Bilag 1: Bilag 1. Høringsnotat (udkast pr 8.9 2023)Regionsrådets beslutning den 26. september 2023
Dagsordenen blev godkendt.
Bergur Løkke Rasmussen ankom kl. 18:25
Thomas Rohden (B), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Christine Dal (V), Bergur Løkke Rasmussen (M), Annie Hagel (Ø) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Julie Herdal Molbech (B), Martin Wood Pedersen (C), Annette Rieva (V), Helene Forsberg-Madsen (Ø) og Peter la Cour (Ø).
Mødet sluttede kl. 21:13.
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 26. september 2023:
Der var eftersendt supplerende notat (bilag 3).
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Bergur Løkke Rasmussen (M), Christine Dal (V), Annie Hagel (Ø) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Julie Herdal Molbech (B), Martin Wood Pedersen (C), Annette Rieva (V), Helene Forsberg-Madsen (Ø) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Anbefalet.
Sundhedsudvalgets beslutning ved skriftlig votering i perioden 12. - 15. september 2023:
Anbefalet.
Forretningsudvalget godkendte den 13. juni 2023 at sende forslag om ændring af den fremtidige organisering af medicinsk behandling i planområde Syd i høring. Oprindeligt var det planlagt, at sundhedsudvalget skulle træffe endelig beslutning om ændringen på deres møde 27. september 2023, hvorefter forretningsudvalget og regionsrådet skulle have godkendt ændringen hhv. den 10. oktober og den 24. oktober 2023. Det har imidlertidig vist sig nødvendigt at fremrykke den politiske godkendelsesproces, da det er nødvendigt at implementere ændringsforslaget tidligere end oprindeligt planlagt. Derfor er der med denne sag en endelig godkendelse af ændringsforslaget til Hospitalsplan 2025, samt en orientering om fremrykning af implementeringen på 2 måneder i forhold til det beskrevne i sagen fra 13. juni 2023.
Baggrunden for fremrykningen og samlingen af de medicinske senge og ambulatorier på Amager- og Hvidovre matriklerne er, at der udover manglen på speciallæger i hormon- og stofskiftesygdomme og lungesygdomme på Glostrup-matriklen også vil være væsentlige vakancer for hjertemedicinske læger. Da ændringsforslaget blev forelagt politisk i juni 2023, var der 11 speciallæger i hjertemedicin på Glostrup-matriklen. Ved årsskiftet vil der være seks speciallæger tilbage. Hertil kommer, at der er sket en udtynding af kompetencer blandt de yngre læger, så de ikke i samme omfang som tidligere kan varetage opgaver på speciallægeniveau og afhjælpe speciallægemanglen. De hjertemedicinske læger har indtil nu udgjort en væsentlig del af den samlede lægebemanding på Glostrup-matriklen, men med vakancer og lavere kompetenceniveau vil der ikke længere være tilstrækkeligt med læger til at dække de nødvendige vagtlag og sikre et patientsikkert tilbud for akutte og indlagte patienter. Dette gælder både for hjertemedicin og øvrige medicinske specialer på Glostrup-matriklen. Amager og Hvidovre Hospital vurderer, at det er nødvendigt at implementere ændringsforslaget pr. 1. december 2023, hvilket er to måneder tidligere end oprindeligt planlagt.
Med afsæt i de indkomne høringssvar foreslår administrationen en ændring af Hospitalsplan 2025 for medicinsk behandling i planområde Syd. For en nærmere og mere detaljeret beskrivelse af ændringen og konsekvenserne henvises til ændringsforslaget, som blev forelagt foreretningsudvalget og sundhedsudvalget den 13. juni 2023.
Som ændring til den nuværende Hospitalsplan 2025 foreslås det, at Amager og Hvidovre Hospitals medicinske ambulatorier og senge på Glostrup-matriklen (Rigshospitalet) samles på Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre matriklen). Akutklinikken bevares på Glostrup-matriklen (Rigshospitalet) med ændret opgavedeling, men fortsat med mulighed for behandling af mindre skader og akut almen medicinsk sygdom (behandlerspor).
Formålet med ændringen er at samle de medicinske senge og ambulatorier på Glostrup-matriklen på Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre-matriklen) og dermed at der reduceres i antallet af steder i planområde Syd, hvor der modtages akutte medicinske patienter. Ændringen er nødvendig for at sikre et patientsikkert og bæredygtigt tilbud til medicinske patienter i planområde Syd. Med ændringen sikres gode betingelser for at kunne tilbyde ensartet og høj kvalitet i behandlingen og sikre ensartede ventetider for patienterne. Der skabes mulighed for at etablere et stærkere fagligt miljø, som kan understøtte rekruttering og fastholdelse samt bæredygtig hospitalsdrift.
Høring af ændringsforslaget
Forslaget har været sendt ud i en bred høring fra torsdag den 15. juni til mandag den 28. august 2023. Der er indkommet 25 høringssvar fra Regionsældrerådet, MED-udvalg, statslige myndigheder, kommuner, sundhedsfaglige råd (SFR) og faglige organisationer. Der har desuden været afholdt et virtuelt høringsmøde onsdag den 16. august, hvor der var mulighed for at blive orienteret om baggrunden for ændringsforslaget, samt konsekvenser ved forslaget, ligesom der var mulighed for stille spørgsmål til ændringsforslaget.
De indkomne høringssvar bakker generelt op om ændringsforslaget og giver ikke anledning til justering af forslaget. Administrationen har udarbejdet et høringsnotat med resumé af de indkomne høringssvar, samt administrationens bemærkninger hertil. (bilag 1). Alle høringssvarene er desuden vedlagt i deres fulde længde (bilag 2).
I lyset af blandt andet de politiske drøftelser og bemærkninger i høringssvarene er der i budgetaftale 2024-2027 truffet beslutning om at afsætte 2 mio. kr. i 2024 og 4 mio. kr. i 2025 til at finde en løsning for de patienter og medarbejdere, som skal til og fra Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre-matriklen).
Samling af medicinsk behandling på Amager- og Hvidovre matriklerne i planområde Syd
Når Amager og Hvidovre Hospital pr. 1. december 2023 er nødt til at samle hospitalets medicinske senge og ambulatorier på Amager og Hvidovre-matriklerne, vil det også være nødvendigt at lukke for indtag af akutte medicinske patienter til vurdering og eventuel indlæggelse i Akutklinikken på Glostrup pr. 1. december 2023. Akutklinikken på Glostrup vil fra 1. december 2023 fortsat modtage patienter med mindre skader og akut opstået almen medicinsk sygdom (behandlerspor). Som forelagt i den politiske sag fra juni 2023, vil åbningstiden være kl. 07-22 frem til 1. februar 2024. Herefter tilpasses åbningstiden, så patienter kan behandles for mindre skader og akut almen medicinsk sygdom fra kl. 09-21. Det har desuden allerede nu vist sig nødvendigt at flytte de lungemedicinske ambulatorier fra Glostrup til Hvidovre-matriklen, da der ikke længere er speciallæger inden for lungemedicin ansat på Glostrup-matriklen. Nyhenviste lungepatienter fra Glostrups optageområde indkaldes derfor på Hvidovre-matriklen, og patienter i igangværende forløb vil modtage brev om, at de omvisiteres til Hvidovre-matriklen.
Personalet vil flytte med funktionerne til Hvidovre-matriklen. Amager og Hvidovre Hospital vil gå i dialog med relevante faglige organisationer set i lyset af, at der vil ske flytning med kortere varsel end oprindelig planlagt. Der kan for nogle faggrupper være behov for at se på særlige løsninger i en overgangsperiode, fx dækning af forøgede transportomkostninger og indregning af forøget transporttid i arbejdstiden.
Administrationen forelægger en politisk sag i løbet af 2. halvår af 2023 med en nærmere beskrivelse af løsningen for deres fremadrettede varetagelse af deres funktioner på Glostrup-matriklen med intensiv kapacitet , samt behandling af akutte patienter med hjerne- og nervesygdomme (neurologi) og patienter med ryg-, led- og bindevævssygdomme (reumatologi), da Rigshospitalet (Glostrup-matriklen) dækker disse specialer i planområde Syd. Administrationen er i dialog med Rigshospitalet herom.
Såfremt ændringen til Hospitalsplan 2025 godkendes, vil administrationen implementere ændringen i planen, og Amager og Hvidovre Hospital vil pr. 1. december 2023 gennemføre den organisatoriske ændring og samle medicinske ambulatorier og senge på Amager- og Hvidovre-matriklerne. Akutklinikken på Glostrup-matriklen (Rigshospitalet) vil have ændret opgavevaretagelse pr. 1. december, hvor patienter med mindre skader og akut opstået almen medicinsk sygdom (behandlerspor skade og sygdom) kan modtages. Ændringen gennemføres, som beskrevet, i meget tæt samarbejde med Rigshospitalet, ligesom begge hospitaler har en proces med tæt involvering og dialog med berørte medarbejdere og inddragelse af personalet via de respektive MED-udvalg.
Der er, som ved andre organisationsændringer, en risiko for, at noget personale ikke ønsker at flytte med opgaven. Der gøres en stor indsats for at tage bedst mulig hånd om personalet, og ændringsforslaget er generelt modtaget med stor forståelse og mange finder det meningsfuldt at sikre et mere robust fagligt set-up til patientgruppen.
Amager og Hvidovre Hospital er i tæt dialog med Rigshospitalet om, hvilken betydning det vil have for de funktioner, som de to hospitaler deler på Glostrup-matriklen og, hvordan de bedst varetages fra 1. december 2023. Amager og Hvidovre Hospital er sammen med Rigshospitalet fortsat meget optagede af at tage bedst mulig hånd om personalet på Glostrup-matriklen og sikre, at flest muligt ønsker at fortsætte deres ansættelse i regionen. Amager og Hvidovre Hospital og Rigshospitalet har igangsat en proces med tæt inddragelse af personalet via de respektive MED- udvalg, hvor hospitalerne følger regionens personalepolitiske retningslinjer, og om muligt tager hensyn til den enkeltes interesser.
Som redegjort for i sagen med ændringsforslaget, som var på forretningsudvalget og sundhedsudvalget den 13. juni 2023, vil der indledningsvist være udgifter på op til 5 mio. kr. (skønsmæssigt fastsat) til klargøring og flytning. Det vedrører altovervejende udgifter til ombygning af lokaler fra Afdeling for Hjerneskader til medicinske sengestuer. Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre Matriklen. Ombygningen skal finde sted i 2023 med henblik på ibrugtagning 1. december 2023. Udgiften til klargøring og flytning finansieres af Amager og Hvidovre Hospitals driftsramme.
Administration forventer dog, at Amager og Hvidovre Hospital herefter kan opnå en driftsbesparelse på i alt 10-15 mio. kr. om året ved samling af ambulatorier og senge. Med de nye byggerier er der en klar forventning om en effektivisering, og besparelserne skal bidrage til, at det bliver muligt at indfri effektiviseringskravet fra Kvalitetsfondsprojektet på Amager og Hvidovre Hospital.
De relevante afdelinger orienteres mundligt, skriftligt og via intranettet.
Derudover orienteres borgere og samarbejdspartnere om ændringen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget til skriftlig godkendelse fra 12. til 15. september 2023, hvorefter sagen forelægges forretningsudvalget den 19. september og regionsrådet den 26. september 2023.
