Bilag 1: Endeligt forslag til den regionale udviklingsstrategi 2024Godkendt.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Ifølge styrelsesloven og erhvervsfremmeloven kan regionsrådet udarbejde en regional udviklingsstrategi. På det regionale udviklingsområde anvendes strategien til at sætte politisk retning, og strategien udgør en del af grundlaget for udmøntning af de regionale udviklingsmidler. Regionsrådet godkendte den 20. juni 2023 at sende udkast til den regionale udviklingsstrategi 2024 i høring forud for endelig vedtagelse. Udviklingsstrategien har været i formel høring hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse samt efterfølgende 8 uger i offentlig høring. Hermed forelægges endeligt forslag til regional udviklingsstrategi og tilhørende konkrete indsatsområder.
Regionsrådet sætter med den kommende regionale udviklingsstrategi 2024 "Fælles om bæredygtig udvikling i hovedstadsregionen" ambitiøse mål for miljø, klima, uddannelse samt trafik og mobilitet. Region Hovedstaden vil sætte barren højt - både når det handler om at reducere udledningen af CO2, forbruget af råstoffer i byggeriet, og når vi ønsker flere grønne transportmuligheder. Det kræver stærke samarbejder på tværs af regionens geografi og myndighedsskel at finde løsninger på de fælles udfordringer. Derfor er strategien udarbejdet med løbende inddragelse af kommuner, eksperter og relevante organisationer mv. Strategiens mål rækker mindst 10 år ud i fremtiden.
Regionsrådet godkendte høringsudkast af strategien den 20. juni 2023, og herefter har strategien været i høring. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afgav høringssvar den 27. september 2023. Bestyrelsen var positiv over for strategien og opfordrede bl.a. til en tættere dialog om realiseringen af strategiens ambitioner. Miljø- og klimaudvalget og udvalget for trafik og regional udvikling blev orienteret nærmere om høringssvaret på deres møder den 4. oktober 2023. Strategien har efterfølgende været i offentlig høring fra 8. oktober til 4. december 2023. Høringen blev sendt direkte til 230 relevante organisationer på tværs af strategiens fagområder. Der blev desuden informeret om høringen på regionens hjemmeside, via LinkedIn og i relevante møder og samarbejdsfora.
Høringssvarene og justering i strategien
I alt er der indkommet 36 høringssvar. 8 af regionens kommuner har indsendt høringssvar, og derudover har Kommunekontaktrådet (KKR Hovedstaden) afgivet svar. Alle høringssvarene kan læses i deres helhed på regionens høringsportal www.regionh.dk/Høring af den regionale udviklingsstrategi 2024
Høringssvarene er i høj grad positive over for strategiens ambitioner og målsætninger. Flere aktører inviterer til øget dialog og samarbejde om realisering af strategiens ambitioner. Høringssvarene bekræfter behovet for en regional opgaveløsning inden for strategiens områder og giver et godt udgangspunkt for fremtidigt samarbejde og partnerskaber om realiseringen af strategien.
Flere af regionens interregionale samarbejdspartnere har afgivet høringssvar. Her fremhæves Greater Copenhagen og STRING som centrale organer for fortsat samarbejde på tværs af regioner og Øresund. Administrationen bemærker, at der fra svensk side er stor opbakning til regionens fokus på at sikre bæredygtig regional udvikling. Her opfordres til øget dialog og erfaringsudvikling med henblik på samarbejde inden for bl.a. klimatilpasning og energiomstilling, trafik og mobilitet samt uddannelse og beskæftigelse.
Det bemærkes, at flere høringsparter fremhæver udfordringer i forhold til arealanvendelse og tværgående planlægning i hovedstadsregionen. Arealet er begrænset i regionen, og samtidig er der brug for plads til at løfte de indsatsområder, som strategien berører - særligt i forhold til den grønne omstilling af bl.a. energi, infrastruktur og ressourcer. Flere af regionens myndighedsområder har snitflader ind i den dagsorden, herunder råstoffer og mobilitet. Der efterspørges en bedre koordinering og dialog både regionalt og nationalt, så der kan ske en tværsektoriel koordinering i planlægningen fremadrettet. Det er et tema, der ikke tidligere er nævnt i udkast til den regionale udviklingsstrategi, idet regionen ikke har myndighed på planområdet.
Administrationen har gennemgået og vurderet alle høringssvar med henblik på, om der er brug for at justere eller skærpe strategien, ligesom de mange gode perspektiver og opfordringer til styrket eller nye samarbejder tages med i det videre arbejde med at realisere strategien. I vedlagte oversigt opsummeres og kommenteres overordnet på alle høringssvar (bilag 2). I det følgende gennemgås nogle af de væsentligste kommentarer i høringssvarene inden for hvert af de fire strategispor. Derudover fremgår det, hvad høringssvarene har givet anledning til af ændringer i strategien. Administrationen har ligeledes gennemført nogle justeringer af strategiteksten for at skærpe og finjustere indholdet yderligere.
Strategisporet: En sund og klimarobust region
Høringsparterne anerkender vigtigheden af at fokusere på de tre temaer med jord og grundvand, klimatilpasning og trafikstøj. Samtidig gives der udtryk for, at niveauet af ambitioner flugter godt med parternes egne strategier og indsatser. Der opfordres bredt set til at styrke igangværende og nye samarbejder. For jord og grundvand bakkes op om regionens arbejde og strategiens målsætninger og indsatser om stærke samarbejder og partnerskaber til gavn for regionens borgere. Klimatilpasning fremhæves særligt af kommunerne som en central dagsorden, hvor regionen har en vigtig rolle i at understøtte, at klimatilpasning hænger sammen på tværs af kommune- og regionsgrænser. Trafikstøj fremhæves som et problem, der påvirker store dele af regionens borgere, og der udtrykkes stor opbakning til, at regionen fortsat har en aktiv indsats på området.
