Bilag 1: Brutto-program for MKU's studietur til Paris 2024Godkendt.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Indstillingspunkt 1: Anbefalet.
Indstillingspunkt 2: Godkendt.
Administrationen har på baggrund af miljø- og klimaudvalgets drøftelse den 8. februar 2023 om temaer og destinationer for miljø- og klimaudvalgets studietur udarbejdet et udkast til program for en studietur til Paris. Studieturen er planlagt til den 24.-26. januar 2024.
Denne sag indeholder et udkast til program, et specificeret budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse og en begrundelse for, hvordan studieturen kan bidrage til udviklingen af Region Hovedstadens opgaveløsning.
Som en del af udvalgets arbejdsplaner indgår muligheden for at hente inspiration og input i udlandet til udviklingen af regionens opgaveløsning. Rammerne for udvalgenes studieture er godkendt på regionsrådets møde den 21. juni 2022. Paris arbejder med nye løsninger for, hvordan byen tilpasses til de miljø- og klimaudfordringer, den står overfor, som kan byde på inspiration og input til miljø- og klimaudvalget.
Fagligt indhold
I forbindelse med miljø- og klimaudvalgets drøftelse den 8. februar 2023 tilkendegav udvalget en prioritering af emner som forvaltning af råstoffer og cirkulær økonomi, som man kan se eksempler på i Paris. På den baggrund har administrationen udarbejdet et oplæg til program for en studietur på i alt tre dage inkl. transport til Paris. Turen planlægges således med fokus på bæredygtighed, herunder genanvendelse af råstoffer, cirkulær økonomi samt klimatilpasningsprojekter.
Administrationen har haft fokus på at afsøge aktiviteter, som kan besøges i Paris, hvor der er mulighed for at hente ny inspiration til løsning af udfordringerne inden for udvalgets opgaveportefølje. Der er primært lagt vægt på at se og opleve projekter i praksis og have en dialog med værterne. Paris rummer gode muligheder for at se nærmere på aktiviteter indenfor bl.a.:
Program
I planlægningen af studieturen er administrationen i kontakt med flere samarbejdspartnere og myndigheder i Paris, og ud fra det foreliggende udkast til program vil administrationen udarbejde et endeligt program for studieturen inden for ovennævnte temaer.
Programmet vil indeholde besøg på:
De konkrete projekter, som administrationen vurderer kan være interessante at besøge, er nærmere beskrevet i bruttoprogrammet i bilag 1.
Budget
Det anslås, at udgifterne til studieturen vil beløbe sig til ca. 130.000 kr. (se budgetoverslag i bilag 2). Der er afsat en økonomisk ramme for studieture på 20.000 kr. pr. udvalgsmedlem, hvilket svarer til 220.000 kr. i alt, og beløbet skal også dække udgifter til deltagelse af embedsmænd.
Nedenfor skitseres de forventede udgifter pr. person:
Udvalgsmedlemmerne vil blive ledsaget af tre embedsmænd fra administration: direktøren for Center for Regional Udvikling, David Meinke, en enhedschef samt miljø- og klimaudvalgets udvalgssekretær.
Den samlede økonomiske ramme for studieturen udgør dermed 130.000 kr., og budgetforslaget for studieturen er således godt inden for den økonomiske ramme.
Tentativ rejseplan
Turen vil ske som flyrejse fra København til Paris, da det er langt den hurtigste og billigste transportform fra Danmark til Frankrig. Der vil blive betalt klimakompensation på begge flyrejser.
Forslag til afgang fra Københavns Lufthavn: onsdag den 24. januar kl. 08:30 med ankomst til Charles de Gaulle Lufthavn kl. 10:25 (direkte)
Forslag til afgang fra Charles de Gaulle Lufthavn: fredag den 26. januar kl. 20:05 med ankomst til Københavns Lufthavn kl. 21:55 (direkte)
En tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at studieturen kan gennemføres, og at udvalget kan hente inspiration til udviklingen af Region Hovedstaden inden for de nævnte faglige områder. Hvis indstillingen tiltrædes, vil administrationen udarbejde et endeligt program for turen, som vil blive forelagt udvalget.
Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes inden for den af regionsrådet fastsatte økonomiske ramme til studieture, som er godkendt af regionsrådet den 21. juni 2022. Rammen svarer til maksimalt 20.000 kr. pr. medlem.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 31. oktober 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet den 14. november 2023.
