Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Abefaldet.
Drøftet, idet udvalget ønsker at arbejde videre med følgende på baggrund af indsigter fra studieturen:
Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 12. december 2023, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tog på studietur til Oslo med henblik på at få viden om og inspiration med fokus på praksissektoren, herunder rekrutteringsudfordringer i almen praksis, lægedækning, borgerinddragelse og forebyggelsesområdet.
Udvalget drøftede på sit møde den 11. marts 2024 opfølgning på studieturen med henblik på input til udvalgets videre arbejde.
Denne sag er en afrapportering og regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen, samt en kort opridsning af udvalgets ønsker om videre arbejde på baggrund af erfaringer fra studieturen.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen var på studietur til Oslo den 27. og 28. februar 2024. Program samt praktisk information om rejsen er vedlagt som bilag 1.
I nedenstående gives en opsummering af det faglige program for turen.
Dag 1: Tirsdag d. 27. februar
Udvalget startede ud med at besøge Helsedirektoratet, hvor udvalget fik en generel indflyvning til det norske sundhedsvæsen. Den generelle indflyvning til sundhedsvæsnet havde særligt fokus på praksissektoren og de forskellige myndigheders ansvar og opgaver. Dette oplæg skabte en generel forståelse og viden, som var nødvendig for turens øvrige besøg. Oplægget havde efter den generelle introduktion til det norske sundhedsvæsen, fokus på hvilke udfordringer Norge står overfor, samt hvilke løsninger de arbejder sig ind i. Her blev det klart at Norge har udfordringer med en stor andel af ældre borgere og for lidt sundhedsfagligt personale. Løsningerne er et stort rekrutterings fokus og teknologiske- løsninger og udvikling (se bilag 2, side 1-42).
Om eftermiddagen var der oplæg og drøftelser med en anden afdeling i Helsedirektoratet, hvor der var et særligt fokus på forebyggelsesområdet. Her var en af de store grundlæggende forskelle på det norske og danske system, at de i Norge har en Folkesundhedslov. I gennem Folkesundhedsloven forpligter regioner og kommuner sig på at have et tilstrækkeligt overblik over sundhedsforholdene på tværs af sektorer. Gennem folkesundhedsloven forpligter man sig også til at arbejde fast med at fremme sundheden hos befolkningen. En anden forskel, som udvalget fandt interessant og lærerigt var Norges "frisklivssentraler". Det er et samarbejde, som har til formål at hjælpe patienter med forskellige problemer, men særligt inden for forebyggelsesrådet (fysisk aktivitet, overvægt, afhængighed af tobak og alkohol). Frisklivssentralerne er et samarbejde på tværs af sektorer, som tilpasser forløb efter borgernes behov (se bilag 2, side 42-108).
Sen eftermiddag havde udvalget et møde, hvor dagens indsigter blev drøftet. Her vendte udvalget mulighederne for at arbejde videre med nogle af dagens indsigter. Mødet havde særligt fokus på dagens overraskelser og muligheden for at kigge mere end i Norges opbygning af "frisklivssentralerne".
Dag 2: Onsdag d. 28. februar
Dagens første besøg var hos Direktoratet for E-helse, som omhandlede teknologisk sundhed, hjemmemonitorering og digital hjemme-behandling i Norge. Man har i Norge digital hjemme-behandling i hele landet, for at sikre mere lighed i sundhed sætligt for kronikere. Den digitale hjemmebehandling er implementeret i et samarbejde mellem landets kommuner, hospitaler og almen praktiserende læger. Norge har undersøgt effekterne af den digitale-hjemmebehandling, hvor de har fundet at patienterne har god gavn af det. Derudover kan det også være med til at bruge sundhedsvæsnets ressourcer mere effektivt, hvor man får samme behandling for færre ressourcer (se bilag 3). Besøget hos Direktoratet for E-helse gav anledning til at politikkerne bliver opdateret om regionens eget arbejde på området.
Efter middag var udvalget på besøg hos Kommunernes Organisasjon (KS), som svarer til KL i Danmark. I modsætning til i Danmark er det kommunerne som har myndighedsansvaret over almen praksis og lægevagten, hvorved oplægget hos KS havde fokus herpå. En af de helt centrale ordninger de har i Norge inden for almen praksis, er fastlægeordningen, som har til formål at sikre at så mange borgere, som muligt har en familielæge. I forhold til lægevagten i Norge, har de nogle helt andre udfordringer end i Danmark, hvor de store afstande er i fokus. Det var i stor interesse for udvalget at høre om det tværsektorielle samarbejde samt afregningen af ydelser i almen praksis i Norge. Det skyldes særligt at man i Norge, skal betale for at gå til sin almen praktiserende læge, men tilskuddet er tilpasset en række af faktorer, som socioøkonomi (se bilag 4). I forbindelse med dette besøg efterspurgte udvalget mere viden om det patienttilpasset tilskud, hvilket ses af bilag 5.
