Forretningsudvalg - mødesager

Punkter på dagsordenen

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Gennemgang af hændelse i Region Hovedstadens Psykiatri den 21. juli 2023 samt iværksatte tiltag og analyser
  3. Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker
  4. Udkast til udtalelse til Sundhedsministeriet om Rigsrevisionens beretning om borgerforløb fra psykiatrien til sociale botilbud
  5. Genfremsættelse af medlemsforslag fra Venstre vedr. logistik og udlevering af uniformer
  6. Håndtering af datasikkerhed i Region Hovedstaden
  7. Drøftelse af konklusionerne fra Region Hovedstadens arbejdsmiljørapport 2022
  8. Endeligt regnskab 2022 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2022
  9. Førstebehandling af forslag til budget 2024 - 2027
  10. Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet 2022
  11. Målsætning for reduktion af Region Hovedstadens klimaaftryk
  12. Lukket punkt.
  13. Placering af fælles sundhedshus i Frederikssund Hospitals lokaler
  14. Lukket punkt.
  15. Lukket punkt.
  16. Projekt med gymnasier udfordret af skæv elevsammensætning og vigende søgning
  17. Høringsbidrag til fælles regional høring over visse ændringer i valglovgivningen samt kommunestyrelsesloven og regionsloven
  18. Generel orientering fra ledelsen
  19. Underskriftsark
  20. Eventuelt

Medlemmer

1. Godkendelse af dagsorden

Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2023:

Sag 5 "Medlemsforslag fra Venstre om uniformslogistik" kan forretningsudvalget ikke behandle, idet et identisk forslag tidligere er behandlet i forretningsudvalget den 7. marts 2023. Venstre fremsatte to nye at-punkter til sagen, som erstatter de tidligere udsendte:

  1. at administrationen bedes redegøre for status på implementering af forbedret uniformslogistik og udlevering på Herlev Hospital (jf. tidligere vedtaget forslag på forretningsudvalget den 7. marts 2023).
  2. at administrationen bedes redegøre for, hvilke tiltag og forbedringsforslag de planlægger, mhp. at opnå en mere tilfredsstillende uniformslogistik på Herlev Hospital.

Sag 8 "Endeligt regnskab 2022 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2022" blev behandlet sammen med sag 10 "Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet 2022".

Marianne Frederik (Ø) ønskede at drøfte meddelelse 6 "Videreførelse af nationalt center for overvægt". Det blev aftalt, at emnet tages op i budgetforhandlingerne.

Dagsordenen var herefter godkendt.

Mødet sluttede kl. 14:07.

2. Gennemgang af hændelse i Region Hovedstadens Psykiatri den 21. juli 2023 samt iværksatte tiltag og analyser

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget: 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2023:

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).

Formanden fremsatte ændringsforslag til indstillingspunkt:

Kommissorier rundsendes til skriftlig kommentering.

Formanden satte ændringsforslag til afstemning:

For stemte: A (3), B (2), C (3), D (1), F (1), V (2) og Ø (2), i alt 14.
Imod stemte: O (1), i alt 1
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Ændringsforslaget var herefter godkendt.

Dansk Folkeparti ønskede følgende protokolbemærkning:
”DF stemmer imod, fordi vi mener, at det optimale og mest rimelige vil være, at få fuldstændig uvildige til såvel at forestå undersøgelsen samt have frie hænder til at udarbejde kommissoriets retningslinjer. Efter DF’s opfattelse er det ikke nok, “bare” at inddrage eksterne uvildige, men de bør have ene-ansvaret for undersøgelsens gennemførelse, inkl. fuld beføjelse til hvad der undersøges (kommissoriet).”

BAGGRUND

Fredag den 21. juli 2023 blev tre medarbejdere på Retspsykiatrisk Ambulatorium på Brøndbyøstervej overfaldet med kniv af en patient. Ambulatoriet er en del af Psykiatrisk Center Sct. Hans, og er fysisk beliggende på Psykiatrisk Center Glostrups matrikel på Brøndbyøstervej 160 i Brøndby. Hændelsen fik ulykkeligvis dødelig udgang for en af medarbejderne. Yderligere to medarbejdere blev såret og den ene alvorligt.

Hændelsen rejser en lang række spørgsmål om det konkrete forløb i retspsykiatrien, samarbejde med politiet, arbejdsmiljøforhold og selvfølgelig i særlig grad medarbejdernes sikkerhed og tryghed i psykiatrien. Derfor er det vigtigt, at både forretningsudvalget og social- og psykiatriudvalget har et dybt indblik i forløbet og hændelsen og får drøftet de væsentlige spørgsmål. Social- og psykiatriudvalget vil derfor også følge op på drøftelsen.

Som følge af hændelsen har regionsrådsformanden bedt om at forretningsudvalget orienteres om hændelsen samt de iværksatte tiltag og analyser.

På mødet i forretningsudvalget den 15. august 2023 deltager direktør for Region Hovedstadens Psykiatri Martin Lund, vicedirektør Lone Bjørklund samt overlæge Anne Mette Brandt-Christensen fra Psykiatrisk Center Sct. Hans med henblik på at gennemgå hændelsen samt de iværksatte tiltag og analyser, og at uddybe og besvare eventuelle spørgsmål vedrørende hændelsen.

 

SAGSFREMSTILLING

Psykologhjælp og tryghed til medarbejdere og patienter

I forlængelse af den tragiske hændelse har førsteprioriteten været at tage sig af de berørte medarbejdere og patienter. For at tage hånd om situationen var cheflæger og chefsygeplejersker fra både Psykiatrisk Center Sct. Hans og Psykiatrisk Center Glostrup kort tid efter hændelsen den 21. juli og frem til først på aftenen til stede ved bl.a. Retspsykiatrisk Ambulatorium på Brøndbyøstervej. Centerledelserne har desuden dagligt været fysisk til stede på blandt andet Brøndbyøstervej.   

Alle medarbejdere på Brøndbyøstervej, samt alle øvrige medarbejdere på begge centre, blev samme dag, som hændelsen skete, tilbudt krisehjælp, ligesom der blev iværksat en session (defusing) for de direkte involverede medarbejdere, hvor hændelsen blev talt igennem og bearbejdet ledet af psykologer.

Endvidere er alle indlagte patienter på Brøndbyøstervej og på den øvrige del af Psykiatrisk Center Glostrup tilbudt samtale med en psykolog. Tilbuddet er fortsat gældende.

Det Psykosociale Beredskab er efterfølgende blevet iværksat for alle medarbejdere på både Psykiatrisk Center Sct. Hans og Psykiatrisk Center Glostrup samt for patienter tilknyttet Retspsykiatrisk Ambulatorium, Brøndbyøstervej.  

Region Hovedstadens Psykiatri har siden hændelsen løbende haft et stort fokus på at sikre både de involverede og øvrige medarbejderes tryghed og sikkerhed, hvorfor der er blevet indsat en sikkerhedsvagt ved hovedindgangen til Brøndbyøstervej, ligesom alle andre døre end hovedindgangen ind til matriklen er blevet aflåst. 

Siden hændelsen har Region Hovedstadens Psykiatri desuden haft et indgående fokus på løbende orientering af medarbejderne på Psykiatrisk Center Sct. Hans og Psykiatrisk Center Glostrup samt af medarbejderne på hospitalets øvrige centre i forhold til, hvad der er blevet gjort for at håndtere situationen, og hvilke initiativer der er iværksat.

Igangsat analysearbejde

I Region Hovedstadens Psykiatri er der udover ovenstående initiativer igangsat et analysearbejde som følge af hændelsen. Der arbejdes foreløbigt ad følgende tre spor:

  1. En patientsikkerhedsanalyse, som foretages af Region Hovedstadens Psykiatri med inddragelse af Center for Sundhed. I analysen inddrages centrale parter, herunder også politiet. Analysen vil grundigt gennemgå hændelsesforløbet med henblik på at identificere mulige læringspunkter, med henblik på at forebygge lignende hændelser.
     
  2. En analyse af arbejdsmiljøforholdene på Retspsykiatrisk Ambulatorium på Brøndbyøstervej, som foretages af Arbejdstilsynet. Region Hovedstadens Psykiatri har modtaget et strakspåbud, som regionsrådet blev orienteret om henholdsvis den 4. august og 8. august. 
     
  3. En involverende proces, hvor medarbejdere og ledere i samtlige ambulatorier, sengeafsnit og akutmodtagelser i Region Hovedstadens Psykiatri identificerer, hvordan sikkerhed og tryghed kan højnes for medarbejderne. Der undersøges flere aspekter i relation til sikkerhed – bl.a. fysiske/bygningsmæssige forhold, bemanding og kompetencer. Processen vil udmunde i en handleplan, der skal drøftes i MED- og ledelsessystemet. Der stiles mod, at handleplanen foreligger i løbet af oktober 2023.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, er orienteringen taget til efterretning. Region Hovedstadens Psykiatri fortsætter analysearbejdet, med henblik på at kunne forbedre sikkerheden og trygheden for medarbejdere og patienter i Retspsykiatrisk Ambulatorium på Brøndbyøstervej.

ØKONOMI

Der kan komme udgiftskrævende forslag i forbindelse med den igangværende analyseproces i Region Hovedstadens Psykiatri.

KOMMUNIKATION

Der planlægges kommunikationsinitiativer i forbindelse med arbejdet med de tre analysespor.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. august 2023. Hændelsen drøftes desuden i social- og psykiatriudvalget den 28. august 2023.
Analysearbejdet forventes færdigt i løbet af efteråret, og der følges op i takt med, at resultaterne er klar.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Charlotte Hosbond

JOURNALNUMMER

23045409

Bilag

Bilag 1: Lukket bilag.

3. Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  1. at tage oplæg fra Psykiatrien om børne- og ungdomspsykiatrien til efterretning, og
  2. at drøfte status for hospitalernes overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker med afsæt i sagen og datapakken.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2023:

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3).

Drøftet.

BAGGRUND

Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens overholdelse af udredningsretten og målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne præsenteret ved nøgletal for de seneste måneder. Forretningsudvalget besluttede i september 2022, at der med sagen ligeledes gives en uddybende status for overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien. 

Målsætninger for overholdelse af udredningsretten og andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør to overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Efterfølgende vedtog forretningsudvalget i november 2020, at 85 % af kræftpatienter skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.   

På baggrund af ønske fra forretningsudvalget holder Martin Lund, direktør i Region Hovedstadens Psykiatri, og Hallur Gilstón Thorsteinsson, centerchef i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center oplæg, hvor de redegør for børne- og ungdomspsykiatrien herunder giver en status på genopretningsplanen og håndteringen af den nuværende situation.

SAGSFREMSTILLING

Gennem længere tid er udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten samt forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten med henblik på overholdelse af mål. Hospitalerne arbejder målrettet på at øge kapaciteten samt afvikle udskudt aktivitet. Der er særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse.       

Udviklingen de seneste måneder  
Overordnet ses følgende udviklingstendenser:   

Nedenstående tabel viser udviklingen i overholdelsen af udredningsretten og målopfyldelsen for forløbstider i kræftpakkerne sammenholdt med de politiske målsætninger. Data er trukket fra Sundhedsplatformen, og data er til og med 30. juli 2023. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterreguleringer, men det forventes ikke at have en væsentlig betydning for de angivne tal. Der vil foreligge endelige tal for juli 2023 til mødet i forretningsudvalget d. 19. september 2023.

For udviklingen vedr. overholdelsen af udredningsret og forløbstider i kræftpakker henvises til vedlagte bilag 1.   

Udviklingen de seneste måneder vil blive uddybet i det følgende, hvor data for udredningsret for hhv. somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien samt målopfyldelsen på forløbstider i kræftpakkerne vil blive gennemgået med udgangspunkt i data for juni og pr. 30. juli 2023. 

Status for overholdelse af udredningsret:  
Somatikken: Data viser, at overholdelse af udredningsretten i første halvår af 2023 har ligget under målsætningen om, at 95% af patientforløbene skal have overholdt udredningsretten. Overholdelsen af udredningsretten har i 2023 ligget 0-10 procentpoint lavere end målsætningen, med undtagelse af 2. kvartal 2023, hvor overholdelse af udredningsretten har ligget mere end 10 procentpoint fra målsætningen. Siden november 2022 har andelen af forløb i somatikken, der har overholdt udredningsretten, ligget på mellem 83 % til 88 %. Data viser desuden, at målsætningen om, at 70% af patientforløbene udredes inden for 30 dage, indtil videre i 2023 ikke er nået. I 2023 er mellem 59-66% af patientforløbet udredt inden for 30 dage. 

Voksenpsykiatri: I juni blev udredningsretten overholdt for 97 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 86 % blev udredt inden for 30 dage. Foreløbigt for juli er overholdelsen af udredningsretten for voksenpsykiatrien  98 %, og 91 % af patienterne er blevet udredt inden for 30 dage. Andelen af forløb i voksenpsykiatrien, der overholder udredningsretten, har været over 95 % alle måneder det seneste halve år.   

