Godkendt.
Susanne Due Kristensen (A), Stinus Lindgreen (B), Annette Rieva (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Susanne Due Kristensen (A), Stinus Lindgreen (B), Annette Rieva (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstadens Psykiatri har siden 2017 haft botilbudsteams, der tilbyder borgere med svær psykisk sygdom, som bor på botilbud, ambulant psykiatrisk behandling via regionens botilbudsteams, som har udviklet sig fra kun to teams til i dag fem teams. Region Hovedstadens botilbudsteams er et intensivt ambulant behandlingstilbud. Formålet med botilbudsteams er at bygge bro mellem botilbuddets socialfaglige og behandlingspsykiatriens sundhedsfaglige kompetencer, så den indsats, der tilbydes, bliver oplevet af beboeren/patienten som en sammenhængende indsats. Region Hovedstadens Psykiatri styrker og videreudvikler aktuelt botilbudsbetjeningen ved et tværsektorielt samarbejdsprojekt sammen med Københavns Kommune og Den Sociale Virksomhed. Socialdirektør fra Københavns Kommune Katrine Ring, vicedirektør fra Region Hovedstadens Psykiatri Lone Bjørklund og projektleder fra Region Hovedstaden Psykiatri Anne Holm Sørgaard er til dagens møde inviteret til at holde oplæg om det tværsektorielle samarbejdsprojekt og om botilbudsteams.
Botilbudsteams i Region Hovedstaden
Botilbudsteams betjener borgere med svær psykisk sygdom, der bor på socialpsykiatriske botilbud efter servicelovens § 107 og 108 samt almenboliglovens § 105 med støtte efter serviceloven. Der er både tale om betjening af beboere på kommunalt, regionalt og privat drevne botilbud. Botilbudsteams er således relevant for borgere, der er omfattet af den regionale psykiatriplans ene prioriterede fokusområde om svær psykisk sygdom. Nationalt er der også fokus på botilbudsteams, da der med den nationale politiske "Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" fra 2024 permanent er afsat 59 mio. kr. årligt til at etablere og drive botilbudsteams i alle regioner.
Region Hovedstadens botilbudsteams udvikling og funktion
Region Hovedstaden etablerede i 2017 to botilbudsteams på henholdsvis Psykiatrisk Center Glostrup og Psykiatrisk Center Amager. De to botilbudsteams blev finansieret via satspuljeprojektet ”Styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning”. På baggrund af de forbedringer, der blev erfaret for både beboere og for det tværsektorielle samarbejde, besluttede regionsrådet i 2020 permanent at bevilge midler til varig drift af de to eksisterende botilbudsteams, samt etablering af yderligere tre botilbudsteams på henholdsvis Psykiatrisk Center København, Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrisk Center Nordsjælland, så der i dag er fem botilbudsteams i Region Hovedstaden. Aktuelt betjener Region Hovedstadens Psykiatris fem botilbudsteams i alt 72 botilbud, og yder aktuelt ambulant psykiatrisk behandling af omkring 1350 patienter.
Botilbudsteamet kommer på bostederne og har en akut tilkaldefunktion i almindelig dagtid. Teamet varetager planlagte forløb og samtaler, samt iværksætter ekstra hjælp og støtte til patienterne i ustabile og akutte faser. Botilbudsteamets faste tilstedeværelse på botilbuddene danner grundlag for et tæt samarbejde både med beboerne og personalet. I alle Region Hovedstadens Psykiatris fem botilbudsteams er der tilknyttet sygeplejefaglige og lægefaglige kompetencer. Derudover har de fem teams forskellige øvrige kompetencer tilknyttet fx recovery-mentor, farmaceut, socialrådgiver, psykolog og psykomotorisk terapeut.
Nationalt er Region Hovedstadens samlede arbejde med botilbudsteams blevet reference for Sundhedsstyrelsen og de øvrige regioner.
Projekt vedr. ny samarbejdsmodel
Region Hovedstadens Psykiatri styrker og videreudvikler aktuelt botilbudsbetjeningen ved et puljefinansieret tværsektorielt projekt sammen med Københavns Kommune og Den Sociale Virksomhed, som er finansieret af Sundhedsstyrelsen. Projektets målsætning er at styrke og udvikle en standard for det tværsektorielle samarbejde, som kan sikre en helhedsorienteret behandling og støtte til målgruppen.
Der udvikles i forbindelse med samarbejdet en fælles samarbejdsmodel, hvor der indgår elementer, som er inspirerer af F-ACT modellen. Der afprøves i projektperioden fælles kompetenceudviklings-aktiviteter, hvor formålet er at dele viden, erfaringsudveksle og kompetenceudvikle på tværs af botilbudssamarbejdet mm. Projektet blev opstartet i foråret 2023 og løber til og med juni 2024. Der rapporteres allerede nu om bl.a. følgende gevinster ved projektaktiviteterne:
Foruden ovenstående, så ser Region Hovedstadens Psykiatri en mulighed for, at aktiviteterne i modellen kan være med til at styrke samarbejdet om sikkerhed. Dels ved at de fælles overbliksmøder kan rumme fælles risikovurderinger mm., og dels ved at de fælles kompetenceudviklingsaktiviteter kan indeholde vedligeholdelse af konflikthåndteringskompetencer mm.
Region Hovedstaden Psykiatri ønsker efter endt projektperiode at implementere modellen i de eksisterende samarbejdsaftaler med alle botilbud i regionen.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil orientering om status på Region Hovedstaden Psykiatris implementering af botilbudsteams være taget til efterretning, og oplæg om det puljefinansierede udviklingsprojekt om en fælles samarbejdsmodel og Region Hovedstadens Psykiatris planer om implementering af botilbuds- samarbejdsmodel i hele regionen være drøftet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 19. marts 2024.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
21068995
Bilag 2: Oplæg om arbejdet med botilbudsteams
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Susanne Due Kristensen (A), Stinus Lindgreen (B), Annette Rieva (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Rigsrevisionen har den 19. februar 2024 i forbindelse med statsrevisormødet offentliggjort deres beretning om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien. Beretningen handler om, hvorvidt regionerne overholder udredningsretten for børn og unge i psykiatrien.
Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden har i en årrække i tiltagende grad været udfordret af et stigende antal henvisninger kombineret med udfordringer med at fastholde og rekruttere personale, hvilket har skabt pres på kapaciteten. Status på overholdelse af udredningsretten er pr. 12. marts 2024, at 39 pct. af forløbene overholder udredningsretten. Der er behov for at tænke nyt og gøre tingene anderledes i børne- og ungdomspsykiatrien.
Der er allokeret både egne midler og finanslovsmidler over tid til at øge kapaciteten inden for børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden. I budgetaftalen for 2023 er afsat 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og fremefter til at styrke den ambulante kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Den seneste budgetaftale fra 2024 fokuserer på internetbaserede psykologbehandlinger for børn, unge og deres forældre gennem Internetpsykiatri. Der er afsat 2 mio. kr. i 2024, stigende til 2,7 mio. kr. fra 2025 til dette formål.
