Bilag 1: ÆF fra A-F-V og Ø til medlemsforslag fra C om åbne dagsordenerRegionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Dagsordenen blev godkendt.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Mødet sluttede kl. 20.54.
Det Konservative Folkeparti foreslår:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Bergur Løkke Rasmussen (ufp) stillede følgende ændringsforslag til ændringsforslaget:
”Det foreslås at det fremsatte ændringsforslag fra S, SF, V og Ø afsluttes med følgende" samt at der arbejdes for, at Hovedstadens Letbane også offentliggør bestyrelsesdagsordner og referater på hjemmesiden (de åbne punkter)"
Formanden satte ændringsforslaget til ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: B (5), C (10), D (1), O (1) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp), i alt 18.
Imod stemte: A (9), F (4), V (3), Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 23.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten stillede forslag om at erstatte 2. indstillingspunkt med følgende (bilag 1):
”2. at regionsrådet tager til efterretning, at regionens medlemmer i Hovedstadens Letbanes bestyrelse allerede arbejder for mere åbenhed, idet der på seneste møde blev vedtaget, at der fra næste bestyrelsesmøde og frem offentliggøres ”Nyt fra bestyrelsen” efter hvert møde, og at Hovedstadens Letbane i øvrigt offentliggør indkaldelser og referater fra interessentskabsmøder, årsrapporter og kvartalsrapporter.”
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), F (4), O (1), V (3), Ø (6), Bergur Løkke Rasmussen (ufp) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 41.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget var herefter godkendt, hvorved det oprindelige indstillingspunkt 2 bortfaldt.
Regionsrådet godkendte medlemsforslagets indstillingspunkt 1.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag (medlemsforslag) optaget på regionsrådets dagsorden. I medfør af § 3 i regionsrådets forretningsorden skal medlemmet senest 8 dage forud for et ordinært møde indgive skriftlig anmodning om behandling af sagen, hvorved formanden sætter sagen på dagsordenen for førstkommende møde.
Regionsrådsmedlem Christoffer Buster Reinhardt har på vegne af Det Konservative Folkeparti den 24. maj 2023 anmodet om at få behandlet et forslag om mere åbne dagsordener i selskaber, hvor regionen er medejer af eller repræsenteret i, som fx Hovedstadens Letbane.
Administrationen bemærker, at regionsrådet - af hensyn til medlemsforslagets karakter - kan drøfte forslaget direkte på regionsrådsmødet.
Region Hovedstadens aktiviteter er skattefinansierede, og derfor er vores ageren - både internt i regionen og eksternt i virksomheder, organisationer mv. på vegne af regionen - i offentlighedens interesse. Vi mener, at åbenhed og transparens er med til at styrke tilliden, give mulighed for konstruktiv kritik og at der sker en vis kontrol med offentlige arbejder.
Dette gælder fx også i Hovedstadens Letbane, som finansieres af stat, kommuner og region. Her kan offentligheden i dag ikke følge med i de beslutninger, som bestyrelsen står over for. Vi mener, det er i offentlighedens interesse at kunne følge med i et så stort offentligt anlægsprojekt. Og særligt nu, hvor projektet står over for betydelige problemer, og hvor Region Hovedstaden står til en massiv ekstraregning, efter et flertal lod staten trække sig ud før tid og dermed øgede regionens risiko og regning i forhold til projektet.
Vi anerkender til fulde behovet for, at der kan være enkelte lukkede punkter og bilag - men hovedprincippet må være åbenhed og transparens, når der er tale om offentligt finansieret aktivitet - uanset organisationsformen.
Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil administrationen foranledige, at der rettes henvendelse til Hovedstadens Letbane.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 20. juni 2023.
23032025
Bilag 1: ÆF fra A-F-V og Ø til medlemsforslag fra C om åbne dagsordener
Dansk Folkeparti foreslår:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Medlemsforslaget blev drøftet.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Line Ervolder (C), Turan Akbulut (C) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.
Regionsrådsmedlem Finn Rudaizky har på vegne af Dansk Folkeparti den 13. juni anmodet om at få behandlet et forslag om en åbenhedsdiskussion i regionsrådet.
Administrationen bemærker, at regionsrådet - af hensyn til medlemsforslagets karakter - kan drøfte forslaget direkte på regionsrådsmødet.
Dansk Folkeparti mener, at det er af yderste vigtighed, at der i Region Hovedstaden, i videst muligt omfang, bør være en langt større åbenhed til borgerne samt at der i langt højere grad bør åbnes op for indsigt i områder, som ikke direkte er indlysende fortrolige. Dansk Folkeparti mener, at borgerne i Region Hovedstaden, bør sikres, at der ved væsentlige og alvorlige fejl, i det mindste efterfølgende, bør orienteres om, hvad Region Hovedstaden fremadrettet, gør og har gjort for at undgå fejl fremover. Vi skal som en af landets fem regioner, kunne tydeliggøre, at vi har styr på rattet. Det bør nemlig ske i langt højere grad. Og det kan sagtens ske uden brud på fortroligheder.
Dansk Folkeparti er netop nu, endnu mere bekymret over, at der dukker nyheder op omkring Fields skyderierne for et års tid siden, som efter Dansk Folkeparti's vurdering, burde have været fanget i de undersøgelser, som bl.a. Region Hovedstaden iværksatte.
Dagbladet BT.dk kunne den 30/5-23, oplyse, at "kritikken vælter ned over Region Hovedstaden fra en række politikere i Regionsrådet. Vreden skyldes, at Region Hovedstaden ikke vil ud med, hvor stor del af en politianmeldt læges snagen i 1.230 borgeres patientjournaler, der er sket, efter at koncernledelsen i 2019 meldte ud, at der skulle indføres skarpere kontrol med sundhedspersonalets kiggeri i journalerne".
Region Hovedstaden har ifølge BT svaret, at, "Af sikkerhedsmæssige årsager oplyser vi ikke om de konkrete kontroller, omfang eller rækkevidden af disse i log-opfølgning".
Professor i dataetik Thomas Ploug, betegner det i samme udgave af BT, som, at "lukke for den åbenhed, der helt naturligt burde være". Professoren understreger, at det er helt forkert og vildledende at dække sig ind med at det skyldes sikkerhedsmæssige årsager.
DF lægger stor vægt på, at regionsrådet tager en åbenhedsdiskussion samt diskuterer de såkaldte "sikkerhedsmæssige årsager" i sagen blandt andet i sagen om politianmeldt læges snagen i journaler.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøfter regionsrådet forslaget.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 20. juni 2023.
23036691
Administrationen anbefaler til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Godkendt.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Vibeke Westh (A), Turan Akbulut (C) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
På sit møde den 19. april 2022 blev regionsrådet orienteret om processen for Borgersamling Bæredygtigt Forbrug. Her blev det besluttet, at formandskabet for miljø- og klimaudvalget blev udpeget til Advisory Board for Borgersamling Bæredygtigt Forbrug og Politisk Udvalg under projektet Circular Economy Beyond Waste. Efterfølgende afløste Sofie de Bretteville Olsen (A) og Anja Kjeldgaard Rosengreen (F) formandskabet for miljø- og klimaudvalget på posterne, hvilket blev godkendt på regionsrådets møde den 31. januar 2023.
Borgersamlingen har nu afleveret sine anbefalinger til en fremtid med bæredygtigt forbrug, og i løbet af efteråret skal det besluttes, hvordan regionen vil arbejde med anbefalingerne. Borgersamlingens samtlige anbefalinger forelægges hermed regionsrådet. Anbefalingerne bliver også mundtligt præsenteret af medlemmer af borgersamlingen for regionsrådet ved en temadrøftelse den 20. juni 2023 kl. 14.00.
Som led i det EU-støttede projekt Circular Economy Beyond Waste er Region Hovedstaden projektleder for et delprojekt om bæredygtigt forbrug (som løber fra 2022 til 2025). Partnerkredsen bag delprojektet om bæredygtigt forbrug er Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Frederiksberg Kommune, Rudersdal Kommune, Vejle Kommune samt en konsulentvirksomhed, der har faciliteret borgersamlingen. I projektet har en borgersamling bestående af 44 borgere fra Region Hovedstaden og Region Syddanmark udviklet en vision for en fremtid med bæredygtigt forbrug samt 13 anbefalinger til politikerne i de to regioner og de tre kommuner.
Region Hovedstaden arbejder allerede for at gøre hospitalsdriften grønnere og for at omstille til vedvarende energi, grøn mobilitet og cirkulær økonomi i regionen. Men de næste skridt i omstillingen bør involvere borgerne og borgernes forbrug, da en stor del af de globale CO2-udledninger er knyttet til husstandenes forbrug. Regioner og kommuner spiller væsentlige roller i den løbende udvikling af de strukturelle rammer, der former borgernes kostvaner, transportvaner, boformer, indkøb osv., og borgersamlingens anbefalinger kan derfor inspirere og understøtte regionens videre arbejde med grøn omstilling.
De 44 medlemmer af Borgersamling Bæredygtigt Forbrug er udvalgt på baggrund af socioøkonomiske parametre efter invitation af 40.000 borgere via e-boks, således at de er repræsentative for befolkningen som helhed. Borgerne har mødtes over fem weekender fra september 2022 til april 2023, har fået input fra eksperter og interessenter og har sammen drøftet dilemmaer, udfordringer og muligheder i omstillingen til bæredygtigt forbrug og livsstile. Drøftelserne har centreret sig om tre temaer: Fødevarer, transport og bolig/byggeri, men de har også handlet om udfordringer, der går på tværs af temaerne.
Borgersamlingen har nu afleveret sine anbefalinger, og i løbet af efteråret 2023 skal det besluttes, hvordan regionen vil arbejde med borgersamlingens anbefalinger. Partnerkredsen (de to regioner og de tre kommuner) har i projektansøgningen til EU skrevet, at de forventer at gennemføre mindst fem pilotprojekter og træffe mindst 10 politiske beslutninger, som kan bidrage til realisering af borgersamlingens vision og anbefalinger. En lille del af midlerne i projektbudgettet er øremærket til at gennemføre pilotprojekter; det drejer sig om 800.000 kr. til timer, og hvoraf halvdelen skal være egenfinansieret af partnerne.
Administrationen er ved at gennemgå anbefalingerne og vil på baggrund heraf foreslå, hvordan regionen kan arbejde videre med borgersamlingens anbefalinger. Der lægges op til, at opfølgningen på borgersamlingens anbefalinger forankres i miljø- og klimaudvalget. Parallelt løber en tilsvarende proces med administrativ og politisk behandling af anbefalingerne i de øvrige fire partnerorganisationer.
Borgersamlingens anbefalinger samt relevant baggrundsmateriale og information om processen i borgersamlingen er tilgængelig på Region Hovedstadens digitale borgerforum: https://borgerforum.regionh.dk/da-DK/folders/borgersamling-baeredygtigt-forbrug.
Borgersamlingens vision og 13 anbefalinger vedlægges i bilag og bliver mundtligt præsenteret af talspersoner fra borgersamlingen for regionsrådet den 20. juni kl. 14.00.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil anbefalingerne blive sendt videre til miljø- og klimaudvalget med henblik på videre opfølgning.
Der kommunikeres løbende om proces og resultater både på projektets digitale platform, via presseindsatser og via arrangementer, fx vil der være debatter om borgersamlingens anbefalinger på både Folkemødet (17. juni kl. 14-15 på fællesscenen) og Klimafolkemødet (1. september kl. 13-14 på Hvid scene).
Sagen forelægges regionsrådet den 20. juni 2023.
David Meinke / Nete Pilemand
20031972
Bilag 1: Anbefalinger fra Borgersamling Bæredygtigt Forbrug
Administrationen indstiller over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Godkendt.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Regionsrådet har som led i konstitueringsaftalen i 2022 etableret fire opgaveudvalg. Opgaveudvalgene i regionen har til formål, i tæt dialog mellem borgere og politikere, at finde nye veje til et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Forberedelserne til det kommende opgaveudvalg er i gang, og administrationen forelægger her kommissorie for opgaveudvalget om ældre og sundhed.
I opgaveudvalget deltager fra politisk side i Region Hovedstaden: Jørgen Reimond Johansen (C) (formand), Christine Dal (V) (næstformand) og Kim Rockhill (A).
Foruden regionsrådspolitikere deltager 10-15 borgere, kommunalpolitiske repræsentanter, udpeget af KKR samt repræsentanter fra administrationen og et af regionens hospitaler. Kompetenceprofilen for de borgere, der deltager, er nærmere beskrevet i opgaveudvalgets kommissorium. Formandskabet for opgaveudvalget har været involveret i udformningen af kommissoriet.
Opgaveudvalgets arbejde tager udgangspunkt i de personlige fortællinger fra borgerne i udvalget, og møderne er styret af en facilitator for at skabe involvering, engagement og ejerskab. Borgere, regionsrådspolitikere og kommunalpolitikere i udvalget kommer afslutningsvis med anbefalinger til, hvordan hospitaler, administration og politikere kan skabe bedre rammer for patienterne under det konkrete tema.
Kommissorium for opgaveudvalg om ældre og sundhed: Gode sidste leveår
Den tiltagende specialisering af sundhedsvæsnet har de seneste år styrket hospitalernes mulighed for at udrede, diagnosticere og behandle langt flere sygdomme end tidligere. Denne positive udvikling gør hver dag en stor forskel for borgere i regionen, der tidligere ikke kunne tilbydes behandling, eller hvor behandlingen kun havde en begrænset livsforlængende effekt.
På samme tid ender mange ældre patienter i dag med at modtage behandling sidst i livet, som de ikke får gavn af, og som kan have stor indvirkning på livskvaliteten i den sidste tid. Derudover efterleves mange patienters ønsker for afslutningen på livet ikke.
I opgaveudvalget om ældre og sundhed vil de tre regionsrådspolitikere i samarbejde med 15 af regionens borgere, ældre såvel som pårørende, drøfte, hvad der kendetegner et godt patientforløb i de sidste leveår – både fra et patient- og pårørende perspektiv. Tryghed i de sidste leveår vil som tema udgøre et stort fokusområde for regionen i de kommende år, og opgaveudvalgets anbefalinger om gode sidste leveår kan således bidrage til at sætte retning for dette kommende arbejde.
Opgaveudvalgets arbejde vil tage udgangspunkt i tre undertemaer:
Opgaveudvalget vil under det første tema drøfte, hvordan sundhedsvæsenet skaber de bedste rammer for fælles beslutningstagning mellem patient, sundhedsfagligt personale og pårørende om den behandling eller pleje, der skaber størst værdi og livskvalitet for patienten i de sidste leveår.
Opgaveudvalget vil under det andet tema drøfte, hvordan pårørende støttes og inddrages bedst muligt i tilrettelæggelsen af den sidste tid fx til at afklare, i hvilket omfang patienten ønsker behandling, og hvordan patienten ønsker at tilbringe de sidste uger eller dage inden sin død.
Opgaveudvalget vil under det tredje tema drøfte, hvordan vi kan tilbyde flere borgere at tilbringe den sidste tid i eget hjem eller på plejehjem, f.eks. ved at understøtte en god overgang fra hospital til eget hjem/plejehjem, sikre god kommunikation og have fokus på hensigtsmæssig udlevering af medicin og hjælpemidler.
Opgaveudvalget vil som resultat af møderækken udarbejde en række anbefalinger om gode sidste leveår til regionens politikere og administration.
Sammensætning af udvalget
Udvalget sammensættes, foruden formandskabet, af:
Derudover inviteres relevante oplægsholdere og kliniske repræsentanter fra hospitalerne til at deltage på møderne.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil rekrutteringsprocessen for borgere til udvalget igangsættes ultimo august 2023. Der vil blive afholdt fire møder i opgaveudvalget hen over efteråret 2023. Opgaveudvalget afrapporterer til regionsrådet i foråret 2024.
Borgere i udvalget modtager i lighed med forrige valgperiode diæter og godtgøres for transport. Som aftalt ved konstitueringen modtager regionsrådsmedlemmerne ikke vederlag for deltagelse i opgaveudvalgsmøder.
Ved tiltrædelse af indstillingen planlægges en kommunikationsindsats om nedsættelse af opgaveudvalget og i forbindelse med, at borgere skal rekrutteres til udvalget. Ligeledes kommunikeres der ved opgaveudvalgets afgivelse af endelige konklusioner og anbefalinger.
Sagen forelægges regionsrådet den 20. juni 2023
Charlotte Hosbond / Lise Graae
23022737
Bilag 1: Kommissorie for opgaveudvalg om ældre og sund - gode sidste leveår
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Godkendt.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D) deltog ikke under sagens behandling.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets beslutning den 23. maj 2023:
Anbefalet.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget blev ved mødet den 24. april 2023 præsenteret for første udkast til en fælles regional uddannelsesstrategi. Strategien forelægges nu fastholdelses- og rekrutteringsudvalget med henblik på udvalgets endelige anbefaling forud for regionsrådets behandling af sagen den 20. juni 2023.
Administrationen har med udgangspunkt i udvalgsmedlemmernes drøftelser på mødet den 23. november 2022 og den 24. april 2023 udarbejdet et beslutningsoplæg til godkendelse af den fælles regionale uddannelsesstrategi ”Det bedste sted at lære” (bilag 1). Justeringerne fra udvalgets drøftelse d. 24. april 2023 er markeret med rød.
Uddannelsesstrategien ”Det bedste sted at lære” skal bidrage til at sætte fokus på uddannelse som en nødvendig vej til at sikre kompetente medarbejdere til regionens hospitaler og i det samlede sundhedsvæsen i regionen.
Samtidig skal strategien sætte retningen for, hvordan Region Hovedstaden tilbyder gode arbejdsliv og karriereveje med udviklingsmuligheder for alle.
Strategiske målsætninger i Uddannelsesstrategien
Administrationen har ud fra tidligere drøftelser i fastholdelses- og rekrutteringsudvalget arbejdet videre med at formulere de strategiske målsætninger og prioriterede indsatser i uddannelsesstrategien. De strategiske målsætninger på uddannelsesområdet er:
Vi skal skabe gode rammer for, at ledere og medarbejdere kan løfte uddannelsesopgaven.
Vi skal sikre, at vores studerende, elever og lærlinge får en praksisnær uddannelse af højeste kvalitet.
Vi skal give vores medarbejdere gode udviklingsmuligheder og styrke de kompetencer, der er mest brug for.
Vi skal løbende forbedre vores læringstilbud gennem faglig, didaktisk og teknologisk nytænkning.
Udfordringer og muligheder relateret til regionens uddannelsesopgaven har hen over efteråret og vinteren været genstand for drøftelser i paneldebatter i Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget. Deltagerkredsen var uddannelsesinstitutioner, repræsentant for de studerende, repræsentant fra kommunerne og medarbejdere og ledere fra regionens hospitaler. Derudover har regionens øverste medudvalg (RMU), Uddannelsesfagligt Råd, hospitalsdirektørkredsen og Strategisk Forum for Uddannelse og HR undervejs i processen drøftet udkast og givet input til uddannelsesstrategien.
Efter vedtagelse af den fælles regionale uddannelsesstrategi vil hospitalerne og virksomhederne implementere initiativer til at understøtte strategiens målsætninger og indsatser.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget vil efter planens vedtagelse 1-2 gange årligt blive præsenteret for en opfølgning på de prioriterede indsatser der er formuleret i uddannelsesstrategien. Opfølgning på strategien vil desuden ske i ledelsesstrengen via relevante fora.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler fastholdelses- og rekrutteringsudvalget en godkendelse af strategien i forretningsudvalget og regionsrådet.
Den fælles regionale uddannelsesstrategi formidles til regionens arbejdspladser via ledelsesstrengen.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 23. maj 2023, forretningsudvalget den 13. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
Kirstine Vestergård Nielsen / Charlotte Koch Hess
23017856.
Bilag 1: Uddannelsesstrategi for Region Hovedstaden 2023-2027
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Godkendt.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget behandlede sagen ved udvalgsmødet den 23. maj:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i behandlingen.
