Bilag 1: Vejen til ren jord og rent vand IIKommunekontaktudvalget forelægges denne sag med henblik på orientering om regionens indsats mod jordforurening, herunder PFAS og generationsforureninger. På mødet vil miljøchef fra Region Hovedstaden, Gitte Ellehave Schultz, holde et oplæg om regionens jordforureningsindsats, og afdelingslæge, PhD, Paula Edusa Christina Hammer fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital vil holde oplæg om PFAS og sundhedseffekter.
I Region Hovedstaden prioriteres den offentlige indsats i henhold til den politisk vedtagne jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II – Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”.
Regionernes opgave er at håndtere jordforureninger, der kan udgøre en risiko over for:
Den offentlige indsats indeholder typisk en række trin, der starter med indsamling af historiske oplysninger og kortlægning og kan ende med oprensning, hvis forureningen udgør en risiko. Vurderingen af risikoen er afgørende for, hvor hurtigt regionen prioriterer forureningen videre til næste trin. Hvis ikke der er en akut risiko, kan der gå flere år, fra en forurenet grund bliver kortlagt, til den bliver undersøgt nærmere og eventuelt renset op. Oprensningen fjerner den del af forureningen, som kan udgøre en risiko. Det betyder, at der ofte efterlades forurening, når oprensningen er slut, og derfor vil de fleste grunde fortsat være kortlagt efter oprensning.
Indsatsen omfatter de forureninger, hvor der ikke findes en forurener, der kan gøres ansvarlig for forureningen.
Grundvand
Højest prioriteret er grundvandet. Det skyldes, at der næsten alle steder i regionen oppumpes grundvand til drikkevand. Vandværkerne kan derfor ikke bare flytte vandboringerne, hvis grundvandet bliver forurenet. Indsatsen er målrettet de stoffer, der i særlig grad truer grundvandet. Disse stoffer er typisk klorerede opløsningsmidler, pesticider og nu også PFAS-stoffer, efter at grænseværdierne for PFAS blev skærpet i 2021.
Fokus er i særlig grad rettet mod klorerede opløsningsmidler, fordi disse kemiske stoffer gennem tiden har været årsag til nogle af de værste forureninger af grundvandet i Danmark. Region Hovedstaden er den af de fem regioner, som har flest forureninger med klorerede opløsningsmidler, og forureningerne er generelt større og mere komplicerede end i resten af landet. Uden regionens indsats ville mange vandværker i dag være udfordret af forurening med klorerede opløsningsmidler – nogle ville også være lukket.
Klorerede opløsningsmidler kan også fordampe fra jorden og op i boliger og påvirke indeluften. Det kan pesticider og PFAS-stoffer ikke.
Boliggrunde
Jordplanen prioriterer ren indeluft i boliger, så borgerne kan bo i deres huse og lejligheder uden at blive påvirket af jordforurening. Beskyttelse af indeluften i boliger vægter højere end indsatsen mod jordforurening, som alene udgør en risiko ved kontakt med jorden. Det skyldes, at vi ikke kan lade være med at trække vejret, mens det er lettere at undgå kontakt med forurenet jord i haven ved at følge nogle få råd om fx at dyrke grøntsager i højbede med ren jord, bruge havehandsker og vaske hænderne godt.
Børneinstitutioner og offentlige legepladser
Den offentlige indsats omfatter også børneinstitutioner og offentlige legepladser, fordi små børn er mere udsatte over for forurenet jord end voksne. Mange grænseværdier for skadelige stoffer er netop fastsat af hensyn til børns sundhed. Region Hovedstaden har tidligere gennemgået og undersøgt flere end 1.000 børneinstitutioner og legepladser for forureninger og renset op de steder, hvor der var forurenet.
Regionen prioriterer fortsat at undersøge og om nødvendigt at rense op på børneinstitutioner, da der her er mange børn samlet på samme sted hver dag.
Vandmiljø
Det sidste indsatsområde er det vandmiljø, der kræver særlig beskyttelse og derfor er omfattet af vandområdeplanerne, der skal sikre god tilstand i kystvande, søer og vandløb i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. Danske Regioner skal i 2023 forhandle med staten om økonomi til regionernes videre indsats i forhold til vandmiljøet.
