Godkendt.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Kontrakterne med operatørerne på buslinjerne 400S, 40E, 310R, 320R og 375R udløber og skal derfor genudbydes som en del af Movias A24-udbud. Inden buslinjerne udbydes, skal udbudsbetingelserne besluttes. Udbudsbetingelserne definerer blandt andet kravene til busmateriellet og drivmidler. Når Movia genudbyder buslinjer, medfører det længerevarende kontraktlige bindinger. Ved buslinjer, der omstilles til nulemission, kan kontrakterne vare op til 14 år.
Udbuddet af de nye kontrakter vil blive afgjort og offentliggjort i andet halvår af 2025. De nye kontrakter vil få driftsstart ultimo 2026.
Udvalget har tidligere taget stilling til lignende udbud af nye kontrakter (A23X), Senest har udvalget den 20. marts 2024 anbefalet udbudsbetingelserne for 350S videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
Administrationen foreslår tilpasninger af driften på buslinjerne 310R, 320R og 375R. Disse behandles i selvstændige sager på dette møde, mens øvrige udbudsbetalinger fastsættes i nærværende sag.
De regionale bussers opgave er at sikre gode forbindelser til de større knudepunkter i Hovedstadsregionen og forbinde på tværs af togkorridorerne.
Buslinje 400S kører langs Ring 4 mellem Lyngby St. og Hundige St., og samfinansieres med Region Sjælland. Linjen forbinder fem S-togsgrene ved stationerne Ishøj, Høje Taastrup, Ballerup, Bagsværd og Lyngby og betjener en række større bolig- og erhvervsområder. Linjen indgår i arbejdet omkring BRT i Ring 4.
Buslinje 40E kører mellem Høje Taastrup St. og Skodsborg St. og supplerer dermed 400S i myldre- og dagtimer på hverdage. Linjen betjener dog Malmparken St. og virksomhederne og uddannelserne i Lautrupparken i stedet for Ballerup St., mens den også betjener DTU og Nærum St. på strækningen imellem Lyngby og Skodsborg. Linjen indgår ligeledes i arbejdet omkring BRT i Ring 4.
Buslinje 310R kører mellem Frederikssunds St. og Farum St. Linjen giver en hurtig og effektiv forbindelse til og fra S-togsnettet. Linjen betjener desuden Nordsjællands Hospital Frederikssund. Linjen er en del af R-nettet i Nordsjælland, hvor bus og tog kører med faste minuttal for at sikre god sammenhæng mellem bus og tog, samt sikre genkendelighed for brugeren.
Buslinje 320R kører mellem Frederikssund St. og Helsinge St. Linjen sikrer korrespondancer til flere stationer langs Frederiksværkbanen. I Helsinge er det ligeledes muligt at opnå forbindelse til Tisvildeleje med Gribskovbanen og fra Frederikssund med S-toget. Linjen er en del af R-nettet i Nordsjælland, hvor bus og tog kører med faste minuttal for at sikre god sammenhæng mellem bus og tog, samt sikre genkendelighed for brugeren.
Buslinje 375R kører mellem Hillerød St., Rungsted Kyst St. og Hørsholm Hallen. Linjen medfinansieres af Hørsholm Kommune. Linjen skaber forbindelse imellem S-toget i Hillerød og Kystbanen i Hørsholm, og betjener undervejs bl.a. Nordsjællands Hospital Hillerød, Regionsgården og flere erhvervsområder. Linjen er en del af R-nettet i Nordsjælland, hvor bus og tog kører med faste minuttal for at sikre god sammenhæng mellem bus og tog, samt sikre genkendelighed for brugeren.
Anbefalinger til udbudsbetingelser
Regionsrådet skal i forbindelse med udbuddet af buslinjerne 400S, 40E, 310R, 320R og 375R tage stilling til følgende elementer, som er beskrevet i denne sag og som uddybes mere i sagens bilag 1.
Buslinjerne 310R, 320R og 375R udbydes dog sammen med kommunale buslinjer med henblik på at skabe økonomisk mere attraktive udbudspakker for operatørerne. Der kræves derfor enighed omkring udbudsbetingelserne, med undtagelse af driftsomfanget, imellem regionen og kommunerne i udbudspakkerne. Administrationen forventer ikke umiddelbart at der vil være uenighed med kommunerne - heller ikke ift. emissionsfri kabineopvarmning og anvendelse af HVO. Administrationen og Movia er i dialog med kommunerne omkring dette.
Tabel 1 Udbudsbetingelser og anbefalinger til krav.
Der kan stilles krav om | Administrationens anbefaling for 400S og 40E | Administrationens anbefaling for 310R og 320R | Administrationens anbefaling for 375R |
Driftsomfang | Ca. 79.000 timer – samme som efter tilpasninger til letbanen i december 2025. | ca. 37.000 timer - samme som i dag. | ca. 9.000 (15.000 inkl. Hørsholm Kommune) ca. 2.000 timer lavere end i dag for Regionen. |
Buslængde | 13m – samme som i dag | 12m – samme som i dag | 12m – samme som i dag |
Emissionsfrihed | Ja | Ja | Ja |
Positiv vægtning af dokumentation for emissionsfrie bussers livscyklus | Ja | Ja | Ja |
Positiv vægtning af emissionsfri kabineopvarmning | Ja | Ja | Ja |
Krav om fossilfrit brændstof til evt. kabineopvarmningsfyr | Nej | Nej | Nej |
Elektriske ramper | Ja | Ja | Ja |
Reklamer | Ja | Ja | Ja |
Digital trafikinformation | Ja | Ja | Ja |
Driftsomfang
Buslinje 400S bliver i forbindelse med bustilpasninger til letbanen afkortet til Ishøj St. i december 2025. Linjen lægges samtidig sammen med linje 400, der i dag betjener ruten om aftenen. Buslinje 400S overtager derved også aftenbetjeningen. 40E overtager i forbindelse med bustilpasninger til letbanen dele af buslinje 300S' ruteføring i Lyngby, da letbanens linjeføring vil være anderledes igennem Lyngby. Tilpasningerne blev besluttet af regionsrådet d. 14. november 2023.