Børne- og ungdomspsykiatrien: Der har gennem en længere årrække været en kraftig vækst i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. Antallet af henvisninger er fra 2014 og frem til nu mere end fordoblet. Stigningen i antallet af henvisninger forventes at fortsætte i de kommende år. Antallet af henvisninger stiger hurtigere end børne- og ungdomspsykiatriens mulighed for at tage patienter ind, hvilket har medført udfordringer i forhold til at overholde udrednings- og behandlingsretten. Data for Region Hovedstaden viser, at der i juni måned var en overholdelse af udredningsretten på 44 %, og at 41 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Foreløbigt for juli måned er overholdelsen af udredningsretten 46 %, og 42 % af patienterne er blevet udredt inden for 30 dage.

På møde i social- og psykiatriudvalget den 24. maj 2023 drøftede udvalget en analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres set i lyset af det stigende antal henvisninger, hvor udvalget tog orientering om igangsættelse af de første prioriterede indsatser, der igangsættes i 2023, til efterretning. Der er igangsat arbejde med den kommende regionale psykiatriplan, hvor de prioriterede indsatsområder er hhv. børn og unge samt svær psykisk sygdom. Regionerne er ved at undersøge registreringspraksis af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien mhp. at sikre ensartet registreringer, hvor Region Hovedstadens Psykiatri deltager i en dertil nedsat arbejdsgruppe. Rigsrevisionen har en undersøgelse i gang vedr. patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien.

Regionsrådet har med budgetaftalen 2023 afsat ekstra 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til øget ambulant kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien, heraf finansieres 8 mio. kr. af omprioriteringer fra administration til behandling. Med budgetaftalen for 2021 og 2022 blev der ligeledes afsat midler til området.

Grafen nedenfor, trukket  fra psykiatriens ledelsesinformationssystem og opdateret den den 30. juli 2023, viser udviklingen i antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden fordelt pr. måned i perioden januar 2021 til og med juni 2023. Af grafen fremgår stigningen i antallet af visiterede henvisninger i perioden herunder andelen af henvisninger til private aktører. Udsving i antal henvisninger pr. måned skyldes perioder med ferier og helligdage, særligt i sommerferieperioden juli og august.

 

 

Status for målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker 

Den samlede målopfyldelse på kræftpakkerne var 70 % i juni 2023, og den foreløbige målopfyldelse for juli 2023 er 78 %. Den samlede målopfyldelse for alle kræftpakkerne har i perioden januar 2022 til juli 2023 ligget mellem 70 % og 81 %.  

Der kan være relativt store udsving fra måned til måned for hvert enkelt kræftområde. For nogle af de store kræftområder ligger målopfyldelsen generelt under forretningsudvalgets mål om, at 85 % af patienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Det har især omfattet brystkræft, som der igennem en længere periode har været et særskilt fokus på, jf. nedenfor. 

Brystkræftområdet   

Der har været stort fokus på brystkræftområdet, hvor målopfyldelsen i Region Hovedstaden er lav. Herlev og Gentofte Hospital udarbejdede i oktober 2022 en handleplan, som havde til formål at sikre, at standardforløbstiderne i brystkræftpakken blev overholdt. Dette har medført en markant forbedring af målopfyldelsen på bryskræftområdet i første kvartal 2023, hvor målopfyldelsen var på 70 %. Dog ses der et fald i målopfyldelsen i 2. og starten på 3. kvartal 2023. I maj 2023 var målopfyldelsen i brystkræftpakken på 28 %, i juni 2023 var den på 34 % og den foreløbige målopfyldelse for juli 2023 er 42 % (data til og med 30. juli 2023).

Screeningsintervallet i screeningsprogrammet for brystkræft har i en længere periode overskredet de kliniske retningslinjer. Herlev og Gentofte Hospital har derfor øget screeningskapaciteten betydeligt samt planlagt iværksættelse af et samarbejde med en privat aktør med henblik på, at screeningsintervallet i august 2023 skulle være nedbragt til 2 år og 3 måneder, som er i overensstemmelse med retningslinjerne. Screeningsaktiviteten ved den private aktører har imidlertid ikke været på det forventede niveau grundet den private aktørs udfordringer med at få etableret en teknisk løsning. Med udgangen af juni har den private aktør nu meddelt, at de ønsker at stoppe samarbejdet vedr. screeningen, da deres it-løsning ikke har været robust nok til at varetage screeningen, og deres personale har måtte benytte manuelle indtastninger og nogle kvinder er gået forgæves. Dette gælder imidlertid ikke de kliniske mammografier, som den private aktør fortsat varetager en stor andel af.

Den umiddelbare konsekvens af det ophørte samarbejde er, at regionens screeningsprogram kommer nogle måneder længere hen for at nedbringe screeningsintervallet jf. retningslinjerne. Lige nu forventer Herlev og Gentofte Hospital, at screeningsintervallet vil være på 2 år og 3 måneder ultimo 2023. Tidsestimatet er dog usikkert og vil løbende blive fuldt og vurderet. Hospitalet vil fortsat arbejde på kapacitets- og ressourcemæssigt at minimere forsinkelser og forbedre prognosen. Det aktuelle screeningsinterval i august er på 2 år og 4-6 måneder. 

Den øgede screeningskapacitet har afstedkommet et pres i den videre udredning og kirurgiske behandling af patienter henvist i brystkræftpakkeforløb. Det er særligt brystkirurgien, som har kapacitetsudfordringer, men nu oplever udredningen også et pres. Samtidigt står Herlev og Gentofte Hospital foran et generationsskifte af brystkirurger, hvilket også bidrager til at sætte målopfyldelsen under yderligere pres i en periode.

Herlev og Gentofte Hospital udarbejder en revideret handleplan , som drøftes på møde i sundhedsudvalget den 29. august 2023. 

KONSEKVENSER

Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på målopfyldelsen af standardforløbstiderne i kræftpakkerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. august 2023. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Kirsten Hansen

JOURNALNUMMER

20024815

Bilag

Bilag 1: Datapakke_FU_KRÆFT_UDRED_tom_300723_opdateret_310723

Bilag 2: 15_KRÆFT_OF4_EX_BRYST_REGION_opdat_310723

Bilag 3: FU-oplæg RHP BUC

4. Udkast til udtalelse til Sundhedsministeriet om Rigsrevisionens beretning om borgerforløb fra psykiatrien til sociale botilbud

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2023:

Anbefalet.
 

BAGGRUND

Rigsrevisionen tog i august 2022 initiativ til at gennemføre en undersøgelse om borgerforløb fra psykiatrien til sociale tilbud. Undersøgelsen blev igangsat efter en forundersøgelse.

Formålet er at undersøge, om Social- og Ældreministeriet og Sundhedsministeriet har understøttet, og regionerne har medvirket til at sikre, at borgere, der har været i psykiatrisk behandling får et tilfredsstillende forløb, når de bliver udskrevet og visiteret til et botilbud i kommunerne.

Rigsrevisionen har afgivet beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 17/2022). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på møde den 1. juni 2023, hvor Statsrevisorerne afgav deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om beretningen. Udkast til udtalelsen er vedlagt som bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsministeriet er som følge af den afgivne beretning nr. 17/2022 om borgerforløb fra psykiatrien til sociale botilbud blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til, jf. rigsrevisorloven §18, stk. 2. 

Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelser jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 3. Sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet. 

Regionsrådet blev den 1. juni 2023 orienteret pr. e-mail om beretningen og administrationens bemærkninger hertil. 

Statsrevisors bemærkning

Statsrevisorerne kritiserer og finder det meget utilfredsstillende, at So­cial-, Bolig- og Ældreministeriet, regionerne og kommunerne ikke har sikret, at borgere med indlæggelser i psykiatrien og efterføl­gen­de ophold i sociale botilbud har modtaget det lovpligtige sam­men­hængende forløb i forbindelse med deres udskrivning. 

Statsrevisorerne peger særligt på, at regionerne i 73 % af de 4.483 undersøgte sager ikke har overholdt psykiatrilovens krav om, at borgere skal udskrives fra ind­­­læg­gelse med en udskrivningsaftale. 

Når regionerne og kommunerne ikke i tilstrækkeligt omfang koordine­rer deres indsatser, er der risiko for, at situationen for borgere med psykiske lidelser og sociale behov forværres.

Region Hovedstadens udtalelser

Administrationen vurderer, at Rigsrevisionens kritik er berettiget. Region Hovedstaden har siden 2019 igangsat en række tiltag med fokus på at øge antallet af de lovpligtige udskrivningsaftaler, men regionen lever fortsat ikke op til lovgivningen på området. Det er ikke tilfredsstillende, og indsatsen skal derfor skærpes. 

Udskrivningsaftalerne er et vigtigt lovbestemt instrument til at sikre den nødvendige koordinering og planlægning efter en udskrivelse, og de bidrager til at forebygge både gen- og tvangsindlæggelser. Region Hovedstadens Psykiatri vil derfor intensivere arbejdet med at sikre, at de lovpligtige udskrivningsaftaler bliver udarbejdet.

Regionen Hovedstaden bemærker, at psykiatrien i øvrigt har et godt og målrettet samarbejde med kommunerne om de psykiatriske patienter, der udskrives til socialt botilbud. Dette sker blandt andet gennem psykiatriens botilbudsteams og den ambulante herbergsbetjening, som er blevet styrket.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Sundhedsministeriet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. august 2023 og regionsrådet den 22. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/Katrine Morville

JOURNALNUMMER

22039371

Bilag

Bilag 1: Udtalelse til Sundhedsministeriet om Rigsrevisionens beretning om borgerforløb fra psykiatrien til sociale botilbud

Bilag 2: Beretning om Borgerforløb fra psykiatrien til sociale botilbud

5. Genfremsættelse af medlemsforslag fra Venstre vedr. logistik og udlevering af uniformer

FORSLAG

Venstre foreslår:

  1. at administrationen og hospitalerne hurtigst muligt sikrer bedre logistik for og udlevering af uniformer til medarbejderne, herunder hurtigt implementerer de løsninger, der ikke behøver afvente anbefalingerne fra projektet ”Bedre Tekstiler”
  2. at hospitalerne sikrer, at de ambitioner om bedre logistik og større leverancesikkerhed, som indgår i projektet ”Bedre Tekstiler”, indfries og fører til markante forbedringer for medarbejderne på alle Region Hovedstadens hospitaler

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2023:

Forslag til nye at-punkter fra Vestre fremgår nedenfor. 
De nuværende "at-punkter" erstattes af:

  1. at administrationen bedes redegøre for status på implementering af forbedret uniformslogistik og udlevering på Herlev Hospital (jf. tidligere vedtaget forslag på forretningsudvalget den 7. marts 2023).
  2. at administrationen bedes redegøre for, hvilke tiltag og forbedringsforslag de planlægger, mhp. at opnå en mere tilfredsstillende uniformslogistik på Herlev Hospital.

Medlemsforslaget blev enstemmig godkendt.

BAGGRUND

I medfør af forretningsudvalgets forretningsorden § 5 kan et medlem senest otte dage forud for et ordinært møde indgive skriftlig anmodning om behandling af en sag (medlemsforslag), hvorved formanden sætter denne sag på dagsordenen for førstkommende møde.

Regionsrådsmedlem Randi Mondorf fra Venstre (V) har den 20. juni 2023 anmodet om at få genfremsat Venstres forslag om logistik og udlevering af uniformer. Venstre fremsatte forslaget på forretningsudvalgets møde den 7. marts 2023, hvor forslaget blev godkendt. Venstre ønsker med genfremsættelsen bl.a. at få et status på arbejdet med at finde løsninger på uniformssituationen, herunder hvilke løsninger og hvornår de kommer.  

MOTIVATION

Uniformsituationen på vores hospitaler er uholdbar og ikke attraktiv for Region Hovedstadens mange medarbejdere.

Medarbejdere i regionen, som bærer uniform, oplever dagligt meget dårlig tilgængelighed til nye/rene uniformer. For eksempel skal uniformer på Herlev Hospital trækkes i en automat, hvor der ofte er kø. De oplever også at bruge uforholdsmæssig meget tid på at skaffe de nødvendige uniformsdele. Flere steder er der udfordringer med den korrekte volumen af de enkelte størrelser og modeller. Det giver utilfredshed blandt medarbejderne og et uhensigtsmæssig tidsforbrug.

Venstre er bekendt med, at bedre logistik og større leverancesikkerhed er en væsentlig del at projektet ”Bedre Tekstiler”, hvor uniformerne også udskiftes. Men med dette forslag vil vi dels sikre, at løsninger, der kan implementeres her og nu, ikke afventer projektets afslutning, og dels forsikres om at de anbefalinger til forbedringer, som projektet når frem til, faktisk også implementeres på hospitalerne.

Venstre ønsker markante forbedringer for medarbejderne på alle regionens hospitaler. Det er en helt grundlæggende del af et ordentligt og professionelt arbejdsmiljø, at man har nem og hurtig adgang til uniformer. Vi mener også det er en vigtig del af en attraktiv arbejdsplads, at medarbejderne har nem adgang til uniformer og uniformer i rette størrelser og modeller. I en tid med knappe medarbejderressourcer, skal de ikke bruge deres tid på at hente uniformer eller hænge i lange køer i deres fritid.

