Bilag 1: ÆF fra A til pkt. 2 – Medlemsforslag fra EnhedslistenRegionsrådets beslutning den 16. april 2024:
Mødet startede med spørgetid, hvor Dansk Vegetarisk Forening samt flere borgere deltog.
Dagsordenen var godkendt.
Kristine Kryger (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B) og Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Mødet sluttede kl. 20:55.
Enhedslisten foreslår:
Regionsrådets beslutning den 16. april 2024:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1).
Formanden satte ændringsforslag fra Socialdemokratiet til afstemning (bilag 1):
For stemte: A (9), B (5), F (4), M (1), V (3), Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 29.
Imod stemte: C (10), D (1) og O (1), i alt 12.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget var herefter godkendt, hvorved det oprindelige medlemsforslag herefter bortfaldt.
Kristine Kryger (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B) og Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Selvom man stadig kan finde udtryk som formandinde, skuespillerinde, lærerinde mv., så er det nogle betegnelser, der især forekom for ca. 100 år siden. Så vi vil ikke anbefale den sprogbrug.
I flere kommuner og foreninger har man allerede indført de mere kønsneutrale titler forperson og næstforperson.
Der kan være regler og love, hvor regionsrådet ikke selv kan ændre på titlen, mens der er andre områder, hvor regionsrådet selv kan beslutte betegnelsen. Derfor beder vi om, at administrationen fremlægger de juridiske muligheder. Så vi kan beslutte at ændre titlerne, hvor det kan lade sig gøre, og så arbejde for at ændre dér, hvor det det ikke kan lade sig gøre.
Regionsrådsmedlem Marianne Frederik har på vegne af Enhedslisten den 8. april 2024 anmodet om at få behandlet et forslag om ændring af betegnelser fra "formand", "næstformand", til "forperson", "næstforperson" mv.
Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen til realitetsbehandling i forretningsudvalget. Det følger af styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget er politikudviklende og politikopfølgende på de områder, som ikke er henlagt til de stående udvalg.
Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil sagen blive oversendt til realitetsbehandling i forretningsudvalget.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 16. april 2024.
24023898.
Bilag 1: ÆF fra A til pkt. 2 – Medlemsforslag fra Enhedslisten
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 16. april 2024:
Godkendt.
Kristine Kryger (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B) og Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 9. april 2024:
Anbefalet.
Rigsrevisionen igangsatte i januar 2023 på eget initiativ en undersøgelse af, hvorvidt regionerne overholder udredningsretten for børn og unge i psykiatrien. Formålet med undersøgelsen har været at vurdere, om regionerne har sikret, at børn og unge udredes for psykisk sygdom og informeres i overensstemmelse med reglerne for udredningsretten. Rigsrevisionen udtaler blandt andet til beretningen, at regionerne ikke har sikret, at børn og unge udredes for psykisk sygdom og informeres om deres rettigheder i overensstemmelse med loven. Endvidere at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke har understøttet, at regionerne har en ensartet og korrekt indberetning af patienternes ventetid til udredning. Rigsrevisionen har tidligere i beretningen om udredningsretten fra 2018 kritiseret, at regionerne i mange tilfælde ikke overholder lovgivningen, når patienter udredes inden for børne- og ungdomspsykiatrien, samt at regionerne havde en uens registreringspraksis.
Rigsrevisionen afgav beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien til Statsrevisorerne, som blev behandlet på møde den 19. februar 2024. Her afgav Statsrevisorerne deres bemærkninger til beretningen, jf. nedenfor. Beretningen er vedlagt som bilag 2.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om beretningen. Udkast til udtalelsen er vedlagt som bilag 1.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet bedt om at afgive en redegørelse til beretningen til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til, jf. rigsrevisorloven §18, stk. 2.
Ministerredegørelsen skal forholde sig til beretningens indhold og konklusioner samt til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelser jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet til beretningen om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien.
Regionsrådet blev den 19. februar 2024 orienteret om beretningen, og administrationens bemærkninger hertil.
Statsrevisors bemærkning
Statsrevisorernes bemærkninger fremgår af beretningen:
"Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at regionerne ikke har sikret, at børn og unge i psykiatrien bliver udredt og får information om deres rettigheder i overensstemmelse med loven. Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at børn og unges udredningsforløb i 2022 i gennemsnit var næsten 4 gange længere end de lovpligtige 30 dage.
Statsrevisorerne påtaler skarpt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets nationale overvågning af regionernes overholdelse af udredningsretten ikke er retvisende. Statsrevisorerne kritiserede allerede dette forhold i 2018 i beretning nr. 3/2018 om udredningsretten. Statsrevisorerne kan nu konstatere, at regionernes registreringspraksis på flere punkter fortsat hverken er ensartet eller korrekt. Derved får ministeriet fortsat et fejlagtigt positivt billede af den faktiske grad af overholdelse af udredningsretten.".
I vedlagte udkast til udtalelse (bilag 1) redegøres for de foranstaltninger og overvejelser, som statsrevisionernes bemærkninger har givet anledning til i Region Hovedstaden.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. april 2024 og regionsrådet den 16. april 2024.
Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær
24020538
Bilag 2: Beretning nr. 10/2023 om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 16. april 2024:
Godkendt.
Kristine Kryger (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B) og Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 9. april 2024:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Regeringen øremærkede på finansloven 45 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til at styrke fertilitetsområdet. Vedhæftet er den udmøntningsaftale som regeringen og Danske Regioner indgik den 13. februar 2024 om flere fertilitetsforsøg med IVF/ICSI-behandlinger på de offentlige fertilitetsklinikker, så enlige og par fremover kan tilbydes op til seks forsøg med IVF/ICSI behandling.
Det er aftalt, at de 45 mio. kr. udmøntes til regionerne. Det formodes at ske på baggrund af bloktilskudsnøglen og med midtvejsreguleringen 2024. I så fald svarer det til, at Region Hovedstaden årligt får ca. 14 mio. kr.
Der skal i forlængelse af udmøntningsaftalen tages stilling til den interne fordeling af midlerne. Hospitalsdirektørkredsen har på møde den 7. marts godkendt, at midlerne fordeles på baggrund af aktiviteten i 2019 (før COVID-19).
Baggrunden for initiativet er den faldende fødselsrate i Danmark, og det faktum, at kvinder nu gennemsnitligt er blevet ældre på tidspunktet for fødslen af deres første barn. Formålet med de nye midler er at give enlige og par flere og bedre muligheder for at blive gravide og få den børnefamilie, de drømmer om.
I dag er reglerne udformet sådan, at enlige og par tilbydes op til tre forsøg med reagensglasbehandling på offentlige fertilitetsklinikker. Med den nye aftale sikres det, at enlige og par på baggrund af en faglig vurdering kan få op til seks forsøg på offentlige fertilitetsklinikker. Det forventes, at en fordobling af antallet af fertilitetsforsøg vil have en væsentlig betydning og øge chancerne for graviditet for kvinder og par, der har svært ved at få børn.
Intern fordeling af midlerne
Det er administrationens forslag, at midlerne fordeles – ligesom tidligere varige tildelinger på området – efter data fra IVF-registret (opgjort af Sundhedsdatastyrelsen). Med den model sker fordelingen med afsæt i aktiviteten på regionens offentlige fertilitetsklinikker.
Det fremgår af udmøntningsaftalen, at tilbuddet om flere fertilitetsforsøg skal være implementeret senest den 1. oktober 2024. Hospitalerne efterspørger derfor en hurtig fordeling af ressourcer, så de kan gå i gang med at udvide laboratoriekapacitet, behandlingsrum, ansætte personale mv. For at imødekomme en hurtig udmøntning fordeles midlerne efter aktivitetsdata fra 2019 (før COVID-19). Administrationen har vurderet, at der ikke skal afventes opdateret tal fra Sundhedsdatastyrelsen for 2022 og 2023, da der kan være en længere tidshorisont, inden de er klar.
Region Hovedstaden har en fertilitetsklinik i hvert af de fire planlægningsområder på Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Der er dog forskel på hvilke behandlinger, der foretages på klinikkerne. Nordsjællands Hospital har et samarbejde med Rigshospitalet således, at deres patienter får udtaget æg, oplagt befrugtede æg og frosset overskydende æg på Rigshospitalet. Det betyder, at Rigshospitalet står for både det operative arbejde og laboratoriearbejdet.
I nedenstående fordeling er midlerne fordelt mellem de 3 fertilitetsklinikker, der foretager operativt og laboratoriearbejde ifm. IVF/ICSI-behandling, hvilket er i lighed med tidligere fordelinger på området.
Fordelingen sker med afsæt i påbegyndte fertilitetsbehandlinger (IVF/ICSI/FER - Reagensglasbehandling samt PGD - Præimplantations genetisk diagnostik) i 2019. Behandling med donoræg er desuden en del af opgørelsen.
I tabel 1 fremgår den interne fordeling af finanslovsmidlerne til flere forsøg.
Tabel 1: Fertilitetsbehandlinger, påbegyndte behandlinger ekskl. insemination
Regionen følger implementeringen af aftalen om flere forsøg til fertilitetsbehandling nøje, og vil løbende orientere om status.
Regeringen og Danske Regioner forventes i foråret 2024 at indgå aftale om tilbud om hjælp til andet barn – herunder den økonomiske ramme samt anvendelse af privat kapacitet.
Tiltrædes indstillingen godkender forretningsudvalget administrationens forslag til intern fordeling af finanslovsmidlerne på fertilitetsområdet.
Midlerne på 45 mio. kr. fra Finanslov 2024 til flere forsøg på fertilitetsområdet skal udmøntes i overensstemmelse med aftalen mellem Regeringen og Danske Regioner.
Såfremt sagens indstillingspunkter tiltrædes, udmøntes bevillingerne, svarende til samlet 14 mio. kr. til hospitalerne i forbindelse med 2. Økonomirapport 2024.
Det forventes at midlerne udbetales til Region Hovedstaden via bloktilskuddet, når Økonomiaftalen for 2025 er indgået.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. april 2024, og regionsrådet den 16. april 2014.
Charlotte Hosbond/Karen Nørgaard
24010684
Bilag 1: Udmøntningsaftale FL24 fertilitetsområdet
Bilag 2: Fordeling af FL-midler på fertilitetsområde
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 16. april 2024:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 2).
Godkendt.
Et enigt regionsråd ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Regionsrådet bakker op om Akutberedskabets anbefaling om at placere en akutbil i Hundested, men anbefaler også, at der – for at imødekomme udfordringer med responstiderne i området – idriftsættes endnu en akutbil i Hornbæk. Det forudsætter, at denne akutbil kan finansieres af midler fra Sundhedsstyrelsens pulje til et styrket akutberedskab".
Kristine Kryger (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B) og Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 9. april 2024:
Anbefalet.
Et enigt forretningsudvalg ønskede følgende tilføjet til protokol:
”Forretningsudvalget bakker op om Akutberedskabets anbefaling om at placere en akutbil i Hundested, men anbefaler også, at der – for at imødekomme udfordringer med responstiderne i området – idriftsættes endnu en akutbil i Hornbæk. Det forudsætter, at denne akutbil kan finansieres af midler fra Sundhedsstyrelsens pulje til et styrket akutberedskab".
Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 3. april 2024:
Anbefalet.
Et enigt sundhedsudvalg ønskede følgende tilføjet til protokollen:
”Sundhedsudvalget bakker op om Akutberedskabets anbefaling om at placere en akutbil i Hundested, men anbefaler også, at der – for at imødekomme udfordringer med responstiderne i området – idriftsættes endnu en akutbil i Hornbæk. Det forudsætter, at denne akutbil kan finansieres af midler fra Sundhedsstyrelsens pulje til et styrket akutberedskab".
Region Hovedstadens politiske målsætning om, at 93 % af alle A-kørsler skal være fremme indenfor 15 minutter, imødekommes ikke i visse områder af regionen. En A-kørsel er en akut ambulancekørsel med udrykning til en livs- og førlighedstruende tilstand. Tilsvarende er en B- og C-kørsel henholdsvis en akut ambulancekørsel til hastende opgaver, hvor der ikke umiddelbart er risiko for liv og førlighed og en ambulancekørsel til ikke-hastende ambulanceopgaver og planlagte transportopgaver. C-kørsel afvikles uden udrykning.
For at forbedre dækningen i disse områder og således at skabe større og hurtigere ambulancedækning i regionen, har regionen i december 2022 ansøgt og fået bevilget midler fra Sundhedsstyrelsens pulje til et styrket akutberedskab. Dette har givet mulighed for at supplere de to eksisterende akutbiler placeret i Hvidovre og på Frederiksberg med tre ekstra akutbiler. Yderligere blev der med budget 2024 bevilliget 2,2 mio. kr. i 2024 og 3,8 mio. kr. varigt fra 2025 og frem til endnu en akutbil. Akutbilen kan indsættes, hvor behovet er størst, hvilket oftest er i Nordsjælland. Regionen råder med disse tilførsler over i alt seks akutbiler.
Der er i Finanslov 2024 afsat midler til et varigt løft af de regionale akutberedskaber. Muligheder i forhold til puljemidler er i gang med at blive afsøgt.
Akutbilen er en enmandsbetjent personbil bemandet med en paramediciner og fuldt medicinsk udstyr. Den kan benyttes på to måder; enten som en ren akutbil ved livs- og førlighedstruende hændelser eller som præhospital visitator (PHV). Akutbilen er som ren akutbil med til at sikre hurtig hjælp i tilfælde, hvor ambulancerne i området er optaget af andre opgaver eller har lang kørevej. PHV-funktionen giver mulighed for at tilbyde en borgernær behandling i situationer, hvor en ambulance med udrykning ikke vurderes at være det bedste tilbud for borgerens situation, og den kan på den måde være med til at frigive ambulancer til mere akutte opgaver.
Med nærværende sag forelægges udvalget en status på etablering af de tre akutbiler finansieret af puljemidler fra Sundhedsstyrelsen. Udvalget skal endvidere beslutte placeringen af en tredje akutbil i Nordsjælland.
Status på idriftsættelse af de tre akutbiler finansieret af puljemidler fra Sundhedsstyrelsen
De tre akutbiler, der er finansieret af midler fra Sundhedsstyrelsen, blev idriftsat den 1. juni 2023. Akutbilerne i Dragør Kommune og Frederikssund Kommune har i 2. halvår af 2023 fået deres faste placeringer i henholdsvis Dragør og Skibby. Akutbilen i Gribskov Kommune driftes fra en midlertidig lokation i Helsinge, og det forventes, at den vil blive flyttet til Græsted. Der udestår fortsat endelig afklaring af den konkrete lokation i Græsted. Der har senest været afsøgt mulighed for placering af akutbilen på et plejecenter i Græsted, hvilket efter afdækningen har vist sig ikke at være mulig grundet krav til indretning af en akutbilbase. Akutberedskabet er blevet orienteret om dette og har den 20. marts 2024 aftalt med kommunens administration, at de vender tilbage med en anden egnet lokation i Græsted.
De tre akutbiler er døgnbemandet.
Akutbilen placeret i Dragør fik sin faste base i august 2023 og har haft i alt 905 kørsler, heraf er 159 A-kørsler, 743 B-kørsler og 3 C-kørsler. Akutbilen placeret i Skibby fik sin faste base i oktober 2023 og har siden november 2023 haft i alt 76 kørsler, heraf er 33 A-kørsler og 43 B-kørsler. Akutbilen i Helsinge har fra sin midlertidige placering siden juni 2023 haft i alt 709 kørsler, heraf er 191 A-kørsler, 512 B-kørsler og 6 C-kørsler. Det skal bemærkes, at antallet af kørsler skal ses i sammenhæng med antallet af hændelser. Der er fx færre hændelser i Skibbyområdet end de øvrige områder. Generelt ses dog en positiv effekt på responstiderne efter placeringen af akutbilen i Skibby.
Det er svært at se en direkte effekt af akutbilernes placering i de områder, hvor der generelt er en god beredskabsdækning ift. A-kørsler. Ca. 80% af alle akutbilernes kørsler er B-kørsler, da de i høj grad anvendes til at tilse borgerne i eget hjem og hjælpe til at vurdere, om det er nødvendigt med indlæggelse (PHV-funktionen). Til gengæld ses en stor effekt af akutbilen i Skibby ift. A-kørsler, da der ikke er mange beredskaber/baser indenfor 15 minutters kørsel. Akutbilerne er en del af beredskabsdækningen i hele regionen, hvorfor det kan være svært at se en direkte sammenhæng mellem placeringen af akutbilerne og de forbedrede responstider.
De tre akutbiler har fra juni til december 2023 været første præhospitale enhed i 12,7 % af hændelserne i Frederikssund Kommune, i 12,6 % af hændelserne i Dragør Kommune og i 11,1 % af hændelserne i Gribskov Kommune.
Sundhedsudvalget modtog sidst en orientering om status på de tre akutbiler på møde den 27. september 2023.
