Bilag 1: Samlet oversigt indsatser fordelt på fokusområder_Sundhedsaftale 2024-2027_opdateret september 2024Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt, idet sag nummer 3, 4 og 5 blev behandlet før sag nummer 2.
Maria Gudme (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
Radikale Venstre foreslår:
Forslagene fremlægges for Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen mhp. at starte en proces, der på sigt vil lede til oprettelsen af et Flex-apotek.
Godkendt, idet medlemsforslaget realitetsbehandles på et kommenende møde i udvalget.
Maria Gudme (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
Socialt udsatte borgere, der kommer i Flexklinikken, får ofte udskrevet medicin, der skal hentes på et almindeligt primærapotek. Desværre har de dog i praksis ofte udfordringer med at få hentet denne medicin. De kan også have økonomiske udfordringer, der gør, at de vælger at nedprioritere købet af medicinen. Da medicinen kan have afgørende betydning for deres behandlingen udgør dette en væsentlig sundhedsmæssig risiko.
Personalet på flexklinikken er sikre på, at det ville gøre en meget stor forskel for denne patientgruppe, hvis man efter endt konsultation/indlæggelse kunne gå direkte forbi et Flex-apotek på BBH’s matrikel og enten få udleveret eller købe sin medicin. De formoder, at dette vil være med til at øge compliance for gruppen, som forhåbentlig vil blive mere velbehandlet med færre og mere enkle kontakter til sundhedsvæsenet efterfølgende. Flex-apotekets ansatte farmaceuter og farmakonomer ville desuden kunne bidrage til at sikre en let og (medicin)sikker sektorovergang og i det hele taget kunne de være klædt på til at varetage socialt udsatte patienters specifikke behov ift. lægemiddelbehandling.
På længere sigt vil man også kunne indtænke andre sårbare patientgrupper som målgruppe for Flex-apoteket, fx dårligt gående, enlige forældre m.v.
Det er desværre ikke en simpel opgave at etablere et Flex-apotek, da dette vil være en funktion, der går på tværs af primær og sekundær sektoren og ikke passer ind i nogle af de nuværende lovmæssige rammer. Apotekerloven er dog for nyligt blevet ændret sådan, at der kan udleveres medicin fra hospitalerne på primærapotekerne – og således er der allerede taget hul på en opblødning af grænserne mellem primær- og sekundærsektoren. Samtidig er der et generelt fokus på at etablere bedre sammenhænge for patienter på tværs af sektorer. Vi mener derfor, at det er værd at forsøge at få tilladelse til en dispensationsordning eller lignende.
Udvalgsformand Karin Friis Bach har på vegne af Radikale Venstre den 12. september 2024 anmodet om at få behandlet et medlemsforslag om at administrationen udarbejder et forslag til en model for etablering af et ”Flex-apotek” på Bispebjerg Hospitals matrikel. Samt at administrationen undersøger hvilke lovændringer dette vil kræve, og udarbejder forslag til en proces, som kan sigte mod at få skabt de nødvendige tilladelser.
Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen fremmer forslaget, vil sagen blive realitetsbehandlet på et kommende udvalgsmøde.
Medlemsforslaget forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 23. september.
23046165
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning og drøftet.
Maria Gudme (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
Denne sag giver en status på, hvilke områder og indsatser de fem sundhedsklynger i Region Hovedstaden har prioriteret. Herunder redegøres også for indsatser, der har vist positive resultater, og som kan have et potentiale for spredning til flere klynger.
Det generelle indtryk er, at samarbejdet i de enkelte sundhedsklynger er velfungerende. Klyngearbejdet har dog i nogen grad også været præget af, at klyngerne skulle finde en samarbejdsform og at der ikke har været mange midler at arbejde med i klyngerne.
Ældre og borgere med kronisk sygdom
Sundhedsklyngerne arbejder inden for rammerne af Sundhedsaftalen. Hovedparten af de igangsatte indsatser er relateret til aftalens fokusområde om ældre og borgere med kronisk sygdom.
De foreløbige erfaringer fra arbejdet med indsatserne er helt overvejende positive, og nogle indsatser er nu så langt, at de vil kunne udbredes til flere områder og/eller klynger. I nogle tilfælde sker dette allerede:
Der arbejdes således allerede med udbredelse af flere indsatser, men derudover arbejder klyngerne også med en række indsatser, som kan have et spredningspotentiale. Eksempler herpå er:
Sundhedsklynge Byen har en indsats om indlæggelser fra plejehjem. Indsatsen har fokus på forebyggelse af uhensigtsmæssige akutte indlæggelser fra plejehjem samt en mindre pilotafprøvning af hjemmeindlæggelser på plejehjem. Der er også arbejdet med KOL-patienters sidste tid. Den indsats udvides nu til også at omfatte hjertepatienter.