Forskningsudvalgets behandlede sagen ved skriftlig behandling den 26. april:
Anbefalet.
Maria Gudme (A), Jesper Hammer (D) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i den skriftlige behandling.
Der er indgået en aftale mellem Sundhedsministeriet og Danske Regioner om udmøntning af 10 mio. kr. til understøttelses af delestillinger i perioden 2021-2023. Dette udspringer af Aftale om strategi for life science (2021). Puljen for 2023 er på 3,1 mio. kr. plus eventuelle uforbrugte midler fra 2022-uddelingen. Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd har i nærværende sag givet sine anbefalinger til sidste udmøntning af bevillingen for 2023. Det skal med denne sag beslutte, hvilke områder bevillingen for 2023 skal udmøntes til.
Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd rådgiver regionens øverste ledelse i forhold, der har relevans for forskningen. Forskningsrådet er sammensat af forskere og vicedirektører fra regionens hospitaler, Region Hovedstadens Akutberedskab, Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation under Center for HR & Uddannelse samt Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse. Derudover indgår repræsentanter fra Clinical Academic Groups i regi af Greater Copenhagen Health Science Partners, Steno Diabetes Center Copenhagen og fra Institut for Kliniske Medicin (Københavns Universitet). Koncerndirektør i Region Hovedstaden, Dorthe Crüger, er formand for rådet.
I Aftale om strategi for life science understøttes muligheden for at prioritere forskningen i dagligdagen. De afsatte midler til understøttelse af delestillinger muliggør delt arbejde mellem klinik og forskning og fremmer dermed forskningen i den kliniske hverdag. Dette skal bidrage til at undersøge nye måder at forebygge, opdage eller behandle sygdom hos patienterne. Samtidig skal midlerne understøtte opbygning af forskningsmiljøer på områder, der har vanskeligt ved at tiltrække eksterne midler til forskning, og som tilhører nogle af de mindre forskningsområder i regionen.
Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråds anbefalinger
Region Hovedstaden udmøntede på baggrund af anbefalinger fra Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd midlerne for 2021-2022 til følgende specialområder: Geriatri, akutmedicin, psykiatri, kirurgi og intensiv. Det er Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråds anbefaling at fastholde disse områder men supplere beskrivelsen med : Intensiv/anæstesi samt palliation (palliation som fagområde, da det ikke er et speciale).
Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd har udvalgt disse specialer og fagområder, da det er områder som har vanskeligt ved at tiltrække eksterne forskningsmidler, og som dermed er nogle af de mindre forskningsområder i regionen. Dermed forventes der også at være et forholdsvis lille antal kvalificerede forskere, der kan søge midlerne.
Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd anbefaler desuden, at ansøgers kompetenceniveau skal svare til Postdoc, og at det skal være højst 10 år efter opnået doktor-/Ph. d.-grad.
Antal frikøb og delestillinger i 2022
I forbindelse med uddeling af midler i 2022 modtog regionen i alt 34 ansøgninger. Delestillinger blev bevilget til følgende hospitaler og afdelinger: 4 frikøb på Rigshospitalet, 4 i Region Hovedstadens Psykiatri, 2 på Herlev-Gentofte Hospital, 2 på Amager Hvidovre Hospital, 1 i Akutberedskabet, 1 på Nordsjællands Hospital og 1 på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital.
Delestillingerne er bevilget med 4 til kirurgien, 5 til akut/intensiv, 4 til psykiatri og 2 til det geriatriske område. Der blev bevilget til fx behandling af og opfølgning på kirurgiske patienter, akutte hjerneskader, intensiv behandling, akut psykiatri og andre særlige psykiatriske områder, forbedret behandling af geriatriske patienter.
Med 2023-uddelingen forventer administrationen, at der vil være mulighed for cirka 8 frikøb. Frikøbsprocenten til forskning vil være på 20-40 % i 1-2 år med et maksimalt beløb på kr. 400.000. Dette vurderes at give afdelingerne mulighed for at tilpasse forskningen med klinikken og muliggøre reel betydning for udvikling af afdelingens forskning. Frikøb til delestillinger betyder, at afdelingen lønmæssigt kompenseres for den andel af klinikerens tid, der bruges til forskning. Ansøgninger skal fortsat støttes af den respektive hospitals- og centerledelse, så der er ophæng til det enkelte hospitals prioritering af forskningsområder. Desuden skal forventet impact på klinisk praksis og på opbygning af forskningsområdet beskrives af ansøger.
Videre proces
Administrationen vil ligesom ved 2022-udmøntningen nedsætte et mindre bedømmelsesudvalg med deltagelse af medlemmer fra forskningsrådet. Det vil som sidste gang være formandskabet i Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd, der beslutter den endelige tildeling af midler. Dette sker på baggrund af et bedømmelsesudvalgs vurderinger af ansøgningerne. Opslag og ansøgningsproces vil hurtigst muligt blive iværksat af administrationen i Region Hovedstaden.
Ved politisk godkendelse af de to indstillinger om udmøntning af 3,1 mio. kr. til delestillinger inden for de godkendte områder igangsættes ansøgningsproces og bedømmelsesudvalg nedsættes hurtigst muligt mhp. at kunne understøtte forskningen i den kliniske hverdag.
Der er tale om båndlagte midler fra Sundhedsministeriet, der er udmøntet til regionerne via bloktilskud på sundhedsområdet. Midlerne skal udmøntes i overensstemmelse med aftalen mellem Sundhedsministeriet og Danske Regioner og på den baggrund er det regionsrådet, der vedtager den endelige udmøntning.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| Udmøntning af 3,1 mio. kr samt uforbrugte midler fra 2022 til delestillinger i 2023 | Ansøgningsrunde med tilhørende bedømmelsesudvalg | 3,1 mio. kr. | 2023 |
Der vil blive gennemført en særskilt kommunikation i forbindelse med opslag af midler og den endelige fordeling.
Sagen forelægges forskningsudvalget d. 26. april. Derefter sundhedsudvalget d. 23. maj og til videre behandling i forretningsudvalget d. 6. juni og regionsrådet d. 20. juni 2023.
Nadja Ausker / Mette Kofod Kahr
23021271
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Godkendt.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 22. maj 2023:
Anbefalet.
Kim Rockhill (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Den nuværende regionale udviklingsstrategi udløber med udgangen af 2023. Udvalget for trafik og regional udvikling har siden efteråret 2022 arbejdet med udviklingen af en ny regional udviklingsstrategi og sikret involvering af relevante samarbejdsparter.
Udvalget for trafik og regional udvikling inviterede den 20. marts 2023 miljø- og klimaudvalget til en fællesdrøftelse af skitsen for en kommende regional udviklingsstrategi. Administrationen har på baggrund af fællesdrøftelsen justeret indholdsmæssigt i strategispor og indsatser og forelægger hermed forslag til høringsudkast for en kommende regional udviklingsstrategi 2024.
Udvalget for trafik og regional udvikling hører den 22. maj 2023 forud for deres egen udvalgsbehandling og videre anbefaling af sagen miljø- og klimaudvalget, da strategien vedrører områder, der falder inden for begge udvalgs ressort.
Region Hovedstaden står over for store og komplekse udfordringer indenfor trafik, miljø, klima, uddannelse og kultur. Det er udfordringer, der går på tværs af kommunegrænser og fagområder. Nærværende udkast til en ny regional udviklingsstrategi lægger op til, at regionsrådet skal udpege de udfordringer og indsatser, regionen i de kommende år særligt vil invitere aktører på tværs af hovedstadens geografi til at samarbejde om – til gavn for borgerne.
Den regionale udviklingsstrategi skal sætte rammen for, hvordan Region Hovedstaden fra 2024 og frem til 2035 skal arbejde med og samarbejde om at løse nogle af disse udfordringer. Det har været vigtigt undervejs i processen at inddrage relevante aktører på tværs af regionen, for i fællesskab at pege på udfordringer og mulige løsninger på de fælles problemstillinger. Strategien er derfor udarbejdet i tæt dialog med og inddragelse af kommuner, organisationer, vidensinstitutioner og eksperter i hovedstadsregionen. Der har bl.a. været afholdt tværfaglige dialogmøder tidligt i processen lige som der løbende har været inddragelse af borgmestre samt øvrige kommunalpolitikere omkring centrale spørgsmål på tværs af myndigheder og kommunegrænser. Input fra samarbejdspartnere og andre centrale aktører tidligt i processen har været med til at kvalificere de vigtigste udfordringer og tematikker, som den regionale udviklingsstrategi bør adressere - og også hvor der er potentiale for et styrket samarbejde på tværs af hovedstadsregionen. Nærmere beskrivelse af den involverende proces forud for strategiudkastet er vedlagt som bilag 2.
Udkast til strategi
Strategien fokuserer på, hvordan regionen kan bidrage til et styrket samarbejde om at løse store, komplekse samfundsudfordringer, som rækker langt ud i fremtiden. Der lægges op til, at strategiens udfordringer og ambitioner sætter retningen for regional udvikling i Region Hovedstaden de næste 8-12 år. Mens indsatsområderne for de fire strategispor skal revurderes løbende, eksempelvis hvert andet år. I nærværende strategiudkast lægges op til, at indsatsområderne gælder for 2024 og 2025. Strategiens politiske målsætninger og indsatsområder kan understøtte den efterfølgende prioritering i udvalgene af de regionale udviklingsmidler.
Udvalget for trafik og regional udvikling drøftede skitse for strategien på et fællesmøde med miljø- og klimaudvalget den 20. marts 2023. På baggrund af drøftelsen og input ved mødet har administrationen arbejdet videre med strategien. En af de væsentligste justeringer er, at nu er fire strategispor i stedet for tre. Det vedlagte strategiudkast indeholder derfor følgende fire spor:
Proces frem til endelig politisk vedtagelse af strategien
Hvis regionsrådet godkender udkast til strategi, vil den efterfølgende blive sendt i høring i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Bestyrelsen har planlagt at behandle strategiudkastet på møde den 27. september 2023. Såfremt Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har principielle ændringer til strategiudkastet, vil der ske en fornyet behandling forud for den offentlige høring.
Den offentlige høringsperiode forventes at være fra den 9. oktober til den 4. december 2023. Høringen offentliggøres på regionens hjemmeside og sociale medier, og derudover sendes høringsbrev til en række af centrale aktører i hovedstadsregionen. På baggrund af høringssvarene vil administrationen revidere strategien, inden den forventeligt forelægges til godkendelse i udvalget for trafik og regional udvikling i januar 2024 og efterfølgende i forretningsudvalget og regionsrådet i februar 2024.
Såfremt regionsrådet godkender høringsudkast til den regionale udviklingsstrategi, sendes strategien i høring hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsen fra juni til 27. september 2023. Offentlig høringsperiode er planlagt til otte uger i efteråret 2023.
Der er planlagt en kommunikation i forbindelse med den offentlige høring, som forventes at være i oktober-december 2023. Der kommunikeres bredt ud til samarbejdspartnere, organisationer og borgere via regionens hjemmeside og på regionens sociale medier.
Derudover planlægges kommunikation om regionsrådets vedtagelse af den endelige strategi primo 2024, herunder pressemeddelelse mv.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 22. maj, forretningsudvalget den 6. juni og regionsrådet den 22. juni 2023.
Endeligt udkast til regional udviklingsstrategi forventes forelagt for udvalget for trafik og regional udvikling i januar 2024 samt forretningsudvalget og regionsrådet i februar 2024.
David Meinke/Iben Fibiger
22034731
Bilag 1: UDKAST - Den regionale udviklingsstrategi 2024
Bilag 2: RUS 2024 - Opsamling på proces
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Godkendt.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 22. maj 2023:
Anbefalet.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i behandlingen af sagen.
I henhold til §18 i jordforureningsloven skal regionsrådet udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal revideres årligt, og offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt.
På regionsrådsmødet den 15. november 2022 blev det vedtaget at sende udkastet til oversigt over den offentlige jordforureningsindsats 2023 til kommentering i offentligheden i otte uger. Oversigten foreligger nu i endelig udgave til politisk godkendelse (bilag 1). Udkast til besvarelse af de indkomne kommentarer er vedlagt som bilag 2. De indkomne kommentarer er vedlagt som bilag 3.
Prioriteringen af regionens jordforureningsindsats i 2023, som den kommer til udtryk i oversigten, er i overensstemmelse med regionens jordplan "Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening", som blev vedtaget af regionsrådet den 19. november 2019.
Enhedschef i Miljø, Carsten Bagge Jensen, vil holde et oplæg på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
I Region Hovedstaden prioriteres den offentlige indsats i henhold til den politisk vedtagne jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II – Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”. Regionernes opgave er at håndtere jordforureninger, der kan udgøre en risiko over for:
Den offentlige indsats indeholder typisk en række trin, der starter med indsamling af historiske oplysninger og kortlægning og kan ende med oprensning, hvis forureningen udgør en risiko. Vurderingen af risikoen er afgørende for, hvor hurtigt regionen prioriterer forureningen videre til næste trin. Hvis ikke der er en akut risiko, kan der gå flere år, fra en forurenet grund bliver kortlagt, til den bliver undersøgt nærmere og eventuelt renset op. Oprensningen fjerner den del af forureningen, som kan udgøre en risiko. Det betyder, at der ofte efterlades forurening, når oprensningen er slut, og derfor vil de fleste grunde fortsat være kortlagt efter oprensning.
Indsatsen omfatter de forureninger, hvor der ikke findes en forurener, der kan gøres ansvarlig for forureningen.
Grundvand
Højest prioriteret er grundvandet. Det skyldes, at der næsten alle steder i regionen oppumpes grundvand til drikkevand. Vandværkerne kan derfor ikke bare flytte vandboringerne, hvis grundvandet bliver forurenet. Indsatsen er målrettet de stoffer, der i særlig grad truer grundvandet. Disse stoffer er typisk klorerede opløsningsmidler, pesticider og nu også PFAS-stoffer, efter at grænseværdierne for PFAS blev skærpet i 2021.
Fokus er i særlig grad rettet mod klorerede opløsningsmidler, fordi disse kemiske stoffer gennem tiden har været årsag til nogle af de værste forureninger af grundvandet i Danmark. Der er fundet klorerede opløsningsmidler på et meget stort antal lokaliteter i regionen, og der er tale om stoffer som - selv i lave koncentrationer - kan udgøre en stor sundhedsrisiko. Derfor har de klorerede opløsningsmidler fortsat en central rolle i regionens arbejde for at beskytte grundvandet. Herudover vil der også fortsat være fokus på pesticider og på en indledende og videregående undersøgelsesindsats over for den gruppe af flourstoffer, der angives ved fællesbetegnelsen PFAS, som har haft stor anvendelse pga. stofgruppens brandhæmmende og fedtafvisende egenskaber.
Oversigt over den offentlige jordforureningsindsats for 2023
Oversigten over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats på jordforureningsområdet vedrører alene regionens videregående indsatser (videregående undersøgelser og evt. afværge), inklusiv drift af tekniske anlæg. Regionens videregående indsats udføres på lokaliteter, som regionen forinden har kortlagt på vidensniveau 2. At en lokalitet er kortlagt på vidensniveau 2 betyder, at grunden er undersøgt, og at der er konstateret forurening i jord og/eller grundvand, som kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Denne dokumentation har regionen oftest indhentet ved indledende forureningsundersøgelser. Administrationen har foretaget mindre administrative rettelser i forhold til det udkast, der blev godkendt af regionsrådet den 15. november 2022, eksempelvis hvor regionens igangværende indsatser er blevet afsluttet hurtigere end forventet.
Overordnet strategi for grundvandsindsatsen
Regionens prioriterede jordforureningsindsats over for jordforurening med klorerede opløsningsmidler finder sted i de grundvandsområder i regionen, hvorfra 85 procent af drikkevandet indvindes. Klorerede opløsningsmidler er kemikalier, der er anvendt bl.a. til affedtning i industrien og til tøjrensning. Der sker også en forstærket pesticidindsats og indsats i forhold til PFAS inden for 85 procents-området. Det er målet med Jordplan II, at grundvandet skal sikres mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030. Den væsentligste undersøgelsesindsats forventes gennemført inden 2027.
Nye grundvandsundersøgelser i 2023 igangsættes på lokaliteter inden for 6 (Ermelunden, Ishøj, Brokilde, Endrup, Æbelholt og Nivå) af de 54 grundvandsområder, der er prioriteret i Jordplan II. Undersøgelserne i forhold til de klorerede opløsningsmidler er ved udgangen af 2022 afsluttet i 25 af de 54 grundvandsområder. Når der er overblik over alle undersøgelsesresultater i et indvindingsopland/grundvandsområde, fortsættes der efterfølgende med en samlet afværgeindsats over for de forureninger, der måtte udgøre en trussel mod drikkevandsindvindingen.
Forventet indsats i 2023
I 2023 forventes igangsat 20-25 nye videregående grundvandsundersøgelser og 4-6 nye undersøgelser i forhold til indeluft. Ca. 100 videregående undersøgelser fortsættes fra 2022 eller tidligere. På 15 lokaliteter sker der opfølgende arbejde i forhold til tidligere gennemførte afværgeforanstaltninger f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. Der forventes igangsat nye oprensninger på 5-7 lokaliteter i 2023 og 3 afværgeprojekter opstartet i 2022 forventes afsluttet.
Hvad angår PFAS-indsatsen vil administrationen gennemføre videregående grundvandsundersøgelser på tidligere brandøvelsespladser, hvis der er konstateret PFAS-forurening, og lokaliteten er beliggende inden for de grundvandsområder, hvor 85 procent af drikkevandet indvindes. Specifikt for Hedelykken 10, 2640 Hedehusene udføres denne undersøgelse i et testområde, Tunhøj, hvor regionen i samarbejde med Region Sjælland og HOFOR også vil opspore andre mulige kilder til PFAS-forurening. Herudover undersøger administrationen for PFAS, hvis den videregående grundvandsundersøgelse udføres på lokaliteter, hvor der tidligere også har været en PFAS-branche.
På miljø- og klimaudvalgets møde i juni 2023 orienteres udvalget om, hvordan der arbejdes med PFAS.
Budgettet udgør i 2023 ca. 110 mio. kr. til videregående undersøgelser og oprensninger inkl. drift af tekniske driftsanlæg. Den forventede indsats i 2023 er nærmere beskrevet i bilag 1.
Indkomne kommentarer til den forventede indsats i 2023
Regionens oversigt over den forventede indsats i 2023 har været sendt til offentlig kommentering, og der er modtaget kommentarer (bilag 3) fra seks kommuner (Allerød, Frederiksberg, Gentofte, Glostrup, Herlev og Hvidovre) og to forsyningsselskaber (HOFOR og Novafos). Administrationen har udarbejdet svarforslag til disse (bilag 2) til regionsrådets godkendelse.
De to kommuner, der ligger inden for de højt prioriterede områder i Jordplanen (Allerød og Gentofte), er meget positive over for regionens indsats og er kommet med supplerende oplysninger/spørgsmål til regionens indsats i deres kommune.
Et gennemgående tema i kommentarerne fra de kommuner, der ligger uden for de højt prioriterede områder i jordplanen, er utilfredshed med, at regionen ikke (også) prioriterer en undersøgelses- og afværgeindsats inden for netop deres kommuner.
I flere kommentarer bliver der set frem til, at regionen får en pesticidstrategi, og der efterlyses også en øget indsats fra regionen i forhold til PFAS-opgaven.
Endelig er der flere kommuner, der beklager, at regionen ikke har hjemmel til at medtage kommunernes problemer med højtstående grundvand bl.a. som følge af lukkede vandindvindingsboringer, når regionen skal prioritere den offentlige jordforureningsindsats.
Administrationen har med sine svarforslag til de indkomne kommentarer fastholdt regionens prioritering af, at undersøgelses- og afværgeindsatsen frem til 2030 skal ske inden for de områder, der er højt prioriteret i den justerede jordplan: ”Vejen til ren jord og rent vand II”.