Sen eftermiddag var udvalget på besøg hos Oslo Universitetssygehus, som først introducerede udvalget til hospitalernes arbejde og opbygning. Her var det særligt interessant at høre om at de norske hospitaler står overfor meget lignende udfordringer som i Danmark, trods at Norge har større budgetter (se bilag 6). Udvalget blev introduceret til hospitalernes brugerudvalg og generelle inddragelse af borgere og patienter. Her var en af de særlige forskelle at de inddrager patienter i vurderingen af alle deres forskningsprojekter, så forskningen bliver mere brugerrettet. Derudover udsender de også spørgeskema om "hvordan har dit forløb hos os været" til alle patienter. Formålet er her at lære af fejl og tilpasse sig patienternes behov (se bilag 7).
Deltagere på studieturen
Udvalgsmedlemmer:
Afbud:
Administrative medarbejdere:
De deltagende embedsmænd var ansvarlige for planlægning af turen, koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen.
Budget og regnskab
Den samlede udgift til studieturen for udvalget for det nære og sammenhængende beløber sig på 80.534 kr., hvilket er 30.266 kr. mindre end forventet.
Udgiftsposter | Faktisk forbrug (kr.) | Budget (kr.) |
Flybilletter og hotel inkl. morgenmad | 27.419 | 66.300 |
Klimakompensation (500 kr./flyrejse) | 10.000 | 10.000 |
Forplejning (frokost og aftensmad) | 13.572 | 30.000 |
Øvrige transportudgifter (tog, bus, taxa) | 26.300 | 9.000 |
Værtsgaver | 1.212 | 3.000 |
Kulturelt indslag | 0 | 2.500 |
Fraværs- og km-godtgørelse | 2.031 | 0 |
I alt | 80.534 | 110.800 |
Flybilletterne og forplejningen var en del billigere end forventet, mens udgifter til øvrig transport var dyre end estimeret i det oprindelige budget, der blev forelagt for udvalget den 21. november 2023. Dette skyldes at det blev prioriteret at have en minibus, som kunne transportere udvalget mellem møderne. Dette betød at udvalget skulle bruge mindre tid på koordinering af transport og dermed havde mere tid til besøg og møder.
Videre arbejde på baggrund af studieturens erfaringer:
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen bedes drøfte om udvalget ønsker at arbejde videre med nogle konkrete emner fra studieturen, og i så fald hvilke emner. Under studieturen og i den første drøftelse af studieturens indsigter har udvalget givet udtryk for interesse i nedenstående emner:
Ved tiltrædelse af den første indstilling er afrapportering og regnskab for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens studietur godkendt. Ved tiltrædelse af anden indstilling beslutter udvalget, hvad de vil arbejde videre med på baggrund af studieturens indsigter.
Udgifterne til studieturen afholdes inden for de vedtagne rammer for studieture for regionsrådet og udvalgene for valgperioden 2022-2025. Rammerne for studieture og studierejser i valgperioden 2022-2025 blev vedtaget på regionsrådsmødet den 21. juni 2022.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 13. maj 2024, forretningsudvalget den 4. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.
