Bilag 1: Fra Transport- og Boligministeriet - Brev til Region Hovedstaden (20.08.19)Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Godkendt.
Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
23045098
Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti foreslår:
Godkendt.
Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.
Der er hos Akutberedskabet et stort ønske om at få lov til at køre B-kørselsambulancer i busbanerne. Vi kørte sagen i sidste valgperiode i sundhedsudvalget med henvendelse til Transport- og Boligministeriet og den daværende transportminister om tilladelse til ambulancekørsel i busbaner - også ved B-kørsler. Ministeren fandt dengang ikke anledning til at ændre på udrykningsbekendtgørelsen.
Når ambulancerne sidder fast i trafikken under kørsler uden udrykning, og der samtidig er stort pres på beredskabet, kommer ambulancerne langsommere frem til borgerne. For at imødekomme Akutberedskabets ønske og da vi mener, at borgere med akutte tilstande, som ikke er livs- eller førlighedstruede, hurtigt skal kunne bringes til hospitalet, ønsker vi at sundhedsudvalget igen rejser problematikken over for Transportministeren. Dette for at få mest muligt effekt uf af de begrænsede ambulanceressourcer.
Udvalgsmedlemmerne Christoffer Buster Reinhardt og Sofie de Bretteville har på vegne af Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet den 10. september 2024 anmodet om at få behandlet et forslag om, at sundhedsudvalget retter henvendelse til Transportministeren for at få tilladelse til brug af busbaner til B-ambulancekørsler.
Administrationen bemærker, at sundhedsudvalget - af hensyn til medlemsforslagets karakter - kan beslutte forslaget direkte på udvalgsmødet.
Der er vedlagt følgende bilag:
Såfremt sundhedsudvalget fremmer forslaget, foranlediger administrationen, at sundhedsudvalgsformanden på vegne af sundhedsudvalget retter henvendelse til Transportministeren.
Medlemsforslaget forelægges sundhedsudvalget den 1. oktober 2024.
23045098
Bilag 1: Fra Transport- og Boligministeriet - Brev til Region Hovedstaden (20.08.19)
Bilag 2: Fra sundhedsudvalget - Brev til Transport- og boligminister Benny Engelbrecht (01.11.19)
Bilag 3: Fra Transportministeren - Svar til Region Hovedstadens Sundhedsudvalg (09.10.20)
Socialdemokratiet foreslår:
Godkendt, idet det skal præciseres i henvendelsen, at sundhedsudvalget ønsker at Danske Regioner afsøger mulighederne for at ændre praksis, så palliative patienter kan få tilskud til to parykker årligt. Dette vil samtidig medføre, at praksis for tilskud til paryk harmoniseres med praksis for tilskud givet under serviceloven.
Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.
På baggrund af nedenstående henvendelse fra Parykleverandør Randi Juul Hansen, Bornholm, vil jeg gerne stille medlemsforslag om, at der gives mulighed for, at palliative patienter kan få mere end en paryk pr år.
Jeg tror, det er vigtigt, at mennesker med alvorlige sygdomme får mulighed for at føle sig så godt tilpas som muligt i forbindelse med alvorlig sygdom, også mht deres udseende.
Og det er jo forståeligt, at en paryk meget vel på et år kan blive grim og "meget brugt".
Jeg kan forstå, at reglerne for tilskud til parykker er fastlagt på tværs af regionerne, og at vi i RegionH derfor ikke kan ændre i den nuværende praksis uden at involvere de øvrige regioner.
Derfor vil jeg foreslå, at forslaget af RegionH bæres ind til behandling i Danske Regioner, såfremt sundhedsudvalgets medlemmer kan bakke op om det.
Fra Randi Juul Hansen:
"Som paryk leverandør til Region Hovedstaden, har jeg gjort mig følgende erfaring.
Palliative patienter ”slider” mere end normalt på deres parykker, derfor bliver deres paryk grim og ubrugelig længe før der er gået 1 år.
Jeg vil bede dig om at undersøge/få lov til, så det bliver muligt at palliative patienter kan få rekvisition til 2 parykker pr. år.
Det vil betyde meget for patienternes velbefindende. Jeg mener, de er udfordret nok med deres helbred og behøver ikke også gå med en paryk, der skulle være skiftet for længe siden.
Økonomisk vil det ikke betyde noget for Region Hovedstaden, men der vil betyde alverden for den patient, der har behovet. Levelængden for disse patienter er jo lang, så det vil måske blive aktuelt en gang for palliative patienter.
Til sammenligning, så får paryk brugere under serviceloven mindst 2 parykker om året, fordi der skal mindst være én til at skifte med.
Når jeg ser hvor meget glæde, lettelse og tryghed det giver borgerne, når de får nye parykker, vil jeg gerne prøve, om ikke også det kan komme palliative patienter til gode.
De bedste hilsner
Randi Juul Hansen"
Udvalgsmedlem Leila Lindén har på vegne af Socialdemokratiet den 17. september 2024 anmodet om at få behandlet et forslag om ændring af praksis for tilskud til paryk til palliative patienter ved midlertdigt hårtab.
Administrationen bemærker, at sundhedsudvalget - af hensyn til medlemsforslagets karakter - kan drøfte forslaget direkte på udvalgsmødet.
Administrationens faktuelle bemærkninger til medlemsforslaget fremgår af vedlagte bilag 1.
Såfremt sundhedsudvalget fremmer forslaget, retter adminstrationen henvendelse til Danske Regioner via koncerndirektør Erik Jylling med henblik på behandling i sundhedsdirektørkredsen.
Medlemsforslaget forelægges sundhedsudvalget den 1. oktober 2024.
23045098
Udvalget godkendte forslaget, som det foreligger. Udvalget ønsker dog en drøftelse af, om tilbuddet nødvendigvis skal placeres på Bispebjerg, når Frederiksberg-matriklen lukkes. Udvalget udtrykte bekymring for, at tilbuddet i Nordsjælland lukkes i det beskrevne omfang og ønsker derfor en status på realiseringen af det lovede antal virtuelle kontakter, herunder særligt for patienter i Nordsjælland, efter realiseringen af ændringerne.
Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.
Rigshospitalets Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme varetager i dag hospitalsbehandling af alle patienter i Region Hovedstaden, som har behov for rygkirurgi eller behandling for led- og bindevævssygdomme (reumatologi). Rigshospitalet har i dag ambulatoriefunktioner på følgende matrikler: Blegdamsvej, Gentofte, Frederiksberg, Hillerød og Glostrup.
Rigshospitalet oplever et øget patientpres. For at imødekomme det stigende pres og samtidig sikre fremtidig balance mellem budget og regnskab ønsker Rigshospitalet at nytænke patientforløb for både de rygkirurgiske patienter og patienter med led- og bindevævssygdomme for at sikre samme kvalitet, overholde økonomien og fokusere på sammenhængende patientforløb på tværs af specialer og sektorer kombineret med en øget specialisering.
På sundhedsudvalgets møde den 25. juni 2024 præsenterede Rigshospitalet de overordnede tanker og et forslag til ændret organisering. I denne sag beskrives det endelige forslag til en fremtidig organisering af Rigshospitalets Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, men også de ubekendte faktorer og mulige risici som er forbundet med en omorganisering.
I Afdeling for Rygkirurgi, Led og Bindevævssygdomme er der to hovedtyper af patientforløb:
De inflammatoriske sygdomme er ofte vanskelige at diagnosticere, men når først diagnosen er stillet og den rette behandling er indledt, er der tale om forholdsvist ”raske” kroniske patienter i livslange forløb. Patienterne modtager vederlagsfri medicin, nogle gange også som intravenøs behandling. Patienter med rygsygdomme har udrednings- og behandlingsforløb, som primært varetages i praksissektoren med et kort forløb i hospitalsregi. Der er ingen medicinsk behandling på hospitalet, men ofte smertebehandling via egen læge. Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme har en vigtig funktion i at være gatekeeper i forhold til rygkirurgi for at sikre, at der anvendes konservativ behandling i så stort omfang som muligt.
Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme har de seneste år, fra 2019 til 2023, fået henvist 40% flere patienter med rygsygdomme, hvor behovet for rygkirurgi skal afklares. For at imødekomme denne aktivitetsstigning har afdelingen henvist patienter med behov for operation til private aktører, hvilket er en dyrere løsning end, hvis afdelingen selv opererer. I 2023 forbrugte Afdeling for Rygkirurgi, Led - og Bindevævssygdomme 33,5 mio. kr til denne patientgruppe, deres budget var på 13,6 mio. kr. Aktivitetsstigningen for denne patientgruppe gav således et merforbrug på 19,9 mio. kr i 2023. Rigshospitalet oplyser, at de foreslåede omorganiseringer er en nødvendighed for at overholde budgettet og vil resultere i, at størstedelen af merforbruget bortfalder. Afdelingen vil derfor øge kapaciteten til både vurdering og operation, kombineret med et øget fokus på konservativ behandling.
Samtidig forventes også et stigende antal patienter med inflammatoriske sygdomme, idet der bliver flere ældre. Det er patienter, som er i livsvarig behandling på afdelingen.
Det øgede patientpres betyder, at afdelingen er nødt til at finde løsninger for at sikre samme kvalitet til alle patienter samt overholde økonomien. Afdelingen finder imidlertid også, at de nedenstående foreslåede ændringer giver patienterne et kvalitetsløft med et bedre og mere nært tilbud til patienterne, for eksempel virtuelle kontakter, afhentning af medicin i medicinbokse og hjemmebehandling i stedet for intravenøs behandling på hospital. Overordnet ønsker Rigshospitalet at gennemføre ændringer i Afdeling for Rygkirurgi, Led og Bindevævssygdomme ved at:
Omorganiseringens betydning for patienterne
Ændringerne vil betyde, at nogle patienter skal udredes og behandles andre steder end i dag. Bilag 1 viser en oversigt over antal unikke patienter tilknyttet hver matrikel i dag og efter ændringerne. Patienter med inflammatoriske sygdomme har i gennemsnit flere kontakter pr. år end patienter med rygsygdomme. Matrikler, der varetager behandling af inflammatoriske sygdomme, vil således have flere kontakter end matrikler, der varetager behandling af rygsygdomme. En andel af kontakterne for de inflammatoriske patienter er virtuel.
De i alt ca. 20.000 patienter med inflammatoriske sygdomme fordeles på to matrikler (Glostrup og Frederiksberg) og de ca. 4.200 patienter med rygsygdomme fordeles på to matrikler (Glostrup og Gentofte). Ændringer vil især berøre de cirka 1.200 patienter med inflammatoriske sygdomme i planområde nord som aktuelt følges på Nordsjællands Hospital og som fremover skal følges på Glostrup eller Frederiksberg. Alle planlagte besøg for gruppen af inflammatoriske patienter fx forundersøgelser, ambulante besøg i forbindelse med kontrol, opstart af behandling og intravenøs behandling vil fremover foregå på Glostrup eller Frederiksberg. Patienterne vil dog fortsat have mulighed for subakut lægelig kontrol på Nordsjællands Hospital, ligesom indlagte patienter på Nordsjællands Hospitals øvrige afdelinger fortsat tilbydes tilsyn fra Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme. Derudover vil cirka 5.500 inflammatoriske patienter, som aktuelt følges på Gentofte, skulle flytte behandlingssted til Glostrup eller Frederiksberg.
Patienter med rygsygdom vil fremover modtages på Gentofte eller Glostrup, og dermed ikke længere på Frederiksberg.
Omorganiseringens betydning for personalet
En del personale vil med ændringerne skulle møde ind på en anden matrikel, end de plejer, og enkelte vil skulle løse andre opgaver end hidtil. Afdelingen har derfor etableret flere arbejdsgrupper på tværs af matrikler for at sikre medarbejderne maksimal indflydelse på de fremtidige patientforløb og samarbejdsformer. Ændringerne muliggør en reduktion i personalegrupperne svarende til cirka 5 % af afdelingens personalebudget. Afdelingen har implementeret et kvalificeret ansættelsesstop og forventer, at det ikke bliver nødvendigt med afskedigelser.
Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme ønsker om muligt at gennemføre ændringerne pr. 1. januar 2025.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil den foreslåede ændring af organiseringen af Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme i Region Hovedstaden blive gennemført pr. 1. januar 2025.
Den ændrede organisering kan gennemføres umiddelbart på den korte bane, men der skal gøres opmærksom på følgende udfordringer på den længere bane. Den første omhandler byggeri og den anden kapaciteten på medicinboksene.
Bygninger og flytninger
For at kunne samle behandlingen af patienter med inflammatoriske sygdomme i lokaler på Frederiksbergmatriklen vil en del af Afdeling Rygkirurgi, Led og Bindevævssygdomme skulle dele lokaler med Parker Instituttet. Dette vil kræve mindre tilretninger af kontorområder, som af Center for Ejendomme samlet estimeres til mellem 0,5-0,75 mio. kr. Det er aftalt, at disse omkostninger deles mellem Center for Ejendomme og Rigshospitalet.
Der foreligger ikke en endelig afklaring af, hvornår de somatiske funktioner, som aktuelt ligger i bygningerne på Frederiksbergmatriklen, skal flytte til Bispebjergmatriklen. Tidspunktet afhænger især af, hvilken tidsplan der kan fastsættes for Nyt Hospital Bispebjerg efter opsigelsen af aftalen med den italienske entreprenørvirksomhed. Aktuelt er planen, at Afdeling for Rygkirurgi, Led og Bindevævssygdomme skal flytte til eksisterende bygninger på Bispebjergmatriklen, som i dag huser en sengeafdeling, der skal flytte ind i nybyggeriet. Udgifterne til ombygning og istandsættelse af disse eksisterende bygninger på Bispebjergmatriklen er af Center for Ejendomme opgjort til 15 mio. kr. Beløbet er indeholdt i regionens investeringsplan i forbindelse med fraflytning fra Frederiksbergmatriklen. Med samlingen af de inflammatoriske sygdomme på to matrikler planlægges der med en større aktivitet på Frederiksbergmatriklen end tidligere. Flytning til Bispebjergmatriklen vil derfor kræve bedre udnyttelse af arealer i ambulatoriet hvis aktiviteten kan indeholdes i de bygninger på Bispebjergmatriklen, hvor det aktuelt er planlagt at afdelingen skal være.
En afklaring af byggeriet på Bispebjergmatriklen har betydning for placering af alle specialer på Bispebjergmatriklen herunder den varige placering af Afdeling for Rygkirurgi, Led og Bindevævssygdomme på Bispebjergmatriklen. Hvis færdiggørelse af Nyt Hospital Bispebjerg af forskellige grunde ændres i forhold til det planlagte, er det muligt, at placeringen af Afdeling for Rygkirurgi, Led og Bindevævssygdomme på Bispebjergmatriklen må revurderes.
Aktiviteten på Gentoftematriklen vil falde med omorganiseringen idet de inflammatoriske sygdomme flyttes til Glostrupmatriklen og Frederiksbergmatriklen. Den kommende aktivitet på Gentoftematriklen kan således afvikles uden ombygninger i de lokaler som Afdeling for Rygkirurgi, Led og Bindevævssygdommes allerede anvender.
