Bilag 1: Program og information - studietur for sundhedsudvalget den 13.-15. marts 2024Godkendt.
Meddelelsen ”Status på brystkræftområdet” blev løftet til sag på mødet
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
23045087
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 12. december 2023, at sundhedsudvalget kunne tage på studietur til Helsinki den 13.-15. marts 2024.
Nærværende sag er en afrapportering samt regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen.
Det overordnede formål med sundhedsudvalgets studietur til Helsinki var at undersøge samt tilegne sig ny viden og læring fra den finske sundhedssektor inden for en række af sundhedsudvalgets ressortområder. Sundhedsvæsenet står over for behov for ændringer, og digitalisering er en af nøglerne til fremtidens sundhedsvæsen. Brugen af digitale løsninger og kunstig intelligens i sundhedsvæsenet var derfor et gennemgående tema for studieturen.
Program samt information om de planlagte besøg er vedlagt som bilag 1. I nedenstående gives en opsummering af det faglige program for turen, herunder væsentligt pointer og læringer. Oplægsholdernes præsentationer er vedlagt som bilag 2-11.
Dag 1: Onsdag den 13. marts 2024
Der var planlagt oplæg fra Danmarks Ambassade om det finske sundhedsvæsen, herunder dets organisering, den finske sundhedsreform og de største udfordringer lige nu. Grundet markante forsinkelser på flyafgangen fra Københavns Lufthavn til Helsinki Lufthavn, måtte dette oplæg udskydes til dag 2. De væsentlige pointer fra oplægget er beskrevet nedenfor under afsnittet 'Dag 2: Torsdag den 14. marts 2024".
Dag 2: Torsdag den 14. marts 2024
Besøg hos Terrko Health Hub:
Dagen blev indledt med et besøg hos Terrko Health Hub, der er Finlands største 'sundheds-hub'. Formålet med besøget var at få viden og læring om, hvordan Terkko Health Hub bidrager til udvikling af nye digitale løsninger på sundhedsområdet ved at yde uddannelsesforløb for iværksættere og initiere samarbejder mellem hospitaler, universitetet, forskere, startups og virksomheder.
Under besøget blev sundhedsudvalget bl.a. introduceret til uddannelsesprogrammerne Biodesign Finland, Spark Finland og Health Incubator Helsinki. Fælles for de to førstnævnte uddannelsesprogrammer er, at de har fokus på at understøtte iværksættere i den tidlige udviklingsfase, mens Health Incubator Helsinki udspringer af en udfordring med at få løsningerne ud at leve på bl.a. hospitaler og i sundhedshuse. Udvalget blev yderligere præsenteret for konkrete digitale løsninger, som kan hjælpe på de nuværende udfordringer med mangel på personale ved at optimere og frigive tid til kerneopgaven hos sundhedspersonale. Her kan nævnes en fysisk "eHealth Station", hvor patienter selv kan foretage målinger af vitale parametre som bl.a. blodtryk, EKG og risiko for kardiovaskulære sygdomme og type 2-diabetes. Dertil kan nævnes et softwarebaseret medicinsk redskab, hvor det ved brug af et kamera er muligt at måle og dokumentere patienters vejrtrækning og hjerterytme. Endeligt fik sundhedsudvalget et indblik i, hvordan der arbejdes med forskning og innovation på HUS University Hospital Helsinki.
Der var en fælles erkendelse af, at nye innovative løsninger og teknologier kan bidrage til bedre behandling og skabe mere sundhed for pengene ved at effektivisere arbejdsgange og behandlinger. Den nuværende økonomiske struktur og styring af sundhedsvæsenet i Finland gør det dog vanskeligt for virksomheder at få deres løsninger/produkter ibrugtaget i en klinisk praksis. Det er en udfordring, som også er velkendt i en dansk kontekst, og som kræver opmærksomhed, hvis man vil undgå, at potentielt gavnlige innovative løsninger går tabt. Der blev fremhævet flere løsninger på denne udfordring, herunder at det er vigtigt, at nye teknologiske løsninger udspringer af et konkret behov samt tidlig afprøvning af hypotesen i virkelige omgivelser. Det blev hertil fremhævet, at HUS Helsinki Universitet - for netop at imødekomme udfordringen med at få ibrugtaget nye løsninger - afholder arrangementer, hvor virksomheder kan præsentere deres løsning/produkt direkte for læger og andet personale på hospitalet. Dette blev italesat som et koncept, der virker efter hensigten, idet det vurderes at være et nemt tiltag i afklaringen af, om konkrete løsninger/produkter imødekommer et reelt behov. Sundhedsudvalget fremhævede disse arrangementer som et nemt tiltag at overføre til regionens eget arbejde med vurdering og ibrugtagning af nye innovative løsninger på regionens hospitaler. Yderligere blev det fremhævet, at mindre virksomheder eller startups øger chancen for at deres løsning/produkt købes af hospitalerne, hvis de allierer sig med større og mere etablerede virksomheder.
Besøg på HUS University Hospital Helsinki:
Eftermiddagen blev tilbragt på HUS University Hospital Helsinki. Formålet med besøget var at få et indblik i, hvordan digitale løsninger og kunstig intelligens i praksis er med til at afhjælpe nogle af de udfordringer, som hospitalet står over for. Yderligere at få viden om, hvordan hospitalet har organiseret og arbejder med akutbehandling. Udvalget blev under besøget bl.a. præsenteret for, hvordan hospitalet benytter kunstig intelligens til at identificere hjerneblødninger ud fra CT-skanningsbilleder. Yderligere fik udvalget indblik i den digitale platform 'Health Village', som indeholder information målrettet henholdsvis patienter, sundhedsprofessionelle og kommunerne i regionen, ligesom udvalget fik indblik i et eksisterende samarbejde mellem Rigshospitalet og HUS University Hospital Helsinki om børnehjertekirurgi.
Som opfølgning på præsentationerne blev muligheden for at etablere yderligere partnerskaber mellem HUS University Hospital Helsinki og Region Hovedstaden drøftet, og sundhedsudvalget tilkendegav en interesse i at udforske mulighederne yderligere. Det er derfor allerede planlagt, at sundhedsudvalget på et kommende møde forelægges en sag om internationalt samarbejde om højt specialiserede patientgrupper.
Sundhedsudvalget udviste yderligere en interesse i at få mere viden om hospitalets anvendelse af kunstig intelligens til opsporing af hjerneblødninger, ligesom udvalget fremhævede den digitale platform Health Village som et konkret initiativ, som regionen skal udforske yderligere i forhold til at overføre og arbejde med konceptet. Det nærmere arbejde hermed skal afklares.
Platformen 'Health Village' er udviklet af HUS University Hospital Helsinki i samarbejde med Finlands fire øvrige universitetshospitaler, og den indeholder følgende tre spor:
Oplæg om det finske sundhedsvæsen:
Efter besøget på HUS University Hospital Helsinki blev sundhedsudvalget introduceret til det finske sundhedsvæsen (oplægget fra dag 1, som blev udskudt). Formålet med præsentationen var at give udvalget en introduktion til sundhedsvæsenets organisering i Finland, herunder den finske sundhedsreform og de største udfordringer, der er i sundhedsvæsenet lige nu. Det blev med præsentationen fastslået, at der er mange ligheder mellem det finske og danske sundhedsvæsen - både i forhold til dets organisering og udfordringer. Sundhedsreformen har medført en omstrukturering af sundheds- og socialområdet i Finland, så det ikke længere er kommunerne, men 22 nyetablerede Well-being Service Counties inkl. Helsinki by, der er ansvarlige for planlægning af det primære og sekundære sundhedsområde, akutområdet og socialområdet. Hvert county er tilknyttet et af i alt fem 'collaboration areas' med et universitetshospital tilknyttet. De ledes af folkevalgte råd og finansieres fra statsbudgettet. Blandt de største udfordringer i det finske sundhedsvæsen kan nævnes mangel på sundhedspersonale, stigende priser, komorbiditet hos patienter og den demografiske udvikling.
