Bilag 1: Evaluering af aftalen om 72 timers udvidet behandlingsansvarGodkendt
Brian Høier (A), Kristine Kryger (B) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning
Brian Høier (A), Kristine Kryger (B) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Aftale om 72 timers udvidet behandlingsansvar trådte i kraft den 1. februar 2022 i Region Hovedstaden (version 1.0). Aftalen er blevet monitoreret løbende for at understøtte implementeringen, og erfaringer er blevet indsamlet med henblik på at optimere aftalen. Med denne sag præsenteres udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen for resultater fra monitoreringen og evalueringen af aftalens version 1.0.
Birgitte Rav Degenkolv, hospitalsdirektør på Amager og Hvidovre Hospital, vil holde et oplæg om resultaterne og arbejdet med 72 timers udvidet behandlingsansvar.
For at skabe en tryg overgang mellem hospital og kommune og for at understøtte sammenhængende patientforløb og kommunikation mellem sundhedsprofessionelle trådte en aftale om et 72 timers udvidet behandlingsansvar i kraft i 2022. Aftalen indebærer, at Region Hovedstadens hospitaler har udvidet behandlingsansvaret til 72 timer efter udskrivelse for patienter, der har været indlagt i mindst 24 timer, og som efterfølgende udskrives til kommunal sygepleje i form af en midlertidig døgnplads, plejecenter eller sygepleje i eget hjem. Hospitalerne skal derved tage ansvar for henvendelser fra den kommunale sygepleje for disse patienter i op til 72 timer efter udskrivelse.
Aftalen er implementeret trinvist i løbet af 2022, og der ses en stigning i antal borgere, der er omfattet af aftalen i takt med implementeringen. Antallet af borgere omfattet af 72 timers behandlingsansvar har stabiliseret sig på omkring 2.000 patienter pr. måned. På baggrund af aftalen er der udarbejdet en evaluering af første del af implementeringen af 72 timers behandlingsansvar, se bilag 1.
Overordnede resultater fra evalueringen af implementering af 72 timers behandlingsansvar:
De foreløbige resultater viser yderligere, at for halvdelen af de patientforløb, som har undergået tværsektorielle journalaudits (metode til at vurdering, forbedring og udvikling af fx behandling), har kontakten til hospitalet skabt en forbedret kvalitet i behandlingen og en bedre koordinering og sammenhæng i patientforløbet. Aftalen forventes at være med til at facilitere en ændring af kulturen på hospitalerne, så der fremadrettet kommer mere fokus på tiden efter udskrivelsen. Denne kulturændring afspejles allerede i de foreløbige evalueringsresultater, idet flere alment praktiserede læger har oplevet en forbedring af udskrivelsesprocesser som følge af aftalen.
Forbedringsmuligheder
Evalueringen viser også, at der er tilfælde, hvor den kommunale sygepleje bliver afvist af hospitalet og til tider også af den praktiserende læge inden for de 72 timer. Der er derfor behov for et fortsat fokus på, at opkald ikke må afvises på hospitalet og for at understøtte handlemuligheder, så behandlingsansvaret ikke slippes, da det evt. har betydning for patientsikkerheden.
Det fremadrettede arbejde bør ydermere have større fokus på formidling af den rollefordeling, som aftalen foreskriver, så det er tydeligt, at det som udgangspunkt er hospitalet, der skal kontaktes inden for de første 72 timer efter udskrivelse. Derudover er det nødvendigt med et tæt samarbejde mellem hospital og praktiserende læge, da der kan opstå misforståelser i forhold til, hvornår det er relevant at inddrage patientens egen læge inden for 72 timers behandlingsansvar.
Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt kendskab til aftalens eksistens og indhold blandt sundhedsprofessionelle i den kommunale sygepleje og på hospitalerne, hvilket har stor betydning for anvendelsen af aftalen. På trods af implementeringsudfordringer er der blandt de sundhedsprofessionelle dog store forhåbninger for aftalens effekter.
Det kræver tid og ressourcer at få implementeret en indsats, og der er fortsat et stort forbedringspotentiale for 72 timers behandlingsansvar i Region Hovedstaden. Arbejdsgruppen har på baggrund af de foreløbige indsamlede erfaringer udarbejdet en version 2.0 af aftalen, der trådte i kraft den 1. januar 2023. I version 2 af aftalen er målgruppen bl.a. udvidet til også at omfatte borgere på bosteder. Monitoreringen og evalueringen af aftalens version 2.0 fortsætter i 2023, hvor der vil være særligt fokus på at evaluere de forventede effekter af aftalen, når denne er i drift.
Udvalget tager orienteringen til efterretning. Udvalget vil få forelagt resultater af evalueringen af 72 timers behandlingsansvar (version 2.0) i foråret 2024.
Evalueringsrapporten for 72 timers behandlingsansvar (delrapport 1) blev offentliggjort den 10. oktober 2023 ved et lanceringsseminar i Danske Regioner. På seminaret deltog politikere, medarbejdere fra regioner, kommuner og almen praksis samt sundhedspolitisk interesserede.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 2. november 2023.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
23050504
Bilag 1: Evaluering af aftalen om 72 timers udvidet behandlingsansvar
Administrationen indstiller, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Anbefalet
Brian Høier (A), Kristine Kryger (B) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen skal inden d. 1. januar 2024 have indgået en sundhedsaftale for perioden 2024-2027.