På baggrund af et ønske fra formanden vil vicedirektør Ida Hageman fra Region Hovedstadens Psykiatri orientere om ovennævnte beretning fra Rigsrevisionen, og Hallur Gilstón Thorsteinsson, centerchef for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstadens Psykiatri vil orientere om situationen vedrørende udrednings- og behandlingsretten for børn og unge i Region Hovedstadens Psykiatri. Udvalget orienteres desuden om status for de fire prioriterede indsatser, der er besluttet i forlængelse af rapporten om fremtidssikringen af børne- og ungepsykiatrien, og som skal skabe balance mellem kapacitet og antallet af henvisninger.
Udvalget skal på baggrund af psykiatriens oplæg drøfte tiltag til at fremtidssikre børne- og ungdomspsykiatrien, evt. med udgangspunkt i forslag til indsatser i rapporten: Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien mhp. overholdelse af udredningsretten.
Rigsrevisionen igangsatte i januar 2023 på eget initiativ en undersøgelse af, hvorvidt regionerne overholder udredningsretten for børn og unge i psykiatrien. Formålet med undersøgelsen har været at vurdere, om regionerne har sikret, at børn og unge udredes for psykisk sygdom og informeres i overensstemmelse med reglerne for udredningsretten. Rigsrevisionens undersøgelsen er afgrænset til patienter under 18 år, der er henvist til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien i perioden 3. kvartal 2019 til og med 4. kvartal 2022.
Rigsrevisionen offentliggjorde den 19. februar 2024 i forbindelse med statsrevisormødet beretningen om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien. Rigsrevisionen og Statsrevisorerne udtaler blandt andet, at regionerne ikke har sikret, at børn og unge udredes for psykisk sygdom og informeres om deres rettigheder i overensstemmelse med loven. Endvidere at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke har understøttet, at regionerne har en ensartet og korrekt indberetning af patienternes ventetid til udredning.
Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger (bilag 1) er sammen med orienteringen om beretningen til regionsrådet, der indeholder administrationens bemærkninger herunder tiltag, der allerede er iværksat til Rigsrevisionens konklusion (bilag 2), vedlagt som bilag.
Orientering om fremdriften ift. indsatser besluttet i forlængelse af rapporten vedr. fremtidssikringen af børne- og ungdomspsykiatrien
Social- og psykiatriudvalget blev på møde den 23. maj 2023 præsenteret for en analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres set i lyset af det stigende antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien. Formålet med rapporten var, på baggrund af relevant data for børne- og ungdomspsykiatrien, at beskrive udfordringsbilledet og igangværende indsatser, samt pege på yderligere indsatser, som allerede nu og på sigt skal bidrage til at håndtere det stigende antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien.
Indsatserne skal ses i sammenhæng med Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed. Der vil løbende kunne komme nye og flere forslag til indsatser, der politisk skal tages stilling til finansiering af, hvis det kræver tilførsel af midler samt evt. prioriteres. Hvis de løbende kapacitetsanalyser i børne- og ungdomspsykiatrien viser et behov for kapacitetsøgning i 2025, kan der politisk tages stilling til evt. finansiering i budgetprocessen for 2025.
Det blev i forbindelse med rapporten om fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien besluttet at igangsat fire indsatser:
Social- og psykiatriudvalget bliver årligt forelagt status på indsatserne. Første status for de fire prioriterede indsatser er planlagt til at blive præsenteret på møde den 21. maj 2024.
Rapporten om fremtidssikringen af børne- og ungepsykiatrien i Region Hovedstaden er vedlagt som bilag 3.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget have taget oplæg fra psykiatrien til efterretning og drøftet ønske og behov for tiltag ift. overholdelse af udredningsretten.
Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med denne sag
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 19. marts 2024.
Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær
24017017
Bilag 2: Bilag 2 Orientering om beretning vedr. overholdelse af udredningsretten i BUP
Bilag 3: Bilag 3 Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien
Bilag 4: Oplæg fra Ida Hageman og Hallur Gilstón Thorsteinsson (Region Hovedstadens Psykiatri)
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Susanne Due Kristensen (A), Stinus Lindgreen (B), Annette Rieva (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget blev den 28. august 2023 orienteret om implementering af en ensartet model for akutteams på tværs af de psykiatriske akutmodtagelser i Region Hovedstaden. Udvalget drøftede i den forbindelse udfordringen i forhold til Bornholm, hvor der i dag ikke findes samme tilbud, kvalitet og kompetencer ift. at kunne tilbyde borgere og pårørende akut psykiatrisk hjælp, som i øvrige dele af regionen.
Social- og psykiatriudvalget har på den baggrund bedt administrationen om en beskrivelse af behovet for akut psykiatrisk hjælp på Bornholm og mulighederne for lige adgang til akut psykiatrisk hjælp, så borgere møder samme kvalitet i alle dele af regionen.
Administrationen har derfor igangsat et arbejde, der skal komme med konkrete forslag til modeller for at styrke det akutte psykiatriske tilbud på Bornholm. Formålet er at undersøge mulighederne for at øge kvaliteten af den akutte psykiatri på Bornholm med henblik på at sikre mere lige adgang til psykiatriske tilbud af høj og ensartet kvalitet i hele regionen.
Med denne sag forelægges social- og psykiatriudvalget en status for arbejdet, ligesom der lægges op til at udvalget drøfter perspektiver, der kan være relevante at inddrage i det videre arbejde med modeller for en styrkelse af området.
Den nuværende organisering på Bornholm
Ved behov for akut psykiatrisk hjælp kan patienter og pårørende ringe til 1-1-2 hele døgnet og efter kl. 16.00 og weekend og helligdage til Akuttelefonen 1813. På hverdage i dagstid kontaktes egen læge. Fællestelefonen for de psykiatriske akutmodtagelser er ligeledes tilgængelig for borgere, patienter og pårørende på Bornholm på telefon 38 64 73 60. Fællestelefonen er bemandet med erfarne psykiatriske sygeplejersker.
På Bornholm varetages den akutte psykiatri i dag af somatisk akutmodtagelse på Bornholms Hospital. Der findes således ingen separat psykiatrisk akutmodtagelse for børn eller voksne på Bornholm. Mellem kl. 8.00-16.00 skal patienter med akutte psykiatriske lidelser primært henvende sig til egen læge. Efter kl. 16.00 er det primære henvendelsessted i somatisk akutmodtagelse.
Patienter med psykiatriske lidelser modtages i somatisk akutmodtagelse af somatiske sygeplejersker. Der er ingen psykiatriske sygeplejersker ansat. Undersøgelse og behandling foretages primært af medicinsk forvagt. Medicinsk forvagt har mulighed for at rekvirere et akut psykiatrisk tilsyn, hvor psykiatriske speciallæger ansat ved Psykiatrisk Center Bornholm har beredskabsvagter og i akutte tilfælde og efter konkret faglig vurdering, kan møde ind og tilse en patient akut. Den psykiatriske forvagt har vagt med tilkald hjemmefra efter klokken 15, og skal møde op på tjenestestedet indenfor 30 minutter til akutte psykiatriske tilsyn på Bornholms Hospital, medmindre der er sammenfaldende tilkald. Psykiatrisk forvagt vurderer om patienten skal/vil indlægges på Psykiatrisk Center Bornholm, eller om patienten kan sendes hjem. Der aftales eventuelt opfølgning ved egen læge eller ved udgående team på Psykiatrisk Center Bornholm.