Regionens indsats i forhold til PFAS
Regionerne har i 2022 opgjort 15.000 grunde, hvor der kan være brugt PFAS, og som kan udgøre en risiko over for grundvandet og menneskers sundhed. Der er tale om en prognose for at få en ide om, hvor mange grunde der i værste fald kan være forurenet med PFAS. 5.000 af grundene er i Region Hovedstaden.
Regionen har ikke ressourcer til at gennemgå og vurdere alle 5.000 grunde på én gang og er derfor startet med at undersøge tidligere brandøvelsespladser. Brandøvelsespladser vurderes at være særligt kritiske i forhold til PFAS-belastningen i miljøet, fordi stofferne har været anvendt så massivt på disse pladser. Der er kendskab til 43 brandøvelsespladser i Region Hovedstaden, hvor der kan være brugt brandslukningsskum med PFOS. Regionen undersøger de brandøvelsespladser, som er omfattet af offentlig indsats. Mange af pladserne ligger i områder, hvor vandværkerne oppumper grundvand til drikkevand.
Som en del af PFAS-indsatsen er regionen herudover lige nu, med hjælp fra kommunerne, i gang med at gennemgå børneinstitutionerne i forhold til mulige PFAS-brancher. Hvis der har været en PFAS-branche på en grund, er det dog langt fra sikkert, at der har været brugt PFAS på grunden. Er der for eksempel tale om en stor grund med mange matrikler, har PFAS-branchen måske slet ikke været dér, hvor børneinstitutionens legeplads ligger. Hvis der tidligere har været brugt PFAS-stoffer på institutionens areal, vurderer regionen, om jorden skal undersøges. Dette afhænger bl.a. af, om der allerede er undersøgt for PFAS, eller om jorden på legepladsen tidligere er udskiftet med ren jord. Region Hovedstaden har god erfaring med at gennemføre dette arbejde i tæt dialog med kommunernes miljøafdeling og børne- og ungeforvaltning.
Regionen undersøger løbende, om tidligere virksomheder har medført forurening, som udgør en risiko for grundvandet. Hvis den pågældende virksomhed kan have anvendt PFAS, undersøger regionen også for PFAS-forurening.
Udfordringen med PFAS er stadigvæk ny, og derfor er regionen i fuld gang med at få viden om stofferne, problemets omfang, og hvordan PFAS skal undersøges, risikovurderes, prioriteres og i sidste ende oprenses.
Der opbygges løbende ny erfaring med håndtering af PFAS-stofferne, som vil indgå i regionens planlægning af håndtering af de 5.000 mulige PFAS-grunde.
Underretning af borgere
Blandt de 5.000 mulige PFAS-grunde er der både kortlagte grunde - grunde, hvor kortlægning er annulleret - og grunde, som endnu ikke er vurderet nærmere. Selv om en stor del af grundene allerede er kortlagt, er grundejerne ikke nødvendigvis orienteret om, at der også er eller måske kan være PFAS på grunden. Det skyldes, at hovedparten af grundene enten er kortlagt og eventuelt undersøgt, før regionen vidste, at den pågældende aktivitet kunne give risiko for forurening med PFAS, eller at grundene er undersøgt, før grænseværdien for PFAS blev skærpet.
Som myndighed skal regionen have konkret viden om de brancher og aktiviteter, der har været på en grund, før regionen underretter grundejer om en afgørelse. Efterhånden som regionen har tilstrækkelig viden til at vurdere sagerne i relation til PFAS, orienteres grundejerne om regionens vurdering.
Farlighed af PFAS
Regionens forureningsundersøgelser viser, at der ofte findes PFAS over grænseværdierne i grundvandet, hvilket dog ikke er ensbetydende med, at der også er PFAS i drikkevandet. Til gengæld finder regionen sjældent PFAS i jord over grænseværdierne, og indtil videre har disse fund udelukkende været i jord på tidligere brandøvelsespladser. Med den nuværende viden, er der ikke noget, der tyder det på, at PFAS-stoffer kan fordampe fra jorden og op i huse. Bilag 1 viser fund af PFAS-stoffer i jord- og grundvandsprøver i forbindelse med regionens forureningsundersøgelser.
På mødet vil Afdelingslæge, PhD, Paula Edusa Christina Hammer fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital holde et oplæg om PFAS og sundhedseffekter.
