Bilag 1: Aggregeret patientsikkerhedsanalyse på neonatal og børneområdet på Amager og Hvidovre Hospital 2023 - Resume og konklusionGodkendt.
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), V (1), Ø (2) i alt 10.
Imod stemte: 0, i alt 0.
Undlod at stemme: O (1), i alt 1.
I alt 11.
Indstillingen var herefter taget til efterretning.
Som følge af en alvorlig utilsigtet hændelse, har direktionen på Amager og Hvidovre Hospital og koncerndirektionen i Region Hovedstaden i marts 2023 besluttet at foretage en aggregeret patientsikkerhedsanalyse med gennemgang af data fem år tilbage på neonatal – og børneområdet. Formålet var at undersøge, om der er patientsikkerhedsmæssige udfordringer og risici på børne- og ungeområdet på Amager og Hvidovre Hospital og at udarbejde anbefalinger til eventuelle forebyggende indsatser til forbedring af kvaliteten og patientsikkerheden. Sundhedsudvalget orienteres med nærværende sag om resultat af analysen.
Birgitte Rav Degenkolv, hospitalsdirektør på Amager og Hvidovre Hospital og Kim Brixen, lægelig direktør på Odense Universitetshospital og formand for analysen, vil indledningsvist holde oplæg om analysens resultater og anbefalinger.
Amager og Hvidovre Hospital er Danmarks største fødested med over 7.000 fødsler om året, og hospitalet har en af landets største almene børne- og ungemodtagelse med mere end 30.000 akutte henvendelser om året.
På alle hospitaler sker der utilsigtede hændelser. Det er afgørende at lære af de utilsigtede hændelser for at forebygge gentagelser. Det er således med henblik på læring, at direktionen på Amager og Hvidovre Hospital (AHH) og koncerndirektionen i Region Hovedstaden besluttede at foretage en aggregeret patientsikkerhedsanalyse på neonatal- og børneområdet.
Grundet et ønske om at have et eksternt blik på analysen, har analysen været forankret i et analyseteam, hvis formandskab har været varetaget af Kim Brixen, lægelig direktør på Odense Universitetshospital i Region Syddanmark. Der har været repræsentation af ledelser fra både pædiatri og obstetrik samt kliniske specialister fra Børne- og Ungeafdelingen på Amager og Hvidovre Hospital samt lægefaglig ekspertise fra Rigshospitalet. Der er desuden foretaget audit af patientforløb af eksterne lægefaglige eksperter inden for neonatologi og pædiatri fra børne- og ungeafdelinger fra Regionshospitalet Viborg, Aalborg Universitetshospital, Sygehus Sønderjylland samt Herlev og Gentofte Hospital.
Analysen har sat fokus på områder indenfor patientsikkerheden såsom kommunikation, dokumentation, kompetencer, robusthed, samarbejde og organisatoriske forhold.
Analysedesignet har været bredt og dybdegående med data fra analyser af utilsigtede hændelser, data fra klinisk kvalitetsdatabase, patientoplevelser, klageområdet, direktionshenvendelser og trivselsmålinger gennem de seneste fem år. Endeligt er der foretaget journalaudit på patientforløb.
Analysens resultat
Analyseteamet har ikke fundet bekymrende mønstre eller tendenser i afdelingens praksis, og de eksterne lægefaglige eksperter fandt, at afdelingen generet lever op til god klinisk praksis. De hændelser, der har fundet sted i løbet af de sidste fem år, vurderes at være enkeltstående hændelser, som alle er blevet analyseret, og der er efterfølgende implementeret relevante forebyggende forbedringstiltag. Der er blandt andet oprettet et akutkald til specifikt tilkald af neonatal læge og neonatal sygeplejerske, børnelæge og anæstesilæge, som aktiveres ved uventet kritisk sygt barn på 0-6 måneder (NEO akutkald)
Der er ikke fundet aktuelle strukturelle eller systematiske bekymringer for patientsikkerheden på Børne- og Ungeafdelingen på Amager og Hvidovre Hospital. Tidligere udfordringer er blevet analyseret og håndteret gennem forbedringer af praksis og tilførsel af ressourcer til børne- og ungeområdet i forbindelse med Børn- og Ungeanalysen i 2019, som sundhedsudvalget igangsatte.
Det er analyseteamets vurdering, at der eksisterer et velfungerende patientsikkerhedssystem på Amager og Hvidovre Hospital. Systemet er i stand til at opfange og håndtere de problemer, der opstår på et stort hospital, og det sikrer systematisk læring, så arbejdsgangene kan forbedres. Systemet understøtter risikostyring og læring på mange niveauer i Børne- og Ungeafdelingen – også i et mere proaktivt perspektiv med for eksempel patientsikkerhedsbriefinger i vagtskifte samt tværfaglige Morbidity og Mortalitymøder. Patientsikkerhedsbriefinger foretages ved vagtstart, hvor vagtholdet får skærpet deres bevågenhed i forhold til potentielle patientsikkerhedsproblemer proaktivt ved vagtskifte. Morbidity og Mortalitymøder er et tværfagligt undervisningsforum, hvor patientforløb med særligt læringspotentiale drøftes. Møderne afholdes af de patientsikkerhedsansvarlige fire gange årligt i Børne- og Ungeafdelingen.
For at understøtte den fremadrettede læring har analyseteamet på baggrund af det samlede datagrundlag, herunder audit af patientforløb, udledt nogle generelle anbefalinger til videre udvikling af de eksisterende systemer og vejledninger for området.
Anbefalinger til videre udvikling af eksisterende praksis omhandler:
Anbefaling vedrørende øget samarbejde med forældre og fastholdelse af de velfungerende systemer, der er etableret for læring, arbejder Amager og Hvidovre Hospital med allerede, hvor anbefalingerne skal tjene til vedvarende fastholdelse af fokus på området. Anbefalingerne omhandler også områder af mere generisk karakter, som vil blive delt mellem hospitaler i både Region Hovedstaden og tværregionalt.
Såfremt indstillingen tiltrædes, tager sundhedsudvalget orientering om resultat af aggregeret patientsikkerhedsanalyse af neonatal- og børneområdet på Amager og Hvidovre hospital til efterretning.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. november 2023
Charlotte Husbond/Helle Søgaard Frappart
23064546
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
I Region Hovedstaden varetages patienternes senfølger efter kræft overvejende på den afdeling, hvor patienten er eller har været i behandling for deres kræftsygdom. På afdelingerne findes der specialiserede kompetencer til behandling af de specifikke kræftsygdomme og de senfølger, som kræftsygdommen kan medføre. Hospitalsafdelingerne henviser patienten til den relevante hospitalsafdeling. Hvis patientens behov bør varetages i patientens egen kommune eller hos patientens egen praktiserende læge, henviser hospitalsafdelingen patienten videre til de relevante tilbud. Det blev i regionens kræftplan anbefalet at se på mulighederne for at styrke organiseringen af hospitalernes på senfølgeområdet, og arbejde med at forbedre sektorovergangen i samarbejde med kommuner og almen praksis i senfølgebehandlingen.