De indkomne kommentarer fra de seks kommuner samt HOFOR og Novafos har ikke givet anledning til ændring af regionens konkrete planer for 2023, idet de ønskede ændringer vil gå imod jordplanens prioriteringer, som er at sikre så meget rent grundvand og sundhed som muligt for regionens afsatte midler på jordforureningsområdet. Kommuner og vandforsyninger, som er placeret uden for de prioriterede områder, vil sandsynligvis ikke opfatte sig imødekommet, og der er derfor dialog om potentialerne for samarbejde om bl.a. regionens kortlægningsindsats og i forbindelse med byggeri på forurenede grunde.
Administrationen deltager løbende i møder i forbindelse med kommunernes udarbejdelse og revision af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Dette gælder både inden og uden for de højt prioriterede grundvandsområder. Administrationen deltager også gerne i møder med kommuner og vandforsyninger om specifikke dilemmaer i forhold til prioritering af jordforureningsindsatsen. Selvom kommuner og vandforsyningsselskaber i områderne uden for de højt prioriterede 85 procents-områder ikke er enige i regionens grundlæggende prioritering af midlerne, har møder med kommuner og forsyningsselskaber i disse områder vist, at der er et godt samarbejde om indsatsen, samt at der er en række områder, hvor der er mulighed for at udbygge samarbejdet.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes oversigten over regionens offentlige jordforureningsindsats for 2023 til Miljøstyrelsen (bilag 1), og svarbrevene (i blag 2) sendes til de seks kommuner og de to forsyninger, som har kommenteret på regionens udkast til den offentlige jordforureningsindsats i 2023.
Oversigten over den offentlige indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, der igangsættes i 2023 f.eks. i pressemeddelelser og indlæg i aviser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 22. maj 2023, forretningsudvalget den 6. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
David Meinke / Carsten Bagge Jensen
22049957
Bilag 2: Svarforslag til de indkomne kommentarer 2023
Bilag 3: Indkomne kommentarer 2023
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (9), B (4), C (10), D (1), O (1), V (3), Bergur Løkke Rasmussen (ufp) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 30.
Imod stemte: F (4) og Ø (6), i alt 10.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Indstillingspunkt 1 var herefter godkendt.
Indstillingspunkt 2 blev godkendt uden afstemning.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Karin Friis Bach (B), Turan Akbulut (C) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), D (1) og V (2), i alt 11.
Imod stemte: F (1) og Ø (2), i alt 3.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Indstillingspunkt 1 var herefter anbefalet.
Indstillingspunkt 2 blev anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 22. maj 2023:
Administrationens indstilling til udvalget for trafik og regional udvikling var følgende:
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet
Thomas Rohden (B) stillede et ændringsforslag til indstillingspunkt 1.
”At regionsrådet anerkender, at profilgymnasiernes koncepter skal komme nedefra og op, og at der derfor ikke lægges en regional ramme, der skal begrænse, hvilken type profiler der kan laves. Regionsrådet anerkender desuden, at der er brug for en fornuftig balance, hvor fordelingen af profilgymnasier også tager hensyn til at den generelle elevfordeling ikke skævvrides unødvendigt. ”
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning.
For stemte: A (1), B (1), C (3) og V (1) i alt 6.
Imod stemte: F (1) og Ø (2), i alt 3.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt 9.
Ændringsforslaget var herefter anbefalet, og det oprindelige indstillingspunkt 1 bortfaldt hermed.
Socialistiske Folkeparti og Enhedslisten ønskede følgende protokol tilføjet:
"SF og Enhedslisten mener, at vi skal være mere tilbageholdende med at godkende særlige profiler end den vedtagne ordlyd tilkendegiver. En særlig profil giver udelukkende et gymnasium ret til at se bort fra afstandskriteriet i elevfordelingen, og er altså ikke udslagsgivende for, hvordan et gymnasium ønsker at profilere sig. Alle gymnasier kan frit indføre profiler. Vi anerkender derfor, at profilering bør ske nede fra og op. Men de seneste år har vi set, at gymnasier med godkendte særlige profiler har optaget langt færre elever fra lavindkomsthjem og langt flere elever for højindkomsthjem end nærliggende gymnasier uden særlig profil. Skævvridningen i elevsammensætningen bør derfor stå langt mere centralt som princip end i ordlyden. Særligt i et år, hvor reglerne er oppe i luften. Regeringen bebuder nemlig nye initiativer for at bekæmpe skæv elevsammensætning inden årets afslutning. For os er blandede gymnasier en vigtig mærkesag og derfor kan vi ikke støtte op om flertallets beslutning."
Indstillingspunkt 2 blev anbefalet.
Kim Rockhill (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte to ansøgninger til profilgymnasier den 13. december 2022 - fra Rysensteen Gymnasium og Det Internationale Gymnasium (Niels Brock). Siden sidste års godkendelser har den nye regering valgt ikke at gå videre med gymnasiereformen. Desuden har såvel administrationen som medlemmerne af gymnasiesamarbejderne gjort sig en række erfaringer, der kan give anledning til fornyet behov for beslutning om ramme for vurdering af ansøgningerne til profilgymnasier, inden ansøgninger til profiler modtages i efteråret 2023.
Sagen indledes på drøftelsen i udvalget for trafik og regional udvikling med et oplæg af Mikkel Harder Sørensen, rektor på Tårnby Gymnasium & HF, næstformand for gymnasiesamarbejde Centrum, forretningsudvalget Centrum samt medlem af samarbejdsudvalget for gymnasiesamarbejderne.
Regionsrådet fik med de nye regler for kapacitetsfastlæggelse og elevfordeling ansvar for at godkende gymnasiale uddannelsesinstitutioners ansøgninger om særlig faglige profiler. På denne baggrund drøftede udvalget for trafik og regional udvikling principperne for nye ansøgninger om særlig faglige profiler den 20. juni 2022. Herefter modtog Region Hovedstaden fem ansøgninger om særlig faglig profil, og regionsrådet godkendte to af disse ansøgninger den 13. december 2022 - fra Rysensteen Gymnasium og Det Internationale Gymnasium (Niels Brock). Dermed er der i Region Hovedstaden fem gymnasier med en særlig profil for skoleåret 2023/24: Foruden de nævnte, gælder det Sankt Annæ Gymnasium, Aurehøj Gymnasium og Frederiksberg Gymnasium. Inden godkendelsen af to nye profilgymnasier i december 2023, var ansøgningerne blevet drøftet i de fire gymnasiesamarbejder. Stort set alle gymnasier var kritiske omkring godkendelse af nye profilgymnasier.
Profilgymnasium
En skole, der har en godkendt særlig faglig profil kan udvælge ansøgere, der lever op til nogle fastsatte kriterier (bilag 1).
De to profiler, som regionsrådet godkendte den 13. december 2023, var:
En godkendt profil giver skolen mulighed for at sikre plads til de ansøgere, som har individuelle forudsætninger, der matcher profilen. Det betyder således også, at ansøgere med passende forudsætninger gives særlige muligheder for at få adgang til profilskoler.
De fleste gymnasier profilerer sig på nogle områder uden at have en godkendt særlig profil. Det kan fx være naturvidenskab, sprog, musik og internationalisering. Temaerne toner kulturen på den enkelte skole og kan gøre den attraktiv både for elever og kommende ansøgere. De kan dog ikke give forrang til elever med særlige forudsætninger uden at have en godkendt særlig faglig profil.
Regionsrådets behandling i 2022
Udvalget for trafik og regional udvikling behandlede sagen om principper for kommende profilansøgninger i juni 2022. Udvalget valgte ikke at lægge en tematisk begrænsning eller rammer for begrænsning af godkendelsesperiode eller andel for kommende profilansøgninger. Gymnasiernes ansøgninger om særlig faglig profil havde derfor alene afsæt i de kriterier, der fremgår af lovgivningen (bilag 1). De fem ansøgninger, som Region Hovedstaden modtog i september 2022, blev først drøftet gymnasiesamarbejderne og derefter politisk i Region Hovedstaden. Det fremgik af høringssvarene, at institutionerne overvejende var imod nye profilgymnasier, dog med undtagelse af de institutioner, der havde ansøgt om profil eller havde profiler, der udløber inden for en kort årrække. Regionsrådet lagde i behandlingen af sagen den 13. december 2023 vægt på, at godkendte profiler skærper konkurrencen mellem institutioner samt at reglerne for elevfordeling efter forældreindkomst ville rette op på eventuelle skævheder i elevgrundlaget på nogle skoler.
Den 14. december 2022 offentliggjorde den nye SVM-regering sit regeringsgrundlag. Heraf fremgik det, at regeringen ville ændre reglerne for elevfordeling, således at ingen ansøgere skulle fordeles efter forældreindkomst, og at alle ansøgere dermed skulle fordeles efter transporttid. Her er profilansøgere, eliteidrætsansøgere samt andre grupper, der kan få forrang, undtaget. Som resultat af ændringerne, vil det - som tidligere - kun være kapacitetsstyring, der kan bruges til at påvirke elevfordelingen til det enkelte gymnasium. Uændret er, at skoler har ret til at søge om godkendelse af profiler, samt at regionsrådet fastsætter procedurer og ansøgningsfrist for profilansøgninger.
i 2023 vil det således fortsat være sådan, at skoler, der ønsker at blive profilgymnasium, kan søge regionsrådet om godkendelse af en given profil. Ansøgning kan fremsendes uanset eventuelle temaer, regionsrådet måtte have besluttet som fokus, og alle profilansøgninger vil blive drøftet i gymnasiesamarbejder derefter fremsat til beslutning i regionsrådet. Det vil være op til regionsrådet, om nogle profilansøgninger skal godkendes.
I de øvrige regioner blev der i 2022 behandlet følgende ansøgninger om profilgymnasier: Region Midt gav afslag på to ansøgninger om forskellige naturvidenskabelige profiler fra Viborg Katedralskole og Viborg Gymnasium. Region Syddanmark gav afslag på én ansøgning fra Tønder Handelsskole om en merkantil tysk-retning. Region Nord og Region Sjælland modtog ingen profilansøgninger.
Tre scenarier for behandling af ansøgninger til profilgymnasier
Administrationen foreslår, at regionsrådet beslutter et af de følgende tre scenarier i forhold til kommende profilansøgninger:
a) Regionsrådet kan vedtage en fx treårig ramme for tematisering af ansøgninger, som stemmer overens med temaerne i den kommende regionale udviklingsstrategi, herunder:
b) Regionsrådet kan være tilbageholdende med at godkende nye profilansøgninger, idet profilgymnasierne - ved at give forrang til særligt kvalificerede elever - bidrager til en skæv elevsammensætning, som rammer de gymnasier, der ikke har en godkendt profil og de elever, der ikke har særlige kvalifikationer.
c) Regionsrådet kan undlade at lægge en linje, men tage stilling til de konkrete ansøgninger, når de skal behandles.
Såfremt regionsrådet beslutter scenarie a og fastholder ønsket om nye profilgymnasier i Region Hovedstaden, anbefaler administrationen, at disse bringes til at afspejle temaerne i den regionale udviklingsstrategi og dermed strategiske, regionale målsætninger.
Når det gælder scenarie b, anbefaler administrationen, at de eksisterende profiler på Sankt Annæ Gymnasium og Aurehøj Gymnasium fastholdes samt at de tre øvrige profiler på Frederiksberg Gymnasium, Rysensteen Gymnasium og Det Internationale Gymnasium monitoreres som foreskrevet i lovgivningen, men ikke fornyes såfremt regelsættet for kapacitetsstyring og elevfordeling ikke bringes til at modvirke skævvridning på gymnasier. Det bemærkes, at Sankt Annæ Gymnasiums profil er permanent og undtaget regionsrådets styring, mens Aurehøj Gymnasiums profil ikke er tidsbegrænset, men kan reguleres fx når det gælder andel af profilelever, ligesom regionsrådet kan tilbagekalde den. Der er ikke særregler for de øvrige profiler, som tilmed alle er tidsbegrænsede.
Scenarie c tilsvarer den proces, der lå til grund for regionsrådets beslutning om profilansøgninger i 2022, hvor der ikke er tematiseret vurderingskrav for ansøgninger til profilgymnasier.
Proces for nye profilansøgninger til skoleåret 2024/25
Administrationen foreslår følgende proces for ansøgninger om nye profiler til skoleåret 2024/25:
| Dato | Indhold |
|---|---|
| 1. september 2023 | Ansøgningsfrist for skolers ansøgning om særligt faglig profil |
| 4.-15. september 2023 | Drøftelse af nye ansøgninger i samarbejdsudvalg og gymnasiesamarbejder |
| 31. oktober 2023 | Behandling af nye ansøgninger i udvalget for trafik og regional udvikling |
| 14. november 2023 | Behandling af nye ansøgninger i regionsrådet |
| 1. december 2023 | Frist for indberetning af godkendte profiler til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet |
Regionsrådet vil i sin behandling af sagen have mulighed for at beslutte et af de tre beskrevne scenarier, som vil blive meldt ud til skolerne og dermed danne grundlag for udmeldingen til skolerne forud for ansøgningsrunden.
Såfremt følgende proces godkendes, vil administrationen oplyse ansøgningsfrist overfor institutionerne. Endvidere kan oplyses, at administrationen påtænker at anvende et ansøgningsskema for kommende ansøgninger, således at indhold, målsætninger og omfang af ansøgningerne ensrettes mere end tilfældet var med ansøgningsrunden i 2022.
Såfremt regionsrådet godkender en ramme for skolernes ansøgninger om særligt faglig profil for skoleåret 2024/25, vil administrationen informere skolerne herom i forbindelse med oplysning om processen for skolernes ansøgninger.
Profilgymnasierne giver forrang til særligt kvalificerede elever, som kan være med til at bidrage til en skæv elevsammensætning, som rammer de gymnasier, der ikke har en godkendt profil og de elever, der ikke har særlige kvalifikationer.
I det tilfælde at regionsrådet godkender scenarie c som ramme for ansøgninger til profilgymnasier, kan det betyde, at de enkelte skoler vil være udfordret af manglende gennemsigtighed for, hvad der kvalificerer en godkendelse af ansøgning om til profilgymnasium.
Administrationen vil kommunikere den godkendte ramme ud i forbindelse med information til skolerne om processen for ansøgning om nye faglige profiler.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 22. maj 2023, forretningsudvalget den 6. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
David Meinke
23019967
Bilag 1: Faktaark - særligt faglige profiler
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Godkendt.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Anbefalet.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 22. maj 2023:
Anbefalet.
Kim Rockhill (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Børne- og Undervisningsministeriet har indkaldt ansøgninger om nye gymnasiale udbud for skoleåret 2024/25. Regionsrådet skal høres og afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering af udbuddet i regionen. Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Helsingør Gymnasium, som ønsker at udbyde den merkantile studentereksamen (hhx) og den tekniske studentereksamen (htx).
Almene gymnasier som Helsingør Gymnasium har som udgangspunkt ret til at udbyde stx og hf, mens erhvervsskoler har ret til at udbyde htx, hhx, stx og hf. Forskellen i udbudsret skyldes to forskellige institutionslovgivninger, der bygger på blandt andet hensyn til uddannelsernes faglige indhold. Dog hører stx, hf, hhx og htx ind under den samme lovgivning, når det gælder uddannelsernes tilrettelæggelse, ligesom elever på de nævnte uddannelser har mulighed for at skifte mellem uddannelser, efter de er startet. Forskellen i institutionslovgivningerne medfører, at det kun er erhvervsskoler, der har mulighed for at samle de gymnasiale ungdomsuddannelser på ét sted.
Det er op til børne- og undervisningsministeren at tage intitiativ til ændring af lovgivning eller at afgøre, om det er muligt at give dispensation herfor.
Region Hovedstaden har modtaget én ansøgning om nye gymnasiale udbud for skoleåret 2024/25. Hidtil har erhvervsskolen U/NORD udbudt hhx og htx i Helsingør, men den 14. marts 2023 behandlede regionsrådet en sag vedrørende U/NORDs ønske om at lukke htx-udbuddet, og i foråret 2023 har skolen desuden besluttet midlertidigt at suspendere optaget på hhx, således at der i august 2023 ikke starter nye førsteårselever på hverken hhx eller htx i Helsingør. Der er ikke truffet beslutning om at nedlægge hhx-udbuddet permanent.
Såfremt der fremover ikke er et udbud af hhx og htx i Helsingør, forventes unge, der ønsker disse uddannelser, enten at søge til Hillerød (med forlænget rejsetid og forhøjede transportomkostninger til følge), eller at søge en af de øvrige gymnasiale ungdomsuddannelser, stx eller hf, som det er muligt at gå på i Helsingør (med den konsekvens, at den unge ikke får den ønskede uddannelse).
Det er i Region Hovedstaden et politisk mål, at der skal være et bredt uddannelsestilbud i hele regionen, hvilket fremgår bl.a. af den regionale udviklingsstrategi. Regionsrådet fastholdt senest dette mål, da det i den 18. marts 2023 godkendte et høringssvar vedrørende U/NORDs ønske om at lukke htx-udbuddet i Helsingør.
Det er administrationens vurdering, at et udbud af både hhx og htx i Helsingør understøtter det politiske mål om bred uddannelsesdækning. Derfor anbefaler administrationen, at Helsingørs Gymnasiums ansøgning indstilles til godkendelse overfor Børne- og Undervisningsministeriet, selvom det vil kræve en dispensation fra gældende lovgivning. Af hensyn til den nødvendige dispensation, kan det overvejes at rette politisk henvendelse til børne- og undervisningsministeren med invitation til et møde, hvor regionsrådets koordinerende rolle i forhold til uddannelsesdækningen kan drøftes med henblik at ændring af lovgivningen, som forbedrer mulighederne for at samle uddannelsesudbud.
Om Helsingør Gymnasiums ansøgning om hhx og htx
Helsingør Gymnasium søger om ret til at udbyde hhx og htx fra skoleåret 2024/25 (bilag 1). Gymnasiet udbyder allerede stx, hvortil der indtil videre er tildelt en kapacitet på 240 elevpladser i 2023. Det fremgår af ansøgningen, at baggrunden for at søge om udbud af hhx og htx er et ønske om at sikre uddannelsesdækningen, herunder også for de unge, der ikke finder en rejsetid til de to uddannelser i Hillerød attraktiv eller overkommelig.
Af ansøgningen fremgår det, at der har været dialog mellem Helsingør Gymnasium, U/NORD, Helsingør Kommune, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet samt Region Hovedstadens administration om forskellige udfordringer, løsninger og muligheder for eventuelt samarbejde. Helsingør Gymnasium søger om udbudsret af hhx og htx, såfremt U/NORD nedlægger deres udbud af de to uddannelser i Helsingør.
Det beskrives i ansøgningen, at Helsingør Gymnasium forventer at kunne drive et lille udbud af hhx og htx, som på sigt kan hvile i sig selv økonomisk, idet Helsingør Gymnasium qua sit udbud af stx har mulighed for at sikre et fagligt, bæredygtigt uddannelsesmiljø, herunder et levende ungdomsmiljø, fordi de tre uddannelser samles på samme gymnasium. Det vil give mulighed for at tilbyde en række valgfag samt en skolekultur, som omfatter elever på alle tre uddannelser.
Høring hos medlemmerne af gymnasiesamarbejde Nordsjælland
Helsingør Gymnasium har udsendt ansøgningen i høring hos alle de skoler, der er medlem af gymnasiesamarbejde Nordsjælland. Der er modtaget seks høringssvar (bilag 3-8).