Samarbejde med kommunerne
På jordforureningsområdet samarbejder Region Hovedstaden med kommunerne om bl.a. den systematiske kortlægning af brancher og aktiviteter. Kortlægningen er gennemført i alle kommuner, bortset fra Tårnby og Københavns kommuner, hvor regionen er i gang nu og i de kommende år. Samarbejdet omfatter også opsporing af forureningskilder, byggeri på forurenede grunde, videndeling og koordinering af den grundvandsbeskyttende indsats. Ved fund af forurening beder regionen kommunen afklarer forureneransvaret.
Generationsforureningerne i Region Hovedstaden
Regionerne har siden 2021 fået tilskud fra en ekstraordinær finanslovsbevilling til oprensning af Danmarks 10 generationsforureninger. Der er afsat i alt 630 mio. kr. fordelt over årene 2021-2025 - heraf 35 mio. kr. til Region Hovedstadens 4 generationsforureninger. I løbet af 2023 vil der blive indledt forhandlinger mellem Danske Regioner og staten om finansieringen af næste fase af oprensningerne efter 2025.
Generationsforureninger er ekstraordinært store og komplekse jordforureninger, der hver for sig mere end 50 mio. kr. at rense op.
I Region Hovedstaden er indsatsen godt i gang og består i første omgang i forberedelse af selve oprensningerne. De 4 generationsforureninger i Region Hovedstaden er:
Taget til efterretning.
Oplæg fra mødet er vedhæftet - dog er undtaget side 7 og 8 i oplægget af Paula Hammer, da siderne vedrører endnu ikke publicerede forskningsdata..
Som aftalt på mødet er desuden links til en kort video om PFAS med Paula Hammer. Videoen er lavet i Region Hovedstaden og må meget gerne deles.
Se også Danske Regioners hjemmeside med generel information og en lidt længere video med Paula Hammer: https://www.regioner.dk/regional-udvikling/regionernes-arbejde-med-pfas/fakta-om-pfas-stoffer
Bilag 1: Vejen til ren jord og rent vand II
Bilag 2: Regionens forureningsundersøgelser ved punktkilder
Bilag 3: Oplæg 1 - Region Hovedstadens indsats mod jordforurening
Bilag 4: Oplæg 2 - Helbredseffekter af PFAS
Regeringen har den 28. marts 2023 præsenteret kommissorium for Sundhedsstrukturkommissionen (se bilag 1 eller link).
Kommunekontaktudvalget forelægges denne sag med henblik på drøftelse af kommissoriet, herunder hvordan kommunerne og regionen kan spille ind med viden og forslag.
Kommissionens anbefalinger og vurderinger af fremtidens struktur skal bl.a. omfatte følgende områder:
Kommissionen består af:
Drøftet.
Bilag 1: Kommissorium for Sundhedsstrukturkommissionen
Regeringen har den 23. februar 2023 præsenteret aftale med Danske Regioner og KL om en akutplan på sundhedsområdet (bilag 1 og 2). Akutplanen lægger op til en række initiativer, der skal nedbringe ventetiderne, robustgøre akutmodtagelserne og løfte aktiviteten og produktiviteten på sygehusene.
Kommunekontaktudvalget forelægges denne sag med henblik på drøftelse af regeringens akutplan og behov for yderligere indsatser i regionen og kommuner i hovedstadsområdet.
Akutplanen indeholder fem temaer:
Der er aftalt nedenstående målsætninger i planen:
Status på afvikling af ventelister i Region Hovedstaden
Region Hovedstaden opgør kvartalsvis den kirurgiske aktivitet, der er blevet udskudt pga. covid-19, sygeplejestrejke og personalemangel. Den seneste status viser, at hospitalerne har reduceret den udskudte aktivitet med ca. 2.000 operationer fra november til januar 2023, så der nu er ca. 10.500 udskudte operationer, og det går dermed den rigtige vej med afvikling af den udskudte aktivitet. De udskudte operationer er primært inden for mave- og tarmkirurgien (15 %) og inden for ortopædkirurgien (34 %), som tilsammen udgør omkring halvdelen af det samlede antal af udskudte indgreb.
Region Hovedstaden benytter privathospitaler i det omfang, det er muligt. I samarbejde mellem regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet ses der aktuelt på, om der er specialiserede behandlinger med lang ventetid, hvor det også er muligt at inddrage privathospitaler i patientbehandlingen.