Det er Sundhedssamarbejdsudvalgets opgave at udarbejde forslag til sundhedsaftalen, og der foreligger nu et endeligt forslag til Sundhedsaftale 2024-2027 (se bilag 1).
Forslaget er udarbejdet på baggrund af input fra de fem sundhedsklynger og har desuden været udsendt i en bred høring. Forslaget skal godkendes af regionsrådet og kommunalbestyrelserne i samtlige 29 kommuner i regionen.
Det endelige forslag til Sundhedsaftale 2024-2027 forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen af hensyn til den politikopfølgende opgave, som udvalget har i forhold til sundhedsaftalen.
Sundhedsaftalen udgør den overordnede politiske ramme for samarbejdet om sundhed mellem kommunerne og regionen, herunder almen praksis. Aftalen udgør derfor også en fælles ramme for arbejdet i de fem sundhedsklynger i Region Hovedstaden. Der indgås én sundhedsaftale i hver region.
Sundhedsaftalen skal skabe gode fælles løsninger til gavn for de mange borgere som på grund af somatisk og/ eller psykisk sygdom i kortere eller længere tid har brug for hjælp fra kommuner, hospitaler og praktiserende læger. Det er ønsket, at borgerne i Region Hovedstaden skal møde et sundhedsvæsen, hvor sammenhæng, høj faglig kvalitet og nærhed er i fokus.
Forslag til Sundhedsaftale
Sundhedsaftalen mellem regioner, kommuner og almen praksis beskriver fælles visioner, fokusområder samt principper for det tværsektorielle samarbejde om sundhed i regionen.
Forslaget til sundhedsaftalen for 2024 – 2027 tager i forhold til visioner og fokusområder afsæt i den nuværende sundhedsaftale for 2019 – 2023. Under overskriften "Sammen om sundhed" indeholder forslaget til Sundhedsaftale 2024 – 2027 nedenstående fire visioner:
En række centrale elementer fra den nuværende aftale er fastholdt, men forslaget til Sundhedsaftale 2024 – 2027 er opdateret, så den afspejler aktuelle potentialer og udfordringer for videreudvikling af det tværsektorielle samarbejde om sundhed i regionen. Herunder er forebyggelsesperspektivet skrevet frem under aftalens tre fokusområder:
På tværs af aftalens tre fokusområder har aftalen også et tydeligt fokus på regionens og kommunernes fælles populationsansvar. Det er derfor skrevet ind som et overordnet princip for samarbejdet. Det kan også fremhæves, at der er et særligt fokus på at sikre et klart borgerperspektiv gennem hele aftalen.
Aftalen har desuden fokus på blandt andet styrkelse af samarbejdet om rekruttering, fastholdelse samt fælles kompetenceudvikling og uddannelse af personale.
Forslaget til sundhedsaftalen er holdt på et overordnet niveau for at skabe en robust ramme for den løbende konkrete udfoldelse og implementering af aftalen hen over de fire år, som aftalen dækker. Forslaget indeholder derfor ikke konkrete forslag til nye, specifikke indsatser. Hensigten er, at disse indsatser løbende skal kunne iværksættes inden for den ramme, som sundhedsaftalen skaber, enten i sundhedsklyngerne - for at imødekomme lokale behov - eller på regionsniveau.
Udkast til Sundhedsaftale 2024 – 2027 var i perioden fra d. 19. april - 9. juni 2023 udsendt i en bred høring (regionen, kommunerne, PLO-Hovedstaden, faglige organisationer, patientforeninger samt patientinddragelsesudvalget m.fl.).
I Region Hovedstaden drøftede og afgav udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på møde d. 23. maj 2023, høringssvar på vegne af regionen. Hospitalerne og Region Hovedstadens Psykiatri afgav ligeledes høringssvar.
Høringssvarene viste, at der er stor opbakning til sundhedsaftalens visioner, principper og fokusområder samt det øgede fokus på forebyggelse og fælles populationsansvar. Der var dog også høringsparter, som fremsatte ønsker om uddybninger og præcisering af aftaleteksten.
Sundhedssamarbejdsudvalget drøftede høringssvarene på udvalgets møde d. 13. oktober 2023. Flere af de forslag, som fremkom i forbindelse med høringen, er indarbejdet i det endelige forslag til Sundhedsaftale 2024 – 2027.
Det endelige forslag til Sundhedsaftale 2024-2027 skal inden årets udgang godkendes af regionsrådet og i kommunalbestyrelserne i alle 29 kommuner. Derefter skal aftalen senest d. 1. januar 2024 indsendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen.
Der planlægges efter, at der udsendes en pressemeddelelse, når Sundhedsaftalen er godkendt i regionsrådet og i alle 29 kommuner.
Herudover vil der løbende blive kommunikeret om arbejdet med Sundhedsaftalen.
Sagen forelægges udvalget for det nære om sammenhængende sundhedsvæsen d. 2. november 2023 med henblik på efterfølgende godkendelse i forretningsudvalget d. 7. november og regionsrådet d. 14. november 2023.
Charlotte Hosbond/Nina Husfeldt Clasen
Bilag 1: Endeligt forslag til Sundhedsaftale 2024-2027
Det indstilles til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Brian Høier (A), Kristine Kryger (B) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen blev præsenteret for regionens indsatser på forebyggelsesområdet ved mødet den 28. februar 2022 og mødet den 28. marts 2022 som del af en overordnet præsentation af og orientering om områder, hvor udvalget har politikopfølgende opgaver.
