Bilag 1: Beskrivelse af beregningsmodellen for placering af ledige kapaciteterGodkendt.
Sadek Al-Amood deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Sadek Al-Amood deltog ikke i sagens behandling.
Tidligere har samarbejdsudvalg vedrørende psykologhjælp godkendt den geografiske placering af ledige psykologkapaciteter, men da denne kompetence ligger inden for udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens resortområder, forelægges sagen her.
Nærværende sag forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med henblik på godkendelse af den geografiske placering af de fire ledige psykologkapaciteter.
Administrationen har fået tilbageleveret fire psykologers ydernumre fra følgende planlægningsområder (kommuner): Hillerød, Hørsholm, Egedal og Tårnby. Regionen skal derfor vurdere, hvor de fire ledige psykologkapaciteter er bedst placeret. De fire psykologkapaciteter er til besættelse den 1. juli 2023, hvor 'Bedømmelsesudvalget' for psykologområdet tildeler nye ydernummer til psykologer, som derefter opnår ret til at praktisere efter overenskomsten.
Forslag til geografisk placering af ledige psykologkapaciteter med udgangspunkt i beregningsmodel:
Til at vurdere, hvor en ledig psykologkapacitet er bedst placeret, tager administrationen udgangspunkt i en beregningsmodel jævnfør samarbejdsudvalgets beslutning den 9. juni 2021. I beregningsmodellen lægges der primært vægt på følgende to parametre:
- antal borgere per psykolog i hvert planlægningsområde
- en helhedsvurdering af ventetider til første ikke-akutte behandling og psykologernes gennemsnitlige omsætning i planlægningsområderne
I bilag 1 findes en gennemgang af beregningsmodellens tre trin. Desuden findes flere detaljer om beregningsmodellens resultater i bilag 2.
Administrationen forelagde på baggrund af modellen derfor følgende planlægningsområder til bemærkning i samarbejdsudvalget vedrørende psykologhjælp: Frederikssund, Egedal, Dragør og Tårnby.
Administrationen bemærker desuden at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges en sag den 7. februar 2023 om en ny beregningsmodel og proces, som blandt andet indebærer en uddelegering af dele af planlægningskompetencen til administrationen.
Bemærkninger fra samarbejdsudvalget vedrørende psykologhjælp:
Samarbejdsudvalget bemærkede på sit møde den 23. oktober 2022, at Dragør er et lille planlægningsområde til fem psykologer. Befolkningstallet per psykolog er på 2.934, hvilket betyder, at planlægningsområdet, ud fra beregningsmodellens placering, vil have det laveste befolkningstal af alle planlægningsområder i regionen. Når der peges på Dragør med udgangspunkt i beregningsmodellen skyldes det en samlet vurdering af høje ventetider og lav omsætning (jf. modellens trin tre). Psykologsiden i samarbejdsudvalget foreslog i stedet, at den ekstra psykologkapacitet placeres i planlægningsområdet 'Amager', som ligger i samme overordnede planområde (Syd) som planlægningsområdet 'Dragør'. Amagers befolkningstal er på 8.175 borgere per psykolog, og med en ekstra psykologkapacitet vil befolkningstallet falde til 7.746 borgere per psykolog. Dette vil fortsat være det højeste befolkningstal for alle planlægningsområder i regionen sammenlignet med, hvis et hvilket som helst andet planlægningsområde fik tildelt én ekstra psykologkapacitet. Set ud fra befolkningstal, indikerer dette, at der er et behov for yderligere psykologkapacitet i planlægningsområde Amager.
Administrationens forslag til placering af fire ledige psykologkapaciteter:
Administrationen foreslår med udgangspunkt i beregningsmodellen samarbejdsudvalgets bemærkninger følgende forslag til geografisk placering af de fire ledige psykologkapaciteter:
1) Frederikssund Kommune,
2) Egedal Kommune,
3) Amager,
4) Tårnby Kommune.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil de ledige psykologkapaciteter blive geografisk fordelt, jævnfør ovenstående forslag. Efter opslag og ansøgningsprocedure vil administrationen senest den 26. maj 2023 give ansøgere besked om tildeling af en kapacitet/ et ydernummer med tiltrædelse per 1. juli 2023.
Såfremt indstillingen ikke tiltrædes, og det ikke besluttes, hvor alle ledige kapaciteter placeres, kan disse ikke opslås til besættelse. Dermed vil der i en periode ikke være aktive psykologkapaciteter svarende til det antal, som er besluttet af regionsrådet.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 9. januar 2023.
