Bilag 1: Bemærkninger til medlemsforslag om overskydende værnemidler (F)Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Der var modtaget afbud fra Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V).
Konservative Folkeparti stillede forslag vedrørende sag nr. 2: ”Medlemsforslag fra Enhedslisten (Ø) om sikring af medarbejdernes ytringsfrihed samt generel drøftelse praksis og grundlag for udelukkelse”, om at der dispenseres fra forretningsudvalgets forretningsorden § 10, stk. 6, således, at indstillingspunkt 6 og de tilhørende elementer i sagsfremstillingen og det tilhørende bilag, herunder navnet på den pågældende medarbejder, ikke offentliggøres, ligesom samme oplysninger fjernes fra den allerede offentliggjorte dagsorden.
Formanden satte forslaget til afstemning:
For stemte: B (2), C (3), D (1) og F (1), i alt 7.
Imod stemte: A (3), V (1) og Ø (2), i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Forslaget var hermed godkendt.
Meddelelse nr. 7 blev drøftet.
Dagsordenen var herefter godkendt.
Mødet sluttede kl. 14:05.
Socialistisk Folkeparti foreslår:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Indstillingspunkt 1 blev drøftet.
Formanden satte indstillingspunkt 2 til afstemning.
For stemte: F (1), i alt 1.
Imod stemte: A (3), B (2), D (1), C (3), V (1) og Ø (2), ialt 12.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Indstillingspunkt 2 var herefter bortfaldet.
Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
I medfør af forretningsudvalgets forretningsorden § 5, kan et medlem senest 8 dage forud for et ordinært møde indgive skriftlig anmodning om behandling af en sag (medlemsforslag), hvorved formanden sætter denne sag på dagsordenen for førstkommende møde.
Regionsrådsmedlem Peter Westermann har på vegne af Socialistisk Folkeparti den 22. november 2023 anmodet om at få behandlet et forslag om overskydende værnemidler.
Forretningsudvalget har behandlet sagen tidligere, hvor indtrykket er, at donation af værnemidler til Ukraine er en så kompliceret sag, at det i praksis ikke har kunnet lade sig gøre i nævneværdigt omfang.
Det er imidlertid lykkedes for Region Syddanmark, som omtalt i nedenstående artikel fra DKNyt 4/11: ”Ingen ville købe gamle værnemidler: ”Syddanmark donerer nu til Ukraine. Regionen har forsøgt at sælge værnemidler, men det er ikke lykkedes. 482 paller værnemidler er nu doneret til Ukraine.”
Skive Kommune har ligeledes afsat et parti værnemidler til Ukraine, som omtalt i denne artikel på DKNyt 12/11: ”Skive Kommune donerer udløbne værnemidler til Ukraine”
https://www.dknyt.dk/artikel/140063/skive-kommune-donerer-udloebne-vaernemidler-til-ukraine
Socialistisk Folkeparti ønsker at standse destruktionen af værnemidler, mens det afsøges om ikke Region Hovedstaden også kan donere værnemidler til Ukraine.
Peter Westermann (F) har 12. november 2023 stillet politikerspørgsmål angående disse forhold, men da tilbagemeldingen er at der ikke kan forventes svar før medio december, altså efter regionsrådets sidste møde i år, anser Socialistisk Folkeparti (F) det for nødvendigt at fremsætte forslaget nu.
Alternativt skulle en behandling vente til forretningsudvalgets møde 23. januar 2024, eller regionsrådsmødet en uge efter. I mellemtiden vil en stor mængde værnemidler formodentlig være destrueret. Og Ukraine kan have manglet dem.
Såfremt medlemsforslaget fremmes vil destruktion af værnemidler blive standset, mens der udarbejdes en konkret plan for donation til Ukraine, og der vil blive indhentet erfaringer fra Region Syddanmark.
Medlemsforslaget forelægges forretningsudvalget den 5. december 2023.
23071281
Bilag 1: Bemærkninger til medlemsforslag om overskydende værnemidler (F)
Bilag 2: Bilag til bem. - Status på lagerbeholdning
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Drøftet.
Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget er månedligt blevet orienteret om status for overholdelse af udredningsretten og målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne i en samlet sag. Fremadrettet deles orienteringen i to selvstændige sager.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Forretningsudvalget besluttede i september 2022, at der med sagen ligeledes gives en uddybende status for overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens overholdelse af udredningsretten for somatik og psykiatri.
Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten bliver fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer samt at sikre en optimal udnyttelse og tilpasning af kapaciteten. Derudover er der et særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper og rekruttering og fastholdelse af personale. Dette fokus på overholdelse af udredningsretten understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.
Udviklingen i overholdelse af udredningsretten
Af nedenstående tabel fremgår udviklingen fra maj 2023 til og med 15. november 2023 for overholdelsen af udredningsretten sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer, som kan have en forventet mindre betydning for de oplyste tal. Der vil foreligge endelige tal for november til det kommende forretningsudvalgsmøde den 23. januar 2024.
Overholdelse af udredningsretten for november måned 2023 sammenholdt med de politiske mål er som følgende:
Endelige tal for oktober og foreløbige tal for november for udredningsretten for hhv. somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien vil blive kommenteret på nedenfor.
Somatik
I oktober måned blev udredningsretten overholdt for 84 % af patienterne i somatikken, og 61% af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Foreløbigt for november måned er udredningsretten overholdt for somatikken for 82 % af patienterne, og 59% af patienterne er blevet udredt inden for 30 dage.
Overholdelsen af udredningsretten i somatikken ligger højere end de fleste øvrige regioner og landsgennemsnittet.
Voksenpsykiatri
I oktober måned blev udredningsretten overholdt for 92 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 83 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Foreløbigt for november måned er overholdelsen af udredningsretten for voksenpsykiatrien 77 %, og 74 % af patienterne er blevet udredt inden for 30 dage.
Forretningsudvalget blev på møde den 7. november 2023 orienteret om, at forventningen på daværende tidspunkt var, at udredningsretten for oktober måned ville slutte på 95 % eller meget tæt på og efterfølgende igen vil ligge over målsætningen. Imidlertid er udredningsretten faldet yderligere. En stor andel af udredningerne i voksenpsykiatrien foretages i Center for visitation og diagnostik, hvor praksis er at ved behov for 2. og 3. samtale, ses patienterne som udgangspunkt af en speciallæge eller specialpsykolog. Der er i øjeblikket vakancer på disse stillinger kombineret med almindelig sygefravær, hvilket har medført længere ventetid til disse samtaler end sædvanligt og afledt heraf et mindre fald i overholdelsen af udredningsretten. Afviklingen af 2. og 3. samtaler er ved at blive indhentet, ligesom der pågår rekruttering til de vakante stillinger.
Børne- og ungdomspsykiatri
Der har gennem en længere årrække været en kraftig stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. Antallet af henvisninger er fra 2014 og frem til nu mere end fordoblet. Stigningen i antallet af henvisninger forventes at fortsætte i de kommende år. Der henvises til vedlagte bilag 2 for oversigt over udviklingen i antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien fordelt pr. måned i perioden januar 2021 til og med medio november 2023. Sammenlignet med 2021 ses en stigning i antallet af visiterede henvisninger, når disse sammenlignes på månedsbasis. Udsving i antal henvisninger pr. måned skyldes perioder med ferier og helligdage, særligt i sommerferieperioden juli og august.
Antallet af henvisninger stiger hurtigere end børne- og ungdomspsykiatriens mulighed for at tage patienter ind, hvilket har medført udfordringer i forhold til at overholde udrednings- og behandlingsretten. Det samme billede ses også i resten af landet. I oktober måned blev udredningsretten overholdt for 54 % af patienterne i børne- og ungdomspsykiatrien, og 51 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Foreløbigt for november måned er overholdelsen af udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien 54 %, og 52 % af patienterne er blevet udredt inden for 30 dage.
På møde i social- og psykiatriudvalget den 24. maj 2023 drøftede udvalget en analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres set i lyset af det stigende antal henvisninger, hvor udvalget tog orientering om igangsættelse af de første prioriterede indsatser i 2023 til efterretning. Der er igangsat et arbejde med den kommende regionale psykiatriplan, hvor de prioriterede indsatsområder er hhv. børn og unge samt svær psykisk sygdom.
Regionsrådet har med budgetaftalen 2023 afsat ekstra 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til øget ambulant kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien, heraf finansieres 8 mio. kr. af omprioriteringer fra administration til behandling. Med budgetaftalen for 2021 og 2022 blev der ligeledes afsat midler til området.
Ny registreringspraksis i børne- og ungdomspsykiatrien
Forretningsudvalget blev på møde den 7. november 2023 orienteret om, at implementeringen af den nye tværregionale retningslinje for udrednings- og behandlingsretten i psykiatrien er igangsat og vil foregå over en længere periode. Forretningsudvalget efterspurgte information om, hvornår den nye opgørelsesmetode slår igennem, hvortil det kan oplyses, at børne og ungdomspsykiatrien vil registrere udredningsforløb efter den nye registreringspraksis fra den 18. december 2023. Forventningen er, at opgørelsen af overholdelsen af udredningsretten vil afspejle den nye registreringspraksis ultimo januar 2024, hvilket forventelig vil medføre et brat fald i overholdelsesprocenten. Udvalget vil på møde 5. marts 2024 blive orienteret om status på udredningsretten baseret på den nye registreringspraksis. Det er først i andet halvår af 2024, at det er muligt at sige, hvor lange udredningsforløbene er og dermed, hvor stor overskridelsen af udredningsretten er i gennemsnit for de børn og unge, der ikke kan udredes inden for 30 dage.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. december 2023.
Charlotte Hosbond / Kirsten Hansen
20024815
Bilag 1: Datapakke vedr. udredningsret opdateret 13.11.23
Bilag 2: Udvikling i antal henvisninger til BUP Region Hovedstaden fra januar 2021 til oktober 2023
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Drøftet.
Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget er månedligt blevet orienteret om status for overholdelse af udredningsretten og målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne i en samlet sag. Fremadrettet deles orienteringen i to selvstændige sager. Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne samt en status for overholdelsen af de maksimale ventetider.
Målsætningen for andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør et overordnede regional udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. I november 2020 vedtog forretningsudvalget, at 85 % af kræftpatienter skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Gennem længere tid er udviklingen i forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten med henblik på overholdelse af regionens målsætninger.
Status på den samlede målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne samt udvalgte kræftpakker
Forløbstiderne i kræftpakkerne er faglige anbefalinger til, hvor lang tid de enkelte dele af pakkeforløbet bør tage i et standardforløb. Da der er der tale om standardforløb, vil der være mange forløb, som afviger fra standarden pga. fx kompleksitet, individuelle forhold mv. Der er tale om faglige rettesnore og ikke lovbundne patientrettigheder, som eksempelvis de maksimale ventetider.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 % af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. I september blev 78 % af patienterne behandlet inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne (opgjort på 673 forløb), mens målopfyldelse for oktober er 83 % (opgjort på 756 forløb). Den foreløbige målopfyldelse for november er 84 % (opgjort på 249 forløb) Målopfyldelsen er således tæt på den politiske målsætning, og der er samlet set sket en stigning fra august 2023, hvor målopfyldelsen var 69 %. En af årsagerne til dette kan være stigningen i målopfyldelsen i brystkræftpakken, som der har været i perioden, jf. nedenfor. Der er relativt mange forløb i brystkræftpakken, så udviklingen i målopfyldelsen har indflydelse på den samlede målopfyldelse for alle kræftpakkeforløbene. Seneste data for målopfyldelsen for forløbstiderne fremgår af vedlagte bilag 1.
Nedenstående tabel 1 viser udviklingen til og med 12. november 2023 for målopfyldelsen for forløbstider i kræftpakkerne sammenholdt med de politiske målsætninger.
Tabel 1. Målopfyldelsen på kræftpakkerne siden juni 2023
Data for november er foreløbige
Maksimale ventetider på kræftområdet
Der er et stort fokus på udredning og behandling af kræft, herunder overholdelsen af de lovbestemte maksimale ventetider på kræftområdet. Indtil udviklingen af den nationale monitorering af de maksimale ventetider, som skal forankres i Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen, er implementeret, har Region Hovedstaden valgt at styrke den løbende overvågning af regionens overholdelse af ventetiderne i bekendtgørelsen om maksimale ventetider på kræftområdet.
I tabel 2 er en oversigt over maksimale ventetider for august, september og oktober 2023 for henholdsvis ventetid til udredning, initial behandling samt onkologisk efterbehandling fordelt på patientforløb, der ligger inden for den maksimale ventetid på 14 dage samt på forsinkelsesårsager for de forløb, som ikke ligger inden for den maksimale ventetid. Det ses af oversigten, at forsinkelsesårsagen primært er hensyn til patientens helbred eller patientens eget ønske. Der er meget få forløb, hvor bekendtgørelsen ikke er overholdt. De forløb, hvor tidsfristen i den maksimale ventetid er overskredet, men hvor patienten er informeret om patientrettigheder og har accepteret den tilbudte tid (og hvor bekendtgørelsen dermed er overholdt), kan være udtryk for kapacitetsudfordringer. Hvis andelen er lav, skyldes det ofte uforudsete ting, som eksempelvis sygdom blandt det sundhedsfaglige personale, registreringsfejl og lignende. Hvis andelen er høj, kan det det skyldes mere systematiske kapacitetsudfordringer.
Administrationen følger løbende udviklingen på alle kræftområderne med henblik på at monitorere, om der er områder, hvor der er systematiske og længerevarende kapacitetsudfordringer. Administrationen følger desuden op på områderne, så snart der ses en indikation på udfordringer.
Der vil også fortsat være fokus på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne samt overholdelse af bekendtgørelsen af de maksimale ventetider.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. december 2023.
Charlotte Hosbond / Kirsten Hansen
20024815
Bilag 1: Målopfyldelse pakkeforløb for kræft
Bilag 2: Oversigt maksimale ventetider
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.
Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktet.
Region Hovedstadens økonomi er under pres på en række fronter.
Der ses bl.a. stigende forbrug på praksisområdet, herunder særligt tilskudsmedicin. Alene på praksisområdet ventes et samlet merforbrug på ca. 512 mio. kr. Den løbende drift er præget af merudgifter vedr. ventelisteafvikling og stigende priser vedr. bl.a. forsyning (el, vand og varme).
I modsat retning trækker bl.a.mellemregional afregning hvor efterregulering tidligere år generelt positiv tendens medfører en vis lettelse udgiftspresset. Regionens økonomi i 2023 er understøttet af fremrykket indkøb af medicin for 224 mio. kr. i 2022.
Herudover er regionens kassebeholdning bl.a. udfordret af merudgifter vedr. større anlægsprojekter.
Der er fokus på arbejdet med at afvikle ventelisterne efter pandemien og sygeplejekonflikten både på egne hospitaler og gennem private hospitaler. Merudgifterne til dette finansieres af regeringens akutpulje, som udnyttes fuldt ud.
De aktuelle udfordringer vedr. f.eks. tilskudsmedicin vil formentlig også medføre stigende udgifter til næste år. Et sigtepunkt for økonomistyringen i indeværende år er derfor, at reducere udgiftspresset i 2024.
Prognosen viser et samlet forventet mindreforbrug på ca. 148 mio. kr.
Råderummet i forhold til udgiftsloftet er noget mindre - og skal i øvrigt ses i sammenhæng med resultatet ift. anlægsrammen. Dette beskrives nærmere nedenfor.
Afvigelserne i forhold til budgettet er opsummeret i nedenstående tabel:
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen. Negative beløb er mindreforbrug i forhold til budgettet.
3. økonomirapport viste et forventet merforbrug på ca. 16 mio. kr. efter regionsrådets beslutning om at tilføre 40 mio. kr. til ekstra pukkelafvikling.
Tabellen viser, at den samlede prognose er justeret med netto -165 mio. kr. siden 3. økonomirapport.
De væsentligste ændringer på driftsprognosen er:
Den samlede prognose er beskrevet nærmere i økonomirapporten.
Udgifts- og anlægsramme
Regionens forventede forbrug er ca. 136 mio. kr. under udgiftsloftet.
Forskellen mellem råderummet og afvigelsen i forhold til driftsbudgettet (beskrevet ovenfor) skyldes primært en forventning om et fald i overførsler mellem årene. Den aktuelle prognose viser et fald i overførsler på ca. 120 mio. kr. i forhold til sidste år. Et fald i overførsler betyder et øget forbrug på hospitaler og virksomheder, som skal finansieres inden for regionens udgiftsloft.
Resultatet på udgiftsrammen skal ses i forhold til anlægsrammen. Midler der ikke er udnyttet på udgiftsrammen indgår i en delvis finansiering af overskridelsen på anlægsrammen.
På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at overstige det aftalte niveau for 2023 med ca. 330 mio. kr. Overskridelsen skyldes merforbrug på regionalt finansierede byggerier samt overløb vedr. merforbrug på kvalitetsfondsprojekter
Aktivitet og mellemregionale indtægter
Ved 4. økonomirapport har hospitalerne et aktivitetsbudget på 26,0 mia. i DRG-værdi.
Prognosen for årsniveauet viser aktuelt en samlet mindreaktivitet på 1,9 mia. / 7,2 pct. i DRG-værdi i forhold til budgettet.
Status vedr. aktivitet er uddybet i økonomirapporten kapitel 6.
Mellemregionale indtægter er påvirket af efterreguleringer vedr. tidligere år bl.a. på det psykiatriske område. Endvidere medfører positive tendenser, at der ikke bliver fuldt behov for centrale puljer på området.
Akutpakken
Region Hovedstadens andel af regeringens akutpakke for 2023 udgør 356 mio. kr. i 2023. Der er brugt 293 mio. kr. af puljen fra januar til september måned og puljen forventes udnyttet fuldt ud.
I 2024 udgør regionens andel af akutpakken ca. 205 mio.kr. hvoraf ca. 50 mio. kr. er disponeret til operationskapacitet, instrumenter samt tand, mund, og kæbeområdet.
For at sikre klarhed omkring hospitalernes økonomiske rammer for pukkelafvikling i 2024 gennemføres nu:
De resterende midler på godt 50 mio. kr. udmøntes i forbindelse med 1. økonomirapport eller 2. økonomirapport 2024 efter skønnet behov.
Hospitalerne orienteres om deres andel af aktuel udmøntning af akutpuljen primo december måned og bevillingerne indarbejdes teknisk i 1. økonomirapport 2024.
Anbefaling til dispositioner
På baggrund af møde i budgetforligskredsen den 27. november 2023, og regionens generelle økonomiske status, er der ingen forslag til nye dispositioner.
Hospitaler og psykiatri
Hospitalerne - bortset fra psykiatrien - forventer at overholde deres budgetrammer. Der er dog væsentligt økonomisk pres i forhold til bl.a. personaleressourcer og pukkelafvikling m.v. Eventuelt mindreforbrug på hospitalerne indgår i overvejelserne omkring overførsel til 2024.