På mødet den 27. april 2022 fik udvalget en kort præsentation af resultaterne fra Sundhedsprofil 2021. På mødet den 22. juni 2022 blev det videre arbejde med de igangsatte indsatser ”Unge og rygning”, ”Patientrettet forebyggelse” og ”Unge og alkohol” godkendt af udvalget, ligesom det blev godkendt, at der ikke arbejdes videre med fokusområdet ”Regionen som arbejdsplads”.
Med denne sag præsenteres udvalget for en status samt forslag til det videre arbejde med fokusområderne "Patientrettet forebyggelse", "Unge og alkohol" og "Mental sundhed". Desuden lægges der op til en indledende drøftelse af nye forebyggelsestemaer under forebyggelsesplanen.
Der er generelt et stort fokus på betydningen af forebyggelse i forhold til de udfordringer, sundhedsvæsenet står over for. I den kommende Sundhedsaftale bliver der lagt vægt på, at vi skal prioritere forebyggelse på alle områder i vores sundhedsvæsen, fordi sundhed er helt afgørende for det enkelte menneskes livskvalitet. Robusthedskommissionen påpeger ligeledes, at omkostningseffektive forebyggelsestiltag i langt højere grad skal opprioriteres, end det er tilfældet i dag, for at opnå et robust sundhedsvæsen. Omkostningseffektive forebyggelsestiltag vil uden tvivl også mindske vores klimabelastning i forhold til indkøb og forbrug i sundhedsvæsenet.
Region Hovedstaden har i de senere år prioriteret at styrke indsatsen på hele forebyggelsesområdet i lyset af de store folkesundhedsudfordringer, som både påvirker mange borgeres livskvalitet negativt og medfører et stort behandlingsbehov i sundhedsvæsenet. Implementeringen af forløbsprogrammer med tidlig opsporing, forebyggelse og behandling for en række patientgrupper er et eksempel på en styrkelse af forebyggelsesindsatsen, hvor både hospitaler, praksissektoren og kommuner i samarbejde løfter forebyggelsesopgaven sammen. Dertil har regionen udarbejdet følgende rammer for en række forebyggende indsatser:
Arbejdet med planen for en styrkelse af forebyggelsesområdet er en del af regionens samlede indsats på forebyggelsesområdet. I regionens forebyggelsesplan er der tre fokusområder: "Unge og rygning", "Patientrettet forebyggelse" og "Regionen som arbejdsplads", som med Budgetaftalen i 2020 blev suppleret med, at der skal lægges vægt på forebyggelsesindsatser om rygning, alkohol, overvægt og mental trivsel. På mødet i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. juni 2022 blev det videre arbejde med de igangsatte indsatser ”Unge og rygning”, ”Patientrettet forebyggelse” og ”Unge og alkohol” godkendt af udvalget, ligesom det blev godkendt, at der ikke arbejdes videre med fokusområdet ”Regionen som arbejdsplads”.
Herunder gives en kort status samt forslag til det videre arbejde med fokusområderne "Patientrettet forebyggelse", "Unge og alkohol" og "Mental sundhed" i regi af forebyggelsesplanen. I bilag 2 ses en uddybning af både status og forslag til det videre arbejde.
Patientrettet forebyggelse
Status: På mødet d. 22. juni 2022 i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede udvalget, at regionens rygestopindsats skulle videreføres og kickstartes på ny. Dette med afsæt i, at det stadig kun er få patienter, som henvises fra hospitalerne til kommunale rygestoptilbud. Det har dog været vanskeligt for hospitalerne at prioritere rygestopindsatsen på hospitalsafdelingerne, idet andre indsatser er blevet vægtet højere.
Det videre arbejde: For at videreføre og kickstarte rygestopindsatsen på ny har administrationen i foråret 2023 udarbejdet en erfaringsopsamling. BOH, AHH, BFH og RH har bidraget med deres erfaringer med indsatsen indtil nu samt bud på, hvordan vi fremadrettet styrker indsatsen. Administrationens videre arbejde med rygestopindsatsen afventer nærtstående drøftelser i hospitalsdirektørkredsen.
Status: På mødet d. 22. juni 2022 blev udvalget orienteret om, at der også er arbejdet med, om der kan sikres tilbud om henvisning til alkoholafvænningstilbud i kommunalt regi via VBA-metoden til alle patienter på regionens hospitaler med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug. De efterfølgende pilotafprøvninger har ikke givet grundlag for at igangsætte en implementering.
Det videre arbejde: Med afsæt i de hidtidige pilotafprøvninger af VBA-metoden på alkoholområdet, og i lyset af de tilsvarende udfordringer i forhold til implementering af VBA på rygeområder, foreslår administrationen, at der ikke på nuværende tidspunkt arbejdes videre med implementering af VBA i forhold til alkohol. I 2022 blev der udviklet en informationskampagne til infoskærmene på hospitalerne med oplysning om alkohols påvirkning af sygdomme, samt hvordan muligheder for hjælp ved et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug. Kampagnen foreslås gentaget årligt i uge 40-44.
