Bilag 1: Hovedstadsregionens Rammeaftale 2025-2026Administrationen indstiller overfor social- og psykiatriudvalget:
Dagsorden blev godkendt.
Stinus Lindgreen (B), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller,
Anbefalet.
Stinus Lindgreen (B), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Kommunernes og regionens samarbejde om det højt specialiserede socialområde er reguleret af en rammeaftale, der gælder for to år og vedtages i regionsrådet og den enkelte kommune.
Rammeaftale 2025-2026 blev godkendt af Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden 6. september 2024 og skal herefter godkendes i regionsrådet og i alle kommunalbestyrelser inden 1. december 2024.
I processen frem til godkendelsen i KKR Hovedstaden er der afholdt politisk dialogmøde i april 2024, hvor regionens social- og psykiatriudvalg var inviteret sammen med blandt andre politiske udvalg i kommunerne. Efterfølgende er Rammeaftale 2025-2026 godkendt i Embedsmandsudvalget for det specialiserede socialområde samt i K29 (kommunaldirektørkredsen) forud for godkendelsen i KKR Hovedstaden.
Rammeaftale 2025-2026 med tilhørende bilag er vedlagt som bilag til sagen.
Det højt specialiserede socialområde omfatter fx bo-, dag- og behandlingstilbud inden for handicap- og socialpsykiatriområdet. Regionen står for driften af 19 tilbud på området; det er tilbuddene i Den Sociale Virksomhed. Det er kommunerne, der har forsyningsforpligtelsen på det specialiserede socialområde, det vil sige ansvaret for, at der er de relevante tilbud til borgerne i kommunen. De forholdsvis små målgrupper på området gør, at den enkelte kommune ikke kan drive rentable tilbud til alle målgrupper, og derfor er der en betydelig handel af ”tilbuds-pladser” på tværs af kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Kommunerne finansierer tilbuddene gennem betaling af takster for den enkelte borgers plads på det enkelte tilbud. Regionen har hverken udgifter eller indtægter ved at drive tilbuddene i Den Sociale Virksomhed.
Kommunalbestyrelserne og regionsrådet har ansvaret for at udarbejde en Rammeaftale for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden varetager opgaven på vegne af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden.
Fristen for indsendelse af Rammeaftale 2025-2026 til Social- og Boligstyrelsen er d. 1. december 2024. Rammeaftale 2025-2026 skal derfor være behandlet i kommunerne og regionen senest d. 29. november 2024.
Rammeaftale 2025-2026
Rammeaftalen består af en Udviklingsdel og en Styringsdel:
Udviklingsdel
Formålet med Udviklingsdelen er bl.a. at fastsætte, hvilke udviklingstendenser kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever i forhold til tilbudstyper, målgrupper m.v. på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Derudover er det formålet at give et samlet overblik over de højt specialiserede tilbud, der ligger i hovedstadsregionen, med en angivelse af kapacitet og belægning på tilbuddene.
Med Rammeaftale 2025-2026 udpeges fire fokusområder:
I Rammeaftalen følges derudover udviklingen i kapacitet og belægning på de højt og mest specialiserede tilbud på børne-, unge- og voksenområdet i hovedstadsregionen.
Styringsdel
Formålet med Styringsdelen er at lægge rammerne for prissætningen samt opfølgning på udviklingen i udgifterne for de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Desuden er formålet at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Aftalen om udvikling i udgifter på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde lyder i Rammeaftale 2025-2026:
Høringssvar fra Regionshandicaprådet
Administrationen har sendt Rammeaftale 2025-2026 til høring hos Regionshandicaprådet. Høringssvaret er vedlagt som bilag.
Regionshandicaprådet bemærker særligt, at borgere med handicap oplever stor uensartethed og ulighed i adgangen til specialiserede tilbud på tværs af kommuner. Rådet mener, at Rammeaftalen bør have mere fokus på dette og på at bruge data til at understøtte en målsætning om mere ensartethed og lighed på tværs.
Hvis social- og psykiatriudvalget godkender indstillingen, sendes Rammeaftale 2025-2026 videre til godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. oktober 2024.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. november 2024 og regionsrådet 12. november 2024 med henblik på endelig godkendelse af Rammeaftale 2025-2026 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
24060467
Bilag 1: Hovedstadsregionens Rammeaftale 2025-2026
Bilag 2: Bilag 1 til Rammeaftale 2025-2026 Styringsdel
Bilag 3: Bilag 2 til Rammeaftale 2025-2026 Udviklingsdel
Bilag 4: Oversigt over ændringer i Rammeaftale 2025-2026
Bilag 5: Høringssvar fra Regionshandicaprådet vedr. Rammeaftale 2025-2026_oktober 2024
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget besluttede, at temamødet udsættes og at der findes en ny dato for temamødet, hvor sundhedsreformens betydning for psykiatrien drøftes.