På baggrund af høringssvarene foreslår administrationen, at:
Strategisporet: Ansvarligt forbrug af ressourcer og mindre CO2-udledning
Der er i høringssvarene stor opbakning til regionens fokus på at understøtte en bæredygtig udvikling både i forhold til at sænke forbruget af råstoffer og reduktion i CO2-udledningen. For råstofferne gælder det primært, at partnerne støtter op om regionens ambition om at sikre et ansvarligt forbrug af råstoffer, herunder et øget fokus på at rammerne for genbrug og genanvendelse af byggematerialer skal styrkes. Nogle kommuner og interesseorganisationer har kommentarer i forhold til råstofplanlægningen og ønsker, at natur og landskab tænkes med i den fremtidige råstofplanlægning. Derudover efterspørges det, at målsætningen bliver tydeligere på, om det er for Region Hovedstaden som virksomhed alene, eller det er for den samlede hovedstadsregion. Parterne støtter op om regionens ambitiøse målsætninger for CO2-reduktion. Særligt fremhæves samarbejdet med kommunerne i regi af Klimaalliancen som en central brik i arbejdet med at realisere de kommunale klimaplaner. Her tales meget positivt om både det igangværende og fremtidige samarbejde og partnerskab. Nogle aktører efterspørger, hvad vi som region selv vil gøre i forhold til at reducere CO2-forbruget for egen drift.
På baggrund af høringssvarene foreslår administrationen, at:
Strategisporet: En attraktiv og sammenhængende mobilitet
Høringspartnerne bakker op om regionens ambitioner om at sikre en attraktiv og sammenhængende mobilitet. Mange fremhæver vigtigheden af at have et velfungerende hovednet, så borgere kan komme på tværs af regionen, eksempelvis til og fra uddannelse og job. Her nævnes udfordringen med at få flere fra bilen og over i det kollektive og på cykler. Der kvitteres for regionens fokus på cyklisme, knudepunkter, samkørsel og delemobilitet. Derudover opfordres der til fortsat samarbejde om den fremtidige udvikling af mobilitet- og trafikindsatser i hovedstadsregionen.
På baggrund af høringssvarene foreslår administrationen, at:
Strategisporet: Uddannelse til fremtiden
Der er generelt opbakning til regionens ambitioner om at styrke uddannelsesindsatsen på tværs af hovedstadsregionen. Både kommuner og uddannelsesinstitutioner anerkender vigtigheden af kompetencer til den grønne omstilling og behovet for, at flere vælger en velfærdsuddannelse. Flere nævner behovet for øget rekruttering til erhvervsuddannelserne. Derudover fremhæves arbejdet med at sikre, at færre unge står uden job og uddannelse – og fortsat tæt dialog med FGU-skolerne (Den forberedende grunduddannelse) om behovet for at samarbejde om indsatser på skolerne.
På baggrund af høringssvarene foreslår administrationen, at:
Opfølgning på den regionale udviklingsstrategi 2024
Administrationen vil sikre, at miljø- og klimaudvalget samt udvalget for trafik og regional udvikling løbende involveres i en opfølgning på strategiens målsætninger. Derudover vil udvalgene i forbindelse med udmøntningsprocessen for de tre udvalgspuljer, som er finansieret af RUS-midler, være med til at præge, hvilken rolle regionen administrativt og politisk har for realiseringen af de konkrete indsatsområder for 2024 og 2025. Første drøftelse af udmøntningen af de tre puljer vil ske på udvalgsmøderne i de to udvalg den 5. februar 2024.
Udvalgenes løbende opfølgning på og dialog om fremdrift på strategiens mål og indsatser vil fremadrettet erstatte den tidligere årlige afrapportering til regionsrådet på fastsatte mål på regional udvikling besluttet af det foregående regionsråd.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil den regionale udviklingsstrategi 2024 "Sammen om bæredygtig udvikling i hovedstadsregionen" erstatte den tidligere udviklingsstrategi "En region for den næste generation". Der er ikke et formelt krav om, at strategien skal revideres inden for en nærmere defineret årrække. Strategien vil være gældende, indtil regionsrådet beslutter at revidere strategien.
De konkrete indsatsområder, der er skrevet ind som et bilag til selve strategien, har et kortere sigte for 2024 og 2025. Udvalgene følger op på, om der er brug for at tilpasse indsatsområderne. Nye indsatsområder kan besluttes af regionsrådet og kræver ikke en fornyet formel høringsproces.
Der er ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser ved godkendelse af den regionale udviklingsstrategi. Stategien vil udgøre rammen for den årlige udmøtning af de udvalgspuljer, der blev aftalt i budgetprocessen, og som er finansieret af regionale udviklingsmidler.
Administrationen planlægger en kommunikationsindsats i forbindelse med regionsrådets godkendelse af strategien. Det indebærer bl.a. en pressemeddelelse og opslag på SoMe.
Desuden arbejdes der løbende med kommunikationsprodukter og interessentmateriale, der skal understøtte arbejdet med at realisere strategiens målsætninger og mobilisere styrket samarbejde om de konkrete indsatsområder.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget samt udvalget for trafik og regional udvikling parallelt den 10. januar 2024, herefter forretningsudvalget den 23. januar og regionsrådet den 30. januar 2024.
David Meinke / Iben Fibiger
22034731
Bilag 1: Endeligt forslag til den regionale udviklingsstrategi 2024
Bilag 2: Opsamling på høring af den regionale udviklingsstrategi 2024
Administrationen indstiller, at miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
a) at de godkendte underliggende matrikulære investeringsrammer til energieffektivisering fremadrettet ikke er låst for at sikre prioritering af energiprojekter, som samlet set bedst understøtter Grøn2030 i regionen og Energiplan 2025
b) at der er mulighed for fleksibilitet i forhold til at prioritere blandt regionens samlede energiprojekter på tværs af matrikler under hensyntagen til en rimelig fordeling på de enkelte hospitalsmatrikler ud fra kapacitet, akutte projekter mv.
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
I 2015 vedtog regionsrådet Energiplan 2025, som satte mål og rammer for regionens energieffektiviseringsindsats frem mod 2025. Den 16. marts 2021 behandlede regionsrådet en sag om finansiering og prioritering af energitiltag, hvor leasingrammer for i alt 476 mio. kr. til gennemførelse af projekter under energiprogrammet for den første pulje af regionens ejendomme blev afsat. Den 27. april 2021 behandlede miljø- og klimaudvalget en sag om de resterende energieffektiviseringsprojekter for samlet set 469 mio. kr. på de resterende af regionens ejendomme.
Administrationen arbejder på at igangsætte konkrete energieffektiviseringer, jf. energieffektiviseringsindsatsen frem mod 2025, som finansieres gennem 10 leasingrammer på de godkendte 945 mio. kr. For at udføre disse projekter mest hensigtsmæssigt og med fokus på at sikre bedst mulige tilstandsløft samlet set i regionen, er der behov for fleksibilitet i forhold til de godkendte investeringsrammer.