Buslinjerne 310R og 320R optimeres i det nye udbud for at løse køretidsudfordringerne. Endvidere har Frederikssund Kommune ønske om bedre betjening af Frederikssund Campus, som medfører forslag til ruteændring. Sagen behandles i "Bedre busbetjening til Frederikssund Campus"
375R betjener i dag Nordsjællands Hospital, Hillerød. I 2026 åbner det NHN og buslinje 375R omlægges til Favrholm St. og NHN. Omlægningen behandles i sagen "Omlægning af linjeføring for buslinje 375R"
Emissionsfrihed mm.
Region Hovedstaden indgik i 2020 en klimasamarbejdsaftale med regeringen, hvor regionen forpligtede sig til, at alle udbud fra 2022 og frem skal ske med krav om emissionsfrihed. Emissionsfrie busser er busser uden lokal udledning af CO2 og luft- og partikelforurening (el- eller brintbusser).
Movia anbefaler at tillægge viden om bussernes klima- og miljøpåvirkninger gennem bussens livscyklus en værdi, når operatørernes tilbud evalueres. Operatørerne får dermed en mere positiv vægtning, hvis de har gennemført livscyklusanalyser af bussernes udledning og ressourceforbrug både under produktion, drift og skrotning, men det er ikke en forudsætning for at vinde udbuddet. Med dette incitament håber Movia at kunne skubbe på udviklingen, så flere operatører og producenter vil tilvejebringe denne viden. Dermed bliver det lettere fremadrettet at stille specifikke krav til klimabelastning mm. Hvis anbefalingen følges, kan det medføre en potentiel merudgift for Region Hovedstaden på 200.000 kr. årligt.
Livscyklusanalyser blev vægtet positivt ved seneste udbud af buslinjerne 123, 200S, 250S, 600S, 91N og 94N. Operatørerne gennemfører livscyklusanalyser for alle tilbud.
Mens de emissionsfrie busser kører på el- eller brint, kan opvarmningen af busserne i kolde perioder ske med oliefyr, som ikke er emissionsfri, men hvor der anvendes fossilt eller fossilfrit brændstof (HVO/biodiesel). Movia anbefaler anvendelse af fossilfrit brændstof, hvorfor regionen, som tilfældet ved udbud af 350S, aktivt skal fravælge krav om anvendelse af fossilfrit brændstof til kabineopvarmning. På baggrund af udvalget for trafik og regional udviklings beslutning d. 21. august 2024 om regionens fremtidige anvendelse af HVO, fravælges krav om anvendelse af fossilfrit brændstof til evt. kabineopvarmningsfyr.
Udviklingen de seneste år har medført mere effektive varmepumper, lavere samlet energiforbrug og større batteripakker, og Movia vurderer, at det dermed i mange tilfælde er muligt at gennemføre driften med elopvarmning af passagerkabinen. For at fremme antallet af tilbud med emissionsfri kabineopvarmning, kan dette vægtes i vurderingen af udbuddet. Dermed får operatører, som byder med elopvarmede busser en fordel i den samlede vurdering, uden at der stilles et egentligt krav om elopvarmning. Emissionsfri kabineopvarmning kan medføre en potentiel merudgift for Region Hovedstaden på op til ca. 1.200.000kr. årligt for 400S, 40E, 310R, 320R og 375R. Det er dog muligt at sætte en lavere grænse for, hvor stor en ekstra omkostning regionen vil være villig til at acceptere for emissionsfri kabineopvarmning.
Emissionsfri kabineopvarmning blev vægtet positivt ved seneste udbud af buslinjerne 123, 200S, 250S, 600S, 91N og 94N. 200S, 250S og 94N blev vundet af tilbud med emissionsfri kabineopvarmning. Den positive vægtning af emissionsfri kabineopvarmning vurderes at have haft positiv indflydelse på dette. Tilbuddet vurderes ikke at have medført meromkostninger for regionen.
Bus- og kontraktlængde
Movia anbefaler en buslængde tilsvarende de nuværende dieselbusser, hvilket er en buslængde på 13m for 400S og 40E og 12m for 310R, 320R og 375R. Denne buslængde vurderes af Movia til at udgøre en tilstrækkelig kapacitet for busserne.
Movia har i foregående udbud af nulemissionsbusser udbudt busdriften i kontrakter af op til 12 års varighed, hvoraf de sidste 2-6 år af kontrakterne har været såkaldte optionsperioder. Optionsperioderne betyder, at operatørernes ret til at forlænge kontrakten er baseret på tilfredsstillende kvalitetsmålinger.
Siden 2017, hvor Movia begyndte at udbyde med krav om emissionsfrihed, er der blevet skabt erfaringer og en normalisering af driften med elbusser, som gør, at de nye kontrakter nu udbydes op til 14 år, hvoraf de sidste 8 år vil være optionsperioder. Årsagen herfor er, at levetiden på elbusserne vurderes længere end dieselbusser, hvorfor kontrakten udvides til 14 år, mens de mange års erfaringer med nulemissionsdrift har mindsket risikoen og behovet for flere garanterede år i kontrakterne. Dermed kan kontrakten for linjerne 400S, 40E, 310R, 320R og 375R med udbud A24 gælde op til 14 år, hvis der stilles krav om emissionsfrihed.
Elektriske ramper
Elektriske ramper giver passagerer i kørestol mulighed for at kunne komme ind og ud af bussen uden behov for en hjælper, modsat de manuelle ramper, som alle Movias nuværende busser er udstyret med. Erfaringer fra bl.a. FynBus viser dog, at rampen bliver for stejl, såfremt stoppestederne ikke er indrettet til at kunne håndtere ramperne. Tilgængelighedsudfordringer kan derfor ikke løses alene med elektriske ramper. Tidligere er buslinjerne 123, 15E, 150S, 200S, 250S, 350S, 55E, 65E, 600S, 91N og 94N udbudt med krav om elektriske ramper. På baggrund af bl.a. regionens ønske om elektriske ramper, besluttede Movias bestyrelse d. 19. september 2022, at gøre elektriske ramper til standard i alle fremadrettede udbud. 400S, 40E, 310R, 320R og 375R vil derfor blive udbudt med elektriske ramper.
Reklamer
Operatørerne har mulighed for at sælge reklamepladser både indvendigt og udvendigt i busserne. Den indtægt, som operatøren forventer at opnå i kontraktperioden, indarbejdes i tilbudsprisen, og busdriften bliver derfor billigere. Reklameretten følger metoden fra tidligere beslutninger og udbud.