Charlotte Hosbond/ Sofia Kyndesen
22047047
Bilag 1: Beskrivelse af beregningsmodellen for placering af ledige kapaciteter
Bilag 2: Oversigt fordeling af kapaciteter for planlægningsområder
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget ønskede ikke at godkende indstillingen, men ønskede en ny sag på mødet den 7. februar 2023.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er ansvarlig for udmøntning af midler afsat til arbejdet med regionens forebyggelsesplan, herunder fokusområdet "Unge om mental sundhed". For at kvalificere beslutningen om, hvordan regionen vil arbejde med unge og mental sundhed, havde udvalget derfor den 31. august 2022 en temadrøftelse om unge og mental sundhed med eksterne oplægsholdere. På mødet den 5. oktober 2022 drøftede udvalget, hvordan der skulle arbejdes videre med unge og mental sundhed og besluttede, at der skulle være en ny drøftelse primo 2023. Med denne sag præsenteres udvalget for et forslag om at anvende midler afsat til fokusområdet "unge og mental trivsel" til en årsagsanalyse foretaget af Region Hovedstadens psykiatri.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede ved mødet den 5. oktober 2022, at udvalget ønskede en ny drøftelse af det videre arbejde med unge og mental sundhed primo 2023 med udgangspunkt i et oplæg fra administrationen. Oplægget fra administrationen skulle baseres på en dialog med kommunerne i regi af samarbejdsfora om sundhedsaftalen om, hvordan der mest meningsfuldt kan arbejdes videre, fx om regionen skal styrke sin rådgivende indsats, prioritere forskning på området eller indgå i tværsektorielle samarbejder. Drøftelser i tværsektorielle fora har også peget på behovet for mere viden om årsagerne til børn og unges mentale mistrivsel. Alle de nye sundhedsklynger, som nu har afholdt deres første møder, har udtrykt ønske om at arbejde med børn og unges mentale trivsel. Det har blandt andet været nævnt, at der kunne foretages kortlægninger af de eksisterende tilbud til børn og unge med mental mistrivsel. Der er ikke aftalt konkrete indsatser på området endnu i nogen af klyngerne.
Forslag til årsagsanalyse fra Region Hovedstadens Psykiatri
Sideløbende med drøftelserne i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen om unge og mental sundhed, har der i social- og psykiatriudvalget været drøftelser af udfordringerne i regionens børne-ungepsykiatri som følge af, at et stigende antal børn og unge henvises til udredning og evt. behandling i psykiatrien. Region Hovedstaden Psykiatri har i den forbindelse rejst, at de finder det nødvendigt at foretage en større registeranalyse af årsagerne til stigningen i antallet af børn og unge, som henvises til psykiatrien. Mere konkret foreslås en årsagsanalyse i 4 faser:
1. Fase: Videnskabelig litteraturgennemgang af udviklingen i forekomsten af psykiatriske tilstande hos børn og unge, herunder den tidsmæssige udvikling, mulige årsager til ændringer samt forebyggende tiltag.
2. Fase: Deskriptiv undersøgelse af de specifikke tidsmæssige ændringer i antallet af henvisninger til børne- og ungepsykiatrien. Fx om henvisningerne særligt ses indenfor bestemte diagnosekategorier, alderskategorier, særlige geografiske områder og/eller for et af kønnene.
3. Fase: Registeranalyse af mulige årsager til stigningen i antal henviste børn og unge til psykiatrien. Det kan fx være bopæl på land versus by, nærområdets psykosociale belastning, forældrenes indkomst, uddannelse, sygemeldinger, arbejdssituation, familieforhold i hustanden, områdets skoler, psykisk og somatisk sygdom hos familiemedlemmer, misbrug af rusmidler, trivselsmål osv.
4. Fase: Identifikation af enkelte udvalgte forebyggende tiltag. Her vil det det blive undersøgt, hvordan viden fra fase 1-3 kan anvendes i et forebyggelsesperspektiv med fokus på indsatser, som regionens psykiatri potentielt selv kan være initiativtagere til, men der vil også blive set på, om tværsektorielle forløb kan optimeres.
Årsagsanalysen planlægges gennemført på lidt under 2 år af forskere fra børne-ungepsykiatrien, og de samlede udgifter er ca. 2,8 mio. kr. For yderligere beskrivelse af den foreslåede årsagsanalyse henvises til projektbeskrivelsen (vedlagt som bilag 1).
Den viden, som årsagsanalysen vil give, vil bl.a. blive formidlet til kommunerne som en del af den rådgivningsforpligtelse regionen har over for kommunerne på forebyggelsesområdet. Det er indtrykket, at kommunerne efterspørger mere viden på dette område.
Forslag om finansiering af årsagsanalyse samt organisering
Region Hovedstadens Psykiatri har mulighed for selv at finansiere 500.000 kr. til årsagsanalysen (svarende til fase 4), såfremt den resterende finansiering kan findes på anden måde. Det kunne være en mulighed, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen finansierer den resterende del (2,3 mio. kr.) af den foreslåede årsagsanalyse for på den måde at bidrage med mere viden om børn og unges mentale sundhed.
Der er ca. 3,5 mio. kr. ud af de i alt 6 mio. kr., der er afsat til arbejdet med regionens forebyggelsesplan, som endnu ikke disponeret. De fokusområder i forebyggelsesplanen, som ikke er igangsat, og som det derfor er oplagt, at midlerne anvendes til, er "Overvægt" og "Unge og mental sundhed". Desuden planlægges en ny implementeringsindsats af VBA (very bried advice)-metoden til henvisning af rygere til kommunale rygestoptilbud på regionens hospitaler i 2023. En evaluering af den hidtidige indsats fra starten af 2022 viste, at VBA-metoden kun er implementeret i begrænset omfang (jf. status på mødet i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. juni 2022). Der er ikke taget stilling til, hvordan der skal arbejdes med en fornyet implementeringsindsats af VBA-metode og dermed, hvor mange midler, som bør afsættes hertil.
Såfremt udvalget beslutter at finansiere årsagsanalysen vil udvalget løbende, fx 2 gange årligt, få en status på arbejdet, og derefter blive inddraget i, hvordan resultaterne kan omsættes til mere konkrete indsatser for børn og unge. Der vil blive etableret en følgegruppe, som bl.a. skal sikre, at årsagsanalysen bliver anvendelig i et forebyggelsesperspektiv. Regionsadministrationen og Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium/Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse vil indgå i denne følgegruppe og dermed også sikre sammenhæng til det tværsektorielle samarbejde om unge og mental mistrivsel i regi af sundhedsklyngerne, øvrig forskning på området samt sikre fokus på formidling af resultaterne fra årsagsanalysen.