Charlotte Hosbond / Kamilla Burskov Kjærgaard
23000089
Bilag 1: Bilag 1: Program og introduktion til studietur NÆRSAM 27-28. februar 2024
Bilag 3: Bilag 3: Oplæg hos Helsedirektoratet om hjemmemonitorering og digital hjemmebehandling
Bilag 4: Bilag 4: Oplæg hos KS om Allmennlegetjenesten i Norge
Bilag 5: Bilag 5: Pasienttilpasset basistilskudd
Bilag 6: Bilag 6: oplæg hos Oslo Universitetssygehus intro
Bilag 7: Bilag 7: Oplæg hos Oslo Universitetssygehus om brugerudvalg og brugerinddragelse
Bilag 8: Bilag 8: Kommunale frisklivssentraler – Etablering, organisering og tilbud – Veileder
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt, idet udvalget prioriterede, at følgende 10 forslag kvalificeres yderligere inden udvalgets budgetdrøftelse den 17. juni 2024:
Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 23. januar 2024 den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2025-2028. Efterfølgende har Forretningsudvalget på mødet den 5. marts 2024 godkendt rammerne for drøftelse af budgetinitiativer i de stående udvalg.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har den 22. april haft en introsag om budgetprocessen i udvalget, og udvalgsmedlemmerne har frem til 1. maj 2024 haft mulighed for at fremsende forslag til budgetinitiativer.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2025-2028. I den forbindelse forventes udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, at drøfte bidrag til budgetprocessen på møderne i maj og juni, hvorefter udvalget skal oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til budgetforhandlingerne i august/september. Initiativer, som er besparende samt tekststykker, tæller dog ikke med i de fem initiativer, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne bliver anvendt under selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
På dette møde skal udvalget drøfte de indmeldte budgetinitiativer med henblik på at prioritere op til 10 forslag, som administrationen vil kvalificere yderligere frem mod anden og sidste drøftelse den 17. juni, hvor udvalget skal prioritere de 5 endelige forslag til budgetinitiativer. Administrationen anbefaler, at hvert forslag begrænses til et initiativ, hvor økonomien holdes inden for en realistisk ramme i forhold til det politiske råderum.
Inden anden og sidste drøftelse den 17. juni 2024 vil administrationen være i dialog med forslagsstillere om udformning af budgetinitiativerne, såfremt der er behov for præciseringer eller tydeliggørelse af forslagets indhold og formål.
Forretningsudvalget blev på møde den 5. april 2024 præsenteret for en foreløbig vurdering af rammerne for budget 2025. Den meget foreløbige vurdering af økonomien for 2025 viser en forventet ubalance i 2025 på godt 219 mio. kr. Tallene er meget usikre, da der først indgås økonomiaftale mellem regionerne og staten ultimo maj/juni, og da prognosen kun bygger på forbruget i de første par måneder af 2025.
Forslag til budgetinitiativer
Administrationens forslag til budgetinitiativer inden for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens ressortområde (se bilag 2):
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens ressortområde (se bilag 3):
Som opfølgning på mødet vil administrationen kvalificere de op til 10 videresendte budgetinitiativer frem mod udvalgets 2. og sidste drøftelse den 17. juni.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 13. maj. Udvalget vil have anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 17. juni.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budget 25, som foregår efter sommerferien.
Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard
23046162
Bilag 1: Bilag 1: Ikke varige midler budget 2025
Bilag 2: Bilag 2: Forslag fra administrationen
Bilag 3: Bilag 3: Budgetforslag NÆRSAM 2025
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
I 2016 blev Praksisklinkken på Bornholm etableret på baggrund af en dispensation fra Sundheds- og Ældreministeriet til at drive klinikken som en forsøgsordning frem til maj 2022. Det var et vilkår for dispensationen, at regionen skulle foretage en evaluering midtvejs og en slutevaluering ved driftsperiodens udløb. Da praksisklinikken med virkning fra 1. maj 2022 ikke længere drives som forsøgsordning, har regionen i perioden august-november 2023 gennemført den slutevaluering, der var en forudsætning for dispensationen. Udvalget præsenteres for slutevalueringen af Praksisklinikken på Bornholm gennem denne sag.
Historik
Praksisklinikken på Bornholms Hospital blev etableret som midlertidig regionsklinik i maj 2016 som følge af rekrutteringsudfordringer efter to ophørte praksis i Rønne. Efter politisk behandling i regionsrådet i november 2016 blev der søgt og givet dispensation fra Sundheds- og Ældreministeriet til, at Bornholms Hospital kunne drive Praksisklinikken som en forsøgsklinik frem til maj 2022.
Forud for dispensationens udløb i maj 2022 forsøgte regionen i 2021 at afvikle praksisklinikken ved at opslå de to ledige lægekapaciteter fra Praksisklinikken. Den ene lægekapacitet blev tildelt en eksisterende lægepraksis i Allinge i efteråret 2021. I den forbindelse blev der flyttet 1800 patienter fra Praksisklinikken til denne lægepraksis. En stor del af disse patienter var fra Rønne og omegn.
Den anden kapacitet blev tildelt en læge, som skulle etablere praksis på Bornholm. Lægen tilbageleverede dog kapaciteten til regionen uden at etablere sig. Praksisklinikken blev herefter drevet videre med én kapacitet med de tilbageværende ca. 1800 patienter. Den tilbageværende kapacitet i Praksisklinikken har herefter været opslået uden ansøgere.