Digital trafikinformation
Digital trafikinformation er et visuelt medie, der gør det muligt at kommunikere direkte til passagererne via skærme i busserne. Løsningen er onlinebaseret, så informationen altid er opdateret. Den digitale trafikinformation vises på to eller flere sæt digitale skærme og på en del af linjerne også på digitale linjefriser.
Statslig pulje til grønne busser og grøn flextrafik
Administrationen vil til august 2025 ansøge den statslige pulje til grønne busser og grøn flextrafik om tilskud til forventede meromkostninger ved omstilling af 400S, 40E, 310R, 320R og 375R ift. en ny dieselkontrakt.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen meddele Movia, at udbudsgrundlaget for den regionale del af buslinjerne 400S, 40E, 310R, 320R og 375R i A24, skal følge det nuværende driftsomfang og stille krav om:
Movia kan dermed foretage de nødvendige forberedelser frem mod det endelige udbud.
Movias vurdering af omkostninger ved omstillingen af nulemission er baseret på modelberegninger og erfaringer fra tidligere udbud og derfor behæftet med usikkerhed.
Prisen for det vindende tilbud vil afgøre de fremtidige økonomiske konsekvenser, hvorfor denne ikke kendes endnu. Movia har estimeret en mulig besparelse på 6 mio. kr. ved omstillingen til nulemission. Udgifterne til operatøren indgår i linjernes tilskudsbehov, som betales under den økonomiske ramme til kollektiv trafik i budgettet for Regional Udvikling.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. september 2024, forretningsudvalget d. 8. oktober 2024 og regionsrådet d. 22. oktober 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar.
23056568
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Til december 2026 udløber kontrakten for buslinje 375R med den nuværende operatør, og den skal derfor genudbydes som en del af Movias A24-udbud. Når en kontrakt for en af regionen buslinjer skal genudbydes, er det en anbefaling at større ændringer, fx i ruteføringen for buslinjen, indgår i udbuddet.
Siden 2016 har det været en del af planen for buslinje 375R, at ruteføringen skulle omlægges til at betjene Favrholm St. og Nyt Hospital Nordsjælland, når hospitalet åbner. Med denne sag fremlægges det for udvalget at godkende, at ruteføringen for bus 375R omlægges.
De generelle udbudsbetingelser for buslinje 375R behandles i sagen "Beslutningssag: Udbud A24: 400S, 40E, 310R, 320R og 375R".
Siden 2017 har Hørsholm Kommune medfinansieret buslinje 375R. Hørsholm har forlænget linjen fra Rungsted Kyst st. til Hørsholmhallen. Movia har derfor udarbejdet en ny samfinansieringsaftale. I sagsfremstillingen skal udvalget godkende den nye procentvise fordeling mellem regionen og Hørsholm Kommune.
Buslinje 375R skal genudbydes som en del af Movia A24-udbud. Som en del af den årlige trafikbestilling, og når buslinjer skal genudbydes, besigtiger administrationen buslinjerne og undersøger, om der er justeringer eller ændringer, som kan foretages for at optimere busbetjeningen.
Buslinje 375R i dag
Buslinje 375R kører i dag på en strækning mellem Hørsholmhallen, Rungsted Kyst St. og Hillerød St. og binder Kystbanen (Rungsted Kyst St.), S-toget og lokalbanerne (Hillerød St.) sammen (Bilag 1). Buslinjen benyttes årligt af 350.000 passagerer og har et tilskud pr. passager på ca. 25,4 kroner.
Omlægning til Favrholm st. og Nyt Hospital Nordsjælland (NHN)
I 2016 indgik Region Hovedstaden og Hillerød Kommune en aftale om etablering og finansiering af infrastruktur i forbindelse med etableringen af Nyt Hospital Nordsjælland ved Favrholm St.
Administrationen foreslår, at ruten for buslinje 375R omlægges til at betjene Favrholm St. og Nyt Hospital Nordsjælland via busstoppestedet ved Overdrevsvej i vestgående retning (mod hospitalet), ved busstoppestedet ved hovedindgangen på hospitalet, og ved busstoppestedet på Favrholm St. i østgående retning (fra hospitalet) (Bilag 2). Bussen vil have direkte forbindelse til S-tog mod København og fra 2028, når ombygningen af Hillerød St. står klar, til lokalbaner til hele Nordsjælland. Favrholm St. bliver dermed et stort og vigtigt knudepunkt for pendlere ind og ud af Hillerød.
En omlægning af ruten til Favrholm St. vil betyde en ændring i rejsemønstre for de passagerer, som på nuværende tidspunkt benytter bussen til Hillerød St. Overordnet set, vil alle passagerer forsat være busbetjent, hvor nogle vil opnå en tidsbesparelse og andre vil opleve forlænget rejsetid.
Movia vurderer, at denne omlægning af linjen vil koste regionen mellem 0,5 mio. kr. til 1,0 mio. kr. mere pr. år i finansering af bussen i dag. Omlægningen medfører det samme antal busser og et lidt lavere antal køreplanstimer. Merudgiften skyldes et passagertab på 50.000 passagerer om året. Passagertabet skyldes at passager i Hillerød Kommune vil benytte de lokale bybusser 301 og 302 i stedet for 375R, og at Nyt Hospital Nordsjælland er stationsnært, og dermed vil en stor del af de rejsenede med S-toget benytte stisystemet frem for bussen til hovedindgangen.
Antal busser | uændret (4 busser) |
Passagereffekt | - 50.000 |
Økonomisk omkostning for Region H.* | + 0,5 mio. kr. til + 1,0 mio. kr. |
*Den økonomiske omkostning er beregnet uden effekten af udbuddet på den nye elbuskontrakt for buslinjen. Effekten af udbuddet forventes at medføre en besparelse på op til 1 mio. kr. for regionen, da resultaterne fra de seneste års elbusudbud, har givet en besparelse. Besparelsen kan ikke garanteres og administrationen anbefaler derfor, at beslutningen for ruteføringen og betjeningen sker på baggrund af den udregnede økonomiske omkostning, som er præsenteret i tabellen.
Ønske fra Hillerød Kommune om ruteforlængelse til Hillerød St.