På baggrund af stor efterspørgsel og behov for rådgivning og behandling af senfølger efter kræft, har regionen etableret en senfølgeklinik på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen) efter en periode, hvor senfølgeklinikken blev drevet som et pilotprojekt.
Der blev med midler fra budget 2022 og fra budget 2023 (i alt 2,5 mio. kr. årligt fra 2023) afsat midler til at videreføre klinikken for senfølger efter kræftbehandling i tyk- eller endetarmen på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen) og udvide den til at være regionsdækkende. Udvidelsen med en regionsdækkende skulle indebære, at klinikken ville etablere en funktion for specialiseret senfølgebehandling, som tilbydes til alle regionens patienter med tyk- og endetarmskræft. I forlængelse heraf ville afdelingen oprette et videns- og kompetencecenter, som blandt andet skal tilbyde undervisning og kurser med henblik på kompetenceudvikling af sygeplejersker og læger. Derudover ville den daværende struktur omkring MDT-konferencer blive udvidet til at omfatte patienter fra hele regionen.
Sundhedsudvalget blev på møde den 4. oktober 2022 orienteret om budgetopfølgning på Klinik for senfølger efter behandling af tyk- og endetarmskræft på Herlev og Gentofte Hospital. På mødet blev det besluttet, at sundhedsudvalget ville få forelagt en ny status ultimo 2023 for klinikken, herunder en status for udvidelsen til at være regionsdækkende.
Mange patienter oplever at have senfølger efter deres kræftsygdom, og det kan ofte kræve behandling. Det gælder også for patienter med tarmkræft, og det blev med Budget 2021 for Region Hovedstaden besluttet at etablere en klinik for senfølger efter behandling med tyk- og endetarmskræft forankret i Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen). Efterfølgende er der med Budget 2022 og Budget 2023 afsat midler til at videreføre klinikken. På klinikken udføres der behovsscreening af patienter, som er blevet behandlet for kræft i tyktarm, endetarm eller endetarmsåbningen med henblik på at give et tilbud om udredning og behandling af senfølger.
Patienter i klinikken
Patienterne kan henvises til senfølgeklinikken, hvis de opfylder et eller flere af følgende kriterier:
Patienterne bliver behovsscreenet for eventuelle senfølger via spørgeskemaer, som sendes til patienterne hhv. 3, 6, 12, 24 og 36 måneder efter operation. Klinikken har udviklet behandlingsalgoritmer til de forskellige typer af senfølger, som er typiske for målgruppen og som tilgodeser størstedelen af patienternes problemer med senfølger. På baggrund af behovsscreeningen - og hvis patienterne ønsker det - tilbydes patienterne en konsultation i klinikken, hvor de får en vurdering af deres senfølger og eventuelt behandling af senfølgerne.
Størstedelen af patienterne, som bliver kontaktet om tilbuddet om behovsscreening er patienter som er blevet behandlet for tyktarmskræft (ca. 250), herefter er der en stor gruppe af patienter som er blevet behandlet for endetarmskræft (ca. 100) og færrest er patienter som er blevet behandlet for kræft i endetarmsåbningen (ca. 40) siden etableringen af klinikken. Hovedparten af patienterne med tyktarms- eller endetarmskræft modtager både onkologisk behandling (kemo- og stråleterapi) og kirurgisk behandling, mens patienter med kræft i endetarmsåbningen ofte udelukkende behandles onkologisk (kemo- og stråleterapi). Uanset hvilken behandling patienten har fået, så kan behandlingen give betydelige senfølger.
Siden etableringen af klinikken har i alt 956 patienter fået tilbud om behovsscreening. Klinikken har fået en tilbagemelding fra i alt 807 ud af de 956 patienter, hvoraf 688 patienter (85 %) har modtaget tilbuddet om behovsscreening. Der har været 69 patienter, som kommer fra andre afdelinger på Herlev og Gentofte Hospital, andre kirurgiske afdelinger i regionen og enkelte patienter fra Region Sjælland. I alt 114 patienter (14 %) har takket nej, og et fåtal patienter ønskede at høre mere, før de kunne beslutte sig.
Klinikken vurderer at niveauet af patienter er godt, at det svarer til det forventede antal, og at klinikken med dette niveau, kan imødekomme patienternes behov for behandling og understøtte klinikkens mulighed for forskning.
Patienterne har i gennemsnit ventet 20 dage fra henvisning til tilbuddet til første besøg i klinikken. Størstedelen af patienterne, svarende til 40 procent, har haft behov for én konsultation, dernæst har 33 procent af patienterne behov for to konsultationer og 17 procent af patienterne behov for tre konsultationer. Enkelte har behov for fire konsultationer eller flere (10 procent).
De typiske senfølger for patientgruppen er:
Hos de patienter, der behandles i klinikken, har langt størstedelen tarmproblemer.
Personale
Klinikken har en række medarbejdere tilknyttet klinikken, herunder fem sygeplejersker, tre læger, en sekretær, en studentermedhjælper og en diætist. Klinikken har mulighed for at henvise direkte til psykiater, urolog, sexolog, gynækologer, onkologer, dermatolog samt personale fra palliativ enhed (sygeplejerske og psykolog).
Status som regionsdækkende
Ved at gøre tilbuddet til dækkende for hele regionen sikres en mere ensrettet behandling af senfølger efter tarmkræft i Region Hovedstaden. De patienter, der skal henvises til senfølgeklinikken, er patienter med komplicerede tilfælde af senfølger eller patienter, som ikke har effekt af den basale behandling, der tilbydes på regionens øvrige hospitaler.
I forbindelse med senfølgeklinikkens overgang til regionsdækkende, er behandlingsalgoritmerne revideret og gjort tilgængelige for øvrige afdelinger, og henvisningsmuligheden til den specialiserede behandling på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen) er gjort mere overskuelig og let tilgængelig. Senfølgeklinikken har desuden etableret et netværk, der arbejder med patienter med senfølger efter tarmkræft, som vil ensrette information og behandling, og på den måde på sigt styrke behandlingen af patienterne i regionen og skabe lighed på området. Senfølgeklinikken vil fremadrettet have særligt fokus på de komplicerede patienter fra andre optageområder samt på den undervisende funktion.