Unge og alkohol
Status: I samarbejde med kommunerne, Kræftens Bekæmpelse og Alkohol og Samfund udviklede og implementerede Region Hovedstaden indsatsen "Sammen om festen – ikke om alkoholen" på otte ungdomsuddannelser i regionen i skoleåret 2022 til 2023. Indsatsen havde til formål at fremme en fest- og alkoholkultur på gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden, hvor sammenhold og fællesskab fylder mere end alkohol. Administrationen gennemførte en kvalitativ erfaringsopsamling (se bilag 3) af ungdomsuddannelsernes oplevelser af indsatsen i foråret 2023. Erfaringsopsamlingen peger på, at indsatsen gennem inspirerende workshops, rådgivning og sparring og økonomiske midler til alkoholfrie sociale arrangementer har bidraget til et fornyet fokus på unges alkoholkultur samt understøttet skolernes arbejde i at skabe en mere inkluderende kultur med mere fokus på fællesskab frem for alkohol.
Det videre arbejde: Administrationen foreslår fremadrettet, at Region Hovedstaden indgår i et partnerskab og samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om udbredelsen af indsatsen "Gymnasier Fuld af Liv". "Gymnasier Fuld af Liv" er en forskningsbaseret indsats med formålet at reducere alkoholforbruget blandt danske gymnasieelever og herigennem bidrage til en sundere alkoholkultur blandt unge i Danmark. Indsatsen består af forskellige komponenter målrettet gymnasieledelse, introguider, 1.g-elever, fest- og caféudvalg samt forældre. Der er meget stor lighed mellem indsatskomponenterne i regionens indsats ”Sammen om festen – ikke om alkoholen” og indsatsen ”Gymnasier Fuld af Liv”. Tilsammen danner ”Gymnasier Fuld af liv” og ”Sammen om festen – ikke alkoholen” dermed et solidt vidensgrundlag at bygge videre på i arbejdet med unges alkoholkultur på gymnasiale uddannelser.
I partnerskabet vil Region Hovedstadens rolle særligt være at synliggøre og skabe kendskab til indsatsen på gymnasierne via regionens direkte adgang til ungdomsuddannelserne. Derudover vil regionen stå for at reklamere og synliggøre indsatsen via regionens øvrige formidlingsplatforme. Region Hovedstaden vil desuden arbejde med at inddrage kommunerne i udbredelsen af indsatsen. Partnerskabet skal sikre, at alle gymnasier i Region Hovedstaden kender ”Gymnasier Fuld af liv”, og at flere gymnasier i fremtiden aktivt arbejder for at skabe en sundere alkoholkultur blandt unge i Danmark. Et fremtidigt partnerskab og samarbejde med Kræftens Bekæmpelse forudsætter ikke, at der afsættes økonomiske midler fra regionens side. Administrationen vil imidlertid afsætte de nødvendige personaleressourcer til at indgå i et virksomt samarbejde.
Administrationen vil samtidig også afsøge andre virksomme partnerskaber og samarbejder med andre relevante danske organisationer med sigte at fremme en sund alkoholkultur blandt de unge på vores ungdomsuddannelser i regionen.
Mental trivsel
Status: Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har haft en række drøftelser og eksterne oplæg om unge og mental trivsel. Det er herigennem blevet tydeligt, at der mangler viden om årsagerne til den stigende forekomst af mental mistrivsel samt til, at et stigende antal børn og unge henvises til børne-ungepsykiatrien. Derfor besluttede udvalget den 26. april 2023 at afsætte 2,3 mio. kr. fra midlerne til forebyggelsesplanen til en ”Årsagsanalyse”, som er en 2-årig registerbaseret analyse.
Det videre arbejde: Administrationen vil følge arbejdet med årsagsanalysen. Desuden kan det nævnes, at der er flere tiltag om børn og unges mentale mistrivsel, som hører under social- og psykiatriudvalget, som udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kan følge og/eller bidrage til, herunder udarbejdelse af den kommende regionale psykiatriplan samt opfølgning på kapacitetsanalysen "Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien".
Mulige nye temaer på forebyggelsesområdet
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen fik ved mødet den 28. september 2023 et oplæg om Sundhedsstyrelsens rapporter om betydningen af en række risikofaktorer og sygdomme for både levetid, omkostninger i sundhedsvæsenet samt produktionstab. Rapporterne kan findes via linket her: www.sst.dk/da/viden/sundhedsvaesen/ulighed-i-sundhed/sygdomsbyrden
Centrale budskaber fra rapporterne er, at rygning er den risikofaktor, som har størst betydning i forhold til både tabte leveår, omkostninger i sundhedsvæsenet samt produktionstab. Blandt de inkluderede sygdomme er det depression og muskelskeletsygdomme, som er forbundet med såvel de største udgifter i sundhedsvæsenet som med produktionstab. På den baggrund drøftede udvalget kort mulige nye regionale fokusområder på forebyggelsesområdet, herunder også at der vil være behov for at få tilført nye midler til arbejdet med handlingsplanen, hvis nye fokusområder skal omfattes. Særligt blev følgende to mulige fokusområder drøftet:
I Danmark ser vi en stigning i antallet af børn og unge i alderen 15 til 29 år, der bruger mindst ét tobaks- og nikotinprodukt, enten hver dag eller lejlighedsvist. Stigningen kan særligt tilskrives, at der er en større andel af børn og unge, der bruger e-cigaretter og røgfri nikotinprodukter. Der er desuden en stor andel af dem, der bruger røgfri nikotinprodukter, der også bruger dem i skole- og undervisningstiden. Det er administrationens umiddelbare vurdering, at der kan være muligheder for en regional indsats på området, fx ved at bygge videre på tidligere og igangværende samarbejde med kommuner og ungdomsuddannelser.