Stinus Lindgreen (B), Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget holdt det første temamøde mellem politikere fra regionsrådet, medarbejdere og ledere fra Region Hovedstadens Psykiatri i 2017. Formålet med temamøderne er at
styrke dialogen mellem regionens politikere og medarbejdere på de psykiatriske centre. Social- og psykiatriudvalget godkendte på møde den 28. marts 2022, at der som udgangspunkt afholdes to temamøder i hver valgperiode i modsætning til tidligere, hvor møderne blev holdt årligt. På møde den 24. maj 2024 blev det besluttet at temaet for Temamøde 2024 mellem regionens politikere og medarbejdere og ledere i Region Hovedstadens Psykiatri er den regionale psykiatriplan. Ledelsesrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter fra Region Hovedstadens Psykiatri i den nedsatte arbejdsgruppe til planlægning af Temamøde 2024 ønsker set i lyset af den kommende reform af sundhedssystemet, at Temamøde 2024 udsættes. Med denne sag ønskes social- og psykiatriudvalgets stillingtagen til om Temamøde 2024 fortsat ønskes afholdt den 18. november 2024 eller skal udsættes.
Der har som i forbindelse med planlægningen af de tidligere temamøder været nedsat en planlægningsgruppe bestående af medlemmer fra Region Hovedstadens Psykiatris VMU, som sammen med administrationen skulle planlægge Temamøde 2024. Efter planen skulle Temamøde 2024 indgå som en del af høringsprocessen om den nye regionale psykiatriplan.
Der har i forbindelse med planlægningen af Temamøde 2024 været afholdt tre planlægningsmøder. Set i lyset af den kommende reform af sundhedssystemet ønsker ledelsessiden repræsenteret ved Region Hovedstadens Psykiatris VMU formand direktør Eva Zeuthen Bentsen og medarbejdersiden bl.a. repræsenteret ved Region Hovedstadens Psykiatris VMUs næstformand fællestillidsmand Britt Christensen, at tidspunktet for afholdelse af Temamøde 2024 udsættes, indtil psykiatrien kender konsekvenserne af den kommende sundhedsreform, og at temaet for mødet bliver netop reformen jf. bilag 1.
Administrationen bemærker, at såfremt der træffes beslutning om, at Temamøde 2024 udsættes, så kommer Temamøde 2024 ikke til at indgå som en del af høringsprocessen i forbindelse med høringen af den regionale psykiatriplan. Region Hovedstadens Psykiatris VMU vil stadig være høringspart i den skriftlige høring af den regionale psykiatriplan.
Administrationen bemærker også, at hvis datoen fastholdes og temaet ændres til sundhedsreform vil der skulle aftales et helt nyt program på meget kort tid i samarbejde med facilitator og planlægningsgruppen, når sundhedsreformen foreligger. Hvis Temamødet udskydes til et senere tidspunkt - f.eks. tidligt i det nye år - vil der kunne forberedes et program, hvor politikere, ledere og medarbejdere i samarbejde kan drøfte reformens betydning for psykiatrien, hvordan implementeringen kan foregå og hvordan der kan holdes fast i de udviklingsinitiativer, der allerede arbejdes med i psykiatrien i Region Hovedstaden.
Administrationen bemærker også, at det er Pharmakon, der er booket til at afholde temamødet. Ved aflysning af arrangementet senest 30 dage før afholdelse, vil der normalt blive opkrævet 90 % af det aftale beløb for de cirka 140 planlagte deltagere. Administrationen har været i dialog med Pharmakon, og aftalen er lavet om til en forhåndsbookning, der betyder, at Region Hovedstaden har førsteret på datoen, men at Pharmakon kan sælge datoen til andre, hvis Region Hovedstaden ikke vil benytte datoen alligevel. Forhåndbookningen betyder også, at bookningen kan ændres til en senere dato, og at der kan aflyses uden omkostninger.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget have besluttet om Temamøde 2024 fastholdes afholdt den 18. november 2024 eller udsættes til en senere dato. Hvis Temamødet udskydes til en senere dato vil administrationen hurtigst muligt opstarte dialog med arbejdsgruppe til planlægning af Temamødet, og administrationen vil vende tilbage med en ny dato for Temamødet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. oktober 2024.
Charlotte Hosbond/ Carine Bududu Heltberg
24008877
Administrationen indstiller:
Taget til efterretning.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.
Punktet på udvalgets møde indledes med et oplæg om selvmordsforebyggelse af Merete Nordentoft, som er professor i psykiatri ved Københavns Universitet, og er ansat som overlæge ved Psykiatrisk Center København. Merete Nordentoft vil i sin egenskab af forsker bl.a. sætte den selvmordsforebyggende indsats/mål ind i en national kontekst, herunder på baggrund af handleplanen for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg, som bl.a. har fokus på etableringen af en psykiatrisk akuttelefon og styrkelse af akutte psykiatriske behandlingstilbud.
Efterfølgende har udvalget den formelle drøftelse af dagsordenspunktet, som tager udgangspunkt i, at social- og psykiatriudvalget den 5. oktober 2022 (bilag 1) bad at få forelagt en opdateret status for selvmordsforebyggelsesindsatsen i Region Hovedstadens Psykiatri med særlig fokus på initiativer i forhold til samarbejdet med kommunerne, opfølgning i Akut- og F-ACT teams ved udskrivelsen samt kvantitativt mål for nedbringelsen af selvmord i Region Hovedstaden. Der er endvidere siden udvalgets seneste drøftelse af området udmøntet midler til Region Hovedstadens Psykiatri på baggrund af den nationale handleplan, som er beskrevet i denne sag.
Mål for nedbringelse af selvmord
Danmark forpligtede sig i 2013 til WHO’s Action Plan for 2013-2020, hvor målet var at reducere antallet af selvmord med 10 % inden 2020. WHO’s Action plan er nu forlænget til 2030 med et mål om 33% reduktion i selvmordsraten, hvilket er i overensstemmelse med FN’s verdensmål, om at medlemslandene skal reducere selvmordsraten med 33 % i 2030.