Udlevering af medicin fra medicinbokse
Mange patienter tilknyttet Afdeling for Rygkirurgi, Led og Bindevævssygdomme får udleveret vederlagsfri medicin fra afdelingen. I 2023 blev der gennemført cirka 40.000 medicinudleveringer fra Afdeling Rygkirurgi, Led og Bindevævssygdomme til cirka. 9.000 unikke patienter. Medicinudleveringerne blev gennemført på tre forskellige måder
Cirka 12.000 udleveringer svarende til cirka 33% af udleveringerne blev gennemført fra medicinbokse, mens cirka 1500 udleveringer blev gennemført fra private apoteker, resten blev gennemført ved at patienten møder frem på afdelingen og får udleveret medicinen. Udlevering fra medicinbokse og udlevering fra private apoteker kræver håndtering og pakning af personale på Region Hovedstadens Apotek, samtidig med at særligt sygeplejeresurser på Afdeling for Rygkirurgi, Led og bindevævssygdomme frigøres fra medicinudlevering til andre opgaver i afdelingen.
Yderligere skalering af medicinudleveringer til for eksempel 60% fra medicinbokse vil forventeligt kræve tilpasninger af både fysiske rammer og personale i for eksempel Region Hovedstaden Apotek. En styregruppe på området arbejder løbende med området både if forhold til mængden af medicinbokse, herunder pakkekapaciteten på Region Hovedstadens Apotek. Udlevering fra private apoteker i større skala (udover pilotprojektet) kræver ændring af lovgivning. Den lovændring vil forventeligt først være på plads om 1-2 år. Hvis dette bliver en mulighed, vil der ikke blive behov for pakkekapacitet på Region Hovedstaden Apotek i stort omfang.
Dermed er udgifterne til både skalering af medicinbokse og udlevering fra private apoteker fortsat uafklarede. Udgifterne forventes ikke nødvendigvis at være lavere if forhold til udlevering fra afdelingen, men service for patienterne er langt bedre. En økonomisk afdækning af driftsomkostninger ved udlevering fra privat apotek forventes at være klar i løbet af 2025.
Eventuelle merudgifter direkte afledt af den ændrede organisering til fx medicinbokse, pakning på apotek eller andet er forudsat afholdt af Rigshospitalet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. oktober 2024.
Charlotte Hosbond / Line Rasmussen
24040558
Bilag 1: Bilag 1 SUND 1. oktober 2024 Reumatologi
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Administrationen orienterede kort om regeringens udspil til sundhedsstrukturreformen, herunder konsekvenser for Region Hovedstaden.
Administrationen orienterede om status på udvidelsen af tilbuddet fertilitetsforsøg fra tre til seks forsøg som trådte i kraft den 1. oktober 2024. Sundhedsudvalget forelægges primo 2025 en samlet status på både tilbud om udvidet antal forsøg og hjælp til at få barn nummer to med fertilitetsbehandling.
Administrationen orienterede kort om åreknudebehandling i regionen.
Administrationen orienterede om status på årets sæsonvaccination mod covid-19 og influenza, der er et tilbud til 65+-årige og andre udvalgte målgrupper fra den 1. oktober til 20. december 2024.
Administrationen orienterede om, at Nordsjællands Hospital og Akutberedskabet primo november igangsætter en prøvehandling, hvor Akuttelefonen 1813 overtager ansvaret for drift og bemanding af ’behandlerspor – sygdom’ i Frederikssund og Helsingør.
Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. oktober 2024.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
23045098
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B) og Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget blev i januar 2023 og i november 2023 orienteret om ventetider og indsatser på tand, mund- og kæbeområdet med særligt fokus på den oparbejdede venteliste for patienter, der lider af kæbeanomali (medfødte misdannelser i kæben). Sundhedsudvalget får med nærværende sag en ny status på området. Herudover har de faglige miljøer i Region Hovedstaden og Region Sjælland indledt et samarbejde om opbygning af fælles kapacitet, der skal sikre et hurtigt tilbud af høj kvalitet til patienterne i Østdanmark. Med nærværende sag får sundhedsudvalget en første beskrivelse af overvejelserne i det samarbejde.
I Region Hovedstaden er udredning og behandling af patienter med kæbeanomali (medfødte misdannelser i kæben) samlet under ét behandlingstilbud med bøjlebehandling og operation på Rigshospitalet. Behandlingen varer samlet 3-4 år og består først af bøjlebehandling i 1-2 år, operation og bøjlebehandling igen (i alt ca. 60 besøg hos bøjletandlæge).
Behandlingen – både bøjlebehandling og operation - er en regionsfunktion og derfor reguleret af Sundhedsstyrelsens specialeplan. Behandlingen har tidligere kun været godkendt til – i Region Hovedstaden - at kunne foregå på Rigshospitalet. Sundhedsstyrelsen besluttede dog i sommeren 2023, at den del af behandlingsforløbet, der er bøjlebehandling, kan varetages af både bøjletandlæger ansat på Rigshospitalet og privatpraktiserende bøjletandlæger. Operationen skal fortsat foregå på Rigshospitalet. Dette betyder, at der er mulighed for, at patienter efter visitation på Rigshospitalet kan opstarte bøjlebehandling hos privatpraktiserende bøjletandlæge. Rigshospitalet har benyttet sig af dette private tilbud i en periode med henblik på at nedbringe ventelisten til den første del af behandlingsforløbet.
I Region Hovedstaden er der over mange år oparbejdet en venteliste på behandling af kæbeanomali, som pr. 1. januar 2023 udgjorde ca. 2.200 u-visiterede patienter. For at tilpasse kapaciteten og afvikle ventelisten blev der i foråret 2023 lagt følgende plan:
Tabel 1. Trappemodel for afvikling af venteliste svarende til 1.000 patienter på tand-, mund- og kæbeområdet på Rigshospitalet.
Status ved udgangen af 2024/starten af 2025:
Det er således lykkedes at etablere den varige kapacitet og dele af trappemodellen som planlagt. Afklaring af hvordan og hvornår trin 3 og 4 kan igangsættes er i gang.
Den kommunale tandpleje varetager tandregulering af børn ved hjælp af bøjlebehandling. Region Hovedstaden er løbende i dialog med kommuner og Sundhedsstyrelsen om at sikre tilstrækkelig kapacitet af bøjletandlæger til behandling af både børn og voksne.
Etablering af Østdansk Center for Kæbekirurgi
For at sikre alle patienter en lige adgang til et behandlingstilbud af høj faglig kvalitet indenfor en rimelig ventetid og med den bedste udnyttelse af ressourcerne, samarbejder regionerne på tværs af hospitaler og regionsgrænser. Derfor foreslår Rigshospitalet og Sjællands Universitetshospital at samle kræfterne og samarbejde om at etablere et Østdansk Center for Kæbekirurgi, der kan robustgøre behandlingstilbuddet til borgerne i Østdanmark, dvs. både i Region Sjælland og i Region Hovedstaden.
I praksis vil det betyde, at der etableres én samlet ledelse af Sjællands Universitetshospitals Tand-, Mund- og Kæbekirurgiske Afdeling på Sjællands Universitetshospital og Afdeling for Kæbekirurgi på Rigshospitalet, Blegdamsvej. Funktionerne omkring regionstandpleje, tilskudsordninger mv. vil ligeledes skulle samles under Østdansk Center for Kæbekirurgi.
Udgangspunktet er, at medarbejderne fortsætter med at arbejde på de samme matrikler, som de arbejder på i dag. Men der vil skulle etableres egentlige delestillinger på tværs af de to universitetshospitaler i forbindelse med nyansættelser.