Maj 2022 – juli 2023: Praksisklinikken er drevet som et midlertidigt almen medicinsk lægetilbud i henhold til sundhedsloven for at sikre, at alle borgere på Bornholm kunne få en praktiserende læge.
Juli 2023 – juli 2027: Med nye ændringer i sundhedsloven pr. 1. juli 2023 er det politisk besluttet, at driften af regionsklinikken kan fortsættes i en fireårig periode, hvorefter den skal overdrages til en praktiserende læge, hvis en læge ønsker dette.
Kort om Praksisklinik og rammer for slutevalueringen
Praksisklinikken er etableret i lokaler på Bornholms Hospital i Rønne. Det er Region Hovedstaden, der har det overordnede ansvar for at drive klinikken, mens Bornholms Hospital har ansvaret for den daglige drift af klinikken. Organisatorisk og ledelsesmæssigt hører praksisklinikken under Afdeling for Medicinske Sygdomme på Bornholms Hospital. Hospitalsdirektøren for Bornholms Hospital har det øverste ledelsesmæssige ansvar for klinikken.
Personalet i praksisklinikken består af to sygeplejersker, en social- og sundhedsassistent samt fire læger. Tre af lægerne arbejder på skift hver tredje uge i klinikken, mens den sidste læge er fast i klinikken én dag om ugen.
Slutevalueringens formål er at give viden om patienternes tilfredshed med at være tilknyttet praksisklinikken samt at indsamle klinikeres, lederes og interessenters erfaringer med drift af og samarbejde med praksisklinikken. Disse erfaringer kan danne grundlag for videre drøftelser og mulige forbedringer af praksisklinikken.
Der foreligger ikke tilsvarende analyser om patienttilfredshed fra almindelige PLO-klinikker, og resultaterne fra Praksisklinikken kan derfor ikke sammenlignes med andre klinikker.
Evalueringen er gennemført af Center for Patientinddragelse (CPI) i perioden august – november 2023.
Der er gennemført dels en interviewrunde dels en spørgeskemaundersøgelse:
Patienternes tilfredshed med praksisklinikken
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at patienterne overordnet set er tilfredse med praksisklinikken.
For samtlige ti områder, der er målt på, har mindst 65 % af patienterne benyttet en af de to mest positive svarkategorier, hhv. ”enestående” og ”meget godt”. Flest patienter anvender de to mest positive svarkategorier på spørgsmålene om:
Når patienterne svarer på, om det er muligt at få en tid, svarer 6 % til gengæld, at de ”dårligt” kunne få en tid, der passede dem. Det er dermed det område, patienterne er mindst tilfredse med.
Mænd er generelt mere tilfredse med praksisklinikken end kvinder, og patienter under 40 år og de 80-89-årige er de mindst tilfredse.
Slutevalueringen og midtvejsevalueringen fra 2019 er ikke fuldt sammenlignelige i undersøgelsesdesignet, men det er i vid udstrækning de samme områder, som patienterne er henholdsvis mest og mindst tilfredse med, når de undersøgte områder rangeres efter tilfredshed, og det viser, at patienterne er mere tilfredse i slutevalueringen end i midtvejsevalueringen.
I begge undersøgelser er patienterne mest tilfredse med det ikke-lægelige personales hjælpsomhed og praksisklinikkens evne til at yde hurtig hjælp ved presserende sygdom. De er mindst tilfredse med muligheden for få telefonisk kontakt til praksisklinikken, og hvordan lægen taler med dem om symptomer og sygdom, så de føler sig velinformerede.
Klinikere, ledere og eksterne interessenters erfaringer
De interviewede ledere og klinikere i praksisklinikken er overordnet set tilfredse med hverdagen i klinikken, herunder samarbejdet indbyrdes i klinikken. Det er også den typiske oplevelse, at det er lykkedes praksisklinikken at skabe synenergi på tværs af hospital og klinik bl.a. ved sparring, læring og samarbejde.
Ambitionen om at skabe kontinuitet for patienterne i klinikken er i overvejende grad lykkedes, men grundet lægernes skiftende tilstedeværelse har det kunnet betyde længere ventetid for de patienter, der har ønsket en ”fast” læge.
Klinikere og ledere oplever, at de går glip af de muligheder for understøttelse af klinikken, kvalitetsudvikling af klinikken og kompetenceudvikling af personalet, der ligger i regi af overenskomsten om almen praksis, idet praksisklinikken drives efter sundhedsloven og ikke overenskomsten om almen praksis. Hospitalsdirektøren efterspørger, at der i stedet etableres et formaliseret samarbejde mellem praksisklinikken og Region Hovedstaden om at understøtte organisering og kvalitetsudvikling af klinikken.