FN’s verdensmål blev præsenteret i 2015, og siden er den danske selvmordsrate faldet med 5,6 %. I 2015 var der i gennemsnit 12 selvmord pr. 100.000 indbyggere i Danmark, imens der i 2022 var 11,4 selvmord pr. 100.000 indbyggere (Fagligt oplæg til national handlingsplan for Forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg fra Sundhedsstyrelsen (2024)). Antallet af selvmord har ligget på 550-650 om året. Region Hovedstadens Psykiatri har kun data på selvmord for patienter i psykiatrien, men Center for Selvmordsforskning har i 2022 opgjort, at selvmordsraten i Region Hovedstaden er faldet fra 9,5 selvmord pr. 100.000 indbyggere i 2015 til 7,8 i 2021 (Selvmord i Danmark -rateudvikling for perioden 2011-2021).
Region Hovedstadens Psykiatri laver en årlig opgørelse for antal selvmord blandt ambulante og indlagte patienter. Det samlede tal for årene 2015 – 2023 fremgår af tabel 1 nedenfor.
| 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
| 32 | 26 | 25 | 29 | 23 | 31 | 32 | 42 | 44 |
Der har i perioden 2015-2023 været en stigning i antallet af selvmord i Region Hovedstadens Psykiatri fra 32 i 2015 til 44 i 2023, svarende til en stigning 37,5%. Stigningen i perioden er højere end stigningen i det samlede antal patienter, der steg fra ca. 52.500 patienter i 2015 til ca. 58.200 patienter i 2023 svarende til ca. 11%. Det bemærkes, at datagrundlaget for antal selvmord og selvmordsforsøg i Region Hovedstadens Psykiatri er behæftet med usikkerhed, da det beror på en god rapporteringskultur i Dansk PatientSikkerhedsDatabase.
Region Hovedstadens Psykiatri har stort fokus på at forebygge selvmord og selvmordsforsøg for psykiatriske patienter. Der arbejdes bl.a. med systematisk selvmordsrisikovurdering, risikoanalyser, sikring af miljø og omgivelser, kompetenceudvikling, samt fokus på styrket kvalitet og sammenhæng i forløbet efter udskrivelse fra et psykiatrisk sengeafsnit. Væsentlige selvmordsforebyggende indsatser med fokus på de områder, social- og psykiatriudvalget ønskede opfølgning ved den tidligere udvalgsbehandling, beskrives i det følgende.
Brede tiltag i forhold til selvmordsforebyggelse
Region Hovedstadens Psykiatri har aktuelt følgende brede tiltag i forhold til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg :
Samarbejdet med kommunerne om selvmordsforebyggelse
Der er indgået en samarbejdsaftale om børn og unge med psykisk sygdom mellem Region Hovedstadens Psykiatri og de 29 kommuner i Region Hovedstaden, der blev godkendt af tværsektoriel strategisk styregruppe den 1. april 2022. Heri er der særskilt fokus på selvmordstruede børn og unge. Der er en konkret beskrivelse af:
Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse – for børn & unge:
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) har i samarbejde med Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune udviklet ”Retningslinjer for en koordineret og tværsektoriel indsats for børn og unge med selvmordsadfærd, som supplerer den overordnede samarbejdsaftale mellem BUC, de 29 kommuner i Region Hovedstaden og PLO – for Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
Retningslinjerne beskriver ud fra forskellige scenarier arbejdsgange, roller og ansvar, så der er tydelighed om, hvem der kan hjælpe barnet/den unge i den givne situation, og hvad hjælpen indeholder.
Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse – for voksne:
Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse (målgruppe er 18+) er ligeledes i dialog med Københavns Kommune om et samarbejde om selvmordsforebyggelse, der konkret vedrører udbredelse af kriseplaner på sundheds- og socialområdet. Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse kan bistå med kvalificering af skriftlige vejledninger og VIP’er i forbindelse med udbredelse af og anvendelse af kriseplaner i kommunalt regi. Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse samarbejder desuden med kommunerne i Region Hovedstaden om råd og vejledning til borgere, sagsbehandlere og andre kommunalt ansatte, samt ekstern undervisning til bl.a. socialforvaltninger, uddannelsesinstitutioner og andre offentlige instanser.
Nyt internetbaseret behandlingstilbud til mennesker (voksne) med selvmordstanker:
Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse i Region Hovedstadens Psykiatri tilbyder fra 2. september 2024 et fleksibelt og internetbaseret behandlingstilbud til mennesker med selvmordstanker. Behandlingstilbuddet består af selvmordsforebyggende øvelser på en hjemmeside og hjælp og støtte fra en behandler via beskeder og videomøder. Behandlingen er lettilgængelig og fleksibel. Målgruppen er personer over 18 år, der har forsøgt selvmord eller har selvmordstanker. Behandlingen kan ikke tilbydes, hvis patienten modtager eller er berettiget til anden behandling i psykiatrien.
Behandlingen er særligt tiltænkt de, der finder det uoverskueligt at møde op i et ambulatorium, eller ikke er i kontakt med psykiatrien. Den fleksible behandling kan nemt tilgås online, når det passer ind i hverdagen, ligesom den kan tilgås på alle tidspunkter, hvor patienterne måtte have behov. Den internetbaserede terapi er et alternativ til samtaleterapi og er dermed en udvidelse af det samlede tilbud til patienter med selvmordstanker.