Efter studieturen vil regionsrådet blive forelagt en afrapportering.
David Meinke / Iben Fibiger
22072272
Bilag 1: Brutto-program for MKU's studietur til Paris 2024
Bilag 2: Budgetoverslag for MKU's studietur til Paris 2024
Administrationen indstiller over for miljø- og klimaudvalget:
Indstillingspunkt 1: Godkendt.
Indstillingspunkt 2: Drøftet.
På sit møde den 20. oktober 2020 godkendte regionsrådet en bevilling på i alt 4 mio. kr. i forbindelse med udmøntning af midler til RUS-projekter som egenfinansiering til regionens deltagelse i det EU-støttede projekt Circular Economy Beyond Waste. Borgersamling Bæredygtigt Forbrug er ét af delprojekterne under dette projekt.
Anbefalingerne fra borgersamlingen blev den 20. juni 2023 præsenteret for regionsrådet. Region Hovedstaden har i borgersamlings-projektet tilkendegivet ønske om sammen med de øvrige fire partnerorganisationer at gå videre med mindst 10 politiske indsatsområder og gennemføre mindst 5 pilotprojekter, som understøtter realiseringen af borgersamlingens anbefalinger. På mødet i regionsrådet den 20. juni 2023 besluttede regionsrådet, at miljø- og klimaudvalget skal følge op på anbefalingerne. Udvalget skal med denne sag drøfte mulige politiske indsatsområder samt tage stilling til et konkret pilotprojekt om kommunikationsmaterialer til kommunernes arbejde med borgernes forbrug og klimaaftryk.
Specialkonsulent Ditte Vesterager Christensen vil indlede drøftelsen på mødet i miljø- og klimaudvalget.
Regionsrådet har i den regionale udviklingsstrategi en ambition om at reducere klimaforandringerne og medvirke til et bæredygtigt ressourceforbrug. På den baggrund bevilgede regionsrådet på sit møde 20. oktober 2020 i alt 4 mio. kr. som egenfinansiering til det EU-støttede projekt Circular Economy Beyond Waste. Projektet har et samlet budget på i alt 125 mio. kr. og indeholder en række forskellige delprojekter, som alle understøtter omstilling til mindre affald, et bæredygtigt ressourceforbrug og et klimaneutralt samfund.
Som led i Circular Economy Beyond Waste er Region Hovedstaden projektleder på delprojektet Borgersamling Bæredygtigt forbrug, der har som intention at forebygge affald og mindske ressource- og klimaaftrykket fra husstandenes forbrug. Omkring 70 procent af de globale CO2-udledninger er knyttet til husstandenes forbrug. Det skyldes, at store dele af den globale efterspørgsel efter alt fra fødevarer til biler, bygninger og infrastruktur kommer fra husstandene – og især husstandene i den rige del af verden. Den grønne tænketank CONCITO opgør gennemsnitsdanskerens forbrugsudledning til 13 ton/år, og ifølge reduktionsscenarierne fra FN’s Klimapanel (IPCC) bør forbrugsudledningen per verdensborger reduceres til under 3 ton i 2030 (se bilag 1 for yderligere information om forbrugets klimaaftryk).
Borgersamlingen om bæredygtigt forbrug blev gennemført fra september 2022 til marts 2023 sammen med Region Syddanmark samt Vejle, Rudersdal og Frederiksberg kommuner, og i foråret 2023 offentliggjorde borgersamlingen sin vision for og anbefalinger til en fremtid med bæredygtigt forbrug.
Styrken ved at arbejde med forbruget er, at ressourceforbruget og CO2-udledningerne herfra kan reduceres markant på kortere tid, hvorimod andre dele af omstillingen kræver ny infrastruktur og teknologi. Politisk rammesætning er en vigtig del af at arbejde med bæredygtigt forbrug, og borgersamlingen kom med konkrete anbefalinger til hvordan.
Det videre arbejde med borgersamlingens vision og anbefalinger
Region Hovedstaden har i ansøgningen til EU tilkendegivet ønske om sammen med de øvrige fire partnerorganisationer at gå videre med mindst 10 politiske indsatsområder og gennemføre mindst 5 pilotprojekter, som understøtter realiseringen af borgersamlingens anbefalinger. Pilotprojekter og politiske indsatsområder skal være gennemført inden for projektperioden, hvilket vil sige senest oktober 2025.