Såfremt der afsættes 2,3 mio. kr. til en årsagsanalyse, vil der være færre midler (ca. 1,2 mio. kr,) til de øvrige indsatser under forebyggelsesplanen.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 2 gange årligt få en status på arbejdet med årsagsanalysen. Udvalget vil endvidere få forelagt resultaterne af undersøgelsen, når den er færdig.
De foreslåede midler til årsagsanalysen er fra de midler, som er bevilliget til arbejdet med regionens forebyggelsesplan.
Hvis udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen beslutter at finansiere en årsagsanalyse overvejes muligheden for ekstern kommunikation.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges sagen den 9. januar 2023.
Charlotte Hosbond/Nina Husfeldt Clasen
22042850
Bilag 1: Årsagsanalyse - projektbeskrivelse
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
I henhold til § 20 i Bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge, foretager regionsrådet hvert år inden d. 30. juni en opfølgning på det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient i de enkelte praksis og sammenholder det med det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient for samtlige praksis beliggende i regionen under ét. Sammenligningen sker på grundlag af det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient.
Hvis tandlægens gennemsnitlige antal ydelser pr. patient afviger fra det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient for samtlige praksis under ét i forhold til regions- og landsgennemsnittet med 25 % eller derover, kan tandlægen udtages til en nærmere undersøgelse. Administrationen har på den baggrund foretaget en undersøgelse af behandlingsmønsteret for i alt 27 tandlægepraksis, der afviger med mere end 25%.
Regionsrådet kan på baggrund af undersøgelsen tildele tandlægen en advarsel eller pålægge tandlægen en højestegrænse på tandlægens behandlingsniveau pr. patient. I Region Hovedstaden har regionsrådet uddelegeret kompetencen til at sanktionere en tandlæge til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. På den baggrund orienteres udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen om undersøgelsen. Sager som indstilles til sanktion forelægges udvalget særskilt til godkendelse.
Tandlægeområdet adskiller sig fra de øvrige praksisområder ved, at området er reguleret direkte i Sundhedsloven, mens de øvrige praksisområder er reguleret i en overenskomst. På de øvrige områder behandles alle kontrolsager i et samarbejdsudvalg og eventuelt videre i et landssamarbejdsudvalg. Sagerne på tandlægeområdet afgøres derimod regionalt. Regionsadministrationen forestår behandling af sagerne med involvering af en tandlægefaglig konsulent.
I Region Hovedstaden er kompetencen til at sanktionere tandlægerne uddelegeret til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Undersøgelse af tandlæger med et afvigende behandlingsmønster
Det følger af Bekendtgørelsen om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæger, at der kan foretages en undersøgelse af afvigende behandlingsmønstre hos tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, og hvor der ydes tilskud af regionsrådet, såfremt:
Administration har ved opfølgning på kontrolstatistikken for 2020 udtaget 27 tandlægepraksis, hvor det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient, afviger med 25 % eller derover i forhold til regions- og landsgennemsnittet til en undersøgelse af behandlingsmønsteret. De udtagne tandlæger er alle anmodet om at fremsende en redegørelse om deres afvigende behandlingsmønster. Administrationen har sammen med en tandlægefaglig konsulent behandlet sagerne for 2020.
På baggrund af tandlægernes redegørelse og data for patientsammensætningen, er 12 af sagerne taget til efterretning på det foreliggende grundlag. 10 tandlæger, som ikke tidligere har været udtaget til undersøgelse, har fået en henstilling om at tilnærme sig regionsgennemsnittet på baggrund af deres redegørelse og patientsammensætning.
Endelig er behandlingsmønsteret undersøgt nærmere for fem tandlæger, som tidligere har modtaget en henstilling, eller som har haft et kraftigt afvigende behandlingsmønster, hvor der kunne være grundlag for en sanktion uden forudgående henstilling.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at tandlægen kan kræve, at der foranstaltes et gennemsyn af journaler på klinikken til belysning af forholdende. Tre af tandlægerne havde anmodet herom, og der er derfor gennemført journalgennemgang på de tre klinikker. Herudover blev to tandlæger anmodet om at fremvise dokumentation for behandling for udvalgte CPR-numre til regionens vurdering.
Journalgennemgangene viste, at selvom flere af klinikkerne havde et afvigende ydelsesmønster samlet set i forhold til regionsgennemsnit og landsgennemsnit, så var der generelt en korrekt og fyldestgørende journalføring, som viste en veldokumenteret sammenhæng mellem diagnostik og behandling. For fire af klinikkerne er deres afvigelse derfor taget til efterretning på baggrund af den tandlægefaglige gennemgang.
For en enkelt klinik har journalgennemgangen dannet grundlag for, at der indstilles til en højestegrænse, Med en højstegrænse forstås en øvre grænse for gennemsnitligt antal ydelser pr. patient, som ikke må overskrides. Overskrides højestegræsen efter, at den er blevet pålagt, skal klinikken betale honorar tilbage til regionen. Denne sag forelægges udvalget særskilt til tiltrædelse på mødet i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 9. januar 2023.
Tabel 1 viser fordelingen af sagerne behandlet i kontrolstatistikken 2020.