I henhold til regionens hospitalsplan 2025 varetager den somatiske akutmodtagelse på Bornholms Hospital – udover funktionen som psykiatrisk akutmodtagelse – også funktionen som børnemodtagelse og traumemodtagelse.
Grundet geografiske forhold er Bornholm ikke dækket af Psykiatrisk Akutberedskab, hvor en psykiater sammen med en paramediciner kan køre ud til borgere (fra 15 år) med behov for akut psykiatrisk hjælp. Det kan være mennesker med opstået eller akut forværring af en psykisk lidelse, eller som er i svær affekt eller har selvmordstanker. Tilsvarende er Bornholm ikke dækket af sociolancen, ligesom det af geografiske grunde ikke er muligt for børn og unge på Bornholm at henvende sig på den psykiatriske akutmodtagelse på Børne- for Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup.
Bemanding
Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital er som udgangspunkt bemandet af 5 sygeplejersker i dagvagt (inkl. mellemvagt), 3 i aftenvagt og 2 i nattevagt. Medicinsk forvagtlag er til stede med 1-2 personer i dagvagt, og 1 person i nattevagt på hele hospitalet. Medicinsk bagvagt har fysisk tilstedeværelse, indtil situationen tillader vagt fra hjemmet. Herudover samarbejdes der med andre specialer afhængigt af det enkelte patientforløb.
Abstinensbehandling under indlæggelse
Patienter med behov for akut abstinensbehandling og afrusning indlægges via akutmodtagelsen hele døgnet og overflyttes (internt) herefter til medicinsk sengeafsnit. Det prioriteres at indlægge disse patienter på enestuer, men ofte må stuerne anvendes til eksempelvis isolationspatienter, hvilket kan resultere i at patienterne må ligge på flermandsstuer.
Det udgående psykiatriske team
Siden 1. januar 2023 er der på Psykiatrisk Center Bornholm oprettet et udgående psykiatrisk team bestående af 2 psykiatriske sygeplejersker. Den ene sygeplejerske har funktion som socialsygeplejerske halvdelen af tiden. Den anden sygeplejerske er kontaktperson til Bornholms Hospital og varetager blandt andet undervisning af personale på Bornholms Hospital. Sygeplejersken er også fysisk til stede i akutmodtagelsen fast hver fredag i ca. 1,5 time. Her kan der drøftes cases, sparres, undervises, mv. Derudover kan de to sygeplejersker kontaktes direkte af alt personale på Bornholms Hospital med henblik på sygeplejefaglig sparring om psykiatriske problemstillinger. Teamet er en styrke i forhold til at hjælpe patienter med psykiatrisk diagnose, der henvender sig akut, videre til rette forløb.
Det udgående psykiatriske team fungerer i dagstid på hverdage, og er således ikke tilgængeligt i aften- og nattetimer, samt i weekender.
Foruden ovenstående tilbyder det udgående team på Psykiatrisk Center Bornholm forløb til psykiatriske patienter med behov for kortvarig ambulant opfølgning i maksimalt to måneder. Tilbuddet er målrettet patienter, som ikke har et ambulant forløb i forvejen. Det er et lægevisiteret tilbud. Målgrupper kan fx være:
Kompetencer
Bornholms Hospital har et stort fokus på kompetenceudvikling af personalet, for at skabe de bedst mulige forløb for patienter med psykiatriske lidelser, særligt de verbalt og fysisk udadreagerende. Akutmodtagelsen har 2 sygeplejersker, som er nøglepersoner for psykiatriområdet. Der bliver løbende sendt sygeplejersker af sted på kursusdage hos Region Hovedstadens Psykiatri, herunder i regi af Campus for Psykiatrisk Simulation. Alle relevante medarbejdere kommer løbende af sted på deeskaleringskurser, samt gennemgår tilgængelige e-læringsmaterialer fra Region Hovedstadens Psykiatri.
Medicinske læger på Bornholms Hospital modtager introduktion til psykiatrien ved en af Psykiatrisk Center Bornholms læger. Derudover får læger under klinisk basisuddannelse (KBU) fire gange årligt tilbud om, sammen med akutmodtagelsens personale, at deltage i psykiatriens ”Godt på vej” kursus. Tilmeldingen til kurserne står dog i konkurrence med de krav, der stilles til det somatiske personale i en somatisk akutmodtagelse.
Bornholms Hospitals samarbejdsaftale med Bispebjerg Hospital beskriver et mellemvagtlag for lægerne. Der stilles store krav til at favne et allerede meget bredt medicinsk område, og hertil kommer børne og psykiatriområdet. Det brede område kan gøre det svært at rekruttere til akutmodtagelsen.
Dertil bemærkes, at det er ressourcekrævende at oparbejde og vedligeholde kompetencer inden for det psykiatriske område for læge- og sygeplejerskegruppen i akutmodtagelsen og sengeafsnittene.
Fysiske rammer
Akutmodtagelsen på Bornholm er indrettet til de somatiske patientforløb og har i dag ikke optimale rammer til psykiatriske patientforløb. Særligt muligheden for skærmning af patienter i venteværelset er en udfordring.
Akutmodtagelsen har indkøbt og implementeret et nyt alarmsystem. Der er ligeledes investeret i en multistue. Multistuen er indrettet sparsomt for indtryk, møbler, mm. ligesom der er to udgange med henblik på sikkerhed for personalet. Stuen kan også anvendes til patienter i isolation. De patienter, der henvender sig med henblik på psykiatrisk vurdering, har ofte behov for skærmning af forskellige årsager. Det kan medføre, at flere somatiske patienter oplever at ligge på gangene.
Antal patienter
Der er i 2023 registreret 362 patientkontakter i akutmodtagelsen på Bornholms Hospital med behov for akut psykiatrisk behandling. Det svarer til i gennemsnit én patient pr. dag.
Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital rekvirerer akut psykiatrisk tilsyn fra Psykiatrisk Center Bornholm ca. hver tredje dag.
Antallet af patienter med psykiatrisk behandlingsbehov på akutmodtagelsen er hen over perioden 2020 til 2023 steget med omkring 83 % (svarende til 164 kontakter). På medicinsk sengeafdeling ses ligeledes en stigning i antallet af patientkontakter med henblik på abstinensbehandling på ca. 40 % fra 2022 til 2023, svarende til omkring 3 kontakter mere pr. måned.
Størstedelen af patienterne, dvs. ca. to tredjedele, ankommer til akutmodtagelsen i tidsrummet kl. 18-08. De hyppigste psykiatriske henvendelsesårsager på akutmodtagelsen er relateret til alkoholafhængighedssyndrom, paranoid skizofreni, belastningsreaktioner og angsttilstande.
I opgørelsen af data tages forbehold for registreringsfejl, samt eventuelle efterregistreringer, ligesom der været skift af IT-systemer i den nævnte periode.
Status for arbejdet med modeller for styrkelse af den akutte psykiatri på Bornholm
Social- og psykiatriudvalget har den 28. august 2023 ønsket en beskrivelse af behovet for akut psykiatrisk hjælp på Bornholm og mulighederne for lige adgang til akut psykiatrisk hjælp, så borgere møder samme kvalitet i alle dele af regionen.
