at der på nuværende tidspunkt ikke er sket en ændring i forhold til rekrutteringsmulighederne. Udviklingen følges nøje.
Afdelingen har vedvarende joopslag og har taget en bred vifte af initiativer for at fremme rekruttering og fastholdelse. Af initiativer kan fx nævnes ansættelse af farmakonomer, terapeuter og servicemedarbejdere i sengeafsnittene i det omfang, det kan aflaste afdelingens sygeplejersker. Det bemærkes dog, at andre faggrupper kun i begrænset omfang kan erstatte sygeplejersker.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 17. januar 2023.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
22071008
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet har med budgetaftalen for 2022 afsat 2 mio. i 2022 - stigende til 3 mio. kr. i 2023 og frem - til en udvidelse af de udgående palliative teams på både hospitalerne i Region Hovedstaden og de hospices, som regionen har indgået driftsoverenskomst med.
Med denne sag orienteres sundhedsudvalget om status på anvendelsen af midlerne.
Palliation er det sundhedsfaglige ord for lindring. Formålet med den palliative indsats er at fremme livskvaliteten for livstruende syge og døende samt deres pårørende gennem behandling af problemstillinger af fysisk, psykisk, social og eksistentiel karakter. Hvor den palliative indsats tidligere var forbundet med lindrende indsatser i den sidste fase af patientens liv og særligt forbeholdt patienter med kræft, er fokus i dag ændret til, at alle patienter med livstruende sygdom kan have gavn af palliative indsatser tidligt i forløbet og gerne allerede samtidig med diagnosticering af den livstruende sygdom.
Der skelnes mellem basal og specialiseret palliativ indsats. Det er patientens behov og intensiteten af indsatsen, der afgør, om indsatsen er basal eller specialiseret. Flertallet kan få dækket deres palliative behov med en basal palliativ indsats, men nogle patienter har flere og komplekse problemstillinger, der nødvendiggør en specialiseret indsats fra flere samtidige fagpersoner som læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgivere, psykologer og præster.
Den basale indsats varetages i de dele af sundhedsvæsenet, der ikke har palliation som hovedopgave, og indgår ofte som led i anden pleje og behandling. Det kan bl.a. være på den hospitalsafdeling, der varetager den sygdomsrettede behandling (fx den onkologiske eller lungemedicinske afdeling), i almen praksis og i kommunerne (fx et plejehjem eller den kommunale hjemmesygepleje).
Den specialiserede palliative indsats ydes af de dele af sundhedsvæsenet, der har palliation som hovedopgave i form af de palliative afsnit på hospitalerne og hospice. Der er i Region Hovedstaden seks palliative afsnit fordelt på regionens somatiske hospitaler. De palliative afsnit er organiseret med ambulatorie, udgående team og sengepladser, dog undtaget Rigshospitalet (Blegdamsvej-matriklen), der har ambulatoriefunktion og udgående team. Region Hovedstaden har desuden driftsoverenskomst med de fire selvejende hospices, der geografisk er placeret i regionen. De fire hospices er organiseret med sengepladser og udgående hospiceteams.
Nedenfor ses antal palliative sengepladser og kapacitet til samtidige forløb i de udgående palliative teams på hospitalerne samt antal sengepladser og pladser i de udgående hospiceteams, som der er indgået aftale om i driftsoverenskomsterne.
Tabel 1: Kapacitet på regionens palliative afdelinger
Tabel 2: Kapacitet regionens hospices
Antal samtidige forløb/pladser i de udgående palliative teams skal forstås som antal patienter, som hosptialet og hospice har kapacitet til at have i et forløb samtidigt.
Budgetaftale 2022
Der opleves et stigende behov for palliative indsatser. Det skyldes bl.a., at den sygdomsrettede behandling bliver bedre samt, at mennesker generelt bliver ældre og lever længere med deres sygdom. Regionen er derfor opmærksom på, at der i de kommende år er behov for at tilpasse kapaciteten og udvikle palliative indsatser på både basalt og specialiseret niveau. Palliation var derfor også ét af fokusområderne i Region Hovedstadens nye kræftplan (del 2), som blev godkendt i regionsrådet i september 2021.