Placering af den tredje akutbil i Nordsjælland bevilliget i budget 2024
I budget 2024 blev der givet midler til en tredje akutbil i Nordsjælland. Det fremgår af Budgetaftalen, at "Når der er behov for at ringe efter hjælp, skal de regionale uligheder heller ikke være for store. Vi afsætter derfor 2,2 mio. kr. i 2024 og derefter 3,8 mio. kr. årligt til en akutbil, der kan indsættes, hvor behovet er størst - oftest i Nordsjælland." Til at understøtte udvalgets beslutning omkring placeringen af akutbilen, har administrationen bedt Akutberedskabet om at udarbejde en analyse af responstider og beredskabsdækning i regionen. Analysen er vedlagt som bilag.
I Nordsjælland er der allerede idriftsat to akutbiler i henholdsvis Frederikssund Kommune og Gribskov Kommune (lokation er ikke endelig vedtaget). Placeringen af en tredje akutbil i Nordsjælland sker med udgangspunkt i udfordringer med at overholde det politiske fastsatte servicemål for A-kørsler.
Analysen er baseret på data for perioden 1. februar 2023 til og med oktober 2023. I perioden har følgende ni postnumre været under det regionale responstidsmål: Hundested, Melby, Tisvildeleje, Vejby, Gilleleje, Dronningmølle, Hornbæk, Ålsgårde og Hellebæk, alle beliggende langs nordkysten, hvor der er længere mellem baserne, end det ses i de øvrige dele af regionen. Det vil sige, at der potentielt kan være lang kørevej for beredskabet, som starter med A-kørsel fra base. Det vil derfor give god mening at have en akutbil placeret i området. Derudover ses en tendens til, at postnumre, der er udfordret i forhold til at overholde responstider på A-kørsler, også er de postnumre, hvor der ses den laveste andel af B-kørsler inden for 30 minutter. Også her vil en akutbil kunne afhjælpe problemet med overholdelse af responstiderne qua akutbilens PHV—funktion. Det gør sig gældende i syv af de ni postnumre nævnt her. På baggrund af responstider er en placering af akutbilen omkring Hundested eller langs nordkysten således relevant.
I 2023 har beredskabsdækningen blandt andet været udfordret af, at Falck har haft svært ved at stille de beredskaber, som de kontraktuelt er forpligtet til. Der ses dog en væsentlig forbedring på dette i starten af 2024, hvilket også afspejles i responstiderne i Nordsjælland.
Akutberedskabet flytter de sundhedsfaglige beredskaber derhen, hvor hændelserne er. Det sker altså, at et beredskab fra andre dele af regionen sendes i A-vagt i Nordsjælland for at hjælpe med beredskabsdækningen, hvis der er beredskaber, der mangler på nogle af baserne eller, der er mange hændelser i det pågældende område på den pågældende dag.
Akutberedskabet har ud fra nuværende beredskabsaktiviteter i Nordsjælland og responstider valgt at analysere Hundested og Hornbæk, som de to mulige lokationer for akutbilen. Analysen er baseret på et sammenligneligt antal hændelser i de områder, som akutbilen vil kunne nå fra baselokationen i Hundested eller Hornbæk indenfor 15 minutter.
Opsummeret anbefaler Akutberedskabet, at den bevilligede akutbil i Nordsjælland placeres på lokation i Hundested. Anbefaling om at placere akutbilen i Hundested fremfor Hornbæk bunder i et generelt ønske om en god akut hjælp og beredskabsdækning i hele Region Hovedstaden og herunder at udligne forskelle i responstiderne i Nordsjælland. Det forventes, at akutbilen i Gribskov Kommune, finaniseret af midler fra Sundhedsstyrelsen, flyttes fra Helsinge til Græsted, hvilket vil øge beredskabsdækningen og derved bidrage til at sænke responstiderne i denne del af Nordsjælland
Fordele og ulemper for placeringen af akutbilen i henholdsvis Hundested og Hornbæk fremgår nedenfor:
Den anbefalede placering er Den Sociale Virksomheds bygninger i Hundested:
Ved hjertestop arbejdes med en metode, der hedder pit-crew. Til udførsel af denne metode afsendes to ambulancer, en lægebil og en akutbil for ekstra ressourcer ift. håndtering af patienten. Der er længere for både nummer to ambulance, akutbilen og lægebilen end der vil være, hvis hændelsen var i Gilleleje, Hornbæk og Helsingør, hvilket ikke stiller hjertestopspatienterne lige. Det er derfor vurderingen, at en akutbil i Hundested vil kunne bidrage til hurtig igangsættelse af avanceret hjertestopbehandling ved brug af denne metode i området. Det bemærkes, at såfremt metoden ikke kan anvendes, forsinker det ikke håndteringen af hjertestoppet, men metoden giver mulighed for, at ekstra ressourcer kan træde til ved håndteringen af patienten. Basefaciliteterne lever desuden op til Akutberedskabets krav til basefaciliteter.
Den anden mulige placering er brandstationen i Hornbæk:
Administrationen anbefaler i samarbejde med Akutberedskabet lokation i Hundested for den tredje akutbil i Nordsjælland.
Såfremt indstillingen tiltrædes har sundhedsudvalget taget orienteringen om status på idriftsættelse af de tre akutbiler finansieret af puljemidler fra Sundhedsstyrelsen til efterretning og godkendt placering af den tredje akutbil i Nordsjælland.
Der kommunikeres om akutbilens placering, når den endelige beslutning er truffet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 3. april 2024, forretningsudvalget den 9. april 2024 og regionsrådet den 16. april 2024.
Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær
24006699
Bilag 1: Bilag 1 : Analyse af placering af ny akutbil i Nordsjælland
Bilag 2: Placering af beredskaber i Region Hovedstaden 2024
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 16. april 2024:
Godkendt.
Leila Lindén (A), Kristine Kryger (B), Benedikte Kiær (C) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B) og Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 9. april 2024:
Anbefalet.
Ifølge regionslovens § 23 skal regionsrådet afgive årsregnskabet for 2023 til regionens eksterne revisor inden den 1. maj 2024. Formålet med nærværende sag er godkendelse af, at regionens årsregnskab 2023 overdrages til regionens eksterne revisor, BDO. BDO afgiver herefter beretning om den udførte revision af årsregnskabet senest 15. juni 2024.
Region Hovedstadens årsregnskab aflægges i overensstemmelse med regionsloven samt de regler og procedurekrav, der er beskrevet i Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Årsregnskabet opgøres og aflægges efter de omkostningsbaserede principper.
Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen, deltager under behandling af sagen.
Med sagen gives en kort opsamling på, hvordan regnskabet ser ud. De formelle regler omkring årsregnskabet er, at regnskabet opgøres og aflægges efter omkostningsbaserede principper (se bilag 2 for uddybning). Rammeoverholdelsen (udgiftsloftet) er den politisk forpligtede aftale mellem regionerne og staten om det maksimale forbrug i året. Rammeoverholdelsen er en central del af den økonomiske styring i regionen, selvom den ikke er en regelfast del af regnskabet. Bevillinger er den, af regionsrådet, tildelte hjemmel til at afholde udgifter i budgetåret. Bevillinger er således regionens interne styringsværktøj.
Den første del af sagsfremstillingen er baseret på den reelle politiske og økonomiske styring af regionens økonomi, hvor fokus er på regionens udgifter. Efterfølgende gives der en opsamling på selve regnskabsaflæggelsen og det revisionsmæssige fokus. Bilag 2 uddyber de regnskabstekniske områder.
Overordnet set er Regionens årsregnskab for 2023 grundlæggende positivt, og viser blandt andet, at regionen har overholdt det fastsatte udgiftsloft. Nedenfor gennemgås regnskabet og regionens aktivitetsområder.
Regionens aktivitetsområder
Regionens økonomi er inddelt i tre aktivitetsområder:
Regionens regnskabsmæssige resultat vedrører primært sundhedsområdet, men resultaterne på social- og specialundervisningsområdet og det regionale udviklingsområde, indgår også i regionens samlede regnskab.
Bemærkninger til det udgiftsbaserede resultat
Udgiftsloftet (driftsrammen), der er fastsat på baggrund af økonomiaftalen med regeringen, er for Region Hovedstadens vedkommende på sundhedsområdet på 41.430,7 mio. kr. i 2023. Årsresultatet opgjort i forhold til udgiftsloftet blev på 41.181 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 250 mio. kr. eller 0,6% af driftsrammen. I den løbende økonomirapportering er der fokus på både overholdelsen af de udgiftsmæssige bevillinger, men også på overholdelsen af det nationale udgiftsloft. Udgiftsloftet skal overholdes for regionerne under èt.
2023 har været et økonomisk udfordret år for regionerne. Tilskudsmedicinen er vokset i alle regioner, ligesom man i regionerne stadig har haft høje udgifter til forsyning. Hen over året er dette billede afspejlet i udfordringer for regionerne med samlet at overholde af udgiftsloftet. I Region Hovedstaden er der gennemført en stram styring af udgiftsloftet, herunder også fordi, der er en modsvarende overskridelse af anlægsloftet på 344 mio. kr. Det betyder, at mindreforbruget på driftsrammen medvirker til at balancere overskridelsen på anlægsrammen. Herudover bidrager Region Hovedstadens mindreforbrug på 250 mio. kr. bl.a. til, at alle fem regioner samlet overholder den samlede økonomiske ramme, der er aftalt med staten.
Tabel 1: Udgiftsloftet og regnskabsresultatet (mio. kr.)
| Udgiftsloft | Regnskab 2023 | Afvigelse i forhold til udgiftsloft | |
| Sundhedsområdet | 41.431 | 41.181 | 250 |
| Regional Udvikling | 928 | 906 | 22 |
I afvigelseskolonnen angiver minus merforbrug i forhold til budget, mens plus angiver mindreforbrug i forhold til budgettet.
På det regionale udviklingsområde udviser regnskabsresultatet en mindreudgift på 22 mio. kr. i forhold til udgiftsloftet (driftsrammen). De 22 mio. kr. vedr. primært et uudnyttet loft til udskudte projekter. Den samlede udgiftsramme er således overholdt på disse to områder.
Bevillingsoverholdelse
Der er i det endelige regnskabsresultat på sundhedsområdet merudgifter i forhold til de meddelte bevillinger på nogle områder, og mindreudgifter i forhold til de meddelte bevillinger på andre områder. Sammenlignet med de samlede bevillinger til sundhedsrammen er der et samlet mindreforbrug på 753 mio. kr. før overførsler til 2024. På det regionale udviklingsområde er der en mindreudgift på 0,8 mio. kr. i forhold til de meddelte bevillinger.
Investeringer
Der er i regnskab 2023 afholdt samlede investerings- og anlægsudgifter for 2.524,2 mio. kr. fordelt med 1.133,5 mio. kr. på kvalitetsfondsbyggerierne samt 1.390,8 mio. kr. på øvrige investerings- og anlægsprojekter. Dette kan sammenholdes med et anlægsloft på godt 2.222,5 mio. kr. på sundhedsområdet (inkl. kvalitetsfondsprojekterne), hvorfor der er tale om et merforbrug i forhold til anlægsloftet.
Aktivitetsregnskab
I årsregnskabet for 2023 udgør regionens finansieringsindtægter vedrørende det statslige aktivitetsafhængige bidrag (nærhedsfinansiering) 503,7 mio. kr. Det fremgår af resultatopgørelsen. Som en følge af implementeringen af LPR3, håndteringen af Covid-19 og aftale om akutplan for sygehusvæsenet, har man i økonomiaftalen for 2024 aftalt, at der for 2023 ingen efterregulering af nærhedsfinansieringen foretages.
Likviditet
Den likvide beholdning er ultimo 2023 på 1.761 mio. kr. Korrigeres der for uforbrugte eksterne midler på 2.396 mio. kr., udgør de likvide midler dog -635 mio. kr. Det er således af afgørende betydning for regionen, at disse eksterne midler indgår som en del af regionens likvide beholdning (penge, der ikke er ”bundet"), idet de gør, at regionen overholder kassekreditreglen og budgetloven. Den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv i 2023, og kassebeholdningen har overholdt minimumskravet på 1.000 kr. pr. indbygger i gennemsnit. Der er nærmere redegjort for likviditeten i balancen samt i note 16 i regnskabet.
Langfristet gæld
Region Hovedstadens samlede langfristede gæld er ved udgangen af 2023 opgjort til 8.299 mio. kr. Det er en stigning på 186 mio. kr. i forhold til året før, hvilket kan forklares med en stigning i regionens leasinggæld, der nu udgør 1.490 mio. kr. Mere end 99% af den samlede langfristede gæld er optaget i KommuneKredit, der har en meget høj international kreditvurdering. Den langfristede gæld fremgår af balancen samt regnskabets note 19.
Varebeholdninger/-lagre
Det nationale værnemiddellager er i 2023 overdraget fra staten til de fem regioner. Ultimo 2023 havde dette lager en regnskabsmæssig værdi på ca. 1.094 mio. kr., hvoraf 342 mio. kr. kan henføres til Region Hovedstaden, mens de resterende ca. 753 mio. kr. kan henføres til de øvrige fire regioner. Regionslageret i Glostrup havde en bogført lagerværdi ultimo 2023 på ca. 196 mio. kr. For begge lagres vedkommende er der tale om en væsentlig reduktion af den bogførte lagerværdi i forhold til sidste år, idet de regnskabsmæssige lagerværdier er reduceret med hhv. 419 mio. kr. og 57 mio. kr. Disse fald i lagerværdierne skyldes primært mængden af varer, der er faldet i værdi, eller ikke kan sælges mere samt regnskabsmæssige nedskrivninger.
EU-nødlageret udgør 89 mio. kr. ultimo 2023, og er således formindsket med 65 mio. kr. i løbet af 2023.
Medicinlageret på Region Hovedstadens Apotek udgør 424 mio. kr. ultimo 2023, hvilket er et fald på 26 mio. kr. i forhold til sidste år. Varebeholdningerne indgår som en del af balancen.
Ved en tiltrædelse af indstillingen vil regnskabet blive overdraget til regionens eksterne revisor, BDO.
Revisionsberetningen sendes til regionsrådets medlemmer senest 7 dage efter, at administrationen har modtaget den. Beretningen og årsregnskabet behandles af forretningsudvalget og regionsrådet i august, med henblik på endelig godkendelse af årsregnskabet. På mødet i august forelægges desuden investeringsregnskaber vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejde med henblik på endelig godkendelse.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Overførsler af mindreforbrug fra 2023 til 2024 håndteres i sag om 1. økonomirapport 2024, jf. anden sag på dagsordenen.
Årsregnskabet gøres tilgængeligt for offentligheden via regionens hjemmeside, når regnskabet er endeligt godkendt i august 2024. I samme forbindelse sendes regnskabet med revisionsberetninger til Ankestyrelsen, der er tilsynsmyndighed for regionen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. april 2024 og regionsrådet den 16. april 2024.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
23063700
Bilag 1: Årsregnskab 2023_27032024
Bilag 2: Ordliste regnskab 2023
Bilag 3: Opfølgning på FU 9.4 - punkt 7 om Årsregnskab 2023
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 16. april 2024:
Godkendt.
Leila Lindén (A), Kristine Kryger (B), Benedikte Kiær (C) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B) og Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 9. april 2024:
Anbefalet.
Regionens eksterne revisor, BDO, har den 13. marts 2024 fremsendt beretning nr. 35 (bilag 1) vedrørende revision i årets løb (delberetning for regnskabsåret 2023). Det fremgår af styrelsesloven, at modtagne revisionsberetninger skal fremsendes til regionsrådets medlemmer senest syv dage efter modtagelsen.
Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen og enhedschef Lars Æbeløe-Knudsen deltager under punktet. Derudover deltager BDO ved Verni Jensen og Peter Damsted Rasmussen
Regionens eksterne revisor, BDO, har fremsendt revisionsberetning nr. 35. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger. Revisionen for regnskabsåret 2023 kan dog først anses for endeligt afsluttet, når den afsluttende revisionsberetning foreligger i juni 2024.
Nedenfor er enkelte af de observationer, som revisionsberetningen indeholder, kommenteret - herunder administrationens tiltag til opfølgning og forbedring af de nævnte områder.
Projektstyring på forskningsområdet
Regionen har foretaget en administrativ flytning af forskningsområdet fra Center for Regional Udvikling (CRU) til Rigshospitalet med henblik på at styrke projektstyringen på området. BDO har foretaget en opfølgning på gennemgangen, men har dog endnu ikke endeligt afsluttet denne i forbindelse med den løbende revision.
BDO noterer sig, at hospitalerne foretager løbende opfølgning på igangværende projekter, herunder budgetopfølgning. De fleste hospitaler foretager budgetopfølgning på projekter i form af kontrol af, at der på opfølgningstidspunktet ikke er forbrug ud over bevillingen.
Dette er uændret i forhold til foregående år, hvorfor det fortsat generelt anbefales, at opfølgningen udbygges med, at der minimum en gang årligt, ved forespørgsel hos projektansvarlige, foretages opfølgning på fremdriften i projektet i forhold til forbruget, samt til forventningerne til, at der kan ske afslutning af projektet inden for den økonomiske bevilling.