Charlotte Hosbond/Kirsten Hansen
23012812
Bilag 1: Bilag 1. Høringsnotat (udkast pr 8.9 2023)
Bilag 2: Bilag 2- De samlede høringssvar
Bilag 3: Notat om FOA's høringssvar
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 26. september 2023
Der var eftersendt supplerende notat (bilag 4).
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Bergur Løkke Rasmussen (M), Christine Dal (V), Annie Hagel (Ø) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Julie Herdal Molbech (B), Martin Wood Pedersen (C), Annette Rieva (V), Helene Forsberg-Madsen (Ø) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Anbefalet.
Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.
Som noget nyt er økonomirapporten samlet i ét bilag. Rapporten indeholder de samme elementer, men samlingen giver mulighed for en samlet indholdsfortegnelse og fortløbende sidenummerering. Det tidligere bilag 1 svarer til kapitel 1-4 i rapporten, det tidligere bilag 2 er samlet i kapitel 5 og det tidligere bilag 3 fremgår af kapitel 6.
Herudover er der i forbindelse med denne økonomirapport udarbejdet et selvstændigt bilag 2: "Økonomisk ubalance i Region Hovedstadens Psykiatri", som giver en nærmere beskrivelse af de aktuelle udfordringer i psykiatrien.
Region Hovedstadens økonomi er under pres på en række fronter.
Der ses bl.a. stigende forbrug vedr. praksisområdet, herunder særligt tilskudsmedicin. Alene på praksisområdet ventes nu et samlet merforbrug på over 400 mio. kr.
Den løbende drift er præget af merudgifter vedr. ventelisteafvikling og afvikling af kompensationerne i forbindelse med COVID-19.I modsat retning trækker bl.a.mellemregional afregning hvor efterregulering vedr. tidligere år og generelt positiv tendens medfører en vis lettelse af udgiftspresset. Regionens økonomi i 2023 er understøttet af fremrykket indkøb af medicin for 224 mio. kr. i 2022.
Herudover er regionens kassebeholdning er bl.a. udfordret af merudgifter vedr. større anlægsprojekter.
Der er fokus på arbejdet med at afvikle ventelisterne efter pandemien og sygeplejekonflikten på både egne hospitaler og gennem private hospitaler. Merudgifterne til dette finansieres af regeringens akutpulje, som udnyttes fuldt ud.
De aktuelle udfordringer vedr. f.eks. tilskudsmedicin vil sandsynligvis også skabe udfordringer til næste år. Et sigtepunkt for økonomistyringen i indeværende år er derfor også at reducere udgiftspresset i 2024.
Prognosen viser et samlet forventet mindreforbrug på ca. 24 mio. kr. før nye dispositioner.
Afvigelserne er opsummeret i nedenstående tabel:
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen. Negative beløb er mindreforbrug i forhold til budgettet.
2. økonomirapport viste et forventet merforbrug på ca. 2 mio. kr.
Tabellen viser, at den samlede prognose er justeret med netto -26 mio. kr. siden 2. økonomirapport.
De væsentligste ændringer på driftsprognosen er:
Den samlede prognose er beskrevet nærmere i økonomirapporten.
Aktivitet og mellemregionale indtægter
Ved 3. økonomirapport har hospitalerne et aktivitetsbudget på 25,9 mia. i DRG-værdi.
Prognosen for årsniveauet viser aktuelt en samlet mindreaktivitet på 1,9 mia. / 7,2 pct. i DRG-værdi i forhold til budgettet.
Status vedr. aktivitet er uddybet i økonomirapporten kapitel 6.
Mellemregionale indtægter er påvirket af efterreguleringer vedr. tidligere år bl.a. på det psykiatriske område. Endvidere medfører politive tendenser, at der ikke bliver fuldt behov for centrale puljer på området.
Anbefaling til dispositioner
På baggrund af møde i budgetforligskredsen den 31. august 2023 og efterfølgende afklaringer, foreslås følgende dispositioner:
Hospitaler og psykiatri
Hospitalerne - bortset fra psykiatrien - forventer at overholde deres budgetrammer. Der er dog væsentligt økonomisk pres i forhold til bl.a. personaleressourcer og pukkelafvikling m.v. Eventuelt mindreforbrug på hospitalerne indgår i overvejelserne omkring overførsel til 2024.
Region Hovedstadens Psykiatri oplevede op til sommerferien økonomiske udfordringer på op mod i alt 84 mio. kr. som følge af bl.a. udgifter til vagter og eksterne vikarer. En del af merforbruget kan finansieres via finanslovsmidler målrettet psykiatrien ("her og nu kapacitetspakke"), mindreforbrug på øvrige områder og midlertidig lukning af et sengeafsnit relateret til rekrutteringsvanskeligheder. Det forventes imidlertid fortsat at Region Hovedstadens Psykiatri får et merforbrug på maksimalt 35 mio. kr. De økonomiske ubalancer i psykiatrien er beskrevet nærmere i bilag 2.
Center for Ejendomme og Center for IT og medicoteknologi
Center for Ejendomme (CEJ) samt Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) har udfordringer i forhold til at overholde deres bevillingsrammer.
CEJ har - i tillæg til ubalancerne vedr. forsyningsområdet - ubalancer på den almindelige drift. Det forventes, at ubalancerne kan styres på plads i indeværende år.
CIMT forventer et merforbrug på ca. 25 mio. kr. i 2023. Merforbruget skyldes bl.a., at der alligevel – i modsætning til forventningen ved 2. økonomirapport – er behov for de økonomiske reserver vedr. RIS/PACS-programmet. Efter implementeringen på Bispebjerg i juni er der indtruffet uforudsete udgifter, som skal håndteres forud for implementeringen på Rigshospitalet i november. Omkostningerne vedrører migrering af data på Rigshospitalet, Epic integration og ekstra test ressourcer.
I forbindelse med 2. økonomirapport blev reserverne i RIS/PACS-programmet overført fra CIMT til regionens fælles konti.
Endvidere medfører tidsforskydninger i nogle af de store byggerier et midlertidigt merforbrug vedr. it-infrastrukturudstyr. Det forventede merforbrug søges minimeret i de kommende måneder.
Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling
Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet. Området hviler økonomisk i sig selv over tid, og er fuldt finansieret af kommunal takstbetaling.
På det regionale udviklingsområde forventes et merforbrug på 11,5 mio. kr.
Merforbruget er sammensat af et merforbrug på kollektiv trafik på 29,5 mio. kr., et mindreforbrug på miljøområdet på 11,0 mio. kr. samt et mindreforbrug på øvrig regional udvikling på 9,0 mio. kr. Desuden er der et merforbrug på 2,0 mio. kr. til betaling af etableringen af Hovedstadens Letbane.
Merforbruget på kollektiv trafik kan henføres til, at Movia ændrede sit budget for 2023 fra 1. behandlingen i juni 2022 til 2. behandlingen i december 2022, hvorved regionens udgifter til Movia blev 37,0 mio. kr. større end i regionens vedtagne budget. Merudgiften skyldes dels ekstraordinære prisstigninger i efteråret 2022, dels at indtægterne fra passagererne i den kollektive trafik ikke helt er tilbage på niveauet før corona.
Midtvejsreguleringen af bloktilskuddet udgør 7,5 mio. kr. og indgår i opgørelsen af merforbruget på Kollektiv trafik, idet bevillingen er øget tilsvarende.
Mindreforbruget på miljøområdet skyldes udelukkende et regnskabsteknisk forhold, idet der forventes en indtægt i 2023 på 11,0 mio. kr. fra staten vedrørende regnskabsførte udgifter i 2022.
Det foreslås, at merforbruget på det regionale udviklingsområde finansieres af det akkumulerede overskud.
Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet
Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering (kommunerne medfinansierer regionens udgifter baseret på antallet af indlagte borgere
m.v.).
Administrationen følger regionens likviditet tæt. Opgørelsen af regionens kassebeholdning efter 3. kvartal 2023 er baseret på nedenstående nødvendige forudsætninger.
Regionens likviditet efter kassekreditreglen skønnes til godt 2,9 mia. kr. efter 3. kvartal 2023 og opfylder dermed budgetlovens krav på 1,892 mia. kr. (1.000 kr. pr. indbygger).
Regionens likvide beholdning skønnes ved udgangen af 3. kvartal 2023 at udgøre ca. 1,1 mia. kr.
I regionens likvide beholdning indgår eksterne midler, der er øremærket specifikke formål, herunder særligt forskning. Dette beløb skønnes minimum at udgøre 2,6 mia. kr. ved udgangen af 3. kvartal 2023.
Den reelle kassebeholdning, likvid beholdning fratrukket eksterne midler, skønnes derfor negativ med 1,5 mia. kr. ved udgangen af 3. kvartal 2023.
Økonomiopfølgning til staten
Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2023.
Regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet estimeres til ca. 21 mio. kr. inkl. politiske dispositioner i denne økonomirapport. Dette tal består bl.a. af det forventede mindreforbrug på 24 mio. kr. (beskrevet ovenfor) samt forventede nettooverførsler på 32 mio. kr. fra drift til anlæg.
På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at ligge ca. 315 mio. kr. over det aftalte niveau for 2023 excl. evt. udgifter afholdt vedr. COVID-19. I forhold til 2. økonomirapport er prognosen øget med 90 mio. kr. vedr. vandskade på Hvidovre Hospital - det forventes at vandskaden dækkes af forsikringen.
Akutpakken
Region Hovedstadens andel af regeringens akutpakke udgør 356 mio. kr. i 2023. Der er brugt 231 mio. kr. af puljen fra januar til juli måned.
De resterende 125 mio. kr. er fordelt til hospitalerne efter størrelse og venteliste m.v. Hospitalerne er anmodet om at gennemføre pukkelafvikling i den resterende del af 2023 inden for den udmeldte ramme.
Godkendes indstillingens pkt. 1 tilføres Rigshospitalet yderligere 30 mio. kr. og Herlev og Gentofte Hospital 10 mio. kr. til styrket pukkelafvikling i indeværende år.
Godkendes indstillingens pkt. 2 tilføres Region Hovedstadens Psykiatri 12 mio. kr. af den fremrykkede "her og nu kapacitetspakke", som indgik i finansloven for 2023, og som endnu ikke var udmøntet fra regionens fælles konti.
Godkendes indstillingens pkt. 3 tager regionsrådet til efterretning, at Region Hovedstadens Psykiatri forventer et merforbrug i 2023 på op til 35 mio. kr.
Godkendes indstillingens pkt. 4 udmøntes 30 mio. kr. til styrkelse af kræftbehandlingen i indeværende år med den fordeling, som er beskrevet ovenfor.
Godkendes indstillingens pkt. 5 bemyndiges administrationen til at bruge ekstra midler til pukkelafvikling, hvis det kan gennemføres inden for rammerne af regionens udgiftsloft. Eventuel beslutning om styrket pukkelafvikling træffes af koncerndirektionen i samråd med regionsrådsformanden.
Godkendes indstillingens pkt. 6, tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.
Følgende risici skal fremhæves:
Tilskudsmedicin
Der er et stort og stigende merforbrug vedr. tilskudsmedicin – særligt relateret til diabetesområdet. Den aktuelle prognose er meget følsom ift. kommende efterspørgsel, prisudvikling og eventuelle mangelsituationer.
Mellemregionale indtægter
Der er væsentlig usikkerhed på området, men der ses en positiv tendens, som medfører, at der ikke bliver fuldt behov for centrale puljer på området.