Modellerne for hvornår og hvordan vores medarbejdere henter tøjet, er meget forskellige fra hospital til hospital, det samme er tiden den enkelte medarbejder skal bruge på uniformsafhentning og aflevering. Derfor må der flere steder være løsninger, der kan implementeres hurtigt. Det her handler om fastholdelse af vores medarbejdere og en daglig gene, der i sidste ende koster medarbejdere på vores arbejdspladser. 

KONSEKVENSER

Såfremt forslaget fremmes skal der hurtigst muligt sikres den bedst mulige logistik for og udlevering af uniformer til medarbejderne, herunder implementering af anbefalinger fra projektet "Bedre Tekstiler", som ikke behøver afvente afrunding af projektet. Dertil bedes hospitalerne sikre, at ambitionerne om bedre logistik og større leverancesikkerhed, som indgår i projektet "Bedre Tekstiler", bliver indfriet og fører til markante forbedringer for medarbejderne på alle Region Hovedstadens hospitaler. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges forretningsudvalget den 15. august 2023.

JOURNALNUMMER

23013158

6. Håndtering af datasikkerhed i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2023:

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).  

Drøftet.

BAGGRUND

Forretningsudvalget har udtrykt ønske om at få yderligere viden om, hvordan regionen håndterer datasikkerhed. Først og fremmest i relation til de aktuelle sager vedr. uberettigede opslag i patientjournaler, men også ift. andre emner relateret til datasikkerhed. Der lægges med denne sag op til en fælles drøftelse af regionens logkontrol og andre emner under temaet datasikkerhed.

På mødet deltager enhedschef for Digital Regulering i Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) Anna Olga Aaskilde Laursen med et kort oplæg og et par cases. Desuden deltager hospitalsdirektør Birgitte Degenkolv og chefsygeplejerske Hanne Keller fra Amager og Hvidovre Hospital (AHH).  

SAGSFREMSTILLING

Datasikkerhed er højt prioriteret i Region Hovedstaden. Både når det kommer til beskyttelse af regionens data og systemer mod udefrakommende angreb, men også når det omhandler beskyttelse af data fra intern side. Samtidig er det vigtigt at sikre, at regionens medarbejdere har de nødvendige adgange til data, så eksempelvis patientbehandlingen og patientsikkerheden understøttes bedst muligt.

Den seneste tid har der været fokus på regionens logkontrol med opslag foretaget i Sundhedsplatformen. Logkontrol er et væsentligt element i beskyttelsen af data i Sundhedsplatformen, men det er vigtigt at understrege, at logkontrol blot er ét af tre dimensioner i beskyttelsen af disse data. De andre dimensioner er dels selve brugerstyringen, dvs. hvilke brugere, der skal have adgang til hvilke data, dels awareness-indsatsen, der omhandler uddannelse af medarbejderne bl.a. vedr. regler for opslag i regionens systemer.

I 2019 indførte regionen en automatiseret logkontrol i Sundhedsplatformen. Kontrollen gennemfører en omfattende screening af de opslag, der foretages i Sundhedsplatformen og identificerer systematisk en række potentielt uretmæssige opslag.

At gennemføre en kvalificeret logkontrol er en særdeles kompleks øvelse. Samtidig er det en tidskrævende øvelse, fordi hvert af de opslag som logkontrollen identificerer som potentielt uberettiget, skal gennemgås og vurderes af den personaleansvarlige afdelingsledelse, som først herefter kan afgøre, om opslaget er berettiget eller uberettiget. Det skyldes først og fremmest, at der ikke findes nogen entydige markører for, hvornår et opslag er uberettiget. Men det skyldes også, at medarbejderne i Region Hovedstaden har relativt brede adgange i Sundhedsplatformen. Dels for at understøtte det tætte samarbejde på tværs af de organisatoriske enheder, der sikrer tæt koordinering og håndtering af patientbehandlingen. Dels for at øge patientsikkerheden i akutte situationer. Logkontrollen er derfor nødt til at være risikobaseret og begrænset til at lede efter opslag med tydelige risikoindikatorer. Ellers bliver de administrative omkostninger og barrierer som følge af logkontrollen uforholdsmæssigt store for afdelingsledelserne og hospitalerne.

Det er administrationens vurdering, at den nuværende opsætning af logkontrollen - ud fra et risikobaseret helhedsperspektiv – sikrer et fornuftigt og passende niveau af teknisk kontrol med medarbejdernes opslag. Til helhedsperspektivet skal også medtænkes, at medarbejderne i regionen generelt er meget ansvarsbevidste og opmærksomme på den fortrolighed, der er skal være omkring borgernes sundhedsdata.

På mødet vil administrationen også kort fortælle om følgende emner:

KONSEKVENSER

Der vil fortsat være stort fokus på datasikkerhed i regionen. Eventuelle konsekvenser vil afhænge af de konkrete drøftelser på mødet.

ØKONOMI

Sagen har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser. Hvis forretningsudvalget på baggrund af drøftelsen ønsker, at der ændres i regionens principper for eksempelvis logkontrol, skal der tages højde for, at det evt. vil kræve en omfordeling af ressourcer/økonomisk prioritering.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Anna Olga Aaskilde Laursen

JOURNALNUMMER

23044916

Bilag

Bilag 1: Lukket bilag.

7. Drøftelse af konklusionerne fra Region Hovedstadens arbejdsmiljørapport 2022

INDSTILLING

Administrationen anbefaler over for forretningsudvalget:

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2023:

Sagen blev udsat.

BAGGRUND

Forretningsudvalget blev orienteret om konklusionerne fra Region Hovedstadens arbejdsmiljørapport 2022 på møde d. 6. juni 2023. Der var på mødet et ønske om at drøfte konklusionerne, hvorfor sagen forelægges udvalget til drøftelse på mødet d. 15. august

Peter Westermann (F) stillede som opfølgning på sagen d. 6. juni 2023 opklarende spørgsmål til arbejdsmiljørapporten. Spørgsmålene samt svaret fremgår af bilag 2.

Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget arbejder løbende med den generelle opfølgning på arbejdsmiljøet i Region Hovedstaden i arbejdet med fastholdelse af medarbejdere.

SAGSFREMSTILLING

Den årlige arbejdsmiljørapport behandler regionens samlede arbejdsmiljødata. Det er også med afsæt i arbejdsmiljørapporten, at regionens øverste MED-udvalg (RMU) drøfter de strategiske arbejdsmiljøområder.

I Arbejdsmiljørapporten fra 2022 fremhæves følgende:

I marts måned drøftede RMU – som regionens øverste arbejdsmiljøudvalg – det overordnede arbejdsmiljø på regionens hospitaler og virksomheder. Afsættet fra drøftelsen var arbejdsmiljørapport 2022, hvori centrale arbejdsmiljødata inden for områderne trivsel, arbejdsmiljøuddannelse, reaktioner fra arbejdstilsynet, arbejdsskader, sygefravær, brug af psykologisk rådgivning samt personaleomsætning er beskrevet. Endvidere indgår der flere cases i rapporten, der belyser temaerne, og hvordan der er arbejdet med dem lokalt på regionens arbejdspladser.

Alle arbejdspladser i regionen arbejder med forskellige tiltag, der har til formål at styrke onboarding af nye medarbejdere. Regionens onboardinganalyse fra 2022 viser, at 18 pct. af nyansatte medarbejdere ligger i risikozonen for, enten ikke at trives på arbejdspladsen eller at overveje en opsigelse.

RMU’s drøftelser mundede ud i at fastholde de tre overordnede fokusområder med arbejdsmiljøstrategisk perspektiv, som de fastsatte i 2021. Dog med fokus på kerneopgaven i arbejdet med arbejdsmiljø. De tre fokusområder er:

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingen, drøfter forretningsudvalget konklusionerne fra arbejdsmiljørapporten 2022.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Kirstine Vestergård Nielsen / Helle Brieghel Bavnhøj

JOURNALNUMMER

23000101

Bilag

Bilag 1: Bilag 1: Arbejdsmiljørapport 2022

Bilag 2: Bilag 2: Svar på RR-058-23 vedr. arbejdsmiljørapport 2022

8. Endeligt regnskab 2022 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2022

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at det endelige regnskab for 2022 godkendes, og
  2. at syv revisionspåtegnede investeringsregnskaber godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2023:

Anbefalet.

BAGGRUND

På regionsrådets møde den 11. april 2023 blev årsregnskabet for 2022 afgivet til regionens eksterne revisor, BDO. BDO har den 16. juni 2023 fremsendt revisionsberetning nr. 34 vedrørende afsluttende beretning for regnskabsåret 2022. I overensstemmelse med styrelseslovens regler blev BDO's fremsendte beretninger (beretning nr. 33 og 34) sendt til regionsrådets medlemmer den 23. juni 2023.

Ifølge regionslovens §23 skal regionsrådet herefter endeligt godkende regionens regnskab. Med denne sag forelægges revisionsberetning 2022 og endeligt regnskab for 2022 samt syv revisionspåtegnede investeringsregnskaber med henblik på godkendelse.

Det er resultatet af den eksterne revisions gennemgang af årsregnskabet og de afsluttede anlægs- og investeringsregnskaber, der forelægges med denne sag.

Årsregnskabet, revisionsberetningen samt de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, sendes til Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed inden den 31. august 2023.

Regionens eksterne revisorer fra BDO, Verni Jensen og Peter Damsted Rasmussen, centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen, og enhedschef i Center for Økonomi, Lars Æbeløe-Knudsen, deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Revisionsberetning og påtegning af regnskab 2022

Konklusionen på den udførte revision af årsregnskabet for 2022 er, at regionens regnskab forsynes med en revisionspåtegning uden forbehold, og at den udførte revision ikke har givet anledning til revisionsbemærkninger for 2022.

Årsregnskabet
Fokus i regionens løbende økonomiopfølgning ligger på udviklingen i nettodriftsudgifterne, som er det, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen - herunder opgørelsen af udgiftsloftet.

Årsregnskabet opgøres og aflægges imidlertid efter de omkostningsbaserede principper, som er en lidt anden opgørelsesmetode end de principper, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er angivet nedenfor:

I det udgiftsbaserede regnskab indgår: 

I det omkostningsbaserede regnskab indgår de samme elementer men derudover også:

For en mere detaljeret gennemgang af begreberne i regnskabet henvises til ordlisten i sagens bilag 4.

Regionens økonomi og likvide beredskab

I ØA23 blev det aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, med deltagelse af medlemmer fra regionerne, DR samt Indenrigs- og Sundhedsministeret, som skulle se på regionernes strukturelle likviditet. Resultatet er udmøntet i ØA24, hvor der er enighed om ekstraordinært at styrke regionernes likviditet i 2024. Derudover vil der være behov for at finde en permanent løsning på regionernes strukturelle likviditet.

I forhold til regnskab 2022 har regionen overholdt udgiftsloftet (driftsrammen), der er aftalt med staten som et led i den indgåede økonomiaftale mellem Danske Regioner og regeringen.  

Regionen har ultimo 2022 en samlet likviditet på 893,7 mio. kr. Heri indgår 2,4 mia. kr., der kan henføres til øremærkede ikke-forbrugte eksterne midler. I tilfælde af, at disse øremærkede eksterne midler skulle blive anvendt helt eller delvist i de kommende år, vil regionens likviditet derfor blive betydelig presset. Den likvide beholdning ultimo regnskabsåret udgør et øjebliksbillede og det er  administrationens og revisionens opfattelse, at lånebekendtgørelsens regler om, at den gennemsnitlige kassebeholdning altid skal være positiv, umiddelbart ikke er i fare for ikke at blive overholdt. 

Opmærksomhedspunkter fra revisionen

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold eller revisionsbemærkninger. Revisionen har dog i beretningen medtaget enkelte forhold, som har revisionens opmærksomhed.

Der er fra regionens side igangsat et arbejde, der har til formål at skabe et nyt digitalt ledelsestilsyn på regionens virksomheder, som vil gøre det lettere for ledere på alle niveauer i regionen at udføre ledelsestilsyn løbende. Revisionen er enig i, at dette er et relevant område at have fokus på. Center for Økonomi har oplyst, at der gennem det seneste halve år har været indledende drøftelser med regionens virksomheder om udformningen og omfanget af dette ledelsestilsyn. Ledelsestilsynet vil blive udbygget med områder løbende og implementering påbegyndes fra 2. kvartal 2023. Revisionen vil følge op på de konkrete tiltag.

Revisionen har vurderet, at en del af det opgjorte momsbeløb i opgørelsen af momsrefusion fra Indenrigsministeriet ikke burde indgå i momsrefusionsopgørelsen, men i stedet for hjemtages fra Skattestyrelsen, tilsvarende den hjemtagelse af energiafgifter, som sker fra Skattestyrelsen, jf. pkt. 5.4 i bilag 2. Revisionen har drøftet forholdet med administrationen, som er enig i det principielle om hjemtagelse af moms fra Skattestyrelsen. Administrationen er i samarbejde med de øvrige regioner i gang med at udvikle en fælles metode til at opgøre beløbet.