Hillerød Kommune planlægger byudvikling og nyt erhverv i området omkring Favrholm St. og Nyt Hospital Nordsjælland, langs Roskildevej. Kommunen har derfor henvendt sig til regionen med et ønske om at undersøge muligheden for at forlænge linje 375R fra Favrholm St. og Nyt Hospital Nordsjælland til Hillerød St.
Ved en forlængelse af buslinje 375R til Hillerød St. føres ruten fra Nyt Hospital Nordsjælland via hospitalets interne veje og føres videre via Roskildevej til Hillerød St. (Bilag 3). Kommunen har pt. ingen planer om at betjene strækningen med bybusser.
Movia estimerer, at forlængelsen til Hillerød St. vil koste mellem 1,6 mio. kr. til 2,1 mio. kr. mere pr. år i finansiering af bussen end i dag, og vil medføre et øget passagertal på 20.000 passagerer om året fra erhvervsområderne og ungdomsuddannelser. Der kan være en besparelse ved et elbusudbud af buslinjen, hvilket resultaterne fra de seneste år eludbud viser. En besparelse kan dog ikke garanteres. Den yderligere omkostning skyldes, at forlængelsen kræver flere køretimer og udløser en ekstra bus.
Hvis en forlængelse besluttes, kan ruten via hospitalet interne veje gøre, at der kan etableres et stoppested til fordel for medarbejdere på Nyt Hospital Nordsjælland, da medarbejderindgangen etableres på bagsiden af hospitalet fra hovedindgangen. Administrationen har været i dialog med hospitalet, og undersøgt at dette kan lade sig gøre.
Administrationen forslår en yderligere dialog med Hillerød Kommune om muligheden for samfinansiering af forlængelsen til Hillerød St., hvis kommunen på et senere tidspunkt ønsker dette.
En beslutning om forlængelse af ruteføringen fra Nyt Hospital Nordsjælland og Favrholm St. behøves ikke foretages på nuværende tidspunkt, og kan bestilles ved den årlige trafikbestilling, som foretages hver oktober til Movia.
Samfinansiering med Hørsholm Kommune
Regionsrådet besluttede med Budget 2017 at afkorte buslinje 375R til Kokkedal St. i stedet for Rungsted Kyst St. Hørsholm Kommune ønskede fortsat betjening til Rungsted Kyst St. og medfinansierer derfor i dag linjen med et beløb svarende til merudgiften ved at køre til Rungsted Kyst St. frem for Kokkedal St.
Hørsholm Kommune besluttede i slutningen af 2023 at forlænge buslinje 375R, på den strækning som kommunen finansierer, fra Rungsted Kyst til Hørsholmhallen. Ændringen skete den 30. juni 2024, og buslinje 375R betjener nu skole- og idrætsfaciliteterne ved Hørsholmhallen, som bl.a. er Rungsted Gymnasium, Vallerødskolen og Hørsholm Idrætspark (Bilag 4).
Med forlængelsen foreligger der en ny samfinansieringsaftale mellem regionen og Hørsholm Kommune (Bilag 5).
I den nye samfinanseringsaftale overtager Hørsholm Kommune en større andel af omkostningerne. Region Hovedstadens tilskud forbliver det samme. Finansieringen fordeles således; Region Hovedstaden finansierer 65 pct. og Hørsholm Kommune finansierer 35 pct. Den tidligere fordeling var 77% til Region Hovedstaden og 23 % til Hørsholm Kommune.
Hørsholm Kommune godkendte deres procentfordeling i den nye samfinansieringsaftale den 18. juni 2024 på Klima og Miljøudvalget.
Ved tiltrædelse af indstillingen om omlægning af 375R’s ruteføring til Favrholm St. og Nyt Hospital Nordsjælland fra slutningen af 2026, vil administrationen meddele Movia at indarbejde denne i udbudsgrundlaget for buslinje 375R med Movias A24-udbud.
Prisen for det vindende tilbud vil afgøre de fremtidige økonomiske konsekvenser, hvorfor denne ikke kendes endnu. De seneste udbud har dog medført driftsbesparelser for regionen. Udgifterne til operatøren indgår i linjernes tilskudsbehov, som betales under den økonomiske ramme til kollektiv trafik i budgettet for Regional Udvikling.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. september 2024, forretningsudvalget d. 8. oktober 2024 og regionsrådet d. 22. oktober 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
23056565
Bilag 2: Ruteføring og betjening af NHN og Favrholm St.
Bilag 3: Forlængelse til Hillerød St
Bilag 4: Forlængelse af 375R fra Rungsted Kyst St. til Hørsholmhallen
Bilag 5: 375R Samfinansieringsaftale
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Hvert år i oktober afgiver Region Hovedstaden en trafikbestilling til Trafikselskabet Movia for det kommende års trafikaktiviteter. Det sker normalt ved første regionsrådsmøde efter budgetvedtagelsen. I budgetaftalen for 2025 blev aftaleparterne enige om at øge driften om aften og i weekenden på lokalbanerne i Nord samt løfte og omlægge den regionale natbetjening i den kollektive trafik.
Trafikbestilling for 2025 skal afgives senest ultimo oktober 2024. Med denne sag skal udvalget tage stilling til omfanget af bus- og lokaltogsdrift for 2025.
Region Hovedstaden har ansvaret for at skabe sammenhæng på tværs af regionen med de regionale busser og Lokaltog. Regionen beslutter og bestiller den regionale bus- og lokalbanekørsel hos Movia, som står for den konkrete planlægning og tilrettelæggelse med operatørerne. Region Hovedstadens trafikbestilling til Movia angiver, om der i det kommende år skal laves ændringer i regionens bus- og lokaltogstrafik i forhold til den nuværende drift. Der er ikke tale om en godkendelse af konkrete køreplaner, men af det driftsomfang, som ligger til grund for køreplanerne. Movias budget angiver det forventede tilskudsbehov til et uændret driftsomfang, og ligger til grund for indstillingspunkterne.
Trafikbestillingstidspunktet er ens for alle kommuner og regioner i Movias område. Dermed er det muligt for Movia at sikre sammenhængende og koordinerede køreplaner mellem de forskellige transportmidler. Samtidig undgås for mange løbende ændringer i den kollektive trafik og dermed i køreplanerne, så det bliver lettere for passagererne at planlægge deres rejser. De fleste køreplansændringer træder i kraft den efterfølgende sommer, så de bl.a. passes sammen med hensyn til skolebuskørsel og mødetider på uddannelsesstederne.