Såfremt sagen tiltrædes, vil midlerne ikke vil være låst på et fast beløb på den enkelte matrikel, som det gør sig gældende på nuværende tidspunkt. Midlerne kan derimod finansiere energiprojekter på tværs af matriklerne ud fra en samlet prioritering.
Med Energiplan 2025 vil regionen gennemføre de nødvendige energieffektiviseringer på tværs af regionens matrikler. Der er afsat 945 mio. kr. fordelt på 10 leasingrammer, som fremgår af nedenstående tabel.
Det er administrationens vurdering og erfaring, at der med en øget fleksibilitet på tværs af matrikler i forhold til den nuværende investeringsramme til energieffektivisering vil være mulighed for at sikre prioritering af energiprojekter, der samlet set giver regionen de største energieffektiviseringer. Dette skyldes, at regionen i så fald ikke vil være låst på et fast beløb på den enkelte matrikel. Således vil det være de økonomiske og energimæssige gevinster på det enkelte projekt som afgør, hvorvidt projektet skal prioriteres.
Dette vil medføre, at man på tværs i regionen dels opnår bedre økonomi gennem kortere tilbagebetalingstider og samtidig får mulighed for at prioritere projekter, hvor regionen kan få et højere tilstandsløft gennem udskiftning af udtjente og energiineffektive installationer.
Således anbefaler administrationen, at den nuværende investeringsramme til energieffektiviseringer, som er på 945 mio. kr., bliver fleksibel på tværs af matriklerne under hensyntagen til en rimelig fordeling af investering pr. matrikel. Alle formkrav overholdes, og vurderingerne bliver ikke matrikelspecifikke, men projekterne bliver prioriteret ud fra en vurdering af økonomiske og energimæssige gevinster. Der træffes på den baggrund beslutning ud fra fordelingsnøgler efter de bedste projekter og kriterier og ikke efter matrikler.
Eksempelvis vil der med fleksible rammer være mulighed for at kunne gennemføre et komplet ATES-anlæg (Aquifer Thermal Energy Storage) på Gentofte Hospital, som vil give mulighed for at sikre nedkøling om sommeren og opvarmning om vinteren på en markant mere klimavenlig måde. Projektet vurderes til en samlet omkostning på ca. 70-80 mio. kr. og kan holdes under den aftalte tilbagebetalingstid på 14 år. Ud over energieffektiviseringen vil det medføre et markant tilstandsløft af de gamle dampproduktionsanlæg med tilhørende installationer til et nyt anlæg i stil med ATES-anlægget på Bispebjerg Hospital. Dette projekt vil ikke være muligt at gennemføre under nuværende investeringsramme.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes fleksibilitet af den samlede godkendte investeringsramme til energieffektivisering i regionen på 945 mio. kr. Dette vil betyde, at der i regionen kan gennemføres energiprojekter mest hensigtsmæssigt på tværs af matrikler i forhold til prioritering af projekter, hvor regionen kan få et højere tilstandsløft, sikring af kritiske installationer mv.
Administrationen har overblik over potentielle projekter, hvor nogle matrikler har større potentiale end andre. Dette skal yderligere kvalificeres og dermed sikre de bedst egnede projekter ud fra et helhedssyn, som overholder alle kriterier.
Der vurderes ikke at være risici forbundet ved en beslutning om fleksibilitet af den samlede investeringsramme, hverken i forhold til den samlede økonomiske ramme med tilhørende tilbagebetalingstider, serviceniveau, borgere, medarbejdere eller tidsplaner for de konkrete projekter.
En øget fleksibilitet i forhold til investeringsrammen vil bedre kunne understøtte regionens målsætning i Grøn2030-programmet om en 50 procents CO2-reduktion og samtidig sikre størst muligt tilstandsløft af kritiske installationer. Ved ikke at tiltræde indstillingen vil regionen risikere at skulle gennemføre energiprojekter på hospitalerne, hvor der i forvejen ligger store masterplaner. Dette kan medføre, at der er foretaget energiprojekter, som efterfølgende skal ombygges eller sløjfes og på den baggrund ikke kan holdes i drift under tilbagebetalingstiden.
Den samlede investeringsramme til energieffektivisering i regionen vil være uændret på i alt 945 mio. kr.
Administrationen vil udarbejde både intern og ekstern kommunikation om regionens energiprogram, herunder konkrete projekter, formål mv.
Sagen forelægges for miljø- og klimaudvalget den 10. januar, forretningsudvalget den 23. januar og regionsrådet den 30. januar 2024.
Mogens Kornbo/Heine Knudsen
23068859
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
a) at der primært etableres solceller på nye tagflader, parkeringsarealer og lignende,
b) at afsøge muligheden for at etablere en selskabsstruktur i samarbejde med kommuner, herunder vurdere finansieringsmuligheder, juridisk struktur og omstændigheder ved drift af denne type selskab samt muligheden for at indgå en PPA (Power Purchase Agreement) samt
c) at undersøge de relaterede omkostninger for regionen ved solcelleinvestering.
Godkendt.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet fremmede den 18. april 2023 et medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti og oversendte dermed sagen til realitetsbehandling i miljø- og klimaudvalget. Medlemsforslaget omhandler muligheden for et udbud på solceller på regionens tagflader, parkeringsarealer og lignende, og det er vedlagt som bilag 1.
Udvalget forelægges hermed administrationens indstilling til, hvordan der kan arbejdes videre med medlemsforslaget.
Enhedschefer i Center for Ejendomme, Heine Knudsen og Søren Hansen, holder et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget.
Regionsrådet har bedt om, at miljø- og klimaudvalget realitetsbehandler medlemsforslag om udbud af solceller på regionens tagflader. Administrationen har på den baggrund vurderet medlemsforslaget og fremlægger her et forslag til, hvad et kommende beslutningsoplæg om udbud af solceller på regionens tagflader kan fokusere på.
Medlemsforslaget lægger op til, at administrationen undersøger mulighederne for at afholde udbud af regionens egnede tagflader, parkeringsarealer og lignende; at invitere til fælles udbud blandt interesserede kommuner i regionen; og at oprette en selskabsudskilt solcellevirksomhed, hvis ingen private opstillere ønsker at byde ind. Administrationen giver en umiddelbar vurdering af de enkelte elementer nedenfor. I vedlagte bilag 2 uddybes konkrete muligheder og risici ved forskellige etableringsformer, herunder etablering af fælles regionalt og kommunalt selskab, PPA (Power Purchase Agreement) og udlejning af arealer til privat aktør.