Ledelsestilsyn
I november 2023 meddelte Center for Økonomi fem konkrete områder til økonomicheferne i regionen, hvor der i første kvartal 2024 skal gennemføres ledelsestilsyn inden for de pågældende områder, såfremt de er relevante. De 5 områder er følgende:
Det er hensigten, at der følger flere områder. BDO er enige i, at det er relevant at have fokus på systematik, dokumentation og rapportering for ledelsestilsynet, og BDO vil ved revisionen for 2024 følge op på den faktiske gennemførelse og rapportering, samt den fortsatte udvikling og implementering af værktøjet.
Administrationen har, i samarbejde med virksomhederne, stort fokus på varetagelsen af et fagligt, effektivt ledelsestilsyn af den økonomiske styring og forvaltning. Regionens arbejde omkrings ledelsestilsynet indgår i en faglig dialog med BDO, herunder løbende vurdering af områder, der kan inddrages.
Center for IT og Medicoteknologi
I 2023 er der ved det interne ledelsestilsyn i CIMT konstateret, at der i en underenhed igennem en periode er sket en opbygning af et uautoriseret lager af IT-infrastrukturkomponenter. Der er derfor taget initiativer til at bringe denne praksis til ophør og berigtige bogføringen. Lageret beror hos en leverandør, hvor der af CIMT er foretaget tilsyn og opgørelse af dette. Værdien af lageret er ved udgangen af 2023 opgjort til ca. 50 mio. kr.
CIMT har i denne sammenhæng foretaget en revurdering af aktuelle forretningsgange og strategier. Der er derfor igangsat et arbejde med styrkelse af ledelsestilsyn i forretningsgange og præcisering af ledelsesansvar.
Desuden er der igangsat et arbejde med opdatering af langsigtede strategier for IT-infrastruktur, herunder vurdering af lagerbehov i forhold til forsyningssikkerhed.
BDO vurdererer, at det er hensigtsmæssigt, at der arbejdes på at sikre opdaterede strategier og beslutninger, som kan danne grundlag for en ledelsesstyret udvikling, som i praksis kan efterleves af enhederne i CIMT. Præciseringen og styrkelsen af ledelsestilsynet vurderes ligeledes hensigtsmæssigt.
Decentral lønkontrol i forhold til indberetning i vagtplanssystem, samt flexsaldi
BDO har for udvalgte virksomheder foretaget en gennemgang af den decentrale del af lønbehandlingen, hvor der sker indberetning af vagter, ekstratimer og fravær mm. Generelt har BDO vurderet, at forretningsgange og interne kontroller omkring decentral lønadministration er hensigtsmæssige og sikrer overholdelse af gældende bestemmelser, overenskomster mv.
Det er dog hos enkelte enheder konstateret, at ledelsestilsynet ikke er gennemført på forventet niveau. Det er fra enhederne oplyst, at dette vil ske fremadrettet. BDO vil følge op på dette.
BDO har hos flere enheder konstateret, at der er sket en forøgelse af ikke afholdt ferie. BDO konstaterer dog, at det oplyses at være et fokusområde og ligeledes indgår som et punkt i det centrale ledelsestilsyn.
Patientmidler
BDO har på udvalgte hospitaler foretaget gennemgang af forretningsgange for administration af patientmidler og værdigenstande. Forretningsgangene skal medvirke til at sikre patienternes værdier i tilfælde, hvor de ikke selv er i stand til at gøre dette. Det skal samtidig medvirke til at sikre regionen mod erstatningskrav og ansatte i regionen mod beskyldninger om uberettiget berigelse.
BDO vurderer generelt, at forretningsgangen omkring opbevaring af patientmidler er hensigtsmæssig og noterer sig, at ledelsestilsynet med forretningsgangen fra 2024 vil indgå i det centralt udmeldte ledelsestilsyn.
Vederlag mv. til politikere
Efter aftale med regionens ledelse har BDO foretaget en udvidet gennemgang af udbetalte vederlag, diæter og godtgørelser til regionsrådsmedlemmerne for 2023. Gennemgangen har omfattet vederlag for hele året, samt diæter og godtgørelser udbetalt i december 2023.
BDO konkluderer, at gennemgange af udbetalte vederlag er foretaget i henhold til gældende regler og regionens bestemmelser i øvrigt. Ligeledes har gennemgangen af diæter og godtgørelse af udlæg vist, at der er fornøden dokumentation og sammenhæng til mødeaktivitet og anden relevant aktivitet.
Ved en tiltrædelse af indstillingen tages revisionsberetning nr. 35 samt administrationens bemærkninger hertil til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. april 2024 og regionsrådet den 16. april 2024.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
23063700
Bilag 1: Region Hovedstaden Delberetning om revision udført i årets løb 2023 - 13.03.2024
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 16. april 2024:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 6)
Godkendt.
Kristine Kryger (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B) og Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 9. april 2024:
Anbefalet.
Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.
Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen, og enhedschef, Lars Æbeløe-Knudsen, deltager under punktet.
Region Hovedstaden har fortsat stor opmærksomhed på en række udfordringer.
Det gælder bl.a. udgifterne til tilskudsmedicin og praksisområdet generelt, hvor der ventes en samlet budgetoverskridelse på ca. 273 mio. kr. Den forventede overskridelse er opgjort inkl. tilførsel af den statslige håndsrækning på 109 mio. kr., som regionsrådet tidligere har prioriteret til praksisområdet inkl. tilskudsmedicin. Overskridelsen kommer i forlængelse af 2023, hvor der var en markant stigning i særligt udgifterne vedr. tilskudsmedicin. Udfordringerne skyldes især merudgifter på diabetesområdet (herunder Ozempic), men der forventes også væsentlige stigninger i medicinudgifterne til ADHD, hjerte/kredsløb samt urinveje/kønshormoner.
Regionens arbejde med afvikling af udskudt aktivitet fortsætter i 2024. Regeringens akutpulje, som finansierer meget af mer-indsatsen er imidlertid 150 mio. kr. lavere i 2024 end i 2023 og bortfalder helt i 2025. Det er derfor helt nødvendigt, at der sker en tilpasning af af de samlede udgifter, herunder til privat behandling. De sidste måneder i 2023 viste, at antallet af henvisninger til privat behandling er faldende, men det er endnu uklart om udgifterne kan reduceres i tilstrækkeligt omfang og hastighed.
1. økonomirapport 2024 viser et forventet mindreforbrug på ca. 43 mio. kr. ift. budgettet før nye politiske dispositioner. Regionen har derudover en budgetreserve på 100 mio. kr., hvoraf 1,4 mio. kr. er disponeret vedr. psykologer på Rigshospitalet.
Der er væsentlig usikkerhed i prognoserne, fordi de kun er baseret på ca. 1,5 måneders forbrug.
Afvigelserne ift. budget er opsummeret i nedenstående tabel:
Tabellen viser, at der forventes et merforbrug på ca. 104 mio. kr. vedr. den almindelige drift. I 2023 blev der fremrykket medicinindkøb for 147 mio. kr., som letter udgiftspresset i indeværende år. Tilsammen forventes et mindreforbrug på ca. 43 mio. kr. i forhold til budgettet før nye dispositioner.
De største afvigelser på driftsprognosen er:
Prognosen er beskrevet nærmere i økonomirapporten.
Aktivitet og mellemregionale indtægter
Ved 1. økonomirapport har hospitalerne et aktivitetsbudget på 26,8 mia. i DRG-værdi.
Prognosen for årsniveauet viser aktuelt en samlet mindreaktivitet på 0,9 mia. / 3,3 pct. i DRG-værdi i forhold til budgettet.
Status vedr. aktivitet er uddybet i økonomirapporten kapitel 6.
Anbefaling til dispositioner
På baggrund af møde i budgetforligskredsen den 20. marts 2024 foreslås følgende dispositioner:
Opfølgning på FU-bemyndigelse af 5. marts 2024 omkrin udmøntning af resterende akutpulje 2024
Regionens andel af den statslige akutpulje for 2024 udgør 205,5 mio. kr., og der er tidligere udmøntet i alt 152,5 mio. kr.
På baggrund af mandat fra forretningsudvalget den 5. marts 2024 har administrationen fordelt de resterende midler i akutpulje 2024. Der er anlagt følgende kriterier for tildeling af midlerne:
Der er overordnet fordelt ca. 25 mio. kr. til ortopædkirurgi og 25 mio. kr. til øvrige kirurgiske områder. De sidste 3 mio. kr. foreslås disponeret til træning som alternativ til operation jf. anbefaling til disposition ovenfor. Herefter er akutpulje 2024 fuldt udmøntet.
Nedenstående tabel viser fordelingen af midlerne vedr. ortopædkirurgi og øvrige kirurgiske områder pr. hospital.
Finansiering på psykiatriområdet
Regionerne har endnu ikke modtaget de midler, der blev tildelt dem i 2024 som del af 10-årsplanen. Denne situation skaber usikkerhed, især i Region Hovedstaden, hvor der mangler en permanent finansiering på 24,8 mio. kr. (2024 p/l) til psykiatrien. Disse midler blev i 2023 udmøntet til at implementere opfølgende tiltag efter hændelsen i Field's.
Indtil staten frigiver de resterende midler fra 10- årsplanen reserveres midlerne i Region Hovedstadens Psykiatri. Engangsindtægten på 21,5 mio. kr. i 2024 udgør hovedparten af reservationen. Derudover reserveres resterende 3,3 mio. kr. gennem tidsforskydninger i psykiatrien, hvor ikke alle aktiviteter opnår fuld effekt i år.
Der pågår stadig forhandlinger om fordelingen af de 138 mio. kr. i 2024 til implementering af forløbsbeskrivelser for voksne og børn og unge med psykoselidelser. Seneste indikationer peger i retning af, at hovedparten af midlerne vil blive tildelt regionerne.
Der er ikke endelig afklaring på om de nye midler øremærkes til nye formål eller overlapper med indsatserne på baggrund af Fields-sagen. Hvis midlerne er øremærket vil finansieringen af Fields-indsatserne blive håndteret i forbindelse med budget 2025.
Området er beskrevet nærmere i bilag 3 og vedrører indstilling nr. 5.
Børn som pårørende
Fase 1 (udvikling af model for tilbud på regionens somatiske hospitaler) af initiativet vedr. børn som pårørende blev vedtaget ved budgetaftalen for 2020. Samtidigt har regeringen i finansloven 2022 afsat i alt 5 mio. kr. årligt til deling mellem de fem regioner i perioden 2023-2025 til at styrke hjælpen til børn og unge, der er pårørende.
Administrationen indstiller, at finanslovsmidlerne anvendes først til første fase af indsatsen. Anden fase (udvidelse af tilbud, så den også rummer psykiatrien og søskende) finansieres af de regionale midler og løber i perioden medio 2024 til ultimo 2026. Herefter vil indsatsen igen kunne revideres og en ny plan for anvendelse af midlerne fremlægges og behandles politisk.
Området er beskrevet nærmere i bilag 4 og vedrører indstilling nr. 6 til 7.
Stisystemer, Nyt Hospital Nordsjælland
Region Hovedstaden medfinansierer en række anlægsprojekter, knyttet til etablering af Nyt Hospital Nordsjælland, sammen med Hillerød Kommune.
Ved den seneste orientering af forretningsudvalget den 11. oktober 2022 og regionsrådet den 25. oktober 2022 lød de foreløbige estimater på, at budgetudfordringerne samlet ville løbe op i 47,5 mio. kr., set i forhold til det oprindelige budget, på grund af merudgifter forbundet med etablering af de aftalte/forudsatte infrastrukturanlæg.
I begyndelsen af 2024 har Hillerød Kommune orienteret om, at kommunen har besluttet at suspendere det oprindelige projekt, baseret på en betonbro, for i stedet at indhente tilbud på en træbro-løsning. Anledningen var, at udbuddet af en træbro-løsning for et andet stiprojekt, som var omfattet af Infrastrukturaftalen, nemlig Pøle Å-stien, havde vist sig at være en markant billigere løsning.
Det er på nuværende tidspunkt estimeret, at anlægsudgifterne til stationssti-projektet ikke vil kunne blive højere end 40 mio. kr., når dette udbydes som en træbro-løsning. Denne pris skal ses i forhold til, at den samlede projektøkonomi af Hillerød Kommune pr. 15. september 2023 var estimeret til 82 mio. kr. med risiko for yderligere fordyrelser.
Der er på nuværende tidspunkt ikke afholdt licitation på det resterende anlægsarbejde vedrørende Ellemosebroen. Det er derfor administrationens vurdering, at risiko for yderligere budgetoverskridelser ikke kan udelukkes.
For bedre at kunne følge den resterende del af arbejderne aftales, med kommunen, et nyt styrings-setup, hvor kommunens Tekniske direktør og kommunens Planchef deltager sammen med enhedschef fra Center for Økonomi. I denne styregruppe følges økonomi og fremdrift, ligesom potentielle risici vurderes og mitigeres.
Området er beskrevet nærmere i bilag 5 og vedrører indstilling nr. 8 til 11.
Bevilling til etableringsudgifter ved den fremtidige organisering af de særlige pladser i psykiatrien
Baggrunden for sagen er regionsrådets beslutning den 12. marts 2024 om den fremtidige organisering af de særlige pladser som længerevarende tilbud og flytning af funktionen til Brøndbyøstervej, så den fremadrettet kommer til at høre under Psykiatrisk Center Glostrup i Region Hovedstadens Psykiatri.
De samlede etableringsomkostninger til scenariet blev i forbindelse med beslutningen den 12. marts 2024 vurderet til at være på imellem 21-25 mio. kr., idet der var en vis usikkerhed om udgiftsskønnet. Der er fortsat en vis usikkerhed, og administrationen foreslår derfor, at der gives bevillinger på i alt 25 mio. kr. til sagen. Heraf finansieres 1/3-del af udgiften (8 mio. kr.) af Region Hovedstadens Psykiatri og de resterende 2/3-dele (17 mio. kr.) af Region Hovedstaden via kassetræk medmindre der er ledige midler på anlægsrammen som følge af tidsforskydninger på øvrige anlægsprojekter.
Området vedrører indstilling nr. 12 til 13.
Hospitaler og psykiatri
Hospitalerne forventer at overholde deres budgetrammer. Der er dog væsentligt økonomisk pres i forhold til bl.a. personaleressourcer og pukkelafvikling m.v. Eventuelt mindreforbrug på hospitalerne indgår i overvejelserne omkring overførsel til 2025.
Overførsler fra 2023 til 2024
Som udgangspunkt kan virksomhederne frit overføre op til 0,4 pct. af deres nettobevilling på driften. Hertil kommer bevillinger til konkrete tidsforskudte projekter, som af den ene eller anden grund, ikke har kunnet afsluttes i bevillingsåret. Endelig er der mulighed for at overføre midler vedr. anlægsprojekter og eksternt finansierede projekter (ofte forskningsprojekter).
I bilag 2 er redegjort for virksomhedernes ønskede overførsler til 2024. Formålet med bilaget er at opgøre mer- eller mindreforbrug i 2023, der søges genbevilget i 2024 for hospitalerne og de øvrige områder i budgettet. Selve regnskabet for 2023 forelægges i en særskilt sag.
På baggrund af opgørelserne i genbevillingsgrundlaget søges for driftsområdet (inkl. regional udvikling og socialområdet) samlet set et mindreforbrug på 726,5 mio. kr. genbevilget i 2024. Overførslen er lavere end sidste år, hvor den samlede overførsel udgjorde 770,5 mio. kr. Det faldende niveau for overførsler er positivt både i forhold til, at midlerne får afløb i forhold til patientbehandling og i forhold til regionens styring i forhold til udgiftsloftet.
På sundhedsområdet søges en genbevilling på 716,4 mio. kr. jf. bilag 1 afsnit 1.5 Bevillingsændringer. De overførte midler på hospitalerne vedrører bl.a. tidsforskudte projekter, forskningsmidler og generelt mindreforbrug/opsparing til kommende projekter.
For investeringsområdet (excl. kvalitetsfondsprojekter) søges i alt 245,6 mio. kr. genbevilget, herunder også tillægsbevillingerne vedr. Nyt Hospital Hvidovre.
Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet
En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. Under nærhedsfinansiering udpeger staten fire konkrete mål, hvor der stilles krav om en positiv udvikling i forhold til tidligere år. Manglende målopfyldelse medfører reduktion i regionens finansiering. I 2020 til 2023 var ordningens økonomiske konsekvens suspenderet på grund af bl.a. COVID-19 og regionen var dermed sikret fuld finansiering. Det er for tidligt at vurdere regionens målopfyldelse i 2024.
Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering (kommunerne medfinansierer regionens udgifter baseret på antallet af indlagte borgere m.v.).
Administrationen følger regionens likviditet tæt. Opgørelsen af regionens kassebeholdning efter 1. kvartal 2024 er baseret på nedenstående nødvendige forudsætninger.