Ved budgetforhandlingerne blev det besluttet at styrke lokalbanerne i Nord med bl.a. flere afgange i weekenden. Derudover blev det besluttet at give natbetjeningen et større løft, som sikrer et mere genkendeligt og bedre sammenhængende betjening om natten. Ændringerne er skitseret nedenfor.
Styrkede lokalbaner
Lokalbanerne er rygraden i den kollektive trafik i Nordsjælland ved at give halvtimes drift på lokalbanerne i weekenden bliver den kollektive trafik mere attraktiv og sammenhængskraften større.
Driftsomfanget øges fra timesdrift til halvtimesdrift på lørdage, søndage og helligdage på alle lokalbanerne i Nord – dog beholder Nærumbanen tyveminuttersdrift.
Driftsomfanget øges på hverdagsaftener på 920R (Frederiksværkbanen) og 930R (Lille Nord), så der er halvtimesdrift frem til ca. kl. 22.00
Løft og omlægning af natbetjening
For at sikre et bedre tilbud og gøre det nemmere for kunderne at benytte natbetjeningen og køre der, hvor der er flere borgere. Så erstattes de nuværende N-busser med natdrift på de tog- og buslinjer, som kører om dagen. Det giver en bedre sammenhæng i det kollektive trafik net, og der kommer flere passagerer i den kollektive trafik.
Yderligere fremgår det i budgetaftalen at overflytte betjeningen på tre N-busser, som regionen finansierer med kommuner i Region Sjælland, til betjening på buslinjer, som regionen finansierer med Region Sjælland. Administration er i dialog med de berørte kommuner og Region Sjælland om de endelige løsninger.
Derudover blev det i budgetaftalen besluttet, at natbetjeningen på hverdage til Hillerød via Kongevejen skal opretholdes. Administrationen undersøger sammen med Movia, hvordan den endelige løsning kan laves, så der er bedst mulig genkendelighed for passagerne. Strækningen betjenes i dag af bus 94N.
Administrationen forelægger de endelige udfald for udvalget for trafik og regional udvikling på et kommende møde.
Såfremt indstillingen i denne sag godkendes, afgiver administrationen trafikbestilling til Movia for 2025 som beskrevet i sagen. Tiltrædes indstillingen ikke, kan regionen ikke afgive sin trafikbestilling til Movia inden for fristen.
Regionens tilskud til Movia i 2025 er indregnet i hhv. regionens og Movias budgetter, og indgår i bevillingsrammen for kollektiv trafik. De endelige udgifter kan dog afvige og bliver opgjort primo 2026. Eventuelle afvigelser opkræves/udbetales ved årsskiftet 2026/2027 og kan dermed tilskrives budgetåret for 2026 eller 2027.
Movia kommunikerer om øvrige køreplansændringer gennem de relevante kanaler, herunder DOT's hjemmeside og Rejseplanen.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. september 2024, forretnigsudvalget behandler sagen den 8. oktober og regionsrådet den 22. oktober 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
23061431
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Movia meddeler, at der på buslinje 310R i dag opleves køretidsudfordringer. Buslinjen indgår i Movias A24-udbud og dermed er det muligt at se på, hvordan dette kan løses i den nye kontrakt for buslinje 310R og 320R.
I forbindelse med udbudsprocessen har adminitrationen modtaget en henvendelse fra Frederikssund Kommune med et ønske om at undersøge, om ruteføringen for buslinje 310R i Frederikssund Kommune kan ændres, så bussen betjener Frederikssund Campus bedre end i dag.
I sagen præsenteres, hvordan kørselsudfordringerne og en bedre betjening af Frederikssund Campus, indarbejdes som en del af de nye kontrakter (A24-udbuddet). Nærværende sag er en orienteringssag, da køretidsjusteringerne og ruteændring kan rummes inden for Movias kontraktuelle rammer og for den samme økonomi. Administrationen giver Movia beføjelse til at foretage ændringerne ved den nye A24 konktrakt.
De generelle udbudsbetingelser for buslinjerne 310R og 320R behandles i sagen "Beslutningssag: Udbud A24: 400S, 40E, 310R, 320R og 375R", som forelægges på samme møde.
Buslinje 310R og 320R skal genudbydes med Movias A24-udbud. Når buslinjernes kontrakter skal genudbydes, er der mulighed for at gennemføre justeringer, som kan gøre betjening af de regionale buslinjer bedre. Nærværrende sag ser nærmere på optimering og ruteændring af de to nævnte buslinjer.
310R har i dag udfordringer med at overholde køreplanen, hvilket betyder, at passagerne bliver forsinket i myldretiden. Sammen med Movia er der set nærmere på at løse disse udfordringer.
Endvidere har Frederikssund Kommune et ønske om at bus 310R kan betjene Frederikssund Campus bedre ved at ruten lægges om til at betjene et stoppested tættere på Frederikssund Campus.
Buslinjerne i dag
De to regionale buslinjer 310R og 320R kører begge i dag i Nordsjælland. Begge linjer finansieres af Region Hovedstaden.
Buslinje 310R kører på en strækning mellem Frederikssund St. og Farum St. og forbinder dermed de to S-togsfingre med hinanden (Se bilag 1). Undervejs betjener buslinjen Frederikssund, Slangerup, Lynge, Vassingerød og Farum.
Buslinje 320R kører på strækningen mellem Helsinge St. og Frederikssund St. (Se bilag 2). Linjen forbinder Gribskovbanen og Frederiksværkbanen sammen med S-toget i Frederikssund. Undervejs betjener buslinjen Helsinge, Frederiksværk, Kregme, Ølsted og Frederikssund. I Frederikssund Kommune betjener bussen også Nordsjællandshospital Frederikssund.
Buslinjerne kører dermed begge til Frederikssund St., hvilket forbinder de to busruter og muliggør en optimering i den nye kontrakt, A24.
Muligheder i ny kontrakt (A24)
Linje 310R har i dag udfordringer i forhold til køreplanen, hvor den mangler køretid. Linje 320R har til gengæld ledig køretid i køreplanen. I den nye kontrakt er det muligt at løse køretidsudfordringerne, da de to buslinjer udbydes i samme udbudsenhed og begge kører til Frederikssund. 310R kan således anvende den køretid som 320R har til overs. Dermed løses køretidsudfordringerne på 310R og der er tilstrækkeligt køretid til begge linjer.