Der er en udfordring med den nuværende lovgivning om selskabsudskillelse ved etablering, der er aktuel for både kommuner og regioner, hvilket Danske Regioners Udvalg for Miljø og Klima også har drøftet (se bilag 3 med mødereferat). Dette er relevant i forhold til regionens videre arbejde med blandt andet undersøgelse af muligheden for selskabsudskillelse mv.
Muligheden for udbud af regionens tagflader
Med forslaget lægges op til at undersøge mulighederne for at afholde udbud af regionens tagflader, parkeringsarealer mv. Det er administrationens vurdering, at der vil være muligheder for at installere solceller på nye tagflader, der fra starten er dimensioneret til solceller, og hvor man kan sandsynliggøre, at der ikke opstår behov for at benytte pladsen til andre formål. Det er også disse steder, hvor solceller, der er betinget af energirammeberegning, skal placeres. Desuden kan overdækning af parkeringspladser og parkeringshuse være mulige placeringer.
Det er samtidig administrationens vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at opsætte solceller på eksisterende tagflader, da det vil udgøre en forsyningsmæssig risiko som følge af de mange ventilationsanlæg, køleanlæg og andre kritiske tekniske installationer for hospitalernes drift, der er placeret på tagene. Solceller kan desuden begrænse mulighederne for fremtidige udvidelser af tekniske installationer, såsom ventilationsanlæg, som ofte er placeret på tage.
Yderligere bemærkes konkrete økonomiske risici i forbindelse med udlejning til tredjepart. Hvis tagarealernes udlejes til tredjepart i en længere årrække på 10-15 år, hvilket svarer til tilbagebetalingstid og fortjeneste, vil eksempelvis udskiftning af tagbeklædning, ændring af anvendelse eller andre behov kunne udløse krav om erstatning eller kompensation fra tredjepart.
På baggrund af disse risici vurderer administrationen, at kun et begrænset antal eksisterende tagflader på regionens hospitaler egner sig til solceller.
Administrationen vil desuden undersøge, hvorvidt en fast strømaftale med producenter kan komme i konflikt med gældende udbudsregler. Det er administrationens vurdering, at dette muligvis kan indgå som en del af en lejeaftale.
Fælles udbud med kommuner
Med medlemsforslaget lægges også op til at invitere til fælles udbud blandt interesserede kommuner i regionen. Det er administrationens vurdering, at flere kommuner i hovedstadsregionen allerede har et ønske og et samarbejde om at oprette et fælles selskab, der kan etablere og drive solceller. Det vil derfor være oplagt, at Region Hovedstaden indgår i et sådan fælles regionalt og kommunalt selskab, så der kan udarbejdes et fælles udbud, og de administrative omkostninger kan deles.
Regionen skal under alle omstændigheder etablere et selskab for at kunne investere i solceller, der ikke indgår i en energiramme. Første skridt vil være at indhente oplysninger om omkostningerne til etablering af selskabet, juridisk struktur og drift heraf. Hvis det på den baggrund viser sig, at der ikke er basis for at etablere et fælles selskab, vil en alternativ løsning være at se på muligheden for at indgå et samarbejde i forbindelse med et fælles udbud.
Muligheden for en selskabsudskilt solcellevirksomhed
Endelig lægger medlemsforslaget op til at oprette en selskabsudskilt solcellevirksomhed, hvis ingen private opstillere ønsker at byde ind. Administrationen bemærker, at lovgivningens krav om selskabsudskillelse af kommunale og regionale solcelleanlæg bevirker, at etablering af et regionalt selskab i lighed med Aarhus Kommunes Klimaselskab ApS er den eneste mulighed for, at regionen selv kan eje og drive solceller, der ikke er omfattet afdispensationsmuligheden, jf. energirammerne for nybyggeri.
Administrationen vil undersøge etableringsomkostninger, juridisk struktur og drift af denne type selskab samt indhente et bud på eventuelle omkostninger til etablering og drift af et solcelleselskab både for et udelukkende regionalt og for et sammen med flere kommuner. Etablerings- og driftsomkostningerne vil være tilnærmelsesvis ens, uanset om det gælder et regionalt eller et fælles selskab.
Finansiering af solcelleinvestering
Administrationen vurderer, at finansieringen af solcelleinvesteringen ved selskabsudskillelse vil være en udfordring, eftersom KommuneLeasing ikke kan lease eller låne til solceller, der etableres gennem selskaber med begrænset ansvar. Selskabsudskillelsen er imidlertid et lovkrav. KommuneLeasing har senest på et møde den 27. marts 2023 bekræftet, at de ikke kan finansiere:
Administrationen er ved at undersøge markedet for potentielle finansieringskilder, der kunne være interesseret i at finansiere regionens solceller. De samlede finansieringsomkostninger vil være højere end hos KommuneLeasing, hvormed det vil have indflydelse på tilbagebetalingstiden og formentlig udløse krav om deponering.
Administrationen er i dialog med Danmarks Grønne Investeringsfond for at afdække muligheden for, at de kan stille en finansieringsramme til rådighed for et solcelleselskab og få afdækket lånebetingelserne.
En alternativ mulighed er at udleje arealer, eksempelvis større parkeringsanlæg, til en investor, der kan opsætte solceller. For ikke at komme i konflikt med gældende udbudsregler, vil investoren skulle sælge solcellestrømmen ud på nettet. Regionen vil få overdækket nogle parkeringspladser, og investoren få et afkast.
Dispensation fra krav om selskabsudskillelse
I forbindelse med nybyggeri giver lovgivningen mulighed for at søge dispensation fra kravet om selskabsudskillelse, når solcellerne indgår i energirammeberegningerne. Der er muligheder for at maksimere solcellebidraget i energirammen, men det kræver ofte, at bygningsklassen opgraderes til den højeste energiklasse. Dette er ikke helt ukompliceret. Det er dog en mulighed, som administrationen løbende vil overveje.
I tilfælde af en maksimering vil den del, der ligger udover byggeriets minimumsbehov, kunne finansieres via KommuneKredit, da regionen vil være direkte ejer af solcellerne.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen arbejde videre med at forberede mulighederne for at etablere solceller på egnede arealer og undersøge muligheden for selskabsudskillelse eller samarbejde med interesserede kommuner. Resultatet af dette arbejde forelægges udvalget som et beslutningsoplæg til udvalg og regionsrådet i første halvdel af 2024, men først efter vedtagelsen af en national strategi for solceller, som efter planen behandles i Folketinget i februar 2024.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 10. januar 2024.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil administrationen arbejde videre med forslaget, hvorefter udvalget vil få forelagt en ny sag i foråret 2024. Såfremt der træffes beslutning om etablering af solcelleanlæg på tagflader, parkeringsarealer og lignende, udover dem der igangsættes i forbindelse med nybyggeri og energirammeopfyldelse, vil regionsrådet skulle tage endelig stilling hertil.