Tabel 1: Fordelingen af behandlede sager i kontrolstatistikken 2020
| Antal sager taget til efterretning | 12 |
| Antal sager taget til efterretning efter journalgennemgang | 4 |
| Antal sager med henstillinger om reduktion | 10 |
| Antal indstillinger til højestegrænser efter journalgennemgang | 1 |
| I alt | 27 |
Udvalget tager orienteringen til efterretning. Udvalget forelægges en opfølgning på kontrolarbejdet, når kontrolstatistkken for 2021 er færdigbehandlet.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 9. januar 2023.
Charlotte Hosbond / Morten Kamstrup og Marcus Gregersen
21028475
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Af overenskomsten for almen praksis fremgår det, at almen praksis i lægedækningstruede områder i henhold til praksisplanen har en række udvidede muligheder bl.a. i form af mere fleksible rammer for ansættelse af læger og adgang til etablering af delepraksis.
Det nu nedlagte praksisplanudvalg besluttede på møde d. 21. juni 2018, at regionens vurdering af lægedækningstruede områder i henhold til praksisplanen skal gennemføres én gang årligt i henhold til en række kriterier aftalt mellem kommuner, almen praksis og regionen. Tidligere er fastlæggelsen af de lægedækningstruede områder i henhold til praksisplanen blevet behandlet i Praksisplanudvalget (PPU). Dette er ikke længere muligt, da Praksisplanudvalget er blevet nedlagt med lovforslag nr. L 191 ”Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.”.
Regionsrådet har den endelige beslutningskompetence om praksisplanens udformning og derfor indstiller administrationen overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen at godkende forslaget til de lægedækningstruede områder, som også er blevet godkendt på Sundhedssamarbejdsudvalget den 16. december 2022.
Mulighederne som iht. overenskomsten gives til almen praksis i lægedæknigstruede områder vurderes særligt relevante for områder, der har udfordringer med rekruttering og fastholdelse af læger. Kriterierne til fastsættelse af de lægedækningstruede områder i henhold til praksisplanen for 2022 er derfor målrettet identifikation af områder, der har fastholdelses- og rekrutteringsvanskeligheder. Kriterierne for fastlæggelsen af de lægedækningstruede områder, der er aftalt mellem kommuner, almen praksis og regionen, er som følger (jf. bilag 1):
1) Åbne-/lukke status + forventet befolkningsudvikling for 2023-2024: Kriteriet identificerer områder i regionen, der har en høj andel af lukkede praksis og en betydelig forventet befolkningstilvækst.
2) Andel af læger over 65 år: Kriteriet identificerer områder i regionen, hvor der er risiko for, at en større andel af læger ophører på grund af alder.
3) Andel af kapaciteter, der er ”ubesatte”: Kriteriet identificerer områder, hvor der er aktive kapaciteter, der varetager patienter, men som det ikke har været muligt at rekruttere læger til.
4) Genopslag og ”fast” liste: (kapacitet er fast ledig efter gentagne genopslag): Kriteriet identificerer områder, hvor der har været udfordringer med manglende ansøgninger til opslåede kapaciteter.
5) Tilbud under sundhedsloven: Kriteriet identificerer områder, hvor der er etableret tilbud under sundhedsloven, dvs. regionsklinik eller udbudsklinik.
6) Tilbageleverede kapaciteter: Dette kriterium identificerer områder, hvor læger har tilbageleveret kapacitet til regionen. Tilbageleveringer kan eksempelvis skyldes, at læger ikke har været i stand til at overdrage/sælge praksis til en ny læge eller ikke har kunnet etablere en ny praksis i området.
7) Patienttyngde: Kriteriet identificerer områder, hvor borgere gennemsnitligt er socioøkonomisk dårligst stillet.
Samlet vurdering af lægedækningstruede områder iht. praksisplanen i 2023
Sundhedssamarbejdsudvalget godkendte på møde den 16 december 2022 nedenstående forslag til lægedækningstruede områder iht. praksisplanen i 2023. Administrationen indstiller, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ligeledes godkender forslaget.
Af bilag 1 ses den samlede vurdering af regionens planlægningsområder, som er udarbejdet på baggrund af ovenstående kriterier. I lighed med foregående år foreslås det, at områder med samlet set to eller flere point i beregningsmodellen anses som lægedækningstruede i henhold til praksisplanen. Disse er i bilag 1 markeret med rødt. Følgende 10 planlægningsområder vurderes dermed som lægedækningstruede i henhold til praksisplanen i 2023 (mod 10 i 2022 og 11 i 2021):
Nørrebro, Rødovre og Vesterbro er gået fra at være lægedækningstruede i 2022 til ikke at være det i 2023, mens Hvidovre, Høje-Taastrup og Valby er gået fra ikke at være lægedækningstruede i 2022 til at være lægedækningstruede i 2023.
Såfremt indstillingen tiltrædes, fastsættes de forslåede områder som lægedækningstruede områder for 2023.
Såfremt indstillingen ikke tiltrædes, vil der ikke være nogen lægedækningstruede områder iht. praksisplanen i Region Hovedstaden, før Sundhedssamarbejdsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har godkendt et nyt forslag til lægedækningstruede områder.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Fastsættelsen af områderne kommunikeres relevant steder og vil herunder blive lagt ud på regionens hjemmeside.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil få forelagt sagen på møde den 9 januar 2023.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
22063169
Bilag 1: Bilag 1- Lægedækningstruede områder iht. praksisplanen 2023
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Regionsrådet godkendte på møde 23. august 2022 planen for kapacitetsudvidelse i speciallægepraksis, herunder at der i 2023 etableres to nye ydernumre – ét indenfor øjenlægehjælp og ét indenfor børne- og ungdomspsykiatri.
