Bilag 1: Bilag 1. Høringsudkast til praksisplan for psykologbehandling 2024Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Den nuværende praksisplan for psykologbehandling er gældende til medio 2024. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkendte den 21. juni 2023 regionens ønsker til praksisplan for psykologbehandling, som har sat retning for praksisplanen.
Sagen forelægges for Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med henblik på godkendelse af høringsudkast til praksisplan for psykologbehandling 2024 samt af forslag til høringsparter.
Praksisplanen for psykologbehandling er regionens plan for tilrettelæggelsen af det fremtidige regionale psykologtilbud inden for rammerne af sundhedsloven, den nationale overenskomst på området og regionens øvrige sundhedsplanlægning. Mental trivsel diskuteres for tiden nationalt, og der er i debatten meget fokus på psykologbehandling og rammerne herfor. Udfordringer og løsninger, der kræver nationale ændringer af fx. sundhedslov eller overenskomst, kan derfor ikke rummes inden for rammerne af den regionale praksisplan.
Arbejdet med en ny praksisplan for psykologbehandling blev igangsat i starten af 2023. Som led i processen er input givet fra regionens samarbejdsparter, Patientinddragelsesudvalget, styregruppen for praksisplan for psykologbehandling og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Disse input har været retningsgivende i arbejdet.
På baggrund af disse input og med afsæt i overenskomsternes rammer er der udarbejdet et høringsudkast til praksisplan for psykologbehandling 2024 (bilag 1) med henblik på en bred høring. Forslag til høringsparter findes i bilag 2.
Praksisplanen indeholder syv målsætninger for udvikling af psykologpraksis i Region Hovedstaden inden for temaerne kapacitet og tilgængelighed, sammenhæng i sundhedsvæsenet og kvalitet. Praksisplanen er desuden suppleret med tabeller og grafer om behandlingsaktiviteten på psykologområdet, jf. bilag 3.
De syv målsætninger:
Praksisplanen er, ligesom de øvrige praksisplaner i praksissektoren, en dynamisk plan med overordnede målsætninger, som efterfølgende skal konkretiseres til indsatser. Praksisplanen er udarbejdet med et skærpet fokus på klienten, hvilket både gør sig gældende i målsætningerne for praksisplanen samt vil sætte rammen for den efterfølgende implementering af praksisplanen.
Såfremt indstilling 1 tiltrædes, skal praksisplan for psykologbehandling 2024 sendes i høring.
Såfremt indstilling 2 tiltrædes, sendes praksisplan for psykologbehandling 2024 i høring hos de foreslåede parter.
Der tages stilling til bevilling af midler til implementering af praksisplanen i forbindelse med den endelige godkendelse af praksisplanen efter høring.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 8. januar 2024.
Når praksisplanen har været i høring, skal det endelige forslag til praksisplanen behandles i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i juni 2024. Sagen behandles efterfølgende i Regionsrådet juni 2024 med henblik på endelig godkendelse af praksisplanen.
Charlotte Hosbond/Sofia Kyndesen
22066375
Bilag 1: Bilag 1. Høringsudkast til praksisplan for psykologbehandling 2024
Bilag 2: Bilag 2. Høringsparter - praksisplan for psykologbehandling 2024
Bilag 3: Bilag 3. Supplerende tabeller og grafer til praksisplan for psykologbehandling 2024
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Det nu nedlagte praksisplanudvalg besluttede på møde d. 21. juni 2018, at regionens vurdering af lægedækningstruede områder i henhold til praksisplanen skal gennemføres én gang årligt på baggrund af en række kriterier aftalt mellem kommuner, almen praksis og regionen.
Regionsrådet har den endelige beslutningskompetence om praksisplanens udformning og har blandt andet delegeret kompetencen til at fastsætte lægedækningstruede områder i henhold til praksisplanen til Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Forslaget er desuden forelagt Sundhedssamarbejdsudvalget den 1. december 2023 med henblik på at indhente input til fastsættelse af lægedækningstruede områder i 2024.