Det blev på baggrund af præsentationen bemærket, at intentionerne med sundhedsreformen er gode, særligt i forhold til at forbedre adgang og kvalitet af sundhedsydelser ved at samle ansvaret for sundheds- og socialområdet hos de nyetablerede amter. Hertil at timingen har givet nogle særlige udfordringer, som at en stor andel af de folkevalgte politikere har triplemandater og således er medlem af både parlamentet, et amtsråd (county council) og en kommunalbestyrelse (municipal council).
Dag 3: Fredag den 15. marts 2024
Besøg på HUS Diagnostic Center:
Dagen blev indledt med et besøg hos HUS Diagnostic Center. Formålet med besøget var at få indsigt i centerets arbejde, herunder viden om, hvordan hospitalet arbejder med klinisk forskning, præskriptiv medicin og 'vælg klogt'. HUS Diagnostic Center er Finlands førende udbyder af kliniske laboratorie- og medicinske billedbehandlingstjenester, og under besøget blev sundhedsudvalget bl.a. præsenteret for centerets arbejde med at undgå unødvendige undersøgelser ved at understøtte, at den diagnostiske behandling er digital og integreret med både det primære og sekundære sundhedsvæsen. Udvalget blev yderligere præsenteret for centerets arbejde med digital patologi samt refleksioner på, hvordan sundhedsreformen opleves set fra et hospitalsperspektiv.
Det blev i forbindelse med besøget fremhævet, at den digitale integrationen med primær sektoren er effektiv i forhold til at undgå overbehandling og fremme produktiviteten, da den netop muliggør at praktiserende læger har adgang til journaler, billeder og billedbeskrivelser fra hospitalet. Yderligere kan det fremhæves, at HUS - som et tiltag for at forbedre arbejdsvilkårene - har muliggjort, at radiologer ansat på HUS kan arbejde hjemmefra op til to dage om ugen. Ved at få etableret arbejdsstationer i eget hjem, kan radiologerne hjemmefra gennemgå og beskrive scanningsbilleder. Dette opleves særligt attraktivt i forbindelse med aften- og nattevagter.
Det blev under besøget endvidere tydeligt, at timingen for indførelse af den finske sundhedsreform set fra et hospitalsperspektiv opleves uhensigtsmæssig. Dette bl.a. set i lyset af eftervirkninger fra covid-19 pandemien, strejke blandt sygeplejersker i Finland og en markant stigning i sundhedsrelaterede udgifter. Det blev nævnt, at den nuværende finansiering af sundhedsreformen skaber underskud, og at det finske finansministerie af samme årsag har overtaget styringen af mange parametre i reformen fra det finske sundhedsministerium.
Besøg hos Hyvil:
Om eftermiddagen besøgte udvalget Hyvil for at høre om sundhedsreformens betydning for digitale platforme på sundheds- og socialområdet. Udvalget blev under besøget bl.a. præsenteret for de behov, som indførelsen af den finske sundhedsreform har medført for at anskaffe, implementere og integrere nye digitale løsninger. Det blev under besøget bekræftet, at Finland på mange områder er langt fremme hvad angår digitale løsninger, og at Danmark kan finde inspiration fra bl.a. de digitale platforme Maisa og Kanta, som svarer til henholdsvis MinSundhedsplatform og Sundhed.dk samt Health Village og Omaolo.fi. Det blev dog ligeledes tydeligt, at det finske sundhedsvæsen også er udfordret i integrationen af tværsektoriel data samt integration af data på tværs af regioner.
Deltagere på studieturen
Udvalgsmedlemmer:
Afbud:
Administrative medarbejdere:
De deltagende embedsmænd var ansvarlige for planlægning af turen, koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen.
Budget og regnskab
Den samlede udgift til studieturen for sundhedsudvalget beløber sig på 134.199,22 kr., hvilket er i overensstemmelse med det godkendte budget på 135.000 kr..
| Udgiftsposter | Faktisk forbrug (kr.) | Budget (kr.) |
| Flybilletter og hotel inkl. morgenmad | 82.410 | 84.000 |
| Klimakompensation | 9.000,00 | - |
| Øvrig transport | 8.415,15 | 10.000 |
| Forplejning | 13.900,62 | 35.000 |
| Besøg | 14.907,20 | - |
| Fraværs- og transportgodtgørelse | 4.354,25 | - |
| Værtsgaver | 1.212,00 | 3.000 |
| Kulturelt indslag | - | 3.000 |
| I alt | 134.199,22 | 135.000 |
Ved tiltrædelse af den første indstilling er afrapportering og regnskab for sundhedsudvalgets studietur godkendt. Ved tiltrædelse af anden indstilling beslutter udvalget, hvad de vil arbejde videre med på baggrund af studieturens indsigter.
Udgifterne til studieturen afholdes inden for de vedtagne rammer for studieture for regionsrådet og udvalgene for valgperioden 2022-2025. Rammerne for studieture og studierejser i valgperioden 2022-2025 blev vedtaget på regionsrådsmødet den 21. juni 2022.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. maj 2024, forretningsudvalget den 4. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
23053398
Bilag 1: Program og information - studietur for sundhedsudvalget den 13.-15. marts 2024
Bilag 2: Terkko In a Nutshell presentation Danish Delegation 1432024
Bilag 3: 2024-03-14 SPARK_Finland_for_Danish_Delegation
Bilag 4: Biodesign_Finland_presentation_Denmark
Bilag 5: Health Incubator Helsinki 24.1.2024
Bilag 6: HUS presentation for Danish group 03-2024
Bilag 7: MedicubeX Denmark Pitch Deck 14.3.2024
Bilag 9: Onnikka Health_Danish delegation_2024-03-14
Bilag 10: SeeTrue_Terkko_Danishdelegation
Bilag 11: Social- and heathcare ICT in Finland during and after the reform_Hyvil
Bilag 12: HUSPresentation 150324_Lehtonen (002)
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet, idet følgende budgetinitiativer for 2025-2028 går videre:
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 23. januar 2024 den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2025-2028. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 5. marts 2024 godkendt rammerne for drøftelse af budgetinitiativer i de stående udvalg.
Sundhedsudvalget har den 23. april haft en introsag om budgetprocessen i udvalget, og udvalgsmedlemmerne har frem til 1. maj 2024 haft mulighed for at fremsende forslag til budgetinitiativer.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2025-2028. I den forbindelse forventes sundhedsudvalget at drøfte bidrag til budgetprocessen på møderne i maj og juni, hvorefter udvalget skal oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til budgetforhandlingerne i august/september. Initiativer, som er besparende samt tekststykker, tæller dog ikke med i de fem initiativer, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne bliver anvendt under selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
På dette møde skal sundhedsudvalget drøfte de indmeldte budgetinitiativer med henblik på at prioritere op til 10 forslag, som administrationen vil kvalificere yderligere frem mod anden og sidste drøftelse den 25. juni, hvor udvalget skal prioritere de 5 endelige forslag til budgetinitiativer. Administrationen anbefaler, at hvert forslag begrænses til et initiativ, hvor økonomien holdes inden for en realistisk ramme i forhold til det politiske råderum.
Inden anden og sidste drøftelse den 25. juni 2024 vil administrationen være i dialog med forslagsstillere om udformning af budgetinitiativerne, såfremt der er behov for præciseringer eller tydeliggørelse af forslagets indhold og formål.