Regionen arbejder dog løbende på at udvikle og skabe lighed i adgangen til den palliative indsats for alle patienter med livstruende sygdom, uanset diagnose. Regionsrådet har på den baggrund udmøntet 2 mio. kr. i 2022 og 3 mio kr. i 2023 og frem til en udvidelse af de udgående palliative teams på hospitalerne og hospice. Udmøntningen er fordelt med samlet set 1,5 mio. til hospitalerne og 0,5 mio. til hospice i 2022 stigende til 1,5 mio. kr. til hospitalerne og 1,5 mio. kr. til hospice fra 2023 og frem. Se tabel 3 nedenfor. Udvidelsen af de udgående teams understøtter flere patienters ønske om at modtage den palliative indsats hjemme, så de kan blive længst muligt i eget hjem. Flere undersøgelser viser, at de fleste uhelbredeligt syge ønsker at være hjemme så længe som muligt og, hvis muligt, også at dø i eget hjem. Der er gennem årene sket en positiv udvikling i antallet af mennesker, der efter eget ønske dør i eget hjem, men knap 4 ud af 10 danskere afslutter stadig livet på et hospital.
Tabel 3: Fordeling af midler med Budgetaftale 2022 til hospitaler og hospices
En plads i et udgående palliativt team koster ca. 200.000 kr. årligt, hvilket svarer til, at der med budgetmidlerne kan tilføres ca. 15 nye pladser. Med 15 nye pladser fordelt mellem både hospitalerne og hospice svarer det til at ca. 60 patienter årligt kan få hjælp i eget hjem at et udgående palliativt team. De 1,5 mio. til hospitalerne er fordelt efter en tidligere anvendt fordelingsnøgle, mens de 1,5 mio. til hospices fra 2023 og frem fordeles ligeligt mellem regionens fire hospices (375.000 kr. årligt til hvert hospice). Det betyder, at driftsoverenskomsten med hvert hospice kan udvides med knap 2 ekstra pladser i det udgående team på hvert hospice (pladserne indgår i antallet i tabel 2 og 3).
Det giver ikke mening at sætte antal pladser på hospitalerne, blandt andet idet beløbet til hvert hospital svinger ml. 77.000 - 377.000 kr. årligt. Det skyldes, at beløbene er beregnet med udgangspunkt i en tidligere anvendt fordelingsnøgle (nøglen tager udgangspunkt i optageområdets størrelse og borgernes alder, andel borgere på 65+ år). Hospitalerne har anvendt de udmøntede midler forskelligt afhængig af behov. Midlerne er især brugt til opnormering af personale, både læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgivere og psykologer. Derforuden er midlerne brugt til at kvalitetsudvikle de udgående teams, udvide tilgængeligheden samt understøtte primærsektoren og det basale niveau på hospitalerne. Hospitalernes anvendelse af midlerne ses i bilag 1.
Hvis indstillingen tiltædes, har udvalget taget status på udviklingen og anvendelse af budgetmidler til de udgående palliative teams til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 17. januar 2023.
Charlotte Hosbond/Liza Egesberg Bøhme
20079819
Bilag 1: BILAG 1 Anvendelse af midler med Budget 2022 til palliation på hospitalerne 301122
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Med Region Hovedstadens budgetaftale for 2020 vedtog regionsrådet, at Region Hovedstadens hospitaler skal have tilbud til børn som pårørende. Der blev afsat to millioner årligt i fire år (2020-2023) til et pilotprojekt, som Region Hovedstaden gennemfører i samarbejde med organisationerne Det Nationale Sorgcenter (tidligere Børn Unge &Sorg) og Kræftens Bekæmpelse.
Sundhedsudvalget fik i januar 2021 en orientering om udmøntningen af midlerne til pilotprojektet, herunder de forskellige elementer i projektet. Denne sag giver en status på pilotprojektet.
Børn og unge, som mister en forælder eller lever med en alvorligt somatisk syg forælder, er udsat for psykosociale belastninger og er i risiko for at udvikle flere adfærdsmæssige og følelsesmæssige vanskeligheder end børn af raske forældre, hvis man ikke sætter ind med rette hjælp i tide. Børn defineres som 0-18-årige eller hjemmeboende.