Investeringsregnskaber over 10 mio. kr.
Konkrete investeringer over 10 mio. kr. bevilges altid af regionsrådet, jf. reglerne i "Budget- og regnskabssystem for regioner" samt bilag til regionens kasse- og regnskabsregulativ. Som en konsekvens heraf er der tidligere truffet beslutning om, at alle investeringsregnskaber over 10 mio. kr. skal forsynes med en særskilt revisionserklæring, inden regnskaberne forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på godkendelse.

Med denne sag forelægges i alt syv investeringsregnskaber med henblik på godkendelse.

Revisionserklæringerne samt de reviderede investeringsregnskaber er medtaget som bilag 5 til denne sag. Revisionen af disse syv investeringsregnskaber har ikke givet anledning til hverken revisionsmæssige forbehold eller bemærkninger. Med behandlingen og godkendelsen af denne sag betragter revisionen formelt set de afholdte udgifter som godkendte.

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen vil det revisionspåtegnede regnskab for 2022 samt de revisionspåtegnede investeringsregnskaber blive godkendt.

KOMMUNIKATION

Årsregnskabet gøres tilgængeligt for offentligheden via regionens hjemmeside, når regnskabet er endeligt godkendt i august 2023. I samme forbindelse sendes regnskabet med revisionsberetninger til Ankestyrelsen, der er tilsynsmyndighed for regionen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget tirsdag den 15. august 2023 og regionsrådet tirsdag den 22. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

22056518

Bilag

Bilag 1: Påtegning årsregnskab 2022 - Region H. 16.06.2023

Bilag 2: Beretning 34_Region Hovedstaden Årsberetning 2022 - 16.06.2023

Bilag 3: Årsregnskab 2022

Bilag 4: Ordliste regnskab 2022

Bilag 5: Notat_FU_15082023_investeringsregnskaber-samlet

9. Førstebehandling af forslag til budget 2024 - 2027

INDSTILLING

Administrationen indstiller,

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2023:

Anbefalet.

BAGGRUND

Budgetforslaget beskriver aktiviteter og målsætninger for regionens tre områder; sundhed, regional udvikling og socialområdet.

Med budgetforslaget vil regionen overholde forudsætningerne i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi i 2024.

Direktør Jens Buch Nielsen og enhedschef Mads Christian Nørgaard fra Center for Økonomi deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

De økonomiske rammer i økonomiaftalen for 2024 indebærer et begrænset råderum til nye prioriteringer, både på drift og anlæg. Det skal ses i lyset af, at der på sundhedsområdet er et stort udgiftspres ikke mindst som følge af demografien, men også som følge af nye behandlingsmuligheder, som efterspørges i befolkningen. I disse år ses det især i form af en voldsom vækst i tilskud til ny, dyr diabetesmedicin. Dertil kommer behovet for at investere i moderne fysiske rammer og nyeste teknologier for at sikre en høj behandlingskvalitet samt behovet for at vedligeholde eksisterende løsninger og rammer.

Budgetforslaget for 2024 er derfor præget af skarpe prioriteringer, hvor regionen dog styrer udenom et centralt sparekrav. I det vedlagte budgetforslag er der redegjort for regionens udgifter og finansiering, jf. bilag 1.

På sundhedsområdet lægges det til grund, at regionens ramme udvides med 363 mio. kr. som følge af økonomiaftalen for 2024 og en foreløbig disponering af en andel af regeringens annoncerede midler til kræftindsatser i ny sundhedspakke. Dertil kommer 266 mio. kr. til øremærkede indsatser, som primært vedrører midler til akutplanen, det nye dobbeltdiagnosetilbud og omlægning af særlige pladser i psykiatrien. Samlet set udvides rammen således med i alt 629 mio. kr.

Den samlede stigning i nettodriftsudgifterne svarer i budgetforslaget til 629 mio. kr. som svarer til udvidelsen af regionens råderum, jf. nedenstående tabel. Der er redegjort nærmere for de enkelte poster i budgetforslagets kapitel 2.

 

Niveau ift. budget 2023Mio. kr.
Aktivitetsvækst244
Tekniske ændringer392
Tidligere vedtagne ændringer61
Besparelser og effektiviseringsgevinster-179
Tilbageførsel af effektiviseringsgevinster86
Politisk prioriteringspulje25
I alt629

Der er afsat en pulje til politisk prioritering på 25 mio. kr. på sundhedsområdet. 

Budgetforslaget indebærer, at der i lighed med de seneste tre år ikke gennemføres en generel sparerunde på regionens hospitaler og virksomheder. Der skal dog gennemføres administrative besparelser på 100 mio. kr., som følger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. 

Der vil på hospitalerne blive gennemført interne omprioriteringer som følge af udgiftspres og behov for at tilgodese udvalgte områder inden for den eksisterende budgetramme. Forretningsudvalget og regionsrådet vil blive orienteret om hvilke interne omprioriteringer, der planlægges at gennemføre.   

Enkelte udgiftsposter er forbundet større usikkerhed, hvor udgifterne til tilskudsmedicin skal fremhæves. Der opleves en markant vækst i udgifterne til tilskudsmedicin især som følge af øgede tilskud til ny, dyr fedme/diabetesmedicin (især Ozempic), hvor der både kommer flere brugere til, men hvor priserne også stiger mere end ventet. I budgetforslaget budgetlægges der efter statens skøn for tilskudsmedicin, da det er statens skøn, der er lagt til grund for de økonomiske rammer. Regionerne har i økonomiforhandlingerne kommenteret statens skøn, som forekommer lavt, bl.a. set i lyset af udgiftsvæksten i indeværende år, som er væsentlig højere end statens oprindelige skøn. I Region Hovedstaden samt øvrige regioner er der derfor udsigt til en større merudgift i 2023. Lægemiddelstyrelsen er i øjeblikket i gang med en revurdering af medicintilskudsreglerne på diabetesområdet, hvilket måske kan bidrage til at reducere udgiftspresset i 2024.

Budgetforslaget for tilskudsmedicin følger dermed forudsætningerne i økonomiaftalen, og de økonomiske rammer regionerne er blevet givet, men skal læses med det forbehold, at udgifterne er forbundet med stor usikkerhed og kan blive større end forudsat. Grundet den store usikkerhed om udgifterne til tilskudsmedicin bør der være stor tilbageholdenhed ift. nye initiativer såvel som udmøntning af regionens reserver.

På det regionale udviklingsområde udgør årets finansiering fra stat og kommuner 955,8 mio. kr. Da der i 2024 er et tilpasningsbehov på 56,6 mio. kr. for at skabe balance mellem indtægter og udgifter, er der i budgetforslaget ikke afsat midler til en politisk prioriteringspulje, da den vil øge tilpasningsbehovet med et tilsvarende beløb. Også i overslagsårene er der et tilpasningsbehov – i 2025 på 41,7 mio. kr., i 2026 på 33,5 mio. kr. og i 2027 på 27,6 mio. kr. Som følge af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner er 7,3 mio. kr. af det årlige tilpasningsbehov målrettet administrationen af det regionale udviklingsområde.

Ubalancen mellem indtægter og udgifter skyldes hovedsageligt varigt stigende udgifter til kollektiv trafik, men også midlertidige udgifter til særligt efterreguleringen i 2024 af betalingen til Movia vedrørende 2022 (28,0 mio. kr.) og den forventede efterregulering af 2023-betalingen til Movia i 2025 (35,8 mio. kr.)

Tilpasningsbehovet er i budgetteknisk placeret under bevillingsområdet Øvrig regional udvikling, men den specifikke udmøntning konkretiseres inden budgetvedtagelsen. I forbindelse med budgetforhandlingerne vil administrationen præsentere besparelsesforslag for en økonomi i balance.

Vedrørende investeringer er der i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner fastsat et anlægsniveau for kvalitetsfondsprojekterne på 3,6 mia. kr. Regionen har i forlængelse heraf budgetteret med et afløb på 1.460 mio. kr.

For øvrigt anlæg er der aftalt et loft på 3,4 mia. kr., hvoraf Region Hovedstadens andel udgør 1.050 mio. kr. Det aftalte loft er væsentligt under det aktuelle afløb på regionens allerede igangsatte investeringsprojekter samt det planlagte niveau for renoveringsplanen. For at kunne præsentere et budgetforslag for 2024, der ligger inden for rammerne af økonomiaftalen, har det derfor været nødvendigt at udskyde og og reducere flere besluttede anlægsprojekter. Det drejer sig primært om regionens ti-årige renoveringsplan, som udskydes. Herudover suspenderes de lokale investeringsrammer og puljen til mindre it- og medicoanskaffelser. 

På det sociale område er der afsat en investeringsramme på 25 mio. kr., der finansieres af den kommunale takstbetaling, mens der på området for regional udvikling er afsat 66 mio. kr. i 2024 til finansiering af etablering af letbanen.

I de kommende forhandlinger om det endelige budget vil indgå de prioriterede forslag fra de stående udvalgs budgetdrøftelser, vedlagt som bilag 2 og 3.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til budgetforslaget, jf. nedenstående beskrivelse af den videre proces.

KONSEKVENSER

Ved regionsrådets godkendelse overgår budgetforslaget til andenbehandling.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Efter forretningsudvalgets behandling den 15. august 2023 forelægges budgetforslaget for regionsrådet den 22. august.

Der afholdes budgetseminar for regionsrådet med deltagelse af det regionale medarbejderudvalg (RMU) den 17. august 2023. Herefter er der følgende proces frem til vedtagelsen af budgettet i regionsrådet den 26. september 2023:

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Mads Christian Nørgaard

JOURNALNUMMER

23046261

Bilag

Bilag 1: Forslag til budget 2024 - 2027

Bilag 2: Budgetinitiativer 2024-2027 - Sundhedsområdet

Bilag 3: Budgetinitiativer 2024-2027 - Regional Udvikling

10. Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet 2022

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2023:

Anbefalet.

BAGGRUND

Efter Cirkulære om statsligt, resultatafhængigt tilskud i 2022 til regionernes sygehusvæsen (Nærhedsfinansiering) og Bekendtgørelse om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet skal regionsrådet senest den 1. september afgive en revisionspåtegnet redegørelse for aktiviteten i forudgående år til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt kommunalbestyrelserne i regionen.

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet 2022 dateret 16. maj 2023 er vedlagt som bilag 1 til sagen.

SAGSFREMSTILLING

Revisionen for 2022 har ikke givet anledning til revisionsbemærkninger.

Aktivitetsniveau

Af redegørelsen (bilag 1) fremgår det, at 2022 igen har været påvirket af COVID-19 med den sidste bølge af pandemien i starten af året. Eftervirkninger af flere år med pandemi og sygeplejerskekonflikt har ligeledes betydet, at pukkelafvikling og udfordringer med personalemangel har præget året, der er gået. Aktiviteten på sygehusområdet har i 2022 været nedsat ift. budgettet, men vurderet ud fra produktionsværdien for den samlede sygehusaktivitet på offentlige hospitaler i Region Hovedstaden, er der sket en mindre aktivitetsstigning på 0,3 % fra 2021. Dette skal ses i lyset af, at der samlet har været en faldende aktivitet i de foregående to år.

Nærhedsfinansiering

Ved afregningen for 2022 har Region Hovedstaden opnået fuld puljeudnyttelse vedrørende det statslige resultatafhængige tilskud (nærhedsfinansiering) på 492,5 mio. kr. Puljeudnyttelsen skulle efter hensigten reguleres i forhold til fire resultatkriterier, men der er i lighed med forrige år truffet beslutning om, at der ikke skal ske en regulering for 2022 grundet COVID-19 og pukkelafvikling. Regionen har opfyldt to ud af fire af de oprindelige resultatkriterier.

Mellemregional afregning

Afregningen for den mellemregionale aktivitet på Region Hovedstadens hospitaler inkl. Grønland og Færøerne udgjorde for 2022 2.896,6 mio. kr. inklusive rabatter og særydelsesafregning. Slutafregningen for 2022 finder sted i oktober 2023.

Kommunal medfinansiering

Region Hovedstadens øvre grænse for indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) er i 2022 på 6.395,2 mio.kr. Dette beløb har regionen modtaget i aconto-rater, da der fortsat ikke er tilgængelige data med takster for den kommunale medfinansiering. Det skønnes, at regionens aktivitet fortsat ligger på et niveau, hvor man forventer at være berettiget til det modtagne acontobeløb vedr. kommunal medfinansiering.

Kommunal fuldfinansiering

Den kommunale fuldfinansiering (KFF) omfatter færdigbehandlede patienter, hospice og specialiseret ambulant genoptræning. KFF er afregnet på baggrund af aktivitetsregistreringen. Vedrørende 2022 har Region Hovedstaden i regnskabsåret 2022 modtaget indtægter på 117,9 mio. kr. Dertil har der været en ekstraordinær indtægt vedr. aktivitetsåret 2021 på 13,1 mio. kr., grundet efterregistreringer.