Etablering af et fælles center, hvor afdelingerne drives i forening, vil også give et langt større patientunderlag, som kan være fundamentet for et stærkt fagligt miljø og bedre udnyttelse af ressourcerne, herunder forventes også en reduktion af ventetiden.
Et nyt fælles center kan også give flere andre nye muligheder:
I Region Hovedstaden er det Rigshospitalet der også har regionalt ansvar for aktiviteten i regionstandplejen/tilskudsordningerne. I Region Sjælland er Det Nære Sundhedsvæsen ansvarlig for regionstandplejen/tilskudsordningerne, som er beliggende på Næstved Slagelse Ringsted Sygehus, Næstved. Ved etablering af et Østdansk Center for Kæbekirurgi vil det give god faglig mening og ressourcemæssig synergi at samle alle aktiviteterne på tværs af både hospitalsafdelingerne og regionstandplejen/tilskudsordningerne i et fælles et center.
Konkret organisering af et Østdansk Center for Kæbekirurgi udestår og pt. undersøges forskellige modeller, som lovgivningen i dag giver mulighed for. De to hospitaler har dog allerede etableret forskellige samarbejder:
De to hospitalsafdelinger har etableret en styregruppe med formandskab af lægelig vicedirektør Morten Ziebell, Sjællands Universitetshospital og vicedirektør Martin Magelund Rasmussen, Rigshospitalet, med henblik på at udarbejde et egentligt beslutningsoplæg til politisk forelæggelse for de to regionsråd. Styregruppen er blandt andet ved at afdække ventetider, patientpopulationer mv., således det kan indgå i det endelige beslutningsoplæg.
Administrationen arbejder videre med at beskrive et egentligt oplæg til etablering af Østdansk Center for Kæbekirurgi.
Afvikling af venteliste
Omkostningerne forbundet med det varige kapacitetsløft til behandling af kæbeanomali fra 325 til 450 behandlingsforløb pr. år blev vurderet til ca. 20 mio. kr. årligt. Finansieringen heraf blev delt ligeligt mellem Rigshospitalet og regionen, hvor midlerne blev politisk prioriteret ved 1. økonomirapport 2023.
Omkostningerne forbundet med trappemodellen til afvikling af ventelisten til behandling af kæbeanomali blev estimeret til i alt 92 mio. kr. fra 2023-2026.
Til behandling af de første 500 patientforløb (trin 1 og 2) er der i alt over de senere år afsat midler fra henholdsvis Rigshospitalet, akutpakkemidler og regionen. Afløbet i 2024 håndteres som en del af udmøntningen af akutpakken. I Budgetaftale 2025 er afsat 7,5 mio. kr. årligt for 2025-2027 til færdiggørelse af de igangsatte forløb. Hvis der ikke tilføres flere midler, vil ventetiden for denne patientgruppe, som tidligere beskrevet, stabilisere sig på 3-4 år og ventelisten vil udgøre ca. 1.500 patienter.
Samlet set er området således tilført 27,5 mio. kr. i varige/flerårige midler samt yderligere 22,1 mio. kr. i engangsmidler i 2024. Hertil kommer de engangsmidler, som Rigshospitalet selv har prioriteret til området.
Økonomien for yderligere reduktion af ventelisterne er under afklaring og kvalificering.
Etablering af Østdansk Center for Kæbekirurgi
De økonomiske konsekvenser af etablering af et nyt center er endnu ikke afdækket, og økonomi og konsekvenser for patienter i egen region vil skulle udfoldes yderligere.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. oktober 2024.
Sundhedsudvalget vil primo 2025 bliver forelagt en sag til beslutning om etablering af Østdansk Center for Kæbekirurgi.
Charlotte Hosbond/Line Rasmussen
23045098
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.
Regeringen og Danske Regioner indgik primo 2023 'Aftale om akutplan for sygehusvæsenet'. Med aftalen blev der afsat i alt 2 mia. kr. i perioden 2022-2024 til blandt andet at afhjælpe udfordringer med at afvikle behandlingsefterslæb og normalisere ventetiderne i sundhedsvæsenet forårsaget af COVID-19 og bemandingsmæssige udfordringer. Disse midler omtales i nærværende sag som akutpuljemidler.
Regionsrådet har i tillæg til de statslige midler bevilget 40 mio. kr. i 3. økonomirapport 2023 med henblik på at nedbringe ventelister. Der er bevilget midler til Rigshospitalet (30 mio. kr.) og Herlev og Gentofte Hospital (10 mio. kr.).
Ved 1. økonomirapport 2024 udmøntede regionsrådet akutpuljemidler, i alt 50 mio. kr., til ventelisteafvikling indenfor kirurgi. Der blev fordelt midler til kirurgi (25 mio. kr.) og særligt til ortopædkirurgi (25 mio. kr. )
Ved 2. økonomirapport 2024 udmøntede regionsrådet yderligere 40 mio. kr. i tillæg til akutpuljemidlerne. Disse blev udmøntet til meraktivitet bredt indenfor de somatiske specialer.
Sundhedsudvalget forelægges med nærværende sag en status for anvendelsen af de ovenfor beskrevne midler.
Sundhedsudvalget fordelte på møde den 25. juni 2024 i alt 50 mio. kr., som regionsrådet havde bevilliget til ventelisteafvikling i forbindelse med økonomiaftalen for 2025. Midler blev fordelt til meraktivitet inden for både kirurgi og medicinsk behandling, samt udredning. Herunder også midler til meraktivitet på privathospitaler. Hospitalerne er igang med at planlægge og opstarte afvikling af meraktivitet for disse midler. Derfor indeholder denne sag ikke status på disse. Sundhedsudvalget vil blive orienteret om status på midlerne efter 4. økonomirapport i 2024.
Hospitalerne arbejder målrettet med at nedbringe ventetiden til behandling og har igangsat en række initiativer med ventelisteafvikling for midlerne fra akutpuljen og de yderligere midler uddelt til ventelisteafvikling. En andel af initiativerne er allerede afviklet, og resten er planlagt til gennemførsel hurtigst muligt og overvejende indenfor 2024. Derudover arbejder hospitalerne med at planlægge aktiviteter for midlerne til ventelisteafvikling udmøntet i juli 2024.
Der er allerede i 2024 set et fald i ventetiden, som i 2024 ligger under niveau for både 2022 og 2023, og det forventes, at ventelisterne og ventetiden falder yderligere, når alle initiativerne er igangsat i løbet af vinteren. Forventningen på hospitalerne er ligeledes, at ventelisterne kan holdes nede på det med indsatserne opnåede lavere niveau, når meraktivitetsprojekterne er fuldt afviklede.
Administrationen har indhentet en status fra hospitalerne på arbejdet med ventelisteafvikling. Hospitalernes bidrag fremgår af de vedlagte bilag. Der skal i status fra hospitalerne tages højde for, at beskrivelserne er et udtryk for et øjebliksbillede og er foretaget midt i afviklingen. Dette kan vanskeliggøre præcise opgørelser.
Ventetid til behandling
Ventetiden til behandling og operation er faldet, og ligger for hele 2024 under niveauet for både 2022 og 2023. Det er på nuværende tidspunkt muligt at se en delvis effekt af hospitalernes arbejde med at afvikle ventelister i ventetiden til behandling. Det forventes dog, at effekten af midlerne til øget ventelisteafvikling vil kunne ses tydeligere på ventetiden i efteråret og vinteren 2024, når alle initiativer er igangsat
Ventetid til operation er generelt faldende, og i august 2024 lå ventetiden på 57 dage. Til sammenligning var ventetiden i august 2022 og 2023 henholdsvis 80 og 68 dage.