Opfølgning i Akut- og F-ACT-teams
Med implementering af udviklingstiltaget Bedre Behandling Under Indlæggelse, er der indført krav om ambulant opfølgning første hverdag efter udskrivelse, både i F-ACT og akutteams. Dette sker via opfølgende opkald, ambulant kontrol eller hjemmebesøg, alt efter hvad der i samråd med patienten vurderes at være behov for. Denne ambulante opfølgning følges med data.
Akuttider
Region Hovedstadens Psykiatri har i 2024 implementeret akuttider for at sikre hurtig ambulant diagnostisk afklaring og opfølgning og sikre hurtig overgang til rette behandlingstilbud. Patienterne i målgruppen for akuttider er kendetegnet ved at have en tilstand, som egentlig kræver indlæggelse, men hvor patienten ikke ønsker indlæggelse og ikke kan motiveres til dette, og hvor selvmordsfaren ikke skønnes så overhængende, at tvangsindlæggelse bør foretages. Men det vurderes, at en akuttid er afgørende for at undgå yderligere forværring af patientens tilstand, herunder risiko for behov for en tvangsindlæggelse.
Patienterne får en akuttid i enten F-ACT eller akutteam, afhængig af deres symptombillede. Akuttider giver adgang til en samtale hos speciallæge eller specialpsykolog inden for tre hverdage efter fremmøde i akutmodtagelsen.
Fællestelefonen for akutmodtagelserne
I 2023 etablerede Region Hovedstadens Psykiatri en fællestelefon for de fem akutmodtagelser og akutte telefoniske henvendelser til Psykiatrisk Center Bornholm, således at man bliver omstillet til en fællestelefon, hvis man ringer til en af regionens psykiatriske akutmodtagelser. Når en borger kommer igennem til fællestelefonen, bliver der foretaget en grundig vurdering af, hvorvidt den psykiatriske udrykningstjeneste og/eller politi og ambulance skal rykke ud, eller om borgeren selv skal henvende sig til akutmodtagelsen på det nærmeste psykiatriske center, eller om videre kontakt kan afvente et ambulant tilbud eller kontakt til egen læge dagen efter.
Fællestelefonen har frigivet mere tid til den direkte patientkontakt i de psykiatriske akutmodtagelser, og medarbejderne, der varetager fællestelefonen, får bedre tid til at rådgive patienter og pårørende i de telefoniske henvendelser. I den telefoniske kontakt spørges der ind til evt. selvmordstanker.
Det er fortsat muligt at komme direkte ind på en psykiatrisk akutmodtagelse uden forudgående telefonopkald og uden hensyn til hvor akut problemstillingen er, ligesom borgere med akutte problemstillinger altid bedes komme med det samme, hvis de henvender sig telefonisk.
Udmøntning af midler til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg
Der blev den 12. april 2024 indgået en bred politisk aftale mellem regeringen og alle Folketingets partier om en "Handlingsplan for forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg", som en del af "Aftale om En bedre psykiatri". Forretningsudvalget fik den 11. juni 2024 forelagt sag om udmøntning af midler fra handleplanen til Region Hovedstadens Psykiatri med 16,3 mio. kr. i 2024, stigende til 21,8 mio. kr. årligt i 2025 og frem.
Tabel: Handleplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg, 2024 P/L mio. kr.
| Mio. kr. 2024-pl | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | Varigt |
| a. Kapacitetsløft og ensretning af de selvmordsforebyggende klinikker | 5,1 | 6,8 | 6,8 | 6,8 | 6,8 |
| b. Bedre opfølgning til mennesker i risiko for selvmordshandlinger | 4,7 | 6,2 | 6,2 | 6,2 | 6,2 |
| c. Udbredelse af kriseplaner på sundheds- og socialområdet | 1,2 | 1,6 | 1,6 | 1,6 | 1,6 |
| d. Udbredelse af peers i den regionale behandlingspsykiatri | 1,7 | 2,2 | 2,2 | 2,2 | 2,2 |
| e. Styrket praksisnær forskning af det selvmordsforebyggende arbejde og forbedret datagrundlag | 3,7 | 5 | 5 | 5 | 5 |
| Aftale om Handlingsplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i alt | 16,3 | 21,8 | 21,8 | 21,8 | 21,8 |
Ifølge ovennævnte aftale udmøntes 2025- midler til følgende indsatser, som styrker arbejdet med forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg:
Det bemærkes, at der som en del af den nationale handleplan om selvmordsforebyggelse også sker en styrkelse af Livslinjen, hvor der i Aftale om en bedre psykiatri er afsat 7 mio. kr. årligt fra 2024 og frem. Livslinjen er en selvejende institution, der gennem landsdækkende anonym rådgivning tilbyder direkte støtte til mennesker i akut selvmordskrise, pårørende og efterladte. Livslinien har et indgående kendskab til Region Hovedstadens Psykiatris tilbud til selvmordtruede og henviser til disse ved behov.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil status på arbejdet med selvmordsforebyggelse i Region Hovedstaden være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. oktober 2024.
Charlotte Hosbond/Thomas Pihl.
24063157.
Bilag 1: 4. Drøftelse - Status for arbejdet med selvmordsforbyggelse i Region Hovedstaden Psykiatri
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning idet udvalget om et år ønsker en sag om status for implementeringen af taskforcens anbefalinger.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.