Administrationen har derfor igangsat et arbejde, der forventes at munde ud i to til tre konkrete forslag til modeller for at styrke det akutte psykiatriske tilbud på Bornholm. Formålet er at undersøge mulighederne for at øge kvaliteten af tilbuddet og skabe mere sammenhængende patientforløb.
Arbejdet indeholder:
Som led i arbejdet foretages endvidere en afdækning af relevant lovgivning, specialeplan, standarder, nationale vejledninger, krav til fysiske rammer, mv. for akut psykiatri.
Arbejdet gennemføres i tæt samarbejde mellem administrationen og Bornholms Hospital, Region Hovedstadens Psykiatri, herunder Psykiatrisk Center Bornholm, Region Hovedstadens Akutberedskab og Center for Økonomi. Derudover kan andre relevante aktører inddrages ad hoc, fx Bornholms Regionskommune, praksissektor, politi, m.fl., med henblik på at give input til arbejdet.
Afrapportering forventes afsluttet efter sommerferien 2024.
Overordnede sigtelinjer
Et gennemgående tema for arbejdet med modeller for den akutte psykiatri på Bornholm er at sikre sammenhængende patientforløb af høj kvalitet, herunder med fokus på følgende overordnede sigtelinjer:
Dertil kan der være andre mulige temaer, som kan blive inddraget i arbejdet med modeller for den akutte psykiatri på Bornholm i takt med at arbejdet skrider frem.
På sigt skal der derudover undersøges mulighederne for at styrke samarbejdet mellem hospital, kommune og praksissektor med henblik på at forebygge akutte psykiatriske indlæggelser og genindlæggelser. Dette fokus skal således ses i forlængelse af arbejdet med modeller.
Social- og psykiatriudvalget bedes drøfte perspektiver, der kan være relevante at inddrage i det videre arbejde med modeller for at styrke den akutte psykiatriske hjælp på Bornholm.
Videre proces
Social- og psykiatriudvalget vil blive præsenteret for forslag til modeller for styrkelse af den akutte psykiatri på Bornholm i august 2024 med henblik på en drøftelse af, hvordan tilbuddet tilrettelægges fremadrettet.
Ved tiltrædelse af indstillingerne vil status for arbejdet med den akutte psykiatri på Bornholm være taget til efterretning, ligesom perspektiver, der kan være relevante at inddrage i det videre arbejde, vil være drøftet.
Administrationen vil inddrage input fra de politiske drøftelser i det videre arbejde med modeller for en styrkelse af den akutte psykiatri på Bornholm.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 19. marts 2024.
Social- og psykiatriudvalget vil blive præsenteret for forslag til modeller for styrkelse af den akutte psykiatri på Bornholm i august 2024 med henblik på en drøftelse af, hvordan tilbuddet tilrettelægges fremadrettet.
Charlotte Hosbond / Camilla Grønbæk
24001073
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Susanne Due Kristensen (A), Stinus Lindgreen (B), Annette Rieva (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet har i forbindelse med budgetaftale for 2019 afsat en pulje på 2 mio. kr. til samarbejdsprojekter med kommuner og civilsamfund indenfor psykiatriområdet. Puljen har til formål at sikre en mere sammenhængende psykiatri og nedbryde barrierer på tværs af sektorovergange, så der skabes netværk og dialog mellem Region Hovedstadens Psykiatri, kommuner og civilsamfund. Regionsrådet besluttede i forlængelse af budgettet at delegere kompetencen til at udmønte puljen til social- og psykiatriudvalget, der siden 2019 har uddelt midler fra puljen.
Med budgetaftalen for 2021 vedtog regionsrådet, at forhøje puljen til 3 mio. kr., hvoraf der er afsat 0,5 mio. kr. til et samarbejdsprojekt mellem Region Hovedstaden og Headspace, som er et anonymt rådgivningstilbud, der henvender sig til unge mellem 12 og 25 år. Social- og psykiatriudvalget har således siden 2021 haft 2,5 mio. kr. årligt til uddeling af puljen. I 2024 er der afsat 2,7 mio. kr. til uddeling af puljen grundet pris- og lønregulering. Dertil kommer uforbrugte midler fra sidste års pulje på ca. 400.000 kroner. Den samlede pulje til uddeling i år er således på 3,1 mio.kr.
Social- og psykiatriudvalget skal inden de beslutter det endelige opslag for puljen på møde den 21. maj 2024 have en indledningsvis drøftelse af kriterier for puljen. Endvidere orienteres udvalget om afrapportering fra samarbejdsprojekter, der blev tildelt midler fra puljen for 2022.
Social- og psykiatriudvalgets pulje til tværsektorielle projekter på psykiatriområdet skal endnu engang uddeles, og der er derfor behov for at drøfte ansøgningskriterierne for uddelingen i 2025. Social- og psykiatriudvalget orienteres desuden om afrapportering fra samarbejdsprojekter, der blev tildelt midler fra puljen for 2022.
Drøftelse af kriterier for puljen 2025
Udvalget har ønsket at drøfte kriterierne for puljen, herunder bl.a. at drøfte projektperioden for puljen, før det endelige opslag for puljen godkendes.
Social- og psykiatriudvalget drøftede på deres møde den 24. maj 2023 kriterier for udmøntning af puljen. Udvalget vedtog her følgende kriterier for puljen:
I forhold til kriteriet om, at projekterne skal have et udviklings- og innovationsperspektiv, skal dette ses i lyset af erfaringerne fra tidligere år, der viste, at puljen for en større del af ansøgernes vedkommende blev betragtet som en måde at opnå støtte til drift af projekter. Dette fremgik bl.a. ved, at flere projekter søgte om støtte flere år i træk til samme projekt, og derfor, at der ikke blev indtænkt permanent finansiering andre steder fra til at videreføre projektet. Det bemærkes, at drift af projekter oprindeligt ikke har været formålet med puljen. Formålet med puljen har været at støtte udviklingsorienterede og mindre projekter, som har brug for opstartsmidler og hjælp til at komme i gang med at blive robuste nok til at kunne skaffe permanent finansiering andre steder fra. Dette var også baggrunden for det vedtagne kriterie om, at der kun kan tildeles midler til det samme projekt for ét år.
Administrationen har afdækket mulighederne for at udmønte midler til projekter, der løber to eller flere år. Formålet med puljen er at bidrage til at sikre en mere sammenhængende psykiatri og nedbryde barrierer på tværs af sektorovergange, men der er ikke fastsat en bestemt tidsperiode for de projekter, der skal uddeles midler til. Det er således muligt at yde støtte til projekter, der løber flere år, hvis udvalget beslutter det. Med en længere projektperiode vil der dog være en risiko for, at organisationer anvender puljemidlerne til drift af projekter og ikke indtænker mere permanent finansiering og forankring af projekter og indsatser i ansøgernes organisationer.
Administrationens forslag til pejlemærker for uddeling af midler
Administrationen har udarbejdet nedenstående forslag til pejlemærker for udvælgelse af projekter, som også kunne indgå som mulige kriterier for tildeling af midler fra puljen.