Mogens Kornbo/Heine Knudsen
23021443
Bilag 1: Medlemsforslag og præcisering heraf
Bilag 2: Beskrivelse af modeller for solcelleanlæg i Region Hovedstaden
Bilag 3: Referat fra møde i Udvalget for Miljø og Klima i Danske Regioner den 16. november 2023
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
På miljø- og klimaudvalgets møde den 19. juni 2023 blev status på Grøn2030 og Klimaregnskabet for 2022 præsenteret. I forlængelse heraf forelægges Grøn Omstillingsrapport 2022, som er en grafisk formidling af klimaregnskabet og en status på den grønne omstilling af Region Hovedstaden som virksomhed.
Enhedschef i Center for Ejendomme, Heine Knudsen, vil holde en præsentation af omstillingsrapporten på miljø- og klimaudvalgets møde.
Grøn2030 er Region Hovedstadens klima- og miljøprogram, og det er forankret i miljø- og klimaudvalget. Programmet har fokus på syv indsatsområder, som hver rummer flere forskellige projekter. I løbet af 2023 er programmet tilpasset den klimamålsætning, som regionsrådet vedtog den 22. august 2023 om at reducerere 50 procent af CO2-udledningen fra hospitaler, virksomheder, koncerncentre mv. i 2030 i forhold til 2023 og klimaneutralitet i 2050.
Klimaregnskabet viser overordnet set, at størstedelen af regionens klimaaftryk kommer fra det forbrugsrelaterede klimaaftryk, som er udledningen fra regionens byggeri, fødevarer, medicin og alle øvrige varer og serviceydelser, der indkøbes af Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder, centre osv. Indkøbs- og forbrugsområdet har således det største potentiale for reduktioner.
Om den grønne omstillingsrapport
Den grønne omstillingsrapport kan findes via dette link til Grøn omstillingsrapport. Rapporten indeholder en grafisk opsætning af de vigtigste resultater i klimaregnskabet, som formidles både internt til medarbejdere og til omverdenen via sociale medier, hvor de gode historier fra indsatsområderne fremhæves. Desuden beskrives hvert indsatsområde med status på målsætninger, udviklingen over årene og udvalgte tiltag på området. Klimaregnskabets tal er for 2022, mens beskrivelser mv. er for efteråret 2023. I rapporten er der to udvalgte cases. Den ene handler om omstilling fra engangsinstrumenter til flergangsinstrumenter, mens den anden beskriver genanvendelse af byggematerialer. Casene afspejler den måde, der arbejdes med den grønne omstilling på, hvor projekter rulles ud i stor skala på tværs af hospitaler, virksomheder og centre, i modsætning til mange små initiativer med mindre effekt.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orientering om klimaregnskabets resultater i den grønne omstillingsrapport 2022 til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 10. januar 2024.
Mogens Kornbo / Heine Knudsen
23072866
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 20. december 2023 truffet afgørelse om ophævelse af Råstofplan 2016/2020, som regionsrådet har vedtaget den 12. oktober 2021. Miljøklagenævnet har hjemvist Råstofplanen 20216/2020 til fornyet behandling. Miljø- og klimaudvalget orienteres i denne sag om de umiddelbare konsekvenser ved klagenævnets afgørelse. Enhedschef i Miljø, Charlotte Schleiter, vil holde et kort oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget.
Administrationen vil på det efterfølgende udvalgsmøde den 5. februar 2024 præsentere forslag til proces for fornyet politisk forelæggelse af Råstofplan 2016/2020.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 20. december 2023 truffet afgørelse om at ophæve Råstofplan 2016/2020 med tilhørende afgørelse om miljøvurdering, der er vedtaget af regionsrådet den 12. oktober 2021. Råstofplanen er samtidig hjemvist til fornyet behandling og politisk forelæggelse i regionsrådet. Klagenævnet er øverste klagemyndighed for bl.a. regionernes råstofplaner. Afgørelsen er vedlagt som bilag 1.
Klagenævnet har truffet afgørelsen på baggrund af de 13 klager, som Region Hovedstaden modtog efter vedtagelsen af Råstofplan 2016/2020. Administrationen havde på forhånd en forventning om, at vedtagelsen ville give anledning til klager.
Klagerne kom dels fra lodsejere, beboerforeninger og omkringboende til nye grave- og interesseområder og dels fra en råstofindvinder. Fra lodsejere og omkringboende rettede klagerne sig primært mod udlæg og miljøvurderingen af konkrete områder, og at der ikke var taget tilstrækkeligt hensyn til forskellige miljøforhold som natur, trafik, landskabelige forhold o.lign. Fra råstofindvinderens side blev der klaget over manglende sikring af råstofressourcernes udnyttelse og erhvervsmæssige interesser. Herunder at der for en række nye graveområder var blevet opsat uhensigtsmæssige forudsætninger for områdernes udnyttelse, samt at retningslinjerne i råstofplanen var uklare og ubegrundede.
Klagenævnets behandling af sagen
Miljø- og Fødevareklagenævnet har i klagesagen udelukkende behandlet klagen fra råstofindvinderen. Her har klagenævnet kigget på spørgsmålet om, hvorvidt der ved forudsætningerne for udlæg af graveområde L2 Ledøje Vest varetages usaglige hensyn. Klagenævnet vurderer, at forudsætningen for udlæg af graveområdet ikke kan varetages med hjemmel i råstofloven, da forudsætningen er fastsat med henblik på at varetage trafikmæssige forhold, som ikke er et hensyn, der kan varetages i råstofplanen. Det er i stedet muligt at varetage miljømæssige hensyn som f.eks. støj og støv.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har anført en række forhold, som Region Hovedstaden bør tage i betragtning i forbindelse med en fornyet behandling af sagen:
Det er administrationens vurdering, at det vil være muligt at revidere teksten i den tidligere vedtagne Råstofplan 2016/2020, så den imødekommer klagenævnets bemærkninger.