Tværsektorielle indsatser i Region Hovedstaden
Under temaet "Robustgørelse af akutmodtagelser" i regeringens akutplan er der fokus på at forebygge akutte kontakter og sikre bedre udskrivningsforløb for også derigennem at mindske presset på akutmodtagelserne. I hovedstadsområdet er der følgende fællesregionale indsatser inden for dette tema.
72 timers behandlingsansvar
Region Hovedstaden igangsatte den 1. februar 2022 implementeringen af en aftale om 72 timers behandlingsansvar efter hospitalsbehandling. Aftalen indebærer, at hospitalerne forpligter sig til at udvide behandlingsansvaret for færdigbehandlede patienter, som udskrives til kommunal sygepleje. Aftalen skal sikre bedre sammenhæng og mere kvalitet for patienterne. Forventningen er, at genindlæggelser i en række tilfælde vil kunne forebygges eller varetages mere hensigtsmæssigt.
Erfaringerne med implementering af ordningen viser, at det generelt går godt med at implementere 72 timers behandlingsansvar både på hospitaler og i kommuner. Aftalen opleves generelt som en meningsfuld aftale. Det har endnu ikke været muligt at fremskaffe data om effekten af aftalen på genindlæggelser.
Samarbejde i sundhedsklynger om at forebygge sygehusophold og gode overgange
Sundhedsklynger kan bidrage til at sikre tværsektoriel kommunikation og understøtte gode overgange mellem hospital, kommune og almen praksis. Desuden kan dialogen om at nedbringe færdigbehandlede dage, hvor en borger er færdigbehandlet på hospitalet, men ikke kan udskrives til eget hjem, foregå i sundhedsklyngerne.
På nationalt niveau ses et fald i antal af færdigbehandlede dage fra 2021 til 2022. Dette gælder dog ikke for hospitalerne i Region Hovedstaden, der har oplevet en markant stigning fra godt 4.000 færdigbehandlede dage i 2020 til knap 10.000 færdigbehandlede dage 2022. Herunder steg antal af færdigbehandlede dage fra 9.000 i 2021 til knap 10.000 i 2022. Der er således et behov for at få vendt udviklingen. Området bør derfor også have fokus i sundhedsklyngerne. For at understøtte dette arbejde, vil klyngerne løbende få fremsendt opdaterede data for udviklingen i færdigbehandlede dage fordelt på hospitaler og kommuner. Data vil ligeledes blive gjort tilgængelige på regionens hjemmeside.
En ny benchmark analyse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet af ældres indlæggelser på medicinske afdelinger viser, at der generelt er et fald i antal indlæggelsesdage siden 2008 (bilag 3). Ældre øst for Storebælt har dog markant flere indlæggelsesdage end ældre vest for Storebælt. I Region Hovedstaden var der 857 indlæggelsesdage på medicinske afdelinger pr. 1.000 ældre i 2021, mens der på landsplan var 784 indlæggelsesdage. Denne tendens gælder også, når der tages hensyn til socioøkonomiske forhold. Inden for de enkelte klynger er der ligeledes stor forskel. I Region Hovedstaden varierer det mellem følgende indlæggelsesdage på medicinske afdelinger pr. 1.000 ældre i 2021 (datagrundlag: bilag 6 til rapporten):
Rapporten peger blandt andet på en mulig sammenhæng mellem, hvor mange sygeplejersker kommunerne har ansat på sundheds- og ældreområdet, og hvor mange indlæggelsesdage de ældre har. Der er tilsvarende færre indlæggelsesdage i kommuner, hvor der i højere grad sker en overdragelse af sygeplejeindsatser til social- og sundhedsassistenter.
Udbrede ordning med faste plejehjemslæger
Plejehjemslæger er et godt supplement til almen praksis, da plejehjemslæger bidrager til at forebygge unødvendige indlæggelser. Der er faste plejehjemslæger i 26 ud af de 29 kommuner i Region Hovedstaden. Udbredelsen af plejehjemslæger på plejehjem i den enkelte kommune kendes ikke.
Drøftet.