Sundhedsklynge Midt har afprøvet en indsats med styrket telefonisk visitation på Akuttelefonen 1813 og øget brug af sygeplejefagligt tilsyn ved de kommunale akutfunktioner til +80-årige borgere, der kontakter 1813.
Sundhedsklynge Syd arbejder med en indsats om virtuel visitation. Desuden er flere indsatser i forhold til kommunernes midlertidige pladser under planlægning.
Sundhedsklynge Nord har igangsat en pilotafprøvning af en såkaldt skrøbelighedsskala (Clinical Frailty Scale). Skalaen anvendes på mange hospitalsafdelinger, men endnu ikke i kommunerne. Klyngen vil gennem afprøvningen vurdere, om skrøbelighedsskalaen kan bidrage til at opnå et fælles sprog på tværs af sektorerne med henblik på at forbedre udskrivelser og bidrage til at reducere unødvendige ind- og genindlæggelser.
Børn og unges mentale trivsel
Børn og unges mentale mistrivsel er også et område, der arbejdes med i alle klynger.
Sundhedsklynge Byen arbejder med tre spor: analyser af henvisninger til Børne- og ungdomspsykiatrisk center (BUC), fælles kompetenceudvikling samt afdækning og analyser af samarbejdet og opgavevaretagelsen mellem BUC og kommunen om børn og unge med komplekse problemstillinger. Der afrapporteres i november 2024.
Sundhedsklynge Bornholm har fokus på samarbejdet mellem almen praksis og PPR i Bornholms Regionskommune.
Sundhedsklynge Syd har valgt at holde fokus på udbredelse af kendskabet til den eksisterende tværsektorielle samarbejdsaftale om børn og unge med psykisk sygdom.
Sundhedsklynge Midt har besluttet at igangsætte indsatser, der kan styrke sammenhæng på tværs, blandt andet ved at implementere KIT (Koordineret indsats på tværs af sektorer) i flere af klyngens kommuner.
Sundhedsklynge Nord har prioriteret udbredelse af STIME, som er en indsats der hjælper børn og unge i alderen 3-17 år, der er i psykisk mistrivsel, men som ikke har behov for at komme i psykiatrien. Desuden er der fokus på indsatsen KIT.
Det bemærkes, at der er nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe forankret i Tværsektoriel strategisk styregruppe, som skal afdække muligheder for bedre samarbejde og komme med forslag til, hvordan samarbejde om børn og unge, der viser tegn på mental mistrivsel/psykisk sygdom kan forbedres. Dette arbejde vil blandt andet tage udgangspunkt analysen af henvisninger og tilbagehenvisninger fra Sundhedsklynge Byen.
Socialt udsatte og borgere med psykisk sygdom
Sundhedsklynge Byen har igangsat en indsats med henblik på et styrket samarbejde om socialt udsatte borgere med en rusmiddelproblematik og behov for abstinensbehandling. Desuden er der en indsats om samarbejde mellem Flexklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og den kommunale socialtandpleje.
Sundhedsklynge Syd har en indsats om styrket implementering af den gældende regionsdækkende samarbejdsaftale om voksne med psykisk sygdom. Herunder er der også fokus på øget udbredelse af netværksmøder. Klynge Midt har ligeledes en indsats, hvor der er fokus på netværksmøder.
Andre indsatser
Udover ovennævnte områder er en række områder prioriteret i en enkelt klynge. Fx har sundhedsklynge Syd en indsats i forhold til amning og overvægtige børn.
Sundhedsklynge Byen har en indsats om træning før operation, og klynge Midt har valgt at igangsætte et arbejde om udvikling af en samarbejdsmodel i forhold til internationale sygeplejersker.
Der er som bilag vedlagt en oversigt over alle indsatser i de enkelte sundhedsklynger.