Af overenskomsten for almen praksis fremgår, at almen praksis i lægedækningstruede områder i henhold til praksisplanen har en række udvidede muligheder bl.a. i form af mere fleksible rammer for ansættelse af læger og adgang til etablering af delepraksis. Mulighederne har til hensigt at gøre det mere attraktivt for læger at praktisere i områder, der har udfordringer med rekruttering og tilknytning af læger til praksis. Planlægningsområderne, som er fastsat i Praksisplanen for Almen praksis 2021, bliver vurderet udfra nedenstående kriterier. Praksisplanen for Almen praksis 2021 er godkendt i Praksisplanudvalget i december 2021.
Kriterierne, der indgår i beregningsmodellen til fastsættelse af de lægedækningstruede områder i henhold til praksisplanen, er derfor som de tidligere år målrettet identifikation af områder, der har vanskeligheder med rekruttering og tilknytning af læger til almen praksis. Kriterierne er aftalt mellem kommuner, almen praksis og regionen og kan give ét point eller i enkelte tilfælde to point (jf. bilag 1). Kriterierne er som følger:
1) Åbne-/lukkestatus og forventet befolkningsudvikling for 2024-2025: Kriteriet identificerer områder i regionen, der har en høj andel af praksis med lukket for tilgang af patienter og en betydelig forventet befolkningstilvækst.
2) Andel af læger over 65 år: Kriteriet identificerer områder i regionen, hvor der er risiko for, at en større andel af læger ophører på grund af alder.
3) Andel af kapaciteter, der er ”ubesatte”: Kriteriet identificerer områder, hvor der er aktive kapaciteter i eksisterende praksis, der varetager patienter, men hvor det ikke har været muligt for praksis at rekruttere læger til de pågældende kapaciteter.
4) Genopslag og kapacitet, der er ”fast ledig” efter gentagne genopslag: Kriteriet identificerer områder, hvor der har været udfordringer med manglende ansøgninger til opslåede kapaciteter, hvor kapaciteten – fordi den er fast ledig - kan søges uden ansøgningsfrist.
5) Tilbud under sundhedsloven: Kriteriet identificerer områder, hvor der er etableret tilbud under sundhedsloven, dvs. regionsklinik eller udbudsklinik.
6) Tilbageleverede kapaciteter: Kriteriet identificerer områder, hvor læger har tilbageleveret kapacitet til regionen. Tilbageleveringer kan eksempelvis skyldes, at læger ikke har været i stand til at overdrage/sælge praksis til en ny læge eller ikke har kunnet etablere en ny praksis i området.
7) Patienttyngde: Kriteriet identificerer områder, hvor borgere gennemsnitligt er socioøkonomisk dårligst stillet.
Samlet vurdering af lægedækningstruede områder i 2024 iht. praksisplanen
Regionen har i et administrativt samarbejde med henholdsvis PLO-Hovedstaden og kommunerne udarbejdet forslag til fastsættelse af lægedækningstruede områder i 2024 på baggrund af ovenstående kriterier, som har været forelagt Sundhedssamarbejdsudvalget den 1. december 2023. Sundhedssamarbejdsudvalget har ingen bemærkninger til fastsættelsen af lægedækningstruede områder 2024.
Af bilag 1 ses, at i lighed med foregående år foreslås det, at områder med samlet set to eller flere point i beregningsmodellen anses som lægedækningstruede i henhold til praksisplanen.
Følgende 12 planlægningsområder vurderes dermed som lægedækningstruede i 2024 i henhold til praksisplanen (mod 10 i 2023 og 10 i 2022):
Valby og Brønshøj-Husum er gået fra at være lægedækningstruede i 2023 til ikke at være det i 2024, mens Egedal, Gribskov, Nørrebro og Rødovre er gået fra ikke at være lægedækningstruede i 2023 til at være lægedækningstruede i 2024.
Såfremt indstillingen tiltrædes, fastsættes de foreslåede områder som lægedækningstruede områder for 2024.