Af høringssvaret fra Espergærde Gymnasium (bilag 3) fremgår, at det er vanskeligt at vurdere hensigtsmæssigheden af at udbyde hhx og htx på Helsingør Gymnasium på det foreliggende grundlag, men at det findes underordnet, hvilken institution, der udbyder uddannelserne. Det fremgår, at det er vigtigt med så mange og så gode uddannelsestilbud som muligt, herunder et tilbud om hhx og htx i Helsingør, hvorved det er afgørende for at støtte ansøgningen fra Helsingør Gymnasium, at U/NORDs udbud af hhx og htx i Helsingør ophører. Desuden indeholder høringssvaret overvejelser omkring økonomien omkring udbuddene samt kvalitet i undervisningen, herunder lærerressourcer og lokalefaciliteter.
Frederikssund Gymnasium bakker i sit høringssvar (bilag 4) op om et bredt gymnasialt uddannelsestilbud i Helsingør, herunder at udbud af htx og stx samme sted har stor værdi i forhold til både socialt og fagligt samspil. Frederikssund Handelsgymnasium (der er en del af U/NORD), bemærker i forlængelse heraf, at samlokaliseringen af stx og htx i Frederikssund er resultatet af en samarbejdsaftale mellem gymnasiet og U/NORD (bilag 5). Dertil kommer, at handelsgymnasiet er glad for den frivillige campusdannelse , som har betydet, at stx, htx og hhx alle udbydes i Frederikssund.
HF & VUC Nordsjælland angiver i sit høringssvar (bilag 6), at et økonomisk og fagligt bæredygtigt uddannelsesmiljø modvirker frafald og mistrivsel, og at det er vigtigt med volumen på den enkelte uddannelse. Dog udtrykkes der bekymring for, at erhvervsuddannelserne (eud) og eux (erhvervsuddannelse + gymnasiefag i samme uddannelse), lades tilbage. Bekymringen går på overgangene mellem VUC-uddannelser og de merkantile eud- og eux-uddannelser, fordi dette forventes at påvirke synergier til VUC negativt.
Gribskov Gymnasium svarer, at bestyrelsen bakker op om Helsingør Gymnasiums ansøgning om at udbyde hhx og htx (bilag 7).
U/NORD sender desuden et samlet høringssvar (bilag 8). U/NORD giver udtryk for, at de fortsat søger løsninger, der kan bibeholde hhx-udbuddet i Helsingør, selvom der ikke optages nye elever i 2023. U/NORD understreger, at hhx fortsat bør drives i et miljø, hvor de merkantile erhvervsuddannelser også indgår, samt at U/NORD fortsat mener, at den bedste løsning for eleverne vil være, hvis hhx udbydes i samarbejde mellem U/NORD og Helsingør Gymnasium. Vedrørende htx bemærker U/NORD, at en transporttid på 30 minutter mellem de to htx- udbud i Helsingør og Hillerød udfordrer opretholdelsen af begge udbud, da der er et for lille elevgrundlag til to uddannelser, som medfører udfordringer af kvaliteten på uddannelserne. Desuden bemærkes, at U/NORD ser en nedadgående tendens i søgningen til htx, som forventes forstærket af en nedadgående befolkningsudvikling i målgruppen. U/NORD konkluderer, at såfremt Helsingør Gymnasium får lov til at udbyde htx i Helsingør, vil U/NORDs htx-uddannelse i Hillerød blive presset på antal elever med risiko for minimering af specialiseringsmuligheder for eleverne til følge.
Befolkningsudvikling i Helsingør
Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning af 15-17-årige i Helsingør Kommune i årene 2023-2035 viser, at der fra 2.381 unge i aldersgruppen i 2023 sker et fald frem mod 2030, hvor der forventes 1.916 unge i aldersgruppen. Herefter forventes igen en stigning frem mod 2035 til i alt 2.127 unge i aldersgruppen.
Uddannelsesdækning
Rejsetid med offentlig transport fra Helsingør Station til nærmeste hhx- og htx-uddannelsessteder er:
Administrationens bemærkninger
De to forskellige institutionslove for henholdsvis stx/hf og hhx/htx medfører, at det i praksis kun er erhvervsskoler, der har mulighed for at samle alle fire gymnasiale ungdomsuddannelser på samme sted. Dette til trods for, at uddannelsernes indhold er samlet i samme lov, hvoraf det også fremgår, at uddannelserne har samme formål: at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almen dannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.
Administrationen vurderer, at ansøgningen fra Helsingør Gymnasium bidrager til at sikre et uddannelsestilbud til unge i Helsingør, som hidtil har været svært at opretholde. Årsagerne til den faldende og meget begrænsede søgning til hhx og især htx i Helsingør i de forgangne år er for administrationen uvisse, men en samlokalisering med en anden velsøgt ungdomsuddannelse samt en ny lokalitet kan give mulighed for at ændringer i søgningen af htx og hhx i Helsingør. Samtidig vurderer administrationen, at den sammenhæng mellem erhvervsuddannelserne og hhx/htx, der i institutionslovgivningen lægges til grund for, at disse uddannelser kan udbydes på erhvervsskoler, må forventes at bunde i faglige overvejelser om synergier mellem uddannelser. Ifølge administrationens oplysninger har der været drøftet muligheder for en samarbejdsaftale mellem U/NORD og Helsingør Gymnasium, dog uden at parterne har fundet til enighed.
Det er administrationens vurdering, at de forskellige institutionslovgivninger udfordrer muligheden for at rette fokus på elevernes uddannelse og trivsel, både når det gælder attraktive uddannelsesmiljøer med alle gymnasiale ungdomsuddannelser samlet, ligesom der i områder med få elever vil skabes udfordringer med uddannelsesdækningen, som tilfældet er i Helsingør. Lovgivningen bliver dermed en hindring for at skabe gymnasier med en attraktiv uddannelses- og ungdomskultur på tværs af de gymnasiale ungdomsuddannelser. Samtidig besværliggøres mulighederne for at skabe en bred uddannelsesdækning. Ved at samle uddannelserne på ét gymnasium, skabes der mulighed for samspil og deling af ressourcer, ligesom det øger den enkelte elevs mulighed for at skifte til en anden uddannelse, hvis den påbegyndte uddannelse viser sig ikke at være det rette valg.
Idet regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til uddannelsesdækningen, er der mulighed for at rette politisk henvendelse til børne- og undervisningsministeren, med henblik på at drøfte løsninger på nærværende udfordringer for herved at understøtte et bredt og attraktivt tilbud af ungdomsuddannelser i Helsingør til gavn for uddannelsessøgende unge.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen meddele børne- og undervisningsministeren om regionsrådets anbefaling om at godkende Helsingør Gymnasiums ansøgning om at udbyde hhx og htx. Herudover vil administrationen udarbejde en henvendelse til børne- og undervisningsministeren, som sendes af regionsrådsformanden på vegne af regionsrådet.
Der er risiko for, at uddannelsesdækningen forringes permantet, hvis der ikke længere er mulighed for at tage en hhx og htx-uddannelse i Helsingør.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 22. maj 2023, forretningsudvalget den 6. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
David Meinke
23006569
Bilag 1: Ansøgning om udbud af HHX og HTX i Helsingør 2024
Bilag 2: Bilag til ansøgning: Uddannelsesstatistik HHX og HTX Helsingør
Bilag 3: Høringssvar fra Espergærde Gymnasium & HF
Bilag 4: Høringssvar fra Frederikssund Gymnasium
Bilag 5: Høringssvar fra U/Nord Frederikssund Handelsgymnasium
Bilag 6: Høringssvar fra HF & VUC Nordsjælland
Bilag 7: Høringssvar fra Gribskov Gymnasium
Bilag 8: Høringssvar fra U/NORD
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Godkendt.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Jens Buch Nielsen, direktør i Center for Økonomi deltog under sagens behandling.
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) stillede i 2005 en økonomisk garanti for indkøbet af de LINT-41-tog, der i dag kører på regionens lokalbaner. I forbindelse med strukturreformen i 2007 overtog Trafikselskabet Movia ved en fejl denne garantiforpligtigelse som rettelig skulle have været overdraget til Region Hovedstaden.
Trafikselskabet Movia ønsker lånegarantien overdraget til Region Hovedstaden. Ønsket om låneoverdragelsen sker i forlængelse af, at bestyrelsen i Lokaltog A/S på et møde den 29. november 2022 har godkendt en fusionsplan der betyder, at låneaftalen med banken skal ajourføres. Fusionsplanen har til formål at skabe en mere simpel koncernstruktur og at minimere antallet af datterselskaber under Lokaltog A/S.
Sagen har ikke tidligere været politisk behandlet i Region Hovedstaden.
Formålet med sagen er at rette op på en fejl begået i forbindelse med strukturreformen i 2007, hvor Movia overtog en lånegarantiforpligtigelse fra HUR.
Det følger af § 3, stk. 3 i trafikselskabsloven (LBKG nr. 2015 af 1. marts 2023), at finansieringsforpligtelsen for lokalbanerne ligger hos regionerne. Siden regionerne blev dannet, har Region Hovedstaden finansieret låneydelserne for toganskaffelsen med regionale udviklingsmidler gennem regionens tilskud til Movia. Dette vil fortsætte uændret ved en godkendelse af indstillingen. Movia har som trafikselskab ikke hjemmel til at udstede garantier, der vedrører finansiering af lokalbanerne. Låneaftalen skal ajourføres som led i Lokaltog A/S fusionsplan, og det er derfor nødvendigt, at lånegarantien i den forbindelse overdrages til Region Hovedstaden.
Fusionsplanen (se bilag 1) omfatter, at en række datterselskaber fusioneres ind i moderselskabet Lokaltog A/S. Det ene af disse datterselskaber står som låntager på låneaftalen for toganskaffelsen, mens HUR og Movia står som garantistillere.
For at Region Hovedstaden kan overtage garantiforpligtigelsen har det været nødvendigt at søge om dispensation fra lånebekendtgørelsen. Det skyldes, at lånets løbetid overstiger 25 år, og endvidere ikke er optaget som et annuitets- eller serielån. Derfor har Region Hovedstaden ved brev af 19. april 2023 henvendt sig til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med en anmodning om dispensation fra den regionale lånebekendtgørelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 11. maj 2023 givet Region Hovedstaden dispensation fra den regionale lånebekendtgørelse (bilag 2). Med denne dispensation er det muligt for regionen at overtage garantiforpligtigelsen og rode bod på den fejl, der blev begået i forbindelse med strukturreformen i 2007, hvor Movia ved en fejl overtog garantiforpligtigelsen.
Lånet
Lånet der stilles garanti for, er pr. 1. januar 2024 på 256 mio. kr. og udløber i år 2034. Oprindeligt var lånet på 489 mio. kr.
Ved en godkendelse af indstillingen vil Region Hovedstaden gennem en lånegarantistillelse formelt påtage sig den økonomiske forpligtelse for det lån, som finansierede anskaffelsen af de 25 stk. LINT-41-tog, der i dag kører på regionens lokalbaner i Nordsjælland, i tilfælde af at Lokaltog A/S misligholder gælden.
I forbindelse med hjemtagelsen af garantien fra Movia overføres likviditetsrisikoen i forbindelse med en misligholdelse af lånet direkte til Region Hovedstaden. Risikoen er i dag hos Movia og dermed indirekte Region Hovedstaden. Administrationen vurderer således ikke, at hjemtagelsen af garantien fører til en ændring i Region Hovedstadens samlede økonomiske risiko idet Region Hovedstaden har finansieringsforpligtelsen for lokalbanerne uanset om garantiforpligtigelsen er hos Movia eller hos Region Hovedstaden.
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023
David Meinke / Susanne Michelsen
23017106
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), F (4), O (1), V (3), Ø (6), Bergur Løkke Rasmussen (ufp) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 30.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: C (10) og D (1), i alt 11.
I alt 41.
Indstillingen var herefter godkendt.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), F (1), V (2) og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: C (3) og D (1), i alt 4.
I alt 14.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
I december 2022 orienterede Hovedstadens Letbane om en ny risikovurdering for anlæg af letbanen i Ring 3, som blev drøftet på et ekstraordinært forretningsudvalgsmøde den 13. december 2022. Efterfølgende har Hovedstadens Letbane arbejdet på at opdatere budgetgrundlaget.
Direktør for Hovedstadens Letbane, Carsten Riis, præsenterer det opdaterede budgetgrundlag på forretningsudvalgsmødet.
Konsekvenserne af det opdaterede budgetgrundlag for Region Hovedstaden kan indgå i regionens budget 2024-2027, og der er derfor behov for at tage stilling til, om regionen skal vente til 2026 med at påbegynde yderligere afdrag til Hovedstadens Letbane.
I december 2022 orienterede Hovedstadens Letbane om en opdateret og forværret risikovurdering for projektet. Efterfølgende har Hovedstadens Letbane arbejdet på at mindske risikoen og genberegne budgetgrundlaget. Hovedstadens Letbane har i den sammenhæng opdateret både forventninger til anlægsudgifter og driftsudgifter, herunder passagerprognose.
For at afbøde effekten af den forventede fordyrelse, har ejerkredsen bag letbanen kontaktet transportministeren med ønske om at øge tilbagebetalingstiden for letbanen med 10 år frem til 2069 i stedet for 2059. Ministeren har kvitteret for henvendelsen og meddelt, at han vil se nærmere på forespørgslen og i den forbindelse inddrage resultatet af ovenstående konsoliderede budget.
Det nye budgetgrundlag er blevet forelagt Hovedstadens Letbane's bestyrelse på møde den 1. juni, og efterfølgende præsenteret for ejerkredsen på møde i Borgmesterforum om morgenen den 6. juni 2023. Carsten Riis, direktør i Hovedstadens Letbane vil efterfølgende præsentere det for Region Hovedstadens forretningsudvalg.
Med det opdaterede budgetgrundlag angives regionens fremadrettede årlige betalinger til Hovedstadens Letbane, således at de kan indgå i regionens budget 2024-2027. Hermed får regionsrådet mulighed for i forbindelse med budgetforhandlingerne at beslutte, hvordan en eventuel budgetstigning skal håndteres. Den præcise størrelse på de årlige afdrag vil afhænge af udformningen af den endelige betalingsaftale, som Region Hovedstaden skal indgå med Hovedstadens Letbane på baggrund af det nye budgetgrundlag.
Budget 2025
I den gældende betalingsaftale øges Region Hovedstadens afdrag til Hovedstadens Letbane fra 2025. Denne øgede betaling modsvares i regionens budgetter i nogen grad af besparelser på busdriften i Ring 3. Med den gældende betalingsaftale vedrørende Hovedstadens Letbane øges regionens afdrag med 43 mio. kr. i 2025, mens tilskuddet til de regionale busser i Ring 3 i 2023 udgør 40,6 mio. kr.
Letbanen forventes at åbne i 2025, og det vil være nødvendigt at opretholde busdriften i Ring 3 helt frem til åbningsdagen. Da den præcise åbningsdato endnu ikke er kendt, forudsætter administrationen, at der vil være udgifter til busdrift hele året, og der vil ikke kunne opnås en besparelse, som kan modsvare de nye afdrag til Hovedstadens Letbane i 2025.
Administrationen har været i dialog med Hovedstadens Letbane om at udskyde de nye betalinger til 2026 og fået en positiv tilbagemelding. Med en udskydelse vil yderligere gæld til Hovedstadens Letbane skulle afdrages i perioden 2026-2059(/2069) i stedet for 2025-2059(/2069) og de årlige betalinger vil dermed blive marginalt større. Med en sådan udskydelse, vil det være muligt at undgå en ét-årig forhøjelse af budgettet.
Ved tiltrædelse af sagens indstillingspunkter, vil konsekvenserne af det opdaterede budgetgrundlag indregnes i regionens budget for 2024-2027, således at regionsrådet kan beslutte, hvordan en eventuel budgetstigning skal håndteres, på trods af at der endnu ikke er indgået en ny betalingsaftale.
Derudover vil administrationen bede Hovedstadens Letbane om at udarbejde en betalingsplan, hvor yderligere afdrag først påbegyndes i 2026, hvor det er forventningen, at busdriften i Ring 3 er nedlagt. Dermed vil Hovedstadens Letbane tilpasse den opdaterede betalingsplan, sådan at forøgelsen først slår igennem fra 2026 og frem og fordele det enkelte års manglende yderligere betaling ud på den resterende del af betalingsperioden. Den præcise økonomiske betydning af dette, kendes først, når det opdaterede budgetgrundlag er præsenteret og den nye betalingsaftale udarbejdet.
Den endelige økonomiske betydning af at yderligere afdrag til Hovedstadens Letbane påbegyndes i 2026 kendes først, når Hovedstadens Letbane har opdaterede budgetgrundlag og den nye betalingsaftale udarbejdet.
Hovedstadens Letbane forventes at offentliggøre hovedpointerne i det opdaterede budgetgrundlag i en pressemeddelelse, efter det er blevet præsenteret for ejerkredsen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
David Meinke/ Birgitte Leolnar
23007535
Bilag 1: Oplæg vedr. Hovedstadens Letbane ved Carsten Riis - FU den 6. juni 2023
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Formanden satte indstillingspunkt 1 og 2 til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), F (4), O (1), V (3), Ø (6), Bergur Løkke Rasmussen (ufp) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 30.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: C (10) og D (1), i alt 11.
I alt 41.
Indstillingspunkt 1 og 2 var herefter godkendt.
Indstillingspunkt 3 blev godkendt uden afstemning.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 20. juni 2023:
Administrationens oprindelige indstilling til forretningsudvalget var følgende:
"Administrationen anbefaler at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
”Der tilføjes et tredje indstillingspunkt, med følgende indhold:
3. at Region Hovedstaden beder letbaneselskabet fastsætte en estimeret dato for idrifttagelse, inden der afgives trafikbestilling for 2025."
Motivation:
Af hensyn til Region Hovedstadens planlægning og prioritering på det regionale udviklingsområde er det nødvendigt at kunne arbejde efter en konkret dato for hvornår letbanen går i drift. Dette for bl.a. at undgå dobbeltdækning af Ring 3 med både busser og letbane med dertilhørende merudgifter.”
Forretningsudvalget anbefalede ændringsforslaget uden afstemning.
Formanden satte indstillingspunkterne 1 og 2 til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), F (1), O (1), V (2) og Ø (2), i alt 11.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: C (3) og D (1), i alt 4.
I alt 15.
Indstillingspunkterne 1 og 2 var herefter anbefalet.
Hovedstadens Letbane har opdateret anlægsbudgettet for projektet. Det opdaterede budget blev præsenteret for ejerkredsen på møde i Borgmesterforum den 6. juni 2023 og efterfølgende samme dag for Region Hovedstadens forretningsudvalg.
Hovedstadens Letbane har indkaldt til et ekstraordinært interessentskabsmøde den 22. juni 2023, hvor de indstiller, at det opdaterede anlægsbudget godkendes af ejerkredsen og lægges til grund for nye betalingsplaner og det videre arbejde. Dagsorden til mødet inklusive indstillinger er vedlagt som bilag til denne sag.
Hovedstadens Letbane har opdateret langtidsbudgettet på baggrund af ændrede finansieringsforudsætninger, et nyt anlægsbudget, en ny passagerprognose og et driftsbudget.
Ejerkredsen har henvendt sig til transportministeren med ønsket om at forlænge afdragsperioden for lån vedr. letbanen med 10 år. Transportministeren har endnu ikke taget stilling, men en forlænget låneperiode er lagt som forudsætning for det opdaterede budget. Derudover er renteforudsætningerne nedjusteret fra 6% til 5% (den nominelle rente). Ibrugtagningstidspunktet for letbanen er uændret.
Samlet set er anlægsbudgettet forøget med 1,1 mia. kr. svarende til en stigning på 13 pct. ift. det oprindelige budget. Dette inkluderer nye reserver på 298 mio. kr., som følger systematikken for Ny Anlægsbudgettering (NAB). Hovedstadens Letbane har fået gennemført en ekstern granskning af det reviderede budget ved det rådgivende firma WSP, som bl.a. har været involveret i Odense Letbane. Granskningen er blevet gennemført med særligt fokus på at vurdere størrelsesordenen af de genetablerede anlægsreserver. Størrelsen på de nye reserver følger anbefalingerne fra WSP.