Med henblik på at etablere og opnå aktivitet på ydernumrene i 2023 ønsker administrationen primo 2023 at annoncere ydernumrene.
Samarbejdsudvalget for speciallæger blev på møde 15. december 2022 forelagt administrationens forslag til geografisk placering af ydernumrene med henblik på muligheden for at komme med bemærkninger. Administrationen vil mundtligt orientere udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen om eventuelle bemærkninger fra samarbejdsudvalget på mødet.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal inden annoncering godkende ydernumrenes geografiske placering.
Vedrørende den geografiske placering af ydernumrene
Planområde Syd er ift. planlægning af speciallægepraksis inddelt i to nærområder. Billedet og tabellen herunder illustrerer inddelingen:
| Planområde Syd | ||
| Nærområde A (mørk grøn) | Nærområde B (lys grøn) | |
Planlægnings- område | Brøndby | Høje Taastrup | |
Hvidovre | Ishøj | ||
Valby | Albertslund | ||
Vesterbro | Glostrup | ||
Amager | Vallensbæk | ||
Tårnby |
| ||
Dragør |
| ||
Administrationen foreslår at annoncere de to nye ydernumre i planområde Syd med mulighed for at etablere praksis i en af følgende kommuner: Albertslund, Vallensbæk, Ishøj, Glostrup og Høje-Taastrup (nærområde B).
Administrationens anbefalinger til den geografisk placering af de to nye ydernumre er baseret på kapacitetsdata (antal borgere pr. kapacitet) og den geografiske placering af andre praksis indenfor samme speciale – for ydernummeret indenfor øjenlægehjælp desuden også data vedr. demografi og forekomsten af diabetes. Se bilag 1.
Ydernummeret indenfor øjenlægehjælp foreslås placeret i planområde Syd, da dette planområde har markant flere borgere pr. kapacitet end øvrige planområder. Ift. valg af nærområde foreslår administrationen at placere ydernummeret i nærområde B fremfor nærområde A.
Antallet af borgere pr. kapacitet taler for at placere ydernummeret i nærområde A, da antallet af borgere pr. kapacitet er 2,4 gange højere i nærområde A end i nærområde B. Administrationen har dog i sin samlede anbefaling lagt til grund, at der i nærområde B er en højere forekomst af ældre over 60 år samt en højere forekomst af borgere med diabetes, se tabel nedenfor. Derudover er der for en stor del af nærområde A ikke langt til øjenlægepraksis i Indre by. Borgere i nærområde B har længere til øjenlægepraksis i andre nærområder.
Nærområde | A | B |
Borgere pr. kapacitet | 87.449 | 36.320 |
Borgere +60 år | 20 % | 23 % |
Forekomst diabetes | 5,6 % | 7,5 % |
Ydernummeret indenfor børne- og ungdomspsykiatri foreslås placeret i planområde Syd, da dette planområde har markant flest borgere pr. kapacitet. Ift. valg af nærområde foreslår administrationen at placere ydernummeret i nærområde B fremfor nærområde A.
På nuværende tidspunkt er der én børne- og ungdomspsykiatrisk kapacitet i planområde Syd, som er placeret i nærområde A. Det taler for at placere det nye ydernummer i nærområde B – også på trods af, at det vil give væsentligt færre borgere pr. kapacitet i nærområde B end i nærområde A. Til gengæld har borgere i nærområde A kortere afstand til børne-og ungdomspsykiatrisk praksis i planområde Byen sammenlignet med borgere i nærområde B.
Mulighed for yderligere indsnævring af placeringen inden for nærområderne
Det kan af hensyn til den øvrige regionale sundhedsplanlægning være relevant at prioritere yderligere mellem de foreslåede kommuner i nærområde B. For at sikre, at ydernumrene hurtigst muligt annonceres og tages i brug, indstiller administrationen jf. indstillingspunkt 2, at udvalget delegerer kompetence til administrationen til at træffe beslutning om evt. yderligere indsnævring af den geografiske placering.
Vedrørende kriterier for udvælgelse af speciallæger
I forbindelse med udvælgelse af speciallæger til tildeling af ydernummer foreslår administrationen, at der lægges vægt på speciallægens faglige kvalifikationer, herunder opdateret klinisk erfaring med ydelsessortimentet inden for overenskomsten samt speciallægens visioner og planer for klinikkens organisering og drift, herunder samarbejde med den øvrige praksissektor, kommuner og hospitaler.
Administrationen ønsker her udvalgets input til eventuelle yderligere kriterier end de ovenfor beskrevne eller andre forhold, der skal lægges vægt på ifm. udvælgelse af speciallæger til tildeling af ydernummer.
Forventet tidsplan for annoncering af ydernumre og aktivitet herpå
Ved tildeling af ydernummer orienteres speciallægen om, at der som udgangspunkt forventes udgiftsdrivende aktivitet på ydernummeret indenfor seks måneder efter tildeling af ydernummer. Såfremt speciallægen fx har vanskeligt ved at finde relevant praksispersonale, praksislokaler, der lever op til overenskomstens krav til handicaptilgængelighed eller øvrige udfordringer, kan administrationen efter udvalgets delegation, jf. indstillingspunkt 3, give fristforlængelse på op til ca. tre måneder.