Organisation og kvalitetssikring af registrering

Af redegørelsen fremgår også den organisation, der er bygget op, herunder relevante udvalg og arbejdsgrupper samt de aktiviteter, der udføres til kvalitetssikring af den patientadministrative aktivitetsregistrering, herunder beskrivelse af registrerings- og metodeaudits. I 2022 har temaet for metodeaudit været ’Udvidet behandlingsansvar 72 timer’, mens den fokuserede registreringsaudit på hospitalerne bl.a. har set på sammenhæng i forløb med referencer mellem forløbselementer.

Revisionens konklusioner

Revisionen har afgivet Beretning nr. 33 ”Vedrørende revision af statsligt, resultatafhængigt tilskud i 2022 til regionernes sygehusvæsen (Nærhedsfinansiering), kommunal medfinansiering på sundhedsområdet samt regioners betaling for sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen" (bilag 2).

Revisionen konkluderer bl.a.:

”Baseret på det tilgængelige materiale samt øvrige informationer indhentet fra regionens administrative ledelsen m.fl., er det vores samlede vurdering, at kontroller i forbindelse med etablerede forretningsgange og kontrolrutiner, den etablerede registreringsorganisation, herunder løbende ajourføring heraf, gennemgang af registreringsaudits på hospitalerne, alle delelementer i den samlede kvalitetssikring af de kliniske patientdata for 2022, giver et tilstrækkeligt grundlag til at konkludere, at regionens aktivitetsregistrering i al væsentlighed har været underlagt tilstrækkelige kontroller.” (side 824)

KONSEKVENSER

Efter regionsrådets godkendelse af redegørelse vedr. indberettet aktivitet mv. for 2022 (bilag 1) vil redegørelsen blive fremsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt kommunalbestyrelserne i regionen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. august 2023 og regionsrådet den 22. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Nina Bonnevie

JOURNALNUMMER

23030498

Bilag

Bilag 1: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, resultatafhængigt tilskud, kommunal med-finansiering mv. 2022

Bilag 2: Beretning Sundhed Region Hovedstaden 2022

11. Målsætning for reduktion af Region Hovedstadens klimaaftryk

INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende en klimamålsætning for Region Hovedstaden på 50 procents reduktion i 2030 i forhold til 2023 og klimaneutralitet i 2050, og
  2. at godkende pejlemærkerne: Hospitalerne i front, Datadrevet og analytisk omstilling, Fremme innovative løsninger og nytænkning, Grønt sundhedsvæsen gennem forskning samt Klar kommunikation til at understøtte realiseringen af klimamålsætningen.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2023:

Anbefalet.

 

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 19. juni 2023: 
Anbefalet.
Turan Akbulut (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

I den politiske konstitueringsaftale fra den 17. november 2021 er der udtrykt ønske om en ambitiøs klimamålsætning, styrket indsats på grønne indkøb og grønne initiativer på hospitalerne, der kan nedbringe forbruget og klimabelastningen. I budgetaftalen for 2023 er det endvidere besluttet, at der i 2023 skal fastsættes en målsætning for reduktionen af klimaaftrykket.

Ambitionsniveauet for klimamålsætningen blev drøftet i miljø- og klimaudvalget den 25. april 2023 og i forretningsudvalget den 9. maj 2023. På sit møde den 22. maj 2023 udskød miljø- og klimaudvalget sagen, idet udvalget ønskede baselinen for målsætningen uddybet. 

Indkøbschef i Center for Økonomi, Jens Brøndberg, vil holde et oplæg på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden skal i lighed med de andre regioner og flere større virksomheder sætte et mål for, hvordan CO2-udledningen fra alle regionens aktiviteter skal reduceres, dvs. for både energi, transport (scope 1 og 2) og det forbrugsrelaterede klimaaftryk (scope 3).

Reduktion af det forbrugsrelaterede klimaaftryk (scope 3) rykker den grønne omstilling betydeligt tættere på hospitalernes hverdag, fordi målet dermed omfatter maskiner, produkter, varer, tjeneste- og sundhedsydelser mm., der bruges til behandling af patienterne og driften af hospitaler, psykiatri, sociale virksomheder mv. Derfor er det vigtigt, at målet både er ambitiøst og realistisk. Det skal være ambitiøst nok til, at hele organisationen må arbejde systematisk med klimatiltag, og at medarbejderne oplever, at de og deres arbejdsplads bidrager mærkbart til at begrænse klimakrisen. Det skal samtidig være så realistisk, at det er muligt at leve op til, hvis der foretages de nødvendige prioriteringer og investeringer, og der samarbejdes med andre om udvikling af nye teknologier og en databaseret tilgang. Det er vigtigt, at alle medarbejdere kan se, at målet er realiserbart og er motiverede for at nå det.  

Klimamålsætningen

Skal regionen understøtte ambitionerne i Paris-aftalen fra COP21, kræver det som minimum en målsætning om klimaneutralitet i 2050. Den seneste rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, fastslår, at vi står over for en klimakrise, hvor akut handling er den eneste vej til en stabil fremtid. Fremtidige generationer og børn, der er født i dag, vil således ifølge rapporten allerede i deres levetid opleve temperaturstigninger på 3,5-4 grader, hvis ikke vi skaber forandringer, der kan skabe klimaneutralitet i 2050.

Samtidig vil reduktioner af det forbrugsrelaterede klimaaftryk kræve store forandringer på hospitalerne med potentielt store investeringer til følge. I dag er klimaindsatsen vedrørende scope 3 kendetegnet ved en masse pilotprojekter i klinikken samt nogle centrale strategiske indsatser på fx møbler, tekstiler og vaskeri. Enkeltvis bidrager disse kliniske projekter med en lille reduktion af det samlede klimaaftryk, selvom det er relativt ressourcekrævende.

Skal disse indsatser op i en betydelig større skala, skal der massive indsatser til, og hospitalerne skal arbejde systematisk med dagsordenen og naturligvis afsætte tilstrækkeligt med ressourcer hertil. Dertil kræver det en tværgående og systematisk struktur på tværs af Region Hovedstaden for effektiv skalering af gode løsninger fra den ene afdeling til den anden og fra et hospital til et andet. Det betyder også, at medicin, kliniske utensilier og medicoudstyr vil skulle bidrage til reduktionen, hvorved der kan opstå dilemmaer mellem konkurrerende hensyn som fx kvalitet, effektivitet og ønsket om at bruge mere grønne produkter og reducere forbruget. Det er en kompleks øvelse, hvor vi ikke kender alle løsninger endnu, og som skal gå hånd i hånd med hensynet til behandlingskvaliteten, økonomi og de strukturelle udfordringer som fx den demografiske udvikling. 

Klima- og miljøudvalget samt forretningsudvalget har i april og maj drøftet tre scenarier for en klimamålsætning på henholdsvis 40 procent, 50 procent og 70 procents reduktion af regionens klimaaftryk i 2030 – og alle med klimaneutralitet i 2050. På baggrund af disse drøftelser indstiller administrationen nedenstående målsætning. 

Klimamålsætning: 50 procents reduktion i 2030 ift. 2023 og klimaneutral i 2050.

Med udgangspunkt i de nuværende markedsforhold og kendte teknologier, der former de produkter og tjenesteydelser, vi forbruger i regionen, vurderes målsætningen at ramme en balance mellem at være meget ambitiøs og samtidig være realiserbar. Et højere reduktionsmål i 2030 vil derfor være meget svært at realisere i sammenhæng med andre væsentlige hensyn som fx kvalitet i behandlinger og patientsikkerhed.

I nedenstående figur 1 er 50 procents-målsætningen afbilledet til sammenligning med målsætningerne fra de øvrige regioner samt det engelske sundhedsvæsens (NHS). Årstal i parentes angiver målsætningens basline-år.

Baseline for målsætningen

Administrationen anbefaler at bruge baseline-året 2023, da det giver de mest retvisende data som udgangspunkt for at måle realiseringen af målsætningen med hjælp fra klimastyringsmodellen. Eksempelvis vurderes 2020 ikke at være anvendelig som baseline-år på grund af de massive ekstraordinære corona-indkøb af bl.a. værnemidler, test mm. Herudover har administrationen ikke kunne registrere og beregne effekten af alle de igangsatte klimatiltag frem til 2023.  

De øvrige regioner har også en baseline for deres målsætninger, der afspejler, hvornår målsætningen er vedtaget, og hvornår der har været pålidelige data til rådighed. Således anvender Region Midtjylland 2018 som baseline-år, mens Region Syddanmark og Region Nordjylland benytter 2020.

Det vurderes bedst ikke at afvente en eventuelt samlet målsætning og fælles baseline på tværs af regionerne, da det vil være tidskrævende og med risiko for, at Region Hovedstaden bliver forsinket i at få en målsætning og tilhørende en mere strategisk tilgang til klimaindsatsen.

Det engelske sundhedsvæsen (NHS) benytter 1990 som baseline-år, hvilket de har kunne gøre ved at estimere (backcaste), hvad deres udledning dengang var. Paris-aftalen bruger 1990 som basline-år, men dette omhandler alene scope 1 og 2-udledninger og altså ikke scope 3, som er udledninger fra indkøb. Kommuner og regioner bruger 1990 som baseline-år, når der laves klimaregnskaber for scope 1 og 2 (energiforbrug og udledninger fra transport). Dette gøres for at sikre sammenhæng til regeringens 70 procent-målsætning, som også har 1990 som baseline-år. Men der er ingen kommuner, der har lavet målsætninger for scope 3, så det er ikke relevant at sammenligne med kommuner i denne sammenhæng. I Region Hovedstaden har vi endvidere ikke pålidelige data til rådighed for at kunne anvende 1990 som baseline-år.  Det gælder data om, hvordan vores leverandører fik produceret de varer, vi køber, hvordan effektiviteten af denne produktion var, samt hvordan det pågældende produktionslands energiforsyning så ud.

Science Based Target Initiative (SBTi) er den mest anvendte organisation til at validere målsætninger på klimaområdet, og som mange internationale virksomheder benytter, herunder nogle af vores store leverandører. SBTi anerkender ikke målsætninger med baseline-år tidligere end 2015. Såfremt Region Hovedstadens målsætning og arbejde med at realisere denne skal valideres på et tidspunkt, så kan vi ikke have en 1990-baseline.

Danmarks grønne tænketank, Concito, anbefaler, jf. vedlagte bilag, at der anvendes en baseline for klimamålsætninger, som ligger så tæt som muligt på tidspunktet, hvor den fastsættes, og at reduktionen som minimum er lineær frem til 2050, hvor den skal være nul. Dette lever forslaget til mål og baseline for Region Hovedstaden op til, og målsætningen vil således understøtte Parisaftalens 1,5-graders-mål. Der eksisterer allerede en fælles regional målsætning om at reducere for scope 1 og 2, som er besluttet i Danske Regioner, og som også overholder Parisaftalen, nemlig 75 procents reduktion fra 2028 til 2030.

Det bemærkes, at de forskellige baseline-år, der anvendes af sammenlignelige organisationer, alene har betydning for delmålsætninger, men ikke for slutmålet om klimaneutralitet.

Realisering af klimamålsætningen

Der er der i dag ingen, herunder de andre regioner eller sundhedsvæsner internationalt, der har et klart billede af, hvordan klimamålsætningerne skal realiseres. For Region Hovedstaden giver klimastyringsmodellen nogle overordnede reduktionsstrategier til realisering af målsætningen bl.a.:

Med klimastyringsmodellen har regionen fået et strategisk værktøj, der kan estimere klimaeffekten af fx handleplaner, grønne indkøb, genbrug og grønne initiativer i klinikken, og som gør det muligt at måle årlige reduktioner på klimaaftryk. Klimastyringsmodellen gør det således muligt at estimere den samlede reduktion af klimaaftryk for regionen og dermed følge op på målsætningen. Modellen kan samtidig via en oversigt over virkemidler pege på de områder, hvor omstillingen er mest effektfuld og omkostningseffektiv for den enkelte afdeling, hospitalet og regionen. Men det vides ikke præcist, hvordan disse strategier skal udmøntes inden for de ca. 6,5 år, der er til at realisere 2030- målet. Det arbejde er både komplekst og tidskrævende.

Derfor bliver en af de første afgørende indsatser efter vedtagelse af målsætningen at etablere et datadrevet roadmap, der prioriterer de kendte indsatsområder ud fra princippet om 'mest CO2 for pengene' og estimerer de områder, vi skal blive klogere på for at realisere målsætningen. Det bemærkes endvidere, at indfrielsen af målsætningen på de 50 procent forudsætter, at markederne i øvrigt indgår i den grønne omstilling af deres produktion og forsyningskæder samt lever op til Paris-aftalens forudsætninger.

Strategiske pejlemærker for klimamålsætningen 

Hovedparten af reduktionsstrategierne til klimamålsætningen skal findes i forbruget på hospitalerne. Derfor er realiseringen af målsætningerne helt afhængig af, at hospitalernes medarbejdere og ledelser har ejerskab og deltager aktivt i udvælgelse og implementering af reduktionsinitiativer. Samtidig kræver realiseringen af en klimamålsætning også udvikling af nye måder at forbruge på og mindre klimabelastende produkter. Således er regionens samarbejdspartnere, fx leverandører og forskningsmiljøer, også vigtige aktører i realiseringen af målsætningen. 