Bilag 1: Aftale om akutplan for sygehusvæsenet 23. februar 2023
Bilag 2: Delaftale til Akutplan - Brug af privat sygehuskapacitet til afvikling af ventelister 2023
Bilag 3: Ledelsesresume, ældres indlæggelsesaktivitet
Den 1. februar 2023 trådte den nye ambulancekontrakt i kraft i Region Hovedstaden. Kontrakten blev godkendt af regionsrådet den 17. august 2021. Region Hovedstadens Akutberedskab drifter nu en ud af fire store delaftaler (delaftale Hvidovre). Falck drifter de resterende tre store delaftaler samt en mindre delaftale på Bornholm. Vagtcentralen disponerer ambulancer på tværs af delområder og leverandører i Region Hovedstaden.
Kommunekontaktudvalget forelægges med denne sag en status på idriftsættelsen af den nye ambulancekontrakt herunder responstider på A-kørsler samt orientering om den nye basestruktur.
Status på responstider efter idriftsættelsen af den nye kontrakt og den nye basestruktur
Det politisk fastsatte servicemål for A-kørsler i Region Hovedstaden er, at 93 % af alle A-kørsler skal være fremme inden for 15 minutter. For Region Hovedstaden samlet blev dette mål overholdt i februar efter den nye ambulancekontrakt blev igangsat, idet 97,5 % af alle kørsler i regionen var fremme inden for 15 minutter. På kommuneniveau var det politisk fastsatte servicemål for A-kørsler i februar overholdt for alle kommuner på nær Allerød, Gribskov og Halsnæs, hvor andelen af A-kørsler, der var fremme inden for 15 minutter ligger på hhv. 92,5 %, 90,5 % og 91,3 %. I bilag 1 ses en tabel over responstider for A-kørsler på kommuneniveau for februar 2023. Akutberedskabet har derudover et offentligt dashboard, hvor responstiderne kan følges: Akutberedskabets dashboard.
Regionens Vagtcentral søger altid i videst muligt omfang at sikre en god dækning af hele regionen, men visse yderområder er udfordret. Akutberedskabet har fået bevilliget midler fra den nationale pulje til et styrket akutberedskab, hvor den præhospitale visitator-funktion (PHV) øges med tre ekstra beredskaber. Disse beredskaber tiltænkes at skulle bidrage til en styrkelse af responstiden i regionens yderområder og er bemandet med en paramediciner og relevant udstyr og medicin til akut livreddende behandling.
Akutberedskabet har derudover i november 2022 nedsat en intern analysegruppe for overskridelser af 15-minutters responstidsmålet på A-kørsler. Formålet med analysegruppen er, at der systematisk analyseres på de hændelser, der overskrider 15-minutters responstid i den akutte ambulancetjeneste. Analyserne skal bidrage til at identificere forbedringspotentialer i processer, tekniske løsninger, vagtsammensætning, uddannelse og ledelse.
Idriftsættelsen af den nye ambulancekontrakt
Ifølge Akutberedskabet er overgangen til den nye ambulancekontrakt gået som planlagt. Der er overvejende positive tilbagemeldinger fra både driften og ledelsen i Akutberedskabet og Falck om forløbet.
Den planlagte virksomhedsoverdragelse fra Hovedstadens Beredskab den 1. februar 2023 blev fremrykket til juni 2022 på baggrund af stor afgang af ambulancepersonale i Hovedstadens Beredskab efter afgørelsen af ambulanceudbuddet. Den fremskudte overdragelse af medarbejdere fra Hovedstadens Beredskab betød, at den aftalte fordeling af Hovedstadens Beredskabs medarbejdere til Falck og til Akutberedskabet i forbindelse med den planlagte virksomhedsoverdragelse måtte genforhandles. Resultatet blev, at ingen medarbejdere blev virksomhedsoverdraget til Falck den 1. februar med baggrund i et ønske om at tilgodese ambulancepersonalets interesser og undgå opsigelser.
På baggrund af aftalen har Falck udfordringer med at kunne bemande alle aftalte beredskaber fra kontraktstart. Der er derfor indgået aftale mellem Akutberedskabet og Falck om fravalg af fem ambulanceberedskaber i hovedstadsområdet samt om konvertering fra normalaktivitet til lavaktivitet af en række ambulanceberedskaber i den nordlige del af regionen. I takt med at flere elever færdiguddannes, genindsætter Falck de fravalgte beredskaber, og der konverteres tilbage til normalaktivitet. Falck planlægger at dække ledige vagter ind med overarbejde, og at indsætte ambulancefaglige ledere i driften i hovedstadsområdet samt evt. at bruge personale fra Region Sjælland. Falck forventer normal drift ved udgangen af 2024, når flere elever er uddannede. Akutberedskabet har løbende iværksat tiltag for at sikre en robust ambulancedrift i et marked med færre personaleressourcer til rådighed.