Forslag til pejlemærker:
Pejlemærkerne blev også fremlagt for social- og psykiatriudvalget i forbindelse med tildeling af midler til projekter på møde den 26. september 2023.
Udtalelse fra Udsatterådet
Social- og psykiatriudvalget ønskede på deres møde i august 2023, at Udsatterådet fremover kan komme med konkrete indspil til udvalgets politiske arbejde, hvor det giver mening. Udsatterådet er blevet orienteret om kriterier for puljen samt administrationens forslag til pejlemærker for uddeling af puljen og har sendt følgende kommentarer:
"Udsatterådet takker for muligheden for at give input til Social- og psykiatriudvalgets drøftelse af kriterier for pulje til samarbejdsprojekter med kommuner og civilsamfund inden for psykiatriområdet. Rådet har følgende input:
Videre proces
På baggrund af drøftelserne i udvalget den 19. marts vil administrationen udarbejde et endeligt opslag for puljen, der foreligges udvalget på deres møde den 21. maj.
På mødet den 21. maj vil administrationen desuden præsentere forslag til ansøgningsfrister samt plan for at kommunikere og udbrede kendskabet til puljen. Social- og psykiatriudvalget skal behandle de indkomne ansøgninger og uddele puljen på udvalgets møde den 1. oktober, 2024
Ved tiltrædelse af sagen har social- og psykiatriudvalget drøftet kriterier for pulje til tværsektorielle projekter samt besluttet, om der skal ændres i ansøgningskriterier inden udvalget på deres møde den 21. maj beslutter endeligt opslag af puljen for 2025.
Såfremt social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, er afrappoteringen for puljen 2022 taget til efterretning.
Der er på 2024-budgetttet afsat 2,7 mio. kr. til puljen. Der er derudover overskydende midler på ca. 400.000 kroner på grund af et mindreforbrug fra sidste års pulje. Den samlede pulje til uddeling for 2025-puljen er således på ca. 3,1 mio. kr.
Tidligere år har social- og psykiatriudvalget bevilget følgende midler:
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 19. marts 2024.
Udvalget vil på deres møde d. 21. maj skulle godkende endeligt opslag for puljen. Social- og psykiatriudvalget skal behandle de indkomne ansøgninger og uddele puljen på udvalgets møde den 1. oktober, 2024.
Charlotte Hosbond/Jens Christian Reventlov Petersen
24007770
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget.
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Susanne Due Kristensen (A), Stinus Lindgreen (B), Annette Rieva (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
I september 2023 blev der igangsat en ekstern budget- og forvaltningsanalyse af Psykiatrisk Center Sct. Hans. Analysen blev bl.a. igangsat som følge af større merforbrug på centeret de seneste år. Analysen og de afledte ændringer har til formål at sigte mod budgetoverholdelse på centeret i 2024 og en langsigtet bæredygtig driftsøkonomi.
Med sagen ønsker direktionen i Region Hovedstadens Psykiatri og centerledelsen på Psykiatrisk Center Sct. Hans at orientere om, hvilke budgettilpasninger der bliver arbejdet med for at opnå budgetoverholdelse fra 2024. De organisatoriske og budgetmæssige ændringer og omlægninger håndteres ved interne personaleomflytninger på centeret.
Forretningsudvalget blev orienteret på mødet den 23. januar. Med denne sag forelægges orienteringen også for social- og psykiatriudvalget. Orienteringen til social- og psykiatridudvalget er blevet opdateret med budgetanalyse for Psykiatrisk Center Sct. Hans, der er vedlagt som bilag og der er sket redaktionelle ændringer i sagen.
Orienteringen til forretningsudvalget inklusiv den politiske behandling af sagen er også vedlagt som bilag.
Psykiatrisk Center Sct. Hans havde i 2022 et merforbrug på 26,5 mio. kr., og i 2023 forventes et merforbrug på ca. 28 mio. kr. Det har udgjort en stor del af Region Hovedstadens Psykiatri samlede økonomiske ubalance i 2023.
Et konkret opdrag var derfor, at budgetanalysen og de afledte anbefalinger som minimum skal frigøre 16 mio. kr. på årsbasis, der skal muliggøre interne centeromlægninger, herunder etableringen af et internt sikkerhedskorps samt finansiere centerets andel af omprioriteringer for hele Region Hovedstadens Psykiatri afledt af hospitalets økonomiske situation. En medvirkende årsag til beslutningen om at etablere et internt sikkerhedskorps er, at brug af G4S har været en central årsag til merforbrugene – særligt i 2023.
Nedenfor beskrives de fem væsentligste anbefalinger fra analysen, som centerledelsen på Psykiatrisk Center Sct. Hans vil arbejde videre med i 2024. Fire anbefalinger har budgetmæssige konsekvenser, mens den femte har fokus på forbrugssiden. Region Hovedstadens Psykiatris direktionen bakker op om anbefalingerne, som ligeledes vil blive drøftet i LMU i centeret. Ift. personalemæssige konsekvenser forventes der i udgangspunktet ingen afskedigelser af eksisterende klinisk personale. I stedet forventes de organisatoriske og budgetmæssige ændringer og omlægninger at kunne rummes ved interne personaleomflytninger på centeret.
Det bør bemærkes, at flere af anbefalingerne er indbyrdes afhængige, og at det samlede potentiale derfor ikke nødvendigvis er summen af de angivne omprioriteringsmuligheder ved de enkelte anbefalinger.
Udover nedenstående anbefalinger peger budget- og forvaltningsanalysen også på vigtigheden af at øge tydeligheden af faglige og budgetmæssige forudsætninger og præmisser, kommunikationen af disse i organisationen, tydeligere roller og ansvar mm. i det fremadrettede arbejde på centeret. Arbejdet skal bl.a. medvirke til at sikre, at der er fælles og ens betingelser i budgetteringen på afsnittene og på tværs af centret.
De fem væsentligste anbefalinger der arbejdes videre med:
1. Tilpasning i Velkomsthuset
Velkomsthuset varetager opgaver i forbindelse med ind- og udgange fra Udsigten, herunder modtagelse (reception), visitation af patienter og besøgende, sikkerhed i tilknytning til besøg udefra samt opsyn og sikkerhed i ”havegangen” (forbindelsesgangen mellem sengefløjene og velkomsthuset). Dertil kommer, at Velkomsthuset har en opgave med runderinger på udearealer for at forebygge stofindkast.
Funktioner, der fast binder personale, omfatter perimeterovervågning, samt opslag i Sundhedsplatformen på patienter i receptionen. De resterende opgaver varetages afhængigt af aktiviteten i Udsigten. Der arbejdes løbende med rotation og kompetenceudvikling, således at personalet kan gå på tværs af funktioner bl.a. for at skabe variation for personalet i hverdagen.
I 2023 blev fremmødet i havegangen tilpasset, så det i højere grad afspejler behovet.
Velkomsthuset er i Udsigten, og er oprindelig bemandet ud fra en forudsætning om, at patienter bevægede sig langt mere rundt end, hvad dagligdagen viser efter indflytningen. Centeret vurderer derfor, at der kan ske yderligere tilpasninger i form af bedre ressourceudnyttelse, samtidig med at patienternes aktivitetsmuligheder og sikkerheden tilgodeses.