Regionsrådet har ved 3. økonomirapportering taget til efterretning, at Region Hovedstadens Psykiatri forventer et merforbrug på op mod 35. mio. kr. Merforbruget ved 4. økonomirapportering forventes at være på 33,4 mio. kr. Udfordringerne er beskrevet nærmere i økonomirapportens afsnit 2.6.
Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling
Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet. Området hviler økonomisk i sig selv over tid, og er fuldt finansieret af kommunal takstbetaling.
På det regionale udviklingsområde er der et merforbrug på 2,0 mio. kr. Der er balance mellem driftsbevillingen og det forventede regnskab. Merforbruget vedrører anlægsområdet, da betalingen i 2023 til anlæg af Hovedstadens Letbane er 2,0 mio. kr. større end budgetteret. De samlede driftsudgifter ligger ca. 24 mio. kr. under udgiftsloftet for området.
Det foreslås, at merforbruget ift. budgettet finansieres af det akkumulerede overskud på det regionale udviklingsområde.
Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet
Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering (kommunerne medfinansierer regionens udgifter baseret på antallet af indlagte borgere m.v.).
Administrationen følger regionens likviditet tæt. Opgørelsen af regionens kassebeholdning efter 4. kvartal 2023 er baseret på nedenstående nødvendige forudsætninger.
Regionens likviditet efter kassekreditreglen skønnes til godt 3,1 mia. kr. efter 4. kvartal 2023 og opfylder dermed budgetlovens krav på 1,900 mia. kr. (1.000 kr. pr. indbygger).
Regionens likvide beholdning skønnes ved udgangen af 4. kvartal 2023 at udgøre ca. 312 mio. kr.
I regionens likvide beholdning indgår eksterne midler, der er øremærket specifikke formål, herunder særligt forskning. Dette beløb skønnes minimum at udgøre 2,3 mia. kr. ved udgangen af 4. kvartal 2023.
Økonomiopfølgning til staten
Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2023.
Regionens aktuelle mindreforbrug ift. udgiftsloftet estimeres til ca. 136 mio. kr. inkl. nye dispositioner og udgiftspres i denne økonomirapport. Dette tal består bl.a. af det forventede mindreforbrug på 148 mio. kr. (beskrevet ovenfor) samt forventede nettooverførsler på 133 mio. kr. fra drift til anlæg.
På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at ligge ca. 330 mio. kr. over det aftalte niveau for 2023. I forhold til 3. økonomirapport er prognosen øget med 15 mio. kr.
Godkendes indstillingens pkt. 1, tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.
Følgende risici skal fremhæves:
Tilskudsmedicin
Der er et stort og stigende merforbrug vedr. tilskudsmedicin – særligt relateret til diabetesområdet. Den aktuelle prognose er meget følsom ift. kommende efterspørgsel, prisudvikling og eventuelle mangelsituationer.
Mellemregionale indtægter
Der er væsentlig usikkerhed på området, men der ses en positiv tendens, som medfører, at der ikke bliver fuldt behov for centrale puljer på området.
Overførsler til 2024
De samlede overførsler til 2024 lader til at ende lavere end sidste års niveau. Dette medfører usikkerhed i forhold til udgiftsrammen, som til og med 3. økonomirapport har forudsat et uændret niveau. Omfanget af overførsler har direkte betydning for regionens råderum i forhold til udgiftsloftet for 2023.
Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 1.
Udover de tiltag, der er beskrevet under "Nye dispositioner" ovenfor, drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:
Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2023 og 2024 i kapitel 5.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. december 2023 og regionsrådet den 12. december 2023.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
23061090
Bilag 1: 4. økonomirapport 2023
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Anbefalet, idet bilaget skal tilrettes op mod regionsrådets møde.
Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget er ansvarligt for at sikre, at ansvaret for initiativerne i budgetaftalen for 2024 bliver placeret i de relevante politiske udvalg. De politiske udvalg har ansvar for at sikre, at der gennem året sker den nødvendige politikopfølgning eller politikudvikling i forbindelse med de konkrete initiativer.
Administrationen har i denne sag udarbejdet en samlet oversigt over budgetinitiativerne i budgetaftalen 2024, som administrationen vil forelægge til politisk behandling eller til politisk opfølgning i 2024 (bilag 1).
Administrationen har ud for hvert initiativ angivet det primære ansvarlige politiske udvalg i vedlagte ark 'Opfølgning på budgetinitiativer for 2024' (bilag 1). Fordelingen imellem de politiske udvalg er sket på baggrund af den gældende opgavefordeling mellem udvalgene. Det skal bemærkes, at initiativer fordelt på et specifikt udvalg også kan være relevant for et eller flere andre udvalg. I givet fald vil sagerne køre parallelt i de stående udvalg, og afhængigt af sagens indhold gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
I opfølgningen fremgår desuden, hvilke initiativer administrationen på nuværende tidspunkt forventer, vil blive forelagt til politisk beslutning, politik opfølgning, eller som ikke kræver nogen yderligere forelæggelse.
Oversigten (bilag 1) indeholder for hvert initiativ en angivelse af,
Den videre behandling af de enkelte initiativer bliver tilrettelagt i det pågældende politiske udvalg. I oversigten er det enkelte initiativ skrevet under det udvalg, der har ansvar for sagen, og hvor sagen starter. Herefter kan sagen gå videre til forretningsudvalget eller regionsrådet alt afhængig af sagens karakter.
Forretningsudvalget er ansvarligt for, at budgetinitiativerne bliver fordelt til de politiske udvalg, der har det politiske ansvar for de enkelte initiativer. Det er derfor afgørende i forhold til den løbende opfølgning på budgetinitiativerne, at forretningsudvalget har godkendt hvilket udvalg, der har den politikudviklende eller politikopfølgende rolle.
Administrationen vurderer, at tidsangivelserne for de enkelte budgetinitiativer på nuværende tidspunkt er gældende. I slutningen af 1. kvartal 2024 vil der blive forelagt en ny status på arbejdet med initiativerne.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. december 2023.
I slutningen af 1. kvartal 2024 vil forretningsudvalget blive forelagt en opfølgende status på budgetiniativerne for 2024.
Jens Buch Nielsen / Katrine Morville
22062439
Bilag 1: Opfølgning på initiativer i budgetaftalen 2024
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden skal have nye kontrakter for leverance af både tekstiler og vaskeriydelser, da de nuværende kontrakter udløber. I den forbindelse er der igangsat et projekt, ”Bedre tekstiler”, hvor der er nedsat en projektorganisation i regi af Center for Økonomi med en styregruppe under ledelse af vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri, Lone Bjørklund, og to arbejdsgrupper med klinisk personale, logistikmedarbejdere og øvrige repræsenteret. Forretningsudvalget fik senest forelagt en status på arbejdet på deres møde den 7. marts 2023. Projektet har løbende været drøftet i RMU og VMU’erne. Projektet arbejder ud fra tre pejlemærker: Kvalitet (herunder f.eks. komfort og funktionalitet), leverancesikkerhed og miljøhensyn. Derudover har projektet arbejdet med anbefalinger vedr. logistikløsninger på hospitalerne.
Den overordnede projektplan kører som planlagt både i forhold til test, involveringsaktiviteter og kommunikation herom. I forhold til tidsplanen, så er der en mindre forsinkelse af hensyn til dataindsamlingen, som bliver beskrevet nedenfor. Forsinkelsen vurderes ikke at få betydning for den samlede proces med anskaffelse af nye tekstiler til personale og patienter i Region Hovedstaden.
Orientering om arbejdet med miljøhensyn
Arbejdet med miljøhensyn i projekt "Bedre Tekstiler" er opdelt i tre områder:
Grønne metervarer
Der er i regi af projektet foretaget en afdækning af nye typer af tekstiler til uniformer, fladvarer og patienttøj, som er tilgængelige på markedet i dag. Afdækningen har været med fokus på metervarenes miljøaftryk, om de egner sig til at blive brugt på hospitalerne, og om de har kunnet leve op til de krav, der er ifm. vaskning og tørring samt håndtering i vaskeriernes daglige drift. I forlængelse heraf er der igangsat en vasketest af 160 testartikler, som hver er blevet udsat for op til 150 vaske på Centralvaskeriet og i Dansk Teknologisk Institut. Det foreløbige testarbejde har vist gode resultater for artikler med en blanding af polyester og lyocel, som er et materiale baseret på naturlige og fornybar træfibre, som produceres via en skånsom og miljøvenlig proces . Lyocel kan potentielt træde i stedet for bomuld i de artikler, der i dag består af bomuld og polyester. Ydermere er der blevet indhentet referencer på lyocel fra Sverige og Norge for at supplere den data, vasketesten har givet.
Dansk Teknologisk institut undersøger i skrivende stund de 160 artikler fra testvaskene. Herefter udarbejdes der en rapport, hvor holdbarheden af artiklerne fremstillet af nye metervare, sammenlignet med eksisterende tekstildele fra regionens hospitaler vil fremgå. Ultimo 2023 udarbejdes der en overordnet livscyklusvurdering af miljøaftrykket på de nye og eksisterende metervarer, altså en total beregning af levetiden på tekstilerne målt i CO2.
Forlængelse af levetid
Som led i projektet "Bedre tekstiler" er der pågået et stort arbejde med at undersøge en forlænget levetid af tekstilerne på regionens hospitaler. Arbejdet er udført i samarbejde med Centralvaskeriet samt de eksterne vaskerier ELIS og Textilia. Arbejdet er vigtigt for projektet, da hospitalerne oplever store udfordringer med holdbarhed og svind, hvilket både påvirker hospitalernes leverancesikkerhed, økonomien samt regionens miljøaftryk. Der er i regi af projektet derfor undersøgt årsagerne til svind og kassation samt hvilke greb, der kan tages i brug, for at mindske andelen af svind og kassation. Forventningen er, at der på baggrund af arbejdet kan igangsættes forbedringstiltag hos både vaskerierne samt de enkelte hospitaler, som kan være med til at forlænge levetiden af regionens tekstiler, så flere uniformsdele vil have en længere levetid på hospitalerne. Den videre proces afklares i regi af styregruppen i januar 2024.
Miljøvenlig bortskaffelse
Ang. miljøvenlig bortskaffelse har projektet primært undersøgt anvendelsen af tekstiler fremstillet af genanvendte fibre, som led i ovenstående punkt om grønne metervarer. Årsagen er, at der 1) opnåes den højeste miljøeffekt ved at efterspørge genanvendte fibre, og 2) at regionen allerede har velfungerende ordninger for miljøvenlig bortskaffelse af udtjente tekstiler.
Orientering om komforttest
Fra april til slutningen af juni 2023 har der været gennemført en komforttest af udvalgte uniformsdele ift. medarbejdernes oplevelse af uniformernes kvalitet og komfort. Testen blev udført i samarbejde med 21 afdelinger fordelt på 8 hospitaler/virksomheder. Testdeltagerne har efterfølgende udfyldt et online spørgeskema, hvor der er kommet mere end 350 tilbagemeldinger. Derudover har projektledelsen været ude på afdelingerne og interviewe over 200 medarbejdere. Testen forløb godt, og der var et godt samarbejde mellem projektledelsen, testafdelingerne og vaskeriet. Al data, der blev indsamlet under testen, er bearbejdet og forelagt styregruppen.
Resultaterne fra komforttesten og vasketesten vil danne baggrund for beslutningen om det kommende uniformssortiment og give de bedst mulige forudsætninger for at vælge et sortiment, der scorer bedst muligt på pejlemærkerne kvalitet, leverancesikkerhed og miljøhensyn. Forventningen er, at styregruppen primo 2024 lægger sig fast på, hvilke uniformsdele der skal indgå i det kommende sortiment.
Test af patienttøj og fladvarer
Sideløbende med komforttesten af uniformsdele er der gennemført en test af patienttøj og fladvarer på flere afdelinger. Denne test har dog mødt en række udfordringer i forhold til bl.a. logistik med at få tøjet frem, vasketider mm. Det er derfor blevet besluttet i projektets arbejds- og styregruppe, at der skal køre en ny test af patienttøj og fladvarer i løbet af de kommende måneder. Ved denne test er afdelinger, hvor der var succes med at teste uniformsdele blevet inddraget.
Opdateret tidsplan
Tidsplanen for en endelig beslutning om det fremtidige sortiment er blevet udskudt fra ultimo 2023 til primo 2024, pga. forsinkelser i vasketesten og på testen af patienttøj og fladvarer. Projektledelsen forventer, at forretningsudvalget på deres møde i marts vil blive præsenteret for det endelige uniformssortiment.
Oprettelse af implementeringsgruppe
Som led i projektet ”Bedre tekstiler” skal der nedsættes en gruppe til at håndtere den kommende implementering af det nye uniformssortiment samt det nye sortiment af patienttøj og fladvarer. Implementeringsgruppen for tekstiler i Region Hovedstaden etableres for at sikre en smidig og effektiv implementering på tværs af regionens hospitaler. Den skal bl.a. arbejde for at sikre en god overgang fra det nuværende til det kommende uniformssortiment, udarbejde en samlet tidsplan for implementeringen samt en plan for håndtering af de ”gamle” uniformsdele og patienttøj. Gruppen vil også fungere som platform for erfaringsudveksling og koordinering på tværs af hospitalerne for at dele bedste praksis og opnå en konsistent implementering. Implementeringsgruppen forventes oprettet i foråret 2024. Når uniformssortimentet samt det nye sortiment af patienttøj og fladvarer er implementeret, vil gruppen blive nedlagt, og arbejdet vil overgå til en driftsgruppe for tekstiler.
Tanken er, at driftsgruppen vil påbegynde sit arbejde i foråret 2025, så der sikres en god overgang fra implementeringsgruppen for tekstiler til driftsgruppen. Driftsgruppen vil i fremtiden skulle håndtere drift af tekstiler (uniformsdele, patienttøj og fladvarer) i Region Hovedstaden. Ydermere vil driftsgruppen skulle etableres, så der er ét sted man kan henvende sig, hvis der opstår spørgsmål og udfordringer mht. regionens tekstiler, hvilket der ikke er i dag. Den skal bl.a. beskæftige sig med performance samt fremtidig styring på tekstilområdet.
Implementeringsgruppen vil i 2024 afrapportere til styregruppen, som forbliver indtil udgangen af 2024.
Anbefalinger til logistik på uniformsområdet
En af projektets definerede opgaver er at levere en række anbefalinger til logistikken på uniformsområdet til hospitalerne. Der blev i regi af projektet afholdt en workshop i foråret, hvor klinikere og logistikansvarlige på tværs af hospitalerne deltog. Arbejdet på workshoppen ledte frem til en række anbefalinger, som sidenhen er blevet godkendt i projektets arbejdsgrupper og styregruppe. Formålet med anbefalingerne er at forbedre afhentning- og afleveringsoplevelsen for dem, der til daglig bruger uniform. Problemstillingen omkring afhentning/aflevering af tøjet har også været løftet i VMU’erne og RMU. En implementering af anbefalingerne forventes at kræve økonomisk prioritering på de enkelte hospitaler. Anbefalingerne er beskrevet i vedlagte notat (bilag 1). Følgende er nogle af de anbefalinger, der fik flest stemmer på workshoppen:
Anbefalingerne blev overleveret til hospitalerne via hospitalsdirektørkredsen på deres møde den 12. oktober 2023.
Forretningsudvalget er med sagen orienteret om status for uniformsprojektet.
RMU vil i foråret 2024 blive orienteret om valg af det endelige sortiment. Bemærkninger og opmærksomhedspunkter fra mødet vil blive medtaget til forretningsudvalget. Der planlægges derudover en afsluttende tur til hospitalernes og virksomhedernes VMU'er med præsentation af projektets konklusioner. Sideløbende med MED-processen vil hospitalsdirektørkredsen få forelagt projektets konklusioner
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. december 2023 og regionsrådet den 12. december 2023.
Forretningsudvalget vil få forelagt en sag med orientering om det endelige uniformssortiment i marts 2024.
Jens Buch Nielsen / Nanna Puck Nørby
22027150
Bilag 1: Notat - Anbefalinger på logistikområdet
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Administrationen har udarbejdet følgende mulige ændringsforslag til brug for behandlingen, som vil kunne fremsættes af regionsrådets medlemmer. Forslagene er gensidigt udelukkende alternativer til hovedforslaget, og de er oplistet med det, administrationen vurderer er det mest vidtgående i forhold til hovedforslaget, først:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Formanden satte første ændringsforslag til afstemning (model 1) :
For stemte: B (2), C (3), D (1), F (1) og V (1), i alt 8.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: A (3) og Ø (2), i alt 5.
I alt 13.
Ændringsforslag (model 1) var herefter anbefalet.
Formanden satte sagens derved ændrede indstillingspunkt til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), D (1), F (1) og V (1), i alt 11.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: Ø (2), ialt 2.
I alt 13.
Det ændrede indstillingspunkt var herefter anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden er ansvarlige for transport af patienter via den liggende patienttransport og den siddende patienttransport (nærmere beskrivelse vedlagt som bilag 1). Denne sag vedrører alene den siddende patienttransport.
Regionens nuværende kontrakter for 80 % af den siddende patientbefordring udløber den 30. september 2024 (Planområde Midt, Planområde Byen, Planområde Nord og Bornholm). De resterende 20 % (Planområde Syd) drives i dag af Movia på fortløbende aftale. I den forbindelse er der behov for afklaring af, hvor stor en del af den siddende patientbefordring, der skal sendes i direkte udbud. Region Hovedstaden, som er medejer af Movia, har mulighed for at lade Movia varetage hele eller dele af opgaven med siddende patienttransport, herunder regionens udbudspligt. Det er også muligt, at regionen selv sender kontrakterne i udbud. Med denne sag ønskes der således stillingtagen til, hvordan den fremadrettede drift skal sammensættes.
Bilag 4 til sagen er vedlagt som fortroligt af hensyn til den kommende udbudsproces og Region Hovedstadens forhandlingsposition.
Indkøbschef, Jens Brøndberg, og chefkonsulent Anders Kristian Holck deltager under punktet.
Patienter visiteres jf. bilag 1 til siddende patienttransport, hvis de opfylder de kriterier, der er gældende på området. Et typisk forløb ser ud på følgende måde (figur og uddybende forklaring vedlagt som bilag 2):
De fire trin, der er markeret med fed, er der, hvor det er vores leverandører (Falck, HB-Care og Movia), der er ansvarlige.
Akutberedskabet har lavet en sammenligning af økonomien og serviceniveauet for de forskellige kørselsordninger i efteråret 2023 (vedlagt som bilag 3). Udover sammenligning på økonomi og kvalitet (patientoplevelsen) vurderer administrationen, at det også er relevant at sammenligne de forskellige løsninger på parametrene miljøhensyn og administration.
Patientoplevelse
Sammenligning af serviceniveauet i de to kørselsordninger viser ingen betydelige forskelle, herunder ift. antallet af forgæves kørsler (3,7 pct.hhv. 3,8 pct. i 2023), brugertilfredshed (87 pct. hhv. 86 pct) og rettidige leveringer til hospitalerne (stabilt på over 90 pct. gennem hele kontraktperioden).