Pukkelafvikling og akutpakke
Der er usikkerhed omkring pukkelafviklingens fremdrift og den tilhørende finansiering. Regionen har pt. et væsentligt forhøjet forbrug af ydelser på private hospitaler, som følges tæt.
Forsyningsudgifter
Forhøjede priser vedr. forsyning (el, vand og varme) medfører fortsat væsentlige merudgifter. Prisudviklingen er usikker bl.a. som følge af krigen i Ukraine.
Overholdelse af virksomhedernes bevillingsrammer
Hospitalerne og de øvrige virksomheder har en række økonomiske udfordringer, som kan medføre budgetoverskridelser ud over det, der indgår i den aktuelle prognose. En bred overskridelse af de økonomiske rammer på tværs af virksomhederne kan have konsekvenser for regionens samlede økonomi.
Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 1.
Udover de tiltag, der er beskrevet under "Kassebeholdning og anbefaling til dispositioner" ovenfor,
drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:
Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2023 og 2024 i økonomirapporten kapitel 5.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 19. september 2023 og regionsrådet den 26. september 2023.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
23034375
Bilag 1: 3. økonomirapport 2023
Bilag 2: 3. økonomirapport 2023 - Bilag 2 - Økonomisk ubalance i Region Hovedstadens Psykiatri
Bilag 3: Budgetforligskreds - plan vedr. ekstra midler til pukkelafvikling, 3ØR 2023
Bilag 4: Svar på spørgsmål stillet på FU 19.09.23
Bilag 5: OPLÆG fra Teknisk gennemgang af 3. ØR 2023
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 26. september 2023:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 6 og 7) og omdelt afstemningsdagsorden (bilag 8).
Formanden satte ændringsforslag alene stillet af Enhedslisten (1a) på sundhedsområdet til afstemning:
For stemte: Ø (6) i alt 6.
Imod stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), F (4), M (1), O (1), V (3) og Anne Ehrenreich (ufp), alt 35.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Formanden satte ændringsforslag stillet af både budgetforligskredsen og Enhedslisten på sundhedsområdet (1b) til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), F (4), M (1), O (1), V (3), Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 41.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget var herefter godkendt.
Formanden satte ændringsforslag alene stillet af budgetforligskredsen på sundhedsområdet (1c) til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), F (4), M (1), O (1), V (3) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 41.
Imod stemte: Ø (6), i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget var herefter godkendt.
Formanden satte finansieringen (1d) til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), F (4), M (1), O (1), V (3), Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 41.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Indstillingen var herefter godkendt.
Der stemmes om budgetaftalens tekst under indstillingspunkt 2:
Formanden satte budgetaftalens tekst om sundhed (2a) til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), F (4), M (1), O (1), V (3), Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 41.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Indstillingen var herefter godkendt.
Formanden satte budgetaftalens tekst om regional udvikling (2b) til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), F (4), M (1), O (1), V (3), Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 41.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Indstillingen var herefter godkendt.
Formanden satte satte tekniske ændringer indarbejdet i budgettet (3) til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), F (4), M (1), O (1), V (3), Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 41.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Indstillingen var herefter godkendt.
Formanden satte udgifter til personlig medicin (4) til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), F (4), M (1), O (1), V (3), Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 41.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Indstillingen var herefter godkendt.
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Christine Dal (V), Annie Hagel (Ø) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Julie Herdal Molbech (B), Martin Wood Pedersen (C), Annette Rieva (V), Helene Forsberg-Madsen (Ø) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Enhedslisten (Ø) forbeholder sig deres stillingtagen til regionsrådets behandling af sagen.
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede på mødet den. 22. august 2023 at lade budgetforslaget overgå til andenbehandling, der finder sted den 26. september 2023.
Efter andet politiske forhandlingsmøde er der den 7. september 2023 indgået en budgetaftale mellem partierne Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige samt Bergur Løkke Rasmussen (ufp.) og Anne Ehrenreich (ufp.) om Region Hovedstadens budget for 2024.
Bilag 3 er opdateret til behandlingen i regionsrådet således, at det stemmer overens med de endelige samlede omprioriteringer og er ikke længere fortroligt.
Budgetaftalen indeholder en række ændringsforslag til forslag til budget 2024 - 2027, som anbefales til regionsrådets andenbehandling. Budgetaftalen er vedlagt som bilag 1. Den konkrete udmøntning af bevillingsændringerne på baggrund af budgetaftalen fremgår af bilag 2.
Regeringen har den. 24. august 2023 efter fremlæggelse af budgetforslaget annonceret, at der prioriteres yderligere 350 mio. kr. til regionerne i 2024 og frem. Det er som en del af budgetaftalen besluttet, at Region Hovedstadens andel (109,2 mio. kr.) anvendes til håndtering af udgiftspres fra tilskudsmedicin (70 mio. kr.) og praksisområdet (39,2 mio. kr.).
Det lægges til grund for budgettet, at anbefalingerne fra task forcen nedsat efter hændelsen i Fields kan finansieres af de ekstra midler eller finansloven. Det forudsættes også, at der i 2024 og frem sker en særskilt kompensering af praksisudgifterne til ukrainske flygtninge.
Der afsættes 20 mio. kr. i 2024 stigende til 25 mio. kr. i 2025 og frem til at dække Region Hovedstadens udgift til sekventeringscenteret (personlig medicin), som aktuelt finansieres af nationale midler. Midlerne dækkes af takstreserven.
På det regionale udviklingsområde er der i budgetforslaget et tilpasningsbehov på 56,6 mio. kr. i 2024. I budgetaftalen er der skabt balance mellem finansiering og udgifter ved at bruge 22,8 mio. kr. af tidligere års mindreforbrug og finde besparelser på 35,8 mio. kr. Derved er der også skabt finansiering til, at der afsættes 2,0 mio. kr. til styrkelse af den kollektive trafik i planområde Syd.
På kollektiv trafik skal der leveres en besparelse på 6,0 mio. kr. i 2025, 11,0 mio. kr. i 2026 og 11,0 mio. kr. i 2027. Denne besparelse skal udmøntes konkret i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2025.
Ændringer som følge af budgetaftalen er indarbejdet i budgetforslaget sammen med eventuelle redaktionelle ændringer.
Frist for fremsættelse af ændringsforslag til budget 2024 - 2027 er fastsat til den 21. september kl. 12.00.
Hospitalers og virksomheders MED-udvalg har også fremsendt høringssvar, som viser, at der overordnet er opbakning til forslaget, særligt i forhold til at der ikke er generelle besparelser. Der udtrykkes endvidere bekymring for det fortsatte pres i sundhedsvæsenet og udfordringer ift. at skaffe tilstrækkeligt personale. Høringssvarene er vedlagt som bilag 3 og 4.
Regionens forslag til det årlige udviklingsbidrag svarer til det i økonomiaftalen for 2024 forudsatte på 122 kr. pr. indbygger. Bidraget er reguleret iht. gældende pris- og lønregulering. Forslaget har været i høring hos kommunerne, og der er kommet svar fra 14 kommuner, som tager forslaget til efterretning (bilag 5).
Der er stillet i alt 43 budgetspørgsmål frem til den 25. august 2023. Alle spørgsmål er besvaret, og spørgsmål og svar kan ses på Region Hovedstadens hjemmeside her: https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/oekonomi/Budget/Sider/Sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-og-svar-til-budgetprocessen-2024.aspx
Der udarbejdes endeligt budget på baggrund af budgetforslaget og ændringsforslag til budgettet, jf. budgetaftalen.
Der er udsendt pressemeddelelse i forbindelse med det indgåede budgetforlig 7. september 2023, og der overvejes muligheder for presse- og kommunikationsindsats i forhold til konkrete initiativer i budgetaftalen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 19. september og regionsrådet den 26. september 2023.
Jens Buch Nielsen / Mads Christian Nørgaard
23000423.
Bilag 1: Aftale om Region Hovedstadens budget for 2024
Bilag 2: Udmøntning på bevillingsområder
Bilag 3: Samlede omprioriteringer 20-09-23
Bilag 4: Høringssvar fra Region Hovedstadens MED-organisation
Bilag 5: Revideret - Høringssvar fra kommunerne
Bilag 6: Enhedslistens budgetforslag incl 4 nye tiltag fra udvalg
Bilag 7: Reduktion af takstreserve i budget 2024
Bilag 8: Handout - ændringsforslag og budgetaftale til udmøntning
Administrationen anbefaler:
Det følger af regionslovens § 3, at forslag til styrelsesvedtægt samt til ændringer i styrelsesvedtægten undergives to behandlinger i regionsrådet med mindst seks dages mellemrum. Forslag til styrelsesvedtægt fremsættes af regionsrådsformanden.
Regionsrådets beslutning den 26. september 2023:
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Christine Dal (V), Annie Hagel (Ø) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Julie Herdal Molbech (B), Martin Wood Pedersen (C), Annette Rieva (V), Helene Forsberg-Madsen (Ø) og Peter la Cour (Ø).
De regionale udviklingsmidler (RUS-midler) er med til at realisere Den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) og udmøntes årligt til udviklingsprojekter og initiativer inden for blandt andet miljø, klima, uddannelse, trafik og mobilitet. RUS-midlerne er i henhold til styrelsesvedtægten i dag placeret hos udvalg for trafik og regional udvikling.
Med denne sag skal regionsrådet beslutte, om styrelsesvedtægten skal ændres, således at RUS-midlerne fremover er ressort hos både udvalg for trafik og regional udvikling og miljø- og klimaudvalget. Regionsrådet skal endvidere godkende, at kompetencen vedrørende udmøntning af RUS-midlerne delegeres til udvalg for trafik og regional udvikling og miljø- og klimaudvalget efter nedenstående fordeling.
Bilag 1 viser styrelsesvedtægten med markerede forslag til ændringer (se side 7 og 8).
Ændring i styrelsesvedtægten
Udvalg for trafik og regional udvikling forbereder i henhold til styrelsesvedtægten Den Regionale Udviklingsstrategi.
Regionsrådsformanden foreslår, at Den Regionale Udviklingsstrategi fremover forberedes både i udvalget for trafik og regional udvikling og i miljø- og klimaudvalget med ansvar for hver sine underemner. Underemner vedrørende trafik, mobilitet, uddannelse og øvrige emner, der ikke hører under miljø- og klimaudvalget foreslås varetaget i udvalget for trafik og regional udvikling, mens underemner vedrørende miljø og klima foreslås varetaget i miljø- og klimaudvalget.
Forslaget til ændring skyldes, at erfaringerne fra de tidligere års politiske proces har vist, at der med fordel kan justeres i, hvordan emnerne i Den Regionale Udviklingsstrategi fordeles mellem de relevante udvalg, så der tidligt i processen sættes en tydelig politisk retning for emnerne.
Det følger af regionslovens § 3, stk. 3, at forslag til styrelsesvedtægt samt til ændringer i styrelsesvedtægten skal undergives to behandlinger i regionsrådet med mindst seks dages mellemrum. Forslaget om ændringen af styrelsesvedtægten forelægges derfor regionsrådet igen til 2. behandling på regionsrådsmødet den 24. oktober 2023.
Delegation til udvalgene
De seneste år har der i regionens årlige budgetforslag været afsat en samlet pulje på 10 -14 mio. kr. til en RUS-pulje. Puljen har ikke været øremærket specifikke områder, hvorfor udmøntningen af midlerne til projekter og initiativer er sket på baggrund af udvalgsbehandling i relevante stående udvalg.
