Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Godkendt.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24044975
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Godkendt.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets nuværende næstformand, Leila Lindén (A) har den 12. august 2024 meddelt administrationen, at hun fratræder sin stilling som næstformand for sundhedsudvalget den 31. august 2024. Der skal således udpeges en ny næstformand for sundhedsudvalget pr. 1. september 2024 og i den resterende valgperiode.
Det er med konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden for 2022-2025 besluttet, at næstformandsposten i sundhedsudvalget besættes af Socialdemokratiet. Socialdemokratiet har udpeget Sofie de Bretteville Olsen (A) som ny næstformand efter Leila Lindén, der fortsætter som menigt medlem af udvalget i indeværende valgperiode.
Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil Sofie de Bretteville Olsen (A) pr. 1. september 2024 være ny næstformand for sundhedsudvalget i indeværende valgperiode.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. august 2024.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24013084
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Godkendt.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
De stående udvalg skal hvert år godkende datoer og tidspunkter for udvalgsmøder for det kommende år. Med denne sag forelægges sundhedsudvalget forslag til mødedatoer i udvalget for 2025.
Sundhedsudvalget træffer for hvert regnskabsår beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder skal holdes, jf. forretningsordenen. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødedatoer for 2025 tager hensyn til forretningsudvalgets og regionsrådets øvrige mødeplanlægning.
Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder, udarbejdet et forslag til mødedatoer i sundhedsudvalget for 2025. Der er med forslaget taget højde for medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg, i kommuner og i Danske Regioner. Mødedatoer for 2025 er desuden lagt under hensyntagen til vinterferie i uge 7 og 8 samt efterårsferie i uge 42, som friholdes for ordinære møder i sundhedsudvalget, ligesom der ikke holdes møder i juli måned. Sundhedsudvalgets møder afholdes på samme ugedag (tirsdage) og vil som udgangspunkt blive holdt på Regionsgården i Hillerød.
På den baggrund lægges der op til følgende mødedatoer for sundhedsudvalget i 2025:
Hvis sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil forslag til udvalgets mødedatoer for 2025 være godkendt.
De vedtagne datoer for møder i sundhedsudvalget for 2025 vil blive offentliggjort på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. august 2024
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24044975
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Administrationen orienterede om, at regionen afventer en udmelding fra Sundhedsstyrelsen om udmøntning af styrelsens Akutpulje for et styrket akutberedskab. Udvalget orienteres når denne foreligger.
Administrationen orienterede om, at der er fundet en placering til akutbil i Græsted, og at akutbilen forventes at kunne flytte til basen pr. 1. november 2024.
Administrationen orienterede om, at regionens tilbud til patienter med slidgigt i knæ til non-operativt behandlingstilbud igangsættes på hospitalerne pr. 1. oktober 2024.
Administrationen orienterede om, at sundhedsudvalget til oktober vil få forelagt en sag om tand-, mund- og kæbekirurgi i Region Hovedstaden og samarbejde med Region Sjælland om vækstbetingede kæbeanomalier.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. august 2024.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24044975
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Udvalget drøftede sagen og udtrykte bekymring for forskel i ventetid for operation på tværs af hospitalerne, hvoraf mange ligger lavere end resten af landet. Udvalget noterer sig særligt den lave målopfyldelse på Herlev og Gentofte Hospital. Udvalget ønsker at understrege vigtigheden af, at hospitalerne har tilstrækkelig kapacitet, både akut og planlagt, især på områder, hvor det har betydning for dødelighed. Udvalget ønsker sagen genoptaget i januar.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på både regionalt og nationalt niveau stor bevågenhed på regionernes behandling af hoftenære lårbensbrud, og patientgruppen er et af de prioriterede områder, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening følger som en del af Nationale mål for Sundhedsvæsenet. Sundhedsudvalget besluttede på møde d. 21. marts 2023 at følge kvaliteten af behandlingen for patienter med hoftenært lårbensbrud halvårligt. Dette med henblik på både at få indsigt i, hvor der er udfordringer i forhold til den kliniske kvalitet samt mulighed for at bidrage til udvikling og prioriteringen af kvalitetsarbejdet. Udvalget følger indikatoren ”andelen af patienter som opereres indenfor 24 timer efter ankomst til hospital”.
I denne sag beskrives seneste tendenser med inddragelse af de nyeste regionale data fra kvalitetsdatabasen Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud samt den seneste landsdækkende årsrapport og igangværende indsatser for patientgruppen.
Status for kvaliteten i behandlingen for patienter med hoftenære lårbensbrud:
Regional status
Det er afgørende for patienter med hoftenært lårbensbruds overlevelse og rehabilitering, at ventetiden til operation minimeres mest muligt. Ventetid på operation for patientgruppen blev senest drøftet i udvalget d. 6. februar 2024. På dette møde blev data for perioden 2022-2024 beskrevet, og i denne periode kørte der samtidigt en fokuseret indsats på området. Data viste, at 51% af patienterne i gennemsnit blev opereret indenfor 24 timer i Region Hovedstaden. Opdaterede data for en samlet periode fra 2020-2024 viser, at gennemsnit er uforandret på 51,3% og dermed at der ikke er tegn på nogen forbedring på regionalt niveau. Det nationale udviklingsmål er, at 90 % af patienterne opereres inden for 24 timer efter ankomst til hospitalet, og i nedenstående graf (figur 1) kan man sammenholde den faktiske udvikling, gennemsnittet og målsætningen for Region Hovedstaden, og dermed se, at der ikke er tegn på forbedring i retning mod udviklingsmålet på 90% i denne periode.
Variation mellem hospitalerne i Region Hovedstaden
I sammenligningen på tværs af hospitaler og regioner anvendes valideret data fra den seneste nationale årsrapport for databasen på området (perioden 1. december 2022 - 30. november 2023). I bilag 1 samt tabellen nedenfor ses målopfyldelsen fordelt på regionens hospitaler. Her fremgår det, at der i perioden 2022 - 30. november 2023 fortsat er stor variation, og at Nordsjællands Hospital ligesom ved seneste sag til udvalget opererer flest patienter inden for 24 timer. Bilag 2 illustrerer data fra 2020-2024 på hospitalsniveau. Data fra 2024 er endnu ikke valideret af hospitalerne, men indikerer at hospitalernes resultater er uændrede i første halvår af 2024.
Målopfyldelse i perioden 2022-2023 på hospitalsniveau | |
Nordsjællands Hospital | 76,6 % |
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | 60,7 % |
Amager og Hvidovre Hospital | 50,6 % |
Herlev og Gentofte Hospital | 26,3 % |
Bornholms Hospital og Rigshospitalet holdes ude af sammenligningen, da de kun behandler et mindre antal af patienter af denne type. | |
Administrationen har fokus på den større og vedvarende variation i kvaliteten hospitalerne i mellem, og denne variation er et opmærksomhedspunkt i dialogen mellem koncerndirektionen, hospitalsdirektionen og relevante Sundhedsfaglige Råd (SFR). Variationen i ventetid på operation for patienter med hoftenærelårbensbrud vil blive drøftet med relevante hospitaler i efteråret.
Status på tværs af regionerne
I årsrapporten 2022/2023 fremgår det, at Region Hovedstadens opfyldelse af indikatorens udviklingsmål ligger lavt i sammenligning med de andre regioner (bilag 1). I perioden 2022-2023 er i alt 2.087 patienter blevet opereret for hoftenære lårbensbrud i Region Hovedstaden. Af de 2.087 patienter er 52,4% i gennemsnit opereret inden for 24 timer, hvor de resterende regioner ligger en del tættere på udviklingsmålet på 90% blandt andet Region Midtjylland med en andel på 82,8%.
Status på forbedringsarbejdet for patienter med hoftenære lårbensbrud
Nordsjællands Hospital
Forudsætningen for at øge behandlingskvaliteten for denne patientgruppe afhænger blandt andet af tilgængeligheden af akutte operationslejer, anæstesipersonale og travlheden i akutmodtagelsen. Dette er områder, som Nordsjællands Hospital har arbejdet indgående med de seneste år.