Der er i partnerkredsen aftalt en ligelig fordeling af pilotprojekter og politiske beslutninger, og Region Hovedstadens andel udgør således minimum to politiske beslutninger og ét pilotprojekt.
Borgerne har udarbejdet i alt 13 overordnede anbefalinger, som de ønsker politisk handling på. Borgernes vision og anbefalinger findes i deres fulde længde i bilag 2, og bilag 3 er et resumé heraf, der er udarbejdet af administrationen.
Idéer til politiske indsatsområder på baggrund af anbefalingerne
I bilag 4 har administrationen skitseret en række idéer til politiske indsatsområder, som kan understøtte arbejdet med borgersamlingens anbefalinger og bidrage til at mindske CO2-udledningerne fra husstandenes forbrug. Idéerne er beskrevet på et overordnet plan og vil først skulle kvalificeres yderligere efter denne indledende udvalgsdrøftelse. De følgende 10 idéer rækker ud i hovedstadsregionens geografi.
Administrationen vil på mødet give en præsentation af idéerne, hvorefter de drøftes af udvalget. På baggrund af drøftelsen i miljø- og klimaudvalget vil administrationen arbejde videre med at udfolde og kvalificere idéerne. Efterfølgende vil de blive forelagt til politisk godkendelse.
Administrationen har desuden forslag til yderligere 3 idéer, der vedrører Region Hovedstadens organisation, og som adresseres inden for GRØN2030-programmet og Program for Bæredygtigt og Cirkulært Byggeri. Disse bliver politisk behandlet særskilt senere.
Pilotprojektet "Materialer til kommunernes arbejde med borgernes forbrug og klimaaftryk"
Som nævnt ovenfor skal hver partner være projektleder på et pilotprojekt. Administrationen anbefaler, at der i Region Hovedstaden igangsættes et pilotprojekt, hvor der udvikles kommunikationsmaterialer, som kommunerne kan bruge til dialog med borgerne om forbrugets klimaaftryk og muligheder for at handle på det (se bilag 5). Det vil sikre et solidt og ensartet vidensgrundlag i form af generiske formater og dermed give kommunerne et godt grundlag for at nå ud til mange borgere. Det vurderes, at der med dette projekt kan opnås en stor effekt med en beskeden indsats, og indsatsen kan blive et vigtigt bidrag til, at kommunerne kan levere på borgersamlingens ønsker om mere borgerinvolvering. Indsatsen er desuden i tråd med regionens involvering i Klimaalliancen, hvor kommunerne i tiltagende grad interesserer sig for de forbrugsbaserede udledninger (Scope 3) og efterspørger hjælp til at arbejde med denne dagsorden, herunder dialogen med borgerne.
Der er afsat 160.000 kr. til hvert pilotprojekt i borgersamlingsprojektet (hvoraf halvdelen er egenfinansieret), så det kan bruges til i lille skala at afprøve noget nyt, som eventuelt kan skaleres eller bygges videre på senere.
Administrationen følger desuden med i de fire øvrige partnerorganisationers arbejde med forskellige pilotprojektidéer som f.eks. take away-emballage, klimavenlige kulturaktører, vild natur på egne arealer, bæredygtigt forbrug i boligforeninger, lokale deleordninger.
Ved tiltrædelse af indstillingens første punkt igangsætter administrationen pilotprojektet. Ved tiltrædelse af indstillingens andet punkt arbejder administrationen videre med at udfolde og kvalificere idéer til politiske indsatser, som herefter lægges op til videre politisk behandling primo 2024.
Der er i projektbudgettet øremærket ca. 800.000 kr. i løntimer til pilotprojekterne (heraf er halvdelen egenfinansieret). Idet hver af de fem partnerorganisationer har ansvaret for ét af de fem pilotprojekter, fordeles midlerne ligeligt mellem partnerne, og Region Hovedstaden får således ca. 160.000 kr. (heraf er 80.000 kr. egenfinansieret). De 80.000 kr., som regionen egenfinansierer, er allerede bevilget i forbindelse med regionsrådets bevilling af de 4 mio. kr. i RUS-midler i 2020, så der skal ikke findes nye midler.