På mødet i Social- og Psykiatriudvalget den 27. august 2024 præsenterede Hallur Gilstón Thorsteinsson, centerchef for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, en status for arbejdet med at overholde udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien. På mødet i Forretningsudvalget den 8. oktober 2024 holdt Eva Zeuthen Bentsen, hospitalsdirektør i Region Hovedstadens Psykiatri sammen med Ida Hageman, vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri oplæg om samme emne, hvor de gennemgik igangværende indsatser og fremtidige indsatser der planlægges igangsat.
Social- og psykiatriudvalget godkendte på udvalgsmødet den 26. april 2023 rapporten om Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien, inklusiv kataloget med indsatser til robustgørelse og fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden. Indsatserne skal ses i sammenhæng med Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed.
Fremtidssikringsrapporten indeholder ni indsatser, hvoraf følgende fire indsatser blev igangsat i 2023:
I 2024 igangsættes yderligere tre indsatser:
Indsats 4: Optimering og justering af lægefordeling og Indsats 8: Forhandling om flytning af udvalgte opgaver til praksissektoren er ikke igangsat endnu.
Som en del af rapportens indsats 1, "Udviklingsarbejde og nytænkning", blev der i maj 2024 nedsat en taskforce af direktionen i Region Hovedstadens Psykiatri. På møde i Forretningsudvalget d. 8. oktober præsenterede Eva Zeuthen Bentsen og Ida Hageman resultater fra taskforcen. Præsentationen fra mødet er vedhæftet som bilag 1.
På mødet i social- og psykiatriudvalget vil Hallur Gilstón Thorsteinsson, Centerchef, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center præsentere task-forcens anbefalinger.
Taskforcen har gennemført en grundig kapacitets- og forløbsanalyse af børne- og ungdomspsykiatrien med fokus på at reducere udredningstiderne og optimere patientforløbene. Gennem desk research primært fra Danmark og Norge samt kvalitative interviews med afsnitsledelser og fageksperter er der identificeret over 100 hypoteser, som er blevet vurderet i forhold til effekt på reduktionen af udredningsdage. Disse blev efterfølgende af task-force vurderet og grupperet til cirka 30 hypoteser, som er udmundet i 10 hovedanbefalinger, som alle forventes at have stor indflydelse på antal udredningsdage.
De 10 hovedanbefalinger er følgende:
1. Øge den direkte patienttid for behandlere
Øge antallet af patienttimer fra nuværende ca. 10 timer til minimum 13,9 timer pr. behandler om ugen, hvilket vil reducere udredningstiden.
2. Ensretning af udredningsforløb på tværs af afsnit
Ensretningen vil medføre at der defineres et minimum antal aftaler og timer for udredning baseret på klinikernes erfaringer. Det vil skabe en mere ensartet struktur på tværs af afdelingerne og reducere variationer i, hvordan udredningsforløb udføres. Ved at fastsætte et minimum for, hvor mange aftaler og timer, der er nødvendige i udredningen, kan man sikre, at patienter modtager en mere konsekvent og standardiseret behandling, hvilket vil kunne forbedre effektiviteten og mindske ventetider.
3. Overveje at fjerne klinisk visitation for nogle aldersgrupper
Overvej at afskaffe klinisk visitation for nogle aldersgrupper, da det forlænger udredningen med mindst 10 dage uden signifikant værdi for visse patientgrupper. Alternativt kunne man overveje kun at bibeholde klinisk visitation for de aldersgrupper og afsnit, hvor der er en klar værdi ved denne vurdering.
4. Start behandling efter primær diagnose
Behandlingen kan påbegyndes efter udredning af den primære diagnose og udskyde udredning af komorbiditeter, hvilket vil fremskynde behandlingsstart.
5. Fortsætte med FEA (frivilligt ekstra arbejde)
Frivilligt ekstra arbejde kan reducere ventetiden til første besøg og hjælpe med at afvikle puklen af ventende patienter.
6. Ændre bookingprocessen for hurtigere udredningsforløb
Planlæg hele udredningsforløbet samlet for at afvikle dem hurtigere. Det betyder, at man fra starten af udredningen skal planlægge en række aftaler på kortere tid, så der er færre afbrydelser, og forløbet kan afvikles mere kontinuerligt. Dette er især vigtigt for de store diagnosegrupper som ADHD, ADD og infantil autisme/Aspergers, hvor en samlet planlægning forventes at kunne have en betydelig effekt.
7. Omfordeling af sekretærressourcer
Tilføj eller omfordel sekretærressourcer, for at undgå flaskehalse i håndtering af henvisninger.
8. Konvertere aftaler til telefon/video ved aflysninger
Tilbyd at omlægge aflyste aftaler til telefon- eller videomøder for at undgå unødvendige aflysninger. Forud for planlagte aftaler bør det allerede være udpeget, hvilke samtaler der egner sig til dette, så sekretærerne kan tilbyde denne mulighed ved aflysning. Denne praksis har vist sig effektiv i nogle afsnit og kan reducere antallet af aflysninger betydeligt, hvilket vil føre til en mere effektiv brug af tid og ressourcer.
9. Digitalisering og selvbooking
Forbedret brug af det digitale system SP og muligheden for patienters selvbooking kan reducere administrative opgaver og aflysninger.