Klinikkens midlertidighed og uvisheden omkring dens afvikling har ifølge både klinikere og ledere haft indvirkning på arbejdsmiljøet, stemningen, udvikling og kompetenceudvikling i perioden op til juli 2023. En bedre kommunikation og dialog på tværs af hospital og region kunne have afbødet dette.
Den oprindelige ambition om at skabe delestillinger og tiltrække yngre læger har været vanskelig at indfri. En enkelt læge på hospitalet er en dag ugentligt udlånt til praksisklinikken. Ledelsen ser dog fortsat et potentiale for delte funktioner på tværs klinik og hospital.
Økonomien i Praksisklinikken
I nedenstående oversigt ses henholdsvis regnskabstallene for Praksisklinikken og patienttallene i de respektive år vedrørende perioden fra 2016 (1. maj) til 2023.
Praksisklinikken Bornholm | ||
År | Udbetalt honorar (kr.) | Patienttal (gns.) |
2016 (start fra 1/5) | 3.140.394 | 2.568 |
2017 | 5.384.918 | 2.865 |
2018 | 5.900.798 | 3.021 |
2019 | 6.267.084 | 3.132 |
2020 | 5.999.237 | 3.169 |
2021 (1. kapc. Fra 1/11) | 5.900.403 | 3.075 |
2022 | 3.506.745 | 1.818 |
2023 | 3.348.525 | 1.729 |
Patienttallet er opgjort som et gennemsnit på baggrund af dataudtræk over gruppe-1 sikrede patienter i klinikken over 12 måneder i de respektive år.
Det bemærkes, at klinikken siden 1. november 2021 er drevet som en klinik med én kapacitet. Tidligere var der to kapaciteter.
Der er aftalt en beregningsmodel for Praksisklinikken, som tager udgangspunkt i antallet af tilmeldte borgere, som afregnes til en fast pris på 1.999 kr. pr. gruppe-1 sikret i klinikken. I det samlede beregnede beløb er der siden år 2020 reduceret med 275.000 kr. pr. år inden afregningen, idet administrationen i 2020 registrerede et overskud på 275.000 kr. Da det ikke er hensigtsmæssigt, at Praksisklinikken genererer et overskud qua tilskuddet fra regionen, valgte administrationen at reducere med 275.000 kr. fra 2020 og frem. Som følge af reduktionen på 275.000 kr. hvert år, sammenholdt med det svingende patienttal i klinikken, er udgiften pr. patient i klinikken mindre end de aftalte 1.999 kr. pr. gr-1 sikrede pr. år, som fremgår af aftalen (1.916 plus differentieret basishonorar på 83 kr.).
I 2023 var den gennemsnitlige udgift på baggrund af afregningen 1.937 kr. pr. patient i Praksisklinikken, mens den gennemsnitlige udgift pr. patient i PLO-klinikkerne på Bornholm var 1.623 kr.
Der er typisk økonomiske fordele ved at drive en klinik med flere kapaciteter fremfor én kapacitet, idet flere faste poster forbundet med klinikdriften som fx administration, rengøring etc. kun ændres marginalt ved en opnormering, samtidig med at patienttallet næsten fordobles.
Opfølgning på slutevalueringen
Over det seneste år har administrationen og Bornholms Hospital løbende været i dialog for at styrke samarbejdet om Praksisklinikken. Denne dialog har afdækket lignende behov for et tættere samarbejde, som slutevalueringen har påpeget. For at imødekomme hospitalets behov for understøttelse og kvalitetsudvikling af klinikken samt kompetenceudvikling af personalet er der udarbejdet en samarbejdsaftale om udvikling af Praksisklinikken. I tillæg til samarbejdsaftalen er der i august 2023 tildelt 1.817.000 kr. til praksisklinikken. Disse midler vil blive brugt til renovering og opkvalificering af personalet.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har ved mødet i august 2023 truffet beslutning om at tildele en yderligere ledigblevet kapacitet til Praksisklinikken og taget til efterretning, at Praksisklinikken kan drives som regionsklinik i en fireårig periode, da flere forsøg på at finde læger, der ville overtage klinikken, var uden succes.
Hvis indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om slutevalueringen af Praksisklinikken på Bornholm til efterretning.
I forbindelse med offentliggørelse kommunikerer vi til de Bornholmske medier.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 13. maj 2024 og for forretningsudvalget den 4. juni 2024 gennem en formandsskabsmeddelelse.