Såfremt indstillingen ikke tiltrædes, vil der ikke være nogen lægedækningstruede områder iht. praksisplanen i Region Hovedstaden, før Sundhedssamarbejdsudvalget og Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har godkendt et nyt forslag til lægedækningstruede områder.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Fastsættelsen af områderne kommunikeres relevante steder og vil herunder blive offentliggjort på regionens hjemmeside. Samarbejdsudvalget orienteres ligeledes om beslutningen på deres møde den 29. februar 2024.
Sagen forelægges Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 8. januar 2024.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
23059068
Bilag 1: Bilag 1 - Lægedækningstruede områder i 2024 (i henhold til praksisplanen)
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag:
"Det Konservative Folkepart ønsker at oprette 5 yderligere nye kapaciteter som fordeles ud fra hvor der er størst behov for dem jf. den områdespecifikke analyse”
Formanden satte Det Konservative Folkepartis ændringsforslag til afstemning:
For stemte: C (2), i alt 2.
Imod stemte: A (3), B (2), F (2), Ø (1), i alt 8.
Undlod at stemme: 0.
I alt 10.
Det Konservative Folkepartis ændringsforslag var herefter bortfaldet.
Et enstemigt udvalg godkendte herefter den oprindelige indstilling.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
For at sikre lægedækning til alle borgere i Region Hovedstaden vurderer og fastsætter regionen hvert år kapaciteten i almen praksis for det kommende år. Regionsrådet har delegeret kompetencen til at opslå nye kapaciteter i almen praksis inden for den eksisterende kapacitetsmæssige og dermed økonomiske ramme til Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
I 2021 blev kapaciteten i almen praksis ikke udvidet, da det blev vurderet, at der var tilstrækkelig kapacitet i regionen på daværende tidspunkt. I 2022 blev kapaciteten udvidet med 10 kapaciteter med henblik på at sikre tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme de stigende krav til almen praksis. I 2023 blev kapaciteten i almen praksis udvidet med tre kapaciteter for at sikre fremtidig lægedækning til borgerne i alle regionens planlægningsområder. Dermed er den samlede kapacitet i almen praksis udvidet med 13 kapaciteter de seneste tre år.
Regionen foretager årligt en høring af alle almen praksis i Region Hovedstaden, som skal indgå i regionens vurdering af den samlede kapacitet for det kommende år. Lægernes svar fra høringen om ønsker til antal patienter sammenholdes i "Lægedækningsundersøgelsen for 2024 - del 1" med data vedr. befolkningsudviklingen og den aktuelle kapacitet i regionen (bilag 1). Lægedækningsundersøgelsen danner ligesom tidligere år baggrund for udvalgets beslutning om den samlede kapacitet i almen praksis for 2024.
Administrationen foreslår, at kapaciteten i almen praksis fastholdes på nuværende antal kapaciteter i 2024.
Selvom tallene fra Lægedækningsundersøgelsen for 2024 viser, at regionen som helhed har tilstrækkelig kapacitet til at dække både det nuværende antal patienter og den forventede tilvækst af borgere i 2024 (jf. tabel 10, bilag 1), er der lokale forskelle mellem de enkelte planlægningsområder. Der er således områder i regionen, som trods en overordnet tilstrækkelig dækning kan have gavn af øget kapacitet, mens der i andre områder er rigelig kapacitet.
Derfor har administrationen med input fra Praktiserende Lægers Organisation Hovedstaden (PLO-H) og Kommunnekontaktråd (KKR) udarbejdet en områdespecifik kapacitetsanalyse for at kortlægge det lokale kapacitetsbehov. Den områdespecifikke kapacitetsanalyse består af tre kriterier, som er beskrevet i bilag 2. På baggrund af kriterierne vurderes følgende områder at have størst behov for ekstra kapacitet: Rødovre, Indre by og Høje-Taastrup (jf. bilag 2). To af disse områder har en forventet dækningsgrad under 100 procent i 2024, og ét har en dækningsgrad på 101 procent, men samtidig en meget høj andel af praksis med lukket for patienttilgang de seneste 12 måneder samt en høj patienttyngde.