10. Datadrevet ledelse
Implementering af datadrevet ledelse ved at bruge værktøjer med opdaterede data om driften og forbedrede værktøjer til kapacitetsstyring. Dette vil give ledelsen bedre indsigt i ineffektive bookingmønstre og manglende udnyttelse af kapacitet, hvilket gør det muligt at reagere hurtigere og mere effektivt på driftsproblemer.
Som opfølgning på anbefalingerne forventer Region Hovedstadens Psykiatri at arbejde videre med følgende:
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil social- og psykiatriudvalget have taget afrapportering fra taskforcen vedrørende børne- og ungdomspsykiatrien til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. oktober 2024.
Charlotte Hosbond / Jane Lykke Nielsen
24064546
Bilag 1: Møde i Forretningsudvalget den 8. oktober 2024_PP_FU
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget besluttede på sit møde den 19. marts 2024, at udvalget fremadrettet på hvert møde orienteres om status på overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien. Udvalget orienteres yderligere kvartalsvist om opgørelse af sygefravær i børne- og ungdomspsykiatrien. Næste kvartalsvise orientering forventes til november.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Forretningsudvalget følger månedligt regionens overholdelse af udredningsretten for både somatik og psykiatri. Der er flere patienter i kategorien ”overholdelse af udredningsretten” end kategorien ”udredt indenfor 30 dage”, da overholdelse af udredningsretten også medtager de patienter, der færdigudredes efter 30 dage, hvis der eksempelvis ligger faglige årsager eller patientens ønske til grund for forsinkelsen.
Regionsrådet har den 10. september 2024 fået en aktuel orientering om den nationale monitorering af udredningsret og ventetid til behandling for 2. kvartal 2024. Region Hovedstaden har i børne- og ungdomspsykiatrien en lavere overholdelse end landsgennemsnittet, men pga. implementeringen af den nye registreringspraksis er der en usikkerhedsfaktor i sammenligningen på tværs af regionerne. Der henvises til bilag 1 for de præcise tal for udredningsretten i 2. kvartal 2024.
Social- og psykiatriudvalget forelægges med denne sag status på overholdelse af udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien.
På baggrund af ønske fra udvalget er sagen nu og fremover udvidet med data for varigheden af udredningsforløbet opdelt på hhv. 1-30 dage, 31-60 dage, 61-90 dage og >90 dage. Dertil er sagen udvidet med data for antal opstartede udredningsforløb pr. måned og antal patienter, som afventer færdigudredning samt udvikling i antal medarbejdere opdelt på overordnede faggrupper. Formålet er at give et mere nuanceret billede af overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.
Overholdelse af udredningsretten pr. august 2024
Der har gennem en længere årrække været en kraftig stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien i regionen. Stigningen i antallet af henvisninger forventes at fortsætte i de kommende år. Der henvises til vedlagte bilag 2 for en oversigt over udviklingen i antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien fordelt pr. måned i perioden januar 2021 til og med august 2024. Udsvinget i antallet af henvisninger pr. måned skyldes perioder med ferier og helligdage, særligt i sommerferieperioden.
Af nedenstående tabel 1 fremgår udviklingen i overholdelsen af udredningsretten fra marts 2024 til og med august 2024 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer. Af vedlagte bilag 3 fremgår data for overholdelse af udredningsretten fra juni 2022 til august 2024.
Antallet af henvisninger stiger hurtigere end børne- og ungdomspsykiatriens mulighed for at tage patienter ind, hvilket har medført udfordringer i forhold til at overholde udrednings- og behandlingsretten. Det samme billede ses i resten af landet. I august 2024 var udredningsretten overholdt for 9 % af patienterne, og 7 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Der skal tages forbehold for, at august-tal er påvirket af sommerferieperioden, hvorfor data ikke er sammenlignelige med resten af året.
Den nye fællesregionale registreringspraksis for børne- og ungdomspsykiatrien blev indført i regionen den 18. december 2023 og har medført et tydeligt fald i overholdelsen af udredningsretten. Årsagen til, at faldet kommer løbende og forskudt fra december, er, at udredningsforløb først indgår i monitoreringen, når forløbet er afsluttet. Med den ændrede fortolkning og registreringspraksis sker dette derfor senere i patienternes forløb. Fra juni 2024 er den nye registreringspraksis fuldt implementeret. Det understreges, at den nye registreringspraksis ikke påvirker det kliniske arbejde og dermed heller ikke patienternes udredningsaktiviteter og behandlingstilbud.
Der arbejdes på tværs af regionerne med at ensarte registreringspraksis.
Det skal oplyses, at Indenrigs- og Sundhedsministeren har nedsat et bredt sammensat rådgivende udvalg, som ser på, hvordan patientrettighederne i børne- og ungdomspsykiatrien bedre kan understøtte gode patientforløb på hospitalet. Udvalget arbejder med forskellige modeller, der i højere grad skal følge den kliniske praksis for udredning og behandling, der er i psykiatrien.
Region Hovedstaden har i april 2024 nedsat en taskforce, der på baggrund af en kapacitets- og forløbsanalyse af børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden skal komme med kvalificerede løsningsforslag til, hvordan udredningsretten kan overholdes. Taskforcen afrapporterer ultimo september 2024. Der følges op på dette i næste sag.
Derudover er der indgået aftale mellem Danske Regioner og Carelink under det udvidede frie sygehusvalg. I forvejen har Region Hovedstaden indgået udbudsaftale med Hejmdal Privathospital.