Region Hovedstaden har iværksat et pilotprojekt om børn som pårørende med det overordnede formål at sikre en systematisk opsporing samt tidlig indsats og støtte til børn, som er pårørende til en forælder med alvorlig somatisk sygdom. Hele projektbeskrivelsen er vedhæftet som bilag 1. Indsatsen skal ruste børnene, så de bedre kan tackle de følelsesmæssige udfordringer og dilemmaer, der opstår, når en forælder bliver alvorligt syg.
Projektets mere specifikke mål er at sikre, at sundhedspersonalet har de nødvendige kompetencer, viden og værktøjer til denne indsats samt, at den bliver bæredygtigt, lokalt forankret og implementeret.
Status på elementerne i pilotprojektet
Pilotprojektet er bygget op om følgende elementer: Uddannelse, Netværksdannelse, Registrering, Kliniknær tværgående tovholder samt Understøttende materialer. Uddannelseselementet er det strukturende element. De forskellige elementer er flerstrengede og status for elementerne gennemgås nedenfor.
De uddannede børneansvarlige har sammen med tovholderen og afdelingsledelsen ansvaret for at udarbejde nye arbejdsgange i deres kliniske praksis. Det er forskelligt hvordan de enkelte afdelinger/klinikker har valgt at gå til opgaven, fordi deres kliniske hverdag er meget forskellig. En afdeling har fx udviklet en video til børnene, der fortæller om en behandlingsform, en anden afdeling en lommebog med fif og læring til de andre på afdelingen, en tredje en kuffert med samtaleredskaber, som forældre kan oplæres i og en fjerde afdeling vil lave QR-løb med børnene, hvor forskellige genoptræningsmaskiner forklares. Flere afdelinger har udviklet informationsfoldere og indskrevet oplæring af ny sygeplejersker i emnet i introforløb.
Overblik over de deltagende afdelinger er vedlagt som bilag 2.
Regionen har med indsatsen fået bedre tilbud til børn som pårørende til somatisk syge forældre på de deltagende afdelinger. Indsatsen er tilpasset den lokale kliniske praksis og på vej til at blive forankret og implementeret i klinikken.
Hvis indstillingen tiltrædes, har sundhedsudvalget taget orienteringen om status for pilotprojektet om børn som pårørende til efterretning.
Udfordringen med rekruttering og fastholdelse af særligt sygeplejersker kan betyde nedprioritering af projektet. Opsigelser fra de uddannede børneansvarliges side kan betyde, at læringen ikke fastholdes og videreføres.
Der planlægges en intern og en ekstern kommunikationsindsats.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 17. januar 2023.
Sundhedsudvalget bliver igen orienteret om pilotprojektets resultater ved projektets afslutning.
Charlotte Hosbond / Kristine Halling Kehlet
20081433
Bilag 1: Kort beskrivelse af indsatsen til afdelingerne
Karin Friis Bach (B) deltog ikke under behandlingen af punktet ”Eventuelt”.
I forlængelse af Sundhedsudvalgets møde den 5. december 2022 har administrationen følgende uddybende kommentarer:
Med finanslovsaftalen for 2019 er der afsat 25,0 mio. kr. årligt (2019-pl) i perioden 2019-2022 til regionerne til nedbringelse af ventetider til offentlig høreapparatsbehandling. I Region Hovedstaden har midlerne været udmøntet til Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital, der har skullet øge deres kapacitet med henholdsvis 1.268 og 546 forløb årligt i perioden. Finanslovsbevillingen har dels været udmøntet til løn, dels til stigende udgifter til høreapparater.
Grundet faldende priser pr. udleveret høreapparat uden tilsvarende reduktion i de samlede budgetter, har der været uforbrugte midler på budgettet til indkøb af høreapparater. For at kunne opretholde kapaciteten efter frafaldet af finanslovsmidlerne er der derfor tilført 2,7 mio. kr. i lønmidler fra budgettet til høreapparater, som er en varig kapacitetsudvidelse fra 2023 og frem.
På baggrund af en analyse af de to hospitalers aktivitet og forbrug på høreapparatområdet siden 2019, vurderer administrationen, at denne tilførsel af midler er tilstrækkeligt til at opretholde og videreføre den nuværende aktivitet.
23001112