Ventetid til somatisk behandling er generelt faldende, og i august 2024 lå ventetiden på 33 dage. Til sammenligning var ventetiden i august 2022 og 2023 henholdsvis 44 og 39 dage.
Grafer for ventetid er vedlagt i bilag 1.
Status på udmøntning af 40 mio. kr. til pukkelafvikling ved 3. økonomirapport i 2023
Regionsrådet godkendte i september 2023, at udmøntningen af de i alt 40 mio. kr. til afvikling af udskudt aktivitet prioriteres til Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital. De to hospitaler er prioriteret på baggrund af en samlet vurdering af omfanget af udskudt aktivitet og mulighederne for at gennemføre meraktivitet.
Rigshospitalet har fået tildelt i alt 30 mio. kr. til afvikling af meraktivitet indenfor børnekirurgi, kæbekirurgi, rygkirurgi, øjenområdet og øre- næse og halsområdet.
Den planlagte aktivitet på Rigshospitalet er gennemført.
Herlev og Gentofte Hospital har fået tildelt i alt 10 mio. kr. til gastrokirurgi, ortopædkirurgi og urinvejssygdomme.
Grundet mangel på operations- og anæstesisygeplejersker har Herlev og Gentofte Hospital kun haft mulighed for at udmønte en mindre andel af puljen til formålet i 2023, og 7,8 mio. kr. blev derfor overført til 2024. Det kan oplyses, at der fra hospitalsadministrationens side er en nøje overvågning af den aftalte pukkelafvikling med de involverede afdelinger, herunder opfølgning på lejeprogram og udførte operationer.
En del af de planlagte aktiviteter er gennemført. Den aktivitet der er planlagt gennemført i 2024 gennemføres inden udgangen af året.
En status for hospitalernes anvendelse af de tildelte midler opdelt på aktivitetsprojekter fremgår af bilag 2.
Status på udmøntning af 50 mio. kr. fra akutpuljen ved 1. økonomirapport i 2024
Forretningsudvalget besluttede d. 5. marts 2024 at udmønte 50 mio. kr. fra akutpuljen til hospitalerne til afvikling af ventelister på operationer. Midlerne blev udmøntet med 25 mio. kr. til ortopædkirurgi og 25 mio. kr. til urologi, tand-, mund- og kæbekirurgi, øre-næse-hals kirurgi samt operationer på privathospitaler. Der er udmøntet 25 mio. kr. til 15 forskellige projekter inden for kirurgi og 25 mio. kr. til 11 projekter inden for ortopædkirurgi.
Hospitalerne har indmeldt status på brug af midlerne til aktivitetsprojekter. Af disse status fremgår det, at hospitalerne allerede har afviklet en del af den aftalte aktivitet, og at den resterende aktivitet planlægges afviklet i 2024. Indenfor ortopædkirurgi er der allerede afviklet mange operationer for midlerne, og det forventes at der ved udgangen af 2024 er omkring 900 patienter, som har fået en tidligere operation.
Af bilag 3 fremgår en status på de udmøntede midler opdelt på på aktivitetsprojekter.
Status på udmøntning af 40 mio. kr. til ventelisteafvikling ved 2. økonomirapport i 2024
Regionsrådet besluttede d. 18. juni 2024 at udmønte yderligere 40 mio. kr. til ventelisteafvikling. Midlerne blev fordelt til 17 projekter indenfor de somatiske specialer på baggrund af indmeldinger fra hospitalerne.
Hospitalerne arbejder på at afvikle og planlægge aktiviteterne for de udmøntede midler. På nuværende tidspunkt er der afviklet noget aktivitet. Eksempelvis er der på Herlev og Gentofte Hospital allerede afviklet 100 gynækologiske operationer ud af 240. De planlægger med at nå de resterende operationer inden udgangen af 2024. Tilbagemeldingen fra hospitalerne viser, at de arbejder på at kunne afvikle al aktiviteten i 2024, men enkelte projekter vil være nødsaget til at overføre midler til 2025 for at kunne nå afviklingen.
Af bilag 4 fremgår en status på de udmøntede midler opdelt på på aktivitetsprojekter.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med at afvikle den aftalte meraktivitet og mindske ventelister og ventetider.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. oktober 2024.
Charlotte Hosbond / Ida Kronbak Veileborg
23045081
Bilag 1: Bilag 1 Ventetid til behandling
Bilag 3: Bilag 3 Status på udmøntning af 50 mio. kr. fra akutpuljen i 2024
Bilag 4: Bilag 4 Status på udmøntning af 40 mio. kr. til ventelisteafvikling i 2024
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.
Den 18. april 2023 behandlede sundhedsudvalget en orienteringssag med status på børnesporet i Akuttelefonen 1813. Udvalget har ønsket en ny status på børnesporet. Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget derfor en status på børnesporet i Akuttelefonen1813.
Børnesporet i Akuttelefonen 1813 (herefter 1813) blev oprettet den 1. juni 2022 som opfølgning på arbejdet i regionens interne Task Force vedrørende nedbringelse af svartider og øget robusthed i driften af 1813.
Task Forcens arbejde resulterede i en række anbefalinger, heriblandt: ”at Akutberedskabet undersøger og afprøver mulighederne for at etablere specialistspor for en hurtigere, mere effektiv og kvalificeret hjælp - blandt andet for børn”.
Formålet med oprettelsen af børnesporet var således at introducere et specialistspor på 1813, som kan sikre hurtig og kompetent rådgivning i forhold til børns akutte sygdom uden for de praktiserende lægers åbningstid.
Børnesporet er målrettet forældre med børn i alderen 0-12 år og bemandes af cirka 40 læger og sygeplejersker med særlige børnekompetencer. Antal personer pr. vagt varierer efter tidspunkt på dagen. Personalet på børnesporet kan yde rådgivning over telefonen og via videolink samt henvise direkte til børnemodtagelserne på hospitalerne, hvis de vurderer, at det er nødvendigt i forhold til barnets sygdomsbillede. Personalet på børnesporet modtager løbende efteruddannelse.
Antal opkald, svartider og medarbejderkompetencer i børnesporet på 1813
Børnesporet er åbent for opkald for borgere på hverdage mellem kl. 16.00-08.00 og i weekender og helligdage. Opkald til 1813, som omhandler børn på 0-12 år, udgør knap 20 procent af alle opkald til 1813. Særligt de helt små børn mellem 0 og 1 år fylder meget, og cirka 10 procent af alle opkald til 1813 kommer fra forældre til børn i denne gruppe.
Svartiderne på børnesporet svarer til de generelle svartider på 1813 og indgår også i den indsats, som Akutberedskabet har iværksat for at nedbringe svartiderne. Sundhedsudvalget blev orienteret om Akutberedskabets samlede plan for svartiderne på akuttelefonen 1813 på udvalgets møde den 23. april 2024. Inden for det sidste halve år, i perioden marts 2024 – august 2024, har mediansvartiden for 1813 ligget på 6,5 minutter. Antallet af opkald til børnesporet i 1813 ligger på mellem cirka 10.000-18.000 opkald pr. måned i perioden juni 2022 til august 2024. Andelen af opkald til børnesporet, som er besvaret af medarbejdere med særlige kompetencer på børneområdet, ligger mellem cirka 20-30 procent pr. måned. De øvrige opkald er håndteret af medarbejdere med almindelige kompetencer som sundhedsfaglige visitatorer. Årsagen til dette er, at børnesporet ikke er døgnåbent, samt at der kan være flere opkald omhandlende børn, end medarbejdere med børnekompetencer kan håndtere.
Akutberedskabets egen evaluering af børnesporet
Akutberedskabet har foretaget en intern evaluering af børnesporet på tre parametre; 1) henvisninger til hospital, 2) behandlingstid for opkaldet og 3) genhenvendere. Opgørelsen som er refereret her, omfatter perioden december 2022 til august 2024.