Fra en patientmæssig vinkel er der en væsentlig forskel på de to ordninger omkring afhentningen. Hos Falck og HB-Care meddeles patienten et tidligste opsamlingstidspunkt, hvorfra patienten skal være klar til afhentning indenfor en tidsramme på 0-70 minutter. Hos Movia er der også et afhentningsinterval på 0-70 minutter, men Movia meddeler patienten, hvornår patienten afhentes indenfor et interval på 0-20 minutter (hvoraf 96 pct. overholdes).
Ift. målingen af brugertilfredshed, skal det bemærkes, at data vedrørende Movia baserer sig på en Megafon-måling i november 2022 med ca. 203 respondenter, mens at data vedrørende Falck og HB-Care baserer sig på undersøgelser foretaget af Center for Patientinddragelse ca. hver 14. dag i perioden juli 2022 til juni 2023 med i alt 1.625 besvarelser. Der er dermed væsentlig færre patienter i Movia-målingen. Megafon indestår for den statistiske robusthed i undersøgelsen. Movia-målingen understøttes af, at kørselskontoret, som koordinerer booking af de siddende patienttransporter i Planområde Syd (Amager-Hvidovre Hospital og Rigshospitalet, Glostrup) generelt oplever et meget højt serviceniveau, stor hjælpsomhed fra chaufførerne og stor tilfredshed med kørselsordningen blandt patienterne.
Økonomi
For gennemgang af økonomien henvises til det fortrolige bilag 4.
Miljøhensyn
Der er et generelt fokus på grøn omstilling i Region Hovedstaden. I det netop afsluttede udbud om liggende sygetransport er der stillet krav om, at 30 pct. af vognene skal være CO2-neutrale. I én af de nuværende 11 delaftaler er der krav til miljøvenlig kørsel.
Både Akutberedskabets leverandører og Movia gør i dag brug af mulighederne for at transportere flere borgere i samme vogn, når det er muligt, ligesom der gøres brug af såkaldt kædekørsel, hvor man udnytter, at en vogn har sat en borger af på et hospital og dermed kan samle en eller flere borgere op samme sted til videre transport/hjemkørsel. Sammen- og kædekørsel sikrer effektiv drift og bidrager også til et mindre CO2-aftryk på transportområdet.
Der vurderes at være gode muligheder for, at kunne indtænke miljøvenlige tiltag og delvis kørsler med nul-emissionskøretøjer i den siddende patienttransport uanset hvilken model, der vælges. Særligt der hvor transporter varetages i almindelige personbiler, hvor teknologien er langt fremme. Movia har tilkendegivet, at man forventer at stille krav om, at alle personbiler, der anvendes til siddende patientbefordring, skal være CO2-neutrale fra 2025. Det må dog forventes, at man i større transportvogne (liftbiler mv.) kun i mindre grad vil kunne imødekomme ønsker om omlægning til nulemissionskørsler allerede fra 2025.
Administrationen vil i den kommende sag til forretningsudvalget stille forslag til, hvilke miljøkrav, der kan stilles i et kommende udbud.
Administration
I dag anvendes to systemer til bestilling af siddende patienttransport; Planet (Movia) og TX (Falck og HB-Care). TX er samme system som anvendes til den liggende patienttransport. Ved en ændret fordeling af driften i planområderne vil personalet på de berørte hospitaler opleve en implementering af et nyt system (Planet eller TX). Der vil være udgifter til oplæring, IT-integration og general implementering forbundet hermed. For øvrige konsekvenser henvises til bilag 4.
Region Hovedstadens mulige driftsscenarier
Forretningsudvalget skal med sagen beslutte, hvor stor en del af den siddende patientbefordring, der skal sendes i udbud. For at opnå de stordriftsfordele omtalt i bilag 4 og dermed også størst mulig besparelse er de forskellige driftsscenarier opdelt efter planområder. Opdelingen skal samtidig sikre, at der er sammenhæng i kørslerne for den enkelte patient, og at patienten ikke oplever unødig transporttid.
| Planområde/model | Indstilling | Model 1 | Model 2 | Model 3 | Model 4 |
| Syd | Movia | Udbud | Movia | Movia | Movia |
| Byen | Movia | Udbud | Udbud | Movia | Movia |
| Midt | Movia | Udbud | Udbud | Udbud | Movia |
| Nord | Movia | Udbud | Udbud | Udbud | Udbud |
| Bornholm | Udbud | Udbud | Udbud | Udbud | Udbud |
Movia kører ikke på Bornholm, så uanset hvilken beslutning der træffes i denne sag, så vil der skulle foretages udbud for Bornholm.
Såfremt forretningsudvalget ønsker at overdrage yderligere planområder til Movia, vurderer administrationen, ud fra et argument om stordriftsfordele og optimale muligheder for samkørsel til gavn for patienten, at det giver mening som minimum at overdrage Planområde Midt og/eller Planområde Byen til Movia. Movia har derudover gode erfaringer med kørsel i tyndere befolkede områder fra Region Sjælland og vil derfor også kunne varetage driften i Planområde Nord.
Særligt om arbejdsvilkår
Regionen har tidligere behandlet sager vedrørende arbejdsforholdene for Movias vognmænd, især på baggrund af kritik i pressen. Movia har siden indført stikprøvekontroller og etableret et kontrolpanel, der inkluderer repræsentanter fra fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, med det formål at kontrollere arbejdsvilkårene for chaufførerne, der kører flextrafik. Der er også blevet indført obligatorisk grunduddannelse for vognmænd i Movias flextrafik fra foråret 2022 for at højne deres kompetencer og kendskab til løn- og arbejdsvilkår.
I udvalget for trafik og regional udvikling er der en igangværende proces og dialog med Movia om sikring af arbejdsforholdene for kørsler hos Movia.
Akutberedskabet vurderer, at arbejdsforholdene blandt de tre leverandører er på samme niveau efter Movias seneste tiltag på området. Alle leverandørerne står inde for, at regler omkring løn- og arbejdsvilkår er opfyldt.
I forlængelse af behandlingen af den fortrolige sag, Ramme for udbud af siddende patienttransport, på forretningsudvalgets møde den 7. november 2023, er der fra politisk side stillet en række spørgsmål. Movias besvarelse er vedlagt som bilag 5. Administrationen har modtaget Movias henvendelse til Transportministeriet vedr. spørgsmålet om tidsregistrering.
Administrationen vil arbejde videre med den model, regionsrådet vælger, og vil på forretningsudvalgets møde den 23. januar 2024 forelægge en detaljeret beslutningssag omhandlende den kommende driftsmodel med kontraktstart den 1. oktober 2025 samt håndteringen af udbud gældende for Bornholm. Sagen vil indeholde en detaljeret tidsplan for udbudsprocessen.
For risikovurderingen henvises til det fortrolige bilag 4.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. december 2023 og regionsrådet den 12. december 2023.
En detaljeret beslutningssag omhandlende den kommende driftsmodel med kontraktstart den 1. oktober 2025 vil blive forelagt forretningsudvalget den 23. januar 2024 og regionsrådet den 30. januar 2024.
Dertil vil forretningsudvalget og regionsrådet senere skulle tage særskilt beslutning om et udbud gældende for Bornholm.
Jens Buch Nielsen / Anders Kristian Holck
23065178
Bilag 1: Bilag 1 - Transportformer
Bilag 2: Bilag 2 - Borgerens rejse i den siddende patienttransport
Bilag 3: Bilag 3 - Baggrundsnotat vedr. udbud af den siddende patientbefordring
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Movias svar på Region H's fire forslag - 1713261
Bilag 6: Bilag 6 - Oversigt over planområder
Bilag 8: Lukket bilag.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. juli 2023 - 30. september 2023. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til, at mødesagen bliver forelagt, er også medtaget i rapporteringen.
Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og økonomien (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag. Den politiske følgegruppe er senest orienteret om projektet på møde den 23. august 2023. Følgegruppen har desuden holdt møde den 6. november 2023 vedrørende Rigsrevisionens beretning om Nyt Hospital Nordsjælland. Årets sidste møde i følgegruppen er den 19. december 2023.
Økonomi og risikovurdering:
Tidsplan:
Risikovurdering:
Kvalitet:
Rigsrevisionens beretning om Nyt Hospital Nordsjælland
Rigsrevisionen har i 2023 gennemført en undersøgelse af byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland. Rigsrevisionen har undersøgt, om Region Hovedstaden som bygherre og Sundhedsministeriet som tilsynsmyndighed har løftet deres ansvar for, at Nyt Hospital Nordsjælland kan bygges inden for den økonomiske ramme. Undersøgelsen har resulteret i en beretning som den 6. november 2023 er behandlet af statsrevisorerne. Regionsrådet, herunder også den politiske følgegruppe for byggeriet, er orienteret om beretningen den 6. november 2023.
Rigsrevisionen vurderer i beretningen at det er utilfredsstillende, at Region Hovedstaden ikke sikrede, at budgettet for byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland var robust ved anlægsstart i 2019. Konsekvensen er, at regionen har igangsat et underbudgetteret sygehusbyggeri, som er blevet væsentligt dyrere end forudsat. Derudover har Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn med byggeriet ikke været helt tilfredsstillende.
Administrationens bemærkninger til Rigsrevisionens kritik
I 2019 blev administrationen opmærksom på, at budgettet for Nyt Hospital Nordsjælland kunne være udfordret. Samtidig forelå en markedssituation, hvor kun få bydende var interesserede i at byde på opgaven. I kombination med få reserver og et i øvrigt ambitiøst arkitektonisk projekt indså administrationen, at det var nødvendigt at styrke budgetstyringen af projektet. Rigsrevisionen har således en pointe omkring udfordringerne i 2019, og administrationen reagerede også ved, at projektet i 2020 blev overflyttet til Center for Ejendomme med henblik på en yderligere robustgørelse af projektets eksekvering.
Administrationen vurderer dog, at den væsentligste udfordring for projektet imidlertid blev Covid-19 og krigen i Ukraine som medførte prisstigninger i markedet uden fortilfælde i nyere tid. Projektet kom derfor ind i ”the perfect storm”, hvor timingen i udbud af særligt tekniske entrepriser kom til at foregå på det økonomiske mest ugunstige tidspunkt. Statens reguleringsmekanisme var i denne situation fuldstændig utilstrækkelig. Statens pris- og lønregulering (PL) regulerer projektet, men denne regulering afspejlede desværre ikke det reelle marked. Administrationen finder ikke, at Rigsrevisionen i et rimeligt omfang, anerkender denne problemstilling og dens væsentlighed.
Administrationen har allerede taget en række erfaringspunkter med sig fra byggeprojektet Nyt Hospital Nordsjælland. Blandt andet at det er vigtigt, at projektets styring er robust og transparent fra start, at udbudsmodellen sikrer en minimering af risici, at projektet inddrager erfaringer fra andre lignende byggerier, at der i projekteringsfasen afsættes tid til simuleringer af byggeriet samt at udførelsesfasen holdes kort. Administrationen har desuden søgt ekstern ekspert bistand i form af et advisory board som rådgiver koncerndirektionen og Center for Ejendomme i styringen af de større byggerier. Advisory boardet har i 2. halvår 2023 arbejdet med regionens styringsparadigme for større byggerier samt projekterne Nyt Hospital Bispebjerg, Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Hospital Hvidovre. Advisory boardet vil i 1. halvår 2024 arbejde mere strategisk med udvalgte tværgående emner, hvor blandt andet Nyt Hospital Nordsjælland vil være en del af dette arbejde.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver Indenrigs- og Sundhedsministeriets accept 1. juli 2023 af en udvidelse af det styrende budget for projektet, herunder den udestående afklaring af korrekt pl-regulering af lånerammen.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Det er overordnet set DTØs vurdering at rapporteringen i al væsentlighed giver et retvisende billede af projektets risici. DTØ vurderer at projektorganisationen arbejder med risikostyringen i overensstemmelse med regionens risikostyringsmanual og det projektspecifikke styringsgrundlag. Overordnet er det DTØ’s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet – baseret på de materialer DTØ har haft til rådighed.
Projektet har i 3. kvartal opnået tilsagn fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til lånefinansiering af den markante budgetmæssig manko som blev identificeret i forbindelse med seneste konsolidering af den økonomiske prognose, hvilket har medført en opjustering af projektets styrende budget fra 3. kvartal 2023. Dog udestår endelig afklaring af regionens dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedr. korrekt pl-regulering af det nye styrende budget. Hvis denne ikke bliver håndteret vil bygherrereserven blive svækket betydeligt, når den sammenholdes med projektets kapitaliserede risikobillede, som har været uændret siden 1. kvartal 2023.
I forlængelse af vurderingen har DTØ opstillet en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som administrationen og projektorganisationen fremadrettet følger op på.
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
På trods af Indenrigs- og Sundhedsministeriets accept af et nyt styrende budget for projektet, vurderer administrationen, at der forsat er stor usikkerhed forbundet med den endelige omkostning til projektets gennemførelse. Prognosen for forventet slutregnskab afhænger af mange faktorer, hvoraf udfordringen med divergensen mellem det regionale anlægs pris- og lønindeks og byggeomkostningsindekset står uden for regionens kontrol. Dertil kommer usikkerheden ved for eksempel priserne på IT og medicoteknisk udstyr og ikke mindst den komplekse ibrugtagningsfase. Erfaringen fra regionens øvrige byggerier viser, at denne fase er forbundet med ikke uvæsentlige omkostninger, som kan presse prognosen yderligere i den forkerte retning.
Administrationen følger derfor fortsat udviklingen i forbruget og prognosen for forventet slutregnskab for projektet. Det konstateres, at projektorganisationen arbejder målrettet på at minimere det forventede merforbrug så meget som muligt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. december 2023 og regionsrådet den 12. december 2023.
Anne Skriver Andersen / Mads Nørgaard
23059463
Bilag 1: Kvartalsrapport 3. kvartal 2023
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Luftfoto Nyt Hospital Nordsjælland
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. juli - 30. september 2023. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til, at mødesagen bliver forelagt, er også med i rapporteringen. Uddybning af økonomien i bilag til kvartalsrapporten (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Opfølgning på tiltag aftalt i 2. kvartal 2023
I 2. kvartal 2023 blev der indgået aftaler om gennemførsel af 3 tæt forbundne tiltag, som skulle forbedre regionens muligheder for at sikre, at Nyt Hospital Bispebjerg ved endelig aflevering i 2027 lever op til Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav om realiseringen af et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital. Følgende to tiltag er gennemført i 2. kvartal:
1) Regionsrådets godkendelse af anmodning om låneadgang og revideret tidsplan
2) Indenrigs- og Sundhedsministeriets accept af et nyt styrende budget og mulighed for ansøgning om låneadgang finansieret af regionen
Det tredje tiltag - forligsaftale med totalentreprenør Rizzani de Eccher (RdE) - er endnu ikke gennemført. Det skyldes blandt andet, at RdE ikke kan stille en garanti med vilkår, som bygherre kan godkende. RdE har store økonomiske udfordringer, og har den 7. august 2023 igangsat en proces efter italiensk ret, der skal skabe rammerne for en rekonstruktion af RdE.
RdE er fortsat forpligtet til at opfylde aftalen vedrørende byggeriet af Akuthuset, men det er vanskeliggjort af koncernens økonomiske udfordringer og den nævnte rekonstruktion. Forholdet udfordrer byggeprojektets risikoprofil, særligt i forhold til tid og økonomi.
Økonomi og risiko
Den samlede ramme for Nyt Hospital Bispebjerg udgør 3.449,5 mio. kr. (09PL) inkl. energilånemidler, men ekskl. fortroligt beløb til styrkelse af reserverne. Her indgår endvidere nettoreserven, der som udgangspunkt skal dække projektets risikoprofil. Da projektet indgik forligsaftalen med RdE i maj 2023, var det forventningen, at dette kunne sikre gennemførelsen af projektet, og levering af et fuldt funktionsdygtigt Akuthus som planlagt.
På baggrund af RdE’s økonomiske udfordringer, og deraf manglende realisering af forligsaftalen fra maj 2023 og den begrænsede fremdrift generelt, er projektets risikoprofil forværret siden 2. kvartalsrapport. Der er derfor en risiko for, at projektets økonomiske totalramme ikke er tilstrækkelig ift. forudsætningen om, at der skal opføres et fuldt funktionsdygtigt Akuthus. Hvorvidt den økonomiske ramme overskrides, vil bl.a. afhænge af, om RdE får løst deres økonomiske udfordringer. Derfor vil projektet fortsat løbende vurdere reserveniveauet i forhold til risikobilledet og den aktuelle situation, herunder udfordringer omkring RdE. Dette har det Det Tredje Øje også anbefalet i den fortrolige risikovurdering af byggeprojektet.
Projektet afholdt risikoworkshop den 20. september 2023. Der blev ikke identificeret nye risici, men sandsynligheden for at en række risici vil indtræffe er nu større end tidligere, som følge af RdE’s økonomiske udfordringer.
Der er ikke identificeret nye besparelsesemner i 3. kvartal 2023, og der er ikke ændret på værdiansættelsen, men projektet har forlænget visse besparelsesmuligheder, som følge af den ændrede tidsplan for Akuthusprojektet, der er en del af den forligsaftale, der blev indgået med totalentreprenør RdE i maj 2023. Besparelseskataloget er senest forelagt hospitalsbyggestyregruppen den 5. september 2023, og fremgår af fortroligt bilag 2.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelte den 4. juli 2023, at Nyt Hospital Bispebjerg er kommet under skærpet tilsyn. Første møder med ministeriet om dette er blevet afviklet den 1. september og den 3. november 2023.
Kvalitet:
Der arbejdes fortsat med færdigprojektering af hovedprojektet. Projektorganisationen har fortsat stort fokus på at sikre kvaliteten af det samlede hovedprojektmateriale fra totalentreprenøren. Er kvaliteten af hovedprojektet ikke på det rette niveau, kan det medføre risiko for fejl og mangler i udførelsesfasen. Projektorganisationen er derudover meget opmærksom på kvaliteten af det udførte arbejde, og følger kontinuerligt op herpå. Nyt Hospital Bispebjerg forventes fortsat at leve op til Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav om et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital.
Fremdrift og tidsplan
Tidsplanen for Akuthuset blev revideret og godkendt i hospitalsbyggestyregruppen i maj 2023. Det er fastlagt, at projektets samlede færdigopførelse sker i etaper, hvor 1. etape planlægges ibrugtaget i november 2025 og sidste etape planlægges ibrugtaget i juni 2027.
Fremdriften på Akuthusprojektet har de seneste måneder været begrænset og væsentlig lavere end forventet. Dette skyldes totalentreprenørens RdE økonomiske udfordringer, der blandt andet har udfordringer med at betale deres underentreprenører, jf. det fortrolige bilag 2. Projektledelsen følger tæt op på tidsplanens realisering, og der ageres over for totalentreprenøren inden for totalentreprisekontraktens og den indgåede forligsaftales rammer. Hvis RdE ikke kan indhente den vurderede forsinkelse, er der en risiko for, at det påvirker tidsplanen.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring:
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de økonomiske risici, der også fremgår af kvartalsrapporten, der kan få betydning for projektet, og henleder opmærksomheden på Det Tredje Øjes (DTØ's) risikovurdering.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger.