Charlotte Hosbond/Line Sønderby Christensen
24006766
Bilag 1: Slutevaluering af Praksisklinik Bornholm
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
Siden 2016 har rekrutteringsudfordringer på Bornholm og særligt i Rønne begrænset muligheden for at få en læge tæt på hjemmet. På den baggrund blev Praksisklinikken på Bornholms Hospital etableret som midlertidig regionsklinik i maj 2016.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har ved mødet i august 2023 truffet beslutning om at tildele en ledigblevet kapacitet til Praksisklinikken og taget til efterretning, at Praksisklinikken kan drives som regionsklinik i en fireårig periode, da flere forsøg på at finde læger, der ville overtage klinikken, var uden succes.
I foråret 2021 godkendte Regionsrådet, at der kunne afsættes 1.817.000 kr. til lokalerenovation ved etablering af en licensklinik på Bornholms Hospital. Disse midler er ikke blevet anvendt, da det ikke var muligt at rekruttere en læge, der ønskede at drive licensklinik.
Med denne sag forelægges udvalget orienteringen om åbning af praksisklinikken og administrationens anvendelse af midlerne.
Samarbejdsaftale med Bornholms Hospital
Der er udarbejdet en slutevaluering af Praksisklinikken, som blandt andet viser, at der er behov for at styrke samarbejdet mellem administrationen og Bornholms Hospital om rammerne for drift af praksisklinikken. Over det seneste år har administrationen og Bornholms Hospital været i dialog for at imødekomme hospitalets behov om bedre understøttelse af deres klinikdrift. På baggrund af dialogen er der udarbejdet en samarbejdsaftale, som forpligter Center for Sundhed og Bornholms Hospital til et tættere samarbejde om udvikling af Praksisklinikken. Herunder har CSU forpligtet sig til at understøtte hospitalets drift af Praksisklinikken, dette beskrives nærmere i samarbejdsaftalen.
På baggrund af samarbejdsaftalen er den ekstra kapacitet blevet aktiveret på Praksisklinikken, og klinikken har åbnet for tilgang af nye patienter d. 31. marts 2024. Praksisklinikken åbner indtil videre for 100 nye patienter om måneden det første halve år.
Anvendelse af midler til udvikling af Praksisklinikken
Praksisklinikken finansieres ved honorering med et fast beløb, der afregnes på baggrund af antal patienter tilmeldt klinikken.
For at sikre en bæredygtig drift af Praksisklinikken, således at det på sigt er attraktivt for en læge at overtage den på almindelige overenskomstvilkår, vurderes det nødvendigt at kunne renovere Praksisklinikkens lokaler på Bornholms Hospital, da evalueringen af praksisklinikken viste, at den nuværende indretning af klinikken er uhensigtsmæssigt.
Indtil udvalgets beslutning i august 2023 om at videredrive klinikken i en firårig periode, har sigtet været at afvikle Praksisklinikken. Dette har givet et efterslæb i forhold til kvalitets- og kompetenceudvikling af personale og læger.
Udgifter til både renovering og kvalitets- og kompetenceudviklig vil ikke kunne dækkes indenfor det driftsbudget, som hospitalet driver praksisklinikken for med én kapacitet. I stedet vil midlerne, som regionsrådet tidligere har afsat til renovering, bruges hertil.
Hvis indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om anvendelse af midler til Praksisklinikken Bornholm til efterretning.
Anvendelse af midlerne til renovering af klinikken er i forvejen godkendt af udvalget, og udgifterne til den samlede udvikling af praksisklinikken indeholdes inden for det disponerede renoveringsbudget. Dermed ventes der i udgangspunktet ikke at være behov for yderligere midler til udviklingsindsatsen.
Risiko for yderligere udgifter afholdt af regionen
Center for Sundhed hæfter for eventuelle merudgifter i tilfælde af, at der ikke er patientgrundlag for at drive to kapaciteter, eller såfremt klinikken skal afvikles. De eventuelle meromkostninger fastsættes ved en genforhandling af samarbejdsaftalen med Bornholms Hospital.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 13. maj 2024.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
23064482
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning, idet udvalget udtrykte tilfreds med arbejdet.
Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
Efter ønske fra udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ved møde i november 2023 præsenteres her aktiviteter og resultater for rekrutteringsfunktionen for almen praksis.
Rekruttering og fastholdelse spiller en afgørende rolle for at sikre tilstrækkelig lægedækning i Region Hovedstaden. Nye læger skal vælge almen praksis til, og erfarne læger skal blive i praksis i lang tid. Dette er især vigtigt i områder, hvor det kan være særligt udfordrende at tiltrække læger.