Data for Nordsjællands Hospital viser, at hospitalet har opnået store varige forbedringer i perioden 2022-24, hvor kvaliteten er øget til mellem 65 og 90 % (bilag 2). Forbedringerne på Nordsjællands Hospital er sket gennem et vedvarende ledelsesmæssigt fokus på patientgruppen samt ved at skabe den nødvendige akutte lejekapacitet med reserverede tider til akutte operationer af hoftenære lårbensbrud. Kvaliteten for patienter med hoftenært lårbensbrud følges af SFR Ortopædkirurgi, der fremhæver hospitalets arbejde med en systematisk tilgang til modtagelse og patientflow for at opnå den nødvendige kapacitet. Dette har blandt andet krævet, at der er nok kvalificeret personale samt ledig akutleje kapacitet i akutmodtagelsen.
Kapacitetsudfordringer på området
Som nævnt er adgang til ledig akutleje kapacitet essentielt for at komme tættere på målet om at operere flere patienter med hoftenært lårbensbrud indenfor 24 timer. Hospitalerne arbejder intensivt på afvikling af ventelister på det planlagte område, hvilket gør det væsentligt at være opmærksom på balancen mellem operationskapacitet til elektive og subakutte patienter, såsom patienter med hoftenære lårbensbrud. Antallet af patienter med hoftenære lårbensbrud forventes at stige, hvilket kan udfordre akutkapaciteten yderligere. Hvis andelen af patienter, der opereres inden for 24 timer, skal over 60-70 %, er det SFRs vurdering, at det vil være på bekostning af en del af den planlagte aktivitet.
Med en stigning i antallet af patienter med hoftenære lårbensbrud vil antallet af indlagte patienter også stige. SFR Ortopædkirurgi opfordrer derfor til, at alle matrikler arbejder med at andre specialer, fx geriatrisk, involveres i indlæggelse og behandling før og efter operationen, selvom patienterne er indlagt i ortopædkirurgisk regi.
Budgetmidler til kapacitetsområdet
Der er gennem de seneste 2-3 år afsat flere midler til at løfte regionens operationskapacitet for akutte og planlagte patienter, herunder afvikling af ventelister i ortopædkirurgien. Selvom midlerne hovedsageligt bindes til planlagt kirurgi, forventes nedbringelserne af ventelisterne at give mere luft i det akutte spor.
Visitation af patienter med hoftenære lårbensbrud
På mødet den 6. februar 2024 besluttede sundhedsudvalget at afsøge mulighederne for at se regionen som ét optageområde med flere behandlingssteder. Center for Sundhed har haft en indledende dialog med Akutberedskabet om muligheden for at ændre visitationen. Det vil kræve en nærmere dialog og afsøgning at vurdere, hvad der kan lade sig gøre i praksis. Det kan for eksempel undersøges, om der kan udarbejdes et system/overblik, hvor visitator ved Akuttelefonen 1813 kan følge kapaciteten på relevante afdelinger, og om der i perioder ved behov kan lukkes for tilgang af patienter eller lignende. Administrationen nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter for hospitaler, relevante sundhedsfaglige råd og Akutberedskabet for at afdække muligheder, udfordringer og gældende lovgivning ved eventuel omlægning af visitation. Administrationen forventer en afklaring i løbet af foråret 2025.
Andre forbedringsinitiativer der kan påvirke forløbet for patienter med hoftenært lårbensbrud
Der pågår aktuelt andre initiativer, der sætter fokus på patientgruppen og som direkte eller indirekte kan øge den samlede kvalitet af behandlingen for patienter med hoftenært lårbensbrud. Disse beskrives nedenfor.
Sundhedsudvalgets drøftelser vil indgå i det videre arbejde med at forbedre kvaliteten af behandlingen for patienter med hoftenære fraktur.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. august 2024
Sundhedsudvalget vil blive forelagt en ny, opfølgende sag om cirka seks måneder.
Charlotte Hosbond/Sara Haurum Rasmussen
24016332
Bilag 1: Bilag 1 - Data fra årsrapporten
Bilag 2: Bilag 2 - Variation mellem hospitalerne i RegionH over 4 år
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Udvalget drøftede sagen og ser med stor bekymring på målopfyldelsen og kapaciteten på området. Udvalget noterede sig, at der er kommet ny registreringspraksis for tarmslyng og hul på tarmen og ønsker at få et øjebliksbillede af nye data med den nye registreringspraksis til januar.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsvalget besluttede på mødet den 21. marts 2023 at følge kvaliteten af patienter med mistanke om tarmslyng eller hul på et organ halvårligt med henblik på at få indsigt i, hvor der er udfordringer i forhold til den kliniske kvalitet. Udvalget følger indikatoren ”Andel patienter som opereres indenfor 6 timer”.
Emnet har efterfølgende været drøftet på møder i sundhedsudvalget den 1. november 2023 og den 9. januar 2024. Ved møde i sundhedsudvalget den 9. januar 2024 besluttede udvalget fortsat at følge udviklingen halvårligt.
I denne sagsfremstilling forelægges sundhedsudvalget derfor seneste tendenser med inddragelse af nyeste regionale data fra Akut Kirurgi Databasen samt den seneste landsdækkende årsrapport. Sundhedsudvalget har hermed mulighed for at bidrage til udvikling og prioriteringen af kvalitetsarbejdet.
Status for kvaliteten i behandlingen for patienter med tarmslyng eller hul på organ:
Dødeligheden blandt patienter med alvorlig tarmslyng eller hul på et organ er høj. Det er helt afgørende for patienternes chancer for overlevelse, at de diagnosticeres rettidigt og opereres hurtigt. For denne patientgruppe har den nationale ekspertgruppe for databasen derfor fastlagt udviklingsmål for ventetid til operation. Udviklingsmålene efterleves på nuværende tidspunkt hverken i Region Hovedstaden eller i de andre regioner.
Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af udviklingen for kvalitetsindikatoren ”Andel patienter som opereres indenfor 6 timer”. Målsætningen er, at 80% af patienterne ikke bør vente længere end seks timer på at blive opereret. Af figur 1 fremgår den faktiske udvikling, gennemsnittet og målsætningen for Region Hovedstaden. I perioden 2021 til 2024 er i gennemsnit 27,5% af patienterne i Region Hovedstaden blevet opereret inden for seks timer.
Ifølge seneste nationale årsrapport kan det konstateres, at Region Hovedstadens gennemsnit i perioden september 2022 til august 2023 ligger i toppen i sammenligning med resten af landet, idet 215 ud af i alt 731 patienter svarende til 29,4% opereres inden for seks timer (resultater af årsrapport vises i bilag 1). Dette er dog langt fra udviklingsmålet på 80%.
Det skal dog bemærkes, at behandlingsresultatet i Region Hovedstaden målt ved dødelighed er på et acceptabelt niveau. Andelen af patienter i Region Hovedstaden, der dør inden for 90 dage efter operationen, er 13,7% ifølge årsrapporten. Dette resultat er på niveau med eller bedre end de andre regioner og pænt under 20%, som den nationale ekspertgruppe har defineret som øvre grænse.
Variation mellem hospitalerne i Region Hovedstaden:
Ifølge årsrapporten 2022/23 er der nogen variation mellem hospitalerne, hvor Herlev og Gentofte Hospital ligger bedst med 34,1%, mens Amager og Hvidovre ligger i den lave ende med 11,5% (der ses bort fra Bornholm og Rigshospitalet med kun få patienter)
Målopfyldelse i perioden 2022-2023 på hospitalsniveau | |
Herlev og Gentofte Hospital | 34,1 % |
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | 31,3 % |
Nordsjællands Hospital | 29,6 % |
Amager og Hvidovre Hospital | 11,5 % |
Bornholms Hospital og Rigshospitalet holdes ude af sammenligningen, da de kun behandler et mindre antal af patienter af denne type | |
Datakvalitet – forskellige patientgrupper:
SFR Kirurgi gør opmærksom på, at der er faglige forbehold for at måle ventetiden opgjort for den samlede patientgruppe. Kvalitetsindikatoren for ”Andel patienter som opereres indenfor 6 timer” bør skelne mellem de to patientgrupper henholdsvis med hul på organ eller uden hul på organ. Patienter med hul på organ har størst behov for hurtig operation. Dette er ved at blive indført i databasen, men de første data afventer validering.