En indsats i forhold til muskelskeletsygdomme kan være mere fysisk aktivitet i fx arbejdstiden. Vi har længe vidst, at sunde medarbejdere er mere produktive, leverer højere kvalitet i arbejdet og er mindre syge. Vi ved også, at den tid, medarbejderne bruger på sundhedsfremmende tiltag i arbejdstiden, f.eks. motionsindsatser, er tjent ind i form af en øget produktivitet. Dertil viser både internationale og danske studier, at sundhedsfremmende tiltag i arbejdstiden medfører en større medarbejdertrivsel, der samtidig også gør, at medarbejderne er mindre tilbøjelige til at skifte job. Et aktuelt eksempel på et sundhedsfremmende tiltag i Region Hovedstaden er NOH’s tilbud om frivillig fysisk træning i arbejdstiden for alle ansatte på hospitalet. Dette initiativ viser, at tilbud om fysisk træning i arbejdstiden er muligt, selv på et hospital, hvor størstedelen af personalet har patientkontakt og indgår i et vagtskifterul.
Der lægges op til en drøftelse i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen af, om der skal arbejdes videre med en kvalificering af de to forslag til nye fokusområder herover, fx ved en temadrøftelse i udvalget med en ekstern oplægsholder. Det kunne fx udmunde i, at der udarbejdes et budgetforslag fra udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det kan også indgå i drøftelsen, om der er andre forslag til nye fokusområder på forebyggelsesområdet i regi af forebyggelsesplanen.
Administrationen arbejder videre med fokusområderne "Patientrettet forebyggelse” og ”Unge og alkohol” under forebyggelsesplanen, hvis udvalget godkender administrationens forslag til det videre arbejde med fokusområderne.
Administrationen arbejder videre med udvalgets foreslåede nye fokusområder under forebyggelsesplanen, herunder en eventuel kvalificering af de to foreslået fokusområder, "Unge og røgfri nikotinprodukter" og "Medarbejdernes sundhed - sundhedsfremmende initiativer i arbejdstiden", til videre drøftelse på et kommende møde i udvalget.
Der er ikke afsat varige midler til arbejdet med "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden". Der blev i 2019 afsat 4 mio. kr. og i 2020 2 mio. kr. til arbejdet med "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden", og der er aktuelt ca. 1,5 mio. kr. tilbage i ikke disponerede midler. Der er således behov for at søge om yderligere budgetmidler, hvis indsatserne på forebyggelsesområdet skal fortsætte efter midlernes udløb, og/eller hvis der ønskes nye indsatser på forebyggelsesområdet, herunder fx nye fokusområder, hvis udgifterne overskrider 1,5 mio. kr.
Der planlægges en kommunikationsindsats om resultaterne fra erfaringsopsamlingen på indsatsen om alkohol på ungdomsuddannelser.
Kommunikationsindsatsen iværksættes kort tid efter, at resultaterne er blevet præsenteret for de deltagende ungdomsuddannelser på et gå-hjem-møde d. 21. november 2023.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 2. november 2023. Som følge af udvalgets beslutning på mødet forelægges udvalget en opfølgende drøftelse af forebyggelsesområdet ved et kommende møde.
Charlotte Hosbond/Nina Husfeldt Clasen
22019037
Bilag 1: Bilag 1 - Plan for forebyggelse i Region Hovedstaden
Bilag 2: Bilag 3 - Erfaringsopsamling - indsatsen Sammen om festen - ikke alkoholen
Bilag 3: Bilag 2 - Status og fremadrettet arbejde med forebyggelsesplanens fokusområder
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning
Brian Høier (A), Kristine Kryger (B) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen får med denne sag en status på indsatserne i "Handleplan på overvægtsområdet", da der er aftalt en årlig opfølgning herpå.
Regionsrådet godkendte i 2021 "Handleplan på overvægtsområdet" (se bilag 1), som der blev afsat 2 mio. kr. til i 2022 og 3 mio. kr. årligt derefter. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har tidligere godkendt, at midlerne blev afsat til to konkrete indsatser under to af handleplanens fokusområder. Der gives med denne sag en status på de igangsatte indsatser, som er forankret på henholdsvis Nordsjællands Hospital og Amager og Hvidovre Hospital.
Handleplan på overvægtsområdet
En af rammerne for regionens indsats på forebyggelsesområdet er "Handleplan på overvægtsområdet", som omfatter tre fokusområder:
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har tidligere besluttet følgende anvendelse af midlerne til Handleplan på overvægtsområdet:
I forbindelse med godkendelsen af at afsætte 1,5 mio. kr. årligt til "Overvægt og Ernæring" fremgik det af sagen (den 31. august 2022), at der ikke er midler til at igangsætte initiativer under fokusområdet "Forebyggelse af overvægt med fokus på børn og unge". Som det også fremgik af sagen, er det desuden en udfordring, at der ifølge Vidensråd for Forebyggelse mangler viden om, hvilke indsatser, som kan forebygge udvikling af overvægt hos børn og unge.