Det vil blive kommunikeret til borgersamlingens medlemmer, hvilke pilotprojekter Region Hovedstaden og de øvrige fire partnere igangsætter. Ligeledes vil det blive kommunikeret på regionens Borgerforum (se https://borgerforum.regionh.dk/da-DK/folders/borgersamling-baeredygtigt-forbrug), hvilke pilotprojekter der gennemføres, og hvilke politiske indsatser der igangsættes i forlængelse af borgersamlingens anbefalinger.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 31. oktober 2023.
På baggrund af drøftelsen på dette udvalgsmøde arbejder administrationen videre med at udfolde og kvalificere idéer til politiske indsatser, som herefter lægges op til videre politisk behandling primo 2024.
David Meinke / Birgitte Leolnar
23059569
Bilag 1: Forbrugets klimaaftryk
Bilag 2: Anbefalinger fra Borgersamling Bæredygtigt Forbrug
Bilag 3: Sammenfatning af borgersamlingens anbefalinger
Bilag 4: Idéer til politiske indsatsområder
Bilag 5: Pilotprojekt kommunernes arbejde med forbrug og klimaaftryk
Administrationen indstiller overfor miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
I 2019 vedtog regionsrådet Jordplanen ”Vejen til ren jord og rent vand II – Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”. Jordplanen bygger på Regionsrådets ønske om at få mest rent grundvand for pengene og er dermed et strategisk værktøj til en økonomisk prioritering af indsatsen.
Jordplanen er målrettet forurening med klorerede opløsningsmidler fra de gamle industripunktkilder og målet er, at 85 procent af drikkevandet er sikret mod klorerede opløsningsmidler inden 2030. Jordplanen indeholder også en indsats mod pesticider og åbner desuden op for indsatser mod andre kritiske stoffer i forhold til grundvandet, fx PFAS-stoffer. Hvis det i undersøgelser af en kilde til forurening med klorerede opløsningsmidler er relevant at undersøge for PFAS, foretages disse analyser samtidig.
Denne sag indeholder den årlige status for Jordplanen fire år efter vedtagelsen.
Enhedscheferne i Miljø, Gitte Ellehave Schultz og Charlotte Schleiter, vil holde et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget om status for indsatsen med Jordplanen og prioriteringen af indsatsen i 2024.
Jordplanen beskriver, hvor Region Hovedstaden udfører den offentlige indsats i form af kortlægning, undersøgelser og oprensning. Planen indeholder desuden tiltag om teknologiudvikling og innovation for at løse opgaven på jordforureningsområdet på billigere og mindre miljøbelastende vis, borgerservice, fx digitale selvbetjeningsløsninger på regionens hjemmeside, og løsninger til gavn for miljøet.
I det følgende redegøres for nogle af Jordplanens aktiviteter, idet miljø- og klimaudvalget på udvalgets møder den 19. juni 2023 og 30. august 2023 blev orienteret om indsatsen i forhold til PFAS, pesticider, generationsforureninger og undersøgelser af vandmiljøet. '
Kortlægning af mulig forurening
Den systematiske kortlægning af muligt forurenede grunde er afsluttet i 26 kommuner og påbegyndt i to – København og Tårnby kommuner. Den sidste af regionens i alt 29 kommuner, Bornholms Regionskommune, har særstatus på jordforureningsområdet, hvilket betyder, at regionskommunen selv har ansvaret for den offentlige indsats med at kortlægge, undersøge og rense op.
Undersøgelser og oprensning
De indledende undersøgelser af grundvandet sker for at skabe overblik og sker i forlængelse af kortlægning af mulige forureninger. Disse undersøgelser er derfor primært i gang i Frederiksberg Kommune, hvor den systematiske kortlægning blev afsluttet i 2021.
Den videregående indsats med at afgrænse, risikovurdere og oprense forurening i forhold til grundvandet sker i de grundvandsområder, der er prioriteret højest i Jordplanen.
Sideløbende med de grundvandsbeskyttende tiltag undersøger administrationen boliggrunde, der er kortlagt som muligt forurenede, når boligejeren anmoder regionen om det. Administrationen undersøger årligt ca. 50 boliggrunde for forurening.
I boliger, hvor der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening, udfører administrationen en indsats for at sikre, at forureningen ikke påvirker borgernes sundhed. Disse boliggrunde prioriteres løbende således, at de værste forureninger behandles først.