Hvis indstillingspunkt 1 godkendes, annoncerer administrationen forventeligt inden udgangen af februar ét nyt fuldtids 0-ydernummer indenfor øjenlægehjælp og ét nyt fuldtids 0-ydernummer indenfor børne- og ungdomspsykiatri. Begge skal etableres indenfor én af følgende kommuner: Albertslund, Vallensbæk, Ishøj, Glostrup og Høje-Taastrup.
Administrationen inddrager udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens drøftelser under indstillingspunkt 2 i hhv. opslagene af ydernumrene og ved udvælgelse af speciallæger til tildeling af ydernummer.
Hvis indstillingspunkt 3 tiltrædes, vil behandlingen af speciallægens eventuelle anmodning gå hurtigere, end hvis anmodninger om fristforlængelse skal forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Finansieringen af kapacitetsudvidelserne sker via midler afsat i overenskomst om speciallægehjælp. Regionsrådet godkendte planen for kapacitetsudvidelse i speciallægepraksis på møde 23. august 2022.
Udgifterne til oprettelse af nye ydernumre er baseret på Danske Regioners værdiansættelse af en fuldtidspraksis. Værdiansættelsen af et nyt fuldtidsydernummer er således beregnet ud fra den gennemsnitlige nationale omsætning i fuldtidspraksis i 2021 indenfor det pågældende speciale.
Værdiansættelsen af en fultidspraksis indenfor øjenlægehjælp er 4,36 mio. kr. årligt. Værdiansættelsen af en børne- og ungdomspsykiatrisk fuldtidspraksis er 2,59 mio. kr. årligt.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 9. januar 2023.
Charlotte Hosbond / Marianne Bjørnø Banke
22051943
Bilag 1: Notat om geografisk placering af øjenlægekapcitet og BU-psyk kapacitet
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Administrationen har på baggrund af udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens ønsker fremsat i løbet af 2022, Region Hovedstadens styrelsesvedtægt, Konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden for 2022-2025, budgetaftalen for 2023 samt de dagsordener, som administrationen anbefaler, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen beskæftiger sig med i det kommende år, udarbejdet en tematisk oversigt over dagsordener i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i 2023.
Der lægges med nærværende sag op til, at udvalget for det nære og sammnhængende sundhedsvæsen godkender forslaget til tematisk oversigt over dagsordener i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i 2023.
Den tematiske oversigt har formål at danne en ramme for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens arbejde i 2023 og sikre det nødvendige overblik og planlægning af sager henover året. Oversigten er et dynamisk planlægningsredskab for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og administrationen. Det betyder, at der vil kunne forekomme ændringer i forhold til aktuelle sager, og oversigten er et udtryk for, hvordan temaerne fordeler sig her og nu. Udvalget forelægges en ny tematisk oversigt for 2024 på et af de første møder i 2024.
Administrationen har udarbejdet et forslag til en tematisk oversigt for udvalgets arbejde i 2023, som tager højde for udvalgets politikudviklende og -opfølgende opgaver samt de punkter fra regionens budgetaftale vedrørende 2023, som udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har ansvaret for at følge op på. Den tematiske oversigt er opdelt i kvartaler, og kan ses nedenfor.
1. kvartal
2. kvartal
3. kvartal
4. kvartal
Udvalget vil løbende følge status lægedækning, rekruttering og fastholdelse i almen praksis i Region Hovedstaden.
Hvis udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen, er forslaget til den tematiske oversigt for dagsordener i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i 2023 vedtaget - med mulighed for, at der løbende vil kunne ske ændringer i forhold til aktuelle sager.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 9. januar 2023.
Charlotte Hosbond/ Helene Buch Jürs
22053823
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Denne sag følger af regionsrådets drøftelse af medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti d. 23. august 2022, hvor det er besluttet, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal arbejde på en strategi for styrket lægedækning og reelt frit lægevalg. På udvalgsmødet d. 22. november 2022 begyndte de indledende drøftelser af strategien med fokus på organisering af almen praksis. Drøftelserne tog udgangspunkt i oplæg fra Praktiserende Lægers Organisation i Hovedstaden (PLO-H) og Alles Lægehus.
Sundhedsloven fastlægger, at regionen har ansvar for, at alle borgere har adgang til almen medicinsk lægehjælp. Region Hovedstaden har en række igangværende indsatser – og indsatser på vej – til at sikre et tilstrækkeligt antal lægekapaciteter, rekruttering af læger til kapaciteterne, og at praktiserende læger har et arbejdsliv, der understøtter, at de så vidt muligt bliver i praksis til pensionsalderen.
Regionen har med strategien "Alle skal med" fra 2021 taget første skridt i retning af en styrkelse af det nære sundhedsvæsen, herunder almen praksis. Derudover planlægges allerede en del indsatser til understøttelse af lægedækningen i arbejdet med implementering af Praksisplan for almen praksis 2021.
Sundhedsreformen fra 2022 sætter fokus på omstilling fra behandling på hospitaler til indsatser i det nære sundhedsvæsen - herunder almen praksis. Flere opgaver flyttes fra det specialiserede sundhedsområde til almen praksis, hvor almen praksis får en større tovholderrolle i patientforløbene. Det ligger i tråd med Danske Regioners og PLO's fælles "Vision for almen praksis 2030", hvoraf det også fremgår, at almen praksis skal have større ansvar for patienternes samlede forløb, og hvor arbejdet i almen praksis i højere grad skal understøttes af øget tværsektorielt samarbejde, data og kvalitetsudvikling. Et centralt element i omstillingen er planen om, at der i 2035 nationalt skal være 5.000 praktiserende læger – 1.500 flere end de aktuelt ca. 3.500.