Budgetmidler til kapacitetsområdet:
I budgettet for 2023 afsatte regionsrådet 15 mio. kr. i varige midler til kapacitetsudvidelse på operationsområdet. Målet med midlerne var et løft af regionens operationskapacitet for både akutte og planlagte patienter. De 15 mio. kr. er blevet delt ligeligt mellem hvert af de fire akuthospitaler. De fire akuthospitaler har beskrevet, at de blandt andet har anvendt midlerne til at skabe kapacitet ved at oprette flere lejer samt at optimere lejekapaciteten og udvide antallet af operationstimer. Derudover besluttede regionsrådet i maj 2024 at afsætte yderligere 40 millioner til at nedbringe operationsventetiderne.
Det videre forbedringsarbejde:
Forudsætningen for at øge behandlingskvaliteten for denne patientgruppe afhænger blandt andet af tilgængeligheden af akutte operationslejer og anæstesipersonale, travlheden i akutmodtagelsen og adgangen til akut skanningsmulighed på Region Hovedstadens hospitaler. Dette er dilemmafyldt i en periode, hvor der også er fokus på at afvikle udskudte planlagte operationer og dermed anvende operationslejer, anæstesipersonale og skanningskapacitet på dette. SFR Kirurgi vurderer, at de mange forskellige iværksatte initiativer til at prioritere og udnytte antallet af operationslejer har medført en forbedring i forhold til tilgængeligheden af operationslejer.
Aktuelt forventer SFR Kirurgi, at et fortsat fokus på kvaliteten for denne patientgruppe vil medføre en positiv udvikling, men det vil forventeligt være en langsom fremgang mod målet om, at 80% opereres inden for seks timer. Forbedring af kvalitetsindikatoren er en langt større strukturel proces end først antaget, og det har derfor vist sig udfordrende at fastholde fremgang. Derudover udfordres indsatserne for denne patientgruppe af andre konkurrerende indsatsområder eller organisatoriske forandringer på hospitalerne.
Tidlig identifikation og øget tværfagligt samarbejde:
Den hidtidige indsats har belyst en række både strukturelle og lokale udfordringer, som det videre forbedringsarbejde skal adressere. For at operere patienterne inden seks timer er det altafgørende, at de identificeres tidligt i deres forløb. Det præhospitale patientforløb har stor betydning for, om patienterne kan identificeres tidligt og modtager den rette behandling. Derfor er der også behov for en opmærksomhed på samarbejdet med det præhospitale om korrekt henvisning i den fremadrettede indsats.
Alle hospitalerne i regionen arbejder hver især med at imødegå de lokale udfordringer, identificere og behandle patienten hurtigt og dermed øge behandlingskvaliteten. På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er der fokus på at sikre tidlig identifikation ved et samarbejde mellem akutafdelingen, radiologer og kirurger. På Herlev og Gentofte Hospital samt Amager og Hvidovre Hospital arbejder man med at sikre tilstedeværelse af de rette kompetencer i akutmodtagelsen med henblik på tidlig identifikation. På Rigshospitalet er den primære udfordring, at patienterne som udgangspunkt indlægges på en anden afdeling, som derfor skal være med til at identificere mistanken om tarmslyng eller hul på et organ. På Amager og Hvidovre Hospital er CT-kapaciteten desuden en udfordring, men det er forventningen, at dette forbedres ved etableringen af en Fælles Akutmodtagelse til november 2024. På Nordsjællands Hospital har man etableret en gruppe på tværs af akutmedicin, billeddiagnostik, anæstesi og kirurgi, som skal understøtte en effektiv forbedringsproces med fælles måltavle og fælles audits.
Indsatserne har foreløbigt medført lokale forbedringer af blandt andet lejekapacitet, og der er etableret samarbejde på tværs af specialer og afdelinger omkring patientgruppen, men der er fortsat en række udfordringer. Det er derfor SFR Kirurgis anbefaling, at processen fortsætter og desuden udvides til det præhospitale område, som bør inddrages i arbejdet omkring forbedring af patientforløbene og overlevelsen.
Fremadrettede monitoreringssager til sundhedsudvalget
Administrationen foreslår, at næste opfølgning i sundhedsudvalget udskydes til om cirka 12 måneder, fordi forbedring af kvalitetsindikator sker gradvist over længere tid. Dertil kommer, at der om 12 måneder er en ny årsrapport med kommentarer fra hospitalerne. Årsrapporter vurderes at give et mere robust grundlag for drøftelse af resultater end løbende månedsdata.
Sundhedsudvalgets drøftelser vil indgå i det videre arbejde med at forbedre kvaliteten af behandlingen for patienter med tarmslyng eller hul på et organ.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. august 2024
Sundhedsudvalget vil afhængigt af udvalgets beslutning på mødet blive forelagt en ny, opfølgende sag om enten cirka seks eller tolv måneder.
Charlotte Hosbond/Martin S. Knudsen
24016334
Bilag 1: Bilag 1 - Resultater fra Årsrapporten 2022/23
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
På sundhedsudvalgsmøde den 25. juni 2024 fik udvalget forelagt en status på brystkræftområdet i Region Hovedstaden, herunder kapaciteten på det brystkirurgiske område på Herlev og Gentofte Hospital og mulighederne for at forbedre overholdelsen af målopfyldelsen i kræftpakken. Sundhedsudvalget besluttede som opfølgning herpå, at udvalget i august forelægges en plan for indtag af patienter fra andre regioner og Grønland samt bedre overholdelse af pakkeforløbet.
Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget:
Sommerens forløb og indtag fra andre regioner og Grønland
Kapaciteten på brystkræftområdet er nationalt set generelt presset, og særligt i Region Sjælland har kapaciteten været svært udfordret. Primo juni 2024 besluttede sundhedsdirektørkredsen, at ventetiderne på brystkræftområdet skulle udlignes på tværs af landet, og at målet nationalt set var at overholde de maksimale ventetider. Region Hovedstaden har på baggrund heraf bistået Region Sjælland på brystkræftområdet.
For at imødegå sommerens kapacitetsudfordringer blev der iværksat et tværregionalt sommerferieberedskab på brystkræftområdet, hvor alle brystkirurgiske afdelinger har mødtes virtuelt fra mandag til torsdag med henblik på at fordele rådig kapacitet, hjælpe særligt udfordrede afdelinger og sammen finde de nødvendige og gode løsninger.
Herlev og Gentofte Hospital har hen over sommeren 2024 modtaget henvisninger på 21 brystkræftpatienter fra Region Sjælland. Af de 21 patienter er 13 patienter blevet opereret på Herlev og Gentofte Hospital (status medio august). Aktuelt modtager Herlev og Gentofte Hospital fortsat patienter fra Region Sjælland på lige fod med patienter fra Region Hovedstaden.
Region Sjælland har oplyst til administrationen, at de på nuværende tidspunkt forventer, at deres kapacitetsudfordringer reduceres i det tidlige efterår. Det betyder, at Region Hovedstaden sandsynligvis ikke ekstraordinært vil modtage henvisninger fra Region Sjælland ultimo 2024. Brystkræftområdet er dog udfordret på tværs af landet, og billedet kan ændre sig.
Herlev og Gentofte Hospital samarbejder desuden med det grønlandske sundhedsvæsen for at kunne tilbyde grønlandske brystkræftpatienter et mere tidssvarende behandlingstilbud. Region Hovedstaden har indgået en ny samarbejdsaftale med Grønland. Den bilaterale aftale mellem Herlev og Gentofte Hospital træder i kraft fra uge 39. Grønland har oplyst Herlev og Gentofte Hospital om, at de forventer at henvise omkring 20 patienter årligt fra Grønland.
Status på målopfyldelsen i brystkræftpakken i Region Hovedstaden
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 % af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Forløbstiderne er faglige rettesnore og ikke lovgivne patientrettigheder, og de tager ikke højde for længere forløb på grund af eksempelvis særligt komplicerede patientforløb, hvis patienten har flere samtidige sygdomme (komorbiditet), eller hvis patienten ønsker en pause i forløbet.
Målopfyldelsen i brystkræftpakken har været i fremgang omkring årsskiftet og frem til påske, men er i stigende grad blevet udfordret og påvirkes af flere faktorer. En af årsager til den lave målopfyldelse er det fortsatte store antal patienter, der henvises til udredning. Dette har skabt et pres på ressourcerne og har forlænget ventetiderne i behandlingsforløbene.