Hovedstadens Letbane har opdateret driftsbudgettet og passagerprognosen for letbanen og forventer fortsat et samlet overskud for perioden 2025-2069, hvor nettodriftsresultatet forventes at blive positivt fra 2041 og frem. I driftsbudgettet er desuden indarbejdet en reserve i forbindelse med ibrugtagning på 125 mio. kr.
Forudsætningerne i den opdaterede langtidsøkonomi indebærer, at selskabet, for at kunne tilbagebetale den øgede gæld som følge af det forhøjede anlægsbudget, har behov for, at ejerne forhøjer deres årlige indbetalinger til finansiering af anlægget med 33 mio. kr. Region Hovedstadens andel af disse udgør årligt 14 mio. kr. i perioden 2025-2069.
Afdrag fra 2026
Med beslutning i forretningsudvalget den 6. juni 2023 om at anmode Hovedstadens Letbane om at udskyde betaling af nye afdrag til 2026, vil det årlige afdrag på 14 mio. kr. øges marginalt. Dette vil indgå i den betalingsaftale og opdaterede betalingsplan, som Hovedstadens Letbane udarbejder efter interessentskabets godkendelse af budgettet 22. juni 2023. En ny betalingsaftale forventes at blive behandlet i regionsrådet i løbet af 2. halvår 2023.
Det opdaterede budget og tilhørende betalingsaftaler med ejerne vil skulle revideres i 2030. Næste mulige revision af økonomien sker dermed, når projektet er på den anden side af anlægsfasen; når banen har været i drift i noget tid; når der er afklaring om evt. voldgiftssager og et klart billede af, hvordan driften af letbanen forløber ift. passagertal osv.
Ved en godkendelse af indstillingerne i denne sag, vil regionsrådsformanden stemme for en godkendelse af det opdaterede budget på det ekstraordinære interessentskabsmøde i Hovedstadens Letbane den 22. juni 2023. Hvis ejerkredsen godkender budgettet på mødet, vil det danne grundlag for de nye betalingsaftaler, som Hovedstadens Letbane forventes at indgå med ejerne i 2. halvår af 2023.
For Region Hovedstadens vedkommende vil de årlige udgifter til Hovedstadens Letbane øges med ca. 14 mio. kr. fra 2026-2069 (jf. forretningsudvalgets beslutning 6. juni 2023).
Det opdaterede budget for Hovedstadens Letbane er baseret på en række forudsætninger og antagelser om den fremadrettede udvikling i priser, passagerer, renteniveau mm. samt at staten imødekommer ønsket om at forlænge afdragsperioden.
Budgettet bliver revideret i 2030, hvor forudsætningerne kan have ændret sig. Det kan føre til ændrede betalingsaftaler.
Hvis ejerkredsen godkender budgettet på det ekstraordinære interessentskabsmøde i Hovedstadens Letbane, vil det danne grundlag for de nye betalingsaftaler, som Hovedstadens Letbane forventes at indgå med ejerne i 2. halvår af 2023.
For Region Hovedstadens vedkommende vil de årlige udgifter til Hovedstadens Letbane øges med ca. 14 mio. kr. fra 2026-2069. Udgiften afholdes under budgettet for Regional Udvikling. Forretningsudvalget godkendte den 6. juni 2023 at udskyde nye afdrag til Hovedstadens Letbane til 2026, hvor letbanen i hele budgetåret erstatter busdriften i Ring 3. Dermed kan besparelsen på busdriften i nogen grad modsvare yderligere afdrag til Hovedstadens Letbane. Regionen skal finansiere busdrift i Ring 3 frem til åbningen af letbanen i 2025, og det antages, at der vil være udgifter hertil det meste af året.
Hovedstadens Letbane udsendte i forbindelse med offentliggørelsen af det opdaterede budgetgrundlag den 6. juni 2023 vedlagte pressemeddelelse.
Sagen forelægges forretningsudvalget og regionsrådet den 20. juni 2023.
David Meinke/Birgitte Leolnar
23007535
Bilag 1: Dagsorden - Interessentskabsmøde HL 22. juni 2023
Bilag 2: Pressemeddelelse HL juni 2023
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Godkendt.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
I overensstemmelse med interessentskabskontrakten har den fællesregionale grossistvirksomhed Amgros I/S fremsendt revideret årsregnskab til godkendelse.
Amgros I/S er et interessentskab, som er ejet af de fem regioner. Amgros' primære opgave er at fungere som grossist for indkøb af og handel med lægemidler, samt indkøbe høreapparater og medicinsk udstyr på vegne af regionerne.
Regnskabet for 2022 viser, at der er et driftsoverskud på 79,6 mio. kr., hvilket er højere end i 2021, hvor det var 74,2 mio. kr. Bestyrelsen har godkendt regnskabet for 2022.
Udlodning af overskuddet
Af det samlede overskud på 79,6 mio. kr. har bestyrelsen foreslået, at:
Det betyder, at Region Hovedstadens indskudskapital i Amgros I/S er forhøjet med 10,1 mio. kr. Udlodningen af et overskud på 6,6 mio. kr. stemmer overens med den forventede indtægt på 6,6 mio. kr., som indgår i regionens budget 2023.
Nedenstående oversigt viser udlodning af overskud og forøgelse af interessenternes indskudskonti:
Udlodningen til interessenterne foretages på baggrund af omsætningsandelen i det pågældende regnskabsår. Region Hovedstadens andel af driftsoverskuddet for 2022 vedrørende lægemidler udgør 36,14 pct., hvilket som nævnt ovenfor svarer til 6,6 mio. kr.
Lægemidler og høreapparater:
I 2022 havde Amgros I/S en samlet nettoomsætning på 9,9 mia. kr., heraf lægemidler på 9,7 mia. kr. (jf. ovenstående tabel) og omsætning af høreapparater for 167 mio. kr. Omsætningen af lægemidler er faldet med 0,7 pct. i forhold til 2021, mens mængderne er steget med 2,7 pct., hvilket indebærer et gennemsnitligt lavere prisniveau. Dette skal dog også ses i sammenhæng med en generel nedgang i aktiviteten på hospitaler i 2022.
I 2022 havde de 30 mest udgiftstunge lægemidler en omsætning på 4,2 mia. kr., hvilket udgør 45 pct. af den samlede omsætning af lægemidler i Amgros. Det er fortsat lægemidlet Darzalex (til behandling af knoglemarvskræft), som er det mest udgiftstunge lægemiddel. I forhold til top-30-listen for 2021 er omsætningen for 5 lægemidler faldet så meget, at de ikke længere er på listen på top-30. Det drejer sig om Revlimid, Gilenya, Jakavi, Ibrance og Zessly. Nye på listen er Veklury, Dupixent, Kaftrio, Kalydeco samt Phesgo.
Den mest markante udvikling i medicinudgifterne i 2022 indenfor gruppen af lægemidler som er faldende, er til behandling af cancer og gigt. Her er udgifterne faldet med 4,6 % samtidig med at de indkøbte mængder stiger med næsten 5 % i forhold til sidste år. Det er især hurtig udnyttelse af patentudløb på midler til behandling af knoglemarvskræft og sklerose, som har givet mere sundhed for pengene. Faldende medicinudgifter ses ligeledes til akromegali, neuro endokrine tumorer (NET) samt behandling med væksthormoner, hvilket skyldes bedre priser.
Lægemidler til behandling af atopisk dermatitis, svær astma, cystisk fibrose samt Covid-19 er de områder, hvor medicinudgifterne i 2022 er steget. Udgifterne til immunglobuliner stiger, da der er stigende priser på området. På baggrund af Medicinrådets anbefalinger af nye lægemidler og indikationer, ses der ligeledes stigende medicinudgifter til behandling af svær osteoporose hos postmenopausale kvinder med høj risiko for fraktur, X-bundet hypofosfatæmi (XLH) hos børn og unge med skeletvækst samt kronisk rhinosinutis med nasale polypper. Ligeledes er der også stigende udgifter indenfor øjenbehandlings-område.
AMFOS (AMgros FOrretningsSystem):
Med etableringen af det nationale sikkerhedslager er Amgros nu lagerførende på en hel række essentielle lægemidler på de danske sygehuse. Omkostningerne til driften af det nationale sikkerhedslager blev i 2022 dækket af staten, men fra 1. juli 2023 overtager regionerne og Amgros selv opgaven og finansieringen. Amgros vil fortsætte med at udvikle lageret og tilpasse sortimentet, så der kun lagerføres de lægemidler, der vurderes at skulle til for at sikre forsyningen af basis-, kritiske og forsyningskritiske lægemidler. Bl.a. på den baggrund har der vist sig behov for samkøring af Amgros' logistik og økonomispor, og det er besluttet at udvikle og implementere et nyt ERP (Elektronisk Ressourcestyrings Program) forretningssystem, AMFOS.
Amgros har i 2022 sat flere ressourcer ind for at komme i mål med udviklingen af kommende forretningssystem, AMFOS. Det forventes, at systemet bliver implementeret i 2024, hvor det får et sammenhængende og moderne IT-system. Amgros arbejder samtidig med en række randsystemer som arbejder op ift. AMFOS.
Klimaaftryk:
I forbindelse med stigende krav til bæredygtighed og miljøområdet over de seneste år, er der sat flere aktiviteter i gang for at bidrage positivt i forhold til bæredygtighed og klima. Der er igennem de sidste par år øget indsatser på området, og der samarbejdes med andre lande, sygehusapoteker, leverandører og brancheforeninger for at skabe en ramme for øget bæredygtighed.
Amgros har igennem 2022 haft stort fokus på bæredygtighed, og indsatserne er foregået på mange forskellige niveauer – herunder dialog med sygehusapotekerne, deres nordiske samarbejdspartnere, leverandører, regionerne, myndigheder, universiteter og andre relevante interessenter, som arbejder med bæredygtighed.
Amgros' ambition ved at arbejde med bæredygtighed er, at opnå mål inden for fire områder:
Der er afsat ekstra ressourcer til området i 2023 for at kunne opnå disse ambitioner samt intensivere arbejdet med at implementere bæredygtighed i den daglige drift.
Efter interessenternes godkendelse af Amgros I/S' regnskab, kan Amgros I/S gennemføre udlodningen af overskuddet.
Region Hovedstadens andel af udlodningen udgør 6,6 mio. kr. I regionens budget for 2023 er der indskrevet en forventet indtægt fra Amgros på 6,6 mio. kr.
Amgros I/S orienteres om beslutningen via mail.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
Jens Buch Nielsen/Mads Christian Nørgaard
21030303
Bilag 1: Amgros IS årsrapport 2022 underskrevet
Bilag 2: Udbytteberegning 2022_endelig
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Godkendt.
Kim Rockhill (A), Sofie de Bretteville Olsen (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Administrationens oprindelige indstilling til forretningsudvalget var følgende:
"Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag:
“Der sættes i 2023 økonomiske midler af til at opretholde svartiderne på 1813 på minimum nuværende niveau. Forretningsudvalget indstiller således model 3 til vedtagelse for 2023. Akutberedskabets ledelse skal senest til budgetforhandlingerne for budget 2024 præsentere en plan for hvordan man vil sikre både budget- og servicemåloverholdelse".
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (3) og O (1), i alt 4.
Imod stemte: A (3), B (2), D (1), F (1), V (2) og Ø (2), i alt 11.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ønskede følgende tilføjet protokollen: “Svartiderne på 1813 er efter mange års problemer endeligt blevet forbedret, uden at vi dog er i mål endnu. Vi vil ikke acceptere, at denne markante forbedring nu skydes i sænk, og at borgerne dermed igen skal vente uacceptabelt længe på hjælp”.
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Nye Borgerlige fremsatte følgende ændringsforslag:
”at der helt undtagelsesvis afsættes 10 mio. kr. som en éngangsbevilling fra reserven til at afhjælpe de uheldige økonomiske udfordringer i Akutberedskabet i 2023, idet Akutberedskabet samtidig pålægges i september at præsentere forretningsudvalget for en plan for at tilpasse forbruget til den aftalte økonomiske ramme for 2024 ved bl.a. at nedbringe samtaletiden og ikke mindst sygefraværet.”
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), D (1), F (1), O (1), V (2) og Ø (2), i alt 15.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Ændringsforslaget var herefter vedtaget.
Sagens indstillingspunkter 1-3 blev anbefalet.
Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges der med økonomirapporterne løbende om godkendelse af bevillingsændringer.
Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktet.
Regionens økonomi er udfordret af bl.a. afviklingen af COVID-kompensationer og faldende kassebeholdning – bl.a. som følge af merudgifter på en række anlægsprojekter.
I 2023 bortfalder den generelle statslige kompensation for COVID-udgifter. Udfasningen efterlader et udgiftspres i forhold til udgifter, som er blevet ”New Normal” i kølvandet på pandemien. Hospitalernes aktivitet er fortsat udfordret efter en periode med pandemi, og der er opbygget ventelister, som skal afvikles. Indsatsen vedr. pukkelafvikling fortsættes indtil videre i 2023 og skal finansieres af regeringens akutpakke. Endvidere medfører krigen i Ukraine og deraf stigende forsyningspriser m.v. fortsat udfordringer for regionen.
Udfordringerne er drøftet med regionens budgetforligskreds på møde den 22. maj 2023.
Økonomiaftalen for 2024 faldt på plads umiddelbart inden pinse og sikrede afklaring på en række punkter, som skaber et vist råderum i regionens økonomi for 2023. Der er bl.a. aftalt en delvis fremrykning af akutpakkens midler vedr. 2024 til 2023. Det betyder at de forventede udgifter vedr. afvikling af udskudt aktivitet i højere grad kan finansieres af akutpuljen. Derudover vil den aftalte midtvejsregulering finansiere regionens merudgifter vedr. forsyning m.v. som følge af prisstigninger. Der er derudover indgået aftale vedr. kompensation af COVID-udgifter for 2022, som ikke indebærer modregning vedr. tidligere år.
Samtidig er der positive indikationer vedr. den mellemregionale afregning, som kan medføre merindtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner. I 2. økonomirapport er der skønnet balance på området, men den positive udvikling tyder på, at der kan indgå merindtægter i prognosen ved 3. økonomirapport.
På den baggrund tegner udviklingen et tydeligere billede af et vist økonomisk råderum, som kan anvendes til at håndtere presserende udfordringer herunder bl.a. fremrykning af medicinindkøb og den regionale sterilcentral jf. nedenfor.
Prognose
Konkret viser 2. økonomirapport 2023 et forventet mindreforbrug på ca. 5 mio. kr. i forhold til budgettet før nye politiske dispositioner. Forventningen stemmer godt overens med det prognoseinterval, som blev drøftet med budgetforligskredsen på møde d. 22. maj, men det inddrager ikke de ovennævnte positive udviklinger på en række områder.
Regionen har derudover en budgetreserve på 78,5 mio. kr.
Prognosen er opgjort eksklusive kommende midtvejsregulering af pris- og lønfremskrivningen samt øvrige konsekvenser af økonomiaftalen for 2024. Disse vil indgå i 3. økonomirapport.
Afvigelserne er opsummeret i nedenstående tabel:
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
1. økonomirapport viste et forventet mindreforbrug på ca. 5 mio. kr. Det forventede resultat var bl.a. resultatet af, at der i 2022 blev fremrykket medicinindkøb for 224 mio. kr.
Tabellen viser, at den samlede prognose er justeret med netto 0 mio. kr. siden 1. økonomirapport.
De væsentligste ændringer på driftsprognosen er:
Herudover skal det bemærkes at Region Hovedstadens Akutberedskab er økonomisk udfordret bl.a. på grund af rekrutteringsvanskeligheder. Prognosen forudsætter at forbruget kan tilpasses til den økonomiske ramme, men udfordringerne kan medføre forringelser af servicemålene på området. Konsekvenserne beskrives nærmere i bilag 5.
Den samlede prognose er beskrevet nærmere i bilag 1.
Eventuelle varige konsekvenser af afvigelserne indarbejdes i det tekniske budgetforslag for 2024.
Den regionale Sterilcentral
Udskiftningen af gulvet i Den Regionale Sterilcentral (RSC) på Rigshospitalet har forsinket hospitalernes implementering i RSC og rykket tidspunktet for den fulde idriftsættelse af RSC. Dermed er der en periode med dobbeltdrift, hvor der er ansat medarbejdere til implementering og den begyndende drift i RSC på Herlev Hospital, men hvor det samtidig ikke er muligt at lukke de nuværende lokale sterilfunktioner ned og udskille budget fra dem i den takt, som det tidligere var forudsat. Desuden har en gennemgang af hospitalernes instrumentbestand vist, at udgiften til instrumentindkøb vil være højere end først antaget, da hospitalerne har undladt at forny beholdningen i tilstrækkeligt omfang gennem en årrække.
Styregruppen for RSC har derfor set nærmere på hvilke tiltag, der på kort sigt (2023 og ind i 2024) kan reducere udgifterne og har i dialog med koncerndirektionen truffet beslutning om midlertidigt at udskyde den videre implementering i godt et år. Desuden får styregruppen mulighed for at finde ud af hvilke tiltag, der kan reducere udgifterne på længere sigt for at sikre balance mellem økonomi, klimaaftryk, kvalitet og leverancesikkerhed. Styregruppen skal bl.a. se på en mulig incitamentsstyring i forhold til hospitalernes forbrug af instrumenter både af hensyn til økonomien og den grønne dagsorden. Den udskudte implementering har ingen konsekvenser for afviklingen af regionens operationsaktivitet, da sterilproduktionen fortsætter i de nuværende sterilfunktioner.
Gulvudskiftningen samt genopsætningen og valideringen af udstyret mv. i RSC på Rigshospitalet fortsætter som planlagt, og implementeringen starter op igen medio 2024, så RSC kan levere steriliserede instrumenter til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt Nordsjællands Hospital, når deres lokale sterilfunktioner lukker ned som følge af deres nybyggeri. For at kunne håndtere perioden med dobbeltdrift og understøtte at RSC kan genoptage implementeringen i 2024 og tilvejebringe instrumenter hertil forventes en udgift på 50-70 mio. kr. i 2023. Det forventes, at merudgifterne kan finansieres inden for rammerne af de positive tendenser som følge af økonomiaftalen for 2024, jf. ovenfor. De tilførte midler i 2023 bidrager også til at tage presset af budget 2024 til RSC.
Aktivitet og mellemregionale indtægter
Ved 2. økonomirapport har hospitalerne et budget på 25,6 mia. i DRG-værdi.
Prognosen for årsniveauet viser aktuelt en samlet mindreaktivitet på 1,6 mia. / 6,4 pct. i DRG-værdi i forhold til budgettet.
Status vedr. aktivitet er uddybet i bilag 3.
Nærhedsfinansiering
En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. Under nærhedsfinansiering udpeger staten fire konkrete mål, hvor der stilles krav om en positiv udvikling i forhold til tidligere år.
I 2019 til og med 2022 har den økonomiske konsekvens af nærhedsfinansieringen været suspenderet dels på grund af implementering af LPR3 og dels på grund af COVID-19. Med økonomiaftalen for 2024 er der truffet beslutning om at den økonomiske konsekvens i 2023 også suspenderes med henvisning til den styrkede aktivitet for at nedbringe ventelister.
Årsopgørelsen for 2022 er nu offentliggjort, og den viser, at Region Hovedstaden opfylder kriterie 2 og 3, mens kriterierne 1 og 4 om reduktion i antal DRG-sygehusforløb pr. borger og stigning i andel af virtuelle forløb ikke opfyldes. Havde nærhedsfinansieringen ikke været suspenderet, ville det betyde en reduktion i finansieringen svarende til 167,9 mio. kr.
Status vedr. nærhedsfinansiering er uddybet i bilag 1.