Desuden kan beskrivelser af de konkrete indsatser i klyngerne ses i referater fra klynge-møderne. Referaterne kan tilgås via Region Hovedstadens hjemmeside: https://www.regionh.dk/politik/politiske-udvalg-og-fora/oevrige-politiske-fora/sundhedsklynger/sider/default.aspx
Hvis udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen, vil orienteringen om status på arbejdet i sundhedsklyngerne være taget til efterretning og ønsker til spredning af indsatserne være drøftet.
Fælles klyngemidler
For at understøtte opstarten på klyngesamarbejdet blev der på nationalt niveau afsat 80 mio. kr. i 2022 samt 80 mio. kr. i 2023 til udviklingsindsatser i alle 21 sundhedsklynger i Danmark. Heraf udgjorde Region Hovedstadens og de 29 hovedstadskommuners andel i alt 50,4 mio. kr.
De fem klynger i Region Hovedstaden har nu udmøntet 40 mio. kr., mens 10,4 mio. kr. fortsat ikke er disponeret.
Status på de fælles klyngemidler:
|
Fælles midler 2022
| Fælles midler 2023 | Fælles midler i alt
| Udmøntet
| Ikke disponeret
|
| Mio. kr. | ||||
Region Hovedstaden
| 25,2 | 25,2 | 50,4 | 40 | 10,4 |
Klynge Byen | 6,2 | 6,2 | 12,4 | 12, 4 | 0 |
Klynge Midt | 6,3 | 6,3 | 12,6 | 7,7 | 4,9 |
Klynge Nord | 4,4 | 4,4 | 8,8 | 3,8 | 5,0 |
Klynge Syd | 7,8 | 7,8 | 15,6 | 15,4 | 0,2 |
Klynge Bornholm | 0,5 | 0,5 | 1,1 | 0,8 | 0,3 |
Der er som bilag 2 vedlagt en oversigt, der viser, hvor mange midler sundhedsklyngerne har afsat til de enkelte indsatser.
Det bemærkes, at der kun blev afsat nationale midler i 2022 og 2023 til klyngesamarbejdet. Ikke disponerede midler blev overført fra 2023 til 2024. Det forventes, at de resterende frie midler kan overføres til 2025. Yderligere afklaring af sundhedsklyngernes økonomi i 2025 og frem må forventeligt afvente beslutning om den fremtidige struktur på sundhedsområdet.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil få forelagt en ny status for at arbejdet i sundhedsklyngerne i 2025.
Direktør Charlotte Hosbond/Sidsel Kjær Scheibel og Winnie Brandt.
23046165
Bilag 2: Oversigt over udmøntning af de fælles klyngemidler - opdateret 1. september 2024
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Drøftet, idet udvalget ønsker en kommende sag, hvor en mulig forebyggende indsats for brugen af euforiserende stoffer på ungdomsuddannelser, præciseres.
Maria Gudme (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkendte den 22. august 2024 et medlemsforslag fra det Konservative Folkeparti om at arbejde videre med et samarbejde med gymnasier om bekæmpelse af unges misbrug af euforiserende stoffer. Efterfølgende er der med Region Hovedstadens budgetaftale for 2025 afsat 0,5 mio. kr. til et samarbejde med ungdomsuddannelserne i regionen om brug af euforiserende stoffer. Med denne sag lægges op til en første drøftelse i udvalget, herunder af den videre proces for udvikling af en konkret indsats, på baggrund af et oplæg ved Mette Clausen, leder af U-turn i Københavns Kommune.
Baggrunden for medlemsforslaget var en henvendelse fra 25 rektorer i Gymnasiefællesskabet, som udtrykte deres bekymring for et stigende brug af euforiserende stoffer blandt deres elever samt et ønske om at samarbejde med regionen om en forebyggende indsats. Udvalget besluttede at realitetsbehandle forslaget på et kommende møde. Efterfølgende er der med Region Hovedstadens budgetaftale for 2025 afsat 1,5 mio. kr. til sygdomsforebyggende tiltag, hvoraf de 0,5 mio. kr. er øremærket et samarbejde med ungdomsuddannelserne i regionen om brug af euforiserende stoffer.