Udviklingen i andelen af patientforløb inden for standardforløbstiden i pakkeforløbet for brystkræft fremgår af tabel 1. Heraf fremgår, at målopfyldelsen for brystkræft i juli 2024 var på 56 %.
Tabel 1 Andel af patientforløb inden for standardforløbstiden i pakkeforløb for brystkræft
Overholdelsen af forløbstiderne i brystkræftpakken er særligt udfordret af en lav overholdelse af delperioden fra patientens første fremmøde på afdelingen til afslutning af udredning (delperiode B-C i kræftpakken), hvor de nuværende forløbstider ikke længere vurderes som fagligt tidssvarende. Udredningsforløbet er mere omfattende end tidligere og kan derfor kun vanskeligt nås indenfor de i kræftpakken afsatte otte dage i delforløbet. Desuden kræver genundersøgelser/yderligere udredning flere tider i ambulatoriet, som dermed også er presset på kapacitet. Fokus over sommeren har været overholdelsen af de maksimale ventetider, hvorfor kirurgernes tid har været allokeret til operationsgangen fremfor ambulatorierne. Brystkirurgisk ambulatorie har yderligere være presset grundet udsving i gennemførte screeninger, hvilket har medført udsving i efterspørgslen på kapacitet i ambulatoriet og på patologiske ydelser.
Målopfyldelsen i brystkræftpakken er derudover påvirket af patientens eget ønske om en senere tid, som ikke kan registreres i delforløbene i kræftpakken. I godt 20 % af de brystkræftpakkeforløb, der ikke blev overholdt i 2024 (uge 1 - 33), er der i mindst en af delperioderne angivet "patientens ønske" som forsinkelsesårsag. Det bemærkes, at der eventuelt kan ses en stigning i antal kvinder i brystkræftpakken efter sommerferien, som ikke har ønsket behandling i ferien.
Det skal desuden bemærkes, at Herlev og Gentofte Hospital til og med uge 33 afvikler sommerferie og derfor har reduceret kapacitet i alle afdelinger involveret i det samlede patientforløb (afd. for patologi, afd. for brystundersøgelser, afd. for brystkirurgi og afd. for plastikkirurgi).
Fremadrettet plan på brystkræftområdet
Herlev og Gentofte Hospital arbejder med eksisterende og nye strategiske indsatser. Nedenfor fremgår initiativer til at øge målopfyldelsen i brystkræftpakkeforløbet.
Afdeling for Brystundersøgelser:
Indsatser:
Afdeling for Patologi:
To patologer har valgt at gå på henholdsvis pension og jobskifte. Dette reducerer kapaciteten med 0,8 årsværk. Stillingsopslaget har været opslået i Danmark og Sverige uden succes.
Indsatser:
Afdeling for Brystkirurgi:
Indsatser:
Afdeling for Plastikkirurgi:
Plastikkirurgien er udfordret af opsigelse fra cheflægen på afdelingen. Derudover er afdelingen påvirket af flere ændrede arbejdsgange, med etablering af dagkirurgisk afsnit og reduceret sengeantal.
Indsatser:
Generelle indsatser for alle specialer:
For alle afdelinger arbejdes der med datadrevet ledelse. Afdelingerne har mulighed for at benytte sig af overarbejde og FEA-aftenarbejde og lørdagsarbejde. Derudover arbejdes der med en tættere koordinering mellem afdelingerne med etablering af samarbejdsmøder.
Delmål for målopfyldelse på brystkræftområdet
Med de nævnte initiativer sigter Herlev og Gentofte Hospital mod at opnå en målopfyldelse på 70 % for brystkræftpakken ved udgangen af 2024 med et næste delmål i Q1 2025 på de 85 %, jf. det politiske mål. Dette mål er dog med forbehold for patientindtaget fra Region Sjælland og antallet af patienter fra Grønland. Desuden forudsættes det, at personalet forbliver i deres stillinger, at yderligere rekruttering lykkes samt at sygefraværet ikke stiger.
Regionerne har i juli 2024 anmodet Sundhedsstyrelsen om at igangsætte et arbejde med fagligt og tidsmæssigt at revidere brystkræftpakken, så kræftpakken i højere grad modsvarer den faglige udvikling på området. Revidering af kræftpakkeforløbet vil have udtalt gunstig effekt.
Generelt følger administrationen løbende udviklingen på brystkræftområdet med henblik på at monitorere effekterne af det tværregionale samarbejde. Der vil også være fokus på konsekvenserne for Region Hovedstadens egne patienter i forhold til målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne samt overholdelse af bekendtgørelsen af de maksimale ventetider.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. august 2024.
Charlotte Hosbond/Katrine Gren Voldby
24051453
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Finn Rudaizky (O) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden har i de senere år arbejdet med at styrke koordinering af og retning for innovation på tværs af hospitaler og virksomheder i regionen: For meget dobbeltudvikling og for få implementerede løsninger taler for et stærkere tværgående samarbejde om innovation. Samarbejdet skal sikre, at flere løsninger implementeres og skaleres på tværs til gavn for patienter og sundhedsvæsen.
Administrationen har sammen med regionens hospitalsdirektørkreds derfor besluttet at styrke samarbejdet ved at etablere et regionalt innovationsboard (se kommissorium i bilag 1), som skal arbejde efter politiske pejlemærker.
Der lægges med nærværende sag op til, at sundhedsudvalget drøfter administrationens forslag til pejlemærker for Region Hovedstadens tværgående innovationsindsats. Pejlemærkerne forelægges til politisk godkendelse i sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet senere på året efter behandling i Innovationsboard.
Sundhedsvæsenet står over for massive udfordringer i fremtiden, især på grund af det demografiske dobbeltpres, øgede medicinudgifter og mangel på personale. Det er udfordringer, der kræver innovation, nytænkning og samarbejde på tværs for at kunne opretholde et sundhedsvæsen i verdensklasse, hvor nye måder at forebygge, diagnosticere, behandle og tilrettelægge arbejdet på kommer flere til gavn. Et øget fokus på innovation er også i tråd med sundhedsudvalgets studietur, hvor innovation indgik som et vigtigt element i flere besøg.
Danmark og særligt Region Hovedstaden har en mangeårig tradition for innovation inden for life science. Førende forskere, mange virksomheder og arbejdspladser findes i regionen og fører til øget sundhed, vækst og eksport til gavn for borgere og patienter i hele Danmark. Det er vigtigt at understøtte innovationen for at fastholde den internationale position, som Danmark har inden for forskning og innovation i sundhedsvæsenet.
Sundhedsinnovation i Region Hovedstaden drives især frem af lokale ildsjæle med klinisk faglighed på hospitaler og virksomheder. Det skal fortsætte. Potentialet for at skabe øget værdi af kliniknær, behovsdrevet sundhedsinnovation er stort og kan vise vejen til fremtidens sundhedsvæsen, men det forudsætter tværgående samarbejde, hvis potentialet skal realiseres til fulde. Der er derfor etableret en ny governance for innovation samt forslag om at udarbejde politiske pejlemærker. Denne indsats bygger ovenpå og sikrer sammenhæng til øvrige indsatser i regionen, der har til formål at virkeliggøre mere innovation, herunder ny forretningsgang for indkøb og afprøvning af innovative løsninger udviklet i samarbejde med virksomheder (CØK), Digital Rådgivning af forsknings- og innovationsindsatser (CIMT), kliniknær innovation i samarbejde med studerende (Copenhagen Health Innovation) (CHRU), forskningsdrevet innovation i Teknisk Universitets Hospital og Københavns Universitets Hospital mv.
Ny organisering af central indsats for sundhedsinnovation
Region Hovedstaden har flyttet den centrale indsats for sundhedsinnovation til Center for Sundhed fra Center for Regional Udvikling pr. 1.1. 2024. Dette er gjort for i højere grad at kunne understøtte løsninger på nogle af sundhedsvæsenets udfordringer med blandt andet dobbeltdemografisk pres, prioritering og et bæredygtigt sundhedsvæsen ved at flytte den centrale innovationsindsats tættere på klinikken.
I slutningen af 2022 blev der etableret en kreds af innovationsansvarlige fra alle regionens hospitaler og virksomheder med fokus på samarbejde og koordinering af innovation. Det arbejde skal nu styrkes yderligere med et strategisk arbejdende Innovationsboard, der kan give ledelseskraft til styrket skalering af strategiske dagsordener med relevans for hele regionen.