Processen for udarbejdelse af en Råstofplan 2016/2020
Administrationen lægger op til en hurtig fornyet behandling af Råstofplanen 2016/2020. Administrationen er således i gang med nærmere at vurdere behovet for konkrete justeringer i Råstofplan 2016/2020 og vender på udvalgsmødet den 5. februar 2024 tilbage med et forslag til politisk proces for fornyet forelæggelse af Råstofplan 2016/2020. Administrationen er ligeledes ved at vurdere processen for udarbejdelse af den kommende Råstofplan 2024, idet den hidtidige tidsplan for denne sandsynligvis vil blive påvirket.
Afgørelsens konsekvenser
Afgørelsen om ophævelse af Råstofplan 2016/2020 får betydning for udarbejdelse af nye tilladelser til råstofindvinding og dermed for råstofforsyningen. Det skyldes, at den gældende råstofplan nu er Råstofplan 2012. Det betyder, at der kun kan gives nye tilladelser til råstofindvinding indenfor arealer, der er udlagt i 2012-planen.
Som følge af at der ikke er særligt mange råstofressourcer tilbage i de graveområder, der blev udlagt med Råstofplan 2012, forventer administrationen, at der vil opstå mangel på råstoffer i regionen, indtil graveområderne i Råstofplan 2016/2020 er vedtaget og dermed udlagt. Administrationen er således også opmærksom på, at det er vigtigt, at der snarest vedtages en ny Råstofplan 2016/2020.
Administrationen er i gang med sagsbehandling af 7 ansøgninger til råstofindvinding på arealer, der ligger i graveområder, der er udpeget i den nu ophævede Råstofplan 2016/2020. Der kan ikke træffes afgørelse i sagerne, før der ligger en godkendt Råstofplan 2016/2020. Administrationen har orienteret ansøgere med igangværende ansøgninger om forsinkelsen som følge af råstofplanens ophævelse. Kommuner og øvrige interessenter er ligeledes orienteret.
Det bemærkes, at både Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland har fået ophævet og hjemvist deres senest vedtagne råstofplaner til fornyet behandling af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Regionerne arbejder på en fælles henvendelse til erhvervsministeren og miljøministeren omhandlende klagenævnets nye praksis med at ophæve en samlet råstofplan i stedet for at begrænse ophævelse til enkelte dele, at klagenævnet ikke underlægger råstofplanerne fuld prøvelse af alle klagetemaerne samt klagenævnets sagsbehandlingstid.
Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget taget orienteringen om Miljø- og Fødevareklagenævnets ophævelse og hjemvisning af Råstofplan 2016/2020 til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 10. januar 2024. På udvalgsmødet den 5. februar 2024 præsenteres et konkret forslag til proces for politisk forelæggelse af Råstofplan 2016/2020.
David Meinke / Charlotte Schleiter
21069052
Bilag 1: Afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet
Bilag 2: Supplerende notat om fornyet behandling af Råstofplan 2016-2020. MKU den 10. januar 2024
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Regionsrådet ønsker at fremme bæredygtigt og cirkulært byggeri samt at reducere CO2-udledningen og forbruget af primære råstoffer. I Budget 2023 blev der derfor afsat midler til at afsøge potentialet for at genanvende regionens egne sekundære råstoffer samt øge fokus på partnerskaber og på virksomheder med stort potentiale for omlægning til øget brug af sekundære råstoffer. I år 2023 er der afsat 2,7 mio. kr., i år 2024 er der afsat 1 mio. kr. og i år 2025 er der afsat 1 mio. kr. til at øge genanvendelsen af byggematerialer. Der er ligeledes i 2023 afsat 0,6 mio. kr. til en redegørelse af, hvordan overskudsjord kan bringes i spil.
Miljø- og klimaudvalget har på sit møde den 30. august 2023 fået en status om arbejdet med bæredygtigt og cirkulært byggeri.
Med denne sag orienteres udvalget om status for de initiativer, der er igangsat med sigte på at reducere forbruget af primære råstoffer.
Administrationen har iværksat flere initiativer med sigte på at reducere behovet for primære råstoffer ved at fremme brugen af sekundære og alternative råstoffer for eksempel i form af byggeaffald og overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter. Flere af initiativerne har været i gang i længere tid. Det drejer sig om følgende initiativer, som beskrives nedenfor:
Partnerskab for overskudsjord og ressourcer
Partnerskabet blev lanceret i december 2020 som et tilbud til kommunerne i Region Hovedstaden. I partnerskabet søges løsninger på overskudsjordsproblematikken på tværs af kommunerne blandt andet med sigte på at reducere frembringelsen af overskudsjord samt at fremme anvendelse af overskudsjord som erstatning for primære råstoffer. Miljø- og klimaudvalget er tidligere blevet orienteret om partnerskabet på sit møde den 30. august 2022, og det faciliteres af Gate21, som Region Hovedstaden har indgået aftale med for 2023 og 2024.
Aktiviteter i partnerskabet planlægges og koordineres i en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra administrationen og partnerkommunerne. Som noget nyt er forsyningsselskaberne kommet med i partnerskabet, da forsyningsselskaberne har et stort råstofforbrug. Forsyning Helsingør og Novafos er således indtrådt i arbejdsgruppen.
Partnerskabet har afholdt meget velbesøgte arrangementer i form af korte (virtuelle) inspirationsmøder, webinarer, fysiske workshops og et besøg hos Afatek A/S. I arrangementerne har deltaget både kommuner, regioner, statsinstitutioner og private virksomheder blandt andet HOFOR, Vejdirektoratet og SR Gruppen A/S.
Overskudsjord som byggemateriale – lerjord i støjskærme
Dette initiativ skal vise, om overskudsjord (i form af lerjord) kan benyttes som byggemateriale. Region Hovedstaden har etableret et partnerskab med DTU, Vejdirektoratet og 3 private partnere, hvor målet er at udvikle og opføre støjskærme ved anvendelse af (overskuds)jord. Fuldskala støjskærme forventes opført i første halvår af 2024 i tilknytning til en igangværende råstofgrav. Det er ambitionen, at udviklingsprojektet på sigt kan føre til, at lerjord finder anvendelse i byggeriet, eksempelvis ved produktion af komprimerede lerblokke og præfabrikerede vægelementer. Miljø- og klimaudvalget er tidligere orienteret om initiativet på sit møde den 30. august 2022.
På DTU har initiativet involveret et betydeligt antal studerende, som bl.a. har udarbejdet bachelor- og masterprojekter med baggrund i konkret forskning, test og udvikling. Med henblik på vidensindsamling mv. har administrationen etableret kontakt og samarbejdet med virksomheder mv. i Østrig, Tyskland og Frankrig. Administrationen er i løbende dialog med en projektgruppe bag et Realdania-støttet initiativ (Leralliancen), hvor der sigtes på at demonstrere anvendelse af lerjord i byggeri.