Administrationen har erfaringer fra samarbejdet med ungdomsuddannelser om unges brug af alkohol og nikotinprodukter og fortsætter dette arbejde med nye ungdomsuddannelser i skoleåret 24/25. Der er udviklet forskellige indsatspakker på baggrund af sparring med relevante fagpersoner og forskere inden for alkohol og nikotinprodukter, herunder Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse. Administrationen finder det vigtigt, at der ved en indsats om euforiserende stoffer gennemføres en tilsvarende kvalificering med inddragelse af relevante fagpersoner om, hvordan en indsats bedst kan tilrettelægges. Området kræver blandt andet særlig viden, fordi der hurtigt sker ændringer i fx, hvilke euforiserende stoffer som er tilgængelige, hvordan de er sammensat osv. Desuden er der en opmærksomhed på, at informationsindsatser også kan have en uønsket effekt ved, at unge bliver bekendte med flere euforiserende stoffer og får indtryk af, at brugen af euforiserende stoffer blandt andre unge er mere almindelig, end det reelt er.
Oplæg
For at kvalificere drøftelsen af, hvordan Region Hovedstaden kan bidrage til en forebyggende indsats i forhold til unges brug af rusmidler på ungdomsuddannelser, indledes med et oplæg ved Mette Clausen. Mette Clausen er leder af U-turn, som er Københavns Kommunes tilbud til unge med rusmiddelproblemer. U-turn omfatter forskellige tilbud som individrettet hjælp til unge med rusmiddelproblemer, forældre- og pårørenderådgivning, sparring til fagfolk, afholdelse af kurser om unge og rusmiddelbrug samt konsulentbistand ved større indsatser mm. Desuden omfatter U-turn et videns- og kompetencecenter, hvor der indsamles viden om unge og rusmidler. U-turn tilbyder i indsatsen ”Ro på rusen” indsatser på ungdomsuddannelser, som fx ”klassedialog”, hvor der i klasserummet arbejdes med refleksion og dialog om at være ung og bruge rusmidler.
Mette Clausens oplæg vil handle om, hvor udbredt brugen af euforiserende stoffer er på ungdomsuddannelserne samt forslag til forebyggende indsatser.
På baggrund af Mette Clausens oplæg lægges op til en første drøftelse i udvalget af, hvordan der skal arbejdes med en forebyggende indsats samt af processen for den videre konkretisering.
Videre proces
På baggrund af drøftelserne i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil administrationen arbejde videre med et mere konkret forslag til en forebyggende indsats i forhold til unges brug af euforiserende stoffer. Heri vil indgå, at administrationen går i dialog med rektorerne bag henvendelsen til regionen om et muligt samarbejde for at inddrage deres ønsker. Desuden vil muligheden for at indgå i samarbejde med andre partnere, fx kommunerne, bliver undersøgt.
På et kommende møde præsenteres udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen for administrationens forslag til Region Hovedstadens indsats på området, herunder mulige samarbejdspartnere.
Indsatsen i forhold til euforiserende stoffer på ungdomsuddannelser vil blive tilpasset de midler (0,5 mio. kr.), som er afsat hertil i Budgetaftale 2025.
Sagen forelægges for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 23. september 2024.
Charlotte Hosbond/Sidsel Kjær Scheibel
22019037
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Maria Gudme (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 23. september 2024.
Charlotte Hosbond / Kamilla Burskov Kjærgaard
23046161
Tomt indhold
Baggrund
Danmarks Statistik har i perioden august 2023 til januar 2024 gennemført en undersøgelse af borgernes tilfredshed med deres almen praktiserende læge. Undersøgelsen er igangsat som led i en aftale mellem Indenrigs‐ og Sundhedsministeriet, KL og Danske Regioner om at gennemføre nationale bruger‐ tilfredshedsundersøgelser (BTU) inden for bl.a. daginstitutions‐, folkeskole‐ og sundhedsområdet i perioden 2023‐2026.
Brugertilfredshedsundersøgelsen for lægepraksis 2024 belyser borgernes tilfredshed med deres praktiserende læge i de 22 sundhedsklynger i Danmark og er den første af sin slags.
Brugertilfredshedsundersøgelsen fokuserer på 6 aspekter:
Konklusion
Den generelle tilfredshed ligner niveauet for de øvrige regioner. Patienterne er på tværs af klyngerne tilfredse og der ses ingen nævneværdige forskelle på tilfredsheden ved de traditionelle PLO-praksisformer ud over en generel større tilfredshed med solopraksis.
På tværs af klyngerne og på landsplan ses en større utilfredshed med partnerskabsklinikker end med traditionelle PLO-praksisformer.
Det bemærkes at borgerne på Bornholm er mere tilfredse end i resten af regionen og at tilfredsheden for patienter i Regionsklinikken er næsten den samme som de andre klinikker.
Se uddybene resultater og notat af bilag 1.
23046165