Forretningsudvalget blev på møde den 5. april 2024 præsenteret for en foreløbig vurdering af rammerne for budget 2025. Den meget foreløbige vurdering af økonomien for 2025 viser en forventet ubalance i 2025 på godt 219 mio. kr. Tallene er meget usikre, da der først indgås økonomiaftale mellem regionerne og staten ultimo maj/juni, og da prognosen kun bygger på forbruget i de første par måneder af 2025.
Forslag til budgetinitiativer
Vedlagt sagen er et overblik over områder, hvor finansiering ophører i 2024 (bilag 1), politiske forslag til budgetinitiativer (bilag 2) og administrationens forslag til budgetinitiativer (bilag 3).
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for sundhedsudvalgets ressortområde:
Administrationens forslag til budgetinitiativer inden for sundhedsudvalgets ressortområde:
Som opfølgning på mødet vil administrationen kvalificere de op til 10 videresendte budgetinitiativer frem mod udvalgets 2. og sidste drøftelse den 25. juni 2024.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. maj 2024.
Udvalget vil have anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 25. juni 2024.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budget 25, som foregår efter sommerferien.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24020056
Bilag 1: Områder hvor finansieringen ophører med udgangen af 2024
Bilag 2: Samlet oversigt over politiske forslag til budgetinitiativer_SUND 21.05.24
Bilag 3: Forslag fra administrationen_Etablering af Teknisk Universitetshospital
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Administrationen orienterede om et muligt samarbejde mellem regionen og Mødrehjælpen. Udvalget bad om at få oplæg til beslutningssag, hvor budgetmidler fra kvinde-barn center på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital eventuelt omdisponeres til indsatsen.
Administrationen orienterede om sagen med skimmelsvamp på Rigshospitalet.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. maj 2024.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
23045087
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Godkendt.
Udvalget godkendte forslag til prioriteret rækkefølge af indsatser til ansøgning om akutpulje i Sundhedsstyrelsen, idet der dog skal byttes rundt på indsats 3 og 4. Udvalget finder det kritisabelt, at der stadig ikke er sket flytning af akutbil til Græsted, og udvalget forventer, at Gribskov Kommune har fundet egnet placering inden for tre måneder.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
I aftalen om finanslov for 2024 er der afsat 50 mio. kr i 2024 og 75 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til et varigt løft af det regionale akutberedskab. Midlerne er afsat som en udvidelse af den pulje, der blev afsat med Aftale om Sundhedsreform af maj 2022, til fastholdelse og styrkelse af akutberedskabet med henblik på hurtig hjælp i de områder i landet, hvor behovet er størst. Ansøgningsfristen til puljen er den 10. juni 2024. På baggrund af den politiske behandling i sundhedsudvalget udarbejder Akutberedskabet ansøgningsmaterialet til Sundhedsstyrelsen.
Midlerne er givet som en samlet pulje, hvor regionerne skal ansøge om disse. Forventningen er på nuværende tidspunkt, at midlerne fordeles efter bloknøglen. Regionens bloknøgle i 2024 er 31,21 procent svarende til 15,6 mio. kr i 2024 og 23,4 mio. kr fra 2025 og årligt derefter. Fra 2028 udmøntes midlerne via bloktilskuddet til regionerne. Dog ansøges om finansiering af indsatser, der overskrider bloknøglen, da Sundhedsstyrelsen har mulighed for at prioritere mellem de fem regioners ansøgninger.
På det ekstraordinære møde i sundhedsudvalget den 3. april 2024 blev placeringen af den tredje akutbil i Nordsjælland, bevilget i regionens budget 2024, besluttet til at være i Hundested. For at imødekomme kortere responstider i området blev det samtidig aftalt at idriftsætte en akutbil i Hornbæk under forudsætning af, at denne akutbil kan finansieres af midler fra Sundhedsstyrelsens pulje. Både forretningsudvalget (møde den 9. april 2024) og regionsrådet (møde den 16. april) er enig i denne prioritering.
Med denne sag lægges der op til, at sundhedsudvalget drøfter en prioritering af rækkefølgen af indsatserne i regionens ansøgning til Sundhedsstyrelsens pulje til et styrket akutberedskab i hele landet på baggrund af et oplæg fra Akutberedskabet.
Sundhedsstyrelsen har den 17. april 2024 offentliggjort opslag til en pulje for perioden 2024-2027 til et løft af de regionale akutberedskaber. Puljen har et bredere sigte end den tidligere pulje, der blev afsat med Aftale om Sundhedsreform af maj 2022. Der kan søges om flere akutberedskaber både målrettet somatik og psykiatri, men midlerne kan for eksempel også bruges til at understøtte den strategiske udvikling i regionerne på det præhospitale område. For en uddybet beskrivelse af puljekriterier henvises til bilag 1 'Puljeopslag om et styrket akutberedskab i hele landet som led i udmøntning af finanslov 2024'.
Administrationen anbefaler i samarbejde med Akutberedskabet at ansøge Sundhedsstyrelsen om finansiering af syv overordnede indsatser. Indsatserne overstiger det beløb, regionen forventer at modtage ifølge bloknøglen, og Sundhedsstyrelsen kan foretage en prioritering mellem ansøgerne, der afviger fra bloknøglen, hvorfor det er nødvendigt at lave en prioritering af rækkefølgen af indsatserne.
Opsummeret anbefales, at de syv indsatser, der søges om midler til, i prioriteret rækkefølge er følgende:
I nedenstående tabel 1 fremgår Akutberedskabets forslag til indsatser inkl. forventet økonomi for hver indsats.
Tabel 1: Anvendelsesmuligheder inkl. økonomi
Det skal understreges, at det på nuværende tidspunkt er usikkert, om midlerne fordeles efter bloknøglen.
Indsatserne med kort beskrivelse af delområder præsenteres nedenfor:
1) Styrkelse af udkørende præhospitale funktioner
Ny akutbil i Nordsjælland med placering i Hornbæk: Region Hovedstadens politiske målsætning om, at 93 procent af alle A-kørsler skal være fremme indenfor 15 minutter, imødekommes ikke i visse områder af regionen. For at forbedre dækningen i disse områder og dermed sikre hurtig akuthjælp til alle borgere, er der indsat akutbiler supplerende til ambulanceberedskaberne. Udover at bidrage til at nedbringe responstiderne i regionens yderområder disponeres akutbilerne også til præhospital diagnosticering og -behandling i borgernes hjem med henblik på at forebygge hospitalsbesøg og -indlæggelser. Der er aktuelt akutbiler placeret i Hvidovre, Frederiksberg, Dragør, Skibby, Helsinge (planlagt flyttet til Græsted), Hundested (opstart den 1. juli 2024) og på Bornholm. Af bilag 2 fremgår placering af beredskaber i Region Hovedstaden.
På baggrund af en analyse af responstider og muligheder for placering af akutbiler i Nordsjælland, vurderes det at kunne medvirke til at forbedre responstiderne, hvis der placeres en akutbil i Hornbæk.
Jf. ovenstående blev der på møder i sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet i april 2024 truffet politisk beslutning om, at der ønskes en akutbil i Hornbæk finansieret via Sundhedsstyrelsens puljemidler.
Etablering af digital understøttelse af akutbilskoncept: For at understøtte akutbilernes arbejdsgang som præhospital visitator er der behov for etablering af en bedre og mere robust digital løsning, der kan afvikles på en tablet. Det indbefatter et kontrolrumssystem (CAD), hvor paramedicineren i akutbilen kan udføre samme opgaver, som på vagtcentralen, for eksempel se tidligere journalmateriale samt andet relevant information. Denne løsning vil understøtte og optimere den samlede præhospitale visitation.