Anbefaling til dispositioner
På baggrund af møde i budgetforligskredsen den 22. maj 2023, foreslås følgende disposition:
Herudover anbefaler administrationen:
Hospitaler og psykiatri
Hospitalerne og psykiatrien forventer at overholde deres budgetrammer. Eventuelt mindreforbrug indgår i overvejelserne omkring overførsel til 2024.
Regionsrådet godkendte i marts 2023 at tilføre Region Hovedstadens Psykiatri 24,1 mio. kr. i 2023 stigende til 32,1 mio. kr. i 2024. Midlerne er givet i forbindelse med anbefalingerne fra Task Force analysen i forlængelse af Fields-sagen.
Personalet for midlerne ansættes fra august måned, hvilket giver et råderum til øvrige engangstiltag i 2023. Psykiatrien planlægger at anvende dette råderum til rekruttering, engangs- og etableringsudgifter i forbindelse med ansættelser samt bygningstilpasninger og forskning. Planerne er uddybet i sag på social- og psykiatriudvalgets møde den 26. april 2023.
I forbindelse med finansloven for 2023 tilføres psykiatri-området yderligere ca. 12 mio. kr. i engangsmidler. Midlerne kan evt. indgå i finansieringen af de planlagte tiltag på området i 2024.
Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling
Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet. Området hviler økonomisk i sig selv over tid, og er fuldt finansieret af kommunal takstbetaling.
På det regionale udviklingsområde forventes et merforbrug på ca. 17 mio. kr. samt et større bidrag til indirekte administrationsomkostninger på 1,2 mio. kr.
Merforbruget på 17,0 mio. kr. er sammensat af et merforbrug på kollektiv trafik på 35,0 mio. kr., et mindreforbrug på miljøområdet på 11,0 mio. kr. samt et mindreforbrug på øvrig regional udvikling på 7,0 mio. kr.
Det foreslås, at merforbruget finansieres af dels det akkumulerede overskud på det regionale udviklingsområde og dels den kommende midtvejsregulering af pris- og lønfremskrivning, som indgår i 3. økonomirapport.
Særligt vedr. miljøområdet forventes tidligere kapacitetsproblemer i bl.a. rådgiverbranchen nu at være på et niveau, så aktivitetsniveauet i 2023 vil svare til det bevilgede aktivitetsniveau i det vedtagne budget. Mindreforbruget er udtryk for en regnskabsteknisk periodeforskydning.
Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet
Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering (kommunerne medfinansierer regionens udgifter baseret på antallet af indlagte borgere m.v.).
Administrationen følger regionens likviditet tæt. Opgørelsen af regionens kassebeholdning efter 2. kvartal 2023 er baseret på nedenstående nødvendige forudsætninger.
Regionens likviditet efter kassekreditreglen skønnes til godt 2,9 mia. kr. efter 2. kvartal 2023 og opfylder dermed budgetlovens krav på 1,892 mia. kr. (1.000 kr. pr. indbygger).
Regionens likvide beholdning skønnes ved udgangen af 2. kvartal 2023 at udgøre ca. 450 mio. kr.
I regionens likvide beholdning indgår eksterne midler, der er øremærket specifikke formål, herunder særligt forskning. Dette beløb skønnes minimum at udgøre 2,4 mia. kr. ved udgangen af 2. kvartal 2023.
Den reelle kassebeholdning, likvid beholdning fratrukket eksterne midler, skønnes derfor negativ med 1,95 mia. kr. ved udgangen af 2. kvartal 2023.
Det skal bemærkes, at denne likviditetsprognose er udarbejdet før økonomiaftalen for 2024 faldt på plads. I økonomiaftalen er det bl.a. aftalt at regionerne i 2024 tilføres et ekstraordinært likviditetstilskud på 1,5 mia. kr. samt, at der ikke modregnes for tidligere i opgørelsen af COVID-kompensationen for 2022. Administrationen vil snarest udarbejde en ny prognose for regionens likviditet.
Økonomiopfølgning til staten
Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2023.
Regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet estimeres til ca. 26 mio. kr. inkl. politiske dispositioner i denne økonomirapport. Dette tal består bl.a. af det forventede mindreforbrug på 5 mio. kr. (beskrevet ovenfor) samt forventede nettooverførsler på 9 mio. kr. fra drift til anlæg.
På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at ligge ca. 225 mio. kr. over det aftalte niveau for 2023 excl. evt. udgifter afholdt vedr. COVID-19.
Akutpakken
Region Hovedstadens andel af regeringens akutpakke udgør ca. 356 mio. kr. i 2023 inkl. delvis fremrykning af midlerne vedr. 2024.
Administrationen følger løbende udviklingen i forbruget, der med udgangen af april måned er opgjort til 129 mio. kr., heraf ca. 69 mio. kr. vedr. private hospitaler. Udgifterne er opgjort inkl. regionrådets beslutning om at udmønte 15 mio. kr. til projekter vedr. operationskapacitet i 2023 og 2024.
Det forventes, at udgifterne til pukkelafvikling for hele 2023 kan løbe op i ca. 350-400 mio. kr. og dermed overskride akutpakkens økonomiske rammer. Samlede opgørelser fra Danske Regioner viser lignende tendens i de øvrige regioner. Herudover drøftes en række yderligere indsatser med særligt Rigshospitalet.
Administrationen følger udviklingen tæt og planlægger en revideret model for udmøntning af midlerne med henblik på øget styring af aktivitet og udgifter.
Status vedr. akutpakken uddybes i selvstændig sag på forretningsudvalgets møde d. 13. juni 2023.
Godkendes indstillingens pkt. 1 bemyndiges administrationen til at gennemføre fremrykning af (medicin)indkøb for op til ca. 200 mio. kr. hvis det bliver muligt inden for den økonomiske ramme.
Godkendes indstillingens pkt. 2, færdiggøres udvidelsen af diagnostikken på Nyt Hospital Hvidovre med 7,3 mio. kr. finansieret af regionens fælles midler.
Godkendes indstillingens pkt. 3, tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.
Følgende risici skal fremhæves:
Bortfald af COVID-19 kompensationer
De generelle statslige COVID-kompensationer er udfaset med udgangen af 2022. Tilpasning til de nye økonomiske rammer kræver aktiv økonomisk styring for at nedbringe eller finansiere udgifter, som tidligere er blevet kompenseret. Dette gælder f.eks. udgifter til værnemidler, rengøring og isolation af patienter.
Administrationen er i dialog med hospitalerne og andre relevante parter om denne udfordring for at sikre tilstrækkeligt fokus.
Der er endvidere usikkerhed omkring opbygning og finansiering af vaccinationsindsatsen i den kommende vintersæson. Finansieringen forhandles mellem staten og Danske Regioner.
Pukkelafvikling og akutpakke
I 2023 skal regionens indsats vedr. pukkelafvikling finansieres af regeringens akutpakke. Samordningen af indsatser og begrænset finansiering skaber usikkerhed i prognoser og styring. Endvidere sætter regionens udfordringer vedr. medarbejderressourcer grænser for indsatsen, så det er vanskeligt at vurdere mulighederne for pukkelafvikling på egne hospitaler.
Administrationen følger løbende hospitalernes udgifter til pukkelafvikling.
Mellemregionale indtægter
Region Hovedstaden har væsentlige netto-indtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner. Prognosen på området er behæftet med usikkerhed, men de seneste tal viser en positiv udvikling
Forsyningsudgifter
Priserne på særligt forsyningsområdet ligger fortsat højere end forudsat i budgettet, og samtidig ses store udsving i taksterne.
Udviklingen giver usikkerhed ift. regionens samlede økonomi, og der forventes et væsentligt udgiftspres vedr. forsyningsudgifter varetaget af Center for Ejendomme. Merudgifterne indgår i den kommende midtvejsregulering vedr. pris- og lønudviklingen.
Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.
Udover de tiltag, der er beskrevet under "Kassebeholdning og anbefaling til dispositioner" ovenfor,
drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:
Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2023 og 2024 i bilag 2.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
23022041
Bilag 1: 2. økonomirapport 2023 - Bilag 1 - Sammenfatning og bevillingsområder
Bilag 2: 2. økonomirapport 2023 - Bilag 2 - Bevillingsændringer m.v.
Bilag 3: 2. økonomirapport 2023 - Bilag 3 - Forventet aktivitetsniveau
Bilag 4: 2. økonomirapport 2023 - Bilag 4 - Udgifter til medicintilskud
Bilag 6: Slides fra Teknisk gennemgang af 2. ØR 2023
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Godkendt.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Anbefalet.
Nærværende sag er en evaluering af pilotprojektet om øget brug af hjemmebesøg med læger fra 1813. Evalueringen indgik som en del af forretningsudvalgets godkendelse i forbindelse med opstarten af pilotprojektet, herunder finansieringen af etableringen og driften af ordningen. Resultaterne fra evalueringen skal bidrage til en bredere drøftelse af akutstrukturen på tværs af kommuner og regioner, herunder hvilke tiltag der bedst kan aflaste hospitalerne. Pilotprojektet og den tilhørende finansiering blev præsenteret for forretningsudvalget den 24. januar 2023 og senere for regionsrådet den 31. januar 2023.
I hospitalsdirektørkredsen den 5. januar 2023 blev rejst et spørgsmål om, hvorvidt Akutberedskabet kunne øge kapaciteten i den præhospitale visitation (PHV) med henblik på at forebygge indlæggelser. Som et tillæg til dette foreslog Akutberedskabet at give borgerne et borgernært akuttilbud ved at øge brugen af lægebesøg i hjemmet fra 1813.
Akutberedskabet designede et pilotprojekt, hvis primære formål var at undersøge, om flere udkørende læger fra 1813 kunne reducere antallet af henvisninger til akutmodtagelser og -klinikker for at aflaste hospitalerne. Desuden havde pilotprojektet til formål at sikre, at patienterne kunne få behandling lokalt og forblive i deres eget hjem. Pilotprojektet blev forankret i Akuttelefonen 1813, og akutmodtagelserne har bistået med en bagvagtsfunktion.
Pilotprojektet var et supplement til den eksisterende permanente ordning med hjemmebesøg, hvor der de seneste tre år årligt har været foretaget mellem ca. 10.000 - 11.000 hjemmebesøg med læger fra 1813 inkl. kørsler til ligsyn (MORS), hvilket svarer til ca. 30 hjemmebesøg pr. dag.
Målgruppen for pilotprojektet var borgere over 18 år, som de sundhedsfaglige visitatorer på Akuttelefonen 1813 normalt ville visitere til fysisk fremmøde på en akutmodtagelse eller klinik, men hvor et lægebesøg i hjemmet forventedes at kunne forhindre en indlæggelse. Der blev ikke fastsat symptomspecifikke kriterier for besøgene i pilotprojektet.
Ordningen blev etableret i tidsrummet fra kl. 17.00 til kl. 01.00 på hverdage og fra kl. 12.00 til kl. 20.00 i weekenderne. Disse tidspunkter blev valgt med henblik på at dække de typiske perioder med høj belastning på Akuttelefonen 1813. Den eksisterende udkørende ordning foregår i tidsrummet fra kl. 16.00 til kl. 06.00 på hverdage og fra kl. 12.00 til kl. 06.00 i weekenderne.
Pilotprojektet havde en varighed på i ca. to måneder og foregik fra den 23. januar 2023 til den 31. marts 2023. Ordningen blev skaleret til maksimalt 10 udkørende læger om dagen. Baseret på tidligere data om hjemmebesøg vurderede Akutberedskabet, at hver læge i ordningen ville kunne foretage mellem ca. 7 og 9 hjemmebesøg i løbet af en vagt. Lægerne arbejdede i otte timers vagter.
Aktiviteten i pilotprojektet blev registreret separat for at kunne evaluere det specifikt.
Akutberedskabets evaluering af pilotprojektet
Grundet den korte projektperiode var det ikke muligt at nå op på 10 læger pr. dag, da det viste sig at være svært at rekruttere og oplære lægerne inden for en så relativ kort periode. Grundet volumen dvs. antallet af læger pr. dag har pilotprojektet derfor haft en beskeden effekt i forhold til aflastning for den enkelte akutmodtagelse i projektperioden.
I projektperioden blev der gennemført i alt 1.194 hjemmebesøg med udkørende 1813 læger. Af disse besøg var der kun behov for hospitalskontakt i 13% af tilfældene, svarende til 156 borgere. De resterende 87% af besøgene resulterede ikke i en hospitalsindlæggelse. I stedet blev borgerne primært henvist til deres egen læge, egenomsorg, kommunale akutteams, speciallæger eller andre sundhedsfaglige instanser som fx giftlinjen, politiet eller sundhedsplejen.
Pilotprojektets design muliggør ikke en nøjagtig beregning af, hvor mange kontakter i akutmodtagelserne, herunder indlæggelser, pilotprojektet med udkørende 1813 læger har forebygget. Det kan generelt nævnes, at det ikke er alle patienter, Akuttelefonen 1813 visiterer til akutmodtagelserne, der ender med indlæggelse. Akuttelefonen 1813 kan visitere patienterne til behandlerspor-sygdom ved almen medicinske problemstillinger, behandlerspor-skade i forbindelse med skader og et vurderingsspor i de tilfælde, hvor patienten vurderes at have behov for hurtigt at blive tilset af en læge uden om køfunktionen i behandlersporene. Det er så personalet i akutmodtagelserne, der vurderer behovet for en evt. indlæggelse. Medarbejderne på Akuttelefonen 813 kan ved behov også få indlagt patienter på stamafdelinger via centrale visitation (CVI).
Det geografiske mønster i pilotprojektet viser, at der blev foretaget flest hjemmebesøg i København og omegn, hvor befolkningstætheden er højere, og hvor Akutberedskabet i eksisterende udkørende ordning også har flest hjemmebesøg.
Når det kommer til aldersfordelingen af de borgere der fik et hjemmebesøg, var 65% af alle hjemmebesøg i pilotprojektperioden til borgere over 71 år. 32 % af hjemmebesøgene vedrørte borgere i aldersgruppen 81-90 år.
Et udkørende lægebesøg, der ikke krævede hospitalskontakt, havde i gennemsnit en omkostning på 2.500 kroner. Denne udgift skal sammenholdes med udgiften ved, at patienten bliver behandlet på hospitalet. Da der ikke foreligger data om, hvordan patienten alternativt ville være blevet behandlet på hospitalet eller andet steds, kan der ikke drages konklusioner om, hvorvidt pilotprojektet har været økonomisk rentabelt.
Den videre proces
Akutberedskabet vurderer, at en sådan udkørende ordning med fordel vil kunne bæres ind i samarbejdet i Sundhedsklyngerne, da det vil være relevant at samtænke projektet med udkørende tilbud i almen praksis og de kommunale akutfunktioner, hvor tilbuddene varierer mellem de enkelte planområder. En stor gruppe af borgere, der har modtaget hjemmebesøg i pilotprojektet, tilhører aldersgruppen 71+-årige, hvorfor ordningen med udkørende vurderingslæger med fordel vil kunne understøtte sundhedsklyngernes store fokus på ”den sidste tid” og ”den ældre medicinske patient”. Akutberedskabet indgår allerede i alle fem faglige sundhedsklynger.
Det skal bemærkes, at der pågår udarbejdelse af en analyse af akutområdet i Region Hovedstaden, hvis formål er at identificere forbedringspotentialer og skabe større tydelighed om samspillet mellem Akuttelefonen 1813 og akutmodtagelser og - klinikker for at sikre gode og effektive akutte patientforløb. Primærsektors organisering er indtænkt som kvalificering af anbefalinger i analysen. Et af forbedringssporene i analysen er at undersøge potentiale i forhold til den udkørende akutfunktion.
Pilotprojektet havde en begrænset effekt i projektperioden målt på volumen men en positiv effekt på at reducere antallet af henvisninger til akutmodtagelser og -klinikker for at aflaste hospitalerne. I løbet af projektperioden blev der foretaget 1.194 hjemmebesøg, men kun 13% af tilfældene krævede hospitalskontakt. Selvom det ikke er muligt at beregne præcist, hvor mange indlæggelser der blev forebygget af de udkørende læger fra 1813, indikerer evalueringen, at der var en positiv indvirkning på at reducere antallet af henvisninger.
En betydelig del af hjemmebesøgene i pilotprojektperioden var rettet mod ældre borgere. 65% af hjemmebesøgene var til borgere over 71 år, og 32% af besøgene omhandlede borgere i aldersgruppen 81-90 år. Dette indikerer en markant anvendelse af hjemmebesøg blandt ældre borgere.
Om pilotprojektet var økonomisk rentabelt, vil kræve yderligere analyser og undersøgelser af hvilken form for udredning og behandling patienten vil have modtaget i stedet for.
Pilotprojektet blev tildelt en bevilling på 6,5 millioner kroner, hvoraf 2,62 millioner kroner er blevet brugt. Af de anvendte midler blev 1,65 millioner kroner brugt til lønninger til læger, og 0,11 millioner kroner blev brugt på it-udstyr. Der blev ikke ansat ekstra personale til pilotprojektet, og opgaven med at have færre end 10 læger om dagen blev håndteret af det eksisterende personale i Akutberedskabet. Center for Ejendomme oplyser, at der blev brugt 0,86 millioner kroner på befordring.
Da pilotprojektet ikke forlænges, vil Akutberedskabet returnere 3,88 millioner kroner.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær
23003581
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Godkendt.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:
Sagen blev udsat.
Opgaven med og ansvaret for indkøb af værnemidler og kritisk udstyr til regioner, kommunale aktører og øvrige samfundskritiske funktioner blev placeret hos Region Hovedstaden. Region Hovedstaden har sammen med Region Midtjylland og Aarhus Kommune stået for den praktiske varetagelse af indkøb til et beredskabslager for værnemidler samt til det løbende forbrug under covid-19. Der har længe været et behov for en formaliseret og varig model for den fremadrettede nationale indkøbs- og lagerfunktion for værnemidler på sundhedsområdet. Der gives med denne sag en orientering om den nyligt indgåede aftale om den fremtidig indkøbs- og lagermodel for værnemidler.
Bilag 2 er fortroligt af hensyn til den fortsatte proces med implementeringen af den nye model.
Dorte Feldborg, som er enhedschef i Center for Økonomi, deltager i forretningsudvalgsmødet.
Danske Regioner og Styrelsen for Forsyningssikkerhed (SFOS) har indgået en aftale om den fremtidige nationale indkøbs- og lagermodel for værnemidler på sundhedsområdet. Aftalen trådte i kraft den 1. april 2023. Aftalen er vedlagt sagen som bilag 1, og vedlagt som bilag 2 er et tilhørende forståelsespapir angående økonomien i aftalen. Aftalens centrale elementer er:
Region Hovedstaden skal i samarbejde med de øvrige regioner nu i gang med at implementere den fremtidige indkøbs- og lagermodel. Den konkrete organisering af lagrene, herunder antal og placering, besluttes af regionerne ud fra samlede omkostningsovervejelser. Regionsdirektørerne har besluttet, at lagermodellen implementeres ved en decentral model, hvor lageret fysisk placeres på tre-fem regionale lagre med Regionen Hovedstaden som central indkøbsfunktion af værnemidler via fællesregionale udbud. Måltallet fordeles forholdsmæssigt på de kommende beredskabslagre.
SFOS fremtidig rolle er mindre, end den har været hidtil. Det vurderes, at regionerne med den fremtidige model får mere handlefrihed inden for en aftalt ramme. Den fremtidige model har været længe undervejs, hvilket har medvirket til at aktiviteter har måtte afvente en model. Implementering af aftalen og en hensigtsmæssig håndtering fremadrettet går nu i gang. Regionerne skal på tværs afklare governancemodel, placering af de decentrale beredskabslagre, fordeling af de nationale værnemidler, håndtering af overkapacitet, fremtidigt sortiment i forhold til nye måltal og ikke mindst den økonomiske håndtering.