Forøgelsen af totalrammen i 2. kvartal 2023 skulle afhjælpe projektets økonomiske udfordringer som primært skyldtes ekstraordinære udsving. En del af den forhøjede totalramme skulle indgå som del af betaling i ny forligsaftale med totalentreprenøren indgået i maj 2023. I 3. kvartal 2023 har totalentreprenøren dog fået så væsentlige økonomiske udfordringer, og forligsaftalens betingelser er ikke blevet opfyldt som aftalt, ligesom fremdriften af byggeriet er blevet forringet grundet totalentreprenørens manglede betalinger til sine underleverandører. Totalentreprenørens økonomiske udfordringer og effekterne heraf har medført at projektets risikobillede er blevet forøget siden sidste kvartal. Der er således risiko for at det samlede projekt ikke kan gennemføres inden for projektets totalramme, jf. fortroligt bilag 2.
DTØ vurderer samlet set, at de samlede reserver fortsat ikke er tilstrækkelige til at håndtere de aktuelle og estimerede økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 3. kvartal 2023 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog. Projektet forventes således fortsat ikke at kunne gennemføres indenfor den givne totalramme.
Administrationens og DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens.
Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Administrationen følger udviklingen i tidsplaner, økonomi, kvalitet og herunder samarbejdet med totalentreprenøren på projektet, tæt. Administrationen vil løbende holde hospitalsbyggestyregruppen, den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret om byggeprojektets udvikling.
Det er administrationens vurdering, at der er meget stort pres på den fastlagte totalramme for Nyt Hospital Bispebjerg som følge af totalentreprenørens væsentlige økonomiske udfordringer. Der er usikkerhed om totalentreprenørens evne til at overholde forpligtelserne i henhold til såvel hovedkontrakten som forligsaftalen fra maj 2023. Der er fortsat ikke fundet endelig løsning på totalentreprenørens finansielle udfordringer, hvilket medfører store risici for hele byggeprojektets fremtid, herunder økonomi, kvalitet og tidsplan. Hertil kommer også et stort pres på totalrammen for Nyt Hospital Bispebjerg som følge af usikkerheder omkring markedet og afsmittende konsekvenser af krigen i Ukraine, som også kendes fra andre større hospitalsbyggerier. Dette omtales nærmere i bilag 2 samt i den uafhængige risikovurdering fra Det Tredje Øje i bilag 4.
Samlet set er status for projektets samlede risikoprofil meget bekymrende og den følges derfor tæt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. december 2023 og Regionsrådet den 12. december 2023.
Anne Skriver Andersen / Mads Nørgaard
23061530
Bilag 1: 3. Kvartalsrapport 2023, december 2023
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Revisorerklæring, 3. kvartal 2023
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Luftfoto, november 2023
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Rolf Andersson, formand for Region Hovedstadens Advisory Board på byggeområdet, deltog under sagens behandling.
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O), Carsten Scheibye (V) og Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Nyt Hospital Hvidovre blev den 12. marts 2023 ramt af en omfattende vandskade som følge af en fejl i en rørsamling udført af teknikentreprenøren (Bravida). Dertil var instruksen om at lukke for vandet på hovedhanen hver dag ved fyraften ikke blevet efterlevet af Bravida. Konsekvensen er, at regionen i første omgang er påført meget store genopretningsudgifter og deraf har behov for at tilføre projektet en tillægsbevilling på 143,3 mio. kr. for at sikre projektets likviditet indtil forsikrings- og tvistsager vedr. skaden er afgjort. I bilag 1 er en opgørelse over fordelingen af udgifterne.
Vandskaden medførte samtidigt en yderligere tidsforsinkelse således at hospitalets indflytning blev flyttet fra 2. kvartal 2024 til 4. kvartal 2024.
Sagen er delt i en åben del og en fortrolig del. Den fortrolige del af sagen præsenteres i et særskilt bilag (bilag 1), der redegør for økonomiske nøgletal i forhold til vandskaden. Den økonomiske beskrivelse er fortrolig af hensyn til regionens forhandlingssituation med forsikringsselskaber mv.
Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo, Vicedirektør i Center for Ejendomme Ole Kristian Bottheim og Budgetchef i Center for Økonomi Mads Christian Nørgaard deltager under sagens behandling.
Den 12. marts 2023 opstod en stor vandskade på Nyt Hospital Hvidovre.
Vandskaden opstod på etage 6 i det nordvestlige sengetårn som følge af en fejl i udførelsen af en rørsamling, hvilket resulterede i, at der løb anslået cirka 100 m3 vand ud på etagerne. Dertil var instruksen om at lukke for vandet på hovedhanen hver dag ved fyraften ikke blevet efterlevet af Bravida.
Regionsrådet blev orienteret om vandskaden i marts 2023. På daværende tidspunkt var skadesomfang og konsekvenser for tid og økonomi ikke afdækket. Det var dog vurderingen, at der er tale om en forsikringssag, og at udgifter til udbedring derfor skulle afholdes af entrepriseforsikringen (Tryg) eller af entreprenørens (Bravida) ansvarsforsikring (Topdanmark).
Vandskaden er anmeldt til såvel bygherres som entreprenørens forsikringsselskab. Regionens eget forsikringsselskab (Tryg) har meddelt, at de ikke dækker skaden. De mener, at skaden ikke var uventet, da Bravidas arbejde var udført meget dårligt. Det er administrationens vurdering, at dækningsafvisningen er uberettiget, hvorfor regionen har udtaget stævning mod Tryg.
Topdanmark (Bravidas forsikringsselskab) har anerkendt dækning, dog med begrænset dækning pga. policevilkår. Topdanmark har således umiddelbart anerkendt skaden, men har stillet sig kritisk overfor regionens tab ift. omfang og indhold.
Siden vandskaden indtraf er, der arbejdet intenst på at begrænse skaden og dens følgevirkninger, herunder med særlig opmærksomhed på evt. skimmelsvampsvækst. Før sommerferien 2023 modtog Center for Ejendomme prøver af ventilationskanalerne, og kunne konstatere en forhøjet skimmelvækstforekomst, hvilket har gjort det nødvendigt at rense ventilationskanalerne. Dette arbejde er gennemført og udbedret.
Det omfattende udbedrings- og oprydningsarbejde efter vandskaden har udover at påføre projektet uventede genopretningsudgifter også forsinket tidsplanen, hvor indflytningen nu er flyttet fra maj 2024 til 4. kvartal 2024.
Vandskaden har desuden gjort det vanskeligt for entreprenørerne at udføre de allerede planlagte udskudte ekstraarbejder (omgørelser), hvilket har medført krav om godtgørelse fra entreprenørerne som følge af tidsforlængelsen. Jævnefør udgiftspost bilag 1.
For at afdække risikoen for yderligere vandskader, som følge af udførelsesfejl i rørsamlinger udført af Bravida, har der siden vandskaden indtraf været igangsat et omfattende arbejde med at skanne rørsamlinger. Dette arbejde er nu gennemført, og projektet afventer svar på syn og skøn, der bliver afholdt den 25. januar 2024, hvorefter der foreligger en byggefaglig vurdering af, hvordan situationen skal håndteres.
Udfaldet af syn og skøn kan medføre yderligere skanninger af rørsamlinger, men dette arbejde vil ikke påvirke tidsplanen. Et syn og skøn vil samtidigt fastslå hvem, der skal afholde udgiften, hvilket ikke skønnes at være regionen.
Løbende orientering af den politiske følgegruppe
Den politiske følgegruppe for kvalitetsfondsbyggeriet på Nyt Hospital Hvidovre er løbende blevet orienteret om byggeriets udfordringer og inddraget i drøftelserne omkring de økonomiske udfordringer, senest på møde i følgegruppen den 25. september 2023. Derudover blev afholdt et ekstraordinært møde den 22. november 2023, hvor følgegruppen blev orienteret om nærværende sag.
I forbindelse med Nyt Hospital Hvidovres tillægsbevillingssag, udtaler den politiske følgegruppe følgende:
”Følgegruppen er særdeles kritisk over, at regionen skal tilføre anlægsmidler til projektet på grund af en vandskade, som er opstået, fordi entreprenøren Bravida ikke har udført deres arbejde ordentligt, samt overholdt aftalerne om at slukke for vandet.
Sanering og genopbygning efter vandskaden har forsinket projektet med flere måneder og har påført regionen store omkostninger.
Følgegruppen indskærper over for administrationen, at alle direkte og indirekte omkostninger fra vandskaden skal søges dækket af den ansvarlige VVS-entreprenør, Bravida, dennes forsikringsselskab og/eller regionens eget forsikringsselskab, således at regionens tab minimeres mest muligt.”
Hvis sagens indstillingspunkter tiltrædes, er der sikret finansiering til udbedringen af vandskaden og følgearbejder i relation til vandskaden. Såfremt indstillingen ikke godkendes, er der ikke bevillingsmæssig dækning til at færdiggøre projektet.
Nyt Hospital Hvidovre er et kvalitetsfondsbyggeri med de tilsagn og krav om rapportering, der følger med dette. Herudover er byggeriet under skærpet tilsyn fra Ministeriet. Det er derfor vigtigt, at regionen er i tæt dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet omkring økonomien og fremdriften i projektet. Administrationen er på nuværende tidspunkt i tæt dialog med ministeriet omkring vandskaden og sørger for at sikre den fornødne rapportering om regionens tillægsbevillinger.
Udgifterne relateret til vandskaden vil intensivt blive forsøgt inddrevet hos de relevante parter, som er Bravida (skadevolder), forsikringsselskaberne Tryg og Topdanmark, samt Totalrådgiver (evt. mangelfuldt tilsyn). Administrationen vil intensivt forfølge muligheden for erstatning hos ovenstående parter. Der er dog risiko for at regionen ikke kan inddrive fuld erstatning.
Sagen udløser en tillægsbevilling til Nyt Hospital Hvidovre på 143,3 mio. kr. til udbedring af vandskaden. Tillægsbevillingen foreslås i første omgang finansieret via et ekstraordinært træk på regionens likviditet (kassetræk) på 143,3 mio. kr. med 107,4 mio. kr. i 2023 og 36,1 mio. kr. i 2024 og eventuelle efterfølgende provenu i forbindelse med tvister og forsikringssager vil tilgå regionens kassebeholdning.
Tillægsbevillingen søges som en forhøjelse til den eksisterende kvalitetsfondsbevilling, der blev godkendt af regionsrådet i februar 2014 og eksisterende tillægsbevillinger, der blev godkendt af regionsrådet i henholdsvis marts 2022 og marts 2023.
Der er ikke planlagt nogen kommunikationsindsats.
Sagen forelægges forretningsudvalget på mødet den 5. december 2023 og regionsrådet på mødet den 12. december 2023.
Jens Buch Nielsen / Anne Skriver
23071543
Bilag 1: Lukket bilag.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. juli – 30. september 2023.
Uddybning af økonomien (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo, Vicedirektør i Center for Ejendomme Ole Kristian Bottheim og Budgetchef i Center for Økonomi Mads Christian Nørgaard deltager under sagens behandling.
Status for Nyt Hospital Hvidovre i overskrifter
Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet, og fik senest en fortrolig skriftlig orientering d. 25. september 2023. Orienteringen belyste det arbejde der er pågået siden den omfattende vandskade der opstod d. 12. marts 2023. På nuværende tidspunkt afholder projektorganisationen store skadeudgifter i relation til en omfattende vandskade, som følge af en fejl i en rørsamling udført af teknikentreprenøren (Bravida), samt at instruks om at lukke for vandet på hovedhanen hver dag ved fyraften ikke var efterlevet af Bravida. Selvom entreprenørens forsikringsselskab har påtaget sig det forsikringsmæssige ansvar for skaden, er dækningsomfanget hos forsikringsselskabet fortsat uafklaret og kan udfordre restbudgettet til at gøre hospitalet færdigt.
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling.
Økonomi:
Tidsplan:
Risikovurdering:
Kvalitet:
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Kvartalsrapporteringen for perioden 1. juli til 30. september 2023 er efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. DTØ nævner bl.a., at de skøn der ligger til grund for reserveprognosen er forbundet med stor usikkerhed i forhold til vurderingen af igangværende tvister. De konstaterer, at reserveprognosen ved udgangen af 3. kvartal 2023 i alle tre scenarier udviser et totalforbrug, der overstiger den oprindelige godkendte totalramme. Administrationens og DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens.
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Projektorganisationen arbejder fokuseret på at sikre den nødvendige fremdrift i byggeriet. Projektorganisationen har lagt en robust tidsplan for at ekstraarbejder og opretning af fejl og mangler - specielt efter vandskaden, bliver gennemført forud for, at hospitalet overgår til aktiveringsfasen.
Der er væsentlig usikkerhed forbundet med den endelige opgørelse af udgifter forbundet med vandskaden - dels omfanget og dels forsikringsmæssigt dækningsansvar.
Administrationen har en bekymring i forhold til overholdelse af gældende tidsplan samt risikoen for, at den økonomiske prognose pr. 3. kvartal 2023 fortsat forværres inden byggeriet og ibrugtagningen er afsluttet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. december 2023 og regionsrådet den 12. december 2023.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
23062033
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport 3. kvartal Nyt Hospital Hvidovre
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring 3. kvartal Nyt Hospital Hvidovre
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Hvidovre
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Anbefalet.
Sofie Bretteville de Olsen (A), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling den 23. november 2023:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet under forudsætning af kommunernes politiske godkendelse af deres medfinansiering til styrkelsen af buslinje 22.
Randi Mondorf (V) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte den 13. juni 2023 at sende forslag om ændring af den fremtidige organisering af medicinsk behandling i planområde Syd i høring. Forslaget indebar at flytte Amager og Hvidovre Hospitals medicinske ambulatorier og senge, der i dag er placeret på Rigshospitalet Glostrup til Hvidovre Hospital.
På baggrund af forslaget afsatte aftalepartierne i budgetaftalen for 2024 2 mio. kr. i 2024 og 4 mio. kr. årligt fra 2025 og fremefter til at styrke den kollektive trafikbetjening af Hvidovre Hospital.
Forslaget til den fremtidige organisering af medicinsk behandling i planområde Syd er sidenhen godkendt af regionsrådet d. 26. september 2023.
I dag har Amager og Hvidovre Hospital 235 medarbejdere og 62 sengepladser placeret på Rigshospitalet Glostrups matrikel. Med omorganiseringen af den medicinske behandling i planområde Syd flyttes disse samt de årligt ca. 12.000 akutte og 26.500 ambulante patienter fra Rigshospitalet Glostrup til Hvidovre Hospital. Det forventes at medføre flere rejsende til Hvidovre Hospital fra de vestlige dele af planområde Syd (fx Høje Taastrup, Albertslund og Ishøj). De ambulante patienter fordeler sig på Vestegnskommunerne på følgende måde:
Kommune | Ambulante patienter pr. år |
Albertslund | 4.786 |
Glostrup | 4.111 |
Høje Taastrup | 9.085 |
Ishøj | 3.825 |
Vallensbæk | 2.797 |
Administrationen har ikke indsigt i, hvor de berørte medarbejdere bor.
Nuværende kollektiv trafikbetjening af Hvidovre Hospital
Regionen har tidligere fået udarbejdet en mobilitetsanalyse af tilgængeligheden og den kollektive trafikbetjening af Hvidovre Hospital, der tidligere er blevet fremlagt for udvalget for trafik og regional udvikling d. 4. november 2022 (bilag 2). Hvidovre Hospital har allerede i dag en stor koncentration af patienter fra Vestegnskommunerne. Patienter og besøgende herfra har længere rejsetider med kollektiv trafik i forhold til bil, da nærheden til motorvejsnettet, og da hospitalet ikke er placeret stationsnært, giverdet bilen en stor konkurrencefordel.
Hvidovre Hospital betjenes i dag af buslinjerne 1A, 11, 22 og 200S. Der kører over 20 busser forbi hospitalet hver time. Rejsende vestfra kan ved en række S-togsstationer skifte til buslinjerne 22 (Brøndbyøster, Hvidovre og Glostrup) og 200S (Rødovre og Friheden). Linje 22 har 3 afgange i timen, mens 200S har 6 afgange i timen.
Mobilitetsanalysen af Hvidovre Hospital anbefaler at gennemføre tiltag, der forbedrer rejsetiderne for medarbejdere og patienter fra Vestegnskommuner, da der er mange patienter i dette område og relativt lange rejsetider sammenlignet med bil.
Rejsekortdata viser, at Hvidovre St., hvorfra buslinje 22 kører fra, er det største skiftested for rejsende til og fra Hvidovre Hospital. En styrkelse af linje 22 vurderes at give rejsetidsgevinster for rejsende fra Albertslund, Glostrup og Høje Taastrup, der kan skifte til bussen fra S-toget, hvorfor mobilitetsanalysen har en konkret anbefaling om at styrke buslinjen.
Friheden St., der betjenes af buslinje 200S, er det næststørste skiftested for rejsende til og fra hospitalet, og benyttes bl.a. af rejsende fra Ishøj og Vallensbæk. Derfor har administrationen bedt Movia om at regne på tiltag, der kan forbedre betjeningen af Hvidovre St. og Friheden St. og dermed forbedre rejsetiden for medarbejdere og patienter bosat i Vestegnskommunerne.
Forslag til styrket kollektiv trafik til Hvidovre Hospital
Movia har beregnet økonomi og potentielle passagerer på tre tiltag, der kan forbedre rejsetiden for medarbejdere og patienter bosat på Vestegnen (bilag 1). De tre forslag styrker den eksisterende kollektive trafik, understøtter dermed den regionale mobilitet og giver flere nye passagerer i den kollektive trafik, herunder at understøtte passagertilgangen til Letbanen i Ring 3. Direkte shuttlebusser indgår ikke i det videre, da de har et meget lille passagerpotentiale og kun understøtter den direkte transport til og fra hospitalet.
Styrkelse af linje 22
Linje 22 er en kommunalt finansieret buslinje mellem Glostrup St. og Husum Torv, og går gennem Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Rødovre og Københavns Kommuner og betjener i dag Hvidovre Hospital (linjekort i bilag 1). Rejsekortdata viser, at Hvidovre St. i dag er det mest benyttede skiftested for rejsende til hospitalet, hvor der skiftes til linje 22. Der er en rejsetid på 8 minutter fra Hvidovre St. til hospitalet. Linje 22 betjener også Glostrup St., der er et stort knudepunkt. Det er muligt at komme til Glostrup St. fra Ishøj, Vallensbæk, Høje-Taastrup og Albertslund med hhv. S-tog og 300S/den kommende letbane.