Videns- og kompetencecenter
I videns- og kompetencecenteret, som blev oprettet i forbindelse med udvidelse af senfølgeklinikken, arbejdes der med opsamling af viden om senfølger efter kirurgisk behandling af kræft i bækkenet og behandling af senfølgerne. Centeret arbejder på at videreudvikle MDT-strukturen (multidisciplinære konferencer), så der indgår patientcases fra andre hospitaler i regionen, samt hvordan den basale behandling kan højnes i hele regionen.
Centeret er ved at etablere undervisning (kursusvirksomhed), som rettes mod kompetenceudvikling af sygeplejersker og læger, som arbejder med behandling af senfølger i Region Hovedstaden. Der arbejdes på et kursus, som bl.a. omhandler udfordringerne på regionens afdelinger. Det planlægges på sigt at udvide undervisningen, så de øvrige regioner kan inviteres til at deltage.
Forskning
Senfølgeklinikken driver også forskningsaktivitet på baggrund af indsamlet data fra senfølgeklinikken. Der er foreløbigt udarbejdet ni forskningsartikler, som omhandler oprettelsen af senfølgeklinikken, udarbejdelsen af basale behandlingsalgoritmer, patienternes oplevelse af at have senfølger og patienternes brug af senfølgeklinikken, samt patienternes symptomer vedrørende seksuel dysfunktion og afføringsændringer. Senfølgeklinikken forventer at udarbejdelsen af artiklerne vil stige de kommende år.
Senfølgeklinikken fortsætter tilbuddet om behovsscreening og behandling af senfølger efter tarmkræft, herunder som regionsdækkende for regionens borgere. Ligeledes udvikles viden og erfaring på området i videns- og kompetencecenteret, samtidig med at der drives forskningsaktiviteter på området med henblik på at skabe endnu bedre muligheder for behandling for regionens borgere.
Der blev med midler fra budget 2022 og fra budget 2023 (i alt 2,5 mio. kr. årligt fra 2023) afsat midler til at videreføre klinikken for senfølger efter kræftbehandling i tyk- eller endetarmen på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen), herunder at udvide tilbuddet og drive senfølgeklinikken som regionsdækkende.
Der forventes at blive kommunikeret eksternt efter udvalgets behandling af sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. november 2023.
Charlotte Hosbond / Kristina Bork Karlsen
21039523
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Administrationen orienterede om, at Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen) har etableret en senfølgeklinik for patienter med generelle senfølger efter brystkræft. Klinikken opstartede den 1. september 2023, og oplever en stor efterspørgsel. De vil på sigt gerne udvide til patienter med andre diagnoser. På klinikken vurderes patientens behov for individuelle tilbud og tilrettelægger et individuelt forløb, hvor der blandt andet tages hensyn til de tilbud, der er i kommuner og praksissektor i øvrigt i regionen.
Hospitalet har planer om at tilknytte et forskningsprojekt til klinikken.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. november 2023.
Charlotte Hosbond / Line M. Rasmussen
22053093
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Udvalget drøftede sagen og understreger behovet for at se forbedringer i kvaliteten i behandlingen af patienter med hoftenære frakturer. Der er ønske om en uddybende sag på området med fokus på, hvordan kvaliteten kan forbedres, og som inddrager perspektiver fra ’kom trygt hjem’, også gerne med besøg fra det sundhedsfaglige råd.
Udvalget beder desuden administrationen om til et kommende møde at redegøre for, i hvilken udstrækning data fra RKKPs kvalitetsdatabaser for patienter med mistanke om tarmslyng eller hul på organ er retvisende nok til, at udvalget fortsat kan følge udviklingen hensigtsmæssigt.
Sundhedsvalget besluttede på møde den 21. marts 2023 at følge kvaliteten af udvalgte sygdomsområder halvårligt. Beslutningen udsprang af et ønske fra udvalget om at følge større kvalitetsindsatser i Region Hovedstaden. På den baggrund besluttede sundhedsudvalget at følge kvaliteten af 1) indsatsen for patienter med et hoftenært lårbensbrud og 2) indsatsen for patienter med mistanke om tarmslyng eller hul på et organ.
I nærværende sag gives en status på de to udvalgte sygdomsområder.
Begge disse indsatser indgår i Fokuseret Indsats, som er et regionalt program, hvor foreløbig 12 sygdomsområder er udvalgt til forbedringsindsats på tværs af hospitaler.
Kvalitet for patienter med hoftenært lårbensbrud følges af SFR Ortopædkirurgi i ”Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud” med indikator 2: Operation inden for 24 timer efter ankomst til hospital.
Kvalitet for patienter med mistanke om tarmslyng eller hul på et organ følges af SFR Kirurgi i ”Akut Kirurgi Databasen” med indikator 5: Ventetid til operation inden for 6 timer efter ankomst til hospital – ud af de patienter, der er opereret inden for 24 timer.
Regionerne arbejder i fællesskab med at forbedre og udvikle kvaliteten af en række sygdomsbehandlinger via de kliniske kvalitetsdatabaser i regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Region Hovedstaden igangsatte i 2022 programmet Fokuseret Indsats med det formål – på tværs af hospitalerne – at løfte kvaliteten på foreløbigt 12 sygdomsområder, der dækkes af de kliniske kvalitetsdatabaser. Fokuseret Indsats er initieret og følges af Sundhedsfagligt Direktørforum (SUF). Sygdomsområderne i Fokuseret Indsats er alle områder, hvor klinikerne vurderer, at regionen har et større forbedringspotentiale i forhold til at øge kvaliteten, hvor det har stor betydning for patienterne, men også hvor kvaliteten er svær at løfte, da en lang række faktorer spiller ind. Områderne er udvalgt og drives af Region Hovedstadens Sundhedsfaglige Råd (SFR) for det involverede speciale, og de følges tæt af ledelser på afdelinger, hospitaler og i regionale direktørfora ved hjælp af indikatorer på hvert sygdomsområde.
Indsatserne for patienter med et hoftenært lårbensbrud og patienter med mistanke om tarmslyng eller hul på et organ indgår i Fokuseret Indsats. På begge sygdomsområder er forbedringsarbejdet startet med, at SFR for det pågældende speciale arrangerer et møde med repræsentanter fra alle relevante klinikker, hvor man deler erfaringer og beslutter konkrete indsatser til forbedring af kvaliteten. Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af kvalitet af indsatsen på de to sygdomsområder.