Formål med styrket governance for innovation
Med den nye governance for innovation er de lokale innovationsindsatser suppleret med styrket koordinering og videndeling i innovationschefkredsen (ICK), rådgivning og anbefalinger til forløb fra innovationsboardet (IB) samt udarbejdelse af politiske pejlemærker, som drøftes med denne sag. Den samlede indsats i denne governance omfatter således fem elementer:
Om innovationsboardet
Innovationsboardets formål er at styrke skaleringen af innovation ved at foretage en fælles regional kvalificering og vurdering af værdiskabelsespotentialet på tværs af regionen. Med etableringen af innovationsboardet samles viden og ledelse med henblik på at få mere innovation til at lykkes med øget hastighed. Regionen får etableret en stærk innovationsmuskel samtidig med, at der bliver skabt en bevægelse mod mere samarbejde om skalering af fyrtårnsprojekter på tværs af regionens hospitaler og virksomheder.
Innovationsboardet omfatter regionens hospitaler, virksomheder, koncerncentre samt eksterne videnspersoner og interessenter i tæt samarbejde kredsen af innovationschefer.
Politiske pejlemærker for sundhedsinnovation
For at sætte skub på skalering af innovation foreslår administrationen, at der udarbejdes politiske pejlemærker for den tværgående innovationsindsats. Pejlemærkerne vil blive indarbejdet i en innovationsstrategi, der forelægges politisk efter drøftelser også med Innovationsboardet. En innovationsstrategi vil sammen med pejlemærkerne sætte en samlet strategisk retning for arbejdet med innovation i regionen, såvel lokalt som på tværs af regionen. Pejlemærkerne vil konkret blive anvendt til prioritering af innovationsboardets indsatser.
Desuden skal pejlemærkerne understøtte koblingen mellem forskning og innovation ved at styrke vejen fra behov til endelig implementering og skalering, ligesom de skal danne retning for regionens samlede innovationsindsats i de strategiske partnerskaber regionen indgår i med videninstitutioner og erhvervsorganisationer.
Administrationen har på baggrund af de generelle drøftelser i ICK og IB udarbejdet et forslag til fem pejlemærker for innovation til en første drøftelse på politisk niveau i sundhedsudvalget. Administrationens forslag til pejlemærker er, at:
Sundhedsinnovationsprojekter skal være
Administrationen foreslår, at sundhedsudvalget giver input til ovenstående pejlemærker for innovationsindsatsen. Pejlemærkerne vil efterfølgende blive indarbejdet i en kommende innovationsstrategi, som også vil blive forelagt udvalget.
Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstillingen tages orientering om ny organisering af den centrale indsats for sundhedsinnovation til efterretning.
Sundhedsudvalgets input til politiske pejlemærker tages videre til yderligere kvalificering i innovationschefkreds og innovationsboard forud for efterfølgende politisk godkendelse i sundhedsudvalg, forretningsudvalg samt regionsråd.
Administrationen arbejder for kommunikation om etablering af innovationsboard, konkrete indsatser samt politiske pejlemærker i løbet af efteråret.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. august 2024.
De politiske pejlemærker forelægges til godkendelse i sundhedsudvalget den 21. oktober 2024, forretningsudvalget den 5. november 2024 og regionsrådet den 12. november 2024.
Charlotte Hosbond/Nina Husfeldt Clasen
24044653
Bilag 1: Bilag 1 Kommissorium Region Hovedstadens Innovationsboard juli 2024
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget
Taget til efterretning.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Det er fremhævet i Region Hovedstadens budget for 2024, at familier, der mister deres barn i forbindelse med fødslen, skal hjælpes godt videre, og der skal være en nemmere vej til opfølgende hjælp.
Regionens fødeplan fokuserer desuden på at sikre støtte og omsorg fra de fagprofessionelle, der omgiver familien. Årsagerne til tabet kan være meget forskellige, men fælles for familierne er, at de står tilbage med en sorg og helt ny livssituation, som de skal forholde sig til og håndtere. Det fremgår af fødeplanen, at regionen skal tilbyde og udvikle forskellige tilbud om opfølgende samtaler og støtte, så familier ikke oplever at stå alene med sorgen, og regionen har en ambition om, at der etableres særlige afsnit på alle store fødesteder i regionen med afskærmede rammer og personale, der har kompetencerne til at tage sig af netop disse familier.
Der gives med denne sag status på området, herunder de initiativer, der er iværksat lokalt og regionalt i forhold til at hjælpe familier, der mister et barn ved fødslen.
På regionens fødeafdelinger er der stor opmærksomhed på området både i form af konkrete indsatser og ved at skabe fysiske rammer, der skærmer forældre, der mister et barn i forbindelse med fødslen. Der er de senere år sket en større omstilling af regionens fødeafdelinger, og afdelingerne er enten lige flyttet eller kan snart se frem til at flytte i nye fysiske rammer.
På regionens hospitaler bliver familier, der har mistet et barn i forbindelse med fødslen tilbudt en række forskellige tilbud, herunder:
Opfølgende samtaler og rådgivning
Muligheder for psykologbistand
Herlev og Gentofte Hospital har en intern samarbejdsaftale med børneafdelingens psykologer. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at have et tilbud døgnet rundt, da psykologern også varetager vagter på børneafdelingen, men familien tilbydes psykologhjælp inden for den første uge. De øvrige hospitaler tilbyder ikke psykologhjælp, men informerer om mulig psykologhjælp via henvisning fra egen læge og henviser som nævnt til 'Forældre og Sorg'. Afdelingerne taler aktivt med familierne om de forskellige muligheder for psykologbistand og hjælper ved behov med at formidle kontakten. Amager og Hvidovre Hospital er i øjeblikket i gang med at afsøge muligheden for at tilkalde en psykolog fra en af de andre afdelinger på hospitalet.
Administrationen har afsøgt muligheden for fælles psykologbistand på tværs af fødestederne og har blandt andet afholdt et møde med afdelingsledelserne på regionens fødeafdelinger. Der er enighed blandt afdelingsledelserne om, at jordemødrene er godt uddannet og har gode kompetencer til at håndtere fødsler, hvor forældre mister et barn. Afdelingsledelserne oplever, at forældrene føler sig imødekommet og hjulpet godt videre.
Herlev og Gentofte Hospital har oplyst, at forældrene ofte ikke tager imod hospitalets tilbud om psykologhjælp. De fleste forældre tager hurtigt hjem efter fødslen, og ønsker ikke at vende retur for at modtage psykologhjælp. Krisepsykologisk Klinik på Rigshospitalet har i forlængelse heraf oplyst, at psykolog via egen læge ofte ikke har erfaring på dette område, og det samme gør sig gældende for psykologerne på børneafdelingerne. Det er derfor ofte mere meningsfuldt med et forløb ved foreningen 'Forældre og Sorg – Landsforeningen Spædbarnsdød', der har indgående erfaring med netop dette område.
På baggrund af dialog med Forældre og Sorg samt dialogen med repræsentanter fra hospitalerne arbejder administrationen videre med at understøtte det nuværende tilbud, som praktiseres ude på hospitalerne, og har fokus på at understøtte og sikre endnu bedre henvisning til både almen praksis og foreningen 'Forældre og Sorg'.
Afskærmede rammer
Regionens hospitaler har fokus på de fysiske rammer til familer, der mister et barn i forbindelse med fødslen. Der er flere hospitaler, der de senere år har etableret særlige afsnit til formålet:
Amager og Hvidovre Hospital: På Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital blev der i 2022 etableret Enhed for Tab, som ligger skærmet i den ene ende i afsnittet. Her kan familien forblive indlagt, så længe de har behov for det. I enheden tilbydes familier, som har mistet, ekstra hjælp og omsorg i trygge og rolige rammer i tiden lige efter tabet. Der er tilknyttet sygeplejersker, jordemødre og læger, som har særlige kompetencer til at kunne håndtere familier i den krise, de står i. Flere af personalet har en sorguddannelse.