Samarbejde og service
Jordplanen lægger vægt på et øget samarbejde med kommuner og vandforsyninger om bl.a. grundvandsbeskyttelse og byudvikling og på kommunikation med borgere om råd, vejledning, handlemuligheder og digitale selvbetjeningsløsninger.
Samarbejdet mellem regionen og kommunerne om byggeri på forurenede grunde er vigtigt for at sikre miljø og sundhed og for at imødegå, at regionens senere indsats bliver meget dyrere på grund af byggeriet. Administrationen samarbejder årligt med kommunerne om 250 tilladelser til byggeri og myndighedsbehandler desuden årligt ca. 2.000 undersøgelser/oprensninger betalt af grundejer/bygherre.
Status for grundvandsindsatsen
Jordplanens overordnede mål er at sikre 85 procent af grundvandet mod forurening med klorerede opløsningsmidler inden 2030. Det store fokus på forurening med klorerede opløsningsmidler skal ses i lyset af, at klorerede opløsningsmidler kan være akut toksiske (giftige). Visse af stofferne er enten mistænkt for eller dokumenteret som værende kræftfremkaldende. Stofferne har gennem tiden været - og er fortsat - årsag til nogle af de værste forureninger af grundvandet i hovedstadsregionen. De klorerede opløsningsmidler bliver let til dampform, som kan trænge ind i boliger og dermed udgøre et problem for menneskers sundhed.
Områderne med de 85 procent af grundvandet er de mørkerøde områder på kortet i bilag 1. Status for grundvandsindsatsen i 85 procentsområderne er opgjort i forhold til forurening med klorerede opløsningsmidler og fremgår af kortet i bilag 2.
De mørkegrønne områder på kortet i bilag 2 er de grundvandsområder, som i dag er kortlagt, undersøgt og renset op i forhold til forurening med klorerede opløsningsmidler. I et færdigt område kan der godt foregå en oppumpning og rensning af forurenet grundvand, hvis dette tiltag forhindrer forurening i at nå hen til vandværkets vandboringer. I 2023 har grundvandsområderne Lynæs og Villingebæk skiftet status fra ”Godt i gang” til ”Færdig”, således at i alt 26 områder i dag er færdige.
De færdige mørkegrønne områder svarer til, at 23 procent af den samlede grundvandsressource i de mørkerøde områder er sikret mod forurening med primært klorerede opløsningsmidler.
De lysegrønne områder på kortet i bilag 2 viser de områder, hvor administrationen er godt i gang med den grundvandsbeskyttende indsats. Indsatsen omfatter nærmere undersøgelse af risikoen fra forurening med klorerede opløsningsmidler. Der vil typisk være undersøgelser i gang på flere forurenede grunde i grundvandsområder, der er ”Godt i gang”. I 2023 har grundvandsområderne Måløv og Æbelholt skiftet status fra "Påbegyndt" til "Godt i gang", således at i alt 26 områder er godt i gang.
De gule grundvandsområder er dér, hvor indsatsen er påbegyndt. I disse områder er administrationen færdig eller næsten færdig med de indledende undersøgelser af, om der er forurenet eller ej og har et godt overblik over hvilke forureninger med klorerede opløsningsmidler, der skal undersøges nærmere i forhold til risikoen over for grundvandet. De to sidste af grundvandsområderne er påbegyndt.
Status for pesticider og PFAS
Indsatsen mod pesticider og PFAS koordineres og integreres med den øvrige jordforureningsindsats i henhold til Jordplanen. Dermed understøttes den allerede gennemførte regionale indsats for at sikre grundvandet mod klorerede opløsningsmidler bedst muligt. På mødet den 31. oktober 2023 orienteres udvalget om status for administrationens undersøgelser af brandøvelsespladser og børneinstitutioner for PFAS.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om status for Jordplanen til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 31. oktober 2023.
Direktør David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
20066740
Bilag 1: Grundvandsområder i Region Hovedstaden
Bilag 2: Status for grundvandsindsatsen i Region Hovedstaden
Adminsitrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Regionsrådet skal én gang årligt forelægges en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet for det kommende år (bilag 1 med udkast til indsatsplan for jordforurening 2024). Oversigten skal angive de grunde, hvor regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning. Efter udvalgets behandling af udkastet sendes oversigt til kommentering i offentligheden via regionens hjemmeside med en opfordring til at komme med kommentarer. Herefter vil den endelige indsatsplan blive forelagt regionsrådet til endelig godkendelse i foråret 2024, inden den fremsendes til Miljøstyrelsen.