Status på indsatserne
Styrket behandlingstilbud til børn og unge med svær overvægt
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkendte den 31. august 2022 en kort status angående et styrket behandlingstilbud til børn og unge med svær overvægt ved Nordsjællands Hospital. Der var tale om en styrkelse af et eksisterende behandlingstilbud på Nordsjællands Hospital, som siden 2019 har været til børn og unge i hele regionen. Det fremgik af denne status i 2022, at kapaciteten var øget i det eksisterende behandlingstilbud i overvægtsambulatoriet. Desuden var der arbejdet med kvalitetsudvikling af behandlingstilbuddet, etablering af en satellitenhed samt en styrket rådgivningsfunktion over for kommunerne.
En kort status på udviklingen siden 2022 er, at der er:
Uddybende status fra Nordsjællands Hospital findes vedlagt i bilag 2.
Behandlingstibuddet "Overvægt og Ernæring"
"Overvægt og Ernæring" er et behandlingstilbud målrettet patienter, der opfylder kriterierne for overvægtskirugi, men som ud fra en lægefaglig vurdering ikke kan tilbydes kirurgi på grund af samtidig somatisk eller psykisk sygdom. Det er en patientgruppe, som der tidligere ikke har været et tilbud, når de ikke blev vurderet egnet til overvægtskirurgi trods deres forventning herom. Det er således en kompleks patientgruppe.
Behandlingstilbuddet "Overvægt og Ernæring" er et 2-årigt ambulant hospitalsforløb med kombineret ernæringsrådgivning og vægttabsmedicin. Der er opstartet 71 patienter i 2022 og foreløbigt 45 i 2023. Målsætningen er opstart af 75 nye patientforløb per år. En foreløbig opgørelse viser, at 90 % af patienterne er fortsat i behandlingstilbuddet med et gennemsnitligt vægttab på ca. 2 % efter 4 måneder.
De regionale midler har muliggjort: 1) systematisk dataindsamling, 2) sikring af god overgang til primærsektoren for patienter, som har gennemført behandlingsforløbet, i samarbejde med Københavns Kommune samt Hvidovre Kommune og 3) fokus på fysisk træning ved ansættelse af en fysioterapeut.
Det er et opmærksomhedspunkt, at der genereres viden, som kan komme i anvendelse uden for det aktuelle behandlingstilbud. Der har desuden været fokus på at udvikle den tværsektorielle indsats i forhold til både overgangen i patientforløbene, men også ved deltagelse i Sundhedsklynge Syds samarbejde og på sigt også en mere rådgivende funktion i forhold (uddybende status fra Amager og Hvidovre Hospital findes vedlagt i bilag 3).
Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 2. november 2023. Herefter forelægges udvalget for en status på sagen ca. en gang årligt.
Charlotte Hosbond/Nina Husfeldt Clasen
22019037
Bilag 1: Bilag 1 Handleplan for overvægtområdet 2021
Bilag 2: Bilag 2 Status behandlingstilbud på NOH til børn og unge med svær overvægt
Bilag 3: Bilag 3 Status Overvægt og Ernæring AHH
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning
Brian Høier (A), Kristine Kryger (B) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Ifølge sundhedsloven har regionerne ansvaret for at tilvejebringe og sikre tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner. Det vil sige, at det er regionens ansvar at sikre en tilstrækkelig lægedækning i almen praksis i regionen. Regionsrådet har delegeret kompetencen til at træffe beslutninger om lægedækning til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvorfor udvalget med denne sag informeres om den aktuelle status på lægedækningen i regionen. Efter ønske fra udvalget på møde d. 7. februar 2023 orienteres udvalget om status for lægedækning, rekruttering og tilknytning til praksis halvårligt.
Formålet med sagen er at give en aktuel status og et overblik over eventuelle udfordringer og opmærksomheder i forhold til lægedækningen i Region Hovedstaden, og hvordan disse imødekommes. Konkret giver sagen et overblik over aktive og inaktive lægekapaciteter samt andel af lægepraksis i regionen, der er åbne for patienttilgang pr. 14. september 2023. Derudover gives en orientering om igangværende og kommende indsatser for rekruttering og tilknytning til almen praksis.
Overordnet set er der god lægedækning i regionen. Administrationen har dog opmærksomheden særligt rettet på nogle områder, der kræver en ekstra indsats for at understøtte lægedækningen. Sagen fokuserer på disse områder og de særlige indsatser for at understøtte lægedækningen. Derudover er der en opmærksomhed på behovet for fortsat at sætte ind med rekruttering og tilknytning bredt set, så regionen også fremtidigt sikrer lægedækningen i regionen.
Status på aktuel lægedækning i almen praksis
Pr. 14. september 2023 er der 1.107 aktive kapaciteter i regionen, hvilket er 10 flere aktive kapaciteter siden seneste statussag i februar 2023.
Der er udover de 1.107 aktive kapaciteter samlet set 31 inaktive kapaciteter pr. 14. september 2023.
De inaktive kapaciteter udgøres af (jf. bilag 1):
Den samlede kapacitet, inklusiv ikke-aktive kapaciteter, er derfor på 1.138 kapaciteter.
Pr. 14. september 2023 er der i gennemsnit 1.722 sikrede patienter pr. aktive kapacitet.