Konkret anbefales det, at bemandingen i reception, visitation, besøg og besøgsrum arbejder mere på tværs, og at fremmødet i havegangen tilpasses det faktiske behov. Dette kræver bl.a. tydeligere rolle- og opgaveomfordelinger. Herunder vil arbejdet omkring rundering i forbindelse med stofindkast, samt sikkerhed i personalets bevægelse, blive et vigtigt omdrejningspunkt.
Det vurderes, at en ændret arbejdstilrettelæggelse vil kunne frigive tid til andre opgaver, svarende til 2,1 mio. kr.
2. Fælles budgetteringspræmisser for det ikke-vagtbærende personale
Der skal etableres fælles budgetteringspræmisser for det kliniske personale, som er tilknyttet sengeafsnit, og som ikke går i vagt. Der er arbejdet med at skabe fælles præmisser for fremmøde, herunder etablering af ensartet normering af personale uden for fremmøde, og afklaring af vagtforpligtigelser for personale, der indgår i fremmøde.
Målet er at sikre bedre anvendelse af centerets ressourcer og ensartede præmisser på tværs af centeret. I arbejdet vil centeret anvende de generelle Region Hovedstadens Psykiatris principper og normeringer på sammenlignelige afsnit i det øvrige Region Hovedstadens Psykiatri.
3. Tilpasning af KISA
KISA (Kognitivt Indslusnings- og Stabiliseringsafsnit) er et sengeafsnit, hvor der varetages behandling af patienter med svært behandleligt misbrug. Patienter til KISA og resten af afdeling M henvises fra de øvrige psykiatriske centre i regionen. KISA har 6 senge og varetager et indslusnings- og stabiliseringsforløb for de patienter, der vurderes at kunne have fordel af et mere intensivt indslusningsforløb. Et KISA-forløb varer 3-4 uger, hvorefter patienten fortsætter behandling i et andet sengeafsnit på Afdeling M. Behandlingen på KISA består af bl.a. kognitiv samtaleterapi, miljøterapeutisk arbejde, sansearbejde, motivational interviewing og psykoedukation.
Personalet på KISA består af psykiatere/læger, psykologer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, ergo- og fysioterapeut, socialrådgiver og lægesekretær.
KISA fungerer som et åbent skærmet afsnit som følge af patienternes kompleksitet og behandlingsbehov. KISA er bemandet væsentligt højere end andre åbne afsnit i Region Hovedstadens Psykiatri, herunder højere end de intensive afsnit på centeret og på niveau med somatisk intensive senge.
Da regionens opgave og ansvar ift. dobbeltdiagnosepatienter fremadrettet ændres ifm. den ændrede organisering af dobbeltdiagnoseområdet er det naturligt at gentænke KISA’s rolle, da der ikke bør være store forskelle på de tilbud, som patienter i RHP får. Når Region Hovedstadens Psykiatri samtidig overtager visitationen til De Særlige Pladser og det mere akutte dobbeltdiagnoseindhold, anbefales det at omlægge KISA-sengene til almindelige M-senge. Erfaringer og læring fra KISA skal dog indtænkes i arbejdet både på de eksisterende M-afsnit og i resten af Region Hovedstadens Psykiatri.
Centerledelsens anbefaling er, at KISA-sengene omlægges til almindelige M-senge, og her vil omprioriteringspotentialet være op mod 17 mio. kr. på helårsbasis, og ca. 10 mio. kr. i 2024. Det høje beløb skyldes en væsentligt højere normering på KISA-afsnit end på de intensive retspsykiatriske afsnit og på de almindelige sengeafsnit.
4. Omlægning af Tværgående Rehabiliterings Team
Det Tværgående Rehabiliterings Team varetager individuelle og gruppebaserede aktiviteter for sengeafsnittene på centeret i særligt Udsigten. Aktiviteterne omfatter bl.a. fodbold, fitness/aktiviteter i multisalen, e-sport og wellness/varmtvandsbassin. Det Tværgående Rehabiliterings Team er også ansvarlige for driften af caféen i Udsigten.
Der er i dag stor variation i anvendelsen af aktiviteter tilbudt af det Tværgående Rehabiliterings Team på tværs af afdelingerne og afsnit. Det er således primært Udsigtens patienter, der i dag modtager ydelser af det Tværgående Rehabiliterings Team.
For i højere grad at imødekomme behovet for aktiviteter på tværs af centret, er der behov for re-design af det Tværgående Rehabiliterings Teams funktion og opgaveløsning samt optimering af processerne omkring planlægning af aktiviteter og personalets fremmøde.
Der vil herunder være fokus på, at patienter fra afdeling M fremover også får adgang til bassin og idrætsfaciliter.
Et re-design af arbejdsgange og bemanding af det Tværgående Rehabiliterings Team vil kunne medføre ændringer i det organisatoriske ophæng med henblik på, at der skabes ensartede og bedre vilkår i patientaktiviteter, der kommer alle patienter på centeret til gode, øget nærhed i relationen til afsnit og patient samt ensartede præmisser i opgaveløsningen.
Det vurderes, at der i forhold til den nuværende normering vil kunne opnås et effektiviseringspotentiale på 2,1 mio. kr.
5. Fremmødepraksis og vikarforbrug
Psykiatrisk Center Sct. Hans vil fremadrettet have øget fokus på styring ifm. vagtplanlægningen. Det øgede fokus skal dels sikre bedre sammenhæng mellem kompetencer i vagt og behov på afsnittene for at sikre bedst mulig patientbehandling, og dels reducere forbruget af vikarer og dyre timer i form af mer- og overarbejde ifm. plejepersonalets vagtdækning. Dette skal medvirke til at sikre en bæredygtig økonomi på sigt.
Implementering af anbefalingerne fra budget- og forvaltningsanalysen ved Psykiatrisk Center Sct. Hans vil kunne frigøre over 20 mio. kr. på årsbasis. Det muliggør interne centeromlægninger, herunder etableringen af et internt sikkerhedskorps samt finansiering af centerets andel af omprioriteringer for hele Region Hovedstadens Psykiatri (jf. Budget 2024).
Generelt forventes ændringerne at føre til en effektivisering og optimering af ressourcer så der opnås budgetoverholdelse. Der vil være fokus på forbedret sammenhæng, standardisering og tydelig kommunikation, samt en øget styring af vagtplanlægningen for at matche kompetencer med behov og reducere vikarforbrug.
Ændringerne sigter også mod at skabe mere ensartede vilkår for patientaktiviteter og forbedre patientbehandling. Desuden lægges der vægt på at tilpasse organisationen til ændrede opgaver og ansvarsområder, samt sikre fælles budgetteringspræmisser for ikke-vagtbærende personale.
Der må forventes indsigelser fra det personale, der berøres, men at centeret vil sikre relevante tilbud om andre jobs til alle berørte medarbejdere.
Sagen er forelagt forretningsudvalget på deres møde den 23. januar 2024 og social- og psykiatriudvalget den 19. marts.
Social- og psykiatriudvalget skulle orienteres om sagen på deres møde den 6. februar. Sagen blev udsat til møde den 19. marts.