Tilførsel af ressourcer til børne- og ungdomspsykiatrien
Der er fordelt midler mellem regioner og kommuner for følgende aftaler: "10-årsplanen for psykiatrien og mental sundhed" (2022) og "Aftale om bedre psykiatri" (2023). Region Hovedstaden får i alt 138 mio. kr. Derudover udmøntes 56 mio. kr. i 2024 og 72 mio. kr. årligt fra 2025 til forebyggelse af selvmord.
Der er allokeret både egne midler og finanslovsmidler over tid til at øge kapaciteten inden for børne- og ungdomspsykiatrien.
Uddybende data fra børne- og ungdomspsykiatrien
På baggrund af ønske fra udvalget er sagen nu og fremover udvidet med flere data på børne- og ungdomspsykiatriområdet.
Administrationen bemærker, at Region Hovedstadens Psykiatri er ved at opbygge et system, der vil kunne vise de forskellige aspekter, der gør sig gældende i forbindelse med monitorering af udredningsretten. Indikatorerne, som Region Hovedstadens Psykiatri fremover vil følge, er:
Dette system er endnu ikke færdigt, men for at sikre ensretning foreslår administrationen at følge uddybende data, når systemet er klar. Dette forventes færdigt primo 2025. Af denne årsag er nedenstående data tentative indikatorer på uddybende data fra børne- og ungdomspsykiatrien, som først kan uddybes med faglige forklaringer, når psykiatriens system er færdigopbygget.
Nedenfor følger uddybende data, som udvalget har efterspurgt, men på et deskriptivt niveau, indtil psykiatriens system for ovenstående indikatorer er færdigt.
Varighed af udredningsforløb
I august 2024 blev 302 patienter i børne- og ungdomspsykiatrien i regionen færdigudredt. Heraf blev 23 patienter (8 %) udredt inden for 1-30 dage, 24 patienter (8 %) inden for 31-60 dage, 48 patienter (16 %) inden for 61-90 dage, mens 207 patienter (68 %) havde en udredningstid på over 90 dage. Data er fra Sundhedsplatformen, opgjort på dato for 'udredning slut', opdateret pr. den 18. september 2024.
Antal patienter opstartet i udredningsforløb
Graf 1 viser antal patienter, som er opstartet i et udredningsforløb pr. måned fra januar 2022 til og med august 2024. At patienten er opstartet i et udredningsforløb betyder, at patienten har fået forløbsmarkøren 'henvist til udredning', og dermed har fået en godkendt visiteret henvisning. Der er udsving i antallet af patienter opstartet i udredningsforløb pr. måned, hvilket som nævnt skyldes perioder med ferier og helligdage, særligt sommerferieperioden. I august blev 332 opstartet i et udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien. Der har været mellem ca. 300-500 opstartede udredningsforløb om måneden fra januar 2024 til og med august 2024.
Graf 1: Antal opstartede udredningsforløb (forløbsmarkør 'henvist til udredning')
Note: Data fra Sundhedsplatformen, data indeholder godkendte visiterede henvisninger og henviste til private aktører, opdateret pr. den 10. september 2024
Antal patienter, der afventer færdigudredning
Pr. den 10. september 2024 var der 1.401 patienter i børne- og ungdomspsykiatrien, der som minimum havde haft første udredningssamtale, men afventede færdigudredning. Der var 802 patienter opstartet i et udredningsforløb, men som ikke havde haft første udredningssamtale. I alt afventede dermed 2.203 patienter færdigudredning pr. d. 10. september 2024.
Udvikling i antal medarbejdere i børne- og ungdomspsykiatrien
Alle hovedstillingsgrupper (teknik/service udeladt) har oplevet en stigning i årsværk siden januar 2021 til og med d. 25. september 2024. Graf 2 viser udviklingen i antal medarbejdere opgjort på årsværk. Det ses, at:
Graf 2: Udvikling i antal medarbejdere (årsværk)
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget have taget orienteringen om status på overholdelse af udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. oktober 2024.
Charlotte Hosbond/Nathalie Knudsen
24022663
Bilag 2: Bilag 2: Udvikling i antal henvisninger til BUP Region H fra januar 2021 til august 2024
Bilag 3: Bilag 3: Overholdelse af udredningsretten
Bilag 4: Bilag 4: Graf over ventende forløb i BUP
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Der var intet hertil.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på social- og psykiatriudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. oktober 2024.
Charlotte Hosbond / Jens Christian Reventlov Petersen
24067090
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Drøftet med bemærkninger.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.
Med Region Hovedstadens Budget 2023 blev det aftalt at udarbejde en ny psykiatriplan, der tager udgangspunkt i den nationale 10-årsplan. Det blev efterfølgende besluttet, at arbejdet skulle tage udgangspunkt i den nationale 10-årsplans to prioriterede områder om henholdsvis svær psykisk sygdom og børn og unge. Det konkrete arbejde blev for alvor igangsat i august 2023 med afholdelse af det første advisory board møde på psykiatriområdet og efterfølgende temadrøftelser i social- og psykiatriudvalget i efteråret 2023 om henholdsvis svær psykisk sygdom og børn og unge. I marts 2024 blev der afholdt et udvidet advisory board møde, hvor deltagerne drøftede, kvalificerede, udfordrede og prioriterede alle de mange input, som der er indsamlet i forbindelse med processen med arbejdet med den regionale psykiatriplan. På social- og psykiatriudvalgets møde den 27. august 2024 blev udvalget præsenteret for første udkast til regional psykiatriplan, som udvalget ønskede skulle gøres mere konkret og målbar. På baggrund af dette blev udvalget på møde den 1. oktober 2024 præsenteret for en model/ramme for opbygningen af den regionale psykiatriplan. På mødet d. 21. oktober skal udvalget drøfte andet udkast til regional psykiatriplan. Direktør for Center for Sundhed Charlotte Hosbond vil facilitere drøftelsen, og Region Hovedstadens Psykiatris direktør Eva Zeuthen Bentsen vil give sit bud på, hvad en kommende psykiatriplan skal kunne for at være et brugbart redskab i psykiatriens videre arbejde. Administrationen vil på mødet den 21. oktober desuden fremlægge en konkret revideret tidsplan for godkendelse af den regionale psykiatriplan.