Praksisplan for almen praksis i Region Hovedstaden 2021 har som en af sine målsætninger: "at rekrutterings- og fastholdelsesindsatser med fokus på et attraktivt arbejdsliv understøtter lægedækning og tilgængelighed i almen praksis".
I forlængelse af denne målsætning pegede Praksisplanudvalget ved deres møde i april 2022 på ønsket om en mere proaktiv tilgang og mere håndholdte indsatser tættere på den enkelte læge. Derudover ønskede udvalget bedre muligheder for at udvikle nye supplerende indsatser – både i forhold til rekruttering af nye almenmedicinere og tilknytning af eksisterende praktiserende læger.
På den baggrund blev rekrutteringsfunktionen styrket ved en opnormering fra ét til tre årsværk i en treårig periode. I april 2023 blev Rekrutteringsfunktionen fuldtallige og iværksatte ”Min Almen Praksis”, møntet på rekruttering af alment praktiserende læger.
Opnormeringen har givet mulighed for at iværksætte nye og videreudvikle eksisterede indsatser og initiativer inden for målgrupperne:
I det følgende præsenteres resultaterne fra april 2022 til april 2023. De væsentligste resultater er opsummeret i figuren nedenfor
”Min Almen Praksis” v. rekrutteringsfunktionen opslår løbende ledige kapaciteter på Region Hovedstadens hjemmeside, så interesserede læger kan søge om tildeling af de ledige kapaciteter. Det har med opnormering af funktionen været muligt at målrette opslagene yderligere og øge udbredelsen af de ledige kapaciteter gennem nye platforme som Facebook og Min Almen Praksis Nyhedsbrev. I 2023 har Min Almen Praksis gennemført 26 opslag eller genopslag af kapaciteter i almen praksis. Alle ledige kapaciteter på nær én er aktuelt besat.
Efter opnormeringen har det desuden været muligt at gennemføre en mere håndholdt indsats, hvor lægerne følges mere tæt. Min Almen Praksis holder løbende velkomstmøder med læger, der har fået tildelt en ny kapacitet, sammen med den aktuelle kommune. Det er nu muligt efterfølgende at følge lægerne med hyppige opfølgende dialoger på eventuelle udfordringer frem mod aktivering. Dette har i flere tilfælde ført til, at læger har aktiveret deres kapacitet tidligere end forventet. Normalt har lægen ni måneder til at aktivere sin kapacitet. Siden april 2023 har 11 læger aktiveret deres nye kapaciteter og åbnet for patienter, hvoraf der er startet to helt nye praksisser. De resterende kapaciteter afventer aktivering.
Som følge af opnormeringen har Min Almen Praksis desuden generelt kunne øge tilgængeligheden for og vejledningen af kommende og nuværende praktiserende læger.
Kendskab og henvendelse
Kommunikationen til lægerne er løbende blevet udviklet og målrettet de erfaringer, som opbygges om lægernes ønsker og behov for viden om tilbud, information og rådgivning. Min Almen Praksis oplever generelt et øget kendskab blandt lægerne til funktionens rådgivningsmuligheder. Dette ses blandt andet ved, at lægerne i stigende grad kontakter Min Almen Praksis for rådgivning. Siden april 2023 har Min Almen Praksis besvaret 167 opkald fra læger mod 64 opkald siden call centerets start i oktober 2022 til april 2023. Der er desuden et stigende antal følgere på Min Almen Praksis’ online Nyhedsbrev og Facebookside.
Tidlig dialog med uddannelseslæger og medicinstuderende
Min Almen Praksis har med opnormeringen fået mulighed for at opdyrke en fokuseret tidlig dialog med medicinstuderende og uddannelseslæger gennem en række indsatser:
Disse tiltag har til formål dels at ændre opfattelsen af arbejdet i almen praksis og dermed sikre søgning af hoveduddannelsen i almen medicin og dels at sikre kendskabet til Min Almen Praksis og Region Hovedstadens tilbud til læger, der ønsker at etablere sig.
En undersøgelse af uddannelseslægers tanker om etablering har desuden vist et behov for, at de kommende alment praktiserende læger i højere grad bliver understøttet med viden og sparring, hvis de skal føle sig klar til at etablere sig i praksis som færdige speciallæger. På den baggrund har Min Almen Praksis i samarbejde med Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden (KAP-H) og PLO-H udviklet et seminar på tre moduler om etablering i praksis målrettet uddannelseslæger i fase 2. Seminaret afholdes som et pilotprojekt i maj og juni 2024. Dette skal medvirke til at sikre den langsigtede rekruttering af almen praktiserende læger.