Administrationen foreslår, at kompetencen til at udmønte RUS-midler fremover delegeres til udvalgene, således at udvalget for trafik og regional udvikling varetager udmøntning af RUS-midler inden for emnerne trafik, mobilitet og uddannelse og øvrige emner, der ikke hører under miljø- og klimaudvalget, mens miljø- og klimaudvalget varetager udmøntning af RUS-midler vedrørende miljø og klima.
Regionsrådet kan til enhver tid trække kompetencen tilbage til regionsrådet selv.
Der arbejdes fremadrettet med tre puljer ("Trafik og Mobilitet; Uddannelse; Klima og Miljø") fremfor én samlet RUS-pulje. Fordelingen mellem de tre puljer vil fremadrettet ske i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger.
Tiltrædes indstillingen, vil sagen overgå til andenbehandling til regionsrådsmødet den 24. oktober 2023.
Sagen forelægges regionsrådet den 26. september og den 24. oktober 2023.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
23053362
Bilag 1: Styrelsesvedtægt med ændringsforslag (se side 7 og 8)
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 26. september 2023:
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Christine Dal (V), Annie Hagel (Ø) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Julie Herdal Molbech (B), Martin Wood Pedersen (C), Annette Rieva (V), Helene Forsberg-Madsen (Ø) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3).
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Med Budget 2020 blev det aftalt at igangsætte et arbejde med en ny vision for Fremtidens Rigshospital, som skal pege frem mod, hvordan det samlede Rigshospital over tid bliver moderniseret.
På møde i forretningsudvalget den 16. juni 2020 blev kommissoriet og processen for visionsarbejdet drøftet, og det blev efterfølgende aftalt i Budget 2021 at nedsætte en Visionsgruppe for Fremtidens Rigshospital. På møde i forretningsudvalget den 6. oktober 2020 blev rammen for nedsættelse af visionsgruppen godkendt. Som beskrevet i sagerne fra juni og oktober 2020 falder visions- og masterplanprojektet i to dele - dels udviklingen af en ny vision, dels planlægning af nye fysiske rammer.
Med denne sag godkendes en ny vision for Fremtidens Rigshospital, og projektets første del afsluttes.
På forretningsudvalgets møde den 19. september 2023 vil hospitalsdirektør Rasmus Møgelvang præsentere visionen og orientere om proces og perspektiver for Rigshospitalets nye vision og retning.
Rigshospitalet har en særlig status som landets højest specialiserede hospital. Rigshospitalet modtager patienter fra hele landet, og eksperter og forskere er samlet for at sikre, at hospitalets behandling, forskning og uddannelse på internationalt niveau kan måle sig med de bedste.
I fremtiden vil nogle patienter møde nye og moderne fysiske rammer på Rigshospitalet. Den nye Nordfløj på Blegdamsvej og Bodil Eskesen Centeret i Glostrup er taget i brug, og i de kommende år tages Mary Elizabeths Hospital på Blegdamsvej i brug. Dermed moderniseres dele af Rigshospitalet, mens de resterende bygninger ikke er i moderne stand. Det blev besluttet i ”Budgetaftale 2020 – Tid til patienten” at igangsætte et arbejde med en vision, som skal pege frem mod, hvordan det samlede Rigshospital over tid bliver moderniseret.
Partierne bag budgetaftalen var enige om, at de fysiske rammer skal matche både patienters og pårørendes behov og samtidig sætte nye ambitioner og give langt bedre rammer for personalets arbejde med behandling, forskning og uddannelse, så Rigshospitalet også i fremtiden kan være Danmarks højt specialiserede hospital. Det blev efterfølgende aftalt som en del af ”Budgetaftale 2021 – Det handler om liv” at nedsætte en visionsgruppe for fremtidens Rigshospital for at sætte politisk retning for visionsarbejdet.
Proces
I juni 2021 blev der afholdt første møde i Visionsgruppen, hvor Rigshospitalet bl.a. præsenterede pejlemærker for visionsarbejdet, samt de fremtidige vilkår og roller for Rigshospitalet. Gruppen fik grundet COVID-19-pandemien kun afholdt ét møde.
På det konstituerende møde i regionsrådet 7. december 2021 blev det besluttet at videreføre Visionsgruppen. Den politiske proces med formulering af en ny vision for Fremtidens Rigshospital blev genstartet ved det nye regionsråds besøg på Rigshospitalet den 28. juni 2022 og det efterfølgende møde i visionsgruppen den 10. august 2022.
I arbejdet med at formulere visionen for fremtidens Rigshospital har centrale elementer bl.a. været inspirationsbesøg, Fremtidsdagene på Rigshospitalet og drøftelser med hospitalsledelse og medarbejdere om scenarier for fremtidens sundhedsvæsen.
Derudover er der udarbejdet relevant vidensgrundlag med udgangspunkt i følgende pejlemærker:
Processen fremgår af bilag 2.
Visionen
Det har i arbejdet med den nye vision været en præmis, at resultatet også er relevant for andre end Rigshospitalet selv. Visionen skal ses i sammenhæng med en række temaer, der er centrale for sundhedsvæsnets drift og udvikling:
På Visionsgruppens møde den 18. august 2023 præsenterede Rigshospitalet oplæg til ny vision for Fremtidens Rigshospital. På mødet besluttede Visionsgruppen at anbefale godkendelsen af ny vision for Fremtidens Rigshospital "Til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen" til forretningsudvalget og regionsrådet.
Visionen "Til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen" understøttes af en række værdier:
Værdierne indebærer fx, at Rigshospitalets arbejde er drevet af at gøre det ypperste for den enkelte patient - både på og uden for Rigshospitalet. Det er vigtigt med partnerskaber for at sikre udvikling og implementering af bedre løsninger, og patientnær forskning skal understøttes, så de rigtige behandlingsmuligheder er tæt på patienterne. Værdierne skal ses i kontekst af regionens målbillede 'Det handler om liv', men med et yderligere fokus på en række hospitalsspecifikke værdier, som er særlige for Rigshospitalet. Disse værdier skal være med til at få visionen til at virke i hverdagen i arbejdet med udviklingen af sundhedsvæsenet, så alle patienter kan få behandling af høj faglig kvalitet.
Vision, mission, strategi og værdier fremgår af bilag 1.
Ved godkendelse af vision for Fremtidens Rigshospital afsluttes projektets først del - udviklingen af en ny vision - og det politiske arbejde med realisering integreres i det løbende arbejde i relevante politiske fora.
Visionsgruppen for Fremtidens Rigshospital mødes i 2024 for at drøfte arkitektonisk vision for hospitalets fysiske rammer. Den videre proces med anden del af visions- og masterplanen for Rigshospitalet – planlægning af nye fysiske rammer og tilvejebringelse af den nødvendige finansiering forankres i forretningsudvalget.
Administrativt vil Visions- og masterplanprojektet fortsat være forankret i styregruppen, som fastlægger de overordnede rammer for projektet og er ansvarlig for at træffe beslutninger, der er nødvendige for projektets fremdrift.
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Rigshospitalet vil efter visionens godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet begynde en intern og ekstern kommunikationsindsats om visionen for at skabe kendskab og opbakning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 19. september 2023 og regionsrådet den 26. september 2023.
Charlotte Hosbond / Kirsten Hansen
20014281
Bilag 1: BILAG 1 Rigshospitalets nye vision mission strategi og værdier
Bilag 2: BILAG 2 Proces for udvikling af ny vision for Fremtidens Rigshospital
Bilag 3: OPLÆG - Vision for Fremtidens Rigshospital - oplæg ved Rasmus Møgelvang - FU 19-09-23
Administrationen indstiller til forretningsudvalget og regionsrådet:
Sagen forelægges for regionsrådet, da Det Radikale Venstre (B), Socialistisk Folkeparti (F) og Enhedslisten (Ø) under behandlingen i forretningsudvalget benyttede standsningsretten. Efter den kommunale styrelseslovs § 23, som også gælder for regioner, kan et udvalgsmedlem standse udførelsen af en udvalgsbeslutning ved at begære beslutningen forelagt for regionsrådet til afgørelse. Regionsrådet skal som minimum tage stilling til, om den beslutning, som udvalget har truffet, skal bringes til udførelse eller ej. Regionsrådet kan også træffe en anden beslutning end den beslutning, som udvalget har truffet.
Regionsrådets beslutning den 26. september 2023:
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stillede ændringsforslag, som blev trukket tilbage på mødet (bilag 3).
Regionsrådet besluttede at sende sagen tilbage til forretningsudvalget med henblik på at få oplyst sagen yderligere.
Thomas Rohden (B), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Christine Dal (V), Annie Hagel (Ø) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Julie Herdal Molbech (B), Martin Wood Pedersen (C), Annette Rieva (V), Helene Forsberg-Madsen (Ø) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Socialdemokratiet (A), Det Konservative Folkeparti (C), Nye Borgerlige (D), Dansk Folkeparti (O) og Venstre (V) stemte for, mens Det Radikale Venstre (B), Socialistisk Folkeparti (F) og Enhedslisten (Ø) undlod at stemme.
Det Radikale Venstre (B), Socialistisk Folkeparti (F) og Enhedslisten (Ø) udtalte, at de forbeholder sig deres stillingtagen til behandlingen af sagen under et regionsrådsmøde. De benyttede således standsningsretten til at standse udførelsen af beslutningen, idet de Det Radikale Venstre (B), Socialistisk Folkeparti (F) og Enhedslisten (Ø) ønskede sagen indbragt til afgørelse af regionsrådet i henhold til § 23 i styrelsesloven, der også gælder for regionerne.
Sagen behandles af regionsrådet den 26. september 2023.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionens gældende finansielle retningslinjer blev seneste godkendt af regionsrådet i maj 2022. I den forbindelse skete der en justering af hvor stor en andel af regionens langfristede gæld, der må være optaget med henholdsvis fast og variabel rente.
På baggrund af udviklingen i renten har administrationen gennemgået de finansielle retningslinjer og vurderet, at der er behov for at opdatere retningslinjerne, så de i højere grad matcher de aktuelle finansielle markeder. Samtidigt ønskes der en afgrænsning på fordelingen af Region Hovedstadens likvide midler, så der er mulighed for at undgå en høj grad af risikoeksponering mod obligationsrenten, som også er mere på linje med de øvrige regioner. Endelig tilrettes de finansielle retningslinjer, så de i højere grad afspejler, at regionens investeringer ikke må understøtte virksomheder, der udøver aggressiv skatteplanlægning.
Finanschef i Center for Økonomi, Susanne Lüchau Michelsen, og chefkonsulent Mette Bjarnholt, deltager under punktet.
Regionens finansielle politik beskriver først og fremmest regionens risikoprofil i relation til forvaltningen af regionens likvide midler og håndtering af den langfristede gæld. Politikken udgør således fundamentet for f.eks. indgåelse og justering af aftaler med de forskellige forvaltere af regionens investeringsportefølje. Endvidere indholder politikken retningslinjer og rammer for indgåelse af aftaler om leje og leasing af anlægsaktiver m.v.
Finansielle retningslinjer
Regionens finansielle retningslinjer er et bilag til kasse- og regnskabsregulativet. Af bilag 1 fremgår udkast til de opdaterede finansielle retningslinjer. Nedenfor er fremhævet de vigtigste ændringer i henholdsvis tilgangen til likviditet og finansiering, samt de forventede konsekvenser af disse. Retningslinjerne vedrørende leasing er uændret.