Der lægges på denne baggrund op til, at klimamålsætningen forankres i fem strategiske pejlemærker, som kan være rettesnor for prioriteringen af initiativer og generel implementering og kommunikation af målsætningen:

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes en klimamålsætning for Region Hovedstaden på 50 procents reduktion i 2030 i forhold til 2023 og klimaneutralitet i 2050 samt pejlemærkerne Hospitalerne i front, Datadrevet og analytisk omstilling, Fremme innovative løsninger og nytænkning, Grønt sundhedsvæsen gennem forskning samt Klar kommunikation til at understøtte realiseringen af klimamålsætningen.

KOMMUNIKATION

Klimamålsætningen vil give gode muligheder for at kommunikere regionens klimaambitioner til medarbejdere, samarbejdspartnere, leverandører og borgere. Administrationen planlægger kommunikationen frem mod endelig vedtagelse i regionsrådet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. juni, forretningsudvalget den 15. august og regionsrådet den 22. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Jens Brøndberg

JOURNALNUMMER

23029690

Bilag

Bilag 1: Concito - Klimamål for offentlige indkøb

Bilag 2: Præsentation som vist på miljø- og klimaudvalgsmødet den 19. juni 2023 - klimamålsætning

12. Lukket punkt.

13. Placering af fælles sundhedshus i Frederikssund Hospitals lokaler

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2023:

Anbefalet.

BAGGRUND

Sidst i 2026 flytter hospitalsfunktionerne i Frederikssund til det ny hospital i Hillerød. Regionsrådet har med hospitalsplanen besluttet, at der derefter skal etableres et sundhedshus i Frederikssund med akutklinik og ambulatorier.

Det foreslås, at det ligesom i Helsingør kan blive et ”fælles sundhedshus”, hvor der opnås en lang række fordele for patienter og borgere, når de regionale funktioner bor i samme hus med de kommunale sundhedsfunktioner. Ideen om det fælles sundhedshus bygger på en vision om at udvikle fremtidens nære sundhedsvæsen med fokus på kvalitet og sammenhængende forløb.

Arbejdet med at forberede sundhedshuset i Frederikssund er nu så langt, at der er grundlag for at træffe principiel beslutning om placering på Frederikssund Hospital.

SAGSFREMSTILLING

I Hospitalsplan 2025 fremgår det, at når Nyt Hospital Nordsjælland (NHN) er færdigbygget og ibrugtaget, skal aktiviteten fra Frederikssund Hospital samles på det nye hospital, hvorefter der etableres et sundhedshus med akutklinik i Frederikssund. Tidsplanen for NHN betyder, at dette skal ske sidst i 2026.

I sundhedshuset vil der ud over akutklinik også skulle være en række ambulante funktioner. Regionsrådet godkendte i september 2021, hvilke regionale patientgrupper der skal varetages i sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund.

I sag til regionsrådet den 21. juni 2022 om status for planlægningen af det kommende fælles sundhedshus i Frederikssund var det allerede forventningen, at sundhedshuset med fordel kunne placeres på Frederikssund Hospital.

Ny rapport om hospitalet som ramme
Administrationen har siden starten af 2022 sammen med Frederikssund Kommune og Nordsjællands Hospital arbejdet med en analyse af, om et fælles sundhedshus med fordel kan etableres i hospitalets lokaler.

Analysen er mundet ud i en rapport, der er vedlagt som bilag. Det er den overordnede konklusion, at hospitalsbygningen kan blive en udmærket ramme for et fælles sundhedshus. Rapporten består af forskellige delanalyser, der kan bruges som beslutningsgrundlag for parternes eventuelle engagement i det fælles sundhedshus.

Frederikssund Kommune er ved at afklare omfanget af, hvilke sundhedstilbud de vil søge indplaceret i ejendommen. Der er arbejdet med forslag til indplacering af kommunale sundhedstilbud i forskellige scenarier, der har forskelligt arealbehov.

Regionen indgår med de samme funktioner som i det nyetablerede sundhedshus i Helsingør. I Frederikssund har regionen derudover allerede psykiatriske funktioner i ejendommen (ambulatorium og de særlige pladser).

I forbindelse med analysen er der udført en beregning, der viser, at driften af bygningen kan hænge sammen økonomisk, hvis parterne har funktioner i bygningen, der fylder lidt mere end halvdelen af arealet. Hvis det er muligt derudover at udleje arealer til andre formål, opnås et endnu bedre økonomisk fundament. 

Det er samtidig vurderingen, at det vil være relevant at få eksterne sundhedsaktører ind i et fremtidigt sundhedshus. Erfaringerne fra sundhedshuset i Helsingør, som åbnede i februar i år, tænkes anvendt som reference for potentialet, og der vil på den baggrund senere blive iværksat en dialog med eksterne sundhedsaktører.

Der er i rapporten på et foreløbigt grundlag opgjort anlægsudgifter på fra ca. 200 til 230 mio. kr. til forbedring af adgangsforhold, teknisk renovering og ombygning til nye funktioner. Omfanget vil til sin tid afhænge af de økonomiske muligheder.

Finansiering endnu ikke afklaret
Rapportens analyser kan bruges som grundlag for, at parterne i fællesskab ansøger om støtte fra midler, der måtte blive stillet til rådighed fra statens side til etablering af nærhospital/sundhedshus i Frederikssund.

I marts 2023 har staten dog oplyst, at ansøgningspuljen til nærhospitaler i den tidligere sundhedsreformaftale afventer arbejdet i sundhedsstrukturkommissionen. 

Igangværende sundhedshusinitiativer
Der tages allerede nu i flere sammenhænge forskud på en omstilling mod et fælles sundhedshus på matriklen.

I dag har Frederikssund Kommune flere kommunale funktioner i hospitalets lokaler: en rehabiliteringsafdeling, sundhedsplejen og en sygeplejeklinik.

Frederikssund Kommunes byråd besluttede den 26. april 2023 at flytte den kommunale tandpleje til ledige lokaler (som kan lejes af regionen) på Frederikssund Hospital. Kommunen betaler selv for etableringsudgifterne.

Byrådet tilkendegav med beslutningen, at placeringen understøtter en senere samling med den resterende tandpleje i det kommende sundhedshus på hospitalet, så anlægsinvesteringen anvendes til en varig løsning.

Derudover arbejder hospitalet med en kabale, hvor der fraflyttes arealer, så den kommunale rehabiliteringsafdeling kan flytte til en bedre beliggenhed på hospitalet, hvor der også er mulighed for en udvidelse.

Samtidig betyder det, at hospitalet kan samle de ambulante funktioner både fysisk og i en ny fælles organisering, der svarer til den fremadrettede organisering i et fælles sundhedshus med bl.a. en fælles modtagebase.

Øvrigt
Etablering af et fælles sundhedshus i andre fysiske rammer i Frederikssund vil være langt vanskeligere, da der ikke i forvejen findes egnede bygninger. Etableringsomkostningerne vil være langt højere end muligheden for at genanvende hospitalet. Hospitalsbygningerne vil i øvrigt ikke efter en eventuel fraflytning repræsentere nogen stor værdi i salgsøjemed.

Det lægges derfor også til grund, at der i samarbejde med staten kan træffes beslutning om, at ejendommen ikke rømmes og afhændes, som det ellers har været forudsat i forbindelse med finansieringen af Nyt Hospital Nordsjælland.

Behov for principiel regional beslutning
Det er vurderingen, at der opnås store fordele, hvis det fælles sundhedshus i Frederikssund kan tage udgangspunkt i hospitalsbygningen, også fordi en del af de kommende sundhedshusfunktioner både fra regionen og kommunen allerede er der i dag og ikke skal flyttes. 

En politisk principbeslutning herom vil samtidig kunne sætte mere præcis retning i forhold de igangværende nye sundhedshus-initiativer på hospitalet, herunder vil det være en anerkendelse af kommunens udvidede engagement i bygningen. Derudover vil det gøre det lettere for parterne at påbegynde en dialog med eksterne sundhedsaktører om potentialet.

Der lægges derfor op til, at regionsrådet træffer principbeslutning om, at regionen vil placere sundhedshuset på hospitalsmatriklen i Frederikssund.

Beslutningen kan dog kun træffes med det forbehold, at det endnu ikke er afklaret, hvordan afledte anlægsudgifter kan finansieres.

KONSEKVENSER

Med indstillingen træffes principbeslutning om placering af det kommende fælles sundhedshus i Frederikssund Hospitals lokaler, når det ny hospital i Hillerød tages i brug. Beslutningen træffes med det forbehold, at det endnu ikke er afklaret, om der kan opnås finansiering af afledte anlægsudgifter.

RISIKOVURDERING

Hvis det efter afslutning af strukturkommissionens arbejde viser sig, at der ikke kan opnås statslig finansiering af etableringsudgifterne, vil parterne på ny skulle afklare, om og i givet fald hvordan planerne kan realiseres. 

KOMMUNIKATION

Der kan eventuelt gennemføres en særskilt kommunikationsindsats om det igangværende samarbejde med Frederikssund Kommune om etablering af fælles sundhedshus på Frederikssund Hospital.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. august og regionsrådet den 22. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Søren Helsted

JOURNALNUMMER

22025270

Bilag

Bilag 1: Fælles sundhedshus_nærhospital_rapport maj 2023

14. Lukket punkt.

15. Lukket punkt.

16. Projekt med gymnasier udfordret af skæv elevsammensætning og vigende søgning

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2023:

Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), D (1), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 13.
Imod stemte: V (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingen var herefter anbefalet.

Protokolbemærkning nedenfor fra Udvalget for Trafik og Regional udvikling videreføres.
 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 19. juni 2023: 

Formanden satte indstillingen til afstemning. 
For stemte: A (1), B (1), C (3), F (1), O (1), Ø (2), i alt 9.
Imod stemte: V (1), i alt 1.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt 10.
Protokolbemærkning fra Venstre:
Venstre stemmer imod, idet skolerne allerede har fået mulighed for et helt år uden nye elever at arbejde med kvalitet og fastholdelse, og idet vi ønsker gennemsigtighed over brug af STEM-midlerne, som skal søges til at udbrede STEM blandt unge.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Administrationen er blevet kontaktet af rektorer fra Hvidovre Gymnasium og Herlev Gymnasium, som ønsker regionens hjælp til at styrke fastholdelse af eksisterende elever samt rekruttering af nye elever på deres gymnasier. Den 24. marts 2023 holdt administrationen møde med de to rektorer, hvor udfordringer og mulighederne for at understøtte en positiv udvikling blev drøftet, og efterfølgende er der fulgt op med løbende dialog.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har i den regionale udviklingsstrategi fokus på den brede uddannelsesdækning. Gennem de seneste år har nogle af regionens gymnasier oplevet en faldende søgning samt udfordringer med fastholdelse af elever. Hovedårsagen er søgemønstre, hvor elever i nogle områder søger væk fra deres lokale gymnasier. Resultatet er meget små elevårgange på gymnasierne samt en skæv elevsammensætning, som ikke afspejler befolkningen i gymnasiernes lokalområder, hverken socialt, kulturelt eller etnisk. Det har på nogle gymnasier givet sociale og faglige udfordringer, udfordringer omkring fastholdelse af elever og en vigende søgning. Dette kan på sigt blive en udfordring for uddannelsesdækningen.

I 2022 udpegede Børne- og Undervisningsministeriet fire af regionens gymnasier; Hvidovre Gymnasium, Høje Taastrup Gymnasium, Herlev Gymnasium og Sydkysten Gymnasium, til at være særligt udsatte som en del af den nye elevfordelingsmodel, og de kunne derfor ikke optage nye 1. årselever i skoleåret 2022/2023. Den nye elevfordelingsmodel er efterfølgende ændret, hvilket betyder, at flere af de metoder, som skulle sikre gymnasierne flere elever og en bredere elevsammensætning i fordelingen, alligevel ikke er taget i brug. Gymnasierne oplever derfor fortsat faldende søgning og udfordringer med at fastholde eleverne på deres gymnasier.

På baggrund af henvendelsen fra gymnasierektorerne har administrationen foreslået gymnasierne at gå sammen med andre gymnasier i regionen med tilsvarende udfordringer, og søge midler gennem Socialfonden til et større projekt på området. Skolerne har gennem en årrække igangsat en række initiativer på området, men der mangler en samlet, tværgående vidensopsamling på indsatserne og deres effekt.

For at sikre at aktiviteterne i socialfondsprojektet udvikles på baggrund af evidens, vil regionen i samarbejde med gymnasierne etablere et samlet vidensgrundlag omhandlende indsatser, som sigter mod tiltrækning og fastholdelse af elever på gymnasier udfordret af skæv elevsammensætning og vigende søgning. Vidensgrundlaget vil blive etableret på baggrund af en rapport, som skal udarbejdes i efteråret 2023 med gymnasierne og fagpersoner på området. Rapportens resultater skal bruges til, at skolerne kan udarbejde en ansøgning til Socialfonden.