Forslaget vil fordoble antallet af afgange mellem Glostrup St. og Hvidovre St. fra 3 til 6 afgange i timen på hverdage i tidsrummet 7-17, da der vurderes at være behov for flest rejser i dette tidsrum.
| Passagereffekt pr. år | Regionalt tilskud pr. år (med kommunalt tilskud) | Regionalt tilskud pr. ny passager (med kommunalt tilskud) |
Styrkelse Glostrup – Hvidovre Station | +145.000 | 4,0 (5,6) mio. kr. | 27,6 (38,6) kr. |
Det samlede tilskudsbehov til styrkelsen af linje 22 lyder på 5,6 mio. kr., hvoraf 1,6 mio. kr. skal finansieres af de kommunale ejere af linjen. På den måde kan Region Hovedstadens tilskud til linjen holdes på de afsatte 4 mio. kr. pr. år. Den kommunale medfinansiering deles af både de tre kommuner, der får styrket drift på linjen, men også af København og Rødovre, selvom der ikke vil være ekstra busdrift i de to kommuner, pga. aftale om samfinansierede regionale buslinjer, hvor 20 pct. af linjens udgifter betales relativt ift. indbyggertal.
Movia og administrationen i Region Hovedstaden har været i dialog med kommunerne ift. en eventuel medfinansiering. Tilbagemeldingen er, at der skal ske en politisk behandling af spørgsmålet, men administrativt ses der positivt på forslaget om øget drift på linjen. De kommunale budgetter er pressede, og derfor er der en risiko for, at kommunerne ikke kan finde midlerne, men for de enkelte kommuner er medfinansieringsbeløbene relativt små. Derfor forventes risikoen at være relativt lille. Kommunerne vil tidligst fra 2025 kunne indgå i en medfinansiering, hvilket betyder, at den styrkede betjening bør ske ved køreplanskiftet i august 2024, for at overholde budgetrammen for 2024.
Såfremt kommunerne ikke ønsker at medfinansiere, vil regionen alene skulle finansiere en opgradering. Det vil medføre, at linjen kun vil have 10-minutters drift imellem Glostrup St. og Hvidovre Hospital i tidsrummet 7.30 til 16.
| Passagereffekt pr. år | Regionalt tilskud pr. år | Regionalt tilskud pr. ny passager |
Styrkelse Glostrup – Hvidovre Hospital | +100.000 | 4,0 mio. kr. | 40 kr. |
Styrkelse af linje 200S
Linje 200S er en regionalt finansieret buslinje, der i dag betjener Hvidovre Hospital og kører mellem Avedøre Holme og Buddinge gennem Hvidovre, Rødovre og Husum (linjekort i bilag 1). Løsningen vil dermed styrke den eksisterende regionale busdrift. Rejsekortdata viser, at Friheden St. i dag er det næstmest benyttede skiftested for rejsende til hospitalet, hvor der skiftes til linje 200S. Der er en rejsetid på 7 minutter fra Friheden St. til Hvidovre Hospital. Tiltaget vil særligt styrke forbindelserne fra Ishøj og Vallensbæk, da der fra Friheden St. afgår S-tog mod Vallensbæk og Ishøj, mens der fra Rødovre St., som 200S også forbinder, afgår S-tog mod Glostrup, Albertslund og Høje Taastrup.
Forslaget vil fordoble antallet af afgange mellem Friheden St. og Rødovre St. fra 6 til 12 i tidsrummet 8-16. Passagereffekten vurderes begrænset, da frekvensen på 200S i dag allerede matcher frekvensen på S-toget.
| Passagereffekt pr. år | Regionalt tilskud pr. år | Regionalt tilskud pr. ny passager |
Styrkelse Friheden – Rødovre St. | +105.000 | 4,0 mio. kr. | 38,1 kr. |
Forlængelse af linje 123 til Hvidovre St.
Linje 123 er en regionalt finansieret buslinje, der i dag kører mellem Roskilde St. og Glostrup St., og betjener dermed ikke Hvidovre Hospital. Buslinjen har 4 afgange i timen i dagtimerne og deles med Region Sjælland. Løsningen vil dermed styrke den eksisterende regionale busdrift.
Forslaget vil forlænge buslinjen fra Glostrup St. til Hvidovre St. i tidsrummet 7-17 (linjekort i bilag 1). Dermed vil linjen betjene hospitalet og det største skiftested for rejsende mod hospitalet, Hvidovre St. Den vil køre nogenlunde samme rute som linje 22, men vil ikke betjene Brøndbyøster St. og dermed give en hurtigere forbindelse fra Glostrup.
Tiltaget vil reducere rejsetiden mellem Glostrup St. og Hvidovre Hospital med 7 minutter, betjene Psykiatrisk Center Glostrup og supplere linje 22, så der samlet vil være 7 afgange mellem Glostrup St. og Hvidovre St.
| Passagereffekt pr. år | Regionalt tilskud pr. år (inkl. merudgifter for Region Sjælland) | Regionalt tilskud pr. ny passager (inkl. merudgifter for Region Sjælland) |
Forlængelse til Hvidovre St. | +125.000 | 3,7 (4,6) mio. kr. | 29,6 (36,8) kr. |
Forlængelsen vil medføre årlige meromkostninger for Region Sjælland på 0,9 mio. kr. pga. aftale om samfinansierede regionale buslinjer, hvor 20 pct. af linjens udgifter betales relativt ift. indbyggertal. Dermed vil tiltaget medføre meromkostninger for Region Sjælland selvom linjen ikke vil have ekstra drift i Region Sjælland. Tiltaget må derfor forventes at møde modstand fra Region Sjælland.
Da buslinjen vil køre næsten samme rute som den kommunale linje 22, forventes en del af de nye passagerer på linje 123 at være overført fra linje 22, og forventes derfor indirekte at medføre mindre meromkostninger for de kommunale ejere af linje 22. Da tiltaget giver et pænt løft af den kollektive trafik, forventes det ikke at medføre utilfredshed fra kommunerne.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at styrke buslinje 22. Tiltaget vurderes at give flest nye passagerer i den kollektive trafik, har det laveste regionale tilskud pr. ny passager, vil styrke forbindelsen fra det mest benyttede skiftested for rejsende mod hospitalet, Hvidovre St, samt forbedre rejsetiden for patienter og medarbejdere fra Albertslund, Glostrup og Høje Taastrup. Samtidig vil tiltaget også styrke den regionale kollektive trafik ved at styrke busforbindelserne til Letbanen. Tiltaget er desuden en anbefaling fra mobilitetsanalysen af Hvidovre Hospital.
Evaluering
På baggrund af budgetaftalen for 2024 ønsker aftalepartierne mulighed for evaluering af tiltag i 2024. Da opgraderingen af betjeningen af Hvidovre Hospital først vil træde i kraft medio 2024, vil det være alt for tidligt at evaluere, da der typisk går længere tid før passagerer tager opgraderingerne til sig. Administrationen foreslår løbende at følge udviklingen i antallet af passagerer.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil buslinje 22 blive opgraderet fra 3 til 6 afgange i timen i hverdage i tidsrummet 7-17 mellem Glostrup St. og Hvidovre St. fra august 2024.
Der er en risiko for at kommunerne ikke ønsker at medfinansiere en opgradering af linje 22. Pga. relativt små tilskudsbehov for de enkelte kommuner, vurderes risikoen dog lav.
De økonomiske og passagermæssige beregninger er behæftet med usikkerhed.
Tiltaget vil medføre, at regionens driftsomkostninger til den kollektive trafik vil stige med 2 mio. kr. i 2024 og 4 mio. kr. fra 2025 og fremefter.
Administrationen vil udsende en pressemeddelelse om tiltaget og vil sammen med Movia se på mulige kommunikationstiltag for at skabe opmærksomhed om opgraderingen.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 23. november 2023, forretningsudvalget den 5. december 2023 og regionsrådet den 12. december 2023.
David Meinke/Birgitte Leolnar.
23066365
Bilag 1: Bilag 1 - Notat om muligheder for styrket kollektiv trafik til Hvidovre Hospital
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), D (1) og V (1), i alt 10.
Imod stemte: F (1) og Ø (2), i alt 3.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Indstillingen var herefter godkendt.
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen:
”SF og Enhedslisten stemmer imod, idet en ny regional plan bør afvente Danske Regioners arbejde for ny lovgivning med ny national strategi for råstofforsyning. Den nuværende lov er fra 1973 og bør tilpasses, så råstofforsyning til hele landet, bliver en fællesregional forpligtelse, og hvor bl.a. krav om høj grad af råstofgenanvendelse, nabokompensation og vilkår for efterbehandling af graveområder, fastsættes.”.
Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 23. november 2023:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Administrationen stillede følgende tekniske ændringsforslag til indstillingspunktet:
Formanden satte det tekniske ændringsforslag til indstillingen til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (2) og V (1), i alt 6.
Imod stemte: F (1) og Ø (1), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 8.
Ændringsforslaget var hermed anbefalet og det oprindelige indstillingspunkt bortfaldt.
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen:
”SF og Enhedslisten stemmer imod det tekniske ændringsforslag til indstillingen, idet en ny regional plan bør afvente Danske Regioners arbejde for ny lovgivning med ny national strategi for råstofforsyning. Den nuværende lov er fra 1973 og bør tilpasses, så råstofforsyning til hele landet, bliver en fællesregional forpligtelse, og hvor bl.a. krav om høj grad af råstofgenanvendelse, nabokompensation og vilkår for efterbehandling af graveområder, fastsættes.”
Turan Akbulut (C), Kristine Kryger (B) og Anne Ehrenreich (ufp.) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede på sit møde den 27. september 2022, at den gældende råstofplan skal revideres. I denne sag skal miljø- og klimaudvalget beslutte prioriteringen af mulige grave- og interesseområder, der skal indgå i forslag til Råstofplan 2024. Forslaget forelægges politisk i 2. kvartal 2024, og her skal det besluttes, hvilke grave- og interesseområder der skal indgå i Råstofplan 2024.
Miljø- og klimaudvalget har desuden på sit møde den 20. marts 2023 drøftet rammer og principper for udlæg af nye grave- og interesseområder.
Enhedschef Charlotte Schleiter og sektionschef Mette Hald Simonsen vil holde en præsentation af de mulige grave- og interesseområder på mødet i miljø- og klimaudvalget.
Når Råstofplanen revideres, skal den nye råstofplan indeholde udlagte råstofressourcer til minimum 12 års forbrug. For at understøtte den regionale råstofplanlægning har Danske Regioner fået udarbejdet en prognose for det forventede forbrug af råstofferne sand, grus og sten i den kommende planperiode 2024-2035. Denne prognose, udarbejdet af firmaet Rambøll, danner grundlag for vurderingen af det forventede råstofforbrug i Region Hovedstaden, der skal dækkes i Råstofplan 2024. I prognosen er der opgjort det samlede forventede nationale forbrug samt det forventede forbrug for hver af de fem regioner. Prognosen viser, at råstofforbruget i Region Hovedstaden forventes at ligge stabilt på omkring 7 mio. m3 årligt fra 2024 frem mod 2040, se fig. 1 nedenfor.
Fig. 1: Den beregnede prognose for det fremtidige råstofforbrug i Region Hovedstaden. Det fremgår, at råstofforbruget forventes at stabilisere sig på omkring 7 mio. m3/år fra 2024 og frem til 2040 (kilde: Fremskrivning af råstofforbruget 2022-2040 udarbejdet af Rambøll for Danske Regioner).
Fremskrivningen viser samtidig, at det samlede forbrug i Region Hovedstaden i perioden 2024-2035 forventes at være 84,3 mio. m3. Til sammenligning viste prognosen for råstofforbruget udarbejdet i forbindelse med Råstofplan 2016/2020 et samlet forbrug for Region Hovedstaden på 93,74 mio. m3 for perioden 2024-2035. Den nyeste prognose viser således et lavere forventet forbrug end den forrige. På baggrund af den nyeste prognose skal der derfor udlægges væsentligt færre ressourcer i Råstofplan 2024 end i Råstofplan 2016/2020.
Ressourcebehovet i Råstofplan 2024
I Råstofplan 2016/2020 blev ressourcen i de udlagte graveområder opgjort til 75,06 mio. m3. Restressourcen i de eksisterende graveområder vil i 2024 være på omkring i 73,3 mio. m3, da der indvindes ca. 0,6 mio m3 årligt i regionens råstofgrave. Det beregnede forbrug på mellem 6 og 7 mio. m3/år dækkes hovedsagligt af tilførte råstoffer fra Region Sjælland.
Det er markedskræfterne, der afgør, hvor råstofferne til bygge- og anlægsarbejder i regionen kommer fra. Det betyder, at hvis det er mere økonomisk rentabelt at transportere råstofferne fra de øvrige regioner, importere dem fra udlandet eller via andre kilder, så vil råstofforsyningen dækkes ad den vej. Regionsrådet kan ikke i råstofplanen stille krav til, hvorfra råstofferne kommer. Indvindingen i regionens egne råstofgrave står for blot 8 procent af råstofforsyningen i regionen, mens transport af råstoffer fra Region Sjælland dækker 60 procent af Region Hovedstadens råstofforbrug, se fig. 2 nedenfor.
Fig. 2: Diagrammet viser fordelingen af de forskellige kilder til forbruget af råstoffer i Region Hovedstaden i 2021. Af tallene fremgår det, at indvindingen i regionens råstofgrave dækkede 8 procent, materialer fra indvinding til havs dækkede 17 procent, genanvendte råstoffer dækkede 11 procent, nettoimport fra udlandet udgjorde 4 procent mens 60 procent blev dækket ved transport af råstoffer fra Region Sjælland (kilde: Fremskrivning af råstofforbruget 2022-2040 udarbejdet af Rambøll for Danske Regioner).
I Råstofplan 2016/2020 blev der udlagt ressourcer svarende til 12 års forbrug. Som udgangspunkt er der i Råstofplan 2024 behov for at udlægge ressourcer, der svarer til de mængder (1,8 mio. m3), der er indvundet i de forløbne år siden vedtagelsen af den seneste råstofplan. I Råstofplan 2024 skal der derfor udpeges væsentligt færre områder i forhold til seneste råstofplan. Der skal dog tages forbehold for, at der vil blive taget færdiggravede områder ud af råstofplanen. Selvom disse områder betrates som færdiggravede, vil de altid indeholde en restressource, der skal erstattes med nyudlæg af ressourcer. Det vil således først være i forbindelse med beregningen af restressourcerne i de graveområder, der videreføres i Råstofplan 2024, at den konkrete ressourcemængde, der skal udlægges i nye graveområder, kan fastlægges.
Udpegning af forslag til grave- og interesseområder
De udlagte graveområder forventes at blive udnyttet fuldt ud og inden for en kort tidshorisont, da administrationen har fundet tilgængelige veldokumenterede ressourcer via sin egen kortlægning. Administrationens udpegning af grave- og interesseområder i råstofplanen sker på baggrund af regionens egen kortlægning og de forslag, der er indkommet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag fra offentligheden.
Indkaldelse af idéer og forslag fra offentligheden forløb i perioden 26. oktober til 20. december 2022. Administrationen modtog 7 forslag til nye grave- eller interesseområder, hvoraf 4 ikke vurderes at være relevante.
Administrationen har på baggrund af råstofkortlægningen påvist en råstofressource i 12 områder, og placeringen fremgår af kortet i bilag 1. Af de 12 områder er 3 udvidelser af eksisterende graveområder, 2 er i områder, der blev udpeget til interesseområder i sidste råstofplan, og resten er helt nye områder. I bilag 2 ses de eksisterende graveområder.
Prioritering af grave- og interesseområder
Miljø- og klimaudvalget har på sit møde den 20. marts 2023 drøftet miljøforhold og hensyn for vurdering af grave- og interesseområder. Her fremgik det, at en prioritering skulle inddrage hensynet til lokalsamfund, så naboer og lokalsamfund skærmes mest muligt mod gener i form af støj, støv og trafik.
På den baggrund har administrationen udarbejdet et forslag til prioritering af nye grave- og interesseområder, som fremgår af bilag 3. Områderne kan udlægges som enten grave- eller interesseområder i forslag til Råstofplan 2024, da områderne i Råstofplan 2024 udlægges på samme oplysningsgrundlag. Listen viser en prioriteret rækkefølge og indeholder oplysninger om de identificerede miljøforhold, der kan påvirkes væsentligt i forbindelse med en råstofindvinding.
De områder, der er prioriteret højest på listen, er de områder, hvor borgere og lokalsamfund vil blive belastet mindst. Administrationen anbefaler, at områderne Onsved udvidelse, Sundbylille udvidelse, Gerlev Nord og Stærkende prioriteres højest som mulige nye graveområder i forslag til Råstofplan 2024 (de områder, der er markeret med grønt i bilag 3). Fælles for disse områder er, at der er få modstridende arealinteresser, og at de ligger godt i forhold til det overordnede vejnet, hvorved færrest mulige borgere forstyrres af tung trafik.
De væsentligste miljøforhold for de konkrete forslag til nye grave- og interesseområder er beskrevet i et afgrænsningsnotat. Afgrænsningsnotatet har været i høring hos berørte myndigheder, og de bemærkninger, der er indkommet i høringen, er inddraget i det endelige afgrænsningsnotat. Et kort over de konkrete områder kan ligeledes ses i afgrænsningsnotatet. Det kan tilgås via dette link: https://rh.viewer.dkplan.niras.dk/plan/22#/4231.
Den videre proces - arealudlæg i forslag til Råstofplan 2024
Administrationen har på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet en opgørelse af den samlede ressource i de forslag til grave- og interesseområder, der indgår i prioriteringen. Dette skyldes, at der skal gennemføres videre vurderinger af en række forhold i relation til forslagene til grave- og interesseområder. En mulig konklusion på disse videre undersøgelser og vurderinger kan være, at flere af forslagene helt opgives, eller at de reduceres. Det fulde billede af mulige grave-og interesseområder samt de ressourcer, der er tilgængelige i de konkrete forslag vil fremgå, når forslag til råstofplan 2024 fremlægges i 2. kvartal 2024. På det tidspunkt vil de forventede bidrag fra havindvinding og genbrugsmaterialer også være opgjort.
I forbindelse med miljø- og klimaudvalgets og regionsrådets behandling af forslag til Råstofplan 2024 i 2. kvartal af 2024 vil udvalget og herefter regionsrådet beslutte de udlæg af hhv. grave- og interesseområder, der skal indgå i forslaget, inden dette sendes i 8 ugers offentlig høring. Hvis der kommer væsentlige, nye oplysninger i forbindelse med høringen af forslag til Råstofplan 2024, vil der desuden være mulighed for at revidere forslaget til en ny råstofplan inden den endelige vedtagelse af Råstofplan 2024. En procesplan fremgår af bilag 4.
På baggrund af udvalgets beslutning om prioriteringen vil administrationen arbejde videre med forslag til Råstofplan 2024. Beslutningen vil desuden danne baggrund for den partshøring af parter, der bliver berørt af ændringer i arealudlæggene i råstofplanen.