Retningslinjer for placering af overskudslikviditet
Retningslinjerne for håndteringen af likvide midler, herunder værdipapirer i de eksisterende finansielle retningslinjer, giver regionen mulighed for at investere kapital i følgende:
Samtidigt er regionens risikomodel beskrevet som forsigtig, så indtjeningsniveauet er stabilt, uden at regionen tager unødige risici.
Administrationen har på baggrund af dette i praksis ført en relativt forsigtig tilgang til investeringer, som har bestået i, at en række kapitalforvalter (for nærværende Nykredit, Jyske Bank og Danske Bank) har fået stillet likviditet til rådighed, som de efter aftale har investeret i hhv. danske stats- og realkreditobligationer samt to mindre mandater i erhvervsobligationer. Placeringen betyder, at regionen er kraftigt eksponeret overfor udviklingen i obligationsrenten. Det seneste års rentestigninger har således medført, at kursværdien på regionens obligationer er faldet ganske betragteligt.
Ved spredning på flere aktivklasser er det muligt at nedbringe regionens eksponering overfor obligationsrenten. Typisk er der den sammenhæng, at fx aktier og obligationer er "negativt korreleret". Det betyder, at dårlige obligationssår oftest er gode aktieår og omvendt. Så en tilføjelse af en mindre aktieandel til en obligationsportefølje kan i mange tilfælde udjævne afkastet og på den måde reducere den samlede risiko for regionen i overensstemmelse med ønsket om et stabilt indtjeningsniveau.
Administrationen anbefaler derfor at ændre rammerne (dvs. begrænsninger) for regionens investeringer, så det er muligt at sammensætte en portefølje, der reducerer den samlede risiko. I tabel 1 er vist de anbefalede rammer for overskudslikviditet. Som det fremgår af tabel 1, kan regionens samlede overskudslikviditet placeres i danske stats- og realkreditobligationer. For at opnå mulighed for et balanceret afkast tillades det, at maksimalt 15 pct. placeres i kreditobligationer og/eller aktier, mens statsobligationer og/eller covered bonds (SDO - Særligt Dækkede Obligationer) udstedt i et euroland maksimalt må udgøre op til 10 pct.
Tabel 1. Ramme for anbringelse af overskudslikviditet
Aktiv | Maksimal andel |
Danske stats- og realkreditobligationer (Min. AAA-rating) | 100 pct. |
Statsobligationer samt europæiske covered bonds udstedt i et euroland. (Min. BBB-rating) | 10 pct. |
*Kreditobligationer: -Investment Grade obligationer (virksomhedsobligationer, med en begrænset kreditrisiko) -High Yield obligationer (virksomhedsobligationer, med større kreditrisiko og dermed højere afkast) | 15 pct. |
*Aktier | 15 pct. |
*Summen af kreditobligationer og aktier må ikke udgøre mere end 15 pct.
Med de foreslåede rammer bliver det muligt at sprede risikoen yderligere sammenlignet med i dag, dog stadig med en forsigtig tilgang.
Region Hovedstadens kapitalforvalter Nykredit vurderer, at ”Rammen for placering af overskudslikviditet ligger i den forsigtige ende sammenlignet med de rammer, vi ser på det kommunale segment.”
Endvidere er rammerne - modsat i dag - på linje med hovedparten af de øvrige regioner. F.eks. kan Region Nordjylland investere op til 20 pct. i aktier og 30 pct. i andre aktivklasser end danske obligationer. Det bemærkes, at renteudgifter for regionerne under et indgår som en del af økonomiaftalen. Så en placering af likviditeten, der afviger fra de øvrige regioner, medfører en øget risiko for en underfinansiering af renterne. Underfinansieringen sker, når de øvrige regioner har høje afkast på de aktivklasser, som Region Hovedstaden i dag ikke har.
I forhold til de etiske retningslinjer er de opdateret, så det understreges, at Region Hovedstaden ikke ønsker at investere i virksomheder, der opererer med aggressiv skatteplanlægning. Dette påhviler kapitalforvalteren at sikre evt. gennem et eksternt screeningbureau.
Endvidere ændres tærskelværdien vedrørende våben til 5 pct. Niveauet svarer til de øvrige områder, som regionen ikke ønsker at investere i. Ændringen forbedrer muligheden for at afhænde en virksomhed, der går ind i våbenproduktion.
Rentefordeling på langfristet gæld eksklusiv leasing
Endelig søges det ændret, at der er sket en tilpasning af rentefordelingen på regionens langfristede gæld, så den opgøres ex. leasinggæld jf. tabel 2. I dag er rentefordelingen afhængig af udviklingen i leasinggælden jf. nedenfor. Leasinggælden udgør en stadig voksende andel af regionens samlede gæld. Ændringen sikrer, at beslutninger vedrørende renten på leasingsgælden ikke påvirker mulighederne for risikospredningen på den øvrige langfristede gæld. Endvidere sikrer ændringen bedre mulighed for at udnytte bevægelser i renterne til omlægning af regionens lån.
Nuværende rentefordeling:
Tabel 2. Rentefordeling langfristet gæld ex leasing
Låntype | Minimum | Maksimum |
Fast forrentet lån | 25 pct. | 100 pct. |
Variabelt forrentet lån | 0 pct. | 75 pct. |
Afslutningsvis skal det bemærkes, at der er foretaget en række redaktionelle ændringer af de finansielle retningslinjer, samt at de opdaterede retningslinjer har været forelagt to af regionens kapital forvaltere, der vurderer at retningslinjerne forsat er til den forsigtige side og på linje med mange andre kommuner og regioner.
Godkendes sagen, vil de opdaterede finansielle retningslinjer være gældende og indgå som bilag i kasse- og regnskabsregulativet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 19. september 2023 og regionsrådet den 26. september 2023.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
23045867
Bilag 1: Finansielle retningslinjer
Bilag 2: Notat - Opdatering af de finansielle retningslinjer
Bilag 3: Ændringsforslag til pkt. 7 – Opdatering af de finansielle retningslinjer
Bilag 4: OPLÆG fra Teknisk gennemgang af finansielle retningslinjer
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 26. september 2023:
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Christine Dal (V), Annie Hagel (Ø) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Julie Herdal Molbech (B), Martin Wood Pedersen (C), Annette Rieva (V), Helene Forsberg-Madsen (Ø) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. april - 30. juni 2023. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til, at mødesagen bliver forelagt, er også med i rapporteringen.
Uddybning af økonomien i bilag til kvartalsrapporten (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Bispebjerg
Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet, og blev senest orienteret på møder den 31. maj og den 14. juni 2023. Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag A for 2. kvartal 2023.
I forhold til seneste kvartalsrapportering er der særligt 3 tæt forbundne forhold, som kan forbedre regionens muligheder for at sikre, at Nyt Hospital Bispebjerg ved endelig aflevering i 2027 lever op til Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav om realiseringen af et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital. De 3 tiltag er følgende:
Økonomi og risiko:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet accepterede den 1. juli 2023 nyt styrende budget og mulighed for ansøgning om optagelse af lån på op til 565 mio.kr. tillagt et fortroligt beløb til reserver, som fremgår af fortroligt bilag 2. De 565 mio.kr. dækker den vurderede difference mellem pris- og lønreguleringen og byggeomkostningsindekset, samt forligsaftalen med totalentreprenør Rizzani de Eccher. Administrationen er aktuelt i dialog med ministeriet vedr. korrekt pl-regulering af det nye styrende budget, hvilket uddybes i pkt. 2.2 i det fortrolige bilag til kvartalsrapporten.
Der er en række risici, som i særlig høj grad presser byggeprojektet, herunder
Samlet betyder dette, at prognose for Nyt Hospital Bispebjerg viser, at der er risiko for et merforbrug på et trecifret millionbeløb i det mest sandsynlige scenarie.
Projektet vil på hospitalsbyggestyregruppemøde den 5. september 2023 orientere om aktuel status på aftaleforholdet med RdE.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelte den 4. juli 2023, at Nyt Hospital Bispebjerg er kommet under skærpet tilsyn. Første møde med ministeriet om dette finder sted den 1. september 2023.
Kvalitet:
Der arbejdes fortsat med færdigprojektering af hovedprojektet. Projektorganisationen har fortsat stort fokus på at sikre kvaliteten af det samlede hovedprojektmateriale fra totalentreprenøren. Er kvaliteten af hovedprojektet ikke på det rette niveau, kan det medføre risiko for fejl og mangler i udførelsesfasen. Projektorganisationen er derudover meget opmærksom på kvaliteten af det udførte arbejde og følger kontinuerligt op herpå. Nyt Hospital Bispebjerg forventes fortsat at leve op til Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav om et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital.
Revideret tidsplan
Tidsplanen blev revideret og godkendt i hospitalsbyggestyregruppen i maj 2023. Projektets samlede færdigopførelse sker i følgende etaper:
Advisory board for større byggerier i Region Hovedstaden
Regionsrådet blev i juni 2023 orienteret om nedsættelsen af advisory board for større byggerier. Boardet består af tre medlemmer, som alle har betydelig erfaring indenfor projektering, gennemførelse og ibrugtagning af større byggerier. Advisory boardet har siden opstart pr. 1. juni 2023 afholdt møder, hvor blandt andet styringen af regionens større projekter er drøftet med udgangspunkt i regionens styringsparadigme.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring:
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet og henleder opmærksomheden på Det Tredje Øjes (DTØ's) risikovurdering.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. Projektets totalramme er siden sidste kvartal blevet hævet med et væsentligt beløb. Trods den hævede totalrammen estimeres det fortsat, at det samlede slutforbrug vil blive højere end totalrammen for projektet - dog er overskridelsen af totalrammen reduceret siden sidste kvartal.
DTØ vurderer samlet set, at de samlede reserver fortsat ikke er tilstrækkelige til at håndtere de aktuelle og estimerede økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 2. kvartal 2023 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog. Projektet forventes således fortsat ikke at kunne gennemføres indenfor den givne totalramme.
Administrationens og DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens.
Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Administrationen følger udviklingen i tidsplaner, økonomi, kvalitet og herunder samarbejdet med totalentreprenøren på projektet tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret om byggeprojektets udvikling.
Det er administrationens vurdering, at der er et meget stort pres på den fastlagte totalramme for Nyt Hospital Bispebjerg, som følge af væsentlige økonomiske udfordringer, som totalentreprenøren har. Der er således usikkerhed om totalentreprenørens evne til at overholde forpligtelserne i henhold til såvel hovedkontrakten som forligsaftalen fra maj 2023. Totalentreprenørens finansielle udfordringer er der ikke fundet endelige løsninger på, hvilket medfører meget store risici for hele byggeprojektets fremtid, herunder økonomi, kvalitet og tidsplan. Dette omtales nærmere i det fortrolige bilag 2.
Hertil kommer et stort pres på totalrammen for Nyt Hospital Bispebjerg, som følge af usikkerheder omkring markedet, kapacitetsknaphed i byggebranchen og afsmittende konsekvenser af krigen i Ukraine.
Samlet set er status for projektets samlede risikoprofil meget bekymrende og den følges derfor tæt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 19. september 2023 og regionsrådet den 26. september 2023.