Tilknytning til praksis
Både nuværende og kommende praktiserende læger i almen praksis har givet udtryk for bekymring om stort arbejdspres. Inden for rammerne af overenskomsten er der muligheder for at reducere arbejdsbyrden i almen praksis. Disse muligheder, sammen med tiltag, der sikrer god klinikdrift, skal aktivt udnyttes for at støtte op om de praktiserende lægers trivsel og en effektiv betjening af patienter.
For at sikre praktiserende lægers kendskab til eksisterende tilbud i Region Hovedstaden har Min Almen Praksis deltaget ved Lægedage 2023, Store Praksisdag og møde for nynedsatte i Københavns Kommune. Ved alle arrangementer opleves et stigende antal henvendelser.
For at understøtte praktiserende læger, der står i slutningen af deres arbejdsliv, holder Min Almen Praksis sammen med PLO-H og KAP-H årligt arrangementet "Tid til forandring". Arrangementet skal forebygge, at læger ophører i praksis uden overdragelse til anden læge. Dette forebygges bl.a. ved at øge kendskabet til muligheder for aflastning og ved at understøtte, at lægerne kommer tidligere i gang med at overveje og forberede praksisoverdragelse til en ny generation. Aktuelt er arrangementer afholdt to gange med i alt 44 deltagere.
Områder med rekrutteringsudfordringer
Min Almen Praksis har udviklet en differentieret indsatspakke for områder med rekrutteringsudfordringer, der skal sikre, at ressourcerne bruges målrettet, og at der iværksættes ekstra indsatser i de områder, hvor der opleves størst rekrutteringsudfordringer. Som en del af den udvidede indsatspakke i de særligt udfordrede områder nedsættes midlertidige arbejdsgrupper på tværs af PLO-H, kommuner og regionen for at finde fælles løsninger.
Som en del af den differentierede indsats har Min Almen Praksis haft et større opsøgende arbejde og konkrete lægedialoger i Gribskov og Ishøj. På den baggrund er det lykkedes at løse rekrutteringsproblemer og få besat ledige kapaciteter. I begge områder har Min Almen Praksis desuden gennemført større rekrutteringsindsatser i samarbejde med lægelaug, PLO-H og kommune, blandt andet et rekrutteringsarrangement for vestegnen i Ishøj.
På Bornholm driver Bornholms Hospital en regionsklinik, der midlertidigt løser rekrutteringsproblemer på øen. Min Almen Praksis har desuden startet et program, der skal sikre lægedækningen på Bornholm på længere sigt. Aktører på tværs af region, PLO-H og kommune indgår i arbejdet, så lægedækningen sikres via et bredt samarbejde med forskellige perspektiver og blik for udfordringer og løsningsmuligheder.
Rekrutteringsfunktionen har desuden styrket samarbejde med rekrutteringsfunktioner i de andre regioner gennem etablering af en erfaringsgruppe, der mødes halvårligt med henblik på erfaringsudveksling.
Det videre arbejde
Min Almen Praksis vil med opnormeringen i den resterende projektperiode fokusere på at konsolidere og videreudvikle indsatser og initiativer inden for de beskrevne målgrupper, så indsatserne understøtter lægedækningen i regionen, både nu og i de kommende år, hvor der imødeses et stigende behov for praktiserende læger.
Indsatserne evalueres løbende og tilrettes efter brugernes behov fx ved evaluering efter afholdelse af arrangementer eller som mindre spørgeskemaer i kontakten med lægerne.
På baggrund af ovenstående resultater og for at kunne videreføre igangsatte indsatser samt iværksætte nye anbefaler administrationen en fornyet status og eventuel samtidig stillingtagen til videreførelse af projektet primo 2025.
Såfremt udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen, tages orienteringen om aktiviteter og resultater fra regionens rekrutteringsfunktion for almen praksis til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 13. maj 2024.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
23046162
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 13. maj 2024.
Charlotte Hosbond / Kamilla Burskov Kjærgaard
23046161
Tomt indhold
Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fodterapeuter har indgået en ny overenskomst for de kommende tre år. Den kommer bl.a. diabetikere til gode med en fast bevilling til efteruddannelse i diabetes til fodterapeuter og flere projekter, der skal øge tilgængeligheden og sammenhængen i det nære sundhedsvæsen.
Der fremlægges sag til NÆRSAM når den endelige overenskomst er offentliggjort.
23001404