Region Hovedstaden har for nuværende ikke tilstrækkelig lagerplads til at opbevare vores andel af måltallet. Det er derfor nødvendigt at forestå et udbud på lagerdrift. I det tidligere setup havde programstyregruppen i regi af SFOS en rolle ift. beslutninger om den nationale overkapacitet. Størstedelen af overkapaciteten er forventeligt på det nationale lager i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden vil gerne påtage sig opgaven for håndtering af overkapaciteten men vil kompenseres for denne opgave, hvilket vi af flere omgange har italesat over for staten.
Nedbringelse af overkapacitet
Administrationen arbejder fortsat på at nedbringe den nuværende overkapacitet (herunder udløbne værnemidler) af nationale værnemidler. Forretningsudvalget får forelagt en status i juni 2023.
Hvis indstillingen tiltrædes, er orienteringen taget til efterretning. Administrationen fortsætter arbejdet med implementering af modellen.
Regionerne tilføres 55 mio. kr. i 2023, 41 mio. kr. i 2024 og 2025 og 62,5 mio. kr. i 2026. Varigt tilføres regionerne 62,5 mio. kr. Herudover tilføres regionerne foreløbigt 12 mio. kr. i 2023, 18 mio. kr. i 2024 og 2025 samt 16 mio. kr. i 2026 til at nedbringe overbeholdningen af sprit. Økonomien og tidsperioden efterreguleres. Nedenfor følger en oversigt (mio. kr.):
| Opgave | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | 2027- |
| Nationalt lager (inkl. indkøb) | 55 | 41 | 41 | 62,5 | 62,5 |
| Håndtering af overkapacitet | 12 | 18 | 18 | 16 | 0 |
Regionerne får udgifter til:
For en række af udgiftsposterne vil en eller flere regioner varetage fællesopgaver på tværs af alle fem regioner, som herefter afregnes mellem regionerne. Dette dækker bl.a. over National Forsyning af Værnemidler (NFOS), som varetager den centrale indkøbsfunktion (under Region Hovedstaden), flytning af varer til de regionale lagre, et evt. fælles vare- og indkøbssystem, allerede godkendte kassationsindstillinger, lagerleje til overbeholdning mv.
Konsekvenserne ved aftalen vil blive håndteret i forbindelse med 2. økonomirapport 2023.
Da sagen blev udsat på forretningsudvalgsmødet den 9. maj 2023 forelægges sagen forretningsudvalget den 6. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
Jens Buch Nielsen / Dorte Feldborg
23025618
Bilag 1: Aftaletekst vedr. beredskabslager af værnemidler 1. marts 2023
Bilag 2: Lukket bilag.
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag til indstillingspunktet:
”at godkende, at vaccinationsindsatsen 2023/2024 organiseres som hidtil i samarbejde med de praktiserende læger og med inddragelse af private aktører. Vaccineindsatsen skal således ikke omfatte regionale vaccinecentre”.
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (10), i alt 10.
Imod stemte: A (9), B (5), D (1), F (4), O (1), V (3), Ø (6), Bergur Løkke Rasmussen (ufp) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 31.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), D (1), F (4), O (1), V (3), Ø (6), Bergur Løkke Rasmussen (ufp) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 31.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: C (10), i alt 10.
I alt 41.
Indstillingen var herefter godkendt.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag til indstillingspunktet:
”at godkende, at vaccinationsindsatsen 2023/2024 organiseres som hidtil i samarbejde med de praktiserende læger og med inddragelse af private aktører. vaccineindsatsen skal således ikke omfatte regionale vaccinecentre”.
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (3), i alt 3.
Imod stemte: A (3), B (2), D (1), F (1), V (2) og Ø (2), i alt 11.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Ændringsforslaget var hermed bortfaldet.
Formanden satte herefter administrationens indstilling til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), D (1), F (1), V (2) og Ø (2), i alt 11.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: C (3), i alt 3.
I alt 14.
Administrationens indstilling var herefter anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regeringen har truffet beslutning om, at der skal vaccineres mod covid-19 og influenza i efteråret og vinteren 2023/2024. Organiseringen skal forankres i regionerne med inddragelse af andre udførende aktører.
Staten ønsker en fælles model på tværs af landet, da det giver mulighed for klarere kommunikation til borgere, nem booking, vaccineeffektivitet samt lettere styringsmuligheder. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et udkast til to modeller for organiseringen. Den første model omfatter regionale vaccinationscentre med inddragelse af apoteker eller andre private aktører og i begrænset omfang almen praksis, mens den anden model omfatter regionale vaccinationscentre og almen praksis. Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Sundhedsstyrelsen har klart tilkendegivet, at de foretrækker den første model, hvor vaccination tilbydes i regionale vaccinationscentre og ved decentrale vaccinationssteder af apoteker eller andre private aktører, herunder kun i begrænset omfang inddragelse af praktiserende læger. Regionerne skal beslutte, hvilken fælles model der skal danne ramme om den kommende vaccinationsindsats. Sagen behandles enslydende i alle regioner. Vedlagt i bilag er et notat med yderligere beskrivelse af organiseringen af vaccinationsindsatsen, samt svar på spørgsmål stillet på sundhedsudvalgets møde i Region Hovedstaden.
Baggrund
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har meddelt, at regeringen har truffet beslutning om, at der skal vaccineres mod covid-19 og influenza i efteråret og vinteren 2023/2024. Vaccinationsindsatsen vil blive tilrettelagt efter en centralt styret og regionalt forankret model, hvilket betyder, at ansvars- og opgavefordeling vil minde om indsatsen i 2022/2023. Ministeriet har dog påpeget, at fordi covid-19 ikke længere er klassificeret som en almen farlig sygdom, vil vaccinationsindsatsen blive normaliseret, og derfor er der afsat en snævrere økonomisk ramme til indsatsen på 300 mio. kr. Den specifikke målgruppe vil blive endeligt udmeldt senere på foråret, men den forventes at være de +65-årige for både covid- og influenzavaccinationen.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en erfaringsopsamling af sæsonvaccinationsindsatsen for 2022/2023. Erfaringsopsamlingen viser bl.a., at strukturelle barrierer kan have negativ betydning for tilslutningen til vaccinationstilbuddet, og at det er vigtigt med en nem og umiddelbar adgang hertil. Den peger også på, at nærhed og fleksibilitet i adgangen til vaccinationstilbuddet, herunder fleksible åbningstider og nærhed i placering af vaccinationssteder, bidrager positivt til borgernes oplevelse af tilgængelighed. Etableringen af de faste, centrale vaccinationscentre har muliggjort et stort volumen og en dynamisk tilpasning af kapaciteten. Samtidig viser erfaringsopsamlingen, at det høje antal aktører (+1500), som var inddraget i vaccinationsindsatsen, førte til en markant forøget kompleksitet og udfordringer i forbindelse med klar borgerrettet kommunikation. Hertil førte det høje antal aktører til udfordringer med bestilling, levering og fordeling af vacciner, og det var vanskeligt at monitorere vaccineudnyttelsen samt styre logistikken blandt eksterne aktører for regionerne.
Modeller for vaccinationsindsatsen 2023/2024
Med afsæt i erfaringsopsamlingen og målsætningen om et let tilgængeligt og fleksibelt vaccinationstilbud for den kommende sæson, skal der fastlægges en organisering forankret i regionerne og med inddragelse af andre udførende aktører. Staten ønsker, at der tilrettelægges en ensartet indsats på tværs af regionerne, da sidste års erfaringer viser, at det var svært for borgerne at navigere i regionernes forskellige vaccinetilbud, hvilket også vanskeliggjorde styringen af indsatsen. Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet et udkast til to modeller, som skal danne ramme for en fælles indsats på tværs af landet for vaccinationsindsatsen 2023/2024.
Overordnet lægger Sundhedsstyrelsen op til en organisering, hvor vaccinationstilbuddet planlægges ud fra en kernestruktur med faste vaccinationscentre i byer med høj befolkningstæthed (centrale vaccinationscentre) og mindre, let tilgængelige vaccinationstilbud i områder med lavere befolkningstæthed (decentrale vaccinationstilbud).
Styrelsen har en ambition om, at antallet af aktører skal holdes på mellem 400-600. Det skyldes, at der er et begrænset antal influenzavacciner til rådighed, hvilket fordrer en høj udnyttelsesgrad (mindst 90%) og dermed en stram styring af vaccinebeholdningen. Idet erfaringerne fra sidste vaccinationsindsats viste, at det høje antal af aktører udfordrede styringen og fordelingen af vacciner, er en begrænsning i antallet af involverede aktører en nødvendig forudsætning for en vellykket udrulning i den kommende sæson.
De to modeller
Den første model involverer primært inddragelse af apoteker eller andre private aktører som et supplement til de regionale vaccinationscentre. Aktørerne vil skulle inddrages via udbud, og valg af privat aktør beror derfor i sidste ende på, hvem der vinder udbuddet. Almen praksis kan blive inddraget i forhold til hjemmevaccination og vaccination på plejehjem, botilbud, fængsler, asylcentre, og andre relevante tilbud til socialt udsatte borgere, men det er ikke et krav.
Den anden model inddrager udelukkende almen praksis som et supplement til de regionale vaccinationscentre og fordrer, at der kan forhandles en model med PLO, hvor kun 400-600 almen praksis deltager i udrulningen af vaccinationsindsatsen sammenlignet med ca. 1300 almen praksis i vaccinationsindsatsen 2022/2023.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Sundhedsstyrelsen har klart tilkendegivet, at de foretrækker den første model, da denne model vurderes mest egnet i forhold til at indfri indsatsens målsætning om at sikre en strammere styring af vaccinerne og give en høj effekt af vaccinerne. Samtidig vil det gøre det nemmere at kommunikere til borgerne, hvordan de booker tid, og hvor de kan blive vaccineret. Erfaringerne fra sidste sæson viste også, at der i højere grad kunne opnås enighed om fordeling og begrænsninger på allokering af vacciner i dialogen med private aktører gennem udbud og dermed nemmere styring af indsatsen.
De to modeller er blevet drøftet i Task Forcen for Nationale Vaccinationsprogrammer og i flere regionale kredse. I drøftelserne er det bl.a. blevet påpeget, at den økonomiske ramme på 300 mio. kr. ikke rækker til de udgifter, som den samlede vaccinationsindsatsen vil koste pga. nyetablering af vaccinationscentre flere steder. Danske Regioner vil derfor forsøge at udfordre den udmeldte økonomiske ramme.
Såfremt regionsrådet godkender indstillingen, vil administrationen gå videre med planlægning af sæsonvaccinationsindsatsen 2023/24. Der vil bl.a. i samarbejde med de øvrige regioner blive udsendt et udbud for at inddrage private aktører i vaccinationsindsatsen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. juni og regionsrådet den 20. juni 2023.
Charlotte Hosbond/Karen Nørgaard
23014850
Bilag 1: Notat om vaccination covid-19 og influenza i sæson 2023-2024
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Godkendt.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C), og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 6. juni 2023:
Anbefalet.
Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:
Sagen blev udsat.
Novo Nordisk A/S stillede i forbindelse med aktivoverdragelsen af Steno Diabetes Center A/S til Region Hovedstaden en moderselskabsgaranti over for regionen i tilfælde af, at der opstod krav mod Steno Diabetes Center Copenhagen (som er navnet efter overdragelsen til regionen) i medfør af overdragelsen. Det er denne moderselskabsgaranti, der nu foreslås ophævet.
Den 16. juni 2016 indgik Steno Diabetes Center A/S og Region Hovedstaden en aftale om overdragelse af alle aktiviteter fra Steno Diabetes Center A/S til regionen. I den forbindelse blev Steno Diabetes Center A/S tømt for alle aktiviteter, hvorfor Novo Nordisk A/S stillede en moderselskabsgaranti for datterselskabet Steno Diabetes Center A/S' forpligtelser over for regionen i medfør af aftalen.
Der er gået næsten syv år siden aftaleindgåelsen, og der har ikke været gjort brug af moderselskabsgarantien i denne periode. Henset hertil samt at det er sædvanligt i større projekter, at eventuelle mellemværender opgøres fem år efter indgåelse af aftalen, og at Region Hovedstaden i forbindelse med aftaleindgåelsen oplyste, at regionen ville være åben over for at revurdere moderselskabsgarantien, er det administrationens vurdering, at moderselskabsgarantien kan ophæves.
Såfremt indstillingen godkendes, vil administrationen i samarbejde med Novo Nordisk A/S indgå en aftale om ophævelse af moderselskabsgarantien.
Administrationen kan ikke udelukke, at der i fremtiden eventuelt vil kunne opstå krav, som vil kunne omfattes af moderselskabsgarantien. Det anses dog ikke for overvejende sandsynligt.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Da sagen blev udsat på forretningsudvalgsmødet den 9. maj 2023, forelægges sagen forretningsudvalget den 6. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
Marie Kruse / Marie Rose-Maron
22029216
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Godkendt.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C), Christine Dal (V) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Jens Buch Nielsen, direktør i Center for Økonomi deltog under sagens behandling.
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget blev på møde i forretningsudvalget den 7. marts 2023 orienteret om nedsættelsen af et nyt advisory board til arbejdet med de større byggerier i Region Hovedstaden.
Forretningsudvalget blev samtidig orienteret om, at etableringen af advisory boardet har betydning for det gældende styringsparadigme vedrørende de større byggerier, og at administrationen derfor ville igangsætte et arbejde med at justere og gennemskrive styringsparadigmet, herunder roller og ansvar, og også se på mulighederne for forenkling.
Forretningsudvalget orienteres med denne sag om udpegning af medlemmer til boardet, og skal samtidig godkende det reviderede styringsparadigme.
Advisory boardet nedsættes med det formål: at rådgive, støtte og styrke arbejdet med planlægning, styring og gennemførsel af hospitalsbyggerierne i Region Hovedstaden.
Advisory boardet er tværfagligt og består af tre uvildige eksperter der har erfaring med gennemførelse og idriftsættelse, økonomi samt risikostyring af store og komplekse byggerier. Advisory boardet refererer til koncerndirektionen for Region Hovedstaden og skal agere som et uafhængigt råd.
Koncerndirektionen kan give advisory boardet i opdrag: at vurdere konkrete planer og tiltag mv. på udvalgte byggeprojekter, og rådgive koncerndirektionen herom. Koncerndirektionen vil løbende beslutte hvilke initiativer, der evt. skal igangsættes som følge af rådgivningen. Koncerndirektionen kan tillige beslutte, at advisory boardet skal yde sparring til for eksempel Center for Ejendomme, Center for Økonomi og hospitalerne i konkrete store byggeprojekter.
Advisory boardets rolle og opgaver er nærmere beskrevet i kommissorium for advisory board for større byggerier, som er vedlagt sagen som bilag.
Medlemmer af advisory boardet er udpeget
Følgende medlemmer af boardet er udpeget pr. 1. juni 2023:
Rolf Andersson (formand)
Rolf Andersson er uddannet arkitekt, og har et livslangt virke som arkitekt i den almene sektor, heraf de seneste 18 år som henholdsvis byggechef, byggedirektør og udviklingsdirektør i KAB. Den 1. januar 2023 forlod han direktionen i KAB for at blive seniorkonsulent på nedsat tid.
Marlene Haugaard
Marlene Haugaard er uddannet bygningsingeniør, og har suppleret med en række både nationale og internationale lederuddannelser. Derudover har hun mange års erfaring fra bestyrelser og ledelse af virksomheder indenfor byggebranchens værdikæde fra bygherre, rådgiver og materialeproducent til projektudvikling og udførelse. Marlene har erhvervserfaring fra både private og offentlige virksomheder og fra startups til større, børsnoterede virksomheder.
Halldór P. Ragnarsson
Halldór p. Ragnarsson er uddannet civilingeniør, og er en erfaren tidligere direktør med mangeårig erfaring fra bygge- og anlægsvirksomhed i ind- og udland. Derudover har han bred bestyrelseserfaring fra byggekonsortier, virksomheder og interesseorganisationer. Halldór er ansat som senior advisor i Pihl & Søn A/S, hvor han indtil 2022 var administrerende direktør.
Revideret styringsparadigme for byggerier i Region Hovedstaden
Administrationen har i forlængelse af nedsættelsen af advisory boardet, revideret det gældende Paradigme for styringsmanual for Region Hovedstadens større Byggeprojekter 5. udgave – marts 2022. Styringsparadigmet foreligger nu i en mere forenklet og forkortet form, hvor roller og ansvar er tydeliggjort. Styringsparadigmet udgør den overordnede ramme for styringen af de nuværende samt kommende byggerier. Det reviderede styringsparadigme har været i høring hos regionens revisor på de større byggeprojekter BDO, og bemærkninger herfra er indarbejdet i det reviderede paradigme.
I styringsparadigmet beskrives fordelingen af roller og ansvar på de tre styringsniveauer; det politiske, det administrative og det projektspecifikke niveau. Det nye advisory board er skrevet ind i styringsparadigmet og har i forhold til deres rådgivningsfunktion reference til koncerndirektionen.
Opgaven for de politiske følgegrupper er tydeliggjort. Den politiske følgegruppe har ikke nogen beslutningskompetence, men tilser at beslutninger truffet i regionsrådet overholdes. Den politiske følgegruppe kan til enhver tid eskalere opmærksomhed ift. projektets økonomi, tid og kvalitet til drøftelse i forretningsudvalget og regionsrådet.
Koncerndirektionens rolle og ansvar er ligeledes beskrevet tydeligere. Koncerndirektionen skal som øverste administrative ansvarlig på porteføljeniveau sikre, at byggeprojekterne overholder de samlede budgetmæssige rammer, og at der er en passende risikoprofil på tværs af porteføljen af byggeprojekter.
Direktøren for Center for Økonomi har en understøttende rolle i forhold til koncerndirektionen, og har ansvar for regionens samlede økonomi (drift og anlæg). Det er præciseret, at direktøren skal godkende den økonomiske status for byggeprojekterne i forbindelse med de fire årlige økonomirapporter til forretningsudvalget og regionsrådet.
Opgavefordelingen mellem hospital og byggeorganisationen i Center for Ejendomme er uændret. Sammensætningen af styregrupper, opgaver og ansvar er dog tydeliggjort på både det administrative og det projektspecifikke niveau.
Advisory boardets medlemmer ydes et honorar, der er sammenligneligt med tilsvarende råd. Honoraret finansieres via frigørelse af øvrige rådgivningsressourcer i Center for Ejendomme.
Center for Økonomi er i dialog med Region Hovedstadens presseenhed vedrørende kommunikation om udpegningen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
Anne Skriver Andersen / Signe Birck Müller
23031325
Bilag 1: Paradigme for styring af større byggeprojekter i Region Hovedstaden Juni 2023
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Godkendt.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C), Christine Dal (V) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. januar – 31. marts 2023.
Uddybning af økonomien (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Hvidovre i overskrifter
Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet, og blev senest orienteret på møde d. 30. maj 2023. På grund af en defekt rørsamling, opstod der d. 12 marts 2023 en omfattende vandskade. Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag.
Økonomi:
Tidsplan:
Risikovurdering:
Kvalitet:
UDKAST Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar til 31. marts 2023 er efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. DTØ nævner bl.a., at de skøn der ligger til grund for reserveprognosen er forbundet med stor usikkerhed i forhold til vurderingen af igangværende tvister. De konstaterer, at reserveprognosen ved udgangen af 1. kvartal 2023 i alle tre scenarier, udviser et totalforbrug, der overstiger den oprindelige godkendte totalramme. Administrationens og DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens.
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Projektorganisationen arbejder fokuseret på at sikre den nødvendige fremdrift i byggeriet. Projektorganisationen har lagt en robust tidsplan for, at ekstraarbejder og opretning af fejl og mangler - specielt efter vandskaden, bliver gennemført forud for, at hospitalet tages i brug.
Administrationen har en bekymring i forhold til overholdelse af gældende tidsplan, samt risikoen for om den økonomiske prognose pr. 1. kvartal 2023 fortsat forværres inden byggeriet og ibrugtagningen er afsluttet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
Anne Skriver Andersen / Signe Birck Müller
23028194
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport 1. kvt. 2023 Nyt Hospital Hvidovre
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Hvidovre
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Godkendt.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C), Christine Dal (V) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. januar – 31. marts 2023. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til, at mødesagen bliver forelagt er også med i rapporteringen.
Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og uddybning af økonomien (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Bispebjerg
Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet, og blev senest orienteret på møder den 13. marts 2023 og den 14. juni 2023.
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag.
Økonomi:
Regionen er i dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om de økonomiske udfordringer, hvor der pt. pågår drøftelser om mulige løsningsforslag.
Tidsplan for Akuthus:
Risikovurdering:
Kvalitet:
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet og henleder opmærksomheden på Det tredje øjes (DTØ's) risikovurdering.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. DTØ vurderer, at projektets reserveniveau fortsat ikke er på et tilstrækkeligt niveau i forhold til projektets samlede risikoeksponering ved udgangen af 1. kvartal 2023. DTØ bemærker, at projektet fortsat er udfordret af de stigende priser i markedet, der afspejles i byggeomkostningsindekset (BOI), der ikke tilsvarende afspejles i det regionale anlægsindeks, der regulerer kvalitetsfondsprojektets samlede budget. DTØ nævner endvidere, at det samtidig forventes, at visse prisstigninger i markedet vil overgå BOI indekseringen. Det medfører et øget økonomisk pres på totalentreprenøren, som har medført krav om økonomisk kompensation herfra. Administrationens og DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens.
Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Administrationen følger udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret.
Det er administrationens vurdering, at der er et stort pres på den fastlagte totalramme for Nyt Hospital Bispebjerg, som følge af den store forskel mellem den regionale anlægs PL, byggeomkostningsindekset og nogle af de faktiske priser i markedet.
Krigen i Ukraine kan få negative konsekvenser for byggeriet, hvor der fortsat opleves høje priser på bl.a. materialer og tjenesteydelser i byggebranchen. Derudover er der priser på nogle materialer, der stiger og andre, der falder. Det gør det svært for leverandørerne at give tilbud og gør ikke usikkerheden mindre i byggebranchen. Dette forhold vil lægge et yderligere pres på projektets økonomi. Hertil kommer risikoen for udfordringer med leverancer af materialer.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. juni og regionsrådet den 20. juni 2023.
Anne Skriver Andersen / Signe Birck Müller
23026401
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 1. kvartal 2023
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Godkendt.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C), Christine Dal (V). Erdogan Mert (Ø) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. januar 2023 - 31. marts 2023. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til, at mødesagen bliver forelagt, er også medtaget i rapporteringen.
Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og økonomien (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Det skal understreges, at justeringen af tidsplanen for projektet allerede blev rapporteret i kvartalsrapporteringen for 4. kvartal 2022. Der er derfor ikke tale om nye ændringer i tidsplanen, men om allerede kendte og offentliggjorte ændringer, som medtages, da de er indtruffet i 1. kvartal 2023. Den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteres løbende om udviklingen. Den politiske følgegruppe er senest orienteret på møde den 25. april 2023.
Økonomi:
Det er projektorganisationens vurdering, at den forventede budgetoverskridelse udover det styrende budget primært skyldes prisstigninger i markedet. De større entreprisekontrakter i projektet som lukning af råhuset, komplettering og særligt installationer er indgået i et marked, hvor prisstigningerne har været markant stigende i perioden og markedsvilkårene derfor ikke har været gunstige for projektøkonomien. Der er fortsat en usikkerhed omkring priser på materialer og leverancer, og både projektorganisationen og administrationen følger dette tæt. Ligeledes kvalificerer administrationen løbende forventningerne til projektets økonomiske udfordringer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er tidligere orienteret om projektets prognose for forventet merforbrug, og prognosen indgår i den løbende dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som siden 2020 har ført skærpet tilsyn med projektet. Dialogen med ministeriet omkring projektets økonomiske udfordringer, herunder løsningsmulighed i form af udvidet låneadgang, er intensiveret fra marts 2023, og der er senest afholdt skærpet tilsynsmøde 30. marts 2023.
Tidsplan:
Risikovurdering:
Kvalitet:
Rigsrevisionen undersøger Nyt Hospital Nordsjælland
Rigsrevisionen gennemfører i 2023 en undersøgelse af byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Region Hovedstaden, som bygherre, og Sundhedsministeriet som tilsynsmyndighed, har løftet deres ansvar for, at Nyt Hospital Nordsjælland kan bygges inden for den økonomiske ramme. Rigsrevisionen forventer at undersøgelsen afsluttes i 4. kvartal 2023.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte fortsatte udfordringer med at overholde den økonomiske ramme for projektet.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Det er overordnet set DTØs vurdering at rapporteringen i al væsentlighed giver et retvisende billede af projektets risici. Det er ligeledes DTØs vurdering, at projektet fortsat er markant udfordret på økonomien og derfor ikke kan gennemføres medmindre, der tilføres yderligere midler. I forlængelse af vurderingen har DTØ opstillet en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som administrationen og projektorganisationen fremadrettet følger op på. DTØ anbefaler blandt andet, at regionen snarest muligt får afklaret hvorledes det forventede merforbrug skal finansieres.
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Som anført ovenfor er der forsat stor usikkerhed forbundet med den endelige omkostning til projektets gennemførelse. Prognosen for forventet slutregnskab afhænger af mange faktorer, hvoraf udfordringen med divergensen mellem det regionale anlægs pris- og lønindeks og byggeomkostningsindekset står uden for regionens kontrol. Dertil kommer usikkerheden ved priserne på IT og medicoteknisk udstyr, de generelle leverance- og kapacitetsudfordringer og ikke mindst den komplekse ibrugtagningsfase. Erfaringen fra regionens øvrige byggerier viser, at denne fase er forbundet med ikke uvæsentlige omkostninger, som kan presse prognosen yderligere i den forkerte retning.
Administrationen er fortsat bekymret for den endelige omkostning ved byggeriet i Hillerød og følger udviklingen tæt. Det konstateres, at projektorganisationen arbejder målrettet på at minimere det forventede merforbrug så meget som muligt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
Anne Skriver Andersen / Signe Birck Müller
23028079
Bilag 1: Kvartalsrapport 1. kvartal 2023
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Luftfoto Nyt Hospital Nordsjælland
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Godkendt.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C), Christine Dal (V). Erdogan Mert (Ø) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 13. juni 2023:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal godkende investeringsbevillinger til udførelse af Nyt Hospital Nordsjælland, herunder frigivelse af rådighedsbeløb inden for den samlede økonomiske ramme.
Administrationen søger med denne sag om frigivelse af rådighedsbeløb på i alt 1.250 mio. kr. til byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland. Beløbet skal anvendes til færdiggørelse af byggeprojektet, som er planlagt ibrugtaget i efteråret 2026. Dermed er hele den oprindelige tilsagnsramme til projektet frigivet, og yderligere udgifter vil herefter skulle finansieres af regionale midler.
Om Nyt Hospital Nordsjælland
Nyt Hospital Nordsjælland bliver akuthospital for planlægningsområde Nord, og opføres ved Overdrevsvej i Hillerød.
Projektet har et samlet styrende budget på 5.780 mio. kr. i pl-23 (pris- og lønindekset). Indeholdt i dette er låneoptag på 135 mio. kr. fra energilånepuljen samt låneadgang på 822 mio. kr som blev godkendt af Ældre- og Sundhedsministeriet i juni 2021. Hertil skal tillægges en tillægsbevilling på 391 mio. kr. i maj 2022.
Opførelsen af råhuset forløber planmæssigt, og byggeriet har nået fuld højde i landskabet på Overdrevsvej. Nyt Hospital Nordsjælland ibrugtages i slutningen af 2026. Tidsplan for byggeriet er vedlagt som bilag.
Administrationen rapporterer løbende til forretningsudvalget og regionsrådet om status for byggeriets fremdrift, herunder økonomien. Seneste kvartalsvise status vedrørende projektet, forelægges til politisk behandling på mødet den 13. juni 2023.
Eksisterende bevillinger til Nyt Hospital Nordsjælland
Der er givet en række bevillinger til byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland, som fremgår af vedlagte bilag 2. I 2023 forventes det, at bevillingerne til arkæologiske udgravninger, projektering og grundkøb kan afsluttes. Herefter resterer to aktive bevillinger til henholdsvis bygherreleverancer og udførelsen af byggeriet.
Udvidelse af rådighedsbeløbet til udførelse af byggeriet
Med denne sag anmoder administrationen om udvidelse af eksisterende investeringsbevilling til udførelsen af byggeriet (udførelsesbevilling_1) med 1.250 mio. kr. i 2023 pris- og lønindekset. Udvidelsen på 1.250 mio. kr. fordeler sig på følgende poster i nedenstående tabel.
| 2023 | 2024 | Total (mio. kr.) | |
| Bygherreorganisation, bygherrerådgivning, herunder ITML* | 50 | 32 | 82 |
| Totalrådgiverydelser, herunder fagtilsyn og projektopfølgning | 60 | 22 | 82 |
| Anlægsarbejder, herunder lukningsarbejder, komplettering og installationer | 630 | 456 | 1.086 |
| Total (mio. kr.) | 740 | 510 | 1.250 |
*IT, medico og logistik
Bevillingen gives som en udvidelse af tidligere investeringsbevillinger til udførelse. Bevillingen skal dække udgifter i forbindelse med udførelse af byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland i årene 2023-2024.
Ved en tiltrædelse af indstillingen frigives et rådighedsbeløb på i alt 1.250 mio. kr. til byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland. Projektet vil da kunne fortsætte udførelsen af Nyt Hospital Nordsjælland til 2024, hvor det samlede rådighedsbeløb vil være opbrugt. Herefter vil projektet være afhængig af yderligere regional finansiering, herunder lån. Denne udfodring håndteres i igangværende dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedrørende projektets økonomi.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
For en uddybning af projektets samlede risikobillede henvises til 1. kvartalsrapportering 2023, som behandles på møder i forretningsudvalget og regionsrådet i juni 2023.
Med denne sag søges om frigivelse af rådighedsbeløb til 1.250 mio. kr. til udførelsen af Nyt Hospital Nordsjælland.
Frigivelsen sker inden for den samlede økonomiske ramme på projektet og finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i investeringsbudgettet for 2023-2024.
En tilslutning til administrationens indstilling i denne sag vil medføre budgetter for de samlede bevilliger til Nyt Hospital Nordsjælland, som illustreret i tabel 2:
Tabel 2: Budget for bevillinger (pl-23)
| Bevilling | Eksisterende bevillinger | Søgte bevillinger | Budget for samlede bevillinger |
|---|---|---|---|
| Udførelsesbevilling 1 | 3.338 | 1.250 | 4.588 |
Sagen forelægges forretningsudvalget den 13. juni 2023 og regionsrådet den 20. juni 2023.
Anne Skriver Andersen / Signe Birch Müller
22059337
Bilag 1: Tidsplan for Nyt Hospital Nordsjælland
Bilag 2: Opfølgning på bevillinger Nyt Hospital Nordsjælland
Administrationen anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Godkendt.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C), Erdogan Mert (Ø) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Regionsrådet skal udpege en repræsentant til den politiske udviklingsgruppe i Klimaalliancen efter henvendelse fra Danske Regioner.
Regionsrådet godkendte den 31. januar 2023 rammeaftalen "Klimaalliancen – et partnerskab mellem regioner, kommuner og Realdania". På baggrund af rammeaftaleaftalen har regionsrådsformand Lars Gaardhøj underskrevet klimaalliancens politiske aftale, som miljø- og klimaudvalget blev orienteret om den 22. maj 2023 (bilag 1). På baggrund af den politiske rammeaftale er partnerskabets organisation beskrevet i en national partnerskabsaftale (se bilag 2), hvor den politiske udviklingsgruppe indgår.
Klimaalliancen er en fortsættelse af DK 2020-indsatsen, der blev oprettet i oktober 2020 og afsluttes i juli 2023. Line Ervolder (C) blev på det konstituerende regionsrådsmøde den 7. december 2021 udpeget til posten i DK 2020 Politisk Partnerskabsgruppen.
Klimaalliancen har til formål at understøtte gennemførelsen af de kommunale klimaplaner gennem udvikling og videndeling på tværs af kommunerne for at accelerere den grønne omstilling. Partnerskabet er nationalt organiseret med et forretningsudvalg, en politisk udviklingsgruppe, en administrativ projektstyregruppe, en sekretariatsfunktion og en videnspartnerfunktion samt fem geografiske organiseringer (en pr. region). Nedenfor beskrives de forskellige organer i partnerskabet.
I Klimaalliancens forretningsudvalg, som er partnerskabets øverste organ, sidder regionsrådsformand Lars Gaardhøj, som er en ud af to regionalpolitiske repræsentanter, der repræsenterer regionerne i partnerskabet. Lars Gaardhøj er udpeget af Danske Regioner.
Den politiske udviklingsgruppe består af fem politiske repræsentanter udpeget fra kommuner, fem politiske repræsentanter udpeget fra regionerne og to politiske repræsentanter fra forretningsudvalget (disse er udpeget af hhv. KL og Danske Regioner). Den politiske udviklingsgruppe er i princippet en fortsættelse af den politiske parternskaberskabsgruppe DK 2020, som nu ophører, og hvor Line Ervolder var den politiske repræsentant for Region Hovedstaden. Den politiske partnerskabsgruppes rolle i DK 2020 var at sikre projektets politiske forankring bredt i KL/KKR og regionerne. I Klimaalliancen fortsættes dette arbejde i den politiske udviklingsgruppe, dog er partnerskabets politiske forankring blevet yderligere beskrevet og omhandler et strategisk fokus for partnerskabet, herunder at identificere udviklings- og vidensbehov på tværs af partnerskabet (se bilag 2). Det indstilles, at Line Ervolders mandat fra Politisk Partnerskabsgruppe DK 2020 videreføres til Klimaalliancen.
Den administrative projektstyregruppe består af en repræsentant inkl. suppleant udpeget af KL, en repræsentant inkl. suppleant udpeget af regionerne (Region Syddanmark og Region Midt er udpeget), en repræsentant udpeget af Realdania, en repræsentant udpeget af CONCITO (observatørstatus) og en repræsentant udpeget af C40 (observatørstatus). Den administrative projektstyregruppe skal understøtte forretningsudvalget på baggrund af løbende status på partnerskabet.
Det nationale sekretariat udgøres af KL og Danske Regioner, som i fællesskab står for sekretariatsbetjening og den overordnede projektledelse i partnerskabet.
CONCITO og C40 engageres i partnerskabet som uafhængige videnspartnere, der skal sikre, at den til enhver tid bedst mulige viden stilles til rådighed for kommunernes og regionernes beslutningstagere og klimamedarbejdere.
Klimaalliancens fem geografiske organiseringer (sekretariater) står for den direkte kontakt og støtte til kommunerne i forhold til kommunernes implementering af klimaplanerne. På baggrund af den nationale aftale er der indgået en regional aftale "Klimaalliancen i Hovedstadsregionen" (se bilag 3) med KKR-Hovedstaden. I hovedstadsregionen består den geografiske organisering således af medarbejdere fra Region Hovedstaden og fra Gate 21 (finansieret af kommunerne via KKR-Hovedstaden). På det regionale niveau er der ligeledes en politisk styregruppe. I Klimaalliancen i Hovedstadsregionen udgør den politiske styregruppe KKR Hovedstadens formandskab, regionsrådsformand for Region Hovedstaden og formanden for miljø- og klimaudvalget i Region Hovedstaden. På sit møde den 22. maj 2023 har miljø- og klimaudvalget taget dette til efterretning.
Ved tiltrædelsen af indstillingen udpeges formand for miljø- og klimaudvalget Line Ervolder (C) til den politiske udviklingsgruppe i Klimaalliancen.
Sagen forelægges regionsrådet den 20. juni 2023.
David Meinke / Nete Pilemand
22068901
Bilag 1: Politisk aftale om Klimaalliancen
Bilag 2: Partnerskabsaftale for Klimaalliancen
Bilag 3: Klimaalliancen i Hovedstadsregionen fra 2023
Administrationen indstiller til regionsrådet,
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Regionsrådet godkendte, at Else Marie Lautrup Thorgaard (C) erklærede sig inhabil, og Else Marie Lautrup Thorgaard (C) forlod mødelokalet under sagens behandling.
Godkendt.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C), Line Ervolder (C), Erdogan Mert (Ø) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A) og Trine Henriksen (Ø).
Jane Hjort (C) ønsker sig fritaget for Det Konservative Folkepartis stedfortræderliste for resten af valgperioden. Jane Hjort (C) er nummer tre på Det Konservative Folkepartis stedfortræderliste.
Hvervet som regionsrådsmedlem er som udgangspunkt pligtmæssigt, hvis man har samtykket i at opstille. Det samme gælder opstillede kandidater, der har fået for få stemmer til at blive valgt, og som derfor står på stedfortræderlisten.
Det er muligt at blive fritaget for hvervet for resten af valgperioden, hvis man på grund af helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning om fritagelse skal imødekommes, træffes af regionsrådet. Det følger af § 103 i lov om kommunale og regionale valg.
Jane Hjort (C) ønsker sig fritaget på grund af øget erhvervsaktivitet.
Tilstræder regionsrådet indstillingen, fritages Jane Hjort (C) for Det Konservative Folkeparts stedfortræderliste for resten af valgperioden.
Sagen forelægges regionsrådet den 20. juni 2023.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
23033834
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 20. juni 2023:
Godkendt.
Kim Rockhill (A), Susanne Due Kristensen (A), Turan Akbulut (C) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erdal Colak (A), Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 20. juni 2023:
Anbefalet.
Regionsrådet godkendte den 18. april 2023 stillingsannonce og job- og personprofil til rekruttering af ny lægefaglig koncerndirektør. Ansættelsesudvalget indstiller hermed kandidat til regionsrådets godkendelse til ansættelse pr. 1. august 2023.
Sagen er fortrolig, indtil kandidatens navn offentliggøres, forudsat at kandidaten godkendes på mødet. Dato for offentliggørelsen vil ske i samarbejde med kandidaten og presseenheden. Der planlægges offentliggørelse senest den 30. juni 2023. Indtil da, er navn og beslutning fortrolig.
Koncerndirektørstillingen er blevet ledig, da koncerndirektør Dorthe Crüger har opsagt sin stilling med fratrædelse pr. 31. juli 2023.
Stillingen som koncerndirektør har været slået op med ansøgningsfrist den 28. maj 2023.
Mellem 1. og 2. samtale gennemgik kandidaterne en kognitiv test og en personlighedstest hos rekrutteringsfirmaet Mercuri Urval.
Et enigt ansættelsesudvalg har ud fra en vurdering af kvalifikationer og erfaring med ledelse af en stor virksomhed med høj grad af politisk samarbejde valgt at indstille kandidaten til ansættelse.
Ansættelsesudvalget består af:
Rekrutteringsbureau, Mercuri Urval v. direktør Jakob Westh har bistået udvalget i processen.
Ansøgning og CV på valgte kandidat vedlægges som fortroligt bilag (bilag 1).
Begrundelsen for valget af kandidat er vedlagt som fortroligt bilag (bilag 2).
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes den endelige kandidat. Under forudsætning af politisk godkendelse af kandidaten, underskriver regionsrådsformanden aftale med kandidaten, som tiltræder pr. 1. september 2023.
Der planlægges offentliggørelse af navn på den nye koncerndirektør senest den 30. juni 2023. Offentliggørelsen sker i samarbejde med kandidaten og presseenheden. Indtil da, er navn og beslutning fortrolig.
Sagen forelægges forretningsudvalget på ekstraordinært møde den 20. juni 2023 og regionsrådet på ordinært møde den 20. juni 2023.
Kirstine Vestergård Nielsen / Rikke Vesth
23018786
Bilag 1: Lukket bilag.
Bilag 2: Lukket bilag.