Lodsejere og omkringboende til de foreslåede arealudlæg vil blive partshørt om ændringerne i råstofplanen. Partshøringen vil blive udsendt i januar 2024. I den forbindelse kan der forventes større interesse både fra lokalpressen og fra borgere og interesseorganisationer. Erfaringsmæssigt er der stor modstand i lokalsamfundene mod udsigten til, at der kan blive etableret en råstofgrav i nærområdet.
I forbindelse med partshøringen bliver alle parter orienteret om høringen via en besked i e-boks. I forbindelse med den offentlige høring af forslag til Råstofplan 2024 i 2. kvartal af 2024 bliver parter også direkte orienterede om høringen. Desuden vil der i forbindelse med den offentlige høring af forslag til Råstofplan 2024 blive afholdt en række borgermøder, hvor man kan orientere sig og stille spørgsmål til råstofplanlægningen.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 23. november 2023, forretningsudvalget den 5. december og regionsrådet den 12. december.
Beslutning om høring af forslag til Råstofplan 2024 og miljørapport forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. marts 2024, forretningsudvalget den 9. april 2024 og regionsrådet den 16. april 2024.
Endelig vedtagelse af Råstofplan 2024 forventes 4. kvartal 2024.
David Meinke/Charlotte Schleiter
23009609
Bilag 1: Oversigtskort nye områder
Bilag 2: Oversigtskort eksisterende graveområder
Bilag 3: Prioriteret liste over nye grave- og interesseområder
Administrationen indstiller til forretningsudvalget at anbefale over for regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Forretningsudvalget anbefaler flytningen af de gymnasiale uddannelser fra NEXT Sydkysten Gymnasium til Hvidovre Gymnasium, idet NEXT dermed kan skabe et stærkt gymnasialt uddannelsescampus i Hvidovre. Samtidig opfordres NEXT til at se på mulighederne for at styrke uddannelsesudbuddet på erhvervsuddannelsesområdet i Ishøj, for fortsat at understøtte et godt uddannelses- og ungdomsmiljø i området.
Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Erhvervskolen NEXT, som Sydkysten Gymnasium er en del af, har den 27. november 2023 henvendt til Region Hovedstaden med ønsket om at fusionere med Hvidovre Gymnasium med virkning fra den 1. august 2024. I den forbindelse flytte de gymnasiale uddannelser stx, hhx og htx fra Sydkysten Gymnasium i Ishøj til Hvidovre Gymnasium for at samle uddannelserne og etablere et gymnasium, hvor alle fire gymnasiale uddannelser stx, hhx, htx og hf udbydes samme sted (bilag 1). Ambitionen er at skabe et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø samt bevarelse af to uddannelsessteder, som i en årrække har haft meget få elever og derfor har været udfordret i forhold til bevarelse af uddannelsesdækningen.
Sagen er ikke behandlet i udvalget for trafik og regional udvikling, der har uddannelsesdækning for ungdomsuddannelser som ressort. Dette skyldes, at henvendelsen er kommet ind efter årets sidste møde i udvalget, og ansøgningen skal være behandlet af Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet inden udgangen af året, hvis elever skal kunne søge om uddannelserne på Hvidovre Gymnasium den 1. marts 2024.
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i Region Hovedstaden. I samarbejde med de gymnasiale uddannelsesinstitutioner skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne.
I en årrække har elevtallet på stx, hhx og htx på NEXT Sydkysten Gymnasium i Ishøj været meget lille. Samtidig har Hvidovre Gymnasium, som udbyder stx og hf, oplevet en lille søgning, skæv elevsammensætning og desuden været i økonomisk tilsyn hos Børne- og Undervisningsministeriet. Antallet af elever har nu nået et kritisk lavt niveau i forhold til at opretholde fagligt, socialt og økonomisk bæredygtige uddannelsestilbud til de unge i området (bilag 4).
Det på trods af, at der har været en lang række tiltag for at tiltrække og fastholde ansøgere til uddannelserne. Begge gymnasier indgår bl.a. derfor også i den netop offentliggjorte rapport om udfordringer på skoler med vigende søgning og skæv elevsammensætning, som Region Hovedstaden har støttet.
Administrationen har derfor været opmærksomme på, at udviklingen på de to uddannelsessteder kan give udfordringer i forhold til at opretholde uddannelsesdækningen for Vestegnen og København. Se bilag 4 for udviklingen i søgetal.
Henvendelse fra NEXT vedrørende flytning af stx, hhx og htx fra Ishøj til Hvidovre
NEXT Uddannelse København har den 27. november 2023 henvendt sig til Region Hovedstaden, fordi NEXT og Hvidovre Gymnasium som led i en fusion ønsker at flytte stx, hhx og htx fra Ishøj til Hvidovre. Det fremgår af henvendelsen (bilag 1), at baggrunden er de seneste års faldende søgning til både NEXT Sydkysten Gymnasium og Hvidovre Gymnasium. Den faldende søgning blev forstærket af det midlertidige stop for optag i 2022 og ændringer i elevfordelingsreglerne.
NEXT ønsker at oprette en gymnasial uddannelsescampus på Hvidovre Gymnasium, således at alle de gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx og hf) samles. NEXT angiver, at det vil give muligheder for at skabe en ny fortælling om gymnasiet samt give grundlag for at udnytte synergier på tværs af uddannelserne, skabe mere attraktive uddannelsesmuligheder og sikre lokale uddannelsestilbud for unge på Vestegnen. NEXT oplyser, at der fra det kommende skoleår er indgivet ønske til Børne- og Undervisningsministeriet om at oprette ni stx-klasser på Hvidovre Gymnasium, hvilket kan bidrage til at afhjælpe den forventede mangel på pladser i Københavnsområdet.
Uddannelsesdækning
Transporttiden med kollektiv trafik jf. www.rejseplanen.dk fra NEXT Sydkysten Gymnasium i Ishøj til Hvidovre Gymnasium med ankomst den 12. december 2023 senest kl. 8.00 er 25 minutter, hvoraf togrejsen udgør 8 minutter. Begge gymnasier ligger stationsnært og på samme s-togslinje med to stop mellem Ishøj Station og Avedøre Station. Af bilag 4 fremgår transporttiden til de øvrige alternative uddannelsessteder for hver uddannelserne stx, hhx og htx.
Uddannelsesstederne kan ses på www.ug.dk/gymnasiekortet.
Kommentarer fra øvrige uddannelsesinstitutioner
Af lovgivningen fremgår det, at NEXT skal sørge for, at der foretages en høring af de stedlige interessenter såvel som regionsrådet i Region Hovedstaden, så regionsrådet får mulighed for at udøve sin koordinerende opgave. NEXT oplyser, at høringen omfatter erhvervsskolen TEC og handelsskolen Niels Brock, som til sammen har fem relevante uddannelsessteder i København og på Frederiksberg, og derudover har uddannelsessteder i Ballerup og Lyngby.
Som det fremgår af bilag 2 og bilag 3, har hverken Niels Brock og TEC har kommentarer til flytningen af stx, hhx eller htx.
Administrationens vurdering
Administrationen konstaterer, at søgningen til både stx, hhx og htx på NEXT Sydkysten Gymnasium har været meget lille i en årrække, samt at både stx og hhx var omfattet af et optagestop i 2022, hvorfor der ikke kunne optages nye førsteårselever (bilag 4). Foruden de meget små årgange, mangler gymnasiet derfor en hel årgang på skolen i disse år. I forbindelse med behandlingen af genoptagelsessager/klager over elevfordelingen 2023 ses der en tendens til, at ansøgere, der fordeles til NEXT Sydkysten Gymnasium uden at have søgt skolen, ikke ønsker at påbegynde deres uddannelse der, og derfor i høj grad efterfølgende sikrer sig plads på andre gymnasier. Samtidigt har Hvidovre Gymnasium også været udfordret på søgetal, fastholdelse af fordelte elever og har tilmed været i økonomisk tilsyn hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Administrationen vurderer, at Hvidovre Gymnasium har en strategisk vigtig placering i forhold til elevfordelingen i og omkring København og Frederiksberg grundet presset på pladser til elever på gymnasier i Centrum. Desuden vurderes det, at NEXT ved at samle de fire gymnasiale uddannelser stx, hhx, htx og hf og derved skabe et gymnasialt campusmiljø, vil få mulighed for at skabe et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø, der kan få fornyet grundlag for at sikre et fagligt, socialt og økonomisk bæredygtigt uddannelsestilbud fremover.
Administrationen anbefaler derfor, at Region Hovedstaden over for børne- og undervisningsministeren anbefaler at flytte stx, hhx og htx fra NEXT Sydkysten Gymnasium til Hvidovre Gymnasium med henblik på at skabe et samlet og attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes regionsrådets mødeprotokol til NEXT samt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. På denne baggrund kan børne- og undervisningsministeren træffe beslutning om flytningen af hhx- og htx-udbuddet samt den samlede fusion.
Unge i Ishøj mister det lokale gymnasiale uddannelsestilbud. Dog har htx ikke optaget nye elever i 2023, og i 2022 optog stx og hhx ikke nye elever pga. optagestop i forbindelse med elevfordelingsaftalen fra juni 2021.
Såfremt flytningen af stx, hhx og htx ikke gennemføres, vil der være stor risiko for, at uddannelserne må lukke i både Hvidovre og Ishøj, således at begge uddannelsessteder bortfalder.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. december 2023 og regionsrådet den 12. december 2023.
David Meinke
23071505
Bilag 1: Høring af Region Hovedstaden
Bilag 2: Nabohøring svar fra TEC
Bilag 3: Nabohøring svar fra Niels Brock
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 22. november 2023:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet, idet udvalget bemærkede, at et servicemål på maksimalt ni ugers samlet ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne skal være et endemål, og at der skal formuleres realistiske delmål.
Indstillingspunkt 2, 3 og 4 blev taget til efterretning.
Sundhedsudvalget afholdt den 9. maj 2023 et rundbordsmøde mellem sundhedsudvalget og repræsentanter fra Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital, Foreningen af praktiserende speciallæger, Kommunikationscenteret på Bornholm, Høreforeningen og fra administrationen i Region Hovedstaden. Formålet med rundbordsmødet var at skabe et uformelt rum, hvor parterne på området kunne lade sig inspirere af hinanden og tale sammen om hvad der rører sig på høreapparatområdet. På mødet blev blandt andet mulighederne for indførelse af et samlet servicemål på ni uger for høreapparatbehandling på hospitalerne drøftet.
Sundhedsudvalget forelægges i denne sag oplæg til indførelse af et samlet servicemål på ni uger til høreapparatbehandling på hospitalerne, samt en status på høreapparatbehandling på Bornholm.
Status på ventetiden til høreapparatbehandling pr. 1. oktober 2023, samt en samlet opfølgning på rundbordsmødet er vedlagt som bilag
Indførelse af samlet servicemål på ni uger
Regionsrådet besluttede i december 2021, at der fra 2022 blev implementeret et delmål om maksimalt seks ugers ventetid til forundersøgelse i forbindelse med behandling for førstegangsbrugere beregnet fra tidspunktet
for modtagelse af henvisning.
Ventetiden til forundersøgelse var pr. 1. oktober 2023 otte uger på Nordsjællands Hospital og 24 uger på Rigshospitalet (Bispebjerg). Ventetiden til behandling var pr. 1. oktober 2023 henholdsvis syv uger på Rigshospitalet og fem uger på Nordsjællands Hospital. Ventetiden til forundersøgelse og behandling er samlet set seks uger på Kommunikationscenteret på Bornholm.
Udviklingen i ventetid på hospitalerne og på Kommunikationscenteret på Bornholm fra september 2021 til 1. oktober 2023 fremgår af bilag 1.
På rundbordsmødet i maj 2023 mellem sundhedsudvalget og repræsentanter fra Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital, Foreningen af praktiserende speciallæger, Kommunikationscenteret på Bornholm, Høreforeningen og fra administrationen i Region Hovedstaden blev blandt andet mulighederne for at indføre et samlet servicemål på ni uger til høreapparatbehandling på hospitalerne drøftet.
Administrationen har spurgt Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital om deres bemærkninger til eventuel ændring af servicemålet til ni uger for både forundersøgelse og behandling. Rigshospitalet er generelt positivt indstillet overfor et servicemål på ni uger. Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi inkl. Audiologi har i samarbejde med Høreforeningen tidligere foreslået netop dette. Hospitalet bemærker, at ni uger kan være idealet, men at der stadig er langt til dette mål med de nuværende ventetider. Nordsjællands Hospital vurderer, at et samlet servicemål på 12 uger er realistisk og fagligt forsvarligt.
Administrationen foreslår på den baggrund, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, at der indføres et politisk fastsat servicemål på maksimalt ni ugers samlet ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne.
Status på høreapparatbehandling på Bornholm
Regionen har ultimo 2022 indskærpet, at alle komplicerede høretab skal behandles på et hospital. Det har resulteret i, at antallet af bornholmere, der henvises til høreapparatbehandling på Rigshospitalet er steget. Der er i den forbindelse indgået en aftale mellem Rigshospitalet og Bornholms Kommunikationscenter, hvor audiologisk personale fra Rigshospitalet indtil videre rejser til Bornholm to gange om måneden, hvor de låner lokaler og udstyr på kommunikationscenteret.
Kapaciteten til behandling af komplicerede høretab på Bornholm er stærkt begrænset, og muligheden for at få behandling på Bornholm er derfor forbeholdt patienter med betydelig nedsat funktionsevne, hvor det ikke er muligt for patienten at rejse til Rigshospitalets afdeling på Sjælland for at få foretaget høreapparatbehandling.
Aftalen omfatter dermed alene patienter, der ud fra en konkret lægefaglig vurdering har betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som gør, at patienten ikke kan rejse til Rigshospitalets afdeling på Sjælland for at få foretaget høreapparatbehandlingen. Det kan eksempelvis være patienter, som er svært bevægelseshæmmede. Det er desuden en forudsætning, at patienten har fast bopæl på Bornholm.
Det er mellem Rigshospitalet og kommunikationscenteret aftalt, at patienter med kompliceret høretab kan få hjælp til mindre fejlretninger osv. på Kommunikationscentret, når høretabet er færdigbehandlet af personalet på Rigshospitalet.
For hvert besøg fra Rigshospitalet er forventningen, at der kan tilses fem patienter til høreprøve/vejledning/valg/bestilling af høreapparat samt aftrykstagning. Derudover ses syv patienter til tilpasning/justering/kontrol af høreapparater.
Behandlingerne på Bornholm har på nuværende tidspunkt ikke været i gang længe nok til at vurdere det præcise behov for undersøgelser på Bornholm. Rigshospitalet har orienteret om, at der på nuværende tidspunkt langsomt opbygges en mindre venteliste. Administrationen er i løbende dialog med Rigshospitalet om visitationen til tilbuddet, så det sikres at det er de rette borgere, der tilbydes behandling på Bornholm
Rigshospitalet får dækket etableringsudgifterne samt merudgifter til fly og transport i forbindelse med behandlingerne på Bornholm. Rigshospitalet havde første behandlingsbesøg den 16. august 2023.
Økonomi tilført hospitalerne fra 2023
Administrationen bemærker i forhold til hospitalernes udvikling i ventetid, at hospitalerne fra 2023 har fået tilført økonomi svarende til de lønmidler, som blev givet via finanslovsmidlerne i perioden 2019 til 2022.
En tiltrædelse af indstillingen betyde, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, at der indføres et servicemål for ventetiden på hospitalerne
på høreapparatområdet.
En faldende ventetid kan øge patienttilgangen til hospitalerne, idet patienter, der ønsker at benytte sig af det frie sygehusvalg, ellers ville have valgt behandling hos en privat høreklinik, i stedet søger behandling på hospitalerne i regionen. Dette kan medføre flere patienter på venteliste og dermed en øget ventetid. En fastsættelse af et servicemål vil være en ambition om behandling indenfor en fastsat tidsramme, men det vil ikke være en garanti eller en patientrettighed. Erfaringer vedrørende tidligere servicemål viser dog, at manglende opfyldelse af servicemål kan føre til megen negativ omtale med stor bevågenhed fra medier, borgere og interesseorganisationer. I praksis forventes servicemålet derfor at blive betragtet som et mål, som regionen er forpligtet til at overholde.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 22. november 2023, forretningsudvalget den 5. december og regionsrådet den 12. december.
Charlotte Hosbond/Katrine Gotthelf Hansen/Karina Frost
23020977
Bilag 1: Bilag 1 Status på udviklingen i ventetid og aktiviteten på hospitalerne
Bilag 2: Bilag 2 opsamling på rundbordsmøde
Social- og psykiatriudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 21. november 2023:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet.
Formanden fremsatte følgende ændringsforslag til indstillingspunkt 2 om transport med færge, og satte forslaget til afstemning:
For stemte: A (2), F (1), Ø (2), i alt 5.
Imod stemte: D (1), C (2), i alt 3.
Undlod at stemme: B (1), V (1), i alt 2.
Ændringsforslaget var herefter anbefalet.
Et enigt udvalg besluttede, at mødet i social- og psykiatriudvalget den 23. april 2024 flyttes til den 22. april 2024, og afvikles i forbindelse med studieturen.
Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte på mødet den 21. juni 2022 rammerne for afholdelse af studietur for politiske udvalg for valgperioden 2022-2025.
Social- og psykiatriudvalget har med en studietur mulighed for at hente viden og erfaringer til brug for arbejdet i udvalget.
Social- og psykiatriudvalget drøftede på mødet den 21. juni 2023 oplæg til studieture, idet udvalget ønskede, at administrationen arbejdede videre med et forslag til studietur til Oslo i Norge.
Administrationen har på den baggrund udarbejdet et udkast til program og et budgetoverslag for en studietur til Oslo i Norge den 23.-24. april 2024 (se bilag 1). Med denne sag lægges der op til at social- og psykiatriudvalget godkender udkast til program og budgetoverslag for studieturen.
Sagen er opdateret med indstillingspunkt 2, samt en beskrivelse af forskellige transportmuligheder ifm. studieturen. Afsnittet er markeret i sagen med kursiv.
Det overordnede formål med studieturen vil være at undersøge samt tilegne ny viden og læring fra den norske sundhedssektor inden for en lang række af udvalgets ressortområder. Det gælder fx kvalitet i patientbehandlingen i psykiatrien, kapacitet og ventetid, særlige indsatser og inddragelse af patienter og pårørende.
Norges sundhedsvæsen står over for mange af de samme udfordringer som det danske. Som i Danmark udfordres de i Norge særligt af efterspørgslen på behandling i psykiatrien, der også giver udfordringer for kapacitet og ventetid, stigende mistrivsel blandt børn og unge, samt tilbud til mennesker med psykisk sygdom og samtidig rusmiddelproblematik. Norge har fire regioner, hvor Helse-Sør-Øst er den største. I Helse-Sør-Øst regionen er bl.a. beliggende hospitaler omkring Oslo, herunder Oslo Universitetssykehus, der omfatter 40 virksomheder og 24.000 ansatte. Med en studietur til Oslo kan udvalget indhente ny viden og læring fra Norge, der bl.a. har arbejdet med evidensbaserede metoder til behandling af børn og unge i psykiatrien, behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidigt misbrug, nedbringelse af ventetid, samt medicinfri alternativer til psykiatrisk behandling.