Sammenlignet med andre regioner har Region Hovedstaden en god lægedækning, og fastsættelsen af kapaciteten i Region Hovedstaden kan have indflydelse på mulighederne for lægedækning i andre regioner. For en mere bæredygtig kapacitetsfastsættelse i Region Hovedstaden bør mulighederne for omfordeling indgå i den samlede vurdering, idet en mere jævn lægedækning kan fremmes gennem mere aktiv omfordeling af den eksisterende lægekapacitet i regionen.
Administrationen har aktuelt modtaget fire kapaciteter fra læger, der er ophørt og har tilbageleveret deres kapacitet til regionen, hvor det vurderes relevant at kapaciteterne omfordeles til andre områder frem for, at kapaciteterne genopslås i samme område. Jf. den aftalte proces skal de pågældende kommuner og PLO-H høres inden eventuel omfordeling til et andet planlægningsområde (jf. omfordelingsmodellen, som blev vedtaget i Regionsrådet den 17. august 2021). Hvis disse fire kapaciteter omfordeles, vil de kunne bidrage til en øget geografisk lighed i lægedækningen i regionen, der udligner den skævhed, som er identificeret i den områdespecifikke analyse.
Administrationen anbefaler på den baggrund, at kapaciteten i almen praksis fastholdes på det nuværende antal kapaciteter i 2024.
Såfremt Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen beslutter at tiltræde indstillingen om at fastholde kapaciteten i almen praksis, forventes det, at den nuværende kapacitet kan dække behovet i 2024. Samtidig vil en fastholdelse af kapaciteten på det aktuelle niveau understøtte et tiltagende behov for at tage nationale lægedækningshensyn i betragtning i de regionale kapacitetsvurderinger.
Hvis Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen beslutter ikke at tiltræde denne indstilling og i stedet beslutter at udvide kapaciteten i almen praksis i 2024, tilsidesættes hensynet til de øvrige regioners kapacitetsbehov. Der er desuden risiko for, at der skabes en overkapacitet, hvis lægedækningen i de to pågældende kommuner sikres ved at udvide den samlede kapacitet, når lægedækningen forventeligt vil kunne sikres ved omfordeling af inaktive kapaciteter.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke bevillingstekniske konsekvenser.
Beslutningen vil blive offentliggjort på regionens hjemmeside, og der vil blive udsendt en pressemeddelelse til lokale medier.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 8. januar 2024, herefter orienteres forretningsudvalget den 23. januar 2024 om udvalgets beslutning i en formandsmeddelelse.
Sagen er forelagt statusmøde d. 11. december 2023.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
23070359
Bilag 1: Bilag 1_Lægedækningsrapport - Lægedækningsundersøgelsen for 2024
Bilag 3: Bilag 2 Områdespecifik analyse
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efteretning.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen 2023 for Region Hovedstadens er der fokus på at sikre bedre overgange mellem egen læge, kommune og hospitaler. Det fremgår blandt andet af budgetaftalen, at "(...) det skal være trygt at blive udskrevet fra et hospital i Region Hovedstaden. Vi ønsker derfor heller ikke, at patienter udskrives efter kl. 22, hvis de ikke selv ønsker det – og ikke uden, at kontakt til pårørende og kommuner, for dem der har behov for kommunal hjælp, er etableret. Særligt for ældre patienter kan det være utrygt at komme sent hjem, og det kan være svært for kommunen at tage over på det tidspunkt af døgnet".
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen orienteres med denne sag om hospitalernes praksis i forbindelse med udskrivelse af patienter efter klokken 22, herunder kontakt til pårørende og kommunen.
Sagen behandles parallelt i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget på møder den 8. og 9. januar 2024.
Der er i Region Hovedstaden politisk fokus på, at regionen skal understøtte, at man som borger oplever en god og tryg overgang, når man overgår fra behandling i regionen til ens eget hjem, kommune og egen læge. Ambitionen er at skabe bedre forebyggelse af sygdom og sikre mere sammenhængende behandlings- og rehabiliteringsforløb for blandt andet ældre medicinske patienter, borgere med kroniske sygdomme og borgere med psykiske lidelser.