Charlotte Hosbond/Jens Christian Reventlov Petersen
24002127
Bilag 1: Bilag 1 Orientering om omlægning på Psykiatrisk Center Sct.Hanse
Bilag 2: Bilag 2 NHG_Budgetanalyse_Endelig 16012024
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Susanne Due Kristensen (A), Stinus Lindgreen (B), Annette Rieva (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Nærværende orientering er status for opfølgning på budgetinitiativer for 4. kvartal 2023 og dermed den endelige afrapportering på budgetinitiativer i 2023.
Social- og psykiatriudvalget er i 2023 ansvarlig for opfølgning på fem budgetinitiativer. Budgetinitiativerne, som indgik i budgetaftale 2023, fremgår nedenfor med en kort status for gennemførelsen af disse. Endvidere er som bilag vedlagt en samlet oversigt med uddybende status for opfølgning på budgetinitiativerne pr. ultimo januar 2024.
1. Børne- og ungdomspsykiatri: Der er afsat 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. i 2024 og frem til en øget kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien for at imødekomme den kraftige vækst i antal henvisninger
Med budgetaftalen for 2023 styrkes børne- og ungdomspsykiatrien med hhv. 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. i 2024 og frem. Heraf finansieres 8 mio. kr. direkte gennem omprioriteringer fra Region Hovedstaden Psykiatris administration til behandling. De resterende 22 mio. kr. i 2023 og 27 mio. kr. i 2024 finansieres af den politiske prioriteringspulje.
Midlerne er allokeret til to store udvidelser af eksisterende afsnit, samt mindre udvidelser af andre eksisterende afsnit. Når kapacitetsudvidelsen i 2023 er fuldt implementeret, forventes den samlede kapacitet at være øget med godt 1.000 ekstra patienter om året. Afledt af de store ambulatorieudvidelser, skal de fysiske rammer ligeledes udvides i løbet af 2023. Der skal samlet set rekrutteres omkring 50 medarbejdere i klinikken.
Denne udvidelse er overordnet set forløbet planmæssigt. Det samlede antal medarbejdere i ambulatorierne er øget betydeligt i 2022 og 2023, og kapaciteten er ligeledes øget markant. Børne- og Ungdomspsykiatrien er således godt på vej til at effektuere målsætningen for nyansættelser i 2023.
Udvidelsen har dog særlig været udfordret ift. at rekruttere speciallæger og specialpsykologer, hvilket er forsøgt kompenseret ved brug af specialistressourcer på tværs af afsnit og ved at tilknytte specialistvikarer for en periode. Derudover er mange af de nyansatte sygeplejersker og psykologer enten nyuddannede eller har ikke den fornødne psykiatrierfaring, hvorfor der fortsat pågår en stor og løbende oplæringsindsats. Ydermere er de fysiske rammer fortsat en stor udfordring på flere af matriklerne. På Bispebjerg og i Hillerød er der ikke mulighed for udvidelse grundet lokaleudfordringer. I Glostrup har børne- og ungdomspsykiatrien fået midlertidig råderet over de bygninger, som tidligere blev brugt af retspsykiatrien, hvilket har givet den nødvendige plads frem til medio 2024, hvor man forventeligt samler det meste af den ambulante virksomhed fra Glostrup i et nyt stort lejemål i Glostrup på Sydvestvej. Det nye store lejemål er i proces for klargøring frem mod sommeren 2024, med forventet ibrugtagning og fuld drift i august 2024.
I 2023 steg antal af henviste børn og unge endnu en gang ift. 2022. Børne- og ungdomspsykiatrien er lykkedes med at hæve målopfyldelsen af udredningsretten med en samlet stigning på ca. 10 procentpoint ift. 2022, hvilket dog stadig er lavere end den overordnede målsætning om 95% overholdelse af udredningsretten. Børne- og ungdomspsykiatrien forventer at overholdelse af udredningsretten vil falde primo 2024 pga. oplæringsprocessen af nye medarbejdere ikke er afsluttet. Derudover er målsætningen om overholdelse af udredningsretten blevet udfordret af den ændrede registreringspraksis. Børne- og ungdomspsykiatrien forventer et fald i overholdelse af udredningsretten, men ikke et fald i antallet af udredte patienter.
2. Styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed (STIME): Fra 2024 afsættes der 3,2 mio. kr. årligt til STIME og 100.000 kr. ekstra i 2024 til etableringsomkostninger - der er allerede midler i 2023
Med budgetaftalen for 2023 finansieres en yderligere udvidelse af STIME med 3,3 mio. kr. i 2024 og 3,2 mio. kr. i 2025, således at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har mulighed for at understøtte, at alle regionens 29 kommuner kan inviteres til deltagelse i STIME-samarbejdet fra 2024 og frem. Målgruppen er børn og unge 3-17 år, der er påvirket i deres funktionsniveau, men ikke i en grad, som kræver udredning og behandling i psykiatrien. Sundhedsstyrelsen har yderligere bevilget projektmidler til udvikling af endnu et spor i STIME målrettet tidlige tegn på OCD.
Der arbejdes fortsat med videreførelse af indsatserne i eksisterende samarbejdskommuner samt udbredelse af STIME til flere kommuner. Aktuelt samarbejder STIME med 23 kommuner i Region Hovedstaden. Det forventes, at STIME kan opnå samarbejde med alle 29 kommuner i regionen med udgangen af 2025, såfremt kommunerne beslutter at indgå i partnerskabet.
STIME modellen og erfaringerne herfra er et væsentligt omdrejningspunkt i arbejdet med etablering af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne under 10- årsplanen for psykiatri og mental sundhed. Region Hovedstaden bidrager med viden og sparring til de andre regioner, om deres udrulning af STIME, hvor der også sker fremdrift.
3. Voksenpsykiatrien: Der er afsat 3,2 mio. kr. i 2023 til opnormering af F-ACT teams (team der yder intensiv ambulant psykiatrisk behandling til mennesker med svær psykisk sygdom)
Regionsrådet besluttede med budgetaftalen for 2023, at finansiere 3,2 mio. kr. i 2023 til F-ACT teams for ældre psykiatriske patienter. Fra finanslovsaftalen 2020 frigøres 50 mio. kr., som overføres fra anlæg til drift i 2024. Jf. regionsrådsbeslutning den 14. marts 2023 afsættes af dette beløb 8,2 mio. kr. til opfølgende indsatser efter hændelsen i Field's, primært til F-ACT og OPUS.
De afsatte midler anvendes dels til at opnormere de ældrepsykiatriske ambulatorier med én medarbejder hver, og dels til at udvikle og opstarte implementeringen af en tilpasset F-ACT model for de fem ældreambulatorier i Region Hovedstadens Psykiatri. Derudover er afsat 0,5 årsværk til den ambulante ældrepsykiatri på Bornholm. Budgettet er udmøntet til centrene, og ansættelserne er effektueret.
Koordinationsgruppen for F-ACT ældre har d. 10 januar 2024 afholdt temadag om F-ACT Ældre for alle medarbejdere og ledere i de ældrepsykiatriske ambulatorier. To ambulatorier er opstartet med at bruge F-ACT elementer - boardmøde og organisere F-ACT udkørende vagt - og de andre tre ambulatorier vil begynde at bruge F-ACT elementer i februar/marts 2024.