Sygdomsområde hoftenære lårbensbrud:
Indsatsen for patienter med et hoftenært lårbensbrud monitoreres i Fokuseret Indsats med indikatoren andel af patienter, der opereres inden for 24 timer efter ankomst til hospital. Den nationale anbefaling er, at 90 procent af patienterne skal opereres inden for 24 timer efter ankomst til hospital. Hurtig operation er vigtig, fordi bruddet stabiliseres ved operation. Når bruddet er stabiliseret, kan man starte mobilisering (patienten ud af sengen) og genoptræning. Optimal pleje kræver hurtig stabilisering. Derfor reducerer hurtig operation risikoen for komplikationer, følgesygdomme og dødsfald. Hurtig operation giver desuden kortere liggetid. Disse patienter er typisk i forvejen ældre, svækkede og med flere sygdomme.
Den aktuelle udvikling i indikatoren i perioden september 2021 til oktober 2023 fremgår af figur 1.
Figur 1 Andel patienter (%) der er opereret inden for 24 timer (Hoftenære lårbensbrud)
Figuren viser den aktuelle udvikling fra september 2021 til oktober 2023 for hele regionen. Den lyseblå linje viser andelen måned for måned, den mørkeblå linje viser målet på 90 procent og den grå linje viser medianen, som er en middelværdi, der deler datapunkterne i to lige store portioner over og under linjen for hele perioden. Medianen er ca. 54 procent, så behandlingskvaliteten er langt under målet. Månedsvariationen ligger mellem 40 procent og 70 procent. Der er endnu ikke tegn på samlet forbedring af kvaliteten over tiden. På et enkelt hospital er det dog lykkedes at skabe forbedring. Det er Nordsjællands Hospital, hvor andelen, der opereres inden for 24 timer, er gået fra et niveau under 50% til et niveau mellem 70 procent og 90 procent fra cirka august 2022 og fremover (figur 2).
Figur 2 Andel patienter (%) der er opereret inden for 24 timer (Hoftenære lårbensbrud) på Nordsjællands Hospital
Administrationen har indhentet kommentarer fra formandskabet for SFR Ortopædkirurgi (herefter SFR Ortopædkirurgi), som overordnet bemærker, at det ikke er lykkedes at skabe en overordnet forbedring af andel patienter, der opereres inden for 24 timer, i regi af Fokuseret Indsats, som blev iværksat i januar 2022. SFR Ortopædkirurgi tilføjer at Nordsjællands Hospital er lykkedes med en nogenlunde stabil forbedring, og at hospitalet er tæt på opfyldelse af målet. Bornholms Hospital har også god målopfyldelse (tæt på 90 procent), men meget små data.
På Nordsjællands Hospital har forbedringsindsatsen været at skabe den nødvendige akutte lejekapacitet. Dette er blandt andet tilvejebragt gennem reserverede tider til hoftenære brud. Prioriteringen af de akutte opgaver kommer muligvis med en omkostning i form af et stort forbrug hos private leverandører af ikke-akutte behandlinger (noget der arbejdes intenst på at nedbringe). På de øvrige hospitaler har lignende indsatser været forsøgt, men uden samme effekt. Det er ikke lykkedes at reservere den nødvendige akutte lejekapacitet til operation af hoftenære lårbensbrud grundet påtrængende behov for at prioritere andre behandlinger (for eksempel cancerkirurgi).
Hvorvidt der kan gøres yderligere i forhold til hårdere prioritering indenfor det ortopædkirurgiske speciale, er usikkert, da også andre akutte behandlinger kan have betydning for førlighed, morbiditet og overlevelse (f.eks. amputations og sår-behandlinger). Det må samtidig forventes, at en øget prioritering af akutte behandling har betydning for afviklingen af udskudt aktivitet på det ikke-akutte område.
SFR Ortopædkirurgi bemærker yderligere, at den manglende forbedring af indikatoren ligeledes skyldes, at ubesatte stillinger blandt anæstesisygeplejersker og operationssygeplejersker udfordrer kapaciteten. Det vurderes derfor, at behandlingsforløbet indenfor sygdomsområdet kan forbedres med en gradvis stabilisering af vakancesituationen på operationsgangene, hvilket der arbejdes intenst på.
Administrationen bemærker, at SFR Ortopædkirurgi har deltaget i en afprøvning af en model for regionale forbedringsindsatser, som måske ikke har fundet sin endelige form. Blandt andet er det en udfordring at nå fra det Sundhedsfaglige Råd ud til de ledelsesmæssige strenge på hospitalerne.
I 2024 sættes der desuden nationalt fokus på hoftenære lårbensbrud med et nationalt Lærings- og KvalitetsTeam (LKT), som Region Hovedstaden deltager i.
Sygdomsområde for patienter med mistanke om tarmslyng eller hul på et organ
Indsatsen for patienter med mistanke om tarmslyng eller hul på et organ monitoreres i Fokuseret Indsats med indikatoren andel af patienter med mistanke om tarmslyng eller hul på organ, der er opereret inden for 6 timer, ud af patienter der er opereret inden for 24 timer efter ankomst på hospital.
Forlænget ventetid på operation kan resultere i længere indlæggelse for patienten, mere brug af intensiv kapacitet og kan betyde øget dødelighed. Det har størst betydning at operere inden for 6 timer, når der er gået hul på organet (perforerede hulorgan), da patienterne oftest har blodforgiftning.
Denne indikator indgår i et nationalt Lærings- og KvalitetsTeam, som afslutter indsatsen i 2023. Den nationale anbefaling er, at 80 procent af patienterne, der er opereret inden for 24 timer, skal opereres inden for seks timer efter ankomst til hospital. Den aktuelle udvikling i indikatoren i perioden fra september 2021 til oktober 2023 for hele regionen fremgår af figur 3.
Figur 3 Andel patienter (%), der er opereret inden for 6 timer, ud af patienter opereret inden for 24 timer (Mistanke om tarmslyng eller hul på organ)
Medianen er cirka 27 procent, så behandlingskvaliteten er langt under målet. Månedsvariationen ligger mellem 19 procent og 48 procent. Der er ikke tegn på forbedring af kvaliteten over tiden.
Administrationen har indhentet kommentar fra formandskabet for SFR Kirurgi (herefter SFR Kirurgi), som bemærker, at indsatsen overordnet har medført lokale forbedringer, men at der fortsat er behov for en fokuseret indsats på området, herunder et fortsat lokalt arbejde med at kortlægge flowet og auditere journaler på forløb, der ikke overholder kvalitetsmål.
Data i Akut Kirurgi Databasen viser, at den regionale medianværdi ikke er løftet nævneværdigt. Årsagen skal findes i en kombination af faktorer, herunder:
I det videre arbejde har SFR Kirurgi fokus på, at der skabes og fastholdes en god struktur omkring patientforløb for patienter med mistanke om tarmslyng eller hul på et organ med tværfaglig inddragelse, så alle kender deres rolle i forløb for denne patientgruppe.