Henvisninger til hospital
Det fremgår af Akutberedskabets opgørelse, at medarbejdere med særlige kompetencer på børneområdet og den øvrige medarbejdergruppe henviser cirka samme andel børn til akutmodtagelserne. I tabel 1 nedenfor fremgår det gennemsnitlige antal henviste børn henholdsvis ikke henviste børn for de to medarbejdergrupper, samt hvilken andel det udgør i procent. I opgørelsesperioden har der været cirka 240.000 hændelser i alt i børnesporet (børn 0 til 12 år). Akutberedskabet bemærker, at tabellen skal fortolkes med forbehold for, at der er tale om deskriptive tal, og at der ikke er foretaget en egentlig analyse. Det skal desuden bemærkes, at henvisningsmønsteret mellem medarbejdere med alm. kompetencer og børnekompetencer i absolutte tal ikke kan sammenlignes direkte, da de to medarbejdergrupper ikke har besvaret lige mange opkald.
Tabel 1. Antal og andel henviste børn til akutmodtagelserne i perioden december 2022 til august 2024
Behandlingstid for opkaldet
Behandlingstiden for et opkald udgør summen af samtale-, holde- og efterbehandlingstid. Her fremgår det af Akutberedskabets opgørelse, at medarbejdere med særlige kompetencer på børneområdet har en længere behandlingstid end den øvrige medarbejdergruppe. Mediantiden for deres opkald er ½-1 minut længere end den øvrige medarbejdergruppe. Medarbejdere med særlige kompetencer på børneområdet anvender også oftere video til håndtering af opkald omhandlende børn i forhold til øvrige opkald, da video er særligt velegnet til at vurdere småbørns tilstand og behandlingsbehov. Akutberedskabets opgørelse viser, at opkald, hvor der anvendes video, tager op til dobbelt så lang tid som opkald uden video, hvilket kan være en del af forklaringen på den længere behandlingstid.
Genhenvendere
Endelig har Akutberedskabet opgjort andelen af genhenvendere, det vil sige flere henvendelser om samme barn inden for 24 timer. Opgørelsen viser, at andelen af genhenvendere ligger mellem cirka 6-9 procent, og at det er samme andel genhenvendere uafhængigt af, om opkaldet er besvaret af en medarbejder med særlige kompetencer på børneområdet eller en af de øvrige medarbejdere.
Øvrig status fra Aktberedskabet
Akutberedskabet oplyser, at de har haft fokus på at forbedre visitationen ind mod hospitalerne, herunder på børneområdet. De holder blandt andet løbende statusmøder med børnemodtagelsernes afdelingsledelser, som vurderer, at visitationen af børn er blevet bedre de seneste år og de fleste børn således visiteres korrekt. I de tilfælde hvor der opleves uhensigtsmæssige visitationer, indgår ledelserne i dialog om dette med henblik på kvalitetslæring.
Endelig oplever afdelingsledelsen på 1813, at der er flere medarbejdere, der har søgt om ansættelse på 1813 specifikt for at arbejde med børn som målgruppe. Det er således afdelingsledelsens oplevelse, at sporet bidrager til øget trivsel blandt de medarbejdere, der arbejder i børnesporet.
Forsøg med et specialistspor for voksne på 80+ år
Akutberedskabet har et ønske om at etablere flere specialistspor. I forlængelse af børnesporet har de derfor foretaget et forsøg med et tilsvarende specialistspor målrettet borgere på 80+ år. Forsøget blev gennemført i perioden 27. maj 2024 til 9. juni 2024 og blev finansieret af Sundhedsklynge Midt. Forsøget er en del af samarbejdet i Sundhedsklynge Midt, hvor Akutberedskabet har afprøvet en model for styrket samarbejde mellem Akuttelefonen 1813, de kommunale akutfunktioner og Akutmodtagelsen på Herlev og Gentofte Hospital om at sikre det rette tilbud for borgere på 80+ år via styrket fokus på visitation og vurdering af det akutte behandlingsbehov. Konkret har forsøget bestået i etableringen af et specialistsporet på 1813 (svarende til børnesporet), en opnormering af kommunale akutsygeplejersker og et fokus på at kompetenceudvikle 1813-personalet i forhold til det tværsektorielle samarbejde om lokale alternativer til akutte kontakter i akutmodtagelsen.
Det er hensigten, at forsøget konkret skal bidrage med erfaringer, der kan bruges til at forebygge, at ældre særbare borgere uhensigtsmæssigt henvises akut til en akutmodtagelse i aftentimerne på hverdage og i weekender.
Forsøget bestod overordnet set af to elementer:
Akutberedskabet har i forbindelse med forsøget fået midler til én ekstra læge i den prioriterede funktion samt midler til projektledelse og undervisning. Akutberedskabet forventer, at der ligger en evaluering af forsøget klar i oktober 2024. Når evalueringens resultater foreligger, vil Akutberedskabet tage en dialog i relevante tværsektorielle fora om, hvordan erfaringerne kan benyttes bredt set i regionen, herunder hvordan et permanent setup for et specialistspor for 80+ årige kan organiseres og finansieres.
Hvis sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om status på børnesporet 1813 være taget til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. oktober 2024.
Charlotte Hosbond/Gry Næsby
24053076
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget har tidligere anmodet om at få forelagt Akutberedskabets evaluering af den mobile behandlerplads. Sundhedsudvalget har blandt andet ønsket, at evalueringen tager udgangspunkt i antal henvendelser, økonomi samt afledte konsekvenser på bemandingen andre steder i akutsystemet.
Der gives med denne sag en status på erfaringerne med den mobile behandlerplads i perioden 1. december 2023 til og med 1. januar 2024. De væsentligste erfaringer er sammenfattet i sagsfremstillingen, mens en uddybet beskrivelse af evalueringens resultater fremgår af bilag 1.
Akutberedskabets mobile behandlerplads er en del af Region Hovedstadens præhospitale beredskab og kan indsættes som en midlertidig behandlingsfacilitet i tilfælde af større hændelser eller planlagte begivenheder. Behandlerpladsen har i forbindelse med julefrokostsæsonen 2023 været opstillet på Regnbuepladsen ved Rådhuspladsen. Formålet har blandt andet været at reducere antallet af kontakter med det præhospitale beredskab og akutmodtagelserne samt bidrage til den tryghedsskabende indsats i nattelivet i samarbejde med blandt andet Københavns Politi, Hovedstadens Beredskab og Natteværterne.
Den mobile behandlerplads har haft åbent fredage og lørdage i ugerne 48-52 i tidsrummet kl. 20.00-05.00 samt nytårsaften og -nat.
Akutberedskabets evaluering af opstillingen af den mobile behandlerplads i december 2023 er vedlagt (bilag 1), og af evalueringen fremgår følgende resultater:
Aktivitet
Der er i perioden (1. december 2023 til og med 1. januar 2024) tilset samlet set 148 patienter i den mobile behandlerplads. Fordelt på de 11 dage, hvor behandlingspladsen var bemandet, svarer det til et gennemsnit på 13-14 patienter pr. åbningsdag. Størstedelen af patienterne blev tilset nytårsaften og -nat, hvor der blev tilset i alt 32 patienter samt de to første weekender i december, hvor der fredag-lørdag samlet blev tilset henholdsvis 36 og 40 patienter. Til sammenligning blev der i de resterende tre weekender i december tilset henholdsvis 20, 14 og 6 patienter.
Det fremgår desuden af evalueringen, at:
I bilag 1 fremgår de samlede aktivitetsdata fra evalueringen.