Antallet af leverede driftstimer pr. døgn bliver med den nye ambulance kontrakt højere i forhold til den tidligere kontakt. I den tidligere ambulancekontrakt skulle leverandørerne (Falck og Hovedstadens Beredskab) samlet levere op til 1.092 driftstimer pr. dag. Grundet mandskabsmangel blev der pr. 1. april 2022 indgået aftale med Hovedstadens Beredskab om at fravælge 4 beredskaber. Antallet af daglige driftstimer blev dermed reduceret til 996, hvilket var gældende i resten af kontraktperioden. Den nye ambulancekontrakt lægger op til, at leverandørerne (Falck og Akutberedskabet) samlet skal levere op til 1.176 daglige driftstimer. Aftalen mellem Akutberedskabet og Falck om fravalg af fem ambulanceberedskaber i hovedstadsområdet samt om ændring af beredskaber fra normal til lavaktivitet har dog betydet, at det samlede antal daglige driftstimer ved kontraktstart ligger på op til 1.088 timer.
Den nye basestruktur
Udover den nye ambulancekontrakt trådte der også en ny basestruktur i kraft den 1. februar 2023. I den gamle basestruktur var ambulancerne placeret på 22 små til mellemstore baser på forskellige lokaliteter i regionen med 1-5 ambulanceberedskaber samt 4 beredskaber på Bornholm. I den nuværende basestruktur, pr. 1. februar 2023, er ambulanceberedskaberne samlet på 20 baser, hvoraf 5 fungerer som større hovedbaser. Der er uændret 4 beredskaber på Bornholm (for uddybning se tidligere sag vedr. ny basestruktur og responstider på A-kørsler, som udvalget blev forelagt den 25. november 2022).
Den nye basestruktur er fordelagtig i forhold til driften af køretøjer og baser og vil styrke undervisnings- og fagmiljøet for ambulancepersonalet. Selv om enkelte kommuner har færre beredskaber lokalt, er det ikke ensbetydende med, at ambulancerne har længere responstid. Det er ikke antallet af beredskaber i fremmøde på en given station, der sikrer inddækningen med ambulanceressourcer i et område. Vagtcentralen disponerer som nævnt ambulancer på tværs af delområder og leverandører i Region Hovedstaden og har hele tiden fokus på at sikre den nødvendige kapacitet til livs- og førlighedstruende hændelser, når der behov for dette. En væsentlig del af ambulanceberedskabernes opgaver tildeles, mens ambulancen er ”på hjul”.
Taget til efterretning.
Bilag 1: Responstider_kommune_februar_2023_bilag_1
I henhold til regionsloven mødes kommunekontaktudvalget mindst to gange årligt for at drøfte og udvikle et godt samarbejde mellem region og kommuner. Kommunekontaktudvalget træffer efter forslag fra dets medlemmer beslutning om, hvilke emner, der drøftes på kommunekontaktudvalgets møde
På sidste møde den 25. november 2022 blev den fremadrettede mødeform i kommunekontaktudvalget drøftet. Det blev blandt andet foreslået, at det ene af de to årlige møder fremover afholdes med eet større tema på dagsordenen og fx på et hospital eller anden relevant lokation med eventuel rundvisning. Det andet årlige møde kunne være et kommunekontaktudvalgsmøde med mere almindelig dagsorden.
På baggrund af dette foreslås, at kommende kommunekontaktudvalgsmøder som udgangspunkt planlægges således, at der afholdes et årligt møde med almindelig dagsorden og et årligt temamøde på en nærmere defineret lokation, dog således at der på temamødet også kan være en kort almindelig dagsorden, hvis behov.
Det almindelige møde
Det almindelige kommunekontaktudvalgsmøde afholdes som hidtil - det vil sige i forlængelse af et forårs-KKR-møde på samme lokation.
Temamødet
Temamødet afholdes som det andet af de to årlige møder i efteråret. Temaer og lokationer for temamøderne kan for eksempel være:
Såfremt kommunekontaktudvalget bifalder forslaget om temamøder, vil der snarest blive sendt kalenderinvitation til efterårets temamøde.
Drøftet.