Udviklingsprojektet har vakt interesse i de øvrige regioner, og den 20. april 2023 har administrationen sammen med DTU præsenteret projektets indsats og resultater for Miljø- og Klimaudvalget i Region Nordjylland.
Symposium om stampet lerjord som byggemateriale
Symposiet blev afholdt i København den 29. november 2023. Formålet med symposiet var at dele viden, erfaringer og inspiration om byggeri i lerjord for dermed at fremme interessen for at benytte overskudsjord/moræneler som byggemateriale. Det blev arrangeret i samarbejde med Bygherreforeningen og har opnået medfinansiering fra Boligfonden Kuben.
På symposiet præsenteredes bl.a. viden om historisk brug af lerjord som byggemateriale i en dansk kontekst, resultater af danske udviklingsprojekter, plan og mål for Realdania-initiativet ”Leralliancen”, samt to konkrete projekter i Frankrig med henholdsvis produktion af komprimerede blokke i ler/overskudsjord og institutionsbyggeri ved brug af lerblokke. De to franske projekter planlægges besøgt af miljø- og klimaudvalget i forbindelse med studieturen til Paris.
Administrationen vurderer, at formidlingsinitiativer som disse er vigtige for at fremme af cirkulær økonomi. Der var stor tilslutning til symposiet. Det er derfor planen at gøre symposiet til en årligt tilbagevendende begivenhed.
Kortlægning af jordstrømme
Det er et nyt projekt som er iværksat i 2023, og en rapport forventes at foreligge primo 2024. Formålet med kortlægningen af jordstrømmene er at belyse, hvor store mængder overskudsjord der genereres som følge af bygge- og anlægsarbejder i Region Hovedstaden samt at belyse anvendelsen og den afledte transport af overskudsjord. Endvidere skal projektet pege på, hvorledes overskudsjord kan erstatte primære råstoffer, således at sekundære råstoffer kan inddrages på et forbedret grundlag i råstofplanlægningen.
Administrationen har i dette projekt indgået samarbejde med Region Sjælland, således at projektet kan omfatte kortlægning af overskudsjord på hele Sjælland. På landsplan genereres årligt i størrelsesordenen 15 mio. tons overskudsjord som følge af bygge- og anlægsarbejder.
Kortlægningsopgaven har været i udbud, og der er indgået aftale med Niras A/S.
Dialog med Region Sjælland
Region Hovedstaden og Region Sjælland er i løbende dialog om de initiativer, der igangsættes i de to regioner. Region Sjælland har tilkendegivet, at det er vigtigt, at Region Hovedstaden har førertrøjen på, når det kommer til udvikling af metoder til at minimere forbruget af primære råstoffer, idet en stor del af Region Hovedstadens forbrug dækkes af transport fra Region Sjælland.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager udvalget status for initiativer med sigte på reduceret forbrug af primære råstoffer til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 10. januar 2024.
David Meinke / Charlotte Schleiter
23068610
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Miljø- og klimaudvalget blev på sit møde den 4. oktober 2023 orienteret om udviklingspotentialer i Klimaalliancen, herunder om den igangværende udvikling af LIFE ACT-ansøgningen. Der er ansøgningsfrist til EU den 5. marts 2024, og indholdet af ansøgningen er nu så langt i udviklingen, at Region Hovedstadens rolle og ansvar i et evt. fremtidigt projekt er kendt. Derfor forelægges sagen til udvalgets orientering.
LIFE ACT – Action for Climate Transition er et fælles EU-projekt, der er udviklet af de fem regioner og KL som et supplement til Klimaalliancen. Projektet har til formål at nedbryde de barrierer, der er for klimahandling i kommunernes DK2020-planer for at accelerere implementeringen af klimaplanerne. I LIFE ACT-projektet arbejdes der med et budget på ca. 206 mio. kr., hvoraf de 123 mio. kr. er et tilskud fra EU. Region Hovedstadens andel af budgettet vil være på knap 7.9 mio. kr., hvoraf 58,5 procent finansieres af EU, mens 41,5 procent finansieres via eksisterende årsværk i Region Hovedstaden over projektets 8-årige løbetid. Det svarer til i ca. 400.000 kr. årligt eller 0,6 årsværk.
Klimaalliancen danner rammerne for kommunernes og regionernes fælles klimaarbejde, som skal accelerere klimatilpasningen, klimarobustheden og klimaomstillingen til en CO2-neutral fremtid i Danmark. En vigtig del af Klimaalliancen er at løse de udfordringer, der står i vejen for realiseringen af kommunernes klimaplaner, og en del af det arbejde består i at skaffe flere midler til medfinansiering af kommunernes klimaarbejde og tværkommunale løsninger.
Projektet "LIFE ACT – Action for Climate Transition" skal supplere Klimaalliancens arbejde og skal i samarbejde med kommuner og andre relevante aktører finde veje til at fjerne udfordringer og barrierer, der står i vejen for realiseringen af kommunernes DK2020-klimaplaner og dermed accelerere implementeringen af dem (se yderligere information om projektet i bilag 1). Mange aktiviteter skal koordineres mellem Klimaalliancen og LIFE ACT-projektet. Det kan eksempelvis være kurser, fælles seminarer, studieture med videre. Der forventes også opgaveglidning mellem Klimaalliancen og LIFE ACT. Et eksempel kunne være et udviklingsspor, der opstartes i Klimaalliancen og bygges ovenpå i LIFE ACT-projektet; eller det kan ske den anden vej, hvor der er udviklet et værktøj i LIFE ACT-projektet, som efterfølgende implementeres i arbejdet i Klimaalliancen.