Økonomi
Akutberedskabets samlede udgifter til den mobile behandlerplads i december 2023 er opgjort til 612.189 kr. Heraf udgør lønudgifter til læger og behandlersygeplejersker 369.447 kr., mens udgifter til øvrig drift (vagtselskab, byggeleder, håndværkere til opsætning mv.) udgør 242.742 kr.
Effekt for det samlede præhospitale beredskab og akutmodtagelser
Det er ud fra evalueringens datagrundlag ikke muligt at vurdere, hvorvidt eller i hvilket omfang Den Mobile Behandlerplads har bidraget til at aflaste det præhospitale beredskab og akutmodtagelserne. Det er for eksempel vanskeligt at afgøre, hvor mange ambulancekørsler, behandlerpladsen har sparet, eller hvilket ressourcetræk, patienterne havde medført på en akutmodtagelse, hvis ikke behandlerpladsen havde været opstillet. Der er for en stor del af de behandlede borgeres vedkommende tale om alkoholpåvirkede personer, der er taget ind til observation i behandlerpladsen, men som kan være tids- og ressourcekrævende for plejepersonalet i en akutmodtagelse. Antallet af behandlede patienter kan derfor i sig selv ikke nødvendigvis bruges i en vurdering af behandlerpladsens aflastende effekt for akutmodtagelsen. Grundet dette er aktivitetsdata i evalueringen suppleret med tilbagemeldinger fra Rigshospitalets TraumeCenter, Natteværterne og Københavns Politi. Evalueringens afdækning af aktivitet, udgifter, kommunikation samt evalueringsdesign og datagrundlag indgår i drøftelserne af det videre beredskabsmæssige setup i forbindelse med julefrokostsæsonen og nytår.
Kendskabskampagne og tilbagemelding fra samarbejdspartnere
Der er generelt positive tilbagemeldinger fra Akutberedskabets samarbejdspartnere. Det er oplevelsen, at behandlerpladsen har medført mindre travlhed på Rigshospitalets TraumeCenter, og at den hos politi og ambulancetjeneste bidrager til hurtigere at frigive ressourcer til at komme videre med andre relevante opgaver i nattelivet. Derudover berettes, at behandlerpladsen bidrager til øget tryghed i det københavnske natteliv og et tættere tværsektorielt samarbejde.
Det fremgår desuden af evalueringen, at Akutberedskabet forud for opstillingen i december 2023 har arbejdet med at udbrede kendskabet til behandlerpladsen. Akutberedskabet har blandt andet gennemført en kendskabskampagne målrettet Akutberedskabets medarbejdere, befolkningen, øvrige beredskabsmyndigheder, Natteværterne, beværtninger m.fl. Kampagnen omfattede blandt andet en pressemeddelelse, opslag på sociale medier samt produktion af en oplysningspjece, hvor det blev kommunikeret, at borgere som et nyt tiltag nu også uden forudgående visitation kunne møde op på behandlerpladsen og få hjælp, hvis de kom til skade i julenattelivet.
Akutberedskabet ønsker at bidrage til den tryghedsskabende indsats i det københavnse natteliv i samarbejde med øvrige beredskabemyndigheder, politi, kommunale Natteværter m.fl. Akutberedskabets direktion har på den baggrund besluttet, at den mobile behandlerplads opstilles på Regnbuepladsen i den kommende julefrokostsæson og nytår. Den mobile behandlerplads vil være bemandet ifm. frigivelsen af juleøllen fredag den 1. november, fredage og lørdage i ugerne 47-50 samt nytårsaften og -nat.
Hvis indstillingen tiltrædes, er orienteringen om Akutberedskabets evaluering af Den Mobile Behandlerplads taget til efterretning
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. oktober 2024.
Charlotte Hosbond / Kristina Vestergaard Sloth
24053343
Bilag 1: Evaluering af BHPL_december 2023
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget fik under udvalgets studietur til Helsinki den 13.-15. marts 2024 blandt andet indblik i et eksisterende samarbejde mellem Rigshospitalet og HUS University Hospital Helsinki om børnehjertekirurgi. Som opfølgning herpå blev muligheden for at etablere yderligere partnerskaber mellem HUS University Hospital Helsinki og Region Hovedstaden drøftet kort, og sundhedsudvalget tilkendegav en interesse i at udforske mulighederne for, at regionen kan etablere øvrige internationale partnerskaber med fokus på højt specialiseret behandling og små patientgrupper.
Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget således en overordnet beskrivelse af nuværende og fremtidige, nye samarbejder med internationale hospitaler. Administrationen har indhentet bidrag fra regionens somatiske hospitaler til brug for sagsfremstillingen.
Der vil være oplæg fra Rasmus Møgelvang, hospitalsdirektør på Rigshospitalet, om nuværende partnerskaber og refleksioner om internationalt samarbejde.
Nogle specialer og sygdomsområder er meget højt specialiserede og vedrører meget små patientgrupper og behandling inden for sjældne sygdomme. For at gøre disse sygdomsområder mere robuste – og dermed forbedre patienternes behandlingsmuligheder – er det oplagt at øge samarbejdet om udredning, behandling og forskning med de hospitaler, der har samme specialer.
I Region Hovedstaden varetages en stor del af den højtspecialiserede behandling på Rigshospitalet, men også andre hospitaler i regionen varetager højt specialiseret behandling. Nogle specialfunktioner er af så stor kompleksitet eller så sjældne, at behandlinger ikke kan tilbydes i Danmark. I de tilfælde indstilles patienten til højt specialiseret behandling i udlandet.
Før en patient kan henvises til højt specialiseret behandling i udlandet kræver det, at patienten har været undersøgt eller behandlet på en hospitalsafdeling i Danmark, der har højeste indenlandske specialkundskab. De højt specialiserede funktioner er samlet et eller få steder i landet, og de højeste indenlandske specialkundskaber kan findes i Sundhedsstyrelsens gældende specialeplan.
Hospitalernes internationale samarbejdsaftaler
Der er på flere af regionens hospitaler etableret internationale samarbejdsaftaler. Aftalerne er både med til at sikre bedre udredning og behandling til patienterne, mere samarbejde mellem klinikere og større muligheder for forskere. For at få et overblik over hospitalernes samarbejdsaftaler med udenlandske hospitaler vedr. patienter til højt specialiseret behandling, er der indhentet bidrag fra regionens hospitaler. Hospitalernes bidrag fremgår af vedlagte bilag 1.
Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital har oplyst til administrationen, at de har internationale samarbejdsaftaler inden for en række specialer, herunder urologien, kardiologien, patologien samt gynækologi og obstetrik. På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er der etableret et samarbejde med Universitetshospitalet i Berlin indenfor neurologien, mens der på de øvrige af regionens hospitaler ikke er etableret internationale samarbejdsaftaler. Der gøres dog på nogle afdelinger brug af uformelle forespørgsler og drøftelser omkring behandlingsstrategier med udenlandske afdelinger.
Samarbejdsaftalerne vedrører både modtagelse og afsendelse af patienter til behandling og patientmateriale til patologirevision fra/til udenlandske hospitaler. Yderligere vedrører nogle aftaler sparring og videndeling samt assistance ved komplicerede operationer.
Flere af regionens hospitaler deltager i de europæiske referencenetværk (ERN) i regi af specialeplanen og Sundhedsstyrelsen. Der findes 24 etablerede referencenetværk, som dækker forskellige grupper af sjældne eller komplekse sygdomme. I alt deltager mere end 1.200 europæiske centre i netværkene. Netværkene samler læger og forskere med ekspertise inden for sjældne og komplekse sygdomme, og hensigten er at udveksle viden i et ekspertnetværk.