Udkast til indsatsplan for jordforurening 2024 er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen "Vejen til ren jord og rent vand II" (Jordplan II), som er vedtaget på regionsrådets møde den 19. november 2019.
Jordplan II har som højeste prioritet frem til 2030 at sikre grundvandet i de områder i regionen, hvorfra 85 procent af drikkevandet indvindes. Regionens forureningsindsats målrettes i forskellige grundvandsområder. Regionen har udpeget 54 prioriterede grundvandsområder (se bilag 2), og i disse områder oppumpes 85 procent af det grundvand, der indvindes til drikkevand i regionen.
Indsatsplan for jordforurening 2024 beskriver den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet i 2024.
Den forventede videregående undersøgelses- og afværgeindsats i 2024
I 2024 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat primært finde sted inden for Jordplanens prioriterede områder samt på boliggrunde (se bilag 1). I overensstemmelse med Jordplanen er fokus rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør en væsentlig trussel mod drikkevandsressourcen og indeluften.
Administrationen forventer at videreføre videregående grundvandsundersøgelser på 90 lokaliteter og igangsætte videregående grundvandsundersøgelser på 15 nye lokaliteter (se bilag 3). Der forventes egentlige afværgeaktiviteter på 6 lokaliteter, heraf 4 nye samt opfølgende arbejde på 15 lokaliteter f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. (se bilag 4).
Parallelt med grundvandsindsatsen sker der også en videregående indsats i forhold til indeluft på boliggrunde. I 2024 prioriteres det at igangsætte nye videregående undersøgelser på 2-4 boliggrunde udover fortsatte undersøgelser på 13 boliggrunde. Herudover er der opfølgning på 2 afværgeindsatser påbegyndt i 2023 i forhold til indeluft, og yderligere 2-4 forventes igangsat i 2024.
Undersøgelsesaktiviteterne er fordelt på 24 kommuner og afværgeaktiviteterne er fordelt på 18 kommuner. Desuden fortsættes driften på regionens knap 100 tekniske driftsanlæg (se bilag 5).
PFAS og pesticider i grundvandet
Regionens indsats over for PFAS udføres som en koordineret indsats, hvor PFAS-forurening håndteres sammen med de øvrige grundvandstruende stoffer (typisk de klorerede opløsningsmidler). Hvis der konstateres PFAS-forurening i grundvandet på en tidligere brandøvelsesplads, udfører administrationen videregående undersøgelser, hvis lokaliteten ligger indenfor 85-procentsområderne.
Indsatsen over for pesticider gennemføres i de allerede prioriterede grundvandsområder (85-procentsområderne). Indsatsen målrettes de vandforsyninger, hvor pesticider overskrider kravværdien i en eller flere drikkevandsboringer. Der er fokus på de arealer og lokaliteter/brancher, hvor forureningen med pesticider med størst sandsynlighed findes.
Undersøgelser og oprensninger i forhold til overfladevand i 2024
Midlerne fra staten til indsats i forhold til overfladevand udløb i 2022. Regionen afventer forhandlingerne mellem regionerne og Miljøministeriet med henblik på finansiering af de resterende indledende undersøgelser, eventuelle påkrævede videregående undersøgelser og afværgeforanstaltninger, der ikke blev finansieret med aftalen fra juni 2020. Regionens indsats i 2024 afhænger derfor af resultatet af de aftalte forhandlinger.
Ved tiltrædelse af indstillingen sendes udkast til Indsatsplan for jordforurening 2024 til kommentering i offentligheden.
I den politisk vedtagne "Jordplan II" afgrænses de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbeskyttende indsatser sker frem til 2030. En tiltrædelse af indstillingen følger op på Jordplanens prioriteringer, og igangsættelsen af en række undersøgelses- og oprensningsaktiviteter er medvirkende til at beskytte 85 procent af drikkevandsressourcerne i Region Hovedstaden. Videregående beskyttende indsatser i forhold til de resterende 15 procent af drikkevandsressourcen, som ikke er omfattet af Jordplanen, bliver udskudt til senere indsats med risiko for, at grundvandet her bliver yderligere belastet af udsivninger fra forurenede grunde.