Forslag til fagligt program
Forslag til program fremgår af bilag 1, hvor der er lagt op til at udvalget skal besøge flere centrale sundhedsmyndigheder i Norge. Det kan fx fremhæves, at der planlægges efter, at udvalget skal besøge Oslo Universitetssygehus, Nationalt Udviklingscenter for Børn og Unge, Recovery Akademiet og Norsk Psykologforening.
Under besøgene lægges der blandt andet op til, at udvalget introduceres til og opnår ny viden om:
Der tages forbehold for, at der kan ske ændringer i forhold til aftaler, ligesom tidspunkterne for programpunkterne kan blive ændret frem mod afgang.
Transportmuligheder
Der er forskellige muligheder for transport ifm. social- og psykiatriudvalgets studietur til Oslo, som beskrives i det følgende.
Færge:
Transport tur/retur med færge fra København til Oslo vil koste ca. 25.000 kr. Beløbet dækker færgebilletter, enkeltmandskahyt, aftensmad og morgenmad ombord. Afrejsetidspunkt fra København vil være den 22. april kl. 16.30 og afrejsetidspunkt fra Oslo er den 24. april kl. 15.00. Der vil være i alt 3 overnatninger. Forventet CO2 forbrug med færge er 170 g pr. km.
Såfremt denne transport vælges, lægges der op til at social- og psykiatriudvalgets ordinære møde den 23. april i stedet flyttes til den 22. april og afholdes ifm. færgeturen. Der vil i så fald være ekstra udgifter til lokaleleje.
Det samlede budget med færge estimeres til ca. 85.000 kr.
Fly:
Transport tur/retur med fly fra Kastrup Lufthavn i København til Oslo Lufthavn vil koste 52.000 kr. Beløbet dækker flybilletter. Afrejsetidspunk fra København vil være den 23. april om morgenen og hjemrejsetidspunkt er den 24. april om aftenen. Der vil være i alt 1 overnatning på hotel. Forventet CO2 forbrug med fly er 223 g pr. km.
Såfremt denne transport vælges, lægges der op til at social- og psykiatriudvalgets ordinære møde den 23. april indgår som element i programmet for studieturen.
Det samlede budget med fly estimeres til ca. 110.800 kr.
Tog:
Transport tur/retur med tog fra Københavns Hovedbanegård til Oslo vil koste ca. 29.000 kr. Beløbet dækker togbilletter og pladsbiletter. Varigheden af togturen vil være ca. 11 timer hver vej. Afrejsetidspunkt fra København vil være om morgenen den 22. april og hjemrejsetidspunkt fra Oslo vil være den 25. april om morgenen. Der vil være i alt 3 overnatninger på hotel. Forventet CO2 forbrug er 37 g pr. km.
Såfremt denne transport vælges, lægges der op til at social- og psykiatriudvalgets ordinære møde den 23. april indgår som element i programmet for studieturen.
Det samlede budget med tog estimeres til ca. 116.400 kr.
Budgetoverslag
Der er afsat en økonomisk ramme for studieture på 20.000 kr. pr. udvalgsmedlem, og beløbet skal også dække udgifter til deltagelse fra administrationen. Det anslås, at de samlede udgifter til studieturen forventeligt vil være ca. 110.800 kr. Budgetforslaget for studieturen ligger således inden for den økonomiske ramme på 220.000 kr.
Nedenfor er et overslag af de forventede udgifter til turen, hvis alle udvalgsmedlemmer samt administration deltager. Der tages forbehold for, at beløbene kan ændre sig frem mod afgang:
| Udgiftspost | Estimeret beløb |
| Flybilletter | 52.000 kr. |
| Hotel inkl. morgenmad | 14.300 kr. |
| Øvrig transport (taxa, bus, tog) | 9.000 kr. |
| Forplejning | 30.000 kr. |
| Aktiviteter | 2.500 kr. |
| Værtsgaver | 3.000 kr. |
| I alt | 110.800 kr. |
Ved tiltrædelse af indstillingen vil sagen gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet med anbefaling om, at godkende programudkast og budgetoverslag for social- og psykiatriudvalgets studietur til Oslo i Norge den 23.-24. april 2024.
Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes inden for den af regionsrådet fastsatte økonomiske ramme til studieture.
Efter gennemførelse af en studietur udarbejder social- og psykiatrudvalget en rapport og et regnskab for turen, som efter godkendelse af regionsrådet vil blive offentliggjort på Region Hovedstadens hjemmeside.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. november 2023, forretningsudvalget den 5. december 2023 og regionsrådet den 12. december 2023.
Charlotte Hosbond/Camilla Grønbæk
23005529
Bilag 1: Forslag til program og budgetoverslag for studietur 2024
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 21. november 2023:
Anbefalet.
Regionsrådet godkendte på mødet den 21. juni 2022 rammerne for afholdelse af studietur for politiske udvalg for valgperioden 2022-2025.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har med en studietur mulighed for at hente viden og erfaringer til brug for arbejdet i udvalget.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede på mødet den 23. marts 2023 at give formandskabet mandat til at godkende destination for udvalgets studietur. Formandskabet har besluttet, at udvalget tager på studietur til Norge og nærmere bestemt Oslo.
Administrationen har på baggrund af formandskabets beslutning, udarbejdet et udkast til program og et budgetoverslag for en studietur til Oslo i Norge den 27. til den 28. februar 2024 (se bilag 1).
Med nærværende sag foreslås det derfor, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkender udkast til program og budgetoverslag for studieturen.
Det overordnede formål med studieturen vil være at undersøge samt tilegne ny viden og læring fra den norske sundhedssektor inden for en lang række af udvalgets ressortområder. Det gælder fx temaer så som lægedækning, forebyggelse, sammenhængende patientforløb og det tværsektorielle samarbejde.
Fagligt programudkast
Administrationen planlægger, at udvalget skal besøge flere centrale sundhedsmyndigheder i Norge. Det kan fx fremhæves, at der planlægges efter, at udvalget skal besøge Helse- og Omsorgsdepartementet, Det norske folkehelseinstitut, Direktoratet for E-Helse, KS, Kommunernes Organisasjon samt Oslo Universitetssygehus.
Under besøgene ligges der blandt andet op til, at udvalget introduceres til og opnår ny viden om:
Der tages forbehold for, at der kan ske ændringer i forhold til aftaler, ligesom tidspunkterne for programpunkterne kan blive ændret frem mod afgang.
Budgetoverslag
Der er afsat en økonomisk ramme for studieture på 20.000 kr. pr. udvalgsmedlem, og beløbet skal også dække udgifter til deltagelse fra administrationen. Det anslås, at udgifterne til studieturen vil beløbe sig til ca. 110.800 kr. Budgetforslaget for studieturen ligger således inden for den økonomiske ramme på 220.000 kr.
Nedenfor er et overslag af de forventede udgifter til turen, hvis alle udvalgsmedlemmer samt administration deltager. Der tages forbehold for, at beløbene kan ændre sig frem mod afgang:
| Udgiftspost | Estimeret beløb |
| Flybilletter | 52.000 kr. |
| Hotel inkl. morgenmad | 14.300 kr. |
| Øvrig transport (taxa, bus, tog) | 9.000 kr. |
| Forplejning | 30.000 kr. |
| Aktiviteter | 2500 kr. |
| Værtsgaver | 3.000 kr. |
| I alt | 110.800 kr. |
En tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at studieturen kan gennemføres og udvalget kan hente inspiration til udviklingen af Region Hovedstaden inden for ovenfor nævnte faglige områder.
Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes inden for den af regionsrådet fastsatte økonomiske ramme til studieture.
Efter gennemførelse af en studietur udarbejder udvalget en rapport og et regnskab for turen, som efter godkendelse af regionsrådet skal offentliggøres på Region Hovedstadens hjemmeside
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 21. november 2023, forretningsudvalget den 5. december 2023 og regionsrådet den 12. december 2023.
Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard
23000089
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 23. november 2023:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Indstillingspunkt 1: Anbefalet.
Indstillingspunkt 2: Godkendt.
Randi Mondorf (V) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen har på baggrund af udvalget for trafik og regional udvikling beslutning den 8. februar 2023 om at rejse på studietur til Hamborg udarbejdet et udkast til program for studieturen.
Denne sag indeholder et oplæg til udkast for turens program, et budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse og en begrundelse for, hvordan studieturen kan bidrage til udviklingen af Region Hovedstadens opgaveløsning.
Som en del af udvalgets arbejdsplaner indgår muligheden for at hente viden i udlandet til udviklingen af regionens opgaveløsning. Rammerne for udvalgenes studieture er godkendt på regionsrådets møde den 21. juni 2022.
Hamborg arbejder med mange nye og kreative løsninger for, hvordan man tilpasser den kollektive trafik ift. de mere fleksible og individuelle løsninger, som den almindelige pendler i dag efterspørger, som kan byde udvalget ny viden til deres videre politiske arbejde med udviklingen af den kollektive trafik i Region Hovedstaden.
På baggrund af udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 8. februar 2023 har administrationen udarbejdet et oplæg til program for en studietur på i alt 3 dage til Hamborg. Turen planlægges med fokus på mobilitet og kollektiv trafik.
Administrationen har haft fokus på at afsøge aktiviteter, som kan besøges i Hamborg, hvor der er mulighed for at hente ny inspiration og viden om løsning af udfordringerne inden for udvalgets opgaveportefølje. Der er primært lagt vægt på at se og opleve projekter i praksis og have en dialog med værterne. Hamborg rummer gode muligheder for at se nærmere på aktiviteter indenfor bl.a.:
De konkrete projekter, som administrationen vurderer, der kan være interessante at se nærmere på er beskrevet i bilag 1.
På sit møde den 8. februar 2023 blev udvalget præsenteret for mulige emner at besøge i Hamborg og tilkendegav i den forbindelse en prioritering af emner inden for kollektiv trafik og mobilitet.
Program
I planlægningen af studieturen er administrationen i kontakt med flere samarbejdspartnere og myndigheder i Hamborg, og ud fra det foreliggende udkast til program (bilag 1) vil administrationen udarbejde et endeligt program for studieturen inden for ovennævnte temaer.
Programmet vil indeholde besøg om:
Budget
Det anslås, at udgifterne til studieturen vil beløbe sig til ca. 113.800 kr. (bilag 2). Der er afsat en økonomisk ramme for studieture på 20.000 kr. pr. udvalgsmedlem, og beløbet skal også dække udgifter til deltagelse af embedsmænd.
Udvalgsmedlemmerne vil blive ledsaget af tre embedsmænd fra administration: direktøren for Center for Regional Udvikling, David Meinke, enhedschef samt udvalgssekretær for udvalget for trafik og regional udvikling,
Den samlede økonomiske ramme for studieturen udgør dermed 113.800 kr. Budgetforslaget for studieturen balancerer således i forhold til den økonomiske ramme.
Tentativ rejseplan
Turen vil ske via tog til Hamborg - en rejse, som tager ca. 5 timer.
Forslag til afgang fra Københavns Hovedbanegård: Den 28. februar 2024 kl. 7.26 med ankomst kl. 12.05 på Hamborg Hauptbahnhof (direkte) eller kl. 8.56 med ankomst kl. 14.06 på Hamborg Hauptbahnhof (1 skift)
Forslag til afgang fra Hamborg Hauptbahnhof: Den 1. marts 2024 kl. 16.54 med ankomst kl. 21.34 på Københavns Hovedbanegård (direkte)
En tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at studieturen kan gennemføres, og at udvalget kan hente inspiration til udviklingen af Region Hovedstaden inden for ovenfor nævnte faglige områder.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil administrationen konfirmere det endelige program for turen (bilag 1) med samarbejdspartnerne.
Studieturen er planlagt inden for rammerne for udvalgenes studieture, som er godkendt af regionsrådet den 21. juni 2022. Rammen svarer til maksimalt 20.000 kr. pr. medlem.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 23. november 2023, forretningsudvalget den 5. december 2023 og regionsrådet den 12. december 2023.
David Meinke / Iben Fibiger
22072271
Bilag 1: Notat om studietur til Hamborg 2024 for TRU
Bilag 2: Budget for studietur TRU Hamborg
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 22. november 2023:
1. Anbefalet.
2. Anbefalet, idet udvalget besluttede, at studieturen afholdes fra den 13.-15. marts 2024.
Regionsrådet godkendte på mødet den 21. juni 2022 rammerne for afholdelse af studietur for politiske udvalg for valgperioden 2022-2025.
Sundhedsudvalget har med en studietur mulighed for at hente viden og erfaringer til brug for arbejdet i udvalget.
Sundhedsudvalget besluttede på møde den 6. februar 2023 at give udvalgets formandskab mandat til at godkende destination for udvalgets studietur. Formandskabet har besluttet, at udvalget tager på studietur til Helsinki i Finland. Administrationen har på baggrund af formandskabets beslutning udarbejdet et forslag til program og et budgetoverslag for en studietur til Helsinki i Finland (se bilag 1). De konkrete datoer for studieturen fastlægges af sundhedsudvalget på mødet den 22. november 2023.
Det overordnede formål med studieturen vil være at undersøge samt tilegne ny viden og læring fra den finske sundhedssektor inden for en række af sundhedsudvalgets ressortområder.
Finland er på mange områder sammenligneligt med Danmark med en aldrende befolkning og lange ventelister til behandling som følge af blandt andet mangel på personale. Derudover er der pr. 1. januar 2023 indført en ny sundhedsreform i Finland, som har til formål at forbedre tilgængelighed og kvalitet af de offentlige ydelser. Sundhedsreformen har medført ændringer i organiseringen af sundheds-, social- og akutområdet, og det er administrationens forventning, at finske erfaringer fra arbejdet med at implementere reformen kan overføres til en dansk kontekst og til det forestående arbejde med implementering af konklusionerne fra den nedsatte Strukturkommission.
Finland er desuden førende inden for digitalisering på sundhedsområdet, og teknologiske løsninger har en væsentlig rolle i det finske sundhedsvæsen. Det er således administrationens forventning, at sundhedsudvalget kan tilegne sig ny læring om, hvordan teknologi indgår som en integreret del af sundhedsvæsenets ydelser. Dette skal desuden ses i lyset af, at Robusthedskommissionen i sin afrapportering har vurderet, at det er afgørende for et bæredygtigt sundhedsvæsen på både kort og lang sigt, at teknologiens arbejdskraftbesparende potentiale indfries, og at digitale løsninger og ny teknologi, som har en dokumenteret effekt i forhold til at kunne frigive tid og ressourcer, skal være førstevalget til at løse opgaver i sundhedsvæsenet.
Fagligt programudkast
Efter ønske fra sundhedsudvalgets formandskab har administrationen i sit forslag til program prioriteret besøg, som vil give udvalget indsigt i, hvordan teknologiske løsninger og kunstig intelligens bruges til at afhjælpe udfordringer i det finske sundhedsvæsen. Der er derfor blandt andet lagt op til, at udvalget introduceres til og opnår ny viden om:
Yderligere er der lagt op til, at udvalget besøger Danmarks Ambassade i Finland, og at udvalget her vil blive intrduceret til sundhedsvæsenets organisering i Finland, herunder til den finske sundhedsreform og de største udfordringer, der er i sundhedsvæsenet lige nu.
Der tages forbehold for, at der kan ske ændringer i forhold til aftaler, ligesom tidspunkterne for programpunkterne kan blive ændret frem mod afgang.
Budgetoverslag
Der er afsat en økonomisk ramme for studieture på 20.000 kr. pr. udvalgsmedlem, og beløbet skal også dække udgifter til deltagelse fra administrationen. Det anslås, at udgifterne til studieturen vil beløbe sig til ca. 135.000 kr. Budgetforslaget for studieturen ligger således inden for den økonomiske ramme på 220.000 kr.
Nedenfor er et overslag af de forventede udgifter til turen, hvis alle udvalgsmedlemmer samt administration deltager. Der tages forbehold for, at beløbene kan ændre sig frem mod afgang:
| Udgiftspost | Estimeret beløb i kr. |
| Flybilletter | 56.000 |
| Hotel inkl. morgenmad | 28.000 |
| Øvrig transport (taxa, bus, tog) | 10.000 |
| Forplejning | 35.000 |
| Aktiviteter | 3.000 |
| Værtsgaver | 3.000 |
| I alt | 135.000 |
En tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at programudkast og budgetoverslag for sundhedsudvalgets studietur til Helsinki i Finland anbefales.
Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes inden for den af regionsrådet fastsatte økonomiske ramme til studieture.
Efter gennemførelse af en studietur udarbejder sundhedsudvalget en rapport og et regnskab for turen, som efter godkendelse af regionsrådet skal offentliggøres på Region Hovedstadens hjemmeside
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 22. november 2023, forretningsudvalget den 5. december 2023 og regionsrådet den 12. december 2023.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
23053398
Bilag 1: Program for studietur_UDKAST
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets beslutning den 21. november 2023:
Anbefalet.
Som en del af udvalgets arbejdsplaner indgår muligheden for at hente inspiration og input til regionens opgaveløsning ved en studietur. Rammerne for udvalgenes studieture er godkendt på regionsrådets møde den 14. juni 2022. Administrationen har, på baggrund af fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets ønske fra den 24. april 2023, udarbejdet et foreløbigt udkast til program og et budget for en studietur til Cardiff i Wales den 17-19 april. 2024 (bilag 1).
Ved drøftelsen i udvalget den 24. april 2023 ønskede udvalget at besøge Wales med det formål; at lære om deres sundhedssystems organisering samt høre hvordan de walisiske sundhedsmyndigheder prioriterer medmenneskelig ledelse, som en del af løsningen på deres hospitalers medarbejderudfordringer. Administrationen har i lyset heraf undersøgt hvilke relevante myndigheder, personer og steder, som udvalget kan besøge på studieturen fra den 17-19. april 2024. Administrationen har haft for øje, at det overordnede formål med studieturen er at indsamle inspiration og viden om walisiske sundhedssektor, og at bruge den nye viden i udvalgets fremtidige arbejde. Udvalget har ytret et stort ønske om at få viden om hvordan der strategisk arbejdes med medmenneskelig ledelse og omsorg, hertil hvordan sundhedssektoren i regi af National Health Service Wales (NHS Wales) opkvalificerer deres eksisterende ledere, udvikler nye ledertalenter og hvordan der opdyrkes en ny ledelseskultur der strækker sig helt ud i praksis.
Medmenneskelig ledelse handler om omsorg, om nærvær, og om at lytte nysgerrigt til medarbejderne. Det handler også om at sætte sig i deres sted og gøre og hjælpe med at fjerne de forhindringer, der kan være for, at medarbejderne kan udføre deres arbejde.