Status på borgernes lægevalgsmuligheder
31 pct. af lægepraksis i regionen er aktuelt åbne for tilgang af patienter, svarende til 181 ud af i alt 585 praksis. Hertil kommer et mindre antal praksis, som har selektivt åbent for tilgang af patienter. Det er en smule færre end beskrevet i seneste statissag, hvor 34 pct. af lægepraksis i regionen var åbne for tilgang af patienter, svarende til 201 ud af i alt 594 praksis
I nogle planlægningsområder oplever lægerne en udfordring med at finde og ansætte kompagnoner i deres ledige kapaciteter, hvilket resulterer i tilbagelevering af kapaciteterne til regionen, så kapaciteterne bliver inaktive. I tilfælde af ophør fordeles patienterne normalvis blandt de eksisterende læger mens regionen slår de ledige kapaciteter op. Ingen patienter står altså uden læge, men det presser lægedækningen i lokalområdet, og kan resultere i, at lægerne lukker for yderligere tilgang af patienter.
Bilag 2 illustrerer et kort over planlægningsområderne i regionen. Af kortet fremgår de områder, hvor 85% eller flere praksis har haft lukket for tilgang af patienter over de sidste 6 måneder, og/eller hvor der er en lav andel af potentielt ledige patientpladser. En lav andel af potentielt ledige patientpladser betyder, at der er praksis med åbent for tilgang, men at det er begrænset, hvor mange nye patienter der kan få læge i området.
Som det fremgår af bilag 2 er der en lav andel af potentielt ledige patientpladser i områderne Hillerød, Allerød, Furesø, Gladsaxe, Ballerup, Valby, Ishøj, Frederiksberg og Indre by. Det fremgår også af kortet, at områderne Egedal, Høje-Taastrup, Rødovre og Vallensbæk både har en lav andel af potentielt ledige patientpladser, og en meget høj andel af praksis, der har været lukket for tilgang over de sidste 6 måneder. Administrationen har et særligt fokus på netop de områder.
Derudover er der en række områder i regionen, som på grund af særlige forhold, som for eksempel geografisk beliggenhed og store udfordringer med at rekruttere læger, fordrer et særligt fokus. Det er områderne Halsnæs, Ishøj og Bornholm.
Af tabel 1 nedenfor fremgår en samlet oversigt over de planlægningsområder, administrationen på baggrund af ovenstående vurderer kræver særligt fokus og handling for at sikre rettidighed og sikkerhed i lægedækningen:
Tabel 1: Oversigt over områder med særlige lægedækningsudfordringer
Planlægningsområde | Fokus | Handling |
Halsnæs | Læger oplever udfordringer med at opretholde en fungerende vagtring samt at få vikarer ved sygdom og ferie, blandt andet grundet geografisk placering. | Region Hovedstaden har en særlig opmærksomhed på området i arbejdet med kapacitetsplanlægning og rekruttering af praktiserende læger. Administrationen er i dialog med PLO-H omkring udfordringerne, og planlægger en dialog med kommunen og lægerne i området for at afdække udfordringerne nærmere og finde løsninger i fællesskab. |
Ishøj | Udfordring med rekruttering af læger. Der er desuden et lavt antal potentielt ledige patientpladser. | Region Hovedstaden har aktuelt fire kapaciteter i opslag på Vestegnen, heraf én i Ishøj (genopslag). I maj 2023 afholdt Ishøj Kommune og Min Almen Praksis (regionens rekrutteringsfunktion) et karrierearrangement mhp. at tiltrække ansøgere til kapaciteter på Københavns vestegn. Kapaciteten i Ishøj blev slået op med mulighed for etablering af licensklinik, dog uden at det lykkedes at få overdraget kapaciteten til en læge. Kapaciteten er aktuelt genopslået med mulighed for licensklinik. Min Almen Praksis annoncerer opslaget af relevante kanaler for at nå ud til interesserede læger. Min Almen Praksis planlægger sammen med kommunerne og PLO-H en ny indsats, såfremt der ikke kommer ansøgere til de aktuelt opslåede kapaciteter på vestegnen inden ansøgningsfristens udløb d. 6. november 2023. |
Bornholm | Udfordring med rekruttering af læger. | Grundet store rekrutteringsudfordringer af læger til Bornholm, drives Praksisklinikken som en regionsklinik af Bornholms Hospital. Det er pr. 28. august 2023 politisk besluttet at tildele en ledigbleven kapacitet til klinikken, så klinikken kan udvides. Derudover arbejder regionen sideløbende sammen med kommune, hospital og almen praksis for at finde mere langsigtede løsninger for at sikre lægedækning på Bornholm. Regionadsministrationen samarbejder desuden med Bornholms Hospital og lægerne på øen for at skabe gode rammer for den forestående udvidelse af Praksisklinikken. |
Egedal | Høj andel af lukkede praksis de seneste 6 måneder og samtidig et lavt antal potentielt ledige patientpladser. | Der er aktuelt to kapaciteter på vej (er slået op) i Egedal, hhv. en puljekapacitet og et genopslag efter en ophørt læge. |
Høje Taastrup | Høj andel af lukkede praksis de seneste 6 måneder og samtidig et lavt antal potentiel ledige patientpladser. Der er aktuelt ingen inaktive kapaciteter i området. | I maj 2023 afholdt Min Almen Praksis et karrierearrangement i Ishøj mhp. at tiltrække ansøgere til kapaciteter på Københavns vestegn. Der er aktuelt en puljekapacitet på vej i opslag. |