Bornholms Hospital har ikke et særligt afsnit, men de skærmer parret/familien fra andre fødende og gravide/barslende. Bornholm har dog en størrelse, der gør, at det aktuelt ikke er en udfordring med de fysiske rammer. Bornholms Hospital er landets mindste fødested og har få fødsler om året (255 fødsler inkl. hjemmefødsler og børn overflyttet til Rigshospitalet i 2023). Afdelingen har oplyst, at de ikke kan mindes at have haft flere fødende på afdelingen samtidig. Det betyder også, at hvis det skulle blive en aktuel udfordring på et tidspunkt vil man kunne finde en løsning. Der kan for eksempel åbnes endnu en fødestue, overflyttes til en anden stue/afdeling eller lignende.
Herlev og Gentofte Hospital har etableret et særskilt afsnit for Graviditet og Tab i tilknytning til fødeklinikken med egen indgang, fødestue og faciliteter til samtaler i rolige og afskærmede rammer. Familier, der mister et barn, er således afskærmet fra de øvrige familier. Afsnittet har siden åbningen i 2021 været anvendt til dødfødsler, hvor barnet er død efter graviditetsuge 22. Afsnittet blev den 1. marts 2024 også åbent for dem, som mister før uge 22.
Nordsjællands Hospital har en specifik stue på fødegangen, som kan anvendes, hvis der er behov, og hvis stuen er ledig. Stuen ligger afskilt fra de resterende fødestuer, men dog op af operationsgangen. Dette er afdelingsledelsen opmærksomme på ikke er ideelt, og denne erfaring medtages, når afdelingen flytter ind på Nyt Hospital Nordsjælland.
Rigshospitalet: I Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler på Rigshospitalet ligger Enhed for Tab. Enheden hjælper familier, der oplever dødfødsler eller sene aborter. Enheden består af et team af jordemødre, der er oplært i håndtering af de praktiske og følelsesmæssige forhold, der opstår, når man mister et barn i forbindelse med fødsel. Det gælder de sene (oftest provokerede) aborter, dødfødsler samt de få forløb, hvor det på forhånd er kendt, at barnet ikke kan overleve længe efter fødslen. Enheden tager sig både af igangsættelse af fødslen, fødselshjælp under fødslen og barselspleje. Rigshospitalet har oprettet en særlig føde/barselsstue til disse forløb, som er adskilt fra den øvrige afdeling med en dør. Stuen er specialdesignet til formålet og er indrettet og designet som led i forberedelserne til det kommende Mary Elizabeths Hospital.
Alle fødeafdelinger i regionen er dermed opmærksomme på at tilbyde familier, som har mistet et barn i enten graviditeten eller i forbindelse med fødslen, ekstra hjælp og omsorg i trygge og rolige rammer.
Hvis indstillingen tiltrædes, er orienteringen om regiones indsatser målrettet forældre, der mister et barn ved fødslen taget til efterretning
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. august 2024.
Charlotte Hosbond/Kristina Vestergaard Sloth
24026952
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
I 2019 vedtog regionsrådet modellen Værdibaseret sundhed, der sætter en retning om et mere menneskeligt sundhedsvæsen, hvor patienten får den behandling, som giver mest mulig værdi for den enkelte. I 2022 satte regionsrådet desuden et ambitiøst mål for patienttilfredshed for at kunne følge med i, om regionen er på rette vej mod et mere menneskeligt sundhedsvæsen.
Organisatorisk brugerinddragelse er et centralt element i at skabe højere patienttilfredshed og et mere menneskeligt sundhedsvæsen.
Sundhedsudvalget får årligt en status på de somatiske hospitalers arbejde med organisatorisk brugerinddragelse. Denne sag giver således en status på de somatiske hospitalers arbejde med organisatorisk brugerinddragelse det seneste år.
Brugerne i organisatorisk brugerinddragelse omfatter tidligere eller nuværende patienter og pårørende. Organisatorisk brugerinddragelse kan foregå på mange måder: Brugerundersøgelser, lederrunder, workshops, opgaveudvalg, brugerrepræsentanter i mødefora og brugerråd. De forskellige metoder dækker over varierende grader af inddragelse og indflydelse. Brugerråd og brugerrepræsentanter i hospitalernes mødefora skaber for eksempel mulighed for systematisk inddragelse og indflydelse, mens spørgeskemaer og lederrunder giver mulighed for punktvis inddragelse og indflydelse.
Figur 1: Oversigten viser et udsnit af metoder til organisatorisk brugerinddragelse og graden af inddragelse og indflydelse:
Administrationen har bedt regionens somatiske hospitaler beskrive, hvordan hospitalet arbejder med organisatorisk brugerinddragelse. En kort status på hospitalsniveau fremgår af vedlagte bilag. De korte statusser er ikke udtømmende, men giver et indblik i nogle af de brugerinddragende initiativer, der er i gang på de enkelte hospitaler.
Organisatorisk brugerinddragelse er i stigende grad del af kulturen
Overordnet set viser status fra 2023 til 2024, at organisatorisk brugerinddragelse i stigende grad er en integreret del af kulturen på regionens hospitaler. Samtidig søger hospitalerne i højere grad inspiration og læring fra hinanden eller hos faglige ekspertmiljøer.
Især har hospitalerne været gode til at hente inspiration fra andre hospitaler og Center for Patientinddragelse i Region Hovedstaden, når de enten har skullet oprette eller gentænke eksisterende brugerråd.
Antallet af brugerråd på både hospitals-, center- og afdelingsniveau er i stigning, og alle afdelinger for børn og unge i Region Hovedstaden har oprettet ungepaneler, som har fokus på inddragelse af børn og unge på tværs af diagnoser.
Amager og Hvidovre Hospital, Bornholms Hospital, Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital har brugerråd på hospitalsniveau. Nordsjællands Hospital har desuden et tværsektorielt brugerpanel for Helsingør Sundhedshus, og Rigshospitalet har enkelte brugerråd på centerniveau. Flere andre hospitaler har også afdelinger, som har etableret deres egne mere specialespecifikke brugerråd.
Størrelsen på hospitalernes brugerråd varierer, men fælles for dem alle er, at de bruges som systematisk sparringsrum i konkrete projekter og indsatser på hospitalerne/centrene/afdelingerne. Brugerrådene gør det også relativt nemt for hospitalet at inddrage brugerrepræsentanterne i andre projekter, arbejdsgrupper og ad hoc-inddragelse, da de kan rekruttere deltagere blandt brugerrådets medlemmer. For eksempel har flere hospitaler valgt at invitere medlemmer af brugerrådene med i ansættelsesudvalgene, når der skal ansættes på chef- og direktionsniveau.
En mere opgavefokuseret tilgang til brugerrepræsentation på hospitalerne
Der er fra 2023 til 2024 sket et yderligere fald i antallet af hospitalernes strategiske mødefora, hvor der deltager brugerrepræsentanter. Til gengæld er en mere opgaveorienteret tilgang til brugerrepræsentation ved at vinde indpas på hospitalerne. I den mere opgaveorienterede tilgang inviteres brugerrepræsentanter ind i samarbejdet om konkret udviklings-, implementerings- og kvalitetsindsatser. Erfaringer fra flere evalueringer af brugerrepræsentation viser, at der er størst gensidig værdi for både brugerrepræsentanter og organisationen, jo mere konkrete opgaverne er. Derfor er det en positiv udvikling, at der generelt er stor opmærksomhed på og interesse for at inddrage patienter og pårørende i større strategiske indsatsområder som for eksempel Fremtidens Rigshospital og strategi for børneområdet på Bornholms Hospital.
Alle hospitaler har brugerrepræsentanter i sundhedsklyngerne. Administrationen understøtter de enkelte sundhedsklynger i brugerrepræsentation i klyngerne. Brugerrepræsentation i sundhedsklyngerne skal evalueres i løbet af 2024 med særlig fokus på, hvordan opmærksomhed på brugernes perspektiv og samarbejdet mellem brugerrepræsentanterne og de øvrige mødedeltagere kan styrkes.
Brugerinddragelse i forskning er også i hastig udvikling, dels gennem oprettelsen af forskningspaneler med brugerrepræsentanter, og også i forhold til inddragelse af patienter og pårørende i de enkelte forskningsprojekter. Her er patienterne med til at kvalificere forskningen og ikke mindst hvad der skal forskes i, så der i højere grad også tages højde for ”værdi for patienterne”.