Regionens lægedækningsstrategi skal tage højde for udviklingen i opgaveløsningen for almen praksis hen over de kommende år og sætte en politisk retning for fremtidens almen praksis.
Som præsenteret på udvalgsmødet d. 22. november 2022 foreslår administrationen, at den kommende lægedækningsstrategi for almen praksis tager afsæt i følgende fire fokusområder:
Af bilag 1 fremgår et udkast til synopsis for den kommende lægedækningsstrategi med udgangspunkt i de fire fokusområder. Udvalget bedes drøfte synopsen og give bemærkninger til overordnede ønsker inden for de fire skitserede fokusområder. Ved sidste møde bemærkede udvalget, at strategien bør indtænke almen praksis’ rolle i kommunerne, samt hvordan øvrige faggrupper kan understøtte lægernes arbejde i praksis. Udvalget lagde vægt på, at behandling i almen praksis skal tage udgangspunkt i borgerens konkrete behov. Bemærkningerne er noteret og afspejles i synopsis for den kommende strategi.
Det bemærkes, at Sundhedsministeriet har igangsat et analysearbejde ift. udvikling i organisering og opgaver i almen praksis. Derudover er der nedsat et nationalt råd, som undersøger honorarstrukturer for almen praksis. Begge arbejder har relevans for regionens lægedækningsstrategi, og elementer af arbejdet med lægedækningsstrategien vil med fordel kunne afvente resultaterne fra det igangværende arbejde. Honorarrådet forventes at afrapportere til PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn i foråret 2023. Resultaterne fra Sundhedsministeriets analysearbejde forventes i første halvår af 2023. For at tage højde for arbejdet foreslår administrationen at udskyde tids- og procesplanen for lægedækningsstrategien, som beskrevet under ’politisk beslutningsproces’.
Udvalgets drøftelser vil indgå i det videre arbejde med strategien for lægedækning i Region Hovedstaden. I strategiarbejdet vil administrationen sørge for inddragelse af relevante aktører og analysearbejder, som føder ind til de fire fokusområder.
I foråret 2023 forventer administrationen, at udvalget skal have løbende politiske drøftelser af delelementer til strategien. Den endelige strategi forventes forelagt udvalget til godkendelse den 28. september 2023.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
22060193
Bilag 1: Bilag 1 - Synopsis for lægedækningsstrategi
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Det er med Budget 2022 for Region Hovedstaden besluttet, at der skal udarbejdes en ny plan for fødeområdet. Der lægges med nærværende sag op til, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tager høringsudkastet til Region Hovedstadens nye fødeplanen til orientering. Fødeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i input fra både sundhedsudvalget og interne samt eksterne fagpersoner og interessenter.
Baggrund og rammer
Regionsrådet skal i henhold til sundhedslovens § 206 udarbejde en samlet sundhedsplan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet, herunder for tilbuddet om svangerskabshygiejne og fødselshjælp. I regionerne sker dette i form af en særskilt "fødeplan", som skal udstikke rammerne og retningen for driften og udviklingen af fødeområdet i regionen. Den nye fødeplan erstatter Region Hovedstadens "Tilbud til fødende i Region Hovedstaden" fra 2016. Arbejdet med den nye fødeplan er forankret i Region Hovedstadens sundhedsudvalg.
Hensigten med fødeplanen er at understøtte og styrke fødeområdet, så familier i Region Hovedstaden oplever et fødetilbud af høj faglig kvalitet med den enkelte familie i centrum, så det lille barn og familien opnår de bedste forudsætninger for en god første tid og start på livet. Fødeplanen skal anvendes til den fremadrettede og konkrete sundhedsplanlægning på fødeområdet i regionen, og derfor skal fødeplanen både beskrive regionens ambitioner på området og skitsere regionens tilbud samt organisering ved graviditet, fødsel og barsel. Fødeplanen har bl.a. til formål at:
Region Hovedstadens nye fødeplan bygger videre på og konkretiserer fokusområderne i regionens 'Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan', der blev godkendt i regionsrådet den 21. juni 2022. Vedlagt som bilag 1.
Arbejdet med Region Hovedstadens fødeplan
Med denne sag præsenteres udvalget for et høringsudkast til Region Hovedstadens nye fødeplan. Høringsudkastet til fødeplanen er vedlagt som bilag 2.
Høringsudkastet er udarbejdet med udgangspunkt i bl.a. sundhedsudvalgets input fra de to temadrøftelser af fødeområdet i marts 2022. Administrationen har også indhentet fagligt input og sparring gennem en nedsat arbejdsgruppe bestående af relevante sundhedsfaglige repræsentanter, herunder repræsentanter fra afdelingsledelserne på regionens fødesteder, en repræsentant fra pædiatrisk afdeling, en praksiskonsulent samt repræsentanter fra den kommunale sundhedspleje. Derudover har der været nedsat et Advisory Board, hvor interessenter og samarbejdspartnere har bidraget med input til fødeplanen. Regionsrådsformand Lars Gaardhøj var formand for Advisory Board, og herforuden deltog formanden for sundhedsudvalget, Christoffer Buster Reinhardt og Karin Friis Bach, medlem af sundhedsudvalget. Endelig har der den 16. november 2022 været afholdt et dialogmøde, hvor der gennem bred inddragelse og involvering af både interne og eksterne interessenter, borgere og politikerem er indhentet input til den nye fødeplan. Dialogmødet bød på forskellige oplæg, borddrøftelser og en paneldebat. Et første udkast af fødeplanen blev præsenteret for sundhedsudvalget den 23. november 2022, hvor input blev indhentet og skrevet ind i høringsudkastet.