310R og 320R vil stadig være adskilt økonomisk og i ruteføringen. Den nye kontrakt for buslinje 310R og 320R vil blive afgjort og offentliggjort i august 2025, og optimeringen vil finde sted med driftsstart af den nye kontrakt i december 2026.
Bedre betjening af Frederikssund Campus med buslinje 310R
Frederikssund Kommune har henvendt sig til regionen med et ønske om at undersøge, om 310R kan betjene Frederikssund Campus bedre, end den gør på nuværende tidspunkt.
Henvendelsen bygger på et ønske om at gøre det mere attraktivt for kommende gymnasieelever fra Slangerup at søge ind på Frederikssund Gymnasium.
Frederikssund Kommune oplever, at gymnasieelever fravælger Frederikssund Gymnasium pga. rejsetid og lang afstand med kollektiv transport. Administrationen har derfor, i dialog med Movia, undersøgt muligheden for at betjene Frederikssund Gymnasium bedre med buslinje 310R. Ruten omlægges så bussen standser tættere på Frederikssund Gymnasium (se bilag 3).
Rejsetiden ved omlægningen er tæt på uændret. Ændringen sker ved den nye kontrakt for buslinje 310R og 320R, som træder i kraft i december 2026.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om ændringerne på buslinjerne 310R og 320R til efterretning.
Det har ingen økonomiske konsekvenser.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. september, forretningsudvalget den 8. oktober, og regionsrådet den 22. oktober.
David Meinke/Birgitte Leolnar
23056568
Bilag 1: Bilag 1 Faktaark 310R
Bilag 2: Bilag 2 Faktaark 320R
Bilag 3: Bilag 3 Ruteændring 310R Frederikssund
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet uddelegerede en række opgaver vedrørende elevfordeling og kapacitet på de gymnasiale uddannelser til administrationen den 31. januar 2023, jf. bilag 1. I år var således anden gang, hvor elevfordelingen skete efter nye regler, og der har således været erfaringer fra 2023 at bygge på.
Denne sag præsenterer resultatet af årets elevfordeling.
Regionsrådet har uddelegeret en række borgernære opgaver i forhold til gymnasieområdet til administrationen, men har beholdt det politiske ansvar for kapaciteten og for ansøgninger om særlig profil. Begge disse opgaver har stor betydning for elevfordelingen og kapaciteten, både til skoler med særlig profil og til øvrige skoler. Fra næste år overgiver Børne- og Undervisningsministeriet ansvaret for at fastsætte kapaciteten på alle skoler og gymnasiale ungdomsuddannelser til regionerne. Regionens opgaver på gymnasieområdet fremgår af bilag 2.
De opgaver, som regionsrådet har uddelegeret til administration, er fx at fordele de mange ansøgere, som enten ikke kan få plads af ministeriets centrale fordelingsmekanisme, ønsker at skifte skole i maj/juni eller har søgt for sent. Denne opgave forudsætter en tilpasning af kapaciteten. En anden vigtig regional opgave er at behandle de mange anmodninger om genoptagelse (klager) og servicere ansøgere, forældre og skoler med rådgivning og vejledning igennem hele elevfordelingsprocessen.
Administrationen bemærker overordnet, at elevfordelingen 2024 har båret præg af, at erfaringerne fra 2023 har medført nye tiltag, som har forbedret servicen overfor borgerne og skolerne. Region Hovedstaden har langt det største antal ansøgere og skoler i forhold til de øvrige fire regioner, og elevfordelingen er yderst kompleks. Administrationen har derfor et løbende fokus på optimering af processer og services, som kommer borgere og skoler til gavn.
Nøgletal vedrørende elevfordelingen 2024
Forud for elevfordelingen havde Børne- og Undervisningsministeriet pr. 15. maj 2024 fastsat den endelige kapacitet på hvert uddannelsessted (bilag 3) på baggrund af ansøgertal, kapaciteten 2023 samt dialog med skoler såvel som Region Hovedstadens administration. Inden elevfordelingen var forventningen, at kapaciteten var for lille i forhold til søgningen på stx i Centrum samt nogle områder nord for København, såvel som på hhx i Centrum. Samtidigt var det forventningen, at søgningen til htx var mindre end kapaciteten på langt de fleste uddannelsessteder.
Nøgletallene for elevfordelingen 2024 fremgår af bilag 4 og 5, men særligt fremhæves:
Ansøgere, som ikke fik deres førsteprioritet opfyldt
Administrationen udsendte den 7. maj 2024 afgørelsesbreve til 707 ansøgere til de gymnasiale uddannelser, fordi disse ikke kunne tildeles plads på en skole, de selv havde søgt. I 2023 fik 775 ansøgere ikke plads på et prioriteret uddannelsesønske, og det var således i 2024 i alt 68 færre ansøgere med bopæl i Region Hovedstaden, der ikke fik en plads, de selv havde søgt.
Ansøgernes mulighed for at få plads på deres 1. prioritetsønske på en gymnasial uddannelse afhænger af kapaciteten såvel som ansøgernes søgemønster. Der er stor forskel på, hvor stor andelen af opfyldte 1. prioritetsønsker er pr. kommune i Region Hovedstaden jf. tabellen på side 7 i bilag 4. En lav opfyldelse af ansøgernes 1. prioritetsønske kan både skyldes, at der ikke er plads på uddannelsen, men også at ansøgerne i nogle områder fravælger skoler i nærheden for at søge til skoler fx i større byer. Ligeledes kan en stor søgning til nogle uddannelser i de større byer skyldes, at ansøgere fra oplandet ønsker fx at gå i skole i København frem for på deres nærmeste uddannelsestilbud.
Danmarks korteste transporttider findes i Region Hovedstaden
Børne- og Undervisningsministeriet har opgjort de længste transporttider for 1. prioritetsansøgere, som opnåede plads på skoler med flere 1. prioritetsansøgere, end der kunne fordeles til skolen (bilag 5). De laveste transporttider findes til skoler i Region Hovedstaden, hvor der fx til Frederiksberg Gymnasium på stx blev tildelt plads til 1. prioritetsansøgere med maksimalt 8 minutters transporttid. Idet der var flere ansøgere med 8 minutters transporttid, end der var plads til, blev der trukket lod, og der er således også ansøgere med 8 minutter, som ikke fik tildelt plads. Der har været lodtrækning på mange af de skoler, der fremgår af bilag 5, fordi mange ansøgere har haft samme transporttid.
Genoptagelsessager og retslige klager
277 ansøgere fik genoptaget deres ansøgning hos Region Hovedstaden i 2024. I 2023 fik 464 genoptaget deres sag, og årene forinden var det for stx- og hf-ansøgere henholdsvist 212 ansøgere (2022) og 89 ansøgere (2021), der ønskede genbehandling. Som de foregående år vedrørte genoptagelsessagerne særligt transporttid, forrang (fx særlig profil og eliteidræt), og frustration over ikke at kunne få plads på et prioriteret gymnasium. Administrationen traf positive afgørelser i 16 sager, mod 13 i 2023. Baggrunden for de positive afgørelser var manglende registrering af korrekt adresse samt revurdering af forrang på baggrund af handicap, eliteidræt eller særlig profil.
Beregningerne af alle ansøgeres transporttid foretages af Styrelsen for IT og Læring (STIL), men som noget nyt fra 2024, har regionerne har fået adgang til STIL's detaljerede oplysninger om ansøgernes rute og detaljer for transporttidsberegningen, som medfører, at regionen kan give ansøgere aktindsigt heri. 112 ansøgere anmodede om aktindsigt i disse oplysninger.
Som følge af afgørelserne af genoptagelsessagerne indsendte 13 ansøgere en retslig klage. Administrationen afviste fire, fordi de ikke indeholdt retslige spørgsmål (dvs. klage over overholdelse af lovgivningen, herunder forvaltningsloven). De resterende ni sager blev oversendt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som har afgjort, at reglerne er overholdt i alle sager og således har fastholdt Region Hovedstadens afgørelser.
Bedre service overfor borgere og skoler
Administrationen har på baggrund af sidste års erfaringer indført brugen af et nyt telefonsystem i 2024. Dette har muliggjort en bedre service overfor borgere og skoler, blandt andet på grund af en mere fleksibel tilrettelæggelse af de personaleressourcer, der anvendes til telefoniske besvarelser. Ligeledes er der indført nye digitale blanketløsninger på hjemmesiden, hvor ansøgere og forældre nemt og via sikker forbindelse har kunnet indsende klager og anmode om aktindsigt. Disse understøtter arbejdet med at undgå, at borgere indsender følsomme personoplysninger via deres egen usikre mailforbindelse, ligesom der i højere grad sikres, at borgeren indsender de relevante oplysninger, som administrationen har behov for i behandlingen af klager og aktindsigter.
Manuel fordeling af "omvælgere" og "eftertilmeldere"
Administrationen har i perioden 9. maj til ultimo juni manuelt fordelt en lang række ansøgere, "omvælgere". Disse er ansøgere, der havde fået plads på én skole i elevfordelingen, men efterfølgende ønskede plads på en anden skole. En markant del af disse har søgt omvalg og er behandlet manuelt flere gange, selvom dette ikke indregnes i tallet. Ligeledes har administrationen fra 9. maj til 14. august 2024 fordelt "eftertilmeldere", som har sendt deres ansøgning efter 1. marts 2024. Der er ikke særskilte opgørelser for disse ansøgergrupper, men samlet udgør de 1.959 ansøgere.
Kapacitetsudnyttelsen på skolerne
I 2023 var der stort fokus på de mange ledige pladser, der opstod på nogle skoler som følge af elevflytninger efter elevfordelingen. Efterfølgende er reglerne blevet justeret lidt, så kapaciteten på skolerne er lidt mere fleksibel. Konkret betyder det, at skolernes ledige pladser regnes i forhold til den endelige kapacitet, som Styrelsen for Undervisning og kvalitet tildeler hver skole den 15. maj.
Administrationen har i bilag 3 udarbejdet en oversigt over kapacitetsudnyttelsen, herunder antallet af ledige pladser pr. 19. august 2024 på hver skole.
Overordnet bemærkes, at der på stx er færre elever på de offentlige gymnasier på opgørelsestidspunktet end i 2023, men idet kapaciteten samlet set er lavere, er antallet af ledige pladser også lavere. Dog er der fortsat skoler, som har ledige pladser svarende til 1-3 klasser. På hhx er der flere elever end i 2023, men kapaciteten er højere. Det samlede antal ledige pladser er lavere. På htx svarer elevtallet til 2023, men kapaciteten er lavere, og dermed er antallet af ledige pladser også lavere. På hf svarer elevtallet også til 2023, men kapaciteten er lavere, og antallet af rettidige ansøgere var lavere end i 2023. På pre-IB er der flere elever end i 2023, og kapaciteten er højere.
Samlet vurdering og videre proces
I 2024 har elevfordelingen været præget af erfaringer skabt i 2023, herunder et øget serviceniveau overfor ansøgere, forældre og institutioner. Region Hovedstadens egen tekniske understøttelse til både telefonisk kommunikation og indsendelse af genoptagelsessager, aktindsigter og retslige klager har været forbedret og har givet et bedre grundlag for en professionel og servicebetonet behandling af det fortsat omfattende pres fra ansøgere og forældre. Administrationen udvikler fortsat arbejdet, herunder særligt digital understøttelse af den service, der ydes overfor borgerne. Det undersøges løbende, hvordan nye teknologier kan understøtte den service, administrationen leverer.
Der har været nogle udfordringer omkring arbejdet i Optagelse.dk, som staten stiller til rådighed for regionerne til elevfordelingen, men administrationen bemærker, at der er en fortsat åben og god kommunikation omkring udvikling af værktøjer til understøttelse af administrationens arbejde. Administrationen fokuserer i særlig grad på gennemsigtighed og ligebehandling i elevfordelingen.
I 2024 har kommunikationen omkring muligheden og rammerne for handicapforrang ligeledes været præget af erfaringerne fra 2023. Arbejdet med handicapforrang har kunnet professionaliseres yderligere, også i kraft af et fortsat stærkt og effektivt samarbejde med de to lægefaglige konsulenter, som foretager den sundhedsmæssige vurdering af ansøgernes situation.
Når det gælder samarbejdet med både borgere og institutioner, er der et stærkt samarbejde med institutionerne, som giver administrationen den nødvendige viden til at vejlede ansøgere og forældre. Det lokale kendskab om søgemønstre, bygningskapacitet, transportveje og lignende, der er opbygget over mange år, medfører en høj kvalitet i arbejdet omkring elevfordelingen. Arbejdet er således et af de områder, der i høj grad har "en tværgående karakter kombineret med et behov for lokalkendskab og dialog", som regionsrådet pegede på i sit høringssvar til Strukturkommissionens rapport vedtaget den 5. august 2024. Uden det indgående kendskab til ansøgeres og skolers lokalområde samt den samlede geografi i hele regionen (og øvrige regioner) var det ikke muligt at yde service på samme høje niveau.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager udvalget for trafik og regional udvikling årets elevfordeling til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. september 2024.
David Meinke/Lise Lotte Toft
24051103
Bilag 1: 1 Godkendt kompetencefordelingsplan - ny elevfordelingsmodel
Bilag 2: 2 Faktaark - regionale opgaver på gymnasieområdet 2024
Bilag 3: 3 Kapacitetsudnyttelse 2024
Bilag 4: 4 Administrationens evaluering og nøgletal om elevfordelingen 2024
Bilag 5: 5 BUVM Resultater af fordelingen af ansoegere til gymnasiale uddannelser 2024
Bilag 6: 6 BUVM Oversigt over transporttider for elevfordelingen 2024
Den regionale udviklingsstrategi ”Fælles om bæredygtig udvikling i hovedstadsregionen” blev vedtaget af regionsrådet i januar 2024. Strategien sætter retningen for regionens arbejde med regional udvikling. I den forbindelse blev det besluttet, at administrationen ville forberede proces for løbende opfølgning af strategien, som skal erstatte den tidligere årlige afrapportering til regionsrådet på fastsatte mål på regional udvikling besluttet af det foregående regionsråd.
Målsætningerne i strategien rækker flere år ud i fremtiden, mens de prioriterede indsatsområder er gældende for to år og løbende skal revurderes. Den årlige opfølgning skal bidrage til, at et samlet overblik for, hvordan det går med arbejdet med den regionale udviklingsstrategi, og på baggrund heraf bedre kan ændre fokus eller prioritere anderledes fremadrettet.
Administrationen planlægger, at der årligt følges op i februar måned. Opfølgningen vil ske på et fælles møde mellem udvalget for trafik og regional udvikling og miljø- og klimaudvalget. De to udvalgs ressortområder dækker begge indholdet i den regionale udviklingsstrategi.
På mødet får udvalgene en samlet status på arbejdet med den regionale udviklingsstrategi, herunder udviklingen i målsætningerne og et samlet overblik over regionens aktiviteter under indsatsområderne i de fire strategispor. Opfølgningen skal bidrage til, at udvalgene har et stærkt grundlag for at påbegynde en kommende budgetproces, som typisk går i gang i starten af foråret. Derudover er mødet en anledning til, at de to udvalg kan drøfte specifikke problemstillinger indenfor regional udvikling, herunder prioritering af fremtidige indsatsområder under den regionale udviklingsstrategi. Det skal samtidig sikre, at de to udvalg ikke drøfter opfølgningen hver især, men i stedet kan gøre det samlet og på tværs af ressortområder og de fire spor i strategien.
Opfølgningen vil bestå i en skriftlig rapportering på de fire strategispor og suppleret af et oplæg fra administrationen.
23055772
Udvalget for trafik og regional udvikling besluttede d. 25. april 2023 at udmønte 4,5 mio. kr. af puljen til den regionale udviklingsstrategi til projektet Tag delecyklen eller -løbehjulet til Letbanen. Projektet skulle styrke og understøtte den kollektive trafik og øge den grønne mobilitet i forstæderne ved at udbrede et delemobilitetstilbud til borgerne i de 9 kommuner langs den kommende letbane.
Administrationen påbegyndte i slutningen af 2023 en intensiv markedsdialog med flere delemobilitetsudbydere, som kunne have interesse i at byde på projektet, med henblik på at sætte rammerne for et EU-udbud. Der var stor interesse og en god dialog om udbuddet, men også bekymringer om budgettets størrelse. Rammerne for udbuddet blev, at udbyderne primært skulle konkurrere på antal tilbudte køretøjer, antal hubs og hvor stort et areal som tilbuddet kan dække. Derudover skulle minimum 50% af de tilbudte køretøjer være cykler. Det var særligt at kommunalt ønske at sikre, at tilbuddene indeholdt en betydelig andel af cykler.
Udbuddet blev afgjort i juli 2024. Vinderen blev Dott (tidligere TIER), der tilbød at sætte 1.800 elcykler op, samt at sikre en god og bred dækning i de 9 kommuner med over 168 hubs. Der kommer dermed ingen løbehjul i geografien. Dott har været til stede i København siden 2019 under navnet TIER, og er også partner med 200 delecykler i GEMINI-projektet i Rudersdal Kommune. Dott får 3,5 mio. kr. i tilskud af regionen, hvoraf en mindre andel af finansieret af EU gennem programmet Interreg NSR. De første cykler i projektet kom på gaden d. 1. september 2024 og projektet varer til og med 31. december 2025. Udbuddet indeholder en option, så projektet kan forlænges til og med 2026, men det er projektets ambition at finde en mere permanent forlængelse af delemobilitetstilbuddet.
Ved opstarten arbejdede administrationen på en bred mediedækning af det nye tilbud. Dette lykkedes med indslag i Ritzau, Kosmopol og P4, samt omtale i både landsdækkende, regionale og lokale medier. Omtalen og tilbagemeldinger har været overvejende positive.
Der blev i den første uge gennemført borgerrettede events på følgende stationer: Lyngby, Bagsværd, Glostrup, Herlev, Albertslund og Ishøj. Her blev cyklerne vist frem og der blev delt flyers ud med rabat til at prøve de første ture.
Administrationen følger løbende udviklingen og data fra projektet. Der vil blive gennemført en midtvejsevaluering, der forventes klar i juni 2025.
23046238.
Årsplanen for emner til udvalget for trafik og regional udviklings kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
23065348
Bilag 1: Årsplan for udvalget for trafik og regional udvikling 2024