Formålet med den regionale psykiatriplan
Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen offentliggjorde i januar 2022 fagligt oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien, som er en ambitiøs og langsigtet plan for den samlede indsats på tværs af sektorer. På baggrund af det faglige oplæg indgik hovedparten af Folketingets partier den 27. september 2022 en bred aftale om en 10- årsplan for psykiatrien og mental sundhed.
Formålet med Region Hovedstadens regionale psykiatriplan er at sætte retningen for, hvordan regionen på et overordnet niveau arbejder med og styrker de to prioriterede områder om henholdsvis svær psykisk sygdom og børn og unge med den nationale 10- årsplan som ramme. Ud over den nationale 10-årsplan bygger den nye regionale psykiatriplan videre på udvalgte allerede eksisterende politiske markeringer i regionen. Det gælder bl.a. initiativerne fra rapporterne "Fremtidssikring af Børne- og Ungdomspsykiatrien” og ”Handleplan for sikkerhed og tryghed i psykiatrien”. Den nye regionale psykiatriplan skal således ses som den samlede overordnede plan, som udgør en paraply og pejlemærket for psykiatriens drift de kommende år i regionen. Målet er en overordnet strategisk politisk plan med anbefalinger inden for de to udvalgte fokusområder.
Andet udkast til ny regional psykiatriplan
Arbejdet med den regionale psykiatriplan har været en involverende proces, hvor relevante samarbejdspartnere er blevet inddraget undervejs. Der er hentet inspiration og input fra advisory board på psykiatriområdet, fra Psykiatriforeningernes Fællesråd, gennem social- og psykiatriudvalgets temamøder om henholdsvis svær psykisk sygdom og børn og unge, oplæg i social- og psykiatriudvalget om forslag til ny indsats i børne- og ungdomspsykiatrien, dialogmøde med Psykiatriforeningernes Fællesråd, fællesmøde mellem Region Hovedstadens social- og psykiatriudvalg og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen samt en række bilaterale møder, som formandskabet har holdt med interessenter på området. Den 14. marts 2024 blev der holdt et udvidet advisory board møde, hvor deltagerne drøftede, kvalificerede, udfordrede og prioriterede alle de mange input, som der er indsamlet i forbindelse med processen med arbejdet med den regionale psykiatriplan.
Udkast til ny psykiatriplan indeholder nedenstående fire anbefalinger inden for hvert af områderne svær psykisk sygdom samt børn og unge. Administrationen foreslår, at social- og psykiatriudvalget arbejder videre med disse i alt otte anbefalinger. Til planen knyttes resultatmål, som kan følges politisk, hvis det ønskes. Der er i valget af forslag til anbefalinger og resultatmål taget udgangspunkt i de mange input, der er indsamlet i løbet af processen, herunder fra advisory board workshoppen den 14. marts 2024. I forhold til børn og unge er anbefalingerne i tråd med budskaberne i Region Hovedstadens rapport "Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien", som indeholder en række initiativer til at styrke kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien.
Center for Sundhed samarbejder tæt med Region Hovedstadens Psykiatri i forbindelse med arbejdet med den regionale psykiatriplan:
Anbefalinger - svær psykisk sygdom:
1: "Udbygning og Styrkelse af den ambulante kapacitet"
2: "Styrkelse af kernefagligheden med henblik på at styrke medarbejdernes kompetencer, faglighed og rammerne herfor samt tværfaglighed"
3: "Understøtte forebyggende og opfølgende indsatser i kommunerne til voksne"
4: "Styrkelse af kvalitet i behandlingen"
Anbefalinger - børn og unge:
1: "Udbygning og styrkelse af den ambulante kapacitet"
2: "Nytænkning af patientforløb". Børne- og ungdomspsykiatrien er udfordret i alle regioner med overholdelse af udrednings- og behandlingsretten
3: "Øget samarbejde og styrkelse af den tværsektorielle indsats"
4: "Styrkelse af kvalitet i behandlingen"
Resultatmål
Som drøftet på social- og psykiatriudvalgsmødet den 1. oktober 2024 vil der være resultatmål, som kan følges over tid.
Andet udkast til regional psykiatriplan er vedhæftet som bilag 1.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil andet udkast til regional psykiatriplan være drøftet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. oktober. Social- og psykiatriudvalget vil i 2024 fortsætte drøftelserne om den regionale psykiatriplan, hvorefter planen vil blive sendt i en bred høring mhp. endelig godkendelse.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
22064146
Bilag 1: Udkast til anden drøftelse af regional psykiatriplan på SPU møde den 21 oktober 2024_v1
Intet.