Budgettet til regionens afgrænsende undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet i 2024 (inkl. drift af tekniske anlæg og tilført økonomi som følge af den nye PFAS-indsats) forventes at udgøre ca. 105 mio. kr. og afholdes inden for det regionale udviklingsbudget. Herudover har staten afsat et særskilt øremærket budget i 2024 på 20 mio. kr. til regionens gennemførelse af undersøgelser og afværgeforberedende arbejder vedrørende de fire generationsforureninger i Region Hovedstaden, herunder til igangsætning af midlertidig afværge på Collstrop-grunden i Hillerød.
Udkast til oversigt over regionens offentlige indsats i 2024 udsendes til kommentering i offentligheden i 8 uger. Det sker via regionens hjemmeside med opfordringen om at komme med kommentarer til udkastet inden udløbet af kommenteringsperioden. Offentligheden informeres også om muligheden for at kommentere på regionens planlagte indsats gennem annoncering i regionens ugeaviser. Kommunerne i regionen samt HOFOR og Novafos informeres ved direkte henvendelse.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 31. oktober 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet den 14. november 2023.
David Meinke / Charlotte Schleiter
23050939
Bilag 1: Indsatsplan for jordforurening 2024 - Udkast til offentlig kommentering
Bilag 2: Grundvandsområder i Region Hovedstaden
Bilag 3: Videregående undersøgelser - 2024
Bilag 5: Tekniske anlæg - 2024
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Med denne orientering giver administrationen en status for arbejdet og indsatsen med digitalisering og service for borgerne på jordforurenings- og råstofområdet. Indatsen har rod i planen for området "Vejen til ren jord og rent vand II", som blev vedtaget af regionsrådet den 19. november 2019. En del af planens fokus er service for borgerne gennem information, dialog samt nem og hurtig adgang til forureningsoplysninger.
Enhedschef i Miljø, Gitte Ellehave Schultz, vil holde et oplæg med eksempler på borgerrettede, digitale og automatiserede selvbetjeningsløsninger på mødet i miljø- og klimaudvalget.
Borgerne i Danmark har generelt høje forventninger og ønsker til offentlige myndigheders digitale selvbetjeningsløsninger og hjemmesider på nettet. God service for borgerne er selv at kunne finde oplysninger og løse opgaver - let, hurtigt og med det relevante resultat.
For at optimere servicen inden for jordforurenings- og råstofområderne arbejder administrationen løbende på den digitale dagsorden med at udvikle, implementere og drifte fremtidssikrede digitale løsninger. Der er fokus på at bygge bro mellem borgernes behov, de miljøfaglige områder, data og ny teknologi samt gældende regulering. Det skal ske gennem sammenhængende og relevante services, som er effektive og brugervenlige samt ved at lægge relevante data på regionens hjemmeside. Målgruppen er dels grundejere af forurenede grunde, ejendomsmæglere, rådgivere i forureningssager samt aktører i råstofsager som for eksempel råstofindvindere, naboer og entreprenører.
Nedenfor præsenteres udvalgte eksempler på aktuelle digitaliseringsindsatser. De er igangsat dels fordi de bidrager til at gøre borgerens vej til forureningsoplysninger nemmere og hurtigere, og dels fordi de bidrager til en mere sikker og hurtig arbejdsgang for fagprofessionelle inden for jordforurenings- og råstofområderne.
PFAS på nettet
Både borgerne, fagprofessionelle og pressen har fokus på PFAS – den nyeste gruppe af problematiske stoffer. Den store interesse for PFAS har betydet en øget efterspørgsel efter forureningsoplysninger. Derfor er regionens hjemmeside opdateret med aktuelle oplysninger, så borgere og alle andre nu kan følge regionens arbejde med PFAS fx på brandøvelsespladser og børneinstitutioner.
Ansøgningsportal til råstofområdet
Ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding og høringer i råstofsager har tidligere været tunge processer med mange dokumenter og kortbilag, som ansøger og myndighed skulle koordinere og dokumentere. Den Fællesregionale Råstofportal (RIT), som Region Hovedstaden har taget i brug i 2022, vil imidlertid lette denne proces, og brugerne har fået én samlet digital indgang til ansøgninger på råstofområdet.