Rødovre | Høj andel af lukkede praksis de seneste 6 måneder og samtidig et lavt antal potentiel ledige patientpladser. Der er aktuelt ingen inaktive kapaciteter i området. | I maj 2023 afholdt Min Almen Praksis et karrierearrangement i Ishøj mhp. at tiltrække ansøgere til kapaciteter på Københavns vestegn. Der er aktuelt en puljekapacitet på vej i opslag. |
Vallensbæk | Udfordring med rekruttering af læger. Høj andel af lukkede praksis de seneste 6 måneder og samtidig et lavt antal potentiel ledige patientpladser. | I maj 2023 afholdt Min Almen Praksis et karrierearrangement i Ishøj mhp. at tiltrække ansøgere til kapaciteter på Københavns vestegn. Der er aktuelt 2 ledige kapaciteter i opslag i Vallensbæk hhv. 1 genopslået puljekapacitet og 1 genopslået ophør. Min Almen Praksis planlægger sammen med kommunerne og PLO-H en ny indsats, såfremt der ikke kommer ansøgere til de aktuelt opslåede kapaciteter på vestegnen inden ansøgningsfristens udløb. |
Status fra Min Almen Praksis ved Rekrutteringsfunktionen
Min Almen Praksis v. Rekruttteingsfunktionen arbejder kontinuerligt med at udvikle rekrutterings- og fastholdelsesindsatser med fokus på et attraktivt arbejdsliv for såvel eksisterende som kommende læger. Derved bidrager funktionen til implementering af målsætningerne i Praksisplanen for almen praksis om at understøtte lægedækning og tilgængelighed til almen praksis.
For at sikre tilstrækkeligt med praktiserende læger, der kan indgå i regionens kapaciteter, sikrer funktionen løbende synlighed omkring mulighederne for at blive læge i regionen. Derudover udvikler funktionen indsatser for at få flere læger til at vælge almen praksis og arbejder med at understøtte etablerede praktiserende læger i deres muligheder for et godt arbejdsliv, så de får lyst til at blive længere i almen praksis.
Den sidste vakante stilling i funktionen er besat, og fuldender således den politiske beslutning fra efteråret 2022 om at opnormere til tre årsværk og styrke arbejdet med rekruttering og tilknytning til almen praksis. Der er lagt en strategi for funktionen, som har resulteret i en navneændring til: 'Min Almen Praksis' ved Rekrutteringsfunktionen i Region Hovedstaden. Navnet vinder bredere genklang, særligt blandt etablerede læger.
Seneste indsatser for rekruttering og tilknytning af læger
Kendskab og adgang til rådgivning fra Min Almen Praksis
Min Almen Praksis har oprettet en facebookside og arbejder på en mere brugervenlig hjemmeside samt nyt skriftligt informationsmateriale til interesserede og kommende læger. Sammen med velkomstmøder til nye læger, øget tilstedeværelse ved arrangementer, nyhedsbreve, callcenter og en fælles e-mail indgang, er rådgivningsmulighederne og informationen fra Min Almen Praksis blevet gjort markant mere tilgængelige for interesserede og kommende praktiserende læger. Funktionen er også igang med at intensivere samarbejdet med såvel relevante kommuner, PLO-H og lokale lægerrepræsentanter, såvel som KAP-H (regionens og lægernes fælles kvalitetsorganisation).
Branding af almen medicin og styrket selvformåen i forhold til etablering i praksis
I det forgangne halve år har Min Almen Praksis arbejdet målrettet for at øge medicinstuderendes lyst til at blive almenmedicinere og for at kommende læger ønsker at etablere egen praksis. Centralt for denne indsats er arrangementer med fokus på karriere- og etableringsmuligheder i regionen og oplæg/information via Min Almen Praksis om tilbud og hjælp til at komme igang i praksis. Min Almen Praksis arbejder bl.a. gennem surveys og fokusgruppeinterview for at afdække relevante barrierer og behov i etableringsprocessen, der kan styrke udviklingen af kommende indsatser.
Det attraktive arbejdsliv i praksis og generationsskifte
Min Almen Praksis har i samarbejde med PLO-H og KAP-H afholdt arrangement målrettet etablerede praksis med fokus på mulighederne for aflastning i slutningen af arbejdslivet, optimering af praksis før ophør og det gode og rettidige generationsskifte. Min Almen Praksis samarbejder desuden med KAP-H om tilbud om trivsels- og organiseringsbesøg, hvor det er muligt at arbejde mere konkret med de enkelte praksis' udfordringer og behov.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen orienteres om status på lægedækningen i regionen.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 2. november 2023.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
23053493
Bilag 1: Bilag 1_Oversigt inaktive kapaciteter september 2023
Bilag 2: Bilag 2_Kort over planlægningsområder
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Administrationen orienterede om at Danske Regioner er i dialog med PLO om den potentielle overskridelse af den økonomiske ramme for almen praksis.
Formand orienterede om en temadag med Udsatterådet og et muligt fremtidigt formelt samarbejde mellem formandskabet og Udsatterådet.
Brian Høier (A), Kristine Kryger (B) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 2. november 2023.
Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard
22053836
Tomt indhold