Udstyr og utensilier til akutbiler til styrket præhospital diagnosticering og -behandling: I medio 2024 igangsætter Akutberedskabet, i samarbejde med Akutmodtagelsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, et pilotprojekt med henblik på styrket samarbejde mellem akutbilsfunktionen og akutmodtagelsen. Projektet skal afdække potentialer for optimering af den præhospitale visitation, og iværksættelse af relevant diagnostik og evt. behandling, så borgere, som kan hjælpes i eget hjem, ikke bliver unødvendigt indlagt/genindlagt. I forbindelse med projektet er der behov for indkøb af udstyr til foreløbig to akutbiler for at kunne understøtte nye og flere muligheder for præhospital diagnosticering og -behandling. Akutberedskabet foreslår ligeledes, at der indkøbes udstyr til akutbilen/akutlægebilen på Bornholm med henblik på styrkelse og udvikling af den præhospitale visitation, diagnosticering og -behandling.
2) Øget ambulanceelevoptag og styrket uddannelse
Opnormering af årligt optag af ambulanceelever: Der er en landsdækkende mangel på ambulancebehandlere, hvilket har indvirkning på antallet af stillede driftstimer i Region Hovedstaden og dermed konsekvenser for ambulancedækningen. For at imødekomme disse udfordringer, er der et behov for at uddanne flere behandlere, end hvad der har været forudsat i udbud af ambulancekontrakten. Akutberedskabet oplever en stor søgning på de opslåede elevstillinger. På den baggrund foreslås en opnormering af elevoptaget på uddannelsen for ambulancebehandlere fra 10 til 16 elever pr. år i regionen.
Styrket kvalitet i uddannelsen: I forbindelse med et øget elevoptag er der behov for årsværk til primær varetagelse af opgaver relateret til styrkelse af kvaliteten af uddannelsen samt administrativ understøttelse.
3) Opkvalificering af indsatsledelsen og beredskab
Kompetenceudvikling og udstyr til indsatsledelse og TEMS: Evalueringen af hændelsen i Fields i juli 2022 har afdækket et behov for en opkvalificering af det beredskabsmæssige område – både i forhold til kompetenceudvikling og udstyr. Der er bl.a. behov for styrkelse af håndtering af et større antal tilskadekomne samt mere ledelsesstøtte på skadested. Dette indbefatter bl.a. opbygning og tilpasning af udstyr og teknologi i indsatslederkøretøjet samt øget personlig beskyttelse af Tactical Emergency Medical Service (TEMS)-personale i form af udskiftning af eksisterende udstyr og indkøb af supplerende udstyr.
Evalueringen af hændelsen i Field’s afdækkede også et behov for at styrke uddannelse af det personale, der aktiveres under en hændelse. Det handler dels om kompetenceudvikling af de sundhedsfaglige indsatsledere samt gennemførsel af Tactical Emergency Casualty Care (TECC) - kurser for relevant personale. Der bør også tilbydes yderligere uddannelse og undervisning til (ISL)-assistenter (assistent for sundhedsfaglig indsatsleder på skadested).
Styrkelse af beredskabsfunktionen i Akutberedskabet: På baggrund af evalueringen er der sket en omorganisering af det lokale beredskabsområde i Akutberedskabet, så området nu er indplaceret som en tværgående intern stabsfunktion i Akutberedskabet. Set i lyset af, at sundhedsvæsenet står overfor øgede krav til parathed inden for sundhedsberedskabet ud fra det nuværende trusselsbillede med cyberangreb, forsyningssikkerhed på energiområdet, er der behov for en styrkelse af den lokale beredskabsstab, hvilket indbefatter en personalemæssige kapacitetsudvidelse. Dette vil betyde en styrkelse af fagligheden på beredskabsområdet i form af flere specifikke beredskabsfaglige kompetencer.
4) Udvidelse af Sociolance-konceptet
Som del af budget 2024 indgår, at Region Hovedstaden med fordel kan afsøge om kommunerne uden for København vil være interesserede i at indgå i et samarbejde om en udbredelse af Sociolancen. Det vurderes på det nuværende grundlag, at der kunne være et behov i store dele af Region Hovedstaden, både på Frederiksberg, på Vestegnen, i Nordsjælland og i kommunerne omkring Herlev og Gentofte Hospital. Det kan endvidere afsøges, om der kunne være interesse fra kommunerne for en model, hvor kommunerne gik sammen om at bemande den socialfaglige del af en ekstra Sociolance. Der vil formentlig være udfordringer i forhold til adgangen til kommunale oplysninger om borgere uden for egen kommune, og der vil skulle udvikles en model for dette.
København tiltrækker en stor gruppe mennesker med særlige sociale problemer, men samtidig er der også en anden geografi og en stor mængde sociale tilbud i København. I de øvrige områder i regionen ser man i disse år, at socialt udsatte mennesker bliver presset ud af København og ud i yderområderne. Det skaber en form for geografisk ulighed i sundhed. Målgruppen for Sociolancens indsats vil formentlig være en anden uden for København. Det vil fx i højere grad være socialt udsatte mennesker, der isolerer sig i deres bolig, ikke har kontakt til social- og sundhedsvæsenet, har uopdagede sygdomme, rusmiddelafhængighed osv. Indsatsen i forhold til denne gruppe kunne fx bestå i en opsøgende social- og sundhedsfaglig indsats i samarbejde med fx de kommunale opsøgende teams, hjemmeplejen samt praktiserende læger, der er på hjemmebesøg. Indsatsen ville fx kunne forebygge ind- og genindlæggelser samt give viden om hjemmets tilstand og understøtte gode udskrivelser.
Akutberedskabet foreslår på den baggrund, at der derfor indledningsvis laves en afdækning af mulighederne for udvidelse af konceptet for Sociolancen, herunder hvor potentialet er størst, hvis der udmøntes midler til en udvidelse. De regionale udgifter til den nuværende Sociolance udgør i alt ca. 3,1 mio. kr. årligt. De kommunale udgifter anslås at udgøre ca. 2,7 mio. kr. årligt.
5) Regional forankring af Hjerteløberordningen og Hjertestarter-Netværket
TrygFonden ejer Hjertestarter-Netværket, der har eksisteret siden 2010, og hjerteløberordningen, der siden 2017 har været landsdækkende. Det har været TrygFondens ønske, at disse udviklings- og innovationsprojekter skulle idriftsættes ved en overdragelse i samarbejde med regionerne. Det blev på møde i sundhedsdirektørkredsen den 3. februar 2023 besluttet, at Region Hovedstaden skulle udarbejde en kortlægning af en mulig overdragelse af både Hjertestarter-Netværket og Hjerteløberordningen fra TrygFonden på vegne af alle regioner. Region Hovedstaden har nu lavet denne kortlægning.
Ved overdragelse skal Hjertestarter-Netværket og Hjerteløberordningen fortsat fungere, som de gør i dag i regionerne. Begge ordninger er tæt integreret i de fem regioners vagtcentralers indsats i forhold til formodede hjertestop. Regionerne har i dag mulighed for at henvise til hjertestartere ved 1-1-2 opkald samt sende hjerteløbere ud ved formodede hjertestop.
Leverandørerne forestår call-centerfunktion, drift og udvikling af apps, tekniske integrationer til regionernes disponeringssystemer, dataleverancer til regionerne og forskere, løbende opdatering, support samt udsendelse af surveys til hjerteløbere. Disse leverandører har været gennemgående siden ordningernes idriftsættelse.
Det forudsættes på baggrund af historik fra de seneste års drifts- og udviklingsomkostninger, at økonomien for de kommende år udgør samlet set 16,2 mio. kr. årligt til drift og udvikling via leverandører samt tværregional sekretariatsfunktion og systemforvaltning. Sekretariatsfunktion på 4 årsværk inkluderer ressourcer til systemforvaltning, varetagelse af sikkerhed og infrastruktur. Sekretariatet vil derudover varetage opgaver som leverandørhåndtering, tovholder på udvikling af både hjertestarterapp og hjerteløberapp, varetagelse af GDPR og samtykke i apps, kommunikation med regioner og samarbejdspartnere, nyhedsbreve til henholdsvis faddere og hjerteløbere samt sekretariatsbetjening i forhold til styregruppe, brugergruppe og forskere.