Rigshospitalet har i maj 2024 indgået Nordic University Hospital Alliance med de øvrige, største nordiske universitetshospitaler, henholdsvis Karolinska Universitetssjukhuset (Stockholm), Oslo Universitetssykehus (Oslo), Helsinki Universitetssykehus (Helsinki) og Landspítali – Universitetshospitalet (Reykjavik).
Alliancen er etableret for at styrke båndene mellem de deltagende afdelinger og i fællesskab tage fat på tidens største sundhedsudfordringer. Det er alliancens vision, at:
Fordele og ulemper ved samarbejderne
Hospitalerne peger på, at samarbejdsaftalerne muliggør livreddende behandling til kritisk syge patienter, der ellers ikke ville have et behandlingstilbud. Særligt ved sjældne sygdomme sikrer de en større volumen. Hertil oplyser hospitalerne, at samarbejdsaftalerne bidrager til styrkelse af kompetencerne lokalt og på afdelinger i udlandet. Aftalerne danner samtidig grobund for stærke forskningssamarbejder, der kan skabe forbedret diagnostik og behandling.
Samarbejdsaftalerne vurderes dog ligeledes at være ressourcekrævende og i nogle tilfælde logistisk udfordrende. Hertil kan der være sproglige udfordringer, ligesom udveksling af donor- og patientoplysninger over landegrænser stiller store krav til forsvarlig håndtering af data.
Udvalgets drøftelser vil indgå i arbejdet med styrke regionens internationale samarbejder om højt specialiseret behandling.
Sagen forelægges sundhedsudvalget d. 1. oktober 2024.
Charlotte Hosbond/Nathalie Knudsen
24029896
Intet.
Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget har på møde den 26. august 2024 besluttet, at der til hvert møde i udvalget fortsat skal være en status på brystkræftområdet i form af en meddelelse, herunder en status på målopfyldelsen i pakkeforløb for brystkræft, status på overholdelse af bekendtgørelsen for de maksimale ventetider samt en status for længden på screeningsintervallet i screeningsprogrammet for brystkræft.
I nedenstående tabel 1 ses målopfyldelsen for brystkræftpakken fra januar til august 2024.
Der har grundet perioder med kapacitetsudfordringer på brystkræftområdet gennem en længere periode været et særligt fokus på området, og Herlev og Gentofte Hospital har udarbejdet handleplaner med konkrete initiativer. På baggrund heraf har målopfyldelsen på brystkræftområdet været stigende siden medio 2023, men der har siden påsken 2024 igen været et fald i målopfyldelsen. Sundhedsudvalget blev på møde d. 26. august 2024 orienteret om Herlev og Gentofte Hospitals plan for brystkræftområdet, hvor der arbejdes med eksisterende og nye strategiske indsatser. Som det fremgår af tabel 1 var målopfyldelsen i august 2024 på 50 %.
Over sommeren har Herlev og Gentofte Hospital oplevet en stigning i antallet af patienter. I perioden fra marts til maj var der 356 forløb, mens der i sommermånederne juni til august var 388 forløb. Samtidig afviklede Herlev og Gentofte Hospital sommerferie til og med uge 33, hvilket har medført reduceret kapacitet i alle afdelinger involveret i det samlede patientforløb. Alle afdelinger er nu tilbage på fuld kapacitet. Som tidligere orienteret på møder i sundhedsudvalget har Herlev og Gentofte Hospital, grundet nationale kapacitetsudfordringer, bistået Region Sjælland på brystkræftområdet over sommeren. Aktuelt er ventetiden til operation på 13 dage.
Herlev og Gentofte Hospital overholder bekendtgørelsen om maksimale ventetider for brystkræftpatienter for perioden uge 33-36.
Herlev og Gentofte Hospital har oplyst, at omfanget af inviterede kvinder i screeningsprogrammet er på normalt niveau, og screeningsintervallet har siden årsskiftet været under 2 år og 1 måned. Således inviteres alle inden for 2 år og 3 måneder, som er i overensstemmelse med de nationale retningslinjer.
23045087
Forretningsudvalgsmødet og regionsrådet har i september 2024 godkendt oplæg til økonomirapport 3.
Det er her anbefalet, at der afsættes 2,5 mio. kr. årligt til samarbejde med Mødrehjælpen omkring støtte til gravide, partnere eller nybagte forældre med behov for en særlig indsats. Der var oprindeligt lagt op til, at bevillingen afsættes fra 1. november 2024 til og med udgangen af 2026 (i alt 5,4 mio. kr.). Projektet finansieres af frigjorte midler i forbindelse med forsinkelsen af etableringen af det nye kvinde/barn center på Bispebjerg Hospital.
Det er besluttet, at projektbeskrivelsen forelægges sundhedsudvalget inden projektstart. Administrationen udformer en projektbeskrivelse, der inddrager de politiske bemærkninger, der er fremsat. Administrationen er i tæt dialog med Mødrehjælpen og regionens fødesteder om projektets opbygning, succeskriterier mv.
Administrationen forventer, at projektbeskrivelsen forelægges sundhedsudvalgsmødet den 19. november. Administrationen foreslår i forlængelse heraf, at projektet opstartes fra den 1. december, så eventuelle justeringer og bemærkninger fra sundhedsudvalget i november kan imødekommes inden projektstart.
24051945
På sundhedsudvalgsmødet den 26. august 2024 blev udvalget orienteret om regionens indsatser målrettet forældre, der mister et barn ved fødslen.
Sundhedsudvalget ønskede, at administrationen skulle følge op på, hvorvidt der også er tilbud til børn, som mister en søskende ved fødslen.
På nuværende tidspunkt er det ikke etableret konkrete tilbud til denne målgruppe. Regionen arbejder dog med initiativet børn som pårørende. Med budgetaftale 2020 blev et pilotprojekt vedtaget, og formålet med projektet var at sikre systematisk opsporing samt tidlig indsats og støtte til børn, som er pårørende til forældre med alvorlig somatisk sygdom, og give sundhedspersonalet de nødvendige kompetencer og værktøjer til at kunne udføre denne indsats. Projektet foregik i et samarbejde med organisationerne Kræftens Bekæmpelse samt foreningen Børn, Unge og Sorg. Samtidig har regeringen i finansloven 2022 afsat i alt 5 mio. kr. årligt til deling mellem de fem regioner i perioden 2023-2025 til at styrke hjælpen til børn og unge, der er pårørende. Finanslovsmidlerne skal sammen med de regionale midler understøtte indsatsen.
Anden fase af projektet skal forløbe fra medio 2024 til ultimo 2026, hvor indsatsen udvides, så den rummer børn og unge, der er pårørende til søskende men en alvorlig somatisk lidelse. Når anden fase af projektet er gennemført, skal indsatserne igen revideres og en ny plan for anvendelse af de regionale midler skal fremlægges og behandles politisk.
Derudover ønskede sundhedsudvalget på mødet i august at få afklaret mulighederne for at fjerne de praktiserende lægers gatekeeper-funktion, når hospitalsafdelingerne vurderer, at en patient skal henvises til psykologhjælp.
Administrationen har undersøgt dette og fundet, at det vil kræve en lovændring, såfremt hospitalsafdelingerne skal kunne henvise direkte til psykolog. I bekendtgørelsen om psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper står det skrevet, at der skal foreligge en skriftlig eller elektronisk henvisning fra en alment praktiserende læge, inden behandling påbegyndes.
24026952
Sundhedsudvalgets møde den 21. oktober 2024 afholdes på Hvidovre Hospital og kombineres med kombineres med en rundvisning i nybyggeriet, Center A.
Mødeindkaldelsen vil blive opdateret snarest muligt.
23045098