Servicen er opstået som et fælles projekt mellem landets fem regioner, da alle regioner så et behov for en samlet digital løsning. Den skal give brugerne en bedre adgang til ansøgning om råstoftilladelser samt give administrationen et værktøj til håndtering af ansøgninger og give overblik over gældende tilladelser og tilsyn. Da Råstofportalen er i sin spæde begyndelse, er der stadig fokus på brugervenlighed og videreudvikling af systemet.
Digitalisering af ledningsoplysninger
Ved gravearbejder på offentlige arealer har man pligt til at søge oplysninger om forsyningsledninger (vand- og kloakledninger, el-, telefon- og datakabler) i Ledningsejerregistret, LER. Region Hovedstaden ejer ledninger i forbindelse afværgeanlæg og har indtil juli 2023 besvaret disse henvendelser manuelt.
Regionens ledningsoplysninger fra afværgeanlæg er nu blevet digitaliseret, og ligger i den nye, digitale version af LER, hvorfra graveaktører selv kan hente dem. Det sikrer en mere effektiv graveproces for entreprenører og samtidig beskyttes kritisk infrastruktur som el, vand og kloakledninger mod graveskader. For administrationen giver implementeringen også en tidsmæssig optimering, da medarbejdere tidligere brugte tid på at fremsøge oplysninger i forbindelse med de ca. 600 årlige forespørgsler.
Dokumenter på nettet
I 2021 modtog administrationen 3.249 anmodninger om aktindsigt i jordforureningsoplysninger. Dette antal forventes at stige bl.a. grundet lovkrav om oplysning af evt. jordforurening i forbindelse med salg af ejendom, stadig flere byggerier på forurenede grunde og en øget interesse for jordforurening i offentligheden. Afledt af det støt stigende antal henvendelser igangsatte administrationen i 2022 udviklingen af en digital selvbetjeningsløsning til dokumenterne af den mest almindelige type aktindsigt.
Inspirationen til løsningen er dels fundet i kommunernes digitale byggesagsarkiver på nettet, og dels i regionens eksisterende, digitale selvbetjeningsløsninger på hjemmesiden, herunder anmodning om forureningsundersøgelse og anmodning om jordforureningsoplysninger samt kortløsningen på hjemmesiden, hvor ejendomsmæglere mv. henter jordforureningsattester ved salg af ejendomme.
Med projektet Dokumenter på nettet forventer administrationen, at ventetiden på besvarelse af aktindsigtanmodning reduceres, idet man i visse sager selv kan fremsøge de relevante dokumenter. Det forventes også at give en øget tilfredshed hos målgruppen, idet man vil kunne hente forureningsoplysningerne, når det passer og ikke skal afvente regionens sagsbehandling. Derudover forventer administrationen at kunne give borgerne hurtigere svar i mere komplekse aktindsigtanmodninger som følge af flytning af ressourcer til denne opgave.
Administrationen forventer at kunne gå i luften med løsningen ultimo 2024.
Opdatering af hjemmesiden
Administrationens fokus på fortsat at levere flere og bedre digitale og automatiserede services til borgerne er i tråd med Danmarks digitaliseringsstrategi. Og det berettiges af de omkring 40.000 digitale henvendelser med forespørgsler om jordforurening, som administrationen f.eks. modtog i 2021, primært via hjemmesiden.
For at understøtte borgernes oplevelse af en smidig og let digital kontakt har administrationen iværksat en indsats, der skal opdatere hjemmesiden på miljøområdet, så den bliver mere brugervenlig, leverer svar på de spørgsmål, som den typiske målgruppe har og samtidig giver let adgang til selvbetjening i de services, som regionen leverer en digital løsning på. Dette sikres blandt andet ved, at der i projektet indhentes input fra bl.a. borgere og ejendomsmæglere gennem en målrettet borgerinvolveringsproces.
Hjemmesideprojektets første del (for fagfolk-siderne) er lanceret, mens borgersiderne forventes lanceret ultimo 2023.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om digitalisering og service for borgerne på råstof- og jordforureningsområdet til efterretning.
Administrationen overvejer løbende kommunikationen af projektresultater. Viden og resultater formidles til relevante aktører (ejendomsmæglerforeningen, rådgiverbranchen med flere), på faglige møder og i netværk, på regionens hjemmeside og sociale medier, så resultaterne bliver delt og kommer alle til gode.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 31. oktober 2023.
David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
23050016
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508