SFR Kirurgi bemærker, at fremadrettede forbedringer på området kræver fastholdelse af de lokale initiativer på hospitalerne samt løbende fokus på dette kvalitetsområde fra ledelsen.
Programmet Fokuseret Indsats har desuden rettet SFR Kirurgis opmærksomhed mod, hvilke data der følges i den kliniske kvalitetsdatabase (Akut Kirurgi Databasen). For at sikre, at indikatorerne i databasen måler på relevante og optimale parametre, vil SFR Kirurgi undersøge muligheden for, at Akut Kirurgi Databasen fremadrettet bliver diagnosespecifik, dvs. skelner mellem perforeret hulorgan, ileus og blødning. Dette vil gøre data mere retvisende i forhold til, hvor indsatsen med hurtig CT-scanning og operation er påkrævet, idet mortaliteten på området generelt er væsentligt forbedret.
Tilpasning af indikatoren i databasen kan derfor hjælpe med at målrette den fokuserede indsats mod de patienter, der har størst gavn af hurtig CT og operation, sideløbende med en fortsat indsats i lokale behandler teams, som samarbejder med hospitalernes lokale kvalitetsafdelinger.
Plan for opfølgning/fortsat forbedring:
Sundhedsudvalget drøfter målopfyldelsen for indsatsen for henholdsvis patienter med et hoftenært lårbensbrud og patienter med mistanke om tarmslyng eller hul på et organ halvårligt.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. november 2023.
Charlotte Hosbond / Martin Knudsen
23054432
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Socialistisk Folkeparti og Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:
”Vi ønsker at understøtte et bredere tilbud til regionens fødende og foreslår, at der i fødeplanen under 4.2 Frit valg af fødested suppleres med, at der arbejdes med muligheder for at der etableres selvejende jordemoderledede fødeklinikker i Region Hovedstaden på selvstændige matrikler i lighed med de øvrige regioner.
Udvalgsformanden satte Socialistisk Folkeparti og Venstres ændringsforslag til afstemning:
For stemte: F (1) og V (1), i alt 2.
Imod stemte: A (2), B (1), C (3), O (1) og Ø (2), i alt 9.
Undlod at stemme: 0.
I alt 11.
Ændringsforslaget fra Socialistisk Folkeparti og Venstre var herefter bortfaldet.
Socialistisk Folkeparti og Venstre ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Socialistisk Folkeparti og Venstre finder ikke, at det store ønske om et bredere tilbud til regionens fødende, som også fremgår af høringssvarene, er kommet med i den nye fødeplan. Da der i samfundet og sundhedsvæsnet, er en vision om at færrest muligt skal behandles på specialiserede hospitaler, bør denne udvikling også afspejles på fødeområdet”.
Indstillingspunkt 1 blev herefter anbefalet, idet et enigt udvalg ønskede, at der på side 31-32 i fødeplanen tilføjes: ”Forebyggelse af skader med mere er vigtigt for det gode forløb både før, under og efter fødslen. Undervejs i graviditeten kan den gravide have behov for træning eller vejledning omkring bevægelse, og det er et område, som regionen ønsker at udfolde yderligere”, og at der på side 44 i fødeplanen tilføjes: ”Nogle kvinder oplever skader eller behov for genoptræning, og det er et område, som regionen ønsker at udfolde yderligere”.
Indstillingspunkt 2 blev anbefalet.
Det er med Budget 2022 for Region Hovedstaden besluttet, at der skal udarbejdes en ny plan for fødeområdet. Regionsrådet godkendte på møde den 31. januar 2023, at udkast til fødeplanen blev sendt i høring. Fødeplanen har på den baggrund været i offentlig høring i perioden fra den 22. februar til den 5. april 2023. Der lægges med nærværende sag op til, at sundhedsudvalget godkender vedlagte udkast til Region Hovedstadens nye fødeplanen (bilag 1). Udkast til fødeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i input fra både sundhedsudvalget, interne og eksterne fagpersoner og interessenter samt revideret på baggrund af de indkomne høringssvar
Vicedirektør Kirsten Wisborg på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital vil indledningsvis holde et oplæg om det faglige indhold i fødeplanen. Kirsten Wisborg har siddet som formand i den nedsatte arbejdsgruppe, som har bidraget med fagligt input og sparring til udarbejdelse af fødeplanen.
Baggrund og rammer
Regionsrådet skal i henhold til sundhedslovens § 206 udarbejde en samlet sundhedsplan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet, herunder for tilbuddet om svangerskabshygiejne og fødselshjælp. I regionerne sker dette i form af en særskilt "fødeplan", som skal udstikke rammerne og retningen for driften og udviklingen af fødeområdet i regionen. Den nye fødeplan erstatter Region Hovedstadens "Tilbud til fødende i Region Hovedstaden" fra 2016. Arbejdet med den nye fødeplan er forankret i Region Hovedstadens sundhedsudvalg.
Hensigten med fødeplanen er at understøtte og styrke fødeområdet, så familier i Region Hovedstaden oplever et fødetilbud af høj faglig kvalitet med den enkelte familie i centrum, så det lille barn og familien opnår de bedste forudsætninger for en god første tid og start på livet. Fødeplanen skal anvendes til den fremadrettede og konkrete sundhedsplanlægning på fødeområdet i regionen, og derfor skal fødeplanen både beskrive regionens ambitioner på området og skitsere regionens tilbud samt organisering ved graviditet, fødsel og barsel. Fødeplanen har bl.a. som formål at:
Region Hovedstadens nye fødeplan bygger videre på og konkretiserer fokusområderne i regionens 'Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan', der blev godkendt i regionsrådet den 21. juni 2022. Vedlagt som bilag 2.
Efter fødeplanens godkendelse fortsætter arbejdet med at konkretisere og prioritere de enkelte indsatser, ligesom der arbejdes med den løbende implementering og opfølgning af indsatserne. Regionens nye fødeplan skal markere udviklingen af fødeområdet de næste mange år, hvorfor det også vil kræve løbende prioritering af midler i processen hen imod at realisere fødeplanen.