Anne Skriver Andersen / Mads Nørgaard
23047809
Bilag 1: Nyt Hospital Bispebjerg 2. Kvartalsrapport 2023
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 26. september 2023:
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Christine Dal (V), Annie Hagel (Ø) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Julie Herdal Molbech (B), Martin Wood Pedersen (C), Annette Rieva (V), Helene Forsberg-Madsen (Ø) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. april 2023 - 30. juni 2023. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til, at mødesagen bliver forelagt, er også medtaget i rapporteringen.
Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og økonomien (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag. Den politiske følgegruppe er senest orienteret om projektet på møde den 23. august 2023.
Økonomi og risikovurdering:
Regionen har fortsat stor fokus på at minimere projektudgifterne. I den forbindelse skal hospitalsbyggestyregruppen administrere anvendelse af bygherrereserven.
Tidsplan:
Risikovurdering:
Kvalitet:
Rigsrevisionen undersøger Nyt Hospital Nordsjælland
Rigsrevisionen gennemfører i 2023 en undersøgelse af byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Region Hovedstaden, som bygherre, og Sundhedsministeriet som tilsynsmyndighed, har løftet deres ansvar for, at Nyt Hospital Nordsjælland kan bygges inden for den økonomiske ramme. Rigsrevisionen forventer at undersøgelsen afsluttes i 4. kvartal 2023.
Advisory board for større byggerier i Region Hovedstaden
Regionsrådet blev i juni 2023 orienteret om nedsættelsen af advisory board for større byggerier. Boardet består af tre medlemmer, som alle har betydelig erfaring indenfor projektering, gennemførelse og ibrugtagning af større byggerier. Advisory boardet har siden opstart pr. 1. juni 2023 afholdt møder, hvor blandt andet styringen af regionens større projekter er drøftet med udgangspunkt i regionens styringsparadigme.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte fortsatte udfordringer med at overholde den økonomiske ramme for projektet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriets accept 1. juli 2023 af en udvidelse af det styrende budget for projektet.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Det er overordnet set DTØs vurdering at rapporteringen i al væsentlighed giver et retvisende billede af projektets risici. DTØ noterer sig, at projektet i 2. kvartal 2023 har foretaget en yderligere konsolidering af den økonomiske prognose for projektet i forhold til vurdering af det budget, som er nødvendigt for at sikre en fuld færdiggørelse af projektet. Denne konsolidering har medført en yderligere forhøjelse af budgetmankoen i forhold til 1. kvartal 2023, hvorfor der i 2. kvartal 2023 forsat er en markant budgetmanko, der medfører at projektet ikke kan gennemføres inden for totalrammen uden yderligere finansiering. DTØ noterer sig yderligere, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet - på baggrund af den opdaterede prognose - den 1. juli 2023 har godkendt at finansiering af det forventede merforbrug kan lånefinansieres, hvilket forventeligt sker i løbet af
2024-25. I forlængelse af vurderingen har DTØ opstillet en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som administrationen og projektorganisationen fremadrettet følger op på.
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
På trods af Indenrigs- og Sundhedsministeriets accept af et nyt styrende budget for projektet, vurderer administrationen, at der forsat er stor usikkerhed forbundet med den endelige omkostning til projektets gennemførelse. Prognosen for forventet slutregnskab afhænger af mange faktorer, hvoraf udfordringen med divergensen mellem det regionale anlægs pris- og lønindeks og byggeomkostningsindekset står uden for regionens kontrol. Dertil kommer usikkerheden ved for eksempel priserne på IT og medicoteknisk udstyr og ikke mindst den komplekse ibrugtagningsfase. Erfaringen fra regionens øvrige byggerier viser, at denne fase er forbundet med ikke uvæsentlige omkostninger, som kan presse prognosen yderligere i den forkerte retning.
Administrationen følger derfor fortsat udviklingen i forbruget og prognosen for forventet slutregnskab for projektet. Det konstateres, at projektorganisationen arbejder målrettet på at minimere det forventede merforbrug så meget som muligt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 19. september 2023 og regionsrådet den 26. september 2023.
Anne Skriver Andersen / Mads Nørgaard
23053145
Bilag 1: Kvartalsrapport 2. kvartal 2023
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Luftfoto Nyt Hospital Nordsjælland
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 26. september 2023:
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Christoffer Buster Reinhardt ( C), Christine Dal (V), Annie Hagel (Ø) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Julie Herdal Molbech (B), Martin Wood Pedersen (C), Annette Rieva (V), Helene Forsberg-Madsen (Ø) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. april – 30. juni 2023.
Uddybning af økonomien (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Hvidovre i overskrifter
Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet, og fik senest en fortrolig skriftlig orientering d. 28. august 2023. Orienteringen belyste det arbejde der er pågået siden den omfattende vandskade der opstod d. 12. marts 2023. Den politiske følgegruppe vil blive nærmere orienteret d. 25. september 2023. På nuværende tidspunkt afholder projektorganisationen store skadesudgifter i relation til vandskaden. Selvom entreprenørens forsikringsselskab har påtaget sig det forsikringsmæssige ansvar for skaden, er dækningsomfanget hos forsikringsselskabet fortsat uafklaret og kan udfordre restbudgettet til at gøre hospitalet færdigt.
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling.
Økonomi:
Tidsplan:
Risikovurdering:
Kvalitet:
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Kvartalsrapporteringen for perioden 1. april til 30. juni 2023 er efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. DTØ nævner bl.a., at de skøn der ligger til grund for reserveprognosen er forbundet med stor usikkerhed i forhold til vurderingen af igangværende tvister. De konstaterer, at reserveprognosen ved udgangen af 2. kvartal 2023 i alle tre scenarier, udviser et totalforbrug, der overstiger den oprindelige godkendte totalramme. Administrationens og DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens.
Advisory board for større byggerier i Region Hovedstaden
Regionsrådet blev i juni 2023 orienteret om nedsættelsen af advisory board for større byggerier. Boardet består af tre medlemmer, som alle har betydelig erfaring indenfor projektering, gennemførelse og ibrugtagning af større byggerier. Advisory boardet har siden opstart pr. 1. juni 2023 afholdt møder, hvor blandt andet styringen af regionens større projekter er drøftet med udgangspunkt i regionens styringsparadigme.
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Projektorganisationen arbejder fokuseret på at sikre den nødvendige fremdrift i byggeriet. Projektorganisationen har lagt en robust tidsplan for, at ekstraarbejder og opretning af fejl og mangler - specielt efter vandskaden, bliver gennemført forud for, at hospitalet overgår til aktiveringsfasen.
Der er væsentlig usikkerhed forbundet med endelig opgørelse af udgifter forbundet med vandskaden - dels omfanget og dels forsikringsmæssigt dækningsansvar.
Administrationen har en bekymring i forhold til overholdelse af gældende tidsplan, samt risikoen for om den økonomiske prognose pr. 2. kvartal 2023 fortsat forværres inden byggeriet og ibrugtagningen er afsluttet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 19. september 2023 og regionsrådet den 26. september 2023.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
23047946
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport 2. kvartal 2023 Nyt Hospital Hvidovre
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring Nyt Hospital Hvidovre 2. kvt. 2023
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Hvidovre
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 26. september 2023:
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Christine Dal (V), Annie Hagel (Ø) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Julie Herdal Molbech (B), Martin Wood Pedersen (C), Annette Rieva (V), Helene Forsberg-Madsen (Ø) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Anbefalet.
Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 30. august 2023:
Anbefalet.
Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen om de aktiviteter, som regionen har udført på jordforureningsområdet i det år, der er gået. Indberetningen skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats for det kommende år.
Prioriteringen af jordforureningsindsatsen i Region Hovedstaden sker i overensstemmelse med Jordplanen "Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”.
Region Hovedstadens indberetning for 2022 forelægges hermed til politisk godkendelse.
Region Hovedstaden har sammen med de øvrige regioner opgaven med den offentlige indsats overfor jordforurening. Regionen skal undersøge og oprense forurenet jord for at beskytte borgernes sundhed; det grundvand, der bruges til drikkevand samt vandmiljøet i søer, vandløb og langs kyster; hvis det ikke er muligt at stille den, der har forurenet til ansvar. Formålet med indsatsen er ikke at fjerne al jordforurening – kun den del af forureningen, som udgør en risiko.
Arbejdet med kortlægning, undersøgelser og håndtering af risikoen fra jordforureninger er stort set forløbet planmæssigt i 2022, selv om der både har været et stort fokus på forurening med PFAS-stoffer og et mindre økonomiforbrug i forhold til budgettet for 2022. Mindreforbruget skyldes primært manglende kapacitet hos de miljørådgivere og entreprenører, der udfører miljøopgaver for regionen. Herudover har der i perioder været store udfordringer med at få de myndighedstilladelser, som er nødvendige for at kunne opføre afværgeanlæg.
Indsatsen i 2022 er beskrevet i ”Indberetning om jordforurening 2022” (bilag 1) med tilhørende bilag (bilag 2). Nedenfor er beskrevet de vigtigste uddrag fra indberetningen.
Beskyttelse af grundvand og borgernes sundhed
Indsatsen for at beskytte grundvand og borgernes sundhed er fortsat rettet mod forurening med klorerede opløsningsmidler, som gennem tiden har været og fortsat er årsag til de værste forureninger af grundvandet i hovedstadsregionen. Stofferne har bl.a. været brugt til rensning af tøj, affedtning og rengøring af metaldele i elektronik- og metalindustrien og som opløsningsmidler i maling og lak. Visse klorerede opløsningsmidler enten mistænkes for eller er dokumenteret som værende kræftfremkaldende.
Hovedparten af undersøgelser og oprensninger inkl. drift af regionens vandbehandlingsanlæg udføres for at håndtere risikoen fra klorerede opløsningsmidler.
Klorerede opløsningsmidler kan også dampe fra jorden op i boliger og påvirke indeluften, hvor de kan udgøre en sundhedsrisiko for beboerne. Indsatsen for at sikre indeluften i boliger sker overalt i regionen, hvis administrationen finder, at der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening.
Forurening med PFAS-stoffer og pesticider kan også være problematiske i forhold til grundvandet. På sit møde den 19. juni 2023 blev miljø- og klimaudvalget orienteret om indsatsen i forhold til PFAS, og på mødet den 30. august 2023 får udvalget en orientering om indsatsen i forhold til pesticider.
Samarbejde og service over for borgerne
Administrationen samarbejder med kommunerne om tilladelser til byggeri og ændret anvendelse af forurenede grunde og har i 2022 behandlet næsten 300 tilladelser. Samarbejdet mellem regionen og kommunerne om byggeri på de forurenede grunde sker både for at sikre borgernes sundhed og miljøet og for at forebygge, at regionens senere indsats bliver meget dyrere på grund af byggeriet.
Administrationen har også behandlet 2.250 forureningssager, hvor grundejere og private bygherrer selv har betalt for undersøgelse og oprensning af jorden.
I 2022 er der besvaret 32.380 forespørgsler om jordforurening, hvoraf 7 ud af 10 forespørgsler er besvaret via den digitale selvbetjeningsløsning på Region Hovedstadens hjemmeside. Administrationen har desuden behandlet flere end 2.800 henvendelser om aktindsigt.
Innovation og bæredygtige løsninger
På jordforureningsområdet udvikler, afprøver og nyttiggør administrationen nye metoder og teknikker, som sætter regionen i stand til at løse sin opgave på billigere og mindre miljøbelastende vis samtidig med, at de nye løsninger er mindst lige så praktisk anvendelige som de traditionelle.