Fra en overdragelse i 2025 vil TrygFonden fortsat støtte ordningen økonomisk ved fortsat finansiering af leverandører frem til 2027, hvor de nuværende kontrakter udløber. Herefter overtages de samlede udgifter af regionerne. Fra overdragelsen i 2025 frem til 2030 vil TrygFonden støtte økonomisk med varetagelse af reklame- og rekrutteringskampagner. Ligeledes vil det være muligt for forskerne at søge midler hos TrygFonden til relevante forskningsprojekter relateret til Hjertestarter-Netværket og hjerteløberordningen.
Overblik over omkostninger til drift og udvikling via leverandører samt tværregional sekretariatsfunktion fremgår af tabel 2.
Tabel 2 : Oversigt samlede omkostninger
Som model for finansiering af økonomi i regionerne efter overdragelse lægges op til fordeling ud fra bloktilskudsnøgle, som anført i nedenstående tabel 3.
Tabel 3 : Økonomi opdelt på regioner
I forhold til forslaget skal det bemærkes, at det udestår, at regionernes sundhedsdirektørkreds træffer beslutning om, hvorvidt overdragelse af Hjertestarter-Netværket og Hjerteløberordningen skal ske på baggrund af den økonomiske kortlægning. Og ved godkendelse af overdragelse godkender oprettelse af en sekretariatsfunktion i Region Hovedstaden til varetagelse af opgaver relateret til Hjertestarter-Netværket og hjerteløberordningen, som ikke varetages af leverandørerne, og som vedrører alle regionerne.
6) Etablering af helikoptertankanlæg på Bornholm
Etablering af helikoptertankanlæg på Bornholm: Ifølge Norsk Luftambulance, der drifter ordningen for akutkægehelikoptere i Danmark, er antallet af flyveture til Rønne på Bornholm stigende, da også de jyske baser beflyver Bornholm i større grad. Center for Ejendomme i Region Hovedstaden har tidligere oplyst, at der i stigende grad beflyves med den lille Airbus, som maksimalt kan have 217 liter brændstof ombord, og der kan derfor ikke planlægge med tankning på Rigshospitalet. Dette bevirker, at den lille Airbus ofte først er nødt til at lande ved Bornholms Lufthavn for at tanke, hvorefter de kan flyve til hospitalet og tage en patient ombord. Denne forsinkelse kan i kritiske tilfælde have betydning for patienten. På den baggrund er der et øget behov for at kunne tanke ved heliport ved Bornholms Hospital.
Ifølge sekretariatet for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning er et forventet prisestimat ca. 2,0 mio. kr. til anlægsbudget og rådgivning i forbindelse med etablering af tankanlæg ved heliport ved Bornholms Hospital.
7) Aktivitetsudvidelse med sygetransporter
Aktivitetsudvidelse med sygetransporter: I forbindelse med indkøring af ny ambulancekontrakt pr. 1. februar 2023 er der fra kontraktstart konverteret driftstimer fra ambulanceberedskaber til driftstimer for liggende sygetransport. Dette har givet en forbedring af A-responstider for ambulance ved, at de faste kørselsopgaver i større grad er blevet håndteret af liggende sygetransporter, så der er blevet frigjort flere ambulancer til de opgaver, der er livs- eller førlighedsstruende. Akutberedskabet ønsker at afdække potentialet yderligere ved at fortsætte det nuværende niveau med liggende sygetransporter.
Videre proces
På baggrund af den politiske behandling i sundhedsudvalget udarbejder Akutberedskabet ansøgningsmaterialet til Sundhedsstyrelsen. Der er ansøgningsfrist den 10. juni 2024. Det forventes, at Sundhedsstyrelsen vender tilbage med svar på fordeling af puljen i august 2024.
Status for placering af akutbilen i Græsted
De tre akutbiler finansieret af puljemidler fra Sundhedsstyrelsen i 2022 blev idriftsat den 1. juni 2023. Akutbilen i Gribskov Kommune driftes på nuværende tidspunkt fra en midlertidig lokation i Helsinge, og der afsøges mulighed for en baseplacering i Græsted. Flere placeringer er forgæves afsøgt. Akutberedskabet er på nuværende tidspunkt i dialog med Gribskov Kommune om mulighederne i forhold til et nyt kommunalt byggeri på Holtevej 8A i Græsted. Denne lokation vurderes for nuværende som en optimal placering af akutbilen, dels i forhold til at forbedre responstiderne, dels i forhold til basefaciliteter. Byggeriet er dog først klar til ibrugtagning om ca. 1,5 år, hvorfor Akutberedskabet også er i dialog omkring en midlertidig lokation med både kommunen og en lokal mægler.
Status på responstiderne i yderområderne målt på kommuneniveau i 2024
Det politisk fastsatte servicemål for A-kørsler i Region Hovedstaden er, at 93 procent af alle A-kørsler skal være fremme inden for 15 minutter. For Region Hovedstaden samlet blev dette mål fra januar til medio april 2024 overholdt, idet 98,4 procent af alle kørsler i regionen var fremme inden for 15 minutter. På kommuneniveau var det politisk fastsatte servicemål for A-kørsler overholdt for alle kommuner på nær Bornholm (91,4 procent). I Gribskov Kommune, hvor den akutbil, der forsøges placeret med base i Græsted, var andelen af A-kørsler, der var fremme inden for 15 minutter på 94,1 procent.
Såfremt indstillingen tiltrædes er prioriteringen af rækkefølgen af indsatser til Sundhedsstyrelsens pulje til et styrket akutberedskab besluttet samt status på placering af akutbil i Græsted og status på responstider er taget til efterretning.
Midlerne er givet som en samlet pulje. Sundhedsstyrelsen angiver, at de forventer at give midler til prioritering af akutberedskaber i alle fem regioner baseret på de opstillede kriterier. Endvidere at de ikke nødvendigvis kan imødekomme den fulde ansøgning, og at hvis de modtager ansøgninger for et samlet beløb, der overstiger puljens størrelse, vil det være nødvendigt at foretage en prioritering af ansøgerne. Der kan derfor være en risiko for, at regionens ansøgning kun imødekommes delvist, hvorfor der er behov for en prioritering af rækkefølgen for indsatserne.
Da der ansøges om finansiering af indsatser, der overskrider bloknøglen, er der behov for en prioritering af indsatserne. Såfremt at midlerne fordeles efter bloknøglen udgør Region Hovedstadens bloktilskudsandel 15,6 mio. kr. i 2024 og 23,4 mio. kr. årligt fra 2025.
Bemærk, at i henhold til initiativet for øget ambulancebehandlerelevoptag og styrket uddannelse, at alle ambulancebehandlerelever ansættes i Center for HR og Uddannelse, som også har lønudgiften til disse. I forbindelse med prioriteringen af opnormeringen af det årlige optag af ambulanceelever fra 10 til 16 elever, vil 6,6 mio. kr. fra 2024 derfor tildeles Center for HR og Uddannelse.
Baggrunden for, at alle 6,6 mio. kr. vil blive overført i år er, at Region Hovedstaden pr. den 1. juni 2022 fik overdraget 48 ambulancebehandlerelever fra Hovedstadens Beredskab og yderligere 15 elever fra Falck i 2023. Disse elever erstattes successivt ved det øgede elevoptag, så det samlede antal på over 55 ambulanceelever i dag kan fastholdes, men som Center for HR og Uddannelse mangler finansiering til. Initiativet for øget ambulanceelevoptag og styrket uddannelse bør også ud fra et økonomisk synspunkt prioriteres højt.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. maj 2024 og forretningsudvalget den 4. juni 2024 i form af en formandsmeddelelse.
Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær
24027115
Bilag 2: Bilag 2 : Placering af beredskaber i Region Hovedstaden 2024
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Der er via Region Hovedstadens budget 2024 og reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA-reserven) udmøntet i alt 5 mio. kr. årligt til regionens hukommelsesklinikker i perioden 2024 til 2027.
Sundhedsudvalget orienteres i denne sag om, hvordan regionens hospitaler med hukommelsesklinikker vil anvende midlerne og om den forventede effekt på ventetiderne.
Udredning og behandling af demens varetages i Region Hovedstaden på regionens fire hukommelsesklinikker. Klinikkerne er placeret på følgende af regionens hospitaler:
Rigshospitalet varetager for hele regionen udredning og behandling af patienter med de mest komplekse problemstillinger.
Med regionens budget 2024 blev der tildelt 4 mio. kr i 2024 og 2,5 mio. kr. årligt i de efterfølgende år til hurtig udredning for demens. Efterfølgende besluttede regeringen og partierne bag reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA reserven) i november 2023 at afsætte 62,7 mio. kr. på landsplan for perioden 2024-2027 til at nedbringe ventetider på demensudredning. Heraf forventes 4,6 mio. kr. årligt tildelt til Region Hovedstaden.
Budgetforligskredsen har på den baggrund besluttet at anvende midlerne fra reserven til at øge de samlede regionale demensmidler til 5 mio. kr. årligt i perioden 2024-2027. Der anvendes derfor de 4,6 mio. kr. af reserven, mens der på regionens budget afsættes 0,4 mio. kr i årene 2024-2027. De resterende af de oprindeligt afsatte midler fra budget 2024 vil blive tilbagebetalt til regionens sundhedsområde.
Der vil således blive tilført 1 mio. kr. mere i 2024 og 2,5 mio. kr. mere i 2025-2027 til demensudredning, end oprindelig afsat i budget 2024.
Efter 2027 vil beløbet blive sænket til de på det oprindelige budget 2024 afsatte 2,5 mio. kr. årligt. Der vil således fra 2028 og frem være afsat 2,5 mio. kr. årligt til demensudredning (2024 værdi P/L).
Fordelingen af midlerne mellem regionens fire hukommelsesklinikker er foretaget ud fra befolkningstallet i planområderne, mens fordelingen mellem de to hukommelsesklinikker i planområdet Byen (henholdsvis Rigshospitalet og Bispebjerg) er sket ud fra aktiviteten opgjort i seneste årsrapport fra demensdatabasen (2022). Fordelingen af midlerne i perioden 2024-2027 fremgår af tabel 1.
| Hospital | Nordsjællands Hospital | Herlev og Gentofte Hospital | Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Rigshospitalet inkl. Bornholms Hospital | Samlet for Region Hovedstaden |
Beløb/år i mio. kr. – beløb i 2024 værdi P/L | 0,9 | 1,2 | 0,5 | 2,4 | 5,0 |
Status for anvendelse af midlerne
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (dækker planområde Byen - sammen med Rigshospitalet):
På Geriatrisk og Palliativ Afdeling anvendes midlerne til at udvide normeringen for overlæger i henholdsvis geriatri og neurologi samt til neuropsykolog og sygeplejerske. I alt cirka 0,75 årsværk.
Udvidelsen på både overlæge- og sygeplejesiden har til formål at udvide kapaciteten, med særligt fokus på udredningstiden. Den samtidige udvidelse på neuropsykologsiden øger den diagnostiske kapacitet. Desuden har man formaliseret samarbejdet på det neurologiske område, som er et krav jf. demenshandleplanen - og som også øger den diagnostiske kapacitet.
Midlerne muliggør, at hospitalet kan fortsætte med de indsatser, der er påbegyndt for flere år siden, og som har nedbragt ventetiden til hukommelsesudredning til nu omkring 4-6 uger. Med de fortsat tilførte midler vil der være mulighed for yderligere nedbringelse af ventetiden.
Rigshospitalet (dækker planområde Syd; Bornholm samt Byen - sammen med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital):
I de seneste fire år har Rigshospitalet modtaget 2,3 mio. kr. årligt, således næsten samme beløb, som nu videreføres. De 2,4 mio. kr. giver muligheden for at forsætte arbejdet med at nedbringe ventetiden, som lige nu er cirka 4-5 uger. Hospitalet vil, som tidligere, anvende beløbet til aflønning af ekstra læger (reservelæger), neuropsykologer (vikarer) og lægesekretærer og sygeplejersker (vikarer). Hospitalet vil dog nu i højere kunne grad anvende midlerne til fastansættelse, hvilket er en fordel i forhold til opbygning af kompetencer. Hvis hospitalet ikke havde fået bevilliget puljemidlerne fra 2024-2027, ville ventetiden stige betragteligt.
Herlev og Gentofte Hospital (dækker planområde Midt):
Midlerne udmøntet til hukommelsesklinikken planlægges anvendt til demensudredning. Afdelingen for Hjerne og Nervesygdomme har haft mere end 8.000 konsultationer i 2023 til i alt 2.500 patienter, hvoraf lidt mere end 1.000 er nyhenviste. Midlerne er et bidrag til de midler, som hospitalet allerede anvender til samme formål.
Der vil fortsat være fokus på at bruge midler til at sikre kapacitet til de scanninger, der ligger tidligt i udredningsforløbet. Der er desuden fokus på at nedbringe den pukkel, der blev opbygget under covid-19 perioden. Der er fortsat ventetid, særligt til scanninger, neuropsykologisk undersøgelse og på at komme til konference, men ventetiden er for nedadgående og er aktuelt på cirka 10 uger.
Der arbejdes desuden på flere forskellige områder på at optimere forløbene, herunder på at sikre indkaldelse og fremmøde af patienter for at undgå de mange udeblivelser samt på at udarbejde optimerede programmer for hver enkelt læge.
Nordsjællands Hospital, Hillerød (dækker planområde Nord):
Demensmidlerne indgår i finansieringen af en varig udvidelse af demensambulatoriet med 1 speciallæge, 1 sekretær og 0,5 sygeplejerske, svarende til ca. 1,7 mio. kr. Hospitalet modtager 1,2 mio. kr. af de regionale midler. Restfinansieringen på 0,5 mio. kr. hidrører fra lukningen af seks senge pr. 1. januar 2024. Denne budgettilførsel forventes, når nyansættelserne er på plads, at muliggøre en fortsat overholdelse af udredningsret og udredningstid. Den aktuelle ventetid til udredning er 4 uger.
Med tildelingen af midler til demensudredning forventer hukommelsesklinikkerne at kunne nedbringe - eller som minimum fastholde- ventetiderne til demensudredning
Midlerne forventes anvendt til udvidet aktivitet i hukommelsesklinikkerne. Det har dog tidligere vist sig, at det kan være svært at rekruttere personale med de fornødne kvalifikationer, hvorfor der kan risikeres et vist tidsforløb før de forventede nyansættelser har fundet sted. Desuden stiger antallet af personer, der skal demensudredes, hvorfor efterspørgslen efter udredning risikerer at overstige den øgede kapacitet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. maj 2024.
Charlotte Hosbond/Nikolaj Mors
24024789
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Jacob Rosenberg (C) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Rigshospitalet har siden 1990erne haft et Center for Sjældne Sygdomme (CSS) forankret i pædiatrien. Nu har hospitalet afsat midler til at etablere et lignende center for voksne med sjældne sygdomme, der samtidig skal være med til at sikre, at voksne med sjældne sygdomme ikke "tabes" ved overgang fra pædiatri, når de fylder 18 år. Centret placeres i Afdeling for Genetik på Rigshospitalet. Forventet start er juni 2024 for enkelte patientgrupper, mens flere større patientgrupper vil blive tilknyttet fra midten af august. Alle patientgrupper forventes at være overflyttet i 2026.