Praksis i forbindelse med udskrivelse af patienter
Det er gældende praksis på regionens hospitaler, at patienter, som er indlagt på et sengeafsnit som udgangspunkt ikke udskrives efter klokken 22. Undtagelser er, hvis patienterne selv ønsker at blive udskrevet. Hospitalerne kan godt udskrive patienter i weekenden, når dette er planlagt, samt med inddragelse af patienten og eventuelle relevante aktører som pårørende, hjemmesygeplejerske, hjemmepleje, plejecenter og eventuelt praktiserende læge.
På akutafdelingerne (akutmodtagelserne/akutklinikkerne) bliver patienterne udskrevet hele døgnet, hvis det vurderes, at der ikke er et indlæggelsesgrundlag. Patienter i akutmodtagelsen/akutklinikken udskrives typisk ikke efter kl. 22, hvis der er tvivl om, hvorvidt de kan håndtere deres hjemmesituation uden opbakning fra primærsektor ved hjemkomst.
Særligt for ældre patienter kan det være utrygt at komme sent hjem efter en udskrivelse, og det kan være vanskeligt for kommunen at modtage borgere i aften og nattetimer. Det er derfor vigtigt, at der bliver skabt kontakt til samarbejdspartnere, som kommune, plejehjem, almen praksis mv. inden udskrivelse.
I de tilfælde hvor patienter udskrives efter klokken 22, er det ofte patienter på fødeområdet, som selv har et ønske om udskrivelse (mor og nyfødt baby). Årsager til udskrivelser efter klokken 22 er blandt andet, at der kan være ventetid på liggende transport eller skyldes en fejlregistrering.
Hospitalerne har ikke kendskab til eksempler, hvor borgere er udskrevet efter klokken 22 uden selv at ønske det på grund af eksempelvis overbelægning.
Kontakt til pårørende og/eller kommunen ifm. med en udskrivelse af patienter, som har behov for hjælp fra kommunen
I nogle tilfælde kan der opstå situationer, hvor patienten ønsker at blive udskrevet efter klokken 22, og det skønnes nødvendigt eller bedst at gøre. Hvis det er nødvendigt at udskrive patienter, som har behov for hjælp fra kommunen, efter klokken 22 eller i weekenden, er der altid kontakt til kommunen og hvis patienten ønsker det kontaktes pårørende.
Der er mindre forskelle i procedurerne på hospitalerne i forbindelse med udskrivelser af patienter i dagtimerne, der har brug for hjælp fra kommunen. Langt de fleste hospitaler, har altid kontakt til kommunen, hvis en borger efter indlæggelse har behov for kommunal hjælp. Et enkelt hospital skelner mellem borgere, der har brug for hjælp til praktiske forhold og som klarer sig selv i hverdagen og borgere, der har brug for daglig hjælp til plejeopgaver og hjemmesygepleje. Den førstnævnte patientgruppe kan godt udskrives fra dag til dag, hvor patientgruppe, der har brug for daglig hjælp til plejeopgaver og hjemmesygepleje, først kan hjemsendes efter en varsling til kommunen.
Procedure for, hvornår og hvordan der tages kontakt til kommunen ifm. udskrivelse af patienter, der har behov for hjælp fra kommunen
I forbindelse med indlagte patienter, der har behov for hjælp fra kommunen efter indlæggelse, følger hospitalerne aftalerne for kommunikation mellem hospital og kommune, der er beskrevet i kommunikationsaftalen. Kommunikationsaftalen er en aftale om tværsektoriel kommunikation mellem kommunerne og hospitalerne i Region Hovedstaden om indlæggelser og udskrivninger i somatikken.
Foruden kommunikationsaftalen har flere hospitaler indført særlige procedure for, hvornår og hvordan der tages kontakt til kommunen i forbindelse med udskrivelser af patienter, der har behov for hjælp fra kommunen.
Hvis en borger har behov for hjælp fra kommunen efter det akutte ambulante ophold i akutmodtagelsen, er der på Nordsjællands Hospital indført en procedure, hvor hospitalet kontakter kommunen telefonisk samt sender en korrespondancemeddelelse, der beskriver borgerens behov for hjælp. Bornholms Hospital har i samarbejde med Bornholms Regionskommune udarbejdet en lokal aftale til kommunikationsaftalen. Herlev og Gentofte Hospital har i særligt komplekse patientforløb, samordningskonsulenter med indover forløbet, med henblik på tilvejebringelse af egnede løsninger til patientens bedste.
Region Hovedstadens Psykiatri har et ønske om at indgå i den fælles kommunikationsaftale med somatikken eller have en særlig kommunikationsaftale for psykiatrien. På nuværende tidspunkt er der god kommunikation mellem hospitaler og sundhedsforvaltningerne i kommunerne, men den digitale kommunikation mellem hospitalerne og det socialpsykiatriske område, hvor en stor del af de psykiatriske patienter har et kommunalt forløb, kunne forbedres. Administrationen går videre med at afdække mulighederne for dette.
Status for antal udskrivelser i tidsrummet fra kl. 22 til 06
Af tabel 1 fremgår andelen af udskrivelser i tidsrummet fra kl. 22 til 06 som andel af alle udskrivelser i procent, for både psykiatrien og somatikken. En grafisk oversigt og antal af udskrivelser fremgår af vedlagte bilag 1 (Udskrevne i tidsrummet 22-6).
I perioden fra ultimo 2022 og frem til i dag ses der en faldende tendens i antal af udskrivelser i somatikken i tidsrummet fra kl. 22 til 06. I psykiatrien ses der en mindre stigning i antal af udskrivelser i tidsrummet fra kl. 22 til 06 i perioden ultimo 2022 til medio 2023, hvor der herefter og frem til i dag ses et fald i antal af udskrivelser i tidsrummet fra kl. 22 til 06.
Tabel 1: Udskrevne i tidsrummet fra kl. 22 til 06 som andel af alle udskrivelser i procent:
Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen, tager udvalget orientering om hospitalernes praksis i forbindelse med udskrivelse af patienter efter klokken 22 til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 8. januar 2024. Sagen behandles parallelt i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget.
Charlotte Hosbond/Nicoline Mie Tesch
23047363
Bilag 1: Bilag 1 - Udskrevne i tidsrum 22-6
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Taget til efteretning.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Tomt indhold
BAGGRUND
Efter medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti besluttede Regionsrådet den 23. august 2022, at der skulle udarbejdes en strategi på almen praksisområdet, som fokuserer på styrket lægedækning og reelt frit lægevalg i Region Hovedstaden.
AKTUEL STATUS OG PLAN
På den baggrund forelagde administrationen på møde i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 9. januar 2023 et udkast til en synopsis en strategi for almen praksis i Region Hovedstaden. Synopsen er også blevet drøftet i Tværsektoriel Strategisk Styregruppe (TSS) samt med Patientinddragelsesudvalget (PIU) og Praktiserende Lægers Organisation i Hovedstaden (PLO-H).
I mellemtiden har regeringen nedsat sundhedsstrukturkommissionen, som i april 2024 blandt andet forventes at komme med anbefalinger til rammerne for og udviklingen af fremtidens almen praksis. Som bidrag til kommissionens arbejde publicerede Danske Regioner d. 11. december 2023 et udspil omkring fremtidens almen praksis.
I lyset af den igangværende drøftelse af struktur og opgaver i almen praksis i fremtiden, har administrationen aktuelt pauseret arbejdet med at formulere en regional strategi om fremtidens almene praksis. Vi afventer i stedet de nationale pejlinger og kommende udmeldinger fra sundhedsstrukturkommissionen.
I mellemtiden vil administrationen forberede den af udvalget ønskede drøftelse om almen praksis med fokus på lægedækning og kapacitetsplanlægning. Således vil administrationen imødekomme det oprindelige ønske om en drøftelse, der fokuserer på bedre lægedækning og frit lægevalg. En sådan drøftelse vil desuden kunne reflekteres i en kommende strategi for området.
22060193