Arbejdet med Region Hovedstadens fødeplan
Fødeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i blandt andet sundhedsudvalgets input fra to temadrøftelser af fødeområdet i marts 2022. Administrationen har også indhentet fagligt input og sparring gennem en nedsat arbejdsgruppe bestående af relevante sundhedsfaglige repræsentanter, herunder repræsentanter fra afdelingsledelserne på regionens fødesteder, en repræsentant fra pædiatrisk afdeling, en praksiskonsulent samt repræsentanter fra den kommunale sundhedspleje. Derudover har der været nedsat et Advisory Board, hvor interessenter og samarbejdspartnere har bidraget med input til fødeplanen. Yderligere har der været afholdt et dialogmøde, hvor der gennem bred inddragelse og involvering af både interne og eksterne interessenter, borgere og politikere er indhentet input til den nye fødeplan. Efter politiske behandling af fødeplanen i januar 2023 blev fødeplanen sendt i høring ved relevante interne og eksterne høringsparter fra den 22. februar til den 5. april 2023. Høringssvarene er efterfølgende blevet drøftet med den faglige arbejdsgruppe, hvorefter administrationen har revideret fødeplanen og indarbejdet relevante ændringsforslag. Sluttelig modtog den faglige arbejdsgruppe fødeplanen til skriftlig kommentering i september 2023.
Input fra høringsparter til fødeplanen
Fødeplanen har været sendt i en bred høring ved blandt andet statslige myndigheder, regioner, kommuner, foreninger og faglige organisationer. Der er indkommet 43 høringssvar, som alle er blevet gennemgået, og i høringssvarene er der generelt set en god opbakning til fødeplanen. Høringssvarene indeholder gode input, og relevante ændringsforslag er blevet indarbejdet i fødeplanen. Der er imidlertid også ændringsforslag, der ikke er indarbejdet i fødeplanen, men som regionen vil tage med i det videre arbejde i forbindelse med konkretisering og implementering af indholdet i fødeplanen. Det drejer sig blandt andet om konkrete og dybdegående forslag til styrket samarbejde med civilsamfundsorganisationer, kvalitetsløft til forældre- og fødselsforberedelse samt udvikling af den fælles regionale hotline. Disse bemærkninger er essentielle i det videre arbejde med indsatserne i fødeplanen.
Administrationen har udarbejdet et høringsnotat med resume af de indkomne høringssvar samt administrationens bemærkninger hertil (bilag 3). Alle høringssvarene er desuden vedlagt i deres fulde længde (bilag 4).
På baggrund af høringssvarene er der blevet foretaget flere ændringer i fødeplanen. Nogle af ændringerne er tekstnære ændringer, som har bidraget til et bedre skriftlig produkt. Der er samtidig også været bidrag, som har resulteret i flere større ændringer i fødeplanen. Fem af disse større ændringer er oplistet i det nedenstående.
Indhold i fødeplanen
Fødeplanen skal bidrage til tilbud af høj faglig kvalitet før, under og efter fødsel og herunder til sammenhængende fødselsforløb med gode overleveringer mellem sektorerne, så de kommende forældre føler sig trygge og forberedte på fødslen og den første tid som forældre. Samtidig er det hensigten, at fødeplanen bidrager til differentierede forløb og skaber plads til forskellighed. Mennesker har forskellige ønsker og behov – også når de bringer nye liv til verden. Derfor skal der være mulighed for at sammensætte og målrette tilbuddene, så de passer til den enkelte. Der er også fokus i fødeplanen på både internt i regionen og tværsektorielt at opspore og understøtte gravide og familier med særlige behov. Endelig er der i fødeplanen opmærksomhed på, at den gravide og partner skal inddrages i beslutninger om eget forløb, og at partneren skal inddrages under hele forløbet.
Fødeplanen indeholder kapitler vedr. tendenser på fødeområdet, beskrivelse af det tværsektorielle samarbejde med den kommunale sundhedspleje og almen praksis, regionens tilbud til gravide og deres partner under graviditet, fødsel og barsel samt tværgående faktorer, som kan bidrage til at understøtte det gode forløb.
Fødeplanen indeholder i kapitel 5 og 6 samlet set 16 indsatser (i særskilte bokse), der skal betragtes som nye udviklingstiltag eller tiltag, som skal udbredes i regionen med henblik på at styrke fødeområdet på både kort og lang sigt. Indsatserne vedrører blandt andet tidlig opsporing af gravide og familier med særlige behov, fødsels- og forældreforberedelse, barsel i henholdsvis hjemmet og på hospitalet, styrket rådgivning efter fødslen og tilbud til forældre, der mister et barn.
Implementering af fødeplanen
Nogle af indsatserne i fødeplanen forventes at kunne blive implementeret på kort sigt inden for hospitalernes nuværende budgetramme, mens andre indsatser kræver både større planlægning, omorganisering, mere personale og finansiering og vil derfor skulle forventes implementeret på længere sigt. På nuværende tidspunkt er der også nogle af indsatserne, som er igangsat og løbende udbygges. En oversigt over indsatserne, deres finansieringsbehov samt nuværende status fremgår af bilag 5.
Af de indsatser, som forventes implementeret inden for den nuværende budgetramme, kan administrationen fremhæve nedenstående indsatser:
Fødeplanen indeholder ikke konkrete beskrivelser af, hvordan disse indsatser skal omsættes til handling. Administrationen vil derfor løbende følge og samarbejde med hospitalerne i arbejdet med at indfri og realisere indsatserne.
Administrationen forventer, at de resterende indsatser kræver ny finansiering.
Såfremt fødeplanen godkendes af regionsrådet, vil administrationen arbejde videre med den endelige grafiske opsætning af planen, hvorefter den vil blive offentliggjort på regionens hjemmeside. Fødeplanen sendes til orientering ved udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Administrationen foreslår, at sundhedsudvalget bliver forelagt en årlig status på regionens arbejde med at realisere fødeplanens indsatser, jf. indstillingens punkt 2.
Samlet set tilfører regionen mere end 200 mio. kroner til føde-, kvinde- og børneområdet i perioden 2022-2026 i trappemodellen til finansieringen af det nye kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, som skal åbne i 2026. Konkret blev der i budget 2023 afsat 7 mio. kr. stigende til 16,9 mio. kr. fra 2024 til området, mens der i budget 2024 er blevet afsat yderligere 10 mio. kr.
Som en del af finansieringen indgår hovedparten af regionens midler vedr. "En god start på livet", hvor regeringen afsatte i alt 150 mio. kr. til styrkelse af området. Regionen har reserveret 6,7 mio. kr. af finanslovsmidlerne til indsatsen vedr. 2 dages barselsophold eller hjemmebesøg til førstegangsfødende, men der er ikke reserveret varige midler til yderligere og generelle kvalitetsløft på området. Det betyder, at varig finansiering af indsatser i fødeplanen (jf. bilag 5) kræver separat finansiering i forbindelse med de fremtidige budgetforhandlinger.
Det er vigtigt at påpege, at regionens nye fødeplan skal markere rammer og retning for driften samt udviklingen af fødeområdet de næste mange år. Derfor vil det også være nødvendigt med løbende prioritering af midler og implementering af indsatser i processen hen imod at realisere fødeplanen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. november 2023, forretningsudvalget den 7. november og regionsrådet den 14. november 2023.