Med nærværende sag orienteres sundhedsudvalget om baggrunden for og tankerne med det nye center for voksne med sjældne sygdomme.
Der vil indledningsvist være et oplæg fra cheflæge Birgitte Diness, Afdeling for Genetik på Rigshospitalet. Christian Worm, centerdirektør i Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet vil ligeledes deltage på mødet.
Betegnelsen "sjældne sygdomme" dækker over en række, ofte medfødte, arvelige sygdomme, hvor diagnostik, behandling og rehabilitering kræver særlig viden og fagkundskab. Det skønnes, at 30.000 - 50.000 mennesker i Danmark lever med en sjælden diagnose, og at disse mennesker tilsammen repræsenterer cirka 800 sjældne diagnoser. Der er tale om sygdomme, som findes hos 1-2 ud af 10.000 - eller færre - hvorfor det har givet mening at samle koordinering af behandling mv. Center for Sjældne Sygdomme på Rigshospitalet hjælper patienter fra Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det tilsvarende center i Århus dækker de tre regioner i det vestlige Danmark. Der vil ofte være behov for en livslang sundhedsfaglig og social indsats.
Det nuværende Center for Sjældne Sygdomme (CSS) er forankret i pædiatrien, og indsatsen gælder som udgangspunkt til de unge fylder 18 år. Centret varetager højt specialiseret behandling og har ofte en koordinerende rolle i forhold til patienter med sjældne sygdomme, der behandles i et andet fagspeciale (fx patienter med cystisk fibrose og en række hormon- og stofskiftesygdomme).
Da centret indtil nu er det eneste af sin slags i regionen, varetager det også i et vist omfang voksne med sjældne sygdomme, hvilket er med til at presse kapaciteten i centret. Imidlertid skal patienterne i princippet forlade pædiatrien med det fyldte 18 år. Patienterne vil typisk overgå til behandling i et eller flere fagspecialer. Da de enkelte specialer kun ser ganske få patienter med en specifik sjælden sygdom, og måske også mangler den specifikke viden om behandlingen af disse sygdomme, risikerer børnene ved overgang til voksenstadiet at stå uden de samme behandlingstilbud og den støtte, de har fået i pædiatrisk regi.
På baggrund heraf vil det nuværende center på Rigshospitalet blive udvidet til at bestå af to afsnit; henholdsvis det nuværende afsnit for børn og unge, som fortsat skal være forankret i pædiatrien, samt det kommende afsnit for voksne, som vil være forankret i Afdeling for Genetik på Rigshospitalet. Med kapacitetsudvidelse sikres patienterne en bedre behandling i form af en god overgang fra pædiatrien til andre fagspecialer, velkoordinerede og sammenhængende patientforløb og bedre koordinering med primærsektoren.
Da afsnittet vil være beliggende i Afdeling for Genetik, som er sengeløst, vil patienter skulle indlægges i de specialer, der måtte varetage deres aktuelle problematik. Det samme gælder for behandling i daghospitalsregi. Opgaven for afsnittet for voksne med sjældne sygdomme vil derfor i høj grad omhandle koordinering af behandlingsforløb, fx i form af et netværk med speciallæger fra de øvrige specialer, der også har behandling af sjældne sygdomme. Herudover vil centret også skulle havde opgaver indenfor forskning, vidensdeling og uddannelse.
Centret skal desuden bistå patienter fra Region Sjælland. Da Center for Sjældne Sygdomme i Århus også koordinerer behandlingen for voksne, forventes det ikke, at det nye center på Rigshospitalet vil modtage yderligere patienter fra Vestdanmark. Dog ser det nuværende Center for Sjældne Sygdomme alle med sjældne metaboliske sygdomme for hele Danmark. Det kommende Center for voksne vil derfor også kunne modtage voksne patienter med sjældne metaboliske sygdomme fra hele Danmark.
Såfremt indstillingen tiltrædes tager sundhedsudvalget orienteringen om etablering af Center for voksne med Sjældne Sygdomme til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. maj 2024.
Charlotte Hosbond/Nikolaj Mors
24024790
Bilag 1: Oplæg_CSS for voksne_SUND 21.05.24
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Bemærkning fra administrationen
Det fremgik af den oprindelige sagsfremstilling, at antal månedslønnede jordemødre er angivet i årsværk. Dette er imidlertid ikke korrekt.
Nedenfor er det samlede antal jordemødre på regionens fødesteder opdateret med retvisende ansættelsesform.
Det samlede antal jordemødre på fødeafdelingerne er steget de seneste år.
Sagsfremstillingen er rettet med det korrekte antal.
Fødselstallet i Region Hovedstaden er igen i år højt i sommermånederne sammenlignet med de øvrige måneder, og der forventes stor travlhed fra maj og de kommende fire måneder frem. Den generelle forventning til sommeren 2024 er nogenlunde samme niveau som i 2023. Der er visiteret 21 flere fødsler i de fire måneder fra maj til august sammenlignet med niveauet sidste år, jf. tal fra den Centrale Visitation for Fødsler.
Regionen følger fødeområdet tæt, og regionens hospitaler har stort fokus på planlægning af særligt sommermånederne, da fødselstallet i kombination med ferieafholdelse blandt personalet medfører ekstra travlhed på fødeafdelingerne, og dermed et større behov for koordinering og samarbejde på tværs.
Der gives med denne sag en status på fødeområdet, herunder de initiativer, der er iværksat for at imødekomme sommerferieperioden 2024.
Visiterede fødsler og vakancer
Det høje antal fødsler i sommerperioden stiller særlige krav til planlægningen på regionens fødeafdelinger. Tal fra den Centrale Visitation for Fødsler (CVF) viser, at der pr. 2. maj 2024 er visiteret henholdsvis 1.885 og 2.003 fødsler i juli og august måned på regionens fødesteder (undtaget Bornholms Hospital).
Udviklingen i vakante stillinger på regionens fødesteder er de seneste måneder forbedret, og antallet af ledige stillinger er nedadgående. Der er pr. 1. februar 2024 i alt 15 vakante stillinger på regionens fødesteder jf. tabel 1.
Det samlede antal månedslønnede jordemødre er steget de seneste år, og der er pr. 24. maj 2024 i alt 709 månedslønnede jordemødre på fødeafdelingerne (svarende til 643 årsværk). Det er 99 flere jordemødre end den 1. januar 2022 og 31 flere end den 1. januar i år (svarende til henholdsvis 95 og 27 flere årsværk).
Tabel 1: Udvikling i ubesatte fuldtidsstillinger det seneste år
Tabel 2: Udvikling i månedslønnede jordemødre pr. 13. maj 2024:
Forberedelse af sommer 2024
Arbejdet med planlægning af sommerferie og sommervagtplaner er i fuld gang på regionens fødeafdelinger. Hospitalerne arbejder bl.a. med nedenstående tiltag for at sikre en fornuftig drift på fødeafdelingerne henover sommeren:
Der er indgået aftale med Jordemoderforeningen om honorering af jordemødre, der påtager sig kritiske vagter - som uddybes nedenfor.
Honoreringsaftale med Jordemoderforeningen
Center for HR og Uddannelse i Region Hovedstaden og Jordemoderforeningen har den 1. marts 2024 indgået aftale om honorering af jordemødre, der påtager sig kritiske vagter i perioden fra den 15. juni til den 15. september 2024. Afdelingsledelsen udpeger kritiske vagter, som udbydes til jordemodergruppen.
Vagterne honoreres efter ikke-pensionsgivende takster, og følger således ikke de almindelige honoreringsformer efter overenskomsten. De kritiske vagter honoreres med sædvanlig timeløn plus mellem 100 og 150 pct. pr. time (afhængig af vagttype).