Administrationen foreslår at benytte tidligere afsatte midler til rammeprogrammerne Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsområdet og Fremtidens Faglærte til udarbejdelsen af rapporten, som skal danne vidensgrundlaget. Der er tale om restmidler fra rammeprogrammerne, som skal bruges i år, men som ikke er afsat til projekter. Det er derfor administrationens vurdering, at midlerne med fordel kan anvendes til at understøtte regionens ansvar for uddannelsesdækning, og på den måde være med til at sikre et bredt og varieret uddannelsestilbud til regionens unge, og give de unge mulighed for at få uddannelse og kompetencer til fremtidens behov. 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstilling udmøntes op til 0,5 mio. kr. til udarbejdelse af videngrundlag om indsatser og effekter på gymnasier udfordret af skæv elevsammensætning, og administrationen vil umiddelbart herefter igangsætte arbejdet. 

ØKONOMI

Ubrugte restmidler, op til 0,4 mio. kr. fra Fremtidens STEM komptencer i Hovedstadsområdet og op til 0,1 mio. kr. fra Fremtidens Faglærte, afsat på budgetaftalen for 2023 vil blive brugt til etablering af vidensgrundlag om indsatser og effekter på gymnasier udfordret af skæv elevsammensætning og vigende søgning. 

 

Bevillingstekniske konsekvenser:

IndstillingModtagerBeløb (mio.kr.)VarighedFinansiering
1. Center for regional udvikling0,51 år

0,4 mio. kr. fra Fremtidens STEM komptencer i Hovedstadsområdet

0,1 mio. kr. fra Fremtidens Faglærte 

Begge initiativer er afsat på budgetaftalen for 2023

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 19. juni 2023, forretningsudvalget den 15. august 2023 og regionsrådet den 22. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Nina Bjerre Toft

JOURNALNUMMER

23024464

17. Høringsbidrag til fælles regional høring over visse ændringer i valglovgivningen samt kommunestyrelsesloven og regionsloven

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  1. at godkende vedhæftede høringsbidrag til brug for Danske Regioners samlede hørringbrev til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om ændring af den kommunale og regionale valglov m.v. (bilag 5)
  2. at godkende vedhæftede vedhæftede bemærkninger til Kommunernes Landsforenings opfordring til at ophæve muligheden for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til kommunalbestyrelsesmedlemmer (bilag 6)

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2023:

Formanden satte indstillingen til afstemning:

Enstemmigt vedtaget.

Sagen var herefter godkendt.

BAGGRUND

Administrationen har udarbejdet vedhæftede bidrag til brug for Danske Regioners samlede høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om ændringer i den kommunale- og regionale valglov og kommunestyrelsesloven. Bidraget koncentrerer især sig om forslaget om ændringen af stillerkravet, der forslås ændret fra 50 til 200 for Region Hovedstaden, hvor Region Hovedstaden hilser ændringen velkomment, men holder fast i ønsket om et stillerkrav på 400 stillerunderskrifter på linje med regionens tidligere holdningstilkendelsegivelse over for Danske Regioner samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 

Derudover indeholder høringsmaterialet en række forslag til ændringer af den kommunale og regionale valglov og kommunestyrelsesloven - alle ændringer, som administrationen er positive overfor. Ændringerne er oplistet i denne sag under sagsfremstillingen. 

Det samlede høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil blive behandlet på bestyrelsesmødet i Danske Regioner den 31. august 2023.

Yderligere bestilling fra Danske Regioner
Kommunernes Landsforening har skrevet et brev til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor de opfordrer ministeriet til at tage initiativ til, at det fra og med den kommende valgperiode ikke længere er en mulighed for medlemmer af kommunalbestyrelsen at vælge at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvilket vil kræve en lovændring. Danske Regioner er blevet anmodet om en udtalelse om, hvordan Danske Regioner stiller sig til Kommunernes Landsforenings forslag, herunder hvordan Danske Regioner stiller sig til, at det fra og med den kommende valgperiode heller ikke vil være en mulighed for medlemmer af regionsrådet at vælge at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.  Dette vil kræve en ændring af regionsloven. I den forbindelse har administrationen udarbejdet vedhæftede forslag til bemærkninger, hvor regionen stiller sig positiv overfor en forenkling af vederlagsområdet. 

SAGSFREMSTILLING

Høringen indeholder følgende forslag til ændringer af relevans for Region Hovedstaden:

Forslag til ændringer af valglovgivningen

Forslag til ændringer af kommunestyrelsesloven og regionsloven

Der er tale om ændringer, der har været efterspurgt i regionale sammenhænge og administrationen finder derfor, at det er tilstrækkeligt at kommentere det højst nødvendige. I forhold til forslaget om ændringen af stillerkravet, har regionen i et tidligere svar til Danske Regioner om samme emne, argumenteret for et stillerkrav på 400. Administrationen er positivt indstillet i forhold til ændringen til 200 stillere, men holder fast i ønsket om 400 stillere. 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen sender administrationen vedlagte svarbidrag til Danske Regioner.

ØKONOMI

Det vurderes, at forslaget ikke vil have økonomiske konsekvenser for regionen. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen

JOURNALNUMMER

23046415

Bilag

Bilag 1: 1. Høringsbrev (politisk høring)

Bilag 2: 2. Høringsbrev (økonomisk høring)

Bilag 3: 3. Udkast til lovforslag om forskellige moderniseringer vedr. valg og lokaldemokrati

Bilag 4: 4. Høringsliste

Bilag 5: 5. Region Hovedstadens bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om forskellige moderniseringer vedrørende valg og demokrati

Bilag 6: 6. Region Hovedstadens bemærkninger til KLs forslag om afskaffelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

18. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING

Administrationen indstiller:

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2023:

Intet.

Sagsfremstilling

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Gordon Clausen

Journalnummer

22063054

19. Underskriftsark

20. Eventuelt

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

Punkter på dagsordenen

  1. Meddelelse - Likviditetsopgørelse for 2. kvartal 2023
  2. Meddelelse - Datapakke om 1-1-2
  3. Meddelelse - Orientering om dispensation til anvendelse af eksterne vikarer
  4. Meddelelse - Rigsrevisionens undersøgelse om forvaltning af patientrettigheder om maksimale ventetider på kræftområdet
  5. Meddelelse - Kvartalsvis status letbanerapport
  6. Meddelelse - Videreførelse af Nationalt Center for Overvægt
  7. Meddelelse - Svar til regionsrådet på henvendelse vedrørende reduktion af Movias administrative udgifter
  8. Aktuelle Orienteringer:
  9. Konferencer mv.:

Medlemmer

1. Meddelelse - Likviditetsopgørelse for 2. kvartal 2023

Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen, der fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.

Den gennemsnitlige kassebeholdning, opgjort efter Kassekreditreglen, blev ved udgangen af 2. kvartal 2023 opgjort til 2.919 mio. kr. Region Hovedstaden har med udgangen af 2. kvartal 2023 dermed efterlevet kassekreditreglen. Kassekreditreglen siger, at den gennemsnitlige

I det vedtagne budget 2023 var forventet en gennemsnitslikviditet på 3.741 mio. Efter 2. kvartal 2023 er likviditeten opgjort efter kassekreditreglen forværret med 822 mio. kr. i forhold til det budgetterede. 

Årsagen til den forværrede likviditet opgjort efter Kassekreditreglen skyldes flere faktorer, men er i høj grad påvirket af betalingsforskydninger. Region Hovedstaden havde fx store udlæg til vaccineindsatsen gennem 2022, men modtog refusionen fra staten med flere måneders forsinkelse.    

Den 12 måneders gennemsnitlige kassebeholdning forventes at falde frem mod 2024, men forventes at overholde budgetlovens krav om en gennemsnitslikviditet de seneste 12 måneder på 1.892 mio. kr.

Prognosen er baseret på budget 2023 – 2026 samt 2. økonomirapport. Der er korrigeret for genbevillinger ligesom det forudsættes, at udgiftsloftet overholdes gennem hele budgetperioden. Endvidere er der indarbejdet effekten af det ekstraordinære likviditetstilskud samt den forhøjede lånepulje til refinansiering af regionale afdrag jf. økonomiaftale 2024. Øvrige elementer vedrørende økonomiaftale 2024 er ikke indarbejdet i indeværende prognose.   

Nedenstående figur 1 viser den forventede likviditet opgjort efter Kassekreditreglen ultimo årene 2020-2026.

Figur 1.  Forventede likviditet opgjort efter Kassekreditreglen ultimo årene.

 

Journalnummer

22021742

2. Meddelelse - Datapakke om 1-1-2

Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde. 

Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:

Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 30. juli 2023 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i september 2023.

Journalnummer

22066718

Bilag

Bilag 1: Datapakke 1-1-2 pr. 30. juli 2023

3. Meddelelse - Orientering om dispensation til anvendelse af eksterne vikarer

Administrationen orienterer hermed forretningsudvalget om, at der er givet følgende dispensationer i perioden april-juni 2023 til at anvende eksterne vikarer:

Principbeslutning om ophør med brug af eksterne vikarer
Regionens holdning og praksis i forhold til anvendelse af eksterne vikarer har baggrund i beslutninger fra 2008 - 2009 og senere. I 2008 blev det besluttet - som en del af budgetaftalen for 2009 - at regionen skulle ophøre med at bruge eksterne vikarer på plejeområdet. I stedet skulle hospitalerne etablere interne vikarkorps, hvor relevant. Begrundelsen var et ønske om at forbedre plejekvaliteten, kompetencerne og lokalkendskabet for vikarerne på hospitalerne.

Beslutningen om ophør med at anvende eksterne vikarer omfattede følgende fagpersonale: Sygeplejersker og radiografer, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, plejere, lægesekretærer og ikke-uddannede, herunder sygeplejestuderende. Siden 2018 har denne principbeslutning også omfattet brug af eksterne vikarer for jordemødre/fødeafdelinger.

Herlev og Gentofte Hospital, Medicinsk afdeling, afsnit for hormon- og stofskiftesygdomme, i maj, juni og juli 2023
Administrationen har modtaget en henvendelse fra Herlev og Gentofte Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne sygeplejerskevikarer i Medicinsk afdeling, afsnit for hormon- og stofskiftesygdomme, i maj, juni og juli 2023.

Afsnittet er et akutafsnit, der behandler alvorligt syge patienter, inden for en bred vifte af medicinske sygdomme, herunder livstruende sygdomme som f.eks. sepsis. Bemandingen er derfor kritisk, når disse patienter skal behandles.

På tidspunktet for ansøgningen mangler afsnittet årsværk svarende til 37% af afsnittets behov. Afsnittet er under stort arbejdsmæssigt pres og har fået et påbud af Arbejdstilsynet. Afsnittet har på den baggrund igangsat en arbejdsmiljøindsats faciliteret af hospitalets arbejdsmiljøteam, ligesom der arbejdes med at prioritere opgaverne. Indsatserne skal understøtte en positiv udvikling i arbejdsmiljøet, så afsnittet kan fastholde og rekruttere personale.

Aktuelt er sygefraværet faldende i afsnittet, hvilket forventes at fortsætte, såfremt det er muligt at aflaste den store vagtbyrde, der er afledt af mange ekstravagter. Afdelingen ønsker derfor at anvende eksterne vikarer i 3 måneder, mens man implementerer en ændret brug af timelønnede, og der arbejdes fokuseret på at rekruttere og fastholde personale.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på afsnittet i maj, juni og juli 2023.

Herlev og Gentofte Hospital, Medicinsk afdeling, geriatrisk afsnit på Gentofte Hospital, i juni, juli og august 2023
Administrationen har modtaget en henvendelse fra Herlev og Gentofte Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne sygeplejerskevikarer i Medicinsk afdeling, geriatrisk afsnit på Gentofte Hospital, i juni, juli og august 2023.

Geriatrisk afsnit har ikke selv vakancer. Afsnittet skal imidlertid åbne 3 ekstra senge, så man kan aflaste afsnittet for hormon- og stofskiftesygdomme, jf. den ovenstående dispensation, som på tidspunktet for denne dispensationsansøgning mangler årsværk svarende til 49,7% af afsnittets behov.

Geriatrisk afsnit er et akutafsnit, der behandler alvorligt syge patienter inden for en bred vifte af medicinske sygdomme, herunder livstruende sygdomme. Geriatrisk afsnit har ikke personale til at åbne 3 ekstra senge, men er ved at rekruttere til opgaven. Ved en åbning af 3 ekstra senge vil bemandingen på geriatrisk afsnit være kritisk. Afsnittet ønsker derfor at anvende eksterne vikarer i 3 måneder. Omfanget vurderes at være ca. 8 vagter om ugen i perioden.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på afsnittet i juni, juli og august 2023.

Herlev og Gentofte Hospital, Medicinsk afdeling, infektionsmedicinsk afsnit på Gentofte Hospital, i juni, juli og august 2023
Administrationen har modtaget en henvendelse fra Herlev og Gentofte Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne sygeplejerskevikarer i Medicinsk afdeling, infektionsmedicinsk afsnit på Gentofte Hospital, i juni, juli og august 2023.