Den Walisiske regering og NHS Wales har udarbejdet National Workforce Implementation Plan: Addressing NHS Wales Workforce Challenges (bilag 2). I denne plan har medmenneskelig ledelse en væsentlig position i forhold til at fastholde arbejdsstyrken i en udfordret sundhedssektor. Administrationen har bedt alle oplægsholdere om at perspektivere til planen og forklare, hvordan det påvirker deres hverdag.
Fagligt program
Dag 1
På dag 1 planlægger administrationen, at udvalget skal besøge Health Education and Improvement Wales (HEIW). HEIW er en del af NHS Wales. HEIW uddanner og udvikler løsninger til og for sundhedspersonalet ved NHS Wales, der med mere end 100.000 ansatte er den største sundhedsinstans i Wales. HEIW har derfor stor indflydelse på og indsigt i den strategiske håndtering af arbejdsstyrkeproblemer i den walisiske sundhedssektor.
På besøget skal udvalget møde en række medarbejdere og ledere, som kan give indsigt i, hvordan der arbejdes strategisk med medmenneskelig ledelse og få læring om, hvordan de arbejder med digitale ledelsesløsninger, som supplement til de fysiske. Administrationen har endvidere planlagt arrangementet med Professor Michael West, der er ophavsmanden bag ledelsesgenren medmenneskelig ledelse.
Dag 2
På dag 2 planlægger administrationen et besøg på University Hospital of Wales (UHW), hvor udvalget kan få indsigt i og høre, hvordan hospitalsdriften og organiseringen af Cardiff and Vale University Health Board fungerer. På UHW skal udvalget møde medarbejdere og ledere, som aktuelt er ved at implementere People and Culture Plan (bilag 3), der er en overordnet treårig genopretningsplan for hospitalerne og enhederne ved Cardiff and Vale University Health Board. Administrationen vurderer at udvalget særligt kan få gavn af at høre om arbejdet med medmenneskelig ledelse. Når udvalget er i Cardiff i april 2024, er planen på sit næstsidste år. Administrationen vurderer derfor der vil være meget inspiration og læring at hente ved at høre om denne plan.
Udvalget skal også have mulighed for at blive vist rundt på hospitalet og her blive præsenteret for projekter, afdelinger og lignende, som falder ind under udvalgets interesseområde. Administrationen er derfor ved at afsøge hvorvidt der er eksempler på ny velfærdsteknologi eller projekter med medarbejderdreven innovation, som udvalget kan præsenteres for.
Administrationen bemærker, at det faglige program aktuelt er under udvikling og at der derfor kan forekomme justeringer i programmet inden udvalget tager afsted.
Budget
Der er afsat en økonomisk ramme for studieture på 20.000 kr. pr. udvalgsmedlem, og beløbet skal også dække udgifter til deltagelse fra administrationen. Administrationen anslår, at udgifterne til studieturen vil beløbe sig til ca. 185.000 kr. Budgetforslaget for studieturen ligger således inden for den økonomiske ramme på 220.000 kr. Nedenfor er et overslag af de forventede udgifter til turen, hvis alle udvalgsmedlemmer samt administration deltager:
Fly: ca. 60.500 kr.
Hotel: ca. 38.000 kr.
Transport: ca. 9.000 kr.
Forplejning: ca. 34.500 kr.
Aktiviteter: ca. 40.000 kr.
Værtsgaver: ca. 3.000 kr.
I alt: ca. 185.000 kr.
En afrapportering og regnskab forelægges forretningsudvalget og regionsrådet, når turen er afholdt.
En tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at studieturen kan gennemføres, og at fastholdelses- og rekrutteringsudvalget kan hente inspiration og viden til udviklingen af Region Hovedstaden inden for ovenfor nævnte faglige områder.
Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes inden for den af regionsrådets fastsatte økonomiske ramme til studieture. Administrationen har taget højde for eventuelle prisstigninger i nærværende budget.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 22. november 2023, forretningsudvalget den 5. december 2023 og regionsrådet den 12. december 2023.
Kirstine Vestergård Nielsen / Jon Rantzau Harne
22061607
Bilag 1: Bilag 1 - Programudkast og budget
Bilag 2: Bilag 2 - national-workforce-implementation-plan
Bilag 3: Bilag 3 - People and Culture plan
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling den 23. november 2023:
Anbefalet.
Randi Mondorf (V) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede den 24. september 2019 at udmønte samlet 11,9 mio. kr. fra budgetaftalen for 2019 til flytning af to lokalbanestationer. De to lokalbanestationer, Brødeskov og Laugø, flyttes til hhv. Nørre Herlev og Troldebakkerne. Der blev udmøntet hhv. 6,9 og 5,0 mio. kr. til de to stationsflytninger.
Mens lokalbanestationen Troldebakkerne åbnede i 2021, er flytningen af Brødeskov til Nørre Herlev først nu blevet mulig efter Hillerød Kommunes vedtagelse af lokalplanen for Nørre Herlev Station.
Sagen forelægges, da prisudviklingen inden for bygge- og anlægsbranchen har udviklet sig betydeligt siden 2019, og anlægsbudgettet for stationsflytningen derfor ønskes forøget med en ekstra bevilling på 0,7 mio. kr.
Regionsrådet besluttede i 2019 at finansiere etableringen af en ny lokalbanestation på Frederiksværkbanen ved landsbyen Nørre Herlev i Hillerød Kommune. Stationen skal erstatte den nuværende station, Brødeskov, som ligger uden for landsbyen. Flytningen betyder, at stationen får en central placering tæt på Bygaden i Nørre Herlev. Dermed får indbyggerne i Nørre Herlev en kortere vej til stationen og får forbedret trafiksikkerheden, da krydsning af den trafikerede Lyngevej undgås.
Stationen etableres med en lille afsætnings- og vendeplads samt cykelparkering på forpladsarealet samt trapper og rampe op til perronen.
Forberedelserne til etableringen af den nye station har taget længere tid end forventet. Det skyldes dels, at anlægsarbejderne krævede en ny lokalplan, og dels manglende projektlederressourcer hos Lokaltog A/S.
Byrådet i Hillerød Kommune har den 30. august 2023 godkendt lokalplan 469 ”Nr. Herlev Station”.
Forsinkelserne har sammen med den generelle prisudvikling betydet, at Lokaltog A/S har måtte justere budgettet fra 6,9 mio. kr. til 7,6 mio. kr. Altså er anlægsbudgettet opskrevet med 0,7 mio. kr. svarende til prisudviklingen inden for bygge- og anlægsbranchen.
Administrationen foreslår, at de 0,7 mio. kr. finansieres gennem underforbrug på anlæg af lokalbanestationen Troldebakkerne samt gennem tilbageløbsmidler fra to busprojekter.
Troldebakkerne åbnede den 12. december 2021. Togbetjeningen af Troldebakkerne erstatter den hidtidige betjening af Laugø St., som nu er nedlagt. Anlægsregnskabet for stationsflytningen viser et mindreforbrug på 287.000 kr., som regionen har fået tilbagebetalt i år.
Anlægget af Nørre Herlev Station forventes gennemført i 2024.
De resterende 413.000 kr. foreslås taget fra to busprojekter med tilbageløbsmidler i 2023. Det ene projekt vedrører motorvejsstoppested for bus 250S på Hillerødmotorvejen, som blev billigere end budgetteret og derfor har et tilbageløb på knap 200.000 kr. Det andet projekt vedrører et tilsagn på 300.000 kr. til Furesø Kommune for at få buslinje 500S hurtigere gennem en række lyskryds. Efter analyse af signalerne har det dog vist sig umuligt at indrette signalerne, så de tilgodeser linje 500S i et tilfredsstillende omfang set i forhold til udgiften. Der oprettes i stedet en busbane vha. hvid afmærkning op mod det ene kryds, så bussen let kan overhale en evt. kø og komme først over i krydset. Projektet er derfor blevet billigere end antaget. Tilbageløbsmidlerne forventes at udgøre omkring 250.000 kr.
Den ekstra anlægsbevilling finansieres dermed gennem tidligere udmøntede budgetmidler inden for kollektiv trafik på det regionale udviklingsområde.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil Lokaltog A/S foretage rådgiverudbud og udbud af anlægsarbejdet for etablering af Nørre Herlev Station. Anlægget af stationen forventes gennemført i 2024. Brødeskov Station nedlægges umiddelbart efter åbning af Nørre Herlev Station.
Eventuelle udgifter ud over det samlede anlægsbudget på 7,6 mio. kr. afholdes af Lokaltog A/S.
Ved tiltrædelse af indstillingen forøges anlægsbevillingen for lokalbanestationen Nørre Herlev med 0,7 mio. kr., hvorved det samlede anlægsbudget øges fra 6,9 mio. kr. til 7,6 mio. kr.
Eventuelle udgifter ud over det samlede anlægsbudget på 7,6 mio. kr. afholdes af Lokaltog A/S.
Midlerne finansieres gennem et mindreforbrug på anlæg af lokalbanestationen Troldebakkerne på 287.000 kr., som regionen har fået udbetalt i år, efter Lokaltog A/S har afsluttet anlægsregnskabet.
De resterende 413.000 kr. foreslås taget fra to busprojekter med tilbageløbsmidler i 2023. Det ene projekt vedrører motorvejsstoppested for bus 250S på Hillerødmotorvejen, som blev billigere end budgetteret og derfor har et tilbageløb på knap 200.000 kr. Det andet projekt vedrører et tilsagn på 300.000 kr. til Furesø Kommune for at få buslinje 500S hurtigere gennem en række lyskryds. Projektet er blevet billigere end antaget. Tilbageløbsmidlerne forventes at udgøre omkring 250.000 kr.
Den ekstra anlægsbevilling finansieres dermed gennem tidligere udmøntede budgetmidler inden for kollektiv trafik på det regionale udviklingsområde.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 23. november 2023, forretningsudvalget den 5. december 2023 og regionsrådet den 12. december 2023.
David Meinke / Birgitte Leolnar
18013487
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Der blev givet mundtlig orientering om RisPacs.
Der blev givet fortrolig orientering om tiltrædelser og fratrædelser.
Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. december 2023.
Jens Gordon Clausen
22063054
Enhedslisten foreslår:
Dele af sagen er undtaget fra offentliggørelse. Der henvises til sag nr. 1 vedrørende godkendelse af dagsorden samt sag 2 og 29.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. december 2023:
Direktør i Center for HR og Uddannelse, Kirstine Vestergaard Nielsen og vicedirektør Lone Bjørklund fra Region Hovedstadens Psykiatri deltog under sagens behandling.
Under forretningsudvalgets mødet blev givet en mundtlig orientering fra administrationen (Kirstine Vestergaard Nielsen, Direktør i Center for HR og Uddannelse) vedrørende indstillingspunkt 6.
Indstillingspunkt 1 blev godkendt.
Indstillingspunkterne 2 og 3 blev drøftet.
Administrationens orienteringer ved indstillingspunkterne 4, 5 og 6 blev taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 7. november 2023:
Sagen blev udsat.
Jesper Hammer (D), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
I medfør af forretningsudvalgets forretningsorden § 5, kan et medlem senest 8 dage forud for et ordinært møde indgive skriftlig anmodning om behandling af en sag (medlemsforslag), hvorved formanden sætter denne sag på dagsordenen for førstkommende møde.
Regionsrådsmedlem Tormod Olsen fra Enhedslisten (Ø) har på vegne af Enhedslisten den 30. oktober 2023 anmodet om at få behandlet et forslag om sikring af medarbejdernes ytringsfrihed samt generel drøftelse af praksis og grundlag for udelukkelse.
På baggrund af en konkret sag om en bred serie af afviste ansøgninger fra sygeplejersken [undtaget fra offentliggørelse] ønsker Enhedslisten (Ø) sagen drøftet og belyst.
Enhedslisten forventer, at administrationen kan fremlægge et grundlag for den brede udelukkelse af [undtaget fra offentliggørelse], så det bliver klart, at den ikke relaterer sig til hans politiske virke eller den offentligt fremsatte kritik som følger deraf.
For at undgå nogen form for tvivl, ønsker vi fra Enhedslistens side at slå fast, at alle medarbejdere i Regionen kan fremføre saglig kritik og beskyttes mod rygter eller uigennemsigtige anklager således, at medarbejderne ikke risikerer at blive uberettiget udelukket fra ansættelse i Region Hovedstaden. Samtidigt giver det anledning til en orientering om, hvilke tidsbegrænsninger i forhold til ansættelse, og hvilken brug af registrer regionen generelt anvender.
Udvalget drøfter forslaget og udvalget bliver orienteret af administrationen.
Idet medlemsforslaget blev udsat på mødet i forretningsudvalget den 7. november 2023, forelægges medlemsforslaget forretningsudvalget den 5. december 2023.
23065492
Bilag 1: Bilag til sag 2 - Bortredigeret
Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde.
Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:
Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 19. november 2023 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i januar 2024.
22066722
Bilag 1: Datapakke 1-1-2 pr. 19. november 2023
Forretningsudvalget forelægges hermed dataoverblikket for 3. kvartal 2023 til orientering. Dataoverblikket indeholder ikke mål, men giver forretningsudvalget mulighed for at følge udviklingen indenfor forskellige emner (indikatorer). Dataoverblikket indeholder 12 indikatorer:
Administrationen arbejder videre med indholdet i dataoverblikket, der løbende vil blive revideret. Dataoverblikket forelægges for forretningsudvalget igen i næste kvartal.
22066712
Bilag 1: Dataoverblik 3. kvartal 2023
Forretningsudvalget modtager kvartalsvist en opfølgning på igangværende budgetinitiativer. Opfølgningen fremlægges forretningsudvalget for dels at give en status på arbejdet i de stående udvalg og i administrationen med implementering af budgetinitiativerne, og dels for at orientere om eventuelle forsinkelser. Opfølgningen anvendes også som et internt arbejdsredskab for administrationen.
Opfølgningen er koordineret af Center for Økonomi, og er udarbejdet i samarbejde med de øvrige koncerncentre og udvalgssekretærerne for de de stående udvalg.
Vedlagt som bilag 1, er opfølgningen på budgetinitiativerne i budget 2023. Bilaget er opdateret af koncerncentrene i november 2023.
Følgende initiativer vil blive forelaget i det relevante politiske udvalg i 1. kvartal 2024:
De resterende initiativer har været forelagt i 2023.
Initiativerne i budget 2023 vil ikke blive fulgt herefter.
22062439
Bilag 1: Opfølgning på budgetinitiativer 4 kvartal 2023
Region Hovedstaden gennemfører i disse år en række større hospitalsbyggerier. Regionsrådet orienteres halvårligt om status på projekterne ved opdaterede faktaark og tidslinjer om byggerierne. De igangværende byggerier forventes at blive taget i brug de kommende år.
Opdaterede faktaark pr. december 2023 for alle regionens større hospitalsbyggerier og tilhørende opdaterede faseopdelte tidslinjer fremgår af følgende bilag:
Herudover er vedlagt følgende notater:
Faktaark (bilag 1) og Faseopdelte tidslinjer (bilag 2) kommer på regionens hjemmeside ultimo december 2023. Derudover fremgår yderligere information om status med større hospitalsbyggerier, som er regions- og/eller fondsfinansierede i særskilt formandsmeddelelse, december 2023. Endelig er der yderligere information om regionens store hospitalsbyggerier på hjemmesiden: https://www.regionh.dk/Sundhed/Hospitaler/Hospitalsbyggerier/
I årene 2020-2023 er følgende hospitalsbyggerier taget i brug:
23059446
Bilag 1: Bilag 1 - Faktaark om større hospitalsbyggerier, december 2023
Bilag 2: Bilag 2 - Tidslinjer større hospitalsbyggerier, december 2023
Bilag 3: Bilag 3 - Notat indflytning og ibrugtagning, december 2023
Bilag 4: Bilag 4 - Notat om møder i politiske følgegrupper (PFG), december 2023
Region Hovedstaden bygger frem mod 2026 nye hospitaler for mere end 25 mia. kr. Denne formandsmeddelelse giver en overordnet halvårlig statusorientering for de større hospitalsbyggerier i regionen, som ikke er omfattet af kvartalsrapportering til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Disse byggerier er finansieret af regionale midler og/eller fondsmidler.
Det fremgår af byggeprojekternes styringsmanualer, at forretningsudvalg og regionsråd to gange årligt orienteres om status for de store hospitalsbyggerier. Seneste orientering skete med formandsmeddelelse i juni 2023.
Der er to igangværende byggerier, som er regionalt og/eller fondsfinansierede:
Herudover er der et byggeri, som er i planlægningsfasen:
I vedhæftede bilag 1 fremgår nærmere beskrivelse af status for ibrugtagning af igangværende og planlagte byggerier, som er finansieret af Region Hovedstaden og/eller fonde. Her indgår også status på fremdrift og de udfordringer, som både nu og fremadrettet kan påvirke byggerierne.
Endvidere indgår økonomiske prognoser for de 2 igangværende byggerier i fortrolige bilag 2 og 3.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer følgende vedrørende de to igangværende byggerier (Ny Psykiatri Bispebjerg og Mary Elizabeths Hospital):
23059451
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Lukket bilag.
Regionsrådet besluttede den 17. juni 2014, at der halvårligt skal rapporteres til forretningsudvalget og regionsrådet om regionens arbejde med byggeriernes samfundsansvar, som primært sker gennem arbejde med de sociale klausuler. Her indgår følgende:
Senest skete rapporteringen ved formandsmeddelelse i juni 2023.
Rapportering sker i vedhæftede bilag 1: Samfundsansvar, sociale klausuler og praktikpladser, december 2023
Opgørelse primo november 2023 viser, at der samlet har været besat praktikpladser svarende til 263 årsværk (fuldtidsstilling i et år). Heraf er de 193 årsværk i afsluttede byggerier og de 69 årsværk i igangværende byggerier.
23059455
Bilag 1: Samfundsansvar, arbejdsklausuler og praktikpladser, december 2023
På baggrund af overfaldet fra en patient den 21. juli 2023 på Retspsykiatrisk Ambulatorium, hvor en medarbejder mistede livet og to andre blev såret, er der igangsat en patientsikkerhedsanalyse i Region Hovedstadens Psykiatri. Forretningsudvalget er orienteret om denne proces på møde den 15. august 2023 og har efterfølgende fået fremsendt kommissorium for analysen.
Administrationen havde en forventning om at kunne præsentere resultater af analysen på forretningsudvalgsmøde den 5. december. Dette har vist sig ikke var muligt, da det har været nødvendigt at bruge længere tid for at sikre kvaliteten af handleplaner og forbedringstiltag i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Resultater af analysen vil i stedet blive præsenteret for forretningsudvalget den 23. januar 2024.
23050837
Forretningsudvalget får kvartalsvis en tentativ oversigt over kommende mødesager, som blandt andet skal gøre det muligt for udvalgsformænd og administration at koordinere på tværs af udvalg og planlægge ud fra en længere tidshorisont. Vedhæftet oversigt er gældende for 1. kvartal 2024.
23068181
Bilag 1: Tentativ årsplan forretningsudvalget for 2024 - revideret 24. november 2023
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
22063056