Udviklingsarbejdet sker typisk i samarbejde med forskningsinstitutioner og specialfirmaer, som er internationalt førende indenfor området, og suppleres i stigende grad med midler fra nationale og internationale forskningsfonde og -programmer.
Indsats i forhold til generationsforureninger og vandmiljøet
Administrationen har i 2022 undersøgt en række forurenede grunde i forhold til mulig påvirkning af vandmiljøet i søer, vandløb og langs kyster. Administrationen har også udført undersøgelser på generationsforureninger. På mødet den 30. august 2023 får udvalget desuden orienteringer om indsatserne i forhold til generationsforureninger og vandmiljøet.
Region Hovedstadens indsats og økonomi i 2022
Region Hovedstaden har i 2022 brugt 142,5 mio. kr. ekskl. moms og lønudgifter og 91,6 årsværk på indsatsen på jordforureningsområdet.
Midlerne er anvendt til følgende:
Af bilag 3 og 4 fremgår en række nøgletal og økonomi for Region Hovedstaden og regionerne samlet set.
Bornholms Regionskommune har en særlig status som regionskommune og varetager opgaverne på jordforureningsområdet på lige fod med de fem regioner. Indsatsen mod jordforurening på Bornholm er derfor ikke del af Region Hovedstadens indberetning.
Ved tiltrædelse af indstillingen sendes Region Hovedstadens ”Indberetning om jordforurening 2022” med tilhørende bilag til Miljøstyrelsen.
Administrationen vil bruge indberetningen som baggrund for kommunikation om indsatsen mod jordforurening på sociale medier, i pressemeddelelser mv.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. august 2023, forretningsudvalget den 19. september 2023 og regionsrådet den 26. september 2023.
David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
22049957
Bilag 1: Indberetning af jordforurening 2022
Bilag 2: Tilhørende bilag til indberetning af jordforurening 2022
Bilag 4: Økonomi til indsatsen mod jordforurening
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 26. september 2023:
Regionsrådet godkendte, at Annette Rieva (V) erklærede sig inhabil, og Annette Rieva (V) forlod mødelokalet under sagens behandling.
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Christine Dal (V), Annie Hagel (Ø) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Julie Herdal Molbech (B), Martin Wood Pedersen (C), Helene Forsberg-Madsen (Ø) og Peter la Cour (Ø).
Christine Dal (V) har oplyst, at hun grundet kommende familieforøgelse ønsker sig fritaget for arbejdet i regionsrådet fra den 20. oktober 2023 til den 30. juni 2024.
Hvervet som medlem af regionsrådet og de hverv, som regionsrådet har udpeget et regionsrådsmedlem til, er borgerlige ombud, som der som udgangspunkt er pligt til at varetage. Regionsrådet skal således tage stilling til, om der kan ske indkaldelse af stedfortræder for Christine Dal (V) i regionsrådet, samt tage stilling til eventuel udpegning af midlertidige medlemmer til nedenstående hverv under Christine Dals (V) fravær.
Der er tale om følgende hverv:
I forbindelse med Christine Dals (V) midlertidige fravær, indtræder Carsten Scheibye som medlem af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden, idet han pt er suppleant. Der udpeges ikke en midlertidig suppleant i perioden.
Der indkaldes i henhold til § 21 i Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden stedfortræder for et medlem af regionsrådet, der har forfald af de grunde, der fremgår af den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 2. Det følger af den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 2, at der er tale om lovligt forfald, hvis et medlem er forhindret i at varetage sine hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende. Administrationen vurderer, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder for Christine Dal (V) er opfyldt.
Det er efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 4, regionsrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er opfyldt.
Tiltrædes indstillingerne, vil følgende vedtages:
Ved fravær i en sammenhængende periode på grund af blandt andet graviditet og barsel har medlemmer af regionsråd og stående udvalg ret til vederlag for både regionsråd og udvalg i indtil ni måneder.
Til en stedfortræder i regionsrådet og stående udvalg ydes vederlag, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse efter samme regler som til et medlem. Vederlag ydes dog kun forholdsmæssigt for den periode, hvor den pågældende midlertidigt er medlem af regionsrådet/udvalget, hvilket vil sige, at Annette Rieva (V) vil modtage vederlag med videre fra 20. oktober 2023 til 30. juni 2024.
Reglerne om vederlag findes i den regionale vederlagsbekendtgørelse.
Regionens hjemmeside opdateres.
Sagen forelægges regionsrådet den 26. september 2023.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
22010165, 23054382, 21070984, 21070986, 21077162, 21070987, 21078719, 21071012, 21078680, 21077171, 21071009.
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 26. september 2023:
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Christine Dal (V), Annie Hagel (Ø) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Julie Herdal Molbech (B), Martin Wood Pedersen (C), Annette Rieva (V), Helene Forsberg-Madsen (Ø) og Peter la Cour (Ø).
Regionsrådet valgte på det konstituerende regionsrådsmøde den 14. december 2021 Morten Marinus som medlem af bestyrelsen for Greater Copenhagen EU Office.
Morten Marinus har meddelt, at han ønsker at udtræde af bestyrelsen. Der skal derfor udpeges et nyt bestyrelsesmedlem.
Morten Marinus ønsker at udtræde som medlem af bestyrlesen for Greater Copenhagen EU Office.
På det konstituerende møde den 7. december 2021 godkendte regionsrådet, at en ledig plads besættes af et medlem fra den samme partiliste, som den udtrådte. Morten Marinus var på tidspunktet for udpegningen medlem af Dansk Folkeparti. Det er derfor Dansk Folkeparti, der skal indstille et nyt medlem af bestyrelsen for Greater Copenhagen EU Office.
Dansk Folkepari indstiller Anette Skafte (O).
Ved tiltrædelse af indstillingen vælges Anette Skafte (O) som nyt medlem af bestyrelse for Greater Copenhagen EU Office.
Medlemskabet af bestyrelsen vederlægges ikke særskilt, men der er mulighed for at søge blandt andet befordrings- og fraværsgodtgørelse. Derudover har bestyrelsesmedlemmer, der ikke er medlemmer af regionsrådet, mulighed for at søge diæter i henhold til den regionale vederlagsbekendtgørelse.
Udpegningen offentliggøres på Region Hovedstadens hjemmeisde.
Sagen forelægges regionsrådet den 26. september 2023.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
21078760
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 26. september 2023:
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Christine Dal (V), Annie Hagel (Ø) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Julie Herdal Molbech (B), Martin Wood Pedersen (C), Annette Rieva (V), Helene Forsberg-Madsen (Ø) og Peter la Cour (Ø).
På regionsrådet den 19. april 2022 valget regionsrådet Tormod Olsen (Ø) som medlem og Anja Rosengreen (F) som suppleant til overvågningsudvalget for ØKS-programmet. Tormod Olsen (Ø) udtræder af programmet og der skal derfor udpeges et nyt medlem. På regionsrådsmødet den 21. april 2022 blev det besluttet, at hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, besættes den ledigblevne plads af et medlem fra den samme partiliste, som den udtrådte. Det er derfor Enhedslisten, der skal indstille et nyt medlem.
Enhedslisten indstiller Annie Hagel (Ø) som nyt medlem af ØKS-programmet.
Overvågningsudvalget foretager overvågning, administration og bevilling af midler til grænseoverskridende projekter i EU´s Interreg VI A-Program for Øresund-Kattegat-Skagerrak (ØKS-Programmet). Foruden norske og svenske regioner er fire danske regioner omfattet af programmet: Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland.
Idet Tormod Olsen (Ø) udtræder af programmet og skal der udpeges et nyt medlem.
Ved tiltrædelse af indstillingen vælges Annie Hagel (Ø) som nyt medlem af ØKS-Programmet.
Regionens hjemmeside opdateres.
Sagen forelægges regionsrådet 26. september 2023.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
21078755
Administrationen indstiller til regionsrådet
Regionsrådets beslutning den 26. september 2023:
Godkendt, idet Britta Glønborg Kirstensen (K) indtræder.
Thomas Rohden (B), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Christine Dal (V), Annie Hagel (Ø) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Julie Herdal Molbech (B), Martin Wood Pedersen (C), Annette Rieva (V), Helene Forsberg-Madsen (Ø) og Peter la Cour (Ø).
Regionsrådet valgte på det konstituerende regionsrådsmøde den 14. december 2021 Johnnie Vang Gregersen (K) som lægmedlem af Videnskabsetisk komité C for Region Hovedstaden.
Johnnie Vang Gregersen (K) har meddelt, at han ønsker at udtræde af komiteen. Der skal derfor udpeges et nyt lægmedlem til komiteen.
Johnnie Vang Gregersen (K) ønsker at udtræde som medlem af Videnskabsetisk Komite C for Region Hovedstaden.
På det konstituerende møde den 7. december 2021 godkendte regionsrådet, at en ledig plads besættes af et medlem indstillet af den samme partiliste, som den udtrådte var indstillet af. Det Konservative Folkeparti har valgt at indstille et medlem fra Kristendemokraterne.
Ved tiltrædelse af indstillingen vælges et nyt medlem af Videnskabsetisk Komité C for Region Hovedstaden.
Udpegningen offentliggøres på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges regionsrådet den 26. september 2023.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
23005798
Administrationen indstiller til regionsrådet
Regionsrådets beslutning den 26. september 2023:
Godkendt, idet formanden bemyndiges til at modtage navn.
Thomas Rohden (B), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Christine Dal (V), Annie Hagel (Ø) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Julie Herdal Molbech (B), Martin Wood Pedersen (C), Annette Rieva (V), Helene Forsberg-Madsen (Ø) og Peter la Cour (Ø).
Julie Herdal Molbech (B) har oplyst, at hun ønsker at udtræde af samarbejdsudvalget vedrørende speciallægehjælp. Regionsrådet skal derfor efter indstilling fra Radikale Venstre godkende et nyt medlem af samarbejdsudvalget vedrørende speciallægehjælp.
Når et udvalgsmedlem udtræder i valgperiodens løb, hvori udvalgsmedlemmet er indvalgt af en bestemt gruppe, besættes den ledigblevne plads i udvalget af den samme gruppe. Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at en ledig plads, hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, besættes af et medlem fra den samme partiliste, som det medlem, der udtræder. Det er derfor Radikale Venstre, der skal indstille et medlem til den ledige nu plads i samarbejdsudvalget vedrørende speciallægehjælp.
Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, vil den ledige plads i samarbejdsudvalget for speciallægehjælp besættes af et nyt medlem af Det Radikale Venstre.
Regionens hjemmeside vil blive opdateret med oplysninger om ændringen.
Sagen forelægges regionsrådet den 26. september 2023.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
21078566
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 26. september 2023:
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Christine Dal (V), Annie Hagel (Ø) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Julie Herdal Molbech (B), Martin Wood Pedersen (C), Annette Rieva (V), Helene Forsberg-Madsen (Ø) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 19. september 2023:
Anbefalet.
Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 28. august 2023:
Anbefalet.
Regionsrådet godkendte den 12. oktober 2021 en række forbedringsforslag med henblik på at styrke regionens kontrol med honorarudbetalinger i speciallægepraksis og almen praksis, som efterfølgende blev oversendt til Regionernes Lønnings- og Takstnævn (se bilag 1 og 2). Som opfølgning på forbedringsforslagene godkendte Region Hovedstadens koncerndirektion i oktober 2022 en strategi for styrkelse af kontrol med afregning fra praksissektoren (se bilag 3 og 4). Strategien skal medvirke til at sikre, at offentlige midler anvendes korrekt mhp. at sikre mest mulig sundhed for pengene i praksissektoren.