Regionens likviditet efter kassekreditreglen skønnes til godt 3,4 mia. kr. efter 1. kvartal 2024 og opfylder dermed budgetlovens krav på 1.9 mia. kr. (1.000 kr. pr. indbygger).
Regionens likvide beholdning skønnes ved udgangen af 1. kvartal 2024 at udgøre ca. 1.8 mia. kr.
I regionens likvide beholdning indgår eksterne midler, der er øremærket specifikke formål, herunder særligt forskning. Dette beløb skønnes minimum at udgøre 2,3 mia. kr. ved udgangen af 1. kvartal 2024.
Den reelle kassebeholdning, likvid beholdning fratrukket eksterne midler, skønnes derfor negativ med ca. 0,5 mia. kr. ved udgangen af 1. kvartal 2024.
Økonomiopfølgning til staten
Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2024.
Regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet estimeres til ca. 115 mio. kr. Dette tal består dels af det forventede mindreforbrug på 43 mio. kr. (beskrevet ovenfor) samt forventede nettooverførsler på 72 mio. kr. fra drift og anlæg.
På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at ligge ca. 225 mio. kr. over det aftalte niveau for 2024.
Godkendes indstillingens pkt. 1 afsættes 3 mio. kr. fra regionens budgetreserve til undersøgelser og håndtering af skimmelsvamp på Rigshospitalet.
Godkendes indstillingens pkt. 2 tilføres Herlev og Gentofte Hospital 15 mio. kr. i engangsbevilling til håndtering af udfordringer på brystkræft-området. Bevillingen finansieres af regionens budgetreserve.
Godkendes indstillingens pkt. 3 afsættes en pulje på 3 mio. kr. vedr. træning som alternativ til operation. Midlerne udmøntes efterfølgende af regionens sundhedsudvalg.
Godkendes indstillingens pkt. 4 deponeres 22,4 mio. kr. vedr. Helsingør Sundhedshus.
Godkendes indstillingens pkt. 5 tager regionsrådet orientering vedr. finansiering på psykiatriområdet til efterretning.
Godkendes indstillingens pkt. 6 til 7 udvides den samlede indsats ift. børn som pårørende svarende til beskrivelsen i finanslovsmidlerne til området. Anden fase af indsatsen løber fra medio 2024 til ultimo 2026, hvorefter indsatsen revideres og drøftes politisk.
Godkendes indstillingens pkt. 8 til 11 håndteres nødvendige bevillingsændringer i forhold til regionens medfinansiering af stisystemer i forbindelse med det kommende Nyt Hospital Nordsjælland.
Godkendes indstillingens pkt. 12 til 13 sikres de nødvendige investerings- og driftsbevillinger i forbindelse med flytningen af de særlige pladser i psykiatrien.
Godkendes indstillingens pkt. 14, tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.
Følgende risici skal fremhæves:
Tilskudsmedicin
Der er fortsat et væsentligt merforbrug vedr. tilskudsmedicin – særligt relateret til diabetesområdet og ADHD-området. Den aktuelle prognose forudsætter en vækst i 2024 på ca. 6 pct, men er meget følsom ift. kommende efterspørgsel, prisudvikling og eventuelle mangelsituationer. Regionen følger udviklingen vedr. eventuel ændring vedr. tilskudsreglerne for diabetesmedicin. Eventuelle ændringer på reglerne ventes tidligst at få effekt fra efteråret.
Privathospitaler
Akutpuljen i 2024 er ca. 150 mio. kr. lavere end i 2023. Det medfører et behov for, at hospitalerne reducerer deres udgifter til bl.a. privat behandling af patienter. Der er usikkerhed om opbremsningen af udgifterne kan gennemføres i nødvendigt omfang og hastighed.
Mellemregionale indtægter
Der er fortsat usikkerhed på området - bl.a. relateret til at regionens samlede aktivitet fortsat er lav i forhold til aktivitetsbudget og niveauet før pandemien.
Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i kapitel 5.
Udover de tiltag, der er beskrevet under "Anbefaling til dispositioner" ovenfor,
drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:
Initiativerne under "Anbefaling til dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem i forbindelse med 2. økonomirapport 2024.
Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2024 og 2025 i kapitel 5.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. april 2024 og regionsrådet den 16. april 2024.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
23077873
Bilag 1: 1. økonomirapport 2024 - bilag 1
Bilag 2: 1. økonomirapport 2024 - Bilag 2 - Overførsler fra 2023 til 2024
Bilag 3: 1. økonomirapport 2024 - Bilag 3 - Udestående midler til psykiatrien
Bilag 4: 1. økonomirapport 2024 - Bilag 4 - Midler til Børn som pårørende
Bilag 5: 1. økonomirapport 2024 - Bilag 5 - Stisystemer Nyt Hospital Nordsjælland
Bilag 6: Opfølgning på forretningsudvalgets møde den 9. april 2024 om 1. økonomirapport 2024
Bilag 7: Teknisk gennemgang af 1. ØR 2024
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 16. april 2024:
Godkendt.
Kristine Kryger (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B) og Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 9. april 2024:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 19. marts 2024:
Administrationens oprindelig indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 5 og 6).
Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.
Indstillingspunkt 2: Drøftet.
Indstillingspunkt 3: Anbefalet.
Et enigt sundhedsudvalg ønskede følgende tilføjet protokollen:
"Sundhedsudvalget har fået en detaljeret gennemgang af problematikken med en bestemt type skimmelsvamp på Rigshospitalet.
Sundhedsudvalget finder det af stor vigtighed, at der gøres en særlig indsats for at komme den pågældende type skimmelsvamp til livs på Rigshospitalet, særligt omkring Afdeling for Børn og Unge i Sydkomplekset.
Udvalget er utilfredse med den information, der har været til det politiske niveau i denne sag, og forventer fremover at blive informeret, såfremt der kommer væsentligt nyt.
Udvalget har noteret sig, at Rigshospitalet står på mål for patientsikkerheden.
Udvalget ønsker en status på sagen og de udmøntede midler i begyndelsen af efteråret 2024."
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Det blev primo 2023 bekræftet, at patienter indlagt på Rigshospitalet (Blegdamsvej) er blevet smittet med skimmelsvamp af undertypen Aspergillus flavus fra hospitalets bygninger. Yderligere er en medarbejder ansat på Rigshospitalet blevet syg på grund af en infektion med skimmelsvampundertypen.
Der har i de seneste måneder været en øget omtale af forekomsten af skimmelsvamp på Rigshospitalet, herunder af håndteringen af skimmelsvamp, forebyggende behandling og patientsikkerheden. Regionsrådet i Region Hovedstaden er løbende blevet orienteret om sagen og første gang i maj 2023. Orientering fra Rigshospitalet fra den 16. februar 2024 er vedlagt som bilag 1.
Følgende fra Rigshospitalet vil på sundhedsudvalgsmødet mundtligt redegøre for de sundhedsfaglige og patientsikkerhedsmæssige forhold som følge af fund af skimmelsvamp på hospitalet;
Rigshospitalets repræsentanter vil desuden mundtligt præsentere hospitalets oplæg til initiativer, der kan igangsættes for at imødekomme udfordringerne med skimmelsvamp.
Yderligere vil følgende deltage under sundhedsudvalgets behandling:
Der henvises desuden til bilag 2 og 3 vedr. Redegørelse om sagen vedr. skimmelsvamp samt bilag 4 Redegørelse til Patienterstatningen.
Regionens hospitaler overvåger hyppighed og type af infektioner nøje, og gældende regler og standarder opdateres løbende, så det sikres, at behandlingen for svampeinfektioner er tilpasset udviklingen. De patienter, hvis skimmelsvamp-infektion stammer fra Rigshospitalets bygninger, har under deres indlæggelse på Rigshospitalet fået behandling for skimmelsvamp efter gældende standard og viden. Der er således ikke tale om behandlingsfejl, men derimod om, at der er erhvervet ny viden om, hvorfra en svampespore kan stamme.
Alvorlige skimmelsvampeinfektioner er en sjælden, men velkendt komplikation hos meget immunsvækkede patienter. Hermed er alle patienter, som er i immunsupprimerende behandling, i større eller mindre grad i risikogruppe for at få en skimmelsvampinfektion. Erfaringsmæssigt er det dog primært patienter med blodkræftsygdomme med massiv immunsupprimerende behandling - herunder patienter, der behandles med knoglemarvstransplantation - der udgør højrisikogruppen. Det er oftest ikke muligt at afgøre, hvorfra en patient har pådraget sig infektionen med skimmelsvamp, da der findes svampesporer overalt, hvor man færdes. Dog vurderer Rigshospitalet, at patienter med denne særlige undertype af skimmelsvampen Aspergillus flavus har fået infektionen på Rigshospitalet. Rigshospitalet vurderer også, at det er overvejende sandsynligt, at andre patienter, der modtager behandling, der kraftigt svækker immunforsvaret og samtidigt har fået infektioner med skimmelsvamp, har fået infektionen på Rigshospitalet.
Antal konstaterede tilfælde med den konkrete undertype af skimmelsvampen Aspergillus flavus lokaliseret i Rigshospitalets bygninger
Rigshospitalet har oplyst, at der i perioden 2018 til 12. marts 2024 er konstateret og derefter bestilt sanering af skimmelsvamp 105 gange på matriklen på Blegdamsvej. I alle tilfælde har regionens Center for Ejendomme (CEJ) bestilt undersøgelse fra ekstern specialist, som udtager relevante prøver. Afhængig af prøveresultaterne og omfanget/formen af svampeangrebet, anbefales afhjælpende tiltag så som sanering, fjernelse/udskiftning af byggematerialer og/eller grundig rengøring/desinficering med svampedræbende midler. CEJ bestiller herefter håndværkere til udførelse af det anbefalede.
Rigshospitalet har yderligere oplyst, at der i samme periode har været 87 tilfælde af skimmelsvamp i patientnære områder. Patientnære områder er her defineret ud fra det fysiske bygningsafsnit, som skimmelsvampen er konstateret på. Så selv hvis skimmelsvampen konstateredes på for eksempel et personaletoilet, hvor patienter ikke umiddelbart færdes, er den talt med som ”patientnær”, hvis der på daglig basis er patienter på afsnittet.
Det er Rigshospitalets vurdering, at dette er et relativt begrænset antal tilfælde af skimmelsvamp givet, at der er mere end 15.000 lokaler i alt på matriklen på Blegdamsvej, og givet at mere end 60 procent af Rigshospitalets bygningsmasse samlet er af ældre dato og med udtalte renoveringsbehov. Der har i perioden ikke været en øget forekomst af skimmelsvamp-infektioner på Rigshospitalet generelt, men der var i Afdeling for Børn og Unge i perioden 2017 til 2019 og i 2023 en øget forekomst af undertypen af skimmelsvamp kaldet Aspergillus flavus.
Samlet set har i alt 22 patienter fået påvist en skimmelsvamp-infektion med undertypen Aspergillus flavus siden 2008, heraf en patient i 2008 og 21 patienter i perioden 2018-2024. En oversigt over fordelingen af patienterne i de enkelte år fremgår af tabel 1.
| Prøveår | Antal patienter |
| 2008 | 1 |
| 2018 | 5 |
| 2019 | 3 |
| 2020 | 2 |
| 2021 | 3 |
| 2022 | 2 |
| 2023 | 5 |
| 2024 | 1 |
| I alt | 22 |
Den specifikke undertype af skimmelsvampen Aspergillus flavus er blandt andet fundet i Sydfløjen, hvor hospitalets børnepatienter behandles. Rigshospitalet har oplyst, at mulighederne for at flytte de svært syge børn til andre dele af hospitalet løbende har været vurderet, men at dette af hensyn til patienternes sikkerhed er fravalgt. Det skyldes, at skimmelsvamp ikke er den største trussel for dem: De indlagte børn får jævnligt alvorlige komplikationer, som kræver akut assistance fra børneakutteam, børneanæstesiologer og børneoperationsgang, og den fysiske placering tæt på disse funktioner kan være afgørende for børnenes overlevelse. I stedet er der arbejdet målrettet på at begrænse svampeforekomsten.
Iværksatte indsatser
Rigshospitalet havde i 2019 en formodning om, at skimmelsvamp af undertypen Aspergillus flavus kunne stamme fra Rigshospitalets lokaler, efter man i løbet af 2018 havde observeret en stigning i forekomsten af Aspergillus flavus blandt indlagte patienter på Afdeling for Børn og Unge. Det var på daværende tidspunkt ikke muligt at få mistanken be- eller afkræftet. Rigshospitalet nedsatte på den baggrund en udbrudsgruppe og iværksatte en række forebyggende og opsporende tiltag, herunder ændring af den forebyggende behandling mod svampeinfektioner til højrisikopatienter, miljøundersøgelse af berørte områder og intensiveret rengøring. Miljøundersøgelsen kunne ikke pege på en årsag eller kilde til den øgede forekomst af Aspergillus flavus. Da der ingen nye tilfælde var i Afdeling for Børn og Unge i 2½ år fra start 2020 til midten af 2022, blev der ikke iværksat yderligere tiltag.
I foråret 2022 undersøgte en kandidatstuderende som led i sit speciale ved Statens Serum Institut historiske prøver med en ny teknik. Kandidatspecialet blev efterfølgende kvalificeret i et forskningsprojekt ved Statens Serum Institut. Den nye teknik kan bestemme genotypen af svampen, og det blev påvist, at der i 16 historiske prøver fra Rigshospitalet blev fundet en særlig undertype af Aspergillus flavus. I september 2022 blev børneafdelingens svampeekspert informeret om resultaterne, som skærpede formodningen om, at svampesporerne med overvejende sandsynlighed måtte findes på Rigshospitalet, hvor patienterne havde opholdt sig.
Rigshospitalet iværksatte af den årsag en miljøundersøgelse, hvor der blev fundet den særlige undertype af skimmelsvamp Aspergillus flavus med samme genotype. Særligt kunne den lokaliseres i Sydkomplekset: I rørførende teknikskakte i opgang 4 og 5, i to afsnit i Afdeling for Børn og Unge (5051, 5054) og et afsnit i Afdeling for Blodsygdomme (5053) - både i patientrum, køkken og badeværelser. Resultaterne af miljøundersøgelsen forelå i januar 2023.
Med baggrund i det samlede mønster i svampeinfektioner, har Rigshospitalet tilpasset og udvidet den forebyggende behandling. Behandlingen sker med udgangspunkt i en konkret retningslinje omhandlende anbefalinger til forebyggende behandling af svampeinfektioner hos børn og unge i behandling for kræft på Rigshospitalet. Retningslinjen opdateres løbende.
For at imødekomme udfordringerne med skimmelsvamp har Rigshospitalet desuden udarbejdet og fulgt op på handleplaner samt gennemført en række tiltag med rengøring, luftprøver samt bygnings- og renoveringstiltag. En nærmere beskrivelse af indsatserne i perioden januar 2023 til februar 2024 fremgår af bilag 3.
Taskforce skal afdække om praksis skal ændres
Grundet et behov for tæt koordinering på tværs af kliniske afdelinger og tværgående funktioner er der i februar 2024 nedsat en Task Force, som skal undersøge alle aspekter vedrørende skimmelsvamp på Rigshospitalet, herunder forebyggelse, opsporing, håndtering af fund, behandling af og kommunikation med patienterne og deres pårørende.
Taskforce udgøres af:
Formålet er at afdække, om der er behov for at ændre praksis og sikre at Rigshospitalet tager de rette forholdsregler, så kvaliteten af patientbehandlingen ikke påvirkes negativt af skimmelsvamp. Dertil skal det afklares, hvorvidt der er værdifuld organisatorisk læring, der skal samles op og anvendes fremadrettet. Sidst men ikke mindst skal taskforcen sikre, at relevante interessentrelationer holdes orienteret.
Tiltag iværksat af Taskforcen
Med taskforcen blev nedsat seks arbejdsgrupper, der afrapporterer til taskforcen inden for følgende spor;
Spor 1-5 blev igangsat med det samme, og spor 6 påbegynder sit arbejde efter den 8. marts 2024, når de øvrige arbejdsgrupper har afrapporteret til taskforce. Det skyldes, at indholdet i spor 6 om organisatorisk analyse bygger ovenpå de andre spor.
Taskforcen og arbejdsgrupperne har i februar 2024 været samlet til en workshop. Workshoppen blev brugt til at arbejde i dybden med en lang række spørgsmål om skimmelsvamp stillet af taskforcen for at få den fulde afdækning af sagen. Workshoppen var indrettet med flere samlinger for de enkelte arbejdsgrupper i løbet af dagen, ligesom arbejdsgrupperne samledes flere gange i plenum med taskforce til gennemgang af status og videndeling på tværs. Resultatet af workshoppen var en besvarelse på omkring 80 procent af de oprindeligt stillede spørgsmål og fremkomst af en række nye spørgsmål til afdækning.
Taskforcens arbejde skal foreligge medio marts 2024 for de fem første spor. Forinden inviterer taskforcen til peer review af afdækningen med henblik på at sikre, at Rigshospitalet er nået i mål med formålet for taskforcen. Herefter kommer taskforcen med sin samlede afdækning af skimmelsvampesagen inklusive eventuelle forslag til ændring af praksis og mulige behov for tiltag af anden karakter. Sundhedsudvalget vil blive orienteret, når konklusionerne foreligger.
Mulige kommende indsatser
Administrationen har bedt Rigshospitalet om at forholde sig til mulige fremadrettede handlinger og initiativer for at imødekomme udfordringerne på skimmelsvamp på Rigshospitalet. Rigshospitalet har på den baggrund oplyst, at foruden de allerede igangsatte handlinger, vil følgende indsatser kunne bidrage til at imødekomme udfordringerne med skimmelsvamp:
Opfølgning og renovering af skaktskabe på Afdeling for Børn og Unge med kræft. Skaktene bruges som installationsskakte, hvori der løber forskellige typer af installationer, og der er adgang til hver af disse skakter igennem skaktskabe på hver etage. Installationerne i disse skakte er udtjente og dermed er der forøget risiko for utætheder og tilhørende vand- og fugtskader. For at sikre ovenstående afdeling bedst muligt skal disse skakte og skabe med tilhørende installationer renoveres som vil omfatte udskiftning af rør og isolering. Det estimerede beløb til dette er 1 mio. kr.
Administrationen vurderer, at de ovenfor nævnte indsatser er væsentlige for at kunne imødekomme udfordringerne med skimmelsvamp på Rigshospitalet på kort sigt. Administrationen vil på denne baggrund foreslå budgetforligskredsen at afsætte 3 millioner kr. til udmøntning i forbindelse med regionrådets behandling af 1. økonomirapport 2024.
Med det kommende Mary Elizabeths Hospital, som forventes at stå klar til ibrugtagelse i 2026, vil behandlingen af svært syge børn og unge blive flyttet til andre nyopførte rammer, der vil imødekomme de nuværende udfordringer med skimmelsvamp i Afdeling for Børn og Unge.
Patienterstatningen behandler patienterstatningssager
Patienterstatningen har modtaget to ansøgninger om erstatning fra patienter, som med stor sandsynlighed har fået en infektion med skimmelsvamp på Rigshospitalet. For at kunne vurdere disse sager, har Patienterstatningen i januar 2024 anmodet Rigshospitalet om oplysninger om sagen, som vil indgå i Patienterstatningens samlede vurdering af, om patienterne har ret til erstatning. Rigshospitalet vil orientere de tidligere patienter, der ikke selv har henvendt sig til Patienterstatningen og som kan være påført en erstatningsberettigende skade, om muligheden for at søge erstatning hos Patienterstatningen.
Rigshospitalets redegørelse til Patienterstatningen er vedlagt, jf. bilag 4.
Sundhedsudvalgets anbefalinger til indsatser for at imødekomme udfordringerne med skimmelsvamp på Rigshospitalet vil blive forelagt forretningsudvalget og regionsrådet til beslutning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 19. marts 2024, forretningsudvalget den 9. april 2024 og regionsrådet den 16. april 2024.
Charlotte Hosbond / Line M. Rasmussen
24010667
Bilag 1: Aktuel orientering Rigshospitalet 16. februar
Bilag 2: Redegørelse om sagen om skimmelsvamp_Region H_12.03.24
Bilag 3: Konkrete indsatser ifm. skimmelsvamp
Bilag 4: Redegørelse til Patienterstatningen
Bilag 5: Håndtering af skimmelsvamp på Rigshospitalet_Oplæg for sundhedsudvalget 19.03.24
Bilag 6: Arendrup RH A flavus_Oplæg for sundhedsudvalget 19.03.24
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 16. april 2024:
Godkendt.
Kristine Kryger (B), Stinus Lindgreen (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B) og Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 9. april 2024:
Anbefalet.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. oktober - 31. december 2023. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til medio marts 2024 er også med i rapporteringen. Herudover henvises til fortrolig mødesag "Status Nyt Hospital Bispebjerg", som blev behandlet i forretningsudvalget den 11. marts 2024 og Regionsrådet den 12. marts 2024.
Uddybning af økonomien i bilag til kvartalsrapporten (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Regionen indgik den 3. juni 2020 en totalentreprisekontrakt med Rizzani de Eccher (RdE), der omhandlede en samlet leverance at det nye akuthus på Bispebjerg-matriklen på godt 77.000 m2. RdE har igennem hele aftaleforløbet haft vanskeligt ved at holde tidsplanen, og byggeprojektet har siden starten af 2023 arbejdet intenst på at sikre fremdriften på Akuthusprojektet.
Der var i tillægsaftalen til forligsaftalen en række milepæle, som RdE skulle nå til den 11. marts 2024. Der henvises i den sammenhæng til mødesag i Regionsrådet den 12. marts 2024, hvor der blev givet mandat til efterfølgende ophævelse af kontrakten med RdE om totalentreprisen på byggeriet.
Økonomi og risiko
Den oprindelige økonomiske ramme for Nyt Hospital Bispebjerg udgjorde 2.950 mio.kr. (2009 PL), hvortil der er tillagt energilånemidler svarende til 54,4 mio.kr. (2009 PL). Indenrigs- og Sundhedsministeriet godkendte den 1. juli 2023, at det styrende budget kunne hæves med 445,1 mio. kr. (2009 PL) til finansiering af henholdsvis forligsaftale med RdE samt konstateret og vurderet indekseringsspænd mellem PL og BOI. Det styrende budget for Nyt Hospital Bispebjerg udgør herefter 3.449,5 mio. kr. (2009 PL) inkl. energilånemidler, men ekskl. fortroligt beløb til styrkelse af reserverne. Heri indgår nettoreserven, der som udgangspunkt skal dække projektets risikoprofil.
Det samlede forbrug udgør 1.538,4 mio.kr. (lb. priser) i perioden 2010 til og med 2023, hvoraf ca. 32,4 mio. kr. vedrører forbrug i 4. kvartal 2023. Det lave forbrug i 4. kvartal 2024 er begrundet i den manglende fremdrift.
Projektet har indarbejdet de identificerede udfordringer i projektets risikolog på baggrund af kendte forhold ultimo 4. kvartal 2023 samt væsentlige efterfølgende forhold frem til ultimo februar 2024. Da kontraktophævelsen med RdE først er effektueret i slutningen af 1. kvartal 2024, er der ikke sket tilretning af prognoser for økonomi, tid og risiko i denne kvartalsrapport. I det omfang, det er muligt, vil dette ske i forbindelse med udarbejdelse af kvartalsrapporten for 1. kvartal 2024.
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at beregne de endelige økonomiske konsekvenser af ophævelsen af kontrakten.
Projektet vil fortsat løbende vurdere reserveniveauet i forhold til risikobilledet og den aktuelle situation, herunder udfordringer omkring ophævelsen af kontrakten med RdE. Dette har Det Tredje Øje også anbefalet i den fortrolige risikovurdering af byggeprojektet. Der er senest afholdt Akuthusrisikoworkshop den 9. januar 2024.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelte den 4. juli 2023, at Nyt Hospital Bispebjerg er kommet under skærpet tilsyn. Der har senest været afholdt møde med ministeriet om dette den 19. januar 2024. Endvidere holdes ministeriet løbende orienteret om væsentlige forhold omkring byggeriet, herunder RdE's indfrielse af aftaler, samt om byggeriets fremdrift, økonomi og kvalitet. Herudover vil ministeriet blive inddraget med henblik på at få tilsagn om forhøjet låneadgang, således at nye aftaler kan indgås med entreprenører og rådgivere.
Kvalitet
Der arbejdes fortsat med færdigprojektering af hovedprojektet. Projektorganisationen har fortsat stort fokus på at sikre kvaliteten af det samlede hovedprojektmateriale fra totalentreprenøren. Er kvaliteten af hovedprojektet ikke på det rette niveau, kan det medføre risiko for fejl og mangler i udførelsesfasen. Projektorganisationen er derudover meget opmærksom på kvaliteten af det udførte arbejde og følger kontinuerligt op herpå. Nyt Hospital Bispebjerg forventes fortsat at leve op til Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav om et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital.
Fremdrift og tidsplan
Tidsplanen for Akuthuset blev revideret og godkendt i hospitalsbyggestyregruppen i maj 2023. Det er fastlagt, at projektets samlede færdigopførelse sker i etaper, hvor 1. etape planlægges ibrugtaget i november 2025 og sidste etape planlægges ibrugtaget i juni 2027.
Fremdriften på Akuthusprojektet har i perioden siden sommeren 2023 været begrænset og væsentlig lavere end forventet. Dette skyldes totalentreprenørens RdE økonomiske udfordringer.
CEJ’s projektledelse vurderer, at det ikke længere er muligt at følge den aftalte tidsplan og den planlagte idriftsættelse af hospitalet. Projektet har fokus på at optimere brugen af tiden til at minimere unødige tidsforlængelser. Projektet vurderer, at skiftet af entreprenør medfører en forlængelse af det samlede Akuthusprojekt på 2-3 år, hvor der forventes at være ibrugtagning i to etaper, svarende til nuværende opdeling af projektet.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de økonomiske risici, der også fremgår af kvartalsrapporten, der kan få betydning for projektet, og henleder opmærksomheden på Det Tredje Øjes (DTØ's) risikovurdering.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ's kommende risikovurderinger.
DTØ vurderer samlet set, jf. 4. kvartalsrapporteringen 2023, at de samlede reserver fortsat ikke er tilstrækkelige til at håndtere de aktuelle og estimerede økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 4. kvartal 2023 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog. Projektet forventes således fortsat ikke at kunne gennemføres inden for det styrende budget. Administrationens og DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens.
Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Administrationen følger tæt udviklingen i tidsplaner, økonomi, kvalitet herunder samarbejdet med totalentreprenøren på projektet. Administrationen vil løbende holde hospitalsbyggestyregruppen, den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret om byggeprojektets udvikling.
Det er, i lighed med seneste kvartalsrapportering, administrationens vurdering, at der er meget stort pres på det styrende budget for Nyt Hospital Bispebjerg som følge af totalentreprenørens væsentlige økonomiske udfordringer og forsinkede fremdrift med byggeriet. Projektet har indarbejdet de identificerede udfordringer i projektets risikolog på baggrund af kendte forhold ultimo 4. kvartal 2023 samt væsentlige efterfølgende forhold frem til ultimo februar 2024. Da kontraktophævelsen med RdE først er effektueret i slutningen af 1. kvartal 2024, er der ikke sket tilretning af prognoser for økonomi, tid og risiko i denne kvartalsrapport. I det omfang det et muligt, vil dette ske i forbindelse med udarbejdelsen af kvartalsrapporten for 1. kvartal 2024.
Udover det nævnte, så er der i lighed med andre større hospitalsbyggerier, også et stort pres på det styrende budget for Nyt Hospital Bispebjerg som følge af usikkerheder omkring markedet og afsmittende konsekvenser af krigen i Ukraine. Projektets økonomi vil blive yderligere udfordret, hvis det endelige PL for 2023 og foreløbig PL for 2024 og frem bliver nedjusteret i forbindelse med ØA 2025 – dette har projektet orienteret Indenrigs- og Sundhedsministeriet om på skærpet tilsynsmøde i januar 2024. De forskellige udfordringer omtales nærmere i bilag 2 samt i den uafhængige risikovurdering fra Det Tredje Øje i bilag 4.
Den politiske følgegruppe er den 10. januar 2024 orienteret om indgåelse af tillægsaftalen af 4. januar 2024. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ligeledes orienteret om tillægsaftalen og den seneste udvikling omkring byggeprojektet – dette er bl.a. sket på møde om skærpet tilsyn den 16. januar 2024.
Endvidere holdes både den politiske følgegruppe og Indenrigs- og Sundhedsministeriet løbende orienteret om udviklingen i projektet. Herudover vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet blive inddraget med henblik på at få tilsagn om forhøjet låneadgang, således at nye aftaler kan indgås med entreprenører og rådgivere.
Frederiksberg Kommune er orienteret om, at den forsinkede fremdrift med Nyt Hospital Bispebjerg kan få tidsmæssige konsekvenser i forhold til den aftalte fraflytning fra Frederiksberg matriklen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. april 2024 og regionsrådet den 16. april 2024.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
24005731
Bilag 1: Bilag 1 - 4. Kvartalsrapport 2023 Nyt Hospital Bispebjerg
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring 4. kvartalsrapport 2023
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 16. april 2024:
Godkendt.
Kristine Kryger (B), Stinus Lindgreen (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B) og Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 9. april 2024:
Anbefalet.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. oktober – 31. december 2023.
Uddybning af økonomien (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Hvidovre i overskrifter
Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet og fik senest en orientering d. 29. januar 2024. Orienteringen belyste det arbejde, der er pågået siden den omfattende vandskade, der opstod d. 12. marts 2023 samt status på forligsforhandlingerne.
Projektorganisationen afholder fortsat store skadeudgifter i relation til en omfattende vandskade. Vandskaden skete som følge af en fejl i en rørsamling udført af teknikentreprenøren (Bravida), og som følge af at instruks om at lukke for vandet på hovedhanen hver dag ved fyraften ikke var efterlevet af Bravida. Selvom entreprenørens forsikringsselskab har påtaget sig det forsikringsmæssige ansvar for skaden, er dækningsomfanget hos forsikringsselskabet fortsat uafklaret.
Center for Ejendomme (CEJ) har indgået forlig med entreprenører. jf. mandat givet af regionsrådet. Den samlede forligsaftale holdes inden for rammen. Den politiske følgegruppe får på kommende møde den 23. april 2024 en gennemgang af forligsaftalen.
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling.
Økonomi:
Tidsplan:
Risikovurdering:
Kvalitet:
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Kvartalsrapporteringen for perioden 1. oktober til 31. december 2023 er efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger.
DTØ nævner bl.a., at forskydninger samt andre hindringer med konsekvens for tid og økonomi kan indregnes løbende i prognosemodellen. Herunder at projektet skal være opmærksom på, at en for stram tidsplan for ibrugtagning kan udgøre en betydelig risiko. De konstaterer yderligere, at de skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed i forhold til vurderingen af igangværende tvister.
Administrationens og DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens.
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Projektorganisationen arbejder fokuseret på at sikre den nødvendige fremdrift i byggeriet. Projektorganisationen har lagt en robust tidsplan for at ekstraarbejder og opretning af fejl og mangler - specielt efter vandskaden, bliver gennemført forud for, at hospitalet overgår til aktiveringsfasen.
På trods af Indenrigs- og Sundhedsministeriets accept af et nyt styrende budget for projektet, vurderer administrationen, at der forsat er stor usikkerhed forbundet med voldgiftssagen mod Totalrådgiver samt udgifterne forbundet med vandskaden – dels omfanget og dels forsikringsmæssigt dækningsansvar.
Administrationen følger udviklingen i tidsplaner, økonomi, kvalitet og herunder samarbejdet med byggeledelsen på projektet tæt. Administrationen vil løbende holde hospitalsbyggestyregruppen, den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret om byggeprojektets udvikling.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. april 2024 og regionsrådet den 16. april 2024.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
24007342
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport 4. kvartal 2023
Bilag 3: Bilag 3 - Revisionserklæring - 4. kvartal 2023
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Hvidovre
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 16. april 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Kristine Kryger (B), Stinus Lindgreen (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B) og Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 9. april 2024:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. oktober 2023 - 31. december 2023. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til, at mødesagen bliver forelagt, er også medtaget i rapporteringen.
Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og økonomistatus (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Her følger væsentligste opmærksomhedspunkter og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag. Den politiske følgegruppe er senest orienteret om projektet på møde den 8. marts 2024.
Økonomi og risikovurdering:
Tidsplan:
Kvalitet:
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring.
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver Indenrigs- og Sundhedsministeriets accept 1. juli 2023 af en udvidelse af det styrende budget for projektet, herunder den udestående afklaring af korrekt pl-regulering af lånerammen.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Det er overordnet set DTØ's vurdering, at rapporteringen i al væsentlighed giver et retvisende billede af projektets risici. DTØ vurderer, at projektorganisationen arbejder med risikostyring i overensstemmelse med regionens risikostyringsmanual og det projektspecifikke styringsgrundlag. Overordnet er det DTØ’s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet – baseret på de materialer DTØ har haft til rådighed.
DTØ noterer sig, at projektet i 3. kvartal 2023 har opnået tilsagn fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til lånefinansiering af den markante budgetmæssige manko som blev identificeret i forbindelse med seneste konsolidering af den økonomiske prognose, hvilket har medført en opjustering af projektets styrende budget med virkning fra 3. kvartal 2023, og som nu følges op af en yderligere budgetgennemgang af udvalgte poster med fokus på særligt installationsarbejderne, totalrådgivning og byggepladsarbejder.
DTØ noterer desuden, at der fortsat udestår endelig afklaring af indeksforskel mellem tilsagn og prognose, som hvis den ikke bliver håndteret vil svække bygherrereserven betydeligt, når den sammenholdes med projektets kapitaliserede risikobillede, som er uændret siden 1. kvartal 2023.
I forlængelse af vurderingen har DTØ opstillet en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som administrationen og projektorganisationen fremadrettet følger op på.
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Administrationen vurderer at der forsat er en væsentlig usikkerhed forbundet med den endelige omkostning til projektets gennemførelse. Prognosen for forventet slutregnskab afhænger af mange faktorer, hvoraf udfordringen med divergensen mellem det regionale anlægs pris- og lønindeks og byggeomkostningsindekset står uden for regionens kontrol. Dertil kommer usikkerheden ved for eksempel priserne på IT og medicoteknisk udstyr og ikke mindst den komplekse ibrugtagningsfase. Erfaringen fra regionens øvrige byggerier viser, at denne fase er forbundet med ikke uvæsentlige omkostninger, som kan presse prognosen i den forkerte retning. Administrationen følger derfor fortsat udviklingen i forbruget og prognosen for forventet slutregnskab for projektet. Det konstateres, at projektorganisationen arbejder målrettet på at minimere det forventede merforbrug så meget som muligt, og at hospitalsbyggestyregruppen for byggeriet følger udviklingen tæt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. april 2024 og regionsrådet den 16. april 2024.
Anne Skriver Andersen / Mads Nørgaard
24020191
Bilag 1: Kvartalsrapport 4. kvartalsrapport 2023
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 16. april 2024:
Regionsrådet godkendte, at Benedikte Kiær (C) erklærede sig inhabil, og Benedikte Kiær (C) forlod mødelokalet under sagens behandling.
Godkendt.
Maria Gudme (A), Kristine Kryger (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B) og Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 9. april 2024:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 20. marts 2024:
Anbefalet.
Helsingør Kommunes borgmester sendte medio 2023 en forespørgsel til regionsrådsformanden om indgåelse af partnerskab i forbindelse med, at kommunen har modtaget Green Leaf-prisen 2024, som er en pris, der hører under Europa-kommissionens arbejde. Administrationen har på regionsrådsformandens opfordring sammen med Helsingør Kommune udarbejdet et forslag til partnerskabsaftale med Helsingør Kommune, og hermed lægges aftalen frem til behandling i miljø- og klimaudvalget.
I oktober 2022 vandt Helsingør Kommune som den første danske kommune den europæiske Green Leaf pris. Titlen European Green Leaf uddeles hvert år af Europa-kommissionen til europæiske byer eller kommuner på 20.000-100.000 indbyggere som en anerkendelse af deres grønne indsats. Udover anerkendelsen betyder det, at Helsingør Kommune er ambassadør for grøn omstilling i kommuner af samme størrelse i Europa 2024 med et håb om at kunne inspirere andre. Helsingør Kommune modtager desuden 200.000 euro til at iværksætte nye ambitiøse miljø- og klimatiltag i løbet af året og Europa-kommissionen vil bakke op omkring aktiviteterne i 2024. Se bilag 2 for faktaark om Green Leaf.
Helsingør Kommune ønsker at bruge den europæiske platform og kommissionens bevågenhed i 2024 til at sætte yderligere turbo på miljø- og klimaindsatsen og har i den forbindelse inviteret Region Hovedstaden til at indgå en aftale om partnerskab i forbindelse med Green Leaf 2024.
Administrationerne i henholdsvis Helsingør Kommune og Region Hovedstaden har afsøgt forskellige områder, hvor det giver gensidig værdi i 2024 at indgå partnerskab. På den baggrund er følgende tre områder udpeget i forslaget til partnerskabsaftalen: Energifællesskaber, Cirkulær Økonomi og Grøn delemobilitet.
Partnerskabsaftalen forpligter regionen og kommunen på at arbejde ind i de tre områder med udgangspunkt i øget samarbejde inden for de specifikke projekter, der fremgår af partnerskabsaftalen. Inden for Energifælleskaber fokuseres på projektet ”Lokal Fælles Varmeløsning”, hvor tekniske og juridiske muligheder afsøges for at etablere fælles lokale varmeløsninger, og der udarbejdes en step-by-step guide. Inden for Cirkulær Økonomi fokuseres på EU-projektet ”Circular Economy Beyond Waste”, der skal bidrage til at accelerere den cirkulære omstilling, og her vil der fokuseres på at belyse værdien af cirkulære indsatser. Inden for Grøn delemobilitet fokuseres på EU-projektet GEMINI, hvor der etableres delemobilitet, og her vil Helsingør Kommune inddrages med afsæt i de koncepter, der er udviklet i GEMINI-projektet.
Den gensidige forpligtigelse i partnerskabsaftalen ligger derfor indenfor disse projekter, og forpligter ikke regionen yderligere. Se forslag til partnerskabsaftalen i bilag 1.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes Green Leaf-partnerskabsaftalen mellem Region Hovedstaden og Helsingør Kommune.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. marts, forretningsudvalget den 9. april og regionsrådet den 16. april 2024.
David Meinke / Birgitte Leolnar
23030596
Bilag 1: Green Leaf partnerskab
Bilag 2: Green Leaf 2024 faktaark
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 16. april 2024:
Godkendt.
Kristine Kryger (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B) og Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 9. april 2024:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 20. marts 2024:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og fødevareklagenævnet har den 20. december 2023 ophævet Region Hovedstadens afgørelse af 12. oktober 2021 om vedtagelse af Råstofplan 2016/2020 med tilhørende afgørelse om miljøvurdering og hjemvist sagen til fornyet behandling i regionen.
I denne sag præsenteres administrationens anbefaling til proces for udarbejdelse af en ny råstofplan.
Enhedschef i Miljø, Charlotte Schleiter, vil holde et oplæg om processen for en ny råstofplan på mødet i miljø- og klimaudvalget.
Regionsrådet har på mødet den 27. september 2022 besluttet, at råstofplanen skulle revideres. Processen for udarbejdelse af en revideret råstofplan – Råstofplan 2024 - har pågået, indtil Miljø- og Fødevareklagenævnet den 20. december 2023 fremsendte afgørelsen om ophævelse og hjemvisning af Råstofplan 2016/2020 til fornyet behandling i regionen.
Som opfølgning på Miljø- og Fødevareklagenævnets ophævelse og hjemvisning af Råstofplan 2016/2020 har administrationen bedt Advokatfirmaet Haugaard og Braad om en vurdering af regionens handlemuligheder. Advokatfirmaet har vurderet to mulige fremgangsmåder for råstofplanlægningen fremadrettet. I den første fremgangsmåde genoptages Råstofplan 2016/2020 til fornyet behandling, og der gennemføres en proces, der munder ud i en fornyet politisk vedtagelse af Råstofplan 2016/2020. Imens sættes arbejdet med udarbejdelse af Råstofplan 2024 i bero, og processen genoptages efter en vedtagelse af Råstofplan 2016/2020. Ved den anden fremgangsmåde udarbejdes en ny råstofplan, hvor den hjemviste Råstofplan 2016/2020 og en kommende råstofplan skrives sammen til én plan.
Anbefaling af fremgangsmåde
Advokaten anbefaler, at Region Hovedstaden udarbejder en ny råstofplan. Administrationen er enig i advokatens vurdering.
Tilretningen af Råstofplan 2016/2020 på baggrund af klagenævnets afgørelse samt et opdateret beslutningsgrundlag er så omfattende, at der under alle omstændigheder vil være tale om udarbejdelse af en ny plan.
Der er flere årsager til dette. I den tid der er gået siden vedtagelsen af planen, er der gennemført en fredning af det udlagte graveområde E13 Stålhøjgård. Dette areal blev udlagt med Råstofplan 2016/2020 og kan på grund af den gennemførte fredning ikke inddrages i forbindelse med genoptagelse af planen. Det betyder, at der skal udlægges nye arealer som erstatning for dette areal. Herudover er der kommet ny viden vedrørende en række natur- og miljøforhold, samt skærpede krav til eksempelvis vurdering af påvirkning af særligt beskyttede arter efter bilag IV i habitatdirektivet. Dette betyder, at der skal udarbejdes en ny miljørapport for Råstofplanen.
En genoptagelsesproces vil skulle gennemføres på samme måde som en ny plan med samme høringsfrister mv. En lovliggørelse af Råstofplan 20216/2020 vil derfor ikke være hurtigere end vedtagelse af en ny plan. Herudover skal der derefter påregnes yderligere tid til udarbejdelse og vedtagelse af Råstofplan 2024, der på nuværende tidspunkt er sat i bero.
I forbindelse med udarbejdelse af en ny samlet råstofplan skal regionen sørge for, at alle de elementer (interesse- og graveområder, retningslinjer etc.), der ønskes videreført, medtages i den nye plan med de justeringer, der følger af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse.
Proces for udarbejdelse af en ny råstofplan
Administrationen har på baggrund af ovenstående anbefaling udarbejdet tidsplan for udarbejdelse af en ny råstofplan, der samler den ophævede Råstofplan 2016/2020 og Råstofplan 2024 i én plan. Idet der er tale om en helt ny planproces, skal udarbejdelsen af den nye plan igangsættes med "Indkaldelse af idéer og forslag" i offentlig høring. Indkaldelse af idéer og forslag i forbindelse med udarbejdelse af en plan er et lovbestemt krav fastlagt i lov om råstoffer. Det forventes, at forslag til Råstofplan 2025 kan foreligge i starten af 2025, og at den nye samlede råstofplan vil kunne vedtages september/oktober 2025. Tidsplan for proces er vedlagt som bilag 1.
Administrationen forventer at udsende ”Indkaldelse af idéer og forslag” i fornyet høring den 26. marts 2024. Administrationen vurderer at have bemyndigelse til at gennemføre høringen, idet regionsrådet, som optakt til udarbejdelse af Råstofplan 2024, på mødet den 27. september 2022 godkendte indholdet i ”Indkaldelse af Idéer og forslag”, der derefter blev sendt i offentlig høring. Den nye høring vil have et uændret indhold.
Administrationen tager i udarbejdelsen af det nye forslag til Råstofplan 2025 udgangspunkt i de drøftelser og beslutninger, udvalget og regionsrådet har haft vedr. rammer og principper for udlæg af grave- og interesseområder samt prioritering af områder fra møderne hhv. den 21. marts (i miljø- og klimaudvalget), 23. november (miljø- og klimaudvalget) og 12. december 2023 (regionsrådet).
Region Sjællands valg af sagsproces og procesrisiko
Region Sjælland har ligeledes fået ophævet deres Råstofplan 2020. Region Sjælland har valgt en proces, hvor Råstofplan 2020 udelukkende tilrettes i forhold til klagenævnets afgørelse. Herefter sendes råstofplanen i en kort partshøring på 3 uger inden den nye Råstofplan 2020 justeres færdig, vedtages politisk og offentliggøres. Det forventede samlede tidsforbrug er ca. 5 måneder. Det politiske udvalg og Regionsrådet i Region Sjælland er forud for beslutningen blevet gjort opmærksomme på procesrisikoen ved den valgte fremgangsmåde. Risikoen er primært, at klagenævnet kan vælge at hjemsende råstofplanen på ny grundet retlige mangler ved planprocessen.
Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden ikke har hjemmel til at følge en alternativ planproces som Region Sjælland, og at det er nødvendigt at følge den almindelige procedure for udarbejdelse af råstofplaner. Det skyldes de indholdsmæssige ændringer, der skal foretages i Region Hovedstadens råstofplan og tilhørende miljørapport som følge af nævnets afgørelse samt behovet for et opdateret beslutningsgrundlag.
Administrationen bemærker, at risikobilledet for de to regioner heller ikke er det samme. Region Sjællands nuværende administrationsgrundlag er Råstofplan 2016, hvor der stadig er en rimelig tilgængelig råstofressource. Region Hovedstadens administrationsgrundlag er Råstofplan 2012, hvor råstofressourcerne stort set er opbrugte.
Anmodning om genoptagelse af miljø- og fødevareklagenævnets afgørelse
Regionen kan overveje at søge om genoptagelse af klagenævnets afgørelse. Det vil sandsynligvis være vanskeligt at overbevise nævnet om, at nævnets egen fortolkning af råstofloven, hviler på et forkert juridisk grundlag. Men en anmodning om genoptagelse kan dog have det formål at få en uddybning af nævnets fortolkning, som kan benyttes i forbindelse med den kommende råstofplanlægning.
Desuden er afgørelsen truffet som en såkaldt formandsafgørelse og ikke af det fulde nævn. Idet det efter regionens vurdering er principielle spørgsmål om lovfortolkning, nævnets afgørelse har berørt, vil det være nærliggende at anmode om egentlig nævnsbehandling i forbindelse med genoptagelse.
Aktiviteter frem til forslag til vedtagelse af Råstofplan 2025
Med henblik på at understøtte en fortsat råstofindvinding i regionen, har administrationen bedt advokaten om en vejledning i, på hvilket grundlag og under hvilke forudsætninger, regionen kan give tilladelse til råstofindvinding uden for de i råstofplanen udlagte graveområder. På baggrund heraf vil administrationen vurdere i hvilket omfang, der kan gives tilladelser til de ansøgninger, der var indsendt forud for klagenævnets ophævelse af råstofplanen. Forudsætningen for sagsbehandlingen er, at ansøgningerne genfremsendes som ansøgninger udenfor graveområde.
Herudover planlægger administrationen at indkalde råstofindvindere og rådgivere til et dialogmøde. På mødet vil administrationen redegøre for status og orientere om rammerne for eventuelt at ansøge om råstofindvinding udenfor de i råstofplanen udlagte graveområder. Desuden vil administrationen lægge op til en drøftelse af mulighederne for at intensivere udnyttelsen af de ressourcer, der er indeholdt i Råstofplan 2012. Det kan være, at enkelte indvindere kan øge aktiviteten, eller der kan være arealer, der endnu ikke er ansøgt på, der kan aktiveres.
Ved godkendelse af indstillingen vil planprocessen være udarbejdelse af en Råstofplan 2025, hvori de dele af Råstofplan 2016/2020, der ønskes videreført, indgår.
Der er en risiko for at en større andel af Region Hovedstadens råstofforsyning vil blive transporteret fra Region Sjælland, indtil der foreligger et nyt plangrundlag for råstofindvindingen i Region Hovedstaden. Herudover er der risiko for at enkelte små virksomheder kan blive klemt, da grundlaget for deres virksomhed er bortfaldet. Idet Region Sjælland har valgt en anden fremgangsmåde for lovliggørelse af deres ophævede råstofplan, kan der komme kritiske spørgsmål både fra råstoferhvervet og fra Region Sjælland til baggrunden for at Region Hovedstaden vælger en anden fremgangsmåde. Region Midtjylland er ligeledes i gang med at lovliggøre deres ophævede råstofplan.
Administrationen forsøger at imødegå disse ricisi ved den planlagte dialog med erhvervet, hvor vi i fællesskab kan finde et grundlag for at øge råstofudbuddet i Region Hovedstaden.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. marts, forretningsudvalget den 9. april og regionsrådet den 16. april 2024.
David Meinke / Charlotte Schleiter
24003496
Bilag 1: Procesplan Råstofplan 2025
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 16. april 2024:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 7).
Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag om at skærpe høringssvaret vedr. Lyngby Gymnasium, således, at der i slutningen af første afsnit tilføjes følgende: ” Regionsrådet udtrykker ærgrelse over, at det ikke er lykkedes at forbedre elevtrivslen ved et rådgivningsforløb og ville ønske, at det kunne lade sig gøre at stoppe elevvandringen fra Lyngby Gymnasium til andre gymnasier.”
Formanden satte ændringsforslaget fra Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti til afstemning:
For stemte: F (4) og Ø (6), i alt 10.
I mod stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), M (1), O (1), V (3) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 31.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Anne Ehrenreich (ufp) stillede ændringsforslag, om at ”høringssvaret ændres således, at regionsrådet udtrykker opbakning til Lyngby Gymnasiums beslutning om at nedlægge deres STX-tilbud, som følge af lavt ansøgertal og manglende muligheder for at opretholde det faglige niveau. Regionsrådet ønsker ikke at opretholde et tilbud, hvor unge i høj grad tvinges til at gå. Regionsrådet udtrykker fortsat bekymring for den samlede gymnasiekapacitet som særligt rammer unge i København."
Formanden satte ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti Venstre og Anne Ehrenreich (ufp) til afstemning,
For stemte: C (10), D (1), O (1), V (3) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 16.
Imod stemte: A (9), B (5), F (4), M (1) og Ø (6), i alt 25.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Sagens oprindelige indstilling blev godkendt uden afstemning.
Kristine Kryger (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B) og Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 9. april 2024:
”Udvalget for trafik og regional udviklings oprindelige indstilling til forretningsudvalget var følgende:
"Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag om at skærpe høringssvaret vedr. Lyngby Gymnasium således, at der i slutningen af første afsnit tilføjes følgende:
”Regionsrådet udtrykker ærgrelse over, at det ikke er lykkedes at forbedre elevtrivslen ved et rådgivningsforløb og ville ønske, at det kunne lade sig gøre at stoppe elevvandringen fra Lyngby Gymnasium til andre gymnasier.”
Formanden satte ændringsforslaget fra Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti til afstemning:
For stemte: F (1) og Ø (2), i alt 3.
Imod stemte: A (3), B (2), C (3), O (1) og V (2), i alt 11.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Ændringsforslaget fra Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti var herefter bortfaldet.
Radikale Venstre stillede ændringsforslag om, at anbefale administrationens oprindelige indstilling til sagen:
"Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
"at godkende udkast til høringssvar til U/NORD vedrørende nedlæggelsen af stx-udbuddet på Lyngby Gymnasium, hvoraf det fremgår, at regionsrådet er bekymret for nedlæggelsen (oprindelig bilag 6)."
Formanden satte ændringsforslaget fra Radikale Venstre til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), F (1) og Ø (2), i alt 8.
Imod stemte: C (3), O (1) og V (2), i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Ændringsforslaget fra Radikale Venstre var herefter anbefalet, således at administrationens oprindelige indstilling anbefales.
Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling den 20. marts 2024:
”Administrationens oprindelige indstilling til udvalget for trafik og regional udvikling var følgende:
"Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Enhedslisten og SF - Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag om at skærpe høringssvaret vedr. Lyngby Gymnasium, således at der i slutningen af første afsnit tilføjes følgende:
”Regionsrådet udtrykker ærgrelse over, at det ikke er lykkedes at forbedre elevtrivslen ved et rådgivningsforløb og ville ønske, at det kunne lade sig gøre at stoppe elevvandringen fra Lyngby Gymnasium til andre gymnasier.”
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: F (1) og Ø (2), i alt 3.
Imod stemte: A (1), B (1), C (3) og V (1), i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt, 9.
Ændringsforslaget fra Enhedslisten og SF – Socialistisk Folkeparti var herefter bortfaldet.
”Det Konservative Folkeparti og Venstre stillede ændringsforslag om, at høringssvaret ændres, således at regionsrådet udtrykker opbakning til Lyngby Gymnasiums beslutning om at nedlægge deres STX-tilbud, som følge af lavt ansøgertal og manglende muligheder for at opretholde det faglige niveau. Regionsrådet ønsker ikke at opretholde et tilbud, hvor unge i høj grad tvinges til at gå. Regionsrådet udtrykker fortsat bekymring for den samlede gymnasiekapacitet som særligt rammer unge i København.”
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (3) og V (1), i alt 4.
Imod stemte: F (1) og Ø (2), i alt 3.
Undlod at stemme: A (1) og B (1), i alt 2.
I alt. 9.
Ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti og Venstre var herefter anbefalet.
Nicolai Kampmann (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden modtog den 20. december 2023 en høring fra U/NORD med anmodning om regionsrådets eventuelle bemærkninger til U/NORDs ønske om nedlukning af stx-udbuddet på Lyngby Gymnasium.
U/NORD oplyser i samme ombæring, at Lyngby Gymnasium ikke optager elever til skolestart i august 2024. Skolen tildeles derfor heller ikke kapacitet til brug for elevfordelingen i foråret 2024.
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i Region Hovedstaden. I samarbejde med de gymnasiale uddannelsesinstitutioner skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet, for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne. Region Hovedstaden skal derfor høres i forbindelse med lukning af et uddannelsesudbud.
Erhvervsskolen U/NORD, som udbyder både erhvervsgymnasiale (hhx og htx) og erhvervsuddannelser (eud og eux) en række steder i Nordsjælland, har fremsendt en henvendelse til regionsrådet. U/NORD ønsker at nedlægge sit eneste stx-udbud, som ligger på Lyngby Gymnasium (bilag 1). Hhx-udbuddet på samme uddannelsessted fastholdes under navnet Lyngby Handelsgymnasium. U/NORDs baggrund for nedlæggelsen af stx på Lyngby Gymnasium skyldes flere faktorer, herunder dårlig trivsel, et faldende elevtal og et højt løbende frafald. Det fremgår at Lyngby Gymnasium i 2022 har været underlagt tilsyn af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) omhandlende parallelssamfundsproblematikker, idet 65 % af eleverne har ikke-vestlig herkomst. U/NORD konstaterer, at det faglige og sociale miljø vurderet ud fra elevtrivselsmålinger og det gennemsnitlige eksamensresultat er væsentligt under landsgennemsnittet, samt at skolen risikerer at blive underlagt et tilsyn fra STUK på grund af det gennemsnitlige eksamensresultat, idet dette er mere end 2 karakterpoint dårligere end landsgennemsnittet.
Der har ikke været mange ansøgere til stx på Lyngby Gymnasium: i 2023 var der 38 1. prioritetsansøgere. I forbindelse med elevfordelingen blev Lyngby Gymnasium tildelt 86 stx-elever – dvs. et samlet elevtal på 124 elever på 1. årgang. Ved skolestart var elevtallet faldet til 80 stx-elever og d. 20. december 2023 var elevtallet i 1. g nede på 57. Der var således alene i 2023-optaget et frafald på 54 % fra Lyngby Gymnasium, siden elevfordelingen i foråret 2023. U/NORD konstaterer, at den største årsag til frafald er, at eleverne løbende tilbydes optagelse på et af de øvrige nærliggende gymnasier. U/NORD konstaterer, at elevvolumen på Lyngby Gymnasium udgør et tyndt fundament for det faglige og sociale miljø.
I henvendelsen fremgår det, at U/NORD vurderer, at det ikke er realistisk at løfte udbuddets kvalitet til et tilfredsstillende niveau.
Uddannelseskapacitet
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) oplyser, at der i 2024 forventes at være 10.554 ansøgere til stx i Region Hovedstaden i alt, jf. bilag 3. Den foreløbige kapacitet i hele regionen er fastsat til 10.369. Det vil sige, at der i Region Hovedstaden vil mangle 185 stx-pladser.
Kigger man udelukkende på området omkring Lyngby Gymnasium, er der dog yderligere mangel på pladser. Børne- og Undervisningsministeriet forventer "at antallet af ansøgere til stx i København i 2024/25 overstiger antallet af elevpladser" (bilag 5). Af bilag 3 fremgår det ligeledes, at der i områderne Centrum (København/Frederiksberg/Amager) og Nord (Lyngby/Gentofte/Gladsaxe/Herlev/Ballerup/Furesø) vil mangle i alt 418 stx-elevpladser. STUK har dog udvidet kapaciteten på gymnasier Vest for København og i Nordsjælland, men disse elevpladser vil være vanskelige at bruge til fordeling af elever fra områder, som tidligere år har fået tildelt plads på stx på Lyngby Gymnasium. Årsagen hertil er, at ansøgere, der fordeles til gymnasier, de ikke selv har søgt, maximalt må have 45 minutters transporttid.
Som led i elevfordelingen 2023 hævede administrationen kapaciteten på Lyngby Gymnasium fra 90 til 124 pladser. 65 % af de elever, der blev tildelt plads på stx på Lyngby Gymnasium, havde ikke selv søgt skolen, men havde søgt andre skoler i området, hvor de ikke kunne tildeles plads. De nærliggende gymnasier har stor søgning og begrænset bygningsmæssig kapacitet, hvorved det ikke hidtil har været muligt at hæve kapaciteten i tilstrækkelig grad til at skabe plads til den enkelte skoles ansøgere (se bilag 3).
Skemaet nedenfor viser den foreløbige kapacitet pr. 1. februar 2024 samt antal 1. prioritetsansøgere og længste rejsetid i elevfordelingen 2023/24 for de nærliggende gymnasier.
| Nærliggende Gymnasier | Foreløbig kapacitet 2024/2025 | Antal 1. prioritetsansøgere 2023 | Længste rejsetid i elevfordeling 2023 | Optaget prioritetansøgere |
|---|---|---|---|---|
Aurehøj Gymnasium | 266 | 339 | 14 minutter | 1. prioritet |
Gammel Hellerup Gymnasium | 383 | 407 | 22 minutter | 1. prioritet |
Gladsaxe Gymnasium | 384 | 346 | 62 minutter | 3. prioritet |
Nærum Gymnasium | 420 | 391 | 39 minutter | 2. prioritet |
Ordrup Gymnasium | 300 | 296 | 8 minutter | 2. prioritet |
Virum Gymnasium | 416 | 471 | 21 minutter | 1. prioritet |
Øregård Gymnasium | 275 | 337 | 28 minutter | 1. prioritet |
Kommentarer fra øvrige uddannelsesinstitutioner
Institutionerne i Gymnasiesamarbejde Nordsjælland og Gymnasiesamarbejde Centrum har fået mulighed for at indsende skriftlige kommentarer vedrørende U/NORDs ønske om at lukke stx-udbuddet i Lyngby. Administrationen har modtaget kommentarer fra Gladsaxe Gymnasium (Bilag 2), hvoraf det fremgår, at Lyngby Gymnasium har været udfordret på ansøgertal og fastholdelse af elever fra start, men at skolen har spillet en vigtig rolle i elevfordelingen. Samtidig påpeges det, at det giver et kapacitetsproblem, når Lyngby Gymnasium lukker, som vil presse de omkringliggende gymnasier i den kommende elevfordeling.
Administrationens vurdering
Administrationen noterer sig U/NORDs bemærkninger om det faldende elevtal og har forståelse for, at søgningen til Lyngby Gymnasium har været lille, og at det har givet udfordringer for skolen, at man på den baggrund har modtaget mange elever, som ikke har søgt skolen. Det har resulteret i et stort frafald og et lille elevgrundlag.
Administrationen ser to problemstillinger ved nedlæggelsen af stx-udbuddet på Lyngby Gymnasium:
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes høringssvaret, sagsfremstilling og bilag til U/NORD samt i kopi til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. På denne baggrund kan U/NORD træffe beslutning om stx-udbuddet, idet institutionen har sikret høring af regionsrådet.
Sagen forelægges for udvalget for trafik og regional udvikling den 20. marts 2024, forretningsudvalget den 9. april 2024 og regionsrådet den 16. april 2024.
David Meinke/ Lise Lotte Toft
24002313
Bilag 1: Høringsbrev til Region Hovedstaden vedr. nedlæggelsen af STX-udbud på Lyngby Gymnasium
Bilag 2: Gladsaxe Gymnasium Høringssvar vedr. U/NORD - lukning af Lyngby stx
Bilag 3: Stx foreløbige kapaciteter 2024 sammenligning
Bilag 4: Resultat af fordelingen af ansøgere til gymnasiale uddannelser 2023
Bilag 5: STUKs fremgangsmaade ved fastsaettelse af foreloebige kapaciteter
Bilag 6: Høringssvar vedr. nedlæggelse af stx på Lyngby Gymnasium revideret feb 29
Bilag 7: ÆF fra Det Konservative Folkeparti - Venstre - Dansk Folkeparti
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 16. april 2024:
Godkendt, idet regionsrådet bemærker, at det også skal være muligt at opvarme kabinen med diesel.
Kristine Kryger (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B) og Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 9. april 2024:
”Udvalget for trafik og regionaludviklings oprindelige indstilling til forretningsudvalget var følgende:
"Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over forretningsudvalget og regionsrådet:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 2 og 3).
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag (bilag 3).
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), F (1), V (2) og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: C (3) og O (1), i alt 4.
I alt 14.
Ændringsforslaget var herefter anbefalet inklusive den oprindelig indstilling.
Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 20. marts 2024:
Anbefalet, idet udvalget beder administrationen om et notat til forretningsudvalgsmødet, om hvorvidt udbuddet tillader brug af HVO for emissionsfri kabineopvarmning.
Buslinje 350S skal have ny kontrakt og skal derfor i udbud.
Denne sag har til formål at fastsætte udbudsbetingelserne for ny kontrakt på bus 350S. Udbudsbetingelserne definerer bl.a. kravnene til busmateriellet, drivmidler og hvor meget, bussen skal køre. Da reduktioner på bus 350S har indgået som mulighed i de seneste sparekatalog, hvor budgettet til kollektiv trafik har været under pres, og da der fremadrettet fortsat er pres på budgettet til kollektiv trafik, er der opstillet mulighed for at lave reduktioner på bus 350S i forbindelse med udbuddet af den nye kontrakt. Mulig beslutning om reduktioner i busdriften på bus 350S kan derved træffes ved budgetforhandlingerne.
Buslinje 350S kører mellem Ballerup og Nørreport St. (bilag 1). Bussen betjener S-togsstationer, uddannelsesinstitutioner, erhvervsområder og boligområder. På strækningen fra Herlev til Nørreport St. kører buslinjen parallelt med bus 5C. Mulighederne for en sammenlægning af 5C og 350S er blevet undersøgt - udvalget for trafik og regional udvikling modtog meddelelse på mødet den 23. november 2023, om at yderligere analyse af sammenlægningen af de to buslinjer er indstillet. Derfor kommer udbud af bus 350S i et særskilt udbud A23X.
Regionsrådet skal i forbindelse med udbuddet af buslinje 350S tage stilling til følgende elementer, som er beskrevet i denne sag. Den nye kontrakt træder i kraft i marts 2026.
Region Hovedstaden indgik i 2020 en klimasamarbejdsaftale med regeringen, hvor regionen forpligtede sig til, at alle udbud fra 2022 og frem skal ske med krav om emissionsfrihed. Emissionsfrie busser er uden lokal udledning af CO2 og luft- og partikelforurening (el- eller brintbusser).
Nedenfor fremgår de udbudsbetingelser, som administrationen anbefaler i udbuddet for 350S.
Materiel, kontraktperiode, og driftsomfang
Movia vurderer, at bus 350S skal have minimum 13 meter lange busser for at imødekomme perioder med maksimal passagerbelægning. Det anbefales, at kontraktlængden er 6 år med mulighed for to forlængelser af 4 år, hvilket altså giver en total kontraktlængde på op til 14 år.
Det anbefales, at den nuværende betjening og driftsomfang fastholdes med ti driftsbusser og ca. 45.000 køreplantimer pr. år.
Justeringer af busdriften
Reduktioner på bus 350S indgik i sparekataloget i processen for budgetaftalen for 2024. Da der fortsat udestår en udmøntning af besparelser i budgettet for 2025 på 6 mio. kr. og 11 mio. kr. i budget 2026, foreslås en ændringsklausul i udbudsgrundlaget, så der kan træffes beslutning om reduceret busdrift på linjen fra kontraktstart uden at betale bod samt opretholde fuld fleksibilitet i kontraktperioden. Eventuel brug af denne ændringsklausul skal meddeles til Movia senest den 25. september 2024, hvilket giver mulighed for at afvente budgetforhandlingerne. Ændringsklausullen giver en relativ lille prisforhøjelse ift. den samlede pris for kontraktperioden.
Reklamer
Operatørerne har mulighed for at sælge reklamepladser både indvendigt og udvendigt i busserne. Den indtægt, som operatøren forventer at opnå i kontraktperioden, indarbejdes i tilbudsprisen, og busdriften bliver derfor billigere. Reklameretten følger metoden fra tidligere beslutninger og udbud.
Digital trafikinformation
Digital trafikinformation er et visuelt medie, der gør det muligt at kommunikere direkte til passagererne via skærme i busserne. Løsningen er onlinebaseret, så informationen altid er opdateret. Den digitale trafikinformation vises på to eller flere sæt digitale skærme og på en del af linjerne også på digitale linjefriser.
Elektriske ramper, livscyklusanalyse og kabineopvarmning
I udbudsgrundlaget stilles der krav om elektriske ramper. Der er en positiv vægtning af livcyklusanalyser af bussernes udledning og ressourceforbrug både under produktion, drift og skrotning. Det er ikke en forudsætning for at vinde udbuddet.
For at fremme antallet af tilbud med emissionsfri kabineopvarmning, vægtes dette i vurderingen af udbuddet. Dermed får operatører, som byder med elopvarmede busser en fordel i den samlede vurdering, uden at der stilles et egentligt krav om elopvarmning.
Ved tiltrædelse af indstillingen meddeler administrationen Movia, at udbudsgrundlaget for bus 350S følger de i sagen skitserede udbudsbetingelser.
Prisen for det vindende tilbud afgør de økonomiske konsekvenser, hvorfor denne ikke kendes endnu.
De økonomiske konsekvenser kendes først ved afsluttet udbud, men Movia estimerer, at en omstilling til elbusser på 350S vil medføre en reduktion af det årlige tilskudsbehov med ca. 2,4 mio. kr. Effekten slår igennem fra kontraktstart i marts 2026.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. marts 2024, forretningsudvalget den 9. april 2024 og regionsrådet den 16. april 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
24007641
Bilag 2: Notat om kabineopvarmning
Bilag 3: ÆF fra Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
Bilag 4: Supplerende oplysninger om HVO - RR 16. april 2024
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 16. april 2024:
Godkendt.
Kristine Kryger (B) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B) og Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 9. april 2024:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 20. marts 2024:
Indstillingspunkt 1 og 2: Anbefalet.
Indstillingspunkt 3: Taget til efterretning.
Nicolai Kampmann (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte i forbindelse med budgetaftalen for 2020 at finansiere en plan, som understøtter de nødvendige reinvesteringer for at kunne opretholde lokalbanedriften. Planen skulle dække perioden 2020-2026 med en økonomisk ramme på op til 500 mio. kr.
Med denne sag gives en status på fornyelsesplanen, hvor der er udarbejdet et nyt og forhøjet estimat for udgiften til de udestående arbejder. Med det nye estimat kan de udestående arbejder ikke længere holdes inden for den økonomiske ramme. Derfor anbefaler administrationen, at disse udskilles af den samlede plan og forelægges enkeltvis til politisk godkendelse før de enkelte projekter igangsættes.
Movia og Lokaltog A/S udarbejdede i 2019 en plan for infrastrukturfornyelser for perioden 2020 – 2026. På baggrund af planen vedtog regionsrådet i forbindelse med budget 2020, at der kunne optages lån på op til 500 mio. kr. til at finansiere investeringerne. De økonomiske forventninger blev i Lånesag 2020 (regionsrådsmøde den 21. april 2020) justeret til 445 mio. kr. i løbende priser på baggrund en konkretisering af fornyelsesprojekterne og justerede forventninger til prisudviklingen.
I bilag 2 indgår en oversigt over de projekter, der indgår i fornyelsesplanen, hvoraf sporfornyelse på Gribskovbanen og Hornbækbanen er de absolut største. En lang række af projekterne er allerede gennemført, men fornyelse af Gribskovbanen og Hornbækbanen ligger sidst i den planlagte proces og udestår stadig. Størstedelen af disse banestrækninger er sidst fornyet i perioden 1979-1983, og der er derfor behov for at gennemføre de omfattende fornyelsesprojekter inden for en kort årrække, hvis det fortsat skal være forsvarligt at køre på banerne i samme omfang og med samme hastighed som i dag.
Lokaltog A/S har i 2023 som led i arbejdet med udmøntning af planen fået udarbejdet en programfaserapport for sporfornyelsen af Gribskovbanen, der viser, at der må forventes en væsentlig fordyrelse af sporfornyelsen i forhold til det forudsatte. Fordyrelsen må forventes også at slå igennem på Hornbækbanen, hvor der endnu ikke foreligger en programfaserapport. Programfaserapporten vurderer og estimerer de enkelte elementer i fornyelsesprojektet i detaljeret grad på baggrund af konkrete målinger på og omkring banen og er et led i at opdatere de økonomiske estimater i takt med at projekter detaljeres.
Lokaltog A/S estimerer, at omkostningerne til den samlede fornyelsesplan vil udgøre 1,1 mia. kr. når fordyrelserne af de to sporfornyelsesprojekter indregnes.
De væsentligste årsager til fordyrelsen er beskrevet i bilag 1. Årsagerne er:
Finansiering af fornyelsesplanen
Fornyelsesplanen skal lånefinansieres. Siden beslutningen om at igangsætte fornyelsesplanen, er renten på lån steget. Det betyder, at udgiften forbundet med at finansiere fornyelsesplanen er steget. Til gengæld blev det med økonomiaftalen mellem Danske Regioner og Staten for 2023 muligt at optage 40-årige lån til lokalbanerne. Det nedbringer de årlige betalinger, men øger dog de samlede udgifter forbundet med lånet, da der betales renter i en længere årrække.
Regeringen fremlagde i sommeren 2021 en aftale, hvor der er afsat midler til lokalbanernes infrastrukturefterslæb. Der er afsat i alt 700 mio. kr. i perioden 2022-2025, hvoraf Region Hovedstadens andel udgør 165 mio. kr. (2022-priser), som udbetales i perioden 2022-2025.
Fornyelsesplanen lånefinansieres gennem årlige låneoptag med udgangspunkt i de afholdte udgifter. I 2022 og 2023 har tilskuddet fra staten betydet, at der ikke er blevet optaget lån fordi statstilskuddene har kunnet dække udgifterne fuldt ud. Når der er behov for at optage lån, optages disse som serie-lån, hvilket vil sige, at det årlige afdrag på lånet er det samme i hele låneperioden, mens renteudgiften falder, efterhånden som lånet tilbagebetales. Det betyder, at udgiften til lånet er størst i det første år.
I tabellen herunder vises de gældende forventede udgifter til lån vedr. fornyelsesplanen frem til 2030, som indgår i Budget 2024 og de nye forventede udgifter som følge af det nye estimat. Begge låneprofiler er estimeret ud fra en 40-årig låneperiode. Der vil derfor være udgifter til lånene frem til 2068.
| Mio. kr. (2024-priser) | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 | 2029 | 2030 |
| Forventet udgift B2024 | 1,2 | 6,5 | 10,9 | 18,5 | 18,3 | 18,1 | 17,8 |
| Opdateret estimat | 1,2 | 3,9 | 10,8 | 28,8 | 45,0 | 44,4 | 43,8 |
Videre proces
På baggrund af den forventede fordyrelse, er der behov for, at regionsrådet tager stilling til om og hvordan arbejdet med fornyelsesplanen skal fortsætte. Administrationen i Region Hovedstaden har bedt Lokaltog A/S om at udarbejde en programfaserapport for fornyelsesarbejderne på Hornbækbanen, således at der kan skabes et mere præcist estimat af økonomien og det nødvendige grundlag for eventuelt at kunne igangsætte et udbud af fornyelsesarbejderne. Administrationen har desuden bedt Lokaltog A/S om at igangsætte detailprojektering af arbejderne på Gribskovbanen som forberedelse til udbudsgrundlaget.
Som følge af de forventede forøgede udgifter til sporfornyelse på Gribskovbanen og Hornbækbanen, er det administrationens anbefaling, at regionsrådet bør træffe særskilt beslutning om projekterne, når økonomien kendes på baggrund af programfaserapporten for Hornbækbanen og detailprojekteringen for Gribskovbanen. Dette vil give mulighed for at vurdere projekterne, og eventuelt muligheden for at nedskalere eller udskyde dem, i forhold til regionens samlede økonomi. Det er forventningen, at der vil foreligge et endeligt beslutningsgrundlag medio 2025, og at arbejderne vil blive gennemført i 2026 og 2027, dog med undtagelse af enkelte projekter på Hornbækbanen, som bør fremrykkes.
Lokaltog A/S har, som beskrevet i de to vedlagte bilag, vurderet, at det på Gribskovbanen vil være muligt at udskyde dele af fornyelsesarbejderne i 6-10 år. Regionerne fik med økonomiaftalen med staten for 2023 mulighed for at optage 40-årige lån til lokalbanerne frem til 2030. Det er uvist hvordan lånemulighederne vil være efter 2030. Dertil kommer at vedligeholdelsesomkostningerne forventes at stige i perioden hvor banen ikke er fornyet. Vedligeholdelse kan ikke finansieres gennem låneoptag, men skal ske over det årlige driftsbudget.
En mere eksakt vurdering af de økonomiske konsekvenser ved at udskyde dele af fornyelsen, vil indgå i det endelige beslutningsgrundlag, når detailprojekteringen er gennemført.
På Hornbækbanen er banens tilstand nogle steder i så ringe stand, at der er behov for at fremrykke nogle af fornyelsesarbejderne, så disse gennemføres allerede i 2024-2025. Dette sker for at den nuværende togdrift kan opretholdes. Lokaltog A/S vurderer, at der er behov for at gennemføre arbejder for ca. 65 mio. kr. Disse arbejder kan indeholdes i den allerede afsatte økonomi, som det fremgår af budget 2024-2027 og vil modregnes i det efterfølgende samlede fornyelsesprojekt for Hornbækbanen.
Med de nyeste vurderinger vil det ikke længere være muligt at gennemføre de planlagte fornyelsesarbejder inden for den afsatte økonomiske ramme.
Ved tiltrædelse af indstillingspunkterne i denne sag, vil sporfornyelsesprojekterne på Gribskovbanen og Hornbækbanen blive behandlet som selvstændige anlægsprojekter, og igangsættelse eller ændringer i projekterne vil dermed fremover skulle godkendes særskilt af regionsrådet og vil ikke længere være omfattet af den beslutningsramme for fornyelsesplanen, som blev vedtaget i 2020.
På Hornbækbanen vil en række fornyelsesarbejder blive fremrykket og igangsat allerede i 2024-2025.
Fornyelse af lokalbanerne er en forudsætning for, at driften på lokalbanerne kan sikres for fremtiden. Hvis de nødvendige fornyelsesprojekter ikke gennemføres, kan det på sigt blive nødvendigt at reducere antallet af togafgange og hastigheden på banerne eller helt at indstille driften. Dette vil være til gene for Lokaltogs passagerer og mindske sammenhængen i den kollektive transport, da mange er afhængige af gode forbindelser mellem tog- og buslinjer. Derudover vil det påvirke billetindtægterne og dermed tilskudsbehovet til Movia.
Hvis de fremrykkede projekter på Hornbækbanen ikke gennemføres, må det forventes, at driften på banen vil blive tilpasset med hastighedsnedsættelser og muligvis reduktion i antallet af togafgange.
Lokaltog A/S vurderer, at de planlagte fornyelsesarbejder vil koste samlet set 1,1 mia. kr. at gennemføre, altså mere end en fordobling af den oprindeligt afsatte ramme på 500 mio. kr.
Hvis den fulde plan gennemføres, vil de årlige omkostninger til lån stige frem mod 2028, hvor de forventede betalinger vil udgøre ca. 45 mio. kr. (2024-priser) årligt. Herfra vil betalingerne falde frem mod lånenes udløb i 2068. De årlige udgifter afhænger af den gældende rente for de lån, der optages.
Ved tiltrædelse af indstillingspunkterne vil regionsrådet få forelagt de enkelte anlægsarbejder til beslutning, på baggrund af nyeste økonomiske vurderinger.
Udgifter til lån til fornyelsesplanen afholdes inden for rammen til kollektiv trafik under det regionale udviklingsområde.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. marts 2024, forretningsudvalget den 9. april 2024 og regionsrådet den 16. april 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
18049002
Bilag 1: Sporfornyelse på Gribskovbanen og Hornbækbanen
Bilag 2: Baggrundsnotat om sporfornyelse af Gribskovbanen og Hornbækbanen
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 16. april 2024:
Godkendt.
Kristine Kryger (B), Line Ervolder (C) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jacob Netteberg (B) og Else Marie Lautrup Thorgaard (C).
Forretningsudvalgets beslutning den 9. april 2024:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling:
Indstillingspunkt 1: Anbefalet.
Indstillingspunkt 2: Taget til efterretning.
Nicolai Kampmann (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionerne fik med Lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond Plus (herefter Socialfonden) fra 1. januar 2022 og frem til og med 2027 indstillingsret over 20 % af midlerne fra Socialfonden.
Administrationen har tidligere udarbejdet en udmøntningsplan for de midler fra Socialfonden, som Region Hovedstaden har indstillingsret over og et administrationsgrundlag, der omfatter en række procedurer for administration af Socialfonden. Regionsrådet blev den 19. april 2022 orienteret om udmøntningsplanen og administrationsgrundlaget.
Administrationen foreslår en ændring af administrationsgrundlaget, der opdeler projektændringer hhv. 1) projektændringer af særlig væsentlig karakter og 2) projektændringer af mindre væsentlig karakter. Fremover forelægges regionsrådet for projektændringer af særlig væsentlig karakter, mens administrationen har bemyndigelse til at behandle og godkende mindre væsentlige projektændringer, uden at disse forelægges regionsrådet.
Administrationen har desuden ændret perioden for den sidste annoncering, så denne afholdes i 2025 frem for 2026. Dette for at give uddannelsesprojekterne, der får medfinansiering, mulighed for en længere periode til at gennemføre deres aktiviteter og opnå effekter.
De fem danske regioner har gennem Socialfonden fået indstillingsret til 20 procent af de samlede midler fra fonden i programperioden for 2021-2027. Midlerne skal bidrage til styrke regionernes opgaver på uddannelsesområdet og skal understøtte det arbejde, som regionerne i forvejen støtter og gennemfører efter samme lovgivning. De 20 pct. af midlerne fra Socialfonden, som regionerne har indstillingsret over, udgør 171 mio. kr. Midlerne fordeles efter bloktilskud, og Region Hovedstaden har indstillingsret over i alt 47,7 mio. kr., svarende til 6,8 mio. kr. årligt. Regionen indstillede i 2022 to projekter til socialfonden, og forventer at indstille yderligere 3-5 projekter i år.
Bemyndigelse til administrationen
Administrationen har i henhold til bestemmelser vedrørende regionsrådenes indstillingsret udarbejdet en række procedurer for administration af Socialfonden (bilag 1), som blev forelagt regionsrådet 19. april 2022.
Jf. den fælles samarbejdsaftale mellem regionsrådene og Erhvervsstyrelsen om forvaltning af midler fra Socialfonden (bilag 2) er Erhvervsstyrelsen berettiget til at forelægge eventuelle anmodninger om væsentlige projektændringer for regionsrådene. Væsentlige ændringer til projekterne omfatter ændringer af målgruppen, hovedaktiviteter, output, resultater, projektbudget og/eller ændringer i partnerkredsen eller bortfald af støtte. Regionsrådene orienteres endvidere om mindre ændringer, der ikke er af substantiel karakter, f.eks. ændringer til underaktiviteter og budgettekniske ændringer.
Jf. Erhvervsstyrelsens udarbejdede procedure for orientering om fremdrift og udfordringer i regionale projekter samt behandling af væsentlige ændringer (bilag 3) kan ændringerne behandles af regionsrådet eller af administrationen, hvis regionsrådet har givet bemyndigelse til dette.
Administrationen foreslår at regionsrådet fremover kun forelægges ændringer af særlig væsentlig karakter. Projektændringer af særlig væsentlig karakter er:
Administrationen foretager vurderingen af, hvorvidt der er tale om en ændring af særlig væsentlig karakter ud fra ovenstående. I tvivlstilfælde forelægges projektændringen regionsrådet.
Denne skelnen mellem særligt væsentlige og mindre væsentlige projektændringer foreslås for at minimere antallet af mindre væsentlige projektændringer, der skal forelægges og godkendes af regionsrådet, og for at gøre sagsbehandlingstiden af projektændringerne hurtigere i administrationen. Det er forventeligt at der sker mindre væsentlige ændringer til projekterne et par gange årligt.
Revideret udmøntningsplan
Administrationen udarbejdede i 2022 en plan for udmøntning af regionens prioritet under Socialfonden, hvor der blev foreslået annonceringer i 2022, 2024 og 2026. Da perioden for Socialfonden strækker sig fra 2021-2027, er det hensigtsmæssigt at udmønte midler til uddannelsesprojekter i regionen tidligere end 2026. Dermed kan de uddannelsesprojekter, der får medfinansiering, løbe over længere tid, end det ville være muligt, hvis annonceringen først blev slået op i 2026. I den reviderede version af udmøntningsplanen (bilag 4) er den sidste annoncering derfor fremrykket til andet halvår af 2025. Projekter, der igangsættes i programperioden 2021-2027, forventes for nuværende at skulle have slutdato allersenest den 31. december 2028, da Socialfondsprogrammet skal være afsluttet helt overfor EU Kommissionen med udgangen af 2029.
Ved tiltrædelse af indstillingspunkt 1 bemyndiges administrationen til at godkende projektændringer af ikke-væsentlig karakter. Administrationen orienterer Erhvervsstyrelsen herom, og bemyndigelsen vedlægges som bilag til samarbejdsaftalen mellem regionsrådene og Erhvervsstyrelsen om forvaltning af midler fra Socialfonden.
Ved tiltrædelse af indstillingspunkt 2 er revideret udmøntningsplan taget til efterretning, og administrationen arbejder videre med processen for udmøntningen af midler under Socialfonden i andet halvår 2025.
Med den reviderede udmøntningsplan vil midler under Socialfonden blive udmøntet medio 2024 og ultimo i 2025.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. marts 2024, forretningsudvalget den 9. april 2024 og regionsrådet den 16. april 2024.
Sag vedrørende udmøntning af midler under Socialfonden ifm. annonceringen 2024 forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 16. maj 2024, forretningsudvalget den 4. juni og regionsrådet den 18. juni.
David Meinke / Lise Lotte Toft
21054907
Bilag 2: Bilag 2_Fra Erhvervsstyrelsen
Bilag 3: Bilag 3_Fra Erhvervsstyrelsen
Under spørgetiden deltog Dansk Vegetarisk Forening med borgere, der bl.a. ud fra personlige oplevelser af indlæggelser stillede spørgsmål om hospitalernes tilbud om plantebaseret kost. Formanden svarede mundtligt på mødet.
23057822