11 arbejdspakker på tværs af Danmark
Projektet er inddelt i 11 arbejdspakker (WP ~ Work Packages). Region Hovedstaden er leder af arbejdspakke WP7 om CO2-reduktioner på mobilitetsområdet og WP11 om klimatilpasningsudfordringer med stigende temperaturer, tørke og hede. Alle arbejdspakkerne går på tværs af landet, ligesom kommuner på tværs af landet deltager. I alt vil 30 kommuner deltage, hvoraf 6 forventes at være beliggende i hovedstadsregionen. Alle 98 kommuner vil få mulighed for at drage nytte af værktøjer og kompetenceopbygning udviklet i projektet via adgang til arrangementer og viden fra projektet afholdt i fællesskab med Klimaalliancen. Nedenfor oplistes de 11 arbejdspakker og de ansvarlige regioner:
Administrationen har valgt at indgå som leder af arbejdspakke WP7 og WP11, da det er områder, som Region Hovedstaden har beskæftiget sig med længe og har gode kompetencer indenfor. Desuden er det de to områder, som kommunerne i regionen har størst udfordringer med. Transportområdet vil om få år være den største kilde til CO2-udledning i hele hovedstadsregionen, og langt fra alle løsninger til at reducere udledningerne kender man til endnu. Med udgangspunkt i kommunernes mobilitetsplanlægning skal der bl.a. arbejdes med borgernes mobilitetsvaner og den tunge transport, som begge er områder med størst CO2-reduktions potentiale, men som samtidig er vanskeligst at løse. Stigende temperaturer med øget tørke og hedebølger til følge er en udfordring, som vil ramme mange borgere i hovedstadsregionen hårdt, da det er et tæt bebygget område med mange huse og veje, der absorberer og genudsender solens varme mere end åbne landskaber som skove og marker, hvilket medfører endnu højere temperatur i og omkring de større byer.
Region Hovedstadens opgave i LIFE ACT-projektet vil hovedsageligt være at lede og udvikle de arbejdespakker, hvor regionen har en ledende rolle. Det vil sige, at vi skal have ansvar for aktiviteterne i arbejdespakkerne i samarbejde med kommuner, inddragelse af andre aktører, koble viden på tværs af aktiviteterne og indarbejde viden fra andre indsatser, herudner Klimaalliancen.
Organisering
LIFE ACT-ansøgningen er udviklet af regionerne sammen med KL og kommunerne. Der har under udviklingen været drøftelser af ønsker til organisering og økonomi i det endelig projekt. KL og Danske regioner (DR) har aftalt en governancemodel, der består af en styregruppe med deltagelse af 5 kommunale og 5 regionale administrative repræsentanter (repræsentanter fra de regionale organiseringer, DGO'er). Region Midtjylland er formand, og der er en kommunal næstformand. KL eller DR er således ikke direkte repræsenteret i styregruppen.
Der indtænkes et stærkt samspil med Klimaalliancens administrative og politiske organer og DGO'erne i de enkelte regioner. LIFE ACT-projektet vil således sikre formidling om status og fremdrift til styregruppen og formandskabet i Klimaalliancen.
Fakta om LIFE ACT-projektet
Projektet forventes at have et samlet budget på 206 mio. kr., hvoraf 123 mio. kr. er finansieret af EU. Region Hovedstadens andel af budgettet forventes samlet at udgøre 7,9 mio. kr. over 8 år, hvoraf 58,5 procent vil blive dækket af EU-midler, mens 41,5 procent vil skulle dækkes af Region Hovedstadens midler. Dette svarer til 4,6 mio. kr. finansieret af EU og 3,3 mio. kr. finansieret af Region Hovedstaden. Regionens medfinansiering kan i udgangspunktet dækkes af eksisterende timer og fordeles over projektperioden på 8 år. Det vil i gennemsnit svare til ca. 400.000 kr. årligt, hvilket svarer til ca. 0,6 årsværk. Dog forventes det, at der skal bruges mere arbejdstid i projektets to første faser og mindre i den sidste fase af projektet.
Der kan inden afsendelse af ansøgningen og i forbindelse med EUs godkendelse af projektet ske ændringer i det samlede budget, hvorfor regionens budget i projektet også vil kunne ændres.
Ansøgningsfristen er 5. marts 2024, og forventet projektstart er 1. januar 2025. Projektet gennemføres over 8 år i tre faser. Fase 1 vil vare 3 år og skal beskrives ret præcist i ansøgningen, mens aktiviteterne i fase 2 og 3 vil blive indikeret. Først i forbindelse med faseovergangene skal aktiviteterne, leverancerne og milepælene for den efterfølgende fase beskrives præcist. Det er en stor fordel ved EU's LIFE-program, at kun første fase skal ligge fast ved ansøgningen, så der er plads til at opbygge viden og erfaring og definere det følgende arbejde ved faseovergangene.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om Region Hovedstadens deltagelse i EU-projektansøgningen om det fælles nationale projekt LIFE ACT – Action for Climate Transition til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 10. januar 2024.
David Meinke / Birgitte Leolnar
23074099
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Godkendt.
Administrationen har på baggrund af miljø- og klimaudvalgets beslutning den 31. oktober 2023 om programudkast og budgetoverslag for udvalgets studietur til Paris den 24.-26. januar 2024 udarbejdet et endeligt program, der præsenteres i denne sag.
Som en del af de udvalgenes arbejdsplaner i valgperioden indgår muligheden for at hente inspiration og viden i udlandet til politikudvikling af regionens opgaveløsning. Rammerne for udvalgenes studieture er godkendt på regionsrådets møde den 21. juni 2022.
Miljø- og klimaudvalget har besluttet at tage på studietur til Paris i Frankrig, hvor der vil være mulighed for at få viden om og input til nye løsninger på, hvordan byer kan tilpasses og forberede sig til miljø- og klimaudfordringer.
Formålet med studieturen vil være at undersøge og få ny viden og læring inden for en lang række af udvalgets ressortområder. Det gælder inden for temaer såsom forvaltning af råstoffer og genbrug af byggeaffald, bæredygtighed og cirkulær økonomi samt klimatilpasningsprojekter. Administrationen har haft fokus på at afsøge aktiviteter, hvor der er mulighed for at besigtige og opleve projekter i praksis og have en dialog med værterne.
Fagligt program
Onsdag den 24. januar 2024:
Torsdag den 25. januar 2024:
Fredag den 26. januar 2024:
Det fulde program kan læses i bilag 1, hvor der tages forbehold for ændringer i tidsplan. Administrationen vil rundsende praktiske rejseinformationer og evt. yderligere baggrund som forberedelse af studieturens faglige program forud for afrejsen.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkender miljø- og klimaudvalget det endelige program for udvalgets studietur til Paris. Administrationen vil umiddelbart inden afrejse fremsende praktiske informationer om baggrundsmateriale som forberedelse til studieturens faglige program.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 10. januar 2024.
Efter studieturen vil regionsrådet blive forelagt en afrapportering.
David Meinke / Iben Fibiger
22072272
Bilag 1: Program for miljø- og klimaudvalgets studietur januar 2024
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508