Region Hovedstadens vision for fødeplanen er, at: "Alle familier i Region Hovedstadens skal både før, under og efter fødslen opleve et trygt og sammenhængende forløb af høj kvalitet". Med afsæt i visionen er det ambitionen, at fødeplanen bidrager til tilbud af høj faglig kvalitet før, under og efter fødsel og herunder til sammenhængende fødselsforløb med gode overleveringer mellem sektorerne, så de kommende forældre føler sig trygge og forberedte på fødslen og den første tid som forældre. Samtidig er det hensigten, at fødeplanen bidrager til differentierede forløb og skaber plads til forskellighed. Mennesker har forskellige ønsker og behov – også når de bringer nye liv til verden. Derfor skal der være mulighed for at sammensætte og målrette tilbuddene, så de passer til den enkelte. Der er også fokus i fødeplanen på både internt i regionen og tværsektorielt at opspore og understøtte gravide og familier med særlige behov. Endelig er der i fødeplanen opmærksomhed på, at den gravide og partner skal inddrages i beslutninger om eget forløb, og at partneren skal inddrages under hele forløbet.
Fødeplanens høringsudkast indeholder kapitler vedr. tendenser på fødeområdet, beskrivelse af det tværsektorielle samarbejde med den kommunale sundhedspleje og almen praksis, regionens tilbud til kvinder og deres partner under graviditet, fødsel og barsel samt tværgående faktorer, som kan bidrage til understøttelse af det gode forløb.
Fødeplanen indeholder i kapitel 5 og 6 samlet set 16 indsatser (i særskilte bokse), der skal betragtes som nye udviklingstiltag eller tiltag, som skal udbredes i regionen med henblik på at styrke fødeområdet på både kort og lang sigt. Indsatserne vedrører bl.a. tidlig opsporing af gravide og familier med særlige behov, fødsels- og forældreforberedelse, barsel i hhv. hjemmet og på hospitalet, styrket rådgivning efter fødslen og tilbud til forældre, der mister et barn. Nogle af indsatserne i fødeplanen kan implementeres på kort sigt, mens andre indsatser kræver både større planlægning, omorganisering, mere personale og økonomi, og vil derfor skulle implementeres på længere sigt.
Udvalget tager høringsudkastet til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsenden 9. januar 2023. Tids- og procesplanen, som sundhedsudvalget godkendte på mødet den 24. juni, er vedlagt som bilag 3.
Høringsudkastet forelægges sundhedsudvalget den 17. januar 2023. Høringen forløber i perioden den 20. januar til den 3 marts 2023. Sundhedsudvalget forelægges derefter et endeligt udkast til godkendelse den 18. april 2023, hvorefter forretningsudvalget og regionsrådet forventligt forelægges et endeligt udkast til godkendelse i maj 2023.
Charlotte Hosbond/ Charlotte Lund Mikkelsen
21058988
Bilag 1: Bilag 1 Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan
Bilag 2: Bilag 2 Fødeplan Høringsversion
Bilag 3: Bilag 3 Procesplan for fødeplan Region Hovedstaden
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 9. januar 2023.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
22053823
Intet at bemærke.
Region Hovedstaden har fået udarbejdet en ny rapport om psykisk mistrivsel og psykisk sygdom blandt børn og unge født i Region Hovedstaden. Rapporten er baseret på Databasen Børns Sundhed, som omfatter data indsamlet af de kommunale sundhedsplejersker i barnets første leveår ved indskolings- og udskolingsundersøgelsen. Denne rapport har fokus på udskolingsalderen, og udover sundhedsplejerskens vurdering af eventuel mental mistrivsel indgår der information om psykiatriske diagnoser baseret på registerdata. Rapporten viser, at 11 % af de unge har mindst et tegn på psykisk mistrivsel, og at 12 % af de unge har en psykiatrisk diagnose ved udskolingsalderen. Det er desuden undersøgt, hvordan en række faktorer fra første leveår og indskolingsundersøgelsen er forbundet med psykisk mistrivsel og/eller psykisk sygdom ved udskolingsalderen. Der ses bl.a. sammenhæng mellem, at sundhedsplejersken har bemærkninger til ernæring/spisning ved 8-10 månedersalderen og en øget risiko for mistrivsel i skolen ved udskolingsalderen. Desuden ses en sammenhæng mellem at have problemer i forhold til jævnaldrende børn ved indskolingen og diagnosticeret psykisk sygdom i udskolingsalderen.
Rapporten bidrager således med viden, som kan bidrage til en tidligere opsporing af børn med risiko for udvikling af mental mistrivsel og/eller psykisk sygdom.
Rapporten præsenteres ved et temamøde på Rigshospitalet den 5. januar 2023, som regionsrådet tidligere fået invitation til. Program og tilmelding findes her:
www.conferencemanager.dk/temamoedementalsundhed/conference
Der er inviteret bredt til temamødet, herunder kommunerne i regionen, da temamødet ses som en del af den regionale rådgivningsforpligtelse over for kommunerne på forebyggelsesområdet.
Rapporten kan efter den 5. januar 2023 findes her:
www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/Tvaersektorielt-samarbejde/samarbejdspulje-og-forebyggelse/Sider/Boerns-sundhed.aspx
22064048