Fortsat fokus på kliniknær brugerinddragelse
Ønsket om en mere agil og kliniknær brugerinddragelse er også en tendens på tværs af hospitalerne. Udfordringen kan være at finde den rette metode, ressourcer og personale til at udføre opgaven. Derfor har flere hospitaler prioriteret lokal støtte til brugerinddragelse enten gennem støtte og hjælp fra stabsafdeling eller ved at oprette mindre tværgående enheder, som har til opgave at hjælpe de enkelte afdelinger med for eksempel at afholde feedbackmøder med patienter og personale, fokusgrupper og udføre mindre brugerundersøgelser.
Flere af hospitalerne har fokus på at styrke kompetencer inden for brugerinddragende metoder og har hentet sparring og rådgivning hos såvel regionens eget Center for Patientinddragelse som andre kapaciteter på området, for eksempel Videns- og Kompetencecenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsnet (ViBIS).
Sundhedsudvalget har med denne sag fået en status på hospitalernes arbejde med organisatorisk brugerinddragelse.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. august 2024.
Sundhedsudvalget vil få fremlagt ny status for hospitalernes arbejde med organisatorisk brugerinddragelse i sommeren 2025.
Charlotte Hosbond/Karina Aga Sachse
24045167
Bilag 1: Bilag hospitalernes status på organisatorisk brugerinddragelse 2024
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget har tidligere drøftet hjemmerespiratorområdet, da området i kølvandet af coronapandemien var præget af leverancesvigt, hvor de private udbydere ikke kunne stille med en hjælper i hjemmet. Seneste sag er fra den 29. marts 2022, hvor der blev givet en orientering om status for leverancesvigt.
Siden da har Neurocenteret, Rigshospitalet i samarbejde med Center for Økonomi i Region Hovedstaden arbejdet på at finde metoder til at forebygge leverancesvigt. For at sikre, at der fremadrettet er tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag til de hjælperhold, der varetager regionens hjemmerespiratorordninger, foretages der derfor nu en række justeringer til det kommende udbud. Justeringerne vil blandt andet medføre et bredere rekrutteringsgrundlag og mere fleksible muligheder for at sammensætte det rette hjælperhold til den enkelte patient. Ændringer vurderes at være udgiftsneutrale og samtidigt reducere risikoen for leverancesvigt.
Borgere, der på grund af sygdom eller skade ikke selv kan trække vejret, kan få stillet en hjemmerespirator og et hjælperhold til rådighed i hjemmet. I Region Hovedstaden er der aktuelt 139 borgere, som modtager respiratorisk overvågning og behandling i hjemmet. Hver borger har sin egen ordning – det vil sige et hold med faste respiratoriske hjælpere. Over de seneste år har der været nettoafgang fra omgang, det vil sige at der er kommer færre nye ordninger til i forhold til det antal ordninger der stopper. I marts 2022 var der 161 ordninger.
Regionen har aktuelt tre leverandører af respiratoriske hjælperhold til personer med respirationsbehandling i hjemmet. Der er en faglært leverandør (Olivia), som har 18 ordninger, og to ufaglærte leverandører (DUOS og ActivCare), som har henholdsvis 62 og 21 ordninger. Det er en lægelig vurdering, om en patient skal have en faglært eller ufaglært hjælperordning. Ved vurderingen ses primært på kompleksiteten i den respiratoriske behandling. Den 1. januar 2023 skiftede regionen leverandør på det faglærte området til Olivia Danmark.
De resterende 38 ordninger er forankret i kommunerne, fordi patienten har fået visiteret en Borgerstyret Personlig Assistance-ordning af kommunen (BPA-ordning) og valgt ikke at være i regionens rammeaftale.
Særligt i perioden under og efter coronapandemien har leverandørerne haft udfordringer med at leve op til de indgåede aftaler om levering af respirationsbehandling, og regionens leverandører ikke har kunnet dække de aftalte vagter. Når leverandøren af hjemmerespiratorbehandling ikke kan dække en vagt med fast personale eller en vikar med de rette respiratoriske kompetencer, bliver patienten i stedet tilbudt respirationsbehandling på hospitalet. I nogle tilfælde trækker patienten eller de pårørende samtykket til behandling og vælger selv at stå for behandlingen i hjemmet. Det er i den sammenhæng vigtigt at pointere, at alle patienter tilbydes den fornødne respirationsbehandling. Leverandøren er ikke berettiget til betaling, hvis de ikke kan dække en vagt. Region Hovedstaden har derfor ingen udgift på sådanne vagter, men bliver heller ikke kompenseret økonomisk for de manglende leverancer. Regionsfunktionen for Hjemmerespiratorordninger i Region Hovedstaden (RHO) gennemgår løbende fakturaerne fra leverandørerne for at sikre, at leverandøren ikke fakturerer for udækkede vagter.
Det er administrationens vurdering, at de oplevede udfordringer i henhold til at kunne dække vagter, primært har været relateret til coronapandemien og eftervirkningerne heraf. Åbning af vaccinations- og testcentre betød, at flere respirationshjælpere valgte at søge disse jobs og dermed søgte væk fra hjælperholdene. Siden seneste sag til sundhedsudvalget i marts 2022 har der været en positiv udvikling i antallet af leverancesvigt. Da det var værst i starten af 2022, var der cirka 40 leverancesvigt i gennemsnit om ugen, hvoraf en stor andel var hos den daværende faglærte leverandør. Aktuelt er der i gennemsnit 1-3 leverancesvigt ugentligt. Dette tal er inklusiv de leverancesvigt, der sker på de BPA-ordninger, som er uden for regionens rammeaftale og forankret i kommunerne. Den nye faglærte leverandør, Olivia Danmark, har siden overtagelsen kun haft 2 leverancesvigt.
Figur 1: Gns. antal leverancesvigt pr. uge i perioden opdelt på type af ordning
Der er dermed ikke de store aktuelle udfordringer på området, men fremadrettet vil det blive sværere og sværere at rekruttere, da udbuddet af særligt de faglærte bliver mindre og efterspørgslen efter dem vil stige. Derfor har Neurocenteret, Rigshospitalet i samarbejde med Center for Økonomi afsøgt måder at fremtidssikre området på. Dette er blandt andet sket gennem dialog med andre regioner og de aktuelle leverandører. Der er desuden iværksat et forskningsprojekt, hvor der afsøges nye teknologiske muligheder til blandt andet computerstyret overvågning af respiratoren. Her har der været inddragelse af både patienter, pårørende og udviklere af ny teknologi. Et af de punkter som andre regioner og leverandørerne peger på, er den skarpe opdeling gennem faglært og ufaglært i Region Hovedstaden. Leverandørerne efterspørger en mere fleksibel sammensætning af hjælperholdene, så holdet kan sammensættes efter den enkelte patients behov. For eksempel kan der i visse tilfælde være behov for pædagogiske kompetencer på et hold, hvor samarbejdet med patienten og/eller de pårørende er udfordret. Dette giver de eksisterende udbud ikke mulighed for i dag, hvorfor man i praksis ender med et faglært hjælperhold, selvom der ikke nødvendigvis er behov for sundhedsfaglige kompetencer. Andre regioner har ikke opdeling i faglært og ufaglært og sammensætter deres hjælperhold konkret efter den enkelte patient. Erfaringerne med dette er gode og har vist sig at have en positiv effekt på at få besat stillingerne, fastholdelse af medarbejder og medarbejdertrivsel. Samtidig har de andre regioner ikke registret en udgiftsstigning.
Region Hovedstadens hjemmerespiratorordninger forventes at blive sendt i udbud i 4. kvartal 2024 med kontraktindgåelse den 1. maj 2025. Regionen vil i den forbindelse ændre udbudskriterierne, så kontrakterne ikke længere er opdelt i faglært og ufaglært, men i stedet udgør en samlet kontrakt med mulighed for at ansætte flere faggrupper til ét hjælperhold. Sammensætningen af den enkelte patients hjælperordning sker på ordination fra Respirationscenter Øst (RCØ). Af hensyn til forsyningssikkerhed vil der stadig blive indgået kontrakt med flere leverandører. Udbuddet laves i samarbejde med Region Sjælland, så leverandørerne vil arbejde under ens kontrakter i begge regioner.