4. Etablering af tværsektoriel udsatteenhed: Der er afsat 2 mio. kr. årligt
Med budgetaftalen for 2023 finansieres af den politiske prioriteringspulje 2 mio. kr. årligt til etablering af tværsektoriel udsatteenhed.
Fra Københavns Kommune indgår både Socialforvaltningen, rusmiddelområdet og Jobcentret i samarbejdet sammen med psykiatrien og somatikken i Region Hovedstaden. Indsatsen tager udgangspunkt i det tidligere satspuljeprojekt ”Fælles fremskudt psykiatri- og rusmiddelindsats på hjemløseområdet”. Teamet består nu af én fremskudt psykiatrisk sygeplejerske og speciallægedækning fra Psykiatrisk Gadeplansteam, én fremskudt rusmiddelbehandler fra Københavns Kommunes rusmiddelindsats, én fremskudt myndighedssagsbehandler fra Københavns Kommunes Hjemløseenhed og én fremskudt medarbejder fra Jobcenter København.
I løbet af 2023 er målgruppe- og visitationsbeskrivelse udviklet i det tværsektorielle samarbejde. Der er desuden arbejdet med governancestruktur for driftsledelse, samt strategisk ledelse. Dette arbejde konsolideres i 2024.
Pr. januar 2024 er indsatsen udvidet med yderligere et team. Begge teams har en kapacitet på 20 borgere. Ved årsskiftet 2023/2024 har team 1 20 borgere indskrevet, og team 2 er startet op med 6 borgere og øger i løbet af 2. kvartal til fuld kapacitet. I 2024 beskrives og evalueres indsatserne i de to teams, dels for at kvalificere den relativt nye tværsektorielle indsats for denne særlige målgruppe af borgere, og dels for at vidensbasere etableringen af et evt. team tre, og i den forbindelse kunne sikre at den tværsektorielle indsats inkluderer flest mulige af denne målgruppe af borgere.
5. Udvidelse af antal pladser på bo- og aktivitetstilbuddet Lyngdal for at imødekomme kommunernes stigende efterspørgsel på højtspecialiserede døgnpladser
Den Sociale Virksomhed udvider med i alt syv pladser på bo- og aktivitetstilbuddet Lyngdal, som er et botilbud til voksne med gennemgribende udviklingsforstyrrelse og lav psykisk udviklingsalder. Fem borgere er flyttet ind på Lyngdal per dags dato, og der pågår forhandling om indflytning af yderligere en borger. I løbet af foråret 2024 forventes det, at endnu en borger flytter ind på Lyngdal.
Såfremt social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, er orienteringen om status for opfølgning på budgetinitiativer for 2023 taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 19. marts 2024.
Charlotte Hosbond/ Mette Thøgersen Grønkjær
23019731
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget.
Administrationen orienterede om to episoder af sikkerhedsmæssig karakter. Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Susanne Due Kristensen (A), Stinus Lindgreen (B), Annette Rieva (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på social- og psykiatriudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 19. marts 2024.
Charlotte Hosbond / Jens Christian Reventlov Petersen
24005077
Intet at bemærke.
Susanne Due Kristensen (A), Stinus Lindgreen (B), Annette Rieva (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget orienteres med nærværende meddelelse om to episoder af sikkerhedsmæssig karakter i Region Hovedstadens Psykiatri. Regionsrådet blev tirsdag den 12. marts orienteret om de to episoder. Orienteringen til regionsrådet er vedlagt som bilag til meddelelsen.
Den første episode forekom den 13. februar 2024 på Psykiatrisk Ambulatorium, Glostrup, som hører under Psykiatrisk Center Glostrup, hvor en patient havde medbragt en feltøkse i sin rygsæk til konsultation i ambulatoriet. Patienten fortalte ved samtalen, at vedkommende havde våben derhjemme, og direkte adspurgt om vedkommende havde våben med på ambulatoriet, trak patienten en feltøkse frem og lagde på bordet. Patienten gav udtryk for stor vrede mod omverdenen og et ønske om indlæggelse. Patienten indvilligede i at aflevere øksen, og patienten blev indlagt på intensivafsnit. Patienten blev visiteret ved indlæggelsen, hvor man desuden fandt en kniv. Patienten blev udskrevet den 14. februar 2024 og ønsker ikke kontakt med ambulatoriet. Patienten har en tid til samtale i marts.
Der er lagt en plan for at sikre patient- og personalesikkerheden i ambulatoriet i tilfælde af, at patienten møder op. Politiet er blevet informeret om patientens sygdom og farlighed. Patienten sigtes i henhold til våbenloven, og våbnene er afhentet af politiet.
Den anden episode forekom den 21. februar 2024 på Psykiatrisk Ambulatorium Ishøj, som hører under Psykiatrisk Center Glostrup, hvor en patient havde medbragt en urtekniv til en planlagt konsultation med det formål at dræbe den behandler, vedkommende skulle tale med. Behandleren nåede at afværge angrebet, og fik hjælp fra kollegaer, som fastholdt patienten, indtil politiet kom. Ingen kom til skade. Efter dialog med politiet blev patienten først indlagt på et intensivafsnit fremfor varetægtsfængsling og siden anholdt af politiet den 5. marts 2024 med henblik på fremstilling i grundlovsforhør den 6. marts 2024.
Patienten havde søndagen forinden henvendt sig i akutmodtagelsen og var blevet tilbudt indlæggelse, som vedkommende havde afvist. Patienten oplyste under konsultationen, at vedkommende havde henvendt sig i akutmodtagelsen, men var blevet afvist. Det kom senere frem, at det bl.a. var det, der havde gjort vedkommende så vred. Efter episoden er der samlet op på episoden for at forebygge, at personalet udvikler psykiske mén, ligesom de berørte medarbejdere samt relevante pårørende er tilbudt Falck Healthcare. Derudover bliver der lavet en patientsikkerhedsanalyse i relation til hændelsen, og der ses på indretningen af ambulatoriet/placeringen af medarbejderne i samarbejde med Center for Ejendomme.
Det bemærkes, at det ikke er ualmindeligt, at der forekommer episoder af sikkerhedsmæssig karakter i psykiatrien, og at personalet i vid udstrækning er uddannet til at håndtere sådanne situationer. Dog bør det nævnes, at drabs-forsøg ikke forekommer jævnligt. Foruden den lokale håndtering og læring af de to episoder, indgår erfaringerne fra sagerne i det samlede arbejde for at styrke sikkerhed og tryghed blandt medarbejderne i psykiatrien. Regionsrådet godkendte på møde den 12. marts 2024 Handleplan for en sikker og tryg psykiatri i Region Hovedstaden, der blev i gang sat som følge af den alvorlige hændelse i Region Hovedstadens Psykiatri i sommeren 2023, hvor en medarbejder ved et knivoverfald mistede livet. Handleplanen indeholder i alt 23 anbefalinger, herunder anbefalinger om sikkerhedsforanstaltninger, kompetencer og arbejdsgange til at forebygge og reagere i truende eller farlige situationer. Som led i handleplanen er der også nedsat en arbejdsgruppe, der undersøger behov og muligheder for brug af scannere i psykiatrien. Afrapportering om behov for scannere forelægges politisk inden sommerferien 2024.
24007770