Som følge af vedtagelsen af strategien er controllerteamet i Center for Sundhed i løbet af 2022 og 2023 blevet opnormeret med i alt 6 årsværk, hvoraf de 5 årsværk er rekrutteret. Det 6. årsværk er endnu ikke slået op. Dermed består regionens kontrolindsats med praksissektoren på nuværende tidspunkt af ca. 8 årsværk til efterkontrol og ca. 2 årsværk til at arbejde med strategisk førkontrol. Supplerende kan oplyses, at der er 10 årsværk, der varetager afregning af regninger fra praksissektoren, hvori der indgår en indledende førkontrol.
Det er besluttet, at koncerndirektionen og regionsrådet årligt skal have afrapportering på kontrolarbejdet. Afrapporteringen omfatter alle praksisområder (dvs. almen praksis, speciallægeområdet, fodterapi, kiropraktik, psykologområdet, tandlægeområdet og fysioterapiområdet). Det bemærkes, at der er flest kontrolsager på almenområdet.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har ønsket at få forelagt en orienteringssag, som angiver hvilke initiativer, der tages i brug i Center for Sundheds controllerteam for at optimere kontrolindsatsen på praksisområdet. Med denne sag gives udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen desuden en status på resultatet af kontrolindsatsen for 2022.
Region Hovedstaden afregner med 2.900 ydere og har årligt udgifter for ca. 7,3 mia. kr. i praksissektoren indenfor de 7 områder (almen praksis, speciallægepraksis, fysioterapi, psykolog, fodterapi, kiropraktik og tandlægeområdet). Regionen har til opgave at føre kontrol med afregningen i praksissektoren indenfor de rammer, som er beskrevet i de forskellige overenskomster på området.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen gives hermed en status vedr. omfang og resultat af regionens kontrolarbejde i 2022 samt status for det fremadrettede fokus i regionens kontrolarbejde.
Alle midler, som regionen inddriver grundet fejlafregning i praksissektoren, tilbageføres til praksisbudgettet. Af denne sag fremgår kun sager, hvor regionen har modtaget tilbagebetaling af udestående beløb. Således er der ikke medtaget sager, der er afgjort, men hvor regionen ikke har modtaget tilbagebetalingen endnu. Sager, hvor der udestår en beslutning fx i Landssamarbejdsudvalg eller en afgørelse ved retten, er ej heller medtaget. Tilbagebetalingsbeløbet for 2022 kan dermed ikke nødvendigvis ses som værende udtryk for og afspejling af den reelle arbejdsmængde og indsats i controllerteamet i 2022.
Kontrolsager (individuel opfølgning på ydelsesafregning) i 2022
Controllerteamet har samlet set behandlet 226 kontrolsager vedr. individuelle ydere i 2022, som har resulteret i tilbagebetaling til regionen på i alt 7.219.166,23 kr., hvormed disse midler er tilbageført til praksisbudgettet.
Kontrolsager, som følge af individuel opfølgning, omfatter:
Derudover har controllerteamet også behandlet borgerhenvendelser, som ikke har resulteret i tilbagebetaling til regionen. Henvendelser, der ikke resulterer i tilbagebetaling, medfører samme arbejde, idet der skal foretages høring af henholdsvis borger og yder.
Det bemærkes, at der er et stort antal igangværende kontrolsager, og at sagernes forløb kan strække sig over mange måneder/flere år. Dette skyldes, at sagerne skal behandles i samarbejdsudvalg og Landssamarbejdsudvalget, såfremt en yder ikke er enig i administrationens opgjorte krav. Nogle sager behandles i retssystemet og tidshorisonten for afgørelse afhænger således heraf.
Beløbet på de 7.219.166,23 kr. omfatter de tilbagebetalingskrav, hvor regionen har modtaget tilbagebetaling/modregning i året 2022. I forhold til omfanget af tilbagebetaling udestår der nogle store individuelle kontrolsager, som endnu ikke er afgjort. Resultatet af flere sager, som er håndteret i 2022, vil fremgå af kommende afrapporteringer.
Overenskomstbestemt kontrolopfølgning på afregning vedr. afregning foretaget i 2022
Region Hovedstaden er forpligtet til at udføre kontrolopfølgning jf. de gældende overenskomster fx højestegrænseopfølgning på overenskomstområderne (fraset psykologområdet), omsætningslofter på fysioterapi- og fodterapiområdet. Derudover foretages der opfølgning af overenskomstens krav for ydernes minimumsomsætning.
Opfølgningen har resulteret i, at 1.837.022 kr. er blevet modregnet i ydernes honorar, hvormed disse midler er tilbageført til praksisbudgettet. Flertallet af disse overenskomstbestemte opfølgningsopgaver skal udføres i 1. halvår af det efterfølgende år, dvs. for at kontrolopfølgningen for hele 2022 varetages i 1. halvår 2023. Dette adskiller sig fra kontrolsager, som varetages løbende hele året.
Samlet tilbagebetaling og modregning i 2022
Summen af modtaget tilbagebetaling og modregning i honorar til regionen udgør i alt 9.056.188,23 kr., som er tilbageført til praksisbudgettet i 2022.
Til sammenligning med 2021 var dette beløb i alt 4.616.578 kr., hvormed der er sket en øget tilbageførelse af økonomiske midler til Region Hovedstaden fra 2021 til 2022.
Der er flere igangværende sager, hvor tilbagebetaling først forventes modtaget i 2023/2024.
Intern revision og Statsrevisorens beretning
Region Hovedstaden har siden 2021 oplevet en øget opmærksomhed omkring kontrolsager på praksisområdet.
I 2021 blev der gennemført et udvidet revisionstilsyn af regionens kontrolpraksis af revisionsfirmaet BDO, hvilket bidrog til at påpege forbedringsmuligheder, herunder styrkelse af interne arbejdsprocedurer. Controllerteamet har efterfølgende udarbejdet flere arbejdsgangsbeskrivelser, der så vidt muligt sikrer ensartet sagsbehandling på tværs af kontrolsager.
Statsrevisorernes beretning nr. 13/2022 om kontrol med lægers honorarafregning blev offentliggjort den 13. marts 2023. Her konkluderede Statsrevisorerne følgende:
”Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionerne i perioden 2018 - medio 2021 ikke har ført en effektiv kontrol med praktiserende lægers honorarafregning. Selv om det nye afregningssystem fra 2021 har styrket førkontrollen, er der stadig potentiale for at udvikle og forbedre afregningssystemet, så det gøres mere finmasket. Det er tilsvarende utilfredsstillende, at ingen af regionerne har en effektiv efterkontrol baseret på risiko og væsentlighed. Der er således risiko for, at regionernes udbetalinger af honorarer til læger er fejlbehæftede. Rigsrevisionen har sandsynliggjort, at regionerne siden medio 2021 har afvist regninger for yderligere ca. 50 mio. kr. årligt, som før formentlig ville være udbetalt.
Statsrevisorerne bemærker, at regionernes kontrol og krav om tilbagebetaling vanskeliggøres af, at regionerne i henhold til sundhedsloven ikke kan kræve at modtage patientjournaler fra lægerne til brug for kontrollen. Statsrevisorerne finder det bekymrende, at indenrigs- og sundhedsministeren – trods kendskabet til problemstillingerne siden 2012 – ikke har sikret hensigtsmæssige rammer i bl.a. sundhedsloven for regionernes kontrol.”
Administrationen genkender de udfordringer, som Statsrevisionerne beskriver, og er meget opmærksomme på, at beretningen tydeliggør, at Region Hovedstaden som kontrolmyndighed forventes at lægge en strammere linje i forhold til kontrolopgaven end tidligere. For at kunne efterleve dette imødeser administrationen, at regionernes beslutningskompetence og muligheder for at føre kontrol styrkes og forenkles. Herunder særligt regionernes mulighed for at få mulighed for journalgennemgang i samarbejde med de faglige organisationer inden for alle praksisområder. En mulighed, som allerede i dag eksisterer på speciallægeområdet.
Det fremadrettede fokus i før- og efterkontrol
Administrationen har på baggrund af den interne revision og Statsrevisionernes beretning igangsat en række initiativer, som skal forbedre både før- og efterkontrollen i Region Hovedstaden. I nedenstående afsnit er der primært fokus på at beskrive Region Hovedstadens fremadrettede fokus i efterkontrollen.
Regionsrådet forventes at blive forlagt resultatet af ovenstående indsatser i 2024. Erfaringerne med at arbejde ud fra en risiko og væsentlighed baseret tilgang vil blive overført på de øvrige praksisområder fremadrettet.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil orienteringen blive forelagt forretningsudvalget og regionsrådet. Dagsordenspunktet er åbent, hvilket kan medføre fornyet fokus på regionens kontrolarbejde.
Orienteringen vedr. Kontrolsager i 2022 og fremadrettet fokus på kontrolarbejdet forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. august 2023 med henblik på efterfølgende godkendelse i forretningsudvalget den 19. september 2023 og regionsrådet den 26. september 2023.
Charlotte Hosbond/Line Sønderby Christensen
23045696
Bilag 1: Bilag 1: Protokol RR-møde oktober 2021 - opfølgning på speciallægers honorarudbetalinger
Bilag 2: Bilag 2: Bilag til RR-sag oktober 2021
Bilag 3: Bilag 3 Strategi for styrkelse af kontrol med afregning fra praksissektor
Bilag 4: Bilag 4: Forslag til forbedring af kontrol med afregning i praksissektoren
Regionsrådets beslutning den 26. september 2023:
Hans Bruun Dabelsteen stillede spørgsmål vedrørende omprioritering af psykologbistand i Afdeling for Børn og Unge på Rigshospitalet. Formanden svarede mundtligt på mødet.
23057822
Administrationen indstiller til regionsrådet
Regionsrådets beslutning den 26. september 2023:
Godkendt.
Thomas Rohden (B), Marianne Gerner Friis-Mikkelsen (C), Christine Dal (V), Annie Hagel (Ø) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Julie Herdal Molbech (B), Martin Wood Pedersen (C), Annette Rieva (V), Helene Forsberg-Madsen (Ø) og Peter la Cour (Ø).
Nina Berrig (C) har oplyst, at hun ønsker at udtræde af samarbejdsudvalget for almindelig og vederlagsfri fysioterapi. Regionsrådet skal derfor efter indstilling fra Det Konservative Folkeparti godkende et nyt medlem af samarbejdsudvalget for almindelig og vederlagsfri fysioterapi.
Når et udvalgsmedlem udtræder i valgperiodens løb, hvori udvalgsmedlemmet er indvalgt af en bestemt gruppe, besættes den ledigblevne plads i udvalget af den samme gruppe. Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at en ledig plads, hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, besættes af et medlem fra den samme partiliste, som det medlem, der udtræder. Det er derfor Det Konservative Folkeparti, der skal indstille et medlem til den ledige plads i samarbejdsudvalget for almindelig og vederlagsfri fysioterapi.
Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, vil den ledige plads i samarbejdsudvalget for almindelig og vederlagsfri fysioterapi besættes af et nyt medlem af Det Konservative Folkeparti.
Regionens hjemmeside vil blive opdateret med oplysninger om ændringen.
Sagen forelægges regionsrådet den 26. september 2023.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
21078562