Charlotte Hosbond / Charlotte Lund Mikkelsen
21058988
Bilag 1: Bilag 1. Region Hovedstadens fødeplan (oktober 2023)
Bilag 2: Bilag 2. Visionen og tre-årig plan for investeringer
Bilag 3: Bilag 3. Høringsnotat (udkast 20.09.23)
Bilag 4: bilag 4. Sagsudskrift af Høringssvar Region Hovedstad_
Bilag 5: Bilag 5. Indsatser i fødeplanen, finansieringsbehov og status (oktober 2023)
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
I Region Hovedstaden har Bornholms Hospital en særstatus som følge af de særlige geografiske forhold. Hospitalet leverer sundhedstilbud til øens faste beboere på cirka 40.000 personer. I sommerhalvåret er der op imod 100.000 personer samtidig på øen, og det giver et betydeligt pres på hospitalet med flere patienter, som bliver syge og kommer til skade. Bornholms Hospital har siden regionsdannelsen været udfordret af bemandingsproblemer, og det er forventningen, at rekrutteringsudfordringerne de kommende år vil blive større som følge af blandt andet en række forestående pensioneringer. Vanskelighederne med rekruttering af særligt lægefagligt personale med de nødvendige kompetencer udfordrer hospitalet i forhold til at sikre sundhedsydelser og gode patientforløb af høj faglig kvalitet. Der er på den baggrund etableret et partnerskab mellem Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som ved at sikre den lægefaglige bemanding, vil robustgøre Bornholms Hospital.
Sundhedsudvalget drøftede på møde den 23. maj 2023 forslaget om at robustgøre Bornholms Hospital gennem etablering af et partnerskab mellem Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. På nærværende møde præsenteres sundhedsudvalget for den konkrete partnerskabsaftale, som er godkendt af koncerndirektionen og indgået mellem de to hospitaler. Partnerskabsaftalen er vedlagt som bilag 1.
Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital indgik i oktober 2023 en aftale om partnerskab med henblik på at sikre en større robusthed og udviklingskraft, og for at understøtte høj faglig, patientoplevet kvalitet på Bornholms Hospital. Partnerskabsaftalen udfolder visionen for partnerskabet, principper og rammevilkår, organisering, økonomiske rammer og implementeringen.
Vision for partnerskabet
Visionen for partnerskabet mellem de to hospitaler er at sikre et robust hospitalsvæsen på Bornholm, som er med til at understøtte lighed i behandlingen, kvalitet og nærhed ved at mest mulig behandling sker lokalt på Bornholm. Partnerskabet skal styrke samarbejdet om at sikre den lægefaglige kompetence og bemanding på Bornholms Hospital. Samtidig skal partnerskabet sikre uddannelse af høj kvalitet samt imødekomme udviklingsbehovet og sikre en attraktiv arbejdsplads med mulighed for i højere grad at anvende virtuelle konsultationer og teleambulatorium. Det er også vigtigt at bevare og udvikle lokal ledelse og det stærke fællesskab mellem personalegrupper på Bornholms Hospital.
Principper og rammevilkår for samarbejdet
Bornhoms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har fastlagt nogle overordnede principper, som de ønsker at arbejde ud fra i samarbejdet:
Udvikling af partnerskabet
Partnerskabsaftalen er et overordnet visionspapir, som sætter rammerne for partnerskabet, og danner grundlag for samarbejde på konkrete områder. Der skal udarbejdes konkrete aftaler for udvalgte områder, og der er ved at blive etableret et samarbejde inden for fod- og ankelkirurgi. Der lægges i partnerskabsaftalen op til, at samarbejdet på sigt kan udvides til en bred vifte af kliniske og diagnostiske områder. Rækkefølgen og omfanget af konkrete samarbejder afhænger af behov og erfaringer fra det medicinske område, som forventes at være det første konkrete område, hvor der er behov for en samarbejdsaftale mellem hospitalerne. De konkrete samarbejdsaftaler godkendes af hospitalsdirektionerne på Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Partnerskabet omfatter også muligheden for at samarbejde på stabsniveau i forhold til strategiske, organisatoriske eller øvrige administrative områder. De konkrete indsatser vil blive beskrevet og prioriteret af de to hospitalsdirektioner.
Involverende proces
I udarbejdelsen af partnerskabsaftalen har hospitalerne løbende inddraget medarbejderne i de lokale medarbejder-udvalg (MED-udvalg, VMU). Den konkrete partnerskabsaftale var på møde på hospitalernes MED-udvalg ultimo september 2023 og på et ekstraordinært møde i regionens øverste MED-udvalg (RMU) i primo oktober 2023. Forslag og bidrag fra møderne i VMU og RMU tages med videre i processen, om etableringen af partnerskabet, herunder relevante ændringer til partnerskabsaftalen. Medarbejderne vil løbende blive orienteret og inddraget i det videre arbejde herunder ved udarbejdelsen af de konkrete samarbejdsaftaler, som skal udarbejdes for hvert område.
De relevante faglige organisationer er løbende blevet orienteret om partnerskabsaftalen af hospitalsdirektionerne på Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Hospitalsdirektionerne har blandt andet haft dialog med Lægeforeningen, Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger.
Videre proces
Der indledes forhandlinger med de relevante faglige organisationer om vilkår for de medarbejdere på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som indgår i bidraget til Bornholms Hospital. Det sker med udgangspunkt i de rammer, som bliver fastlagt i de konkrete samarbejdsaftaler, som indgås mellem hospitalerne.
Partnerskabsaftalen mellem Bornholms Hospital og Bispebjerg og FrederiksbergHospital medfører ikke ændringer i gældende Hospitalsplan 2025, fordi hospitalsstrukturen og den overordnede opgavefordeling mellem hospitalerne forbliver uændret.
De relevante MED-udvalg, faglige organisationer m.fl. er blevet involveret i processen, så personalet involveres i udmøntningen af partnerskabsaftalen. Øvrig interessentinddragelse, herunder dialog med Lægeforeningen, er foregået løbende og parallelt med udviklingen af aftalen.
I forbindelse med indgåelse af den nye partnerskabsaftale mellem Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital forventes fortsat øgede udgifter til de konkrete løsningsmodeller, som vil blive lavet for de konkrete områder, og der er derfor afsat midler med Budget 2024.
Det blev med vedtagelsen af budget for 2024 besluttet at give midler til partnerskabet mellem Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Der afsættes 4 mio. kr. i 2024 stigende til 6 mio. kr. i 2025 og 2026 og 6,2 mio. kr. fra 2027 og frem til ekstra øget lægefaglig bemanding fra Frederiksberg og Bispebjerg Hospital (Bispebjerg-matriklen) til Bornholms Hospital.