Over sommeren er situationen på afsnittet særligt skrøbelig. Der er dog kun behov for eksterne vikarer i begrænset omfang. Der er forsøgt med omlægning af tjeneste, interne rokader og brug af intern vikarservice. Det er ikke nok til at afhjælpe situationen. Der er ansat nye sygeplejersker pr. 1. juli – når disse er oplært burde vagtplanen hænge sammen.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på afsnittet i juni, juli og august 2023.

Herlev og Gentofte Hospital, Afdeling for Medicinske Sygdomme, lungemedicinsk afsnit på Gentofte Hospital, forlængelse af dispensation i juli og august 2023
Herlev og Gentofte Hospital fik som nævnt i seneste orientering til Forretningsudvalget godkendt dispensation til at anvende eksterne sygeplejerskevikarer på Afdeling for Medicinske Sygdomme, lungemedicinsk afsnit, i april, maj og juni 2023.

Herlev og Gentofte Hospital har anmodet om dispensation til at forlænge brugen af eksterne sygeplejerskevikarer i juli og august 2023.

Lungemedicinsk afsnit rummer alvorligt lungesyge patienter og kræver derfor betydelig grad af kompetencer for at kunne varetage den fulde opgave. Afdelingen har på nuværende tidspunkt justeret antallet af åbne senge, så der nu er 10 åbne senge, mens fremmødet holdes til et absolut minimum. I tillæg til det nedjusterede antal senge og fremmøde er der indsat timelønnede sygeplejerskestuderende, og det faste personale dækker en væsentlig del af de ikke-dækkede vagter. Der udbydes ledige vagter i sengeafsnittet til alle sygeplejersker i hele afdelingen. For at afhjælpe belastningen på afsnittet, flyttes der hver dag patienter til andre afsnit både i medicinsk afdeling og på andre af hospitalets afdelinger, ligesom afsnittet ikke overbelægges.

Det forventes, at afsnittet får ansat i et omfang, så der kan åbnes til 16 senge pr. 1. september.

Afdelingen ønsker at forlænge brugen af eksterne vikarer til at dække 13 ansvarshavende vagter pr. måned til og med august, hvorefter der vil være tilstrækkeligt ansvarshavende i afsnittet.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på afsnittet i juli og august 2023.

Rigshospitalet, Juliane Marie Centret, Afdeling for Graviditet, Fødsel og Barsel, barselsgangen/obstetriks opvågning, fra 19. juni til 31. august 2023
Administrationen har modtaget en henvendelse fra Rigshospitalet, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne sygeplejerskevikarer i Juliane Marie Centret, Afdeling for Graviditet, Fødsel og Barsel, barselsgangen/obstetriks opvågning, fra 19. juni til 31. august 2023.

Baggrunden for anmodningen er en mangel på opvågningskompetencer til obstetrisk opvågning. Der er mange nyansatte på afsnittet, som ikke har obstetriske kompetencer. De medarbejdere, der har obstetriske kompetencer, dækker alle de vagter, de kan, og afsnittet gør brug af Rigshospitalets interne vikarservice i den udstrækning, det er muligt. Der er ikke andre, der kan passe opvågningen af sectiopatienter.

Ledelsen forventer, at situationen er normaliseret pr. 1. september 2023, men er i mellemtiden bekymrede for risikoen for opsigelser, langtidssygemeldinger og patientsikkerhed.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på afsnittet fra 19. juni til 31. august 2023.

Rigshospitalet, Afdeling for Hjerte- og Lungekirurgi, Hjertekirurgisk sengeafsnit, fra 22. juni til 22. september 2023
Administrationen har modtaget en henvendelse fra Rigshospitalet, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne sygeplejerskevikarer i Afdeling for Hjerte- og Lungekirurgi, Hjertekirurgisk sengeafsnit, fra 22. juni til 22. september 2023.

Med den nuværende normering (og den specifikke personalesammensætning) kan der ikke planlægges med vagt hver 3. weekend. For at fastholde personalet er det nødvendigt at udtynde vagtbyrden blandt de fastansatte. Afsnittet har forsøgt at dække vagter gennem Rigshospitalets interne vikarservice, ved at ansætte sosu- og sygehjælperpersonale og ved at tilknytte tidligere ansatte sygeplejersker og sygeplejersker, der er under videreuddannelse.

Operationsprogrammet er afhængigt af, at patienterne kan passes efterfølgende. Sengeafsnittet vil blive en flaskehals i forhold til varetagelse af hjertekirurgiske patienter, hvis det er nødvendigt at reducere antallet af disponible senge på grund af manglende vagtdækning.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på afsnittet fra 22. juni til 22. september 2023.

Rigshospitalet, Juliane Marie Centret, Afdelingen for Børn og Unge, fra 30. juni til 30. september 2023
Administrationen har modtaget en henvendelse fra Rigshospitalet, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne sygeplejerskevikarer i Juliane Marie Centret, Afdelingen for Børn og Unge, fra 30. juni til 30. september 2023.

Afdelingen har i en længere periode haft ekstraordinært store udfordringer på afsnittet på baggrund af højt sygefravær, vakancer og mange nyansættelser. Afdelingen har behov for sygeplejersker med helt specifikke kompetencer til et højt specialiseret pædiatrisk afsnit. Det er ikke muligt at reducere patientindtaget i afsnittet, bl.a. fordi afdelingen er modtagefunktion for andre hospitaler i regionen af svært syge børn og unge.

Behovet for ekstravagter dækkes af egne faste medarbejdere og Rigshospitalets interne vikarbureau, så vidt der et muligt. Afsnittet har imidlertid behov for højt specialiserede kompetencer, som bestemte vikarer fra et eksternt bureau besidder. Kompetencerne findes ikke andre steder i afdelingen.

Hvis det der ikke ydes dispensation til eksterne vikarer, kan det betyde, at der skal lukkes sengepladser, da afsnittet ikke kan opretholde en fremmødeplan. Derudover kan det betyde flere opsigelser.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på afsnittet fra 30. juni til 30. september 2023.

Journalnummer

21027428

4. Meddelelse - Rigsrevisionens undersøgelse om forvaltning af patientrettigheder om maksimale ventetider på kræftområdet

Rigsrevisionen har besluttet at gennemføre en undersøgelse om forvaltning af patientrettigheder om maksimale ventetider på kræftområdet. Undersøgelsen igangsættes efter en forundersøgelse, som regionen har været en del af. Undersøgelsen omfatter alle regioner.

Undersøgelsens formål 

Hovedformålet er at undersøge, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt regionerne har forvaltet patientrettighederne om maksimale ventetider på kræftområdet tilfredsstillende.

Det undersøger Rigsrevisionen via to delmål:

1. Har regionerne sikret, at patientrettighederne om maksimale ventetider på kræftområdet er overholdt? Rigsrevisionen vil herunder særligt lægge vægt på følgende:

2. Har Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfølgning på patientrettighederne om maksimale ventetider på kræftområdet været tilfredsstillende?

Videre proces

Rigsrevisionen forventer at sende revisionsnotat i høring i oktober 2023, at sende beretningsudkastet i december 2023, og at beretningen bliver behandlet på Statsrevisormøde i marts 2024.  

Journalnummer

23024462

5. Meddelelse - Kvartalsvis status letbanerapport

Forretningsudvalget modtager løbende statusrapporter for letbanen, som indeholder de nyeste forventninger til økonomi og risikovurdering. Vedlagte rapport dækker perioden fra februar frem til ultimo maj 2023, og er dermed udarbejdet i forhold til det på det tidspunkt gældende budget. Ejerkredsen bag letbanen godkendte på ekstraordinært interessentskabsmøde den 22. juni 2023 en opdatering af budgetgrundlaget inkl. en forøgelse af anlægsbudgettet samt reserver. Dette vil forventeligt blive afspejlet i statusrapport for 3. kvartal 2023.

Status Letbane, maj 2023
Økonomisk fremdrift
Budgettet for både anlægsomkostninger og de driftsrelaterede anlægsinvesteringer til og med maj 2023 viser afvigelser med et mindreforbrug på bygge- og anlægsarbejder på ca. 2 pct. De budgetterede anlægsudgifter frem til slut maj 2023 er 4.048 mio. kr. De tilsvarende afholdte udgifter er 3.978 mio. kr. Afvigelsen skyldes bl.a., at entreprenørerne har haft rekrutteringsudfordringer samt forsinkelser i levering af materialer. Der er aftalt reviderede tidsplaner med henblik på at indhente dette.

Letbaneprojektet oplever fortsat udfordringer på en række strækninger og kryds. Anlægsentreprenørernes fremdrift følges tæt i forhold til de indgåede aftaler. Siden sidste rapportering er fremdriften stadig ikke øget tilstrækkeligt til det forventede og nødvendige omfang, dette bl.a. med baggrund i udskiftning af ikke bæredygtig jord, afklaring af trafikale forhold i vejkryds samt andre uforudsete hindrende forhold i til gene for fremdriften.

Risiko
Den samlede risiko for projektet er opgjort til 1.526 mio. kr., hvilket er en marginal justering på ca. 9 mio. kr. siden den seneste risikovurdering blev fremlagt for ejerkredsen i 1. kvartal 2023.

Arbejdsmiljø
Der har i perioden februar 2023 til og med april 2023 været én ulykke, som har resulteret i fravær.

Journalnummer

23007535

Bilag

Bilag 1: Status letbane, maj 2023

6. Meddelelse - Videreførelse af Nationalt Center for Overvægt

Med finansloven for 2019 blev der afsat 10 mio. kr. til at etablere et nationalt Center for Overvægt (NCFO). NCFO blev etableret i 2020 og har til opgave at fungere som videnscenter via indsamling, udvikling og deling af viden om forebyggelse og behandling af overvægt. Centeret er placeret på universitetshospitalet i Aarhus og ledes af overlæge og professor Jens Meldgaard Bruun. Midlerne blev afsat til en 4-årig periode og udløber derfor ved udgangen af 2023.

En fælles regional fortsættelse af NCFO kan bidrage til, at ny viden om forebyggelse og behandling af overvægt og svær overvægt samles og stilles til rådighed for regionerne for at understøtte, at regionernes arbejde på overvægtsområdet tager afsæt i nyeste viden. NCFO skal desuden rådgive kommunerne og dermed understøtte regionernes rådgivningsforpligtelse på forebyggelsesområdet.

Ved fordeling efter bloktilskudsnøglen svarer Region Hovedstadens andel af finansieringen af NCFO i 2023 til 936.292 kr. årligt i varige midler. Disse midler er indarbejdet i det budget, som regionsrådet bliver præsenteret for som oplæg til budget 2024. 

Der er udarbejdet et udkast til beskrivelse af governance og opgaver for det nye fællesregionale NCFO (vedlagt som bilag), som Region Hovedstaden har haft til kommentering.

Journalnummer

23024569

Bilag

Bilag 1: Nationalt Center For Overvægt

7. Meddelelse - Svar til regionsrådet på henvendelse vedrørende reduktion af Movias administrative udgifter

Regionsrådet godkendte på deres møde den 31. januar 2023 ”at regionsrådet beder Movia om at udarbejde et forslag til, hvordan selskabets egne udgifter kan reduceres. Det kan bl.a. være udgifter inden for administration, marketing og reklame”.

Anmodningen har været drøftet i Movias bestyrelse den 3. maj 2023, og Movia har efterfølgende fremsendt vedhæftede notat som svar. I notatet henvises til brev sendt fra Movias formandskab til borgmestrene og regionsrådsformanden. 

I notatet redegør Movia for deres gældende økonomiske politik, som indebærer årlige besparelser og effektiviseringer på 2,9 pct. af supportudgifterne ekskl. udgifter til rejsekort. Movias supportudgifter dækker over udgifter til bl.a. kundevendte funktioner (billetsalg, billetkontrol, trafikinformation mm.), køreplanlægning, kontrakthåndtering og rådgivning til kommuner og regioner. I notatet redegør Movia for deres gældende økonomiske politik, som indebærer årlige besparelser og effektiviseringer på 2,9 pct. af supportudgifterne ekskl. udgifter til rejsekort. Movias supportudgifter dækker over udgifter til bl.a. kundevendte funktioner (billetsalg, billetkontrol, trafikinformation mm.), køreplanlægning, kontrakthåndtering og rådgivning til kommuner og regioner. Udover besparelsen på 2,9 pct af supportudgifter vil Movia tilpasse supportudgifterne relativt i forhold regionale og kommunale besparelser.

Region Hovedstaden finansierer en tredjedel af supportudgifterne, og Movias økonomiske politik har derfor relativ stor betydning for regionens tilskud til Movia. Movia oplyser, at værdien af den økonomiske politik for Region Hovedstaden i 2023 udgør 27 mio. kr. Dertil kommer, at Movias bestyrelse har besluttet, at første bølge af initiativer til at forbedre cybersikkerheden i Movia, skal finansieres inden for den eksisterende ramme for supportudgifter.

Journalnummer

22039573

Bilag

Bilag 1: Konsekvenser af Movias økonomiske politik for Region Hovedstadens økonomi-1600501

Bilag 2: Brev til kommuner og regioner om Movias økonomi-1596193.0.15

8. Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

 

JOURNALNUMMER

22063056

9. Konferencer mv.: