Bilag 1: Region Syd evalueringAdministrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Det indstilles over for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede på møde den 12. december 2023 at fremme et medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti vedr. behandling af ukomplicerede fodvorter. Indstillingen i medlemsforslaget lyder: At Region Hovedstaden, på baggrund af resultaterne fra Region Syddanmarks forsøgsordning, implementerer samme koncept som Region Syddanmark for behandling af ukomplicerede fodvorter. Forslaget skal realitetsbehandles i Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, da udvalget jf. styrelsesvedtægten varetager rådgivende funktion over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning blandt andet vedrørende overenskomster og planlægningsopgaver på praksisområdet samt kvalitet i patientbehandlingen i praksissektoren.
Region Syddanmark har fra 1. maj 2021 til udgangen af 2023 gennemført et forsøgsprojekt vedr. fodvortebehandling. I projektperioden har der været fokus på patienters egenomsorg for at nedbringe antallet af patienter med fodvorter i almen praksis og dermatologisk speciallægepraksis. Desuden har patienter, som ikke kan håndtere egenomsorg for eksempel grundet nedsat mobilitet og fysisk/psykisk sygdom, kunnet henvises til behandling i fodterapipraksis med 100% tilskud (dvs. vederlagsfrit). Evalueringen af projektet er vedlagt som bilag 1.
Det er ikke i dag muligt i henhold til sundhedsloven at yde tilskud til behandling af fodvorter i fodterapipraksis. Sundhedsministeriet har givet Region Syddanmark dispensation fra sundhedsloven til projektets gennemførelse ud fra sundhedslovens §233 vedr. forsøg, der indebærer fravigelse af lovens bestemmelser, med det formål at fremme omstilling i sundhedsvæsnet. Dispensationen er udløbet pr. 31. december 2023, og der er dermed ikke aktuelt et tilbud om fodvortebehandling med tilskud i Region Syddanmark. Fodterapeuter kan allerede i dag behandle patienter med fodvorter uden tilskud til behandling (uden for overenskomsten). Da det ikke er en ydelse under overenskomsten, findes ikke data for omfanget af patienter, der behandles uden tilskud.
Region Syddanmark har på baggrund af projektet sendt en henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at få sundhedsloven ændret, så det bliver muligt at behandle fodvorter i fodterapipraksis vederlagsfrit efter lægehenvisning. Der afventes svar på dette. Resultaterne af projektet har desuden været del af drøftelserne i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Af den nye aftale om overenskomst for fodterapi pr. 21. marts fremgår det, at såfremt reglerne om tilskud efter sundhedsloven ændres til at omfatte patienter med fodvorter, vil parterne forhandle med henblik på implementering af ændringen.
Forundersøgelser vedr. målgruppe for fodvortebehandling i fodterapipraksis
I Region Hovedstaden blev det i regionens budget for 2018 besluttet at arbejde med et initiativ om fodvortebehandling med offentligt tilskud i fodterapipraksis. Projektet har været udskudt blandt andet grundet Covid-19, men med Praksisplanen for fodterapi 2022 blev det besluttet som en målsætning, At undersøge effekterne ved at flytte behandling af fodvorter fra speciallægepraksis og almen praksis til fodterapipraksis, med henblik på at sikre god ressourceudnyttelse.
I regi af Samarbejdsudvalget for fodterapi er der derfor blevet arbejdet med at undersøge grundlaget for et projekt om fodvortebehandling med offentligt tilskud i fodterapipraksis. I 2022 og 2023 er der således gennemført to forundersøgelser med henblik på at opnå baselinedata vedr. omfanget af fodvortebehandling i speciallægepraksis og almen praksis samt få indblik i, hvor mange patienter der potentielt kunne vurderes i fodterapipraksis. På baggrund af forundersøgelserne har der været tvivl om den relevante målgruppe for behandling i fodterapipraksis, og undersøgelserne har dermed været inkonklusive.
Årsagen til vanskelighederne med at definere en målgruppe for behandling i fodterapipraksis er, at forundersøgelserne indikerer, at den aktuelle henvisningspraksis i vid udstrækning følger retningslinjerne for henvisning til speciallæge i dermatologi. Af retningslinjerne fremgår det, at patienter med behandlingsresistente vorter bør henvises til speciallæge. I speciallægepraksis tages der ved 1. konsultation altid biopsi af vorterne for at afgøre, at de ikke er maligne. Der foretages ikke biopsi i fodterapipraksis.
Det er blevet drøftet i Samarbejdsudvalget for fodterapi foreløbigt at afvente resultaterne af overenskomstforhandlingerne, som netop er afsluttet, før der eventuelt arbejdes videre med projektet.
Administrationens anbefalinger
Administrationen foreslår, at der med afsæt i Region Syds projekt gennemføres en indsats i almen praksis og speciallægepraksis for dermatologi med henblik på at flytte patienter fra behandling i praksissektoren til egenomsorg.
Årsagen til dette er, at evalueringen af Region Syds projekt viser, at:
Hvad angår den del af Region Syds projekt, der omhandler behandling for fodvorter i fodterapipraksis, anbefaler administrationen ikke at gennemføre et tilsvarende projekt.
Årsagerne til dette er, at der er risiko for lange og dyre behandlingsforløb, og at den fodterapeutiske kapacitet ikke anvendes mest muligt effektivt i forhold til de patientgrupper, som har størst sundhedsmæssigt behov. Administrationen lægger særligt vægt på, at:
Det fremgår af den nye overenskomstaftale, at parterne anbefaler at undersøge betydningen af vederlagsfri sårbehandling for diabetespatienter, med henblik på at øge forebyggelse, mindske ulighed i sundhed og understøtte omlægning af sundhedsydelser til det nære sundhedsvæsen. Der er med aftalen afsat midler til understøttelse af projekter vedr. sårbehandling.
Hvis indstilling 1 tiltrædes, vil der ikke blive igangsat en indsats vedr. vederlagsfri fodvortebehandling i fodterapipraksis.
Hvis indstilling 1 ikke tiltrædes, søges der dispensation fra sundhedsloven ved Indenrigs- og Sundhedsministeriet til implementering af Region Syddanmarks model. Derefter udarbejdes der evt. forslag til implementeringsplan.
Hvis indstilling 2 tiltrædes, indgås der dialog med repræsentanter for almen praksis og speciallægepraksis vedr. en indsats med fokus på rådgivning om egenomsorg ift. behandling af fodvorter med inspiration fra Region Syddanmarks projekt om fodvortebehandling.
Der gøres opmærksom på følgende risici beskrevet i sagen ved at gennemføre projekt om vederlagsfri fodvortebehandling i fodterapipraksis:
Såfremt indstilling 1 tiltrædes, har det ingen økonomiske konsekvenser.
Såfremt indstilling 1 ikke tiltrædes, skal projektøkonomien afdækkes.
Såfremt indstilling 2 tiltrædes, anvendes der midler afsat til praksisbudgettet til gennemførelse af indsats.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på mødet d. 22. april 2024.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
20055818
Bilag 1: Region Syd evaluering
Det indstilles til Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Godkendt idet udvalget for det og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede følgende præciseringer til sagsfremstillingen:
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
På udvalgsmødet d. 7. februar 2024 valgte udvalget ”Unge og nikotinprodukter” som nyt fokusområde under regionens ”Plan for en styrket forebyggelsesindsats i Region Hovedstaden”. På samme udvalgsmøde besluttede udvalget endvidere, at administrationen skulle forelægge en plan for arbejdet med det nye fokusområde, herunder konkrete forslag til indholdet af den regionale indsatspakke ”Nikotinfri Skoletid”.
Der er aktuelt ca. 1,5 mio. kr. tilbage i ikke disponerede midler til det nye fokusområde ”Unge og nikotinprodukter” og opfølgning på eksisterende fokusområder under ”Plan for en styrket forebyggelsesindsats i Region Hovedstaden”.
Med denne sag præsenteres udvalget for forslag til konkret indhold i den regionale indsatspakke ”Nikotinfri Skoletid” og forslag om aktiviteter til at styrke indsatsen på fokusområdet "Unge og alkohol". Der følges op på udvalgets drøftelser ved mødet den 2. november 2023 og 7. februar 2024 om målgrupperne for begge indsatser.
Målgruppe
Udvalget har tidligere drøftet muligheden for at specificere målgrupperne for regionens arbejde med fokusområderne ”Unge og nikotinprodukter” og ”Unge og alkohol” til unge ned til 13 år.
Da ansvaret for det forebyggende arbejde på grundskolerne er placeret i kommunerne, vurderes det at være uhensigtsmæssigt, hvis regionen tager direkte kontakt til grundskolerne uden en nærmere aftale med kommunerne herom. Det anbefales derfor i stedet at tage en drøftelse med kommunerne, fx i regi af Kommunekontaktudvalget (KKU).
Flere eksperter peger på, at unge er mere eksperimenterende og risikovillige i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Desuden anvender flere unge på ungdomsuddannelser sammenlignet med grundskolen nikotinprodukter og drikker alkohol. Ungdomsuddannelserne har regionen desuden mulighed for og gode erfaringer med fra tidligere indsatser at kontakte direkte.
Administrationen anbefaler at fortsætte arbejdet med unges alkoholkultur på de gymnasiale uddannelser, da alkohol er en stor det af gymnasiernes festkultur. Indsatspakken ”Nikotinfri Skoletid” tilbydes til både de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, da mange af eleverne på disse ungdomsuddannelserne anvender nikotinprodukter i skoletiden. Herudover kan kommunernes interesse for et samarbejde om særligt nikotinforebyggende indsatser målrettet grundskolen afklares og i så fald indgå i kommende indsatser og/eller budgetforslag.
Beskrivelse af indsatspakken ”Nikotinfri Skoletid”
Indholdet i indsatspakken ”Nikotinfri Skoletid” er udarbejdet på baggrund af de gode erfaringer fra interventionspakken, som regionen tilbød 10 ungdomsuddannelser i skoleåret 2020/21 i forbindelse med indførelsen af Røgfri Skoletid. Udvalget er blevet orienteret om evalueringen af interventionspakken på udvalgsmødet d. 28. marts 2022. Administrationen har ligeledes inddraget en række eksperter på området i udarbejdelsen af indsatspakkens indhold, heriblandt Røgfri Fremtid, Charlotta Pisinger, professor i tobaks- og nikotinforebyggelse, Helle Stuart, kommunal projektleder på den tværkommunale indsats ”Klar livet i fællesskaber uden nikotin” med projektbevilling fra Nordea-fonden samt endelig Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF). Administrationen har endvidere talt med flere skoleledelser, lærere og elever fra forskellige ungdomsuddannelser i regionen om deres ønsker og behov til indholdet i en regional indsatspakke. Herudover er inkluderet erfaringerne fra planlægningen, udviklingen og implementeringen af indsatsen ”Sammen om festen – ikke om alkoholen” under fokusområdet ”Unge og alkohol” samt den eksisterende viden og evidens fra den traditionelle tobaksforebyggelse.
På den baggrund foreslår administrationen en indsatspakke, som består af følgende tilbud:
Indsatspakkens tiltag er uddybet i bilag 1.
På baggrund af administrationens gode erfaringer vil indsatspakken ”Nikotinfri Skoletid” blive udbudt op til 10 ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden efter først-til-mølle-princippet.
Udover den foreslåede indsatspakke ”Nikotinfri Skoletid” udarbejder administrationen, som ønsket af udvalget, et forslag til udvalgsforslag til budget 2025 fra udvalget med forskellige økonomiske scenarier. Dette bl.a. med et ønske om at få muligheden for at udvikle en regional mediekampagne. Den regionale mediekampagnen kan designes til at ramme både de unge og deres forældre, lærere og skoleledelser samt sundhedspersonale i Region Hovedstaden. Det kan evt. også, og såfremt kommunerne er interesserede, indgå i budgetforslaget, at der skal udarbejdes forebyggende indsatser målrettet grundskolen.
Beskrivelse af styrket regional indsats for mere fællesskab frem for alkohol
På mødet d. 2. november 2023 blev Udvalget præsenteret for evalueringen af indsatsen Sammen om festen – ikke alkoholen. Alle indsatsgymnasier pegede på, at indsatsen havde medvirket til at fremme en inkluderende festkultur og understøtte en positiv udvikling på området. Dog er både ledelser, lærere og elever enige om, at alkohol fortsat er en stor del af gymnasiernes festkultur. Gymnasierne gav klart udtryk for, at en kulturændring er et langt sejt træk, og at det derfor er vigtigt at fastholde fokus og fortsætte indsatsen.
Udover at samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om at udbrede Gymnasier fuld af Liv, som udvalget besluttede på mødet d. 2. november 2023, foreslår administrationen derfor, at der udvikles en regional indsatspakke til ungdomsuddannelserne, bestående af tilbud om understøttelse til at fortsætte arbejdet med unges alkoholkultur. Indsatspakken foreslås at omfatte ”Fællesskabsambassadører” og ”Styrket forældrerettet indsats”, som skitseres kort nedenfor. En nærmere beskrivelse af indsatsen findes i bilag 2.
Fællesskabsambassadører
På baggrund af deltagelse i Sammen om festen – ikke alkoholen har to indsatsgymnasier på elevernes initiativ nedsat et elevudvalg, der arbejder målrettet med at sætte fokus på alkoholfrie sociale aktiviteter og fællesskaber. Administrationen foreslår at understøtte udviklingen og udbredelsen af konceptet til flere gymnasier i Region Hovedstaden.
Indsatsen, som udvikles og implementeres af administrationen, vil bestå af følgende tilbud:
Styrket forældrerettet indsats
Forældre har stor indflydelse på deres børns alkoholdebut og alkoholforbrug. Unge spejler sig i deres forældre, og de unge, som har aftaler med deres forældre om alkohol, drikker mindre og starter senere end unge, der ikke har. Derudover viser flere undersøgelser, at unge efterlyser mere involvering fra forældrenes side ift. at skabe en dialog om alkohol. Der er således brug for en forældrerettet indsats målrettet ungdomsuddannelserne.
Administrationen foreslår, at den forældrerettede indsats består af følgende tilbud:
Den regionale indsatspakke, omfattende ”Fællesskabsambassadører” og ”Styrket forældrerettet indsats”, vil blive udbudt op til 6 gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden efter først-til-mølle-princippet.
Implementering og evaluering af regionale forebyggelsesindsatser
Indsatspakken ”Nikotinfri Skoletid” og indsatserne under ”Unge og alkohol” vil blive udviklet i foråret 2024 og implementeret i skoleåret 2024/2025. På baggrund af administrationens gode erfaringer fra tidligere vil indsatserne blive udbudt efter først til mølle-princippet.
Indsatserne vil blive evalueret, og evalueringerne vil blive forelagt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Hvis udvalget godkender indstillingspunktet, vil administrationen anvende de afsatte midler til at implementere indsatspakken ”Nikotinfri Skoletid” og indsatserne ”Fællesskabsambassadører” og ”Styrket forældrerettet indsats” under fokusområdet ”Unge og alkohol” i samarbejde med de involverede parter.
Vedrørende fokusområdet ”Unge og nikotinprodukter” udarbejder administrationen ligeledes, som ønsket af udvalget, et udkast til et udvalgsforslag med forskellige budgetniveauer til de kommende budgetforhandlinger for 2025. Dette bl.a. med et ønske om at få muligheden for at udvikle en ambitiøs mediekampagne og/eller opskalere tilbuddet om indsatspakken til flere ungdomsuddannelser.
Der er ikke afsat varige midler til arbejdet med "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden". Der blev i Budgetaftalen 2019 afsat 4 mio. kr. og i Budgetaftalen 2021 afsat 2 mio. kr. til arbejdet med forebyggelsesområdet.
Af de aktuelt ca. 1,5 mio. kr., der er tilbage i ikke disponerede midler til det nye fokusområde samt til opfølgning på eksisterende fokusområder, vurderer administrationen, at der vil skulle afsættes ca. 1,3 mio.kr. til implementering af den foreslåede indsatspakke ”Nikotinfri Skoletid”. De resterende 0,2 mio. kr. af de 1,5 mio.kr. i ikke disponerede midler foreslås anvendt til opfølgning og videreudvikling af fokusområdet ”Unge og alkohol”.
Administrationen udarbejder, som nævnt under indsatspakkens tiltag, informationsmateriale, herunder hjemmeside samt videoer om unges nikotinforbrug og læres, skolelederes og forældres rolle ift. unges alkoholkultur, som formidles på regionens- og ungdomsuddannelsernes relevante formidlingsplatforme herunder de sociale medier.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på mødet d. 22. april 2024. Udvalget præsenteres mindst en gang årligt for en status på arbejdet med alle initiativer under Forebyggelsesplanen.
Charlotte Hosbond / Nina Husfeldt Clasen
22019037
Bilag 1: Bilag 1: Unge og nikotinprodukter - NÆRSAM 22. april 2024
Bilag 2: Bilag 2: Unge og alkohol - NÆRSAM 22. april 2024
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ønskede følgende tilføjet til protokollen:
”Udvalget bemærker at der efter omfordelingen vil være tilstrækkelig kapacitet i områderne. Det bemærkes også at regionen lever op til de gældende afstandskrav.”
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Regionen arbejder for at sikre let og lige adgang til praktiserende læger for alle borgere. Læger, der ophører i almen praksis, står almindeligvis selv for at overdrage kapaciteten til nye læger, hvilket sker gennem salg. I de tilfælde, hvor lægen ikke selv lykkes med at overdrage kapaciteten til nye læger, vil kapaciteten blive leveret tilbage til regionen. For at sikre den bedst mulige anvendelse af lægekapacitet i regionen har regionsrådet i 2021 besluttet, at lægedækningen skal analyseres i de områder, hvor kapaciteter leveres tilbage til regionen. Med analysen vurderer administrationen, hvorvidt der bør ske en omfordeling af de tilbageleverede kapaciteter til andre planlægningsområder end dem, hvor kapaciteten kom fra.
Aktuelt er fem kapaciteter blevet leveret tilbage til regionen fra ophørende læger i henholdsvis Gribskov, Bispebjerg, Hvidovre, Nørrebro og Vallensbæk. Administrationen vurderer, at disse kapaciteter bør omfordeles til andre områder. Administrationens vurderinger har været sendt i høring til PLO-Hovedstaden (PLO-H) og de pågældende kommuner (Bilag 1) som følge af den procedure, der blev godkendt i Regionsrådet i 2021.
Administrationen fastholder anbefalingen om omfordeling efter høringen. Det foreslås, at kapaciteterne omfordeles til Rødovre, Indre By, Høje-Taastrup, Gladsaxe og Hillerød.
Omfordeling af kapaciteter
Hvis kapaciteterne genopslås i samme område, vil det medføre overkapacitet, og at den eksisterende lægekapacitet ikke anvendes hensigtsmæssigt. Det vil også betyde, at lægerne i de pågældende områder ikke vil kunne få det antal patienter, de som minimum ønsker jf. Lægedækningsundersøgelsen for 2024. Det udfordrer lægernes vilkår for bæredygtig praksisdrift, og kan på samme tid forværre udfordringer med rekruttering af læger til området, hvis lægerne ikke forventer at kunne få det patientgrundlag, de ønsker.
Høringssvar og administrationens bemærkninger
Administrationen har modtaget høringssvar fra PLO-H, Københavns Kommune og Vallensbæk Kommune, der i deres høringssvar giver udtryk for, at de er uenige i administrationens vurdering. Administrationen har også modtaget høringssvar fra Hvidovre Kommune, der er enige i administrationens vurdering. De samlede høringssvar fremgår af bilag 2. Nedenfor fremlægger administrationen en samlet vurdering efter høring af parterne.
PLO-H og Københavns Kommune skriver i deres høringssvar, at de ikke mener, det er hensigtsmæssigt at fjerne kapaciteter fra lægedækningstruede områder. Det er korrekt, at områderne Bispebjerg, Gribskov, Hvidovre, Nørrebro og Vallensbæk i 2024 er betegnet som regionalt lægedækningstruede i henhold til praksisplanen. Administrationen bemærker dog, at udfordringerne i disse områder i høj grad er relateret til manglende rekruttering af læger – ikke manglende kapacitet. Det er derfor en misforståelse, at det vil være forkert at fjerne kapacitet fra et område, blot fordi det er defineret som lægedækningstruet i henhold til praksisplanen. Tværtimod kan overkapacitet i et område forværre eksisterende rekrutteringsudfordringer, fordi lægerne ikke vil kunne få et for dem tilstrækkeligt patientgrundlag.
På baggrund af de foretagne kapacitetsanalyser er det administrationens vurdering, at kapaciteterne ikke er nødvendige i Gribskov, Bispebjerg Hvidovre, Nørrebro og Vallensbæk for at sikre lægedækningen, og at de bør placeres andre steder i regionen. Administrationen vurderer ligeledes, at det ikke er en hindring for omfordeling, at områderne er defineret som regionalt lægedækningstruede.
Af høringssvarene fra PLO-H og Københavns Kommune fremgår en bekymring for, at "partnerskabsklinikker" i de pågældende planlægningsområder medfører en skævvridning af lægernes ønsker til patientantal. Alle praksis (også klinikker som drives i et partnerskab mellem læge og et eksternt firma) indgår i administrationens beregninger med det patientantal, de overfor regionen har oplyst, at de ønsker. Administrationen kan ikke bestemme, hvordan praksis vælger at organisere sig, eller hvor mange patienter, praksis ønsker at have - så længe det er inden for overenskomstens og sundhedslovens rammer.
I høringssvaret fra Vallensbæk Kommune udtrykker kommunen ønske om at fastholde kapaciteten i Vallensbæk med henblik på, at uddannelseslæger ansat i eksisterende praksis har mulighed for at etablere egen praksis i området. Administrationen bemærker, at der aktuelt er en "ubesat" kapacitet (en aktiv kapacitet med patienter, men uden at der er en læge tilknyttet kapaciteten) i en eksisterende praksis. Der er dermed mulighed for, at interesserede læger kan søge ind i den eksisterende praksis eller gå i dialog med praksis om muligheden for at overtage kapaciteten.
Administrationen vurderer således ikke, at der er nye oplysninger i høringssvarene fra PLO-H, Københavns Kommune og Vallensbæk Kommune, der ændrer grundlaget for administrationens oprindelige vurdering. For alle områder gælder desuden, at regionens forsyningsforpligtelse er overholdt, idet der er minimum to åbne praksis inden for henholdsvis 5 og 15 km. af alle borgeres bopæl.
Derfor er administrationens anbefaling fortsat, at kapaciteterne i Bispebjerg, Gribskov, Hvidovre, Nørrebro og Vallensbæk omfordeles til andre områder i regionen.
Forslag om placering af tilbageleverede kapaciteter
Administrationen foreslår, at de tilbageleverede kapaciteter placeres i områderne Rødovre, Indre By, Høje-Taastrup, Gladsaxe og Hillerød.
Forslaget prioriterer placering af de tilbageleverede kapaciteter i områder, hvor der er sammenfald mellem en model for tildeling af kapaciteter ved omfordeling (”tildelingsmodel”, godkendt i Regionsrådet d. 17. august 2021) og rangeringen af kapacitetsbehovet i ”den områdespecifikke analyse” (forelagt Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i januar 2024 som led i den årlige vurdering af kapaciteten i almen praksis). Ingen af dem peger på et absolut kapacitetsbehov i de enkelte områder, men identificerer på hver sin måde (med udgangspunkt i forskellige kriterier) områder, hvor der kan være grund til at placere eventuelle ledige kapaciteter. Forslaget om placering af de tilbageleverede kapaciteter tager udgangspunkt i sammenfald mellem de to modeller. Modellerne inkluderer en række kriterier, herunder kommunesocialgruppe, andelen af ældre borgere, andelen af praksis med lukket for tilgang og om der er lægekapacitet nok til alle borgere i området. Grundlaget for vurderingen er nærmere beskrevet i bilag 3.
Hvis udvalget tilslutter sig ovenstående vurdering og godkender omfordelingen, vil det medvirke en mere effektiv anvendelse af den eksisterende lægekapacitet i regionen. Hvis udvalget ikke tilslutter sig omfordeling, vil kapaciteterne blive genopslået i de områder, de er tilbageleveret i.
Regionens rekrutteringsfunktion vil snarest muligt annoncere opslag af kapaciteterne i de pågældende områder.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. april 2024.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
24016428
Bilag 1: Bilag 1_Samlede_høringsnotater
Bilag 2: Bilag 2_Samlede_høringssvar
Bilag 3: Bilag 3_Forslag til placering af tilbageleverede kapaciteter (D12462884)
Administrationen indstiller over for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ønskede følgende tilføjet til protokollen:
”Udvalget forventer, at det fulde beløb bruges til fodterapi i flexklinikken.”
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Med regionens Budget 2024 blev der afsat 0,5 mio. kr. i 2024 og 2025 til fodterapi i Flexklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Efterfølgende skal erfaringerne med initiativet evalueres.
Udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen får med denne sag en status på initiativet.
Flexklinikkens ledelse har siden starten af december arbejdet på rekruttering og etablering af de fysiske rammer for en fodterapifunktion i Flexklinikken.
Rekruttering af en fodterapeut til indsatsen har været udfordret af, at der er generel mangel på fodterapeuter, og at der er tale om en specialiseret indsats i forhold til særlig målgruppe, hvilket også forudsætter, at der ansættes en erfaren fodterapeut. Indledningsvis er der tilknyttet en erfaren fodterapeut 15 timer om måneden til løbende rådgivning og sparring i opstartsfasen. Det forventes, at der kan ansættes en fodterapeut i en projektansættelse på deltid og med reference til Flexklinikkens afsnitsleder. Der er aktuelt kontakt til relevante kandidater, og det forventes, at fodterapibehandling i Flexklinikken kan opstarte inden sommerferien 2024. Det er tanken, at fodterapifunktionen efterfølgende kan skaleres op, når funktionen er i gang, og behovet er afdækket.
Etablering af en fodterapifunktion i Flexklinikken kræver derudover etablering af et behandlingsrum med fx stol, elektrisk bor/slibemaskine og sug. Der er desværre ikke aktuelt plads i Flex almen praksis til at etablere et behandlingsrum til fodterapi. Erfaringerne fra Flex almen praksis er, at patienterne er glade for placeringen og for klinikkens fysiske rammer, som ikke er ”hospitalsagtige”. Det forventes, at det samme vil gøre sig gældende ift. tilbuddet om fodterapi. Derfor håber Flexklinikkens ledelse, at det på sigt vil være muligt at placere funktionerne i nærheden af hinanden til gavn for både patienter og organisationen. Indtil videre kan Flexklinikkens fodterapeut dele behandlingsrum med fodterapeuten i Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. For at kunne have fodterapifunktionen i nærheden af Flex almen praksis arbejdes der på at etablere et behandlingsrum i en midlertidig bygning/container. Der er en del udgifter forbundet med etablering af behandlingsrum, herunder indkøb af udstyr, og det forventes, at en del af budgetmidlerne vil skulle bruges på det.
Det forventes, at en del af patienterne vil kunne henvises direkte via Flex almen praksis, og at et tæt samarbejde mellem Flexklinikkens fodterapeut og lægerne i Flex almen praksis og socialsygeplejerskerne vil være nødvendigt, fx fordi en del patienter med behov for fodterapi også vil have behov for at få behandlet infektioner.
Derudover har Flexklinikkens ledelse ifm. udformning af fodterapifunktionen indhentet inspiration og erfaringer fra primærsektoren og fra samarbejdspartnere i civilsamfundet, blandt andet fra fodterapeuterne tilknyttet Mændenes Hjem og Morgencaféen for Hjemløse.
Der er desuden afholdt samarbejdsmøder med henholdsvis Videncenter for Sårheling samt Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som også har fodterapeuter ansat. Flexklinikkens fodterapeut kan via Videncenter for Sårheling låne skoværksted til at tilrette patienternes sko.
Om Flexklinikken
Flexklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er beliggende på Bispebjerg-matriklen og er et tilbud til socialt udsatte, som kan have brug for ekstra støtte i kontakten til sundhedsvæsenet. Med regionens Budget 2023 blev der afsat midler til en almenmedicinsk funktion i Flexklinikken - Flex almen praksis. Klinikken fungerer som en almindelig praktiserende læge og er et tilbud til borgere, der ikke har kontakt til deres egen læge.
Såfremt udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen, tages orienteringen om status på budgetinitiativ vedr. fodterapi i Flexklinikken til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. april 2024.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
24014158
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ønskede følgende tilføjet til protokollen:
”Udvalget anerkender, at der har været en forbedring inden for området. Det er vigtigt at denne udvikling fortsætter, da adgangen til rettidig genoptræning, har betydning for patienterne. Udvalget forventer en fortsat fremgang i udviklingen.”
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen præsenteres for den seneste udvikling i rettidigt afsendte genoptræningsplaner fra hospitaler til kommuner.
Udvalget fik på mødet den 26. april 2023 en orientering om hospitalernes arbejde med genoptræningsplaner og status for rettidighed i fremsendelse til kommunerne. På mødet holdt Rigshospitalet endvidere oplæg om deres forbedringsarbejde med afsendelse af genoptræningsplaner inden for 12 timer efter udskrivelse eller afsluttet ambulant forløb.
Rettidige genoptræningsplaner er et vigtigt element i et sammenhængende patientforløb og et godt tværsektorielt samarbejde.
Ifølge bekendtgørelsen om genoptræningsplaner har patienter ret til at få udarbejdet og udleveret en genoptræningsplan senest ved udskrivelse, hvis der er et lægeligt vurderet behov for genoptræning. For kommunerne er det vigtigt, at genoptræningsplaner afsendes hurtigt efter, at en borger bliver udskrevet eller afsluttet ambulant fra hospitalet, da kommunerne er forpligtet til at opstarte genoptræningen inden for syv dage efter henholdsvis udskrivelse og ambulant afslutning.
Regionerne har sammen med den nationale bestyrelse for sundheds-it fastlagt, at målet for, at en genoptræningsplan sendes/udleveres ”senest ved udskrivelse”, er afsendelse inden for 12 timer efter udskrivelse eller afslutning af et ambulant forløb. Udvalget drøftede den 26. april på baggrund af oplægget fra Rigshospitalet muligheden for at foreslå en udvidelse til 24 timer for måling af rettidig afsendelse ”ved udskrivelse”, men blev enige om at holde fast i det 12 timer, dog med en opmærksomhed på også at følge tallene for 24 timer.
Seneste udvikling
Status for hele 2023 blev, at 80,7 % af alle almene genoptræningsplaner blev fremsendt inden for 12 timer. Det dækker over, at 88,6 % af genoptræningsplanerne i forbindelse med en indlæggelse blev afsendt inden for 12 timer efter udskrivelse, og for ambulante forløb blev 72,2 % afsendt inden for 12 timer efter endt ambulant behandling.
Det betyder, at der på regionsniveau ses en let stigende tendens for rettidigheden af afsendte genoptræningsplaner efter en indlæggelse sammenlignet med 2022, og også en fortsat stigende tendens for rettigheden for afsendte genoptræningsplaner efter ambulant behandling, dog med lidt dyk i slutningen af 2023 (figur 1 og 2).
Der ses fortsat forskelle hospitalerne imellem. Dette beskrives nærmere nedenfor.
Figur 1: Udvikling i andel af rettidigt afsendte genoptræningsplaner for alle hospitaler fra januar 2019 til og med november 2023
Figur 2: Udvikling i antal og andel rettidige afsendte genoptræningsplaner fra 2019-2023 for alle hospitaler
Udviklingen for indlagte patienter
De fleste hospitaler har igennem længere tid afsendt 90-94% af genoptræningsplanerne inden for 12 timer efter udskrivelse, med undtagelse af Rigshospitalet. Det gælder også i 3. kvartal og 4. kvartal 2023 for (figur 3), men Rigshospitalet har vist en positiv udvikling i hele 2023, ligesom der ses en stigning fra 3. til 4. kvartal 2023 til 80% rettidig afsendelse af genoptræningsplaner (mod 73% i 1. kvartal 2023).
Hospitalerne har tidligere peget på, at forsinkelser i afsendelse af genoptræningsplaner for indlagte patienter ofte skyldes udskrivelser sent på dagen eller i weekenden, hvor det personale, der aktuelt har ansvaret for at udarbejde og afsende genoptræningsplaner, ikke er på vagt.
Figur 3: Andel rettidigt fremsendte genoptræningsplaner for indlagte patienter i henholdsvis 3. og 4 kvartal 2023, vist pr. hospital
Udviklingen for ambulante patienter
For ambulante patienter er der stor variation mellem alle hospitalerne, fra 83,5% rettidighed på Nordsjællands Hospital til 62,3% på Amager Hvidovre Hospital i 4. kvartal 2023. Over tid ses en tydelig forbedring siden 2019 for alle hospitalerne og yderligere stigning også i 4. kvartal for Nordsjælland, Herlev Gentofte og Bispebjerg Frederiksberg Hospitaler. Selvom der ses et fald fra 3. til 4. kvartal for Amager Hvidovre Hospital, dækker det over en stigning fra 1. kvartal 2023 (60%)
Figur 4: Andel rettidigt afsendte genoptræningsplaner for ambulante patienter i 3. og 4. kvartal 2023, vist pr. hospital
Data om faktisk tidspunkt for afsendelse af genoptræningsplaner
For indlagte patienter i 2023 blev 4-7% af de genoptræningsplaner, der ikke afsendes indenfor 12 timer, i stedet afsendt inden for 24 timer efter udskrivelse (figur 5). Det vil sige, at ca. 95% af alle genoptræningsplaner sendes inden for 24 timer efter udskrivelse. Kun ca. 3,5-5% afsendes efter 48 timer.
Det bemærkes, at 89,2% af genoptræningsplanerne i december 2023 blev afsendt inden for 3 timer efter udskrivelse, hvilket vidner om, at hospitalerne har indarbejdet arbejdsgange, der sikrer en meget hurtig afsendelse af genoptræningsplaner i forbindelse med udskrivelse for langt de flere patienter.
Figur 5: Oversigt over fremsendelse af genoptræningsplaner for indlagte patienter fordelt på tidsinterval for afsendelse i 2023 for alle hospitaler
For ambulante patienter viser data, at 7-11% af de genoptræningsplaner, der ikke afsendes inden for 12 timer, sendes inden for 24 timer efter afsluttet behandling (figur 6). Det vil sige, at ca. 80-83% af alle genoptræningsplaner sendes inden for 24 timer efter endt ambulant behandling. Mellem 10 og 15% sendes efter 48 timer.
Figur 6: Oversigt over fremsendelse af genoptræningsplaner for ambulante patienter fordelt på tidsinterval for afsendelse i 2023 for alle hospitaler
Hvis indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om udviklingen i rettidigt afsendte genoptræningsplaner til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. april 2024.
Charlotte Hosbond/Nina Husfeldt Clasen.
19069552
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte den 5. marts 2024, at de stående udvalg drøfter bidrag til budgetprocessen på deres udvalgsmøder i maj og juni. Forud for drøftelserne bliver de stående udvalg forelagt denne sag, som skitserer tidsplanen i det enkelte udvalg, samt giver et overblik over områder, hvor finansiering ophører i 2024.
Forud for budgetforhandlingerne i september skal de stående udvalg drøfte og prioritere forslag til nye budgetinitiativer, som de enkelte udvalg ønsker skal indgå i de efterfølgende reelle budgetforhandlinger. Udvalgene må maksimalt indstille fem initiativer, som videregives til budgetforhandlingerne. Initiativerne, som er besparende, tæller dog ikke med i de fem, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem. Vedlagt sagen er et overblik over områder, hvor finansiering ophører i 2024 (bilag 1), samt skabelon til at stille forslag til budgetinitiativer (bilag 2). Hvis det vurderes, at forslaget bidrager til at indfri regionens klimamålsætning om 50 pct. C02-reduktion i 2030 og eller har positive miljøeffekter, skal det kort beskrives i forslaget.
Overordnet tidsplan for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
D. 13. maj - 1. drøftelse af budgetinitiativer
Den 13. maj 2024 skal udvalget drøfte de indkomne forslag til budgetinitiativer. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer og forslag til mindre analyser af et område. Alle budgetinitiativer skal være stillet inden mødet. Udvalget skal på mødet prioritere op til 10 forslag til budgetinitiativer, som udvalget ønsker at få beskrevet med henblik på, at udvalget kan prioritere op til fem endelige budgetinitiativer på et kvalificeret grundlag. Forslagene skal være beskrevet i den vedlagte skabelon (bilag 2). Besparelsesforslag ligger udover de ti forslag.
I tiden frem mod 2. drøftelse i udvalget vil administrationen i dialog med forslagsstillerne bidrage til en kvalificering af forslagene. Administrationen vil blandt andet lave en vurdering af initiativets økonomiske konsekvenser, samt om forslaget bidrager til at indfri regionens klimamålsætning om 50 % pct. C02-reduktion i 2030/og eller har positive miljøeffekter.
Fristen for at stille forslag til budgetinitiativer til 1. drøftelse er den 1. maj 2024.
D. 17. juni - 2. drøftelse af budgetinitiativer
Den 17. juni 2024 skal de ti kvalificerede forslag drøftes og udvalget skal prioritere maksimalt fem budgetinitiativer, samt eventuelle besparende forslag, som udvalget vil fremsende til budgetforhandlingerne.
Udvalgsformanden præsenterer udvalgets prioriterede initiativer på budgetseminaret for regionsrådet i august måned 2024, således at alle partier har en god indsigt i dem. De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2025-2028 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2024.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil orienteringen om introduktion til budgetprocessen i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen være taget til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. april 2024. Udvalget vil have første drøftelse af budgetinitiativer den 13. maj 2024 og anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 17. juni 2024.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budget for 2025, som foregår.
Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard
[Sagsummer i Workzone]
Bilag 1: Ikke varige midler budget 2025
Bilag 2: Skabelon til kvalificering af budgetinitiati_ (D12486627)
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden opsagde i maj 2023 til ophør med udgangen af november 2023 rammeaftale (§65 aftale) med Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og 4 praktiserende pædiatere om udredning og behandling af børn og unge med let til moderat ADHD. Aftalen blev opsagt, da regionen og FAPS vurderede, at aftalen ikke levede op til Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2019 om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser. Aftalen tog ikke højde for, at hvis der opstartes medicinsk behandling i pædiatripraksis, så skal barnet efterfølgende vurderes af en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Betingelserne for, hvornår behandling kan varetages i pædiatrisk speciallægepraksis har således ændret sig, siden regionen og FAPS indgik § 65 aftalen i 2017.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen orienteres om, hvordan regionen og FAPS har håndteret situationen herunder aftalt proces for, hvordan det sikres, at børn og unge kan blive tilbudt en børne- og ungdomspsykiatrisk vurdering i overensstemmelse med krav i Sundhedsstyrelsens vejledning, hvis de er blevet igangsat med medicinsk behandling i pædiatrisk speciallægepraksis.
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser (bilag 1) kan speciallæger i pædiatri med særlige kompetencer inden for neuropsykiatriske sygdomme "i helt særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at få en hurtig vurdering ved speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, og hvor der er stærke faglige grunde til ikke at udskyde igangsætning af behandling", opstarte medikamentel behandling. Det bør dog altid ske efter konference (evt. telefonisk) med speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, og det skal samtidig sikres, at barnet efterfølgende og uden unødig forsinkelse bliver vurderet ved en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Den regionale børne- og ungdomspsykiatri samt praktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri har i den forbindelse en forpligtelse til at sikre subakutte ambulante tilbud i rimeligt omfang.
Regionen indgik i 2017 en aftale med praktiserende speciallæger i pædiatri med særlige kompetencer inden for neuropsykiatriske sygdomme. Aftalen med de praktiserende speciallæger i pædiatri har betydet, at børn og unge med let til moderat ADHD er blevet henvist direkte fra almen praksis til praktiserende speciallæger i pædiatri, som har udskrevet medicin ved behov. Regionen blev i foråret 2023 opmærksom på, at Sundhedsstyrelsens vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser var blevet ændret, og at der i vejledningen var blevet indskrevet et krav om, at barnet ved opstart af medicinsk behandling i pædiatrisk speciallægepraksis efterfølgende skulle vurderes ved en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Det skal bemærkes, at det er speciallægens ansvar at følge de til enhver tid gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.
Da opstart af medicinsk behandling kun bør ske i helt særlige tilfælde i pædiatrisk speciallægepraksis og derudover forudsætter en efterfølgende vurdering ved en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, var grundlaget for § 65-aftalen ikke længere til stede. Aftalen blev derfor opsagt, og det blev overfor FAPS og pædiaterne præciseret, at alene patienter i igangværende forløb og på venteliste kunne behandles i opsigelsesperioden frem mod udgangen af november 2023. Det blev desuden kommunikeret til almen praksis, at regionen havde opsagt sin lokalaftale med speciallæger i pædiatri om udredning- og behandling af patienter med let til moderat ADHD, og at almen praksis derfor ikke længere kunne henvise hertil.
Der er aktuelt 171 patienter i behandling i pædiatripraksis, som ikke er blevet vurderet af en børne- og ungdomspsykiater efter opstartet medicinsk behandling. For at efterleve Sundhedsstyrelsens vejledning er regionen og FAPS ved at tilrettelægge, hvordan 171 børn og unge kan blive henvist fra pædiatrisk speciallægepraksis til en vurdering i børne- og ungdomspsykiatrien på hospital. Dette indebærer bl.a. formidling af information til patienterne herunder indhentelse af samtykke, inden patienterne kan indkaldes til en vurdering på hospital. Opgaven vil her fx være at vurdere, om der skal ændres i patienternes medicin. Det er forventningen, at størstedelen af patienterne efter vurderingen i Børne- og ungdomspsykiatrien vil kunne afsluttes til pædiatrisk speciallægepraksis med henblik på at fortsætte behandlingen her. For at den fortsatte medicinske behandling kan varetages i pædiatrisk speciallægepraksis har regionen og FAPS forhandlet en lokalaftale i henhold til § 64, som beskriver rammerne for denne behandling (jf. bilag 2).
Der aftales også en arbejdsgang for håndtering af patienter, som mod forventning ikke vil kunne afsluttes til pædiatrisk speciallægepraksis med det samme. Det kan fx være patienter med komorbiditet eller behov for yderligere undersøgelse og behandling.
Børne- og ungdomspsykiatrien er indstillet på at påtage sig opgaven med at se de 171 børn og unge. Vurderingerne vil primært blive foretaget i tidsrummet fra kl. 18-21 og nogle fra kl. 16-18. Det er aftalt med Børne- og ungdomspsykiatrien, at patienterne skal være set inden for ét år. Da ca. 40 af patienterne er bosiddende på Bornholm, vil det også være nødvendigt at tilrettelægge vurderinger af børn og unge på Bornholm.
Opgaven i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center vil blive finansieret via praksisbudgettet. Det skal bemærkes, at der også har været dialog med et privathospital om et tilbud, men at det blev besluttet at fastholde opgaven i den regionale Børne- og ungdomspsykiatri, da tilbuddet fra privathospitalet var dyrere.
Opsigelsen af aftalen betyder, at kapaciteten i pædiatrisk speciallægepraksis ikke kan anvendes til udredning og behandling af nye børn og unge med let til moderat ADHD men til vedligeholdelsesbehandling af patienter, som har haft et forløb under den tidligere § 65 aftale, og som er blevet vurderet af en børne- og ungdomspsykiater. Almen praksis skal i stedet henvise nye patienter med mistanke om ADHD til enten praktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri eller Børne- og ungdomspsykiatrien. Det betyder, at nye patienter må forventes at skulle vente længere på udredning og behandling af ADHD.
Hvis indstillingen tiltrædes, tager udvalget orienteringen til efterretning.
Udgifterne til aftalen med Børne- og ungdomspsykiatrien forventes at udgøre 0,6 mio. kr., som afholdes af praksisbudgettet.
Regionen forbereder desuden et presseberedskab til håndtering af spørgsmål i forbindelse med sagen.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. april 2024.
Sagen behandles parallelt i social- og psykiatriudvalget den 22. april 2024.
Charlotte Hosbond/Line Sønderby Christensen
24017718
Bilag 1: Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
Bilag 2: § 64 aftale i Region Hovedstaden om vedligeholdelsesbehandling af børn og unge med ADHD
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. april 2024.
Charlotte Hosbond / Kamilla Burskov Kjærgaard
23046161
Flere af udvalgets medlemmer orienterede om en henvendelse, de har modtaget.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.