Parterne ønsker at udvikle samarbejdet løbende indenfor en ansvarlig og bæredygtig økonomisk ramme, herunder også med henblik på kompetenceudvikling af personale på Bornholms Hospital og i primærsektoren.
Der planlægges en kommunikationsindsats, herunder overvejes ekstern kommunikation om aftalen, i samarbejde mellem Bornholms Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Center for Sundhed i Region Hovedstaden.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. november 2023.
Charlotte Hosbond / Kristina Bork Karlsen
23035436
Bilag 1: Partnerskabsaftale BOH BFH aftalegrundlag v.1.1
Forskningsudvalget indstiller, at sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forskningsudvalgets beslutning den 28. september 2023:
Godkendt.
Jørgen Reimond Johansen (C) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 1. november 2023:
Anbefalet.
Regionsrådet godkendte den 18. april 2023, at forskningsudvalget kunne tage på studietur med henblik på at opnå viden om patientnær forskning, hvordan man fx kan implementere den kommende forskningsstrategi i praksis samt få en indsigt i forskellige forskningsmiljøer. Forskningsudvalget var på studietur den 31. maj 2023, hvor de besøgte Rigshospitalet og Herlev Hospital.
Denne sag er en afrapportering samt regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen.
Forskningsudvalget var på studietur den 31. maj 2023. Program er vedlagt som bilag 1.
Formålet med turen var, at give udvalget indsigt i nogle af de forskningsmiljøer, der arbejder med individualiseret behandling, fx immunterapi til behandling af kræftpatienter, celleterapi til behandling af hjertesvigt og genterapi til behandling af muskelsygdomme. Individualiserede behandlinger er et område, hvor der sker en stor udvikling, og som vil komme til at have stor betydning for patientbehandlingen og for den enkelte patients prognose.
Forskningsudvalget besøgte først Herlev Hospital, hvor udvalget fik en indsigt i CAR T-celleterapi. Derefter besøgte udvalget hospitalets frysefaciliteter, hvor celleprøver mv. opbevares.
På Rigshospitalet fik udvalget viden om hospitalets arbejde med patientnær forskning og og arbejdet med individualiseret behandling inden for en række specialer.
Udviklingen indenfor immunterapi-, stamcelle- og genterapi-behandling er i rivende udvikling, og hvor patientkategorier, der tidligere ikke havde et behandlingstilbud oplever store forbedringer. En væsentlig udfordring er at mange af de nye behandlingsformer er udviklet til mindre patientkategorier, og det kan være vanskeligt at opskalere til en bredere patientgruppe. Forskningsudvalget blev derudover klogere på samarbejdet mellem den grundforskning, der foregår på Københavns Universitet og den kliniske forskning på regionens hospitaler, herunder hvordan samarbejdet kan styrkes yderligere. Forskningssamarbejdet Greater Copenhagen Health Science Partners er en rigtig god start på et sådant samarbejde, men der findes langt flere forskermiljøer på universitetet og på hospitalerne som vil kunne nyde stor gavn af et øget kendskab til hinandens aktiviteter.
Deltagere på turen
Forskningsudvalget
Administrationen:
Afbud:
De deltagende embedsmænd var ansvarlige for koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen. Desuden havde administrationen ansvar for planlægning af studieturen.
Budget og regnskab
| Udgiftsposter | Budget | Faktisk forbrug |
| Transport | 5.000 kr. |
Udvalgsmedlemmerne har mulighed for at søge befordringsgodtgørelse for transport til og fra Herlev Hospital samt Rigshospitalet. Disse udgifter afholdes af Center for Politik og Kommunikation. |
| Forplejning og frokost | 2.100 kr. |
110 kr pr. deltager, dvs. 1.110 kr. i alt
|
| Middag | 11.200 kr | Denne middag blev ikke afholdt pga. sene afbud, og vil i stedet blive afholdt i efteråret i forbindelse med udvalgets ophør. |
En tiltrædelse af indstillingen betyder, at afrapportering og regnskab er godkendt.
Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes inden for den af regionsrådet fastsatte økonomiske ramme til studieture.
Sagen forelægges forskningsudvalget den 28. september 2023, sundhedsudvalget den 1. november 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet den 14. november 2023.
Lise Graae / Helene Buch Jürs
22071852
Bilag 1: Program for studietur
Tomt indhold
Her følger årsberegningen 2022 fra Region Hovedstadens Patientvejledning. Regionen skal ifølge Sundhedslovens §51 udarbejde en årsberetning for sin virksomhed. Årsberetningen skal indsendes til Sundhedsministeriet til orientering, ligsom regionens sundhedsudvalg får forelagt årsberetningen.
22053093
Status på målopfyldelse i pakkeforløb og screeningsintervaller
Sundhedsudvalget har besluttet, at der til hvert møde i udvalget skal være en status på målopfyldelsen i pakkeforløb for brystkræft samt en status for længden på screeningsintervallet i screeningsprogrammet for brystkræft.
Herlev og Gentofte Hospital har oplyst, at screeningsintervallet den 24. oktober 2023 er opgjort til 2 år og 4-4½ måned. Det er fortsat forventningen, at screeningsintervallet ultimo 2023 er i overensstemmelse med de nationale retningslinjer på 2 år og 3 måneder samt at udfordringen med målopfyldelsen i brystkræftpakken er løst senest i første kvartal af 2024. På Bornholm er screeningsintervallet allerede nu 2 år og 2 måneder og dermed i overensstemmelse med retningslinjerne.
Opfølgning på forespørgsel vedr. oprettelse af brystkirurgisk speciale
På mødet i sundhedsudvalget den 29. august 2023 bad udvalget administrationen undersøge, om der i det faglige bagland er opbakning til en henvendelse til Sundhedsstyrelsen med en opfordring til at oprette et lægeligt speciale i brystkirurgi. Administrationen kan oplyse, at det for nyligt, som led i processen med revision af den lægelige videreuddannelse, har været drøftet, om der skulle oprettes et speciale i brystkirurgi. Der i de faglige miljøer bred enighed om, at det ikke er hensigtsmæssigt at oprette et yderligere speciale, da det vil mindske den fleksibilitet i ressourceudnyttelsen, der vil være brug for i takt med forventede ændringer i behov og personalesammensætning inden for de kommende år. Med andre ord er der behov for, ikke mindst på sigt, bredere kirurgiske kompetencer, som ikke er bundet for snævert i et fagområde. Derimod er der i de faglige miljøer bred enighed om, at der kan være behov for yderligere efteruddannelse på området.
22045226