Der ydes herudover aften, nat og weekendtillæg beregnet på baggrund af den enkeltes sædvanlige timeløn.
Kapacitetsmøder
Der er i ferieperioder et forøget fokus på, hvordan fødestederne kan hjælpe hinanden, når det bliver nødvendigt. Dette håndteres blandt andet ved, at der i særligt udfordrende perioder afholdes regionale kapacitetsmøder hver morgen for at vurdere, om der er behov for omvisiteringer. Behovet for disse kapacitetskonferencer vurderes løbende henover sommeren. Der bliver udarbejdet en konkret plan for for de regionale kapacitetsmøder, herunder hvem der er ansvarlig.
Kapacitetsdashboard på fødeområdet
Der er desuden ved at blive udarbejdet et fælles kapacitetsdashboard, som kan understøtte den løbende kapacitetsstyring og -planlægning på tværs af fødestederne. Det forventes, at det fælles dashboard kan bidrage til effektiv ressourceallokering og kapacitetsstyring samt give tidlig advarsel ved overbelastningssituationer. Hensigten er, at kapacitetsdashboardet skal indeholde klare grænseværdier for, hvornår et fødested kan visitere fødende til et andet fødested, og dermed understøtte et endnu tættere samarbejde og dialog blandt regionens fødesteder. Der er i forlængelse heraf stor opmærksomhed på at orientere og forberede de fødende så tidligt i forløbet som muligt med grundig information og vejledning om, hvorfor det kan være nødvendigt at flytte fødested og hvordan det vil foregå i praksis, så de fortsat føler sig i sikre hænder.
Det videre arbejde med det fælles kapacitetsdashboard foregår i en trinvis proces i forhold til både udvikling og implementering. Det forventes, at et udkast kan være klar til valideringsrunder ved relevante brugere på fødestederne frem mod sommeren. Det er derfor ikke muligt at have et brugbart kapacitetsdashboard klar til endelig anvendelse i sommerferien 2024.
Hvis indstillingen tiltrædes, er orienteringen vedr. fødeområdet, herunder afvikling af sommerferieperioden taget til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. maj 2024.
Charlotte Hosbond / Kristina Vestergaard Sloth
24023477
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Jacob Rosenberg (C) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Inden for en række specialer er der områder, hvor der ikke findes den relevante evidensbaserede viden til at behandle, forebygge og forhindre sygdom. Dette gælder bl.a. indenfor sygdomme, som typisk rammer kvinder, fagligt omtalt ’kvindesygdomme’. Med Budget 2024 for Region Hovedstaden blev det derfor besluttet at øge forskningspuljen med 1,5 mio. kr. i 2024 og 0,6 mio. kr. årligt fra 2025 og frem for at styrke forskningen på dette område.
Uddeling af ekstrapuljen til forskning i kvindesygdomme samkøres med uddelingen af midler fra Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning. Samkøringen sikrer, at uddelingen understøtter Regions Hovedstadens forskningsstrategiske målsætninger samtidig med at administrationsomkostningerne ved ekstrapuljen minimeres.
Med nærværende sag orienteres sundhedsudvalget om processen for uddeling af midlerne.
Regionsrådet etablerede i 2008 Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning. Forskningsfonden tager afsæt i Region Hovedstadens forskningsstrategiske målsætninger og er målrettet forskere (læger, sygeplejersker eller forskere med anden uddannelsesbaggrund), der for nyligt har opnået en ph.d.-grad, og som ønsker at fortsætte deres forskerkarriere i Region Hovedstaden.
Ved ansøgningsrunden i 2024 uddeles der 24 mio. kr. fra Forskningsfondens hovedpulje til udmøntning i 2025, samt yderligere 1,5 mio. kr. til udmøntning i 2024 og 0,6 mio. kr. til udmøntning i 2025 fra ekstrapuljen til forskning i kvindesygdomme. Se oversigt over puljerne i tabel 1.
Alle midler slås op med ét samlet opslag for Forskningsfonden. For ekstrapuljen stilles der krav til at forskningsprojekterne skal være målrettet kvindesygdomme, mens de øvrige rammer, krav og bedømmelseskriterier er de samme. Opslaget fremgår af bilag 1.
Ansøgning sker ved ét fælles ansøgningsskema. Der åbnes op for ansøgninger primo juni 2024 og ansøgninger kan indsendes frem til ansøgningsfristen fredag den 23. august 2024 klokken 12.00.
Bedømmelse af ansøgningerne og indstilling til bevilling sker ved et bedømmelsesudvalg bestående af aktive forskere. Bedømmelsesudvalget vil være sammensat efter indstilling fra direktionerne på regionens hospitaler, Psykiatrien, Akutberedskabet, Steno Diabetes Center Copenhagen og CAMES (Center for HR & Uddannelse i Region Hovedstaden).
Ansøgninger, som ikke opnår bevilling fra ekstrapuljerne til forskning i kvindesygdomme, har mulighed for at opnå bevilling fra Forskningsfondens hovedpulje. Dette betyder, at ansøgninger til de mindre ekstrapuljer ikke bliver dårligere stillet.
Tabel 1. Oversigt over puljerne:
Ekstrapulje for 2024 | Ekstrapulje for 2025 | Forskningsfonden 2025 |
1,5 mio. kr. | 0,6 mio. kr. | 24 mio. kr. |
Forbrug af bevilling påbegyndes | Forbrug af bevilling påbegyndes i 2025 | Forbrug af bevilling påbegyndes i 2025 |
Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om proces for uddeling af midler til forskning i kvindesygdomme i sammenhæng med uddelingen af midler fra Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning i 2024 til efterretning.
Ved uddeling af bevilling overvejes ekstern kommunikation.
Sagen forelægges sundhedsudvalget d. 21. maj 2024.
Sundhedsudvalget orienteres om udmøntningen af midler samt processen for uddeling i 2025 på møde primo 2025.
Charlotte Hosbond / Sarah Teresa Schøller
23045087
Bilag 1: Bilag 1 - Opslag 2024 for Region Hovedstadens Forskningsfond
Ekstraordinært møde i sundhedsudvalget i august 2024
Forretningsudvalget godkendte den 7. maj 2024, at konkrete ændringer til regionens gældende Hospitalsplan 2025 sendes i høring. Høringsperioden løber frem til den 23. juni, hvorefter sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet vil få forelagt en sag med henblik på endelig godkendelse af ændring af Hospitalsplan 2025.
Der skal således afholdes et ekstraordinært møde i sundhedsudvalget forud for forretningsudvalgsmødet den 20. august. Det konkrete tidspunkt for det ekstraordinære sundhedsudvalgsmøde vil blive fastlagt på udvalgets møde den 21. maj 2024. Administrationen lægger op til, at mødet afholdes som et onlinemøde i uge 33.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sundhedsudvalget godkendte, at udvalgets ekstraordinære møde afholdes den 14. august 2024 kl. 16.00-16.30.
Jacob Rosenberg (C) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget har på mødet den 23. april 2024 besluttet, at der til hvert møde i udvalget fortsat skal være en status på målopfyldelsen i pakkeforløb for brystkræft, status på overholdelse af bekendtgørelsen for de maksimale ventetider samt en status for længden på screeningsintervallet i screeningsprogrammet for brystkræft.
I nedenstående tabel 1 ses målopfyldelsen for brystkræftpakken de seneste seks måneder.
Herlev og Gentofte Hospital har oplyst, at omfanget af inviterede kvinder i screeningsprogrammet er tilbage på normalt niveau, og screeningsintervallet har siden årsskiftet været under 2 år og 1 måned. Kvinder, der tidligere selv har flyttet tider og derfor har ’skæve intervaller’, inviteres efter interval således, at alle inviteres inden for 2 år og 3 måneder i overensstemmelse med de nationale retningslinjer.
23045087