Med ændringerne forventes samme positive gevinster som de andre regioner beretter om: lettere rekruttering, bedre fastholdelse af medarbejdere og øget medarbejdertrivsel. Disse gevinster vil i sidste ende være med til at sikre færre leverancesvigt - særligt i fremtiden, hvor der bliver større rift om medarbejderne. Samtidigt forventes det, at ændringerne vil være udgiftsneutrale, ligesom det stadig vil være patientens sundhedsfaglige behov, der vil have første prioritet.
Såfremt indstillingen tiltrædes tager sundhedsudvalget orienteringen om ændringer på hjemmerespiratorområdet til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget d. 26. august 2024.
Lars Æbeløe-Knudsen/Thomas L. Jørgensen
24046804
Intet.
Finn Rudaizky (O) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Baggrund
Forberedelserne af årets sæsonvaccination mod covid-19 og influenza er i gang. Borgere i målgruppen for det offentlige vaccinationsprogram tilbydes vaccination i perioden fra 1. oktober til 20. december 2024. Perioden er afkortet med cirka tre uger sammenlignet med tidligere sæsoner. I alle regioner har der i løbet af maj været politisk involvering, og i Region Hovedstaden behandlede forretningsudvalget den 7. maj 2024 og regionsrådet den 14. maj 2024 en orienteringssag om organiseringen af vaccinationsindsatsen i 2024. Principperne og modellen for organisering vil i den kommende sæson 2024 ligne det fra sidste sæson 2023/24. Det betyder, at der skal skabes et lettilgængeligt vaccinationstilbud af høj kvalitet med et mål om en høj tilslutning, minimalt vaccinespild og en robust geografisk dækning, så alle borgere har let adgang til et vaccinationssted inden for en rimelig afstand fra deres bopæl. Det betyder konkret, at den kommende vaccinationsindsats, ligesom sidste år, organiseres i regionale vaccinationscentre med inddragelse af private aktører.
Der har været gennemført et tværregionalt udbud for at finde en privat leverandør, som skal bistå regionerne på tværs af landet med at etablere og drive decentrale og lettilgængelige vaccinationssteder. Regionsrådet er den 1. juli 2024 orienteret om, at Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS) har vundet udbuddet, og med denne meddelelse orienteres sundhedsudvalget om forberedelser og planlægning af årets sæsonvaccination i Region Hovedstaden.
Målgruppe og vacciner
Målgruppen er stort set den samme som sidste sæson med undtagelse af, at børn i alderen 2-6 år ikke skal vaccineres mod influenza. Målgruppen for vaccination mod covid-19 og influenza i 2024 er dermed borgere i alderen 65 år og derover, sårbare borgere under 65 år, herunder også børn i øget risiko for alvorligt sygdomsforløb med covid-19 og/eller influenza grundet kronisk sygdom eller særlige tilstande, gravide i 2. og 3. trimester, samt personer i samme husstand som personer med medfødt eller erhvervet immundefekt. Desuden tilbydes førtidspensionister influenzavaccination.
Til covid-19 vaccination anvendes en variantopdateret vaccine til alle i målgruppen ved efterårets og vinterens vaccination. Til influenzavaccination anvendes der i år to typer af influenzavacciner. Borgere i alderen 70 år eller derover vil blive tilbudt en adjuveret influenzavaccine, så immunforsvaret reagerer kraftigere og danner flere antistoffer og dermed potentielt kan give bedre beskyttelse mod alvorlig sygdom. Borgere i målgruppen under 70 år tilbydes fortsat vaccination med en 4-valent inaktiveret influenzavaccine, som også er blevet anvendt i tidligere vaccinationssæsoner.
Baseret på de faktiske tilslutningsprocenter for de forskellige målgrupper i vaccinationssæson 2023-24 vurderes antallet af borgere, der skal vaccineres i Region Hovedstaden i vaccinationssæson 2024, at udgøre ca. 308.000 personer. Det er besluttet at planlægge efter en 50:50-fordeling af kapaciteten mellem regionale vaccinationssteder og DLVS' vaccinationssteder. Fordelingen er tilpasset dette års målgruppe og forventede tilslutningsprocenter. Borgerne tilbydes vaccination over 12 uger, men baseret på erfaringer fra tidligere års vaccinationer forventes det, at efterspørgslen er størst i starten af sæsonen, og hovedparten af målgruppen forventes at blive vaccineret i de første cirka seks uger af vaccinationsperioden.
Borgere på 65 år og derover inviteres med invitationsbreve fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut fra den 10. september 2024. Der vil, ligesom ved tidligere sæsoner, være mulighed for at bestille tid til vaccination på vacciner.dk, hvis man er i målgruppen for vaccination i det offentlige vaccinationsprogram.
Regionale vaccinationssteder
Akuthospitalerne og Bornholms Hospital er ansvarlige for at drive minimum ét regionalt vaccinationssted i hvert planområde. Hospitalerne er i gang med forberedelserne, og der planlægges efter at tilbyde vaccination på følgende lokationer:
• Nordsjællands Hospital: Frederikssund Hospital, Hillerød Hospital og Helsingør Sundhedshus
• Herlev og Gentofte Hospital: Herlev Hospital og Gentofte Hospital
• Amager og Hvidovre Hospital: Hvidovre Hospital og Amager Hospital
• Bispebjerg og Frederiksberg Hospital: Frederiksberg Hospital
• Bornholms Hospital: Bornholms Hospital
Hospitalerne planlægger med, at langt de fleste borgere i målgruppen kan tilbydes vaccination i starten af sæsonen, hvor efterspørgslen er stor. Det vil være en fleksibel tilrettelæggelse med mulighed for løbende kapacitetstilpasning, samt mulighed for også at åbne op for vaccination uden tidsbestilling (drop-in) i løbet af sæsonen. Planlægningen af vaccinationssteder er baseret på erfaringer fra sidste år, hvor der blandt andet var mangel på vaccinationskapacitet i planområde Nord og forskelle i vaccinationsandelen på Bornholm, hvor hospitalet vaccinerede flere og den private aktør færre end planlagt. Disse erfaringer forsøges imødekommet med nære tilbud til borgerne både regionalt og decentralt.
Decentrale vaccinationssteder og udkørende vaccination
Foruden de regionale vaccinationssteder i hvert planområde og på Bornholm planlægges med en række decentrale og lettilgængelige vaccinationssteder i alle kommuner i regionen som DLVS er ansvarlige for at drive. Det komplette overblik over alle lokationer er under afklaring, men der vil blive tilbudt vaccination på minimum 50 vaccinationssteder fordelt med mindst ét vaccinationssted i hver af regionens 29 kommuner. I følgende kommuner etableres som minimum to vaccinationssteder: Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Bornholm for at sikre et nært tilbud til borgerne. DLVS er desuden opmærksomme på at sikre handicaptilgængelighed ved vaccinationsstederne.
Det udkørende vaccinationstilbud varetages i år af Carelink og omfatter vaccination på plejecentre, sociale botilbud (beboere i målgruppen for vaccinationsprogrammet, som ikke kan vaccineres på anden vis) samt vaccination i eget hjem til immobile borgere. Der er etableret en koordinationsgruppe med repræsentanter for alle klynger, således at indsatsen kan tilrettelægges i tæt samarbejde med de 29 kommuner. Kommunerne er kort orienteret om indsatsen og får yderligere information sidst i august. Der planlægges efter, at alle plejecentre har fået et vaccinationstilbud i løbet af oktober og dernæst tilbydes et opfølgende vaccinationsbesøg i slutningen af vaccinationssæsonen. Der afprøves i år en ny model for bestilling af hjemmevaccination, hvor borgere, deres pårørende eller kommunal hjemmepleje selv kan bestille tid til hjemmevaccination såfremt de opfylder kriterierne.
Fælles kommunikationsindsats
Sundhedsstyrelsen planlægger, ligesom ved de forrige sæsoner, en fælles national kommunikationsindsats med både borgerrettet informationsmateriale og vaccinationskampagne. Derudover vil ”Danmarkskortet” på Sundhedsstyrelsenshjemmeside med en samlet oversigt over tilgængelige vaccinationssteder over hele landet blive aktiveret igen. Center for Sundhed har i samarbejde med Center for Politik og Kommunikation oprettet en side på regionh.dk med information om vaccination i Region Hovedstaden, som løbende vil blive opdateret, ligesom der også vil komme borgerrettet kommunikation på regionens SoMe-kanaler, infoskærme på hospitaler og lokalpresse mv.
24027569